HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 11. januar 2011

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 11. januar 2011"

Transkript

1 HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 11. januar 2011 Sag 336/2009 (1. afdeling) Niels Hausgaard, Hans Henningsen, Annelise Ebbe, Ib Spang Olsen, Andreas Åbling Petersen, Sven Skovmand, Hedvig Vestergaard, Helge Rørtoft-Madsen, Marianne Saxtoft, Hanne Jakobsen, Jesper Jespersen, Erik Bach, Knud Bjerre Engsnap, Anette Nilsson, Jens Frederik Dahl Schelde, Drude Dahlerup, Haakon Brandt, Klavs Lorenzen, Jørgen Raffnsøe, Uffe Geertsen, John Holten-Andersen, Finn Sørensen, Karen Horsens, Christian B. Karstoft, Ole Jensen og Poul Erik Andreasen (advokat Karen Dyekjær for alle)

2 - 2 - mod Statsministeren og Udenrigsministeren (kammeradvokaten ved advokat Peter Biering for begge) Biintervenient til støtte for appellanterne: Folkeafstemningskomité 2010 ved Ole Krarup I tidligere instans er afsagt dom af Østre Landsrets 14. afdeling den 28. oktober I pådømmelsen har deltaget syv dommere: Børge Dahl, Peter Blok, Lene Pagter Kristensen, Jytte Scharling, Niels Grubbe, Marianne Højgaard Pedersen og Henrik Waaben. Påstande Appellanterne har nedlagt påstand om, at landsrettens dom ophæves, således at sagen hjemvises til realitetsbehandling i landsretten. De indstævnte, statsministeren og udenrigsministeren, har påstået stadfæstelse. Appellanterne har begrænset deres påstande vedrørende hovedsagens realitet til, at statsministeren og udenrigsministeren skal anerkende, at lov nr. 321 af 30. april 2008 om ændring af lov om Danmarks tiltrædelse af De Europæiske Fællesskaber og Den Europæiske Union, hvorved Danmark tiltræder Lissabon-traktaten af 13. december 2007, er vedtaget i strid med grundlovens 20, idet tiltrædelse er sket uden at følge den i grundlovens 20 foreskrevne procedure. Supplerende sagsfremstilling Ved 2 i lov nr. 321 af 30. april 2008 om ændring af lov om Danmarks tiltrædelse af De Europæiske Fællesskaber og Den Europæiske Union medtages Lissabon-traktaten af 13. december 2007 i loven med de undtagelser, der følger af lovens 4, nr. 14, litra a (det retlige forbehold) og litra b (euro-forbeholdet). Bestemmelsen er i medfør af ændringslovens 3, 2. pkt., trådt i kraft den 1. december 2009 samtidig med Lissabon-traktaten.

3 - 3 - I Justitsministeriets redegørelse af 4. december 2007 for visse forfatningsretlige spørgsmål i forbindelse med Danmarks ratifikation af Lissabon-traktaten hedder det bl.a.: Sammenfatning 1. Justitsministeriet har i samarbejde med Statsministeriet og Udenrigsministeriet overvejet nogle forfatningsretlige spørgsmål, som Danmarks ratifikation af Lissabon-Traktaten kan give anledning til. Formålet hermed har navnlig været at vurdere, om der med Lissabon-Traktaten sker overladelse til Unionen af beføjelser, der efter grundloven tilkommer rigets myndigheder, således at gennemførelsen i dansk ret af Lissabon-Traktaten skal ske efter proceduren i grundlovens 20, stk. 2. Sammenfattende er det Justitsministeriets opfattelse, at der for Danmarks vedkommende ikke med Lissabon-Traktaten overlades nye beføjelser til Unionen. Det er endvidere Justitsministeriets opfattelse, at heller ikke andre forhold indebærer, at proceduren i grundlovens 20, stk. 2, skal iagttages. Justitsministeriet finder desuden, at dansk ratifikation af Lissabon-Traktaten ikke rejser andre spørgsmål i forhold til grundloven. På den baggrund er det Justitsministeriets opfattelse, at Danmark kan ratificere Lissabon-Traktaten efter den almindelige bestemmelse i grundlovens 19, og at Danmarks tilslutning til Lissabon-Traktaten ikke forudsætter anvendelse af proceduren i grundlovens I denne sammenfatning redegøres der i kort form for en række af de traktatændringer, som Lissabon-Traktaten indebærer, og deres forhold til grundlovens 20. Der er ikke tale om udtømmende gennemgang af de bestemmelser i Lissabon-Traktaten, som er omtalt i den følgende redegørelse. For en sådan gennemgang henvises der til selve redegørelsen, hvor der naturligvis også på de enkelte punkter er nærmere redegjort for, hvorfor det er Justitsministeriets opfattelse, at Danmarks tilslutning til Lissabon-Traktaten ikke forudsætter anvendelse af proceduren i grundlovens 20. Om redegørelsen kan herefter anføres følgende: 3. Redegørelsen indeholder bl.a. en gennemgang af en række af de ændringer i institutionernes organisation, sammensætning og afstemningsregler mv., som følger af Lissabon-Traktaten. Disse ændringer indebærer ikke nogen emnemæssig udvidelse af traktaternes anvendelsesområde, og det er Justitsministeriets opfattelse, at der ikke med de nævnte ændringer sker overladelse af nye beføjelser efter grundlovens 20 til Unionen. I den forbindelse bemærkes det særligt, at en beføjelse til f.eks. at udstede regler med direkte virkning i

4 - 4 - forhold til borgere mv. i medlemsstaterne også anses for overladt til EU i tilfælde, hvor der kræves enstemmighed i Rådet for at vedtage de pågældende regler. En efterfølgende traktatændring, der indebærer overgang fra krav om enstemmighed til kvalificeret flertalt (hvilket der med Lissabon-Traktaten bliver tale om på en række områder), betyder derfor ikke, at der hermed sker en (ny) overladelse af beføjelser til Unionen. 4. Redegørelsen indeholder også en gennemgang af en række af de ændringer af EU s politikområder, som sker med Lissabon-Traktaten. Det drejer sig bl.a. om ændringer inden for områderne social sikring, intellektuelle rettigheder, energipolitik, civilbeskyttelse og internationale aftaler. Det er Justitsministeriets opfattelse, at der på de nævnte politikområder ikke overlades nye beføjelser til Unionen. Det skyldes, at der i forhold til de pågældende områder alene etableres et udtrykkeligt (det vil sige specifikt) hjemmelsgrundlag for Unionen til at regulere et område, som Unionen allerede i medfør af det nuværende traktatgrundlag kan regulere. Lissabon-traktaten indebærer også, at der som noget nyt fastsættes bestemmelser om bl.a. sport, rumpolitik, turisme og administrativt samarbejde, ligesom der i traktaten indsættes en såkaldt solidaritetsbestemmelse (i forbindelse med naturkatastrofer mv.). Heller ikke inden for disse områder er det Justitsministeriets opfattelse, at de ændringer, som sker med Lissabon-Traktaten, forudsætter anvendelse af proceduren i grundlovens 20. Det skyldes, at det på disse områder ikke kan antages, at unionen får overladt beføjelser til at fastsætte bestemmelser med direkte virkning i forhold til borgere mv. i medlemsstaterne. På enkelte punkter vil de ændringer, der foretages med Lissabon-Traktaten, som følge af protokollen om Danmarks stilling ikke være bindende for Danmark. Det drejer sig om visse af ændringerne inden for områderne unionsborgeres ret til at færdes og opholde sig frit på medlemsstaternes område (tilpasning af bestemmelser om pas mv.), beskyttelse af personoplysninger samt administrative foranstaltninger om kapitalbevægelser og betalinger, herunder indefrysning af midler. 5. Protokollen om Danmarks stilling vil også betyde, at Danmark efter Lissabon-Traktatens ikrafttræden ikke længere kan deltage i vedtagelsen af retsakter mv. inden for det politimæssige og strafferetlige samarbejde, som i dag foregår på mellemstatsligt grundlag (inden for den såkaldte 3. søjle). Bestemmelserne om retligt samarbejde i straffesager og politisamarbejde indsættes med Lissabon-Traktaten i et samlet afsnit om et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed (i EUF-Traktatens tredje del, afsnit IV), der også omfatter bestemmelserne om grænsekontrol, visum, asyl og indvandring samt civilretligt samarbejde. Da Unionen efter det pågældende afsnit vil have overstatslige beføjelser til bl.a. at vedtage foranstaltninger med direkte virkning i forhold til borgere mv. i medlemsstaterne, vil det være nødvendigt at iagttage proceduren i grundlovens 20, hvis Danmark skal deltage i dette samarbejde.

5 - 5 - Det er imidlertid fastsat i protokollen om Danmarks stilling, at Danmark ikke deltager i eller bindes af retsakter mv. inden for området for frihed, sikkerhed og retfærdighed. Det er derfor Justitsministeriets opfattelse, at dansk tilslutning til Lissabon-Traktatens bestemmelser på dette område ikke forudsætter anvendelse af proceduren i grundlovens 20. Danmark kan (efter protokollen om Danmarks stilling) til enhver tid i overensstemmelse med sine forfatningsmæssige bestemmelser meddele de andre medlemsstater, at det nuværende retlige forbehold opgives eller erstattes af den såkaldte opt in ordning. En dansk beslutning om at anvende den omtalte opt in ordning vil indebære, at Danmark i forhold til hver enkelt retsakt får mulighed for selv at afgøre, om man vil være bundet af retsakten. Anvendelsen af opt in ordningen vil betyde, at Danmark kan deltage i foranstaltninger, der kan gøre det nødvendigt at iagttage proceduren efter grundlovens 20. Det er Justitsministeriets opfattelse, at det vil være muligt at gennemføre denne 20-procedure på det tidspunkt, hvor Danmark måtte beslutte generelt at tilslutte sig ordningen (og altså ikke efterfølgende ved tilslutningen til hver af de enkelte retsakter). 6. For så vidt angår EU s samarbejde om den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik følger det af Lissabon-Traktaten, at dette samarbejde fortsat vil skulle foregå inden for rammer, der som udgangspunkt vil svare til de rammer, der gælder for det nuværende mellemstatslige 2. søjle-samarbejde. Samarbejdet om den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik vil således også efter Lissabon-Traktaten have en grundlæggende mellemstatslig karakter. Den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitiks særlige karakter kommer bl.a. til udtryk ved, at der ligesom inden for det hidtidige 2. søjle-samarbejde ikke vil være hjemmel til at udstede forordninger og direktiver, men alene være adgang til at træffe afgørelser og indgå aftaler med tredjelande mv. De pågældende typer af retsakter, der således kan anvendes inden for den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik, kan ikke antages at give EU adgang til at regulere med direkte virkning i forhold til borgere mv. i medlemsstaterne. Det er bl.a. på denne baggrund Justitsministeriets opfattelse, at dansk tilslutning til Lissabon-Traktatens bestemmelser om den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik ikke forudsætter anvendelse af proceduren i grundlovens Redegørelsen indeholder endvidere en gennemgang af visse tværgående bestemmelser i Lissabon-Traktaten. Det drejer sig bl.a. om princippet om EU-rettens forrang, om Unionens tiltrædelse af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, om Den Europæiske Unions Charter om grundlæggende rettigheder samt om den generelle, subsidiære hjemmelsbestemmelse i artikel 308. Med hensyn til princippet om EU-rettens forrang knyttes der til Lissabon-Traktaten en erklæring, som fastslår dette princip. Med den pågældende erklæring sker der ikke ændringer i forrangsprincippet, der blev fastslået af EF-domstolen tilbage i Efter Ju-

6 - 6 - stitsministeriets opfattelse rejser erklæringen om forrangsprincippet på den baggrund ikke spørgsmål i forhold til grundloven. Lissabon-Traktaten indebærer som noget nyt i forhold til det nuværende traktatgrundlag at Den Europæiske Union kan tiltræde Den Europæiske Menneskerettighedskonvention og tilknyttede protokoller. Rådet træffer afgørelse herom med enstemmighed. Rådsafgørelsen skal godkendes af de enkelte medlemsstater i overensstemmelse med deres forfatningsmæssige bestemmelser. Det vil sige, at en beslutning i Rådet om, at Unionen skal tiltræde Den Europæiske Menneskerettighedskonvention mv., først vil træde i kraft, når hver enkelt medlemsstat i overensstemmelse med sine forfatningsmæssige bestemmelser har godkendt den. Efter Justitsministeriets opfattelse vil det derfor ikke være nødvendigt at anvende grundlovens 20 for, at Danmark kan tilslutte sig den pågældende ordning i Lissabon- Traktaten. Det vil heller ikke være nødvendigt at anvende proceduren i grundlovens 20, når Danmark på et senere tidspunkt godkender Unionens afgørelse om at tiltræde Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. I relation til Den Europæiske Unions Charter om grundlæggende rettigheder, der blev vedtaget som en politisk erklæring på Det Europæiske Råds møde i Nice i december 2000, indebærer Lissabon-Traktaten, at chartret bliver genproklameret, og at det kommer til at fremgå af traktatteksten, at chartret har den samme juridiske værdi som traktaterne. Dette indebærer imidlertid ikke, at der overlades nye beføjelser til Unionen, og heller ikke på dette punkt kræver Danmarks tilslutning til Lissabon-Traktaten derfor anvendelse af proceduren i grundlovens Endelig kan det nævnes, at der med Lissabon-Traktaten sker visse ændringer i den generelle, subsidiære hjemmelsbestemmelse i EF-Traktatens artikel 308. Den nyaffattede bestemmelse i artikel 308 vil ligesom den gældende bestemmelse i EF- Traktatens artikel 308 kunne anvendes til med enstemmighed at vedtage passende bestemmelser, såfremt det forekommer påkrævet inden for rammerne af Unionens politikker for at nå et af Unionens mål. De mål for unionens samarbejde, som vil kunne forfølges efter henholdsvis den nugældende artikel 308 og den nye artikel 308, er i meget vidt omfang sammenfaldende. Der er dog visse forskelle mellem formålsangivelserne. Disse forskelle kan imidlertid efter Justitsministeriets opfattelse ikke antages at indebære, at der med Lissabon-Traktaten sker en udvidelse af Unionens beføjelser efter EUF-Traktatens artikel 308 i forhold til de beføjelser, der i dag falder inden for EF-Traktatens artikel 308. Det er således Justitsministeriets opfattelse, at dansk tilslutning til EUF-Traktatens artikel 308 ikke forudsætter anvendelse af proceduren i grundlovens Det tilføjes, at Justitsministeriet i sin redegørelse om en forfatning for Europa (2004- redegørelsen) fandt, at der var i alt 9 områder, hvor dansk tilslutning til forfatningstraktaten forudsatte anvendelse af proceduren i grundlovens 20. I overensstemmelse med det, der er anført ovenfor, er det Justitsministeriets opfattelse, at ændringerne i Lissabon-Traktaten i forhold til forfatningstraktaten medfører, at der ikke på nogen af disse 9

7 - 7 - områder overlades beføjelser til Unionen, som forudsætter anvendelse af proceduren i grundlovens 20. I redegørelsens afsnit om ændringer af allerede gældende traktater anføres: Særligt om ændringer af allerede gældende traktater, der er gennemført efter grundlovens 20 Et særligt spørgsmål er, under hvilke omstændigheder en ændring af en traktat, som oprindeligt er gennemført efter proceduren i grundlovens 20, forudsætter en ny 20- procedure. Om dette spørgsmål bemærkes følgende: Det følger af ordlyden af 20 og af forfatningsretlig litteratur og praksis, at det afgørende i første række er, om den pågældende traktat (ændringstraktat) indebærer en yderligere overladelse af beføjelser, som efter grundloven tilkommer rigets myndigheder, til den mellemfolkelige myndighed. Overlades det til en mellemfolkelig myndighed at regulere nye emneområder ved retsakter, som i forfatningsretlig forstand har direkte virkning her i landet for f.eks. privatpersoner og virksomheder, vil det således være nødvendigt at gennemføre en ny 20- procedure. Henrik Zahle anfører i den forbindelse bl.a. følgende, a.st. side 273: Indledningsvis kan pointeres, at visse ændringer klart må sidestilles med tilslutningen til en ny organisation. Såfremt ændringen indebærer, at den supranationale organisation skal beskæftige sig med emner uden for den oprindelige traktats område, må grl 20 følges. Det kan ligeledes være nødvendigt at følge proceduren i grundlovens 20 i tilfælde, hvor det emnemæssige område ikke udvides, men karakteren af beføjelserne ændres. Det gælder f.eks., hvis den mellemfolkelige myndighed tillægges lovgivningskompetence på et område, hvor myndigheden efter den gældende traktat kun har kompetence til at træffe konkrete afgørelser. Der kan være tale om, at der ved traktatændringen alene indsættes en udtrykkelig hjemmelsbestemmelse for at præcisere en kompetence, som den mellemfolkelige myndighed allerede har på andet retsgrundlag. I sådanne tilfælde sker der ikke en udvidelse af den mellemfolkelige myndigheds beføjelser, som i stedet må anses for overladt allerede ved den tidligere tilslutning til traktaten. Indsættelse af en udtrykkelig hjemmelsbestemmelse i en sådan situation vil derfor ikke gøre en ny anvendelse af proceduren i grundlovens 20 påkrævet, jf. nærmere bl.a redegørelsen, side 16 ff., 2001-redegørelsen, side 9, 2004-redegørelsen, side 10, og Henrik Zahle, a.st., side 274. Sidstnævnte sted anføres, at ændringstraktaten må bedømmes i forhold til den i praksis godkendte fortolkning [af den hidtidige traktat], som gælder på ændringstidspunktet. Med hensyn til ændringer i sammensætning, procedurer og arbejdsgange mv. i den mellemfolkelige myndighed bemærkes, at der uden anvendelse af proceduren i grundlovens 20 er gennemført en række ændringer i retsgrundlaget for EF og EU siden Danmarks tiltrædelse i Det gælder f.eks. Budgettraktat II fra 1975, der overførte væ-

8 - 8 - sentlige budgetbeføjelser fra Rådet til Europa-Parlamentet, akten om indførelse af direkte valg til Europa-Parlamentet fra 1976, Europæisk Fælles Akt fra 1986 om bl.a. øget medbestemmelsesret for Europa-Parlamentet og ændring af Rådets afstemningsregler samt forskellige tilpasninger af traktaterne som led i optagelsen af nye medlemsstater. Der kan endvidere henvises til Nice-traktaten fra 2001, der bl.a. indebar overgang fra krav om enstemmighed til krav om kvalificeret flertal i forhold til en række konkrete hjemmelsbestemmelser, ændring af de enkelte medlemsstaters stemmevægt i Rådet samt ændring af reglerne om Europa-Kommissionens sammensætning. Fælles for disse ændringer er, at der ikke var tale om overladelse af (nye) beføjelser til EF/EU, men alene om ændring af reglerne om, hvordan EF/EU nærmere skulle udøve beføjelser, som allerede var overladt. Bl.a. tilpasninger af traktatgrundlaget i forbindelse med optagelse af nye medlemsstater antages derfor ikke at nødvendiggøre en procedure efter grundlovens 20. Et særligt spørgsmål er, om ændringer i den mellemfolkelige myndigheds interne organisation mv. kan indebære, at de forudsætninger, som en tidligere 20-lov er gennemført under, brister med den virkning, at 20-lovens overladelse af beføjelser forfatningsretligt må anses for bortfaldet. Betydningen heraf vil i givet fald være, at der må gennemføres en ny 20-procedure, selv om der ikke er tale om overladelse af yderligere beføjelser til den mellemfolkelige myndighed. Der vil altså være tale om en 20-procedure, der ikke umiddelbart følger af grundloven (da der ikke overlades nye beføjelser), men af en fortolkning af den tidligere 20-lov, herunder dens forudsætninger. Spørgsmålet har nærmere været rejst i forbindelse med Nice-traktatens bestemmelser om Europa-Kommissionens sammensætning. Der henvises til Justitsministeriets notat af 1. december 2000 om forholdet mellem grundlovens 20 og en mulig ændring af reglerne om Europa- Kommissionens sammensætning (optaget som bilag 2 til 2001-redegørelsen) og til pkt nedenfor. Spørgsmålet om anvendelse af 20 i forbindelse med ændringer i allerede tiltrådte 20-overenskomster er i øvrigt udførligt omtalt af Henrik Zahle, a.st., side 273 ff. I den forbindelse anføres bl.a. følgende side 276: Af bemærkningerne vedrørende vetoret og intern omfordeling synes at kunne sluttes, at en hvilken som helst ændring af kompetenceforholdene inden for bestående supranationale institutioner kan ske uden anvendelse af grl 20. Hvis dette suppleres af den opfattelse, at også en hvilken som helst ændring af den personelle sammensætning og processuelle arbejdsgang i de enkelte institutioner kan ændres uden brud af grl 20, forekommer synspunktet imidlertid at blive trukket for langt. En supranational organisation kan underkastes en sådan forandring med hensyn til afstemningsregler og kompetenceplacering, at en fornyet behandling efter grl 20 er nødvendig. Den nærmere afgrænsning af denne nødvendighed må bero på den hidtidige traktat og tiltrædelseslov og disses forudsætninger I redegørelsens afsnit 4.2. om ændringer af institutionernes organisation mv. hedder det: 4.2. Ændringer af institutionernes organisation, sammensætning og afstemningsregler mv.

9 Generelt a) Lissabon-Traktaten Der gennemføres med Lissabon-Traktaten ændringer af institutionernes organisation og sammensætning samt af afstemningsreglerne. Nogle af disse ændringer omtales i det følgende, idet reglerne om Kommissionens sammensætning behandles særskilt nedenfor under pkt Med Lissabon-Traktaten indsættes en ny bestemmelse i artikel 9 B i EU-Traktaten, hvorved bl.a. hvervet som Det Europæiske Råds formand etableres. Af bestemmelsen fremgår det, at Det Europæiske Råd vælger sin formand for en periode på 2 ½ år med mulighed for genvalg én gang, jf. artikel 9 B, stk. 5. Det Europæiske Råds formands opgaver er fastlagt i artikel 9 B, stk. 6, og det følger bl.a. heraf, at formanden leder Det Europæiske Råds arbejde, at formanden sikrer forberedelsen og kontinuiteten af Det Europæiske Råds arbejde i samarbejde med bl.a. formanden for Kommissionen, og at formanden bestræber sig på at fremme sammenhold og konsensus i Det Europæiske Råd. Af bestemmelsen i artikel 9 B, stk. 6, følger endvidere, at Det Europæiske Råds formand ikke må bestride et nationalt embede. Det følger herudover af artikel 201 a, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (EUF-Traktaten), at Det Europæiske Råds formand ligesom Kommissionens formand ikke deltager i afstemninger i Det Europæiske Råd. Med Lissabon-Traktaten indsættes endvidere en ny bestemmelse i artikel 9 E i EU- Traktaten. Bestemmelsen indebærer, at Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggende og sikkerhedspolitik får en styrket rolle, idet den højtstående repræsentant både skal være formand for Rådet for Udenrigsanliggender og samtidig være én af Kommissionens næstformænd. Efter bestemmelsen i artikel 9 E udnævnes den højtstående repræsentant af Det Europæiske Råd med samtykke fra Kommissionens formand. Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik varetager efter artikel 9 E Unionens fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik og bidrager med sine forslag til udformningen af denne politik og gennemfører den som Rådets bemyndigede. Det samme gælder for den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik. Med hensyn til afstemningsreglerne indebærer Lissabon-Traktaten, at der for en række konkrete hjemmelsbestemmelser ikke længere vil gælde et krav om enstemmighed, men derimod et krav om kvalificeret flertal blandt medlemsstaterne i Rådet. Udenrigsministeriets redegørelse til Folketinget om Lissabon-Traktaten indeholder en nærmere oversigt over de pågældende bestemmelser. Der sker endvidere med Lissabon-Traktaten ved indsættelse af en ny bestemmelse i artikel 9 C i EU-Traktaten samt ændring af den gældende bestemmelse i EF-Traktaten (fremover EUF-Traktatens) artikel 205 en ændring af definitionen af et kvalificeret flertal.

10 I tilfælde, hvor Rådet træffer afgørelse på forslag af Kommissionen eller Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, defineres et kvalificeret flertal som mindst 55 % af Rådets medlemmer, der omfatter mindst 15 af disse og repræsenterer medlemsstater med tilsammen mindst 65 % af Unionens befolkning, jf. EU-Traktatens artikel 9 C, stk. 4. Et blokerende mindretal skal endvidere efter bestemmelsen i artikel 9 C, stk. 4, omfatte mindst 4 rådsmedlemmer, således at et kvalificeret flertal anses for opnået, hvis der ikke foreligger et sådant mindretal på mindst 4 rådsmedlemmer. Hvis Rådet træffer afgørelse på forslag fra andre end Kommissionen eller Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, defineres kvalificeret flertal som mindst 72 % af Rådets medlemmer, der repræsenterer medlemsstater med mindst 65 % af Unionens befolkning, jf. EUF-Traktatens artikel 205, stk. 2. Af bestemmelsen i EU-Traktatens artikel 9 C, stk. 5, fremgår det, at overgangsbestemmelser for definitionen af et kvalificeret flertal er fastsat i protokollen om overgangsbestemmelser. I henhold til artikel 3 i protokollen om overgangsbestemmelser er det i den forbindelse fastsat, at den ovenfor anførte nye definition af et kvalificeret flertal finder anvendelse fra den 1. november Opgørelsesmetoden for kvalificeret flertal indtil dette tidspunkt fremgår af protokollens artikel 3, stk. 3 og 4, hvori det bl.a. er bestemt, at et kvalificeret flertal i tilfælde, hvor der træffes afgørelse på forslag af Kommissionen, defineres som mindst 255 stemmer ud af i alt 345 og repræsenterende mindst 62 % af Unionens samlede befolkning. Endvidere fremgår det af protokollens artikel 3, at den nævnte opgørelsesmetode gældende i tiden indtil 31. oktober 2014 også skal gælde inden for perioden fra den 1. november 2014 til den 31. marts 2017, hvis en medlemsstat anmoder om det i en konkret sag. De omtalte regler i EU-Traktatens artikel 9 C, stk. 4, og EUF-Traktatens artikel 205, stk. 2, finder også anvendelse på Det Europæiske Råd, når det træffer afgørelse med kvalificeret flertal, jf. artikel 201 a, stk. 1, i EUF-Traktaten, som indsat ved Lissabon-Traktaten. Lissabon-Traktaten indebærer også ændringer af Unionens lovgivningsprocedurer. Ændringerne betyder navnlig, at den almindelige lovgivningsprocedure finder anvendelse i væsentligt videre omfang end den tilsvarende procedure i dag, jf. herved EUF-Traktatens artikel 251 om den almindelige lovgivningsprocedure. Forordninger og direktiver vil således på flere områder end i dag skulle vedtages af såvel Europa-Parlamentet som Rådet. Som eksempel herpå kan nævnes den fælles landbrugs- og fiskeripolitik efter EUF-Traktatens artikel 37, stk. 2, hvor Europa-Parlamentet i dag alene inddrages i beslutningsproceduren ved en høring, men hvor den almindelige lovgivningsprocedure fremover vil skulle anvendes. Om bestemmelser i Lissabon-Traktaten, der skaber mulighed for, at Det Europæiske Råd eller Rådet kan beslutte, at afgørelser vedtages med kvalificeret flertal i stedet for enstemmighed, eller at den almindelige lovgivningsprocedure i EUF-Traktatens artikel 251 som ændret ved Lissabon-Traktaten skal anvendes i stedet for en særlig lovgivningsprocedure, henvises til pkt b) Forholdet til grundloven De ændringer, der er beskrevet ovenfor under pkt. a, indebærer ikke nogen emnemæssig udvidelse af traktaternes anvendelsesområde.

11 Der er således f.eks. ikke tale om, at EU med det anførte fremover kan regulere nye emneområder ved retsakter med direkte virkning i forhold til borgere mv. i medlemsstaterne. Der er heller ikke tale om tildeling af nye overstatslige instrumenter til regulering inden for de eksisterende emneområder. I den forbindelse bemærkes det særligt, at en beføjelse til f.eks. at udstede regler med direkte virkning i forhold til borgere mv. i medlemsstaterne også anses for overladt til EU i tilfælde, hvor der kræves enstemmighed i Rådet for at vedtage de pågældende regler. En efterfølgende traktatændring, der indebærer overgang fra krav om enstemmighed til kvalificeret flertal, betyder derfor ikke, at der hermed sker en ny overladelse af beføjelser til Unionen, jf. pkt og den under pkt omtalte praksis. På den baggrund indebærer de ændringer, der er omtalt ovenfor under pkt. a, ikke overladelse af nye beføjelser efter grundlovens 20 til Unionen, og ændringerne nødvendiggør efter Justitsministeriets opfattelse heller ikke af andre grunde anvendelse af proceduren i grundlovens 20. I Udenrigsministeriets redegørelse til Folketinget om Lissabon-traktaten er som bilag 2 optaget en liste på ca. 40 retsområder, hvor Europa-Parlamentet som noget nyt bliver medlovgiver efter den almindelige lovgivningsprocedure, jf. Traktat om Den Europæiske Union (TEU) art. 14 og 16 samt Traktat om Den Europæiske Unions Funktionsmåde (TEUF) art Områderne omfatter bl.a. landbrug og fiskeri, fjernelse af fordrejninger af konkurrencevilkårene, grænseoverskridende sundhedstrusler, strukturfonde, energi og turisme. Som bilag 3 er optaget dels en liste på ca. 20 områder, hvor der på det eksisterende retsgrundlag sker overgang til vedtagelse med kvalificeret flertal i Rådet, dels en liste på ca. 35 områder, hvor der indføres nye retsgrundlag, hvor Rådet træffer afgørelse med kvalificeret flertal, jf. TEU art. 16, stk. 3-5, og TEUF art Områderne på det eksisterende retsgrundlag omfatter bl.a. social sikring og handelspolitik, mens de nye retsgrundlag omfatter bl.a. grænseoverskridende sundhedstrusler, energi, turisme og rammer for EU s humanitære bistand. Højesterets begrundelse og resultat I medfør af lov nr. 321 af 30. april 2008 om ændring af lov om Danmarks tiltrædelse af De Europæiske Fællesskaber og Den Europæiske Union er Lissabon-traktaten af 13. december 2007 med virkning fra den 1. december 2009 gennemført i Danmark med de undtagelser, der følger af lovens 4, nr. 14, litra a (det retlige forbehold) og litra b (euro-forbeholdet).

12 Appellanternes realitetspåstand under hovedsagen er, at statsministeren og udenrigsministeren skal anerkende, at ændringsloven om Danmarks tiltrædelse af Lissabon-traktaten er vedtaget i strid med grundlovens 20, idet den foreskrevne procedure efter denne bestemmelse ikke har været fulgt. Grundlovens 20 lyder: Beføjelser, som efter denne grundlov tilkommer rigets myndigheder, kan ved lov i nærmere bestemt omfang overlades til mellemfolkelige myndigheder, der er oprettet ved gensidig overenskomst med andre stater til fremme af mellemfolkelig retsorden og samarbejde. Stk. 2. Til vedtagelse af lovforslag herom kræves et flertal på fem sjettedele af folketingets medlemmer. Opnås et sådant flertal ikke, men dog det til vedtagelse af almindelige lovforslag nødvendige flertal, og opretholder regeringen forslaget, forelægges det folketingsvælgerne til godkendelse eller forkastelse efter de for folkeafstemninger i 42 fastsatte regler. Statsministeren og udenrigsministeren har principalt påstået sagen afvist med henvisning til, at appellanterne ikke har fornøden retlig interesse i at få deres påstand pådømt i realiteten. Landsretten har udskilt dette spørgsmål til særskilt behandling og bestemt, at sagen skal afvises, hvilket appellanterne har indbragt for Højesteret. For Højesteret drejer sagen sig således alene om, hvorvidt landsrettens dom skal ophæves, og sagen sendes tilbage til landsretten med henblik på landsrettens stillingtagen til påstanden om grundlovsbrud. Appellanterne har ikke bestridt, at de ikke opfylder de almindelige krav til søgsmålskompetence, hvorefter de skal have en retlig interesse i sagens afgørelse, som udspringer af, at der foreligger en retstvist, der konkret og aktuelt berører dem individuelt. Parterne er imidlertid uenige om, hvorvidt der alligevel ligesom det skete i Højesterets dom af 12. august 1996 om søgsmålskompetence vedrørende Maastricht-traktaten (Ugeskrift for Retsvæsen 1996 s. 1300) skal gives appellanterne adgang til at få deres påstand realitetsprøvet. Maastricht-sagen angik Danmarks tiltrædelse af Maastricht-traktaten, som skete i overensstemmelse med proceduren i grundlovens 20, og der var enighed om, at tiltrædelsen indebar

13 overførsel af lovgivningskompetence. Realitetsspørgsmålet under sagen var, om de overladte beføjelser gik ud over rammerne for anvendelsen af grundlovens 20, således at proceduren i 88 for ændring af grundloven skulle have været fulgt. Den foreliggende sag angår Danmarks tiltrædelse af Lissabon-traktaten, som er sket i overensstemmelse med den almindelige procedure for lovgivning og for samtykke til indgåelse af traktater efter grundlovens 19. Realitetsspørgsmålet er, om proceduren i grundlovens 20 skulle have været fulgt. I Maastricht-sagen fastslog Højesteret, at tiltrædelsen indebar overførsel af lovgivningskompetence inden for en række almene og væsentlige livsområder og derfor i sig selv var af indgribende betydning for den danske befolkning i almindelighed. På grund af tiltrædelseslovens generelle og indgribende betydning havde sagsøgerne ligesom andre borgere en væsentlig interesse i at få realitetsspørgsmålet afgjort. Maastricht-sagen angik, hvad parterne har kaldt 20 s øvre grænse: Kunne ændringerne ved Maastricht-traktaten i forholdet mellem Danmark og EU rummes af, hvad 20 tillader? Den foreliggende sag om Lissabon-traktaten angår 20 s nedre grænse: Indebærer Lissabon-traktaten sådanne ændringer i forholdet mellem Danmark og EU, at proceduren i 20 skulle have været fulgt? Det følger af Højesterets dom i Maastricht-sagen, at ikke enhver uoverensstemmelse om ændring i forholdet mellem Danmark og EU kan begrunde, at alle borgere uden videre har ret til at få prøvet grundlovsmæssigheden af ændringen. Men de kan have det, hvis der foreligger en uoverensstemmelse angående forhold, der må anses for at være af indgribende betydning for den danske befolkning i almindelighed. Til støtte for, at den procedure, som er foreskrevet i grundlovens 20, skulle have været iagttaget, har appellanterne bl.a. anført, at Lissabon-traktaten indebærer væsentlige ændringer vedrørende de kompetence- og afstemningsregler, der gælder for EU s institutioner. De har herved navnlig anført, at lovgivningskompetencen på en lang række områder er blevet delt mellem Rådet og Europa-Parlamentet, og at Rådet i væsentligt videre omfang end hidtil træffer afgørelse med kvalificeret majoritet i stedet for ved enstemmighed. Efter appellanternes

14 opfattelse er disse ændringer i EU-institutionernes kompetence- og afstemningsregler i sig selv dvs. uafhængigt af, om der er overladt nye beføjelser til EU så væsentlige, at reglerne i grundlovens 20 skulle have været fulgt. Parterne er således uenige om betydningen i forhold til grundlovens 20 af de ændringer i EU-institutionernes kompetence- og afstemningsregler, der følger af Lissabon-traktaten. Denne uenighed angår lovgivningskompetencen inden for en række almene og væsentlige livsområder og dermed forhold, som er af indgribende betydning for den danske befolkning i almindelighed. På grund af tvistens generelle og indgribende betydning har appellanterne en væsentlig interesse i at få deres påstand prøvet. At betinge adgangen til domstolsprøvelse af, at der efter de nye traktatbestemmelser er udstedt retsakter, som konkret og aktuelt berører appellanternes forhold, ville ikke sikre et bedre grundlag for prøvelsen af tvisten. Højesteret finder derfor, at appellanterne har fornøden retlig interesse i at få deres påstand prøvet. I relation til spørgsmålet om søgsmålskompetence er det herefter ufornødent at tage stilling til betydningen af de øvrige forhold, som appellanterne har påberåbt sig til støtte for, at procedurereglerne i grundlovens 20 skulle have været iagttaget. Sagsomkostningerne for landsretten, hvor der er meddelt fri proces, er fastsat alene til dækning af udgiften til advokat i forbindelse med behandlingen af den udskilte afvisningspåstand. Sagsomkostninger for Højesteret, hvor der er givet afslag på ansøgning om fri proces, er fastsat med kr. til dækning af advokatudgift og kr. til dækning af retsafgift. Thi kendes for ret: Landsrettens dom ophæves, således at sagen hjemvises til realitetsbehandling ved landsretten. I sagsomkostninger for landsretten skal statsministeren og udenrigsministeren solidarisk betale kr. til statskassen. I sagsomkostninger for Højesteret skal statsministeren og udenrigsministeren solidarisk betale kr. til appellanterne.

15 De idømte sagsomkostningsbeløb skal betales inden 14 dage efter denne højesteretsdoms afsigelse og forrentes efter rentelovens 8 a.

Lissabon-traktaten og Grundloven

Lissabon-traktaten og Grundloven Lissabon-traktaten og Grundloven 15-06-2012 Landsretten har den 15.juni 2012 afsagt dom i sagen om Danmarks tiltrædelse af Lissabontraktaten. Sagen er ført af en række borgere mod statsministeren og udenrigsministeren.

Læs mere

R E D E G Ø R E L S E VISSE FORFATNINGSRETLIGE SPØRGSMÅL I FORBINDELSE MED DANMARKS RATIFIKATION AF LISSABON-TRAKTATEN

R E D E G Ø R E L S E VISSE FORFATNINGSRETLIGE SPØRGSMÅL I FORBINDELSE MED DANMARKS RATIFIKATION AF LISSABON-TRAKTATEN Lovafdelingen Dato: 4. december 2007 Kontor: Statsretskontoret Sagsnr.: 2006-750-0155 Dok.: LVM40361 R E D E G Ø R E L S E FOR VISSE FORFATNINGSRETLIGE SPØRGSMÅL I FORBINDELSE MED DANMARKS RATIFIKATION

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 20. februar 2013 Sag 199/2012

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 20. februar 2013 Sag 199/2012 HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 20. februar 2013 Sag 199/2012 Niels Hausgaard, Hans Henningsen, Annelise Ebbe, Andreas Åbling Petersen, Sven Skovmand, Hedvig Vestergaard, Helge Rørtoft-Madsen, Hanne

Læs mere

Lissabon-sagen og grundlovens 20

Lissabon-sagen og grundlovens 20 Lissabon-sagen og grundlovens 20 den 10. april 2013 RETSSAGENS FORLØB I HOVEDTRÆK v/ Partner Peter Biering/Kammeradvokaten og Advokat Susanne Lehrer/Kammeradvokaten Retssagens forløb i hovedtræk Side 2

Læs mere

Justitsministeriet Lovafdelingen

Justitsministeriet Lovafdelingen R E D E G Ø R E L S E FOR VISSE FORFATNINGSRETLIGE SPØRGSMÅL I FORBINDELSE MED DANMARKS RATIFIKATION AF NICE-TRAKTATEN I n d h o l d s f o r t e g n e l s e Side 1. Baggrunden for redegørelsen... 4 2.

Læs mere

Europaudvalget EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt

Europaudvalget EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt Europaudvalget 2015-16 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt Europaudvalget og Retsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 5. november 2015 Suverænitet, tilvalgsordning og folkeafstemninger

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 13. september 2013

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 13. september 2013 HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 13. september 2013 Sag 306/2012 (1. afdeling) A (advokat Gunnar Homann) mod Justitsministeriet (kammeradvokat K. Hagel-Sørensen) Biintervenient til støtte for appellanten:

Læs mere

Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0470 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt

Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0470 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0470 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt Folketinget Europaudvalget Christiansborg 1240 København K Lovafdelingen Dato: 30. september 2016 Kontor: Stats- og Menneskeretskontoret

Læs mere

OLE KRARUP Telefon 49217280 Mobil 40419054 Olekrarup@stofanet.dk Gl. Hellebækvej 9 3000 Helsingør. Sagsøgernes PÅSTANDSDOKUMENT.

OLE KRARUP Telefon 49217280 Mobil 40419054 Olekrarup@stofanet.dk Gl. Hellebækvej 9 3000 Helsingør. Sagsøgernes PÅSTANDSDOKUMENT. OLE KRARUP Telefon 49217280 Mobil 40419054 Advokat Olekrarup@stofanet.dk Gl. Hellebækvej 9 3000 Helsingør Sag 14. Afdeling B-1889-08 Sagsøgernes PÅSTANDSDOKUMENT til Deldomsforhandling 15.juni 2009 Niels

Læs mere

LANDSRETTENS oversigt over stridens 20 emner:

LANDSRETTENS oversigt over stridens 20 emner: 1 FAKTABOKS LANDSRETTENS oversigt over stridens 20 emner: 1. Sammenlægning af EF/EU til en union med retssubjektivitet ( juridisk person ). 2. Kompetencekategorierne 3. EU' s tiltrædelse af Den europæiske

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 4. februar 2015

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 4. februar 2015 HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 4. februar 2015 Sag 146/2013 (1. afdeling) Vognmandsforeningen NORTRA ved formand Lars Hirsch som mandatar for Jørn Færch (advokat Nikolaj Nikolajsen) mod Trafikstyrelsen

Læs mere

Retsudvalget 2014-15 (2. samling) REU Alm.del Bilag 55 Offentligt

Retsudvalget 2014-15 (2. samling) REU Alm.del Bilag 55 Offentligt Retsudvalget 2014-15 (2. samling) REU Alm.del Bilag 55 Offentligt Europaudvalget og Retsudvalget EU- konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 4. september 2015 Suverænitet, tilvalgsordning og

Læs mere

(Advokaterne Ole Krarup og Karen Dye~ær (beskikket)) Med henvisning til sagsøgtes svarskrift af 27.maj 2011 bekræfter sagsøgeren

(Advokaterne Ole Krarup og Karen Dye~ær (beskikket)) Med henvisning til sagsøgtes svarskrift af 27.maj 2011 bekræfter sagsøgeren 24. juni 2011 Lett Advokatfirma Rådhuspladsen 4 1550 København v PROCESSKRIFT Tlf. 33 34 00 00 Fax 33 34 00 01 Adv. Ka ren Dyekjær J.nr. 261196-PAH I sag 8-222-11 ved østre Landsret Niels Hausgaard m.fl.

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 13. august 2014

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 13. august 2014 HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 13. august 2014 Sag 297/2011 (1. afdeling) VOS Transport B.V. (advokat Philip Graff) mod Skatteministeriet (kammeradvokaten ved advokat Peter Biering) I tidligere instans

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 29. oktober 2015

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 29. oktober 2015 HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 29. oktober 2015 Sag 201/2015 LIP Regnskab & Consult ved Lisbeth Irene Vedel Pedersen, Advokat Lisbeth Pedersen ApS og Lipsen Holding ApS (advokat Lisbeth Pedersen

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 31. oktober 2012

HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 31. oktober 2012 (Lukkede døre) HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 31. oktober 2012 Sag 139/2012 Anklagemyndigheden mod T I tidligere instanser er afsagt kendelse af. I påkendelsen har deltaget tre dommere: Børge Dahl,

Læs mere

Dokumentation af at forslaget til det nye juridiske grundlag for EU betegnes og dermed er en Forfatning.

Dokumentation af at forslaget til det nye juridiske grundlag for EU betegnes og dermed er en Forfatning. Side 1 (af 6 sider) I det følgende gives en dokumentation af at forslaget til det nye juridiske grundlag for EU ( Forfatningstraktaten ) betegnes og dermed er en Dokumentationen her er udformet som en

Læs mere

Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 7 Offentligt

Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 7 Offentligt Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 7 Offentligt Europaudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 4. december 2007 Forskelle mellem forfatningstraktaten og Lissabon-traktaten

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 15. februar 2013

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 15. februar 2013 HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 15. februar 2013 Sag 75/2011 (2. afdeling) A (advokat Finn Roger Nielsen, beskikket) mod Justitsministeriet (tidligere Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration)

Læs mere

Justitsministeriets redegørelse af 6. oktober 1997 om visse forfatningsmæssige spørgsmål i forbindelse med Danmarks ratifikation af Amsterdamtraktaten

Justitsministeriets redegørelse af 6. oktober 1997 om visse forfatningsmæssige spørgsmål i forbindelse med Danmarks ratifikation af Amsterdamtraktaten 1 sur 28 08/07/2013 09:40 Justitsministeriets redegørelse af 6. oktober 1997 om visse forfatningsmæssige spørgsmål i forbindelse med Danmarks ratifikation af Amsterdamtraktaten Redegørelse for visse forfatningsretlige

Læs mere

Liste over retsgrundlag der foreskriver den almindelige lovgivningsprocedure i Lissabontraktaten 1

Liste over retsgrundlag der foreskriver den almindelige lovgivningsprocedure i Lissabontraktaten 1 Liste over retsgrundlag der foreskriver den almindelige lovgivningsprocedure i Lissabontraktaten 1 Dette bilag indeholder en liste over de retsgrundlag, på hvilke den almindelige lovgivningsprocedure som

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 23. august 2011

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 23. august 2011 HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 23. august 2011 Sag 224/2010 (1. afdeling) A (advokat Christian Riewe) mod Rederiforeningen af 2010 (tidligere Rederiforeningen for mindre Skibe) som mandatar for Esvagt

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 18. marts 2011

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 18. marts 2011 HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 18. marts 2011 Sag 183/2009 (2. afdeling) Konkurrencerådet (kammeradvokaten ved advokat Jacob Pinborg) mod Viasat Broadcasting UK Ltd. (advokat Peter Stig Jakobsen) Biintervenient

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 15. maj 2012

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 15. maj 2012 HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 15. maj 2012 Sag 361/2010 (1. afdeling) Fagligt Fælles Forbund som mandatar for A (advokat Christian Bentz) mod Ankestyrelsen (kammeradvokaten ved advokat Henrik Nedergaard

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 14. april 2015

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 14. april 2015 HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 14. april 2015 Sag 161/2014 A (advokat Gitte Skouby) mod Skatteministeriet (Kammeradvokaten ved advokat Birgitte Kjærulff Vognsen) I tidligere instans er afsagt dom af

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 29. marts 2012

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 29. marts 2012 HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 29. marts 2012 Sag 296/2009 (1. afdeling) A og B (advokat Poul Hvilsted for begge) mod Miljøstyrelsen (kammeradvokaten ved advokat Kurt Bardeleben) I tidligere instans

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 20. maj 2010

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 20. maj 2010 HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 20. maj 2010 Sag 9/2009 (2. afdeling) E-Bolig A/S (advokat John Bjerre Andersen) mod Knud Erik Mathiasen (advokat Lars Helms, beskikket) I tidligere instanser er afsagt

Læs mere

Forslag til RÅDETS DIREKTIV. om tilpasning af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/34/EU på grund af Kroatiens tiltrædelse

Forslag til RÅDETS DIREKTIV. om tilpasning af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/34/EU på grund af Kroatiens tiltrædelse EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 27.6.2014 COM(2014) 391 final 2014/0198 (NLE) Forslag til RÅDETS DIREKTIV om tilpasning af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/34/EU på grund af Kroatiens tiltrædelse

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 19. august 2013

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 19. august 2013 HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 19. august 2013 Sag 33/2013 Alm. Brand Forsikring A/S (advokat Michael Steen Wiisbye) mod A (advokat Keld Norup) I tidligere instanser er afsagt kendelse af Københavns

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 10. september 2010

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 10. september 2010 HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 10. september 2010 Sag 30/2009 (1. afdeling) Helle Midtgaard, Jesper Levin Aamand og Luke Simmonds (advokat Jens Jordahn for alle) mod Nykredit Forsikring A/S og Lokal

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS AFGØRELSE

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS AFGØRELSE KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 18.04.2005 KOM(2005) 146 endelig 2005/0056(CNS) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om undertegnelse af aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Kongeriget

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 5. september 2013

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 5. september 2013 HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 5. september 2013 Sag 189/2011 (1. afdeling) A/B Klodsen (advokat Niels Hupfeld) mod A (advokat Janus Fürst, beskikket) I tidligere instans er afsagt dom af Østre Landsrets

Læs mere

UDENRIGSMINISTERIET REDEGØRELSE FOR KONSEKVENSERNE FOR FÆRØERNE OG GRØNLAND AF FORFATNINGSTRAKTATEN M.V.

UDENRIGSMINISTERIET REDEGØRELSE FOR KONSEKVENSERNE FOR FÆRØERNE OG GRØNLAND AF FORFATNINGSTRAKTATEN M.V. UDENRIGSMINISTERIET REDEGØRELSE FOR KONSEKVENSERNE FOR FÆRØERNE OG GRØNLAND AF FORFATNINGSTRAKTATEN M.V. Den 29. marts 2005 Indholdsfortegnelse 1. Om redegørelsen side 1 2. Sammendrag og konklusioner side

Læs mere

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 361 (Alm. del), som Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 18. februar 2008.

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 361 (Alm. del), som Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 18. februar 2008. Retsudvalget (2. samling) REU alm. del - Svar på Spørgsmål 361 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Lovafdelingen Dato: 13. marts 2008 Kontor: Statsretskontoret Sagsnr.:

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 11. februar 2015

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 11. februar 2015 HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 11. februar 2015 Sag 219/2014 (2. afdeling) Anklagemyndigheden mod T (advokat Birger Hagstrøm, beskikket) I tidligere instanser er afsagt dom af Retten på Frederiksberg

Læs mere

Notat vedrørende Dansk tiltrædelse af EU s politisamarbejde

Notat vedrørende Dansk tiltrædelse af EU s politisamarbejde Professor dr. Jur. Peter Pagh Degnehusene 70, 2620 Albertslund tlf.: 43421238/35323127 email: peter.pagh@jur.ku.dk Notat vedrørende Dansk tiltrædelse af EU s politisamarbejde Nedenstående notat er udarbejdet

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 25. marts 2014

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 25. marts 2014 HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 25. marts 2014 Sag 291/2013 Tårnby Kommune (advokat René Offersen) mod Forenede Danske Motorejere som mandatar for A (advokat Lennart Fogh) I tidligere instanser

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 26. september 2011

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 26. september 2011 HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 26. september 2011 Sag 204/2010 Ejendomsselskabet Kirsten Bang ApS (advokat Kristian Mølgaard) mod Isenkræmmer Lars Bjørn Hansen (advokat Lars Langkjær) I tidligere instanser

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 1. oktober 2014

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 1. oktober 2014 HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 1. oktober 2014 Sag 322/2012 (1. afdeling) Ligebehandlingsnævnets sekretariat som mandatar for A B C D E F (kammeradvokaten ved advokat Niels Banke) mod Scandinavian Airlines

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 21. juni 2016

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 21. juni 2016 HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 21. juni 2016 Sag 194/2015 (2. afdeling) Dorthe Agerskov (advokat Carsten Grosen) mod Grundejerforeningen Planetbyen (advokat Michael S. Wiisbye) I tidligere instanser

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 19. august 2014

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 19. august 2014 HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 19. august 2014 Sag 288/2013 (1. afdeling) A og B (advokat Søren Kjær Jensen, beskikket) mod Ankestyrelsen (kammeradvokat K. Hagel-Sørensen) Biintervenient til støtte

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 22. februar 2013

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 22. februar 2013 HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 22. februar 2013 Sag 285/2011 (1. afdeling) Folke Greisen (advokat Lars Langkjær) mod Hellebo Park Helsingør ApS (advokat Anne Louise Husen) I tidligere instans er afsagt

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 21. januar 2011

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 21. januar 2011 HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 21. januar 2011 Sag 145/2008 (1. afdeling) Foreningen Roskilde Festival (advokat Bruno Månsson) mod Skatteministeriet (kammeradvokaten ved advokat Kim Lundgaard Hansen)

Læs mere

Patentering i Europa og udviklingen i det mellemstatslige

Patentering i Europa og udviklingen i det mellemstatslige DI Den 7. april 2014 LHNI Patentering i Europa og udviklingen i det mellemstatslige europæiske patentsamarbejde Sagsnr.: Mellemstatsligt: Gælder kun for borgere og virksomheder når Folketinget har tiltrådt

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 22. januar 2013

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 22. januar 2013 HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 22. januar 2013 Sag 276/2010 (2. afdeling) Aarhus Værft A/S under konkurs (advokat Claes Wildfang) mod Johnson Controls Denmark ApS (advokat Lotte Eskesen) I tidligere

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 30. marts 2011

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 30. marts 2011 HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 30. marts 2011 Sag 136/2009 (1. afdeling) A og B (advokat Hans Boserup for begge) mod Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration (kammeradvokaten ved advokat

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 8. oktober 2014

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 8. oktober 2014 HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 8. oktober 2014 Sag 311/2012 (1. afdeling) FOA Fag og Arbejde som mandatar for A (advokat Jacob Sand) mod Y Kommune (advokat Yvonne Frederiksen) I tidligere instans er

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 15. oktober 2010

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 15. oktober 2010 HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 15. oktober 2010 Sag 247/2008 (1. afdeling) Finansforbundet som mandatar for Carsten Nielsen, Kurt Bæk Henriksen, Andy Christensen og Anker Lundholm (advokat Jacob Goldschmidt)

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 21. december 2009

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 21. december 2009 HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 21. december 2009 Sag 212/2007 (2. afdeling) Jürgen Carsten Thews og Fiberline Composites A/S (advokat Ulrik Christrup for begge) mod Energiklagenævnet og Energistyrelsen

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 3. februar 2012

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 3. februar 2012 HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 3. februar 2012 Sag 178/2011 (1. afdeling) Rigsadvokaten mod T (advokat Poul Helmuth Petersen, beskikket) I tidligere instanser er afsagt dom af Københavns Byret den 4.

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 27. november 2013

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 27. november 2013 HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 27. november 2013 Sag 32/2012 (2. afdeling) Skatteministeriet (kammeradvokaten ved advokat Steffen Sværke) mod JBN Invest ApS og A (advokat Søren Aagaard for begge) I

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 9. juni 2010

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 9. juni 2010 HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 9. juni 2010 Sag 221/2009 (1. afdeling) Jørn Astrup Hansen (advokat Eskil Trolle, beskikket, og advokat John Korsø Jensen, beskikket) mod TryghedsGruppen s.m.b.a. (advokat

Læs mere

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 23.5.2014 COM(2014) 290 final 2014/0151 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om indgåelse på Den Europæiske Unions vegne af aftalen mellem Den Europæiske Union og dens

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 5. september 2014

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 5. september 2014 HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 5. september 2014 Sag 179/2012 (1. afdeling) As Fond (advokat Christian Harlang) mod Civilstyrelsen (kammeradvokaten ved advokat Thorbjørn Sofsrud) I tidligere instans

Læs mere

Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING

Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 26.6.2014 COM(2014) 382 final 2014/0202 (COD) Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om ændring af forordning (EU) nr. 604/2013 for så vidt angår fastlæggelse

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 6. august 2015

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 6. august 2015 HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 6. august 2015 Sag 139/2015 Advokat Mogens Olesen kærer Vestre Landsrets kendelse i sagen: A (advokat Mogens Olesen) mod B (advokat Hanne Louise Mikkelsen) I tidligere

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 20. juni 2011

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 20. juni 2011 HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 20. juni 2011 Sag 53/2010 (2. afdeling) Henrichsen & Co. Statsautoriseret Revisionsaktieselskab (advokat Søren Narv Pedersen) mod A (advokat Søren Noringriis, beskikket)

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 8. januar 2013

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 8. januar 2013 HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 8. januar 2013 Sag 95/2011 (2. afdeling) Arbejdernes Andels-Boligforening, Vejle og Boligselskabet Domea Vejle (advokat Eigil Lego Andersen for begge) mod Vejle Kommune

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 31. marts 2011

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 31. marts 2011 HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 31. marts 2011 Sag 319/2010 A (advokat Poul Helmuth Petersen, beskikket) mod Rigspolitichefen (kammeradvokat K. Hagel-Sørensen) I tidligere instanser er afsagt kendelse

Læs mere

TIL VALG OM RETS- OG POLITISAMARBEJDE

TIL VALG OM RETS- OG POLITISAMARBEJDE TIL VALG OM RETS- OG POLITISAMARBEJDE Den 3. december 2015 skal danskerne stemme om, hvorvidt det nuværende retsforbehold skal omdannes til en tilvalgsordning. INFORMATION OM FOLKEAFSTEMNINGEN OM RETSFORBEHOLDET

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 21. marts 2012

HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 21. marts 2012 HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 21. marts 2012 Sag 358/2011 Anklagemyndigheden (rigsadvokaten) mod A, B, C og D (advokat beskikket for alle) I tidligere instanser er afsagt kendelse af byret den

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 13. maj 2015

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 13. maj 2015 HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 13. maj 2015 Sag 5/2014 (2. afdeling) Advokat Hans Boserup (selv) mod Kenneth Bøttcher og Maria Todsen (advokat Jesper Baungaard for begge) I tidligere instanser er afsagt

Læs mere

Højesterets dom i Lissabonsagen

Højesterets dom i Lissabonsagen Højesterets dom i Lissabonsagen Kommentar af Karen Dyekjær Side 1 Forfatningsret i Unionens medlemslande Traktaten har været genstand for opinions og retsafgørelse i mange lande De fleste medlemslande

Læs mere

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 19 Offentligt

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 19 Offentligt Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 19 Offentligt Europaudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer 8. april 2014 EU-dom giver Rådet og Parlamentet et skøn mht. at vælge mellem

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 19. april 2012

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 19. april 2012 HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 19. april 2012 Sag 213/2011 Lars-Emil Johansen (advokat Ole Spiermann, beskikket) for Puisi A/S under konkurs Sag 216/2011 Nikolaj Ludvigsen (advokat Claus V. Seidelin-Prip,

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 12. oktober 2011

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 12. oktober 2011 HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 12. oktober 2011 Sag 63/2010 (1. afdeling) Dansk Frisør & Kosmetiker Forbund som mandatar for E (advokat Peter Breum) mod A (advokat Eigil Lego Andersen, beskikket) I

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 11. december 2014

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 11. december 2014 HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 11. december 2014 Sag 147/2013 (1. afdeling) Danmarks Lærerforening som mandatar for A (advokat Peter Breum) mod Viborg Kommune (advokat Jørgen Vinding) Biintervenient

Læs mere

Informationsblad om retsforbeholdet -Hvad skal vi stemme om den 3. december 2015?

Informationsblad om retsforbeholdet -Hvad skal vi stemme om den 3. december 2015? Informationsblad om retsforbeholdet -Hvad skal vi stemme om den 3. december 2015? Side 1 af 7 Indhold 1. Kort om retsforbeholdet baggrund... 3 2. Hvorfor skal vi til folkeafstemning?... 3 a. Hvad betyder

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 11. januar 2012

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 11. januar 2012 HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 11. januar 2012 Sag 177/2010 (1. afdeling) Synbra Danmark A/S (advokat Poul Bostrup) mod Skatteministeriet (kammeradvokaten ved advokat Steffen Sværke) I tidligere instans

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 29. august 2012

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 29. august 2012 HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 29. august 2012 Sag 375/2010 (1. afdeling) Montex Holding Ltd. (advokat Johan Løje) mod Diesel S.p.A. og Diesel Denmark ApS (advokat Torben Byskov Petersen for begge)

Læs mere

EF-Domstolens generaladvokat præciserer hvordan EU kan vedtage strafferetlige bestemmelser

EF-Domstolens generaladvokat præciserer hvordan EU kan vedtage strafferetlige bestemmelser Europaudvalget EU-note - E 71 Offentligt Folketinget Europaudvalget, Retsudvalget og Miljø- og Planlægningsudvalget Christiansborg, den 19. juli 2007 EU-konsulenten Til udvalgets medlemmer og stedfortrædere

Læs mere

Forslag. til. Lov om omdannelse af retsforbeholdet til en tilvalgsordning

Forslag. til. Lov om omdannelse af retsforbeholdet til en tilvalgsordning Forslag til Lov om omdannelse af retsforbeholdet til en tilvalgsordning 1. Danmark deltager i Den Europæiske Unions samarbejde om et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed, jf. tredje del, afsnit

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 5. september 2012

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 5. september 2012 HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 5. september 2012 Sag 31/2011 (2. afdeling) Forenede Danske Motorejere som mandatar for Bente Haugaard-Christensen og Freddy Haugaard-Christensen (advokat Lennart Fogh)

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 10. juni 2015

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 10. juni 2015 HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 10. juni 2015 Sag 37/2014 (2. afdeling) FTF som mandatar for BUPL som mandatar for A (advokat Søren Kjær Jensen) mod Ankestyrelsen (Kammeradvokaten ved advokat Henrik

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 15. oktober 2010

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 15. oktober 2010 HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 15. oktober 2010 Sag 241/2008 (1. afdeling) Finansforbundet som mandatar for Svend Erik Harpsøe, Finn Olesen, Ruth Østergaard Larsen, Ketty Pedersen og Tove Andersen (advokat

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 4. marts 2013

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 4. marts 2013 HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 4. marts 2013 Sag 116/2011 (1. afdeling) Halmtorvet 29 A/S (advokat Carsten Lorentzen) mod Rebekka Nørgaard Bach (advokat Karsten Cronwald) I tidligere instanser er afsagt

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 15. oktober 2010

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 15. oktober 2010 HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 15. oktober 2010 Sag 243/2008 (1. afdeling) Finansforbundet som mandatar for Louise Høgh Pedersen, Jacob Skak Thrysøe, Torben Nielsen, Christian P. Madsen, Anders F. Sørensen,

Læs mere

Europaudvalget RIA Bilag 3 Offentligt

Europaudvalget RIA Bilag 3 Offentligt Europaudvalget 2008 2873 - RIA Bilag 3 Offentligt Dagsordenspunkt 2: Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 2252/2004 om standarder for sikkerhedselementer og

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 27. januar 2014

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 27. januar 2014 HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 27. januar 2014 Sag 85/2012 (1. afdeling) Takeda A/S (tidligere Nycomed A/S og før det Nycomed Holding ApS) og Takeda Pharma A/S (tidligere Nycomed Danmark ApS) (advokat

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 27. juli 2016

HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 27. juli 2016 HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 27. juli 2016 Sag 64/2016 A og B (advokat Michael E. Hansen for begge) mod Boet efter C ved D og E (advokat Mogens Vinther) I tidligere instanser er afsagt kendelse

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 1. april 2014

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 1. april 2014 HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 1. april 2014 Sag 213/2012 (1. afdeling) Codan Forsikring A/S og Codan A/S (advokat Bente Møll Pedersen for begge) mod Skatteministeriet (kammeradvokaten ved advokat

Læs mere

Europaudvalget. Europaudvalget (2. samling) EUU Alm.del Offentligt referat Offentligt REFERAT AF 3. EUROPAUDVALGSMØDE

Europaudvalget. Europaudvalget (2. samling) EUU Alm.del Offentligt referat Offentligt REFERAT AF 3. EUROPAUDVALGSMØDE Europaudvalget 2007-08 (2. samling) EUU Alm.del Offentligt referat Offentligt Europaudvalget REFERAT AF 3. EUROPAUDVALGSMØDE Dato: Torsdag den 6. december 2007 Tidspunkt: Kl. 10.42 Sted: Vær. 2-133 Til

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 28. maj 2015

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 28. maj 2015 HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 28. maj 2015 Sag 64/2014 (2. afdeling) Grundejerforeningen Elgårdsminde (advokat Lone Møller) mod Kurt Oxvig (advokat Niels Lomborg, beskikket) I tidligere instanser

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 22. december 2016

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 22. december 2016 HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 22. december 2016 Sag 16/2016 (1. afdeling) Udlændingenævnet (Kammeradvokaten ved advokat Jacob Pinborg) mod A og B (advokat Gunnar Homann for begge) Biintervenient til

Læs mere

Analyse. EU-fakta: Skal vi have flere EU-folkeafstemninger? 3. december 2015. Af Julie Hassing Nielsen

Analyse. EU-fakta: Skal vi have flere EU-folkeafstemninger? 3. december 2015. Af Julie Hassing Nielsen Analyse 3. december 15 EU-fakta: Skal vi have flere EU-folkeafstemninger? Og hvad koster de? Af Julie Hassing Nielsen D. 3. december stemmer danskerne om, hvorvidt retsforbeholdet skal omdannes til en

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 2. juni 2016

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 2. juni 2016 HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 2. juni 2016 Sag 236/2014 Boet efter A (tidligere A) (advokat Hans Sønderby Christensen) mod Transportministeriet (Kammeradvokaten ved advokat Sune Fugleholm) I tidligere

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 19. november 2012

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 19. november 2012 HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 19. november 2012 Sag 157/2012 (1. afdeling) PanEuropean (Colmar) ApS (advokat Jakob Krogsøe) mod Skatteministeriet (kammeradvokaten ved advokat Kim Lundgaard Hansen)

Læs mere

"Henvisning til landsret"

Henvisning til landsret Danmarks Skatteadvokater Grundloven 61. Den dømmende magts udøvelse kan kun ordnes ved lov. Særdomstole med dømmende myndighed kan ikke nedsættes. 62. Retsplejen skal stedse holdes adskilt fra forvaltningen.

Læs mere

UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS DOMBOG D O M

UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS DOMBOG D O M B022200K - KWI UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS DOMBOG D O M Afsagt den 15. juni 2012 af Østre Landsrets 7. afdeling (landsdommerne K. Wiingaard, Mogens Kroman, Lone Kerrn-Jespersen, Steen Mejer og Peter Thønnings).

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 27. august 2013

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 27. august 2013 HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 27. august 2013 Sag 351/2011 (2. afdeling) A (advokat Per Frydenreim Møller, beskikket) mod DI som mandatar for TDC A/S (advokat Morten Eisensee) I tidligere instanser

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 1. juni 2012

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 1. juni 2012 HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 1. juni 2012 Sag 99/2010 (1. afdeling) Ernst & Young Statsautoriseret Revisionsaktieselskab (advokat Hans Severin Hansen) mod Skatteministeriet (kammeradvokaten ved advokat

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 29. november 2012

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 29. november 2012 HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 29. november 2012 Sag 180/2012 Anklagemyndigheden mod T1 (advokat J. Korsø Jensen) T2 (advokat Niels Ulrik Heine) T3 (advokat Lars Kjeldsen) T4 (advokat Niels Forsby)

Læs mere

Retsudvalget 2014-15 (2. samling) REU Alm.del Bilag 65 Offentligt

Retsudvalget 2014-15 (2. samling) REU Alm.del Bilag 65 Offentligt Retsudvalget 2014-15 (2. samling) REU Alm.del Bilag 65 Offentligt Europaudvalget, Retsudvalget og Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget EU- konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 16.

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 11. oktober 2011

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 11. oktober 2011 HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 11. oktober 2011 Sag 138/2011 (1. afdeling) Rigsadvokaten mod T (advokat Jytte Lindgård, beskikket) I tidligere instanser er afsagt dom af Retten på Frederiksberg den

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 3. december 2013

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 3. december 2013 HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 3. december 2013 Sag 78/2012 (2. afdeling) A (advokat Gitte Skouby) mod Skatteministeriet (kammeradvokaten ved advokat Anders Vangsø Mortensen) og Sag 79/2012 B (advokat

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 27. oktober 2016

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 27. oktober 2016 HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 27. oktober 2016 Sag 90/2016 L (advokat Karoly Laszlo Nemeth, beskikket) mod Anders Aage Schau Danneskiold Lassen (advokat Lotte Eskesen) I tidligere instanser er

Læs mere

DET EUROPÆISKE KONVENT SEKRETARIATET. Bruxelles, den 28. oktober 2002 (OR. fr) CONV 369/02 FØLGESKRIVELSE

DET EUROPÆISKE KONVENT SEKRETARIATET. Bruxelles, den 28. oktober 2002 (OR. fr) CONV 369/02 FØLGESKRIVELSE DET EUROPÆISKE KONVENT SEKRETARIATET Bruxelles, den 28. oktober 2002 (OR. fr) CONV 369/02 FØLGESKRIVELSE fra: præsidiet til: konventet Vedr.: Foreløbigt udkast til forfatningstraktat Vedlagt følger til

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 5. september 2012

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 5. september 2012 HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 5. september 2012 Sag 30/2011 (2. afdeling) Forenede Danske Motorejere som mandatar for Hans Henrik Eickstedt (advokat Lennart Fogh) mod Autohuset Skjoldgaard A/S (advokat

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 22. november 2011

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 22. november 2011 HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 22. november 2011 Sag 285/2008 (1. afdeling) Søren Theill Jensen og Anne Margrethe Heidner (advokat Preben Kønig, beskikket for begge) mod Miljøstyrelsen (kammeradvokaten

Læs mere