Studieordning for Læreruddannelsen UCC

Transkript

1 Studieordning for Studieordningens opbygning... 6 Hoveddel A: Generelle bestemmelser for... 6 Hoveddel B: Bestemmelser for uddannelsens enkelte moduler: Fagene i læreruddannelsen Om ECTS-point Uddannelsens struktur... 9 Generelt anbefalet tilrettelæggelse af studiet for studerende, som er optaget på studiet fra Sommeroptag 2015 og frem... 9 Generelt anbefalet tilrettelæggelse af studiet for studerende, som er optaget på studiet fra Vinteroptag 2016 og frem Strukturmodel for Læreruddannelsen Bornholm, årgang Den netbaserede læreruddannelse Fysisk indkald Virtuelt indkald Netbaseret undervisning Struktur Særligt vedr. mødepligt på den netbaserede uddannelse Studieaktivitet - studieaktivitetsmodellen Praktikvirksomhed og andre relationer til praksis Praktikvirksomhed Samspillet mellem praktikfaget og de øvrige fag Andre relationer til praksis Praktikskoler og praktikskolernes uddannelsesplaner Krav til praktikskolens uddannelsesplan Praktik i udlandet Praktik på en efterskole i Danmark Studieaktivitetsmodel og praktik Adgang til moduler i undervisningsfag Valg af undervisningsfag og valg af specialiseringsmoduler Procedurer for valg af undervisningsfag og specialiseringsmoduler Vejledning i forbindelse med valg af undervisningsfag og specialiseringsmoduler Side 1 af 70

2 10. Rammer for organisering af undervisning og for samarbejde mellem studerende og undervisere/administration Studieårskalenderen Modulplan Annoncering af omlægning/aflysning af undervisning Kommunikation mellem studerende og undervisere/administration Retningslinjer for mailkommunikation Digitalisering i uddannelsen Pædagogisk Mediecenter DigiGuides på UCC Portalen og Studiezonen Skrivecenter Internationalisering Undervisning på andre sprog end dansk Talentforløb Advanced science teacher education (ASTE) Studieplan for ASTE-studerende, årgang Studieplan for ASTE-studerende, årgang Øvrige talentforløb Tværprofessionelle forløb Tværprofessionelle specialiseringsmoduler Frivillige kurser Orlov Meritregler Merit for uddannelseselementer gennemført ved en anden dansk eller udenlandsk uddannelsesinstitution Merit for praktik i LU Obligatorisk merit Merit ved studieophold i udlandet Overflytning fra anden professionshøjskole Tidspunkt for mulig overflytning Merit ved overflytning Meritlæreruddannelsen Merit for dele af meritlæreruddannelsen Deltagelsespligt og godkendelse af moduler Modulreparation Side 2 af 70

3 21.2. Deltagelsespligt og godkendelse af moduler for studerende under åben uddannelse Overgangsordninger Overgangsordning for årgang Overgangsordning for studerende på meritlæreruddannelsen Overgangsordning, Læreruddannelsen Bornholm Prøver i læreruddannelsen Regelgrundlag Oversigt over bedømmelser i uddannelsen Prøveformer i studieordningens fællesdel Individuel eller gruppeprøve og ikke selvstændig bedømmelse Individuel bedømmelse, individuel prøve eller gruppeprøve Ikke selvstændig bedømmelse Eksamenssprog Hjælpemidler Særlig tilrettelæggelse af prøver Særlige prøvevilkår Anonymitet og fortrolighed Deltagelsespligt og mødepligt Konsekvenser af manglende overholdelse af deltagelsespligten som forudsætningskrav for gennemførelse af moduler og adgangen til prøve Mødepligt Tilmelding til prøver Sygeprøve Eksamenssnyd Brug af egne og andres arbejde - plagiat Foranstaltninger i tilfælde af eksamenssnyd og forstyrrende adfærd ved eksamen Formodning om eksamenssnyd, herunder plagiering under og efter prøven Proces ved afklaring af eksamenssnyd, herunder plagiering Sanktioner overfor eksamenssnyd og forstyrrende adfærd under prøven Klage Klager over eksaminationsgrundlaget mv., prøveforløbet og/eller bedømmelsen Anke Klage over retlige forhold Kompetencemålsprøver Kompetencemål Side 3 af 70

4 29.2. Placering af prøverne i uddannelsesforløbet Gruppestørrelse, eksaminationstider og sideantal i skriftlige arbejder ved gruppeprøver Definition af en normalside Aflevering af skriftlige arbejder Prøverne i Lærerens grundfaglighed Prøven i Almen dannelse Prøverne i Pædagogik og lærerfaglighed Prøven i undervisningsfaget Billedkunst Prøven i undervisningsfaget Biologi Prøven i undervisningsfaget Dansk klassetrin Prøven i undervisningsfaget Dansk klassetrin Prøven i undervisningsfaget Engelsk klassetrin Prøven i undervisningsfaget Engelsk klassetrin Prøven i undervisningsfaget Fransk Prøven i undervisningsfaget Fysik/kemi Prøven i undervisningsfaget Geografi Prøven i undervisningsfaget Historie Prøven i undervisningsfaget Håndværk og design Prøven i undervisningsfaget Idræt klassetrin Prøven i undervisningsfaget Idræt klassetrin Prøven i undervisningsfaget Kristendomskundskab/religion Prøven i undervisningsfaget Madkundskab Prøven i undervisningsfaget Matematik klassetrin Prøven i undervisningsfaget Matematik klassetrin Prøve i undervisningsfaget Musik Prøven i undervisningsfaget Natur/teknologi Prøven i undervisningsfaget Samfundsfag Prøven i undervisningsfaget Tysk Tilrettelæggelse af prøver i praktik på niveau I, II og III Krav til udformning af professionsbachelorprojektet Stave- og formuleringsevne i professionsbachelorprojektet Prøven i professionsbachelorprojektet Dispensation Ikrafttrædelse Modulbeskrivelser, bilag Side 4 af 70

5 1. udbyder læreruddannelse på to adresser i København - Blaagaard/KDAS og Zahle - og på Bornholm. Indholdet og tilrettelæggelsen af uddannelsen er den samme på de to uddannelsessteder i København, dog kan der være forskel på, hvilke fag og moduler der udbydes de to steder. For læreruddannelsen på Bornholm gør en del særlige forhold sig gældende, og disse er beskrevet løbende i studieordningen under de relevante afsnit. I lægger vi vægt på at uddanne lærere, der igennem uddannelsen bliver forberedt på lærerprofessionen. Det betyder, at vi arbejder tæt sammen med vores praktikskoler, både om de tre særlige praktikmoduler og om praksissamarbejde i de øvrige moduler i læreruddannelsen. Vi prioriterer, at studerende har stor indflydelse på tilrettelæggelsen af deres eget studieforløb og kan tone deres uddannelse, så de får en lærerprofil, der matcher deres ønsker og skolens behov. I UCC udbyder og opretter vi alle læreruddannelsens fag. Som studerende har man ud over de obligatoriske fag tre valgmoduler, hvor man kan vælge mellem en lang række specialiseringsmoduler. Der er tre kategorier af specialiseringsmoduler: monofaglige moduler, tværfaglige moduler og tværprofessionelle moduler. Monofaglige moduler giver mulighed for at dygtiggøre sig yderligere inden for et undervisningsfag eller inden for et område af lærerens grundfaglighed (fx specialundervisning). Tværfaglige moduler giver mulighed for fordybelse på tværs af fagområder (fx internationalisering) og tværprofessionelle moduler for at rette blikket mod samarbejde med andre professioner, fx samarbejdet med pædagoger i skolen. Vi har valgt en struktur, hvor de første tre semestre har en fast struktur, og hvor man som studerende følger et hold. Det er for at sikre en fokuseret introduktion til uddannelsen, professionen, studiekulturen og samarbejdet med medstuderende. Fra fjerde semester sammensætter den studerende i højere grad selv sit studieforløb. UCC arbejder sammen med en række uddannelsesinstitutioner både i ind- og udland, og det betyder fx, at studerende på har mulighed for at læse et semester af uddannelsen i udlandet. Velkommen på Ledelsen Side 5 af 70

6 2. Studieordningens opbygning Denne studieordning har to hoveddele: en del som indeholder de generelle bestemmelser og en del, som indeholder bestemmelser for uddannelsens enkelte moduler. Pga. omfanget er anden hoveddel organiseret i bilag. Hoveddel A: Generelle bestemmelser for Hoveddel A med de generelle bestemmelser består af to dele: 1. Studieordningens institutionsdel udarbejdet af den enkelte professionshøjskole, og som indeholder lokale regler om læreruddannelsen. Studieordningens institutionsdel udgøres af kapitel Studieordningens fællesdel udarbejdet i fællesskab af de professionshøjskoler, der er godkendt til at udbyde uddannelsen, og som indeholder regler om følgende: Afsluttende prøver for hvert undervisningsfag, Pædagogik og lærerfaglighed samt Almen dannelse, herunder prøveform og tilrettelæggelse. Særlig tilrettelæggelse af prøver for studerende, der har opnået merit for moduler, der kvalificerer til den afsluttende prøve Tilrettelæggelse af prøver i praktik på niveau I, II og III. Krav til udformning af professionsbachelorprojektet. Studieordningens fællesdel udgøres af kapitel Hoveddel B: Bestemmelser for uddannelsens enkelte moduler: - Bilag 1: Modulbeskrivelser for lærerens grundfaglighed og intromodulet - Bilag 2: Modulbeskrivelser for undervisningsfagene (Bilaget er pga. størrelsen delt i bilag 2A og 2B) - Bilag 3: Modulbeskrivelser for praktik - Bilag 4: Modulbeskrivelser for bachelorprojektet - Bilag 5: Modulbeskrivelser for frivillige kurser - Bilag 6: Modulbeskrivelser for specialiseringsmoduler - Bilag 7: Modulbeskrivelser for komprimerede fagmoduler Nogle moduler i hoveddel B er nationalt udarbejdet, mens andre moduler er udarbejdet lokalt. Af første afsnit i hver modulbeskrivelse fremgår, om modulet er nationalt eller lokalt udarbejdet. Side 6 af 70

7 3. Fagene i læreruddannelsen (Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som lærer i folkeskolen. BEK nr. 593 af 01/05/2013, 4; 10) Lærerens grundfaglighed Undervisningsfag Praktik Bachelorprojekt ECTS-point ECTS-point 30 ECTS-point 20 ECTS-point Almen dannelse: - Kristendomskundskab, livsoplysning og medborgerskab. Modul 1: Dannelse i den mangfoldige skole. (KLM) Pædagogik og lærerfaglighed: Modul 2: Almen undervisningskompetence (PL1) Modul 3: Elevens læring og udvikling (PL2) Modul 4: Specialpædagogik (PL3) Modul 5: Undervisning af tosprogede elever (PL4) Billedkunst Biologi Dansk, klassetrin Dansk, klassetrin Engelsk (1.-6./ kl.) Fransk Fysik/kemi Geografi Historie Håndværk og design Idræt (1.-6./ kl.) Kristendomskundskab/religion Madkundskab Praktik I: Praktikniveau 1 Praktik II: Praktikniveau 2 Praktik III: Praktikniveau 3 Bachelorprojekt Matematik, klassetrin Matematik, klassetrin Musik Natur/teknologi Samfundsfag Tysk udbyder alle undervisningsfag. Alle moduler i uddannelsen svarer til 10 ECTS-point. Se afsnittet Om ECTS-point nedenfor. Det er muligt at afslutte et undervisningsfag på grundlag af 40 ECTS-point for fagene dansk og matematik (1.-6. klassetrin eller klassetrin), mens de øvrige undervisningsfag kan afsluttes på grundlag af 30 ECTS-point. Side 7 af 70

8 For at blive indstillet til kompetencemålsprøve i et fag, skal de til faget hørende basismoduler være godkendt. Som første undervisningsfag udbydes dansk og matematik (1.-6. klassetrin eller klassetrin) og på Læreruddannelsen Zahle tillige engelsk. Der er dimensionering på engelsk, således at der kun oprettes 2 engelskhold. I tilfælde af overtegning på holdene gives adgang på grundlag af den studerendes karaktergennemsnit i det fag, som er adgangsgivende til undervisningsfaget engelsk. Den studerende kan erhverve sig undervisningskompetence i begge aldersspecialiseringer (1.-6. klassetrin og klassetrin) i engelsk og idræt ved bestået kompetencemålsprøve i begge aldersspecialiseringer. Forudsætningen for at gå til kompetencemålsprøverne er godkendelse af de dertil hørende basismoduler. Har den studerende valgt engelsk eller idræt som første undervisningsfag forudsættes det, at den studerende vælger et monofagligt specialiseringsmodul eller endnu et basismodul tre i faget (dobbelt aldersspecialisering) i umiddelbar forlængelse af basismodul 1-3. Studerende på årgang 2012 læser materiel design i stedet for håndværk og design som del af overgangsordningen for den pågældende årgang. Materiel design udbydes på Blaagaard/KDAS Om ECTS-point ECTS-point (European Credit Transfer and Accumulation System) betegner den totale arbejdsbelastning, som gennemførelsen af et element i studiet (f.eks. et undervisningsfag) udgør. ECTS-point er ikke et udtryk for det faglige niveau eller sværhedsgrad, men betegner udelukkende den arbejdsindsats, den studerende må påregne for at gennemføre det givne element i studiet. 1 ECTS-point svarer til arbejdstimer for den studerende. 30 ECTS-point svarer til arbejdsbelastningen i et semester, og 60 point svarer til en studerendes fuldtidsarbejde i et år dvs. ca arbejdstimer. Side 8 af 70

9 4. Uddannelsens struktur Uddannelsen er tilrettelagt fleksibelt, således at den studerende kan tone sin uddannelse og vælge sin egen lærerfaglige profil. Dog har studiet en relativt fast struktur de første tre semestre, hvor der dannes hold med udgangspunkt i den studerendes valg af 1. undervisningsfag, og der tilstræbes en kobling mellem moduler i løbet af uddannelsen. Generelt anbefalet tilrettelæggelse af studiet for studerende, som er optaget på studiet fra Sommeroptag 2015 og frem 1. sem 2. sem 3. sem 4. sem 5. sem 6. sem 7. sem 8. sem UV1 (1) UV1 (2) UV1 (3) UV1 (4) SPEC BA1 PL3/4 BA2 Intro (LG & BA) UV2 (1) PL1 UV2 (2) UV2 (3) PL3/4 SPEC PR3 KLM/PL2 KLM/PL2 PR1 SPEC UV3 (1) PR2 UV3 (2) UV3 (3) Hold-sammenhænge: 1. semester: UV1, KLM/PL2 og intro kobles 2. semester: UV1 og KLM/PL2 kobles 3. semester: UV1, PL1 og PR1 kobles 6. semester: PR2/BA1 dannes ud fra UV2. PR2 og BA1 har samme undervisere. 6./7. semester: PL3/PL4 dannes ud fra UV3 8. semester: UV3 og PR3 kobles Generelt anbefalet tilrettelæggelse af studiet for studerende, som er optaget på studiet fra Vinteroptag 2016 og frem 1. sem 2. sem 3. sem 4. sem 5. sem 6. sem 7. sem 8. sem UV1 (1) UV1 (2) UV1 (3) UV1 (4) SPEC BA1 SPEC BA2 UV2 (1) PR1 UV2 (2) UV2 (3) PR2 PL3 PR3 SPEC Intro (LG & BA) PL1 KLM UV3 (1) PL2 UV3 (2) UV3 (3) PL4 Side 9 af 70

10 Sammenlæsning med andre optag/årgange: Praktik 2 & 3 læses med sommeroptag 2015 (etc.) Undervisningsfag 2 læses med sommeroptag 2015 (etc.) Undervisningsfag 3 læses med sommeroptag 2015 (etc.) 5. semester: specialiseringsmodul læses evt. med sommeroptag 2016 (etc). OBS! Vinteroptag har praktikmodul, det har sommeroptag ikke! 7. semester: specialiseringsmodul læses evt. med sommeroptag 2017 (etc). OBS! Vinteroptag har praktikmodul, det har sommeroptag ikke! 8. semester: specialiseringsmodul læses evt. med sommeroptag 2016 (etc). Hold-sammenhænge: 1. semester: UV1, KLM/PL2 og intro kobles 2. semester: UV1 og KLM/PL2 kobles 3. semester: UV1, PL1 og PR1 kobles 6. semester: PR2/BA1 dannes ud fra UV2 6./7. semester: PL3/PL4 dannes ud fra UV3 8. semester: UV3 og PR3 kobles UV: undervisningsfag LG: lærerens grundfaglighed BA: bachelorprojektet KLM: kristendomskundskab, livsoplysning og medborgerskab PL: pædagogik og lærerfaglighed P: praktik Specialisering: specialiseringsmodul På studieordningssitet på Portalen findes grafisk model, der illustrerer tilrettelæggelse af studiet over en årrække Strukturmodel for Læreruddannelsen Bornholm, årgang 2015 De studerende på Bornholm følger den anbefalede generelle model for gennemførelse af læreruddannelsen. Uddannelsen gennemføres delvist net-baseret og det betyder at for udvalgte moduler gælder bestemmelserne for net-uddannelsen som er beskrevet nedenfor. I studieåret følger årgang 2015 følgende moduler og fag på net-uddannelsen: - Undervisningsfag 1 (dansk eller matematik) - KLM - Evt. undervisningsfag 2 såfremt der opnås et tilstrækkeligt antal tilmeldinger gennemføres faget på Bornholm. Side 10 af 70

11 5. Den netbaserede læreruddannelse udbyder netbaseret uddannelse med start august Den netbaserede læreruddannelse har samme indhold og omfang som den ordinære læreruddannelse på 4 år, men adskiller sig ved at undervisning og vejledning er tilrettelagt dels som 2-dages seminar (fysisk indkald) og dels som netbaseret synkron/asynkron undervisning (virtuelt indkald og netundervisningspakker) Fysisk indkald Der er fysisk indkald 4 gange af 2 dage i hvert semester. Undervisningen ved fysiske indkald er skemalagt fredag kl (fag 1), lørdag kl (fag 2) samt (fag 3). De fysiske indkald kan foregå flere forskellige steder, men vil altid være placeret på en UCC-afdeling i Københavnsområdet, oftest på Læreruddannelsen Zahle (ved Nørreport) eller Læreruddannelsen Blaagaard/KDAS (Søborg). På Læreruddannelsen Bornholm erstattes de fysiske indkald af undervisning Virtuelt indkald Et virtuelt indkald betyder, at alle studerende er til stede virtuelt på samme tidspunkt (synkront). Indholdet i et virtuelt indkald kan være undervisning, vejledning i grupper eller individuelt, studiegruppearbejde m.m. Der er virtuelt indkald 12 gange pr. semester, tirsdag aften kl Nærmere information om det virtuelle indkald samt beskrivelse af forventninger til den studerende findes i vejledningen nedenfor. o Vejledning i brugen af Adobe Connect ved virtuelle indkald Netbaseret undervisning I tiden imellem de fysiske indkald og de virtuelle indkald vil der foregå netbaseret undervisning (asynkront). Undervisningen er opdelt i netundervisningspakker, som fordeler sig hen over de enkelte fagmoduler. Netundervisningspakkerne følger temaerne/emnerne i fagene og lægger bl.a. op til faglige diskussioner, gruppearbejde mv Struktur Uddannelsen følger strukturmodellen for den almindelige læreruddannelse. Den studerende vælger tre undervisningsfag. Undervisningsfag 1 er altid dansk eller matematik. Som undervisningsfag 2 og 3 kan den studerende vælge alle undervisningsfag. Som netbaserede fag kan den studerende vælge engelsk, historie samt kristendomskundskab/religion. Den samlede netbaserede fagrække ses her: Intromodul (1 modul) - Der dispenseres for kravene til praksissamarbejde (2 observationsdage) i intromodulet Pædagogik og lærerfaglighed (4 moduler) KLM (1 modul) Undervisningsfag 1 (Dansk klassetrin/ klassetrin eller Matematik klassetrin/ klassetrin, 4 moduler) Undervisningsfag 2: Engelsk og kristendomskundskab/religion Undervisningsfag 3: Historie Side 11 af 70

12 Vælger den studerende andre undervisningsfag end ovenstående som undervisningsfag 2 og 3, følges den almindelige (ordinære) læreruddannelse med skemalægning i dagtimerne. Den studerende på NetLU har mulighed for at vælge fag på den ordinære læreruddannelse, hvis han eller hun eksempelvis ønsker at studere idræt frem for historie. Der er 3 praktikperioder i uddannelsen af 6 uger, hvor den studerende er i praktik på en folkeskole Særligt vedr. mødepligt på den netbaserede uddannelse Der er 75% mødepligt til de fysiske indkald i den netbaserede læreruddannelse. Mødepligten opgøres separat for hvert modul. Hvis den studerende har fravær på mere end 25%, skal den han/hun skrive en reparationsopgave for at få modulet godkendt. Reparationsopgaven er en skriftlig opgave på 10 normalsider. Opgaven bedømmes bestået/ikke bestået. Såfremt fraværet er på mere end 50%, kan modulet ikke godkendes. Ovenstående vilkår gælder alle moduler i den netbaserede uddannelse. Dog er der mødepligt i praktik. Der kan ikke søges dispensation fra mødepligt i praktik. 6. Studieaktivitet - studieaktivitetsmodellen (Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som lærer i folkeskolen. BEK nr. 593 af 01/05/2015, 2) (Afsnittet er nationalt udarbejdet) I alle moduler indgår 70 lektioner, hvor underviseren er til stede sammen med de studerende. Totalt indgår i 275 arbejdstimer for den studerende i hvert modul. Uddannelsen er normeret til 240 ECTS-point, hvilket svarer til fire års fuldtidsstudium. Den studerende har medindflydelse og er forpligtet på at deltage aktivt i planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisning og andre studieaktiviteter. Den studerendes arbejde med at tilegne sig kompetencer understøttes gennem forpligtende, varierede og involverende undervisnings- og studieaktiviteter. Studieaktiviteter forstås bredt og angiver de undervisnings-, studie- og læringsformer den studerende forventes at tage aktiv del i henover studiet, og det angiver dermed også de krav, der stilles til den studerendes arbejdsindsats. I alle uddannelsens moduler angives et minimum af studieaktiviteter, som indgår i modulet samt en vejledende fordeling af forventet arbejds- og studiebelastning i de fire kvadranter. Der indgår en progression og variation af studieaktiviteter hen over modulerne og uddannelsen som helhed. Den studerendes egen vejledende arbejdsindsats er på 275 arbejdstimer pr. modul á 10 ECTS-point inklusiv evaluering og kompetencemålsprøver. Timerne fordeles i alle studieaktivitetsmodellens kvadranter. Den følgende studieaktivitetsmodel er gældende for læreruddannelsen på landsplan. Den synliggør, hvem der initierer og hvem der deltager i de forskellige undervisnings- studie- og læringsaktiviteter, og at studiet er et fuldtidsstudium bestående af forskellige aktiviteter. Den anvendes som afsæt for gensidig forventningsafstemning mellem undervisere og studerende. Side 12 af 70

13 Alle typer af undervisning, hvor der er en underviser tilstede (fysisk eller virtuelt/netbaseret) Vejledning, øvelser, feedback, introduktioner mv. Praktikundervisning, vejledning i praktikken Eksamen, prøver Projekt og gruppearbejde, arbejde med portfolio Forberedelse til undervisning, praktik og eksamen initieret af underviser Arbejde med e-læringsopbjekter Praktik (observation, møder etc) Netbaseret introduktion til studieaktiviteter Studiebesøg, felt- og studieture Evaluering af studie-og undervisning Kategori 1 Deltagelse af undervisere og studerende initieret af underviser Kategori 2 Deltagelse af studerende Initieret af underviser Kategori 4 Deltagelse af undervisere og studerende initieret af studerende Kategori 3 Deltagelse af studerende Initieret af studerende Debatarrangementer Egen opsamling på gruppearbejde Studievejledning Fælles timer Egen forberedelse til undervisning, praktik, og eksamen Selvstændige studieaktiviteter Studiegrupper Litteratursøgning Studiecafé Studiet foregår i spændingsfeltet mellem på den ene side læreruddannelsens praksis og de studerendes læreprocesser og på den anden side skolens praksis og elevernes læreprocesser. Gennem den studerendes egne erfaringer med undervisning og læring, øver den studerende sig i at reflektere over undervisning og læreprocesser, som medvirker til at udvikle den studerendes kompetencer til at begrunde, gennemføre og udvikle pædagogisk praksis i skolen. På UCCs hjemmeside og på Portalen findes generaliserede studieaktivitetsmodeller for henholdsvis undervisningsfag/lærernes grundfaglighed og praktik. Side 13 af 70

14 7. Praktikvirksomhed og andre relationer til praksis (Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som lærer i folkeskolen. BEK nr. 593 af 01/05/2013, 11-13;19) 7.1. Praktikvirksomhed Praktikvirksomhed dækker over de to former for samarbejde, der er mellem og skolerne om læreruddannelse: Praktik. Samarbejde om faget praktik. Praktik er i opdelt i 3 moduler à 10 ECTSpoint svarende til de tre praktikniveauer. Praksissamarbejde. Et kontinuerligt samarbejde mellem en gruppe studerende, deres undervisere på og lærere, elever og ledelse på de praktikskoler, de studerende er tilknyttet Samspillet mellem praktikfaget og de øvrige fag Relationen mellem praktikfaget og de øvrige fag kan illustreres som en spiral, hvor de erfaringer og kompetencer, den studerende opnår i arbejdet med fagene på det ene semester, anvendes videre i den studerendes læreproces i forhold til fagene på næste semester. Praktikfaget har som alle andre fag i læreruddannelsen både videns- og færdighedsmål. Undervisning i Lærernes grundfaglighed og i undervisningsfagene bidrager især til vidensområderne i praktikfaget. I praktikmodulets undervisning på uddannelsesinstitutionen og i praktikskolernes måde at tilrettelægge praktikken på aktualiseres og uddybes de relevante videns- og færdighedsområder. Praktikteamet udgiver en pjece vedr. praktikvirksomhed. I disse pjecer beskrives og eksemplificeres formelle rammer og indhold for to typer samarbejde mellem og skolerne Andre relationer til praksis Fagene på læreruddannelsen kan i de enkelte moduler samarbejde med andre i praksisfeltet end praktikskoler. Det kan være andre skoler end de godkendte praktikskoler og det kan være museer, skoletjenester, forskellige samfundsinstitutioner mm Praktikskoler og praktikskolernes uddannelsesplaner Formelt udpeger kommunerne de skoler, som kan blive praktikskoler. Derpå godkender skolerne på baggrund af deres uddannelsesplan for de tre praktikniveauer. Praktikskolerne tilknyttet Professionshøjskolen UCC vil oftest være placeret i kommuner inden for hovedstadsregionen. Den studerende kan ikke komme i praktik på en skole, hvor han/hun har et ansættelsesforhold eller tætte relationer til ansatte eller elever Krav til praktikskolens uddannelsesplan Uddannelsesplanen offentliggøres på skolens hjemmeside. Da alle grundoplysninger allerede findes i skoleporten/på hjemmesiden laves evt. kun link til kontaktoplysningerne. Til uddannelsesplanen tilføjes: Navn samt kontaktoplysninger på praktikvirksomhedsansvarlig/praktikkoordinator Navn på den professionshøjskole/læreruddannelse, som skolen samarbejder med. Skolen beskriver sin kultur og sit særkende som uddannelsessted, hvor det tydeliggøres, hvad netop denne skole kan tilbyde som uddannelsessted. Følgende punkter kan indgå: Side 14 af 70

15 Hvilket særligt uddannelsessted, møder de studerende? Skolens aktuelle indsatsområder og hvordan kan studerende inddrages? Hvilke muligheder for samarbejder med læreruddannelsen og studerende tilbyder skolen? Hvordan evaluerer man praktikforløb på skolen? Hvilke former for praksissamarbejde er skolen interesseret i /kan skolen tilbyde/ønsker skolen at være med til at udvikle? Til kompetencemålene for praktikfaget tilføjes en kort beskrivelse af skolens/teamets/praktiklærerens indsats i forhold til dem. Skolen formulerer, hvilke muligheder og rammer skolen stiller til rådighed, så de studerende kan opfylde kompetencemålene for henholdsvis praktikniveau I, II og III Praktik i udlandet Praktikniveau II eller III kan tages på en skole i udlandet, der er godkendt til at modtage praktikanter fra læreruddannelsen UCC. Den studerende kan kun tage én praktik i udlandet i løbet af sin læreruddannelse. Undtaget herfra er studerende fra Færøerne og Grønland. Den studerende skal ved praktiktilmeldingen i slutningen af april angive i praktikportalen, at han/hun ønsker at komme i praktik i udlandet i det efterfølgende studieår samt angive konkret praktikønske. Den studerende vil få svar på sin ansøgning om praktiksted i august. Kun studerende, der følger studiet planmæssigt, kan få en praktikplads i udlandet. Mulige praktikskoler i udlandet, som læreruddannelsen UCC samarbejder med, kan ses på Portalen under praktik. Der er et begrænset antal praktikpladser i udlandet. Den studerende følger det praktikmodul, der er knyttet til det aktuelle undervisningsfag, og indstilles til kompetencemålsprøven af både læreruddannelsen og praktikskolen i udlandet. Kompetencemålsprøven afvikles på læreruddannelsen på samme tidspunkt og samme sted, som de øvrige studerende på praktikmodulet er til prøve. Den til praktikmodulet knyttede UCC-underviser og en praktiklærer fra en af UCCs praktikskoler er eksaminatorer, og der er ekstern censur Praktik på en efterskole i Danmark Praktikniveau II eller III kan tages på en efterskole i Danmark, der har lavet en uddannelsesplan og dermed kan godkendes til at modtage praktikanter fra læreruddannelsen UCC. Den studerende skal selv tage kontakt til den efterskole, han eller hun ønsker at tage ophold på, og afklare om skolen vil og kan modtage en praktikant i den ønskede periode. Den studerende skal ved praktiktilmeldingen i slutningen af april angive i praktikportalen, at han/hun ønsker at komme i praktik på en efterskole i det efterfølgende studieår samt angive navnet på den efterskole, han/hun ønsker at tage ophold på. Den studerende vil få svar på sin ansøgning om praktiksted i august. Det er et krav, at efterskolen enten har lavet en uddannelsesplan eller udarbejder en sådan, inden den studerende kommer i praktik på efterskolen. Side 15 af 70

16 Den studerende følger det praktikmodul, der er knyttet til det aktuelle undervisningsfag, og indstilles til kompetencemålsprøven af både læreruddannelsen og efterskolen. Kompetencemålsprøven afvikles på læreruddannelsen på samme tidspunkt, som de øvrige studerende på praktikmodulet er til prøve. Den til praktikmodulet knyttede UCC-underviser og praktiklæreren fra efterskolen eller alternativt en praktiklærer fra en af UCCs praktikskoler er eksaminatorer. Der er ekstern censur Studieaktivitetsmodel og praktik Til afklaring af forventninger til de studerende, og hvad de studerende kan forvente af de forskellige parter anvendes nedenstående Studieaktivitetsmodel. I kategori 1 og 2 agerer den studerende som "lærer" I kategori 1 og 4 indgår den studerende i samarbejde med praktiklærer/ressourceperson m. fl. I kategori 2 og 3 arbejder den studerende uden praktiklærer Studerende og praktiklærer/team forbereder fælles Praktiktimer/undervisning af klasse samt udførelse af andre læreropgaver Fælles efterbehandling 1 2 Praktikgruppe udarbejder undervisningsplaner ud fra fastlagt årsplan og tilrettelægger undervisning Praktikgruppe efterbehandler og forbereder spørgsmål til vejlederne Vejledning med UCunderviser og praktiklærer, hvor den studerende har sat dagsordenen Praktiklærer observerer studerende udfra fokuspunkter, som de studerende har formuleret 4 3 Den studerende arbejder med selvstændig opkvalificering fagligt eller didaktisk De studerende udarbejder fokusområder, som de beder praktiklærer observere og vejlede på baggrund af. Side 16 af 70

17 8. Adgang til moduler i undervisningsfag (Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som lærer i folkeskolen. BEK nr. 593 af 01/05/2013, 16 og bilag 6) Den studerende har adgang til moduler i et undervisningsfag, når han/hun i den adgangsgivende gymnasiale uddannelse har opnået karakteren bestået på det niveau, der er fastsat i bekendtgørelsen, bilag 6. Såfremt der er yderligere forudsætninger for at læse det enkelte modul fremgår det af modulbeskrivelsen. Hvis den studerende ikke opfylder adgangskravene til et undervisningsfag, er det muligt efter optagelse på studiet - hvis den studerende opfylder betingelserne i GS-bekendtgørelsen at opfylde adgangskravene gennem gymnasial supplering. Har den studerende ikke bestået de relevante fag på det krævede niveau, men har han/hun på anden vis erhvervet sig kompetencer, som kan sidestilles med de formelle krav, kan den studerende søge individuel kompetencevurdering. Individuel kompetencevurdering søges gennem den lokale studievejleder på Blaagaard/KDAS eller Zahle. Krav til og procedure for ansøgningen fremgår af beskrivelse på studievejledningens site på Portalen. Såfremt der er begrænsning i adgangen til et modul, vil det fremgå af den pågældende modulbeskrivelse. 9. Valg af undervisningsfag og valg af specialiseringsmoduler 9.1. Procedurer for valg af undervisningsfag og specialiseringsmoduler Udover basismoduler i lærerens grundfaglighed og i samtlige undervisningsfag i læreruddannelsen udbyder en lang række specialiseringsmoduler, herunder tværfaglige moduler således at man som studerende får mulighed for at tone sin egen uddannelse. Tilmelding til alle fag/moduler foregår to gange årligt. I studieåret 2015/2016 er fristen for tilmelding til moduler i efterfølgende semester 22/ og 1/ Flest mulige fag/moduler søges oprettet, men såfremt der ikke er tilstrækkeligt mange tilmeldinger kan fag/moduler ikke udbydes. Bemærk at undervisningsfaget Håndværk og Design kun kan læses på Blaagaard/KDAS, og at undervisningsfaget Fransk kun kan læses på Zahle. Alle studerende på har mulighed for at søge begge fag. Omvalg af undervisningsfag kan kun ske via henvendelse til studiekontoret senest 3 uger efter modulets start. Omvalg af specialiseringsmodul kan kun ske via henvendelse til studiekontoret og kan kun finde sted i løbet af den første uge efter starten på specialiseringsmodulet. Foreligger ganske særlige forhold kan der dispenseres fra dette via skriftlig ansøgning til studievejledningen Vejledning i forbindelse med valg af undervisningsfag og specialiseringsmoduler Strukturmodellen viser det overordnede anbefalede studieforløb, men der skal foretages en række valg i løbet af uddannelsen. Som strukturmodellen viser, er der et relativt fast forløb i de første 3 semestre, dog skal der foretages et valg af undervisningsfag 2. Side 17 af 70

18 Når den studerende skal foretage valg af undervisningsfag afholdes vejledende orienteringsmøde om valget, og den studerende har mulighed for at møde undervisere fra de forskellige fag og få mere information om de enkelte undervisningsfag. Ved valg af specialiseringsmoduler udgives en vejledende pjece, som ud over procedurebeskrivelse indeholder beskrivelse af de enkelte specialiseringsmoduler. Der informeres om valg og informationsmøder på Portalen. Det enkelte fag/modul er beskrevet i bilag til studieordningen, og studievejledningen kan altid være behjælpelig med afklaring af spørgsmål i forbindelse med valg af undervisningsfag og specialiseringsmoduler. Til- og framelding til moduler kan kun ske på studiekontoret. Ligeledes kan udmeldelse af studiet kun ske på studiekontoret. På Læreruddannelsen Bornholm indkaldes de studerende til informationsmøde om valg fag og specialiseringsmoduler. På mødet afgør de studerende i fællesskab, hvilke fag og specialiseringsmoduler, de ønsker oprettet under hensyntagen til muligheden for at oprette et hold med et tilstrækkelig stort antal deltagere. 10. Rammer for organisering af undervisning og for samarbejde mellem studerende og undervisere/administration Studieårskalenderen Studieårskalenderen er en overordnet oversigt over uddannelsesaktiviteterne på uddannelsen som helhed for et helt studieår fra august til juli. Planen er inddelt i uger for hver årgang og fungerer som et koordinationsværktøj i den overordnende uddannelsesplanlægning. Studieårskalenderen udarbejdes af ledelsen og behandles i uddannelsesinstitutionens rådgivende råd og nævn Modulplan I hvert modul udarbejder underviseren en modulplan på baggrund af modulbeskrivelsen i studieordningen. Underviseren præsenterer og drøfter modulplanen med de studerende på holdet ved modulets begyndelse, hvorefter den endelige modulplan lægges i holdes rum i Studiezonen. Modulplanen indeholder Detaljeret plan for modulet med overskrifter og litteratur for de enkelte undervisningsgange Datoer og tidspunkter for undervisning, vejledning mv. Afleveringsfrister Evalueringsform for evaluering af forløbet (ikke forstået som modulevaluering/-prøve) Af bilag til modulplanen kan fremgå specifikke krav til studieprodukternes form og indhold Annoncering af omlægning/aflysning af undervisning Omlægning eller aflysning af undervisning meddeles via meddelelse i holdets kursusrum i Studiezonen på Portalen, så snart underviseren har mulighed herfor. Aflysning grundet sygdom eller anden tjenstlig forpligtelse medfører ikke erstatningstimer, med mindre aflysningen er af et større omfang, og det er aftalt med ledelsen. Side 18 af 70

19 10.4. Kommunikation mellem studerende og undervisere/administration En væsentlig del af kommunikationen mellem studerende og undervisere/administration foregår digitalt. Det påhviler den studerende at overholde gældende lov om ophavsret samt persondataloven i sin brug af digitale materialer på Portalen. Dette gælder dels ved egen brug og dels ved evt. videregivelse til udenforstående. Jf. Bekendtgørelse af lov om ophavsret Retningslinjer for mailkommunikation Det påhviler underviseren på det enkelte modul at aftale retningslinjer for, hvorledes kommunikationen via mail skal foregå. Disse aftaler bør følge denne mailpolitik/-etik: Mails til undervisere og administration kan ikke forventes besvaret i weekender, helligdage eller i ferier samt på tidspunkter, hvor uddannelsesinstitutionen er lukket Mails kan under normale omstændigheder forventes besvaret inden for 2 normale arbejdsdage Det bør altid overvejes, om alle adressater til en mail reelt har behov for mailens informationer Mail til alle (ansatte og studerende) er kun tilladt for ledelse og administration. Misbrug kan medføre indskrænkning af digitale rettigheder I den digitale kommunikation via mail anvendes kun UCC mail Er man forhindret i at bruge UCC mail i mere end 2 arbejdsdage, bør autosvar tilsluttes Det påhviler den studerende at holde sig opdateret via Portalen og UCC-mail og på alle hverdage logge sig på intranet og mail. Kommunikationen mellem den studerende og uddannelsesstedet foregår kun via Portalen og UCC-mail. 11. Digitalisering i uddannelsen arbejder med IT med henblik på, at den studerende udvikler IT-kompetencer til brug i undervisning, formidling og samarbejde. Arbejdet med disse dimensioner er centralt i alle fag, og de studerende skal arbejde med samt reflektere over de didaktiske muligheder, som IT giver for udvikling af nye erkendelsesformer og arbejdsmåder i det enkelte fag. Læreruddannelsen skal bidrage til, at man som studerende både får de relevante forudsætninger for at anvende digitale medier i forbindelse med studiet, men også at man som færdiguddannet lærer har de nødvendige forudsætninger både pædagogisk og praktisk for at vurdere anvendelsen af digitale medier og læringsplatforme i forbindelse med undervisning i folkeskolen De studerende forventes at holde sig orienteret om og på læreruddannelsens elektroniske platforme og indgå i samarbejde med lærere og medstuderende digitalt. Formidling af fagligt indhold og studiemæssigt samarbejde via IT er centralt i uddannelsen, og de studerende forventes derfor at medbringe og anvende digitale enheder som eksempelvis egen bærbar computer, smartphone og/eller tablet i forbindelse med studiet. s strategi for digitalisering har følgende målsætninger: at undervisere og studerende udvikler lærerfaglig teknologiforståelse at der i de fagfaglige miljøer udvikles og eksperimenteres med nye fagdidaktiske strategier for anvendelse af teknologi dels i undervisning på læreruddannelsen, dels i undervisning på grundskoleniveau Side 19 af 70

20 at de digitale mediers potentiale tænkes med som en del af pædagogikken og didaktikken ved tilrettelæggelse af læreprocesser. Det er således som led i kvalitetsudviklingen af de forskellige læringsrum, at anvendelsen af digitale læringsressourcer øges at undervisere og studerende udvikler kommunikationskompetence på diverse digitale platforme at undervisere og studerende udvikler deres kompetencer i forhold til organisering af egen viden og videndeling på diverse digitale platforme at undervisere og studerende udvikler kompetencer til at simplificere og effektivisere arbejdsformer ved anvendelse af diverse teknologier og digitale platforme at de studerende udvikler kompetencer til analyse af digitale læremidler at læreruddannelsen har skarpt fokus på at anvende konkrete og relevante teknologier, som tages i anvendelse på grundskoleniveau at læreruddannelsen har blik for deres egen rolle som medproducenter af digitale læremidler Pædagogisk Mediecenter Pædagogisk Mediecenter på understøtter anvendelsen af digitale medier i uddannelsen. Formålet med Pædagogisk Mediecenter er: at understøtte undervisningen og de studerendes muligheder for selvstudier at kvalificere de studerendes handle- og informationskompetence i relation til deres kommende profession i folkeskolen at sikre tilgængelighed for både studerende og undervisere i relation til anvendelsen af digitale medier Pædagogisk Mediecenter udbyder en række kurser, der annonceres på Portalen og ofte indgår som en integreret del af undervisningen i fagene. Pædagogisk Mediecenter tilbyder udlån af Mac, PC, ipad samt diverse billede og lydoptagere, GPS ere, ledninger, convertere, usb-stik mm, til studerende og lærere. Det er en forudsætning for udlån at det udlånte bruges i forbindelse med undervisning eller andre studieaktiviteter Pædagogisk Mediecenter understøtter i den grad det er økonomisk muligt eksperimenter med digitale lærermidler i professionsrettet undervisning. Målet er, at de studerende erhverver sig et grundigt kendskab til it- og mediedidaktik og dermed forudsætninger for at vide, hvordan og hvornår det er opportunt at anvende digitale medier i forbindelse med undervisning og læring, og at de studerende får mulighed for at udvikle deres innovative kompetencer samt mulighed for at være en del af et udviklingsteam DigiGuides på UCC Mediecenteret UCC ansætter hvert år en gruppe studerende med digitale kompetencer. Disse studerende hjælper Mediecenteret med udvikling og afvikling af digitalt båret undervisning på læreruddannelsen, samt med det daglige praktiske arbejde i Mediecenteret, f.eks. som IT- og mediekyndig ved afvikling af store arrangementer på uddannelsen. DigiGuides tilbydes årligt at deltage i en række møder/workshops med mediefaglig indhold Portalen og Studiezonen Portalen og Studiezonen er intranet for. Side 20 af 70

21 Alle moduler oprettes på Studiezonen med modulets undervisere som administratorer af rummet. Studiezonen er den platform, hvor samarbejdet i og omkring modulet sker digitalt. Studiezonen skal anvendes til kommunikation mellem studerende indbyrdes og undervisere og studerende, til formidling af digitale ressourcer og til digitale afleveringer. 12. Skrivecenter Skrivecenter har som formål at støtte den studerendes arbejde med opgaveskrivning og anden skriftlighed i uddannelsen. Dette sker gennem kurser og workshops der tilbydes den enkelte studerende uden for den faglige undervisning kurser og workshops der tilbydes som del af den faglige undervisning deltagelse i undervisningen på 1. årgangs intromodul temadage, workshops og skriveværkstedsforløb for studerende, der skriver bachelorprojekt udvikling af skriftlighedsdimensionen i uddannelsen som helhed På Skrivecenterets site på Portalen findes info om tilbud til den enkelte studerende. Her findes også diverse vejledninger til emner, der er relateret til opgaveskrivning, samt evalueringer af allerede gennemførte aktiviteter. 13. Internationalisering Studerende kan vælge at læse op til et studieår/60 ECTS i udlandet. Studier i udlandet planlægges som et led i læreruddannelsen og er ikke studietidsforlængende. De gennemføres på en læreruddannelse i udlandet, som er godkendt af UCC. Der kan søges om studieophold, studieophold kombineret med praktik og praktikophold. På læreruddannelsen afholdes der informationsmøder og tilbydes vejledning forud for tilmeldingsfrister til hhv. studieophold og praktikophold i udlandet. Studieophold med eller uden praktik søges gennem studieportalen senest den 1. februar for det efterfølgende efterårssemester og 1. juli for det efterfølgende forårssemester. Efter tilmelding skal den studerende søge obligatorisk vejledning hos den internationale koordinator om valg af studiested, relevante studietilbud, sprogkrav og stipendier. Studerende kan rejse på studieophold med eller uden praktik efter 1. studieår (6 moduler) er afsluttet. Inden studieopholdet skal obligatoriske prøver efter 1. studieår være bestået. Et studieophold varer mindst et semester (30 ECTS) og op til et studieår (60 ECTS). Før studieophold udarbejder den studerende i samarbejde med international koordinator og studievejledning et Learning Agreement, hvoraf der fremgår valg af studietilbud i udlandet og meritering. Der gives merit for hele moduler inklusive modulafslutning for relevante kurser læst i udlandet. Kompetencemålsprøver for lærerens grundfaglighed og undervisningsfag aflægges hjemme. Når den studerende søger om merit for basismoduler, kan den studerende først tilmeldes til kompetencemålsprøve hjemme, når studieophold er gennemført og merit er godkendt. Hvis praktik indgår i studieopholdet, gælder samme regler for bedømmelse, som er beskrevet i afsnittet om praktikophold. Under studieophold har alle studerende, som læser i udlandet, adgang til en fælles Side 21 af 70

22 kommunikationsplatform. Den studerende skal informere international koordinator om ændringer i studieforløbet i udlandet hurtigst muligt og senest inden for den første måned i udlandet. Ændringerne tilføjes den studerendes Learning Agreement og meritering justeres efter studievejledningens vurdering. Efter studieophold indkalder den international koordinator den studerende til en obligatorisk evalueringssamtale på baggrund af et evalueringsskema, som den studerende har fået tilsendt. Gennemførte studier i udlandet dokumenteres både i den studerendes Learning Agreement og med et afsluttende bevis: Transcript of Records, som den studerende får udleveret af værtsinstitutionen i udlandet. Studieophold og/eller praktik i udlandet indskrives i den studerendes afsluttende bevis for lærereksamen. Vedr. praktik i udlandet se afsnittet Praktik i udlandet Undervisning på andre sprog end dansk Nogle moduler i læreruddannelsen udbydes på andre sprog end dansk. Enkelte specialiseringsmoduler kan udbydes udelukkende på engelsk, tysk, fransk eller andre nordiske sprog end dansk, mens enkelte basismoduler både udbydes på dansk og andre sprog. Alle engelsksprogede moduler er placeret i studieordningens bilag 6, Specialiseringsmoduler. Nogle moduler er basismoduler, andre er specialiseringsmoduler. Nogle moduler henvender sig kun til udvekslingsstuderende, mens andre kan læses af både UCCs egne studerende og udvekslingsstuderende. Modulerne annonceres til udvekslingsstuderende via ucc.dk, og UCCs egne studerende orienteres om modulerne i information tilknyttet valg af undervisningsfag og specialiseringsmoduler I alle moduler kan en del af undervisningen foregå på andre sprog en dansk, når undervisningen afholdes af en gæsteunderviser fra udlandet, eller når virtuelt samarbejde med studerende i andre lande indgår. I alle moduler kan indgå litteratur på andre sprog end dansk. 14. Talentforløb Advanced science teacher education (ASTE) På tilbydes en særlig sciencelinje. Den studerende vælger denne linje ved optagelse på uddannelsen. Den studerende får undervisningskompetence i de fire undervisningsfag matematik, klassetrin, biologi, fysik/kemi og geografi og er i ASTE-projektet tilknyttet en sciencepraktikskole, hvor praktiklærerne har fået en særlig ASTE-praktiklæreruddannelse. I linjen indgår fire særligt tilrettelagte tværfaglige moduler, hvor de fire ovennævnte undervisningsfag bringes i funktionelt samspil. Disse moduler er udviklet i samarbejde med Københavns Universitet og Professionshøjskolen Metropol. Se modulbeskrivelser i studieordningens bilag 6 specialiseringsmoduler. Den studerende får tildelt en ASTE-mentor, som følger den studerende gennem hele studiet, og han/hun får mulighed for at følge de forsknings- og udviklingsprojekter, som Professionshøjskolen Metropol og Professionshøjskolen UCC har på scienceområdet. Side 22 af 70

23 Studieplan for ASTE-studerende, årgang efterår 2013 Intromodul: Undervisningsfag 1. KLM 2 forår 2014 PL2 At blive og at være lærer Elevens faglige, sociale og personlige læring og udvikling MAT 1 Matematiklæring, tal og algebra GEO 1 Geografi - en verden i forandring Dannelse i den mangfoldige skole KLM eksamen MAT 2 Matematikundervisning og geometri 3 efterår 2014 PL 1 Lærerens tilrettelæggelse af undervisningen Praktik 2+3 Mat 4 Evaluering og stokastik 4 forår 2015 FK 1 Fysikkens og kemiens verden 5 efterår 2015 PL 4 (med dansk som andetsprog) 6 forår 2016 FK 2 7 efterår 2016 BIO Udvikling af naturvidenskabelig erkendelse Fysik eksamen Levende organismer og økologiske sammenhænge - ASTE 1 BIO/MAT Sundhed chance eller risiko? 10 ECTS (7 til biologi og 3 til matematik) ASTE 4 GEO/FK Energi og klima 10 ECTS (geografi 6, fysik/kemi 4) MINIBACHELOR Eventuelt kort udlandsstudieophold PL 3 PL eksamen ASTE 2 GEO/BIO/FK Bæredygtighed fødevarer og energi 10 ECTS (4 fra geografi, 3 fra biologi og 3 fra fysik/kemi) ASTE 3 MAT/FK Naturens terningespil 10 ECTS (7 fra matematik og 3 fra Fysik/Kemi) Eksamen matematik PRAKTIK Praktik eksamen GEO 2 Geografi - den nære omverden Side 23 af 70

24 8 forår 2017 BIO 2 elevers undersøgende og praktiske arbejde Evolution, genetik og bioteknologi - fra hverdagsforståelse til naturfaglig forståelse Bio eksamen BA-OPGAVE BA eksamen Geo eksamen Praktik Praktikeksamen Fag/semester MAT E GEOGRAFI E FYSIK/KEMI E BIOLOGI E BA 10 E PL/LG E INTRO 10 KLM 10 E PRAKTIK ECTS SUM Studieplan for ASTE-studerende, årgang efterår 2014 Intromodul: Undervisningsfag 1. KLM 2 forår 2015 PL2 At blive og at være lærer Elevens faglige, sociale og personlige læring og udvikling MAT 1 Matematiklæring, tal og algebra GEO 1 Geografi - en verden i forandring. Dannelse i den mangfoldige skole KLM eksamen MAT 2 Matematikundervisning og geometri 3 efterår 2015 PL 1 Praktik 2+3 Mat 4 Side 24 af 70