E B ETISK FORUM FOR UNGE FORPLANTNINGSTEKNOLOGIENS MULIGHEDER OG DILEMMAER

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "E B ETISK FORUM FOR UNGE FORPLANTNINGSTEKNOLOGIENS MULIGHEDER OG DILEMMAER"

Transkript

1 Ø N S K E B A R N FORPLANTNINGSTEKNOLOGIENS MULIGHEDER OG DILEMMAER ETISK FORUM FOR UNGE

2 Ø N S K E B A R N Ønskebarn Forplantningsteknologiens muligheder og dilemmaer ISBN: Det Etiske Råd 2015 Manuskriptet er udarbejdet af Cand. jur., Ph.d. Ulla Hybel Grafisk design og illustration Peter Waldorph Tryk Rosendahls Foto Colourbox og Jesper Møller-Fink Publikationen er gratis og kan bestilles via bestillingssiden på Det Etiske Råds hjemmeside: Har du spørgsmål, så kontakt: Det Etiske Råd Holbergsgade København K Tlf.: kontaktperson: Ulla Hybel, projektleder. Eventuelle henvendelser med spørgsmål eller ønsker om interview mv. til personerne i dette hæfte, skal rettes til Det Etiske Råd.

3 Lillian Bondo Medlem af Det Etiske Råd Etisk Forum for Unge består af undervisningsog debatmateriale, som Det Etiske Råd har udgivet hvert andet år siden Etisk Forum for Unge 2015 handler om de valg, der skal træffes, når børn fødes med teknologiens hjælp. for at vælge børn til blevet både bedre og mere almindelige i de senere år. I dag fødes næsten hvert tiende barn i Danmark efter kunstig befrugtning eller assisteret reproduktion, som det også kaldes. Dette hæfte handler om de børn, der vælges til, forældrene der vælger dem, og de dilemmaer som opstår, når man får hjælp af den moderne lægevidenskab til at få børn. A Lillian Bondo er medlem af Det Etiske Råd og jordemoder. Hun har desuden i mange år været formand for Jordemoderforeningen. t få et barn involverer altid valg. Når to voksne mennesker har samleje, kan de vælge prævention fra eller til. Bliver kvinden gravid uden at have et ønske om at få barn, kan hun vælge barnet fra ved at få en abort eller ved at bortadoptere. Hvis det er svært at blive gravid, er mulighederne Jeg er som jordemoder meget positivt indstillet overfor menneskers ønske om at få børn. Om det sker gennem naturmetoden, assisteret reproduktion eller ved adoption, er ikke afgørende. Det afgørende for mig er at støtte en god familiedannelse og at børn bliver elsket. Lillian Bondo er formand for den arbejdsgruppe i Rådet, der har lavet materialet om Ønskebarn. Hvorfor har Det Etiske Råd lavet dette materiale og valgt dette emne? For mig har det været vigtigt med dette materiale at inddrage samfundsbevidste og nysgerrige unge mennesker i de udfordringer, som disse teknikker rejser. Det er de unge, der er fremtidens forældre. Det er nogle overvejelser, vi skal gøre os både i forhold til nuværende og fremtidige teknikker, mener Lillian Bondo, t Om Etisk Forum for Unge

4 Der er ca. 7 mia. forskellige versioner af at være menneske og de er alle rigtige. Lillian Bondo og henviser til, at hver 10. graviditet i dag får hjælp til at blive til. Jeg håber, at vores materiale kan tænde en interesse hos de unge for at søge mere viden og derigennem blive klædt på til at forholde sig til de etiske spørgsmål ved assisteret reproduktion. De forskellige måder at få børn på, det udgør et kerneområde for Det Etiske Råd netop fordi det er så vigtigt for de fleste mennesker at danne familie. Kan nogle af de beskrevne teknikker ændre vores opfattelse af det at få børn og vores menneskeopfattelse i bredere forstand? Jeg synes, at teknikkerne er en stor hjælp, for eksempel anvendelse af PGD-teknologien ved risiko for alvorlig sygdom hos fostret. Men jeg vil være klar modstander af, at alle graviditeter skulle undfanges i en glasskål, og det befrugtede æg først sættes op i livmoderen, når det har fået det blå stempel. Det er vigtigt at holde fast i, at mennesker udvikler sig forskelligt, og at vi som art kan mødes, lave et barn og lade det vokse og ankomme. Hvis vi undersøger for alle mulige generelle egenskaber, vænner vi os til at have en afstandstagen til nogle anderledes versioner af det at være menneske. Der er ca. 7 mia. forskellige versioner af at være menneske og de er alle rigtige. Men jeg mener nu ikke, at det er rigtigt, at folk higer efter det perfekte barn, siger Lillian Bondo, jeg oplever, at det er barnet, man higer efter og at barnet er rask, eller kan få et godt liv, når det kommer. Lillian Bondo tilføjer: Måske stræber vi snarere efter de perfekte rammer, og det kan skabe problemer, når vi skubber beslutningen om at få barnet foran os, til vi er blevet halvgamle, hvor nogle kvinder måske er blevet infertile. Har du et budskab til de unge, der læser dette materiale? Jeg har et stort ønske om, at de unge i dag passer på sig selv og samtidig er hensyntagende overfor hinanden i diskussioner om familiedannelse og assisteret reproduktion. Vi har alle forskellige behov og forskellig oprindelse, og det er vigtigt at være forstående overfor, at vi gør ting forskelligt. Det er de unge, der kan bryde nogle måske gamle dogmer om, at en familie skal være på én bestemt måde for at være rigtig. Det er også vigtigt, at man som ungt menneske tænker over, om man selv ønsker at være kunde i butikken, fortsætter Lillian Bondo. Bland jer i debatten om hormonforstyrrende stoffer og kemi i hverdagen. Kræv rene produkter og rene fødevarer! siger Lillian Bondo, og vær med til at sørge for, at samfundsstrukturen har plads til, at man kan være forældre, også når man for eksempel er først i tyverne. Lillian Bondo tilføjer: Og et budskab er også: få dine børn i tide det er ikke umuligt at have børn, mens man er under uddannelse det er ikke umuligt at have børn, selvom man ikke har villa. 2

5 Etisk Forum for Unge 2015 har også en elektronisk del, hvor du kan se interviews med de personer, der er i dette hæfte, og se nogle af teknikkerne demonstreret. Du kan også få viden om andre teknologier og dilemmaer indenfor assisteret reproduktion (fx anvendelse af rugemødre). Du kan finde det på oenskebarn 3

6 Hvordan kan hæftet bruges? Hæftets emne er relevant for både de samfundsfaglige og de naturvidenskabelige fag og kan bruges både tværfagligt og i projektopgaver. Der stilles undervejs i hæftet spørgsmål og opgaver, som både kan løses i klassen og af eleverne selv. 4

7 Indhold I dette hæfte vil du kunne læse om teknikkerne bag assisteret reproduktion, og om hvilke etiske udfordringer det giver at kunne skabe liv med hjælp fra lægevidenskaben. Du vil bl.a. møde tre personer, der på hver deres måde har assisteret reproduktion inde på livet. 6 Kapitel 1 Etik og assisteret reproduktion Kapitel 1 handler om nogle af de etiske overvejelser, der knytter sig til anvendelse af teknologi ved reproduktion. Du møder i kapitlet sundhedsministeren, som fortæller om den hjælp, som det offentlige sundhedsvæsen yder til ufrivilligt barnløse. 12 Kapitel 2 Mange slags befrugtning Kapitel 2 handler om forskellige former for assisteret reproduktion. Du møder i kapitlet Jakob Ingerslev, som er professor og overlæge på fertilitetsklinikken på Aarhus Universitetshospital. Han hjælper dagligt kvinder og par med at få deres ønskebørn. 16 Kapitel 3 Ønsket om et barn Kapitel 3 handler om nogle af de valg, man som kommende forælder skal træffe, når man overvejer teknologiens hjælp til at få ønskebarnet. Du møder i kapitlet Signe Fjord, der har valgt at blive solomor ved hjælp af en sæddonor. I kapitlet møder du også Ole Schou, som er direktør for verdens største sædbank, Cryos, der ligger i Aarhus. 20 Kapitel 4 Barnets ønske Et vigtigt spørgsmål gælder også retten til at kende sine biologiske forældre. Kapitel 4 handler om, hvor meget donorbørn skal vide om deres donorer. Du kan i kapitlet læse om donoranonymitet set fra solomorens og sædbankens side og afprøve dine egne holdninger for eller imod donoranonymitet. 26 Kapitel 5 Det ønskede barn det designede barn Kapitel 5 handler om at vælge egenskaber til sit barn på forhånd. Du kan i kapitlet blive klogere på etiske aspekter af design af børn gennem udvidede donorprofiler og anvendelse af teknikken præimplantationsdiagnostik. 5

8 E T I Mange af de spørgsmål, der tages op i dette hæfte, handler om etik. Etiske spørgsmål drejer sig om, hvordan man bør behandle andre mennesker og andre levende væsener. Etik handler om, hvad det gode liv er, og betydningen af at tage hensyn til andre og ikke kun have blik for sig selv og sine egne behov. Man kan som oftest blive klogere på etik ved at prøve at gøre sig klart, hvilke værdier og hensyn man vil lægge vægt på i en bestemt sammenhæng. Nogle gange hjælper denne klargøring én til at finde ud af, hvad man faktisk anser det for rigtigst at gøre. Et eksempel kan være kloning af mennesker. Nogle vil mene, at kloning af mennesker skal være forbudt, da fremstilling af kopier af et menneske vil ændre vores syn på hinanden på den måde, at vi begynder at opfatte mennesker som ting, vi frembringer. Fortalere for kloning kan anføre, at muligheden for at klone fx afdøde mennesker kan hjælpe andre, fx ulykkelige forældre der har mistet et barn. Etiske spørgsmål har sjældent svar, som alle kan være enige i, men de er ikke som smag og behag, altså noget hvor man bare kan mene, hvad man vil. Tværtimod er det vigtigt at diskutere etik, da man faktisk kan blive klogere på etik efter at have hørt, hvad andre mennesker mener. Det er også vigtigt at kunne forklare, hvorfor man mener, som man gør, da der er en forventning om, at man skal kunne begrunde sine etiske holdninger, hvis andre skal tage hensyn til dem. Man møder et etisk dilemma, når man ikke fuldt ud kan tilgodese to eller flere centrale etiske værdier på én og samme tid. Man må så tage stilling til, hvilket eller hvilke hensyn der har størst vægt. Sådanne etiske dilemmaer vil du møde i dette hæfte, da muligheden for ved teknologiens hjælp at ændre grundlæggende vilkår ved liv og død altid grundigt bør overvejes og sjældent har klare svar. 6 K Barnets tarv FN s Børnekonvention lægger vægt på barnets tarv. Barnets tarv kan oversættes til barnets bedste og betyder altså de muligheder, et barn har for at få et godt liv. Udtrykket bruges ofte i situationer, hvor man skal afgøre, om noget er godt eller dårligt for barnet.

9 Kapitel 1 Etik og assisteret reproduktion På den anden side kan det virke unaturligt, at vi som mennesker kan lave om på naturen, så de, der ikke kan få børn, pludselig kan. Mennesker er jo heller ikke ligefrem en mangelvare på jorden. Så hvorfor bruge penge, tid og arbejde på at skabe børn i reagensglas, når verden er fuld af forældreløse børn, der kunne adopteres? Ikke-skade princippet Det korte svar er, at der skal være gode grunde til at stå i vejen for menneskers ønsker. At få børn er et meget stærkt ønske hos en stor del af verdens befolkning. Hvis man vil forbyde noget, som folk virkelig gerne vil, skal man vise, at det gør skade. Hvis assisteret reproduktion ikke ser ud til at skade nogen, er der ikke nogen god grund til at forbyde det. Dette kaldes også for ikke-skade princippet. Hvis man kan vise, at man skader nogen, kan det være et godt argument for, at noget er uetisk. Det er en etisk grundregel, som vi kan følge, når vi undersøger, om og hvordan vi skal tillade assisteret reproduktion. Vi må spørge os selv: Hvem kunne lide skade? Det oplagte sted at starte, når man skal undersøge, om nogen lider skade, er ved det barn, der bliver til. Det kan for eksempel være, at nogle af de teknikker, man bruger til assisteret reproduktion, kan komme til at skade barnet på længere sigt. Eller at det afbræk, der kommer, når et barn fjernes fra fx en rugemor, kan give barnet en dårlig start på livet. Barnets tarv skal overvejes meget grundigt, så man ikke hjælper et barns liv i gang uden at vide, at det også har muligheder for at få et godt liv. I de overvejelser, en læge skal gøre sig før behandling med assisteret reproduktion, indgår også overvejelser om barnets fremtid. Hvis lægen vurderer, at der er tvivl om en enlig kvindes eller et pars evne til at passe barnet, må lægen først starte behandling med assisteret reproduktion, når Statsforvaltningen har vurderet, at forældrene kan give barnet den nødvendige omsorg efter fødslen. Det er fastlagt i loven om assisteret reproduktion. Andre familieformer Nogle mener, at kernefamilien, bestående af far, mor og børn, er det bedste udgangspunkt for et barns liv og udvikling. Hensynet til barnets tarv handler derfor også om de nye familieformer, som assisteret reproduktion giver mulighed for. For t N år man har muligheden for med teknologiens hjælp at vælge noget så vigtigt som fremtidens mennesker, må man spørge sig selv, om man også skal bruge den mulighed? På den ene side er menneskeliv noget af det dyrebareste, vi har, og næsten alle forældre synes, at det at få børn er det største, de har oplevet. 7

10 Man må ikke plage andre eller sætte livet til og for øvrigt kan man gøre som man vil. Kardemommeloven eksempel vælger nogle enlige kvinder at få barn ved hjælp af donorsæd. Det samme gør nogle lesbiske par, bøsser kan bruge rugemødre, og kvinder kan få æg fra andre kvinder og derved føde andres børn. Nogle er bekymrede for, at børn, der vokser op i disse nye familieformer, kan tage skade af det eller få et liv, der ikke er optimalt. alle menneskelige fremskridt kan kaldes unaturlige, for eksempel penicillin, mobiltelefoner eller at flyve, man kan endog mene, at det er menneskets natur at overvinde naturen. Selv hvis man holder fast i, at det unaturlige er skidt, skal man stadig forklare, hvornår det naturlige overgår til at være unaturligt. Hvordan skal man leve for at leve naturligt? På den anden side er der rigtig mange, der i dag lever i andre typer familier end lige kernefamilien, så man kan også mene, at det ikke vil være anderledes for donorbørn end for eksempel skilsmissebørn. Lige meget hvad vi svarer, gør vi mange unaturlige ting i dag, som vi helst ikke vil opgive. Af de grunde er naturlighed ikke noget godt argument i etiske diskussioner. Det naturlige Mange er imod forskellige former for assisteret reproduktion, fordi de virker unaturlige. De fleste mennesker har en idé om, at det naturlige er bedst. Det gælder den mad, vi spiser, den luft vi indånder og så videre. Hvis man forsøger at argumentere for, at noget er etisk forkert, fordi det er unaturligt, må man forklare, hvad det er ved unaturlighed, der gør noget forkert? Det er jo ikke sådan, at alle unaturlige ting automatisk er forkerte. Stort set 8 Er der en ret til at få børn og skal samfundet betale for assisterede børn? De fleste er enige om, at det er barnets tarv, der er det vigtigste. Det er dog også vigtigt at tage hensyn til samfundet, når vi skal beslutte for og imod forskellige måder at få ønskebørnene på. At få børn på en klinik fremfor i soveværelset er ret dyrt, og man kan stille det spørgsmål, om det overhovedet er en offentlig sundhedsopgave at hjælpe barnløse? Det gode liv Et flertal af voksne vil gerne have børn, vil gerne blive og være forældre. Når barnet gør sin entre, bringes noget nyt og enestående ind i de voksnes verden, og etablerer en livslang uafvendelig relation, forældreskabet. Et flertal af voksne vil betragte forældreskabet som en væsentlig forudsætning for at kunne tale om livsopfyldelse. Nogle får ikke umiddelbart opfyldt ønsket om et barn. Spørgsmålet er så, om de må henvises til at overveje, om der er gode livsmuligheder for et voksenliv uden børn eller om det at være barnløs vil blive en så stor belastning, at samfundet bør hjælpe disse mennesker. Findes der en ret til at få børn, som samfundet skal imødekomme? Barnløshed kan skyldes sygdomme, men er ikke i sig selv en sygdom, da man godt kan have svært ved at få børn af andre grunde. For eksempel bliver kvinder naturligt mindre frugtbare med alderen. Spørgsmålet er så, om det er samfundets opgave at tilbyde og betale for fertilitetsbehandling, når kvinden ikke er syg? n

11 Familietyper Der er mange måder at leve sammen som familie på. Danmarks Statistik har registreret 37 forskellige familietyper. De to mest almindelige er kernefamilien og derefter enlige mødre. O P G A V E Giv et eksempel på noget, som du synes er naturligt/ unaturligt. Hvad er for dig forskellen mellem det naturlige og det unaturlige og er denne forskel af betydning i en etisk sammenhæng? Diskuter først i grupper og derefter sammen i klassen. 9

12 Når man brændende ønsker sig et barn, og det gang på gang ikke lykkes, så må det være utroligt hårdt. Nick Hækkerup Er der en ret til at få børn og det gode liv? Nick Hækkerup er sundhedsminister og fortæller om de regler, der i dag gælder for assisteret reproduktion D e regler, der er i dag om assisteret reproduktion, indebærer en række etiske hensyn og er en prioritering af de offentlige ressourcer. Derfor må man for eksempel ikke yde behandling med assisteret reproduktion i de tilfælde, hvor den kvinde, der skal føde barnet, er ældre end 45 år. Derudover kan kvinder ikke få behandling med assisteret reproduktion i det offentlige, hvis hun allerede har fået et barn eller hvis par har fælles børn i forvejen. Men hvis man har fået et barn 10 ved assisteret reproduktion, og efter endt behandling stadig har nedfrosne æg, kan man få hjælp til flere børn. De nedfrosne æg kan nemlig opbevares i op til 5 år. Og hvis den enlige kvinde eller den ene af et par lider af alvorlig sygdom, kan opbevaringsperioden forlænges. Sundhedsminister Nick Hækkerup udtaler: Når man brændende ønsker sig et barn, og det gang på gang ikke lykkes, så må det være utroligt hårdt. Derfor har regeringen fjernet egenbetalingen på assisteret reproduktion for på den måde at hjælpe de mennesker, der ufrivilligt lider af barnløshed. I forvejen kan det være en lang kamp, hvis man som par ikke kan få børn, og derfor skal vi politikere ikke gøre det mere vanskeligt end højst nødvendigt. Men det er klart, at der er nogle etiske og økonomiske hensyn at tage, hvilket reglerne på området naturligvis bærer præg af. n

13 O P G A V E Diskuter i grupperne det tilbud, som det offentlige sundhedsvæsen giver, og begrund jeres synspunkter. Synes I fx, at der skal være mere hjælp til de barnløse, eller mener I, at det ikke er en offentlig opgave at hjælpe barnløse med at få børn. Bliv i gruppen enige om et oplæg til klassen om, hvordan loven bør være. 11

14 Jakob Ingerslev Professor og overlæge på fertilitetsklinikken på Aarhus Universitetshospital 12

15 Kapitel 2 Mange slags befrugtning Ufrivillig barnløshed Det gælder for langt de fleste par, at kvinden vil blive gravid, hvis de forsøger regelmæssigt inden for 1-2 år. Lykkes det ikke, betragtes man som ufrivilligt barnløs. I Danmark udføres cirka behandlinger mod barnløshed om året, hvis man både tæller insemination og reagensglasbefrugtning med. Halvdelen af behandlingerne foregår på privatklinikker, den anden halvdel på offentlige klinikker. Jakob Ingerslev er professor og overlæge på fertilitetsklinikken på Aarhus Universitetshospital, der hvert år behandler nye patienter for barnløshed. Det gøres ved hjælp af forskellige teknikker. Der er mange muligheder for assisteret reproduktion. En simpel metode til at hjælpe kvinder, der har ægløsningsforstyrrelser, er ved at give dem nogle hormoner, så de modner æg. Vi inseminerer par, hvor der ikke umiddelbart er nogen forklaring på deres barnløshed, eller hvor sædkvaliteten er lidt nedsat. Vi laver reagensglasbefrugtning, In Vitro Fertilisation, eller IVF som det hedder, til dem, der har behov for det, enten på grund af dårlig sædkvalitet, æggelederproblemer, eller hvis de ikke er blevet gravide efter de andre behandlinger. Vi foretager også mikroinsemination, som er en teknik, hvor vi putter sædcellen direkte ind i ægget. Det gør vi, når vi ikke forventer, at der kan ske befrugtning på anden facon forklarer Jakob Ingerslev. Bivirkninger En bekymring, der er ved alle lægelige indgreb, er, om de har bivirkninger. Når det gælder assisteret reproduktion, er der risiko for bivirkninger på både mor og barn. Jakob Ingerslev forklarer, at der nu om dage sjældent ses bivirkninger ved IVF behandlingen. At putte sædceller ind i æggene er en meget unaturlig teknik. Børnene er raske, men folk, der har svært ved at få børn, har en ubetydelig lille øget risiko for at få børn med forskellige fejl uanset om de bliver gravide af sig selv efter lang tids venten, eller om de får behandling. Det drejer sig om risiko for misdannelser og nogle fejl i arveanlæggene. t D en mest almindelige måde at få børn på er gennem samleje mellem en kvinde og en mand, der så opfostrer barnet sammen eller deler ansvaret mellem sig. Der kan dog være flere forskellige grunde til, at det ikke kan lade sig gøre at få et barn på denne måde. Det kan være, at manden og kvinden ikke fysisk er i stand til at få børn, eller fordi der ikke er en mand og en kvinde, men måske en enlig eller et homoseksuelt par. I de tilfælde er der forskellige muligheder for at få børn alligevel, gennem det man kalder assisteret reproduktion (assisteret: at få hjælp til noget, reproduktion: at skabe et nyt liv). I dette kapitel kan du lære om nogle af de mest almindelige metoder, der bruges i Danmark. 13

16 Få dine børn i tide. Kvindens alder er det, der betyder allermest generelt set for ens chance for at få børn. Jakob Ingerslev Vi har været meget bekymrede for, om denne teknik kan have helbredsmæssige konsekvenser for børnene på meget langt sigt. Vi har endnu ikke har set generationer af IVF børn vokse op, så af den grund kan vi ikke være 100 % sikre på, at der ikke skulle være en eller anden ukendt risiko men ud fra en almindelig biologisk forståelse mener vi ikke, at der er grund til bekymring. Flere og flere børn skal have meget hjælp for at blive til. Derfor er der en ting, man skal huske, hvis man gerne vil have børn: Få dine børn i tide. Kvindens alder er det, der betyder allermest generelt set for ens chance for at få børn, siger Jakob Ingerslev, og understreger at man ikke skal have alt for stor tiltro til hans fag: Hvad siger loven? I Lov om assisteret reproduktion har Folketinget fastlagt, hvad man må og ikke må, når der skal laves børn med hjælp fra en autoriseret sundhedsperson. Her er nogle af de vigtigste regler: I Danmark er assisteret reproduktion kun tilladt, hvis ægget stammer fra kvinden, der skal føde barnet, eller sæden stammer fra hendes partner. Det er ikke tilladt at bruge æg eller sæd, der er genetisk eller på anden måde lavet om. Kvinden, der skal føde barnet, må ikke være fyldt 45 år. Hvis et kommende forældrepar ikke er egnede til at tage sig af barnet, kan de Der er en tro på, at fertilitetsklinikkerne kan løse problemet, hvis ikke det lige lykkes, men det kan vi ikke altid. 30 % af de par, der går ind på en fertilitetsklinik, går ud af den igen uden barn. Vi vil egentlig som branche gerne satse på forebyggelse, så flere kunne få børn uden hjælp. n 14 ikke få hjælp til assisteret reproduktion. Man må ikke sælge menneskelige æg og sædceller. Rugemoderskab ved hjælp af assisteret reproduktion er ikke tilladt.

17 F A K T A Insemination Insemination er den enkleste form for assisteret reproduktion. Man bruger en sprøjte til at føre sæd op i kvindens livmoder, når hun har ægløsning, som er det tidspunkt, hvor chancen for at blive gravid er størst. Kvinden kan samtidig også få hormoner, der gør det nemmere at blive gravid. Sæden kan enten stamme fra en donor, eller fra den mand som skal være social far til barnet. Denne metode bruges, hvis den sociale far ikke kan få børn ved samleje. IVF In (i) Vitro (glas) Fertilisation (befrugtning) (IVF) kaldes også reagensglasbefrugtning. Før behandlingen får kvinden hormoner, der gør, at hun modner flere æg (1). Dernæst bruger en læge en speciel kanyle til at suge æg ud af kvindens æggestokke (2), hvorefter æggene lægges i et laboratorieglas med næringsvæske og blandes med sæd (3). Hvis æggene bliver befrugtede (4), sætter lægen nogle af æggene op i kvindens livmoder (5), hvor de måske sætter sig fast og udvikler sig til et barn. Fordi befrugtningen foregår uden for kroppen, er det muligt, at både sæd og æg kan komme fra donorer (dette er ikke lovligt i Danmark) (se om embryo- og dobbeltdonation i den elektroniske del af Etisk Forum for Unge). Denne metode kan bruges, hvis kvinden eller begge parter har svært ved at få børn ved samleje. 5 Se Jakob Ingerslev fortælle om IVF 15

18 Ole Schou Direktør for sædbanken Cryos Signe Fjord Solomor 16

19 Det er ikke så vigtigt, om det er far, mor og børn. Det handler om, hvem der er vigtige i dit liv. Signe Fjord Kapitel 3 Ønsket om et barn For mange mennesker er det at få børn en vigtig del af livet. Gennem assisteret reproduktion hjælper læger og jordemødre hvert år mange mennesker til at blive forældre. I dette kapitel vil du møde Signe Fjord, der valgte at blive solomor ved hjælp af sæd fra en donor. I kapitlet møder du også Ole Schou, som er direktør for en virksomhed, som leverer sæd til kunderne. Solomor til donorbarn Flere og flere enlige kvinder vælger at blive insemineret med donorsæd og starte en familie, uden at der indgår en social far. Ole Schou er direktør for sædbanken Cryos i Aarhus. I de senere år er de enlige kvinder kommet nærmest som en lavine. Gamle kvinder over 30 år, der er veluddannede og velsituerede men de har bare ikke fundet en mand, og det biologiske ur begynder at tikke. I dag bliver langt hovedparten af donorsæden købt af private. En del bliver sendt til en klinik, hvor kvinden med en sundhedspersons hjælp bliver behandlet med assisteret befrugtning. En stigende del af donorsæden bliver dog anvendt ved hjemmeinsemination, og så taler man ikke om assisteret befrugtning, da der ikke sker en behandling foretaget af en sundhedsperson, forklarer Ole Schou. Signe Fjord er en af dem, der blev træt af at vente på en mand til at stifte kernefamilie med og i stedet stiftede sin egen med sæd fra Cryos. Det er en stor beslutning og et langt forløb. Jeg har altid ønsket at blive mor. Jeg var gift med en australsk mand, og vi havde planlagt at få fire børn, men vi blev så skilt efter fire år. Så datede jeg og prøvede at finde en anden, jeg kunne lave en kernefamilie med, men det lykkedes så ikke. Så var jeg blevet omkring 35 år, og så kunne jeg godt mærke, at der skulle ske noget. Så overvejede jeg, hvordan kan jeg så blive mor, hvilken form for familie skal jeg skabe? Signe er selvstændig erhvervsdrivende som kursusleder, terapeut og coach. Hun bor i Frederikssund sammen med sin datter. Hun beskriver det som en stor sorg, at hun ikke havde fået børn og kernefamilie, inden tiden var ved at rinde ud for hendes fertilitet. Det var jo ikke ligesom de eventyr, jeg havde fået læst højt af min farmor. De endte jo altid lykkeligt, hvor prinsen og prinsessen lever lykkeligt til deres dages ende. Der stod jeg så og var lige blevet skilt, og det lykkedes ikke på t 17

20 Personale fra Cryos sørger for forsendelse af donorsæd. datingmarkedet, og det biologiske ur tikkede derudad med 100 kilometer i timen. Så valgte jeg at sige, at nu vil jeg gøre mit absolut bedste som mor, og så håber jeg, at min datter vil være glad for, at jeg har valgt at sætte hende i verden. Signe overvejede mange muligheder, at få børn sammen med et venne-par, så der var tre forældre, at gå ud i byen og have sex med en tilfældig, eller at bruge en ven som donor. Hun endte med at vælge at blive solomor ved hjælp af donorsæd fra en sædbank. Efter fire forsøg blev Signe gravid efter insemination med sæd fra en ikke-anonym donor fra sædbanken Cryos. I 2012 fik Signe en lille datter. Signes valg gjorde, at hun skulle tage stilling til nogle meget store spørgsmål: Jeg tror, der er rigtig mange ekstra overvejelser, hvis du vælger at blive solo-forælder. Det er jo en stor ting, at jeg på forhånd har valgt, at min datter ikke har nogen social far. Hun vokser ikke op og kender sin far. Hun kan måske møde ham en dag, men 18 han er jo ikke en far. Alternativet ville være, at hun ikke ville være kommet til verden, at jeg ikke var blevet mor, og vi ikke var blevet en familie. Det er en stor beslutning, derfor har alle de solomødre, som jeg har snakket med, da også overvejet det mindst et år, før de gik til deres læge. På trods af, at der i dag er mange kvinder, der vælger at blive solomødre, er det stadig forbundet med fordomme at få sine børn alene. Signe Fjord har da også oplevet både negative og positive reaktioner på sit valg. Selv i sin nære omgangskreds er der personer, som hun har mistet kontakten til, fordi de ikke ville støtte op om hendes nye familie. Jeg har mødt alt, fra folk der var decideret virkeligt ondskabsfulde på grund af min beslutning, til folk der fuldt forstående har sagt: Hvor er din datter dog heldig, at hun er kommet til verden En af fordommene er, at en familie, der består af mor og barn, ikke er en lykkelig familie. Mange tror, at en familie ikke er fuldendt med mor og barn. Det er noget pjat, for mor og barn er den anden største familieform i Danmark. Jeg synes, det er ærgerligt, at man bliver ved med at tænke, at en familie skal bestå af en mor og en far og børn og en villa og en hund, når virkelighedens verden ser så meget anderledes ud. Signes egen familie består af hende selv og datteren på 3 år, morfar, der kigger forbi næsten hver dag, en reservebedstemor og Signes sociale lillesøster. Det er ikke så vigtigt, om det er far, mor og børn. Det handler om, hvem der er vigtige i dit liv. Signe tilføjer med et glimt i øjet, at problemet ikke er, at donorbørn af solomødre lider nogen nød: Man kunne nærmere tænke, at de der børn af solomødre har det lidt for godt? Vi solomødre gør virkelig det bedste for, at vores børn skal vokse op og føle sig elskede, respekterede og ønskede. n

21 Social far Den far, der er til stede i barnets liv og tager del i dets opvækst. Bruges typisk, når der er en anden biologisk far. E S S A Y O P G A V Signe bruger ikke udtrykket enlig mor, da hun synes, det lyder som en, der er blevet forladt, og som det er synd for. I stedet kalder hun sig selv for selvvalgt singlemor eller bare solomor, det synes hun lyder mere, som det hun er, nemlig en voksen kvinde, der selv har valgt at stifte familie uden en mand. E Der er mange familieformer i Danmark. Hvad mener du, det betyder for udviklingen af vores samfund? Skriv et essay, hvor du diskuterer og argumenterer for dine holdninger. Hvad med barnets tarv i andre typer familier? 19

22 20 Der er ikke en mand, der smører madpakker til hende, ikke endnu, det kan være, at der kommer, men det bliver ikke hendes biologiske far. Signe Fjord

23 Kapitel 4 Barnets ønske Nogle af de børn, der er kommet til verden ved hjælp af donorsæd, kan have et ønske om at få et nærmere kendskab til deres biologiske far. Spørgsmålet om anonymitet eller ikke-anonymitet ved donation af sæd, er et af de spørgsmål, der har fyldt meget i debatten om assisteret reproduktion. I mange lande er anonyme donorer ikke tilladt. I dette kapitel kan du læse om de overvejelser, som solomoren og sædbanken har i forhold til valg af donor. Solomorens overvejelser Signe Fjord har været i den situation, at hun skulle tage stilling til, hvor mange oplysninger hun ønskede om den mand, som skulle være biologisk far til hendes datter. Hun valgte en ikke-anonym donor. Jeg valgte en ikke-anonym sæddonor, så min datter kan få oplyst identiteten på manden, når hun bliver 18 år. Jeg valgte også at få en udvidet profil med så mange oplysninger som muligt. Det gjorde jeg primært, fordi så har hun en historie. Der er jo ikke en far i vores familie. Der er ikke en mand, der smører madpakker til hende, ikke endnu, det kan være, at der kommer, men det bliver ikke hendes biologiske far. Jeg tænkte, at så ved vi lidt mere, men jeg ved ikke, om det er det rigtige. I udvælgelsen valgte Signe nogle af de træk, hun selv har, blå øjne og blondt hår, så barnet kunne komme til at ligne hende, og så ville hun have en udvidet profil. Ellers kørte jeg på en mavefornemmelse, om jeg ville kunne have sympati for denne mand, jeg skulle jo trods alt have barn ved hjælp af hans sæd. I dag er Signe glad for, at der er styr på historien om barnets far. Jeg synes, at det er rart, at der er rene linjer. For hvad skulle jeg fortælle mit barn? Nu kan jeg fortælle hende, at der er en rigtig flink mand, der har hjulpet til, at vi kunne blive en familie. Hun er stadig for ung til at forstå det, men det er det, jeg har tænkt mig at fortælle hende. Signes datter er i dag 3 år, og Signe er allerede startet så småt med processen, der skal forklare datterens fædrene ophav. Det fylder ikke meget endnu, men hun ved godt, at hun ikke har nogen far. Jeg har spurgt hende, om hun har en far, og så siger hun nej. Det er vigtigt for Signe, at hendes datter ikke oplever, at det er forkert og anderledes ikke at være en del af en kernefamilie, og de har mange venner med familier, der heller ikke følger kernefamilieskabelonen, som solomødre, sammenbragte familier og homoseksuelle, der har børn. t T idligere blev donorforældre rådet til ikke at fortælle børnene, at de var donorbørn. I dag får forældrene præcis det modsatte råd, nemlig at fortælle børnene om deres tilblivelse så tidligt som muligt. Meget tyder på, at donorbørn, der først i en sen alder finder ud af, at de ikke har de biologiske forældre, som de troede, får problemer. På den anden side kan det være svært for forældrene at leve med ikke at være både biologiske og sociale forældre. Derfor kan de have et ønske om ikke at fortælle barnet det. 21

24 Udvidet profil Nogle sæddonorer har en udvidet profil hos sædbanken. Det betyder, at der gives information om donoren ud over de almindelige fakta om højde, vægt, hår og øjenfarve osv. Det kan være ting som håndskrevne breve, baby-billeder, stemme-prøve og informationer om uddannelsesniveau og meget andet. Jeg gør meget for, at hun skal se, at der er mange måder at være familie på. Sædbankens overvejelser Rigtig mange af de donorbørn, der kommer til verden i Danmark og Europa, bliver til med sæd fra verdens største sædbank, Cryos, der ligger i Aarhus. Som direktør har Ole Schou anonymitetsdebatten inde på livet. Ole Schou forklarer om Cryos tanke bag at have begge typer donorer: Vi har både anonyme og ikke-anonyme donorer, fordi nogen har behov for det ene og nogen for det andet. Det er især enlige og lesbiske, som ønsker ikke-anonyme donorer, fordi der ikke er en mand, og så vil børnene jo spørge: Hvem er min far? Og så vil de gerne have et spor. Han fortæller, at der også er nogle heteroseksuelle par, der efterspørger ikke-anonyme donorer, men ikke ret mange. Ole Schou er dog også bevidst om de problemer, som ikke-anonymitet kan give: Erfaringen fra de lande, der har lavet forbud mod anonym donation er, at omkring 85 procent af donorerne forsvinder, og man har i forvejen svært ved at få nok donorer til at dække behovet i samfundet. Konsekvensen bliver, at man får tomme hylder, og så opstår det grå marked og fertilitetsturisme, med alle de problemer det medfører. Ole Schou er godt tilfreds med, at både anonyme og ikke-anonyme donorer er tilladt i Danmark: Det er en afvejning, man må lave, fordi der er en interessekonflikt mellem forældrenes og barnets interesse. Vi må som samfund være pragmatiske og finde ud af, hvordan vi finder den bedste totale løsning. I Danmark har man i stedet for at vælge, om man skal stå på det ene eller det andet ben, valgt at stå på begge. Det system, som vi nu har haft i en årrække, har faktisk fungeret udmærket. Det antal ikke-anonyme donorer vi kan skaffe, svarer nogenlunde til efterspørgslen. 22

25 E T I K Et vigtigt spørgsmål gælder også retten til at kende sine biologiske forældre. Mange af de børn, der er undfanget ved hjælp af donorsæd, får aldrig muligheden for at finde ud af, hvem deres biologiske far er. Spørgsmålet er, hvad man skal tage mest hensyn til: Forældrenes ønske om at holde oplysninger om den biologiske far hemmelig, eller barnets mulighed for at få viden om sin biologiske far? Hvad siger loven? Der er ikke i loven fastsat en pligt for forældre til at fortælle et donorbarn, at det er undfanget ved hjælp af donorsæd. Loven om assisteret reproduktion har i en bekendtgørelse fastsat bestemmelser om donoranonymitet. 15. Sæddonor kan være anonym eller ikke-anonym. I forbindelse med anvendelse af en anonym sæddonor kan der alene indhentes oplysninger om donors hudfarve, hårfarve, øjenfarve, højde og vægt. Der kan desuden indhentes oplysninger om donors blodtype, hvor det vurderes nødvendigt af sundhedsfaglige årsager. 23

26 Imod anonymitet For anonymitet Barnets ret til at vide Det ufødte barn er den svageste part. Derfor skal samfundet beskytte barnet ved at give det mulighed for at vide, hvem dets far er. Forældrenes ret til privatliv Samfundet skal respektere voksne menneskers valg. De fleste par vælger en anonym donor. Hvis anonyme donorer ikke er tilladt, kan der opstå mangel på sæd, der kan medføre fx at folk rejser til udlandet. Fortielse er skadelig Hvis donoren er anonym, kan børnene ikke finde frem til deres biologiske forældre. Det kan skabe splid i familierne. Navngivne donorer standser ikke fortielse Hvis donoren er kendt, giver det forældrene endnu større grund til at holde donationen skjult for barnet. Alle har ret til at være den, de er Den person, der er blevet skabt med donorsæd, har ret til selv at bestemme, om det er vigtigt at kende til sin biologiske far. Derfor bør lovgivningen sikre, at oplysninger om donoren er tilgængelige, når barnet fylder 18 år. Man har ikke ret til at kende sin far Det er ikke en menneskeret at kende sin far. Det er der masser af børn, der ikke gør, hvis de for eksempel er kommet til verden efter utroskab. Kendte donorer giver større forståelse Hvis man ophæver donor-anonymiteten, vil der blive talt mere om donation. Andre mennesker vil derfor få større forståelse for, hvordan donorbørn har det, og det vil give børnene et bedre liv. Insemination skal være ligeså godt som alternativerne Hvis en kvinde vil være gravid, kan hun have samleje med en tilfældig mand, så hun nemt kan skjule, hvem faderen er. Derfor skal donorer være anonyme, så det ikke er mere attraktivt at gå på det sorte marked. Omsorg og tryghed er det vigtigste Hvis man kender sine biologiske forældre, bruger man ikke så meget tid på at tænke over dem. Så kan man bedre slappe af og have det godt med den sociale mor og far, der elsker og passer på en. Det kan være svært at være to fædre Det er nemmere at være en god social far, hvis man ikke skal dele rollen med den biologiske far. 24

27 R O L L E S P I L Signes datter ved godt, at hun er donorbarn, og hun har mulighed for at få nogle oplysninger om sin biologiske far. Nogle forældre fortæller ikke deres barn, at det er et donorbarn. Og selv hvis de gør, har de måske valgt en anonym donor. Nu skal I sammen i klassen prøve at diskutere for og imod donor-anonymitet. Udnævn en der er imod, og en der er for donor-anonymitet. I skemaet overfor kan I finde argumenter for og imod anonymitet. Prøv at bruge argumenterne til at diskutere ud fra. Måske du synes, der mangler nogle argumenter eller at et argument ikke holder. Det er især enlige og lesbiske, som ønsker ikkeanonyme donorer, fordi der ikke er en mand, og så vil børnene jo spørge: Hvem er min far? Og så vil de gerne have et spor. Ole Schou Prøv også selv at sætte dig i donorbarnets sted synes du, at man bør fortælle et barn, hvis det er kommet til verden ved hjælp af donorsæd? Hvad ville den vigtigste begrundelse for dit perspektiv være? 25

28 Kapitel 5 Det ønskede barn det designede barn Når kommende forældre ønsker sig et barn, har de nogle forventninger til det barn, de vil skabe. Udover at barnet gerne må være sundt og rask, er noget af det dejlige ved at få børn på den naturlige måde, at man får sine egne børn, børn der ligner en selv og ens partner. De ønsker findes ofte også hos de mennesker, der ikke selv kan få børn. Det er en af flere grunde til, at adoption ikke er så attraktiv for mange mennesker, og at de derfor vælger at forsøge sig med forskellige former for assisteret reproduktion, hvor barnet får gener fra en eller begge de sociale forældre. Designerbørn Når man taler om assisteret reproduktion og forældres forventninger til deres ufødte barn, kommer det let til at handle om et meget omstridt udtryk: designerbørn. Ordet kan forstås på forskellig måde, men som regel anvendes det om mere eller mindre målrettede forsøg på at bestemme, hvilke egenskaber det kommende barn skal have. Det Etiske Råd har i sin redegørelse om Fremtidens fosterdiagnostik skrevet, at det er vigtigt, at de love man har, og de ting man gør, passer sammen med de normer, der findes i samfundet. Love og normer skal helst virke sådan, at de holder sammen på samfundet og sikrer fællesskabet. En af normerne er, at vi byder alle mennesker velkommen til verden, også de der ikke er helt som alle andre, fordi ingen har ansvaret for, hvad de selv eller andre kan, eller hvordan de ser ud: Det menneske, der fra naturens side står tilbage for de fleste i legemlig skønhed eller mental styrke, skal ikke stilles ringere end noget andet menneske. Også den moderne velfærdsstat bygger på denne forestilling. Hvad tænker du om det, Rådet her siger? Tag stilling til i en fælles diskussion i klassen, om du synes det samme som Rådet. Er spørgsmålet om, hvordan vi vil få børn, noget der skal bestemmes i lovgivning? Argumenter for dine holdninger overfor dine klassekammerater. O P G A V E 26

29 E T I K Det menneske, der fra naturens side står tilbage for de fleste i legemlig skønhed eller mental styrke, skal ikke stilles ringere end noget andet menneske. Også den moderne velfærdsstat bygger på denne forestilling. Medlemmer af Det Etiske Råd Ordet designerbørn bruges ofte negativt for at pege på faren ved at ensrette mennesker og skille svage individer fra. Man kan mene, at det bryder mod nogle grundlæggende opfattelser af, hvad det vil sige at være menneske og leve sammen med andre mennesker. Der er noget tilfældigt ved vores liv, for eksempel er det tilfældigt, at det lige præcis var dén sædcelle, der ramte dét æg, på lige præcis dét tidspunkt i verdenshistorien, så du blev til lige præcis den, du er i dag. Mange er bekymrede for, at for meget menneske-design kan rykke ved nogle af vores opfattelser af, hvad det vil sige at være menneske. 27

30 I dag er der så mange informationer om donorerne, at processen ligner processen under naturlige forhold. Så alle børn er designerbørn, og det er godt. Ole Schou Der er grundlæggende to måder at forsøge at påvirke sit kommende barns egenskaber man kan enten vælge egenskaber til eller fra. Hvis barnet skal komme til verden ved hjælp af donorsæd, kan kommende forældre forsøge at påvirke deres barns egenskaber gennem et tilvalg, når de skal vælge hvilken sæd, kvinden skal insemineres med. En mulighed for fravalg er teknikken præimplantationsdiagnostik (PGD). Her kan lægerne se, om barnet har en risiko for alvorlige arvelige sygdomme, allerede inden det befrugtede æg er lagt op i livmoderen. Denne teknik medfører dog også muligheder for at sortere i anden genetisk information end information om sygdomme, og den er derfor underlagt streng kontrol i Danmark. Dette kapitel handler om de etiske aspekter af design gennem udvidede donorprofiler og PGD. Tilvalg i sædbanken Verdens største sædbank hedder Cryos og har i Danmark afdelinger i Aalborg, Aarhus, Odense og København. Her sørger donorer, laboranter, læger og andet personale for, at over 3000 børn om året verden over bliver til med donorsæd fra Danmark. Cryos leverer over 100 forskellige slags sædprodukter, bl.a. sæd hvor der er renset ud i de dårlige sædceller. Med de muligheder, som Cryos giver kunderne for at vælge mænd med bestemte egenskaber som donorer, er det nemt at se, hvorfor nogle ville synes, at sædbanken sælger sæd, der kan bruges til at designe børn med. Det ser Ole Schou ikke noget problem i. Udtrykket designerbørn er jeg ikke spor bekymret for. Det kan lyde lidt af fagre nye verden, men der er intet nyt i det, for alle børn er designerbørn. Vores mor og far har designet os, sådan er det også med donorbørn. I dag er der så mange informationer om donorerne, at processen ligner processen under naturlige forhold. Så alle børn er designerbørn, og det er godt. Ole Schou understreger, at mulighederne for at forudsige, hvordan barnet kommer til at se ud, ved at vælge den ene biologiske forælder, ikke er særligt store. Man ved nemlig meget lidt om, hvordan gener spiller sammen, og hvornår nogle gener tænder og andre slukker. Sådan er det også i naturen, hvor man vælger uden dermed at kende resultatet. Ole Schou mener netop, det er mere etisk korrekt at kunne vælge sin donor på baggrund af flere informationer, end det er at vælge i blinde: Kvinder tager jo ikke den første den bedste mand rundt om hjørnet med bind for øjnene. Man har jo en selektionsproces som kvinde, man eksponerer sine sanser, når man vælger en mand, og kvinden gør det ikke en gang bevidst. Vi ved, at kvinder tiltrækkes af nogle mænds lugte og frastødes af andre mænds lugte ved hjælp af duftstoffer, der hedder feromoner. Det er kvinderne, der er gatekeepere fra naturens side, formentlig for at vælge de gener, der passer godt til dem, for der findes ikke gode eller dårlige gener, men gener der passer bedre eller dårligere sammen. Formodentlig for at få et sundt barn må vi derfor have respekt for den enkelte kvindes valgprocedure, hvad den så end går ud på, det ved vi dybest set slet ikke, og hun ved det heller ikke selv, hun gør det bare. Derfor er det også bedre, at det er kvinden selv, der vælger, fremfor en læge. 28

31 Tænk nogle fantastiske børn vi kunne få! så kunne de arve min skønhed og din intelligens. Solomoren Signe Fjord har selv hørt beskyldningen om designerbørn, efter hun fik et barn med sæd fra Cryos. Hun mener heller ikke, at udvidede profiler designer børnene mere, end når to mennesker mødes i virkeligheden og beslutter at få børn. Ja, eller omvendt mit udseende og din intelligens! Hvis du kigger ud i den virkelige verden, er det jo også noget med, at man lige screener hinanden: Passer vi sammen? Har du den rigtige uddannelse? Kan du lave god mad? Kan du slå søm i? Vi har jo stadig de der roller Der fortælles en gammel vittighed om Albert Einstein og Marilyn Monroe, der har hinanden til bords til et selskab. Marilyn Monroe siger: O Tænk nogle fantastiske børn vi kunne få! så kunne de arve min skønhed og din intelligens G A V E Når man vælger noget til, gør man ubevidst en masse fravalg. Albert Einstein svarer: Ja, eller omvendt mit udseende og din intelligens. Prøv at tænke over, hvad disse fravalg kan skyldes. Tror du det mest er udtryk for personlige fravalg, eller skyldes det i højere grad mode eller samfundsmæssige normer? t Historien er ikke sand, men den illustrerer meget godt, hvor lidt vi endnu ved om hvad, der får nogle gener til at tænde og andre til at slukke, når et barn bliver skabt. P 29

32 Fravalg i laboratoriet Et eksempel på, hvordan ideen om ønskebarnet kan blive til gennem fravalg, er teknikken, der hedder præimplantations-genetisk diagnostik (forkortet til PGD). Det er en ægsorteringsbehandling, hvor man kan fravælge befrugtede æg med visse arvelige sygdomme og egenskaber, før embryonet sættes op i kvindens livmoder. For at gennemføre PGD skal kvinden først i IVF-behandling og have taget æg ud. PGD fungerer sådan, at man venter, til det befrugtede æg i reagensglasset efter tre døgn har delt sig i mindst fire celler. Så prikker man et lille hul på den hinde, der ligger rundt om fostercellerne, og tager en eller to celler ud. Ved at åbne de celler, der er taget ud af det befrugtede æg, kan lægerne undersøge det måske fremtidige barns DNA. Hvis lægerne finder celler, hvor DNA et viser tegn på sygdom, bliver de befrugtede æg, som cellerne stammer fra, destrueret. Efter prøverne bliver et eller to af de raske æg sat op i kvindens livmoder, og hvis de sætter sig fast, kan de udvikle sig til børn. Jakob Ingerslev er ekspert i PGD. Han forklarer, hvilke fordele der er 30 ved undersøgelsesmetoden, for mennesker der ved, at de er bærer af en arvelig sygdom og dermed har risiko for at få et sygt barn: befrugtet æg fra, hvis det unormale ved det er en alvorlig sygdom, der vil gøre barnets liv både ubehageligt og kort. De kan undgå at få et sygt barn enten ved at lade være med at få børn, adoptere eller bruge en sæddonor, hvis det er manden, der er bærer af sygdomsgenet. De kan også vælge at lade stå til. Ingen af de her løsninger er ret gode. Ønsker man et raskt barn i den situation, så står valget reelt mellem fosterdiagnostik eller PGD. Ved fosterdiagnostik undersøger man en vævsprøve fra moderkagen i ca. 10. graviditetsuge. Er fostret sygt, er valget ofte abort. For nogle, hvor det er fuldstændig utænkeligt at få foretaget en abort, kan PGD være den eneste løsning, hvis de ikke vil spille russisk roulette, og have en 50 eller 25 procents risiko for at få et sygt barn. Med PGD kan vi undersøge de befrugtede æg nogle dage efter befrugtningen og altså inden kvinden bliver gravid og sørge for, at hun bliver gravid med et raskt æg, forklarer Jakob Ingerslev. Lovgivningen er sådan, at vi kun må se på den sygdom, som er familiens konkrete problem. Det tror jeg kan være rigtig godt at holde fast ved et stykke af vejen. Det er muligt, at der skal et par småjusteringer til, en gang imellem kunne man godt have brug for at lave en samtidig undersøgelse for mongolisme for eksempel, hvis kvinden er over 35 år. Men ellers synes jeg, det er en rigtig god idé at sætte snævre grænser for brugen af denne teknik, for vi skal ikke begynde at kigge af nysgerrighed, men af nødvendighed, siger Jakob Ingerslev. Et af de problemer, som nogle mener, der er ved PGD, er, at man fravælger børn, der på en eller anden måde kan ses som unormale. Det er måske ikke så svært at give lov til at vælge et Jakob Ingerslev er dog ikke bekymret for, at udviklingen kan tage magten over området: Vi bestemmer selv, om vi vil have glidebaner eller ej. Det er os, Det Etiske Råd og Folketinget, der kan smide sand på den glidebane via lovgivningen. Jeg tror heller ikke, at der er nogen, der for luksus skyld vil gå igennem en præimplantationsbehandling.

33 E T I K Hvad siger loven? Undersøgelse for alvorlig arvelig sygdom I loven om assisteret reproduktion er det bestemt, at man kun må foretage genetisk undersøgelse af et befrugtet æg, hvis der er en kendt og væsentlig øget risiko for, at barnet får en alvorlig arvelig sygdom. Bestemmelse af køn Allerede i dag kan man se, hvilket køn barnet vil få, før det befrugtede æg bliver sat op i kvindens livmoder. Den oplysning kan man bruge, hvis forældrene har en arvelig sygdom, som for eksempel kun drenge kan få. I de tilfælde er det lovligt i Danmark at undersøge for barnets køn, men ellers er det ikke. Så selv hvis forældre brændende ønsker sig en datter, er det altså ikke lovligt med den begrundelse at vælge befrugtede drengebørns-embryoner fra. DNA opskriften på dig Alle celler i verden indeholder DNA. Man kan se DNA som opskriften på det levende væsen. Din DNA indeholder en masse oplysninger om, hvordan du ser ud både indvendig og udvendig. Blandt andet kan man se, om du har anlæg for en bestemt arvelig sygdom. Fordi et befrugtet æg er starten på et barn, er der etiske spørgsmål knyttet til PGD. Hver gang man vælger et befrugtet æg fra, fravælger man også muligheden for, at lige præcis det menneske får lov til at udvikle sig videre. De alvorlige etiske problemer opstår, når man skal sætte grænsen for, hvilke sygdomme man skal kunne vælge fra. Skal forældrene fx have lov til at vælge mulige børn fra, hvis deres DNA afslører, at de har en stor risiko for medfødt blindhed? Overvægt? Lav intelligens? Mange er bekymrede for, at hvis man først har åbnet for brug af PGD overfor nogle sygdomme, vil det føre til en glidebane, der ender i et samfund af perfekte og meget ens mennesker. Blandt andet derfor er der også strenge regler for, hvilke sygdomme man må undersøge for i Danmark med PGD-teknikken. Alt-mulig-celler Så vidt man ved, er det ikke skadeligt for det befrugtede æg at få fjernet en eller et par celler. På det tidspunkt i det befrugtede ægs udvikling er cellerne endnu ikke specialiserede. Det betyder, at hver og en af de mellem fire og otte celler, der udgør det befrugtede æg, i princippet kan dele sig og blive til enhver form for celle i kroppen. 31

- Debatspørgsmål fra Det Etiske Råd - April 2000 Donoranonymitet

- Debatspørgsmål fra Det Etiske Råd - April 2000 Donoranonymitet Forside - Indhold - Top/ Bund - Forrige/ Næste - Resumé - Udgivelser - Bestil "Kunstig befrugtning - Debatspørgsmål fra Det Etiske Råd - Donoranonymitet" Kunstig befrugtning - Debatspørgsmål fra Det Etiske

Læs mere

"Kunstig befrugtning - Debatspørgsmål fra Det Etiske Råd - Maj 2000 kvinders ret til børn"

Kunstig befrugtning - Debatspørgsmål fra Det Etiske Råd - Maj 2000 kvinders ret til børn Forside - Indhold - Top/ Bund - Forrige/ Næste - Resumé - Udgivelser - Bestil "Kunstig befrugtning - Debatspørgsmål fra Det Etiske Råd - Maj 2000 kvinders ret til børn" Kunstig befrugtning - Debatspørgsmål

Læs mere

DONORBARN I KLASSEN. Viden og inspiration til lærere og pædagoger. Storkklinik og European Sperm Bank

DONORBARN I KLASSEN. Viden og inspiration til lærere og pædagoger. Storkklinik og European Sperm Bank DONORBARN I KLASSEN Viden og inspiration til lærere og pædagoger 1 KÆRE LÆRER OG PÆDAGOG I 0. - 3. KLASSE VÆR NYSGERRIG OG AFSTEM FORVENTNINGER I disse år nærmer flere og flere donorbørn sig skolealderen,

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om assisteret reproduktion i forbindelse med behandling, diagnostik og forskning m.v.

Bekendtgørelse af lov om assisteret reproduktion i forbindelse med behandling, diagnostik og forskning m.v. LBK nr 93 af 19/01/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 19. juni 2016 Ministerium: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Journalnummer: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, j.nr. 1406589 Senere ændringer

Læs mere

Sundhedsstyrelsens register for behandling af ufrivillig barnløshed 1994 og 1995; In vitro fertilisation, IVF registeret

Sundhedsstyrelsens register for behandling af ufrivillig barnløshed 1994 og 1995; In vitro fertilisation, IVF registeret Sundhedsstyrelsens register for behandling af ufrivillig barnløshed 1994 og 1995; In vitro fertilisation, IVF registeret Kontaktperson: Læge Mette Thing Baltzar, lokal 6204 Fuldmægtig Anne Mette Tranberg

Læs mere

L 138 Forslag 1 »Lov om kunstig befrugtning i forbindelse med behandling, diagnostik og forskning m.v.« » 6 b. 10. 11. » 5 a. 12.

L 138 Forslag 1 »Lov om kunstig befrugtning i forbindelse med behandling, diagnostik og forskning m.v.« » 6 b. 10. 11. » 5 a. 12. Lovforslag nr. L 138 Folketinget 2011-12 Fremsat den 29. marts 2012 af ministeren for sundhed og forebyggelse (Pia Olsen Dyhr, fg) Forslag til Lov om ændring af lov om kunstig befrugtning i forbindelse

Læs mere

Højsæson for skilsmisser sådan kommer du bedst gennem en skilsmisse

Højsæson for skilsmisser sådan kommer du bedst gennem en skilsmisse Højsæson for skilsmisser sådan kommer du bedst gennem en skilsmisse Vanen tro er der igen i år et boom af skilsmisser efter julen. Skilsmisseraad.dk oplever ifølge skilsmissecoach og stifter Mette Haulund

Læs mere

Indhold i [ klammer ] er udeladt af redaktionen efter ønske fra Karin.

Indhold i [ klammer ] er udeladt af redaktionen efter ønske fra Karin. August 2006 - helt ind i hovedet på Karin Der er gået to måneder, siden Karin fik at vide, at hun er donorbarn. Det er august 2006, og hun sender denne mail til en veninde. Indhold i [ klammer ] er udeladt

Læs mere

Erfaringer fra en gruppe børn med skilte forældre Vinteren 2008-09

Erfaringer fra en gruppe børn med skilte forældre Vinteren 2008-09 Erfaringer fra en gruppe børn med skilte forældre Vinteren 2008-09 Af cand pæd psych Lisbeth Lenchler-Hübertz og familierådgiver Lene Bagger Vi har gennem mange års arbejde mødt rigtig mange skilsmissebørn,

Læs mere

DONORBARN I SKOLE. Inspiration til forældre. Storkklinik og European Sperm Bank

DONORBARN I SKOLE. Inspiration til forældre. Storkklinik og European Sperm Bank DONORBARN I SKOLE Inspiration til forældre KÆRE FORÆLDER Vi ønsker med dette materiale at give inspiration til dig, som har et donorbarn, der starter i skole. Mangfoldigheden i familier med donorbørn er

Læs mere

VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING

VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING Faglige input produceret af og for partnerne i Lev Vel, delprojekt Forebyggende Ældre, sundhed og Forfatter: Af Julie Bønnelycke, videnskabelig assistent, Center

Læs mere

[ K A P I T E L 1 ] Barnløshed i et historisk. politisk perspektiv.

[ K A P I T E L 1 ] Barnløshed i et historisk. politisk perspektiv. [ K A P I T E L 1 ] & og Barnløshed i et historisk politisk perspektiv. 9 Der er i de senere år kommet et markant fokus på barnløsheden i den vestlige verden. Vi befinder os nu i en situation, hvor vi

Læs mere

Behandling for ufrivillig barnløshed

Behandling for ufrivillig barnløshed Når I skal i behandling for ufrivillig barnløshed, afhænger behandlingsmetoderne af årsagen til jeres I denne pjece kan I læse generel information om de forskellige behandlingsmetoder. Præcis hvordan jeres

Læs mere

Assisteret Reproduktion

Assisteret Reproduktion Assisteret Reproduktion Tal og analyse 2013 IVF - registeret Udgiver: Statens Serum Institut Ansvarlig institution: Statens Serum Institut Design: Statens Serum Institut Copyright: Statens Serum Institut

Læs mere

Man skal have mod til at være sig selv! Interview med Rasmus Møller. Forældre med handicap i DHF

Man skal have mod til at være sig selv! Interview med Rasmus Møller. Forældre med handicap i DHF Forældre med handicap i DHF Man skal have mod til at være sig selv! Interview med Rasmus Møller Rasmus Møller er lærerstuderende, benamputeret og far til August på 3 år. Og Rasmus og hans kone venter en

Læs mere

Bilag 4 Pædagog interview Interviewspørgsmål 5.1 Interviewsvar 5.1 Interviewspørgsmål 5.2 Interviewsvar 5.2 Interviewspørgsmål 5.3 Interviewsvar 5.

Bilag 4 Pædagog interview Interviewspørgsmål 5.1 Interviewsvar 5.1 Interviewspørgsmål 5.2 Interviewsvar 5.2 Interviewspørgsmål 5.3 Interviewsvar 5. Bilag 4 Pædagog interview Interviewspørgsmål 5.1: Hvad er arbejdsetik for dig? Interviewsvar 5.1: Jamen altså.. Etik så tænker jeg jo gerne i forhold til, ikke i forhold til personlig pleje, men i forhold

Læs mere

Fremtidens menneske det perfekte menneske? (da-bio)

Fremtidens menneske det perfekte menneske? (da-bio) Fremtidens menneske det perfekte menneske? (da-bio) Jeg har valgt at beskæftige mig med fremtidens menneske. For at belyse dette emne bedst muligt har jeg valgt fagene biologi og dansk. Ud fra dette emne,

Læs mere

Reagensglasbehandling

Reagensglasbehandling I har fået tilbudt IVF-behandling på grund af ufrivillig barnløshed. IVF står for In Vitro Fertilisation, der på dansk kaldes ægtransplantation. Behandlingen bliver oftest kaldt reagensglasbehandling eller

Læs mere

Indblik: Stinnes fremtid blev frosset ned

Indblik: Stinnes fremtid blev frosset ned Indblik: Stinnes fremtid blev frosset ned Stinne Bergholdts historie indgyder håb. Hendes æggestokke blev frosset ned, da hun fik konstateret kræft som 27-årig. I dag har hun tre børn. Af Susanne Johansson,

Læs mere

Bilag 2 Statsministerens nytårstale den 1. januar 2013 DET TALTE ORD GÆLDER

Bilag 2 Statsministerens nytårstale den 1. januar 2013 DET TALTE ORD GÆLDER Bilag 2 Statsministerens nytårstale den 1. januar 2013 DET TALTE ORD GÆLDER Godaften. Vi danskere er grundlæggende optimister. Vi tror på, at hårdt arbejde betaler sig. Vi tror på, at vi kan komme videre

Læs mere

E B. Forslag til undervisningsforløb. Vurdering. Syntese. Analyse. Anvendelse. Forståelse. Kendskab

E B. Forslag til undervisningsforløb. Vurdering. Syntese. Analyse. Anvendelse. Forståelse. Kendskab Forslag til undervisningsforløb Ø N S K E B A R N Emnet er velegnet som et tværfagligt projektforløb i samfundsfag, kristendom og biologi. Forløbet strækker sig over 3 til 4 uger inkl. faglig gennemgang

Læs mere

Interview med Nanna: Simone: Så er den klar Øhm Jamen først så kunne vi egentlig godt tænke os at vide lidt om din uddannelsesmæssige baggrund?

Interview med Nanna: Simone: Så er den klar Øhm Jamen først så kunne vi egentlig godt tænke os at vide lidt om din uddannelsesmæssige baggrund? Interview med Nanna: Simone: Så er den klar Øhm Jamen først så kunne vi egentlig godt tænke os at vide lidt om din uddannelsesmæssige baggrund? Nanna: Ja, jeg har jo gået på RUC ét semester. Simone: Mhm

Læs mere

Guide. Få en lykkeligere sammenbragt familie. sider. September 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus. Sådan tackler du rollen som bonusmor

Guide. Få en lykkeligere sammenbragt familie. sider. September 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus. Sådan tackler du rollen som bonusmor Foto: Iris Guide September 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 24 sider Få en lykkeligere sammenbragt familie Sådan tackler du rollen som bonusmor Få gode råd til den sammenbragte familie

Læs mere

INSEMINATION - IUI. Info IUI ~ 1 ~

INSEMINATION - IUI. Info IUI ~ 1 ~ Info IUI ~ 1 ~ INSEMINATION - IUI Info IUI ~ 2 ~ INSEMINATION Ved uforklaret ufrivillig barnløshed, og ved tilfælde med uregelmæssig menstruation, usikker ægløsning eller nedsat sædkvalitet, kan chancen

Læs mere

endegyldige billede af, hvad kristen tro er, er siger nogen svindende. Det skal jeg ikke gøre mig til dommer over.

endegyldige billede af, hvad kristen tro er, er siger nogen svindende. Det skal jeg ikke gøre mig til dommer over. Mariæ Bebudelsesdag, den 25. marts 2007. Frederiksborg slotskirke kl. 10. Tekster: Es. 7,10-14: Lukas 1,26-38. Salmer: 71 434-201-450-385/108-441 - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -

Læs mere

Assisteret Reproduktion

Assisteret Reproduktion Assisteret Reproduktion Tal og analyse 2014 IVF - registeret Udgiver: Sundhedsdatastyrelsen Ansvarlig institution: Sundhedsdatastyrelsen Design: Sundhedsdatastyrelsen Copyright: Sundhedsdatastyrelsen Version:

Læs mere

Nyt om donorsæd. Elisabeth Carlsen Fertilitetsklinikken Rigshospitalet

Nyt om donorsæd. Elisabeth Carlsen Fertilitetsklinikken Rigshospitalet Nyt om donorsæd Elisabeth Carlsen Fertilitetsklinikken Rigshospitalet Oktober 2014 Oversigt Hvem har brug for donorsæd Nye regler for anvendelse af donorsæd Faderskab/medmoderskab Klinikkernes ansvar Rådgivning

Læs mere

15. søndag efter trinitatis 13. september 2015

15. søndag efter trinitatis 13. september 2015 Kl. 9.00 Kl. 14.00 Burkal Kirke Tinglev Kirke Tema: Ubekymrethed Salmer: 750, 42; 41, 31 15, 369; 41, 31 Evangelium: Matt. 6,24-34 "End ikke Salomo i al sin pragt var klædt som en af dem" Der var engang

Læs mere

Bilag C: Interview med Camilla

Bilag C: Interview med Camilla Bilag C: Interview med Camilla 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 I: Det her ikke lige et øjeblik det her det vil måske ikke nej godt så starter vi her C: Så skal I sidde og

Læs mere

Reciprok translokation

Reciprok translokation Patientinformation Reciprok translokation Ægsortering Præimplantationsdiagnostik (PGD) Fertilitetsklinikken Gynækologisk Obstetrisk Afdeling D Ægsortering Hvad er præimplantationsdiagnostik? Ved præimplantationsdiagnostik,

Læs mere

Hul i hjertet. Hul. i hjertet. En bog om barnløshed. Steen Møller Laursen

Hul i hjertet. Hul. i hjertet. En bog om barnløshed. Steen Møller Laursen Hul i hjertet er en håndsrækning til dem, der selv kæmper med bristede familiedrømme og deres netværk. Bidragene er derfor skrevet af personer, som på forskellig måde har erfaring med ufrivillig barnløshed.

Læs mere

Høring over bekendtgørelser og vejledninger om væv og celler samt assisteret

Høring over bekendtgørelser og vejledninger om væv og celler samt assisteret NOTAT 24. oktober 2014 J.nr.: 1406108 Dok. nr.: 1559218 HKJ.DKETIK Høring over bekendtgørelser og vejledninger om væv og celler samt assisteret reproduktion har modtaget bekendtgørelser og vejledninger

Læs mere

MANGFOLDIGE FAMILIEFORMER

MANGFOLDIGE FAMILIEFORMER MANGFOLDIGE FAMILIEFORMER BILLEDØVELSE TIDSFORBRUG Cirka 45 minutter. FORBEREDELSE Kopier arbejdsark 3.1.1 og/eller 3.1.2 til eleverne, eller lad dem gå ind på www.sexlinien.dk/ugesex. Arbejdsark 3.1.1

Læs mere

RARRT De 5 vigtigste trin til at gøre dit barn robust

RARRT De 5 vigtigste trin til at gøre dit barn robust AT De 5 vigtigste trin til at gøre dit barn robust Når det handler om at lykkes i livet, peger mange undersøgelser i samme retning: obuste børn, der har selvkontrol, er vedholdende og fokuserede, klarer

Læs mere

JEG HAR LÆRT AT SE MIT LIV I FARVER

JEG HAR LÆRT AT SE MIT LIV I FARVER JEG HAR LÆRT AT SE MIT LIV I FARVER Anne Rosenvold er uddannet Cand. Scient. Soc. fra RUC. Hun er uddannet coach, har boet nogle år i Australien, arbejdet med ind- og udstationerede familier, hun er foredragsholder,

Læs mere

BLIV VEN MED DIG SELV

BLIV VEN MED DIG SELV Marianne Bunch BLIV VEN MED DIG SELV - en vej ud af stress, depression og angst HISTORIA Bliv ven med dig selv - en vej ud af stress, depression og angst Bliv ven med dig selv Copyright Marianne Bunch

Læs mere

Det Etiske Råds udtalelse om kloning.

Det Etiske Råds udtalelse om kloning. Til forside Det Etiske Råds udtalelse om kloning. Resumé. * Det Etiske Råd er imod kloning af mennesker. * Det Etiske Råd mener, at man i Danmark bør opretholde et forbud mod kloning af mennesker og arbejde

Læs mere

Foredrag af Bruno Gröning, München, 29. september 1950

Foredrag af Bruno Gröning, München, 29. september 1950 Henvisning: Dette er en afskrift af det stenografisk optagne foredrag af Bruno Gröning, som han har holdt den 29. september 1950 hos heilpraktiker Eugen Enderlin i München. Foredrag af Bruno Gröning, München,

Læs mere

Hvordan underviser man børn i Salme 23

Hvordan underviser man børn i Salme 23 Hvordan underviser man børn i Salme 23 De fleste børn er rigtig gode til at lære udenad, og de kan sagtens lære hele Salme 23. Man kan f.eks. lære børnene Salme 23, mens man underviser om Davids liv. Det

Læs mere

Skolemateriale til Forestillingen om den Lykkelige Luder af Teater Fluks

Skolemateriale til Forestillingen om den Lykkelige Luder af Teater Fluks FORESTILLINGEN OM DEN LYKKELIGE LUDER Skolemateriale til Forestillingen om den Lykkelige Luder af Teater Fluks Kære lærer Tak fordi du har valgt at se Forestillingen om den Lykkelige Luder med dine elever.

Læs mere

Amors tjener Første udkast. Benjamin Dahlerup ONLINE KOPI FRA BENJAMINDAHLERUP.COM. Efter en ide af Shahbaz Sarwar

Amors tjener Første udkast. Benjamin Dahlerup ONLINE KOPI FRA BENJAMINDAHLERUP.COM. Efter en ide af Shahbaz Sarwar Amors tjener Første udkast Af Benjamin Dahlerup ONLINE KOPI FRA BENJAMINDAHLERUP.COM Efter en ide af Shahbaz Sarwar Benjamin Dahlerup (2013) Dette manuskript må ikke produceres uden forudgående aftale

Læs mere

Bilag 6: Transskription af interview med Laura

Bilag 6: Transskription af interview med Laura Bilag 6: Transskription af interview med Laura Interviewet indledes med, at der oplyses om, hvad projektet handler om i grove træk, anonymitet, at Laura til enhver tid kan sige, hvis der er spørgsmål,

Læs mere

dit liv. dine muligheder to kulturer

dit liv. dine muligheder to kulturer dit liv. dine muligheder Ung i to kulturer hvad vælger du? At være ung handler bl.a. om at vælge. At vælge til og vælge fra og at finde svar på et uendeligt antal spørgsmål. Med valg følger nye muligheder,

Læs mere

Du må være med! -2. Den, der ikke rigtig hører til

Du må være med! -2. Den, der ikke rigtig hører til Du må være med! -2 Den, der ikke rigtig hører til Mål: Det er ubehageligt at blive holdt udenfor. Men Jesus holder ingen udenfor. Han inkluderer hvert eneste menneske. Børnene må komme til den overbevisning,

Læs mere

EN FUCKING FLINK VERDEN

EN FUCKING FLINK VERDEN EN FUCKING FLINK VERDEN SIDE 05: OPVARMNING OPVARMNING At gøre Danmark til verdens fucking flinkeste nation er ikke en let opgave. Det kræver mod og ihærdighed. Og masser af træning. Derfor er det bare

Læs mere

Vejledning om registrering af faderskab og medmoderskab i forbindelse med anmeldelse af barnets fødsel

Vejledning om registrering af faderskab og medmoderskab i forbindelse med anmeldelse af barnets fødsel Social-, Børne- og Integrationsministeriet Familieret 2013-4392 bgn 18. november 2013 Udkast til Vejledning om registrering af faderskab og medmoderskab i forbindelse med anmeldelse af barnets fødsel (Til

Læs mere

Udkast til Vejledning om statsforvaltningens behandling af sager om faderskab og medmoderskab

Udkast til Vejledning om statsforvaltningens behandling af sager om faderskab og medmoderskab Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Familieret J.nr. 2014-1420 bgn 24. marts 2014 Udkast til Vejledning om statsforvaltningens behandling af sager om faderskab og medmoderskab

Læs mere

Demente får ikke den nødvendige behandling

Demente får ikke den nødvendige behandling Demente får ikke den nødvendige behandling Hvis en dement afviser at blive behandlet, er der intet at stille op ifølge sundhedsloven. Den dikterer, at man ikke må yde lægehjælp, når patienten modsætter

Læs mere

Det svære liv i en sportstaske

Det svære liv i en sportstaske Det svære liv i en sportstaske Konference: "Når man skal dele ansvaret for et barn Christiansborg, den 31. marts 2011 Formand Peter Albæk, Børns Vilkår Hvordan deler man et barn? Svært at bo to steder

Læs mere

Indledning. kapitel i

Indledning. kapitel i kapitel i Indledning 1. om samfundsfilosofi Når min farfar så tilbage over et langt liv og talte om den samfundsudvikling, han havde oplevet og været med i, sagde han tit:»det er i de sidste ti år, det

Læs mere

Hjælp til dig? NÅR ALKOHOL PÅVIRKER OMGIVELSERNE Fakta om alkohol

Hjælp til dig? NÅR ALKOHOL PÅVIRKER OMGIVELSERNE Fakta om alkohol Hjælp til dig? Det er nemt at glemme sig selv, når ens partner har et for stort forbrug. Navnlig hvis han/hun er kommet i behandling. Men vær opmærksom på at der findes flere steder, hvor man også yder

Læs mere

Mulighed for at forlænge opbevaringsperioden for befrugtede og ubefrugtede æg

Mulighed for at forlænge opbevaringsperioden for befrugtede og ubefrugtede æg NOTAT 02. september 2013 J.nr.: 1303943 Dok. nr.: 1288419 HKJ.DKETIK har modtaget udkast til forslag til lov om ændring af lov om kunstig befrugtning i forbindelse med behandling, diagnostik og forskning

Læs mere

Tæt forældresamarbejde gavner undervisning og fritid

Tæt forældresamarbejde gavner undervisning og fritid Tæt forældresamarbejde gavner undervisning og fritid Af Orla Nielsen i samtale med Lena Isager I flere klasser på Beder skole støtter forældrene op om skole-hjemsamarbejdet og deltager i traditionsrige

Læs mere

Et afgørende valg året 2007

Et afgørende valg året 2007 Et afgørende valg året 2007 Det er gået fint. Du havde otte flotte æg. Vi har befrugtet dem med din mands sæd, og de har alle delt sig. Tre af dem har delt sig i fire. Du kan få sat to af de æg op i dag.

Læs mere

Forord. Julen 2005. Hej med jer!

Forord. Julen 2005. Hej med jer! Indhold Julen 2005. Forord 2 1. Historien om jul i Muserup Yderkær. 4 2. Venner af Muserup Yderkær. 7 3. Den mærkeligste dag på året. 9 4. I nødens stund. 11 5. Bedste hædres som heltenisse. 14 6. Den

Læs mere

Samspillet GIV PLADS TIL ALLE LÆRERVEJLEDNING TIL INDSKOLINGEN DEL DINE FIDUSER

Samspillet GIV PLADS TIL ALLE LÆRERVEJLEDNING TIL INDSKOLINGEN DEL DINE FIDUSER DEL DINE FIDUSER GIV PLADS TIL ALLE LÆRERVEJLEDNING TIL INDSKOLINGEN Samspillet 9 ud af 10 forældre mener, at debat om børnenes trivsel og problemer i klassen er det vigtigste indhold på et forældremøde.

Læs mere

Transskription af interview med Chris (hospitalsklovn) den 12. november 2013

Transskription af interview med Chris (hospitalsklovn) den 12. november 2013 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 Bilag E Transskription af interview med Chris (hospitalsklovn) den 12. november

Læs mere

Prædiken af sognepræst Christian de Fine Licht

Prædiken af sognepræst Christian de Fine Licht Prædiken af sognepræst Christian de Fine Licht 19. s. e. Trin. - 11. oktober 2015 - Haderslev Domkirke kl. 10.00 3 31-518 / 675 473 435 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Markus (2,1-12): Da

Læs mere

Min morfar Min supermand

Min morfar Min supermand Dedikeret til min farmor og min far. Skrevet af Lilian Rask Andersen 2012. Manuskript doneret til Kræftens Bekæmpelse, i et håb om at bogen kan hjælpe familier og pårørende til at tale og græde sammen

Læs mere

Ta det første skridt! Sådan kan du hjælpe din kollega eller medarbejder, der har det svært.

Ta det første skridt! Sådan kan du hjælpe din kollega eller medarbejder, der har det svært. Ta det første skridt! Sådan kan du hjælpe din kollega eller medarbejder, der har det svært. Det første skridt er tit det sværeste tag fat i din kollega Vidste du, at hver femte dansker på et eller andet

Læs mere

Vedr: Afslag på ansøgning om merudgiftsydelse af d. 11-06-2015 (KLE 32.18.04G01)

Vedr: Afslag på ansøgning om merudgiftsydelse af d. 11-06-2015 (KLE 32.18.04G01) Rita Vinter Ebbe Alle 16 4891 Toreby L eyesofshiva@icloud.com tlf: 53 66 05 20 23. jun. 2015 Guldborgsund kommune Center for familie og forebyggelse Att: Jette Larsen Vedr: Afslag på ansøgning om merudgiftsydelse

Læs mere

Det Etiske Råds høringssvar angående forslag til lov om ændring. af børneloven og forskellige andre love (Medmoderskab mv.)

Det Etiske Råds høringssvar angående forslag til lov om ændring. af børneloven og forskellige andre love (Medmoderskab mv.) NOTAT 12. marts 2013 J.nr.: 1301003 Dok. nr.: 1171103 HKJ.DKETIK s høringssvar angående forslag til lov om ændring af børneloven og forskellige andre love (Medmoderskab mv.) har modtaget et udkast til

Læs mere

Analyseresultater Graviditetsbesøg

Analyseresultater Graviditetsbesøg Analyseresultater Graviditetsbesøg Hovedkonklusion I analysearbejdet er der fokuseret på graviditetsbesøg som forældreforberedende generel indsats i forhold til primært jordemorens tilbud til vordende

Læs mere

Selvhjælps- og netværksgrupper

Selvhjælps- og netværksgrupper Selvhjælps- og netværksgrupper Bliv en del af en selvhjælps- eller netværksgruppe og bliv styrket i mødet med mennesker, der har de samme livsudfordringer eller interesser, som dig selv. Selvhjælps- og

Læs mere

NÅR KÆRLIGHEDEN BLIVER SVÆR

NÅR KÆRLIGHEDEN BLIVER SVÆR NÅR KÆRLIGHEDEN BLIVER SVÆR ELSE OLESEN NÅR KÆRLIGHEDEN BLIVER SVÆR for patienter og pårørende NÅR KÆRLIGHEDEN BLIVER SVÆR for patienter og pårørende 2014 Else Olesen & Forlaget SAXO 1. udgave, 1. oplag

Læs mere

Søndag d.24.jan.2016. Septuagesima. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30 (skr.10.15).

Søndag d.24.jan.2016. Septuagesima. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30 (skr.10.15). Søndag d.24.jan.2016. Septuagesima. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30 (skr.10.15). Salmer: Hinge kl.9: 422-7/ 728-373 Vinderslev kl.10.30: 422-7- 397/ 728-510,v.5-6- 373 Dette hellige evangelium

Læs mere

3.4 Mangfoldige familieformer

3.4 Mangfoldige familieformer 3.4 Mangfoldige familieformer Billedøvelse Denne arbejdsopgave tager udgangspunkt i artiklen Familie ifølge statistikken, der giver eksempler på, hvordan værdier og normer om familie bliver synlige i statistikker,

Læs mere

Hovedpinepiller har aldrig været testet ordentligt på dyr

Hovedpinepiller har aldrig været testet ordentligt på dyr Hovedpinepiller har aldrig været testet ordentligt på dyr Af: Sybille Hildebrandt, Journalist 8. november 2010 kl. 12:24 Smertestillende håndkøbsmedicin er blevet brugt af millioner af mennesker. Først

Læs mere

1, nr. 1-3 vedrører lovens anvendelsesområde, idet den ikke længere alene skal omfatte lægers virke. Der udvides i to retninger:

1, nr. 1-3 vedrører lovens anvendelsesområde, idet den ikke længere alene skal omfatte lægers virke. Der udvides i to retninger: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse spok@sum.dk cc ani@sum.dk 9. Februar 2012 Forslag til lov om ændring af lov om kunstig befrugtning i forbindelse med lægelig behandling, diagnostik og forskning

Læs mere

Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 30. december 2012 kl. 10.00. Salmer: 123/434/132/127//8/439/112/96 Uddelingssalme: se ovenfor: 112

Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 30. december 2012 kl. 10.00. Salmer: 123/434/132/127//8/439/112/96 Uddelingssalme: se ovenfor: 112 1 Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 30. december 2012 kl. 10.00. Salmer: 123/434/132/127//8/439/112/96 Uddelingssalme: se ovenfor: 112 Åbningshilsen Vi fejrer jul. Vi er i Julen. Vi fester. Igen. Jul betyder

Læs mere

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Patientoplevet kvalitet Antal besvarelser: 66 PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Svarprocent: 64% TIDSBESTILLING OG KONTAKT MED 01 KLINIKKEN 13. Har du kommentarer til tidsbestilling og kontakt med klinikken?

Læs mere

Kunstig befrugtning. - Etisk set. Det Etiske Råd

Kunstig befrugtning. - Etisk set. Det Etiske Råd Kunstig befrugtning - Etisk set Det Etiske Råd 2004 Indhold Forord... 3 Læsevejledning... 4 I. Hvem skal have adgang til kunstig befrugtning... 6 1. Kunstig befrugtning metoder og motiver... 6 2. Har man

Læs mere

Transskription af interview Jette

Transskription af interview Jette 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte

Læs mere

Lille John. En måned med Johannesevangeliet

Lille John. En måned med Johannesevangeliet Lille John En måned med Johannesevangeliet Lille John stor forklaring Jeg mødte engang statsministeren i det lokale supermarked. Han gik sammen med en lille pige, som muligvis var hans datter eller barnebarn

Læs mere

Interview med Gunnar Eide

Interview med Gunnar Eide Interview med Gunnar Eide Gunnar Eide er Familieterapeut fra Kristianssand i Norge. Han har i mange år beskæftiget sig med børn som pårørende og gennemført gruppeforløb for børn. Hvordan taler jeg med

Læs mere

Retningslinjer for den uerfarne spøgelsesjæger

Retningslinjer for den uerfarne spøgelsesjæger Retningslinjer for den uerfarne spøgelsesjæger Flere gange om året bliver jeg ringet op af nogen som er bekymrede over en spøgelsesagtig tilstedeværelse, sædvanligvis i deres hjem. Nogle af dem er ligesom

Læs mere

Prædiken tl trinitats søndag, Jægersborg kirke 2015. Salmer: 750 447 441 Trefoldighedssalme // 321 291 v.5 725. Genfødt

Prædiken tl trinitats søndag, Jægersborg kirke 2015. Salmer: 750 447 441 Trefoldighedssalme // 321 291 v.5 725. Genfødt Prædiken tl trinitats søndag, Jægersborg kirke 2015 Salmer: 750 447 441 Trefoldighedssalme // 321 291 v.5 725 Genfødt Vi har i dag set to små børn blive døbt. Ida og Noelle. De er nu, som det lød i ritualet

Læs mere

HVORFOR BEGYNDER MAN AT RYGE?

HVORFOR BEGYNDER MAN AT RYGE? 8 www.op-i-røg.dk GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse KAPITEL 1: HVORFOR BEGYNDER MAN AT RYGE hvorfor er der nogen, der begynder at ryge, hvor mange gør det, og hvad gør rygning ved kroppen www.op-i-røg.dk

Læs mere

Salgsledelse den 9. maj 2012

Salgsledelse den 9. maj 2012 Salgsledelse den 9. maj 2012 Hvem er ham der? Mads Skibdal, Partner, medejer af Key Learning A/S Managementkonsulent (15 år) med Mening-gitis Salgsledelse og salgsudvikling, Projektledelse, Ledelse, Profiler

Læs mere

Vi gør det sammen -4

Vi gør det sammen -4 Vi gør det sammen -4 Sammen med Gud bliver det umulige muligt Kun sammen med Gud. Mål: Livet byder på mange udfordringer. Vi må lære børnene, at Gud ikke giver os udfordringer, som vi ikke kan klare men

Læs mere

1.OM AT TAGE STILLING

1.OM AT TAGE STILLING 1.OM AT TAGE STILLING Læringsmål Beskrivelse Underviseren introducerer klassen til arbejdsformen. Underviseren gør eleverne opmærksom på; Det handler om at tage stilling Der ikke er noget korrekt svar

Læs mere

Kort eller lang reagensglasbehandling?

Kort eller lang reagensglasbehandling? Officiel titel: Kort versus lang reagensglasbehandling. En prospektiv, konsekutiv og randomiseret sammenlignende undersøgelse. Deltagerinformation om deltagelse i et videnskabeligt forsøg vedrørende reagensglasbehandling

Læs mere

PERSONLIGE HISTORIER OM AT VÆRE SIG SELV - FOR 6.-7. KLASSETRIN

PERSONLIGE HISTORIER OM AT VÆRE SIG SELV - FOR 6.-7. KLASSETRIN PERSONLIGE HISTORIER OM AT VÆRE SIG SELV - FOR 6.-7. KLASSETRIN Uge Sex, Temamateriale 6. - 7. klasse 16 AT VÆRE DEN FØRSTE I PUBERTETEN Navn: Anne Beskæftigelse: Studerende på Business College Horsens

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 6. Emne: Eventyr HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 6 Emne: Eventyr side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 6. Emne: Eventyr HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 6 Emne: Eventyr side 1 Kursusmappe Uge 6 Emne: Eventyr Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 6 Emne: Eventyr side 1 HIPPY HippHopp Uge6_Eventyr.indd 1 06/07/10 11.24 Uge 6 l Eventyr Hipp og Hopp står i læ under træet. Det

Læs mere

Side 1 af 6. Prædiken til sidste søndag i kirkeåret, 2. tekstrække. Grindsted kirke, søndag d. 25. november 2012 kl. 10.00. Steen Frøjk Søvndal

Side 1 af 6. Prædiken til sidste søndag i kirkeåret, 2. tekstrække. Grindsted kirke, søndag d. 25. november 2012 kl. 10.00. Steen Frøjk Søvndal Side 1 af 6 Prædiken til sidste søndag i kirkeåret, 2. tekstrække Grindsted kirke, søndag d. 25. november 2012 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Salmer: DDS 413: Vi kommer, Herre, til dig ind DDS 448: Fyldt

Læs mere

Spørgeskema om din nyresygdom

Spørgeskema om din nyresygdom NYU-2 Spørgeskema om din nyresygdom Vi vil bede dig udfylde dette skema og indsende det i vedlagte svarkuvert. Du kan læse mere i det vedlagte brev. På forhånd tak! Nyremedicinsk Ambulatorium OM DIN APPETIT

Læs mere

Seminar om æg- og sæddonation

Seminar om æg- og sæddonation FOLKETINGETS FREMTIDSPANEL OM BIOETIK Seminar om æg- og sæddonation Onsdag d. 17. marts fra 9.00 til 12.30 Lokale nr. 1-133 på Christiansborg Arrangementet er for folketingsmedlemmer og medlemmer af Det

Læs mere

Det uerstattelige får også liv og opstandelse i ord til de kære efterlevende

Det uerstattelige får også liv og opstandelse i ord til de kære efterlevende Det uerstattelige får også liv og opstandelse i ord til de kære efterlevende prædiken til Påskedag den 27/3 2016 i Bejsnap Kirke II: Matt 28,1-8. Ved Jens Thue Harild Buelund. Da Hans Barrøy dør, bliver

Læs mere

Prædiken til 4. Søndag efter påske konfirmation

Prædiken til 4. Søndag efter påske konfirmation Prædiken til 4. Søndag efter påske konfirmation Salmer: Indgangssalme: DDS 749: I østen stiger solen op Salme før prædikenen: DDS 70: Du kom til vor runde jord Salme efter prædikenen: DDS 478: Vi kommer

Læs mere

Side 1. De tre tønder. historien om Sankt Nicolaus.

Side 1. De tre tønder. historien om Sankt Nicolaus. Side 1 De tre tønder historien om Sankt Nicolaus Side 2 Personer: Nicolaus Side 3 De tre tønder historien om Sankt Nicolaus 1 Nicolaus 4 2 Naboen 6 3 Tre poser guld 8 4 Mere guld 10 5 Gaden er tom 12 6

Læs mere

Sonja og Arnes sølvbryllupsfest lørdag den 31. august 2013

Sonja og Arnes sølvbryllupsfest lørdag den 31. august 2013 Sonja og Arnes sølvbryllupsfest lørdag den 31. august 2013 Festens vært - en glad og spændt sølvbrudgom byder velkommen, mens hans dejlige sølvbrud smilende og glad lytter med Min dejlige, blide, varme,

Læs mere

Tredje kapitel i serien om, hvad man kan få ud af sin håndflash, hvis bare man bruger fantasien

Tredje kapitel i serien om, hvad man kan få ud af sin håndflash, hvis bare man bruger fantasien Tredje kapitel i serien om, hvad man kan få ud af sin håndflash, hvis bare man bruger fantasien For nogen tid siden efterlyste jeg i et forum et nyt ord for håndflash, da det nok ikke er det mest logiske

Læs mere

Den gode dialog - det er slet ikke så svært - hvis du bare spørger og lytter til svaret. Lisa Duus duuslisa@gmail.com

Den gode dialog - det er slet ikke så svært - hvis du bare spørger og lytter til svaret. Lisa Duus duuslisa@gmail.com Den gode dialog - det er slet ikke så svært - hvis du bare spørger og lytter til svaret Lisa Duus duuslisa@gmail.com Baggrund og erfaringer Mødet mellem sundhedsprofessionelle og etniske minoritetspatienter/borgere

Læs mere

Teknologihistorie. Historien bag FIA-metoden

Teknologihistorie. Historien bag FIA-metoden Historien bag FIA-metoden Rollespil om udviklingen af p-pillen I det følgende er der et forslag til et rollespil om udviklingen af p-pillen, hvor I får mulighed for at leve jer ind i 3 af de ægte historiske

Læs mere

TIPS TIL SAMARBEJDET OM SAMTALEGUIDEN

TIPS TIL SAMARBEJDET OM SAMTALEGUIDEN Samtaleguiden 36 Samtaleguiden er lavet primært til unge, der ryger hash. Som vejleder, mentor m.fl. kan du bruge Samtaleguiden som et fælles udgangspunkt i samtalen med den unge. Du kan dog også blot

Læs mere

14. søndag efter trinitatis 21. september 2014

14. søndag efter trinitatis 21. september 2014 Kl. 9.00 Kl. 10.00 Ravsted Kirke Burkal Kirke Tema: Gud blev menneske for vores skyld Salmer: 751, 60; 157, 656 754, 658, 656; 157, 371 Evangelium: Joh. 5,1-15 B.E. Murillo (1670): Helbredelsen af den

Læs mere

Guide. Kom op på. sider trænings -hesten igen. Marts 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus. Ud af comfortzonen med Krisztina Maria

Guide. Kom op på. sider trænings -hesten igen. Marts 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus. Ud af comfortzonen med Krisztina Maria Foto: Scanpix Guide Marts 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Kom op på 12 sider trænings -hesten igen Ud af comfortzonen med Krisztina Maria Få motivationen tilbage INDHOLD: Derfor er det

Læs mere

Tænk hvis jeg havde FRIHEDEN TIL AT SMUTTE FORBI

Tænk hvis jeg havde FRIHEDEN TIL AT SMUTTE FORBI Tænk hvis jeg havde FRIHEDEN TIL AT SMUTTE FORBI Det er ikke legende let Jeg kan godt mærke, at det sidder i mig endnu. Chokket altså. Fra de gange jeg er faldet ned på togskinnerne. Det kommer jeg mig

Læs mere

Prædiken til 2. påskedag 2016 i Jægersborg Kirke. Salmer: 236 305 224 // 241 227 235. Maria Magdalene ved graven

Prædiken til 2. påskedag 2016 i Jægersborg Kirke. Salmer: 236 305 224 // 241 227 235. Maria Magdalene ved graven Prædiken til 2. påskedag 2016 i Jægersborg Kirke Salmer: 236 305 224 // 241 227 235 Maria Magdalene ved graven 1. Jeg har igennem årene mødt mange enker og enkemænd, men nok mest enker, som har fortalt

Læs mere