Nostradamus - og ny tidsalder

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Nostradamus - og ny tidsalder"

Transkript

1 1

2 Nostradamus - og ny tidsalder Af Ove von Spaeth 2

3 Nostradamus - og ny tidsalder Af Ove von Spaeth Renæssancens legendariske profetiforfatter, lægen Michel de Notredame, ( ) blev gennem det meste af sit liv og langt derudover, endnu frem til i dag, vidt berømt og stærkt omdiskuteret! Han blev født 14. december 1503 i St. Remi, Frankrig. Han var ældste søn af jødiske forældre fra Spanien, hvor de af Inkvisitionen var blevet tvunget til at konvertere til katolicismen. Han studerede ved Avignons og Montpelliers universiteter og blev en meget dygtig læge. I 1564 udnævntes han til kongelig læge af den franske kong Karl IX. Nostradamus døde 2. juli Over for tilhængere af denne fransk-jødiske læge Notredames profetibog Centuries, (Århundreder), tog videnskaben i senere perioder afstand fra påstande om, at han kunne se ind i fremtiden. Alligevel blev Nostradamus (en international latinisering af hans navn) en af verdens overhovedet mest kendte profeter. I 1555 havde han i en alder af 52 skrevet sin første Centuries-samling på 100 vers, de såkaldte quatrains. I de næste par år fuldendte han med et totalt antal af 942 quatrains fordelt i 10 Centuries (af 100 quatrians hver, på nær en med 42). Nostradamus poetiske, men kryptiske quatrains hævdes af mange af hans tilhængere at skjule information også om fremtidige begivenheder. Via sin spanske jødiske familie fik han stor indsigt i den hemmelige lære, hebraisk kabbala. Igen, indeholder hans tekster virkelig forudsigelser om pavers død, tyranners magtopstigning og vekslende naturkatastrofers hærgen? Hans nutidige opponenter mener, at disse quatrains er så obskure (hvilket kan observeres af enhver), at de kan fortolkes til at forudsige næsten enhver hændelse. 3

4 Ifølge Nostradamus nedskrevne profetier skulle en rædselskonge vise sig på himlen i Hvad menes der med det? Og holder det stik? I dag vil vi kunne kontrollere dette punkt, idet 1999 er det eneste årstal, han har angivet, hvor det ikke er i kode, men i direkte form. (Nærværende tekst afleveredes 1998 til en redaktør, der publicerede den i marts-april 1999, dvs. meget længe før selve datoen for evt. hændelser i relation til den pågældende Nostradamus-profeti). Videnskabeligt, og uden nøgle, er det svært at forhold sig til, om han, midt i 1500-tallet, kunne forudsige Napoleon og Hitler i senere århundrede med navne, tid og sted dog af en vis lighed med en historisk virkelighed. Men til en hidtil overset side af hans udsagn om året 1999 kan bruges moderne astronomiberegning. Resultatet viste sig at ramme et særligt tidsfænomen. Nostradamus-spådom om 1999 Utallige tolkningsforsøg af hans af ham selv tilslørede tekster er udgivet, uden at det tages i betragtning, at han også var astrolog. Og teksterne tolkes tillige uden kendskab til det særlige astromagiske sprog, som han, fra velkendt praksis siden oldtiden, indbyggede i sin tekst. Ingen tænkte senere på, at Nostradamus i virkeligheden praktiserede en speciel astrologi kombineret med clairvoyance. Ligesom oldtidens astronomer der til observationer (himmellegemers såkaldte zenit-passage) under bestemte betingelser kunne bruge metoden at observere himlen i vandspejlet i en brønd betragtede han stjernerne i et kar med vand (yderligere med en skråtstillet spejlplade i) opstillet på sit flade hustag. Her samtidig med at se det reflekterede stjernemønster på vandoverfladen anvendte han i et samspil også vandet som medium til at læse i, ligesom i en krystalkugle. Ligesom en lang række personligheder i renæssancen var han nødt til at skjule sin fulde viden først og fremmest på grund af kirkens autoritative kontrol med, hvad man måtte publicere. Dette var en yderligere grund til, at han måtte bruge koder og okkult symbolsprog i sine tekster for at delvis scramble dem, da de fandtes for kontroversielle for mange læsere, der muligvis ikke kunne tåle at konfronteres med profetiernes indhold. Når han i sin bog, en udgave i 1568 udsendt to år efter hans død, om sine profetier eksempelvis omtaler (V 10,72), at rædselskongen på himlen skal vise sig i 1999 og i den syvende måned har de indviede dengang vidst, at rædselskongen var stjernen Basiliskos. Ordet Basiliskos er græsk og betyder rædselsuhyre som den basilisk vi senere kender bl.a. i folkeeventyrene men det betyder lige såvel (lille) konge. Også stjernens latinske navn Regulus har den sidstnævnte betydning. Tilmed var Basiliskos/ Regulus stjernebilledet Løvens hovedstjerne altid kendt som en af de fem kraftigst lysende stjerner på himlen. Tallet 1999 er publiceret åbent som det eneste konkrete årstal, han nogensinde angiver i sine skrifter; og Basiliskos/Regulus er den eneste stjerne, der er placeret direkte på Solens bane, der egentlig er Jordens bane: Ekliptika. Den bane er det eneste himmelplan, hvor sol- og måneformørkelser kan finde sted deraf banens navn Ekliptika, formørkelses-linjen. 4

5 Det blev glemt, at Nostradamus også var astrolog. Markering for ny tidsalder Nostradamus ord om den syvende måned kan betyde september, septem = 7, i den gamle romerske kalender (hvor årets måneder starter med nytår i marts). September er traditionelt tilknyttet Jomfruen, det syvende stjernetegn, der starter 23. august. I dette perspektiv kunne Nostradamus profeti have denne konkrete relevans: 22. august 1998 indtraf en ringformet solformørkelse på en sjælden måde, nemlig direkte på stjernen Basiliskos, (rædsels)kongen. Også 11. august 1999 indtraf en solformørkelse, denne gang var den total, ret tæt på stjernen, hvis langsomt bevægende position målt i forhold til forårsjævndøgn er på vej ind i Jomfruens himmelsektor. I det forløb vil da afsluttes i astrologisk terminologi i Fiskenes tidsalder. Den markering var kendt i oldtidens videnskaber, f.eks. af den græske astronom Hipparchos cirka 150 f.kr. og ses senere i Theon af Alexandrias såkaldte Håndtavler i 300-tallet e.kr. Og for 450 år siden har Nostradamus altså markeret, hvor tærsklen ved startfasen til en ny astronomisk eller såkaldt platonisk tidsalder (ca år) skulle befinde sig. På Hipparkos tid skiftede tidsaldrene fra Vædderens til Fiskenes periode ved året 157 f.kr. Dette skift ansås særligt markeret i det år af en solformørkelse direkte oven på stjernen Basiliskos/Regulus. 5

6 På den tid var Jordens placering i rummet ændret således, at den pågældende stjernes position var 0 grader i Løven. Ovennævnte Theon har præcist beskrevet, hvordan man fra Basilisk-stjernen i Løven til enhver tid kan måle og beregne sig frem til forårsjævndøgnspunktets position. Tilbage fra 157 f.kr. og gennem de følgende 2158 år pga. forårsjævndøgnspunktets langsomme baglæns bevægelse (præcessionen) vil stjernen Basiliskos/Regulus således i perioden være nået frem til en position i 0 grader i Jomfruens tegn. Men foruden at Jordens position (netop målt ud fra forårspunktet) i forhold til stjernerne således bevæger sig, bevæger stjernen Regulus/Basiliskos sig også selv. Denne egenbevægelse sker i en lidt anden retning i relation til rummet end forårspunktets kurs. Da de to bevægelser på ingen måde er koordineret i fart og kurs, vil det for stjernen som et punkt, der kun fylder en ubetydelig brøkdel af et buesekund på himlen alligevel tage nær 14 år, før den (set fra Jorden) helt og holdent befinder sig inden for i Jomfruens himmelsektor. Inkluderes disse data, fremstår den ny tidsalder dermed som en fuldt etableret kendsgerning i år (Det er faktum, at det årstal ligeledes præciseredes af de gamle maya-astronomer i Mellemamerika). Kongestjernen Regulus fra græsk: Basiliskos befinder sig i årene lige på grænsen mellem Løvens og Jomfruens stjernebilleder. 6

7 Ifølge oldtidens astrologiske tradition kunne efterklangen af de påståede følger, som traditionelt blev varslet ved en solformørkelse, tænkes at vare cirka et helt år frem, til en ny solformørkelse indtraf på en lignende dato. I det aktuelle tilfælde ville man have udtrykt det således, at det pågældende varsel peger på perioden fra formørkelsen den 22. august 1998 til formørkelsen den 11. august Yderligere fra samme tradition kunne siges, netop her er selve starten på indtrædelsesfasen til den såkaldte Vandbærerens tidsalder konkret markeret. Misforståede rædsler Fra oversættelserne af Nostradamus 1999-profeti er betegnelsen for den specielle konge, der vil fremtræde på himlen, blevet kendt i den misforståede og lidt poppede version som rædselskongen ; men som nævnt har dette i sig selv intet med rædsels-varsler at gøre. Den afkræftelse blev f.eks. demonstreret, da renæssancens førende astronom og astrolog Tycho Brahe lod sit observatorium grundlægge netop på en dag, hvor Solen dækkede denne stjerne. Og efterfølgende, at Greenwich Observatory også blev grundlagt på en sådan dag. Tilbage i oldtiden lod en astrolog i templet på Samothrake dronning Olympias graviditet planlægge således, at Alexander d. Store præcis kunne fødes på netop en Basiliskos-dag. Regulus/Basiliskos er den eneste stjerne, der kan siges at befinde sig direkte på Ekliptika. I Løvens stjernebillede er den hjertet Cor Leonis og den er en af de fem klareste stjerner på himlen i det hele taget. Solformørkelsen 1999 Det, som Nostradamus med den astrologiske traditions regler (f.eks. hos Ptolemæus) især kan have profeteret om 1999-formørkelsen ud fra, var, at en solformørkelse i sig selv kan siges at varsle forandring og omvæltninger. Hos mange vil omvæltning opfattes som noget mindre ønskeligt, besværligt, problemfyldt og voldsomt. Da dette så sker under samtidig formørkelse af denne signifikante stjerne i indledningen til en ny tidsalder, ville det med de fænomener i sammenkobling traditionelt fortolkes som en omvæltende overgang til noget nyt, en ny æra. 7

8 Hvis en af oldtidens astrologer havde mulighed for at praktisere sin lære i vore dage, ville han ud fra disse gamle regler i så fald kunne finde på at indikere en forbindelse til f.eks. verdens førende nations præsident. I dagene tættest ved den daværende aktuelle præsidents (Bill Clintons) fødselsdag den 19. august i 1998 indtraf den omhandlede formørkelse på Basiliskos/Regulus på tærsklen til den ny tidsalder. Den gamle astrolog ville ud fra sin tradition tyde dette varsel om landets leder som værende identisk med et varsel om landets skæbne. Også i dette tilfælde ville det afspejle det før antydede turbulente forløb af varighed hen til næste solformørkelse hvilket netop den udvalgte person i det pågældende præsidentembede således skulle være udsat for. Dertil kunne dommedagsprofeter lægge vægt på, at en amerikansk præsident, dvs. som indehaver af dette embede (her Clintons forgænger G.W. Bush), der ud fra den tankegang ansås forbundet med denne specielt markante 1998-solformørkelse, havde præcist under en helt anden, tidligere solformørkelse i januar 1991 iværksat det store luftbombardement af Iraks hovedstad Baghdad, der ligger kun få kilometer fra oldtidens Babylon. Og netop Babylons destruktion med ild på himlen omtaler Bibelens Johannes Åbenbaring (17,5) i større forbindelse med tusindårsriget som en indledning til verdens store omvæltning. Solformørkelsen 11. august 1999 dækker et bælte tværs over Europa med bestemte byer og steder. 8

9 Bibelen og Nostradamus En berømt profeti fra den tidlige middelalder opregner antallet af paver frem til, at den pavelige institution ophører efter årtusindskiftet. Ifølge den opstilling anses den sidste pave at være den nuværende; herefter skulle indtræde en lidt ændret religiøs orden for den nye tidsalder. Og dertil, allerede ifølge førnævnte Johannes Åbenbaring, mange forfærdelige astronomiske ulykker, som er blevet tolket som f.eks. meteoritnedfald eller nedslag af en komet. Udlægningen af dette skrækscenario kan have smittet fortolkerne af Nostradamus. Der er efterhånden udkommet utallige oversættelser og fortolkninger af Nostradamus profetier. De har været godt stof for medierne at bruge af, når noget usædvanligt indtraf, der måske desuden opfattedes som værende truende. Utroligt hvad medierne har kunnet få ud af det i tiden op til solformørkelsen den 11. august 1999 selve markeringen af den nye tidsalder ved just dette årstal, som Nostradamus i sine profetier udtrykkeligt fremhævede? Basilisken var ifølge myten så frygtelig at se på, at beskueren altid døde af rædsel. Det frygteliges konge Ved Nostradamus berømte profeti om rædslens eller det frygteliges konge på himlen i 1999, har som nævnt ingen tænkt på ham som astrolog med viden om kongestjernen Regulus/Basiliskos. At dette stjernenavn fremstår netop med betydning som både rædselsuhyre og lille konge er da heller ikke almenviden, men blev først fremdraget ved nærværende undersøgelse. 9

10 Nostradamus ord roy de deffraieur er en sær stavning på gammel-fransk for det frygteliges konge. En ny mulighed, hvis ordet er ændret ubetydeligt, er def(f)rayer, der betyder noget finansielt, lægge penge ud, betale fri for udgifter, samt noget helt andet, være emne/stof /underholdning for en samtale. De, der har forsøgt at tyde hans profetier, har haft svært ved at indpasse dette, med mindre de fra det førstnævnte kunne antyde en finansiel verdenskrise? Nostradamus omtaler den syvende måned i Det kan som nævnt være Jomfruens måned, september, ifølge den gamle kalender, der gjaldt på hans tid. Eller ifølge den nye kalender der blev indført i Frankrig 16 år efter hans død kan det være juli 1999, hvor nogle voldsomme astrologiske aspekter først afsluttes efter solformørkelsen den 11. august 1999, tæt op til september. De fleste kendte ikke en basilisk, men synkront (og dog uafhængigt) i 1999 op til årtusindskiftet og solformørkelser ved stjernen Basiliskos/Regulus udstedtes i Danmark en 100-kr.seddel med basilisken som motiv. (I Danmark er basilisken Bornholms ældgamle våbenmærke). Dommedagsprofeter Dommedagsprofeter var i sidste årti før år 2000 suppleret af yderligere skrækforestillinger og da havde de fået Internettet til hjælp. Her gik rygtespredende utryghedsnarkomaner i gang med at skabe unødig frygt med digitale katastrofedokumenters alarmerende vandrehistorier, der inden for mindre end få sekunder cirkuleres videre i cyberspace. Alene om Nostradamus profetier menes der at være op til hjemmesider. Hans profetier i koder (flere typer, f.eks. Paris skrevet Sirab ) søges her fortolket, men ofte som ulykker. Koder var nødvendige! Den engelske astrolog Lilly beskrev Londons brand i sin bog et par år før, den indtraf i 1666, og blev retsanklaget for ildspåsættelse, fordi han kendte tidspunktet. Isaac Newton ( ) forudsagde i sine efterladte noter sider skrevet i 50 år at verden ville ende i år 2060 ifølge hans teorier om løsning af koder i Bibelen. Og i 1990erne skrev statistikforskere ved amerikanske universiteter bøger med stor sensation i hele verden om matematisk beregnelige bibelkoder om katastrofer efter år 2000-skiftet. 10

11 Michel de Notredame ( ). 11

12 Indernes tidsalderregning I oldtidens Indien importeredes fra grækerne ideen om beregningen af astrologiske tidsaldre. Denne eksport af græsk matematisk know-how kom i gang, da Alexander den Store i 320 erne f.kr. havde græske videnskabsmænd med på sit togt til Indien. I den græske matematiske astronomi brugtes ikke mindst stjernerne Basiliskos og Spica som referencepunkter. Indien var frem til vor tid et i sig selv værdifuldt levende museum for oldtidsastrologi, der ikke blev teknisk opdateret. Stjernebilledet Jomfruens omtalte hovedstjerne, Spica, var i den omfattende indiske astrologiske tradition et af de overhovedet vigtigste udgangspunkter ved beregning af månehoroskoper, som i Indien var den mest udbredte og ofte dominerende form for astrologi. Og skønt Spica ikke oprindeligt var anvendt som markør -sigtepunkt på samme måde som Basiliskos, indgik den efterhånden i indisk tradition også som netop markør for astrologiske tidsaldre, mens Basiliskos rolle i det forhold nu brugtes sjældent. Ved den forskydning, der opstår ved at bruge stjernen Spica i stedet, lader inderne først Vandbærerens tidsalder begynde om et par hundrede år. Dette betyder dog kun noget for fikseringen af startårstallet for en astrologisk tidsalder, og betyder f.eks. i relation til vesterlandsk astronomisk tradition intet for beregning af prognoser i dagligdagens (indiske) astrologi. I den tradition ses anvendt forskellige fikspunkter/udgangspunkter (ayanamsa). Men hos almindelig indisk astrologi, der i øvrigt er verdens største gruppe af stjernekyndige, summer det ved år 2000 af katastroferygter, der synes skabt ved ensporet syn på materialet. Men et andet oldtidsfolk langt borte, på det amerikanske kontinent kom uafhængig og med andre regnemetoder til præcis samme resultat som oldtidsastronomer i vesten som vi skal se. Fortidens maya-astronomer om den nye tidsalder Det amerikanske kontinents mayacivilisation havde for næsten år siden og mange hundrede år frem den mest nøjagtige astronomi nogensinde kendt hos noget historisk folk først overgået i moderne tid med avanceret matematik og computer-kraft. Ifølge mayaernes efterladte optegnelser, byggede deres varslinger bl.a. på, at hændelser i fortiden tjener som profetier for fremtiden : En varsling ud fra ideen om, at fænomener og dermed eventuelle ledsagefænomener optræder cyklisk. I en større målestok er også de astrologiske eller platoniske tidsaldre cykliske. En maya-inskription fra 100 e.kr. fortæller, at: verdens-æraens ende indtræffer ved vintersolhverv den 21. december i året 2012 (ifølge en enkelt anden oversættelse: året 2011). Men også hos dette folk eller er transskriptionen for de snart 2000 år siden dramatiseret lidt? har nogle oversættere fortolket det som verdens ophør ved katastrofale jordskælv. Bemærk, at selve årstallet svarer uhørt nøjagtigt til Basiliskos/Regulus færdige 12

13 manifestation af den ny tidsalders indtræden, der, ligesom tidligere astronomisk bestemte tidsaldre, indledes af solformørkelser ved Basiliskos/Regulus i 1998 og i 1999 og er fuldt etableret i At mayaernes astrologiske statement i helhed således svarer til tidslokalisering af det fænomen, der påpeges af Nostradamus, har først nu kunnet fastlægges. Nemlig ved moderne vesterlandsk videnskabs astronomiske beregningsmetoder. Sådanne forhold må naturligt tages med i oversigten over dette tidsalderkoncept, opfattelsen af tiden/historien inddelt i storperioder af astronomisk bestemte antal rækker af år en ide, som nævnt, var kendt ligeledes i den vestlige verden allerede i oldtiden. Mayaernes fremstilling af en solformørkelse: Solen bliver slugt. Cyklus og symmetrier De gamle mayaer opstillede astrologiske varsler ud fra symmetrier i tid, emner og cykliske hændelser. Hos mayaerne er 21. december 2012 ikke verdens ende, men afslutningen på en kæmpecyklus helt fra 13. august 3114 f.kr. Straks den efterfølgende dag starter en ny cyklus. Vejrfænomenet El Niño, der i årene frem mod år 2000 hærgede kloden ekstremt, især fra 1997 til 1998, er af nutidens dommedagsprofeter udpeget som et tegn på de sidste tiders komme. Men El Niño er omtalt i dagbøger fra Perus spanske erobrere i 1500-tallet, og sporene af dens genkomster kan måles i dybe aflejringer i bunden af gletchersøer. Ifølge tidsskriftet Science 1 kan El Niño følges som cyklisk fænomen mindst år tilbage. Heraf med fra to til otte års interval i de sidste år. Der spores dog en anelse uregelmæssighed efter store fældninger af regnskoven, der indvirker på klimareguleringen

14 Maya-kalender skema. Hopiernes varsler Et af Nordamerikas ældste indianersamfund, hopier, har værnet om deres ældgamle klippe-inskriptioner. Heri kan der læses varsler, bl.a. om verden efter den store krig, hvor onde magter misbrugte soltegnet. Dvs. Nazityskland med hagekorset (vendte forkert i forhold til i de ældre traditioner) og Japan, hvis national(krigs)flag ligeledes viste et gammelt soltegn. Hopi-varslet siger, ifølge hopierne selv, at i den periode efter 2. verdenskrig har mennesket en sidste chance til at bringe naturen og verden mere i balance og at blive bevidst om det i stedet for at fungere dum-mekanisk. For ellers vil vi inde i den ny tidsalder snart køre i et forkert spor, hvor der ikke kan standses, og som fører mod afgrunden. Varslet ses heri at indebære muligheder for alternative udfald, hvis de nulevende generationer lytter og skifter retning. 14

15 Nostradamus henlagde flere af sine profetier til at foregå på nogle tidspunkter, der relaterede til bestemte planetcykler. Tidsalderskræk? Tidsaldre og årtusindskifte har altid fascineret, skønt det ofte var frygt for de sidste tider, der dominerede billedet. Det store kirkemøde i Nikæa i 325 blev indledt med oplæsning af Vergils digt Ekloge 4, der bl.a. omhandler de store astronomiskcykliske tidsaldre. Ved usædvanlige astronomiske hændelser ses gennem tiderne dommedagsprofeter optræde ofte med citater fra Bibelens Johannes Åbenbaring. F.eks. om at der vil komme 3 dages mørke, at skrækkelige ting vil indtræffe, ligesom undere vil ske. Lignende hysteri florerede vildt tidligt i middelalderen, især i år 999 umiddelbart før det første årtusindskifte. Især hæftede man sig ved Åbenbaringens/Apokalypsens vers (20,7) om, hvad der skulle ske tusinde år efter Jesu fødsel: Når de tusinde år er til ende, skal Satan 15

16 blive løsladt af sit fængsel. Men dette var altså blevet varslet til at indtræffe for tusinde år siden alligevel ses det lige før år 2000 ukritisk anvendt som et udsagn om dette årtusindskifte. Nostradamus bøger med hans profetier (th.: 1555, & tv.: udg. hos Antoine du Rosna, Lyon, 3.nov.1557) Tidsaldre og årtusindeskifte Det er gennem tiderne set, at omtale af ulykker er blevet udnyttet på lignende måde, som når nogen viderebringer sladder, der let kan overskygge en almen kendt etik vedrørende ikke at indgive sine medmennesker angst. Skønt de mange gange indvarslede sidste tider ved det foregående årtusindskifte aldrig viste sig, forsvandt selve varslet herom ikke helt ud af offentlighedens hukommelse. Dette gav grundlag for en dommedags-flyttedag. For da dommedag ikke indtraf på det forventede tidspunkt, greb man til et regnestykke baseret på ældre tradition. Man sagde, at når verden blev skabt på seks dage, skulle den opløses igen i en præcis lige så lang periode. Dvs. en spejlvendt cyklus. Men idet, med Bibelens ord, at en dag er for Herren, som tusinde år er for mennesket, skulle det svare til år: Således mente tilhængere af disse ideer, at der var år fra verdens skabelse og frem til Jesus, og derefter kun tilbage til verdens ende. Hvorfor dommedag nu blev flyttet dertil. Der er som nævnt ved år 2000 ekstraordinært sammenfald mellem et skifte af en astrologisk tidsalder (platonisk årscyklus, i gennemsnit år) og af et årtusindskifte. Dette anses af nogle dommedagsprofeter for verdens ende ud fra ovennævnte regnestykke, der samlet viser år. Derfor blev der noget ekstra at lægge i tolkningen og udsprede tunge budskaber om. 16

17 Akseforveksling Blandt dommedagsprofeterne synes nogle at have forvekslet magnetpolaksen med Jordens akse og har fortalt herom, at Jordens akse vil vende! Og her ses yderligere forvekslet, at Jordens akse skifter plads, hvad den dog hele tiden gør, i et uhyre langsomt forløb på kun 50 buesekunder/år. Akse-retningens fortløbende ændring bevirker, at også forårspunktet flyttes (altid baglæns ) og ved årtusindskiftet når en position ud for Vandbærerens stjerner. Heraf begrebet Vandbærerens tidsalder. Derved kan ændringen af Jordens akses retning aflæses som et skifte til Vandbærerens tidsalder. Men dette er ikke det samme som indholdet i de uhyrlige proklamationer, der fra tid til anden publiceres med næsten komiske misforståelser, som f.eks. ved den ny tidsalder vil Jordens akse vende rundt, op og ned, hvorved vi får voldsomme katastrofer. 17

18 Op gennem historien har vores smukke klode været genstand for utallige profetier om ulykke og undergang. Magnetisk dommedag? Den magnetiske nordpol, der lå nogenlunde stille på sin position i det nordlige Canada, begyndte sidst i 1800-tallet at bevæge sig mere nordpå og efter 1970 med en voksende hastighed, foreløbig vekslende fra 10 op til 20 km om året; nogle forskere har endda talt om en risiko for polvending efter årtusindskiftet. Magnetstyrken svinger normalt en smule og har været lidt aftagende i de seneste år. Magnetstyrken vil men kun hvis der foregår en polvending i selve vendefasen aftage i en uhyre stor skala og følgelig mindske sin beskyttende effekt imod skadelig kosmisk stråling. Teknisk set tyder intet på, at det er forestående. Et skrækbillede af dette er set modvirket på det lettere plan. Efter samme princip, som man ønsker at begrænse CO2-udslip ved at beskatte energiforbrug, er det spøgefuldt blevet foreslået at beskatte folks køb af magneter for at undgå, at et overtal af disse ikke skal medvirke til at forøge presset imod polbalancen. 18

19 Den magnetiske nordpols bevægelser har øget farten især de sidste 50 år. Dækningsløse checks I millenium-panikken ses velkendte elementer. I 1499 udgav astronomen Johannes Stoffler i Tübingen en almanak med planetpositioner for de følgende 33 år. Han skrev en note ved år 1524 om, at her ville de fleste planeter samles i en klump (konjunktion) i Fiskenes tegn, og man kunne forvente voldsomme skybrud med katastrofale oversvømmelser på verdensplan. Alene i de første 25 år efter 1499 kendes ikke mindre end 133 bøger og flyveblade på mange sprog, lige fra polsk til portugisisk: De handler om de rædsler, alle skulle gennemleve i den anledning. Folk solgte hus og jord, flygtede op i bjergene, nogle forsøgte endda at bygge en Noahs ark. Men 1524 blev det mest tørre år i lange tider. Op gennem tiderne, når der ventedes særlige astronomiske fænomener, kunne lignende reaktioner forekomme, skønt ikke i nævnte omfang. Men så sent som i 1910, da Halleys komet ankom, var der heller ingen grænser for udstedelsen af katastrofevarsler, og kvaksalvere benyttede lejligheden til at sælge kometpiller mod kometens skadelige virkninger. Sidste gang en større ansamling med næsten alle planeterne på en gang i en klump, nu ved en solformørkelse i Vandbærerens tegn, i kæmpe konjunktionen i februar 1962, var der stadig ingen grænser for de dårlige varsler. Vatikanets radiostation KNX måtte berolige i februar Også Time Magazine publicerede i januar og februar 2 artikler om panikken. I Indien måtte præsident Nehru berolige. I Sikhim blev kongens bryllup udskudt 1 år. Skræmte mennesker i USA købte lagre af konserves og hytter i bjergene for at overleve katastrofen. Plattenslagere iblandt 19

20 dem betalte med dækningsløse checks og mente, at når katastrofen slog igennem, var bankerne næppe i stand til at foretage inkasso-opkrævning hos udstederne. En ophobning af planeter i Fiskenes tegn i 1524 gav anledning til forudsigelser om voldsomme skybrud med katastrofale oversvømmelser på verdensplan. Men 1524 blev det mest tørre år i lange tider. (Pennetegning i et spansk manuskript fra samtiden). Computersvigt ved Jesu genkomst? Ligeledes i årene op til tidsalderskiftet ved 2000 ses talrige religiøse sekter i gang med at forberedte sig på verdens undergang. Men hvis der ved årtusindskiftet skulle være tale om Jesu genkomst, hvad ikke så få talte om, så glemte man, at Jesus er født mindst 4 år før vor tidsregning, når han er født på kong Herodes tid, idet denne konge døde i påsken år 4 f.kr. Ved denne konsekvens skulle Jesu genkomst altså have været i gang allerede fra før 1996, mens medierne havde kigget den anden vej? Det er hændt, at sektforstandere og kultledere har fyldt deres tilhængere med angst for det nye, der skal komme. Hos nogle ville ufoer hente de udvalgte, i visse tilfælde vil kun ikke-rygere kunne tåle at få adgang, etc., etc. Andre gik i gang med hamstringer. Atter andre udråbte vejrets opførsel som bekræftelse på de varslede forestående ulykker. 20

21 På Internettet findes utallige websider om millenium-rædsler. Psykologer talte om forøget tilstrømning af patienter med millenium-mani, tidsalderstress. Og en frygt for samfundets vitale computeres svigt ved deres indbyggede år-2000-problem (basisprogram med for få cifre), der måske udløste miljøkatastrofer og måske ukontrollerede russiske atommissiler. Der udsendtes videobånd, der demonstrerer, hvordan man ruster sig til det store årtusindkaos. Ny tidsalder gammel ide Jorden og dens befolkning bliver periodisk ramt af epidemier samt af naturkatastrofer eller temporært omslag i klima, det glemmes hyppigt; f.eks. var det snestorm da Alexander den Store indtog Babylon. Og i større målestok: Cykliske destruktive hændelser på Jorden er allerede foregået flere gange og vil ske igen. Dette er et koncept, der kendtes ikke alene hos de gamle grækere som Heraklit, Aristarchos og Hesiod men også hos hinduer, buddhister og persiske zoroaster-tilhængere, hvor ideen om verdens ende/omvæltning indgår som en del af deres lære; og den kendes ligeledes i den nordiske mytologi som ragnarok eller Vølvens spådom. I disse beretninger og traditioner findes den store omvæltning, langt ude i fremtiden, fremlagt undertiden i mere mytisk form, men mindre hysterisk. Det kan siges både som alvor og joke: Det eneste, der er permanent, er ændringer. Men det hører med, at ændringer synes at koncentrere sig mere i visse perioder frem for andre. Konstrueret billede af en stor planetkonjunktion. Edgar Cayce om år 2000 Edgar Cayce ( ) var kendt som en af 1900-tallets største clairvoyante personligheder. Blandt hans mere end nedskrevne forudsigelser handler flere om årtusindskiftet i 1930erne sagde han en del om naturkatastrofer omkring år 2000: Ekstremt stærke jordskælv i USA s vestkyststater, forbundet med store oversvømmelser i Japan og ændringer i Europas geografi. New York vil i en proces være delvis ødelagt, når han ifølge eget udsagn lader sig genføde omkring år 2100; mens det forsvundne Atlantis vil dukke op af havbunden. Herom har pressen udskreget de mest voldsomme ting i dén forretning ses det positive ofte som uinteressant, mens en dårlig nyhed er en god nyhed. Det synes at have delvis overskygget, at andre clairvoyante personer længe efter Cayces død omtaler visioner med ændringer i fremtidens mønster f.eks. et andet landkort end det, der blot er præget af kæmpemæssige oversvømmelser samt andre fredeligere alternativer til ikke mindst Edgar Cayces scenario. 21

22 Clairvoyance og fejlprocent Endnu flere berømte clairvoyante har givet bud på det ny årtusinde. Nogle har på andre områder flere gange i træk fremsat forudsigelser, der efter manges indtryk omtales at kunne betragtes som at gå rimeligt i opfyldelse og har så dertil fremsat andre detaljerede fremtidssyn, der hverken på tidspunktet eller senere gik i opfyldelse i praksis. En clairvoyant amerikaner Gordon-Michael Scallion hævdede at forudse jordskælv og vejrændringer af sjælden størrelse, der baner vej for permanente oversvømmelser, men i langsomt tempo. Han så det forbundet med ændring af Jordens magnetisme eller magnetfelt. Gordon-Michael Scallion hævdede at se, at det kunne ændre vores biologiske cellestruktur (gøres mere modstandsdygtig). Han sagde endvidere, at det vil mærkes på flere planer, idet som også andre tidligere har hævdet mennesket samtidig spirituelt tager et kæmpespring. Det sidste kan i modsætning til dommedagsprofeterne siges at være i den positive afdeling. Men der er ikke så få eksempler på, at forudsagte hændelser kan være endt med at blive realiseret i form af et andet, mindre ventet resultat. Med den ovenfor antydede fejlprocent kan såkaldt clairvoyante prognoser være svære at forholde sig til. Arthur C. Clarke og år 2001 en udvidelse Flere såkaldte profetier om nutiden dukkede frem, netop som computerværktøjet blev opfundet og udbredt i erne. Dette sceneri er foregrebet i science fiction-forfatteren Arthur C. Clarkes novelle The Sentinent, som han senere udvidet til bogen og filmen med titlen 2001 : På Månen er der i krateret Clavius (der passende netop betyder nøgle ) gjort fund af en sort, kunstig monolit ( stor stenstøtte ), der først kan tænde for et indbygget signal, når det er relevant. Nemlig den dag jordboernes udvikling er nået så vidt, at de i det hele taget kan komme op på Månen og blive konfronteret med denne genstand og begynde at få en slags forståelse om en virkelig større verden. Clarke har i sine bøger forudsagt vigtige opfindelser længe før, at nogen overhovedet havde udtænkt de pågældende ideer; mest berømt er hans opfindelse af kommunikationssatellitter. De fremkom i 1962 han beskrev dem i Og han kan bruge koder i 2001 findes der ombord på et rumskib en kæmpecomputer, der dummekanisk forsøger at udrydde mandskabet. Dens navn er HAL, som Clarke skabte ved at rykke alfabetets bogstaver en plads baglæns i rækken (c = b; b = a; etc.). Computeren HAL er her et anagram for IBM. Han bruger netop årstallene 2001 og 2010 (en efterfølgende bog/film) for forløbets afgørende begivenheder ved starten til en ny tid, rumfase, for menneskeheden, en ekspansion. Den forudsigende novelle om år 2001 skrev han allerede i Han afskyr varsler og beretninger om møder med ufo-folk. Dog skrev han i 1953 sci-fi-bogen Ud af Barndommen, om at mennesket, hjulpet af rumfolk, træder ind i en ny tidsalder omkring år 2000, en ny æra. 22

23 En sort monolit som Arthur C. Clarke lod jordiske astronauter møde. Mennesket i ny situation Netop et så stærkt træk i Jorden fra himmellegemernes samlede gruppe, der som nævnt forekom i 1962, hvor Sol og Måne med op til 99 procent af trækket, medvirker til mærkbar ravage på Jorden i form af ekstremt højvande og indirekte af stormflod og orkaner. Blandt kæmpeskader i 1962 blev dele af Hamburg katastrofalt oversvømmet, helt usædvanligt, med vand højt op i gaderne. Men tale om de sidste tider, verdensomvæltning etc. er galskab. En Nostradamus-fortolker, den svejtsiske astrolog E. Krafft, blev i 2. verdenskrigs første år benyttet af Hitler gennem folk fra dennes stab, inden Krafft faldt i unåde og endte sine dage i en KZ-lejr. Netop Nostradamus kryptiske varsler var gennem århundreder blevet tolket skræmmende på hver sin måde alt efter graden af hysteri hos fortolkeren. Det viser sig så, at hvad angår Nostradamus konkret angivne årstal 1999, kunne ideer om særligt skrækkelige hændelser i det år for længst have været demonteret, om man havde gjort sig den ulejlighed at tyde, hvad han ud fra sin også astronomisk-astrologiske baggrund egentlig sagde. Det er evident, at nutiden på afgørende punkter adskiller sig uendeligt meget fra tidligere, de mange tusinde år tilbage, på grund af den nye teknik og viden men også sårbarheden i en anden form. Hvad der er sket, opfundet og udbredt i de senere år, revolutionerer alt som er hændt tidligere i historien. Herved befinder menneskeheden og dens kultur sig i en helt ny situation. Og i den forstand vil en ny tidsalder sagtens kunne opfattes som på vej til at slå stærkt igen- 23

24 nem og herunder også med udvikling af midler til at mildne eller evt. at kunne afbøje eventuelle katastrofer. Nostradamus --oo0oo-- Ove von Spaeth Copyright 1998 Uafhængig historisk forsker enkelte dele af oplysningerne er fra Ove von Spaeths bog Den Hemmelige Religion, som er bind 4. i hans bogserie: Attentatet på Moses. 24

25 25

Doryphorie (spydbærere) i den græske astrologi

Doryphorie (spydbærere) i den græske astrologi Doryphorie (spydbærere) i den græske astrologi - en tabt dimension i tydningen Susanne Denningsmann har skrevet en vigtig doktorgrad med titlen: Die astrologische Lehre der Doryphorie : eine soziomorphe

Læs mere

Kristi Fødsels Dag. 25.dec.2015. Hinge kirke kl.9.00 Nadver. Vinderslev kirke kl.10.30.

Kristi Fødsels Dag. 25.dec.2015. Hinge kirke kl.9.00 Nadver. Vinderslev kirke kl.10.30. Kristi Fødsels Dag. 25.dec.2015. Hinge kirke kl.9.00 Nadver. Vinderslev kirke kl.10.30. Salmer: Hinge kl.9.00: 749-117/ 98-102- 118 Vinderslev kl.10.30: 749-117- 94/ 98-102- 118 Dette hellige evangelium

Læs mere

Verdens alder ifølge de højeste autoriteter

Verdens alder ifølge de højeste autoriteter Verdens alder ifølge de højeste autoriteter Alle religioner har beretninger om verdens skabelse og udvikling, der er meget forskellige og udsprunget af spekulation. Her fortælles om nogle få videnskabelige

Læs mere

Prædiken til trinitatis søndag, Matt 28,16-20. 2. tekstrække

Prædiken til trinitatis søndag, Matt 28,16-20. 2. tekstrække 1 Grindsted Kirke Søndag d. 15. juni 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til trinitatis søndag, Matt 28,16-20. 2. tekstrække Salmer DDS 356: Almagts Gud, velsignet vær DDS 289: Nu bede vi den Helligånd

Læs mere

Jorden placeres i centrum

Jorden placeres i centrum Arkimedes vægtstangsprincip. undgik konsekvent at anvende begreber om det uendeligt lille eller uendeligt store, og han udviklede en teori om proportioner, som overvandt forskellige problemer med de irrationale

Læs mere

Astrologi & Einsteins relativitetsteori

Astrologi & Einsteins relativitetsteori 1 Astrologi & Einsteins relativitetsteori Samuel Grebstein www.visdomsnettet.dk 2 Astrologi & Einsteins relativitetsteori Af Samuel Grebstein Fra The Beacon (Oversættelse Ebba Larsen) Astrologi er den

Læs mere

Konfirmationer 2013. Salmer: 478, 29, 70 / 68, 192v1,3,7, 370. Tekster: se nedenfor...

Konfirmationer 2013. Salmer: 478, 29, 70 / 68, 192v1,3,7, 370. Tekster: se nedenfor... Konfirmationer 2013. Salmer: 478, 29, 70 / 68, 192v1,3,7, 370. Tekster: se nedenfor... 1 Gud, tak for, at du kalder os for dine børn og fordi du kender os helt og alligevel holder af os og vil have med

Læs mere

MUSEET PÅ VEN. Lærervejledning 1.-3. klasse. Kære lærere, Vi er glade for at I har lyst til at komme på besøg med jeres klasse!

MUSEET PÅ VEN. Lærervejledning 1.-3. klasse. Kære lærere, Vi er glade for at I har lyst til at komme på besøg med jeres klasse! MUSEET PÅ VEN Lærervejledning 1.-3. klasse Kære lærere, Vi er glade for at I har lyst til at komme på besøg med jeres klasse! Denne vejledning er tænkt som et tilbud for dem der godt kunne tænke sig at

Læs mere

20. seftr Matt 22,1-14.Vigtigere end det vigtige

20. seftr Matt 22,1-14.Vigtigere end det vigtige 20. seftr Matt 22,1-14.Vigtigere end det vigtige Tonen er skarp i dag. Konflikten mellem Jødernes ledere og Jesus stiger i intensitet. Det er den sidste hektiske uge i Jerusalem. Jesus ved, hvordan det

Læs mere

SSO eksempler på den gode indledning, den gode konklusion samt brug af citat og litteraturhenvisninger i teksten

SSO eksempler på den gode indledning, den gode konklusion samt brug af citat og litteraturhenvisninger i teksten Materiale til værkstedstimer 2. år, elever og lærere Side 1 af 5 SSO eksempler på den gode indledning, den gode konklusion samt brug af citat og litteraturhenvisninger i teksten Materialet viser eksempler

Læs mere

Side 1 af 6. Prædiken til sidste søndag efter H3K, 1. tekstrække. Grindsted kirke, søndag d. 20. januar 2013. Steen Frøjk Søvndal.

Side 1 af 6. Prædiken til sidste søndag efter H3K, 1. tekstrække. Grindsted kirke, søndag d. 20. januar 2013. Steen Frøjk Søvndal. Side 1 af 6 Prædiken til sidste søndag efter H3K, 1. tekstrække Grindsted kirke, søndag d. 20. januar 2013 Steen Frøjk Søvndal Salmer: DDS 403: Denne er dagen, som Herren har gjort DDS 448: Fyldt af glæde

Læs mere

Analyse af PISA data fra 2006.

Analyse af PISA data fra 2006. Analyse af PISA data fra 2006. Svend Kreiner Indledning PISA undersøgelsernes gennemføres for OECD og de har det primære formål er at undersøge, herunder rangordne, en voksende række af lande med hensyn

Læs mere

1. s. i advent 30. november 2014 - Haderslev Domkirke kl. 10

1. s. i advent 30. november 2014 - Haderslev Domkirke kl. 10 1. s. i advent 30. november 2014 - Haderslev Domkirke kl. 10 74-83 447-73 / 90-102,2-78 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Matthæus (21,1-9): Da de nærmede sig Jerusalem og kom til Betfage ved

Læs mere

Når ledelse sker - mellem viden og væren 1. udgave 1. oplag, 2015

Når ledelse sker - mellem viden og væren 1. udgave 1. oplag, 2015 1 Når ledelse sker - mellem viden og væren 1. udgave 1. oplag, 2015 2015 Nyt Perspektiv og forfatterne Alle rettigheder forbeholdes Mekanisk, elektronisk, fotografisk eller anden gengivelse af eller kopiering

Læs mere

Prædiken, d. 12/4-2015 i Hinge Kirke kl. 9.00 og Vinderslev Kirke kl. 10.30. Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes:

Prædiken, d. 12/4-2015 i Hinge Kirke kl. 9.00 og Vinderslev Kirke kl. 10.30. Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Prædiken, d. 12/4-2015 i Hinge Kirke kl. 9.00 og Vinderslev Kirke kl. 10.30. Salmer; 403, 221, 218/ 248, 234, 634 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Korsvar Om aftenen den samme dag,

Læs mere

Solen - Vores Stjerne

Solen - Vores Stjerne Solen - Vores Stjerne af Christoffer Karoff, Aarhus Universitet På et sekund udstråler Solen mere energi end vi har brugt i hele menneskehedens historie. Uden Solen ville der ikke findes liv på Jorden.

Læs mere

5 s e På ske. 25.måj 2014. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30.

5 s e På ske. 25.måj 2014. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30. 5 s e På ske. 25.måj 2014. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30. Salmer: Hinge kl.9: 313-651/ 673-67 Vinderslev kl.10.30: 313-651- 301/ 673-484- 67 Tekst Joh 17,1-11: Sådan talte Jesus; og han så

Læs mere

Lærervejledning 7.-9. klasse

Lærervejledning 7.-9. klasse Lærervejledning 7.-9. klasse Kære lærere, Vi er glade for at I har lyst til at komme på besøg med jeres klasse! Denne vejledning er tænkt som et tilbud for dem der godt kunne tænke sig at arbejde mere

Læs mere

#22 Guds advarsel dyrets mærke!

#22 Guds advarsel dyrets mærke! #22 Guds advarsel dyrets mærke! I vores studium af Bibelen har vi indtil nu set vor himmelske faders vedvarende anstrengelser for at frelse menneskeslægten fra den visse tilintetgørelse. Da flere katastrofer

Læs mere

Fremtiden får ikke så mange ord med i evangelierne. Tales der endeligt om fremtiden, så er det i evighedens betydning.

Fremtiden får ikke så mange ord med i evangelierne. Tales der endeligt om fremtiden, så er det i evighedens betydning. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 1. juni 2014 Kirkedag: 6.s.e.påske/B Tekst: Joh17,20-26 Salmer: SK: 257 * 254 * 264 * 263 * 251,3 * 267 LL: 257 * 254 * 263 * 251,3 * 267 I et par og 30

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til sidste s.e.helligtrekonger 2016 17-01-2016 side 1

Lindvig Osmundsen. Prædiken til sidste s.e.helligtrekonger 2016 17-01-2016 side 1 17-01-2016 side 1 Prædiken til sidste s. e. Hellig 3 Konger 2014. Tekst: Johs. 12,23-33. Det er vinter og sidste søndag efter helligtrekonger. I år, 2016, falder påsken meget tidligt, det er palmesøndag

Læs mere

Pinsedag 24. maj 2015

Pinsedag 24. maj 2015 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Åndsudgydelse og fred Salmer: 290, 287, 282; 291, 308 Evangelium: Joh. 14,22-31 Helligånden kan et menneske ikke lære at kende rent teoretisk, men kun på det personlige plan.

Læs mere

Et unikt tilbud. Økonomi

Et unikt tilbud. Økonomi Vi ligger i et naturskønt området med mange fredninger, og derfor rettede vi henvendelse til Esbjerg Kommune, og sidste år havde vi Fredningsnævnet på en besigtigelse, hvor udfaldet blev, at vi kunne få

Læs mere

INDVIELSE. i Egypten. Erik Ansvang. www.visdomsnettet.dk

INDVIELSE. i Egypten. Erik Ansvang. www.visdomsnettet.dk 1 INDVIELSE i Egypten Erik Ansvang www.visdomsnettet.dk 2 INDVIELSE i Egypten Af Erik Ansvang Indviet i Egypten Den traditionelle egyptologi afviser kategorisk, at pyramider og templer fungerede som en

Læs mere

Prædiketeksten er læst fra kortrappen: Matt 2,1-12

Prædiketeksten er læst fra kortrappen: Matt 2,1-12 1 Helligtrekongers søndag I. Sct. Pauls kirke 6. januar 2013 kl. 10.00. Radiotransmission. Salmer: 749/434/138/136//362/439/111/356 Uddelingssalme: se ovenfor: 111 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens

Læs mere

MENNESKETS SYN PÅ MENNESKET

MENNESKETS SYN PÅ MENNESKET MENNESKETS SYN PÅ MENNESKET HVOR KOMMER MENNESKET FRA? Hvad mennesket er, kan formuleres på uendelig mange måder. Men noget af det mest menneskelige er menneskets fortælling om sig selv. Der er jo ingen

Læs mere

Prædiken til 16. søndag efter trinitatis 2014. Tekst. Johs. 11,19-45.

Prædiken til 16. søndag efter trinitatis 2014. Tekst. Johs. 11,19-45. Lindvig Osmundsen Bruger Side 1 05-10-2014 Prædiken til 16. søndag efter trinitatis 2014. Tekst. Johs. 11,19-45. Der er en vej som vi alle går alene. Teksterne vi har fået til 16. søndag efter trinitatis

Læs mere

Prædiken til Kristi himmelfarts dag, Luk 24,46-53. 2. tekstrække

Prædiken til Kristi himmelfarts dag, Luk 24,46-53. 2. tekstrække 1 Nollund Kirke Torsdag d. 5. maj 2016 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til Kristi himmelfarts dag, Luk 24,46-53. 2. tekstrække Salmer DDS 267: Vær priset, Jesus Krist, Guds lam DDS 251: Jesus, himmelfaren

Læs mere

Påskedag den27. marts 2016 kl.10.00 i Skelager Kirke.

Påskedag den27. marts 2016 kl.10.00 i Skelager Kirke. Påskedag den27. marts 2016 kl.10.00 i Skelager Kirke. Efter sabbatten, da det gryede ad den første dag i ugen, kom Maria Magdalene og den anden Maria for at se til graven. Og se, der kom et kraftigt jordskælv.

Læs mere

Prædiken til 2. Påskedag kl. 10.00 i Engesvang

Prædiken til 2. Påskedag kl. 10.00 i Engesvang Prædiken til 2. Påskedag kl. 10.00 i Engesvang 2. påskedag 408 Nu ringer alle klokker 222 Opstanden er den Herre Krist 234 Som forårssolen 241 Tag det sorte kors fra graven Nadververs 478 v. 4 af Han står

Læs mere

Prædiken til 1. søndag i advent, Jægersborg kirke 2015

Prædiken til 1. søndag i advent, Jægersborg kirke 2015 Det værste er at alting kan ske. Det bedste er at alting kan ske. Prædiken til 1. søndag i advent, Jægersborg kirke 2015 EVANGELIELÆSNING Jesus kom også til Nazaret, hvor han var vokset op. På sabbatten

Læs mere

Det er det spændende ved livet på jorden, at der er ikke to dage, i vores liv, der er nøjagtig ens.

Det er det spændende ved livet på jorden, at der er ikke to dage, i vores liv, der er nøjagtig ens. 3 s efter hellig tre konger 2014 DISCIPLENE BAD JESUS: GIV OS STØRRE TRO! Lukas 17,5-10. Livet er en lang dannelsesrejse. Som mennesker bevæger vi os, hver eneste dag, både fysisk og mentalt, gennem de

Læs mere

Emner. Gå-hjem møder. Eksempler på gå-hjem møde arrangementer. 1 Vinklernes alsidighed med passer, ur og GPS... 2

Emner. Gå-hjem møder. Eksempler på gå-hjem møde arrangementer. 1 Vinklernes alsidighed med passer, ur og GPS... 2 Gå-hjem møder Eksempler på gå-hjem møde arrangementer Emner 20. juli 2012 Ref MH Direkte 4522291291 mh@dfm.dtu.dk 1 Vinklernes alsidighed med passer, ur og GPS... 2 2 Fra målestok til mikroskop: En historisk

Læs mere

Prædiken til 1. søndag i fasten

Prædiken til 1. søndag i fasten Prædiken til 1. søndag i fasten Salmer: DDS 432: Det lille litani erstatter indgangsbønnen DDS 336: Vor Gud han er så fast en borg DDS 698: Kain, hvor er din bror DDS 639: Når i den største nød vi stå

Læs mere

DET FREMMEDE NYE ÅR OG DE FREMMEDE. Nytårsdag

DET FREMMEDE NYE ÅR OG DE FREMMEDE. Nytårsdag DET FREMMEDE NYE ÅR OG DE FREMMEDE Nytårsdag 2015 har været præget af de fremmede. Tusindvis af flygtninge fra Syrien, Libyen og Afghanistan har oversvømmet Europa. Det har skabt stor bekymring og uro

Læs mere

Muslimen i medierne Af Nis Peter Nissen

Muslimen i medierne Af Nis Peter Nissen Muslimen i medierne Af Nis Peter Nissen Tonen overfor muslimer er hård især i medierne. Men tonen er ikke på nær et par markante undtagelser - blevet hårdere i de sidste ti år. Det viser en systematisk

Læs mere

Prædiken til sidste søndag efter H3K, Matt 17,1-9.. tekstrække

Prædiken til sidste søndag efter H3K, Matt 17,1-9.. tekstrække 1 Urup Kirke Søndag d. 25. januar 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til sidste søndag efter H3K, Matt 17,1-9.. tekstrække Salmer DDS 417: Herre Jesus, vi er her DDS 62: Jesus, det eneste DDS

Læs mere

14. søndag efter trinitatis 21. september 2014

14. søndag efter trinitatis 21. september 2014 Kl. 9.00 Kl. 10.00 Ravsted Kirke Burkal Kirke Tema: Gud blev menneske for vores skyld Salmer: 751, 60; 157, 656 754, 658, 656; 157, 371 Evangelium: Joh. 5,1-15 B.E. Murillo (1670): Helbredelsen af den

Læs mere

Slutmål efter 9. klassetrin er identiske med folkeskolens:

Slutmål efter 9. klassetrin er identiske med folkeskolens: FAABORGEGNENS FRISKOLE PRICES HAVEVEJ 13, 5600 FAABORG TLF.: 6261 1270 FAX: 6261 1271 Fagplan for historie Signalement af faget Der undervises i historie på 3. - 9. klassetrin. De centrale kundskabs- og

Læs mere

Forudsætningen for fred

Forudsætningen for fred 1 Forudsætningen for fred Erik Ansvang www.visdomsnettet.dk 2 Forudsætningen for fred Af Erik Ansvang Når samfundet mister troen på sin egen fremtid, skabes der forestillinger om undergang. Ønske og virkelighed

Læs mere

Prædiken til Helligtrekongers søndag, 1. Tekstrække, d. 4/1-2015. /Søren Peter Villadsen

Prædiken til Helligtrekongers søndag, 1. Tekstrække, d. 4/1-2015. /Søren Peter Villadsen 1 Prædiken til Helligtrekongers søndag, 1. Tekstrække, d. 4/1-2015. /Søren Peter Villadsen Evangeliet, Matt. 2,1-12: Da Jesus var født i Betlehem i Judæa i kong Herodes' dage, se, da kom der nogle vise

Læs mere

Udsætter du dig for udsættelse?

Udsætter du dig for udsættelse? Udsætter du dig for udsættelse? STUDENTERRÅDGIVNINGEN Udsætter du dig for udsættelse? Fakta om udsættelse Op til 90% af studerende, undervisere og forskere ved videregående uddannelser er plagede af en

Læs mere

Nutid: Teksten i dag Hvad bruger religiøse mennesker teksten til i dag?

Nutid: Teksten i dag Hvad bruger religiøse mennesker teksten til i dag? Kopiside 3 A Fortællinger Kopiside 3 B Fortællinger Hvad handler teksten om? Opstil de vigtigste punkter. Hvordan præsenterer teksten modsætninger såsom godt-ondt, mand-kvinde, Gud-menneske? Modsætninger

Læs mere

2 s i Advent. 7.dec.2014. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30 (skr).

2 s i Advent. 7.dec.2014. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30 (skr). 2 s i Advent. 7.dec.2014. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30 (skr). Salmer: 268-87- (273)/ 274- (473)- 80 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Lukas: Jesus sagde:»og der skal ske tegn

Læs mere

Prædiken til midfaste søndag, Joh 6,24-37. 2. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 30. marts 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til midfaste søndag, Joh 6,24-37. 2. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 30. marts 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Grindsted Kirke Søndag d. 30. marts 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til midfaste søndag, Joh 6,24-37. 2. tekstrække Salmer DDS 496: Af dybsens nød, o Gud, til dig DDS 289: Nu bede vi den

Læs mere

Prædiketeksten er læst fra kortrappen: Matt 24,15-28

Prædiketeksten er læst fra kortrappen: Matt 24,15-28 1 25. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 17. november 2013 kl. 10.00. Salmer: 732/4324/574/338//273/439/319/279 Uddelingssalme: se ovenfor: 319 Åbningshilsen Det er blevet meget mere efterår og

Læs mere

Sct Stefans Dag. 26.dec.2014. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30.

Sct Stefans Dag. 26.dec.2014. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30. Sct Stefans Dag. 26.dec.2014. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30. Salmer: 122 574- (123)/ 128- (101) 129 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Matthæus: Jesus sagde:»derfor, se, jeg sender

Læs mere

Information om skoleårets start i folkeskolereformens lys.

Information om skoleårets start i folkeskolereformens lys. Oktober 2014 Information om skoleårets start i folkeskolereformens lys. Indledning... 1 Ens og dog forskelligt... 1 Samarbejdet frem mod dette skoleår... 2 Lærerudskiftninger... 2 Nye skemaer... 2 Nyt

Læs mere

Prædiken Kristi Himmelfartsdag

Prædiken Kristi Himmelfartsdag Prædiken Kristi Himmelfartsdag Salmer: Indgangssalme: DDS 252: Til himmels for den ærens drot Salme mellem læsningerne: DDS 448: Fyldt af glæde over livets under Salme før dåb: DDS 674 v.1-3: Sov sødt,

Læs mere

Britisk National Kapflyvning endte i total katastrofe

Britisk National Kapflyvning endte i total katastrofe Britisk National Kapflyvning endte i total katastrofe Af Ove Fuglsang Jensen I England findes en langflyverklub kaldet The British Barcelona Club. Denne klub arrangerer nationale langflyvninger til kontinentet

Læs mere

Prædiken til Helligtrekongers søndag, Joh 8,12-20. 2. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 5. januar 2014 kl. 11.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til Helligtrekongers søndag, Joh 8,12-20. 2. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 5. januar 2014 kl. 11.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Grindsted Kirke Søndag d. 5. januar 2014 kl. 11.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til Helligtrekongers søndag, Joh 8,12-20. 2. tekstrække Salmer DDS 136: Dejlig er den himmel blå DDS 391: Dit ord, o Gud,

Læs mere

24. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 18. november 2012 kl. 10.00. Salmer: 49/434/574/538//526/439/277/560 Uddelingssalme: se ovenfor: 277

24. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 18. november 2012 kl. 10.00. Salmer: 49/434/574/538//526/439/277/560 Uddelingssalme: se ovenfor: 277 1 24. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 18. november 2012 kl. 10.00. Salmer: 49/434/574/538//526/439/277/560 Uddelingssalme: se ovenfor: 277 Åbningshilsen Vi er kommet i kirke på 24. søndag

Læs mere

Lægge sit liv i Guds hånd og samtidig være herrer over den måde, hvorpå vi bruger den tid, vi har

Lægge sit liv i Guds hånd og samtidig være herrer over den måde, hvorpå vi bruger den tid, vi har Lægge sit liv i Guds hånd og samtidig være herrer over den måde, hvorpå vi bruger den tid, vi har prædiken til Nytårsdag fredag den 1/1 2016 II: Matt 6,5-13 i Ølgod Kirke. Ved Jens Thue Harild Buelund.

Læs mere

Prædiken Bededag. Kl. 9.00 i Ans. Kl. 10.30 i Hinge. Kl. 19.00 i Vinderslev

Prædiken Bededag. Kl. 9.00 i Ans. Kl. 10.30 i Hinge. Kl. 19.00 i Vinderslev Prædiken Bededag. Kl. 9.00 i Ans. Kl. 10.30 i Hinge. Kl. 19.00 i Vinderslev Indgangssalme: DDS 4: Giv mig, Gud, en salmetunge Salme mellem læsninger: DDS 432 Herre Gud Fader i Himlen! (det lille litani)

Læs mere

De unge mennesker (der ønsker at være anonyme) fortæller, at projektet (eller kurset som nogle af dem vælger at kalde det) har mange fordele for dem

De unge mennesker (der ønsker at være anonyme) fortæller, at projektet (eller kurset som nogle af dem vælger at kalde det) har mange fordele for dem Fredagshold Denne fredag, hvor disse billeder er taget, sidder der 4 unge mennesker rundt om et bord i Spilleriet. De sidder alle sammen med malerpensler og maler teatermasker, imens den ene læser op fra

Læs mere

Joh. 20,1-18; Sl. 16,5-11; 1 Kor. 15,12-20 Salmer: 227; 218; 236--233; 241 (alterg.); 447; 123 v7; 240

Joh. 20,1-18; Sl. 16,5-11; 1 Kor. 15,12-20 Salmer: 227; 218; 236--233; 241 (alterg.); 447; 123 v7; 240 Prædiken til 2.påskedag Joh. 20,1-18; Sl. 16,5-11; 1 Kor. 15,12-20 Salmer: 227; 218; 236--233; 241 (alterg.); 447; 123 v7; 240 Lad os bede! Herre, kald os ud af det mørke, som vi fanges i. Og kald os ind

Læs mere

Juleaften 2015 Salmer: 94, 120, 104, 119, 121

Juleaften 2015 Salmer: 94, 120, 104, 119, 121 Juleaften 2015 Salmer: 94, 120, 104, 119, 121 Når Gud viser os sit ansigt! Hvis billedet ikke er godt nok, er det fordi du ikke tæt nok på. Sådan har en pressefotograf engang udtalt. Jo tættere des bedre.

Læs mere

mennesker noget andet navn under himlen, som vi kan blive frelst ved. Ap.G. 4,7-12

mennesker noget andet navn under himlen, som vi kan blive frelst ved. Ap.G. 4,7-12 Fra det gamle testamente: Luk retfærdighedens porte op, jeg vil gå ind og takke Herren! Her er Herrens port, her går de retfærdige ind! Jeg takker dig, for du svarede mig og blev min frelse. Den sten,

Læs mere

Hellig 3 Konger 5. januar 2014

Hellig 3 Konger 5. januar 2014 Hellig 3 Konger 5. januar 2014 Jeg hørte en forunderlig historie nytårsaften, en lille fortælling om hvordan vi hænger sammen med den store verden og jeg besluttede at I skulle have den i dag. Da jeg så

Læs mere

Der er elementer i de nyateistiske aktiviteter, som man kan være taknemmelig for. Det gælder dog ikke retorikken. Må-

Der er elementer i de nyateistiske aktiviteter, som man kan være taknemmelig for. Det gælder dog ikke retorikken. Må- Introduktion Fra 2004 og nogle år frem udkom der flere bøger på engelsk, skrevet af ateister, som omhandlede Gud, religion og kristendom. Tilgangen var usædvanlig kritisk over for gudstro og kristendom.

Læs mere

Børnehave i Changzhou, Kina

Børnehave i Changzhou, Kina Nicolai Hjortnæs Madsen PS11315 Nicolaimadsen88@live.dk 3. Praktik 1. September 2014 23. Januar 2015 Institutionens navn: Soong Ching Ling International Kindergarten. Det er en børnehave med aldersgruppen

Læs mere

Ida Toft Andersen FE Frem10 18/06-2014

Ida Toft Andersen FE Frem10 18/06-2014 Indledning og emne Mobning er et kendt begreb. Alle kender til det. Jeg har valgt, at arbejde med mobning, fordi jeg syntes det er et spændende emne. Jeg har valgt at arbejde med to tekster. Min hovedtekst

Læs mere

Impossibilium nihil obligatio

Impossibilium nihil obligatio Impossibilium nihil obligatio Advent Advent betyder bekendtgørelsen af at noget skal komme. Advent er med andre ord forberedelsestid, hvor man gør sig parat til det og den, der skal komme: Jesus og julen.

Læs mere

KOMMANDOER. 15.1 Formål. 15.2 Indledning. At give viden om hvilke kommandoer der anvendes i forskellige rosituationer.

KOMMANDOER. 15.1 Formål. 15.2 Indledning. At give viden om hvilke kommandoer der anvendes i forskellige rosituationer. 15.1 Formål KOMMANDOER At give viden om hvilke kommandoer der anvendes i forskellige rosituationer. 15.2 Indledning En god styrmand skal kunne give sit mandskab korrekte, præcise og klare kommandoer i

Læs mere

Lille John. En måned med Johannesevangeliet

Lille John. En måned med Johannesevangeliet Lille John En måned med Johannesevangeliet Lille John stor forklaring Jeg mødte engang statsministeren i det lokale supermarked. Han gik sammen med en lille pige, som muligvis var hans datter eller barnebarn

Læs mere

menneske- OG DIAKOnISYn blaakors.dk

menneske- OG DIAKOnISYn blaakors.dk menneske- OG DIAKOnISYn blaakors.dk 1 Forord Blå Kors Danmark er en diakonal organisation, som arbejder på samme grundlag som folkekirken: Bibelen og de evangelisk-lutherske bekendelsesskrifter. I Blå

Læs mere

KFUM-Spejderne i Danmark Ulveledertræf 25.-27. januar 2008 www.spejdernet.dk/ulveledertræf

KFUM-Spejderne i Danmark Ulveledertræf 25.-27. januar 2008 www.spejdernet.dk/ulveledertræf Ulv (Canis lupus) Ulven er tamhundens stamfader og Europas næststørste rovdyr kun overgået af den brune bjørn. Den bliver 1-1,5 meter lang og dertil kommer halen på 30-50 cm. Den bliver normalt 75-80 cm

Læs mere

Prædiken til 7. søndag efter trinitatis, Matt 10,24-31. 2. tekstrække

Prædiken til 7. søndag efter trinitatis, Matt 10,24-31. 2. tekstrække 1 Grindsted Kirke Søndag d. 3. august 2014 kl. 11.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 7. søndag efter trinitatis, Matt 10,24-31. 2. tekstrække Salmer DDS 2: Lover den Herre DDS 661: Gud ene tiden deler

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Chr. Midnatsgudstjeneste 31.12.2015 02-01-2016 side 1

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Chr. Midnatsgudstjeneste 31.12.2015 02-01-2016 side 1 02-01-2016 side 1 Prædiken til Midnatsgudstjeneste 2015. Christianshede kirke kl. 23.15. Tid til tanker, til eftertanker. Nytårsaften i kirkens stille rum, og når vi går ud af kirken er det til bulder

Læs mere

Åndeligt discipelskab ved at se på Jesus Forståelse af discipelskab

Åndeligt discipelskab ved at se på Jesus Forståelse af discipelskab Åndeligt discipelskab ved at se på Jesus Forståelse af discipelskab Mere end ord og begreber og livsstil Mere end modeller og koncepter og typer Mere end nådegaver og tjeneste Mere end ledelse og lederskab

Læs mere

21 s e Trin. 9.nov.2014. Hinge Kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30.

21 s e Trin. 9.nov.2014. Hinge Kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30. 21 s e Trin. 9.nov.2014. Hinge Kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30. Salmer: Hinge kl.9: 7-308/ 591-599 Vinderslev kl.10.30: 7-500- 308/591-475- 599 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Lukas:

Læs mere

Seksagesima d.27.2.11. Mark.4,1-20.

Seksagesima d.27.2.11. Mark.4,1-20. Seksagesima d.27.2.11. Mark.4,1-20. 1 En sædemand om foråret er en håbets figur noget af det mest livsbekræftende man vel kan se, også hvor vi, som nu om stunder møder ham i maskinens form. Sædemanden

Læs mere

Kvadrant - instrumentbeskrivelse og virkemåde

Kvadrant - instrumentbeskrivelse og virkemåde Kvadrant instrumentbeskrivelse og virkemåde Kvadrant - instrumentbeskrivelse og virkemåde Kvadranterne i instrumentpakken fra geomat.dk er kopier af et instrument lavet af Georg Hartman i 1547. Originalen

Læs mere

Bededag 1. maj 2015. Tema: Omvendelse. Salmer: 496, 598, 313; 508, 512. Evangelium: Matt. 3,1-10

Bededag 1. maj 2015. Tema: Omvendelse. Salmer: 496, 598, 313; 508, 512. Evangelium: Matt. 3,1-10 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Omvendelse Salmer: 496, 598, 313; 508, 512 Evangelium: Matt. 3,1-10 Store Bededag blev indført i 1686 for at slå mange forskellige bods- og bededage sammen til én dag. Meningen

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Hvordan skriver man citater? 4. De mest benyttede ord i dansk 6. Tillægsordenes bøjning 8. Gradbøjning af tillægsord 10

Indholdsfortegnelse. Hvordan skriver man citater? 4. De mest benyttede ord i dansk 6. Tillægsordenes bøjning 8. Gradbøjning af tillægsord 10 Sprogtip 2010 Indholdsfortegnelse Hvordan skriver man citater? 4 De mest benyttede ord i dansk 6 Tillægsordenes bøjning 8 Gradbøjning af tillægsord 10 Ordklasser 12 Køb himbær hos kømanden 14 Spørg om

Læs mere

Spanielskolens Grundtræning 7-12 måneder.

Spanielskolens Grundtræning 7-12 måneder. s Grundtræning 7-12 måneder. Indledning. Vi har under hvalpe træningen lagt vægt på at præge hvalpen i rigtig retning og forberede den til dens fremtidige arbejdsopgaver. Vi skal nu i gang med at indarbejde

Læs mere

er programmeret til at gøre som vi gør. Mennesket har ingen sjæl eller ånd. Mennesket har en bevidsthed og en hukommelse i hjernen, som bare er måden

er programmeret til at gøre som vi gør. Mennesket har ingen sjæl eller ånd. Mennesket har en bevidsthed og en hukommelse i hjernen, som bare er måden Hvad er et menneske? Vores store salmedigter, Niels Frederik Severin Grundtvig har beskrevet mennesket som et guddommeligt eksperiment af støv og ånd. Mennesket er stjernestøv og ånd. Vi er alle sammen

Læs mere

Befolkningsprognosen, budget 2016-2019

Befolkningsprognosen, budget 2016-2019 Befolkningsprognosen, budget 2016-2019 Der er udarbejdet en ny befolkningsprognose i februar marts 2015. Dette notat beskriver prognosens resultater og de væsentligste forudsætninger. NOTAT Center for

Læs mere

Indledende bemærkninger

Indledende bemærkninger Indledende bemærkninger I indeværende år, 1993, er det 100 år siden, Bornholms Højskole på sit nuværende sted ved Ekkodalen begyndte sin virksomhed. Der havde været forberedelser hele foråret 1893, den

Læs mere

Prædiken til 1. søndag i advent, Luk 4,16-30. 2. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 1. december 2013 kl. 9.30 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til 1. søndag i advent, Luk 4,16-30. 2. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 1. december 2013 kl. 9.30 Steen Frøjk Søvndal. 1 Grindsted Kirke Søndag d. 1. december 2013 kl. 9.30 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 1. søndag i advent, Luk 4,16-30. 2. tekstrække Salmer DDS 74: Vær velkommen, Herrens år Dåb: DDS 448: Fyldt af glæde

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Trinitatis søndag 2015.docx. 31-05-2015 side 1. Prædiken til Trinitatis søndag 2015. Tekst. Johs.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Trinitatis søndag 2015.docx. 31-05-2015 side 1. Prædiken til Trinitatis søndag 2015. Tekst. Johs. 31-05-2015 side 1 Prædiken til Trinitatis søndag 2015. Tekst. Johs. 3,1-15 På den sidste forårsdag, den sidste søndag i maj, kun med teltdugen mellem os og Kærmindehavens grønne natur, mødes vi af en moden

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 4.s.e.trinitatis 2016 19-06-2016 side 1. Prædiken til 4.s.e.trinitatis 2016. Matt. 5,43-48.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 4.s.e.trinitatis 2016 19-06-2016 side 1. Prædiken til 4.s.e.trinitatis 2016. Matt. 5,43-48. 19-06-2016 side 1 Prædiken til 4.s.e.trinitatis 2016. Matt. 5,43-48. Klokken seks gik alt dødt, og der var helt stille, skrev en anonym engelsk soldat i avisen The Times 1. januar 1915. Han var ved fronten

Læs mere

Nyt fra LightChannel.dk

Nyt fra LightChannel.dk Kære venner, Nyt fra LightChannel.dk Først vil vi gerne sige tak for jeres støtte! Nu er LightChannel.dk blevet en realitet og vi glæder os til at optage de første programmer i det ny indviede studie.

Læs mere

Indhold i [ klammer ] er udeladt af redaktionen efter ønske fra Karin.

Indhold i [ klammer ] er udeladt af redaktionen efter ønske fra Karin. August 2006 - helt ind i hovedet på Karin Der er gået to måneder, siden Karin fik at vide, at hun er donorbarn. Det er august 2006, og hun sender denne mail til en veninde. Indhold i [ klammer ] er udeladt

Læs mere

Prædiken i Grundtvigs Kirke 2. påskedag, mandag den 21. april 2014 ved Palle Kongsgaard

Prædiken i Grundtvigs Kirke 2. påskedag, mandag den 21. april 2014 ved Palle Kongsgaard Side 1 af 9 Prædiken i Grundtvigs Kirke 2. påskedag, mandag den 21. april 2014 ved Palle Kongsgaard Evangeliet til 2. påskedag Den første dag i ugen, tidligt om morgenen, mens det endnu var mørkt, kom

Læs mere

Gudstjeneste og sabbat hører sammen. Sabbatten er dagen for gudstjeneste. Når der derfor i en bibelsk sammenhæng tales om sabbatten, må gudstjenesten

Gudstjeneste og sabbat hører sammen. Sabbatten er dagen for gudstjeneste. Når der derfor i en bibelsk sammenhæng tales om sabbatten, må gudstjenesten I. Indledning Gudstjeneste og sabbat hører sammen. Sabbatten er dagen for gudstjeneste. Når der derfor i en bibelsk sammenhæng tales om sabbatten, må gudstjenesten tænkes med. Sabbatten spiller en stor

Læs mere

Prædiken til skærtorsdag, Joh 13,1-15. 2. tekstrække

Prædiken til skærtorsdag, Joh 13,1-15. 2. tekstrække 1 Grindsted Kirke Skærtorsdag d. 17. april 2014 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til skærtorsdag, Joh 13,1-15. 2. tekstrække Salmer DDS 458: Zion, pris din saliggører DDS 58: Jesus! Frelser og befrier

Læs mere

Tro og bekendelse Bibeltime af: Finn Wellejus

Tro og bekendelse Bibeltime af: Finn Wellejus Tro og bekendelse Bibeltime af: Finn Wellejus Rom.10.10: Thi med hjertet tror man til retfærdighed, og med munden bekender man til frelse. Rom.10.4: Thi Kristus er lovens ophør, så retfærdighed gives enhver,

Læs mere

Prøver Evaluering Undervisning

Prøver Evaluering Undervisning Prøver Evaluering Undervisning Biologi og geografi Maj-juni 2011 Indhold Indledning 2 Formålet med de digitale afgangsprøver i biologi og geografi 2 Biologi 2 Geografi 3 Opgavekonstruktion og parallelopgaver

Læs mere

1 Indledning. Erkendelsesteori er spørgsmålet om, hvor sikker menneskelig viden er.

1 Indledning. Erkendelsesteori er spørgsmålet om, hvor sikker menneskelig viden er. Indhold Forord 7 1. Indledning 9 2. Filosofi og kristendom 13 3. Før-sokratikerne og Sokrates 18 4. Platon 21 5. Aristoteles 24 6. Augustin 26 7. Thomas Aquinas 30 8. Martin Luther 32 9. 30-årskrigen 34

Læs mere

4 s i Advent. 22.dec.2013. Vinderslev kl.9. Hinge kl.10.30

4 s i Advent. 22.dec.2013. Vinderslev kl.9. Hinge kl.10.30 4 s i Advent. 22.dec.2013. Vinderslev kl.9. Hinge kl.10.30 Salmer: Vinderslev kl.9: 76-339/ 82-117 Hinge kl.10.30: 76-339- 77/ 82-87- 117 Tekst: Joh 3,25-36 Nu kom Johannes' disciple i diskussion med en

Læs mere

Prædiken til hellig tre kongers søndag, Matt 2,1-12. 1. tekstrække

Prædiken til hellig tre kongers søndag, Matt 2,1-12. 1. tekstrække 1 Urup Kirke Søndag d. 4. januar 2015 kl. 11.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til hellig tre kongers søndag, Matt 2,1-12. 1. tekstrække Salmer DDS 712: Vær velkommen, Herrens år DDS 362: Gør dig nu rede,

Læs mere

Det uerstattelige får også liv og opstandelse i ord til de kære efterlevende

Det uerstattelige får også liv og opstandelse i ord til de kære efterlevende Det uerstattelige får også liv og opstandelse i ord til de kære efterlevende prædiken til Påskedag den 27/3 2016 i Bejsnap Kirke II: Matt 28,1-8. Ved Jens Thue Harild Buelund. Da Hans Barrøy dør, bliver

Læs mere

Naturvidenskabelig metode

Naturvidenskabelig metode Naturvidenskabelig metode Introduktion til naturvidenskab Naturvidenskab er en betegnelse for de videnskaber der studerer naturen gennem observationer. Blandt sådanne videnskaber kan nævnes astronomi,

Læs mere

Fejlagtige oplysninger om P1 Dokumentar på dmu.dk

Fejlagtige oplysninger om P1 Dokumentar på dmu.dk Fejlagtige oplysninger om P1 Dokumentar på dmu.dk To forskere ansat ved Danmarks Miljøundersøgelser har efter P1 dokumentaren PCB fra jord til bord lagt navn til en artikel på instituttets hjemmeside,

Læs mere

Fortolkning af Mark 2,13-17

Fortolkning af Mark 2,13-17 Fortolkning af Mark 2,13-17 Af Jonhard Jógvansson, stud. theol. 13 Καὶ ἐξῆλθεν πάλιν παρὰ τὴν θάλασσαν καὶ πᾶς ὁ ὄχλος ἤρχετο πρὸς αὐτόν, καὶ ἐδίδασκεν αὐτούς. 14 Καὶ παράγων εἶδεν Λευὶν τὸν τοῦ Ἁλφαίου

Læs mere

Forside. Johannes Åbenbaring

Forside. Johannes Åbenbaring Forside Johannes Åbenbaring 1. lektion Oversigt over bogen - skitsering af Åb. 1-7 Udarbejdet af Torben Mathiesen, Ordet og Israel, sommeren 2012 Hovedgrupper af tolkninger 1. Den eskatologiske: Åb. beskriver

Læs mere

Tro og etik. Omsorg. Årstid: Hele året

Tro og etik. Omsorg. Årstid: Hele året Tro og etik Omsorg Målgruppe: Spejder Årstid: Hele året Varighed: 4 trin + et engagement Omsorg - niveau 3 - trin for trin Omdrejningspunktet for mærket Omsorg er i høj grad sladder. Idéen med at beskæftige

Læs mere

PRÆDIKEN NYTÅRSDAG 2013 AASTRUP KL. 10.15 VESTER AABY KL. 16 Tekster: 1.Mos.12,1-3; Gal. 3,23-29; Luk.2,21 Salmer: 712,718,58,56,719

PRÆDIKEN NYTÅRSDAG 2013 AASTRUP KL. 10.15 VESTER AABY KL. 16 Tekster: 1.Mos.12,1-3; Gal. 3,23-29; Luk.2,21 Salmer: 712,718,58,56,719 PRÆDIKEN NYTÅRSDAG 2013 AASTRUP KL. 10.15 VESTER AABY KL. 16 Tekster: 1.Mos.12,1-3; Gal. 3,23-29; Luk.2,21 Salmer: 712,718,58,56,719 Se ned, vor Herre, og hør vort kald! Du lære os ret af nåde At tænke

Læs mere

CANASTAKLUBBEN. stiftet 20. januar 1995. For at fremme kammeratlig sammenvær og hygge, for klubbens medlemmer og ikke mindst deres børn.

CANASTAKLUBBEN. stiftet 20. januar 1995. For at fremme kammeratlig sammenvær og hygge, for klubbens medlemmer og ikke mindst deres børn. CANASTAKLUBBEN stiftet 20. januar 1995 For at fremme kammeratlig sammenvær og hygge, for klubbens medlemmer og ikke mindst deres børn. Canasta er et ungt spil, hvori man finder ideer fra flere kortspil.

Læs mere