KULTURHUS TROMMEN KONKURRENCEPROGRAM

Transkript

1 MARTS 2012 CENTER FOR KULTUR OG FRITID, HØRSHOLM KOMMUNE KULTURHUS TROMMEN KONKURRENCEPROGRAM

2

3 MARTS 2012 CENTER FOR KULTUR OG FRITID, HØRSHOLM KOMMUNE KULTURHUS TROMMEN KONKURRENCEPROGRAM Udgiver: COWI A/S Parallelvej Kongens Lyngby TLF FAX

4

5 KULTURHUS TROMMEN 5 INDHOLD 1 INDLEDNING 7 2 VISION FOR KULTURHUS TROMMEN Biblioteket i Kulturhuset 9 3 EKSISTERENDE FORHOLD Byudvikling af Hørsholm Bymidte Trommen 13 4 KONKURRENCEOPGAVEN Cafe/restaurant Multisal Møde- og undervisningsfaciliteter Foyer med fælles reception Det fremtidige bibliotek Børnebiblioteket Kontorarbejdspladser Sortering, varehåndtering m.v RAMMEBETINGELSER Økonomi Tid for konkurrence og bedømmelse Arealfordeling 23

6

7 KULTURHUS TROMMEN 7 1 INDLEDNING Kulturhus Trommen i Hørsholm bymidte står foran en fornyelse. En fornyelse, der medfører en styrkelse af hele Kulturhus Trommen, så det fremtidigt kan rumme endnu flere aktiviteter og oplevelser og endnu mere liv, end der er mulighed for i dag. Kommunalbestyrelsen i Hørsholm Kommune har fokus på kommunens kulturelle udbud og ønsker fremtidigt at sikre, at biblioteket også kan fungere som selvbetjeningsbibliotek. Der er hertil ønsker om at skabe attraktive forbindelser mellem kulturhusets indearealer og udenomsarealer både for voksne og børn og der er ønske om at skabe et attraktivt og inviterende indendørs byrum, som kan skabe ramme om et byliv, så det også kan fungere på det danske vejrligs betingelser. Med denne konkurrence ønsker Sport-, Fritid- og Kulturudvalget hermed at sætte gang i udviklingen af det fremtidige Kulturhus Trommen og ser frem til at modtage tre spændende, visionære og realisable forslag til kulturhusets fysiske udvikling. Med ønske om en rigtig god arbejdslyst Nadja Hageskov (formand for Sport-, Fritid- og Kulturudvalget)

8 KULTURHUS TROMMEN

9 KULTURHUS TROMMEN 9 2 VISION FOR KULTURHUS TROMMEN Kulturhus Trommen skal være et visionært og levende kulturhus, der er lokalt forankret og lyser som et fyrtårn med arrangementer, viden, læring, aktiviteter og oplevelser ud over det sædvanlige. Huset skal fungere som en dynamo og legeplads for kulturen og borgerne i Nordsjælland og Hørsholm Kommune, døgnet igennem, året rundt med aktiviteter, der appellerer til det omkringliggende samfund, erhvervslivet, tidens trend og byens puls. 2.1 Biblioteket i Kulturhuset Hørsholm Bibliotek er det eneste bibliotek i Hørsholm Kommune og fungerer også som turistinformation. Det er den mest brugte kommunale institution pr. husstand og et af Sjællands mest benyttede biblioteker med ca gæster hver uge. Udlånstallene er tilsvarende høje, selv med de nuværende åbningstider. Selvbetjeningsmulighederne vil øge både antal gæster og antal udlån. Biblioteket rummer alle aldersgrupper og mange forskellige aktiviteter, behov og oplevelser. Der er rum til ro og fordybelse, rum til leg og læring, rum til ophold, rum til formidling af ressourcer og ekspertiser. De mange kulturelle tilbud og muligheder understøtter inspiration, læring, møder og performativ udfoldelse. Biblioteket faciliterer en bred vifte opgaver og er en hybrid kulturarena. Her faciliteres erkendelse, empowerment, engagement og innovation. Relationer til eksterne netværk, partnerskaber og fællesskaber er i centrum. Da Hørsholm kun har et fysisk bibliotek, skal biblioteket kunne rumme det hele. 3 EKSISTERENDE FORHOLD 3.1 Byudvikling af Hørsholm Bymidte Hørsholm Kommune har gennem længere tid haft opmærksomheden rettet mod at sikre Hørsholm Bymidtes stadige udviklingsmuligheder. Tilbage i 2006 blev der udarbejdet en masterplan, der byggede på et politisk ønske om at skabe mere liv i Hørsholm Bymidte. Dette liv tænkes skabt dels gennem forbedrede vilkår for de forretningsdrivende dels ved en opgradering af byrummene, dels ved at fortætte bymidten og bygge boliger og flere butikker og dels ved at skabe en sammenhængende og mere rummelig parkeringsordning.

10 KULTURHUS TROMMEN Øverst i billedet ses en del af Trommen og til venstre Hovedgaden, ny mulig bebyggelse er vist med hvidt. Illustrationen viser muligheden for at etablere et nyt byrum mod nord, syd for Trommen. I denne bygnings underetage kan en biograf muligvis placeres, idet underetagen her strækker sig ind under det grønne område og idet kælderen under denne bygning ligger i niveau med garderobefaciliteter m.v. i Trommen. Der er i den anledning udarbejdet lokalplaner for:

11 KULTURHUS TROMMEN 11 en stor lokalplan for området omkring gågaden, der skaber rammerne for en fortætning langs gågaden og etablering af op til yderligere kvadratmeter bolig og erhverv på vestsiden af gågaden. en udvidelse af indkøbscentret, herunder at øge antallet af p-pladser en ny boligbebyggelse nord for Hørsholm Midtpunkt med mulighed for etablering af to biografsale. Projektet nord for Hørsholm Midtpunkt har nu ligget stille så længe, at der er overvejelser om i stedet at flytte en eventuel biograf tættere på Trommen, så de kulturelle aktiviteter kan blive samlet og benytte fælles faciliteter. Midt i Hørsholm Bymidte ligger Trommen, som bygningen kaldes i dag. Det siges, at den er placeret midt i et byplanmæssigt og byarkitektonisk konfliktområde i Hørsholm bymidte, i et område præget af tidstypiske bygninger, bl.a. et uheldigt storcenter, og en amputeret, tidligere hovedgade. Trommen har efter sigende været med til at afhjælpe disse forhold. Med kommunens ønsker om Hørsholm bymidtes udvikling og med de visioner, der er for Kulturhus Trommen, er en anden udlægning, at Trommen er relativ introvert og sig selv nok og i sin grundplan har skabt en akse, der nok har en hængsling til bymidtens levende del, men til gengæld ikke har en egentlig forankring mod vest, og at sammenhængen mellem indearealer og udearealer ikke i forhold til dagens ønsker har et tilstrækkeligt fokus. Trommen er opført i 1986 med Knud Munk som arkitekt og står i dag med sit karakteristiske gule murstensforbandt med blåglaserede tegl som dekoration. Bygningen er opført i to etager samt kælder og ligger lidt tilbagetrukket fra byens gågade.

12 KULTURHUS TROMMEN

13 KULTURHUS TROMMEN Trommen Trommen huser flere funktioner, der fungerer side om side: Foyer med garderobe: Centralt i Trommen er den meget karakteristiske foyer, der servicerer såvel bibliotek som spillested, teatersal som arrangementer i hele huset. I foyeren er en infovæg med mulighed for digital orientering. Fra foyeren giver en bred trappe adgang til underetagen, der rummer en stor garderobe samt dame- og herretoiletter. Her findes også en elevator med forbindelse til biblioteket, ligesom der fra underetagen er direkte adgang til p-kælderen. Foyeren benyttes dels i tilknytning til andre arrangementer i huset eller danner ramme om 'egne' arrangementer. Der er plads til op mod 500 mennesker i foyeren til musikarrangementer. Herudover rummer foyeren i det daglige opholds- og siddearrangementer, ligesom der udstilles kunst for lokale kunstforeninger m.v. Caroline Mathildesalen: Er stedets forsamlingssal, en multifunktionel facilitet, der i dag benyttes dels i tilknytning til arrangementer i Trommen, dels til selvstændige arrangementer. Her foregår alt fra mindre koncerter, opvisninger, foredrag, borgermøder, foreningsarrangementer til dans og gymnastik. Caroline Mathildesalen benyttes som ramme omkring receptioner og andre arrangementer, der holdes i tilknytning til spillestedet, ligesom salen fungerer sammen med foyeren som opholdsareal i pauser og før og efter arrangementer i Trommen Der er plads til op til 200 stående og 150 siddende tilskuere/tilhørere. Til Caroline Mathildesalen hører et lille anretterkøkken, hvor der kan laves kaffe m.v., men ikke produceres mad. Til salen benyttes garderobe og toiletter i underetagen. Caroline Mathildesalen fremstår i dag afvisende med mørke vinduer eller fortrukne gardiner, og kommer derfor til at virke som en 'dead-end' i foyeren, selvom den ligger lige ved hovedindgangen. Salen har hertil kun begrænset kobling til den omkringliggende by og virker dermed alene som en facilitet i huset og ikke som et aktiv for bylivet. Spillested Trommen: Sal med plads til 700 tilskuere. Trommen benyttes primært til musikarrangementer og huser forestillinger med såvel almindelige tilskuerrækker som mere kabaretagtige opstillinger med borde og servering under forestillingerne. Spillestedet Trommen benytter husets foyer som ankomsthal, hvor man kan købe sig et glas vin el. lign. i pauserne, eller den kan danne rammen om et after-party. Spillestedet Trommen står også for arrangementer, hvor der er spisning i forbindelse med en forestilling. Her benyttes Caroline Mathildesalen som spisested. Spillestedet Trommen har desuden et sekretariat, kunstnergarderober, køkkenfaciliteter og depoter mv. i tilknytning til salen. Biblioteket: Biblioteket er beliggende dels i stueetagen, dels på 1.sal, hvor børnebiblioteket i dag har til huse. I børnebiblioteksafdelingen ligger desuden en eventyrsal, som er et mindre rum på ca. 40 kvm. til højtlæsning, sang m.v. I stueetagen ligger de øvrige biblioteksfunktioner, voksenudlån, læsesal, arbejdspladser og Submedia, der er et nyindrettet rum til video-/musikredigering primært for unge. Blandt faciliteterne er desuden et mindre lydsikret rum til oplæsningsoptagelser.

14 KULTURHUS TROMMEN Biblioteket varetager i dag turistinformation samt giver plads til advokatvagten, UU Sjælsø og juridisk rådgivning til mindre erhvervsvirksomheder. Rådgivningen foregår lejlighedsvist og fra et af 1. salens møderum. Børneteatersal: Biblioteket råder også over en mindre børneteatersal, der ligger i kælderen. Børneteatret bruges også til babygym m.v. Teaterrummet forventes fastholdt som i dag. Kontorarbejdspladser m.v.: I stueetagen ligger i dag også bibliotekets kontorarbejdspladser, bogsortering og varemodtagelse. Biblioteket har i dag 5 kontorer. Center for Kultur og Fritid: Ligger i dag på 1. sal og råder over to kontorer med i alt seks arbejdspladser. Center for Kultur og Fritid flytter til Hørsholm Rådhus i forbindelse med realiseringen af visionerne for Kulturhus Trommen. Møderum, kantine m.v.: Ud over ovennævnte funktioner ligger der tre møderum, toiletter og en kantine samt tekøkken på 1. sal. Kantinen, der er noget overdimensioneret i forhold til den aktuelle brug, benyttes også til møder og arrangementer.

15 KULTURHUS TROMMEN 15 4 KONKURRENCEOPGAVEN Opgaven går ud på at transformere Trommen til Kulturhus Trommen ved at: sikre en større interaktion mellem Kulturhus Trommen og den omgivende bymidte give plads til flere aktiviteter, oplevelser og brugere af Kulturhus Trommen, herunder at skabe muligheder for etablering af en restaurant/cafe i huset muliggøre at biblioteket også kan benyttes som selvbetjeningsbibliotek optimere arealerne i biblioteket, så det i højere grad svarer til visionerne for fremtidens biblioteker og kulturhuse. Faciliteter, der vedhører spillestedet Trommen, herunder: Trommesalen, skuespillergarderober, depoter, spillestedets køkken og arbejdspladser er ikke en del af nærværende opgave. Adgang med store lastbiler til spillestedet må ikke forringes. Der ønskes forslag til: En overordnet helhedsplan Helhedsplanen skal give et overordnet bud på en fremtidig disponering af kulturhus Trommens funktioner, hvor der også tænkes anlagt: En biografsal. I forhold til tidligere planer har en biograf været placeret syd for Trommesalen (uden for bygningen), og kan f.eks. tænkes placeret i underetagen af en af de nye planlagte byggerier, der vender ud mod Trommen. Udeservering. Helhedsplanen bør også indeholde forslag til fysiske sammenhænge mellem kulturhuset og byen, herunder for placering af udeservering, evt. via nye åbninger mod bymidten. En legeplads. Der er et ønske om at etablere en legeplads i tilknytning til børnebiblioteket. Her kunne planerne for udviklingen af Hørsholm Bymidte, jf. bilag 6 tænkes sammen med en fremtidig ombygning af Kulturhuset. Den overordnede helhedsplan skal sikre, at der er tænkt sammenhæng mellem de ombygninger, der foreslås, jf. nedenstående og mulige fremtidige tiltag.

16 KULTURHUS TROMMEN Omdannelse af Kulturhus Trommen Forslaget skal vise, hvordan en fremtidig disponering af funktionerne i Kulturhuset kan sikre understøttelse af visionerne for huset. Afgørende for forslaget er, at forslaget medfører en synlig udvikling af Kulturhus Trommen, det er samtidigt vigtigt at biblioteket allerede fra starten kan fungere som selvbetjeningsbibliotek, at der skabes en bedre fysisk sammenhæng mellem kulturhuset og bymidten og at de foreslåede tiltag kan afsluttes og fungere som en afrundet helhed, inden for den oplyste økonomiske ramme. Inden for den økonomiske ramme ønskes et økonomisk overslag over de foreslåede tiltag. Der ønskes også forslag til og prismæssig opdeling i hvordan de foreslåede ændringer (indenfor den økonomiske ramme) kan underopdeles, således at det er muligt at realisere omdannelsen i mindre delopgaver. 4.1 Cafe/restaurant Ved at optimere arealerne i biblioteket imødekommes et stærkt ønske om at skabe plads til at indrette en cafe/restaurant eller lignende i Kulturhuset. En sådan facilitet skal være så attraktivt beliggende, at det vil være muligt for en privat operatør at drive sin forretning der. Samtidigt skal cafeen være med til at give flere gode oplevelser i Kulturhuset både for bibliotekets brugere, turister, spillestedet Trommens gæster, herunder erhvervskunder og erhvervsarrangementer og for andre borgere og gæster i Hørsholm Bymidte.

17 KULTURHUS TROMMEN 17 Der har forud for dette program været lavet en markedsscreening, der tyder på, at det formodentligt skal være Kulturhuset, der gennem sin udvikling skaber forretningsmæssig grobund for privat cafedrift og ikke en cafe, der driver livet frem i kulturhuset. En disponering af areal til cafedrift må derfor ske således at arealet ikke 'spærres' til denne - muligvis først fremtidige - brug, men således at arealet fra starten tænkes ind som et aktiv for Kulturhuset og sidenhen kan ændre anvendelse til cafe, uden at det medfører større ombygninger uden for det disponerede areal. Der ønskes et overordnet forslag til indretning og disponering til et - to private lejemål, gerne disponeret så mange gæster ( ) kan serviceres i cafeen/restauranten i forbindelse med et arrangement i Trommen. Fra cafeen bør der være adgang til udeservering. Adgang til og overblik over udeserveringen bør placeres hensigtsmæssigt, dels for betjeningen fra cafeen/restauranten, dels i forhold til solorientering m.v. Der kan tænkes etableret en satellitbar udendørs og/eller i kulturhusets foyer, såfremt det kan forenes med de øvrige aktiviteter. I forbindelse med disponering af et cafeområde, skal der tages højde for lejeres adgang til at låse lejemålet af, samt for at holde åbent uden for Kulturhusets øvrige åbningstid. Der vil være mulighed for at benytte Kulturhusets toiletter og garderobe i underetagen. I foyerens stueetage findes i dag handicaptoilet. Det har været foreslået at Cafeen/restauranten fremtidigt placeres i Caroline Mathildesalen og overtager nogle af denne sals tidligere funktioner (se kap. 3.2). Dette er en mulighed men ikke et krav. Kulturhuset vil forsat have behov for at kunne understøtte de aktiviteter, der i dag foregår i Caroline Mathildesalen. Omdannes denne sal til kommercielt formål. således at de samme aktiviteter ikke fuldt ud kan fastholdes her - måske pga. lejers krav til indretningen - skal der sikres alternative faciliteter f.eks. i en ny multisal. 4.2 Multisal Det nye kulturhus skal indeholde en fleksibel sal med plads til kommunale aktiviteter og foreningsmøder. Her holdes foredrag, temamøder, undervisning, børneteater, musik (børn), og læseklubber mødes her. Multisalen bør også give mulighed for videofremvisning og mindre musikarrangementer, hvorfor en mobil podieopbygning til tilskuere er ønskelig. Salen tænkes også benyttet til kommercielle formål. Salen skal skærmes lydmæssigt, således at arrangementer kan afvikles uden at det dominerer hele Kulturhuset. Multisalen kan med fordel placeres i tilknytning til øvrige mødefaciliteter, omend dette ikke er et krav. Multisalen disponeres til ca. 150 personer, og forslaget bør have forholdt sig til tilgængelighed og flugtveje. Salen bør placeres, så det både er nemt at finde den for udefra kommende gæster, og så den kan benyttes af spillestedet Trommen i tilknytning til deres arrangementer. Det vil også være en

18 KULTURHUS TROMMEN fordel, om foyeren kan benyttes som aflastningsareal, pausesal m.v. for større arrangementer i salen også selvom adgang skal ske via trappe/elevator. Der skal ikke kunne laves mad i forbindelse med multisalen, men muligheden for at lave kaffe/the mv. bør sikres. 4.3 Møde- og undervisningsfaciliteter Der er i dag tre møderum på 1. sal i Kulturhuset. Disse benyttes af personalet, til læsegrupper, undervisning, rådgivning og lejes ud til diverse foreninger. Der er ikke planer om at ændre denne kapacitet, der skønnes tilstrækkelig. 4.4 Foyer med fælles reception Der ønskes forslag til en indretning af foyeren, så den allerede udefra fremstår synlig og inviterende og indgår som en del af byens rum. Foyeren skal skabe gode appellerende rammer for såvel bibliotekets brugere, turister, cafeens kunder, Kulturhus Trommens gæster samt forbipasserende borgere, der har lyst til at læse avis etc.

19 KULTURHUS TROMMEN 19 Foyeren skal på den ene side fortsat understøtte Kulturhusets øvrige aktiviteter, på den anden side være indrettet, så den fortsat kan huse selvstændige arrangementer, som kan være alt fra juletræsfest til natbar over musikmatine til loppemarked. Der er et ønske om en fælles 'reception'. Herfra tænkes flere af de meget borgerrettede aktiviteter, turistinformation, billetsalg m.v. at kunne ske. En ny fælles og meget synlig kulturhusreception vil primært blive bemandet af op til fire af bibliotekets medarbejdere. Herfra varetages lettere ekspeditioner, betaling af gebyrer, billetsalg, ajourføring af kulturhusets digitale infoskærme mv. Receptionen vil - de dage, der ikke er aktiviteter i spillestedet, lukke, når bibliotekets personale går hjem. Derfor bør det overvejes hvordan receptionen kan fremstå attraktivt, selv uden for dens 'åbningstid'. Der ligger i ønsket om en fælles reception også et ønske om en personaleoptimering, så de forskellige funktioner kan deles om bemandingen. En fremtidig cafe kan også tænkes ind i denne facilitet. Det er afgørende, at det nuværende billetsalg/udskænkning ikke nedlægges, uden at et alternativ oprettes. Foyeren er i dag noget domineret af plakater, kunstudstillinger m.v. Indretningsforslag til foyeren bør indeholde forslag til f.eks. opsætning af infoskærme, således at omfanget af alskens forskelligartet information koordineres og muligvis begrænses. Det kan i forbindelse med opgraderingen af Kulturhus Trommen overvejes, om hovedindgangen fortsat er placeret optimalt, eller om adgangen mellem kulturhus og bymidten kan ændres og/eller suppleres af yderligere adgange. 4.5 Det fremtidige bibliotek Det fremtidige bibliotek er byens mødested. Arealet er komprimeret, funktionerne optimerede, og biblioteket understøtter en bred vifte af behov hos fremtidens bruger, heriblandt turistinformationen. Biblioteket er fortsat et sted, hvor man fordyber sig, og et sted, hvor børn i grupper leger og lærer. Det er her, studerende mødes og diskuterer opgaver og samtidigt stedet, hvor man søger viden via digitale medier og orienterer sig i det store avisudvalg. Turistopgaven ønskes tydeliggjort og der ønskes både rum og pladser i biblioteksrummet til ophold, leg, ro og fordybelse. Den traditionelle indretning med reoler i lange rækker ønskes udfordret. Desuden er der ønske om en office-ø, hvor brugerne kan printe, scanne, laminere mm. Hørsholm bibliotek skal i fremtiden også fungere som selvbetjeningsbibliotek. Det betyder, at der vil være åbent for brugerne om morgenen før almindelig åbningstid og om aftenen til kl. 22. Herved vil der være adgang til biblioteket uden bemanding, hvilket medfører et behov for afskærmning af arbejdsområder, fx sortering og depotfaciliteter. Der vil derfor være behov for at tænke sammenhæng mellem foyer og bibliotek, herunder etablering af adgangskontrol. Herudover bør det vurderes, hvordan biblioteket kan indrettes, så der på den ene

20 KULTURHUS TROMMEN side kan skabes 'rum i rummet' og samtidigt sikres størst mulig tryghed for brugerne, når biblioteket er uden bemanding, og gives størst muligt overblik over arealerne, når biblioteket skal lukkes, og alle gæster skal være ude. Et scenarie kunne være, at faciliteterne er samlet på én etage, dette er dog ikke i sig selv et krav. Sammenhængen mellem bibliotek og foyer bør styrkes, så dette rum i langt højere grad fremstår inviterende for bibliotekets brugere. Under afsnit 4.5 er således beskrevet en fælles reception, som i høj grad er en facilitet til biblioteket. 4.6 Børnebiblioteket Børnebiblioteksafdelingen skal understøtte plads til fysisk indeleg, ophold, arrangementer, leg/læring, undervisning, filmforevisninger, fortællinger samt et sted at spise madpakker. Her afvikles åbne arrangementer i f.eks. klippe/klistre workshops i sommerferien eller til fastelavn eller Zoo kommer forbi og viser krybdyr frem til op mod 80 fremmødte børn og bedsteforældre. I et børnebibliotek kommer desuden mange barnevogne og klapvogne. Der bør etableres en facilitet som den eksisterende eventyrsal. Her skal kunne foregå aktiviteter, der er mere intime, et sted hvor ro, fordybelse og koncentration til de allermindste biblioteksbrugere er i fokus og hvor et 'lukket' selskab f.eks. en børnehavegruppe eller tre dagplejere kan være med deres børn. Børnebiblioteket ønskes placeret, så det får nær tilknytning til udearealerne, og så der kan etableres en legeplads. Dette kan f.eks. ske ved at flytte børnebiblioteket ned i stueetagen. I tidligere disponeringer af arealerne er legepladsen placeret mod vest, hvor der kan tilvejebringes et solfyldt og trafikbeskyttet område. Placeringen er en mulighed, men ikke et krav. Om muligt ønskes der gerne sammenhæng mellem børnebibliotekets udearealer og en fremtidig cafe, således at forældre, bedsteforældre m.v. har mulighed for at benytte cafeens faciliteter i forbindelse med børnenes leg på legepladsen. 4.7 Kontorarbejdspladser Der skal indrettes følgende kontorarbejdspladser: - 1 kontor med 16 arbejdspladser. I kontoret er en del trafik med bogvogne og håndtering af nye materialer, hvilket der skal sikres plads til - 1 kontor med 4 arbejdspladser + pengeskab mv. - 1 kontor med 1 arbejdsplads og mødeplads Kontorarbejdspladserne bør placeres i nærheden af hinanden med let adgang imellem og helst tæt på møderum, toiletter og kantine.

21 KULTURHUS TROMMEN Sortering, varehåndtering m.v. En del af arealoptimeringen i biblioteket hentes i en reduceret sorteringsfunktion. Området skal bruges til: Fyldte og tomme bogvogne (håndtering og sortering af de ti tons årlige materialer der kommer retur), reoler til diverse aktuelle brochurer, der opbevares på nærlager og løbende fyldes op i bibliotek og foyer. Hertil indrettes 1 arbejdsstation til bogopsætterne og 1 arbejdsstation til returtagning af institutionsmaterialer (skoler, daginstitutioner, plejecentre), opbevaringsplads til aviser fra læsesalen (3 mdr.), rensearbejdsplads til indkomne cd'ere og dvd'ere, lager/depot til Info & Salg, midlertidig p-plads for stole, podie, lydanlæg til aftenens arrangement, transportkasser, afleveringsplads for leverandører, nuværende indhold for postrummet, midlertidig opbevaring af udstillingsobjekter og -faciliteter fra foyer mv.

22 KULTURHUS TROMMEN 5 RAMMEBETINGELSER 5.1 Økonomi Der forventes afsat et beløb i størrelsesordenen 15 mio. kr. til realisering af vinderforslaget. Undtaget er anlægsudgifter til udearealer. Beløbet er ikke endnu bevilget. Dette forventes at ske i 2.halvdel af Tid for konkurrence og bedømmelse Konkurrenceperiode: 30.marts - 4.juni 2012 Informationsmøde: 10.april 2012 kl. 11 i Trommen Aflevering: 4. juni 2012 kl Bedømmelse: 4.juni juni 2012 Præsentation af forslag: 11.juni 2012 Offentliggørelse: 21. juni 2012 Budgetforhandlinger: Juli - januar 2013 Projektering: medio januar - medio august 2013 Udbud: medio august - medio oktober 2013 Udførelse: medio oktober ultimo marts 2014 Indvielse: Ultimo marts 2014

23 5.3 Arealfordeling KULTURHUS TROMMEN 23