BILAG 4. Social anerkendelse. Birgitte Refslund Sørensen Institut for Antropologi Københavns Universitet

Transkript

1 BILAG 4 Social anerkendelse Birgitte Refslund Sørensen Institut for Antropologi Københavns Universitet

2 Baggrund Antropologisk forskning i væbnede konflikter og social genopbygning (Sri Lanka, Mozambique, Eritrea) Konsulent- og programopgaver i forhold til humanitær nødhjælp og post-konflikt genopbygningsprocesser for bl.a. FN, Danida, Dansk Flygtningehjælp (Sri Lanka) Antropologisk forskningsprojekt 1: Danmark i krig: danske krigsveteraner > (manglende) anerkendelse Antropologisk forskningsprojekt 2: Soldaten og Samfundet: civil-militære relationer i Danmark > Krigsveteraners erfaringer med det civile uddannelsesog arbejdsmarked

3 Dagsorden Teoretiske forståelser af social anerkendelse Tendenser inden for det danske anerkendelsesarbejde Dilemmaer i forbindelse med det danske anerkendelsesarbejde

4 Hvad er anerkendelse? Social anerkendelse er grundlæggende for mennesket som socialt væsen Vi danner vores identitet gennem andre og deres (manglende) anerkendelse Social anerkendelse er m.a.o. altid relationel Sociale anerkendelsespraksisser er gensidigt konstituerende Social anerkendelse opnås gennem forhandling og kamp Kampen for anerkendelse forandrer samfund

5 Anerkendelse 1 Selvtillid kærlighed Følelsesmæssig opmærksomhed subjektet kan uden frygt for at blive efterladt give udtryk for sine behov og værdier subjektet sættes i stand til at udtrykke sig og og agte og respektere sig selv som én, der kan deltage i såvel nære fællesskaber som i samfundsmæssige forhold

6 Anerkendelse 2 Selvrespekt ret Kognitiv respekt subjektet bliver i stand til at formulere og forsvare sine interesser subjektet bliver i stand til at få selvrespekt eller agtelse for sig selv som et ligeværdigt medlem af samfundet

7 Anerkendelse 3 Selvværd solidaritet Social agtelse Subjektet indgår i gruppens eller samfundets solidaritet, og er en positiv bidragyder til gruppens eller samfundets organisering og reproduktion

8 Behovet for narrativer Vi skaber os selv og andre gennem fortællinger: Handling Figurer Værdier Fortæller Publikum Forhandling Evt. modfortællinger Proces Inkluderende Ekskluderende

9 5 spørgsmål om anerkendelse 1. (Hvorfor) er anerkendelse vigtigt for dig? Selv valgt det, løn, stolthed, åbenhed 2. Hvem skal anerkendes? Alle offentligt ansatte, alle veteraner, kampsoldater, dem der har gjort noget særligt 3. For hvad skal de anerkendes? Udsendelse, afsavn, indsats, resultater 4. Af hvem skal de anerkendes? Chefen, regeringen, befolkningen, familien 5. Hvordan skal de anerkendes? Parader, medaljer, erstatninger, accept, forståelse - Mange fortællinger

10 Tendenser Manglende anerkendelse Opfindelse af traditioner Iscenesættelse af den krigsførende nation Copycats Militære og statslige ritualer nu i det offentlige rum Trial-and-error Delvis tilpasning til reaktioner Potlatch og herredømme Den der gør/giver mest er størst Kampen om egen anerkendelse

11 Tendenser Den enkelte soldat navigerer ofte mellem flere af disse identitetskategorier 1. VETERAN 4. MEDBORGER SOLDAT 3. OFFER 2. HELT/KRIGER Jeg står foran byens rådhus sammen med en veteran. Det er mange år siden, han var i krig, men tatoveringerne signalerer kriger. Han har fået diagnosen PTSD, og netop tilkendt erstatning. Med sig har han sin lille datter. Han er i bil i dag, men da han stiger ud af bilen tager han sin bikerlædervest på. Lidt efter tager han en plasticpose frem og op ad den tager han sine medaljer, som han stille og med omhu fastgør på sin lædervest, inden vi går ned i byens gågader.

12 Dilemmaer: veteranen Ikke veletableret dansk kategori Slutkategori Politikkategori og ikke identitets-kategori

13 Dilemmaer: helten/krigeren En nation af anti-helte Fællesskab og jantelov Den gode sag Den ikke-danske kriger

14 Dilemmaer: offeret Vigtig, men ikke repræsentativ kategori Risiko for stigmatisering og ghettoisering Risiko for jalousi Risiko for passivisering og afhængighed

15 Dilemmaer: medborger Soldaten Veteranen Helten/krigeren Offeret Kollegaen Naboen Vennen Forælderen/barnet Manden/kvinden Forståelse Dialog og samtale Mangfoldighed

16 Narrativ navigering i kontingentparader Deltagende yngre veteraner: Det er så hårene rejser sig på armen, når man går gennem byen og mærker befolkningens store opbakning. Jeg ville helst undgå det. Jeg er træt af parader og vil bare være sammen med familien. Deltagende ældre veteraner: Jeg føler jeg går med lånte fjer, for jeg ved, at der er mange, som har ydet meget mere en mig!. Det er helt unødvendigt. Jeg passer bare mit arbejde, og får min løn for det. Typisk forsvaret. Ældre veteran: Nej, jeg deltager ikke i Flagdagen. Den er for dem, der lige er kommet hjem. Vi er allerede gået lidt i glemmebogen. Moren: Jeg kommer kun for at vise min glæde over at min søn er kommet tilbage. Jeg bryder mig ikke om, at aviserne bagefter lægger så meget vægt på flagene og det nationale. Jeg bliver virkelig glad og føler mig anerkendt for alt det, jeg har måtte gå igennem. Demonstranterne: Lejemorder!, Barnemorder!, Støt soldaterne træk dem hjem og Til helvede med de danske soldater. Den forbipasserende: Ved du hvad der foregår? Nå. Ok. Det er fint, men det interesserer mig ikke. Den tilfældige civile: Nej, jeg har aldrig været til Flagdagen. Jeg har slet ingen forbindelser til militæret.

17 Djævlen ligger i detaljen Om medaljer: Jeg er virkelig skuffet over, at XX fik en medalje, når YY ikke gjorde, selv om han blev hårdere såret. Det handler bare om forbindelser i systemet. Jeg blev selvfølgelig glad for medaljen, men den betaler ikke huslejen og giver mig ikke brød på bordet. Om takketaler: Jeg gider kun lytte til chefens ord. Det er kun ham, der ved, hvordan der var. Det sagde mig ikke noget. Den tale kunne han lige så godt have holdt for en gruppe japanske turister. Så står de der og siger, at vi skal være stolte af vores soldater og af os selv men der er skidekoldt. De har ikke engang tændt for varmen og der mangler toiletpapir.

18 Anerkendelse: Som ringe i vandet Aklimatiserings&reintegrationsforløb crossover dokumentarpro grammer facebookgrupper familienetværk flagdag forskning f rivillige gulsløjfe hjemmesider hærløb informationsbrochurer i nterforce kammeratstøtteordning kommunikationsstrategier ko mpetencekort kontaktofficerer kontingentparader kransenedlæ ggelser litteratur livlinjen lovændringer malerier medaljer me diedækning mentorordning merchandise mindesgudstjenester mindelunde mindesmærker monumenter museumsudstillinger pårørendearrangementer pårørendegrupper rehabiliteringsenh ed soldatererindringer soldaterlegat soldiertosoldier spillefilm taler støtteindsamlinger teaterstykker skoleundervisningsmate riale veteranboliger veterandemonstrationer veteranforeninger veteran&pårørendeforeninger veteranhjem veterankonferencer veterankoordinatorer veterankort veteranløb veteranpolitik v eterancenter veteranpolitik æreskommandoer æresvægge

19 Militarisering? er en proces, hvor en person eller ting gradvist bliver mere og mere kontrolleret af militæret eller bliver mere afhængig af militæret/militaristiske ideer for sit velbefindende kryber ind i hverdagens rutiner I dens hverdagsform virker den næsten ikke skræmmende Soldaterfamilier: Lad nu være med at brokke jer over, at vaskemaskinen er gået i stykker, når I ringer til jeres soldat. Som pårørende er man næsten selv udsendt. Jeg brugte meget tid på at sætte mig ind i geografien i missionsområdet og lære de mange forkortelser. Andre forventer, at jeg forklarer krigen, men også at jeg forsvarer den.

20 Militarisering? Kampe for anerkendelse er med til at forandre samfund. Processen, hvor et samfunds institutioner, politikker, adfærd, tanker og værdier orienteres mod militær magt formet af krig. Folk har kapaciteten til at lære, og endda værdsætte, krig og integrere den i deres sociale liv og institutioner og når et samfund først har tilpasset sig krig, bliver det lettere endda nødvendigt - at føre krig for at reproducere de eksisterende sociale relationer. Samfundet

21 Tak for jeres opmærksomhed!