Historieopgaven materialiseret som udstilling. Peter Jordt Jørgensen, Sønderborg Gymnasium og HF

Transkript

1 Historieopgaven materialiseret som udstilling Peter Jordt Jørgensen, Sønderborg Gymnasium og HF 2c s fælles historieopgave blev fredag 3.3 afleveret i form af en udstilling på Sønderborg Slot med titlen: Verdenskrig og Genforening. Baggrunden for projektet var dels min egen mangeårige fascination af museet som historie-fortællested, dels erkendelsen af, at det ofte er svært at gå på museum med en klasse: det kan være svært at få dem til at "læse" en udstilling. Måske var "museums-praktik" vejen frem? Museet på Sønderborg Slot var med på ideen. Museet åbnede magasinerne for eleverne og stillede generøst arbejdskraft til rådighed i hele værkstedsfasen. Forberedelsesfasen. Projektet begyndte allerede ved skolestart august 99. Klassen havde fået historietimerne samlet i en tripple-time onsdag fra , især af hensyn værkstedsfasen, men også af hensyn til byvandring og forberedende museumsbesøg. Efterårssemestret fik den ambitiøse overskrift: Sønderborg, Sønderjylland, Slesvig-Holsten, Danmark og Tyskland Ideen var her at arbejde med sammenhængene mellem den lille historie og den store historie. Den lille historie var Sønderborgs historie. Vi arbejdede med bykort og var på byvandring for at se, hvordan omskiftelige politiske forhold har sat sit præg på bybillede og byggestil. Især studerede vi byens genopbygning efter bombardementet 1864 og dens udvikling i den tyske tid Trippletimer var godt til byvandringer og museumsbesøg, men som frygtet var det ikke lige sjovt hver gang til klasseundervisningen. Det var både for eleverne og for mig som at have blokdag uge efter uge! Gradvis integrerede vi vores viden fra byvandringerne i landsdelens historie og i tysk og dansk historie. Samtidig besøgte vi nogle samlinger på Slottet og besøgscentret på Dybbøl Banke. Ideen var her at undersøge og diskutere, hvordan de professionelle fortæller ved hjælp af genstande, billeder og tekster. Midtvejs i semestret, da vi havde afsluttet den slesvig-holstenske konflikt , fik klassen en skriveøvelse med det mål at varme op til den del af udstillingsarbejdet, som består i at skrive korte og præcise tekster. En stribe billeder var lagt ind på skolens EDB-server, klassen fik en timeblok på fem timer, og opgaven bestod i at vælge et passende antal billeder og fremstille en dobbeltside om konflikten. Man kunne fx. vælge Frølichs billede af dronning Thyra ved Dannevirke og modstille det med Dobbeltegen, det slesvigholstenske symbol på "up ewig ungedelt". Eleverne kunne lide opgaven. Det tiltalte dem, at der ikke kun skulle skrives, men også tænkes i layout og udseende. Introduktion til livet bag de tykke mure Forberedelsesfasen sluttede med at eleverne gruppevis begyndte at forberede hver sin afdeling af udstillingen. Desuden fik klassen et kursus i at bruge Slottets database (DMI), og sidst men ikke mindst blev de vist rundt i museets magasiner og fik en pep-talk om museums-etik og regler for omgang med museets skatte. 1

2 Arbejdet i det historiske værksted På Slottet fik vi overladt fire mindre udstillingslokaler og i umiddelbar forbindelse hermed et stort arbejdsrum optimalt! I slutningen af juleferien flyttede jeg med skolens pedeller seks computere til arbejdsrummet. Computerne blev samlet i netværk og Slottets database blev lagt ind. Og så mødte 2c op til den første tripple-time efter ferien. I alt arbejdede klassen på Slottet godt og vel 8x3 timer alt iberegnet. En større gruppe arbejdede med forskellige sider af Liv og død ved fronten, de øvrige grupper arbejdede med Sønderjyder i krigsfangenskab, Hjemmefronten kvinder og børn, Russiske krigsfanger i Sønderjylland, Revolutionen 1918 især i Sønderborg, Genforeningen, Afstemningsplakater, Sønderborg fra tysk by til dansk by. Hver tripple-time startede med et kort møde, hvor grupperne fortalte, hvor langt de var nået, og hvilke planer de lige nu havde for det videre arbejde. Udstillingen skulle jo gerne ende som en helhed og ikke som et loppemarked! Grupperne gik straks i gang med at finde genstande. Det skete ved hjælp af DMI og ved samtale med museets personale. Samtidig blomstrede ideerne for, hvordan udstillingen skulle bygges op: hvilken historie vil vi fortælle, og hvad kan vi fortælle med de forhåndenværende genstande?. Meget hurtigt blev det naturligvis påtrængende at fordele væg- og gulvplads til de forskellige grupper det skete ikke altid uden konflikt! - Grupperne valgte montrer, malede dem og placerede dem i rummene. En af eleverne fremstillede en plakat og vi sendte indbydelser og pressemeddelelse ud. Flere af grupperne skrev til andre museer efter genstande, som de manglede til deres del af udstillingen som oftest uden held, men det lykkedes Front-gruppen at låne et maskingevær fra Tøjhusmuseet. Det blev placeret i et dramatisk rundt tårnværelse, hvor gruppen med stor energi rekonstruerede en skyttegrav med pigtråd, sandsække og voksdukker i uniform. Fra højttalere lød der på skift krigslarm og oplæsning af sønderjyske soldaterbreve. Som helhed kom udstillingen til at repræsentere flere forskellige udstillingsformer, spændende fra skyttegraven i tårnværelset over hjemmefrontens køkken med en kålrabi på køkken-bordet til den mere traditionelle i montrer og glas og ramme. Det var også en gevinst at erfare, at det historiske materiale er bestemmende for, hvilke udstillingsformer, der kan tages i anvendelse. Min egen rolle? Jeg kunne ikke hjælpe grupperne med at hente genstande på magasinet det forbyder museumsloven. Jeg kunne heller ikke hjælpe med montering af billeder og kun i begrænset omfang med at slå søm i væggene. I en længere periode brugte jeg min tid til at brygge te og være sparringspartner i diskussioner om udstillingernes udformning. Hen imod slutningen af februar måned fik jeg derimod nok at gøre med at hjælpe med udformning af tekster og korrekturlæsning. Trods talrige appeller om at gå tidligt i gang med tekstarbejdet (de kunne jo skrives hjemme) udskød flere af grupperne den del af arbejdet. Og selvfølgelig så det til sidst ud, som om vi ikke kunne nå at få udstillingen færdig til åbningsdagen. De sidste timer måtte vi have megen hjælp fra museets ansatte! Og så var der reception med taler, hvidvin og cola og pølsemadder og mange forældre, søskende og kolleger. Udstillingen var åben for offentligheden hele marts måned. 2

3 Vurdering og perspektiver Hvad kom der så ud af anstrengelserne? Klassen var glad og stolt over resultatet og med rette! Vores værter og venner på museet var trætte, men tilfredse, og museumsgæsterne (som jeg gik ned og lurede på nogle gange i dagene efter åbningen) studerede 2c s værk med stor interesse, som var det en "rigtig" udstilling. Museets personale I bakspejlet ser vores værter og hjælpere projektet som en enestående lejlighed for at vise en lille del af offentligheden, hvordan der arbejdes bag Slottets mure. De syntes det var sjovt og rart at arbejde sammen med de unge mennesker. Samværet med 2c var inspirerende, selvom periodisk tomgang om langsommelighed kunne virke irriterende. Hvis projektet skal gentages, mener museumsfolkene, 1) at der skal lægges mere arbejde i forberedelsen mellem læreren og museet, 2) der bør ikke være så mange grupper og 3) temaerne skal være mere præcist afgrænsede, - og 3) der må gerne være færre elever! Eleverne Et centralt problem for eleverne var: Hvem styrer det hér? Hvis udstilling bliver det? Museumsfolkenes? Vores egen? Peter Jordts? Evalueringen viste éntydigt, at klassen opfattede udstillingen som sin egen. Som kommentar til sætningen: "det bedste ved projektet var" kan man f.x. læse i evalueringen: det er fedt at have et så stort og synligt projekt, ikke bare en bunke papir at være selvstændig, ikke altid at skulle spørge om lov eller om råd at lære at arbejde sammen og blive nødt til at løse problemer anderledes at der er andre end dig (altså PJ) der skal se vores færdige produkt Sammen med optællings-delen i evalueringen viser, at museumsfolket til fulde forstod sin rolle. Men bemærkningerne viser også den betydning det havde for klassen, at den var ansvarlig for at levere et resultat overfor en offentlighed og ikke kun overfor mig. Problemerne opstod som antydet ovenfor i forbindelse med tekstningen af udstillingen. Genstande og billeder er umiddelbart fascinerende, og eleverne var ofte tilbøjelige til at mene, at det var tilstrækkeligt at udstille dem æstetisk eller dramatisk - ting taler vel for sig selv!!! - Så kommer jeg som læreren og forlanger bogstaver og faglighed! Oplevelse er ikke nok! Genstanden skal identificeres i en præcis genstandstekst, og denne skal sættes ind i en historisk sammenhæng i undertekst og hovedtekst. Men det endte i de allerfleste tilfælde med, at også tekstarbejdet blev en frugtbar proces. Teksterne blev diskuteret, genskrevet, diskuteret igen, og til sidst monteret og sat op til offentlig beskuelse. Finansiering En udstilling er ikke gratis. Vi søgte og fik et flot rundt beløb fra Danfoss-fonden. Min ekstraindsats blev klaret ved et rundt antal timer til pædagogisk udviklingsarbejde. 3

4 Hvad kan erfaringerne bruges til på længere sigt? Belastningen af museets arbejdskraft, økonomien og andre praktiske vanskeligheder betyder, at projektet skal revideres og ændres, når/hvis det skal gentages. Men nogle erfaringer kan overføres til klasseværelset Billeder, bygninger og genstande er i én forstand så håndgribelige, at det kan gøres til en meningsfuld opgave at skulle forstå dem og sætte ord på dem. Det var lysende øjeblikke at overvære en gruppe elever optaget af at identificere et billede eller en genstand, samtale om dens plads i det historiske forløb og diskutere, hvilken plads det skulle have i udstillingen. I faget taler vi om. at skriveprocessen er vigtig jeg erfarede, at motivationen til at tekstarbejdet i høj grad påvirkedes af produktets form. Elevernes glæde over, at produktet ikke var "en bunke papir", men derimod "et synligt produkt" var markant. Den erfaring kan være en fodnote til det afsnit i vejledningen, som siger, at "Besvarelsen kan også antage andre former. Den kan fx være en kommenteret lyd-, billed- eller diasserie, multimedieproduktion, en videoproduktion eller lignende". Om eleverne er blevet bedre til at besøge en historisk udstilling? Det skal vi afprøve her i 3g. Et udvalg af litteratur. Olaf Søndberg: Den danske revolution (1999) Anvendt som grundbog, indeholder blandt andet gode billeder Inge Adriansen: Fædrelandet, folkeminderne og modersmålet (1990). Lærerens bog, indeholder et væld af danske og tyske nationale billeder Michael Klos: Tyskland (1996). Adriansen & Johansen: Sønderborg byhistorisk atlas (1982) Politikens Danmarkshistorie, Slesvig og Holsten 1 (1981) Politikens Danmarkshistorie, Slesvig og Holsten 2 (1982) Schleswig-Holstein, meerumschlungen 150 Jahre Schleswig-Holstein-Lied (1994) Red: Inge Borup: Og det kalder man at være civiliseret. Hans Lorentzens dagbog (1998). Dagbogsnotater fra første verdenskrig, afsluttes med et glimrende elevvenligt efterord. Nils Arne Sørensen: Den store krig set nedefra. Adriansen & Fangel: Krigens hverdag (1984) Adriansen og Schwensen: Fra det tyske nederlag til Slesvigs deling (1995): Inge Adriansen & Immo Doege: Dansk eller tysk? (1992). Afstemningsplakater fra 1920, god tekst om afstemningen og nationale symboler Inge Adriansen m.fl: Krigens hverdag (1984). Især om kvinder og børn, dagliglivet på hjemmefronten Inge Adriansen: Ivan fra Odessa (1991). Den rigtig gode historie om de russiske krigsfanger, som var tvangsarbejdere i det sønderjyske landbrug Inspireret af Lis Gertrud Kildsig (Noter nr. 128/1996) læste vi digte og sang vi af hjertens lyst og brugte: Højskolesangbogen Blicher: Kær est du fødeland (1814). For Blicher er fødelandet lig med hjemegnen, heden. 4

5 Grundtvig: Moders navn er en himmelsk lyd (1837). Kun modersmålet kan vække et folk af dvale H.C. Andersen: I Danmark er jeg født (1850). Danmark er fødelandet, natur og historie Politikens Danmarkshistorie, Slesvig og Holsten 1 (1981) s 436, to tysksprogede digte til den danske konge fra 1790 rne, belyser helstatspatriotismen og sprogets underordnede betydning. Treårskrigen sang vi os igennem i Schleswig-Holstein Meerumschlungen (1844) og naturligvis Den gang jeg drog afsted (1848). Sidstnævnte findes i en tysksproget udgave, da den danske hær (naturligvis) havde Jens er, hvis modersmål var tysk. Den nationale kamp og genforeningen blev belyst med Det haver så nyligen regnet (1890) og den samtidige anonyme folkelige udgave af med begyndelses-linjerne: Sønderjyden har underlige vaner han er stiv, han er stædig som en hund, og endelig Pontoppidans Det lyder som et eventyr(1918). Den sønderjyske krigsfange sang vi om på alsisk i Martin N. Hansens: Madeleine, Højskolesangbogen nr