Ressourcebesparende ventilationsenhed

Transkript

1 Ressourcebesparendeventilationsenhed EUDP2009 II J.nr TeknologiskInstitut ChristianDrivsholm Marts2012

2 Konklusion TeknologiskInstituthari2010og2011deltagetiprojektet: EUDP2009 II: Ressourcebesparendeventilationsenhed,J.nr Rapportenbeståraffleretekniskebilagogdennekonklusionsammenfatterallebilagene. Ventilationsenhedenkanplaceresikategorien:Decentralbalanceretventilationimodsætningtil detklassiskeprincip:centralbalanceretventilation. Ventilationsenhedenmonteresnaturligtiydervæggentillokalerfxvuggestuer,børnehaver, skolefritidsordninger,fritidshjem,dagcentre,skoler,kontorrum,hotelværelser,vissetyper forretningslokalerogmøderummedbehovforudeluftogeventueltbehovfornattekøling. Ventilationsenhedenkræverelektricitet. Detharfrastartenafprojektetværetmålsætningenatenhedenskullehavefølgendeegenskaber: Ikkeværebaseretpårekuperativvekslerprincip;menderimodregeneratorprincippet Varmevekslereffektivitetskaldynamiskkunnevarieresmellem0%ogmaksimalværdi Varmevekslereffektivitetenskalimiddelmindstværepå80% Brugafventilatorermedoptimeredevingerfremforforsymmetriskevinger,somhar laverevirkningsgrad Brugerenskalpåenkelviskunnejustereindblæsningsretningenudenatpåvirke luftmængden Brugerenskalpåenkelviskunnejustereluftmængdenhøjereopendminimumsværdien Skaloverholdelydkrav Ventilatorsystem Vendemekanismehervistmedtoventilatorer Dynamiskintelligentvendemekanisme.Ventilatorernekørerderforaltiddensammevejrundtogopnårhervedmaksimal virkningsgrad. C:\DocumentsandSettings\rog\Skrivebord\CD_Rapport\Konklusion.docx1

3 Regeneratorsystem Keramik(kommercielt produkt) Overvejelservedr.valgafregenerator,hervistsomettidsforløb. Pladerirustfristål Pladeriplast Materialeanalysenpegersamletsetpåetvalgiplastfremforrustfristål.RustfristålfxAISI304vil fåproblemermedklimaetpådendanskevestkystpga.saltindholdetiluften.rustfristålerogsået relativtdyrtmateriale. BrugafentenPolyethylen(PEHD300)ellerPolystyren(PS)vilværeetbedrevalg. Udvalgttestafregeneratorsystemilaboratorietsfrostrum Udvalgtplotafregeneratoreffektivitetved5liter/spr.ventilatorogvendecykluspå30sekunder.Vedenudetemperaturpåca.22 graderckommerindblæsningstemperaturennedpåomkring14gradercvedenrumtemperaturpå20graderc. C:\DocumentsandSettings\rog\Skrivebord\CD_Rapport\Konklusion.docx2

4 Indblæsningsristesystem Kommercieltadskiltdobbeltlags lamelsystemrist Prototypemeddrejbarristiden vandretteakse Overvejelservedr.valgafindblæsningsrist,hervistsomettidsforløb. Prototypepåintegreret dobbeltlagslamelsystemrist Endeligprototypevistiydermur Detvarenvigtigforudsætning,atbrugerenskullekunnejustereluftretningenop/nedogtilbegge siderudentabiluftmængde.dekommercielleindblæsningsristepåmarkedeterikkegeareti tilstrækkeliggradtildette.detendeligevalgminderomdetristesystem,somfindesibiler. Testilydrum Dererforetagetlydmålingerafsystemet.Vælgesenkonfiguration(system)på2x2ventilatorer, kanbr2010lydkraveneligeakkuratoverholdesvedenspændingpå8volt,hvilketgiveren balanceretudeluftmængdepå10liter/seller36m 3 /h C:\DocumentsandSettings\rog\Skrivebord\CD_Rapport\Konklusion.docx3

5 TestiFlexLabHouseogFlexFamilyHouse BilledetvisertesteniFlexLabHouse TestforløbførstiFlexLabHouseogefterfølgendeiFlexFamilyHouse. DenmestkritisketestblevforetagetiFlexFamilyHousepåetbørneværelse/soveværelse.Derblev ikkerapporteretproblemermedtrækgeneroglydniveauetgenerelt;menligenetop vendemekanismentilventilatorerneellerideca.3sekunderventilatorerneeromatvendeblev subjektivvurderetsomgenerende.detteproblemskalnokreduceresyderligereidenendelige udgave. TeknologiskInstitut(TI) ChristianDrivsholm,projektlederforTI Marts2012 C:\DocumentsandSettings\rog\Skrivebord\CD_Rapport\Konklusion.docx4

6 Bilag1.Overvejelservedr.regeneratormaterialevalgoggeometri Tidligiprojektetblevdergjortovervejelservedr.udformningenafregeneratorenhvadangår geometriogmaterialevalg.deternærliggende,atvælgeenregeneratormedcirkulærehullerog derblevogsåfabrikeretensådan. Forsøgsregeneratorudførtmedcirkulærehuller Modulopbyggetforsøgsregeneratormedcirkulærehuller. Denneregeneratorblevsidenhenopgivet,daforholdetmellemtrykfaldogvarmeoverføringikke varheltoptimalt. Efterfølgendeblevderregnetpåenandentyperegenerator(kommercieltprodukt)medlige væggeoghermedkvadratiskehuller. Keramiskgeneratormedkvadratiskehuller. C:\DocumentsandSettings\rog\Skrivebord\CD_Rapport\Bilag1.docx1

7 Beregningafkeramiskregeneratormedkvadratiskeåbninger(kanaler) Denkeramiskeregeneratorharenberegneteffektivitetpåomkring0,87. Dererefterfølgendegjortsammenligningafdennemedregeneratorerudførtsomplaneplader. C:\DocumentsandSettings\rog\Skrivebord\CD_Rapport\Bilag1.docx2

8 Bilag2.UdviklingafExcelberegningsprogramtilregeneratorer IprojektetersidenhenudvikletetExcelprogram,somkanregnepåenregeneratormedligepladeruden prægninger.teorienergivetietsenerebilag.programmetberegnerfølgendetovigtigestørrelser: Effektivitet Statisktryktab Dereridetefterfølgenderegnetpåtreforskelligematerialer{stål,PEhdplastogPSplast}.Disse regeneratorererogsåefterfølgendebyggetsomprototyperogmåltilaboratoriet. Detoforskelligeplasttypererbeskrevetmeredetaljeretietandetbilag. Desværrehardetikkeværetmuligtgrundettiden,atopbyggefuldstændigdensammegeometriforalletre regeneratorer.sammenligningenerdoggodnoktilatudtalesigkvalificeretomkringdetreforskellige modeller. Rustfritstålmateriale referencemateriale C:\DocumentsandSettings\rog\Skrivebord\CD_Rapport\Bilag2.docx 1

9 Beregningsresultatmedencyklustidpå30sekunder. Effektivitetenkanaflæsestilomkring0,88. PSplast C:\DocumentsandSettings\rog\Skrivebord\CD_Rapport\Bilag2.docx 2

10 Beregningsresultatmedencyklustidpå30sekunder. Effektivitetenkanaflæsestilomkring0,86. PEhdplast C:\DocumentsandSettings\rog\Skrivebord\CD_Rapport\Bilag2.docx 3

11 Beregningsresultatmedencyklustidpå30sekunder. C:\DocumentsandSettings\rog\Skrivebord\CD_Rapport\Bilag2.docx 4

12 Effektivitetenkanaflæsestilomkring0,86. Resultatetudvisersammestørrelsesordenforeffektivitet.Derforskaldetendeligematerialevalgbegrundes udfraandrekriterier. C:\DocumentsandSettings\rog\Skrivebord\CD_Rapport\Bilag2.docx 5

13

14

15

16

17 Bilag4.Undersøgelseafplastmaterialertilanvendelseiregeneratorunit. Iforbindelsemedudviklingafennyregeneratorblevdetundersøgt,hvilkeplastmaterialer,somvilvære optimaleatanvendetildetteformål.frainventilateblevderfremsendtprøverpå,delspolypropylen(pp)med talkum,delspolyarylamid(para). Polypropylenmedtalkumvarudvalgtpågrundafdenforplastmaterialerhøjevarmekapacitetsamt talkummetsevnetilataccelererehastigheden,hvormedenergien(varmen)optagesimaterialetsamtafgives igen.ifamilienafpolyolefiner,sompperdelaf,findesogsåpolyethylen(pe),hvismekaniskeegenskaberog massefyldeetc.mindermegetompp.pehardogenbedrevarmekapacitetogvarmeledningsevneendpp,og derforbesluttesdet,atarbejdevideremeddettematerialetildeefterfølgendeanalyserogtests.polyethylen findesienlangrækkelettilgængeligepladetykkelsertilenlavpris. Polyarylamid(PARA)liggeridenandenendeafskalaenoverplastmaterialeriforholdtilPPogerethighend plastmateriale,somofteanvendesvedprodukter,somudsættesforhøjtemperaturog/ellerstyrkemæssige belastninger.polyarylamiderforholdsvisdyrtogtilsættesofteforstærkendematerialersomeksempelvis glasfiberforatopnåunikkemekaniskeegenskaber.polyarylamid`segenskaberliggersigopaddenkeramiske løsningsomervalgtidetkonkurrerendeprodukt. ResultatetafenDSCanalyseafPolyethylen(PE)ogPolyarylamid(PARA)gavfølgenderesultat: Prøve Varmekapacit etved40 C J/g*K Varmekapacite tved20 C J/g*K Varmekapacite tved0 CJ/g*K Varmekapacite tved20 C J/g*K Varmekapacite tved40 C J/g*K Polyarylamid 1,6 1,6 1,7 1,8 1,9 2,3 PE 1,9 2,0 2,2 2,4 2,7 >3,0 Øvrigerelevanteegenskaberfordetomaterialer: PP Polyarylamid Massefylde[kg/m^3] Varmeledningsevne[W/m*K] 0,25 0,30 Varmekapacite tved60 C J/g*K C:\DocumentsandSettings\rog\Skrivebord\CD_Rapport\Bilag4.docx1

18 DerblevdesudenlavetenmaterialeanalyseafenregeneratorfraenproducentiTyskland.Resultatetafdenne analysevar,atmaterialetbestodafenkeramikmedenhøjmassefyldeogenvarmekapacitetpåca.1,4j/gk. Detvurderes,atdettematerialeikkeeranvendeligtkommercieltpågrundafenmegethøjpris. Somafslutningpåprojektetblevderbyggettoplastmodulertilfunktionstests.Detenemodulbestodafplader lavetipolyethylenhighdensity(pehd300)medenpladetykkelsepå1,0mm.detandetmodulbestodafplader lavetipolystyren(ps)medenpladetykkelsepå0,75mm.polystyreneretstiverematerialeendpehd300og derforkanderanvendesenmindretykkelseafpladerneogstadigvækbevareentilfredsstillendedimensions stabilitetiproduktet.materialetharenlavprisogerdesudenmegetvelegnettilaktuelleprocesser,som ekstruderingogtermoformning. Materialedatafordeanvendtematerialererfølgende: PEHD300 Polystyren(PS) Massefylde[kg/m^3] Varmeledningsevne[W/m*K] 0,340,52 0,120,16 Varmekapacitet[J/gK] 2,3 1,3 Derhardesudenværetdiskuteretomenafdemangetyperpolyesterekunneværeaktuelle,sommaterialetil regeneratoren,menpågrundaføkonomiogfysiskeogmekaniskeegenskabervurderesdet,atdetoptimale materialetilanvendelseiregeneratorenskalfindesblandtdetestedematerialer. Mvh JesperVastrupKnudsen CenterforPlastteknologi TeknologiskInstitut C:\DocumentsandSettings\rog\Skrivebord\CD_Rapport\Bilag4.docx2

19 Teknologisk Institut Energieffektivisering og Ventilation Att.: Christian Drivsholm Teknologiparken 8000 Århus Gregersensvej DK-2630 Taastrup Telefon Telefax oktober 2011 ten-sfp/eta Materialeidentifikation Efter aftale pr. mail dateret den 24. oktober 2011 har vi udført en materialeidentifikation af et lille stykke materiale med udseende og konsistens som keramik. Vi har mærket prøven følgende: Keramisk materiale. Materialeidentifikationen har omfattet termisk analyse, DSC til bestemmelse af eventuelle glasovergangstemperaturer, smeltepunkter samt til beregning af varmekapaciteten. Derudover er der udført en FTIR analyse, et kemisk fingeraftryk ved hjælp af KBr metode. Første DSC analyse til bestemmelse af eventuelle glasovergangstemperaturer og smeltepunkter er udført under følgende betingelser: Opvarmning: Fra -20 C til 600 o C med 20 C/min Holde de 600 o C konstant i 2 min Afkøling: Fra 600 C til -20 o C med 20 C/min Analysen er udført i nitrogen Anden DSC analyse til beregning af varmekapaciteten er udført under følgende betingelser: Opvarmning: Fra -40 C til 400 o C 20 C/min i nitrogen. y:\organization\c035_plastteknologi\kom.opg. - test og analyse - plast\energieffektivisering og ventilation\keramik.doc

20 Resultater FTIR spektret af Keramisk materiale. Der er ingen spor af polymer. Toppenes form og beliggenhed tyder på et uorganisk materiale Første DSC kurve af Keramisk materiale. Der ses ingen termiske overgange 2

21 Anden DSC analyse af Keramisk materiale. Varmekapaciteten er relativt beregnet i forhold til Zink til ca. 1,4 J/gK Konklusion Ud fra de udførte analyser kan vi konkludere, at materialet ikke indeholder noget organisk materiale. Materialet har hverken en glasovergangstemperatur eller et smeltepunkt inden for det undersøgte temperaturinterval ( C). FTIR spektret viser kun absorptioner fra uorganisk materiale, og materialet har en høj varmekapacitet på ca. 1,4 J/gK Ønskes der nærmere identifikation af det uorganiske materiale, kan en røntgenanalyse måske være en mulighed. Eventuelle spørgsmål vedrørende analysen kan rettes til undertegnede. Med venlig hilsen Plastteknologi Tina Elmer Nielsen Laboratorietekniker Telefon: (direkte) ten@teknologisk.dk Opgaven er udført iht. Teknologisk Instituts almindelige vilkår for rekvirerede opgaver, hvoraf et eksemplar vedlægges 3

22 Teknologisk Institut Energieffektivisering og Ventilation Att.: Christian Drivsholm Teknologiparken 8000 Århus Gregersensvej DK-2630 Taastrup Telefon Telefax november 2011 ten-sfp/eta Varmekapacitet Efter aftale pr. mail dateret den 14. november 2011 har vi udført varmekapacitet på 2 prøver mærket følgende: 1. Polyacrylamid, vist i figur 1 2. PE, vist i figur 2 Varmekapaciteten er relativt beregnet i forhold til In. Anden DSC analyse til beregning af varmekapaciteten er udført under følgende betingelser: Opvarmning: Fra -40 C til 100 o C 20 C/min i nitrogen. DSC kurver Figur 1 y:\organization\c035_plastteknologi\kom.opg. - test og analyse - plast\energieffektivisering og ventilation\varmekapacitet.doc

23 Figur 2 Prøve Varmekapacitet ved -40 C J/gK Varmekapacitet ved -20 C J/gK Varmekapacitet ved -0 C J/gK Varmekapacitet ved 20 C J/gK Varmekapacitet ved 40 C J/gK Varmekapacitet ved 60 C J/gK Polyacrylamid 1,6 1,6 1,7 1,8 1,9 2,3 PE 1,9 2,0 2,2 2,4 2,7 >3,0 Eventuelle spørgsmål vedrørende analysen kan rettes til undertegnede. Med venlig hilsen Plastteknologi Tina Elmer Nielsen Laboratorietekniker Telefon: (direkte) ten@teknologisk.dk Opgaven er udført iht. Teknologisk Instituts almindelige vilkår for rekvirerede opgaver, hvoraf et eksemplar vedlægges 2

24 Teknologisk Instituts almindelige vilkår for rekvirerede opgaver Generelt Vilkårene er gældende mellem Teknologisk Institut (Instituttet) og en kontraktpartner (rekvirenten) for alle opgaver udført af Instituttet, herunder fx rådgivning, undervisning, informationssøgning og formidling, prøvning, undersøgelser, salg og udlejning. Vilkårene er også gældende i andre og senere aftaler mellem Instituttet og rekvirenten, medmindre andet er aftalt. Modstående eller afvigende bestemmelser i den af rekvirenten afgivne ordre eller accept finder ikke anvendelse, medmindre de skriftligt er accepteret af Instituttet. For opgaver vedrørende certificerings-, inspektions- eller godkendelsesordninger gælder dog Instituttets Almindelige vilkår for certificerings-, inspektions- eller godkendelsesordninger tilknyttet Teknologisk Institut. 1. Opgaveindhold 1.1 Opgavens art, indhold og økonomiske betingelser angives i en skriftlig aftale. Ændringer af aftalen skal ske skriftligt. 1.2 Tidsplaner, prisoverslag mv. er angivet som et skøn, medmindre andet skriftligt er aftalt. Såfremt Instituttet forudser væsentlige prismæssige eller tidsmæssige overskridelser af aftalen eller væsentlige hindringer for opgavens udførelse orienteres rekvirenten, hvorefter denne er berettiget til at ændre eller standse arbejdet, jf. pkt Instituttet er berettiget til aftalt vederlag for udført arbejde uafhængigt af, om de af rekvirenten forventede resultater opnås, medmindre det skriftligt er aftalt mellem parterne, at Instituttets vederlag er betinget af, at konkrete, specificerede resultater opnås. 1.4 Instituttet er berettiget til at lade opgaver udføre af tredjemand. 2. Diskretionspligt 2.1 Instituttet udviser sædvanlig diskretion med hensyn til omtale af opgaveløsninger og af indgåede aftaler. Ønsker rekvirenten egentlig hemmeligholdelse, fx af knowhow hos rekvirenten, som Instituttet bliver gjort bekendt med under en opgaves løsning, skal der indgås særlig, skriftlig aftale herom. 2.2 Såfremt et forsøgs- eller udviklingsarbejde fører til resultater af almindelig interesse, kan Instituttet lade disse resultater offentliggøre, medmindre andet måtte være aftalt i en hemmeligholdelsesaftale som nævnt i pkt Når Instituttet påtager sig en opgave, hvori indgår vurdering af en ydelse præsteret af tredjepart, skal rekvirenten respektere, at Instituttet kan henvende sig til tredjeparten eller til andre relevante personer for at søge oplysninger til brug ved opgavens løsning. 2.4 Instituttet er til enhver tid berettiget til at meddele oplysninger, som Instituttet ifølge lovgivningen har en forpligtelse til at afgive. 2.5 Bliver Instituttet som led i løsningen af rekvirerede opgaver opmærksom på forhold, som efter Instituttets skøn indebærer risiko for væsentlige skadevirkninger på helbred eller miljø, kan Instituttet om fornødent underrette rekvirenten herom. Såfremt rekvirenten ikke herefter, så hurtigt som forholdene tilsiger det, foretager det fornødne for at forhindre eller begrænse risikoen for væsentlige skadevirkninger på helbred eller miljø, er Instituttet, uanset særskilt aftale om diskretion eller hemmeligholdelse, berettiget til at videregive sin viden til relevante instans. 3. Omtale af resultater m.m. 3.1 Instituttets rapporter må af rekvirenten kun offentliggøres i deres helhed. 3.2 Rekvirenten må ikke omtale eller henvise til Instituttet eller Instituttets medarbejdere i reklame- og markedsføringsforanstaltninger, medmindre der på forhånd i hvert enkelt tilfælde er indhentet skriftlig tilladelse hertil fra Instituttet. En meddelt tilladelse bortfalder, hvis rekvirenten standser eller udskyder arbejdet med en opgave, jf. pkt Udleveret kursusmateriale må ikke mangfoldiggøres. Udleveret kursusmateriale er Instituttets ejendom. 3.4 Instituttet har ret til at forlange tilbagelevering fra rekvirenten af de af Instituttet udarbejdede rapporter mv. med tilhørende dokumenter, såfremt Instituttet konstaterer fejl eller mangler i disse. 4. Rettigheder vedrørende opgavens resultater 4.1 De materielle resultater, Instituttet frembringer i forbindelse med en rekvireret opgave og retten til at udnytte dem, tilhører alene rekvirenten. Resultater, som foreligger i form af materielle genstande, såsom prototyper, udleveres til rekvirenten på dennes anmodning, så snart slutafregning har fundet sted. 4.2 Knowhow og andre immaterielle rettigheder, som Instituttet udvikler eller konstaterer i forbindelse med opgavens løsning, tilhører Instituttet, medmindre andet er skriftligt aftalt. Af rekvirenten kan sådanne rettigheder udnyttes til rekvirentens eget brug i det af parterne skriftligt aftalte eller klart forudsatte omfang. 5. Honorar og betalingsbetingelser 5.1 Rekvirerede opgaver udføres som regningsarbejde efter de af Instituttet til enhver tid fastsatte timepriser med tillæg for transportudgifter og andre udlæg. 5.2 Instituttet forbeholder sig ved længerevarende opgaver løbende at regulere de under pkt. 5.1 nævnte timepriser med et varsel på 30 dage. 5.3 Instituttet har ret til at á conto-fakturere månedsvis bagud. 5.4 Ved overskridelse af betalingstiden for Instituttets tilgodehavender beregnes rente med 1½% pr. påbegyndt måned. 6. Ændrings- og afbestillingsret 6.1 Beordrer rekvirenten arbejdet standset eller udskudt, jf. pkt. 1.2, skal allerede udført arbejde betales efter regning, ligesom rekvirenten skal refundere Instituttet de udgifter vedrørende det afbestilte eller udskudte arbejde, som Instituttet uanset afbestillingen eller udskydelsen allerede har påtaget sig at afholde, såsom udgifter til tredjemand, særligt udstyr eller lokaler mv. 6.2 Ændring af en opgaves karakter eller omfang i øvrigt kan alene ske med Instituttets skriftlige samtykke. 7. Ansvarsregulering 7.1 Instituttet er efter dansk rets almindelige erstatningsregler ansvarlig over for rekvirenten for fejl og forsømmelser ved opgavens løsning med de begrænsninger, som følger af punkterne I intet tilfælde er Instituttet ansvarlig for tabsforvoldende forhold eller begivenheder, som ikke skyldes Instituttets fejl eller forsømmelser. 7.2 Standses eller udskydes arbejdet med en opgave, jf. afsnit 6, er Instituttet uden ethvert ansvar for eventuelle mangler eller fejl ved det allerede udførte arbejde. 7.3 Instituttet er ikke ansvarlig for skader, som indtræffer i forbindelse med anvendelse af en af Instituttet afgivet rådgivning eller prøvnings/kontrolrapport, hvis anvendelsen ligger uden for rammerne af den stillede opgave eller det beskrevne formål. 7.4 Afsluttes Instituttets arbejde ikke med en rapport eller levering af en ydelse, eller består ydelsen i en udtalelse, om hvilken det er anført, at den hviler på en skønsmæssig bedømmelse eller vurdering, er Instituttet ikke ansvarlig medmindre, der foreligger grov uagtsomhed hos Instituttet. 7.5 Instituttet er kun ansvarlig for forsinkelse i forbindelse med udførelse af opgaver for rekvirenten, såfremt Instituttet særskilt har påtaget sig skriftlig indeståelse for opgavens færdiggørelse til et bestemt tidspunkt. 7.6 Instituttet er ikke ansvarlig for ansvarspådragende forhold udvist af tredjemand, medmindre tredjemand er antaget af Instituttet uden at være bragt i forslag af eller er godkendt af rekvirenten. 7.7 Er en eller flere andre udover Instituttet ansvarlige over for rekvirenten, hæfter Instituttet kun for så stor en del af rekvirentens tab, som svarer til den del af den samlede skyld, der er udvist af Instituttet. 7.8 Har Instituttet påtaget sig på rekvirentens vegne at føre tilsyn med, at ydelser, fra tredjemand til rekvirenten er kontraktmæssige, er Instituttet kun ansvarlig for det tab, rekvirenten måtte lide ved, at Instituttet ikke rettidigt har påtalt, at en ydelse ikke er kontraktmæssig. Instituttets ansvar er således subsidiært i forhold til det ansvar, der af rekvirenten kan gøres gældende mod den pågældende tredjemand, og Instituttets ansvar er i øvrigt undergivet de øvrige begrænsninger i dette afsnit Har Instituttet modtaget prøver eller materiel fra rekvirenten, er Instituttet alene ansvarlig for tab eller beskadigelse af det modtagne, hvis det er aftalt skriftligt med rekvirenten, at de nævnte prøver/materiel skal tilbageleveres. Endvidere er Instituttets ansvar i et sådant tilfælde betinget af, at det dokumenteres, at Instituttet har udvist grov uagtsomhed, og Instituttets ansvar kan i intet tilfælde overstige materialeværdien af den modtagne prøve eller det modtagne materiel. Hvis tilbagelevering af prøver og materiel ikke er aftalt, vil opbevaring på Instituttet kun ske indtil 6 måneder efter opgavens afslutning Instituttet kan maksimalt gøres ansvarlig for rekvirentens direkte tab. Instituttet er således ikke ansvarlig for driftstab, tabt indtjening eller andet indirekte tab. I intet tilfælde kan Instituttets samlede ansvar overskride kr. pr. skade med undtagelse af ansvar for personskader i henhold til gældende lovgivning Hvis Instituttet af tredjemand bliver gjort ansvarlig for person,- tingsog formueskade, som er forvoldt af Instituttets arbejde, herunder for produktansvar, er rekvirenten forpligtet til at skadesløsholde Instituttet for ethvert ansvar, som ligger udover, hvad rekvirenten måtte kunne gøre gældende mod Instituttet efter reglerne i dette afsnit 7. Instituttet kan kræve, at rekvirenten overtager førelsen af en sådan sag på Instituttets vegne Instituttet kan ikke gøres ansvarlig for skader, som ikke skriftligt er gjort gældende inden tre år efter Instituttets levering af den ydelse, på hvilken ansvar begrundes. Instituttets ansvar er i øvrigt betinget af, at rekvirenten reklamerer skriftligt straks, når rekvirenten er eller burde være blevet opmærksom på tilstedeværelsen af et muligt erstatningsansvar for Instituttet. Uanset nævnte tre års frist er Instituttet uden ansvar for skader, som det med den viden og teknik, som forelå på tidspunktet for opgavens udførelse, ikke var muligt at forudse. 8. Tvister 8.1 Enhver tvist mellem Instituttet og rekvirenten afgøres efter dansk ret ved Retten i Glostrup. Februar 2009

25 Bilag6.Forsøgmedregeneratorerfremstilletiplast Deførsteforsøgblevudførtmedregeneratorerfremstilletirustfaststål.Efterfølgendeerderkørt toforsøgsseriermedpsplastogpehdplast,sebeskrivelseiandetbilagomhandlendeden egentligeplastbeskrivelse. Forsøgeneerforetagetiafdelingensfrostrum,hvortemperaturenkanskruesheltnedtilomkring minus20graderc.derkansåledesarbejdesmeddentemperaturdifferenspåomkring40grader C. Dererkørtforsøgmedvariationiluftmængdeogcyklustid. Deefterfølgendeenkeltegraferviserdenøjeblikkeligeeffektivitetberegnetsom: VariablenbenævntT ude_ind erdenlufttemperatur,somstrømmerindirummet;menogsåudfra rummet.blandtflereparametreafhængerværdienafdennevariabelogsåafcyklustidenforde vendbareventilatorer: Cyklustid T ude_ind Friskluftandeliforholdtilq nom T ude_ind T ude F100% 0 T ude_ind T rum F0% Dennefacilitetkanudnyttestilatjusterecyklustidendynamiskefterønsketminimums indblæsningstemperaturogtilf=100%omsommerenmedhenblikpåkøling/nattekøling. Selvevendetidenpå180 o ergodt3sekunder. C:\DocumentsandSettings\rog\Skrivebord\CD_Rapport\Bilag6.docx1

26 Forsøgsopstillingifrostrumogtilhørendedataloggersystem. Plastgeneratorererherfotograferetindenmontageisystem. ForsøgmedPSplast Massefylde: 1040 [kg/m 3 ] Varmefylde: 1300 [J/(kgK)] Varmeledningsevne: 0,12 [W/(mK)] C:\DocumentsandSettings\rog\Skrivebord\CD_Rapport\Bilag6.docx2

27 ForsøgmedPEhdplast Massefylde: 970 [kg/m 3 ] Varmefylde: 2300 [J/(kgK)] Varmeledningsevne: 0,34 [W/(mK)] C:\DocumentsandSettings\rog\Skrivebord\CD_Rapport\Bilag6.docx3

28 C:\DocumentsandSettings\rog\Skrivebord\CD_Rapport\Bilag6.docx4

29 EkstraforsøgmedPEhdplast Massefylde: 970 [kg/m 3 ] Varmefylde: 2300 [J/(kgK)] Varmeledningsevne: 0,34 [W/(mK)] C:\DocumentsandSettings\rog\Skrivebord\CD_Rapport\Bilag6.docx5

30

31

32

33

34 Bilag8.Målingafflowgennemventilationsenheder Dererfremstilletenenhedmed5stk.ventilatorerirækkeincl.regeneratorer,hvilketgiverbedre mulighedforatmåleflowendenhedmedkunénellertoventilatorer. TilmålingaffloweranvendtdenprofessionelleTSImåletragtmedindbyggetmålekrydsog elektroniskberegningogudlæsningafaktueltflow. Billederafforsøgsopstillingmedventilationsenhedindbyggetikraftigspånpladeefterfulgtafregeneratorer istål. C:\DocumentsandSettings\rog\Skrivebord\CD_Rapport\Bilag8.docx1

35 Closeupbilledeafventilatormedmodelbetegnelse. TSImåletragtenkaniprincippethåndtereindblæsningitragtenogudsugningitragten.Indblæsningi tragtenkandogværeforbundetmedstørreusikkerheder,daderofteerturbulensinvolvereti indblæsningsfeltet.udsugninggennemtragtengiverenmegetroligstrømning.teknologiskinstitutlægger derformestvægtpådeflowmålinger,somerforetagetmedsuggennemtragten.indblæsningermarkeret medordet tryk.flowetermåltsomfunktionafvoltspændingenpåventilatoren.itabellenerdettotale flowomregnettilflowpr.ventilator,fxgiverénventilatoretflowpå5,2liter/svedenspændingpå8volt. C:\DocumentsandSettings\rog\Skrivebord\CD_Rapport\Bilag8.docx2

36 C:\DocumentsandSettings\rog\Skrivebord\CD_Rapport\Bilag8.docx3

37 Bilag9.SporgasforsøgiFlexLabHouserum3 Formåletmeddetteforsøgvaratmåledetlokalefriskluftskiftetoforskelligestederilokaletog hervedafkræfteellerbekræfteomfriskluftenkomrelativtensartetindihelerummet,dvs.god friskluftopblandingirummet. Vinduetirum3erudskiftetmedtræfinérogøverstihulrummetsesdetoventilationsenheder.Forsøgsmæssigterdet ligegyldigtmedglasihulrummet. Målesondenblevplaceretirummetssymmetriaksedels1/3Dfrabagvæg,dels1/3Dfraydervæg begge1,0meterovergulvniveau. EfterfølgendeblevderforetagettosporgashenfaldsforsøgmedCO 2. Følgendeformelblevbenyttettilberegningafhenfaldet: Udetemperaturenvaromkring12graderC. C:\DocumentsandSettings\rog\Skrivebord\CD_Rapport\Bilag9.docx1

38 Cyklustidenforventilatorernevar60sekunderogspændingenlig8Volt. Resultat Detlokalefriskluftskifteblevmålttilfølgendeværdier: 1,24(1/3Dfraydervæg) 1,21(1/3Dfrabagvæg) Beggeværdiervarisammestørrelsesorden.Detkanhervedafkræftes,atventilationsenhederneskulle havesværtvedatnåtilstrækkeligtindilokalet. C:\DocumentsandSettings\rog\Skrivebord\CD_Rapport\Bilag9.docx2

39 Rapport Måling af støj fra blæsere i vægmonteret klimaanlæg Udført for Teknologisk Institut, Ventilation og Proces AV 179/11 Sagsnr.: T Side 1 af 8 1. november 2011 DELTA INCUBA Science Park Skejby Brendstrupgårdsvej Aarhus N Danmark Tlf Fax CVR nr Rapporten må kun gengives i sin helhed. Gengivelse i uddrag kræver skriftlig accept fra DELTA.

40 AV 179/11 Side 2 af 8 Titel Måling af støj fra blæsere i vægmonteret klimaanlæg Journal nr. Sagsnr. Vores ref. AV 179/11 T KDM-HSO/ilk Rekvirent Teknologisk Institut Ventilation og Proces Teknologiparken Kongsvang Allé Aarhus C Rekvirentens ref. Christian Drivsholm DELTA, 1. november 2011 Kaj Dam Madsen Akustik

41 AV 179/11 Side 3 af 8 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund Måleobjekt Målemetode og måleopstilling Måleinstrumenter Måleresultater...6

42 AV 179/11 Side 4 af 8 1. Baggrund I henhold til aftale med Christian Drivsholm, Teknologisk Institut, er der foretaget lydmålinger på blæsere monteret i et vægmonteret klimaanlæg til brug ved vurdering af støjafgivelsen i forhold til støjkrav i Bygningsreglement Måleobjekt Der er foretaget målinger på to versioner af klimanlægget monteret mellem to målerum, som vist i Figur 1, hvor opstillingen er set fra den side, hvor støjmålingerne er foretaget. I Figur 2 er anlægget vist set fra den anden side. De to anlægsversioner refereres i det følgeden som anlæg med små blæsere og anlæg med store blæsere. Luftstrømmen i anlægget kan vendes ved, at enheden med blæserne drejes 180 grader. I det følgende betegnes situationen, hvor anlægget blæser ind i målerummet som blæseside, og hvor anlægget suger ud fra målerummet som sugeside. 1,5 m 1,0 m Figur 1 Klimaanlæg med 5 blæsere set fra den side, hvor der er foretaget målinger.

43 AV 179/11 Side 5 af 8 Figur 2 Anlæg set fra den side der er modsat rummet, hvor der er foretaget støjmålinger. 3. Målemetode og måleopstilling Der er foretaget støjmålinger i en position, som anvist i SBi-anvisning 217 Udførelse af bygningsakustiske målinger. Dvs. i en position 1,5 m over gulv og i en vandret afstand på 1 m fra ventilationsenheden. I Figur 1 er målepositionen vist med den angivne måleafstand. I den aktuelle måleopstilling var afstanden fra gulv til blæsercentrum 1,98 m. Målemikrofonen var placeret ud for den midterste blæser. Målerummet, hvor lydmålingerne blev foretaget, har dimensionerne 4,85 x 6,15 x 3,92 m og et rumvolumen på 117 m 3. Målerummet var under målingerne indreguleret med en efterklangstid som vist i Tabel 1. Efterklangstiden er målt iht. SBi-anvisning 217 Udførelse af bygningsakustiske målinger.

44 AV 179/11 Side 6 af 8 De anførte måleresultater er gældende for den anvendte opstilling, men der kan foretages en normering af resultaterne til andre rum ud fra data for rumvolumen og efterklangstid i de rum, hvor lydniveauer ønskes estimeret. Frekvens, Hz Efterklangstid, sek. 1,17 1,12 0,88 0,92 0,93 0,94 Tabel 1 Målerummets efterklangstid angivet i 1/1-oktaver. Målt iht. SBi-anvisning 217 Udførelse af bygningsakustiske målinger. Der er forsøgsvist også foretaget målinger på anlægget, hvor én eller flere blæsere var afbrudt. Lydniveauerne er bestemt som A-vægtede energiækvivalente lydtrykniveauer midlet over min. 30 sek. Baggrundsstøjkorrektion er foretaget iht. DS/ISO 16032, hvor korrektion foretages i 1/1- oktaver med en maksimal korrektion på 2,2 db. Med det baggrundsstøjniveau, der var i målerummet under målingerne, vil der for de angivne værdier under 20 db(a) være tale om en konservativ korrektion. De angivne værdier vil i disse tilfælde kunne betragtes som maksimum støjniveauer. Den aktuelle driftssituation under målingerne blev bestemt ved en aflæsning af forsyningsspændingen til blæserne og er angivet sammen med resultaterne af lydmålingerne. 4. Måleinstrumenter Ved målingerne er følgende udstyr anvendt: Lydtrykmåler Brüel & Kjær type 2250 Mikrofon Brüel & Kjær type 4189 Kalibrator Brüel & Kjær type Måleresultater I Tabel 2 og 3 er måleresultaterne angivet for hhv. anlæg med små og store blæsere. Resultaterne er vist efter korrektion for baggrundsstøj.

45 AV 179/11 Side 7 af 8 Lydmålinger på anlæg med små blæsere Blæserorientering Blæserantal Spænding Volt Lydniveau Sugeside 5 blæsere 5 blæsere 5 blæsere 5 blæsere ,1 23,9 29,5 34,9 Blæseside 5 blæsere 5 blæsere 5 blæsere 5 blæsere ,2 25,5 30,8 35,2 Sugeside 4 blæsere 2 blæsere 1 blæser ,6 27,1 22,9 Sugeside 4 blæsere 2 blæsere 1 blæser ,7 27,8 24,1 Tabel 2 Resultater af lydmålinger for anlæg med små blæsere efter korrektion for baggrundsstøj.

46 AV 179/11 Side 8 af 8 Lydmålinger på anlæg med store blæsere Blæserorientering Blæserantal Spænding Volt Lydniveau Sugeside 5 blæsere 5 blæsere 5 blæsere 5 blæsere 5 blæsere 5 blæsere 5 blæsere ,4 15,3 20,7 27,3 32,2 39,1 43,9 Blæseside 5 blæsere 5 blæsere 5 blæsere 5 blæsere 5 blæsere 5 blæsere 5 blæsere ,4 15,1 20,9 27,3 32,5 39,1 43,5 Sugeside 4 blæsere 2 blæsere 1 blæser 4 blæsere 2 blæsere 1 blæser ,6 35,0 30,7 31,0 29,4 24,6 Sugeside 4 blæsere 2 blæsere 1 blæser 4 blæsere 2 blæsere 1 blæser ,3 35,9 29,3 29,5 27,8 23,9 Tabel 3 Resultater af lydmålinger for anlæg med store blæsere efter korrektion for baggrundsstøj.

47 Bilag11.Tryktabiindblæsningsrist Dererforetagetenberegningafdetstatisketryktabgennemselveristen.Daderanvendes aksialblæseremedbegrænsettrykydelse,skaldetsamledetryktabiheleenhedenholdessålavt sommuligt.beregningenerforetagetmedcfdprogrammetansyscfx12.ristenertegnetisolid Works. Udsnitafrist. Heleristenplaceretiberegningsdomænet. C:\DocumentsandSettings\rog\Skrivebord\CD_Rapport\Bilag11.docx1

48 Resultatafberegning Plane01:0,1meter Plane02:+0,1meter Delta_p=ca.1Pascalvedlufthastighedlig1,5meter/s Dettetryktabmåsigesatværeacceptabelt. Mesh C:\DocumentsandSettings\rog\Skrivebord\CD_Rapport\Bilag11.docx2

49 Closeupafmesh C:\DocumentsandSettings\rog\Skrivebord\CD_Rapport\Bilag11.docx3

50 Bilag12.Simuleringafudkast4iyderposition DenneberegningerforetagetmedCFDprogrammetAnsysCfx12foratkunnevurdereomdet vistesetupforlamelsystemserfornuftigtudhvadangårindblæsningsmønster.ineutralposition vildernormaltikkeværeproblemer.derforerberegningenforetagetudfrafølgendepositioner: Horisontalyderposition Vertikalyderposition Indblæsningshastighedikanalermidlet1,5meter/s Detses(anes)udfraberegningsresultat,atdenhorisontaleyderpositionfungerermere tilfredsstillendeenddenvertikaleyderposition.idenvertikaleyderpositionstrømmerderganske rigtigtluftnedad;mendadererfritgennemløbforoven,vilendelafluftenogsåkøreopad.det kanikkeudelukkes,atdensåkaldtecoandaeffekt(klæbeeffekt)spillerindherpådeskråflader. Derbørikkekunnestrømmeluftigennemudenatluftenmøderenlamel(bliverdirigeret). C:\DocumentsandSettings\rog\Skrivebord\CD_Rapport\Bilag12.docx1

51 Closeupbilledeafdenøverstelamel.Enmindredelafluftenkanstrømmeligegennemristen uansetpositionaflamel,hvilketikkeertilfredsstillende. Denne fejl errettetidenendeligeristeudformning. C:\DocumentsandSettings\rog\Skrivebord\CD_Rapport\Bilag12.docx2

52 Bilag13.Udformningafrist etoptimeringsforløb ProblemetsomChristianpointeredeisinmailfrad.6/10var,atdeteruønsketatluftenkanstrømme igennemudenatbliverettetaf.detteforekommeriénsideafgangenogentenforovenellerforneden, afhængigafhvilkenretninglamellerneerrettet. Nedenforsesetenkeltmodulbagvedventilationslamellerne. C:\DocumentsandSettings\rog\Skrivebord\CD_Rapport\Bilag13.docx1

53 Sammebilledeskårethalvtigennem. Setovenfra.Hererproblemetskitserethvorluftstrømmen(illustreretveddenrødestreg) klæber sig langssidenogbliverikkerettetafafdeskråripper.1:cylindriskkanaltilrotor.2:nuværendekanalmed skråvæggeimodul.3:principoverdevertikaleventilationsripper. Sammeproblemstillingmedde vertikale,illustrerestilsidst. C:\DocumentsandSettings\rog\Skrivebord\CD_Rapport\Bilag13.docx2

54 Nedenforsesløsningsforslaget.Densorteskitseillustrererhvorledesvæggenkanværeknapsåskrå, såledesbreddereogdervedminimeredetfrierumsomluftenkanstrømmeligeigennem. Sammeprincip bareenandenskråvinkel.. Denneløsningmedførerenandenproblemstilling.Derskalfremstillesforskelligemodulertilbrugtildeto ydersteirækkenogdesudenindskrænkesarealet.detsidstegælderspecieltnårdetstørsteproblemligger C:\DocumentsandSettings\rog\Skrivebord\CD_Rapport\Bilag13.docx3

55 itopogbund,forsåskaldenneformindskelseafkanalensarealgældehelerækken.skitseretnedenfori toppenveddensortetrekant. Enandenløsningerogsåatindsætteenekstrarippehvisomdrejningspunktliggeroppevedkanten ( loftet idettetilfælde).detteindebærerdog,athelesystemeterbegrænsettilkunathaveyderposition pegendeienretning entenopellerned. C:\DocumentsandSettings\rog\Skrivebord\CD_Rapport\Bilag13.docx4

56 Bilag14.Endeligudformningafindblæsningsrist Denendeligeudformningafindblæsningsristgivermulighedforatjusterelidtpå indblæsningsristenidenhorisontaleogvertikaleretning.normaltvildennefleksibilitetkræveto uafhængigerækkerlameller,somsidderefterhinanden.indbygningsdybdenkommerhervedtilat fylderelativtmegetiforholdtilheleenhedensdybde.desudenerderikkeumiddelbartligetil,at justere(bevæge)denindersterækkelameller. Detudvikledelamelsystemkræverkunénrække;menertilgengældmerekompliceretisin opbygning,sedeefterfølgendetegninger. Billedetviserdetkompletteristesystemnåralledelkomponenterersamlet. Billedetviseretdelvisteksploderetbilledeafrist. C:\DocumentsandSettings\rog\Skrivebord\CD_Rapport\Bilag14.docx1

57 Bevægemekanismetilatjustereindblæsningsristenvertikaltoghorisontalt. C:\DocumentsandSettings\rog\Skrivebord\CD_Rapport\Bilag14.docx2

58 Detaljerettegningerafdelkomponentertilindblæsningsristen C:\DocumentsandSettings\rog\Skrivebord\CD_Rapport\Bilag14.docx3

59 Closeupbilledeaflamelsystemet. C:\DocumentsandSettings\rog\Skrivebord\CD_Rapport\Bilag14.docx4

60 Bilag15.TestiFamilyFlexHouse Ventilationsenhederneertestetafenenkeltfamilieidecembermåned2011.Enhederneblev installeretpåetbørneværelse.derblevaftalt,atmindstenvoksenpersonogsåskulleprøveat soveibørneværelsetnoglenætter.densubjektivevurderingstammerderforfraétbarnogén voksenperson. EnmereomfattendeteknisktestersomsagttidligereudførtiLabFlexHouse. Diversebillederafventilationsenhederne,somerplaceretistedetfordetlilleøvrevindue.Denneløsningvalgtessom alternativtilplaceringiselveydervæggenafhensyntildampspærren. Kommentarfrafamilien: Hej Christian Min mand testede det ved at sove i rummet nogle dage, og han syntes ikke, at der var trækgener. Der var lydgener hver gang at blæseren vendte gav det en klik lyd, som var meget tydelig. Det var vores yngste datter der normalt sov i rummet, men mens ventilationssystemet var på, kunne hun ikke sove derinde, da lyden generede hende meget. Med venlig hilsen AnneMette Bak og Claus C:\DocumentsandSettings\rog\Skrivebord\CD_Rapport\Bilag15.docx 1

61 Denefterfølgendetekstbeskriverfamilienssammensætning,genereloplevelseaf FamilyFlexHouseetc. Vivilsavnedetsundeindeklima ViharvirkelignydtatboiTeknologiskInstitutslavenergihus.Detharværetsjovtatprøveselv atregulereindeklimaetihusetmedenipad!ogsåpigerneharværetrigtiggladeforatboher ogdenyngsteharikkeværetsåmegetforkøletogramtaffeber,somhunellersplejerpåden herårstid. MeldingenomathelefamilienidetsidstehalveårharhaftengodhverdagiTeknologiskInstituts lavenergihusitaastrupkommerfraannemettebak,dertildagligborietrækkehusitaastrupmed sinmandclausogdøtrenesashapåotteårogmillepåfireår.mor,farogbørnernetopflyttet hjemiegenboligefterathaveholdtjulidetmoderneforsøgshuspå216kvadratmeter,hvorde juleaftendansederundtomdetfiremeterhøjejuletræ,somnåedeheltoptilloftetidenstore stue. Nukanfamiliensetilbagepåenepoke,hvordehavdetilopgaveattesteennyogmoderne teknologitilatstyrelavenergihusetsindeklima.hverenestedaghardevoksneførtdagbogover deresoplevelseafenautomatiskstyringafindeklimaet etsystemderbevirker,at ventilationsvinduerneselvåbnersigogpersiennerneselvrullerned,nårsolenskinner,ogdet bliverforvarmtindendøre.idecemberkulmineredeforsøgetmed,atfamilienfikudlevereten ipad,hvordeselvviaenapp.kunneregulereindeklimaet. Nyteknologierenkel,overskueligogsmartatbruge BådeAnneMetteogClausharkunpositivetingatsigeomdennyesteteknologi,dervirkerover nettet.systemetharensåkaldtenergisparefunktion,dersikrer,attemperaturenihuset automatisksænkestil19grader,hvishusetsbevægelsessensorerregistrerer,atdeter mennesketomt.teknologienharogsåensåkaldtkomfortfunktion,derautomatiskkanholde temperaturenpåfx22grader.skærmengiverløbendebrugerenenstatuspå,hvordandet aktuelleindeklimaerihelehuset.samtidigharbrugerenviadenneoversigtadgangtilselvat ændrevedindeklimaforholdene. DennyeApp.erbådeenkel,overskueligogsmartathåndtere.Dentilladervedetenkelt touch, atduselvkanskrueopellernedforvarmen,aktiveresolafskærmningenelleråbneforvinduerne bådeistueetagenogpåførstesal ogdetuansetomdubefinderdighjemmeellererudeaf huset,sigerclausbegejstret. Foretrækkeratkunneregulereindeklimaetmednyteknologi Familienhavdefxiløbetafefteråretstorgavnafselvatkunnesættevarmenoptil23graderpå badeværelsetogidetnordvestvendtebørneværelseiforsøgshuset. Detvardejligtattrædeudafbadetommorgenenudenatsmåfryse.Detvarogsåskøntmeden godvarmepåbørneværelserne,såviikkeskullebekymreosomvoresyngstedattermille,som C:\DocumentsandSettings\rog\Skrivebord\CD_Rapport\Bilag15.docx 2

62 plejerkonstantatværemegetforkøletogfåfeberomtrenthvertredjeugeivinterhalvåret.hun harkunhaftfeberéngang,mensviharboether.sådetharværetengodting,atviikkeskulleslå krøllerpåosselvforatfåhverdagentilathængesammenmedtojobogetbarn,derofteersygi enhelugeellerlængere,fortællerannemettebakogtilføjer,athunkrydserfingrefor,at eksperternesnartbliverfærdigemedderesmangetest,såfamilienkankommetilatkøbeet færdigudvikletstyringssystemtilrækkehuset.herharfamiliennemligsværtvedatregulere temperaturenogudluftningenbådeisommerogvinterhalvåret. IfølgeingeniørAndersHøjChristensenfraTeknologiskInstituterderudsigttil,atderometparår kommeretsamletsystem,somfårdeforskelligeinstallationerfraforskelligeproducentertilat snakke sammenogfungeretilfredsstillendeiforskelligetyperafboliger. ViharfåetenuvurderlighjælpfrafamilienBaktilatoptimerepåvoresnyeprototypetilatstyre indeklimaetivoreslavenergihus fxharfamilienpåpeget,atdetvilværeenfordel,hvisvipå oversigtenforhusetsindeklimaharenfunktion,somsynliggør,hvaddetvilkosteathæve temperaturenéngradihusetsforskelligeværelser.pådenmådekanfremtidigebeboerevurdere, omdenekstrakomfort,derliggerienhøjererumtemperatur,ogsåerpengeneværd,sigeranders HøjChristensen,derfortsætterarbejdetmedatudvikleenbrugbarløsningpåensamlet styringsstrategitilatsikreetgodtogkomfortabeltindeklimaifremtidensboliger. AnneMetteogClausBakharsammenmedpigerneSashaogMillehaftengodoplevelseafatboiTeknologiskInstituts lavenergihus,hvorenny intelligent teknologistyrerindeklimaet,sådetoplevessombehageligt.ogmegettyderpåat indeklimaetogsåersundt ihvertfaldhardenyngsteikkeværetramtafforkølelseogfeber.somhunellersplejeri vinterhalvåret. C:\DocumentsandSettings\rog\Skrivebord\CD_Rapport\Bilag15.docx 3

63 TeknologiskInstitutsforsøgshusventernupådensjettefamilie,derskalflytteind.Dekommende beboereskaltesteenvidereudviklingafindeklimastyringenmedhenblikpåatudvikle komponentertilboligsektoren. C:\DocumentsandSettings\rog\Skrivebord\CD_Rapport\Bilag15.docx 4

64 MÅLERAPPORT LDV hastighedsprofilmåling af ventilationssystem Udført for: inventilate Att. Morten Lundehøj Birk Centerpark Herning Udført af: Teknologisk Institut Kalibreringslaboratorierne Kongsvangs Allé Århus C Tekniker: Matthew Adams, Cand.Scient. Måleperiode: 4-8. august 2011 Målested: Laboratoriet for Køle- og Varmepumpeteknik Dato: 9. marts 2012 Energi og Klima Y:\Projects\P _EUDP - Ressourcebesparende ventilationse\diverse\ldv profilmålinger\inventilate LDV målerapport final docx

65 Dato: 9. marts 2012 Side: 2 af 5 Indhold 1. Formål Måleforhold Resultater Bilag... 5

66 Dato: 9. marts 2012 Side: 3 af 5 1. Formål Formålet med målingerne er at undersøge luftforholdene omkring udgangen af et ventilationssystem produceret af firmaet inventilate, med henblik på at vurdere energieffektiviteten af anlægget under driftsforhold. Dette undersøges både ved indsugning og udblæsning. 2. Måleforhold Ventilationssystemet består af 5 komponenter samlet i en kasse, hvor hver komponent har sin egen varme/køleflade og blæser. En 5-12V forsyningskabel tilsluttet systemet regulerer alle blæsere samtidigt. For alle målinger anvendes følgende spændinger: Volt. Dette svarer til udblæsnings- og indsugningshastigheder i hhv. 0-3 m/s og 0-1,5 m/s området. Ventilationssystemet anbringes i et tætsluttet klimaskab af dimensioner h*l*b = 4m*5m*8m for at sikre mod utilsigtede luftstrømme. For hver spændingsindstilling udføres en profilmåling over det samlede tværsnitsareal af ventilationssystemets udgang ved hjælp af Laser-Doppler Velocimetri (LDV). Det anvendte LDV udstyr består af en HeNe 10mW laserkilde, en probe med en brændevidde på 160,3mm og en signalprocessor til behandlingen af måledata. Ydermere anvendes røggas seeding under forsøget for at muliggøre hastighedsmåling vha. LDV. LDV proben anbringes på en traverseringsbænk, og indstilles til at måle i step á 10mm hen over tværsnitsarealet i både x og y aksen. Fra disse målinger kan et hastighedsprofil tegnes for hver spændingsindstilling. En detaljeret optegning af ventilationssystemet angives i bilag 1.

67 Dato: 9. marts 2012 Side: 4 af 5 3. Resultater VDC indstilling Vægtetmiddel hastighed(m/s) Flowpr. enhed(l/s) Totalflow (l/s) Udblæsning 6V 1,020 8,6 42,9 8V 1,381 11,6 58,0 10V 1,713 14,4 71,9 12V 1,766 14,8 74,2 VDC indstilling Vægtetmiddel hastighed(m/s) Flowpr. enhed(l/s) Totalflow (l/s) Indsugning 6V 0,537 4,5 22,5 8V 0,733 6,2 30,8 10V 0,922 7,7 38,7 12V 0,904 7,6 38,0

68 Dato: 9. marts 2012 Side: 5 af 5 4. Bilag I de følgende LDV profilbilleder kan ses omridset af åbningerne for hver af de 5 komponenter i siddende i kassen (farvet med mørkeblåt). Bilag 1 Optegning af ventilationssystemet produceret af inventilate Bilag 2a Udblæsning: LDV hastighedsprofilet for Volt (anskuelsesvinkela). Bilag 2b Udblæsning: LDV hastighedsprofilet for Volt (anskuelsesvinkelb). Bilag 2c Udblæsning: LDV hastighedsprofilet for Volt (anskuelsesvinkelc). Bilag 2d Udblæsning: LDV hastighedsprofilet for Volt (anskuelsesvinkeld). Bilag 2e Udblæsning: LDV hastighedsprofilet for Volt (anskuelsesvinkele). Bilag 3a Indsugning: LDV hastighedsprofilet for Volt (anskuelsesvinkela). Bilag 3b Indsugning: LDV hastighedsprofilet for Volt (anskuelsesvinkelb). Bilag 3c Indsugning: LDV hastighedsprofilet for Volt (anskuelsesvinkelc). Bilag 3d Indsugning: LDV hastighedsprofilet for Volt (anskuelsesvinkeld). Bilag 3e Indsugning: LDV hastighedsprofilet for Volt (anskuelsesvinkele).

69 Dato: 9. marts 2012 Bilag: 1 af 3 Optegning af ventilationssystemet, med forsiden vendt udadtil. Det viste koordinatsystem svarer til dét benyttet i LDV målingerne, som også fremgår i de følgende profilbilleder.

70 Dato: 9. marts 2012 Bilag: 2a (Udblæsning)

71 Dato: 9. marts 2012 Bilag: 2a (Udblæsning)

72 Dato: 9. marts 2012 Bilag: 2a (Udblæsning)

73 Dato: 9. marts 2012 Bilag: 2a (Udblæsning)

74 Dato: 9. marts 2012 Bilag: 2b (Udblæsning)

75 Dato: 9. marts 2012 Bilag: 2b (Udblæsning)

76 Dato: 9. marts 2012 Bilag: 2b (Udblæsning)

77 Dato: 9. marts 2012 Bilag: 2b (Udblæsning)

78 Dato: 9. marts 2012 Bilag: 2c (Udblæsning)

79 Dato: 9. marts 2012 Bilag: 2c (Udblæsning)

80 Dato: 9. marts 2012 Bilag: 2c (Udblæsning)

81 Dato: 9. marts 2012 Bilag: 2c (Udblæsning)

82 Dato: 9. marts 2012 Bilag: 2d (Udblæsning)

83 Dato: 9. marts 2012 Bilag: 2d (Udblæsning)

84 Dato: 9. marts 2012 Bilag: 2d (Udblæsning)

85 Dato: 9. marts 2012 Bilag: 2d (Udblæsning)

86 Dato: 9. marts 2012 Bilag: 2e (Udblæsning)

87 Dato: 9. marts 2012 Bilag: 2e (Udblæsning)

88 Dato: 9. marts 2012 Bilag: 2e (Udblæsning)

89 Dato: 9. marts 2012 Bilag: 2e (Udblæsning)

90 Dato: 9. marts 2012 Bilag: 3a (Indsugning)

91 Dato: 9. marts 2012 Bilag: 3a (Indsugning)

92 Dato: 9. marts 2012 Bilag: 3a (Indsugning)

93 Dato: 9. marts 2012 Bilag: 3a (Indsugning)

94 Dato: 9. marts 2012 Bilag: 3b (Indsugning)

95 Dato: 9. marts 2012 Bilag: 3b (Indsugning)

96 Dato: 9. marts 2012 Bilag: 3b (Indsugning)

97 Dato: 9. marts 2012 Bilag: 3b (Indsugning)

98 Dato: 9. marts 2012 Bilag: 3c (Indsugning)

99 Dato: 9. marts 2012 Bilag: 3c (Indsugning)

100 Dato: 9. marts 2012 Bilag: 3c (Indsugning)

101 Dato: 9. marts 2012 Bilag: 3c (Indsugning)

102 Dato: 9. marts 2012 Bilag: 3d (Indsugning)

103 Dato: 9. marts 2012 Bilag: 3d (Indsugning)

104 Dato: 9. marts 2012 Bilag: 3d (Indsugning)

105 Dato: 9. marts 2012 Bilag: 3d (Indsugning)

106 Dato: 9. marts 2012 Bilag: 3e (Indsugning)

107 Dato: 9. marts 2012 Bilag: 3e (Indsugning)

108 Dato: 9. marts 2012 Bilag: 3e (Indsugning)

109 Dato: 9. marts 2012 Bilag: 3e (Indsugning)