Immunologi. AMU kursus
|
|
- Emma Kjærgaard
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Immunologi AMU kursus Udarbejdet af Morten Kobæk Larsen 2012
2 Indledning Mennesker og dyr er konstant truet af sygdomsfremkaldende mikroorganismer, f.eks. virus og bakterier, og ville hurtigt blive bukke under for infektioner, hvis de ikke havde udviklet en række forsvarsforanstaltninger. Disse foranstaltninger kan inddeles i 3 hovedgrupper: 1) fysiske og kemiske barrierer, 2) evnen til inflammatorisk reaktion (betændelse), og immunforsvaret. De to første grupper kaldes ofte for det medførte eller uspecifikke forsvar, mens det sidste kaldes for det erhvervede eller specifikke immunforsvar. Det uspecifikke forsvar Det uspecifikke forsvar retter sig ikke mod én speciel mikroorganisme og rummer ikke nogen hukommelse der kunne forhindre den samme organisme i senere at forårsage infektion. Dette betyder i praksis, at alle indtrængende mikroorganismer tilintetgøres med samme (ens) hastighed og effektivitet. Hovedkomponenterne i den uspecifikke immunitet består af: mekaniske barrierer, kemiske substanser og de inflammatoriske celler. Fysiske barrierer: Forhindrer enten, at mikroorganismer eller diverse kemiske substanser får adgang til kroppen, eller fjerner dem fysisk fra kroppens overflade. For eksempel, hud, slimhinder, tårevæske, spyt og urin (der vasker mikroorganismer og div. kemiske substanser bort fra slimhindeoverfladerne i øjne, mund/svælg og blære), ciliebeklædte slimhinder i luftvejene, der i samarbejde med cilie-bevægelserne sørger for, at mikroorganismer og støvpartikler bliver indesluttet af slim og transporteret op til svælget, hvor de enten hostes ud eller synkes. Hvis slimhinderne i næsen generes tilstrækkeligt meget, kan det udløse et nys, (som jo selvfølgelig også er en meget effektiv mekanisk elimineringsmekanisme). Kemiske barrierer: Virker enten direkte på mikroorganismerne eller ved at aktivere andre mekanismer, der kan ødelægge og fjerne mikroorganismerne. For eksempel, enzymer, serumproteiner og slim, der findes på overfladen af diverse celler, og enten direkte dræber mikroorganismerne, eller på anden måde forhindrer dem i at trænge ind i kroppen. Andre kemiske substanser (som f.eks.: histamin, komplementfaktorer, interferon, prostaglandiner, cytokiner og fibrinogen) virker ved at understøtte og forstærke Immunologi, udarbejdet af Morten Kobæk Larsen Side 2
3 inflammationsprocessen (= betændelsesreaktionen) på forskellig måde. Andre virker ved at sørge for øget udvidelse (dilatation) og øget gennemtrængelighed (permeabilitet) af karvæggen, tiltrækning leukocytter og stimulation fagocytosen. Atter andre humorale substanser har en direkte hæmmende effekt på mikroorganismernes opformering. Den inflammatoriske reaktion: Er de celletyper, der danner grundlag for den uspecifikke immunitet. Man kan sammenligne de forskellige inflammatoriske celletyper, med soldater, der har hver deres specialopgave. De udgøres af: makrofager, mastceller, cirkulerende granulære leukocytter (neutrofile -, eosinofile- og basofile granulocytter) og NKceller (= Natural Killer celler). Nogle af de inflammatoriske celler er vævsbundne, andre cirkulerer frit i blodet. Nogle er i stand til at fagocytere ( æde ), pinocytere ( drikke ) og/eller producere de humorale substanser (mediatorer), der bl.a. er nødvendige for, at den specifikke immunitet kan aktiveres. (Mediatorerne og de inflammatoriske celler, omtales senere i dette kapitel). Immunsystemet er et eksempel på, hvordan forskellige celletyper kan samarbejde om at sikre, at organismen kan overleve et angreb fra sygdomsfremkaldende mikroorganismer. Det specifikke immunforsvar Immunsystemet er et system af celler og væv der varetager immunforsvaret som indeholder to meget væsentlige egenskaber: 1) en evne til målrettet reaktion mod fremmede strukturer, først og fremmest mikroorganismer med henblik på at uskadeliggøre disse, og 2) en hukommelse for, hvilke fremmede strukturer dyret har mødt tidligere i sit liv. Infektionssygdomme har altid, - og vil til alle tider være, en alvorlig trussel mod alle arter på jordens overflade. Der opstår hele tiden nye sygdomme og kravene til et effektivt fungerende immunforsvar er derfor store og komplicerede. Immunsystemet består af specialiserede molekyler, celler og organer, som beskytter organismen mod infektion og visse kræftformer. De cellulære komponenter udgøres især af blodets og lymfesystemets hvide blodlegemer (leukocytter), og de vigtigste organer i immunsystemet er brissel (thymus), milt og lymfeknuder; sidstnævnte også i form af specialiserede organer som mandlerne i halsen og blindtarmen. Selv om immunsystemet grundlæggende er udviklet som et forsvarssystem mod mikroorganismerne, er det rettet mod alle former for fremmed stoffer, overvejende Immunologi, udarbejdet af Morten Kobæk Larsen Side 3
4 proteinforbindelser, over en vis størrelse. Når vi normalt ikke reagerer på de proteiner vi spiser, skyldes det nok at der forinden optagelsen i organismen er nedbrudt til meget små komponenter der ikke virker stimulerende på immunsystemet. Immunsystemet er et kompliceret forsvarsværk, hvor mange typer af celler arbejder sammen. De vigtigste celler i systemet er lymfocytter og monocytter/makrofager. De organer der indgår i systemet og som huser lymfocyter og monocytter/makrofager, er knoglemarv, og thymus samt lymfeknuder (lymph nodes), milt (spleen) og lymfatisk væv i slimhinderne. Nedenstående figur viser placeringen af centrale- og perifere lymfoide organer hos et menneske. Tilsvarende placering findes hos de fleste andre (patte-)dyrearter. Immunologi, udarbejdet af Morten Kobæk Larsen Side 4
5 De forskellige typer af leukocytter dannes i knoglemarven, hvorfra de med blod og lymfe føres rundt til næsten alle områder af organismen. Herfra kan leukocytter gå over i vævet, hvor de hjælper med at patruljere mod indtrængende mikroorganismer og andre fremmede komponenter, herunder visse kræftceller. Vævsleukocytterne, især de fagocyterende leukocytter, hjælper også til med at fjerne beskadigede celler og væv, og de har betydelig indflydelse på organismens helingsprocesser, fx efter fysiske (kirurgiske), kemiske og strålingsudløste traumer ANTIGENER. Når man taler om antigener, mener man ethvert materiale, som kan generere (inducere) en specifik immunreaktion (anti-respons), (altså få immunforsvaret til at reagere). De antigener vi reagerer imod, tilhører normalt ikke vores egen krop. Der er næsten ingen grænser for, hvilke typer af materialer, der kan fungerer som antigener. Proteiner, kulhydrater, lipider, nukleinsyrer og kemiske forbindelser (både organiske og uorganiske) m.m.m. kan alle aktivere immunforsvaret. Når et antigen har aktiveret immunforsvaret, reagerer de forskellige komponenter i immunforsvaret med hinanden og danner et forsvar, som både virker mod det indtrængende antigen, men evt. også mod andre stoffer, som ligner antigenet meget. Dette fænomen kaldes for krydsreaktion og udnyttes bl.a. i forbindelse med fremstilling af vacciner og i forskellige diagnostiske teknikker. Immunologi, udarbejdet af Morten Kobæk Larsen Side 5
6 IMMUNSYSTEMETS CELLER. Immunsystemet kan betragtes som ét, meget stort og komplekst opsplittet organ. Det består af mange forskellige celletyper, der under et, betegnes som leukocytter (= hvide blodceller). Alle leukocytterne dannes i knoglemarven. De dannes alle sammen ud fra en fælles type stamceller, (= pluripotente stamceller). Disse stamceller giver således både ophav til granulocytter og makrofager, der tilhører den uspecifikke (medfødte) del af immunsystemet, og til forskellige typer af lymfocytter, (f.eks. T-celler), der tilhører den specifikke (erhvervede) del af immunsystemet. Nedenstående figur viser blodcellernes differentiering. Monocytter og forstadier til mastceller vandrer ud i vævene, hvor de modnes og udøver deres effekt (se senere) som hhv. makrofager og mastceller. Granulocytter (neutrofile, eosinofile og basofile) og lymfocytter cirkulerer i blodbanen. Lymfocytterne recirkulerer derudover hele tiden fra blodbanen, gennem de såkaldte perifere lymfoide organer (= lymfeknuder og ansamlinger af lymfoidt væv i Immunologi, udarbejdet af Morten Kobæk Larsen Side 6
7 slimhinderne og milten), via lymfekarrene, tilbage til blodbanen via ductus thoracicus. Lymfocytterne forekommer i to hovedtyper: B-lymfocytter, som modnes i knoglemarven og T-lymfocytter, som modnes i thymus (= brislen). Knoglemarven og thymus kaldes for de centrale lymfoide organer. DE CENTRALE LYMFOIDE ORGANER. Thymus, husker I jo alle klart og tydeligt; ligger kranialt og ventralt i brysthulen, foran de store kar og den øverste del af hjertet, umiddelbart bag sternum. Den består af to aflange lapper, som ikke er lige store. Disse lapper er samlet på midten med noget løst bindevæv. Thymus er relativt størst ved fødslen og tungest ved puberteten. Herefter tilbagedannes den. Hos voksne individer er den bare en lille, tynd streng. Thymus udgør en meget vigtig del af immunsystemet, idet den har flere funktioner. Den er bl.a. ansvarlig for at: Udvikle og modne immunkompetente T-lymfocytter (= T-celler, se senere) fra stamceller, dannet i knoglemarven. Udvikle immunologisk selvtolerance i disse celler. Udskille hormoner og andre faktorer, der regulerer T-celle modningen og funktionen i thymus og de perifere væv. Den røde knoglemarv (= meget cellerigt og stærkt specialiseret bindevæv i knoglernes marvhule). Her modnes en anden gruppe meget vigtige immunceller: B- lymfocytterne (B for ben- (bone-) marv). Disse celler modnes gennem en udvikling, som er parallel med T-lymfocytternes modning i thymus. B-lymfocytterne ender med at producere antistoffer som svar/reaktion på mødet med fremmede antigener. I de centrale lymfoide organer udvikler lymfocytterne sig, uafhængigt af antigenpåvirkningen, fra umodne stamceller til modne celler, som er parate til at møde og reagere med hver sit antigen. Immunologi, udarbejdet af Morten Kobæk Larsen Side 7
8 IMMUNSYSTEMETS ANATOMI. De perifere lymfoide organer består af: lymfeknuder, milt og Peyers pletter. Lymfocytterne er afhængige af udefra kommende antigen, for at kunne videreudvikle sig i disse organer. Da de tre organer fungerer efter samme princip, vil jeg kun omtale lymfeknuderne her. Lymfeknuderne fungerer som små filtre, indskudt i lymfekarsystemet. De opfanger agens og molekyler, som er trængt ind i kroppen udefra. Lymfen tilføres den enkelte lymfeknude gennem mange tilførende lymfekar, men forlader lymfeknuden igen, via et eller to fraførende lymfekar, der til sidst samles i ductus thoracicus. Herfra sendes den rensede lymfe tilbage til blodbanen. (Se nedenstående figur): Lymfeknudens størrelse varierer meget efter dens funktionstilstand/aktivitet. Den normale lymfeknude har en grålig farve, en blød konsistens, de er parvis lige stor og symmetriske, de er frit forskydelige og må ikke være ømme. Immunologi, udarbejdet af Morten Kobæk Larsen Side 8
9 Lymfeknuderne har to hovedfunktioner: Uspecifik filtrering af celler, mikroorganismer osv., hvorved det udefra kommende materiale forhindres i at nå over i blodbanen. At være organisatorisk basis (= politistation ) for, at nogen af de allervigtigste celler i immunforsvaret, kan opnå en så tæt fysisk kontakt, at der kan udveksles informationer, så der efterfølgende kan sættes gang i både den specifikt humorale-, og den cellemedierede del af immunforsvaret, (se senere). Immunsystemets funktion kontrolleres nøje, af bl.a. en lang række hormonlignende signalstoffer, der kaldes cytokiner. Disse sikrer, at processerne forløber så velafbalanceret og målrettet som overhovedet muligt. Herved mindskes risikoen for, at immunsystemet begynder at angribe kroppens egne celler. Alligevel ser man ofte overfølsomhedsreaktioner eller kroniske inflammatoriske lidelser (som f.eks. leddegigt og sukkersyge), der ikke umiddelbart kan sættes i forbindelse med infektioner. Immunologi, udarbejdet af Morten Kobæk Larsen Side 9
10 DE INFLAMMATORISKE CELLER. De celletyper, som danner grundlag for den uspecifikke immunitet, kaldes for de inflammatoriske celler. De udgøres, som tidligere nævnt, af makrofager, mastceller, cirkulerende granulære leukocytter (neutrofile -, eosinofile- og basofile granulocytter) og NK-celler. I de efterfølgende afsnit gennemgås de enkelte celletyper, hver for sig. MAKROFAGER/(MONOCYTTER). Makrofagerne er en gruppe stærkt fagocyterende (= ædende ) celler, der findes i vid udstrækning i det ekstravasculære rum, (altså udenfor blodbanen). De menes at være udviklet ud fra monocytterne, (som jo udelukkende findes i blodet). Makrofagerne findes både som ubevægelige celler (vævsmakrofager) og som selvbevægelige celler. Hvis man kigger på makrofagerne i et mikroskop, ser de forskellige ud, alt efter aktivitetsniveau og hvad de evt. lige har spist. Makrofager optager og nedbryder både faste stoffer (fagocytose) og opløste stoffer (pinocytose). I modsætning til de neutrofile granulocytter, som også er fagocyterende, dør makrofagerne ikke efter en enkelt fagocytose, (men kan spise og drikke mange gange i løbet af deres levetid). Funktionen som skraldemænd er immunologisk uspecifik, da makrofagerne ikke er i stand til at skelne mellem kroppens egne- og udefra kommende molekyler. Makrofagerne er således med til at rydde op, når nogle af kroppens egne celler bliver slidt op og går til grunde. Makrofagernes dræbende effekt overfor fagocyterende mikroorganismer, skyldes at de er i stand til at producere nogle meget giftige kemiske forbindelser, ved hjælp af såkaldte oxidative burst, når de aktiveres. De udskiller simpelthen en form for brintoverilte i hovedet på fjenden og ilter ham til døde. (Normalt er der jo ikke ilt tilstede, i større mængder, inde midt i vævene). Makrofagerne kaldes forskellige navne, alt efter hvor i kroppen de hører til; (de kaldes f.eks. histiocytter i bindevæv, Kupferceller i lungerne og alveolære fagocytter i lungerne). Immunologi, udarbejdet af Morten Kobæk Larsen Side 10
11 PRÆSENTATION AF ANTIGEN. Nogle makrofagtyper spiller en meget vigtig, og helt central rolle i kroppens immunforsvar. De er nemlig i stand til at inducere ( sætte gang i ) den specifikke del af immunforsvaret. Når disse makrofager har optaget noget antigen, nedbryder og fordøjer de proteinerne til korte peptid-sekvenser. De enkelte peptider, bindes til nogle molekyler, der kaldes for MHC-klasse IImolekyler (= immunsystemets uspecifikke interaktionsmolekyler eller vævstypemolekyler). Komplekset bestående af peptid og MHC-klasse II-molekylet, præsenteres senere på makrofagens overflade. Nedenstående tegning viser en antigenpræsenterende makrofag: I de sekundære lymfoide væv (milt, lymfeknuder osv.) har makrofagerne mulighed for at komme i direkte kontakt med de celletyper (= lymfocytterne / T- hjælpercellerne), som tilhører det specifikke immunsystem. Derved opstår der mulighed for, at lymfocyt og makrofag kan blive bundet sammen, v.h.a. en specifik receptor på én bestemt lymfocyt, der lige netop passer sammen med antigenet og klasse II-molekylet på makrofagens overflade. Bindingen / præsentationen er specifik, da kun én lymfocyt i hele kroppen har den rigtige receptor, der lige netop passer til MHC/peptid-komplekset. Chancen for at de to mødes er heldigvis temmelig stor, da der er jo mange makrofager, der har optaget det samme antigen på samme tid, (- man bliver jo ikke kun smittet med én bakterie ad gangen.)! Nedenstående tegning viser den antigenpræsenterende makrofag og lymfocytten Immunologi, udarbejdet af Morten Kobæk Larsen Side 11
12 (= T-hjælpercellen): Man taler om, at makrofagen præsenterer antigenet for lymfocytten / T- hjælpercellen. Makrofagen kaldes derfor, i denne situation, for en antigen præsenterende celle (=APC). Mødet mellem den antigen præsenterende makrofag og lymfocytten medfører en signaludveksling mellem de to celler, som bevirker, at lymfocytten går fra hvilefasen til en proliferationsfase, hvor der dannes en klon af (fuldstændig ens) celler. (Disse datterceller kan jo så senere hen gå ud at reagere med nogle af alle de andre makrofager, der sidder rundt omkring i kroppen og præsenterer det samme antigen, som deres mor lige er blevet aktiveret af). Denne stimulation af lymfocytten / T-hjælpercellen er det første trin i det specifikke immunrespons. (Foruden dannelse af aktiverede T-hjælperceller, bliver der også dannet nogle såkaldte hukommelses T-hjælperceller, ved denne proces). Immunologi, udarbejdet af Morten Kobæk Larsen Side 12
13 MASTCELLER. Mastceller er vidt udbredt i de områder af kroppen, hvor mikroorganismerne let finder adgang; det vil f.eks. sige i de fleste bindevæv (især omkring kapillærerne), i lymfoidt væv, i huden og i slimhinderne. De er aktivt bevægelige celler, der ikke forekommer i blodet. Hvis man kigger på dem i et mikroskop, kan man se, at mastceller er store celler med tydelige granula i cytoplasmaet. Disse granula indeholder bl.a. histamin, som når det frigives, kan inducere utætheder i de omkringliggende kapillærer. Når det sker, diffunderer ( bevæger ) blodceller og proteiner sig fra blodbanen og ud i det omkringliggende væv, (og vi taler om, at vi har en inflammation). Mastceller kan både aktiveres gennem det uspecifikke (f.eks. via komplementfaktorerne) og gennem det specifikke immunsystem (via antistoffer). Mastceller indgår i allergiske type 1- reaktioner. BASOFILE GRANULOCYTTER. Basofile granulocytter er selvbevægelige leukocytter, som er i stand til at vandre gennem karvæggen på kapillærer og venoler og på denne måde trænge ud i det omgivende væv. De basofile granulocytter kan, lige som mastcellerne, både aktiveres gennem det uspecifikke- (f.eks. via komplementfaktorer), såvel som det specifikke immunsystem (via antistoffer). Når de basofile granulocytter bliver stimuleret, frigiver de mange forskellige humorale substanser (f.eks. histamin, heparin og leukotriener), som udgør en vigtig del af det inflammatoriske respons og som også kan aktivere andre mekanismer (f.eks. kontraktion af glat muskulatur). De basofile granulocytter er altså meget potente og nødvendige mediatorer i den uspecifikke immunreaktion. Immunologi, udarbejdet af Morten Kobæk Larsen Side 13
14 EOSINOFILE GRANULOCYTTER. Eosinofile granulocytter er selvbevægelige- og fagocyterende celler, som kan vandre ud gennem kapillærvæggen, for at fagocytere i det omgivende væv. De afgiver bl.a. enzymer, som nedbryder de substanser, der afgives fra mastceller og de basofile granulocytter. De eosinofile granulocytter er således både med til at lokalisere og hæmme den inflammatoriske reaktion og minimere dens skadevirkninger. (Populært sagt, fløjter de kampen af, når fjenden er nedkæmpet). Eosinofile granulocytter indeholder toxiske substanser i deres granula, som er i stand til at beskadige eller dræbe visse parasitter (f.eks. indvoldsorm). NEUTROFILE GRANULOCYTTER. De neutrofile granulocytter udgør ca % af alle de cirkulerende leukocytter. De er meget effektive i forsvaret mod indtrængende bakterier. Neutrofile granulocytter er selvbevægelige celler, som i lighed med de andre typer af granulocytter, også kan vandre ud gennem kapillærvæggen, til f.eks. bindevævet, for at fagocytere. De neutrofile granulocytter producerer hovedparten af deres energi gennem en proces, der er uafhængig af ilt. De er derfor i stand til at overleve i iltfattigt væv, (f.eks. i områder af kroppen med betændelse og nekrose). De neurofile granulocytter er som regel de første leukocytter, der ankommer til et inficeret område. Immunologi, udarbejdet af Morten Kobæk Larsen Side 14
15 Neutrofile granulocytter kan, i modsætning til makrofager, KUN fagocytere én gang. Disse fire egenskaber ( at de er mange, hurtige, kan overleve i iltfattigt væv, men kun kan fagocytere en enkelt gang) medfører, at de efterlader mange døde soldater på slagmarken. Når vi f.eks. skærer hul på en stor kattebyld og det vælter ud med gult, tykt pus, er en meget stor del af indholdet af denne kagecreme i virkeligheden bare døde neutrofile granulocytter og dødt halvfordøjet væv. De neutrofile granulocytter dræber deres fjender (ofte bakterier), v.h.a. forskellige processer. Nogle af disse processer er afhængige af ilt (det oxidative burst), mens andre processer er uafhængige af ilt. NATURAL KILLER-CELLER / NK-CELLER. NK-celler udgør kun en meget lille del af blodets lymfoide celler. NK-celler har ingen antigen-specifikke receptorer. NK-celler kan dræbe visse tumorceller in vitro (under laboratorie forhold). NK-celler spiller en vigtig rolle i det uspecifikke immunforsvar. NK-celler har to typer af overfladereceptorer: Den ene receptor, som binder sig til forskellige kulhydrat-enheder på målcellens celleoverflade, stimulerer NK-cellen til drab af målcellen. (Denne receptor vil altså gerne dræbe alt og alle, som den møder på sin vej). Den anden receptor, kan tilsyneladende at forhindre dette, ved at kunne genkende bestemte vævstypemolekyler (f.eks. kroppens egne), og ved at binde sig til disse, ( beskytte disse), hæmme NK-cellen i at dræbe den pågældende celle. Celler i kroppen, som mangler disse vævstypemolekyler (f.eks. visse tumorceller eller virusinficerede celler), eller visse typer af agens, dræbes derfor af NK-cellerne. Enkelte individer mangler fuldstændig NK-celler. Disse individer er derfor særligt udsatte for at få visse typer virusinfektioner og bestemte former for kræft. Immunologi, udarbejdet af Morten Kobæk Larsen Side 15
Immunforsvar. Kampen i kroppen. Immunforsvar. Praxis Nyt Teknisk Forlag. Immunforsvar kampen i kroppen. Ib Søndergaard Mads Duus Hjortsø
Immunforsvar kampen i kroppen Vores krop bliver dagligt angrebet af bakterier, virus, parasitter og mikrosvampe. Men vi har heldigvis et immunforsvar, der er i stand til at kæmpe mod disse angreb. Forklaringen
Læs mereEksamen i Modul 2.2, Det hæmatologiske system og immunforsvaret MEDIS, AAU, 2. semester, juni 2010
MedIS, AAU. Det hæmatologiske system og immunforsvaret, 7. Juni 2010 1 Navn: Studienummer: Eksamen i Modul 2.2, Det hæmatologiske system og immunforsvaret MEDIS, AAU, 2. semester, juni 2010 Dette eksamenssæt
Læs mereStudiespørgsmål til blod og lymfe
Studiespørgsmål til blod og lymfe 1. Beskriv de kræfter, der regulerer stofudveksling i kapillærerne 2. Hvad er det, der gør at kapillærer, men ikke arterier og vener, tillader stofudveksling? 3. Hvad
Læs mereImmunologi- det store overblik. Dyrlæge Rikke Søgaard Teknisk rådgiver, Merial Norden A/S
Immunologi- det store overblik Dyrlæge Rikke Søgaard Teknisk rådgiver, Merial Norden A/S Hvem er jeg Rikke Søgaard Uddannet dyrlæge i 1998 Ansat 5 år i praksis både blandet og svinepraksis Ansat 5 år på
Læs mereHumanbiologi - Lymfesystemet og Immunologi
Humanbiologi - Lymfesystemet og Immunologi Lymfekarrets vægge er tyndere end venernes og har ligesom dem også klapper. Der er fælles indløb til vena cava superior, hvor den øvre indløbsgren drænerer koppens
Læs mereHVAD BESTÅR BLODET AF?
i Danmark HVAD BESTÅR BLODET AF? HVAD BESTÅR BLODET AF? Blodet er et spændende univers med forskellige bittesmå levende bestanddele med hver deres specifikke funktion. Nogle gør rent, andre er skraldemænd
Læs mereThomas Feld Biologi 05-12-2007
1 Indledning: Kredsløbet består af to dele - Det lille kredsløb (lungekredsløbet) og det store kredsløb (det systemiske kredsløb). Det systemiske kredsløb går fra hjertets venstre hjertekammer gennem aorta
Læs mere21. Mandag Kroppens forsvar (at last...)
21. Mandag Kroppens forsvar (at last...) Kroppens forsvar overordnet Det er formålet med immunforsvaret at: 1) beskytte mod indtrængende mikrober (mikroorganismer), f.eks. virus, bakterie, svampe og parasitter,
Læs mereColostrum FAQ. Hyppig stillede spørgsmål vedr. Colostrum
Colostrum FAQ Hyppig stillede spørgsmål vedr. Colostrum 1 Indhold 1. Hvad er Colostrum?... 3 2. Fra hvilket dyr udvindes Colostrum?... 3 3. Hvad sker der med kalvene?... 3 4. Hvorfor er Colostrum fra køer
Læs mereSTØTTEVÆV. amorf. BINDEVÆV fibrillært kollagent løst. organiseret: elastisk. fedtvæv. cellulært bindevæv: (fx tarmkrøs)
STØTTEVÆV få celler meget grundsubstans spredt beliggende formet (fibriller) amorf bindevæv amorf grundsubstans er blød + fibriller bruskvæv amorf grundsubstans er relativt fast + fibriller benvæv (knoglevæv)
Læs mereForårseksamen 2016. Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering
1 Forårseksamen 2016 Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering 2. semester Eksamensdato: 11. april
Læs mereReeksamen 2013. Det hæmatologiske system og immunsystemet. Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering. kl. 09.00-11.
1/10 Reeksamen 2013 Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Eksamensdato: Tid: Bedømmelsesform Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering
Læs mereStudiespørgsmål til blod og lymfe
Studiespørgsmål til blod og lymfe 1. Hvor meget blod har du i kroppen (ca.)? 2. Hvad forstås ved plasma og hvad består plasma af? 3. Giv eksempler på vigtige plasmaproteiner og redegør for deres funktioner
Læs mereRe- eksamen 2014. Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering. kl. 09.00-11.
1/10 Re- eksamen 2014 Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Eksamensdato: Tid: Bedømmelsesform Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering
Læs mereKredsløbsorganer Blod, lymfe og immunforsvar
Kredsløbsorganer - Blod, lymfe og immunforsvar 1. Velkommen til Anatomi og fysiologi - en opgavesamling. Kredsløbsorganer Blod, lymfe og immunforsvar Opgavesamlingen, der er lagt ud på internettet til
Læs mereBLOD. Støttevæv bindevæv bruskvæv benvæv blod
BLOD BLOD Varetager transport mellem legemets forskellige dele Blodceller flydende grundsubstans 55% plasma 45% formede bestanddele Røde blodlegemer Hvide blodlegemer Blodplader koagulation størkning ->
Læs mereELEKTRONISK SMERTESTILLENDE OG UDRENSENDE LYMFEDRÆNAGE
ELEKTRONISK SMERTESTILLENDE OG UDRENSENDE LYMFEDRÆNAGE Hvordan kan dette være interessant/relevant for dig? Jo - hvis du f.eks. har problemer med: Ødemer/Væskeophobninger og andre hævelser Hudproblemer,
Læs mereImmunologi- det store overblik
Immunologi- det store overblik Dyrlæge Rikke Søgaard Teknisk rådgiver, Merial Norden A/S Hvem er jeg Rikke Søgaard Uddannet dyrlæge i 1998 Ansat 5 år i praksis både blandet og svinepraksis Ansat 5 år på
Læs mereLymfesystemet. En dl del af kredsløbet, sammen med blod, hjerte og blodkar
Lymfesystemet Lymfesystemet Lymfesystemet En dl del af kredsløbet, sammen med blod, hjerte og blodkar Hovedfunktioner: En dl del af immunforsvaret. Filtrering af bakterier og virus i knuderne Dræner/transport
Læs mereIMMUNSYSTEMET - EN OVERSIGT
IMMUNSYSTEMET - EN OVERSIGT Thorkild Steenberg 2015 Hovedtræk af immunsystemet Immunsystemets opgave er - dels at forebygge - dels at uskadeliggøre fremmede organismers (dvs bakterier, vira, parasiter
Læs mereBiologien bag epidemien
Biologien bag epidemien Af Niels Kristiansen, biologilærer, Grindsted Gymnasium Sygdomme kan smitte på mange måder. Enten via virus, bakterier eller parasitter. I det følgende vil vi koncentrere os om
Læs mereaktiv immunitet, immunitet udløst af vaccination eller infektion der er baseret på lymfocytternes aktivering.
Immunologi globale udfordringer og infektionssygdomme Ordliste A aids, acquired immune deficiency syndrome, sygdom forårsaget af infektion med hiv. Sygdommen bevirker en gradvis destruktion af CD4 + -T-lymfocytterne
Læs mereForårseksamen Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering
1 Forårseksamen 2015 Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering 2. semester Eksamensdato: 10. april
Læs mereMikrobiologi Hånden på hjertet
Mikrobiologi Hånden på hjertet Kapitel 2 Side 31 Side 34 Side 39 Side 39 Mikroorganismer Arbejdsspørgsmål om celler Arbejdsspørgsmål om organismer Arbejdsspørgsmål om celledeling og proteinsyntese Quiz
Læs mereIM-H11 Parasitter og immunsystemet Modul b10 E08 Abstrakt Grith Lykke Sørensen Senest opdateret: 13-11-2008
IM-H11 Parasitter og immunsystemet Forskellige parasitters metoder til at omgå det adaptive immunsystem gennemgås, bla malaria og trypanosomiasis. TH2 celler defineres og deres dannelse udfra TH0 omtales.
Læs merelangerhans celle histiocytose i Børnecancerfonden informerer
langerhans celle histiocytose i langerhans celle histiocytose 3 Fra de danske børnekræftafdelinger i Aalborg, Århus, Odense og Rigshospitalet, September 2004. Biologi Langerhans cellerne spiller den centrale
Læs mereTeoretisk Immunologi. Samling af resumeer fra forelæsninger i immunologi 2011-2012. Overlæge, lektor Claus Koch ckoch@health.sdu.
Teoretisk Immunologi Samling af resumeer fra forelæsninger i immunologi 2011-2012 Overlæge, lektor Claus Koch ckoch@health.sdu.dk Lektor Institut for Molekylær Medicin Cancer og Inflammation Syddansk Universitet
Læs mereAN-Mik 2 De lymfoide væv og organers histologi Modul b10 E08
AN-Mik 2 - De lymfoide væv og organers histologi (Kap 16 s. 435-458, Geneser) Den histologiske opbygning gennemgås af de lymfoide væv og organer samt thymus embryologi. Herefter mikroskoperes præparater
Læs mereStyrk dit immunforsvar. - med kost og træning
Styrk dit immunforsvar - med kost og træning Immunforsvaret Immunforsvarets vigtigste opgave er at beskytte mod infektioner og fremmede stoffer som f.eks.: Bakterier Svampe Parasitter Virus Cancerceller
Læs mereForårseksamen Titel på kursus: Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering
Studienummer: 1/10 Forårseksamen 2014 Titel på kursus: Det hæmatologiske system og immunsystemet Uddannelse: Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering Semester: 2. semester Eksamensdato:
Læs mereSommereksamen 2013. Det hæmatologiske system og immunsystemet. Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering. kl. 09.00-11.
1/10 Sommereksamen 2013 Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Eksamensdato: Tid: Bedømmelsesform Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering
Læs mereLeucocyt-forstyrrelser
Leucocyt-forstyrrelser Udarbejdet af KLM med inspiration fra Kako S4 pensum fra bogen Hæmatologi af H. Karle Granulocytsygdomme Lymfocytsygdomme Leukæmier M-proteinæmi Analyser Referenceområde [LKC]: 3.0
Læs mereCellers grundstruktur
Cellers grundstruktur Cytoplasma Plasmamembran Arvemateriale Figur 1.1 Celledelingen 1 2 3 4 5 Figur 1.2. En celle med arvemateriale (1) vokser, og arvematerialet fordobles (2). Cellen begynder at dele
Læs mereRe- eksamen 2014. Med korte, vejledende svar
1/10 Re- eksamen 2014 Med korte, vejledende svar (Heri angives de facts, der skal nævnes i besvarelserne, men ikke de uddybende forklaringer, tegninger etc., der i nogle af opgaverne også forventes, for
Læs mereAllergiske lidelser, november 2009 ALLERGISKE LIDELSER. ved Frits Frandsen. Hjertelungeklinikken, Nørregade 16, 1. sal, 5000 Odense C
ALLERGISKE LIDELSER ved Frits Frandsen Hjertelungeklinikken, Nørregade 16, 1. sal, 5000 Odense C MEDICINSK IMMUNOLOGI MEDICINSK IMMUNOLOGI MEDICINSK IMMUNOLOGI MEDICINSK IMMUNOLOGI MEDICINSK IMMUNOLOGI
Læs mereDagsorden. Kredsløbet, åndedrættet og lungerne samt huden, lever og nyrer. Kredsløbet. Kredsløbet 7/10/14
Dagsorden Kredsløbet, åndedrættet og lungerne samt huden, lever og nyrer Kredsløbet; hjertet og lungerne Åndedrættet og lungerne Huden Lever og nyrer Københavns Massageuddannelse Kredsløbet Kredsløbet
Læs mereZCD Anatomi og Fysiologi
ZCD Anatomi og Fysiologi Modul 8 Immunsystemet Lektion 14 Immunsystemet Immunsystemet Immunsystemet er ofte præsenteret på en måde, der gør forståelsen af hvad begrebet egentligt omfatter meget forvirrende.
Læs meremig og mit immunsystem
mig og mit immunsystem Middelfart 16/11 2017 Ib Søndergaard Knowledge sharing in biochemistry and immunology Immunsystemet et overblik Lymfesystemet - immunsystemets datingbarer Hukommelse i immunsystemet
Læs mereNår generne tændes i fiskens hud
Når generne tændes i fiskens hud TIL FORSVAR Jens Sigh (jsi@kvl.dk) Thomas Lindenstrøm (thl@kvl.dk) Jose Bresciani (job@kvl.dk) Kurt Buchmann (kub@kvl.dk) Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole. Institut
Læs mereSkriftlig eksamen juni 2018
Studienummer: 1/11 Skriftlig eksamen juni 2018 Titel på kursus: Immunsystemet (ny studieordning, 2017) Uddannelse: Semester: Medicin og medicin med industriel specialisering 2. semester Eksamensdato: 18.
Læs mereReeksamen Det hæmatologiske system og immunsystemet. Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering
Studienummer: 1/10 Reeksamen 2013 Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering 2. semester Eksamensdato:
Læs mereBilag A Ordforklaringer
Bilag A Aldersstandardisere Justere talmateriale, så kræftudvik- 16, 17, 18 lingen kan sammenlignes uanset forskelle i aldersfordelingen, f.eks. mellem to lande. Allel De to "ens" genkopier i alle celler
Læs mereForårseksamen 2016. Med korte, vejledende svar
1 Forårseksamen 2016 Med korte, vejledende svar (Heri angives de facts, der skal nævnes i besvarelserne, men ikke nødvendigvis de uddybende forklaringer, der i nogle af opgaverne forventes, for at man
Læs mereAlterne.dk - dit naturlige liv
Irriteret tyktarm Tilføjet af Jette Plesner onsdag 07. maj 2008 Sidst opdateret torsdag 03. september 2009 Irriteret tyktarm er efterhånden blevet en folkesygdom. Maven bliver oppustet og gør ondt. Man
Læs mereTrimning af immunsystemet. ved gentagne infektioner ved autoimmune sygdomme ved kronisk infektion
Trimning af immunsystemet ved gentagne infektioner ved autoimmune sygdomme ved kronisk infektion ved gentagne infektioner for eksempel i hals, lunger eller underliv ved autoimmune sygdomme som Type 1 diabetes,
Læs mere19. Mandag Blod og lymfesystem del 2
19. Mandag Blod og lymfesystem del 2 Bemærk at blodets buffersystem ikke er pensum under kredsløb/hjerte og blod/lymfesystem. Medmindre I er meget glade for fisk, spring da bare figur 174 over. Vi skal
Læs mereDER ER IKKE PENGE I RASKE DYR OG MENNESKER!
TØR DU FODRE DIN HUND MED RÅ KOST? ELLER TØR DU VIRKELIG LADE VÆRE? DET HANDLER IKKE OM AT HELBREDE SYGDOMME, MEN OM AT SKABE SUNDHED LIVSSTIL OG IKKE LIVSSTILSSYGDOMME! DER ER IKKE PENGE I RASKE DYR OG
Læs mereTema-F1 Mikroorganismerne og vi Modul b10 E08
Velkommen til biomedicindelen på modul b10 I vor forelæsning vil vi forsøge at vise dig den røde tråd, som gerne skulle gå igennem hele modulet, nemlig at infektionssygdomme kun kan forstås, hvis vi samtidigt
Læs mereFysiologi Louise Andersen 1.3, RTG 29/10 2007
Fysiologi Louise Andersen 1.3, RTG 29/10 2007 Indholdsfortegnelse Introduktion Metode... 3 Teori Steptesten... 4 Hvorfor stiger pulsen?... 4 Hvordan optager vi ilten?... 4 Respiration... 4 Hvad er et enzym?...
Læs mereReeksamen 2015. Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering. kl. 09.00-11.
1 Reeksamen 2015 Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Eksamensdato: Tid: Bedømmelsesform Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering
Læs mereBLOD OG LYMFESYSTEMET 2 LECTION 10. Nima Kalbasi, DDS Anatomi og fysiologi, bog 2
BLOD OG LYMFESYSTEMET 2 LECTION 10 Nima Kalbasi, DDS Anatomi og fysiologi, bog 2 Dagens emner Blodets buffereffekt (stødpudeeffekt) Det parakapillære kredsløb Lymfekredsløbet Lymfoidt væv Blodets buffereffekt
Læs mereImmunsystemet - Ib Søndergaard. Biolearning. vores fantastiske forsvar mod sygdom. Kursusprogram. del 1. Hvad skal man vide om immunsystemet?
Kursus for Folkeuniversitetet i Aarhus april-maj 2015. Immunsystemet - vores fantastiske forsvar mod sygdom. Alt materiale i denne fil (undtaget enkelte figurer fra citerede kilder) er Ib Søndergaard,.
Læs mereForårseksamen Med korte, vejledende svar
Studienummer: 1/10 Forårseksamen 2014 Med korte, vejledende svar (Heri angives de facts, der skal nævnes i besvarelserne, men ikke de uddybende forklaringer, tegninger etc., der i nogle af opgaverne også
Læs merenon-hodgkin lymfom Børnecancerfonden informerer
non-hodgkin lymfom i non-hodgkin lymfom 3 Årsagen til, at NHL hos børn opstår, kendes endnu ikke. I mange tilfælde af NHL kan der i kræftcellernes arvemateriale påvises forandringer, der forklarer, hvorfor
Læs mereSommereksamen 2011. Uddannelse: Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering
1/14 Sommereksamen 2011 Titel på kursus: Det hæmatologiske system og immunsystemet Uddannelse: Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering Semester: 2. semester Eksamensdato: 06.
Læs mereForstå dine laboratorieundersøgelser. myelomatose
Forstå dine laboratorieundersøgelser ved myelomatose Denne vejledning giver indblik i de målinger og undersøgelser, der udføres hos patienter med myelomatose. Resultaterne af disse målinger og undersøgelser
Læs mereEksamensbesvarelse 16. januar 2007. Karakteren 02 Opgave 1
Eksamensbesvarelse 16. januar 2007 Karakteren 02 Opgave 1 Mitokondrierne danner energi til cellens eget brug ATP ADP energi(atp) Cellekernen indeholder vores genetiske arvemateriale DNA. I en celle er
Læs merePlastik træner immunforsvaret
KAPITEL 12 Biologi Kemi Plastik træner immunforsvaret mod kræft Anne ansen, NanoDTU Niels B. Larsen, Institut for Mikro- og Nanoteknologi Kræft er en alvorlig sygdom, som hvert år slår mange tusinde danskere
Læs mereIM-H12 Type I allergi Modul b10 E08
IM-H12 Type I allergi (kapitel 19, Abbas et al.) Type I allergi kendetegnet ved Ig-E-medieret allergi og ofte benævnt akut allergi (immediate hypesensitivity) gennemgås med vægt på forskellige typer af
Læs mereFødevareallergi og intolerance side 2-10
Indholdsfortegnelse Indledning side 2 Fødevareallergi og intolerance side 2-10 Brød, Boller & Kager side 11-31 Let og lækkert til madpakken eller skovturen side 32-38 Lækre kaloriefattige salater til pålæg
Læs mereImmunitetsstyring og smittebeskyttelse. Sundhedsstyring 2013
Immunitetsstyring og smittebeskyttelse Sundhedsstyring 2013 Immunitetsstyring og smittebeskyttelse IMMUNITETSSTYRING Immunitetsstyring Hvad forstår I ved immunitetsstyring? Organer i immunsystemet Lymfeknuder
Læs mereSkriftlig reeksamen august 2017
Studienummer: 1/10 Skriftlig reeksamen august 2017 Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Det hæmatologiske system og immunsystemet Medicin og medicin med industriel specialisering 2. semester Eksamensdato:
Læs mereSmerte påvirker altid adfærd.
Har du nogensinde stoppet op for at tænke over, hvad der sker under halsbåndet? For mennesker ved vi, at kun 1 piskesmældsulykke kan forårsage langsigtig smerte og lidelse. H u n d e n s a n a t o m i
Læs mereTi myter om influenza og forkølelse
Ti myter om influenza og forkølelse Af: Malene Steen Nielsen Flagga, Cand.scient 25. oktober 2013 kl. 13:03 Myterne om influenza og forkølelse cirkulerer, ligesom sygdommene selv, lystigt rundt i vinterkulden.
Læs mereMOLEKYLÆR MEDICN BACHELORUDDANNELSEN MEDICINSK MIKROBIOLOGI OG IMMUNOLOGI
AARHUS UNIVERSITET MOLEKYLÆR MEDICN BACHELORUDDANNELSEN MEDICINSK MIKROBIOLOGI OG IMMUNOLOGI Tirsdag den 7. juni 2011 kl. 9.00-13.00 ************** Alle opgaver i dette sæt skal besvares. Essays A. Staphylococcus
Læs mereSTØTTEVÆV - almen histologi
STØTTEVÆV - almen histologi Meddelelser onsdag 25.sep 2013 Kranieorientering kl 8.00 for første hold - jvf kalender 'Diagnostisk prøve' afholdes 2. oktober i Aud. 1 Nervevæv 2013.pdf med link til youtube
Læs mereBLOD OG LYMFESYSTEMET 1 LECTION 9. Nima Kalbasi, DDS Anatomi og fysiologi, bog 2
BLOD OG LYMFESYSTEMET 1 LECTION 9 Nima Kalbasi, DDS Anatomi og fysiologi, bog 2 Dagens emner Blod Blodets bestanddele Blodlegemerne Plasma Blod (sanguis) Blod er flydende væv Det flyder i et rørsystem,
Læs mereLyme Artrit (Borrelia Gigt)
www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Lyme Artrit (Borrelia Gigt) Version af 2016 1. HVAD ER LYME ARTRIT (BORRELIA GIGT) 1.1 Hvad er det? Borrelia gigt (Lyme borreliosis) er en af de sygdomme,
Læs mereBehandling med Adacolumn ved inflammatorisk tarmsygdom
Behandling med Adacolumn ved inflammatorisk tarmsygdom A gentle revolution in IBD therapy INDHOLD Mave-tarmkanalen...4 Colitis ulcerosa...6 Crohns sygdom...8 Immunforsvaret ved IBD...10 Sådan fungerer
Læs mereved inflammatorisk tarmsygdom
BEHANDLING MED ADACOLUMN ved inflammatorisk tarmsygdom www.adacolumn.net INDHOLD Mave-tarmkanalen...4 Colitis ulcerosa...6 Crohns sygdom...8 Immunforsvaret ved IBD...10 Sådan fungerer Adacolumn...12 Behandling
Læs mereIm-F1 Det medfødte immunsystem Modul b10 E08
Det medfødte immunsystem defineres og sammenlignes med det erhvervede immunsystem mht. receptorspecificitet ( pathogen-associated molecular patterns ) herunder hvordan det medfødte immunsystem diskriminerer
Læs mereTEMA-ARTIKEL Så er der pollen i luften
TEMA-ARTIKEL Så er der pollen i luften af Pia Knudsen, farmaceut og Holger Mosbech, overlæge dr.med. Endelig kom foråret - men for nogle betyder det en lang sæson med høfeber. For allerede tidligt i foråret
Læs mereUnderviser cand.scient Karen Hulgaard
Velkommen til en præsentation i anatomi og fysiologi i forplantningssystemet, med vægt på mandens forplantningssystem. Præsentationen bruges i forbindelse med undervisningen på femte semester. 1 Start
Læs mereINTERN OMPRØVE. ANATOMI og FYSIOLOGI/ BIOKEMI. D. 29. januar 2009 KL. 9:00 13:00
INTERN OMPRØVE ANATOMI og FYSIOLOGI/ BIOKEMI D. 29. januar 2009 KL. 9:00 13:00 Opgavesættet består af: Anatomi og fysiologi: 7 essayopgaver og 3 figuropgaver Biokemi: 3 essayopgaver - 1 - ANATOMI OG FYSIOLOGI
Læs merePatient med knoglemarvsinsufficiens,- suppremering. Knoglemarvsfunktion, blod og lymfe Årsag til insufficiens Symptomer Kort om behandling Sygepleje
Patient med knoglemarvsinsufficiens,- suppremering. Knoglemarvsfunktion, blod og lymfe Årsag til insufficiens Symptomer Kort om behandling Sygepleje Knoglemarvsfunktion Den bloddannende knoglemarv findes
Læs mereVejrtrækning pust nyt liv og livskraft ind i din krop
Vejrtrækning pust nyt liv og livskraft ind i din krop Der er et ordsprog, der lyder: Åndedræt er liv, og det kan ikke siges bedre. Du trækker vejret for at leve, og din livskvalitet bliver påvirket af,
Læs mereTema-F7 Kampen mod eukaryoterne Modul b10 E08 Abstrakt Thøger Gorm Jensen og Henrik Senest opdateret: 07-11-2008
Temaforelæsningen tager udgangspunkt i evolutionen af eukaryote mikroorganismer. Dette bruges som en ramme om, hvordan eukaryoternes større genom og evt. flercellethed og kønnet formering medfører et langt
Læs mereStudieplan Biomedicin og humanbiologi Semester 5
OMRÅDET FOR SUNDHEDSUDDANNELSER Studieplan Biomedicin og humanbiologi Semester 5 Bioanalytikeruddannelsen i Odense Efterår 2017 Semester 5 Indhold 1. Fagets fokus og emner... 3 2. Lektionsplan... 4 3.
Læs merewww.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro
www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Blau syndrom Version af 2016 1. HVAD ER BLAU SYNDROM/JUVENIL SARKOIDOSE 1.1 Hvad er det? Blau syndrom er en genetisk sygdom. Som patient lider man af en kombination
Læs mereKAPITEL 4. Immuntoksikologi. Otto Melchior Poulsen Gunnar Damgård Nielsen Leila Allermann Hansen
KAPITEL 4 Otto Melchior Poulsen Gunnar Damgård Nielsen Leila Allermann Hansen 146 Et velfungerende immunforsvar spiller en essentiel rolle ved beskyttelse mod infektionssygdomme, kræft og allergi. Påvirkninger,
Læs mereBlodlegemer og kredsløb. Massøruddannelsen
Blodlegemer og kredsløb Massøruddannelsen Blodet Blodet består af ca. 60 pct. Blodplasma og ca. 40 % Blodlegemer (blodets celler). Blodmængde udgør ca. 8 % af legemsvægten, dvs. ca. 5 6 l. hos en person
Læs mereIndhold 2 VOS RØDT ØJE. Øjenforeningens mission: Hjælpe øjenpatienter til at forbedre eller bevare synet, så blindhed* undgås
Rødt øje Indhold 3 3 5 7 13 16 17 18 Rødt øje Øjet forsvarer sig Hvorfor bliver øjet rødt? Rødt øje fra øjets overflade 7 Øjenbetændelse 9 Øjenallergi 10 Fremmedlegeme, afskrabning på øjet, UV-lys og kemi
Læs mereIM-H09 Immunforsvaret i slimhindeepitel Modul b10 E08
Slimhindeepitel er et af immunsystemets vigtigste elementer og indeholder en stor andel af kroppens immunceller. Mucosal Associated Lymphoid Tissue (MALT) gennemgås med hovedvægt på mavetarm kanalen. Immunceller
Læs mereBehandlingen&virker&jo&????& Andre&mavetarm& &og& helbredsproblemer&som&kan& ligne&candida&??&
13/03/12 Andremavetarm og helbredsproblemersomkan lignecandida?? EvaLydeking?Olsen2012 Behandlingenvirkerjo???? BehandlingafCandidarelateredeproblemer: Sukkerfrikost SFvelsesfri/sFvelses? begrænset Minusgær,gæredeFngog
Læs mereAllergi. Arbejdsmedicinsk Afdeling. Undervisning fysioterapeutskolen den 19. januar 2011. Ole Carstensen, overlæge
Allergi Allergireaktion: Unormal kraftig immunreaktion Immunreaktion: Reaktion mellem antigen (artsfremmed stof) og antistof (protein dannet i kroppen) Lymfocytter (hvide blodlegemer) deltager i immunforsvaret
Læs mereSommereksamen 2013 Med korte, vejledende svar
1/10 Sommereksamen 2013 Med korte, vejledende svar Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Eksamensdato: Tid: Bedømmelsesform Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin
Læs mereBehandling af myelomatose med Revlimid og Dexamethason
Behandling af myelomatose med Revlimid og Dexamethason Vi anbefaler dig medicinsk behandling af din kræftsygdom og håber, at denne pjece kan være en hjælp til at få et overblik over behandlingen. Pjecen
Læs mereNede i køkkenet er mor ved at lave morgenmad. Godmorgen, råber Sille og er allerede på vej ud i haven. Hov, hov, griner mor, ikke så hurtigt, du skal
I dag er en god dag. Det kan Sille mærke lige så snart, hun vågner. Solen skinner nemlig, og hvis der er noget, Sille kan lide, så er det solskinsvejr. Så kan man nemlig komme ud og lege, og man kan blive
Læs mereBLIV KLOGERE PÅ HØRETAB
BLIV KLOGERE PÅ HØRETAB Hvordan ved du, om du har et høretab? Sandsynligvis vil du være den sidste, der opdager det. De fleste høretab sker gradvist over et så langt tidsrum, at man ikke nødvendigvis opdager
Læs mereMEDICINSK MIKROBIOLOGI OG INFEKTIONSPATOLOGI Biologisk del
Studiespørgsmål Kapitel 2. Almen mikrobiologi 1 Nævn hvilke grupper der findes af humanpatogene organismer. 2 Hvilke af disse grupper er mikroskopiske? 3 Hvad er forskellen på eukaryote og prokaryote organismer?
Læs mereSkriftlig eksamen april 2017
Studienummer: 1/10 Skriftlig eksamen april 2017 Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Det hæmatologiske system og immunsystemet Medicin og medicin med industriel specialisering 2. semester Eksamensdato:
Læs mereLær HemoCue WBC DIFF at kende
Lær HemoCue WBC DIFF at kende Udfordringen At foretage en klinisk vurdering, teste patienten, diagnosticere og tage beslutning om behandling i løbet af en enkelt konsultation er ofte en udfordring for
Læs mereDiabetesmedicin. selv gøre, og hvad skal du være opmærksom på?
Diabetesmedicin Denne brochure handler om medicin til type 2-diabetes. Hvordan får du den bedste effekt af din medicin? Hvilke bivirkninger kan den have? Hvad kan du selv gøre, og hvad skal du være opmærksom
Læs mereModulplan for modul 2.3, Immunsystemet, 2019
Modulplan for modul 2.3, Immunsystemet, 2019 Vigtigt: Modulplanens læringsmål angiver pensum. I tillæg til læringsmålene for forelæsninger, studiesal, histologi, kliniske øvelser og kliniske ophold, som
Læs mereMULTIPLE CHOICE OPGAVER.
Hvert svar vægtes 1 point Opgave MULTIPLE CHOICE OPGAVER. Svar 1.1 A 1.2 B 1.3 G 2 A 3 C 4 B 5 A 6 C 7 D 8.1 E 8.2 A 8.3 F 9 A 10 D 11.1 A 11.2 M 11.3 I 12 E 13 A 14 C 15 E 16 B 17 A 18 A 19 B Side 1 af
Læs mereReeksamen Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering
1 Reeksamen 2015 Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering 2. semester Eksamensdato: 10. august
Læs mereVelkommen. Probiotika og Præbiotika. Undervisningsdag på DTU Systembiologi. Undervisere: Sandra og Sebastian Wingaard Thrane
Velkommen Probiotika og Præbiotika Undervisningsdag på DTU Systembiologi Undervisere: Sandra og Sebastian Wingaard Thrane Hvem er vi? 2 DTU Systembiologi, Danmarks Tekniske Universitet Hvem er I? 3 DTU
Læs mereTema 6 Titel Kronisk inflammation og hypersensibilitet Modul b10 E08
Temaforelæsningen tager sit udgangspunkt i sygdommen tuberkulose. Situationen bruges som ramme for omtale af bakterier, som overvejende giver anledning til kroniske, intracellulære infektioner. Immunologisk
Læs mereSundheds CVU Nordjylland INTERN PRØVE ANATOMI, FYSIOLOGI OG BIOKEMI. D. 30. januar 2007 kl
INTERN PRØVE ANATOMI, FYSIOLOGI OG BIOKEMI D. 30. januar 2007 kl. 09.00 13.00 1 ANATOMI OG FYSIOLOGI Opgave 1 Hjertet er en pumpe, der sørger for blodets kredsløb. a. Beskriv hjertets opbygning og blodets
Læs mereOpgavenr. Svar Præambel og valgmuligheder Navn:
1 Det tillærte (adaptive) immunsystem, som vi kender det i mennesket, opstod ca.? 1 For 80 millioner år siden 2 For 1,0 milliard år siden 3 For 450 millioner år siden Korrekt 4 For 2,0 milliarder år siden
Læs mere