Læreruddannelsen og meritlæreruddannelsen ved Professionshøjskolen

Transkript

1 Indholdsfortegnelse Læreruddannelsen og meritlæreruddannelsen ved Professionshøjskolen UCN... 4 Retsgrundlaget for læreruddannelsen og meritlæreruddannelsen... 5 Læreruddannelsens og meritlæreruddannelsens studieordning... 5 Læreruddannelsens og meritlæreruddannelsens formål... 5 Studieordningens institutionsdel... 7 Udbud af undervisningsfag... 7 Moduler i uddannelsen... 7 Mulighed for opkvalificering Individuel kompetencevurdering (IKV) Minimumsomfang angivet i ECTS-point for adgang til hver af de afsluttende prøver Samspillet mellem praktikken og den øvrige uddannelse Tilrettelæggelse af professionsbachelorprojektet Undervisnings- og arbejdsformer Krav til godkendelse af praktikskoler, herunder krav til udformningen af praktikskolernes uddannelsesplaner Deltagelsespligt, herunder mødepligt, og konsekvenser ved manglende opfyldelse af deltagelsespligten og mulighederne for afhjælpning Muligheden for deltagelse i internationale aktiviteter, herunder studieophold og praktik i udlandet, i internationale udviklingsprojekter og i samarbejde med udenlandske studerende Mulighed for talentforløb Mulighed for tværprofessionelle forløb Indhold og tilrettelæggelse af frivillige kurser Merit Meritlæreruddannelsen Overgangsregler Praktiske forhold Procedure for valg af undervisningsfag Procedure for lodtækning til prøve/intern prøve Overflytning Regler i forhold til uddannelsens længde Orlov Advarsel Klage over forhold vedrørende undervisning og vejledning Bortvisning Dispensation fra studieordningens bestemmelser Ikrafttræden Studieordningens fællesdel Prøveform og tilrettelæggelse Indholdsfortegnelse Regelgrundlag Fællesdel/institutionsdel af studieordningen Oversigt over bedømmelser i uddannelsen Prøveformer i studieordningens fællesdel Individuel eller gruppeprøve Definition af en normalside

2 4. Anonymitet og fortrolighed Deltagelsespligt og mødepligt Konsekvenser af manglende overholdelse af deltagelsespligten som forudsætningskrav for at gå til prøve Mødepligt Tilmelding til prøver Afmelding til prøver Sygeprøve Afmelding fra sygeprøve Hjælpemidler Eksamenssprog Stave- og formuleringsevne i bachelorprojekt Særlige prøvevilkår Eksamenssnyd Brug af egne og andres arbejde - plagiat Foranstaltninger i tilfælde af eksamenssnyd og forstyrrende adfærd ved eksamen Formodning om eksamenssnyd, herunder plagiering under og efter prøven Proces ved afklaring af eksamenssnyd, herunder plagiering Sanktioner overfor eksamenssnyd og forstyrrende adfærd under prøven Klage Klager over eksaminationsgrundlaget mv., prøveforløbet og/eller bedømmelsen Anke Klage over retlige forhold Dispensation Ikrafttrædelse Eksterne prøver i uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen Indholdsfortegnelse Kompetencemål Placering af prøverne uddannelsesforløbet Tilpasning af eksaminationstider og sideantal i skriftlige arbejder ved gruppeprøver Skriftlige arbejder Prøven i Pædagogik og lærerfaglighed Prøven i Almen dannelse: Kristendomskundskab, livsoplysning og medborgerskab Prøven i undervisningsfagene dansk, klassetrin, og dansk, klassetrin Prøven i undervisningsfaget engelsk Prøven i undervisningsfaget fransk Prøven i undervisningsfaget tysk Prøven i undervisningsfaget historie Prøven i undervisningsfaget kristendomskundskab/religion Prøven i undervisningsfaget samfundsfag Prøven i undervisningsfagene matematik, klassetrin, og matematik, klassetrin Prøven i undervisningsfaget biologi Prøven i undervisningsfaget fysik/kemi Prøven i undervisningsfaget geografi Prøven i undervisningsfaget natur/teknik Prøven i undervisningsfaget billedkunst Prøven i undervisningsfaget hjemkundskab Prøven i undervisningsfaget idræt

3 Prøve i undervisningsfaget musik Tilrettelæggelse af prøver i praktik på niveau I, II og III Krav til udformning af professionsbachelorprojektet Bilag Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen Bekendtgørelse om prøver og eksamen i erhvervsrettede videregående uddannelser Bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse Bekendtgørelse om uddannelse af svømmelærere Adgangsgivende gymnasiale fag og niveauer til moduler der kvalificerer til følgende undervisningsfag Stikordsregister

4 Læreruddannelsen og meritlæreruddannelsen ved Professionshøjskolen UCN En færdiguddannet lærer fra UCN skal kunne udfordre alle elever i skolen, så de i respekt for fælleskabet bliver så livsduelige og dygtige, de kan. Således skal alle lærerstuderende udfordres fagligt, socialt og personligt, så de bliver kompetente til at løfte denne opgave i skolen. Derfor lægger læreruddannelsen vægt på at fremme en udfordrende, åben og engagerende kultur, hvor medarbejdere og studerende indgår i et demokratisk fællesskab om udvikling af uddannelsen et udviklings- og forskningsbaseret samarbejde med skoler og andre uddannelsesinstitutioner i regionen den studerendes personlige udvikling og dannelse med fokus på social forståelse, etisk bevidsthed, sans for kvalitet og evne til kritisk vurdering, ansvarlighed, selvstændighed, og sans for at anlægge skøn og perspektiv Uddannelsen til lærer danner endvidere grundlag for lærervirksomhed i en globaliseret verden og for videre studier. 4

5 Retsgrundlaget for læreruddannelsen og meritlæreruddannelsen Denne studieordning beskriver uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen og meritlæreruddannelsen efter Lov nr. 882 af 8. august 2011 om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser og Lov nr. 952 af 2. oktober 2009 om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v. Læreruddannelsen og Meritlæreruddannelsens indhold og struktur faslægges i Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen nr. 231 af 8. marts Heri er de nærmere regler for læreruddannelserne fastsat, herunder det faglige indhold i de moduler uddannelserne består af. Læreruddannelsen og Meritlæreruddannelsen er en del af det samlede uddannelsesudbud ved Professionshøjskolen University College Nordjylland (UCN). Læreruddannelserne udbydes på UCN s afdelinger på Mylius Erichsens Vej i Aalborg og Skolevangen i Hjørring. Læreruddannelsens og meritlæreruddannelsens studieordning UCN fastsætter inden for disse rammer reglerne for Læreruddannelsen og Meritlæreruddannelsen i en studieordning. I studieordningen findes de detaljerede regler for uddannelsernes tilrettelæggelse, studiernes opbygning, den løbende evaluering og dokumentation, eksamen, prøver, tilbud om frivillig undervisning mv. Når særlige grunde taler herfor, kan Læreruddannelsen og Meritlæreruddannelsen ved UCN, jf. bekendtgørelsens 23 stk. 3, dispensere fra de regler i studieordningen, der alene er fastsat lokalt. Læreruddannelsens og meritlæreruddannelsens formål Læreruddannelsens formål er angivet i henholdsvis Lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser hvor det angives, at: 3. Professionsbacheloruddannelser skal give de uddannede viden om og forståelse af fagområdernes praksis, anvendt teori og metode på et niveau, der kvalificerer til selvstændigt at kunne analysere og vurdere problemstillinger. Uddannelserne skal endvidere skabe grundlag for selvstændig refleksion over fagområdernes sammenhæng med udviklingsbaseret viden og erhvervsfunktioner. Stk. 2. Uddannelserne skal kvalificere de uddannede til at varetage praksisnære, komplekse og udviklingsorienterede erhvervsfunktioner. Uddannelserne skal endvidere kvalificere til relevant videre uddannelse, udvikle til selvstændighed, samarbejdsevne og evne til at skabe fornyelse samt udvikle interesse for og evne til aktiv medvirken i et demokratisk samfund. I Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen uddybes formålet yderligere, idet: 1. Formålet med uddannelsen er, at den studerende gennem uddannelsen tilegner sig den viden og de færdigheder, der er forudsætningen for at kunne virke som faglig, pædagogisk og didaktisk kompetent lærer i den danske folkeskole i henhold til folkeskolens formål, jf. folkeskolelovens 1. Meritlæreruddannelsen udbydes under Lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v. I Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen uddybes formålet yderligere, idet: 5

6 28. Stk. 2. Uddannelsen har til formål at give personer, der har forudgående kvalifikationer og erfaringer, de faglige, pædagogiske og praktiske forudsætninger for at kunne virke som lærer i folkeskolen. 6

7 Studieordningens institutionsdel Studieordningens institutionsdel er i henhold til Uddannelsesbekendtgørelsen gældende for Læreruddannelsen og Meritlæreruddannelsen ved UCN. Studieordningens institutionsdel følger i sin struktur uddannelsesbekendtgørelsens indholdsbeskrivelse. Udbud af undervisningsfag Læreruddannelsen: Uddannelsen har en varighed på 240 ECTS og består, jævnfør bekendtgørelsen, af følgende indholdselementer: 1) Lærernes grundfaglighed, svarende til ECTS-point 2) Undervisningsfag, svarende til ECTS-point 3) Praktik, svarende til 30 ECTS-point 4) Bachelorprojekt, svarende til ECTS-point Meritlæreruddannelsen: Uddannelsen har en varighed på 150 ECTS-point og består, jævnfør bekendtgørelsen, af følgende indholdselementer: 1) Moduler, der rettet sig mod undervisningskompetence i mindst 2 og højst 4 undervisningsfag 2) Moduler i pædagogik og lærerfaglighed 3) Praktik på niveau III i undervisningsfagene. Ved UCN udbydes følgende undervisningsfag: Billedkunst Biologi Dansk klassetrin Dansk klassetrin Engelsk Fransk Fysik/kemi Geografi Historie Håndværk og design Idræt Kristendomskundskab/religion Madkundskab Matematik klassetrin Matematik klassetrin Musik Natur/teknik Samfundsfag Tysk Moduler i uddannelsen Moduler, der udbydes i relation til ovenstående, beskrives uddybende på herunder modulernes indhold, ECTS-omfang fordelt på uddannelseselementerne, videns- og færdighedsmål, evaluering af moduler, kompetencemål som modulet kvalificerer til og placering af praktikmodulerne. 7

8 I læreruddannelsen UCN er modulerne inddelt i følgende kategorier: Nationale moduler á 10 ECTS (nm): Monofaglige landsdækkende moduler i tilknytning til hvert af uddannelsens fag Lokale moduler á 10 ECTS (lm): Monofaglige moduler (mf) i tilknytning til nogle af uddannelsens fag Flerfaglige moduler (fl), der godkendes til 2-4 af uddannelsens fag Specialiseringsmoduler (sp), der godkendes til og går på tværs af flere af uddannelsens fag Studerende ved Læreruddannelsen UCN vil som udgangspunkt kunne vælge mellem fire standardforløb, hvori modulerne placeres som følger: Dansk eller matematik og yderligere to undervisningsfag 1. studieår 2. studieår 3. studieår 4. studieår Praktik 30 ECTS 6 uger 6 uger 6 uger Bachelorprojekt 20 ECTS nm nm Lærernes grundfaglighed nm: klm nm: pæd/lær nm: pæd/lær Eksamen min. 20 og 50 ECTS ff: klm + pæd/lær lm: pæd/lær lm: pæd/lær Dansk eller matematik nm/ff nm Eksamen min. 50 ECTS 2. undervisningsfag Eksamen min. 40 ECTS nm/ff nm/ff nm nm 3. undervisningsfag Eksamen min. 40 ECTS Lokale moduler nm nm sp sp/ff/mf sp/ff/mf sp/ff/mf sp/ff/mf 60 ECTS 60 ECTS 60 ECTS 60 ECTS Vælges dette forløb placeres prøverne som følger: 1. år: Praktik og almen dannelse 2. år: Praktik, dansk eller matematik 3. år: Lærernes grundfaglighed og andet undervisningsfag 4. år: Praktik, professionsbachelorprojekt og tredje undervisningsfag Læreruddannelse med fagpakker: 4 undervisningsfag (dansk eller matematik og tre beslægtede undervisningsfag) 1. studieår 2. studieår 3. studieår 4. studieår Praktik 30 ECTS 6 uger 6 uger 6 uger Bachelorprojekt 20 ECTS nm nm Lærernes grundfaglighed nm: klm nm: pæd/lær nm: pæd/lær Eksamen min. 20 og 50 ECTS ff: klm + pæd/lær lm: pæd/lær lm: pæd/lær Dansk eller matematik nm/ff nm Eksamen min. 50 ECTS 2. undervisningsfag Eksamen min. 40 ECTS nm/ff nm/ff nm nm 3. undervisningsfag Eksamen min. 40 ECTS 4. undervisningsfag Eksamen min. 40 ECTS nm nm nm nm Lokale moduler sp sp/ff sp/ff 60 ECTS 60 ECTS 60 ECTS 60 ECTS Fagpakke 1: matematik indskoling eller udskoling + biologi + natur/teknik + madkundskab Fagpakke 2: matematik udskoling + biologi + geografi + fysik/kemi Fagpakke 3: dansk indskoling eller udskoling + religion + historie + samfundsfag Vælges dette forløb placeres prøverne som følger: 1. år: Praktik og almen dannelse 2. år: Praktik, dansk eller matematik 8

9 3. år: Lærernes grundfaglighed og andet undervisningsfag 4. år: Praktik, professionsbachelorprojekt og tredje samt fjerde undervisningsfag Læreruddannelse med idrætsprofil: idræt og et undervisningsfag (evt. dansk eller matematik) 1. studieår 2. studieår 3. studieår 4. studieår Praktik 30 ECTS 6 uger 6 uger 6 uger Bachelorprojekt 20 ECTS nm nm Lærernes grundfaglighed nm: klm nm: pæd/lær nm: pæd/lær lm: pæd/lær Eksamen min. 20 og 50 ECTS Idræt-profilfag Eksamen min. 60 ECTS ff: klm + pæd/lær nm mf nm mf lm: pæd/lær mf mf 2. undervisningsfag Eksamen dan/mat min 40 ECTS Lokale moduler sp nm/ff nm/ff sp/ff nm nm/ff sp/ff 60 ECTS 60 ECTS 60 ECTS 60 ECTS Vælges dette forløb placeres prøverne som følger: 1. år: Praktik og almen dannelse 2. år: Praktik 3. år: Andet undervisningsfag 4. år: Praktik, lærernes grundfaglighed, professionsbachelorprojekt og idræt Læreruddannelse med international profil: engelsk og to undervisningsfag 1. studieår 2. studieår 3. studieår 4. studieår Praktik 30 ECTS 6 uger 6 uger 6 uger Bachelorprojekt 20 ECTS nm nm Lærernes grundfaglighed Eksamen min. 20 og 50 ECTS Engelsk på engelsk Eksamen min 50 ECTS 2. undervisningsfag Eksamen min. 40 ECTS nm: klm ff: klm + pæd/lær nm nm nm: pæd/lær lm: pæd/lær lm lm nm: pæd/lær lm: pæd/lær nm nm 3. undervisningsfag Eksamen min. 40 ECTS nm nm Lokale moduler sp sp/ff/mf sp/ff/mf sp/ff/mf sp/ff/mf 60 ECTS 60 ECTS 60 ECTS 60 ECTS 1. og 2. studieår læses på engelsk 3. og 4. studieår læses på ordinære dansksprogede moduler Vælges dette forløb placeres prøverne som følger: 1. år: Praktik og almen dannelse 2. år: Praktik og engelsk 3. år: Lærernes grundfaglighed og andet undervisningsfag 4. år: Praktik, professionsbachelorprojekt og tredje undervisningsfag Oprettelse af moduler i forhold til ovenstående undervisningsfag vil være afhængig af antallet af studerende, der ønsker faget, og af uddannelsesudvalgets anbefalinger. Den studerende har adgang til moduler i undervisningsfag, når den studerende i den adgangsgivende gymnasiale uddannelse har opnået karakteren bestået på det niveau, der er fastsat i læreruddannelsesbekendtgørelsen. Forudsætningen for adgang til moduler, der kvalificerer til flere undervisningsfag, er optagelse på læreruddannelsen. 9

10 Mulighed for opkvalificering Studerende, som ønsker optagelse på moduler i tilknytning til et undervisningsfag; men ikke har det/de adgangsgivende gymnasiefag, har mulighed for at få den nødvendige opkvalificering gennem gymnasial supplering. Denne supplering kan også foregå efter optagelse på uddannelsen, men skal være afsluttet et semester før eksamen i det undervisningsfag, man supplerer til. Der henvises til Bekendtgørelse om gymnasial supplering (GS-bekendtgørelse nr. 914 af ). Individuel kompetencevurdering (IKV) Studerende, som ikke opfylder de formelle adgangskrav til et undervisningsfag, har mulighed for at søge om realkompetencevurdering. Realkompetencer er den studerendes samlede viden, færdigheder og kompetencer, her set i forhold til det givne undervisningsfag. Uddannelsesstedet behandler ansøgninger om realkompetencevurdering. Ansøgningen skal indeholde oplysninger om viden, færdigheder og kompetencer, som efter den studerendes opfattelse kan træde i stedet for det adgangsgivende gymnasiefag og/eller niveau. Det er den studerendes ansvar at indsamle og vedlægge dokumentation for de kompetencer, der er beskrevet i ansøgningen og skal indgå i realkompetencevurderingen. Uddannelsesstedet giver adgang til modulerne i tilknytning til det pågældende undervisningsfag, hvis det ved realkompetencevurderingen skønnes, at ansøgerens øvrige kvalifikationer og kompetencer vil kunne sidestilles med de formelle adgangskrav til undervisningsfaget. Der kan indgå en samtale med en faglærer, og der kan foretages en test. Ansøgning om realkompetencevurdering bilagt dokumentation for viden, færdigheder og kompetencer opnået på anden vis indleveres sammen med valg af undervisningsfag til Læreruddannelsens afdeling i Hjørring eller Aalborg. Minimumsomfang angivet i ECTS-point for adgang til hver af de afsluttende prøver Den studerende har mulighed for at indstille sig til prøve i læreruddannelsernes fag, efter at følgende antal ECTS-point er opnået gennem studiet: Almen dannelse/klm 20 ECTS Billedkunst 40 ECTS Dansk klassetrin 50 ECTS Dansk klassetrin 50 ECTS Engelsk 40 ECTS Fransk 40 ECTS Fysik/kemi 40 ECTS Geografi 40 ECTS Historie 40 ECTS Håndværk og design 40 ECTS Idræt 40 ECTS Kristendomskundskab/religion 40 ECTS Lærernes grundfaglighed 60 ECTS Madkundskab 40 ECTS Matematik klassetrin 50 ECTS Matematik klassetrin 50 ECTS Musik 40 ECTS Natur/teknik 40 ECTS Pædagogik og lærerfaglighed: læreruddannelsen 50 ECTS, meritlæreruddannelsen 30 ECTS Samfundsfag 40 ECTS Tysk 40 ECTS 10

11 Samspillet mellem praktikken og den øvrige uddannelse I en professionsuddannelse som læreruddannelsen udgør faget praktik en helt grundlæggende bestanddel. Når man er i praktik på en skole, får man som studerende mulighed for at udøve, udvikle og udfordre særlige kompetencer i vekselvirkning med dem, man har tilegnet sig i de øvrige fag i uddannelsen. Faget praktik har såvel en praktisk pædagogisk som en analytisk dimension og studeres både på praktikskolen og på læreruddannelsen. Begge steder må den studerende reflektere over forholdet mellem teori og praksis med henblik på at erhverve sig forudsætninger for at kunne planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning. Praktikken binder læreruddannelsen sammen og sikrer progressionen; blandt andet fordi praktik forberedes, gennemføres og efterbehandles i et samarbejde mellem undervisningsfagene og faget lærerens grundfaglighed. Med afsæt i praktikfagets tre centrale kompetenceområder, didaktik, klasseledelse og relationsarbejde, arbejder alle fag og moduler i læreruddannelsen med praktikkens videns- og færdighedsmål. Den studerende skal i praktik i alle sine valgte undervisningsfag. Praktikken i Læreruddannelsen og Meritlæreruddannelsen ved UCN beskrives i studieordningens Praktiknøgle på Tilrettelæggelse af professionsbachelorprojektet På Læreruddannelsens tredje og fjerde år udarbejder den studerende under vejledning af underviseren i det involverede fag et professionsbachelorprojekt. Professionsbachelorprojektet udarbejdes med udgangspunkt i en konkret empirisk problemstilling, hvori inddrages resultater fra konkrete forsknings- og udviklingsprojekter og forskningsbaseret litteratur inden for grundskoleområdet. Problemstillingen skal tage afsæt i folkeskolens praksis eller praksis fra andre skoleformer. Projektets emne vælges af den studerende i samråd med den tilknyttede underviser, der giver indstilling til uddannelseschefen/studielederen om emnets godkendelse. Valg og godkendelse af fag og emne skal være foretaget inden afslutningen af 3. studieår. I rammeplanen for 4. studieår afsættes der en sammenhængende periode til færdiggørelse af projektet. Professionsbachelorprojektets indhold er nærmere beskrevet i studieordningens fællesdel, og organiseringen heraf er beskrevet i læreruddannelsens folder Professionsbachelorprojektet på Aflevering af professionsbachelorprojektet Professionsbachelorprojektet afleveres på 4. studieår på studiekontoret senest den dato, som læreruddannelsen fastsætter. Opgaven afleveres i 3 eksemplarer samt i elektronisk udgave i UC Viden. I tilfælde af at fristen ikke overholdes, er læreruddannelsen berettiget til at afvise opgaven. Den studerende henvises i sådanne tilfælde til at genindstille sig til næste eksamenstermin inden for den frist, som læreruddannelsen fastsætter. Læreruddannelsen kan dog give dispensation for forsinket aflevering i helt særlige tilfælde. Undervisnings- og arbejdsformer Den studerendes studieaktivitet Den studerende har medindflydelse og er forpligtet på at deltage aktivt i planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisning og andre studieaktiviteter. Den studerendes arbejde med at tilegne sig kompetencer understøttes gennem forpligtende, varierede og involverende undervisnings- og studieaktiviteter. Studieaktiviteter forstås bredt og angiver de undervisnings-, studie- og 11

12 læringsformer, den studerende forventes at tage aktiv del i hen over studiet, og det angiver dermed også de krav, der stilles til den studerendes arbejdsindsats. I alle uddannelsens moduler angives et minimum af studieaktiviteter, som indgår i modulet samt en vejledende fordeling af forventet arbejds- og studiebelastning i de fire kvadranter. Der indgår en progression og variation af studieaktiviteter hen over modulerne og uddannelsen som helhed. Den studerendes egen vejledende arbejdsindsats er på 245 arbejdstimer pr. modul á 10 ECTS-point, inklusiv evaluering. Timerne fordeles i alle studieaktivitetsmodellens kvadranter. Den følgende studieaktivitetsmodel er gældende for læreruddannelsen på landsplan. Den synliggør, hvem der initierer, og hvem der deltager i de forskellige undervisnings- studie- og læringsaktiviteter, og den synliggør at studiet er et fuldtidsstudium bestående af forskellige aktiviteter. Den anvendes som afsæt for gensidig forventningsafstemning mellem undervisere og studerende. Studiet foregår i spændingsfeltet mellem på den ene side læreruddannelsens praksis og de studerendes læreprocesser og på den anden side skolens praksis og elevernes læreprocesser. Gennem den studerendes egne erfaringer med undervisning og læring øver den studerende sig i at reflektere over undervisning og læreprocesser, som medvirker til at udvikle den studerendes kompetencer til at begrunde, gennemføre og udvikle pædagogisk praksis i skolen. 12

13 Undervisningens tilrettelæggelse Den enkelte underviser udarbejder på baggrund af studieordningen planer for undervisningen i uddannelsens moduler. Planerne forelægges de studerende og koordineres ved begyndelsen af hvert modul. Undervisningsplaner skal være tilgængelige på its learning. Eventuelle justeringer af planerne finder sted løbende og/eller i forbindelse med evalueringerne. Det aftales, med udgangspunkt i det lagte ugeskema og eventuelle studieugers placering, på hvilke tidspunkter undervisningslektionerne skal placeres. Aktiviteter udover lektionerne kan fx bestå af vejledningstimer, arbejde i studiegrupper eller selvstændigt studiearbejde. Der vil normalt være afsat flere skemapositioner i ugeskemaet, end der er behov for til lektionerne. I de overskydende positioner står lokalet (faglokalet) til rådighed for selvstændigt studiearbejde. I tilknytning til modulundervisningen er der mulighed for, at de studerende kan få vejledning af deres lærere i et nærmere fastsat omfang. Underviseren kan indkalde den studerende til vejledning, ligesom vejledning kan gives på de studerendes anmodning individuelt eller i grupper i forbindelse med selvstændigt studiearbejde, selvvalgte emner, rapportskrivning, tværfagligt arbejde og praktik. Udover vejledningen knyttet til de enkelte moduler tilbydes der generel studievejledning ved studievejlederen. I uddannelsen lægges der vægt på den studerendes aktive, selvstændige og problembevidste studieindsats. Ligeledes er det af stor betydning, at den studerende udvikler kompetencer til at samarbejde med medstuderende. Derfor inddeles de studerende ved studiestart i studiegrupper, som anvendes løbende i tilknytning til undervisningen og studierne. Studiegrupperne varierer og dannes enten af faglærerne eller af de studerende efter aftale på de respektive hold. Foruden hold- og studiegruppeorganiseringen vil der være perioder, hvor projektarbejdsformen er i centrum. Et projektarbejde er baseret på de studerendes selvstændige organisering og behandling af en konkret problemformulering inden for et valgt eller udpeget tema. I løbet af studiet skal den studerende udarbejde et antal obligatoriske studieprodukter i modulerne. Studieprojekterne kan være en betingelse for indstilling til prøve og kan samtidig udgøre dokumentation for deltagelsespligten. Der henvises til de enkelte modulers beskrivelser af produktkrav, deltagelsespligt og prøve. Evaluering og dokumentation Evaluering, dokumentation og brug af evalueringsresultater i planlægning og gennemførelse af undervisning både i uddannelsen og i folkeskolen indgår løbende i studiet og finder sted i henhold til læreruddannelsernes kvalitetssikringsprogram. I alle moduler sættes der fokus på evaluering og dokumentation på tre niveauer: den studerendes udbytte af studiet, herunder den studerendes refleksioner over egne lærings- og udviklingsprocesser samt studieindsats den studerendes overvejelser over studiets indhold og organisering forskellige evaluerings- og dokumentationsformer til brug i folkeskolen Med henblik på den studerendes udbytte af studiet foretages løbende evaluering i de enkelte moduler blandt andet i arbejdet med de obligatoriske studieprodukter. Evalueringen foretages af underviseren på baggrund af konkrete undervisnings- og læringsmål og ud fra fastlagte vurderingskriterier. Derudover afholder holdkoordinatoren og eventuelt en af holdets øvrige undervisere en udviklingssamtale á 20 til 30 minutters varighed med hver studerende på første årgang. Her foretages en samlet evaluering af den studerendes faglige og didaktiske udbytte af studiet samt studieindsats. 13

14 Den studerendes overvejelser over egne lærings- og udviklingsprocesser samt studieindsats indgår i samtalen. Med henblik på evaluering af studiets indhold og organisering i de enkelte moduler (set i forhold til den enkelte studerendes mulighed for faglig og didaktisk udvikling) foretages en systematisk evaluering i de enkelte moduler. Holdet vælger selv en evalueringsform. Evalueringsresultaterne sammenskrives og lægges ind på its learning med henblik på fastholdelse og videreudvikling. Herudover evalueres studiets indhold og organisering i råd og udvalg. Evaluering og dokumentation af den studerendes udbytte af studiet til brug for undervisere og studerende indgår som en del af uddannelsens løbende kvalitetssikring. Forskning og innovation Resultater af nationale og internationale forsknings-, forsøgs- og udviklingsarbejder af relevans for lærerprofessionen vil blive inddraget i alle moduler. Der vil gennem uddannelsen være fokus på, at den studerende opnår kompetence til at indsamle og vurdere data, analysere og reflektere over praksis og derved lærer at arbejde systematiskmetodisk ud fra en undersøgende tilgang. Den studerende skal i sit studie med stigende kompleksitet i alle moduler arbejde med professionsrettet videnskabsteori og -metode. Studiestart Læreruddannelsen ved UCN lægger vægt på at skabe gode rammer for et reflekteret og tydeligt professionssigte i uddannelsen. Det betyder, at den studerende løbende skal anspores til at forholde sig systematisk undersøgende, analyserende, argumenterende og reflekterende i forhold til lærerpraksis og med inddragelse af og med perspektiv til relevante faglige og pædagogiske teorier. Med henblik på fra studiestarten at fremme den studerendes studiekompetencer samt tydeliggøre professionstilknytningen i uddannelsen indledes lærerstudiet med et særligt tilrettelagt introduktionsforløb, som sætter fokus på studiefremmende processer og lærerprofession. Desuden er der introduktion til studiet, til medstuderende og undervisere og en præsentation af rammerne for studiet, herunder læreruddannelsens faciliteter. Et modul på 1. årgang har tilknyttet en holdkoordinator med henblik på at sikre samarbejdet mellem de studerende og underviserne samt kontakten til studiekoordinator og studievejleder. Holdkoordinator har derudover opgaver i forhold til afviklingen af 1. studieår. Arbejdsbeskrivelser for holdkoordinatorer foreligger ved afdelingerne. Desuden er der på 1. årgang tilknyttet mentorer, som dels deltager i introdagene som vejledere, og som dels fungerer som studiefaglige, sociale og studiemæssige ressourcepersoner i det opfølgende arbejde. Modulorganisering og årgangsmøder Studiet på første årgang er organiseret i moduler med ca. 35 studerende. Underviserne på de enkelte moduler udgør et team, som har til opgave at udveksle og koordinere undervisningsplaner og øvrige tiltag. Ved afdelingerne i Hjørring og i Aalborg afholdes årgangsmøder. Årgangsmødets vigtigste opgave er at sikre dialogen om undervisningen og studiernes indhold, form, planlægning, gennemførelse og evaluering. at forholde sig til og give bidrag til udviklingen af det generelle studiemiljø. 14

15 Bibliotek og Center for Undervisningsmidler (CFU) Den studerende vil i sin studietid blive præsenteret for de muligheder, bibliotek og CFU tilbyder. Derfor indgår bibliotek og CFU i et tæt samarbejde med uddannelsen om udvikling af den studerendes studie- og professionsfremmende kompetencer. Dette foregår i praksis gennem et formaliseret introduktionsforløb på 1. årgang, hvor formålet er at sikre, at den studerende kommer i gang med at bruge bibliotek og CFU. På 2. og 3. årgang er formålet at bygge videre på den studerendes færdigheder ved at integrere bibliotek og CFU i modulerne. Forløbet leder frem mod bachelorprojektet på 4. årgang, og formålet er at støtte den studerende i at anvende akademisk arbejdsmåde og videnskabelig metode. Krav til godkendelse af praktikskoler, herunder krav til udformningen af praktikskolernes uddannelsesplaner UCN er ifølge bekendtgørelsens 13.1 forpligtet på at formulere kvalitetskrav til praktikskolerne, så de studerende får de bedst mulige praktikforløb. I relation hertil og ifølge 13.2 er skolerne forpligtet på at udarbejde en uddannelsesplan for de konkrete praktikperioder, så de studerende ved, hvordan deres praktik forløber, og hvad skolen tilbyder og forventer af de studerende. Læreruddannelserne UCN stiller krav om, at den enkelte skole udarbejder en uddannelsesplan med nedenstående disposition: Kultur og særkende Praktik, organisation og formalia Praktik og vejledning Et eksempel på en eksemplarisk uddannelsesplan kan ses i praktiknøglen, ligesom skolernes uddannelsesplaner er fremlagt på de respektive praktikskolers hjemmesider. Deltagelsespligt, herunder mødepligt, og konsekvenser ved manglende opfyldelse af deltagelsespligten og mulighederne for afhjælpning Studerende i Læreruddannelsen har ifølge bekendtgørelsens 15 pligt til at deltage i uddannelsen, som den er tilrettelagt af uddannelsen og beskrevet i studieordningen. For meritlærerstuderende gælder dog, at der ikke er bekendtgørelsesmæssigt krav om deltagelse; men ved Læreruddannelsen UCN er det en forventning, at meritlærerstuderende deltager i undervisningen på samme vilkår som lærerstuderende. Deltagelsespligten opfyldes gennem aktiv deltagelse i planlægning, gennemførelse og evaluering af de enkelte undervisningsforløb. Derudover skal den studerende i løbet af et studieår udarbejde en række obligatoriske studieprodukter eller problemstillinger i de enkelte moduler og i praktikken, således som det fremgår af modulbeskrivelserne. Som led i deltagelsespligten har den studerende mødepligt til uddannelsens 1. år og til praktik. Hvis den studerende bliver forhindret i at møde til undervisningen, skal der meldes afbud til underviseren. Opfyldelse af mødepligten på 1. årgang foregår ved, at underviseren sikrer, at der sker en registrering af fremmøde i det pågældende fag. Der foretages opgørelse i forhold til fremmødet mindst to gange om året. Deltagelsespligten for det resterende studie kan opfyldes på forskellige måder alt efter modulernes indhold og tilrettelæggelse. Der kan benyttes en eller flere af følgende muligheder inden for det enkelte modul: Mødepligt. Den studerende skal deltage aktivt i alle lektioner i de moduler hvor deltagelsespligten er udmøntet som mødepligt. Hvis den studerende bliver forhindret, skal der mel- 15

16 des afbud til læreren. Hvis der har været for meget fravær, er deltagelsespligten ikke opfyldt. Aflevering af et antal produkter beskrevet under de enkelte moduler. Herved dokumenterer den studerende, at der er arbejdet med et nærmere bestemt kundskabsområde. Krav om et antal fremlæggelser, hvor den studerende fremlægger produkter eller viser færdigheder, som dokumenterer, at der er arbejdet med nærmere bestemte færdighedsområder. Det gælder for de to sidstnævnte områder, at det skal være tydeligt, at den studerende har arbejdet med stoffet, således at produkter og fremlæggelser også har et redeligt indhold. Underviseren og de studerende drøfter modulbeskrivelsernes præcisering af, hvordan deltagelsespligten opfyldes ved modulets start. Det er i den forbindelse vigtigt at være opmærksom på, at deltagelsespligten er et middel til at styrke uddannelsens kvalitet. Ved en studerendes længerevarende sygdom kan læreruddannelsen forlange lægeattest. Længerevarende sygdom skal dog altid meddeles studieadministrationen. Manglende opfyldelse af deltagelses- og mødepligten Underviseren i det enkelte modul har ansvaret for at kunne dokumentere, om de studerende opfylder deltagelsespligten. Bliver underviseren opmærksom på, at en studerende ikke opfylder deltagelsespligten, tager underviseren kontakt til vedkommende med henblik på faglig vejledning og en samtale om mulighederne for at indhente det forsømte. På 1. studieår underrettes desuden holdets holdkoordinator. Hvis den studerende ikke indhenter det forsømte, giver underviseren meddelelse til studievejlederen/studieadministrationen. Studievejlederen tager herefter kontakt til den studerende om vedkommendes studiesituation og udarbejder i samarbejde med den studerende en kontrakt/studieplan, hvoraf det fremgår, hvordan det forsømte skal indhentes og ledelse og underviser(e) orienteres om forholdene. Studievejlederen underretter underviseren i det pågældende modul om samtalens konklusion, hvorefter underviser og studerende aftaler, hvordan det forsømte kan indhentes. Undlader den studerende fortsat at indhente det forsømte, resulterer det i en advarsel. Første advarsel er skriftlig og arkiveres i den studerendes sagsmappe. Anden advarsel kan udløse bortvisning af den studerende fra eksamen i det enkelte fag eller fra læreruddannelsen. Muligheden for deltagelse i internationale aktiviteter, herunder studieophold og praktik i udlandet, i internationale udviklingsprojekter og i samarbejde med udenlandske studerende På læreruddannelserne UCN arbejdes der aktivt på at fremme den internationale dimension. Målet med indsatsen er, at flere studerende får mulighed for at tage en del af deres uddannelse i udlandet, og at flere studerende fra udlandet søger studieophold på læreruddannelsen i UCN. Praktik- og studieophold i udlandet Vælger man som studerende at tage på praktik- og/eller studieophold i udlandet, er der rig mulighed for såvel fagligt som personligt udbytte. Fordelene ved praktik-/studieophold i udlandet er, at den studerende blandt andet får mulighed for: at lære om professionen fra nye vinkler og om faget i internationale sammenhænge at gennemgå en personlig og faglig udvikling med modenhed, selvstændighed og ansvarsbevidsthed til følge 16

17 at opnå kvalifikationer med henblik på fremtidig virke i professionen at få oplevelser, kontakter og venskaber at få større international og kulturel forståelse med mulighed for at kunne leve op til de krav, skolen og samfundet stiller i dag Merit og praktikophold i udlandet Praktikophold i udlandet tilrettelægges i samarbejde med læreruddannelsens internationale koordinator. Det er en forudsætning for at få merit for et praktikophold i udlandet, at det er kvalitetssikret inden afrejsen, og at den studerende efterfølgende kan dokumentere at have gennemført praktikken. I den forbindelse skal den internationale koordinator godkende: at praktikstedet er uddannelsesrelevant at den studerende har tilstrækkelige sproglige forudsætninger for at gennemføre praktikken på det pågældende praktiksted at praktikopholdet ikke giver anledning til forlængelse af den studerendes studietid at praktikvejledningen foregår på et sprog, som både den studerende og vejlederen behersker at praktikstedet modtager information om praktikken i den danske læreruddannelse at der udarbejdes en Learning Agreement, der afspejler den danske læreruddannelses forventninger til praktikken at praktikopholdet har et omfang, der svarer til omfanget af det praktikophold, den studerende søger merit for; herunder angivelse af ECTS-point at den studerende kan fremvise dokumentation for gennemførelse og bedømmelse af praktikken på det pågældende praktiksted Merit for praktikophold gives af uddannelseschef/studieleder efter indstilling fra den internationale koordinator. Merit og studieophold i udlandet Studieophold i udlandet tilrettelægges i samarbejde med læreruddannelsens internationale koordinator. Det er en forudsætning for at få merit for et studieophold i udlandet, at det er kvalitetssikret inden afrejsen, og at den studerende efterfølgende kan dokumentere sin deltagelse. I den forbindelse skal den internationale koordinator godkende: at studieopholdet finder sted på en institution, som læreruddannelsen har en samarbejdsaftale med, og/eller som er anerkendt af en national myndighed i det pågældende land eller af en kvalitetssikringsorganisation, som opfylder de europæiske standarder og retningslinjer for kvalitetssikring af videregående uddannelse at den studerende har tilstrækkelige sproglige forudsætninger for at følge undervisningen på den pågældende uddannelsesinstitution at studieopholdet ikke giver anledning til forlængelse af den studerendes studietid at det forventede læringsudbytte af studieopholdet er relevant for studiet i det eller de fag, hvori den studerende søger merit, og at det er aftalt og formuleret i en Learning Agreement forud for afrejsen med angivelse af omfang i ECTS-point. at den studerende kan fremvise dokumentation for deltagelse i undervisning, kurser og evt. andre aktiviteter under studieopholdet i form af et certifikat eller et bevis fra den pågældende uddannelsesinstitution; evt. med en bedømmelse Merit for studieophold gives af uddannelseschef/studieleder efter indstilling fra den internationale koordinator. 17

18 Når læreruddannelsen deltager i internationale udviklingsprojekter søges det at give studerende mulighed for at deltage i disse projekter. Ansøgning om deltagelse sker efter offentliggørelse af udviklingsprojekterne. Mulighed for talentforløb Ved læreruddannelsen UCN findes to særlige talentforløb. Disse organiseres inden for rammerne af Læreruddannelse med international profil ved læreruddannelsens afdeling i Aalborg og Læreruddannelse med idrætsprofil ved læreruddannelsens afdeling i Hjørring. Læreruddannelse med international profil Den internationale profillæreruddannelse udbydes ved læreruddannelsens afdeling i Aalborg i henhold til Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen, dog således at den studerende er forpligtet på følgende indhold: Mindst 6 moduler i tilknytning til et fremmedsprog fordelt over uddannelsens første to år herunder det internationale modul 6 moduler i tilknytning til 2 undervisningsfag Lærernes grundfaglighed Praktik Et internationalt studieophold på op til 30 ECTS Læreruddannelse med idrætsprofil Profillæreruddannelsen udbydes ved læreruddannelsens afdeling i Hjørring i henhold til Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen, dog således at den studerende er forpligtet på følgende indhold: Mindst 6 moduler fordelt over uddannelsens fire år i tilknytning til profilen 3 til 4 moduler i tilknytning til et andet undervisningsfag Lærernes grundfaglighed Praktik Profilprojekt Svømmelæreruddannelse Kurserne: o Kursus indenfor det praktisk-musiske fagområde eller det særlige specialiseringsmodul på 1. årgang o Færdselslære, inklusive førstehjælp o Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab o Kursus i undervisning af voksne Udover de beskrevne profilforløb tilbyder læreruddannelsen, at studerende kan opnå undervisningskompetence i fire fag, såfremt der vælges læreruddannelse med nærmere beskrevne fagpakker, derudover har studerende mulighed for tilknytning til underviseres udviklingsarbejde, afhængigt af hvilke udviklingsarbejder læreruddannelsen har igangsat. Mulighed for tværprofessionelle forløb I uddannelserne er der mulighed for at vælge et tværprofessionelt modul. Den studerende skal med udgangspunkt i sin lærerprofessionelle identitet opnå indsigt i andre relevante uddannelser med henblik på løsning af konkrete opgaver. Omfanget er på 10 ECTS-point og sammensættes af elementer fra forskellige fag i samspil med andre professionsuddannelser. Derudover har studerende mulighed for at få merit for moduler gennemført i andre uddannelser. Indhold og tilrettelæggelse af frivillige kurser Ifølge bekendtgørelsen skal læreruddannelsen tilbyde følgende frivillige kurser: 18

19 Færdselslære, inklusive førstehjælp Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Uddannelses-, erhvervs- og arbejdsmarkedsorientering Det praktisk-musiske fagområde Skrivning og retorik Der er mødepligt til kurserne. Hvad angår indhold og tilrettelæggelse af ovenstående kurser henvises til beskrivelserne af kurserne på Herudover vil den studerende ved afdelingerne kunne vælge mellem en række andre kurser og aktiviteter på de enkelte årgange og på tværs af årgangene. Der er deltagelsespligt til disse kurser. Kurserne vil oftest blive samlæst med specialiseringsmoduler Merit Merit for undervisningsfag i læreruddannelsen behandles og vurderes efter skriftlig ansøgning til uddannelseschefen/studielederen og gives udelukkende på baggrund af dokumentation for beståede prøver. Disse prøver kan være erhvervet både i danske og udenlandske uddannelser. Vurderingen er individuel, og afgørelsen træffes på grundlag af en faglig vurdering af ækvivalensen mellem de omhandlede uddannelsesdele. Meritlæreruddannelsen Meritlæreruddannelsen tilrettelægges individuelt for hver enkelt studerende, nedenstående standardforløb angiver, hvordan et meritlærerstudie kan organiseres. Meritlærerstudiet fordelt over tre år Praktik 10 ects Lærernes grundfaglighed Eksamen min. 30 ects Dansk eller matematik Eksamen min. 50 ects 2. undervisningsfag Eksamen min. 40 ects 3. undervisningsfag Eksamen min. 40 ects 4. undervisningsfag Eksamen min. 40 ects Lokale moduler 1. studieår 2. studieår 3. studieår 6 uger nm: pæd/lær nm: pæd/lær lm: pæd/lær nm/ff nm/ff nm nm/ff nm nm nm nm sp sp/ff/mf sp/ff/mf 40 ects 60 ects 50 ects Ved et studie over tre år afsluttes fagene på andet og på tredje studieår. Overgangsregler Læreruddannelsen ved UCN udarbejder overgangsordningerne mellem den gamle og nye læreruddannelse, således at ingen studerende fagligt kommer i klemme, men kan gennemføre de fag og fagmoduler, der skal til, uanset hvilket år man er optaget. Dette betyder, at studerende kan tage ekstra ECTS forud for de afsluttende prøver. Det betyder endvidere, at lærerstuderende på overgangsordningerne kan vælge at tage ekstra ECTS, hvis de tilmelder sig de eksisterende hold på læreruddannelsen, hvor der er plads. De ekstra ECTS kan fremgå af et selvstændigt bilag til eksamensbeviset eller af selve eksamensbeviset. Ovenstående gennemføres som en individuel ordning inden for den normerede studietid på fire år. De studerende kan ikke kræve, at der oprettes helt nye hold som et led i overgangsordningerne. 19

20 Praktiske forhold Procedure for valg af undervisningsfag Den studerendes valg af specialiseringsmodul på 1. årgang og første undervisningsfag dansk (aldersspecialiseret), matematik (aldersspecialiseret) eller profilforløb vælges ved optagelsen. Endeligt valg af øvrige undervisningsfag finder sted i løbet af 1. år på uddannelsen. Læreruddannelsen tilbyder i den forbindelse rådgivning og vejledning. På baggrund af de studerendes valg beslutter ledelsen, hvilke moduler der oprettes, samt på hvilket tidspunkt i uddannelsen de forskellige moduler skal placeres. Procedure for lodtækning til prøve/intern prøve I forbindelse med prøver/interne prøver, hvor der skal finde lodtrækning sted forud, udmeldes tidspunktet for lodtrækningen fra studieadministrationen. Lodtrækning kan desuden ske ved forhåndslodtrækning. En studieadministrativ medarbejder samt holdets underviser skal være til stede ved lodtrækningen. Afleveringstidspunkt for studieprodukter fremgår af fagbeskrivelsen eller af planen for modulet. Overflytning Studerende kan ved fremlæggelse af behørig dokumentation overføre/få overført gennemførte dele af uddannelsen til et andet dansk læreruddannelsessted. Overflytningsblanket fås ved henvendelse i administrationen. Udveksling af overflytningsansøgninger læreruddannelserne imellem sker 1. maj. Overflytning er normalt kun mulig ved begyndelsen af et studieår. Regler i forhold til uddannelsens længde Uddannelsen skal være afsluttet senest 6 år efter studiestart. Heri medregnes ikke forsinkelse i uddannelsen på grund af fravær i forbindelse med graviditet, fødsel og adoption, jf. barselloven. Uddannelseschefen/studielederen kan i hvert enkelt tilfælde, eller ved regler fastsat i studieordningen, godkende forlængelse af uddannelsen ud over 6 år som følge af orlov til militærtjeneste, orlov på grund af sygdom, eller hvor særlige forhold foreligger. Orlov Orlov kan søges for et helt undervisningsår ad gangen og kan bevilges i højst to undervisningsår. Orlov kan tidligst bevilges, når alle prøver efter 1. studieår er bestået. Genoptagelse af studiet skal normalt altid ske ved et studieårets begyndelse. Efter endt orlov må studerende underkaste sig de vilkår, der gælder for den årgang, der herefter følges. Hvis en studerende ønsker at ansøge om orlov, udfyldes en orlovsblanket, som fås ved henvendelse i studieadministrationen. Advarsel En misligholdelse af de i studieordningen fastlagte bestemmelser kan munde ud i en advarsel. Første advarsel er skriftlig og arkiveres i den studerendes sagsmappe. Anden advarsel kan udløse bortvisning af den studerende fra læreruddannelsen (jf. nedenstående). Klage over forhold vedrørende undervisning og vejledning Det forudsættes, at der på de enkelte hold i de enkelte fag er en løbende dialog om undervisningsplanlægning, gennemførelse og evaluering. Denne løbende dialog vil erfaringsmæssigt i de fleste tilfælde forhindre, at der er anledning til fremsættelse af egentlige klager fra studerende over forhold i forbindelse med undervisningen. 20

21 Hvis der alligevel findes anledning til klage, fremsættes klagen mundtligt over for den ansvarlige underviser, der skal have lejlighed til at svare på klagen, før klagen eventuelt indleveres til uddannelseschefen/studielederen. Ønskes klagen indgivet til uddannelseschefen/studielederen sker dette både mundtligt og skriftligt. Uddannelseschefen/studielederen behandler eventuelle klager efter gældende procedure. Bortvisning En studerende kan bortvises fra uddannelsen, hvis den studerende groft har tilsidesat almindelige regler for samvær med andre studerende eller læreruddannelsens medarbejdere eller samarbejdspartnere på grund af vedvarende sygdom, medicin- eller alkoholmisbrug eller lignende frembyder en sådan risiko for andres helbred eller sikkerhed, at den studerende ikke bør sendes i praktik misligholder deltagelsespligten ikke overholder eksamensregler En studerende kan i øvrigt bortvises fra uddannelsen, hvis vedkommende har gjort sig skyldig i et forhold, der er åbenbart uforeneligt med en fortsættelse af studiet. Dispensation fra studieordningens bestemmelser Uddannelseschefen/studielederen kan i ganske særlige tilfælde give dispensation for lokalt fastsatte bestemmelser i studieordningen. Ikrafttræden Studieordningen træder i kraft den 1. august 2013 og har virkning for studerende, der påbegynder uddannelsen den 1. august 2013 eller senere. 21

22 Studieordningens fællesdel Studieordningens fællesdel skal i henhold til uddannelsesbekendtgørelsen indeholde regler som dækker læreruddannelsen på nationalt plan i forhold til følgende områder: Afsluttende prøver for hvert undervisningsfag, Pædagogik og lærerfaglighed samt Almen dannelse, herunder prøveform og tilrettelæggelse. Tilrettelæggelse af prøver i praktik på niveau I, II og III. Krav til udformning af professionsbachelorprojektet. I de to følgende selvstændige afsnit med hver sin indholdsfortegnelse er ovenstående indhold beskrevet: 1. Prøveform og tilrettelæggelse 2. Eksterne prøver i uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen 22

23 Prøveform og tilrettelæggelse Indholdsfortegnelse 1. Regelgrundlag Fællesdel/institutionsdel af studieordningen Oversigt over bedømmelser i uddannelsen Prøveformer i studieordningens fællesdel Individuel eller gruppeprøve Definition af en normalside Anonymitet og fortrolighed Deltagelsespligt og mødepligt Konsekvenser af manglende overholdelse af deltagelsespligten som forudsætningskrav for at gå til prøve Mødepligt Tilmelding til prøver Afmelding til prøver Sygeprøve Afmelding fra sygeprøve Hjælpemidler Eksamenssprog Stave- og formuleringsevne i bachelorprojekt Særlige prøvevilkår Eksamenssnyd Brug af egne og andres arbejde - plagiat Foranstaltninger i tilfælde af eksamenssnyd og forstyrrende adfærd ved eksamen Formodning om eksamenssnyd, herunder plagiering under og efter prøven Proces ved afklaring af eksamenssnyd, herunder plagiering Sanktioner overfor eksamenssnyd og forstyrrende adfærd under prøven Klage Klager over eksaminationsgrundlaget mv., prøveforløbet og/eller bedømmelsen Anke Klage over retlige forhold Dispensation Ikrafttrædelse