HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 2. september 2011

Transkript

1 HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 2. september 2011 Sag 224/2009 (1. afdeling) Anne Merser og Kristian Merser (advokat Jan Presfeldt) mod Carsten Beck og Eva Fjellerup (advokat Janus Fürst, beskikket) I tidligere instanser er afsagt dom af Retten i Lyngby den 6. december 2007 og af Østre Landsrets 18. afdeling den 30. april I pådømmelsen har deltaget fem dommere: Børge Dahl, Poul Søgaard, Marianne Højgaard Pedersen, Vibeke Rønne og Oliver Talevski. Påstande m.v. Appellanterne, Anne Merser og Kristian Merser, har nedlagt påstand om, at de indstævnte, Carsten Beck og Eva Fjellerup, solidarisk skal betale kr. med rente af kr. fra den 7. januar 2005, af kr. fra den 15. november 2006 og af kr. fra den 13. juni Carsten Beck og Eva Fjellerup har påstået stadfæstelse. Anne Mersers og Kristian Mersers påstand for Højesteret fremkommer således, idet alle beløb er inkl. moms: Gulvvarme i tilbygning Hul omkring varmerør ved fordelerrør Banket i bunden af brønd kr kr kr.

2 - 2 - Dyser i spabad Afløb i badeværelse på 1. sal Huller i undertag I alt kr kr kr kr. Fra dette beløb er trukket refusionstilgodehavende på kr. i Carsten Becks og Eva Fjellerups favør, således at kravet udgør i alt kr. Det er oplyst, at landsrettens dom er opfyldt. Anne Merser og Kristian Merser har anmodet om, at der ved fastsættelsen af sagsomkostningerne tages hensyn til deres betaling af sagsomkostningsbeløbet på kr. Anbringender Der er for Højesteret enighed om, at et af værelserne i tilbygningen (værelse B, musikværelset ) og gangen, i alt 20 m2, er godkendt til beboelse. Carsten Beck og Eva Fjellerup har præciserende anført, at det ikke er rigtigt, at varmerørene er underdimensioneret, og at dette er årsagen til en eventuel utilstrækkelig varme i tilbygningen. Hovedårsagen er, at køberne lagde trægulv oven på granitgulvet, og at køberne erstattede oliefyret med et naturgasfyr. Skønserklæringerne må derfor i den henseende tilsidesættes. Skønsmanden har udtalt sig om noget, som han ikke har forstand på. Anne Merser og Kristian Merser har hertil anført, at der ikke er grundlag for at se bort fra skønserklæringerne, som ikke er imødegået ved nyt syn og skøn, supplerende spørgsmål til skønsmanden eller på anden måde. Det må således lægges til grund, at årsagen til, at gulvvarmen i tilbygningen er utilstrækkelig, er, at varmerørene er underdimensionerede. Trægulvet og naturgasfyret har ikke nogen betydning herfor. Supplerende sagsfremstilling I tilstandsrapporten af 29. maj 2003 er der i afsnittet 8.10 Undertage/Understrygning, hvor der er givet karakteren K3, anført bl.a. følgende: På spidsloft oprindeligt hus ses dårligt udførte samlinger i undertag, forkert udførte gennembrydninger i undertag. Undertag der hænger ned i tagrum ved skotrende indlagt plastik fra isoleringsmateriale.

3 - 3 - Under afsnit 0.5 i tilstandsrapporten svarede sælgerne bekræftende på, at bygningerne eller dele af bygninger er udført som selvbyg eller medbyg. I afsnit 10.2 svarede sælgerne bekræftende på, at dele af VVS-installationerne er udført af personer uden autorisation, og oplyste, at det drejede sig om følgende: Dele af køkken og varmeinstallation, medbyg på div. I brevet af 5. februar 2004 fra advokat Peter Vilsøe til statsautoriseret ejendomsmægler Helle Skovby hedder det bl.a.: Sælger har på trods af påkrav ikke udført de arbejder, som sælger i. h.t. købsaftalen med tillæg skulle udføre. Det drejer sig om følgende: punkt 8.10 K3 i tilstandsrapporten, bortset fra på én side af tilbygningen (ind mod gården) VVS-erklæring på samtlige installationer, jf. punkt 2 i mit godkendelsesbrev Sælger har leveret vedlagte VVS-erklæring, som er utilstrækkelig, hvorfor køber selv har rekvireret en erklæring, som sælger ligeledes skal betale for.... I brevet af 26. april 2004 fra advokat Peter Vilsøe til statsautoriseret ejendomsmægler Helle Skovby anførte advokaten, at der fortsat var manglende udbedring af bl.a. følgende: Spidsloft: Udbedring af dårligt udførte samlinger og gennembrydninger i undertag, jfr. tilstandsrapportens side 8. Det anførtes endvidere i brevet, at køberne havde indhentet en VVS-erklæring, da de ikke inden overtagelsesdagen havde modtaget en sådan erklæring. Af erklæringen af 17. marts 2004 fra Carl Grau VVS A/S fremgår bl.a., at gulvvarme i tilbygningens fire rum er udført i tre kredse, at varmerør til blandeshunt burde have en større dimension, at der ikke er nogen afløbsskål i badeværelse på 1. sal bortset fra i brusenichen, og at der er hul omkring varmerør ved fordeler ind under tilbygningen.

4 - 4 - Kim Olsson har i supplerende skønserklæring IV af 29. oktober 2008 besvaret en række tillægsspørgsmål således: Tillægsspørgsmål 3: Skønsmanden bedes oplyse, hvorledes det eksisterende trægulv er lagt, således at gulvkonstruktionen beskrives lag for lag. I forbindelse med den supplerende besigtigelse er der skåret hul i trægulvet i nuværende kontor umiddelbart ved siden af badeværelse. Opskæringen viste, at gulvopbygningen er udført således: - Trægulv - Gulvkork. Papirlag med små korkstykker limet på. Korkstykker vendte nedad. - Plast - Marmorklinker Se i øvrigt billeder i erklæringsbilag 1. Tillægsspørgsmål 4: Skønsmanden bedes oplyse, om den nuværende konstruktion (lag for lag) er udført i overensstemmelse med normerne for lægning af et nyt trægulv ved gulvvarme på granit, jf. Dansk Standard. Der eksisterer, skønsmanden bekendt, ikke nogen norm for lægning af trægulv på granit. Det er skønsmandens opfattelse, at trægulvet er lagt håndværksmæssigt korrekt, idet det skal anføres, at korklaget er udlagt som trinlyddæmpende foranstaltning. Tillægsspørgsmål 5: Tillægsspørgsmål 6: Tillægsspørgsmål 7: Såfremt det lægges til grund at fremløbstemperaturen er sænket fra ca. 62 grader celsius (tidligere installation med oliefyr og granitgulv) til ca. 32 grader celsius (nuværende in-

5 - 5 - stallation med naturgas og trægulv (maks. 27 grader celsius ved trægulvets overflade, jf. bilag F)), bedes skønsmanden oplyse om det må antages at have betydning for den konstaterbare opvarmning af lokaliteterne. En sænkning af fremløbstemperaturen i et omfang som angivet, kan have betydning for opvarmning af lokaliteterne i en eller anden grad, både for så vidt angår opvarmning via radiatorer og opvarmning via gulvvarme. Med en fremløbstemperatur i radiatorsystemet på 62 grader, vil overfladetemperaturen på radiatorer selvsagt være større end ved en fremløbstemperatur på 32 grader. Derimod er det ikke muligt at udføre et gulvvarmesystem hvor fremløbet ind i systemet er 62 grader, idet gulvoverfladen så vil få så høj en temperatur, at gulvet ikke kan anvendes, til at gå på. Derfor udføres gulvvarmesystemer således, at fremløbsvandet opblandes med returløbsvandet, hvorved en tilfredsstillende temperatur på gulvet opnås. Jf. Varme Ståbi side 347 kan det ses at både ids 474 og EN 1264, anses den maksimalt tilladelige gulvtemperatur at være på 29 grader i normale opholdsrum. Herved kan fremløbstemperaturen ikke være større end ca. 34 grader. Ved trægulv som i det ene rum, anbefaler gulvleverandøren, at gulvtemperaturen ikke overstiger 27 grader af hensyn til trægulvet, og herved en fremløbstemperatur der ikke overstiger ca. 32 grader. Såfremt fremløbstemperaturen hæves, vil dette selvsagt også medføre en større varmeydelse fra gulvvarmeanlægget, såfremt andre forhold ikke har indflydelse herpå. Tillægsspørgsmål 8: Skønsmanden bedes oplyse, det nøjagtige indvendige og udvendige mål på gulvvarmerørene. Der kan i alt konstateres 4 gulvvarmekredse i kælderen, hvoraf den ene med sikkerhed vides, at betjene badeværelset. Ved den efterfølgende besigtigelse er der konstateret 2 forskellige dimensioner på gulvvarmerørene. 2 kredse er udført med rør i dimensionen 15x2,5 mm (indvendig diameter 10 mm) og 2 kredse er udført i dimensionen 16x2 mm (indvendig diameter 12 mm). Tillægsspørgsmål 9: Skønsmanden bedes oplyse, om det er korrekt at det er den udvendige tykkelse af varmerørene der henvises til, når det i bilag C-D af producenterne angives hvor lange længder gulvvarmerør må lægges i (jf. bilag C-D), og om dette giver skønsmanden anledning til at ændre tidligere besvarelse.

6 - 6 - Det er korrekt at det er den udvendige tykkelse af varmerørene der henvises til, når det i bilag C-D nævnes dimension på gulvvarmeslanger. Med de i besvarelsen af spørgsmål 8 konstaterede dimensioner, giver disse anledning til at korrigere besvarelsen af spørgsmål 9.4 i skønserklæring af 26. april 2007, idet der heri er angivet at gulvvarmerørene er konstateret i en dimension på 12 mm. Se i øvrigt besvarelsen af tillægsspørgsmål 12. Tillægsspørgsmål 10: Når skønsmanden har konstateret den nøjagtige dimensionering, bedes skønsmanden oplyse, hvilken maksimal længde de pågældende gulvvarmeslanger må have. Jf. erklæringsbilag 3, uddrag installationshåndbog fra fabrikanten Wirsbo, fremgår det, at gulvvarmeslanger i dimensionen 15x2,5 mm ikke må overstige en længde på 75 m, og med et rørforbrug på 5 m pr. m 2. Med hensyn til dimensionen på 16x2,0 mm, er dette ikke en gængs dimension hos fabrikanten Wirsbo i pex-rør, men derimod kun i alu-pex, som den aktuelle ledning ikke er udført i. Wirsbo opgiver at dimensionen 17x2 mm, altså en anelse større end den aktuelle dimension, maksimalt må have en længde på 80 m, og et forbrug på ligeledes 5 m pr. m 2. Den aktuelle dimension på 16x2 mm må nødvendigvis have en kortere maksimal længde og eventuelt også et større rørforbrug pr. m 2. Ved en sammenligning af dimensionerne i tabellen vedr. maksimale kredslængder, i erklæringsbilag 3, fås umiddelbart et misforhold mellem de enkelte dimensioner og den angivne maksimale længde. Således er der stort set samme krav til dimensionen på 17x2 mm, (indv. diameter på 13 mm => indv. areal på 133 mm 2 ) og dimensionen 15x2,5 mm (indv. diameter på 10 mm => indv. areal på 78 mm 2 ), på trods af, at gennemstrømningsarealet på den største dimension er 70 % større. Wirsbo kan ikke forklare hvordan dette misforhold opstår. Det er skønsmandens opfattelse at den opgivne maksimale længde for dimensionen 15x2,5 mm er overvurderet, og snarere burde være m i stedet for de angivne 75 m. Tillægsspørgsmål 11: Skønsmanden bedes oplyse, om det er korrekt at gulvvarmerør i beton som regel lægges med en centeraftstand for gulvvarmerørene på 300 mm (jf. bilag C-D). Det er korrekt at i bilag C-D anføres at gulvvarmerør som regel udlægges med en centerafstand på 300 mm, og det er skønsmandens opfattelse at denne afstand også er den mest anvendte, ved de rørdimensioner som normalt anvendes til gulvvarmeslanger. Såfremt gulvvarmeanlægget udføres i mindre rørdimensioner, skal afstanden mellem slangerne også nedsættes, jf. i øvrigt erklæringsbilag 2 og 3. Tillægsspørgsmål 12:

7 - 7 - Skønsmanden bedes på baggrund af sin besvarelse af tillægsspørgsmål 8-11 oplyse, om han fastholder sin besvarelse af spørgsmål 9.4. af 26. april 2007, hvorefter de i gulvet værende rørdimensioner alene kan anvendes til gulve på ca. 5-6 m², (dvs. til et samlet areal for de 4 værelser på kun m²) Som anført i besvarelsen af tillægsspørgsmål 9, skal besvarelsen af spørgsmål 9,4 af 26. april 2007 korrigeres, idet der her fremgår, at dimensionen på gulvvarmerør er konstateret til 12 mm. De korrekte dimensioner fremgår af besvarelsen af tillægsspørgsmål 8. Det er konstateret at de enkelte rum har indvendige gulvarealer på henholdsvis 16,5 m 2, 17 m 2 og 17,6 m 2. Med de konstaterede dimensioner, og såfremt der ikke tages hensyn til det misforhold som fabrikanten Wirsbo tilsyneladende har i deres installationshåndbog, jf. besvarelsen af tillægsspørgsmål 10, og rummenes arealer, vil de enkelte kredses rørlængder være henholdsvis 87 m, 97 m og 100 m. Herved sker en overskridelse på mellem 15 % og 33 % af de maksimalt opgivne rørlængder. Såfremt den maksimale rørlængde kun er ca. 65 m, sker en overskridelse på mellem 30 og 50 %. Tillægsspørgsmål 13: Tillægsspørgsmål 14: Såfremt skønsmanden besvarer tillægsspørgsmål 13 benægtende, bedes skønsmanden på baggrund af sin besvarelse af tillægsspørgsmål 8-11 oplyse om de pågældende dimensioner kan være tilstrækkelige. Det er skønsmandens opfattelse at de pågældende dimensioner ikke er tilstrækkelige, jf. i øvrigt foregående besvarelser. Tillægsspørgsmål 15: Skønsmanden bedes oplyse, om det er korrekt, at der ved udlægning af gulvvarme i granit/betongulve kan anvendes 3 typer af udlægningsmønstre, jf. bilag E, hvoraf kun 2 udlægningsmønstre kan anvendes, såfremt der er pålagt trægulv. Det er korrekt at der kan anvendes 3 typer udlægningsmønstre ved udlægning af gulvvarme i grant/betongulve, mens den ene af disse bør undgås i forbindelse med trægulve.

8 - 8 - Tillægsspørgsmål 16: Skønsmanden bedes oplyse, om han kan konstatere, at de udlagte gulvvarmerør er lagt i et udlægningsmønster, som kan anvendes til trægulve. Udlægningsmønstret på gulvvarmerørene kan ikke konstateres, uden at foretage en ophugning i gulvkonstruktionen. Tillægsspørgsmål 17: Skønsmanden bedes oplyse, om han kan udelukke, at problemerne skyldes manglende vedligeholdelse af varmesystemet, f.eks. en luftlomme i den pågældende gulvvarmekreds eller en prop opstået i forbindelse med at det tidligere værende oliefyr er blevet udskiftet til naturgas. Ved prøvning, med tilstedeværelse af begge parters advokater blev alle kredse eftergået for gennemstrømning, og for evt. tilstedeværelse af luftlommer og/eller propper. Der konstaterede hverken propper eller luftlommer i nogle af kredsene. Tillægsspørgsmål 18: Såfremt skønsmanden ikke kan udelukke, at problemerne skyldes manglende vedligeholdelse, bedes skønsmanden oplyse, om det er sandsynligt, at problemerne skyldes manglende vedligeholdelse. Det skønnes ikke for sandsynligt at de konstaterede problemer skyldes manglende vedligeholdelse. Retsgrundlaget I 2, stk. 1 og 5, og 21, stk. 1, i lov om forbrugerbeskyttelse ved erhvervelse af fast ejendom er der fastsat følgende: 2. Har køberen fra sælgeren modtaget en rapport om bygningernes fysiske tilstand (en tilstandsrapport) og oplysning om ejerskifteforsikring, jf. 4 og 5, kan køberen ikke over for sælgeren påberåbe sig, at en bygnings fysiske tilstand er mangelfuld, jf. dog stk Køberen kan heller ikke over for sælgeren påberåbe sig, at en fejl burde have været nævnt i tilstandsrapporten.

9 - 9 - Stk. 5. Uanset bestemmelsen i stk. 1 kan køberen påberåbe sig forhold, som er opstået efter udarbejdelsen eller fornyelsen af tilstandsrapporten, jf. 4, stk. 1, samt påberåbe sig, at et forhold strider mod en servitut eller offentligretlige forskrifter. Køberen kan desuden påberåbe sig en mangel, hvis sælgeren har ydet en garanti med hensyn til det pågældende forhold eller har handlet svigagtigt eller groft uagtsomt. Køberen kan i øvrigt gøre erstatningskrav gældende efter de almindelige regler, hvis sælgeren har opført bygningen med salg for øje. 21. Reglerne i kapitel 1 kan ikke ved aftale fraviges til skade for køberen eller sælgeren, medmindre den pågældende har handlet som led i sit erhverv. I bemærkningerne til bestemmelsen i 2, stk. 5 (lovforslag nr. L 218) er der anført bl.a. (Folketingstidende , tillæg A, s. 2993): Køberen er heller ikke afskåret fra at kræve erstatning på grundlag af en garanti. Der skal imidlertid være tale om en garanti vedrørende det pågældende forhold. Det betyder, at sælgerens indeståelse skal være rettet mod et bestemt angivet forhold ved bygningens fysiske tilstand. Som eksempel kan nævnes en tilkendegivelse om, at sælgeren indestår for, at alle termoruder er hele, eller at ejendommen er fri for svamp. Medmindre sælgeren handler erhvervsmæssigt, vil han således ikke gyldigt kunne give en blanco-garanti gående ud på, at sælgeren indestår for, at der ikke er mangler ved ejendommen. Dette ville være i strid med reglen i lovforslagets 21, stk. 1, 1. pkt., hvorefter reglerne i kapitel 1 kun kan fraviges til skade for en af partnere, hvis den pågældende handler erhvervsmæssigt. Højesterets begrundelse og resultat Garantispørgsmålet Det fremgår af sælgernes oplysninger i tilstandsrapporten, at dele af VVS-installationerne er udført af personer uden autorisation og som medbyg. Det fremgår endvidere af tilstandsrapporten, at den bygningssagkyndige anbefalede, at der indhentes en VVS-erklæring om det udførte arbejde på røranlæg, brugsvand og varmesiden, herunder om opfyldelse af normerne. I købsaftalen blev det anført, at sælgerne inden overtagelsesdagen skulle indhente en VVS-erklæring som anbefalet i tilstandsrapporten. Hvis en sådan erklæring ikke umiddelbart kunne fremskaffes, skulle sælgerne inden overtagelsesdagen udføre samtlige arbejder, som måtte være nødvendige for at få en sådan erklæring. Dette blev fulgt op af advokat Peter Vilsøes brev af 27. juni 2003, og sælgerne accepterede de vilkår for handlen, som var fastsat i brevet.

10 Vilkårene i advokat Peter Vilsøes brev af 27. juni 2003 må på denne baggrund og efter deres ordlyd forstås således, at Carsten Beck og Eva Fjellerup har ydet en garanti om, at alle VVSinstallationerne er udført håndværksmæssigt korrekt og i overensstemmelse med den dagældende lovgivning. Vilkårene må endvidere forstås således, at sælgerne skulle komme med en erklæring fra en autoriseret VVS-installatør om, at det forholdt sig sådan, som sælgerne havde garanteret. Det tiltrædes, at erklæringen af 9. oktober 2003 fra Kongeskov VVS ikke opfylder dette krav. Det fremgår af 2, stk. 5, i lov om forbrugerbeskyttelse ved erhvervelse af fast ejendom, at køberen uanset bestemmelsen i 2, stk. 1, om mangler ved en bygnings fysiske tilstand kan påberåbe sig en mangel, hvis sælgeren har ydet en garanti med hensyn til det pågældende forhold. Efter 21, stk. 1, kan bestemmelsen ikke fraviges ved aftale til skade for sælgeren. Efter forarbejderne skal sælgerens indeståelse være rettet mod et bestemt angivet forhold ved bygningens fysiske tilstand. Sælgeren vil således ikke gyldigt kunne give en blanco-garanti gående ud på, at sælgeren indestår for, at der ikke er mangler ved ejendommen. Den ovennævnte garanti angår alle VVS-installationer. Garantien er foranlediget af det, som er anført om VVS-installationerne i tilstandsrapporten, herunder den bygningssagkyndiges anbefaling om indhentelse af en erklæring fra en autoriseret VVS-installatør. Selv om garantien er forholdsvis vidtgående, er der ikke tale om en blanco-garanti som nævnt i forarbejderne. Højesteret finder under disse omstændigheder, at der er tale om en garanti, der gyldigt kunne ydes i henhold til lovens 2, stk. 5, jf. 21, stk. 1. Mangelsproblemerne Gulvvarme i tilbygningen Højesteret lægger efter bevisførelsen til grund, at rummene i tilbygningen ikke kan opvarmes i tilstrækkeligt omfang. Der er herved navnlig lagt vægt på svarene på spørgsmål 9.4 i den supplerende skønserklæring II af 25. september 2006 og den supplerende skønserklæring III af 26. april 2007 sammenholdt med skønsmandens forklaringer. Efter bevisførelsen lægger Højesteret endvidere til grund, at årsagen er, at varmerørene ikke har de påkrævede dimensioner. Der henvises herved navnlig til skønsmandens svar på spørgsmålene 8-14 i den sup-

11 plerende skønserklæring IV af 29. oktober 2008 sammenholdt med hans forklaringer. Der er ikke fremkommet noget, som giver grundlag for at tilsidesætte skønsmandens udtalelser. Da dimensioneringen af varmerørene således er utilstrækkelig til, at rummene i tilbygningen kan opvarmes i fornødent omfang, foreligger der en mangel, som er omfattet af garantien. Højesteret lægger efter bevisførelsen til grund, at både sælgerne og køberne ved købsaftalens indgåelse forudsatte, at tilbygningen var indrettet på en sådan måde, at alle rum ville kunne opfylde de krav til opvarmning af rum til beboelse, som blev stillet i den dagældende lovgivning. Herefter og henset til skønsmandens svar på tillægsspørgsmål 1 i den supplerende skønserklæring IV af 29. oktober 2008 finder Højesteret, at det udgør en mangel, der er omfattet af garantien, at opvarmningen af rummene i tilbygningen ikke kan styres separat. Afløb i badeværelse på 1. sal, hul omkring varmerør ved fordelerrør og banket i bunden af brønd Højesteret finder det ikke godtgjort, at disse forhold er omfattet af garantien, der alene angår VVS-installationer. Selv om afløbsproblemet i badeværelset er en mangel ved badeværelsets indretning, kan det således ikke lægges til grund, at denne mangel angår VVS-installationerne. Det må endvidere lægges til grund, at hullet omkring varmerør ved fordelerrør angår murerarbejdet, og at den manglende banket i bunden af brønden angår kloakarbejdet. Dyser i spabad Af de grunde, som er anført af landsretten, tiltrædes det, at dette forhold ikke er en mangel omfattet af garantien. Undertaget på spidsloftet Det fremgår af pkt i skønserklæringen af 13. november 2005, at der flere steder konstateredes mindre huller i undertaget, at undertaget to steder var faldet ned, og at undertaget ét sted ikke var monteret med tilstrækkelig tætning mod skorsten. Højesteret lægger til grund, at disse forhold er omfattet af K3-anmærkningen i tilstandsrapportens pkt Det fremgår af købsaftalen, at sælgerne havde forpligtet sig til at udbedre K3-skaderne inden overtagelsesdagen. Efter bevisførelsen, herunder skønsmandens forklaring for byretten sammenholdt med svaret på spørgsmål 10.1, lægger Højesteret til grund, at manglerne ved undertaget ikke var udbedret på overtagelsesdagen.

12 Reklamation og passivitet Efter bevisførelsen må det lægges til grund, at køberne først under byretssagen blev klar over, at gulvvarmerørene var underdimensionerede, og at dette var årsagen til den utilstrækkelige gulvvarme. Herefter og under henvisning til det, som er anført i en af 19. januar 2004, i brevet af 5. februar 2004 og i brevet af 26. april 2004 vedlagt VVS-erklæringen fra Carl Grau VVS A/S, er der ikke grundlag for at fastslå, at der er reklameret for sent, eller for at anse erstatningskravet for bortfaldet på grund af passivitet. Udbedringsudgifterne Carsten Beck og Eva Fjellerup skal efter det anførte under garantien dække de udgifter, der er forbundet med at udbedre de ovennævnte mangler ved gulvvarmen og undertaget. For så vidt angår manglerne ved gulvvarmen finder Højesteret, at garantien efter sin ordlyd og sit formål må forstås således, at den ikke omfatter udgifter til at fjerne og genlægge det trægulv, som køberne lagde. Disse udgifter, der efter skønsmandens forklaring for landsretten udgør kr. inkl. moms, kan derfor ikke kræves erstattet. På baggrund af skønsmandens svar på spørgsmål 9.4 i den supplerende skønserklæring III af 26. april 2007 og svaret på spørgsmål 10.1 i skønserklæringen af 13. november 2005 lægger Højesteret herefter til grund, at de garantidækkede udbedringsudgifter for de nævnte mangler udgør i alt kr. inkl. moms. Konklusion Idet Anne Mersers og Kristian Mersers erstatningskrav skal reduceres med Carsten Becks og Eva Fjellerups refusionstilgodehavende på kr., skal Carsten Beck og Eva Fjellerup således solidarisk betale yderligere kr. til Anne Merser og Kristian Merser med procesrente som nedenfor bestemt. Sagsomkostninger m.v. Ved fastsættelsen af sagsomkostningerne for byret og landsret er der taget udgangspunkt i, at Anne Merser og Kristian Merser har vundet i alt kr., svarende til kr. for byretten, kr. for landsretten og kr. for Højesteret. Sagsomkostningerne fastsættes til dækning af advokatudgifter for begge retter med kr. og et passende beløb til dæk-

13 ning af retsafgift for byret af det vundne beløb samt omkostninger til syn og skøn med kr. Omkostningerne til syn og skøn er fastsat under hensyn til, at Carsten Beck og Eva Fjellerup i henhold til landsrettens dom skal betale kr. til Anne Merser og Kristian Merser vedrørende blandearrangement og tilgangsrør, og at dette beløb indgår i skønsmandens udlæg for omlægning af rør og blandesløjfe, jf. den supplerende skønserklæring III af 26. april 2007 sammenholdt med skønsmandens forklaring for landsretten. Der er endvidere taget hensyn til, at omkostningerne til syn og skøn også angår forhold, som der ikke skal betales erstatning for. Da Carsten Beck og Eva Fjellerup således ikke tilkendes sagsomkostninger for byret og landsret, skal de tilbagebetale det sagsomkostningsbeløb på kr., som Anne Merser og Kristian Merser har betalt ved opfyldelsen af landsrettens dom. Sagsomkostningerne for Højesteret er fastsat til dækning af advokatudgifter med kr. og af retsafgift med kr. Thi kendes for ret: Carsten Beck og Eva Fjellerup skal solidarisk betale yderligere kr. til Anne Merser og Kristian Merser med procesrente af kr. fra den 7. januar 2005, af kr. fra den 15. november 2006 og af kr. fra den 13. juni I sagsomkostninger for byret og landsret skal Carsten Beck og Eva Fjellerup solidarisk betale kr. til Anne Merser og Kristian Merser. I sagsomkostninger for Højesteret skal Carsten Beck og Eva Fjellerup, subsidiært statskassen, betale kr. til Anne Merser og Kristian Merser. De idømte beløb skal betales inden 14 dage efter denne højesteretsdoms afsigelse. Sagsomkostningsbeløbene forrentes efter rentelovens 8 a.