Interview med Nanna: Simone: Så er den klar Øhm Jamen først så kunne vi egentlig godt tænke os at vide lidt om din uddannelsesmæssige baggrund?

Transkript

1 Interview med Nanna: Simone: Så er den klar Øhm Jamen først så kunne vi egentlig godt tænke os at vide lidt om din uddannelsesmæssige baggrund? Nanna: Ja, jeg har jo gået på RUC ét semester. Simone: Mhm Nanna: Og så har jeg læst til pædagog bagefter. Simone: Ja Er det noget, du blev færdig med så? Nanna: Ja. Jeg arbejder som pædagog lige pt. Simone: Okay, hvor lang tid har du så været uddannet? Nanna: Siden Januar 10. Så det var 5 Simone: Det må være 5 5 år? Nanna: [overlappende] det vil sige Ja.. Der omkring? Øhm, er du selv vokset op i en kernefamilie? Nanna: Som lille, ja. Mine forældre blev skilt, da jeg var 7. Og så fik min mor en ny mand, da jeg var 9. Som der, de boede sammen og fik. Der har jeg så fået en lillebror med. Altså halvlillebror hedder det vel egentlig bare så. Og de boede sammen, indtil jeg var 16. Simone: Okay. Nanna: Så både ja og nej. Simone: Men du har været vant til, der har været en faderlig rolle... [Nanna afbryder] Nanna: Det har jeg] Simone: gennem din opvækst? Simone: Okay. Øhm Så altså, lige nu der arbejder du som pædagog til dagligt eller hvad? Nanna: Det gør jeg, ja. Simone: Og hvor mange børn har du så? Nanna: Ét. Simone: Yes. Øhm Øhm. Hvor gammel var du så, da du blev mor? Nanna: 31. Simone: 31? Og hvor gammel er din pige så? Nanna: 10 måneder. Simone: 10 måneder?! Øhm Hvorfor kunne du godt tænke dig at blive mor? Nanna: Åh ja, hvorfor kunne jeg godt tænke mig at blive mor? Simone: Jah?

2 Nanna: Uha, jamen det er et godt spørgsmål. Men Det ved jeg ikke. Jeg har altid godt ville have børn. Simone: Mhh? Nanna: Øhm. Og jeg er nok inderst inde et kæmpe stort legebarn. Så n, så jeg har altid lånt alle andres børn til at have en undskyldning til at tage i Tivoli eller i legeland og sådan nogle ting, øhm. Og så har jeg bare gået og ventet på at finde en at få børn med, men det ligesom Det skete ikke rigtig så n. [Stol rykker ud] Dét, jeg gerne ville i hvert faldet, og så tænkte jeg at [barnet trommer på bordet med hænderne] jeg måtte finde ud af, hvad alternativ jeg havde. Og så var det bare dét her. Så har jeg vel a jeg har altid gerne ville have børn, jeg ved det ikke. Hvorfor? Det, jeg synes, de er dejlige. Simone: [Griner] Det kan jeg godt forstå Øhm Hvordan, øh, hvilke tanker gjorde du så, da du skulle udvælge en donor, da du fandt ud af, det skulle være insemination, der var din mulighed? Nanna: Ja, det. Årh. Ja det var. Altså først så havde jeg egentlig tænkt at det skulle være en det hedder ikke-anonym. Altså der hvor man godt ka kontakte efter 18 år. Simone: Ja? Nanna: Ja [Barnet snakker og trommer på bordet igen] Det havde jeg egentlig først tænkt mig, men så gik - altså det var de aller-allerførste tanker, jeg gjorde mig. Men så tænkte jeg mer og mer over det, og så havde jeg det sådan lidt. [Barnet trommer igen på bordet] Nej, ved du hvad Jeg vil ikke gå og love et barn noget i 18 år, som jeg måske ikke kan holde - den person kan være død i princippet - han kan sidde i fængsel, [barnet trommer højlydt] han kan være total idiot, og for at sige det rent sagt: det gider jeg ikke [barnet snakker og trommer]. Nanna: Og så har jeg altid selv gået og kigget, om jeg lignede min mor og min far, og det har altid betydet rigtig meget for mig, og så havde jeg det sådan lidt, at Jeg tror, at hvis det var mig, der var et donorbarn, så ville jeg gå og tænke; årh, den dag han møder mig. Han synes sikkert, jeg er SÅ sød, han. Amen så vil han gerne være min far. Simone: Mmhm. Nanna: Det ville jeg selv tænke, Simone: Mmh Nanna: Det ville jeg selv gå og håbe. Og det vil jeg ikke gå og love hende fordi, en donor har ikke gået ind til at være far. Han har været gået med til at være donor. Simone: Mmh.

3 Nanna: Såå. Ud fra det, så havde jeg egentlig besluttet mig for, at det skulle være en anonym donor, sådan så at hun skulle have at vide fra starten, eller mit barn skulle have at vide fra starten, at det er mig og ingen andre, øhm Men da jeg så skulle insemineres, så viste det sig også, at jeg havde valgt det hos det offentlige - hos en helt normal gynækolog her i byen - Simone: Mmm. Nanna: At der kan man kun få anonyme donorer. Simone: Okay. Nanna: At det er kun det, man må vælge. Så, altså. Det var egentlig, altså så skulle jeg have skiftet til et andet sted i hvert faldet. Nanna: Hvis jeg ville have gjort det. Så. Så man kan sige, at der var to faktorer i det, men jeg havde selv taget beslutningen inden. Simone: Okay. Så du havde ikke overvejet noget omkring, øh, udvidet profil og sådan noget? Nanna: Altså det var jo aller aller først, jo. Der gik jeg jo ind og kiggede på det, men jeg synes faktisk også, at det var rigtig, rigtig svært. Det er jo lidt ligesom og sidde og kigge på sådan en datingside, altså det er det. Man sidder jo og kigger - og det er bare børn - ik altså, i stedet for, for voksne eller, ja i stedet for mænd, ik, altså. Men Det arh, man kunne se så mange ting, og kender du det, når man så sidder og kigger, så eeej gud, så var de alle sammen grimme de der babyer der, gud eeej [Simone: griner], ej sådan en vil jeg ikke have, eeej den er grim, den baby der. Det er jo rigtig strengt og sidde og sige, og så blev det lige pludselig meget personligt at man kunne se håndskrift, man kunne høre stemmeprøve, man kunne alt muligt næsten gå ind og kigge på deres [Simone: griner], hvis de ikke har noget. Man kunne se alt muligt, og ej det er simpelthe n; det er jo ikke en kæreste, jeg skal finde. Nanna: Og det er jo heller ikke det, jeg går efter. Hvis jeg skulle finde en mand fra fx, øh, så ville jeg jo heller ikke sige, hvordan så du ud som barn, hvilken blodtype har du, altså det ville jeg jo ikke spørge om. [Nanna: øhm] Det ville ikke komme naturligt. Nanna: Så jeg siger faktisk, at jeg gik efter noget, der mindede mest muligt om mig selv, sådan så jeg tænkte, så var sandsynligheden for at mit barn kom til at ligne mig bare lidt [griner]. En med samme hårfarve - det har hun så ikke helt fået - der er lidt rødligt skær i [Simone: Mmh] - det har jeg ikke noget, men øhm, ja. Lyst hår og blå øjne, ikke særlig stor, øhm Jeg er selv ordblind, så

4 jeg valgte en, der havde en relativ lang uddannelse. Så tænkte jeg, så var der nok sandsynlighed i at At han Simone: Kunne give lidt? Nanna: [Griner] Kunne give lidt - klogskab dér, øhm Så ja, så egentlig bare det, der lignede mig mest muligt. Simone: Så når du vælger en, der er en anonym, så kan du stadig godt vælge sådan øjenfarve [Nanna afbryder] Nanna: Man kan vælge Simone:...og højde og sådan noget? Nanna: Ja Simone: Så der er stadig nogle faktorer, man kan vælge? Nanna: Jamen det kan man. Man kan vælge højde, vægt, øjenfarve, hårfarve, blodtype, uddannelse årh.. Og, og så kan man se, om han har gjort andre gravide. Simone: Okay, så man kan se, hvor mange gange, han har givet sæd? Nanna: Man kan ikke se, hvor mange gange - man kan bare se, om der har været positivt, øhm Simone: Okay, så hvor mange søskende, hun i reelt har eller hvad? Nanna: Ja i princippet, ik. Nanna: Og der tænkte jeg, det er vel egentlig meget godt, for så virker det, tænkte jeg [griner]. Nanna: Altså. Simone: Ja det er rigtigt. Nanna: Selvfølgelig skal man da være den første gang for alle, men jeg tænkte, nåmen hvis han i hvert fald har gjort én gravid, så er der - så virker det. Øhm. [Simone afbryder] Nanna: Så ja. Det var det eneste, jeg kunne se Og etnicitet også, jo, undskyld. Altså hvor han kommer fra. Simone: Nårh ja - at det er en dansker og sådan noget. Nanna: Jeg har valgt en dansker, for så, ja. Simone: Så er du sikker på, hun er lys [griner]. Nanna: Lige præcis.

5 Simone: Jah Har du så gjort dig nogle tanker om, hvis hun lige pludselig kommer en dag og gerne vil vide: hvem er min far? Nanna: Altså jeg har ikke gjort mig så mange tanker efter, hun er blevet født. Øhh, jeg havde gjort mig rigtig mange tanker inden. Simone: Mmh? Nanna: Øhm Altså jeg har tænkt, at jeg ikke - det skal ikke være skjult for hende - det, det totalt åbenlyst, altså det, vi, altså når hun, ja jeg ved ik, det jo svært at vide, hvad hun kommer og spørger om den dag. Men der, hun vil jo aldrig opleve, at der er en far, kan man sige. Det er der jo ikke. Så, så på den måde vil hun jo være vant til, allerede nu at, at det er bare hende og mig. Nanna: Øhm Men jeg har da tænkt mig, når hun bliver lidt større [griner lidt] - jeg ved ikke hvornår, jeg har ikke taget stilling til, hvor gammel hun skulle være, før hun egentlig forstår sådan nogle ting. Men og fortælle hende, at der har været en læge, der har hjulpet os - og så at der er en mand, der har hjulpet os, men at han er ikke hendes far, han er hendes donor, ik. Altså det vil aldrig, på en eller anden måde, på en pæn måde fortælle hende, så hun ikke - det skal jo ikke være et nederlag... [Simone afbryder] Simone: nej. Nanna:...for det er jo hendes liv, øhm Simone: Men så fortælle hende, at hun har fået et dejligt liv ud af det eller et eller andet? Nanna: Ja, lige præcis. [Simone afbryder] Simone: Gøre det på en positiv måde. Nanna: Gøre det på en positiv måde. Hun er jo 100% et ønskebarn; hun er planlagt, og hun er, altså, ligesom hvis man havde fået hende to mennesker, altså. Der er ikke Det er helt planlagt og helt bevidst, og jeg ville rigtig gerne have hende, altså. Simone: Mmh. Nanna: Øhm Så Ja. Det Simone: Så den dag, hun kommer i børnehaven og undrer sig over, at det kun er mor, der kommer og henter, så Nanna: Ja, lige præcis. Simone: Så må man forklare det. Nanna: Så må man forklare det. Men jeg tror også, det er meget forskelligt, hvornår børn bliver bevidste om nogen ting, altså.

6 Nanna: Der er jo nogen, der allerede, altså, siger mor og far, altså, når de er halvandet år og render rundt: hvor er min mor, hvor er min far? ik? Altså, hvor andre de er fuldstændig ligeglade, altså. Simone: Mhhm. Nanna: Så altså, og, så det er jo også, altså. Det vil jo variere i forhold til, hvor lille hun er, hvornår hun begynder. Altså, hvis hun er ét år og begynder og spørger, ja det ved jeg ikke, hun snakker jo ikke meget endnu, - hun gør det nok ikke, når hun er et år, men halvandet eller 2 år, så er det måske ikke det samme, hun vil få at vide, som når hun er 5 år. Nanna: Altså så vil det blive en mer udvidet historie, når hun bliver ældre, ik? Altså. Simone: Så du er bevidst om, at hun sagtens skal vide det, sådan fra starten af? Nanna: Ja, men jeg synes også det er vigtigt, at hun faktisk skal have at vide, at hun faktisk har halvsøskende rundt omkring. Simone: Mmhm. Nanna: Vi har - der var faktisk én, der kontaktede mig fordi, der er sådan en liste - der er sådan nogle facebook-grupper, der er lukkede for sådan noget her - os. Simone: Det fandt vi ud af, ja [Simone og Nanna griner]. Nanna: Ja. Hvor at øhm, jeg har øh, skrevet på sådan en liste, at jeg har en datter med det - med den donor [Simone afbryder] Simone: Ja? Nanna:...i håb om, at der var nogen andre, der også havde. Og der var jeg rigtig ked af at, eeej, der var ikke nogen, der havde samme donor, der havde skrevet sig op i hvert fald. Men der blev jeg så kontaktet, for en måned siden, tror jeg, af en mor fra Hillerød, der har en dreng på 4 med samme donor. Hun har ikke helt fortalt ham endnu, det der med søskende, det synes hun Altså han vidste 100%, at han var et donorbarn, men lige pludselig skulle fortælle ham, at han har søskende, det Så Men jeg tænkte, det ku være sjovt, ikke at man skal - det er jo ikke familie på den måde, men det kunne da være sjovt, at de kunne få noget... Simone: Ja Nanna:...altså, noget sammen. Og man kan faktisk godt se lighedstræk, det er faktisk det aller sjoveste, altså Det er faktisk lidt sjovt, at man se, de minder lidt om hinanden. Så det er du åben over for, eventuelt søskende eller noget, hvis det var det? Nanna: Altså, halvsøskende?

7 Simone: Ja? Nanna: ja, altså det Simone: Hvis hun lige pludselig gerne vil have et eller andet med, med den 4-årige dreng eller? Nanna: Ja, altså jeg synes, det kunne være rigtig sjovt, at de kunne være Jeg ved ikke, hvad man skulle kalde dem for - altså det lyder mærkeligt for en 4-årig at sige: det er min bror, men vi har ikke den samme mor- det kan godt være, de ikke vil forstå det, men så stedbror, eller hvad man kan kalde det for et barn, så de forstår det, ikke. Men det kunne jeg godt tænke mig, hvis, hvis den anden mor også - altså det er hende, der har kontaktet mig, så det tror jeg. Man kan jo sige, at det er lidt det samme som i forhold til, hvis man blev skilt og så, man fik en ny dér, ik? [Barn snakker i baggrunden] Nanna: [Overlappen] Ja, lige præcis, ik? Altså Nanna: [Barnet snakker i baggrunden] Det er jo lidt sjovt, ik, altså, jeg har nemlig ikke selv en særlig stor familie, så det kunne da være meget sjovt. Simone: Mhm. Nanna: At øhh Simone: Så er der nogle pladser dér, der kan udfyldes af familien, ja. Nanna: [Grinende] Lige præcis. Simone: Ja, øhm. Anser du det at blive selvvalgt alenemor som et egoistisk valg? Nanna: [Flere sekunders pause] Årh, det ved jeg ikke, det kommer an på så meget, tror jeg, altså [Barnet snakker]. Både ja og nej, altså Hvis du ser det ud fra at, hvis man, normen skal være, at man skal være mor og far Simone: Mmhm. Nanna: Så er det rigtig egoistisk, at jeg både har ekskluderet en mand ved ikke at tage en mand ind i det her [Simone afbryder] Simone: Mmh. Nanna:...forhold her [Simone: Rømmer sig] Nanna: Plus at sands altså jeg går da ikke ud fra, at jeg skal være alene resten af livet [Simone griner svagt] Nanna: Men, men, hun vil jo aldrig få en biologisk far.

8 Nanna: Hun vil altid kunne få en reservefar, der kan adoptere hende, eller gå ind som en faderrolle, men. Så på den måde er det jo egoistisk, at jeg har ekskluderet noget, som, som måske gerne ville være der. Jeg har faktisk også, jeg har læst om mange mænd; hvad med os, jamen det har jo ikke noget med jer at gøre, og det Jeg har bare været heldig at blive født som kvinde. Så på den måde, ja, så er det egoistisk, for hvis jeg havde været mand, havde jeg ikke kunnet gøre det. Simone: Nej [barnet snakker]. Nanna: Men nej, jeg synes ikke, det er egoistisk ud fra, jeg er hundrede procent klar, og jeg er måske - uden og sige noget negativt om andre - men hvor man nogle gange, altså, også de der unge mødre, hvor man nogle gange tænker; I skulle måske have ventet et år eller to, ik? Altså, hvor jeg tænker Nanna: Der synes jeg måske, at jeg er bedre klædt på end End nogen der bare går ud og har sex, og så er det ligesom, hov - der kom sgu et barn ud af det. Det var de ik, altså så på den måde synes jeg ikke, det er egoistisk. Simone: Nej, man kan jo sige, at det er et bevidst valg [Nanna afbryder] Nanna: Ja, det var helt et bevidst valg og jeg har... [Nanna færdiggøre ikke sin sætning] Simone:...I forhold til at gå ud i byen og udnytte en, ikke? Nanna: Ja, lige præcis, og inden jeg blev gravid, mens jeg arbejdede på det, sørgede jeg for at flytte til en bolig, hvor jeg kunne bo med en hund og en have, altså, jeg boede i en etværelses på 1.sal før, og så tænkte jeg; det er ikke ideelt med et barn og en hund og Nanna: Altså, så jeg tænkte, jeg bliver nødt til at finde, altså, så på den måde har jeg virkelig gjort noget for ligesom, at det kunne lade sig gøre. Simone: Jaer, du havde det sådan det økonomiske og sådan, det hele... [Nanna afbryder] Nanna: Lige præcis. Simone:...i orden og boligen og sådan, inden der kom en. Nanna: Ja og planlagde, altså det var meget planlagt på den måde, ik? Altså. Simone: Jaer. Nanna: Så, så det øh, så det synes jeg ikke. Nanna: Det håber jeg heller ikke, at hun [kigger ned på sin datter] kommer til at synes. [Griner begge].

9 Simone: Nej Øhm, synes du så, der har været nogle konsekvenser ved dit valg om at blive alenemor? Nanna: [Tager en dyb vejrtrækning] Ikke andet end det, jeg havde regnet med, men altså, det tror jeg, det er mange af de samme, som der når du også altså, er et par, men man bliver jo låst lidt mere fast, altså, ved at have en baby eller et barn, ik? Altså. Nanna: Det gør man jo, altså, når hun går i seng kl. halv syv om aftenen, så kan jeg jo ikke lige gå med hunden derefter, så hun skal gåes med inden, eller jeg ville ikke kunne tage i biografen eller lige mødes med en veninde. Så skal det i hvert fald være her hjemme. Nanna: Så på den måde, men det er jo ikke anderledes - jo selvfølgelig hvis man var et par, så var der den ene, der kunne blive hjemme nødvendigvis ik, men altså. Men nej, det synes jeg egentlig ikke, altså. Man, jeg får det, jeg havde prøvet at sætte mig så godt ind i det som man kunne, og bare vidste godt, at det betød, at mit eget liv - på nogle punkter - ville blive sat lidt på standby. Nanna: I en periode. Øhm. [Barnet nyser og trommer efterfølgende på bordet] Så det havde jeg egentlig taget, altså det var jeg meget bevidst om. Så på den måde kom det ikke bag på mig. Simone: Så du har taget det med oprejst pande... [Nanna afbryder] Nanna: Ja. Simone:...simpelthen, eller hvad? Nanna: Det har været, altså, hun er simpelthen så nem, altså, hun er sådan her hele dagen [kigger ned på barnet]. Hun græder aldrig, så det øh, altså i hvert fald meget sjældent i hvert fald. Så øh, så det har ikke, altså, jeg havde virkelig forberedt mig på at få en baby, der skreg hele tiden, der havde kolik, der øh, aldrig sov, og jeg har fået en, der har sovet igennem fra dag ét - jeg skulle sætte vækkeur selv for at vække hende, for at give mad om natten, altså, hun er simpelthen så nem. Så jeg har virkelig fået alt det, jeg ikke troede, jeg skulle have [griner]. Simone: [Griner] Så kan man jo kun blive positivt overrasket. Nanna: Lige præcis. Og det kan kun blive hårdere, tænker jeg [griner]. [Kigger ned på sin datter, smiler og siger:] Det har været så nemt, ikke? Simone: Bare vent til, hun bliver fjorten [griner]. Nanna: Ja [griner].

10 Simone: Øhm Hvorfor var det så, at du lige valgte denne her måde at få børn på, altså, via insemination? Der er jo også, man kunne adoptere eller noget andet? Nanna: Ja, altså Årh, jeg synes. Jeg goog... eller jeg undersøgte - jeg kan faktisk ikke huske hvordan jeg faldt over denne her måde at gøre det på, det kan jeg faktisk ikke huske, fordi jeg, jeg kan huske jeg googlede det, og jeg læste, og jeg prøvede alt muligt, hvad fa en, jeg vil gerne have børn, men hvordan kan jeg få børn? [barnet hoster] Men så havde jeg hørt meget om, at de der adopt-adoptionsting, at de var gået nedenom-og-hjem-agtigt mange af dem, de fungerede ikke rigtigt så godt længere, der var, de var gået konkurs eller sådan noget. Det var i hvert fald det, jeg havde hørt - jeg ved ikke, om det er rigtigt, jeg har ikke undersøgt det. Plus at det tager rigtig lang tid, og så er det noget med, at man max må være 10 år- nej 30 år ældre Nej, hvordan er det? Altså, hvis jeg var 30, så kunne jeg godt få et spædbarn, men hvis jeg var 35, ville jeg kun kunne få en 5-årig [Simone afbryder] Simone: Nå? Nanna:...eller sådan et eller andet. Jeg ved ikke, om det er rigtigt, det er sådan noget, jeg har hørt nogle andre, der En veninde, hvis bror gerne har prøvet at adoptere i hundrede år! Øhm. Og det var også sådan nogle ting, der årh.. Og så var jeg alligevel, så koster det rigtig mange penge, og det tager rigtig lang tid, og man skal igennem alle mulige tests, psykologisk, og helbredsmæssigt tror jeg. Det, det er en langsom proces, og der tænkte jeg, åh gud, det lyder rigtig - det ville være sidste udvej, det var sådan, jeg havde det. Altså, så længe jeg selv tænkte, at jeg var Hvad skal man sige - kunne få børn, jeg var jo ikke - jeg var aldrig blevet undersøgt, om jeg kunne, så. Så det var jo også en forudsætning for, at jeg kunne gøre det sådan her. Og så begyndte jeg bare at læse mere om det, og så tænkte jeg, det var simpelthen - ja jeg var jo selv skilsmissebarn og Så jeg tænkte, naah, det, nej! Jeg var sgu glad nok for bare at bo sammen med min mor, så ja. Så jeg tænkte, det var egentlig bare - det virkede som en god måde for mig. Simone: Det virker måske også lidt dejligt at have den selv inde i maven i forhold til bare lige at få en udefra... [Nanna afbryder] Nanna: Lige præcis. Simone:...kan man sige. Det er lidt noget andet. Nanna: Lige præcis. Nanna: Altså. Ja, og som sagt har det altid været vigtigt for mig, at jeg lignede min mor og min far, det har altid betydet noget for mig. Det vil man jo ikke gøre, hvis man er adopteret.

11 Nanna: Altså Simone: Nej, der vil du jo lige pludselig få en, der var mørk jo. Nanna: Ja, lige præcis, øh. Men ikke at det - at jeg ikke nogensinde ville adoptere et barn, det er slet ikke det, men. Men det var ligesom det, jeg tænkte, det var den bedste løsning. Simone: siger løsning samtidig med Nanna] for mig. Nanna: I hvert fald på daværende tidspunkt - eller det er det stadigvæk [griner]. Simone: Hvor lang tid tog det så, da du sådan - ville gerne insemineres til du så blev det - i forhold til, adoption tager så lang tid? Altså. Nanna: Årh, jamen, jeg kan ikke helt huske, hvad måned, jeg besluttede jeg besluttede mig i. Det var sådan om forsommeren, sådan, ja. Maj måned måske. Og der kan jeg huske, der ringede jeg til gynækologen, og der jo, eller nej, altså man skal først ha til egen læge for at få en henvisning. Og da jeg havde været det, så ringede jeg til gynækologen for at få en tid, og det tog jo så Der tager lang tid. Når man er ny, så tager det hundrede år. Der fik jeg først den 5. august, fik jeg først en tid. Så efter. Altså jeg havde jo regnet med nærmest at blive gravid - jeg har jo altid gerne villet have et sommerbarn hun er fra december, Simone: Griner. Nanna: Så det har jeg ikke fået. Øhm. Så jeg havde jo nærmest regnet med at kunne blive insemineret lige, altså. Jeg tænkte ikke, det var så omstændigt. Øhm. Men Det Jeg fik jo så først en tid der i august måned, og så blev jeg først gravid i marts på fjerde forsøg. Simone: Okay. Nanna: Øhm. Der var ikke nogen forklaring på, hvorfor jeg ikke var blevet gravid, altså, de kan jo heller ikke sige Man bliver jo heller ikke nødvendigvis gravid, når man er et par, der prøver selv jo. Nanna: Øhm. Det kan også tage lang tid. Men Simone: Skulle man så betale per gang, man prøver eller hvad? Nanna: Når det er hos det offentlige, så er det Jeg ved ikke helt, hvordan det fungerer hos det private, Nanna: Men jeg betaler jo for sæden, eller det hedder strå,

12 Nanna: Øhm. Dem har jeg Dem havde jeg købt to gange to af, Nanna: Det sagde han; årh bare køb to. Så det gjorde jeg første gang. Så Så første gang var faktisk en anden donor, de første to jeg havde købt. Og så betaler man for den eventuelle hormonbehandling, man får. Simone: Har du fået det så? Nanna: Ikke dengang, jeg blev gravid. Ikke med hende, [kigger ned på barnet] men de tr De to midterste gange, Nanna: Fik jeg noget hormonbehandling for at se, om jeg ville - enten danne flere æg eller bedre æg eller større Altså, for at se, om det havde nogen ting. Og så skal man have en ægløsningssprøjte, som gør, at man får ægløsning præcis på et bestemt tidspunkt, til når man skal insemineres. Simone: Okay, det er faktisk meget smart, at man kan gøre sådan noget. Nanna: Ja. Simone: Griner. Nanna: Så hun har cirka kostet mig kr. Simone: Men Det er jo også en god gave at få. Nanna: Det er en verdensbedste gave! Nanna: Den måtte godt have kostet mere, hvis det var det. Jeg ville betale det hele for det, altså. Det Vil ikke bytte det væk for noget andet. Simone: Havde du gjort dig nogle tanker om, hvis der lige pludselig var kommet to ud af det? Nanna: Jeg har faktisk altid fået at vide, at jeg skulle have tvillinger. Så jeg var faktisk rigtig skuffet, [telefon bibber] Simone: [Griner] Okay. Nanna: Ikke for at sige noget ondt [griner]. Nanna: Men det var jeg faktisk. Altså, jeg har altid fået at vide: Du skal have tvillinger, så Det er et eller andet med, at det springer en generation over, min Mormor fik tvillinger, men de var desværre begge døde.

13 Simone: Årh. Nanna: Den ene døde lige efter fødslen, den anden var dødsfødt. Så jeg har bare altid fået at vide, at jeg ville få tvillinger. Så det har faktisk altid været et stort ønske for mig. Jeg havde godt tænkt, at det må være rigtig, rigtig, rigtig hårdt at få tvillinger Altså, den dag i dag er jeg jo glad for, at det bare er én, Simone: Griner. Nanna: Når man ligesom har kunnet nyde hende, ikke? Nanna: Øhm. Jeg ville også have været glad, hvis det havde været tvillinger. Nanna: Men øhh, altså på den måde var jeg faktisk i starten skuffet, fordi jeg faktisk altid havde forventet, at jeg skulle have tvillinger; [griner] så var der jo bare én, ikke. Nanna: Øhm. Men øhh Men det ville jeg have taget med, altså. Simone: Det ville du bare have været fin nok? Nanna: Så ville jeg have fundet en løsning med det. Simone: Ja selvfølgelig [tager en dyb indånding] Øhm Kunne du så finde på at få et barn via insemination igen? Nanna: Ja, og jeg er faktisk i gang. Simone: Så du skal have en til? Nanna: Jeg vil gerne have en til, og jeg vil gerne have, at de bliver tæt på hinanden. Simone: Ja, så der ikke er så stor aldersforskel? Nanna: Ja, fordi jeg tænker, at når man kun er mig, når vi så skal steder, så kan jeg jo ikke stå med en 5-årig, der gerne vil op på et eller andet rutschebane-ting eller gynge på en gynge, og så står jeg med et spædbarn, som man ikke Altså. Der tænker jeg, det er nemmere, at man har to, der er jævnaldrende, som man For så kan man gøre det sammen. Nanna: Altså, samme interesse. Jeg ved ikke, om det er rigtigt, men det er min mine tanker omkring At jeg kan ned nemmere gøre noget med to jævnaldrende, end jeg kan noget gøre med Og der vil altid være en, der skulle vente, hvis der er meget stor aldersforskel. Simone: Så når man gerne vil have to, så tænker du, at det er bedst at have dem lige efter hinanden næsten?

14 Nanna: Jeg tænker, at det sikkert bliver hårdt for mig. Nanna: Hun vil sikkert også lige pludselig opdage, at der ikke kun er tid til hende. At der også skal deles. Men man siger jo, at børn under 3 år ikke kan huske, hvis man får før det At de har været alene. Simone: Nårh. Nanna: At det kan Når man tænker, altså. Så kan de ikke huske [Simone afbryder], Simone: Okay. Nanna: At de har, altså selvfølgelig i starten, ikke? Men så er de ikke klar over, at; nårh, jamen jeg har kun været der Så Der er plusser og minusser ved begge dele. Men det er det, jeg har fundet ud af, at for os, at jeg tænker, at det vil være det bedste. Simone: Ja Er det så en bror eller en søster, du håber på [griner]? Nanna: Årh, altså. I og med, at de nok Hvis jeg ikke skal jeg ende med at sove i stuen på en sovesofa [Simone griner], fordi jeg kun har to værelser, så vil det jo være nemmest, det er en pige, fordi selvfølgelig kan en dreng og pige også dele værelse, men jeg tænker ikke, det er så fedt som 15-årige at dele værelse med sin lillebror. Nanna: Jeg ved det ikke, det kan godt være, [svarer grinende] de får et rigtig tæt forhold, at det vil de ikke have noget imod, men øhm, men så gør jeg det, at så sover jeg hernede,[red.stuen] men nu har jeg jo også alle pigetingene. Altså. Simone: Mmhm. Nanna: Men det gør ikke noget, altså, så. Det er kun derfor, det ville være nemme, at det ville være nemmest, tænker jeg. Nanna: Men det kunne også være rigtig sjovt at få en dreng, ikke? Ja [snakker til sin datter]. Simone: Skal det så være samme donor én gang til? Nanna: Hvis det er muligt. Altså indtil videre har jeg købt to, og jeg er kun blevet insemineret én gang, men jeg tror ikke, jeg er gravid, altså. Jeg har fået min menstruation. Det er jeg nok ikke, men jeg har ikke taget en prøve, fordi at det turde jeg ikke. Simone: Griner. Nanna: Men jeg skal scannes i morgen. Simone: Okay.

15 Nanna: For at finde ud af, om jeg skal insemineres igen, eller om jeg er gravid. Simone: Okay. Nanna: Øhm. Jeg vil helst gerne have samme donor. Men jeg har ikke råd til at købe 20 strå nu for at sikre mig, at jeg har, fordi det koster alligevel. Simone: Ja, det gør det. Nanna: Og jeg tænker, at sidst tog det fire strå, så det er jo ikke fordi Men altså, man ved jo ikke, hvor mange forsøg, det tager. Nanna: Så det er sådan lidt at gamble med, om man tør lade vær med at købe mange, eller ja, ikke? Simone: Så du har kun købt fra den samme nu eller hvad? Nanna: Ja. Nanna: Indtil videre, ja. Og det håber jeg, at jeg kan blive ved med, indtil jeg bliver gravid. Det kunne også være lidt sjovt, at de kan se, at de ligner hinanden. Nanna: Ja, lige præcis. Så vil de jo være helsøskende, ikke? Nanna: Det tænker jeg. Så det øhh. Så jeg vil rigtig gerne have flere. Simone: Yes. Hvordan har din omgangskreds så reageret på den her beslutning? Nanna: Positivt. Øhm. Altså. Alle mine venner, de kender mig jo og vidste jo godt, jeg ingen kæreste havde og alle sammen godt vidst, at jeg gerne ville have børn. Og jeg er nærmest den eneste tilbage, der ingen børn har. Så på den måde, så vidste de det jo godt. Så Jeg tror, det var sådan; selvfølgelig. Det er jo dig, selvfølgelig gør du det. Simone: [griner] Ja. Nanna: Det kom ikke bag på dem, tror jeg. Altså, da jeg sådan sagde det. Der var ikke nogen, der sagde Gud, det forstår jeg simpelthen ikke. Øhm, så det synes jeg, var rigtig rigtig positivt. Min mor har hele, altså Min mor støtter mig i det, men hun siger hele tiden Årh, jeg ville håbe, du havde en mand. For hun har jo været alene også med mig og min lillebror, og hun ved jo, et eller andet sted, hvad man går ind til. Altså, selvfølgelig har der været en far, men man står alene. Nanna: Øhm Jeg var dog 12, da min mor fik min lillebror, så jeg har jo været stor, da de gik fra hinanden, der var han fire, og jeg var 16, så jeg har jo hjulpet. Simone: Med lillebror, ja.

16 Nanna: Med lillebror, ikke? Nanna: Øhm. Men. Men hun ved jo om nogen, hvad det vil sige på den måde, ikke? Så, så altså hun har hele tiden sagt: Åh, jeg ville håbe for dig, at der var At der var en far, ikke? Mest for din egen skyld, tror jeg. Nanna: Mest for min egen skyld, altså. Nanna: Men øhm. Men ikke fordi, hun Hun kan sagtens forstå mig, altså. Hun ved jo godt, at jeg gerne ville have børn og at jeg altid gerne har villet - og altid sagt, at jeg gerne ville have børn, inden jeg blev 30. Det fik jeg ikke, jeg nåede at blive 31 måneden før, jeg fødte. [Simone og Nanna griner]. Nanna: Øhm. Simone: [Griner] Hvor synd. Nanna: Men øhh, men det har altid været min drøm altså, fordi både min mormor og min mor har fået børn som årige. Jeg synes [barn hoster - lyd går tabt] været så gamle, at Jeg kunne godt tænke mig selv at gøre den der Min mormor af med, at min mor ikke ville blive så gammel. Det nåede jeg så ikke. Hun er nået at blive 63, tror jeg nok. Så hun bliver også en gammel mormor, men sådan er det. Det er bedre end ingen mormor. Nanna: Lige præcis. Simone: Griner. Øhm, så du har ikke rigtig kunnet mærke nogen forskel fra familie, som måske står tæt på én... [Nanna afbryder] Nanna: Nej. Simone:...tager det mere positivt end venner måske? Nanna: Nej. Jeg synes faktisk at alle dem, jeg kender Der hvor man har mødt mest, det er faktisk fra det offentlige og sundhedsplejersken og fra Da jeg havde født og sådan nogle ting. Det var faktisk der, hvor jeg synes, man får sådan øjne og sådan ahh. Jeg fik at vide, dér da jeg havde født Jeg var rigtig Jeg blev rigtig syg under graviditeten, Simone: Mmh? Nanna: Og jeg var faktisk også lige ved at dø 14 dage efter, jeg havde født hende, øhm. Simone: Øjh

17 Nanna: Hvad hedder det. Jeg fik galdesten under graviditeten - det kan man åbenbart få af hormoner, det var jeg ikke klar over. Simone: Hov Nanna: Øhm. Og var indlagt det meste af graviditeten hele tiden, hver gang jeg fik et anfald. Øh, men de ville ikke De blev ved med at sige, at de ikke ville tage hende ud fordi, at de havde bedst af at være inde. De skulle nok - set tilbage nu - så skulle de have taget hende ud og opereret mig, for ellers Ja, jeg var syg hele januar, hvor hun blev passet af min mor og min lillebror, øhm. Fordi jeg var ved at dø. Men øhm [barnet snakker]. Simone: Sikke et forløb Nanna: Ja, jeg fik betændelse i min bugspytkirtel, og den kan man ikke leve uden, øhm. Har jeg så fundet ud af [griner]. Jeg vidste ikke, hvad man brugte den til før i tiden, øhm. Men øhm Altså det har så gjort, at At det var lidt anderledes, ikke? Nanna: Jeg kan ikke huske, hvad det var, jeg var ved at svare på? Simone: Øhh, i forhold til, om der var forskel på familie og venner, altså [Nanna afbryder]. Nanna: Nårh ja, altså for eksempel da jeg havde født, der fik jeg at vide, at jeg fik eneværelse, hvilket jeg var glad for, fordi jeg blev betragtet som en sårbar mor, fordi jeg var alene, hvor jeg var sådan lidt, jeg er jo ikke blevet dumpet af min kæreste i går? Nanna: Altså. Det er helt bevidst - HELT, men jeg var rigtig glad for at bo på eneværelse, for så skal man ikke tage hensyn til andre, men jeg synes, at begrundelsen var fuldstændig latterlig. Nanna: Der er jeg i hvert fald sådan, at hvis du siger sådan noget til mig, så skal jeg nok bevise det modsatte. Sådan noget, det, sådan Ja. Sådan noget kan jeg ikke have. Det skal man ikke sige. Og sådan en sundhedsplejerske der, det er sådan lidt, jeg har faktisk tænkt mig med det næste, der vil Der vil jeg gerne skifte, for jeg Hun er rigtig sød, hun har været Hun har haft samtlige børn, andre der er på alder med mig i Roskilde. Hun har altid været i Roskilde, så hun har haft de børn, eller Kvinder og drenge, der er på på 30 år her, dem har hun haft som sundhedsplejerske som er født og opvokset her, ikke? Så hun har ligesom været her i lang tid, og det er lidt som om, altså for eksempel; min datter hedder Zia, øhm, jeg har altid rejst meget og el og jeg hedder selv Nanna, jeg kan godt lide at hedde noget, man kan hedde i udlandet. Simone: Mmh?

18 Nanna: Øhm, og elsker USA, men hendes navn er ikke amerikansk, men, hvad hedder det, der kan jeg huske, jeg snakkede om, om at hun spurgte mig, om jeg havde overvejet nogle navne, og der havde jeg ikke besluttet mig - jeg var faktisk rigtig lang tid, også efter hun blev født, at finde ud af, hvad hun skulle hedde. Og da jeg så sagde, at det her var endeligt, så sagde hun at: det kan hun da ikke hedde, du bor jo i Danmark?. Ja, det skal du jo så ikke bestemme. Simone: Ej okay. Nanna: [Griner] Det skal du jo så ikke bestemme, når det er mit barn. Du hedder Karen, du kan godt, I don t care. Du skal så ikke bestemme, hvad mit barn skal hedde, øhm. Der var også andre ting, hvor hun sagde, du kan godt snakke med mig, Nanna - jaja, men jeg har ikke noget at snakke med dig om, altså nej, ikke negativt sådan, men Jeg har ikke nogen spørgsmål, jeg har ikke noget, jeg tænker. Jamen du må altså gerne., ja men jeg har altså venner, der - jeg har De ting, jeg Jeg har ikke nogen ting, jeg er bekymret for, og hun blev ved, hvor jeg tror, jeg sådan fik sagt - det lyder sådan rigtig kæphøjt, men jeg fik sådan rigtig sagt; jamen jeg synes faktisk, at klarer det jo nok meget godt, altså. Jeg er ikke så usikker i det, hvor det sådan, ja Du klarer det faktisk rigtig godt, som om det kom bag på hende og sådan. Hv Hv Hvorfor? Altså. Simone: Det var lidt fordomsfuldt... [Nanna afbryder] Nanna: Ja. Simone: på en eller anden måde. Nanna: Ja, og det synes jeg, og det er faktisk også mere dér, jeg har mødt det [red: modstand] [barnet snakker]. Nanna: Ikke fra folk, jeg kender, men folk man på den måde ikke kender, som måske kan have lidt bestemmende kræfter over for en, som man ikke selv kan bestemme, altså. Nanna: Sunhedsplejersken er jo alligevel en vigtig faktor i et barns, altså. De har jo stor magt, ikke? Altså. Simone: Jo. Nanna: Hvis de mener, man ikke gør det godt nok i hvert fald, øhm. Så, så på den måde havde jeg også respekt for; hov, gud, hvilken dovn en, fordi jeg var alene, ikke? Altså. Følte du så lidt, at det var på grund af, at du var alene... [Nanna afbryder] Nanna: Ja. Simone:...at hun var lidt kæphøj...[nanna afbryder]

19 Nanna: Lige præcis. Simone:... på en eller anden måde? Nanna: Ja, det var det lidt, for hun blev jo sådan ved, Amen så skal du ikke have flere, vel? Nu kan du jo Nu stopper du vel? Nej, men jeg vil faktisk gerne have flere børn, altså, øhm Jeg tror bare, at hun Det sjove var, at hun faktisk selv var enlig mor til fire børn, der har Der er så en far, men altså, alene med dem. Nanna: Øhm, så hun ved jo godt, hvad det vil sige, altså, og være alene med børn, øhm. Men ja, så det er faktisk lidt dér mere, at jeg har mødt sådan lidt hævede øjenbryn og sådan Og det har typisk været fra den lidt ældre generation, hvor, altså, som for dem er det måske ikke Lidt mærkeligt, det er noget nyt - kan man gøre sådan noget nu om dage, agtigt. Nanna: Øhm. Simone: Så synes du så, det var svært at holde fast i beslutningen efter, at du sådan lidt mødt noget... [Nanna afbryder] Nanna: Nej] Simone:...modgang? Nanna: Øhm, jeg synes, det har været, altså. Imens jeg var gravid - jeg postede slet ikke noget på Facebook og sådan nogle steder, at jeg var gravid. Og det var, altså, folk der kendte mig, altså dem jeg så, de vidste det godt. Nanna: Men jeg synes, det var sådan lidt Jeg kunne godt mærke, jeg synes, det var sgu lidt svært, at hvis man skulle sige, hver gang der Gud, du er gravid, så skulle man komme med den der forklaring hele Altså 30 gange. Det er fordi, at nu vil jeg gerne og bla. bla. bla Der synes jeg faktisk, det var nemmere efter, at hun var blevet født fordi, så er der ikke sådan rigtig nogen, der sådan spørger, altså. Og jeg hash-tagger både på Instagram og på Facebook - også alle mine billeder med single-mor og donor-mor, altså, jeg står 100% inde for det, men det er ligesom bare nemmere efter, at hun er her, end Jeg ved det ikke, det var sådan, at man skulle ligesom forsvare det lidt mere måske, til folk man ikke sådan kendte så godt, inden. Amen, hvorfor? Kunne du ikke bare have ventet - du ville jo finde en kæreste på et eller andet tidspunkt Altså sådan, så skulle man Men når hun først er her, så spørger man ikke rigtig hvorfor ventede du ikke?, altså så er det lidt som om, at det kan man ikke rigtig tillade sig... [Simone afbryder]

20 Simone: nej. Nanna:...og spørge om, agtigt. Nanna: Øhm. Så det har været lidt mere nemmere synes jeg, efter at hun er kommet til. Simone: Så har det ikke bare virket som en lidt større overraskelse, at der lige pludselig var en [Nanna afbryder] Nanna: Jo. Simone:...Et decideret barn ude i verden, frem for at det var inde i maven? Nanna: Jo lige præcis. Gud nu, nå Hvor fa en - har du været gravid? [Griner] Ja. Nanna: Ja det har jeg så været i ni måneder, jeg har bare ikke sagt det til nogen. Ej, det var, altså. Nej, jo, altså, folk vidste det jo godt, dem der kendte mig. Simone: Mmh. Nanna: Men ikke sådan, altså man ved Simone: Bekendte. Nanna: Dem der på Facebook, som man bare er venner med, 700 mennesker, som man jo ikke snakker med hver dag, det ved jeg ikke, altså. [Kigger ned og snakker til barnet] Simone: Griner. Øhm, er du stadig på barsel nu så? Nanna: Nej, jeg begyndte den 1/10 [barnet hoster]. Simone: den 1/10? Hvordan har det så været og få det til at hænge sammen i forhold til at være alenemor og så få arbejdslivet til at virke? Nanna: Øhm [barnet snakket]. Altså, egentlig i forhold til mine forventninger, godt. Jeg havde tænkt på, oh, det kommer til at blive hårdt, altså. Simone: Mmh? Nanna: Øhm. Jeg arbejder fuld tid, så jeg arbejder jo mange timer på den måde i forhold til, at hun selvfølgelig skal være i institution også i alle de timer, øhm. Simone: Mmh. Nanna: Men Jeg fandt en institution, jeg valgte at gå efter den, der havde udvidet åbningstid, fordi jeg selv er i institution, så jeg åbner og lukker jo også. Så den institution, jeg har valgt, har åben fra seks til seks [red: kl.06-18], så det vil sige, hvor jeg åbner, der åbner vi halv syv til klokken fem, så jeg kan godt nå [Simone afbryder]. Simone: Og hente hende og bringe.

21 Nanna: Og gøre Ja. Nanna: Uden, at der er problemer. Det var vigtigt for mig, fordi jeg har ikke Jeg vil ikke - jeg hverken kan eller vil - være afhængig af andre, der skal hjælpe mig, øhm. Og hun, hun har taget det over alt forventning. Hun har taget det rigtig godt at begynde i vuggestue [barnet snakker], øhm. Altså det er mere det der med, at vi skal finde ud af at nå at lufte en hund, vi skal lige også have noget morgenmad, og vi skal også lige have noget tøj på og. Simone: [Griner]. Nanna: Jeg har, hvad, siden jeg var 12 år, gået i bad om morgenen, nu er jeg begyndt at gå i bad om aftenen, fordi at det bare er lidt nemmere. Simone: Ja, så er der mere tid til at [Nanna afbryder] Nanna: Så er jeg fri for at stå så tidligt op i hvert fald, i forhold til hvis jeg skulle gå Altså alle sådan nogle Se det er jo mere rut Jeg er sådan meget rutinepræget, altså jeg gør det samme hver dag. Altså, jeg lægger tøj frem om aftenen og sådan nogle ting. Så det var mere med, at jeg skulle finde ud af nogle nye rutiner i forhold til at begynde på arbejde. Nanna: Og så det der med ikke at være sammen med hende hele tiden. Det synes jeg er det sværeste. Og så når man selv er i en vuggestue, så er jeg jo så sammen med 30 andre. Simone: Så du har ikke overvejet, om hun skulle være det samme sted som dig? Nanna: Jo, men ikke for hendes skyld. Det ville være for min skyld. Nanna: Fordi at Det Der kommer det der i mange børns liv med, at det er min mor. Nanna: Og jeg ville jo skulle sidde med de andre børn også jo, og trøste dem og Hun ville jo vænne sig til det, for hun ville jo ikke kende til andet, hvis hun havde gjort det. Nanna: Men jeg tænkte, ej hun skal ikke, altså, hun skal ikke kæmpe for, at det er min mor og, at du må ikke trøste hende eller noget, altså det ville være synd. Og hun har det også godt der, hvor hun er. Simone: Mmh. Nanna: Men det ville da være rart at være sammen med ens eget - altså jeg laver jo Det var også det, at mange af mine kollegaer også spurgte: Kan du godt få tiden til at gå - jamen jeg laver jo det

22 samme, som jeg gør, når jeg er på arbejde. Vi spiser også 47 gange, og vi sover også til middag 47 gange. Simone: [Griner]. Nanna: Og vi leger lidt. Nanna: Altså, det er jo det samme. Der er bare lidt flere børn, når jeg er på arbejde, men er det samme, som jeg laver herhjemme, som jeg laver, når jeg er på arbejde. Når ja, det er jo egentlig rigtig nok. Nanna: Altså, jeg kan sagtens få tiden til at gå, altså. Der er ikke noget - jeg keder mig ikke [griner]. Jeg kunne sagtens gå hjemme i lang tid, hvis det var det. Det kan jeg ikke. Økonomisk - det er dér, jeg kan mærke, at man er alene. Det er jo kun min indkomst, der dækker alle udgifterne, så økonomisk - det er derfor vi er startet så tidligt begge to. Simone: Okay, du kunne godt have haft længere barsel, hvis det var det, du ville eller hvad? Nanna: Jaja, jeg har 10 uger, eller sådan noget, tilbage, øhm. Simone: Okay, ja. Nanna: Men det, jeg havde ikke råd til at gå på dagpenge i længere tid. Nanna: Men dem har jeg, dem kan man jo gemme. Simone: Kan man det? Nanna: Ja. Man kan gemme dem, indtil barnet er s seks, tror jeg? Simone: Ja det er faktisk meget godt på et eller andet tidspunkt. Nanna: Ja, så dem gemmer jeg, og så tænker jeg, at vi på et tidspunkt tager på en eller anden super fed ferie eller et eller andet [griner]. Simone: [Griner]. Det lyder som en sjov idé. Nanna: Ja. [Begge griner igen]. Simone: Så du får ikke rigtig så meget hjælp udefra til at klare de daglige ting eller hvad? Nanna: Nej. Simone: Nej? Nanna: Jeg får ikke noget hjælp. Simone: Det gør du bare selv?

23 Nanna: Det Ja. Øhm Yes [Bladrer i papirerne]. Er der ligesom en eller anden mand eller en faderlig figur, som din datter vil kunne knytte sig til i løbet af sin barndom? Nanna: Øhm Ikke så meget. Jeg har jo en lillebror. Han er 19 nu, og han er sgu ikke så mandig. Simone: [Griner]. Nanna: Men det kan jo nå at komme. Øhm, men de havde et rigtig - det var faktisk ham, der passede hende primært dér, da jeg var syg, så der fik de faktisk et rigtig tæt bånd, og det synes jeg faktisk. Det var ikke noget, de får ellers fordi, ja, altså vi ser dem måske én gang om måneden, så det er jo ikke Det ville de ikke have fået normalt, øhm. Og så har jeg Skrevet et, jeg ved ikke hvad sådan noget hedder, sådan én man hænger i Netto og sådan noget, hvor man kan tage sit telefonnummer af - en annonce? Jeg ved ikke, hvad sådan noget hedder. Nanna: Og søgt efter en reserve bedstemor og bedstefar fordi, at jeg jo kun har min mor, og min mor hun Har ikke helbred til at passe små børn. Nanna: Hun har et dårligt helbred. Øhm. Hvad hedder det. Og jeg har altid elsket at være hos min mormor og morfar, og så også fordi at jeg ikke selv ser min egen far, så tænkte jeg, at så kunne det måske være en meget god måde. Og der er faktisk - vi skal faktisk besøge dem her senere i dag - et ægtepar ude fra Greve der gerne vil. Og der er jo en mand. Nanna: Så det kunne jo være rigtig rart. Nanna: Så på den måde Og så har jeg jo også venner, der har, altså. [Telefonen bibber meget højt] Simone: Ej, nu må den lige tie stille [Red: snakker til telefonen] Nanna: Der har en bedre halvdel, men ellers så, jeg ved ikke, så håber jeg Der er også en mand i hendes institution, så jeg håber også, at der kommer en mandlig pædagog i børnehaven og i skolen, som hun på den måde kan få Nanna: -noget med. Men ellers har vi ikke. Jeg har kun en lillebror. Og min familie består af min mor og lillebror, så den er ikke så stor min familie. [Barnet snakker]. Men altså, han er der.

24 Simone: Ja Synes du, det er vigtigt for barnet, eller din pige, at hun ligesom får noget mandlig input, sådan i løbet af? Nanna: Både og. Og det var faktisk derfor, at jeg var glad for umiddelbart, uden at vide det, så var derfor, jeg gerne ville have en pige, fordi. [Simone afbryder]. Simone: Mmh. Nanna: Fordi jeg tænkte, at som dreng, i min holdning, burde det være enormt vigtigt at have, der bare kunne tage sig af - ja jeg ved ikke, da vi skulle lære min lillebror at stå op og tisse - Øhh - hold fast i tissemanden. Simone: [Griner]. Nanna: Jeg ved det ikke - spred benene. Altså sådan nogle ting, altså årh Der skal man virkelig, altså hvor Man ved lidt måske bare selv, hvad det drejer sig om, når man selv er samme køn. Nanna: Uden at jeg ved det, altså. Jeg tænkte bare, at det ville være det nemmeste. Det, så, altså Selvfølgelig har en pige også brug for noget mandligt, men jeg tænker, at en dreng måske har mere? Men jeg ved det ikke. Nanna: Det er min, øhh, hvad hedder sådan noget? [Barnet snakker] Fordomme. Nanna: Jeg ved ikke, om de er rigtige. Simone: Du ville også synes, der var flere konsekvenser ved en dreng frem for en pige? Altså at vokse op uden? Nanna: Umiddelbart. Det er der også mange psykologer, der hævder [Nanna afbryder: Ja] lige i øjeblikket faktisk. Nanna: Nå, er der det? Nanna: Jeg ved det ikke, altså, jeg Det Det var bare mine fordomme omkring det, jeg har ikke undersøgt dem eller noget. Nanna: Og så har jeg bare altid gerne villet have en pige. Simone: [Griner] En lille prinsesse.

25 Nanna: Altså, sætte hår og sådan noget. Og kjoler [Kigger ned og snakker til barnet]: Ja, vi kan godt lide kjoler. Og så kan jeg godt lide lilla, hvis det ikke sådan helt er tydeligt. [Lilla ting overalt i hjemmet]. Simone: [Griner]. Nanna: Det kan en dreng da også godt have på, men bare ikke helt på samme måde, vel. Simone: Nej, ikke rigtig. Nanna: Så, øhh. Så ja. Men vi vil nu også gerne have en dreng, ikke? [Kigger ned på barnet] Ja, de er også søde, sådan nogle drenge. Simone: [Griner]. Har du øhh, stadig et ønske om at skabe en kernefamilie? Nanna: Ja, altså, det Jeg går ikke og leder efter nogen mand, og det er, altså Hvis mit liv bliver ved med at være sådan her resten af livet, så vil jeg også være død lykkelig så, til den dag, altså Men altså, selvfølgelig. Det kunne da være meget rart at have nogen at dele mit liv med, altså. Også hvis, selvom det ikke er en person, der nødvendigvis vil være en del af hendes liv eller, vil overtage eller Der er jo ikke nogen, han skal jo ikke konkurrere med nogen, kan man sige, der er jo ikke nogen far. Nanna: Men det betyder jo også, at hun er her fuld tid. Så hun er ikke væk hver anden weekend, som man er med skilsmissebørn. Simone: Ja det er rigtigt. Nanna: Hun er her altid. Øhm. Men for hendes skyld kunne jeg da godt tænke mig, også for min skyld, at der ville være nogen, der kunne synes, det var ligeså fedt at se hende, når hun begynder at gå. Fordi det er der jo ikke. Og det er der jo både fordele og u Altså, når der sker noget, altså når mananna: Neeej, nu kan hun det der, sådan, nå Der var så ikke nogen at sige det til [Griner]. Simone: [Griner]. Der var bare mor. Nanna: Nej hvor var du dygtig, ikke? Altså, så på den måde, ja, kunne jeg da godt tænke mig noget, også der når man sidder - som sagt går hun i seng halv syv, så jeg laver alle mulige ting om aftenen, men det ville da også være meget hyggeligt at sidde sammen med nogen og se en film i fjern i sofaen for eksempel, ikke. Men Hvis det ikke sker, [KAN IKKE HØRE DET] det håber jeg da, jeg er jo kun 31, så jeg håber da ikke, jeg skal være alene resten af livet. Men Hvis det er sådan, det er, så vil jeg også have været glad. Jeg har fået mit barn, og det var det, jeg gerne ville. Det er begge [Simone afbryder] Simone: Så du er åben nok for muligheden, [Nanna afbryder]

26 Nanna: Ja det er jeg. Simone: Hvis det er, ja. Nanna: Men jeg vil hellere have, som Simone: Nanna: Som jeg også Jeg vil hellere have børn, end jeg vil have en mand faktisk, altså. Det var jo faktisk derfor, at jeg gjorde det. Og jeg tænkte, at det her, det udelukkede ikke manden, men hvis jeg ventede Hvis jeg ventede på at finde manden, så kunne det godt udelukke børnene på grund af alder. Hvis jeg lige pludselig blev for gammel. Så du valgte inseminationen nu fordi at, at det ligesom var det biologiske ur, der var ved og [Nanna afbryder]. Nanna: Ja, og jeg tænkte, at det her udelukkede ikke det andet. Simone: løbe ud eller hvad? Nej, det er rigtigt. Så det var sådan lidt en plan-b løsning eller hvad? Altså, du har hele tiden tænkt, at du gerne ville finde en mand og få børn med eller hvad? Nanna: Ja det var sådan, at jeg Hvis du havde spurgt mig, da jeg var 10 havde jeg da ikke sagt, jeg skulle have et donorbarn, altså. Simone: Nej [griner]. Nanna: Øhm. Men Men for mig har det bare været den ideelle løsning, altså når der ikke var nogen far, Nanna: eller mand til ligesom at blive en far, så synes jeg simpelthen, at det har været den bedste løsning. Simone: Så du er glad for, at muligheden er kommet i dag? Nanna: Det er jeg, jeg er SÅ glad, og jeg ville være så ked af det, hvis jeg var en mand. Nanna: Jeg ville være så ked af det, for så ville jeg ikke kunne have gjort det! Det ville være [Simone afbryder]. Simone: Nej, det ville have været svært. [Nanna afbryder] Nanna: Ja, så [Simone afbryder] Simone: Så skulle du jo have været ligesom Silas. Silas Holst. Nanna: Jamen det er jo det. Så skal du jo stadig finde en kvinde, der gider og Simone: Ja det er rigtigt. Nanna: Føde et barn, ikke?