Udvalget om Konstitutionelle Anliggender ARBEJDSDOKUMENT. om e-demokrati i Den Europæiske Union: muligheder og udfordringer

Transkript

1 Europa-Parlamentet Udvalget om Konstitutionelle Anliggender ARBEJDSDOKUMENT om e-demokrati i Den Europæiske Union: muligheder og udfordringer Udvalget om Konstitutionelle Anliggender Ordfører for udtalelse: Ramón Jáuregui Atondo DT\ doc PE v02-00 Forenet i mangfoldighed

2 Der er en tendens til, at forholdet mellem borgerne og politikerne i stigende grad bliver præget af modvilje og desillusion. Når borgerne føler, at de ikke bliver repræsenteret, som de ønsker det, holder de op med at deltage i det demokratiske liv, og dette fænomen har negative konsekvenser for institutionerne og deres repræsentanter, der opleves som værende langt fra borgernes behov. Forringelsen af forholdet mellem politikere og borgere kan således få alvorlige konsekvenser for legitimiteten af det repræsentative system både på nationalt plan og på EU-plan. Hertil kommer, at de sociale konsekvenser af de seneste års dybe økonomiske krise alvorligt har forværret leveforholdene i de fleste lande. Det haster med at genskabe forbindelsen mellem politikerne og borgerne på EU-plan og på nationalt plan og dermed forbedre deltagelsen i og gennemsigtigheden af beslutningstagningen, styrke de demokratiske kontrolmekanismer og de politiske partiers åbenhed og gennemføre valgreformer for at give borgerne mere at skulle have sagt i disse processer. Dette er blot nogle af de opgaver, vi står overfor. I denne forbindelse kan fremkomsten af nye digitale kommunikationsværktøjer og åbne, samarbejdsbaserede platforme give inspiration til kreative løsninger, som kan mindske borgernes utilfredshed med de politiske institutioner og øge deres tillid til det demokratiske system, navnlig blandt de yngste generationer. Hvordan kan disse reformer udføres? Hvordan kan informations- og kommunikationsteknologier (IKT) være til gavn for den politiske og demokratiske legitimitet og ansvarlighed? Hvordan kan det klassiske demokrati indoptage disse nye arbejdsmetoder? E-demokrati: Hvad er det? Ordføreren har valgt ikke at forsøge sig med en ny definition af "elektronisk demokrati", eftersom andre institutioner allerede har været igennem denne øvelse, og fordi man bør undgå at skabe et begreb, der enten er for vagt eller for konkret og som mangler den fleksibilitet, der er nødvendig for at integrere de forskellige værktøjer, som det omfatter. Ikke desto mindre vil det være på sin plads at henvise til definitionen i rekommandation CM/Rec (2009)009 fra Europarådets Ministerkomité, der opstiller standarder for anvendelsen af elektronisk demokrati. Det fastslås i rekommandationen, at e-demokrati bør fremme, sikre og forbedre gennemsigtigheden, ansvarligheden, lydhørheden, engagementet, meningsudvekslingen, inklusionen, tilgængeligheden, deltagelsen, subsidiariteten og den sociale samhørighed. Der skelnes i doktrinen mellem tre begreber, som der ganske vist er klare overlapninger imellem: - E-forvaltning: vedrører brugen af IKT i den offentlige sektor og navnlig de offentlige forvaltningers information og servicering af borgerne ad elektronisk vej (f.eks. betaling af en fartbøde). - E-governance: vedrører anvendelsen af IKT til at etablere kommunikationskanaler til de forskellige aktører, der har noget at skulle have sagt i forbindelse med udformningen af offentlige politikker (f.eks. ved afholdelse af en elektronisk høring af borgerne om ændring af en bestemt hastighedsgrænse eller om kommunens budget). PE v /5 DT\ doc

3 - E-demokrati: vedrører brugen af IKT til etablering af kanaler for offentlig høring og borgerdeltagelse (f.eks. e-parlament, e-initiativer, e-afstemninger, e-andragender, e-høringer). Den nuværende situation i EU Kommissionen har siden 2009 især fokuseret på e-deltagelse og e-governance. GD CONNECT promoverer e-deltagelse som led i sin strategi for det digitale indre marked. Desuden er der som led i EU's forberedende foranstaltning inden for e-deltagelse, som fik støtte fra Europa-Parlamentet og indgik i det 5. og 6. rammeprogram, blevet finansieret en række pilotprojekter (herunder succeserne "Ourspace" "Puzzled by Policy" og "Parterre"), som giver adgang til en række værktøjer for online-inddragelse af borgerne i den politiske beslutningsproces. Under det 7. rammeprogram er man i øjeblikket i gang med at afvikle Fupol-programmet, som tager sigte på at skabe en forvaltningsmodel, hvor alle berørte parter involveres i hele den politiske beslutningsproces fra koncipering til gennemførelse. Kommissionen gennemfører allerede offentlige høringer og konsekvensanalyser, hovedsagelig inden der fremsættes forslag til lovgivning, med henblik på at øge offentlighedens deltagelse og forbedre EU-forvaltningen. Disse processer kan drage fordel af en bredere anvendelse af de nye teknologier. Samtidig er der med artikel 11 i traktaten om Den Europæiske Union blevet indført et banebrydende værktøj for deltagelsesdemokrati i EU, nemlig det europæiske borgerinitiativ. Med udgangspunkt i en forordning vedtaget af Europa-Parlamentet og Rådet iværksatte man i 2012 denne mekanisme, som indtil nu har givet anledning til over 35 anmodninger, hvoraf tre opnåede den krævede 1 million underskrifter og følgelig har modtaget et officielt svar fra Kommissionen. Europa-Parlamentet har udgivet studierne "The Future of Democracy in Europe: Trends, Analyses and Reforms" i 2008 og "E-Public, e-participation and e-voting prospects and challenges" i 2011, som analyserer de nye værktøjer og især fremhæver de problemer, der er forbundet med en generel indførelse af e-valg i Europa, herunder forholdet mellem omkostninger og fordele, de teknologiske udfordringer og betænkeligheder med hensyn til politisk legitimitet. Under det luxembourgske rådsformandskab udsendte EU's ungdomskonference den 6. oktober 2015 en række fælles henstillinger om udvikling, gennemførelse og overvågning af onlineredskaber for unges politiske deltagelse. Eksempler på vellykket gennemførelse af e-demokrati Estland har haft størst succes med e-valg i Europa. Det afholdt i 2005 som det første land valg med anvendelse af bindende elektronisk stemmeafgivelse. Vælgerne kan på nuværende tidspunkt afgive deres stemme over internettet, herunder fra udlandet, mellem 11 og 4 dage før valget. Internetstemmerne udgør % af det samlede stemmetal. Denne succes kan navnlig tilskrives Estlands lille befolkning, den høje koncentration af teknologivirksomheder, internettets store udbredelse og de talrige wifi-hotspots i landet. I Det Forenede Kongerige har de lokale myndigheder udviklet adskillige initiativer for e- deltagelse; Milton Keynes kommune i det sydøstlige England har f.eks. oprettet et stort DT\ doc 3/5 PE v02-00

4 websted, som drives af unge frivillige. Endvidere iværksatte den britiske regering i 2011 en ordning med e-andragender, som har været en enorm succes (over andragender blev accepteret inden for det første år), og som giver ethvert andragende rettet til Parlamentet og regeringen, som indgives på officielle websted for andragender og opnår mere end underskrifter inden for de første seks måneder, ret til at blive drøftet i en parlamentarisk debat. I Spanien er det indtil nu kun den selvstyrende region Euskadi (Baskerlandet), der giver mulighed for elektronisk stemmeafgivelse i valgloven. Projektet "Demotek" er et nyskabende elektronisk afstemningssystem, som respekterer de nuværende afstemningsprocedurer, men fremskynder stemmeoptællingen og formidlingen af valgresultatet. På lokalt plan er der i Catalonien, Madrid og Andalusien taget innovative skridt inden for aktivt medborgerskab. I Italien blev den italienske erklæring om internetrettigheder den 28. juli 2015 for første gang offentliggjort af deputeretkammeret som en parlamentserklæring inspireret af forfatningen og med international rækkevidde. Den ikke-bindende erklæring opfordrer den italienske regering og det italienske parlament til at forpligte sig til at overholde de principper, der er fastlagt i lovforslaget, når de behandler lovforslag angående internettet. E-demokrati: store muligheder eller latente risici? Den teknologiske udvikling bør være til gavn for menneskeheden. Digitaliseringen kan og bør anvendes til at støtte et mere åbent, deltagelsesbaseret demokrati og forbedre forbindelsen mellem politikken og borgerne. Denne ambition bør imidlertid ikke betyde, at man ser bort fra de risici, der er forbundet med denne nye teknologiske æra. Vi bør navnlig tage følgende i betragtning: - Den digitale kløft: I mange lande er der stadig områder, som ikke har den fornødne netadgang, ligesom der i alle samfund er store befolkningsgrupper, som savner de nødvendige tekniske forudsætninger (digitale analfabeter). Det er af afgørende betydning at undgå, at en anden anvendelse af teknologi kan skabe demokratisk ulighed. - Valgsvindel: Afstemningssystemerne bør kunne forhindre enhver form for uregelmæssigheder, som kan give et forvansket billede af valgresultatet. - Beskyttelse af privatlivets fred og personoplysninger. Da fuld datasikkerhed er umulig, kan der blive rejst tvivl om beskyttelsen af privatlivets fred. Dette et særligt følsomt emne i den offentlige opinion. - Der skal tages højde for de demokratiske processer. Demokratiske procedurer er generelt forbundet med omfattende drøftelser og bestræbelser på at få forskellige synspunkter til at mødes. Internettet er ikke altid det bedste forum for rationel meningsudveksling og uddybning af argumenter. Online er det ikke altid muligt at skelne mellem den offentlige opinion og de mest aktive internetbrugeres holdninger, som derved fremstår som flertallets. - Nogle erfaringer har vist en stigende tendens i retning af anvendelse af information og netværk til varetagelse af private interesser, hvilket kan føre til, at en bestemt interesse fejlagtigt bliver betragtet som en almen interesse, og at etik og gennemsigtighed derfor bliver bragt i fare. Sektorspecifikke anmodninger fra IKT-kendere og -lobbyer bør ikke få forrang for behovene i samfundet som helhed. PE v /5 DT\ doc

5 Vejen frem: valgmuligheder En række forslag og henstillinger er blevet fremlagt af eksperter, institutioner, regeringer og offentligheden i almindelighed. Ordføreren mener efter en omfattende debat med sine kolleger, at følgende forslag kan indgå i hans betænkning og behandles på europæisk såvel som på nationalt plan: - Da den digitale revolution allerede er overalt og uundgåeligt vil påvirke borgernes dagligdag, tilrådes det at tilvejebringe undervisningsmateriale og tekniske midler til at forbedre IKT- kompetencerne til fordel for demokratiet. - Man kan gøre en indsats for at slå bro over den digitale kløft, sikre alle borgere adgang til teknologien (e-inddragelse) og øge sikkerheden ved brug af internettet, navnlig for så vidt angår informations- og datasikkerhed, oprettelse af sikre digitale offentlige registre og verifikation af unikke digitale underskrifter, for at undgå bedrageri. - Digital teknologi kan anvendes til at forbedre processerne med offentlige høringer og konsekvensanalyser som en hjælp til beslutningsprocessen for at styrke forvaltningen. - Man kan fremme og stimulere mekanismer for deltagelse og interaktion mellem borgerne og institutionerne og de offentlige beslutningstagere, der repræsenterer dem. IKT bør sikre lettere adgang til information, gennemsigtighed, lydhørhed og debat og kan derfor bidrage til at slå bro over kløften mellem borgerne og en bedre beslutningstagning. Dette omfatter også ansvarlighed osv. Man kan tilskynde de offentlige repræsentanter til at deltage aktivt i de eksisterende fora med henblik på at stimulere debatten og udvekslingen af synspunkter og forslag med borgerne. - Man kan udveksle projekter for god praksis inden for e-demokrati som middel at gøre fremskridt hen imod et mere deltagelses- og debatorienteret demokrati, der modsvarer borgernes ønsker og interesser. - Man kan oprette samarbejdsnetværk med universiteter og forskningscentre for at fremme forskningen i og anvendelsen af nye værktøjer og kanaler for kommunikation og deltagelse. - Man kan fremme samarbejdet på europæisk plan, navnlig med hensyn til at øge åbenheden i EU-institutionerne og borgerdeltagelsen i den demokratiske beslutningsproces. - Man kan tilbyde de politiske partier nye redskaber for åbenhed og kontakt med deres medlemmer og sympatisører. Lad mig afslutningsvis rejse disse uafklarede spørgsmål: Skal e-demokrati stadig blive mere modent, inden det kan vurderes, at det kan sidestilles med egentlige demokratiske processer? Bør det stadig betragtes som en igangværende og fremadskridende deltagelsesproces? Vi er helt sikkert vidne til en digital revolution, der kræver konstant overvågning og nøje opmærksomhed på menneskets vegne. DT\ doc 5/5 PE v02-00