HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 20. februar 2013 Sag 199/2012

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 20. februar 2013 Sag 199/2012"

Transkript

1 HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 20. februar 2013 Sag 199/2012 Niels Hausgaard, Hans Henningsen, Annelise Ebbe, Andreas Åbling Petersen, Sven Skovmand, Hedvig Vestergaard, Helge Rørtoft-Madsen, Hanne Jakobsen, Erik Bach, Knud Bjerre Engsnap, Anette Nilsson, Jens Frederik Dahl Schelde, Drude Dahlerup, Jørgen Raffnsøe, Uffe Geertsen, Christian B. Karstoft, Poul Erik Andreasen, Elisabeth Bergsøe, Bo Jeppesen, Karen Margrethe Hansen, Thorkil Sohn, Ole Krarup, Christian Juhl, John Holten-Andersen, Hanne Reintoft, Villy Klit-Johansen, Finn Sørensen,

2 - 2 - Klaus Lorenzen, Karen Horsens og Finn Hermann (advokat Karen Dyekjær, beskikket for alle) mod Statsministeren og Udenrigsministeren (kammeradvokaten ved advokat Peter Biering for begge) Biintervenient til støtte for appellanterne: Folkeafstemningskomité 2010 ved Ole Krarup (selv) I tidligere instans er afsagt dom af Østre Landsrets 7. afdeling den 15. juni I pådømmelsen har deltaget elleve dommere: Børge Dahl, Lene Pagter Kristensen, Poul Søgaard, Niels Grubbe, Thomas Rørdam, Jon Stokholm, Vibeke Rønne, Michael Rekling, Hanne Schmidt, Jan Schans Christensen og Kurt Rasmussen. Påstande Appellanterne, Niels Hausgaard m.fl., har nedlagt følgende påstande: 1) De indstævnte, statsministeren og udenrigsministeren, skal anerkende, at lov nr. 321 af 30. april 2008 om ændring af lov om Danmarks tiltrædelse af De Europæiske Fællesskaber og Den Europæiske Union, hvorved Danmark tiltræder Lissabon-traktaten af 13. december 2007, er vedtaget i strid med grundlovens 20, idet tiltrædelse er sket uden at følge den i grundlovens 20 foreskrevne procedure. 2) Statsministeren og udenrigsministeren skal anerkende, at den med lov nr. 321 af 30. april 2008 om ændring af lov om Danmarks tiltrædelse af De Europæiske Fællesskaber og Den

3 - 3 - Europæiske Union skete tiltrædelse af Lissabon-traktaten af 13. december 2007 er ugyldig. Statsministeren og udenrigsministeren har principalt påstået stadfæstelse, subsidiært at retsvirkningerne af Højesterets dom udskydes, indtil Folketinget og regeringen har haft mulighed for at gennemføre en procedure efter grundlovens 20, stk. 2. Niels Hausgaard m.fl. har taget bekræftende til genmæle over for statsministerens og udenrigsministerens subsidiære påstand. Højesterets begrundelse og resultat 1. Sagens baggrund og hovedspørgsmål a. Traktatgennemførelse Tiltrædelse og gennemførelse i Danmark af en traktat eller en traktatændring, herunder om forholdet til EU, kan som udgangspunkt ske i overensstemmelse med grundlovens almindelige procedure for traktattiltrædelse og lovgivning dvs. med almindeligt flertal i Folketinget, jf. grundlovens 19, stk. 1. Sker der imidlertid overladelse af beføjelser som angivet i grundlovens 20, skal dennes særlige procedure følges dvs. vedtagelse skal ske med kvalificeret flertal i Folketinget eller godkendes ved en folkeafstemning. Overladelse af beføjelser til EU eller en anden international organisation i videre omfang end angivet i grundlovens 20 kan kun ske ved en ændring af grundloven. Ved dom af 6. april 1998 tog Højesteret stilling til, om gennemførelsen af Maastricht-traktaten med rette var sket i medfør af grundlovens 20, eller om gennemførelsen krævede en ændring af grundloven (Maastricht-dommen, UfR 1998 s. 800). Den foreliggende sag angår gennemførelsen af Lissabon-traktaten (som sket ved lov nr. 321 af 30. april 2008 om ændring af lov om Danmarks tiltrædelse af De Europæiske Fællesskaber og Den Europæiske Union). Loven er vedtaget i overensstemmelse med den almindelige procedure for traktattiltrædelse og lovgivning. Maastricht-sagen angik 20 s øvre grænse: Kunne ændringerne ved Maastricht-traktaten i forholdet mellem Danmark og EU rummes af, hvad 20 tillader? Den foreliggende sag om

4 - 4 - Lissabon-traktaten angår 20 s nedre grænse: Indebærer Lissabon-traktaten sådanne ændringer i Danmarks forhold til EU, at proceduren i 20 skulle have været fulgt? b. Appellanternes søgsmålsinteresse Ved dom af 11. januar 2011 (UfR 2011 s. 984) har Højesteret afgjort, at appellanterne 30 almindelige borgere har retlig interesse i domstolsprøvelse af, om procedurereglerne i grundlovens 20 skulle have været iagttaget ved Danmarks tiltrædelse af Lissabon-traktaten. Højesteret udtalte i den dom bl.a.: Til støtte for, at den procedure, som er foreskrevet i grundlovens 20, skulle have været iagttaget, har appellanterne bl.a. anført, at Lissabon-traktaten indebærer væsentlige ændringer vedrørende de kompetence- og afstemningsregler, der gælder for EU's institutioner. De har herved navnlig anført, at lovgivningskompetencen på en lang række områder er blevet delt mellem Rådet og Europaparlamentet, og at Rådet i væsentligt videre omfang end hidtil træffer afgørelse med kvalificeret majoritet i stedet for ved enstemmighed. Efter appellanternes opfattelse er disse ændringer i EU-institutionernes kompetence- og afstemningsregler i sig selv - dvs. uafhængigt af om der er overladt nye beføjelser til EU - så væsentlige, at reglerne i grundlovens 20 skulle have været fulgt. Parterne er således uenige om betydningen i forhold til grundlovens 20 af de ændringer i EU-institutionernes kompetence- og afstemningsregler, der følger af Lissabontraktaten. Denne uenighed angår lovgivningskompetencen inden for en række almene og væsentlige livsområder og dermed forhold, som er af indgribende betydning for den danske befolkning i almindelighed. På grund af tvistens generelle og indgribende betydning har appellanterne en væsentlig interesse i at få deres påstand prøvet. At betinge adgangen til domstolsprøvelse af, at der efter de nye traktatbestemmelser er udstedt retsakter, som konkret og aktuelt berører appellanternes forhold, ville ikke sikre et bedre grundlag for prøvelsen af tvisten. Højesteret finder derfor, at appellanterne har fornøden retlig interesse i at få deres påstand prøvet. I relation til spørgsmålet om søgsmålskompetence er det herefter ufornødent at tage stilling til betydningen af de øvrige forhold, som appellanterne har påberåbt sig til støtte for, at procedurereglerne i grundlovens 20 skulle have været iagttaget. Det er således klart, at der under sagen skal tages stilling til betydningen i forhold til grundlovens 20 af de ændringer i EU-institutionernes opgavefordeling og afstemningsregler, der følger af Lissabon-traktaten, mens det er holdt åbent, hvilken domstolsprøvelse der under denne sag kan ske af andre forhold, herunder om 20-prøvelse af andre forhold må afvente udstedelse af retsakter, som konkret og aktuelt måtte berøre nogen. c. Appellanternes hovedsynspunkter

5 - 5 - Under den foreliggende sag gør appellanterne gældende, at Lissabon-traktaten har medført så væsentlige og betydningsfulde ændringer af forvaltningen af tidligere overladte beføjelser, at 20-proceduren skal anvendes allerede som følge heraf. Appellanterne gør endvidere gældende, at det ikke er muligt at afvise, at Lissabon-traktaten medfører overladelse af nye beføjelser til EU-organer, og har herved navnlig peget på den såkaldte fleksibilitetsbestemmelse i TEUF artikel 352, den eksplicitte tiltrædelse af princippet om EU-rettens forrang og ratihabering af EU-Domstolens praksis, traktatfæstelsen af charteret for grundlæggende rettigheder og bestemmelsen om, at EU kan tiltræde den europæiske menneskerettighedskonvention, samt tilføjelse af nye politikområder og udvidelse af EU s kompetence til at indgå traktater. 2. Grundlovens 20 og ændring af EU s forvaltning af overladte beføjelser a. Grundlovens 20 Grundlovens 20 har følgende ordlyd: 20. Beføjelser, som efter denne grundlov tilkommer rigets myndigheder, kan ved lov i nærmere bestemt omfang overlades til mellemfolkelige myndigheder, der er oprettet ved gensidig overenskomst med andre stater til fremme af mellemfolkelig retsorden og samarbejde. Stk. 2. Til vedtagelse af lovforslag herom kræves et flertal på fem sjettedel af folketingets medlemmer. Opnås et sådant flertal ikke, men dog det til vedtagelse af almindelige lovforslag nødvendige flertal, og opretholder regeringen forslaget, forelægges det folketingsvælgerne til godkendelse eller forkastelse efter de for folkeafstemninger i 42 fastsatte regler. Bestemmelsen blev indsat i grundloven ved grundlovsrevisionen i 1953 i overensstemmelse med et forslag fra Forfatningskommissionen af Det er i forfatningskommissionens betænkning anført, at bestemmelsen gør det muligt for Danmark at deltage i internationalt samarbejde, selv om det forudsætter afgivelse af suverænitet, men at det må kræves, at der i befolkningen findes overvejende tilslutning til afgivelse af beføjelser, som efter grundloven tilkommer rigets myndigheder (Rigsdagstidende , tillæg A, spalte 3546). I Maastricht-dommen udtalte Højesteret bl.a. (i afsnit 9.2.): 20 blev indsat i grundloven i 1953 med det formål at gøre det muligt for Danmark - uden ændring af grundloven efter 88 - at deltage i internationalt samarbejde, som indebærer, at det overlades til en mellemfolkelig organisation at udøve lovgivende, administrativ eller dømmende myndighed med direkte virkning her i landet. Da det ikke med sikkerhed kunne forudsiges, hvilke former det mellemfolkelige samarbejde ville antage

6 - 6 - i fremtiden, blev der ikke foretaget nogen snævrere afgrænsning af, hvilke beføjelser bestemmelsen omfatter. Det var således tilsigtet at give vide rammer for adgangen til suverænitetsafgivelse. Det blev imidlertid fastslået i bestemmelsen, at suverænitetsafgivelse kun kan ske»i nærmere bestemt omfang«. Der blev endvidere lagt vægt på, at de skærpede krav til vedtagelse af lovforslag efter bestemmelsen frembyder en vidtgående garanti. Anvendelse af den kvalificerede procedure efter grundlovens 20 er nødvendig i det omfang, det overlades til en international organisation at udøve lovgivende, administrativ eller dømmende myndighed med direkte virkning her i landet eller at udøve andre beføjelser, som efter grundloven tilkommer rigets myndigheder, herunder beføjelse til at indgå traktater med andre stater. Det afgørende efter grundlovens 20, stk. 1, er således, om der sker overladelse af beføjelser som nævnt. Det hedder videre i Maastricht-dommen (i afsnit 9.2.) om overladelse af beføjelser i nærmere bestemt omfang : Udtrykket i nærmere bestemt omfang må forstås således, at der skal foretages en positiv afgrænsning af de overladte beføjelser dels med hensyn til sagsområder, dels med hensyn til beføjelsernes karakter. Afgrænsningen skal gøre det muligt at vurdere suverænitetsafgivelsens omfang. Sagsområderne kan beskrives i rummelige kategorier, og det kan ikke kræves, at omfanget af suverænitetsafgivelsen er angivet så præcist, at der ikke kan blive tale om skøn eller fortolkningstvivl. De overladte beføjelser kan angives ved henvisning til en traktat. Ved ændring af en traktat, hvorved Danmark har overladt beføjelser til en mellemfolkelig myndighed, skal gennemførelsen i Danmark ligeledes ske efter den kvalificerede procedure i grundlovens 20, hvis den mellemfolkelige myndighed overlades yderligere beføjelse til at udøve lovgivende, administrativ eller dømmende myndighed med direkte virkning i Danmark, hvad enten udvidelsen angår sagsområderne eller karakteren af de overladte beføjelser. 20- proceduren skal også følges, hvis den internationale organisations adgang til at udøve andre beføjelser, som efter grundloven tilkommer rigets myndigheder, udvides. Det er derimod ikke nødvendigt at anvende proceduren efter 20, hvis traktatændringen kun indeholder en præcisering vedrørende de beføjelser, som allerede tidligere i medfør af lov vedtaget i overensstemmelse med proceduren i grundlovens 20 er overladt til den mellemfolkelige myndighed.

7 - 7 - Overladelse af beføjelser efter grundlovens 20 kan ske til mellemfolkelige myndigheder, der er oprettet ved gensidig overenskomst med andre stater, og hvis formål er fremme af mellemfolkelig retsorden og samarbejde. Grundlovens 20 indeholder efter sin ordlyd ikke krav om, at der ved overladelsen af beføjelser skal ske en nærmere angivelse af den mellemfolkelige myndigheds interne organisering og arbejdsmåde, af sammensætningen af og opgavefordelingen mellem dens institutioner, af afstemningsregler eller af regler i øvrigt om dens forvaltning af de overladte beføjelser. Det er endvidere ikke omtalt i forarbejderne, at der skulle gælde et sådant krav. Der kan efter Højesterets opfattelse heller ikke af ordlyden af grundlovens 20, af forarbejderne til bestemmelsen eller af bestemmelsens formål udledes noget krav om, at der efter Danmarks overladelse af beføjelser til en mellemfolkelig organisation skal iværksættes en ny procedure efter grundlovens 20, når der sker ændringer i den mellemfolkelige myndigheds organisering, arbejdsmåde, afstemningsregler og forvaltning i øvrigt. Det er da også således, bestemmelsen konsekvent har været forstået og anvendt af skiftende regeringer og af Folketinget. En ny procedure efter grundlovens 20 skal dog iværksættes ved traktatændringer, der medfører så fundamentale forandringer i den mellemfolkelige myndigheds organisation mv., at myndigheden reelt skifter identitet. Et sådant tilfælde må ligestilles med tilfælde, hvor beføjelser overlades til en anden mellemfolkelig myndighed. En ny 20-procedure kan også være nødvendig, hvis der er tale om ændringer i forvaltningen af tidligere overladte beføjelser, som strider mod, hvad der måtte være bestemt herom i den 20-lov, som overladelsen er sket i henhold til. Der kan derimod ikke som hævdet af appellanterne stilles krav om en ny 20-procedure ved gennemførelse af traktatændringer, der medfører væsentlige ændringer i en international organisations forvaltning af overladte beføjelser, ud fra et synspunkt om, at betydningen af at overlade en beføjelse afhænger af, i hvilket omfang der bevares dansk parlamentarisk kontrol med udøvelsen af den overladte beføjelse. Det er angivelsen af, hvad der er overladt til hvem, som efter 20 er afgørende, og der er efter bestemmelsen intet til hinder for overladelse af beføjelser til en international organisation som sådan uden nærmere angivelse af organisationens indretning.

8 - 8 - b. Lissabon-traktatens ændring af EU s forvaltning af overladte beføjelser Siden Danmarks tilslutning til EF i 1972 er der sket en række væsentlige ændringer i EF s senere EU s organisering, arbejdsmåde, afstemningsregler og forvaltning i øvrigt. Der er bl.a. blevet gennemført ændringer i forbindelse med tiltrædelsen af Maastricht-traktaten i 1993 og Amsterdam-traktaten i Både de ændringer, der skete ved disse traktater, og de ændringer, der fandt sted ved Nice-traktaten fra 2001 i forbindelse med optagelsen af en række østeuropæiske lande som nye medlemmer af EU, har ført til en gradvis svækkelse af det enkelte medlemslands indflydelse på lovgivningsprocessen i EU. Ved afgørelsen af, om der ved Lissabon-traktaten er sket så fundamentale forandringer i de institutionelle forhold, at der reelt er tale om et skifte af identitet for den mellemfolkelige organisation, som der tidligere er overladt beføjelser til, må der sammenlignes med de forud for Lissabon-traktaten eksisterende institutionelle forhold. Lissabon-traktaten medførte bl.a. en sammenlægning af EF og EU til en samlet enhed benævnt EU. Der er tale om en sammenlægning af to organisationer, som allerede eksisterede inden for de dagældende traktatmæssige rammer. Den såkaldte almindelige lovgivningsprocedure, hvorefter Rådet og Europa-Parlamentet skal være enige, for at et forslag kan vedtages, blev indført i 1993 ved Maastricht-traktaten (dengang betegnet den fælles beslutningsprocedure ). Europa-Parlamentet blev herved medlovgiver på en række områder. Anvendelsen af denne procedure blev udvidet og tilpasset i 1998 ved gennemførelsen af Amsterdam-traktaten. Ved Lissabon-traktaten blev antallet af områder, hvor der skal være enighed mellem Rådet og Parlamentet yderligere udvidet, og denne lovgivningsprocedure er i dag den mest anvendte. Lissabon-traktaten betyder endvidere, at der med hensyn til en række hjemmelsbestemmelser i traktatgrundlaget er sket den ændring, at kravet om enstemmighed er ændret til et krav om kvalificeret flertal blandt medlemsstaterne i Rådet. Vedtagelse med kvalificeret flertal er nu hovedreglen i Rådet. Definitionen af kvalificeret flertal er ligeledes ændret ved Lissabontraktaten.

9 - 9 - Ved siden af de ændrede lovgivningsprocedurer fastsætter Lissabon-traktaten også nye procedurer for vedtagelsen af ikke-lovgivningsmæssige retsakter, herunder for de såkaldte delegerede retsakter og gennemførelsesretsakter. Både Rådet og Kommissionen kan således vedtage forskellige typer af ikke-lovgivningsmæssige retsakter i forbindelse med gennemførelsen af lovgivningsmæssige retsakter vedtaget af Europa-Parlamentet og Rådet. Ud over den udvidede anvendelse af den almindelige lovgivningsprocedure indebærer Lissabon-traktaten i flere andre henseender en væsentlig styrkelse af Europa-Parlamentet. Således styrkes Parlamentets beføjelser i relation til EU-budgettet samt kontrollen med Kommissionen bl.a. ved valg af Kommissionens formand, ligesom Parlamentets demokratiske kontrolfunktioner styrkes vedrørende en række andre forhold. Med Lissabon-traktaten tildeles Parlamentet endvidere en væsentlig styrket rolle i relation til EU s indgåelse af internationale aftaler. De nationale parlamenters rolle i EU-beslutningsprocessen er også blevet styrket, navnlig for så vidt angår kontrollen med overholdelse af nærhedsprincippet og mulighederne for at gennemføre ændringer i beslutningsprocedurer i Unionens institutioner uden at foretage traktatændringer. Lissabon-traktaten indebærer tillige en række ændringer vedrørende Det Europæiske Råd, som er blevet til en selvstændig EU-institution, hvis opgaver og funktioner traktatfæstes og præciseres. Som noget nyt er endvidere indført en fast formand for Det Europæiske Råd. Der er også indført et nyt embede som Unionens Højtstående Repræsentant for Udenrigsanliggender og Sikkerhedspolitik (udenrigsrepræsentanten). Embedet erstatter den tidligere Høje Repræsentant for EU, der blev indført med Amsterdam-traktaten. Ændringen indebærer en styrkelse og udbygning af embedet, idet udenrigsrepræsentanten bl.a. ud over at varetage Unionens fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik tillige er fast formand for Rådet for Udenrigsanliggender og er en af Kommissionens næstformænd. I øvrigt vil Kommissionen efter Lissabon-traktaten bestå af færre kommissærer end antallet af medlemsstater, idet medlemmerne fra 2014 vælges efter en rotationsordning. c. Den ændrede EU-forvaltning efter Lissabon-traktaten og grundlovens 20

10 Uanset de anførte ændringer af traktatgrundlaget er EU fortsat en organisation bestående af selvstændige, gensidigt forpligtede stater, der fungerer på basis af overladte beføjelser fra de enkelte medlemslande, og Højesteret finder, at ændringerne i EU s organisering, arbejdsmåde, afstemningsregler og forvaltning i øvrigt ikke er af så fundamental karakter, at der reelt er tale om, at EU har skiftet identitet. Appellanterne har anført, at 1972-tiltrædelseslovens 2 må antages ikke blot at henvise til fastlæggelsen af beføjelsernes omfang, men også til traktaternes institutionelle bestemmelser, således som disse var fastlagt i traktaterne nævnt i lovens 4. Dette indebærer efter appellanternes opfattelse, at senere institutionelle ændringer må anses som ændringer i betingelserne for suverænitetsafgivelsen med den virkning, at ændringerne kræver en ny procedure efter grundlovens 20. Appellanterne har endvidere anført, at det fremgår af lovens 6, at det i forbindelse med Danmarks tiltrædelse af EF blev tillagt betydning, at der efter traktaten gjaldt særlige regler om vetoret og afstemning. Efter 1972-tiltrædelseslovens 2 kan beføjelser i det omfang, det er fastsat i de i 4 nævnte traktater m.v., udøves af De Europæiske Fællesskabers institutioner. Højesteret finder, at bestemmelsen må forstås således, at beføjelserne herved er overladt til fællesskabets institutioner, uden at det er en betingelse, at fællesskabets organisation vedbliver at være som angivet i de traktater, der er opregnet i tiltrædelseslovens 4. Efter 2 sker overladelse af beføjelser nemlig til fællesskabets institutioner; bestemmelsen indeholder intet om, at overladelse sker til nærmere bestemte institutioner med en nærmere bestemt organisation, og henvisningen til 4 angår udtrykkeligt omfanget af beføjelserne, ikke traktatreguleringen af fællesskabets institutionelle forhold. Efter tiltrædelseslovens 6 skal regeringen afgive beretning til Folketinget om udviklingen i EU og underrette Folketingets Europaudvalg (oprindelig Folketingets Markedsudvalg) om forslag til rådsvedtagelser, der bliver umiddelbart anvendelige i Danmark, eller til hvis opfyldelse Folketingets medvirken er nødvendig. Ifølge bemærkningerne til bestemmelsen i forslaget til tiltrædelsesloven (Folketingstidende , tillæg A, spalte 4544) skal den sikre Folketingets mulighed for at være orienteret om arbejdet i EF og udøve en parlamentarisk kontrol. Højesteret finder ikke heri grundlag for at indlægge en bestemt institutionel indretning af fællesskabet som betingelse for lovens overladelse af beføjelser til fællesskabet.

11 Appellanterne har også anført, at de ændringer, der er sket ved Lissabon-traktaten, er i strid med klare forudsætninger, som er kommet til udtryk i forbindelse med vedtagelsen af tiltrædelsesloven fra 1972, og at ændringerne også af den grund kræver, at der gennemføres en lovgivningsprocedure efter grundlovens 20. Appellanterne har i den forbindelse navnlig henvist til den daværende minister for europæiske markedsanliggenders bemærkninger i fremsættelsestalen (Folketingstidende , spalte 3631), herunder udsagnet: Ved vor eventuelle tiltrædelse af Romtraktaten og de øvrige traktater ved vi nøje, hvilke spørgsmål der undergives overnational beslutningskompetence, og hvilke betingelser der gælder for denne kompetences udøvelse. Forarbejderne til tiltrædelsesloven fra 1972 indeholder imidlertid også udsagn, som viser, at man var klar over, at der med tiden kunne og ville ske en udvikling af EF s organisation mv. Det udtales således af flertallet i Folketingets Markedsudvalg i betænkningen over lovforslaget bl.a. (Folketingstidende , tillæg B, spalte 2810 f.): De institutionelle forhold inden for EF er til en vis grad i støbeskeen. Som følge af medlemskredsens udvidelse sker der en forøgelse af medlemsantallet i de nuværende institutioner. Endvidere er spørgsmålet om en styrkelse af institutionerne på dagsordenen for det planlagte europæiske topmøde. Højesteret finder på denne baggrund, at der ikke i det, som appellanterne har anført, er grundlag for at antage, at den skete suverænitetsoverladelse er baseret på retlige forudsætninger om den overladte beføjelses forvaltning, endsige for at antage, at loven er baseret på betingelser herom. Der ses i lovgrundlaget i det hele ikke holdepunkter for at fastslå, at der har været sådanne forudsætninger eller betingelser. De synspunkter om ændringen af EU s forvaltning, som appellanterne har anført, kan herefter ikke føre til, at der skal gives dem medhold i deres påstande. 3. Indirekte beføjelsesudvidelse? Appellanterne har gjort gældende, at det ikke er muligt at afvise, at Lissabon-traktaten gennem den ændrede struktur og den eksplicitte udvidelse af emneområder har medført, at der indirekte er overladt nye beføjelser til EU-organer. Appellanterne har herved navnlig henvist til, at der med Lissabon-traktaten er sket en eksplicit tiltrædelse af EU-rettens forrang samt

12 ratihabering af den meget ekspansive fortolkning af traktaten, som har fundet sted på visse områder, at det er blevet traktatfæstet, at charteret om grundlæggende rettigheder har samme juridiske værdi som traktaterne, og at det nye traktatgrundlag muliggør et langt bredere anvendelsesområde for fleksibilitetsbestemmelsen end det hidtidige traktatgrundlag. Højesteret fastslog i Maastricht-dommen bl.a., at det henhører under danske domstole at afgøre, om EU-retsakter overskrider grænserne for den suverænitetsafgivelse, der er sket ved tiltrædelsesloven. Det hedder herom i afsnit 9.6 i dommen: 9.6. Appellanterne har anført, at EF-Domstolens kompetence efter Traktaten sammenholdt med princippet om fællesskabsrettens forrang indebærer, at danske domstole er afskåret fra at håndhæve grænserne for den suverænitetsafgivelse, som har fundet sted ved tiltrædelsesloven, og at dette må tages i betragtning ved vurderingen af, om bestemthedskravet i grundlovens 20, stk. 1, er overholdt. Ved tiltrædelsesloven er det anerkendt, at kompetencen til at prøve lovligheden og gyldigheden af EF-retsakter tilkommer EF-domstolen. Dette indebærer, at danske domstole ikke kan anse en EF-retsakt for uanvendelig i Danmark, uden at spørgsmålet om dens forenelighed med Traktaten har været prøvet af EF-domstolen, og at danske domstole i almindelighed kan lægge til grund, at EF-domstolens afgørelser herom ligger inden for suverænitetsafgivelsens grænser. Højesteret finder imidlertid, at det følger af bestemthedskravet i grundlovens 20, stk. 1, sammenholdt med danske domstoles adgang til at prøve loves grundlovsmæssighed, at domstolene ikke kan fratages adgangen til at prøve spørgsmål om, hvorvidt en EF-retsakt overskrider grænserne for den ved tiltrædelsesloven foretagne suverænitetsafgivelse. Danske domstole må derfor anse en EF-retsakt for uanvendelig i Danmark, hvis der skulle opstå den ekstraordinære situation, at det med den fornødne sikkerhed kan fastslås, at en EF-retsakt, der er opretholdt af EF-domstolen, bygger på en anvendelse af Traktaten, der ligger uden for suverænitetsafgivelsen ifølge tiltrædelsesloven. Tilsvarende gælder med hensyn til fællesskabsretlige regler og retsprincipper, som beror på EF-domstolens praksis. Det forhold, at det i erklæring 17 til Lissabon-traktaten er anført, at Konferencen erindrer om EU-Domstolens faste praksis vedrørende EU-rettens forrang, og at der til erklæringen er knyttet en udtalelse herom fra Rådets Juridiske Tjeneste, ændrer ikke på det, som Højesteret har fastslået om danske domstoles pligt til at prøve loves og EU-retsakters grundlovsmæssighed. Højesteret udtalte i afsnit 9.4 og 9.5 i Maastricht-dommen bl.a. følgende om forståelsen af den dagældende fleksibilitetsbestemmelse i EF-traktatens artikel 235:

13 Det fremgår af ordlyden af art. 235, at det forhold, at en handling fra Fællesskabets side anses for påkrævet for at virkeliggøre et af Fællesskabets mål, ikke i sig selv udgør et tilstrækkeligt grundlag for at bringe bestemmelsen i anvendelse. Det er yderligere en betingelse, at den påtænkte handling ligger "inden for fællesmarkedets rammer". Dette må - sammenholdt med art. 2, hvorefter Fællesskabets opgaver skal varetages "gennem oprettelsen af et fælles marked og en økonomisk og monetær union samt gennem iværksættelse af fælles politikker eller aktioner som omhandlet i art. 3 og 3a" - forstås således, at den påtænkte handling skal ligge inden for de rammer for Fællesskabets virke, som fremgår af Traktatens øvrige bestemmelser, herunder navnlig dens tredje del om Fællesskabets politikker og opregningen i art. 3 og art. 3a af de enkelte virkeområder. Denne forståelse er i overensstemmelse med regeringens notat af 21. januar 1997 til Folketingets Europaudvalg og bekræftes af EF-domstolens plenumudtalelse 2/94 af 28. marts 1996, hvor det i præmis 29 og 30 hedder (Saml I, s. 1788):»29. Artikel 235 tilsigter at afhjælpe den manglende hjemmel i de tilfælde, hvor der ikke udtrykkeligt eller forudsætningsvis ved særlige bestemmelser i traktaten er tillagt Fællesskabets institutioner beføjelser, i det omfang, sådanne beføjelser alligevel viser sig at være nødvendige, for at Fællesskabet kan udøve sine funktioner med henblik på at nå et af de mål, der er fastlagt i traktaten. 30. Da denne bestemmelse er en del af et institutionelt system, der bygger på princippet om tildelte kompetencer, kan den ikke anvendes som hjemmel for en udvidelse af Fællesskabets kompetenceområde ud over den generelle ramme, der følger af traktatbestemmelserne som helhed, navnlig de bestemmelser, hvori Fællesskabets opgaver og virke fastlægges. Artiklen kan under ingen omstændigheder anvendes som hjemmel for fastsættelse af bestemmelser, der reelt har som konsekvens, at traktaten ændres, uden at den herfor foreskrevne fremgangsmåde følges.«den anførte forståelse af art. 235 må lægges til grund, selv om bestemmelsen forud for traktatændringen måtte være anvendt ud fra en mere vidtgående forståelse. En lov, som ikke rækker længere end til at overlade beføjelser til at udstede retsakter eller beslutte andre foranstaltninger i overensstemmelse med den foran anførte forståelse af art. 235, indebærer ikke en krænkelse af bestemthedskravet i grundlovens 20. Vedtagelse efter art. 235 kan kun ske med enstemmighed. Regeringen kan således hindre, at bestemmelsen anvendes til vedtagelser, som ligger uden for de angivne rammer for Danmarks overladelse af kompetence til EF. Regeringen kan ikke medvirke til vedtagelse af forslag, som falder uden for disse rammer og derfor forudsætter yderligere suverænitetsoverladelse. På baggrund af det formål, som art. 235 skal tilgodese, er det uundgåeligt, at den nøjagtige afgrænsning af anvendelsesområdet for bestemmelsen kan give anledning til tvivl. Under hensyn hertil må der ved tiltrædelsesloven anses indrømmet regeringen en ikke ubetydelig margin I medfør af Traktatens art. 164 skal EF-domstolen værne om lov og ret ved fortolkningen og anvendelsen af Traktaten, og efter Traktatens art. 173 tilkommer det EFdomstolen at prøve lovligheden af retsakter vedtaget af Fællesskabets institutioner. Efter art. 177 har EF-domstolen kompetence til at afgøre præjudicielle spørgsmål om fortolk-

14 ningen af Traktaten og om fortolkningen og gyldigheden af retsakter udstedt af Fællesskabets institutioner. Spørgsmål om gyldigheden af en retsakt eller anden handling vedtaget i medfør af art. 235 vil således kunne indbringes for EF-domstolen, som i så fald har til opgave at sikre, at rammerne for Fællesskabets virke overholdes. Det forhold, at den nærmere fastlæggelse af de beføjelser, der er indrømmet Fællesskabets institutioner, kan give anledning til tvivl, og at kompetencen til at afgøre sådanne fortolkningsspørgsmål er henlagt til EF-domstolen, kan ikke i sig selv anses for uforeneligt med bestemthedskravet i grundlovens 20. At EF-domstolen ved fortolkning af Traktaten også lægger vægt på andre fortolkningsmomenter end bestemmelsernes ordlyd, herunder Traktatens formål, er ikke i strid med de forudsætninger, som er lagt til grund ved tiltrædelsesloven, og er heller ikke i sig selv uforeneligt med bestemthedskravet i grundlovens 20, stk. 1. Det samme gælder om EF-domstolens retsskabende virksomhed inden for Traktatens rammer. Det er i fleksibilitetsbestemmelsen, således som den nu fremgår af TEUF artikel 352, præciseret, at den fortsat bygger på, at den kun giver hjemmel til vedtagelse af retsakter uden specifik hjemmel på områder, som ligger inden for de rammer, der fremgår af traktatens øvrige bestemmelser, for at nå et af målene heri, jf. også den som bilag til Lissabon-traktaten medtagne erklæring nr. 42. Regeringen har som fastslået af Højesteret i Maastricht-dommen (afsnit 9.4.) pligt til at hindre, at bestemmelsen anvendes til vedtagelse af forslag, der falder uden for disse rammer og derfor forudsætter yderligere suverænitetsafgivelse. En tilsvarende pligt gælder for så vidt angår charteret om grundlæggende rettigheder, hvorom det i TEU artikel 6, stk. 1, udtrykkeligt hedder, at det ikke på nogen måde udvider EU s beføjelser. Det er ved loven om gennemførelse af Lissabon-traktaten forfatningsretligt forudsat, at der ikke ved Danmarks tiltrædelse af Lissabon-traktaten er sket yderligere overladelse af beføjelser. Det er ved den forfatningsretlige vurdering lagt til grund, at Lissabon-traktaten skal forstås i overensstemmelse med de protokoller og erklæringer, der er medtaget som bilag til traktaten. EU-Domstolen har til opgave at afklare eventuel tvivl om den EU-retlige forståelse, men en EU-retlig fortolkning må ikke føre til, at der herved tilføres EU yderligere kompetence. Danmarks gennemførelse af Lissabon-traktaten er som nævnt sket ud fra den forfatningsretlige vurdering, at der ikke sker overladelse af beføjelser, som kræver anvendelse af 20-proceduren, og danske myndigheder er forpligtet til at sikre dette overholdt.

15 Højesteret finder, at det, som appellanterne har anført om forrang, fortolkning, charteret om grundlæggende rettigheder og fleksibilitetsbestemmelsen, ikke i sig selv giver grundlag for at tilsidesætte regeringens og Folketingets nævnte forfatningsretlige vurdering. Skulle der i forbindelse med en retsakt eller retsafgørelse, der konkret og aktuelt berører danske borgere mv., opstå tvivl om, hvorvidt den er baseret på en anvendelse af traktatgrundlaget, som ligger uden for den suverænitetsafgivelse, der følger af tiltrædelsesloven med senere ændringer, vil spørgsmålet kunne undergives den domstolsprøvelse, som er fastslået i afsnit 9.6. i Maastricht-dommen. Det samme gælder, hvis der med henvisning til charteret om grundlæggende rettigheder skulle blive vedtaget EU-retsakter eller afsagt domme af EU-Domstolen baseret på en sådan anvendelse af traktatgrundlaget. På den anførte baggrund finder Højesteret, at appellanternes indsigelse om, at der er sket en indirekte beføjelsesudvidelse, ikke kan føre til, at der skal gives dem medhold i deres påstande. 4. Direkte beføjelsesudvidelse? Som nævnt har Højesteret ved dommen af 11. januar 2011 (UfR 2011 s. 984) fastslået, at appellanterne har ret til at få prøvet betydningen i forhold til grundlovens 20 af de ændringer i EU-institutionernes opgavefordeling og afstemningsregler, der følger af Lissabon-traktaten, mens det er holdt åbent, hvilken domstolsprøvelse af andre forhold der kan ske under denne sag, se ovenfor afsnit 1.b. Appellanterne har gjort gældende, at der ved Lissabon-traktaten på en række sagsområder er sket direkte beføjelsesudvidelser. Appellanterne har herved navnlig henvist til nærmere angivne bestemmelser i traktaten med tilhørende protokoller og erklæringer om unionsborgeres færdsels- og opholdsret, personoplysninger, social sikring, restriktive foranstaltninger, energipolitik samt internationale aftaler og den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik, men frafaldet deres anbringender herom på områderne for diplomatisk beskyttelse, tredjelande og humanitær bistand, solidaritetsbestemmelsen og EU-Domstolens kompetence i sager om immaterielle rettigheder.

16 De indstævnte har afvist, at der er sket udvidelse af beføjelser til at udstede retsakter med direkte virkning for danske borgere mv., og har overordnet henvist navnlig til, at der er tale om tydeliggørelse af allerede overladte beføjelser på de nævnte områder bortset fra personoplysninger og fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik, og at bestemmelserne på disse to områder ikke hjemler retsakter med direkte virkning for danske borgere. Endvidere har de indstævnte anført, at bestemmelserne er omfattet af danske forbehold for så vidt angår unionsborgeres færdsels- og opholdsret, personoplysninger og restriktive foranstaltninger. Højesteret finder, at der ikke under denne sag foreligger grundlag for at fastslå, at der med loven om Lissabon-traktaten på en række sagsområder som hævdet af appellanterne er sket overladelse af yderligere beføjelser til at udstede retsakter med direkte virkning for danske borgere mv., således at proceduren i grundlovens 20 skulle have været fulgt. Højesteret finder i øvrigt, at parternes uenighed om disse spørgsmål ikke egner sig til at blive afgjort under den foreliggende sag. Under en sag om en retsakt eller en retsafgørelse, der måtte blive udstedt eller afsagt i medfør af de pågældende traktatbestemmelser, og som konkret og aktuelt vil berøre borgere mv., vil der derimod kunne sikres et bedre grundlag for prøvelse af tvisten. Herefter finder Højesteret, at appellanternes indsigelse om, at der er sket direkte beføjelsesudvidelser på de omhandlede sagsområder, ikke kan føre til, at der skal gives dem medhold i deres påstande. 5. Den Europæiske Menneskerettighedskonvention Ved Lissabon-traktaten er det i TEU artikel 6, stk. 2, 1. pkt., bestemt, at Unionen tiltræder den europæiske konvention til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder. Appellanterne har anført, at kompetencen for EU til at tiltræde denne konvention er ny, jf. EU-Domstolens udtalelse af 28. marts 1996 (Udtalelse 2/94), hvori konkluderedes, at Fællesskabet på fællesskabsrettens nuværende udviklingstrin ikke har kompetence til at tiltræde konventionen. EU s tiltrædelse af konventionen er ikke en option for medlemsstaterne, men en pligt, der opstår allerede ved tiltrædelse af Lissabon-traktaten, og tiltrædelsen vil give EU- Domstolen yderligere kompetence og styrke potentialet for direkte virkning i forholdet mellem private.

17 De indstævnte har anført, at Danmarks tiltrædelse af Lissabon-traktaten på dette punkt er baseret på den forfatningsretlige vurdering, at Danmark ikke ved at tilslutte sig TEU artikel 6, stk. 2, overlader beføjelser til EU, som nødvendiggør anvendelse af 20-proceduren. Selve adgangen for EU til at tiltræde menneskerettighedskonventionen er ikke en beføjelse, som er omfattet af grundlovens 20, og EU s tiltrædelse ændrer ikke EU s beføjelser, hvilket udtrykkeligt siges i TEU artikel 6, stk. 2, 2. pkt. Hertil kommer, at det i Protokol nr. 8, artikel 2, er bestemt, at aftalen om EU s tiltrædelse af konventionen skal sikre, dels at tiltrædelsen hverken berører Unionens kompetence eller institutionernes beføjelser, dels at intet i aftalen berører medlemsstaternes situation i forhold til konventionen. Det er endvidere i TEUF artikel 218, stk. 8, bestemt, at afgørelse om tiltrædelse af konventionen træffes af Rådet, men at afgørelsen først træder i kraft efter medlemsstaternes godkendelse af aftalen om tiltrædelse i overensstemmelse med deres forfatningsmæssige bestemmelser. Der skal derfor træffes særskilt dansk beslutning, før de allerede fastsatte regler i menneskerettighedskonventionen inden for EU-rettens anvendelsesområde i givet fald får direkte virkning i Danmark. Højesteret finder ikke grundlag for at tilsidesætte regeringens og Folketingets forfatningsretlige vurdering, hvorefter der ikke på dette punkt ved Lissabon-traktaten sker overladelse af beføjelser til EU, som nødvendiggør en 20-procedure en vurdering, som danske myndigheder er forpligtet af. Skulle der med henvisning til den europæiske menneskerettighedskonvention blive vedtaget EU-retsakter eller afsagt domme af EU-Domstolen ud fra en forståelse af traktatgrundlaget, der er i strid med denne forfatningsretlige vurdering, er der mulighed for domstolsprøvelse som fastslået i Maastricht-dommen (afsnit 9.6.), jf. herved foran i afsnit 3 og 4. Efter det anførte kan appellanternes indsigelse om, at der er overladt EU en ny beføjelse ved traktatbestemmelsen om unionens tiltrædelse af den europæiske menneskerettighedskonvention, ikke føre til, at der skal gives dem medhold i deres påstande. 6. Konklusion og sagsomkostninger Efter det anførte stadfæster Højesteret dommen.

18 Efter sagens karakter skal ingen af parterne betale sagsomkostninger for Højesteret til nogen anden part. Thi kendes for ret: Landsrettens dom stadfæstes. Ingen af parterne skal betale sagsomkostninger for Højesteret til nogen anden part.

Lissabon-traktaten og Grundloven

Lissabon-traktaten og Grundloven Lissabon-traktaten og Grundloven 15-06-2012 Landsretten har den 15.juni 2012 afsagt dom i sagen om Danmarks tiltrædelse af Lissabontraktaten. Sagen er ført af en række borgere mod statsministeren og udenrigsministeren.

Læs mere

LANDSRETTENS oversigt over stridens 20 emner:

LANDSRETTENS oversigt over stridens 20 emner: 1 FAKTABOKS LANDSRETTENS oversigt over stridens 20 emner: 1. Sammenlægning af EF/EU til en union med retssubjektivitet ( juridisk person ). 2. Kompetencekategorierne 3. EU' s tiltrædelse af Den europæiske

Læs mere

Lissabon-sagen og grundlovens 20

Lissabon-sagen og grundlovens 20 Lissabon-sagen og grundlovens 20 den 10. april 2013 RETSSAGENS FORLØB I HOVEDTRÆK v/ Partner Peter Biering/Kammeradvokaten og Advokat Susanne Lehrer/Kammeradvokaten Retssagens forløb i hovedtræk Side 2

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 31. oktober 2012

HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 31. oktober 2012 (Lukkede døre) HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 31. oktober 2012 Sag 139/2012 Anklagemyndigheden mod T I tidligere instanser er afsagt kendelse af. I påkendelsen har deltaget tre dommere: Børge Dahl,

Læs mere

Retsudvalget 2014-15 (2. samling) REU Alm.del Bilag 55 Offentligt

Retsudvalget 2014-15 (2. samling) REU Alm.del Bilag 55 Offentligt Retsudvalget 2014-15 (2. samling) REU Alm.del Bilag 55 Offentligt Europaudvalget og Retsudvalget EU- konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 4. september 2015 Suverænitet, tilvalgsordning og

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 11. januar 2011

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 11. januar 2011 HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 11. januar 2011 Sag 336/2009 (1. afdeling) Niels Hausgaard, Hans Henningsen, Annelise Ebbe, Ib Spang Olsen, Andreas Åbling Petersen, Sven Skovmand, Hedvig Vestergaard,

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 31. marts 2011

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 31. marts 2011 HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 31. marts 2011 Sag 143/2009 A og B (advokat Michael Steffensen, beskikket) mod Rigspolitichefen (kammeradvokat K. Hagel-Sørensen) I tidligere instanser er afsagt

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 6. september 2013

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 6. september 2013 HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 6. september 2013 Sag 85/2010 (1. afdeling) Margarine Foreningen (advokat Henrik Peytz) mod Fødevarestyrelsen (kammeradvokaten ved advokat Peter Biering) Biintervenient

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 12. november 2015

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 12. november 2015 HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 12. november 2015 Sag 1/2015 (2. afdeling) HK/Danmark som mandatar for A (advokat Jacob Goldschmidt) mod Experian A/S (advokat Jens Lund Mosbek) Biintervenient til støtte

Læs mere

25-11-2014. EU-Domstolens retsskabende praksis som retskilde i dansk ret. Disposition. Domstolenes rolle og opgaver. Men der er også krads kritik

25-11-2014. EU-Domstolens retsskabende praksis som retskilde i dansk ret. Disposition. Domstolenes rolle og opgaver. Men der er også krads kritik EU-Domstolens retsskabende praksis som retskilde i dansk ret Disposition 1. Domstolene og retssikkerheden Juridisk Forening den 24. november 2014 Professor, dr.jur. Jens Kristiansen 2. De EU-retlige krav

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 22. december 2015

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 22. december 2015 HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 22. december 2015 Sag 124/2015 (1. afdeling) Anklagemyndigheden mod T (advokat Eigil Lego Andersen, beskikket) I tidligere instanser er afsagt dom af Retten i Helsingør

Læs mere

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Retsudvalget 9.12.2010 MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE (33/2010) Om: Begrundet udtalelse fra Sejmen i Republikken Polen om forslaget til Europa- Parlamentets og Rådets forordning

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 16. marts 2012

HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 16. marts 2012 HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 16. marts 2012 Sag 185/2010 HK Danmark som mandatar for A (advokat Peter Breum) mod Irma A/S (advokat Yvonne Frederiksen) og Beskæftigelsesministeriet (kammeradvokaten

Læs mere

OLE KRARUP Telefon 49217280 Mobil 40419054 Olekrarup@stofanet.dk Gl. Hellebækvej 9 3000 Helsingør. Sagsøgernes PÅSTANDSDOKUMENT.

OLE KRARUP Telefon 49217280 Mobil 40419054 Olekrarup@stofanet.dk Gl. Hellebækvej 9 3000 Helsingør. Sagsøgernes PÅSTANDSDOKUMENT. OLE KRARUP Telefon 49217280 Mobil 40419054 Advokat Olekrarup@stofanet.dk Gl. Hellebækvej 9 3000 Helsingør Sag 14. Afdeling B-1889-08 Sagsøgernes PÅSTANDSDOKUMENT til Deldomsforhandling 15.juni 2009 Niels

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 8. maj 2013

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 8. maj 2013 HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 8. maj 2013 Sag 2/2013 (1. afdeling) Rigsadvokaten mod T (advokat Jens H. Bech, beskikket) I tidligere instanser er afsagt dom af Retten i Hjørring den 1. marts 2012 og

Læs mere

Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0470 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt

Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0470 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0470 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt Folketinget Europaudvalget Christiansborg 1240 København K Lovafdelingen Dato: 30. september 2016 Kontor: Stats- og Menneskeretskontoret

Læs mere

Analyse. EU-fakta: Skal vi have flere EU-folkeafstemninger? 3. december 2015. Af Julie Hassing Nielsen

Analyse. EU-fakta: Skal vi have flere EU-folkeafstemninger? 3. december 2015. Af Julie Hassing Nielsen Analyse 3. december 15 EU-fakta: Skal vi have flere EU-folkeafstemninger? Og hvad koster de? Af Julie Hassing Nielsen D. 3. december stemmer danskerne om, hvorvidt retsforbeholdet skal omdannes til en

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 13. september 2013

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 13. september 2013 HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 13. september 2013 Sag 306/2012 (1. afdeling) A (advokat Gunnar Homann) mod Justitsministeriet (kammeradvokat K. Hagel-Sørensen) Biintervenient til støtte for appellanten:

Læs mere

Europaudvalgets medlemmer og stedfortrædere 21. oktober 2008

Europaudvalgets medlemmer og stedfortrædere 21. oktober 2008 Europaudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Europaudvalgets medlemmer og stedfortrædere 21. oktober 2008 Tysk kritik af EF-Domstolen for aktivisme To fremtrædende tyske jurister, Roman Herzog og Lüder Gerken

Læs mere

Europaudvalget EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt

Europaudvalget EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt Europaudvalget 2015-16 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt Europaudvalget og Retsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 5. november 2015 Suverænitet, tilvalgsordning og folkeafstemninger

Læs mere

DOMSTOLENS DOM (Tredje Afdeling) 11. februar 2010 *

DOMSTOLENS DOM (Tredje Afdeling) 11. februar 2010 * DOMSTOLENS DOM (Tredje Afdeling) 11. februar 2010 *»Socialpolitik information og høring af arbejdstagere direktiv 2002/14/EF gennemførelse af direktivet ved lov og ved kollektiv overenskomst den kollektive

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 4. februar 2015

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 4. februar 2015 HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 4. februar 2015 Sag 146/2013 (1. afdeling) Vognmandsforeningen NORTRA ved formand Lars Hirsch som mandatar for Jørn Færch (advokat Nikolaj Nikolajsen) mod Trafikstyrelsen

Læs mere

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 19 Offentligt

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 19 Offentligt Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 19 Offentligt Europaudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer 8. april 2014 EU-dom giver Rådet og Parlamentet et skøn mht. at vælge mellem

Læs mere

Skatteudvalget 2014-15 (2. samling) SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 167 Offentligt

Skatteudvalget 2014-15 (2. samling) SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 167 Offentligt Skatteudvalget 2014-15 (2. samling) SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 167 Offentligt 30. oktober 2015 J.nr. 15-2919473 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 167 af 2.

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 31. marts 2011

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 31. marts 2011 HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 31. marts 2011 Sag 264/2010 A (advokat Gunnar Homann, beskikket) mod Rigspolitichefen (kammeradvokat K. Hagel-Sørensen) I tidligere instanser er afsagt kendelse

Læs mere

Notat om forslaget har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg

Notat om forslaget har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg MILJØstyrelsen Jord & Affald MST/dokca 9. juli 2008 GRUNDNOTAT til FOLKETINGET Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af Europa- Parlamentets og Rådets direktiv 2006/66/EF

Læs mere

Dokumentation af at forslaget til det nye juridiske grundlag for EU betegnes og dermed er en Forfatning.

Dokumentation af at forslaget til det nye juridiske grundlag for EU betegnes og dermed er en Forfatning. Side 1 (af 6 sider) I det følgende gives en dokumentation af at forslaget til det nye juridiske grundlag for EU ( Forfatningstraktaten ) betegnes og dermed er en Dokumentationen her er udformet som en

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 27. august 2013

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 27. august 2013 HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 27. august 2013 Sag 351/2011 (2. afdeling) A (advokat Per Frydenreim Møller, beskikket) mod DI som mandatar for TDC A/S (advokat Morten Eisensee) I tidligere instanser

Læs mere

R E D E G Ø R E L S E VISSE FORFATNINGSRETLIGE SPØRGSMÅL I FORBINDELSE MED DANMARKS RATIFIKATION AF LISSABON-TRAKTATEN

R E D E G Ø R E L S E VISSE FORFATNINGSRETLIGE SPØRGSMÅL I FORBINDELSE MED DANMARKS RATIFIKATION AF LISSABON-TRAKTATEN Lovafdelingen Dato: 4. december 2007 Kontor: Statsretskontoret Sagsnr.: 2006-750-0155 Dok.: LVM40361 R E D E G Ø R E L S E FOR VISSE FORFATNINGSRETLIGE SPØRGSMÅL I FORBINDELSE MED DANMARKS RATIFIKATION

Læs mere

Højesterets dom i Lissabonsagen

Højesterets dom i Lissabonsagen Højesterets dom i Lissabonsagen Kommentar af Karen Dyekjær Side 1 Forfatningsret i Unionens medlemslande Traktaten har været genstand for opinions og retsafgørelse i mange lande De fleste medlemslande

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 29. oktober 2015

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 29. oktober 2015 HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 29. oktober 2015 Sag 188/2015 FlowCon International ApS (advokat Preben Kønig) mod Frese A/S (advokat Eigil Lego Andersen) I tidligere instans er afsagt dom af Sø-

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 12. marts 2014

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 12. marts 2014 HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 12. marts 2014 Sag 16/2013 (1. afdeling) Forenede Danske Motorejere som mandatar for A (advokat Lennart Fogh) mod City Parkeringsservice A/S (tidligere City Parkeringsservice

Læs mere

(Advokaterne Ole Krarup og Karen Dye~ær (beskikket)) Med henvisning til sagsøgtes svarskrift af 27.maj 2011 bekræfter sagsøgeren

(Advokaterne Ole Krarup og Karen Dye~ær (beskikket)) Med henvisning til sagsøgtes svarskrift af 27.maj 2011 bekræfter sagsøgeren 24. juni 2011 Lett Advokatfirma Rådhuspladsen 4 1550 København v PROCESSKRIFT Tlf. 33 34 00 00 Fax 33 34 00 01 Adv. Ka ren Dyekjær J.nr. 261196-PAH I sag 8-222-11 ved østre Landsret Niels Hausgaard m.fl.

Læs mere

Redegørelse om Landstingets beslutningskompetence vedrørende udstedelse af bekendtgørelser

Redegørelse om Landstingets beslutningskompetence vedrørende udstedelse af bekendtgørelser Redegørelse om Landstingets beslutningskompetence vedrørende udstedelse af bekendtgørelser Landstingets Formandskab har på sit møde den 25. april 2007 anmodet om en retlig vurdering af spørgsmålet, hvorvidt

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 23. marts 2017

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 23. marts 2017 HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 23. marts 2017 Sag 159/2016 (1. afdeling) John Hejlesen, Inger Kristensen, Edvind Kristensen, Mogens Skibsted, Gert Grube og Arne Heilsen (advokat Nikolaj Nikolajsen

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 26. november 2014

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 26. november 2014 HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 26. november 2014 Sag 248/2012 (2. afdeling) Teknisk Landsforbund som mandatar for A (advokat Karen-Margrethe Schebye) mod Lønmodtagernes Garantifond (advokat Yvonne Frederiksen)

Læs mere

Europaudvalget 2015 KOM (2015) 0001 Offentligt

Europaudvalget 2015 KOM (2015) 0001 Offentligt Europaudvalget 2015 KOM (2015) 0001 Offentligt EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 12.1.2015 COM(2015) 1 final 2015/0001 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE BEGRUNDELSE Fiskerfartøjer, der fører Venezuelas

Læs mere

Gældende EU-ret. Traktatgrundlaget. Traktatudgaver. Afledt ret/sekundærlovgivning Direktiver. Af Mongin Forrest

Gældende EU-ret. Traktatgrundlaget. Traktatudgaver. Afledt ret/sekundærlovgivning Direktiver. Af Mongin Forrest Gældende EU-ret Af Mongin Forrest Traktatgrundlaget Traktatudgaver Afledt ret/sekundærlovgivning Direktiver Primærlovgivningen inden for EU består af EU's traktater. Siden traktaten om oprettelse af Det

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 25. juni 2015

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 25. juni 2015 HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 25. juni 2015 Sag 93/2015 Jan Aage Jeppesen (advokat Hans Mogensen) mod Bent Jensen (advokat K.L. Németh) og Gyldendal Nordisk Forlag A/S (advokat Martin Dahl Pedersen)

Læs mere

Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 40 Offentligt

Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 40 Offentligt Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 40 Offentligt Europaudvalget, Udvalget for Udlændinge og Integration EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer og stedfortrædere 11. marts 2011 Zambrano-dom:

Læs mere

Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0095 endeligt svar på spørgsmål 3 Offentligt

Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0095 endeligt svar på spørgsmål 3 Offentligt Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0095 endeligt svar på spørgsmål 3 Offentligt UDENRIGSMINISTERIET JUSTITSMINISTERIET Dato: 3. december 2010 Kontor: Sagsnr.: Dok.: HLL40553 N OT I T S om ophævelse af EU-retsakter

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 23. juni 2016

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 23. juni 2016 HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 23. juni 2016 Sag 23/2016 A (advokat Brian Pihl Pedersen) mod Tryg Forsikring A/S (advokat Trine Schmidt Nielsson) I tidligere instanser er afsagt dom af Retten

Læs mere

Kendelse. 13. august 2015. faglig voldgift nr. FV2015.0004: Blik- og Rørarbejderforbundet. (advokat Ane Kristine Lorentzen) mod

Kendelse. 13. august 2015. faglig voldgift nr. FV2015.0004: Blik- og Rørarbejderforbundet. (advokat Ane Kristine Lorentzen) mod Kendelse af 13. august 2015 i faglig voldgift nr. FV2015.0004: Blik- og Rørarbejderforbundet (advokat Ane Kristine Lorentzen) mod TEKNIQ Installatørernes Organisation på egne vegne og for Halsnæs Smeden

Læs mere

DET EUROPÆISKE KONVENT SEKRETARIATET. Bruxelles, den 28. oktober 2002 (OR. fr) CONV 369/02 FØLGESKRIVELSE

DET EUROPÆISKE KONVENT SEKRETARIATET. Bruxelles, den 28. oktober 2002 (OR. fr) CONV 369/02 FØLGESKRIVELSE DET EUROPÆISKE KONVENT SEKRETARIATET Bruxelles, den 28. oktober 2002 (OR. fr) CONV 369/02 FØLGESKRIVELSE fra: præsidiet til: konventet Vedr.: Foreløbigt udkast til forfatningstraktat Vedlagt følger til

Læs mere

EF-Domstolen freder det nye tobaksreklamedirektiv

EF-Domstolen freder det nye tobaksreklamedirektiv Europaudvalget EU-note - E 26 Offentligt Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 16. januar 2007 EU-konsulenten Til udvalgets medlemmer og stedfortrædere EF-Domstolen freder det nye tobaksreklamedirektiv

Læs mere

Grund- og nærhedsnotat

Grund- og nærhedsnotat Europaudvalget 2015 KOM (2015) 0627 Bilag 1 Offentligt Grund- og nærhedsnotat Kulturministeriet, 8. januar 2016 GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets

Læs mere

Handikap. Advokat Finn Schwarz. - i lyset af EU domstolens dom af 11. april 2013 - Advokat Jacob Goldschmidt Advokat Mette Østergaard

Handikap. Advokat Finn Schwarz. - i lyset af EU domstolens dom af 11. april 2013 - Advokat Jacob Goldschmidt Advokat Mette Østergaard Handikap - i lyset af EU domstolens dom af 11. april 2013 - Gå-hjem møde 18. april 2013 HK Danmark og Elmer & Partnere Advokat Jacob Goldschmidt Advokat Mette Østergaard Advokat Finn Schwarz Program Indledning

Læs mere

Retsudvalget 2015-16 REU Alm.del Bilag 4 Offentligt

Retsudvalget 2015-16 REU Alm.del Bilag 4 Offentligt Retsudvalget 2015-16 REU Alm.del Bilag 4 Offentligt Lovafdelingen Dato: 7. oktober 2015 Kontor: EU-retskontoret Sagsbeh: Sanne Renée Stengaard Jensen Sagsnr.: 2015-3051/01-0032 Dok.: 1754939 Supplerende

Læs mere

FORSLAG TIL AFGØRELSE FRA GENERALADVOKAT ANTONIO LA PERGOLA fremsat den 26. juni 1997

FORSLAG TIL AFGØRELSE FRA GENERALADVOKAT ANTONIO LA PERGOLA fremsat den 26. juni 1997 FORSLAG TIL AFGØRELSE FRA GENERALADVOKAT ANTONIO LA PERGOLA fremsat den 26. juni 1997 1. I den foreliggende sag har Kommissionen nedlagt påstand om, at det fastslås, at de græske bestemmelser om beskatning

Læs mere

Notat vedrørende Dansk tiltrædelse af EU s politisamarbejde

Notat vedrørende Dansk tiltrædelse af EU s politisamarbejde Professor dr. Jur. Peter Pagh Degnehusene 70, 2620 Albertslund tlf.: 43421238/35323127 email: peter.pagh@jur.ku.dk Notat vedrørende Dansk tiltrædelse af EU s politisamarbejde Nedenstående notat er udarbejdet

Læs mere

Grundlovens 20 og det danske medlemskab Ole Spiermann, Bruun & Hjejle

Grundlovens 20 og det danske medlemskab Ole Spiermann, Bruun & Hjejle Grundlovens 20 og det danske medlemskab Ole Spiermann, Bruun & Hjejle 14. december 2017 Grundlovens 20 Bedømt efter ordlyden hvor svært kan det være? stk. 1: Beføjelser, som efter denne grundlov tilkommer

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 21. marts 2012

HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 21. marts 2012 HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 21. marts 2012 Sag 358/2011 Anklagemyndigheden (rigsadvokaten) mod A, B, C og D (advokat beskikket for alle) I tidligere instanser er afsagt kendelse af byret den

Læs mere

Brug af videolink i retsmøder RM 3/2014 Indholdsfortegnelse

Brug af videolink i retsmøder RM 3/2014 Indholdsfortegnelse Brug af videolink i retsmøder RM 3/2014 Indholdsfortegnelse 1. Overblik 2. Politiets efterforskning og sagsbehandling 3. Forberedelse 3.1. Sigtedes deltagelse i retsmøder via videolink 3.1.1. Grundlovsforhør

Læs mere

Årsberetning 2014. (Uddrag)

Årsberetning 2014. (Uddrag) Årsberetning 2014 (Uddrag) 6.3 Kompetencespørgsmål Arbejdsrettens og de faglige voldgiftsretters kompetence er fastlagt i henholdsvis 9 11 og 21-22 i lov nr. 106 af 26. februar 2008, der som oven for nævnt

Læs mere

Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING

Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 22.12.2010 KOM(2010) 772 endelig 2010/0372 (COD) Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 378/2007 for så vidt angår

Læs mere

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0820 Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0820 Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0820 Bilag 2 Offentligt Dato: 16. november 2012 Kontor: Kontoret for Internationalt Udlændingesamarbejde Sagsbeh: Lisbeth Sandbjerg Hansen Dok: 608892 6046182012-3080-0006

Læs mere

Forslag til RÅDETS DIREKTIV

Forslag til RÅDETS DIREKTIV EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 15.7.2010 KOM(2010)381 endelig 2010/0205 (CNS) Forslag til RÅDETS DIREKTIV om ændring af direktiv 2008/9/EF om detaljerede regler for tilbagebetaling af moms i henhold

Læs mere

5560/14 ADD 1 lao/js/mc 1 DG E 2 A

5560/14 ADD 1 lao/js/mc 1 DG E 2 A RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 17. marts 2014 (OR. en) Interinstitutionel sag: 2011/0398 (COD) 5560/14 ADD 1 AVIATION 15 ENV 52 CODEC 149 UDKAST TIL RÅDETS BEGRUNDELSE Vedr.: Rådets førstebehandlingsholdning

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 12. juni 2012

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 12. juni 2012 HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 12. juni 2012 Sag 345/2011 Foreningen "Watzerath Parken c/o Flemming Johnsen (advokat Lars Kjeldsen) mod Global Wind Power A/S, Global Wind Power Invest A/S og Global

Læs mere

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Enhed/Kontor: Fødevarestyrelsen/3.1/2.1 Sagsnr.: 2011-20-221-0104/Dep. sagsnr. 11757 Den 28. september 2011 FVM 929 GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

Læs mere

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION. Bruxelles, den 12. marts 2014 (OR. en) 7632/14 ADD 1 JAI 159 POLGEN 37 FREMP 43. FØLGESKRIVELSE fra:

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION. Bruxelles, den 12. marts 2014 (OR. en) 7632/14 ADD 1 JAI 159 POLGEN 37 FREMP 43. FØLGESKRIVELSE fra: RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 12. marts 2014 (OR. en) 7632/14 ADD 1 JAI 159 POLGEN 37 FREMP 43 FØLGESKRIVELSE fra: modtaget: 11. marts 2014 til: Jordi AYET PUIGARNAU, direktør, på vegne

Læs mere

+ bilag. A-inspektion A/S; Deres j.nr. 17796/dj. Jeg har nu færdigbehandlet sagen.

+ bilag. A-inspektion A/S; Deres j.nr. 17796/dj. Jeg har nu færdigbehandlet sagen. FOLKETINGETS OMBUDSMAND Gammeltorv 22, 1457 København K Telefon 33 13 25 12. Telefax 33 13 07 17 Personlig henvendelse 10-15 Advokat Kim Håkonsson Tuborg Havnevej 18 2900 Hellerup Dato: 13. marts 2008

Læs mere

Resumé Formandskabet har den 15. oktober 2012 udsendt KOM(2007)603 af 9. oktober 2007 med henblik på genoptagelse af forhandlingerne om direktivet.

Resumé Formandskabet har den 15. oktober 2012 udsendt KOM(2007)603 af 9. oktober 2007 med henblik på genoptagelse af forhandlingerne om direktivet. Europaudvalget 2007 KOM (2007) 0603 Bilag 1 Offentligt N O T A T Grund- og nærhedsnotat om genoptagelse af ændret forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om mindstekrav til fremme af arbejdskraftens

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 29. november 2012

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 29. november 2012 HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 29. november 2012 Sag 180/2012 Anklagemyndigheden mod T1 (advokat J. Korsø Jensen) T2 (advokat Niels Ulrik Heine) T3 (advokat Lars Kjeldsen) T4 (advokat Niels Forsby)

Læs mere

NÆRHEDSPRINCIPPET RETSGRUNDLAG MÅLSÆTNINGER RESULTATER

NÆRHEDSPRINCIPPET RETSGRUNDLAG MÅLSÆTNINGER RESULTATER NÆRHEDSPRINCIPPET Nærhedsprincippet (undertiden kaldet subsidiaritetsprincippet), der er nedfældet i traktaten om Den Europæiske Union, definerer betingelserne for, hvornår Unionen har fortrinsret i forhold

Læs mere

Justitsministeriet Lovafdelingen

Justitsministeriet Lovafdelingen R E D E G Ø R E L S E FOR VISSE FORFATNINGSRETLIGE SPØRGSMÅL I FORBINDELSE MED DANMARKS RATIFIKATION AF NICE-TRAKTATEN I n d h o l d s f o r t e g n e l s e Side 1. Baggrunden for redegørelsen... 4 2.

Læs mere

Om domstolenes grundlovsprøvelse af Ole Krarup

Om domstolenes grundlovsprøvelse af Ole Krarup Om domstolenes grundlovsprøvelse af Ole Krarup 1. I løbet af dette århundrede har jurister og politikere vænnet sig til at domstolene på den ene side har ret til at efterprøve Grundlovens grænser, men

Læs mere

Forslag til Europa-Parlaments og Rådets forordning om personlige værnemidler, KOM (2014) 186

Forslag til Europa-Parlaments og Rådets forordning om personlige værnemidler, KOM (2014) 186 Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2013-14 ERU Alm.del Bilag 245 Offentligt GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 24. april 2014 Forslag til Europa-Parlaments og Rådets forordning om personlige

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 2. marts 2015

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 2. marts 2015 HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 2. marts 2015 Sag 258/2014 (1. afdeling) Anklagemyndigheden mod T (advokat Kåre Pihlmann, beskikket) I tidligere instanser er afsagt dom af Retten på Frederiksberg den

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 17. april 2013

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 17. april 2013 HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 17. april 2013 Sag 70/2012 (1. afdeling) Michael Juhl (advokat Rasmus Juvik, beskikket) mod Tanja Nielsen (advokat Knud-Erik Kofoed) I tidligere instanser er afsagt dom

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om afholdelse af vejledende folkeafstemning i forbindelse med fremtidige udvidelser af EU

Forslag til folketingsbeslutning om afholdelse af vejledende folkeafstemning i forbindelse med fremtidige udvidelser af EU Beslutningsforslag nr. B 30 Folketinget 2009-10 Fremsat den 29. oktober 2009 af Pia Adelsteen (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF), Martin Henriksen (DF), Pia Kjærsgaard (DF), Tina Petersen (DF) og Peter

Læs mere

RÅDETS DIREKTIV 96/35/EF af 3. juni 1996 om udpegelse af og faglige kvalifikationer for sikkerhedsrådgivere for transport med jernbane eller ad vej

RÅDETS DIREKTIV 96/35/EF af 3. juni 1996 om udpegelse af og faglige kvalifikationer for sikkerhedsrådgivere for transport med jernbane eller ad vej RÅDETS DIREKTIV 96/35/EF af 3. juni 1996 om udpegelse af og faglige kvalifikationer for sikkerhedsrådgivere for transport med jernbane eller ad vej eller indre vandveje af farligt gods RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 19. januar 2015

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 19. januar 2015 HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 19. januar 2015 Sag 308/2012 (1. afdeling) Ældre Sagen som mandatar for A (advokat Peter Breum) mod Beskæftigelsesministeriet (Kammeradvokaten ved advokat Niels Banke)

Læs mere

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 2.8.2012 COM(2012) 430 final 2012/0207 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om fastlæggelse af EU's holdning med henblik på revisionen af det internationale telekommunikationsreglement

Læs mere

FORSLAG TIL AFGØRELSE FRA GENERALADVOKAT GEORGIOS COSMAS fremsat den 10. maj 1995 *

FORSLAG TIL AFGØRELSE FRA GENERALADVOKAT GEORGIOS COSMAS fremsat den 10. maj 1995 * FORSLAG TIL AFGØRELSE FRA GENERALADVOKAT GEORGIOS COSMAS fremsat den 10. maj 1995 * 1. Denne sag vedrører præjudicielle spørgsmål, som Sø- og Handelsretten i København i henhold til EF-traktatens artikel

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 3. november 2015

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 3. november 2015 HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 3. november 2015 Sag 113/2015 Dansk Ejendoms Analyse ved Tue Ulrich Hansen kærer afgørelse i sagen: Claus Wede (advokat Jakob Vinding) mod Søren Visnek (advokat

Læs mere

SLUTAKT. (Bruxelles, den 8. oktober 2002)

SLUTAKT. (Bruxelles, den 8. oktober 2002) SLUTAKT FOR DEN DIPLOMATISKE KONFERENCE OM PROTOKOLLEN OM DET EUROPÆISKE FÆLLESSKABS TILTRÆDELSE AF DEN INTERNATIONALE EUROCONTROL KONVENTION AF 13. DECEMBER 1960 VEDRØRENDE SAMARBEJDE OM LUFTFARTENS SIKKERHED

Læs mere

I Danmark administreres lovgivningen af Konkurrencerådet. Konkurrencerådets sekretariatsfunktion varetages af Konkurrencestyrelsen.

I Danmark administreres lovgivningen af Konkurrencerådet. Konkurrencerådets sekretariatsfunktion varetages af Konkurrencestyrelsen. KONKURRENCERET I. KONKURRENCERETTEN 1. Indledning De konkurrenceretlige regler er nogle en af de retsregler, der regulerer erhvervslivets bestræbelser på at afsætte varer og tjenesteydelser. Vi har nationale

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 31. marts 2011

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 31. marts 2011 HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 31. marts 2011 Sag 319/2010 A (advokat Poul Helmuth Petersen, beskikket) mod Rigspolitichefen (kammeradvokat K. Hagel-Sørensen) I tidligere instanser er afsagt kendelse

Læs mere

Hjulmand&Kaptain. Dato: Sagsnr.: Sekr.: 04. april 2003 123-78097 dha Dorte Have Direkte tlf. nr. 72211643

Hjulmand&Kaptain. Dato: Sagsnr.: Sekr.: 04. april 2003 123-78097 dha Dorte Have Direkte tlf. nr. 72211643 Laserdisken ApS Prinsensgade 38 9000 Aalborg Att.: Hans Kristian Pedersen Badehusvej 16 Postboks 1440 9100 Aalborg Tlf.: + 45 70 15 1000 Fax: + 45 72 21 1601 aalborg@hjulmand-kaptain.dk www.hjulmand-kaptain.dk

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 11. april 2013

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 11. april 2013 HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 11. april 2013 Sag 324/2012 (2. afdeling) Rigsadvokaten mod T (advokat Jens Henrik Bech, beskikket) I tidligere instanser er afsagt dom af Retten i Hjørring den 22. marts

Læs mere

- der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (KOM(2011)0120),

- der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (KOM(2011)0120), P7_TA-PROV(2011)0448 Dæk til motorkøretøjer og påhængskøretøjer ***I Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 25. oktober 2011 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om dæk til

Læs mere

FORSLAG TIL AFGØRELSE FRA GENERALADVOKAT GIUSEPPE TESAURO fremsat den 27. januar 1994 '"'

FORSLAG TIL AFGØRELSE FRA GENERALADVOKAT GIUSEPPE TESAURO fremsat den 27. januar 1994 '' FORSLAG TIL AFGØRELSE FRA GENERALADVOKAT GIUSEPPE TESAURO fremsat den 27. januar 1994 '"' Hr. afdelingsformand, De herrer dommere, 2. For at forstå spørgsmålenes rækkevidde vil jeg først kort redegøre

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 5. februar 2015

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 5. februar 2015 HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 5. februar 2015 Sag 150/2014 A kærer værgebeskikkelse vedrørende B (advokat Uno Ternstrøm, beskikket for A) (advokat Dorthe Østerby, beskikket for B) I tidligere

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 6. november 2012

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 6. november 2012 HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 6. november 2012 Sag 34/2011 (2. afdeling) FOA Fag og Arbejde som mandatar for A (advokat Karsten Høj, beskikket) mod Erstatningsnævnet (kammeradvokaten ved advokat Søren

Læs mere

DOMSTOLENS DOM (Sjette Afdeling) 16. januar 2003»

DOMSTOLENS DOM (Sjette Afdeling) 16. januar 2003» DOM AF 16.1.2003 SAG C-388/01 DOMSTOLENS DOM (Sjette Afdeling) 16. januar 2003» I sag C-388/01, Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber ved M. Patakia og R. Amorosi, som befuldmægtigede, og med valgt

Læs mere

Retsudvalget REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1023 Offentligt

Retsudvalget REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1023 Offentligt Retsudvalget 2016-17 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1023 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Dato: 26. oktober 2017 Kontor: Statsrets- og Menneskeretskontoret Sagsbeh:

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 11. marts 2016

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 11. marts 2016 HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 11. marts 2016 Sag 105/2015 (2. afdeling) A (advokat Karsten Høj, beskikket) mod Ankenævnet for Patienterstatningen (tidligere Patientskadeankenævnet) (Kammeradvokaten

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 19. august 2013

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 19. august 2013 HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 19. august 2013 Sag 33/2013 Alm. Brand Forsikring A/S (advokat Michael Steen Wiisbye) mod A (advokat Keld Norup) I tidligere instanser er afsagt kendelse af Københavns

Læs mere

Europaudvalget 2009 Rådsmøde 2978 - uddannelse m.v. Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2009 Rådsmøde 2978 - uddannelse m.v. Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2009 Rådsmøde 2978 - uddannelse m.v. Bilag 2 Offentligt Indenrigs- og Socialministeriet International J.nr. 2009-5121 akj 28. oktober 2009 Samlenotat om EU-Komissionens forslag om et europæisk

Læs mere

UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS DOMBOG D O M

UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS DOMBOG D O M B022200K - KWI UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS DOMBOG D O M Afsagt den 15. juni 2012 af Østre Landsrets 7. afdeling (landsdommerne K. Wiingaard, Mogens Kroman, Lone Kerrn-Jespersen, Steen Mejer og Peter Thønnings).

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 13. august 2014

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 13. august 2014 HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 13. august 2014 Sag 297/2011 (1. afdeling) VOS Transport B.V. (advokat Philip Graff) mod Skatteministeriet (kammeradvokaten ved advokat Peter Biering) I tidligere instans

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 23. august 2011

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 23. august 2011 HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 23. august 2011 Sag 224/2010 (1. afdeling) A (advokat Christian Riewe) mod Rederiforeningen af 2010 (tidligere Rederiforeningen for mindre Skibe) som mandatar for Esvagt

Læs mere

Forslag. Lov om indgåelse af protokol om ændring af dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Polen. Lovforslag nr. L 111 Folketinget 2009-10

Forslag. Lov om indgåelse af protokol om ændring af dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Polen. Lovforslag nr. L 111 Folketinget 2009-10 Lovforslag nr. L 111 Folketinget 2009-10 Fremsat den 27. januar 2010 af skatteministeren (Kristian Jensen) Forslag til Lov om indgåelse af protokol om ændring af dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 4. juni 2015

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 4. juni 2015 HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 4. juni 2015 Sag 69/2014 (1. afdeling) Fagforeningen Danmark som mandatar for A og B (advokat Mikael Marstal) mod DI som mandatar for DS Smith Packaging Denmark A/S (advokat

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 5. september 2012

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 5. september 2012 HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 5. september 2012 Sag 73/2011 (1. afdeling) Rodmund Nielsen (advokat Bjørn á Heygum) mod TAKS (advokat Ingi Højgaard) og P/F Wenzel (advokat Christian Andreasen) og Sag

Læs mere

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 361 (Alm. del), som Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 18. februar 2008.

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 361 (Alm. del), som Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 18. februar 2008. Retsudvalget (2. samling) REU alm. del - Svar på Spørgsmål 361 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Lovafdelingen Dato: 13. marts 2008 Kontor: Statsretskontoret Sagsnr.:

Læs mere

Justitsministeriets redegørelse af 6. oktober 1997 om visse forfatningsmæssige spørgsmål i forbindelse med Danmarks ratifikation af Amsterdamtraktaten

Justitsministeriets redegørelse af 6. oktober 1997 om visse forfatningsmæssige spørgsmål i forbindelse med Danmarks ratifikation af Amsterdamtraktaten 1 sur 28 08/07/2013 09:40 Justitsministeriets redegørelse af 6. oktober 1997 om visse forfatningsmæssige spørgsmål i forbindelse med Danmarks ratifikation af Amsterdamtraktaten Redegørelse for visse forfatningsretlige

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del Bilag 416 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del Bilag 416 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del Bilag 416 Offentligt Lovafdelingen Dato: 27. marts 2015 Kontor: EU-retskontoret Sagsbeh: Sanne A. Edmonson Sagsnr.: 2015-6140-0778 Dok.: 1526315 Notat til Folketingets

Læs mere

Forbrugerombudsmandens gebyrvejledning juli 2008

Forbrugerombudsmandens gebyrvejledning juli 2008 Forbrugerombudsmandens gebyrvejledning juli 2008 Indhold 1. Indledning 2. Generelt om anvendelsesområdet for 15 3. Definition af et gebyr 4. 15, stk. 1 5. 15, stk. 2 6. 15, stk. 3 7. Retsvirkninger af

Læs mere