HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 6. september 2013

Transkript

1 HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 6. september 2013 Sag 85/2010 (1. afdeling) Margarine Foreningen (advokat Henrik Peytz) mod Fødevarestyrelsen (kammeradvokaten ved advokat Peter Biering) Biintervenient til støtte for Fødevarestyrelsen: Mejeriforeningen (advokat Jan Bech) I tidligere instans er afsagt dom af Østre Landsrets 9. afdeling den 19. marts I pådømmelsen har deltaget fem dommere: Poul Søgaard, Thomas Rørdam, Jens Peter Christensen, Lars Hjortnæs og Kurt Rasmussen. Påstande Appellanten, Margarine Foreningen, har nedlagt påstand om, at sagen fremmes til realitetsbehandling ved landsretten, subsidiært på det grundlag, at Margarine Foreningen forfølger sagen som mandatar for Dragsbæk A/S. Indstævnte, Fødevarestyrelsen, har påstået stadfæstelse. Supplerende sagsfremstilling I forbindelse med forberedelsen af sagen afslog Højesteret den 22. december 2011 Margarine Foreningens anmodning om præjudiciel forelæggelse for EU-Domstolen. Det hedder i afgørelsen bl.a.:

2 - 2 - Efter votering besluttede ankeudvalget [ ] at afslå [Margarine Foreningens] anmodning om præjudiciel forelæggelse, da det er Højesterets foreløbige opfattelse, at der i relation til den foreliggende sag ikke består en rimelig tvivl om fortolkningen af Rådets forordning (EØF) Nr af 2. [juli] 1987 om beskyttelse af benævnelserne for mælk og mejeriprodukter i forbindelse med afsætning (benævnelsesforordningen) og Europa- Parlamentets og Rådets forordning (EF) Nr. 178/2002 af 28. januar 2002 om generelle principper og krav i fødevarelovgivningen, om oprettelse af Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet og om procedurer vedrørende fødesikkerhed (fødevareforordningen), eller om hverken en forenings selvstændige søgsmålskompetence eller en konkurrerende producents eller dennes mandatars søgsmålskompetence i henhold til artikel 47 i Den Europæiske Unions Charter om Grundlæggende Rettigheder samt andre EU-retlige normer. Retsgrundlaget I lov nr. 526 af 24. juni 2005 om fødevarer hedder det bl.a.: 1. Lovens formål er at sikre forbrugerne sunde fødevarer af høj kvalitet, at beskytte forbrugerne mod vildledning, herunder gennem anprisninger, i forbindelse med markedsføring af fødevarer m.v., at fremme sunde kostvaner, og derigennem medvirke til at sikre fødevareproducenter og -handlende rimelige og ensartede vilkår og at fremme dansk eksport af fødevarer. Dette skal understøttes gennem en effektiv og behovsorienteret offentlig kontrol i alle led af produktion og omsætning af fødevarer. 14. Reklamer for fødevarer, mærkning og præsentation af fødevarer, herunder deres form, fremtræden eller indpakning, de anvendte indpakningsmaterialer, den måde, hvorpå varerne er arrangeret, og de omgivelser, hvori de udstilles, samt de informationer, der uanset medium gives om varerne, må ikke vildlede eller være egnet til at vildlede. Stk. 2. Stk. 1 finder kun anvendelse i tilfælde, som ikke er omfattet af artikel 16 i fødevareforordningen. 52. Ministeren for familie- og forbrugeranliggender træffer de afgørelser, herunder meddeler de påbud og forbud, der anses for nødvendige for at sikre overholdelsen af de krav, der er fastsat i fødevarelovgivningen eller i Det Europæiske Fællesskabs forordninger og direktiver. I den dagældende bekendtgørelse nr af 15. december 2005 om Fødevarestyrelsens opgaver og beføjelser hedder det i 19: Afgørelser, der er truffet af fødevareregionerne som følge af en anmeldelse fra en forbruger eller en forbrugerorganisation af en mulig overtrædelse af fødevareloven, regler

3 - 3 - udstedt i medfør heraf eller Det Europæiske Fællesskabs forordninger inden for fødevarelovens område, kan påklages til direktøren for Fødevarestyrelsen af følgende landsomfattende forbrugerorganisationer: 1) Forbrugerrådet, 2) Danmarks Aktive Forbrugere, 3) Landsforeningen Grønne Familier og 4) NOAH. Stk. 2. Afgørelser, der er truffet af direktøren for Fødevarestyrelsen som første instans som følge af en anmeldelse fra en forbruger eller en forbrugerorganisation af en mulig overtrædelse af fødevareloven, regler udstedt i medfør heraf eller Det Europæiske Fællesskabs forordninger inden for fødevarelovens område, kan påklages til ministeren for familie- og forbrugeranliggender af de i stk. 1 nævnte organisationer. Stk. 3. Ministeren for familie- og forbrugeranliggender kan træffe beslutning om, at udenlandsk landsomfattende forbrugerorganisationer, som varetager generelle forbrugerinteresser, kan påklage en afgørelse efter reglerne i stk. 1 og 2. Stk. 4. En forbrugerorganisation, som i medfør af stk. 1-3, har påklaget en afgørelse, indtræder som part i klagesagen. I benævnelsesforordningen (Rådets forordning (EØF) nr af 2. juli 1987 om beskyttelse af benævnelserne for mælk og mejeriprodukter i forbindelse med afsætning) senere ophævet og erstattet af Rådets forordning (EF) nr. 1234/2007 af 22. oktober 2007 er det i artikel 2 anført, hvilke produkter der må benævnes mælk, og hvad der forstås ved mejeriprodukter. Efter artikel 3, stk. 2, må der for produkter, der ikke er omfattet af artikel 2, ikke anvendes nogen form for præsentation, der angiver, lader forstå eller antyder, at det pågældende produkt er et mejeriprodukt. I præamblens 5. betragtning anføres om baggrunden for forordningen bl.a., at den naturlige sammensætning af mælk og mejeriprodukter bør beskyttes til gavn for producenterne og forbrugerne i Fællesskabet. Det hedder endvidere i præamblen, at de konkurrerende produkter har en konkurrencemæssig fortrinsstilling med hensyn til kostprisen, som skyldes, at de ofte i vidt omfang fremstilles af råvarer, der indføres til nultold, mens mejeriprodukter har en højere kostpris, der skyldes, at det er nødvendigt at sikre landbrugsproducentens indkomst. I fødevareforordningen (Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 178/2002 af 28. januar 2002 om generelle principper og krav i fødevarelovgivningen, om oprettelse af Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet og om procedurer vedrørende fødevaresikkerhed) hedder det i artikel 16:

4 - 4 - Uden at dette berører specifikke bestemmelser i fødevarelovgivningen, må reklamer for fødevarer eller foder, mærkningen og præsentationen af fødevarer eller foder, herunder deres form, fremtræden eller indpakning, de anvendte indpakningsmaterialer, den måde, hvorpå varerne er arrangeret, og de omgivelser, hvori de udstilles, samt de informationer, der uanset medium gives om varerne, ikke vildlede forbrugerne. I Den Europæiske Unions Charter om grundlæggende rettigheder hedder det i artikel 47, stk. 1: Enhver, hvis rettigheder og friheder som sikret af EU-retten er blevet krænket, skal have adgang til effektive retsmidler for en domstol under overholdelse af de betingelser, der er fastsat i denne artikel. EU-Domstolen har i bl.a. dom af 13. marts 2007 (sag C-432/05, Unibet) udtalt sig om princippet om effektiv retsbeskyttelse samt ækvivalensprincippet og effektivitetsprincippet. I præmis 42 og 44 hedder det: Skønt det i princippet således skal bestemmes efter national ret, hvilke borgere der har søgsmålskompetence og retlig interesse, kræver fællesskabsretten ikke desto mindre, at den nationale lovgivning ikke gør indgreb i retten til en effektiv domstolsbeskyttelse (jf. bl.a. dom af , forenede sager C-87/90 C-89/90, Verholen m.fl., Sml. I, s. 3757, præmis 24, og Safalero-dommen, præmis 50). Endvidere tilkommer det de nationale retsinstanser at fortolke de processuelle regler, der finder anvendelse på de søgsmål, som er forelagt dem, som kravet om et konkret retsforhold mellem sagsøgeren og staten, således at de i videst muligt omfang anvendes på en måde, der bidrager til opfyldelsen af formålet, der, som nævnt i præmis 37 i denne dom, er at sikre en effektiv retsbeskyttelse af borgernes rettigheder i henhold til fællesskabsretten. Højesterets begrundelse og resultat Margarine Foreningen er interesseorganisation for danske producenter og importører af margarine. Dragsbæk A/S producerer og markedsfører som det eneste af foreningens medlemmer et såkaldt blandingsprodukt ( Bakkedal ). Sagen angår, om Margarine Foreningen selv eller som mandatar for Dragsbæk har søgsmålskompetence i den retssag, som foreningen har anlagt mod Fødevarestyrelsen med påstand om, at styrelsens afgørelse af 5. oktober 2007 ophæves, således at Fødevareregion Nords forbud

5 - 5 - over for Arla Foods a.m.b.a. mod at sælge og markedsføre blandingsproduktet Lurpak Smørbar under denne betegnelse stadfæstes. Hverken Dragsbæk eller Margarine Foreningen er adressat for Fødevarestyrelsens afgørelse, og der findes ikke særlige lovregler, hvorefter Dragsbæk eller Margarine Foreningen er tillagt klageret, partsstatus eller søgsmålskompetence i forbindelse med fødevaremyndighedernes afgørelse vedrørende forbud over for en konkurrerende virksomhed. Højesteret finder, at hverken Dragsbæk eller Margarine Foreningen er så konkret berørt af Fødevarestyrelsens afgørelse af 5. oktober 2007 vedrørende Arla Foods markedsføring af Lurpak Smørbar, at de i øvrigt har retlig interesse i at få prøvet gyldigheden af afgørelsen. Højesteret lægger herved vægt på, at hverken fødevareloven, benævnelsesforordningen (Rådets forordning (EØF) nr. 1898/87 af 2. juli 1987 om beskyttelse af benævnelserne for mælk og mejeriprodukter i forbindelse med afsætning) eller fødevareforordningen (Europa-Parlamentets og Rådets forordning af 28. januar 2002 om generelle principper og krav i fødevarelovgivningen, om oprettelse af Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet og om procedurer vedrørende fødevaresikkerhed (178/2002)) har til formål at varetage de økonomiske interesser hos konkurrerende producenter af blandingsprodukter. Højesteret lægger endvidere vægt på, at Dragsbæk under en eventuel retssag anlagt mod Arla Foods ville kunne gøre gældende, at anvendelsen af betegnelsen Lurpak Smørbar er vildledende, jf. markedsføringslovens 3, som værende i strid med forbuddet i fødevareloven og de nævnte forordninger mod at anvende betegnelser, der er egnet til at vildlede forbrugerne. EU-rettens krav om, at nationale regler om søgsmålskompetence ikke gør indgreb i retten til en effektiv domstolsbeskyttelse af borgernes rettigheder i henhold til fællesskabsreglerne, er således opfyldt. Højesteret bemærker endvidere, at anerkendelse af søgsmålskompetence for Margarine Foreningen i den anlagte sag om prøvelse af Fødevarestyrelsens afgørelse vedrørende Arla Foods markedsføring ville indebære, at spørgsmålet om lovligheden af Arla Foods markedsføring af det pågældende produkt kunne prøves uden inddragelse af Arla Foods. Herefter og i øvrigt af de grunde, der er anført af landsretten, stadfæster Højesteret dommen.

6 - 6 - I sagsomkostninger for Højesteret skal Margarine Foreningen til Fødevarestyrelsen betale kr. til dækning af udgifter til advokat. Der foreligger ikke sådanne særlige omstændigheder, at der er grundlag for at pålægge Margarine Foreningen at betale sagsomkostninger til Mejeriforeningen. Thi kendes for ret: Landsrettens dom stadfæstes. I sagsomkostninger for Højesteret skal Margarine Foreningen betale kr. til Fødevarestyrelsen. De idømte sagsomkostningsbeløb skal betales inden 14 dage efter denne højesteretsdoms afsigelse og forrentes efter rentelovens 8 a.