Forretningsudvalgets møde den 15. december Sag nr. 19

Transkript

1 REGION HOVEDSTADEN Forretningsudvalgets møde den 15. december 2009 Sag nr. 19 Emne: Københavns Kommunes planforslag til en ny krydstogtterminal og udvidelse af Københavns Nordhavn - indsigelse fra Gentofte Kommune 9 bilag

2 Koncern Regional Udvikling Kongens Vænge Hillerød Møde: Region Hovedstaden, Gentofte og Københavns kommuner Dato: Kl.: Sted: Mødelokalet på formandsgangen Telefon Direkte Fax Web EAN-nr: CVR/SE-nr: Dato: 17. november 2009 Møde om Gentofte Kommunes indsigelse mod planforslag om en ny krydstogtterminal og udvidelse af Københavns Nordhavn Deltagere: Adm. direktør Claus Juhl, Københavns Kommune Planchef Anne Skovbro, Københavns Kommune Kommunaldirektør Jan Nielsen, Gentofte Kommune Vicekommunaldirektør Lis Bjerremand, Gentofte Kommune Planchef Michael Holst, Gentofte Kommune Koncerndirektør Jens Christian Sørensen, Region Hovedstaden Stabsdirektør Joost Nielsen, Region Hovedstaden Konsulent Sigurbjörn Hallsson, Region Hovedstaden Jens Christian Sørensen bød velkommen og indledte mødet med at opridse baggrunden for mødet og regionens rolle i henhold til planloven, herunder at sikre koordinering af lokale, regionale og nationale interesser gennem dialog og samarbejde. Baggrunden for mødet er, at Københavns Kommune med brev af 9. oktober 2009 har anmodet regionsrådet om afgørelse vedrørende Gentofte Kommunes indsigelse mod planforslag om krydstogtterminal ved Københavns Nordhavn og udvidelse af havnearealet med opfyldning på søterritoriet og landindvinding mod nord. Baggrundsmaterialet som regionen har modtaget fra Københavns Kommune er: - Københavns Kommunes anmodning om afgørelse af 9. oktober Københavns Kommunes baggrundsnotat af 9. oktober Referat fra møde mellem kommunerne den 24. september Gentofte Kommunes indsigelse af 23. juni 2009 til Københavns Kommune. - Gentofte Kommunes indsigelse af 23. juni 2009 til Miljøministeriet. - Gentofte Kommunes høringsbrev af 29. maj 2009 til Københavns Kommune. - Forslag til Landsplandirektiv om krydstogtterminal ved Københavns Nordhavn. - Forslag til kommuneplantillæg med VVM-redegørelse og miljøvurdering. - Forslag til lokalplan med kommuneplantillæg. Jens Christian Sørensen understregede, at Regionens udgangspunkt i forbindelse med stillingtagen til indsigelsen er den regionale udviklingsplan. Jan Nielsen oplyste, at to høringsbreve vedrørende Tillæg til Teknisk baggrundsrapport nr. 3 Kystudvikling ved Hellerup Strand og Tillæg til Teknisk baggrundsrapport

3 nr. 3 Ændringer i Badevandskvaliteten var på vej til Kystdirektoratet og Københavns Kommune. Høringssvarene er blevet behandlet i kommunalbestyrelsen den 26. oktober Regionen vil modtage kopi af høringssvarene. Jens Christian Sørensen opridsede følgende tidsplan for behandling af sagen; hensigten er at fremlægge sagen på det førstkommende Forretningsudvalgsmøde den 15. december og det efterfølgende Regionrådsmøde den 22. december Claus Juhl understregede, at Københavns Kommune var interesseret i en hurtig afgørelse, idet positionerne formentlig ikke ville ændre sig. Også af hensyn til aftaler med Transportministeriet og Finansministeriet var det vigtigt med en hurtig afgørelse. Jan Nielsen oplyste, at det væsentligste problem for Gentofte Kommune i denne sag er den påtænkte jordopfyldning mod nord ved Ydre Nordhavn. Kommunen ønsker drøftelse af hele planlægningen af Nordhavn og placering af jordopfyldning mod nord. Kommunen kunne godt tænke sig en anden placering af opfyldningen, fx en placering længere mod øst, på den anden side af Kronløbet. Jan Nielsen mente, at man godt kunne drøfte alternative placeringer af opfyldningen andre steder i Københavns Havn. Claus Juhl henviste til Transportministeriets rapport om screening af placeringsmuligheder for containerterminal og opfordrede Regionen til evt. at henvende sig til Transportministeriet for at få mulighederne belyst. Københavns Kommuner føler sig forpligtet med hensyn til aftaler med staten om vækst i regionen. Kommunen betragter udviklingsplanerne for Nordhavnen som en vækstpakke til gavn for hele regionen og i overensstemmelse med den regionale udviklingsplan. Claus Juhl udtrykte ønske om, at der tages udgangspunkt i det materiale der foreligger og som har været i offentlig høring, dvs. Forslag til kommuneplantillæg med VVMredegørelse og miljøvurdering for udvidelse af Nordhavn og ny krydstogtterminal samt forslag til lokalplan. Arkitektkonkurrencens vision for byudvikling af Nordhavn indgår ikke i dette forslag til plangrundlag og der er endnu ikke udarbejdet et forslag til plangrundlag herfor. Claus Juhl udtrykte forundring over, at der så sent blev åbnet for drøftelser af alternative løsninger. Gentofte Kommune ønsker at drøfte alternativer i forbindelse med udviklingen af Ydre Nordhavn og fastholder, at kommunen ønsker drøftelse af alternativer til de nuværende planer. Jan Nielsen nævnte, at havneområdet i Tuborg Syd er et vigtigt udviklingsområde for kommunen, og at planerne for Nordhavn kunne få uheldige konsekvenser for området. Møde om Gentofte Kommunes indsigelse mod planforslag om en ny krydstogtterminal og udvidelse af Københavns Nordhavn Side 2

4 Jan Nielsen udtalte, at en meget omfattende byudvikling ved Nordhavn også måtte få konsekvenser for udvikling af den Ringby, som er omhandlet af Den Regionale Udviklingsplan, og som hænger sammen med muligheden for etablering af en kollektiv trafikløsning langs Ring 3. Jens Christian Sørensen afsluttede med at understrege at tidsplanen fastholdes, og at høringssvar og andet baggrundsmateriale som var blevet nævnt på mødet bør tilgå Regionen. Der blev aftalt et nyt møde den 23. november 2009, kl på Regionsgården. Møde om Gentofte Kommunes indsigelse mod planforslag om en ny krydstogtterminal og udvidelse af Københavns Nordhavn Side 3

5 Koncern Regional Udvikling Kongens Vænge Hillerød Møde i: Region Hovedstaden Dato: 23. november 2009 Kl.: Sted: Mødelokalet på formandsgangen Telefon Direkte Fax Web EAN-nr: CVR/SE-nr: Dato: 2. december møde om Gentofte Kommunes indsigelse mod planforslag om en ny krydstogtsterminal og udvidelse af Københavns Nordhavn. Deltagere: Kommunaldirektør Jan Nielsen, Gentofte Kommune Vicekommunaldirektør Lis Bjerremand, Gentofte Kommune Planchef Michael Holst, Gentofte Kommune Adm. direktør Claus Juhl, Københavns Kommune Planchef Anne Skovbro, Københavns Kommune Koncerndirektør Jens Christian Sørensen, Region Hovedstaden Stabsdirektør Joost Nielsen, Region Hovedstaden Konsulent Helen Lundgaard, Region Hovedstaden Mødereferat: Jens Christian Søren skitserede indledningsvist, hvad der er sket siden sidste møde, den 28. oktober Referatet fra mødet den 28. oktober er godkendt af alle. Gentofte Kommune har fremsendt to høringssvar, som kommunalbestyrelsen behandlede 26. oktober Jens Christian Sørensen vurderede, at dokumenterne ikke ændrer på Gentoftes argumenter for at gøre indsigelse. Region Hovedstaden har desuden fra Københavns Kommune modtaget Transportministeriets rapport om alternative placeringsmuligheder for en containerterminal. Joost Nielsen opsummerede, at rapporten ud fra funktionelle kriterier screener hensigtsmæssige alternative placeringer af en containerterminal. Der er tale om alternative placeringer på Refshaleøen, Prøvestenen, Lufthavnen, Avedøre Holme og andre havne på Sjælland, Fyn og Jylland samt Skåne. Rapporten konkluderer, at det bedst kan betale sig at flytte terminalen til netop dét område, som Gentofte Kommune gør indsigelse

6 imod. Jens Christian Sørensen konstaterede, at der hermed foreligger et sagligt og fagligt beslutningsgrundlag, som regionen ikke finder grund til at anfægte. Jan Nielsen henstillede til, at sagen bliver afgjort ud fra en bredere betragtning. Ifølge Gentofte bør Københavns planer for Nordhavnen vurderes i et helhedsorienteret perspektiv. Jens Christian Sørensen spurgte parterne, om der kan findes en kompromisløsning? Han appellerede til, at mindre væsentlige indvendinger fra Gentofte Kommune løses i forbindelse med det videre arbejde med detailprojekteringen. Gentoftes indsigelse retter sig imod planerne for den samlede fremtidige byudvikling og ikke kun det foreliggende kommuneplanforslag om landindvinding og krydstogtterminal. Ifølge Jens Chr. Sørensen vil også den fremtidige byudvikling kræve en planproces med dertil hørende procedurer, høringer og mulighed for indsigelse. Dele af planlægningen af en kommende byudvikling i Ydre Nordhavn vil være afhængig af ændringer i Fingerplan 2007 og planloven og vil derfor kræve national planlægning med dertil hørende folketingsbeslutninger. Jan Nielsen gentog, at helheden bør besluttes før detaljerne, og at Regionsrådet allerede nu burde forholde sig til, hvorvidt udviklingen af Nordhavn er ønskelig set i et regionalt perspektiv. Han mente ikke, at der kan laves et kompromis imellem de to kommuner. Gentofte kan ikke under nogen omstændigheder acceptere placeringen af opfyldningsområdet og ønsker i stedet at flytte udfyldningsområdet i en østlig retning. Claus Juhl sagde, at ifølge Københavns Kommunes vurdering, følger planerne for den ny krydstogtsterminal principperne i den regionale udviklingsplan og at Københavns Kommune jo er forpligtet til at leve op til aftalen med staten og Transportministeriet om byudvikling i Nordhavn. Han undrede sig over, hvilket projekt, Gentofte Kommune egentlig tager stilling til. Der er tale om et kommuneplanforslag med en flytning af en krydstogtterminal og en mindre jordopfyldning på søterritoriet. Claus Juhl mente endvidere, at Gentofte og København allerede har en fælles forståelse af problemets kerne. Der er således allerede enighed om, at finde fælles løsninger på detaljerne i planforslaget. Til gengæld var han enig med Jan Nielsen i, at der næppe kan opnås enighed om byudviklingsplanerne og planforslaget. Jordopfyldningen kan ikke uden videre flyttes længere østpå. Derfor må Regionsrådet afgøre tvisten imellem de to parter. Det er vigtigt ikke kun for Københavns Kommune, men også for staten, at få en snarlig afgørelse for ikke at forsinke den kommende proces, navnlig med etablering af den kommende Nordhavnsvej, som er i projekteringsfasen. Jens Christian Sørensen slog fast, at der ikke er grundlag til stede for at flytte opfyldningsområdet længere mod øst. Han bemærkede opsummerende, at det ikke virker som om, at det er kommuneplanforslaget, som giver Gentofte Kommune problemer. Det er muligheden for den fremtidige byudvikling, der giver problemer ift. Tuborg 2. møde om Gentofte Kommunes indsigelse mod planforslag om en ny krydstogtsterminal og udvidelse af Københavns Nordhavn. Side 2

7 Havn. Det blev oplyst, at det drejer sig om opførelsen af 300 boliger, som kommunen er bange for, at investorerne vil opgive at få solgt. Claus Juhl kommenterede, at en eventuel langsigtet udvidelse af Nordhavnen har et 30-årigt perspektiv, så han tror ikke, det vil påvirke salget af boligerne, som allerede er godt i gang. Jens Christian Sørensen nævnte, at også andre i regionen har måttet indstille sig på ændringer som følge af den regionale udvikling. Han nævnte etablering af havvindmøllepark og Øresundsbro som eksempler. Jens Christian Sørensen fortalte at Region Hovedstaden nu vil færdiggøre mødesagen, som lægges til Forretningsudvalget den 15. december og videre til Regionsrådet den 22. december. Mødesagen offentliggøres på regionens hjemmeside den 9. december. Indtil da kan regionen ikke informere om indholdet af mødesagen. Jan Nielsen orienterede om, at der finder et kommunalbestyrelsesmøde sted mandag den 30. november 2009, hvor Gentofte Kommunes indstilling vil blive bekræftet og fremsendt til Region Hovedstaden til brug for den politiske beslutningsproces. Han bemærkede, at Borgmester Hans Toft, Gentofte, som også sidder i regionsrådet, er indstillet på at erklære sig inhabil under behandlingen af mødesagen i Regionsrådet. Anne Skovbro spurgte til de spildevandsdata, som Gentofte Kommune har lovet at sende til Københavns Kommune, men endnu ikke har modtaget. Gentofte lovede at sende dem i indeværende uge (uge 48). 2. møde om Gentofte Kommunes indsigelse mod planforslag om en ny krydstogtsterminal og udvidelse af Københavns Nordhavn. Side 3

8

9

10 GENTOFTE KOMMUNE KOMMUNALBESTYRELSEN Miljøministeriet By- og Landskabsstyrelsen Byer Haraldsgade København Ø 23. juni Forslag til Landsplandirektiv om krydstogtterminal ved Københavns Nordhavn med tilhørende miljøvurdering. By- og Landskabsstyrelsen har sendt forslag til Landsplandirektiv om krydstogtterminal ved Københavns Nordhavn med tilhørende miljøvurdering i offentlig høring fra den 20. maj 2009 til den 20. august Forslaget til Landsplandirektiv skal gøre det muligt at anvende et opfyldt vandareal til krydstogtterminal. Opfyldet på maksimalt 5 ha til krydstogtterminal vurderes af styrelsen at være en mindre afvigelse fra Fingerplan 2007, som ikke forrykker balancen i byudviklingsmuligheder i hovedstadsregionen, og samtidig vurderes krydstogtterminalen at have stor økonomisk og erhvervsmæssig betydning for hele regionen og landet. Gentofte Kommune skal herved protestere over for det fremsendte forslag til landsplandirektiv. Gentofte Kommune indgår som en del af den udbyggede håndflade i fingerplanens vidtstrakte hovedstadsområde, og derfor har en fremtidig udvikling i og ved Nordhavnsområdet overordentlig stor interesse for Gentofte Kommune. Bosætningen i Gentofte har altid været præget af nærheden til og brugen af Øresund samt det frie udsyn over Øresund. Med den nye krydstogtterminal vil Københavns profil ændre sig, idet Københavns havn vil blive forlænget langt mod nord. Visuelt vil de tilliggende krydstogtskibe ved den nye terminal på grund af deres størrelse og beliggenhed være meget synlige og markante set fra Øresundskysten i Gentofte kommune, hvilket vil være en væsentlig ændring af det frie udsyn. Den aktuelle udvidelse og placeringen af krydstogtterminalen vil også forringe forholdene for kajakroere, roere og anden rekreativ udnyttelse af vandareal. Begrundelsen for at anlægge en ny krydstogtterminal, er Københavns Kommunes ønske om en fremtidig byudvikling i indre Nordhavn, der ikke gør det muligt at lade krydstogtskibe ligge natten over, da skibene ikke vil kunne overholde støjgrænseværdierne for boliger om natten. Borgmesteren Telefon: Borgmesteren@gentofte.dk Faxnr.: Bernstorffsvej Charlottenlund Hovedtlf.nr.: Mandag-Onsdag Torsdag Fredag Side 1 af 2

11 GENTOFTE KOMMUNE KOMMUNALBESTYRELSEN Krydstogtterminalens placering, som den er vist i forslaget til landsplandirektiv, hænger således tæt sammen med Københavns Kommunes samlede udviklingstanker for hele Nordhavnsområdet. Hvis disse tanker skal realiseres, vil det kræve et nyt landsplandirektiv, og derfor betragter Gentofte Kommune det offentliggjorte forslag til Landsplandirektiv for krydstogtterminalen, som første step i en større landsplanlægning for Nordhavnsområdet. Gentofte Kommune ser en stor risiko for, at der på sigt vil blive skabt en skæv regional balance inden for Hovedstadsområdet, hvis Københavns Kommunes samlede udviklingsplaner for Nordhavnsområdet, i første step anlæg af krydstogtterminal, realiseres. Gentofte Kommune har med brev af 23. juni 2009 til Københavns Kommune gjort indsigelse i henhold til planlovens 29 b mod Forslag til lokalplan og tilhørende kommuneplantillæg til Kommuneplan 2005 om Udvidelse af Nordhavn og ny krydstogtterminal. Gentofte Kommune fremsender hermed også brevet til Miljøministeriet, idet kommunen herved over for Ministeriet skal gentage de i brevet anførte argumenter imod planerne for udbygning og udvikling af Nordhavnsområdet. Med venlig hilsen Hans Toft borgmester / Lis Bjerremand vicekommunaldirektør Gentofte Kommunes brev af 23. juni 2009 til Københavns Kommune vedlægges. Side 2 af 2

12 GENTOFTE KOMMUNE KOMMUNALBESTYRELSEN Københavns Kommune Økonomiforvaltningen Center for byudvikling Rådhuset 1599 København V juni Forslag til lokalplan Udvidelse af Nordhavn og ny krydstogtterminal med kommuneplantillæg og VVM redegørelse. Københavns Kommune har sendt forslag til lokalplan Udvidelse af Nordhavn og ny krydstogtterminal med kommuneplantillæg og VVM redegørelse i offentlig høring fra den 20. maj 2009 til den 20. august Lokalplanforslaget med tilhørende kommuneplantillæg giver mulighed for et depot og opfyldningsområde nord og øst for Nordhavnshalvøen - en udvidelse af Nordhavnsområdet med ca. 100 ha. - samt mulighed for anlæg af en ny krydstogtterminal. Forslaget giver også mulighed for at der kan etableres en modtagelses- og karteringsplads i forbindelse med opfyldningsområdet. Langt den største del af det indvundne areal udlægges til landzone, men i et langsigtet perspektiv forventes udvidelsen at blive byudviklet. Området vil blive opfyldt med ca. 10 mio. m3 overskudsjord. VVM redegørelsen viser, at ved indvindingen af nyt areal, som det er angivet i lokalplanforslaget, vil forholdene i Svanemøllebugten og langs kysten i Gentofte Kommune ændre sig. Projektet vil blandt andet kunne få negativ indvirkning på strøm- og kystforhold, vandkvalitet, dyre- og planteliv samt på Gentofteborgeres fritidsaktiviteter på og ved vandet og visuelt vil de tilliggende krydstogtskibe ved den nye terminal på grund af deres størrelse og beliggenhed forlænge profilen på Københavns havn længere mod nord og øst. Gentofte Kommune er imod den foreslåede landindvinding nordøst for det eksisterende Nordhavnsområde og gør derfor indsigelse i henhold til planlovens 29b stk. 1 mod Forslag til lokalplan og tilhørende kommuneplantillæg til Kommuneplan 2005 om Udvidelse af Nordhavn og ny krydstogtterminal, idet der vil være meget stor sandsynlighed for, at forholdene både i Svanemøllebugten og i de omkringliggende områder, herunder i Gentofte Kommune, vil påvirkes og udvikles negativt. Borgmesteren Telefon: Borgmesteren@gentofte.dk Faxnr.: Bernstorffsvej Charlottenlund Hovedtlf.nr.: Mandag-Onsdag Torsdag Fredag Side 1 af 3

13 GENTOFTE KOMMUNE KOMMUNALBESTYRELSEN Den aktuelle udvidelse af Nordhavn vurderes i VVM redegørelsen at medføre en øget sandtransport og en øget erosionstendens langs kyststrækningen ud for Hellerup. Sandtransporten vil samtidig føre til øget potentiale for tilsanding i indsejlingen til Hellerup Havn. Konsekvenser på strækningen mellem Hellerup Havn og Charlottenlund Fort forventes at blive en forøgelse af den sydgående sedimenttransport, hvilket vil betyde, at stranden bliver kortere, og der vil ske en forøgelse af tilsandingen i indsejlingen til Hellerup Havn. Endvidere vil der ske en erosion i kystprofilet, som vil give sig udtryk i en dybdeforøgelse i den aktive del af kystprofilet. Den foreslåede afværgeforanstaltning for ovennævnte i form af etablering af en høfde ud fra den eksisterende nordlige havnemole på Hellerup Havn, vil ifølge VVM redegørelsen i en årrække kunne fange det sand, der transporteres langs kysten og dermed øge bredden af Hellerup Strand. Men på længere sigt vil effekten af høfden i forhold til beskyttelse af sejlrenden ud for Hellerup Havn ophøre. Ændringerne i strømningsforholdene i kystområdet op langs den nordlige kyststrækning medfører, at der under ugunstige forhold vil være øget risiko for forringet badevandskvalitet i form af E.coli i området ved Charlottenlund Fort. Modelberegninger viser, at opfyldningen ved Nordhavn vil resultere i forøgede mængder af tang på strækningen fra Tuborg Havn og til Charlottenlund Søbad samt inde i Svanemøllebugten i perioder med vind fra nordøst. Den aktuelle udvidelse og placeringen af krydstogtterminalen vil forringe forholdene for kajakroere, roere og anden rekreativ udnyttelse af det kystnære vandareal. For så vidt angår de trafikale forhold i såvel anlægsfasen som driftsfasen henvises til tidligere sendte skrivelser, som er vedlagt som bilag. Gentofte Kommune vil her pege på, at den betydeligt øgede trafikmængde resulterer i mere støj og større forureningsgrad. Denne negative konsekvens af byudviklingen vil ikke kun ramme Københavns befolkning, når aktiviteter i Nordhavnsområdet igangsættes, men også påvirke Gentofte Kommunes borgere I VVM-redegørelsen er der ikke draget nogen konklusioner, hvad angår klimabelastningen, men blot beregnet, at CO2-udledningen fra entreprenørmateriel vil være cirka 1000 ton pr. år. Der er ikke draget nogen klimakonklusioner på baggrund af CO2-belastningen fra den øgede trafik. Det er således uklart, hvor stor trafikbelastningen og den medfølgende støjbelastning bliver i Gentofte Kommune. Det er beregnet, at trafikbelastningen generelt ikke kommer til at give nogen væsentlige ændringer af trafikstøjen i projektområdet hverken i anlægs- eller driftsfasen, men det er ikke klart, hvordan den øgede belastning støjmæssigt påvirker områder langs resten af vejnettet. Det fremgår af støjkortene, at der i området omkring Tuborg Havn vil være en støjbelastning. Der er kun tale om arbejde i dagtimerne, men der er dog tale om en øget støjbelastning i boligområderne. Side 2 af 3

14 GENTOFTE KOMMUNE KOMMUNALBESTYRELSEN Ifølge det fremsendte materiale er de offentliggjorte planforslag første tiltag mod en ny bydel i Nordhavnsområdet og et blandt flere Nordhavnsprojekter. Gentofte Kommune indgår som en del af den udbyggede håndflade i fingerplanens vidtstrakte hovedstadsområde, og bosætningen i Gentofte har altid været præget af nærheden til og det frie udsyn over Øresund. Derfor har en eventuel fremtidig udvikling af Nordhavn, som en ny stor bydel, overordentlig stor interesse for Gentofte Kommune. I følge vinderforslaget fra København Kommunes idekonkurrence vil nye indvundne arealer strække sig langt nordpå ud for Gentofte Kommune. Det er Gentofte Kommunes opfattelse, at farvands- og kystforhold ud for Gentofte Kommune helt vil ændre karakter, hvis Svanemøllebugten fra den nuværende udstrækning bliver til en bugt, der på sigt bliver dobbelt så lang. På baggrund af det foreliggende projekt og en øjeblikkelig vurdering af de endelige udviklingsog udbygningstanker, herunder den særdeles intensive udbygning af det eksisterende Nordhavnsområde, finder Gentofte Kommune, at forholdene i Svanemøllebugten og omkringliggende områder, herunder områder i Gentofte Kommune, vil påvirkes og udvikles negativt i en sådan grad, at Gentofte Kommune på det foreliggende grundlag er imod både den øgede og meget intensive udnyttelse af det eksisterende Nordhavnsområde og den forslåede landvinding mod nord. Gentofte Kommune skal i den forbindelse henvise til Gentofte Kommunes brev af 29. maj 2009 til Center for Byudvikling vedrørende Forslag til Kommuneplan 2009 for Københavns Kommune. Med venlig hilsen Hans Toft / borgmester Lis Bjerremand vicekommunaldirektør Vedlagte bilag: Kopi af høringsbrev af 29. maj 2009 til Københavns Kommune, hvortil der er henvist ovenfor, vedlægges. Kopi af høringsbrev af 23. juni 2009 til By- og Landskabsstyrelsen er vedlagt til orientering. Side 3 af 3

15

16 Økonomiforvaltningen NOTAT Udvidelse af Københavns Nordhavn og ny krydstogtterminal Københavns Kommunes Borgerrepræsentation vedtog den 7. maj 2009 at sende forslag til kommuneplantillæg med VVM-redegørelse og miljøvurdering samt lokalplan for udvidelse af Nordhavn og ny krydstogtterminal i offentlig høring fra den 20. maj til den 20. august Gentofte Kommune har i høringssvar af 23. juni 2009 gjort indsigelse mod planforslaget efter planlovens 29 b stk. 1. I det følgende gennemgås baggrunden for planforslaget samt hvilke konsekvenser det vil medføre, hvis planforslaget ikke vedtages Sagsnr Dokumentnr Sagsbehandler Catrine Biering Baggrund for planforslaget Opfyldning I Københavns Kommune er de eksisterende bynære jorddepoter ved at være fyldt og der er et stort behov for et nyt depot. Aktuelt er der behov for deponeringsmulighed for jord og muck i forbindelse med de store besluttede anlægsarbejder, Cityringen og Nordhavnsvej samt almindelige anlægsarbejder (byggeri af boliger, erhverv osv.). Opfyldningen i Nordhavn kan rumme ca. 10 mio. m 3 overskudsjord og kan anvendes til placering af ren og forurenet jord fra hele landet, se bilag. De forventede jordmængder fremgår af tabellen nedenfor. Hermed skabes en løsning, der sikrer depotkapacitet i år. Udgangspunktet for Københavns Kommune er, at deponering af overskudsjord skal ske på en måde, så der tages mest muligt hensyn til miljøet og CO 2 -udslip begrænses. Center for Byudvikling Rådhuset, 3. sal, København V Telefon Da al jord i byzonen i Københavns Kommune som udgangspunkt er klassificeret som lettere forurenet, betyder det, at jorden skal depone- CBI@okf.kk.dk EAN nummer

17 res på et godkendt deponeringsanlæg. Et sådant skal placeres i et område, hvor der ikke er særlige drikkevandsinteresser, ligesom det skal placeres i en vis afstand fra nærmeste beboelse. I Københavns Kommune, som er et tæt befolket område, er det meget svært at finde egnede lokaliteter til deponeringsanlæg, med mindre de lægges særdeles kystnært, nærmere bestemt som en opfyldning ud til havnen og et eksempel på dette er Prøvestenen. Prøvestenens depot er netop også blevet fyldt helt op. Manglende mulighed for jordopfyldning, vil være et stort problem for bygge- og anlægssektoren i al almindelighed. Udover Prøvestenen findes i Københavns Kommune Kalvebod Miljø Center (KMC), der kun modtager forurenet jord. KMC har i dag en restkapacitet på 2,4 mio. tons. Muck (opgravet og udboret materiale) fra Cityringen ikke kan placeres hos KMC, da muck anses som ren. Desuden må KMC forventes at blive fyldt med jord fra den almindelige bygge- og anlægsaktivitet. Den samlede deponeringskapacitet for ren og forurenet jord udenfor Københavns Kommune er pr. marts 2008 opgjort til, at der kan deponeres 1,5 mio. ton ren jord i en vold i Slagelse (svarende til kun 40 % af Cityringens jord) og ca. 4 mio. tons forurenet jord i Køge Havn, begge beliggende i Region Sjælland. Københavns Kommune har et ønske om at begrænse afstandene for transport af overskudsjord og at reducere den samlede miljøbelastning fra jordtransporter. Det gælder også for de store planlagte anlægsarbejder Cityringen og Nordhavnsvej. Ved transport ud af København vil en række vejstrækninger belastes og det samlede antal kørte kilometer stige. Krydstogtterminal I forbindelse med planlægningen af Nordhavn har Københavns Kommune sammen med Wonderful Copenhagen og By & Havn vurderet, at en opgradering af krydstogtterminalen kan placeres ud til Kronløbet i Ydre Nordhavn. Dette er udtryk for, at der også fremover er et ønske om at drive krydstogtdrift i Københavns Havn. Dette skyldes, at krydstogtturisme er en væsentlig indtægtskilde for regionen og en sektor i vækst. Ifølge Copenhagen Capacity tjente København i mia. kr. på krydstogtturisme. Heraf var de 600 mio. kr. rene turisme indtægter, dvs. forbrugt på hoteller, shopping, transport og lignende, mens de 400 mio. kr. blev brugt på leverancer af forplejning, brændstof mv. til krydstogtskibene. 80 % af den samlede indtjening vurderes at være tilfaldet forretninger i Indre By, mens de resterende 20 % vurderes at være tilfaldet forretninger i det øvrige hovedstadsområde. Ifølge Wonderful Copenhagen genererer krydstogtindustrien arbejdspladser og Copenhagen Capacitys analyser viser, at antallet af krydstogtpassagerer vil stige med 8 % i de kommende år. Side 2 af 2

18 Ved placering af en krydstogtterminal er der krav til de tilstødende vand- og landarealer med hensyn til vandareal, vanddybde og tilgængelighed for skibene. Samtidig betyder udviklingen indenfor krydstogt, at skibene bygges større og større. Ved en placering langs Kronløbet i Ydre Nordhavn er der gode anløbsforhold, der tilgodeser kravene til krydstogtterminalen. Der er ikke andre eksisterende kajer i Københavns Havn som opfylder disse behov. Derfor har vurderingen været, at den placering, der er peget på i landsplandirektivet, kommuneplantillægget og lokalplanforslaget er den eneste mulighed for at fremtidssikre krydstogtturismen i regionen. En udvidelse i Indre Nordhavn er dertil vanskelig, idet det er vanskeligt at samordne miljøbelastningen i form af støj fra terminalen med nærliggende boliger, så en placering nær eksisterende boligområder længere inde i havnen er ikke mulig. Ved placering af krydstogtterminalen i Ydre Nordhavn er det muligt at tilpasse den kommende byudvikling med krydstogtaktiviteterne. Samlet set kan disse krav til den nye krydstogtterminal derfor kun opfyldes ved den valgte placering. Ved opfyld i Nordhavn vil det nye areal som udgangspunkt ligge i landzone, jf. Miljøministeriets Fingerplan 2007, men for at muliggøre en krydstogtterminal, er der behov for, at selve terminalen overføres til byzone. Miljøministeriet har udarbejdet et forslag til landsplandirektiv, der skal muliggøre dette. Landsplandirektivet har været i høring parallelt med kommuneplantillægget og lokalplanen for udvidelsen og forventes udstedt i løbet af efteråret Containerterminal Københavns containerterminal er i dag placeret ved Levantkaj i Indre Nordhavn. Denne placering sætter blandt andet på grund af støj og trafik væsentlige begrænsninger for byudviklingen. I forbindelse med planlægningen af Nordhavn har Københavns Kommune sammen med Transportministeriet og By & Havn vurderet, at en ny containerterminal kan placeres på opfyldningen i Ydre Nordhavn. Dette skal ses som et udtryk for, at der også fremover er et ønske om at drive containervirksomhed i Københavns Havn, da containervirksomhed er en sektor i vækst og ifølge Copenhagen Malmoe Port (CMP) steg containertrafikken i København med 5,2 % i perioden Københavns Havn anslås i dag at stå for ca. 1/3 af varetransporten til Hovedstadsregionen eller en samlet godsmængde på ca containere og over 5 mio. ton andet gods. Hvis den tilsvarende mængde skulle transporteres på det danske vejnet ville det betyde større klimabelastning, forurening og trængselsproblemer. Københavns Havn fungerer primært som importhavn for København og omegn, fordi % af alle containere, der ankommer til Københavns Havn har slutdestination i København og det øvrige hovedstadsområde. Side 3 af 3

19 Københavns Havn er i dag reelt den eneste havn på Sjælland med containeromsætning og denne omsætning udgør ca. 19 % af den samlede containeromsætning i danske havne. Der er i dag 183 arbejdspladser i Copenhagen Malmoe Port med tilknytning til containervirksomheden. Planlægningen for udvidelse af Nordhavn og ny krydstogtterminal samt planlægningen af Nordhavnsvej er første skridt i realiseringen af Københavns Kommunes aftale med staten om udvikling i Nordhavn. Ved denne planlægning genanvendes overskudsjord fra Cityringen til landvinding og gør det muligt at flytte den eksisterende containerterminal fra Levantkaj i Indre Nordhavn til Ydre Nordhavn, hvor den ikke vil være til gene for byudviklingen i Indre Nordhavn. Herved opnår havnen mulighed for vækst, hvilket der ifølge Copenhagen Malmoe Port (CMP) er behov for, men hvilket ikke er muligt med den nuværende placering. Planforslagets sammenhæng med Den regionale Udviklingsplan Planlægningen af et jorddepot, en ny krydstogtterminal, Nordhavnsvej samt forberedelse for en containerterminal i Nordhavn vil være til gavn for hele Region Hovedstaden og i overensstemmelse med Den regionale Udviklingsplan og Handlingsplan for den regionale udviklingsplan. Realisering af disse projekter vil medvirke til at håndtere konkrete kapacitetsproblemer med overskudsjord, håndtering af stigende trafikmængder samt have en positiv samfundsmæssig økonomisk effekt i form af øgede turistindtægter og udvikling af regionen. Depot for ren og forurenet jord Region Hovedstaden har i Handlingsplan for den regionale udviklingsplan juni 2009, udpeget håndtering af overskudsjord som et indsatsområde og i handlingsplanen fremgår regionens mål om at minimere transporten af ren og forurenet jord: Det er projektets overordnede mål at minimere transporten af ren og forurenet jord for at reducere miljømæssige konsekvenser af transporten og uhensigtsmæssig placering af overskudsjorden i landskabet. (side 38) Tilsvarende fremgår af den regionale udviklingsplan, at Både forurenet jord og deponering af andet affald udgør en væsentlig udfordring i regionen, hvilket kan give kapacitetsmæssige problemer inden for en ganske kort årrække. Det er derfor nødvendigt snart at planlægge ny kapacitet for deponering, hvor det kan ske uden risiko for drikkevandet. Behovet for nye anlæg vil formentlig blive aktuelt allerede inden Og den nødvendige planlægning skal være påbegyndt senest i 2012, da det tager 5-8 år at planlægge, få miljøgodkendt og etableret et nyt deponeringsanlæg. (side 102) Krydstogtterminal, containerterminal og Nordhavnsvej Københavns Kommunes planer for en ny krydstogtterminal, Nordhavnsvej samt forberedelse for en containerterminal skal sikre, at der i fremtiden vil være tilstrækkelig kapacitet til den voksende krydstogt- Side 4 af 4

20 turisme samt vejkapacitet og udformning, der muliggør byudvikling i Nordhavn. Af Region Hovedstadens regionale udviklingsplan Danmarks hovedstadsregion en international storbyregion med høj livskvalitet og vækst juni 2008 fremgår, at Målt på passagertal er København i dag Nordeuropas største krydstogtsdestination med et fortsat vækstpotentiale for de kommende år. De kommende års byudvikling i Nordhavnen betyder, at havnen planlægger at ommøblere sine erhvervsaktiviteter og anlægge nye krydstogtskajer og en ny krydstogtsterminal nord for det nye byudviklingsområde. Krydstogtsindustrien er i dag vigtig for København, da hver fjerde turist i byen er en krydstogtsgæst. (side 42) Den kommende byudvikling i Indre Nordhavn betyder, at den eksisterende containerhavn inden for de kommende år skal flyttes fra sin nuværende placering. Inden for de kommende år skal der tages stilling til en hensigtsmæssig placering, som bl.a. skal ske under hensyntagen til en hensigtsmæssig trafikal betjening. CMP (Copenhagen Malmoe port, red.) har gennem de sidste år oplevet en stærk vækst i krydstogtanlæg i København, hvilket har positive samfundsøkonomiske konsekvenser for regionen. I forbindelse med byudviklingen i Nordhavn planlægges der for en tidssvarende krydstogtsterminal i Ydre Nordhavn, der kan sikre en fortsat positiv udvikling inden for krydstogtsproduktet. (side 45) Trafikafvikling i Nordhavn Den regionale Udviklingsplan udpeger tilkørselsforholdene mellem Nordhavn og Lyngbyvej som et forslag til forbedring på kort sigt, mens en fremtidssikret løsning for placering af containertrafik i Københavns Havn angives som forslag til forbedring på langt sigt (side 48). Desuden fremgår, at Adgangsforholdene og til- og frakørselsvejene ved Københavns Havn skal udbygges og optimeres, fx med en ny fremtidssikret vejforbindelse mellem Nordhavnen og Lyngbyvej. (Side 48) Anlæggelsen af en ny overordnet vejforbindelse mellem Nordhavn og Lyngbyvej er en forudsætning for, at der kan bygges i Nordhavn, da det eksisterende vejnet allerede er stærkt belastet og ikke kan afvikle trafikken til et helt nyt byområde. Dette skal ses i sammenhæng med, at Københavns Kommune forventer en fremtidig stigning i biltrafikken i hele byen på op til 20 %. I Københavns Kommunes VVMredegørelse for Nordhavnsvej fra januar 2009, fremgår det af trafikberegningerne, at der med den aftalte byudvikling i Indre Nordhavn på etagemeter, vil være en døgntrafik på Nordhavnsvej på køretøjer afhængig af den valgte vejløsning. Ved en udbygning af hele Nordhavn vil trafikken på Nordhavnsvej blive fordoblet. Anlægget af Nordhavnsvej er derfor nødvendig for udviklingen af Nordhavn og for aflastningen af det lokale vejnet, men skaber også de optimale forudsætninger for en fremtidssikret placering af containerterminalen i Ydre Nordhavn, der er afhængig af en vejadgang til afvikling af store mængder tung trafik uden om byen. Side 5 af 5

21 Efter aftale mellem staten og Københavns Kommune er der afsat 1,8 mia. kr. til anlæg af Nordhavnsvej og Københavns Kommune forventer snarest at tage stilling til det endelige vejforslag, der skal sikre tilstrækkelig fremtidig kapacitet. Af ovenstående fremgår, at der er god overensstemmelse mellem den regionale udviklingsplan, handlingsplan for den regionale udviklingsplan og Københavns Kommunes planer for udvikling af Nordhavn (ny krydstogtterminal, byudvikling af Nordhavn, Nordhavnsvej samt containerterminal). Tilsvarende er placering af et jorddepot i Nordhavn i tråd med den regionale udviklingsplan og det formulerede behov for ny kapacitet til deponering af jord. Aftalen mellem staten og Københavns Kommune Folketinget vedtog den 1. juni 2007 Lov om en Cityring. Alle partier stemte for, kun Enhedslisten stemte imod. Loven er udarbejdet i overensstemmelse med regeringens forlig om en udvidelse af metroen med en Cityring med Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti samt Det radikale venstre af 2. februar 2006, som Socialistisk folkeparti tilsluttede sig den 1. marts Staten og Københavns Kommune (og Frederiksberg Kommune) indgik i december 2005 en principaftale om udvikling af Metroen med en Cityring. Samtidig indgik staten og Københavns Kommune en tillægsaftale, der omhandler Nordhavnsvej, finansiering af Metro Cityringen og byudvikling i Nordhavn. Aftalerne blev godkendt på Borgerrepræsentationens møde den 15. december Principaftalen indgår i Lov om en Cityring. Det helt centrale element i aftalerne er, at Københavns Kommune skal tilvejebringe det nødvendige plangrundlag for en byudvikling i Indre Nordhavn. Københavns Kommune forpligter sig desuden til at anlægge Nordhavnsvej. Københavns Kommunes borgerrepræsentation vedtog enstemmigt den 29. januar 2009 kommuneplantillæg med VVM-redegørelse for Cityringen og Borgerrepræsentationen tiltrådte uden afstemning den 10. juni 2009 hvidbogen for Nordhavnsvej. Konsekvenser ved forkastelse af planforslaget Problemer med deponering af jord kan forsinke metroen Udvidelsen af Nordhavn er bundet op på leverancer af muck og jord fra bl.a. Cityringen og bortfalder plangrundlaget for udvidelsen vil det påføre forsinkelser for Cityringen. Det er muligt inden for rammerne af den eksisterende lokalplan 244 for Ydre Nordhavn at etablere et midlertidigt oplag i Nordhavn, hvor der vil kunne oplagres i alt m 3, svarende til kun 2,6 % af jorden fra Metro Cityringen. Der vil således hurtigt blive behov for at finde yderligere oplag eller alternative deponerings/ opbevaringsmuligheder. Det vil kræve, at der Side 6 af 6

22 udarbejdes en miljøgodkendelse, og oplaget kan maksimalt ligger der i tre år. En alternativ deponeringsmulighed kunne være Køge Havn beliggende i Region Sjælland, da der ikke findes nogen jorddepoter i Region Hovedstaden, der kan opfylde Cityringens depotbehov. Men deponering i Køge vil have store samfundsmæssige konsekvenser som betydelig lastbiltransport med stort CO 2 udslip til følge, da lastbilerne skal køre 40 km frem og tilbage til Metro Cityringens arbejdspladser, se tabellen nedenfor. Ved transport af overskudsjord til Køge vurderes den samlede CO 2 -udledning at blive 3,7 gange så stor som hvis materialet transporteres til Nordhavn. Ved transport til Slagelse vurderes CO 2 -udledning at blive 4,5 gange så stor som ved transport til Nordhavn. Hertil kommer forringet trafiksikkerhed og trængsel på indfaldsvejene, Metro Cityringen vil fordyrres og tidsplanen formentlig forsinkes pga. den lange transport. Dette vil være af stor betydning for ejerne af Metroselskabet I/S - Staten ved Transportministeriet (41,7 %), Københavns Kommune (50 %) og Frederiksberg Kommune (8,3 %). Overslagsberegning af udledning af CO 2 fra lastbilkørsel for placering af rent og forurenet overskudsmateriale fra anlægsprojekter (ton) Nordhavn Køge Uforurenet jord til Kommentar Slagelse og forurenet jord til Køge Cityringen I gennemsnit 10 km til Nordhavn fra de tre tunnelarbejdspladser, 40 km til Køge og 100 km til Slagelse Nordhavnsvej - vejforslag A I gennemsnit 5 km til Nordhavn fra arbejdspladsen og 40 km til Køge Nordhavnsvej - vejforslag B I gennemsnit 2,5 km til Nordhavn fra arbejdspladsen og 40 km til Køge Andre projekter I gennemsnit 13 km til Nordhavn, 40 km til Køge og 100 km til Slagelse I alt Afhænger af valg af vejforslag på Nordhavnsvej. Den samlede udledning bliver således 3,7gang så stor ved transport til Køge og 4,5 gang så stor ved transport til Køge og Slagelse. Køge Jorddepot har en mindre opfyldning til ren jord og et stort depot til forurenet jord. Depotet har i dag en restkapacitet for ren jord på ca. 1,2 mio. tons, hvilket svarer til kun ca. 32 % af Cityringens jord. Det er dog usikkert om Køge Jorddepot modtager muck, der anses som ren, men som har andre egenskaber end almindelig jord. Der er således intet reelt placeringsalternativ til Nordhavn. Reduceret byudvikling og ingen ny krydstogtterminal i Nordhavn Byudviklingen af Indre Nordhavn kan som følge af støj fra turnaround skibe, først finde sted når disse er flyttet til en ny krydstogtterminal. Bortfalder planforslaget og dermed den ny krydstogtterminal, vil byudviklingen af Indre Nordhavn derfor kun være mulig i begrænset Side 7 af 7

23 omfang. Dette vil have store økonomiske konsekvenser for By & Havn I/S, der skal udvikle arealerne. Der vil være behov for at udarbejde en ny strukturplan for byudviklingen i Nordhavn og der vil være betydelige konsekvenser for driften af havnevirksomhed. Ingen ny containerterminal i Nordhavn Bortfalder plangrundlaget vil det heller ikke være muligt at flytte den eksisterende containerterminal længere ud i Nordhavn, da denne forventes placeret på det opfyldte areal. Containerterminalen får herved ikke mulighed for den ønskede kapacitetsforøgelse og byudvikling i Indre Nordhavn vil blive bremset. Perspektivering Gentofte Kommune har på møde med Københavns Kommune den 24. september 2009 givet udtryk for, at Kommunalbestyrelsen er betænkelig ved hele Københavns Kommunes Nordhavnsprojekt samt planlægningen heraf og ikke kun planerne for udvidelse af Nordhavn. Dette fremgår af mødereferatet: Endelig bemærkede GK (Gentofte Kommune, red.), at man forudså, at de aktuelle planer blot var første skridt mod en endnu større udvidelse af Nordhavn. Af Gentofte Kommunes høringssvar til forslaget om udvidelse af Nordhavn og ny krydstogtterminal af 23. juni 2009 fremgår desuden: På baggrund af det foreliggende projekt og en øjeblikkelig vurdering af de endelige udviklings- og udbygningstanker, herunder den særdeles intensive udbygning af det eksisterende Nordhavnsområde, finder Gentofte Kommune, at forholdene i Svanemøllebugten og omkringliggende områder, herunder områder i Gentofte Kommune, vil påvirkes og udvikles negativt i en sådan grad, at Gentofte Kommune på det foreliggende grundlag er imod både den øgede og meget intensive udnyttelse af det eksisterende Nordhavnsområde og den forslåede landvinding mod nord. På baggrund af ovenstående må det anses som sandsynligt, at der vil følge flere vetoer fra Gentofte Kommune i de kommende år, hvor der skal planlægges yderligere for Nordhavn. Såfremt Gentofte Kommune opretholder den formulerede betænkelighed og byudvikling af Nordhavn derved umuliggøres vil det betyde et økonomisk tab for Udviklingsselskabets By & Havn I/S. Ud fra foreløbige beregninger vurderer Københavns Kommune, at de økonomiske konsekvenser ved manglende gennemførelse af de ønskede ændringer vil udgøre i størrelsesordenen 3 mia. kr. Selv hvis byudviklingen begrænses til Indre Nordhavn, men krydstogtterminalen og containerterminalen ikke flyttes, så vil Udviklingsselskabets By & Havn I/S stadig lide et værditab på 1½-2 mia. kr. Hermed forsvinder store dele af Udviklingsselskabet By & Havn I/S forretningsmæssige grundlag og formål, som er at forestå udviklingen af selskabets arealer samt forestå havnedrift i Københavns Havn, jf. lov om Metroselskabet I/S og Arealudviklingsselskabet I/S. (Arealudvik- Side 8 af 8

24 lingsselskabet I/S har senere skiftet navn til Udviklingsselskabet By & Havn I/S). Det er af afgørende betydning for Københavns Kommunes overholdelse af aftalen med staten, at plangrundlaget for Indre Nordhavn dels lever op til den indgåede aftale, dels sandsynliggør, at mulighederne for en efterfølgende byudvikling i Ydre Nordhavn ikke begrænses som følge af planerne for Indre Nordhavn. Bilag: Forslag til kommuneplantillæg med VVM-redegørelse og miljøvurdering samt lokalplan for udvidelse af Københavns Nordhavn og ny krydstogtterminal Gentofte Kommunes høringssvar til Forslag til kommuneplantillæg med VVM-redegørelse og miljøvurdering samt lokalplan for udvidelse af Københavns Nordhavn og ny krydstogtterminal Referat fra møde mellem Københavns Kommune og Gentofte Kommune den 24. september 2009 Diverse baggrundsrapporter kan ses på Side 9 af 9

25 Oversigtskort over området hvor Nordhavnsudvidelsen ønskes etableret. Side 10 af 10

26

27

28

29

30

31

32

33

34

35

36

37

38 UDVIDELSE AF NORDHAVN OG NY KRYDSTOGTTERMINAL FORSLAG TIL KOMMUNEPLANTILLÆG MED VVM-REDEGØRELSE OG MILJØVURDERING T1 H1 Borgerrepræsentationen har den 7. maj 2009 besluttet at sende forslag til tillæg til Kommuneplan 2005 med VVM-redegørelse og miljøvurdering i offentlig høring. Offentlig høring fra 20. maj til 20. august 2009.

39 HVAD ER ET KOMMUNEPLANTILLÆG? Kommuneplantillæg Kommuneplanen indeholder en hovedstruktur for den fysiske udvikling i kommunen, herunder for placering og udbygning af større infrastrukturanlæg. Kommuneplanen fastlægger desuden rammer for, hvad lokalplaner for de enkelte områder i byen kan indeholde. Rammerne fastlægger retningslinjer for bestemmelser i lokalplaner om områders anvendelse, bebyggelsens art, højde, udnyttelse mv. Kommuneplanen revideres normalt hvert fjerde år, men kan ændres i den mellemliggende periode, fx hvis kommunen ønsker at fremme et større anlæg, som ikke er i overensstemmelse med den gældende kommuneplan. Dette kan ske med et kommuneplantillæg. Hvad er VVM og miljøvurdering af planen? VVM: VVM: Større enkeltanlæg som må antages at påvirke miljøet i væsentlig grad, forudsætter at der vedtages et kommuneplantillæg, som ud over den normale redegørelse for planens forudsætninger tillige skal indeholde en Vurdering af anlæggets Virkning på Miljøet, (VVM-redegørelse). Dette fremgår af planlovens 11 g og Miljøministeriets bekendtgørelse nr af 6. december 2006 om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør af lov om planlægning. Miljøvurdering: Efter lovbekendtgørelse nr af 22. december 2007 om miljøvurdering af planer og programmer skal kommunen gennemføre en miljøvurdering af en plan, hvis planen antages at få væsentlig indfl ydelse på miljøet. Et kommuneplantillægs retsvirkninger Planlovens 12, stk. 2 og 3 En endelig kommuneplan eller et endeligt kommuneplantillæg medfører, at kommunen indenfor byzoner kan modsætte sig udstykning og bebyggelse, som er i strid med kommuneplanens rækkefølgebestemmelse. Kommunen kan endvidere indenfor byzoner modsætte sig opførelse af bebyggelse eller ændret anvendelse af bebyggelse eller ubebyggede arealer, når bebyggelsen eller anvendelsen er i strid med bestemmelser i kommuneplanens rammedel. Forbuddene kan dog ikke nedlægges, når det pågældende område er omfattet af en lokalplan eller byplanvedtægt. Forbud begrundet med uoverensstemmelse med kommuneplanens rammedel kan endvidere ikke nedlægges, hvor området i kommuneplanen er udlagt til offentlige formål. Offentlighedsperiode I offentlighedsperioden, som fremgår af bagsiden, har alle ret til at komme med ændringsforslag, indsigelser eller bemærkninger til forslaget. Alle skriftlige henvendelser om forslaget vil indgå i den videre behandling. 2

40 REDEGØRELSE Orientering om planforslaget I det følgende redegøres for baggrunden og forudsætningerne for forslaget til kommuneplantillæg for udvidelse af Nordhavn og ny krydstogtterminal. Selve VVM-redegørelsen og miljøvurderingen er udarbejdet som et særskilt hæfte, der er vedlagt som bilag til forslaget til kommuneplantillæg. Som bilag hertil ligger et udkast til miljøgodkendelse. Baggrund byudvikling af Københavns Nordhavn Det er med Lov om Cityringen (nr. 552 af 6. juni 2007) aftalt, at der skal ske en byudvikling af Nordhavn. Samtidig er med Lov om Metroselskabet I/S og Arealudviklingsselskabet I/S (nr. 551 af 6. juni 2007), dannet det nuværende Udviklingsselskabet By & Havn I/S, der har som sit primære formål at udvikle arealerne i Ørestad og Københavns Havn samt at forestå havnedrift i Københavns Havn. By & Havn ejes af Københavns Kommune (55 pct.) og Staten (45 pct.). Københavns Kommune planlægger i de kommende år at udvikle en helt ny bydel i Nordhavn. Visionen for Nordhavn er at skabe fremtidens bæredygtige bydel. Nordhavn skal sætte nye standarder for miljømæssig bæredygtig udvikling ved bl.a. at satse på optimale betingelser for kollektiv trafi k og cyklister. Nordhavn skal samtidig være social bæredygtig med boliger i alle prisklasser. I første fase planlægges for den inderste del af Nordhavn, svarende til etagemeter. Ydre Nordhavn KALKBRÆNDERIHAVNSGADE Indre Nordhavn Byudvikling i Nordhavn 3

41 REDEGØRELSE Den nye bydel planlægges betjent af en ny vej, Nordhavnsvej, der skal udgøre en effektiv forbindelse imellem Helsingørmotorvejen og Nordhavn. Vejen skal samtidig afl aste trafi k- ken på det eksisterende vejnet. Foruden Nordhavn har Københavns Kommune planer for udviklingen af tilgrænsende områder omkring Nordhavn Station og Marmormolen, med op til ca etagemeter til brug for bl.a. en FN-by samt boliger og erhverv. Udvidelsen af Nordhavn og ny krydstogtterminal er således det første skridt i retning af en helt ny bydel. Udvidelsen af Nordhavn Metroselskabet I/S, Københavns Kommune og Staten er i færd med at iværksætte anlægsarbejderne for bl.a. Cityringen som i perioden fra medio 2010 til 2016 vil generere ekstraordinært store mængder jord og kalk. De eksisterende bynære depoter er ved at være fyldt og Københavns Kommune har vurderet, at dette materiale ud fra miljømæssige, økonomiske og trafi kale hensyn bør placeres i københavnsområdet fra anlægsarbejdernes begyndelse. Københavns Kommune ønsker at placere jorden fra bygge- og anlægsarbejderne i et nyt opfyldningsområde nord for Nordhavnshalvøen. For at muliggøre de første faser af byudviklingen i Nordhavn er det nødvendigt at fl ytte krydstogtanløb der ligger natten over, fra kajerne i Orientbassinet og Kronløbsbassinet i indre del af Nordhavn, til en ny placering længere ude i Nordhavn, da støjen fra skibene om natten ikke er forenelig med boligformål. Landsplandirektiv En ny krydstogtkaj skal placeres på en del af det opfyldte areal ud til Kronløbet, startende fra Skudeløbet og videre nordpå. Ved opfyldning vil det indvundne areal til krydstogtterminal ligge i landzone og dele af området skal ændres til byzone før krydstogtterminalen kan etableres. Københavns Kommune har i dag ikke mulighed for at ændre denne zonestatus, idet det nyvundne areal ligger uden for den eksisterende byzoneafgrænsning i Fingerplan Københavns Kommune har derfor anmodet Miljøministeriet om, at der igangsættes en proces for justering af Fingerplan 2007 i form af et landsplandirektiv, der muliggør overførsel af et areal på 4-5 ha til byzone. Miljøministeriet har igangsat processen for udarbejdelse af et landsplandirektiv, der løber parallelt med udarbejdelsen af forslag til kommuneplantillæg med VVM-redegørelse og miljøvurdering for udvidelse af Nordhavn og krydstogtterminal samt lokalplan. Udvidelsen af Nordhavn ved opfyldning Anlæg af Cityringen, en evt. Nordhavnsvej samt øvrige bygge og anlægsprojekter vil generere godt 10 mio. m 3 materialer indenfor en årig periode. Behovet for håndtering af denne jord har været afgørende for udformning samt placering af opfyldningen. 4

42 REDEGØRELSE I hele opfyldningens driftstid vil en modtage- og karteringsplads være tilknyttet. Hvis ikke jorden er analyseret inden den modtages til anlægget, vil dette ske her. Endvidere kan anlægget frasortere evt. brokker, træ mv. Opfyldningen opdeles i to dele: En del for rene materialer (ren jord og kalk (muck) udgravet fra Cityringen) samt en del for forurenede materialer op til grænserne for farligt affald (depot). I en del af opfyldningens ydervægge anvendes slagger fra affaldsforbrænding som erstatning for rent sand. Når opfyldningen er tilendebragt vil udvidelsen være på ca. 1 mio. m 2, svarende til halvdelen af Nordhavns nuværende areal. Fremtidig opfyldning samt krydstogtterminal Københavns Kommune har udarbejdet et forslag til plangrundlag for opfyldningen og krydstogtterminalen. Processen sker i et samarbejde med Kystdirektoratet, der er myndighed for projektets aktiviteter på søterritoriet, hvilket vil sige etablering af spunsvæg og fastlæggelse af ny havnegrænse, mens Københavns Kommune er myndighed for aktiviteterne indenfor spunsen og på land. Derudover koordineres processen med By & Havn, der er bygherre på opfyldningen samt Metroselskabet, der etablerer Cityringen, Transportministeriet samt Miljøministeriet. Byudviklingsområde, fase 1 Byudviklingsområde, fase 2 5

43 REDEGØRELSE Nordholmene Urban Delta By & Havn har i samarbejde med Københavns Kommune gennemført en international idé-konkurrence om udviklingen af Nordhavn og ud af i alt 180 forslag fra hele verden er det valgt at arbejde videre med et projekt kaldet Nordholmene Urban Delta udarbejdet af tegnestuen COBE med fl ere. Det er således dette projekt, der skal videre udvikles frem mod et plangrundlag i form af et kommuneplantillæg og en lokalplan. Nordholmene udgør fundamentet for udvikling af Nordhavn som et fyrtårn for bæredygtig byudvikling, hvor blandt andet cykelstier og metro binder bydelen sammen med resten af København. Projektet lægger også op til liv langs havnefronten med badeanstalter, havnepark og strande og har en integreret vision og konkret plan for blandede ejerformer og byggerier, så Nordhavn kan udvikle sig til en socialt mangfoldig bydel med plads til alle. Nordholmene Urban Delta opdeler Nordhavn i mindre, selvstændige holme med hver sin særlige identitet. I udvikler Københavns Kommune et plangrundlag i form af et kommuneplantillæg og en lokalplan for den indre del af Nordhavn og i 2010 sendes planerne i offentlig høring. Det er hensigten, at det fra 2011 skal være muligt at bygge i indre Nordhavn som første etape af den langsigtede udvikling af hele den nye bydel. Der skal i plangrundlaget sikres sammenhæng mellem vinderforslaget og planerne for udvidelse af Nordhavn. Vinderprojektet Nordholmene Urban Delta 6

44 REDEGØRELSE Processen VVM og miljøvurdering af kommuneplantillæg og lokalplan Projektet er omfattet af reglerne om vurdering af virkninger på miljøet, VVM, i medfør af lov om planlægning, (BEK nr af 06/12/2006) bilag 1, punkt 8 b Større landanlæg til havneformål i forbindelse med havne, der kan besejles og anløbes af skibe på over 1350 tons, og bilag 2, punkt 12 Andre anlæg b) Anlæg til bortskaffelse af affald. Kommuneplantillægget og lokalplanen, der udarbejdes i forbindelse med planlægning af opfyldningen og krydstogtterminal er omfattet af kravet om miljøvurdering jf. lov om miljøvurdering af planer og programmer, (LBK nr af 22/10/2007), idet det er omfattet af bekendtgørelsens bilag 3, punkt 8 b Søhandelshavne og anløbsbroer til lastning og losning, der er forbundet med havneanlæg til lands og til vands (bortset fra færgebroer), der kan anløbes af fartøjer på over t. De to typer af miljøvurdering er kombineret i en samlet miljørapport. Efter VVM-bekendtgørelsen skal myndighederne foretage en vurdering af et projekts indvirkning på miljøet. Det gøres ved udarbejdelse og offentliggørelse af en VVM-redegørelse med beskrivelse af det pågældende projekts påvirkning af miljøet, hvor miljøbegrebet skal forstås bredt. Det vil sige projektets virkning på mennesker og miljø (luft, jord, vand, dyr og planter mv.). Projektets indvirkning på kulturarv og byens landskab evt. miljøafl edte socioøkonomiske virkninger skal også vurderes. VVM-redegørelsen skal indeholde en oversigt over de væsentligste undersøgte alternativer og de vigtigste grunde til deres fravalg, samt en beskrivelse af konsekvenserne, hvis anlægget ikke gennemføres - det såkaldte 0-alternativ. Ifølge reglerne om VVM skal en VVM-redegørelse følge et kommuneplantillæg. Disse skal endvidere koordineres med udarbejdelsen af andre relevante miljøtilladelser og godkendelser. Lov om miljøvurdering af planer og programmer har til formål at fremme en bæredygtig udvikling og sikre et højt miljøbeskyttelsesniveau. Dette sikres bl.a. ved at integrere miljøhensyn i udarbejdelse og vedtagelse af planer og programmer, som kan påvirke miljøet væsentligt. Mens VVM-reglerne retter sig mod det konkrete projekt, retter lov om miljøvurdering af planer og programmer sig mod planerne. Der er dog en stor grad af overlap mellem de to sæt miljøvurderingsregler. De særlige krav, der er indeholdt i loven om miljøvurdering af planer og programmer, som ikke fi ndes i VVM-bekendtgørelsen, omhandler væsentligst beskrivelse af planens/programmets formål og forbindelsen til andre relevante planer samt foranstaltninger vedrørende overvågning. Desuden er der krav om høring af andre myndigheder, hvis områder kan blive berørt af planen/programmet - både i idéfasen og inden der træffes endelig afgørelse om planen/programmet. Ved endelig vedtagelse af planen eller programmet skal miljømyndigheden udarbejde en sammenfattende redegørelse for, hvordan miljøhensyn er integreret i planen eller programmet, og hvordan udtalelser, der er indkommet i offentlighedsfasen, er taget i betragt- 7

45 REDEGØRELSE ning. Desuden skal der redegøres for, hvorfor den vedtagne plan er valgt sammenholdt med de rimelige alternativer, der også har været behandlet, og hvorledes myndigheden vil overvåge de væsentlige miljøpåvirkninger af planen. Fra 1. august 2008 til 10. september 2008 gennemførtes en for-offentlighedsfase, hvor borgere og berørte myndigheder kunne komme med idéer og forslag til, hvilke miljøforhold og undersøgelser, der burde indgå i miljøvurderingen. Kystdirektoratet har samtidig foretaget en høring af berørte myndigheder indenfor deres fagområde. Høringsperioden blev afsluttet med udarbejdelsen af en hvidbog, som sammenfattede høringsresultatet. Efterfølgende har By & Havn, der er bygherre på projektet, i tæt samarbejde med Københavns Kommune og Kystdirektoratet undersøgt, analyseret og beregnet på de påvirkninger af miljøet, som et stort anlægsarbejde som etablering af en opfyldning og krydstogtterminal i Nordhavn medfører. Resultaterne af dette arbejde er rapporteret i VVM-redegørelse og miljøvurdering for udvidelse af Københavns Nordhavn og ny krydstogtterminal. Rapporten indeholder et ikke-teknisk resumé samt en efterfølgende teknisk redegørelse. Projektet med at tilvejebringe et depot på søterritoriet er omfattet af Miljøbeskyttelseslovens kapitel 5, hvorfor iværksættelse af projektet kræver kommunens miljøgodkendelse. Der udarbejdes tillige miljøgodkendelse for karteringspladsen. Som bilag til VVM-redegørelsen offentliggør Københavns Kommune et udkast til miljøgodkendelse. Miljøgodkendelsen for depotet indeholder bl.a. vilkår til metalkoncentrationen i det vand, der må udledes fra opfyldningen. VVM-tilladelse Når kommuneplantillæg med VVM-redegørelse og miljøvurdering samt lokalplan for udvidelse af Nordhavn og ny krydstogtterminal er endelig vedtaget i Borgerrepræsentationen, skal Københavns Kommune meddele bygherre en VVM-tilladelse, før projekterne kan etableres. Kystdirektoratet giver en anlægstilladelse til etablering af opfyldningen på søterritoriet og fastlægger efter anmodning fra By & Havn en ny havnegrænse. Forhold til anden planlægning og lovgivning, Fingerplan 2007 Fingerplan 2007 Landsplandirektiv for Hovedstadsområdets planlægning har erstattet en lang række retningslinier fra Regionplan 2005 for Hovedstadsregionen. Det drejer sig bl.a. om overordnede principper for by- og landområdet og retningslinjer for lokalisering i byområdet. Af Fingerplanens appendix s om byudviklings- og byomdannelsesområder af særlig strategisk betydning fremgår, at et centralt element i Nordhavnsudvidelsen er fl ytning og reetablering af dele af krydstogtterminalen på opfyldte arealer. Ved opfyldningen vil det nye areal som udgangspunkt ligge i landzone. For at muliggøre anlæggelse af krydstogtterminalen er der behov for, at et areal fra Skudeløbet og videre 8

46 REDEGØRELSE nordpå overføres til byzone. Miljøministeriet skal derfor udarbejde et landsplandirektiv der muliggør dette. Regional Udviklingsplan 2008 Regionsrådet vedtog den 24. juni 2008 Region Hovedstadens første regionale udviklingsplan med titlen Danmarks hovedstadsregion en international storbyregion med høj livskvalitet og vækst. Visionen for hovedstadsregionen er, at Hovedstadsregionen skal være en af de førende europæiske storbyregioner kendetegnet ved en grøn profi l, effektiv trafi kal infrastruktur, uddannelse til alle, attraktive erhvervsvilkår, mangfoldigt kultur- og fritidsliv og internationalt udsyn en storbyregion, hvor høj livskvalitet og høj vækst går hånd i hånd. Udviklingsplanen sætter særlig fokus på tre udvalgte temaer: Hovedstadsregionens infrastruktur, uddannelse samt natur og miljø. Københavns Kommunes planer for udviklingen af Nordhavn falder i tråd hermed. Kommuneplanlægningen skal ske inden for rammerne af den beskrevne, ønskelige fremtidige udvikling i den regionale udviklingsplan. Kommuneplan 2005 Kommuneplan 2005 udlægger en del af lokalplanområdet til H1*, hvilket betyder, at området i dag kan anvendes til havneformål. Der må på arealet udøves virksomhed, hvortil der af hensyn til forebyggelse af forurening stilles særlige beliggenhedskrav. Det område der opfyldes er ikke omfattet af Kommuneplan Eksisterende lokalplan Området er i dag delvist omfattet af lokalplan 244 Ydre Nordhavn, og lokalplanforslag Udvidelse af Nordhavn og ny krydstogtterminal lægger op til en ophævelse af bestemmelserne i lokalplan 244 i de overlappende områder. Museumsloven Arbejder, der forudsætter udgravning i grunden, kan medføre påbud om midlertidig standsning af arbejdet i henhold til 27 i lov om museer mv. Københavns Bymuseum bør som repræsentant for Kulturarvsstyrelsen kontaktes i god tid, forinden et jordarbejde påbegyndes. Tillæg til Kommuneplan 2005 Udvidelse af Nordhavn og ny krydstogtterminal indgår i Københavns Kommuneplanstrategi 2007 Den tænkende storby, hvoraf fremgår, at der skal placeres en fremtidig krydstogtterminal samt jorddepot/opfyldning af søterritoriet. Kommuneplantillægget opdeler området i 2 delområder. Delområde I fastlægges som T1* område, mens delområde II fastlægges som H1* område. Den nordøstlige spids af det 9

47 REDEGØRELSE eksisterende landområde ændres til T1*, da det indgår i udvidelsesprojektet i form af en karteringsplads. Med tillægget til Kommuneplan 2005 udarbejdes der rammer for lokalplanlægningen, der skal sikre, at forslaget om udvidelse og ny krydstogtterminal i Nordhavn muliggøres og at der optages en bemærkning i rammerne, der muliggør anlæg af udvidelse af Nordhavn samt etablering af krydstogtterminal i overensstemmelse med VVM-redegørelsen for udvidelse af Nordhavn og ny krydstogtterminal. Lokalplan Planlægningen af udvidelse i Nordhavn medfører udarbejdelse af en lokalplan for opfyldning samt krydstogtterminal. Lokalplanforslaget består af to delområder - én del for opfyldsområdet (delområde I), der tillader tekniske anlæg i form af opfyld og mulighed for placering af modtagelses- og karteringsplads, og én del (delområde II), der tillader anlæg af en krydstogtterminal. Lokalplanen fastlægger blandt andet bestemmelser for områdets zonestatus, dets anvendelse, bebyggelsens omfang, placering og ydre fremtræden samt bestemmelser for de ubebyggede arealer. Forslag til tillæg til Københavns Kommuneplan 2005 I henhold til 23 c i lov om planlægning (LBK nr af 20. oktober 2008) ændres samt tilføjes rammer for lokalplanlægningen for bydelen Østerbro som følger: Del af et H1*-byzoneområde (Nordsøvej) samt et vandareal overføres til et nyt T1*- område, der også omfatter fremtidige opfyldninger i landzone. For dette T1*-område gælder kommuneplanens rammer for T1-områder med følgende særlige bestemmelse: T1* Nordhavn Nord: Området anvendes til depot for forurenet jord og opfyldning med ren jord fra bygge- og anlægsprojekter i overensstemmelse med VVM-redegørelsen og miljøgodkendelser herfor. Der kan endvidere opføres enkelte bygninger, der er nødvendige i forbindelse med områdets drift. I overensstemmelse med Miljøministeriets landsplandirektiv om krydstogtterminal ved Københavns Nordhavn, udlægges et nyt H1*-område til byzone. For dette H1*-område gælder kommuneplanens rammer for H1-områder med følgende særlige bestemmelse: Tegningen viser de gældende rammer i Kommuneplan 2005 H1* Kronløbet: Området anvendes til krydstogtterminal i overensstemmelse med VVM-redegørelsen herfor. 10

48 NORDSØVEJ LEVANTKAJ FORSLAG HVAD ER ET TIL KOMMUNEPLANTILLÆG KØBENHAVNS? KOMMUNEPLAN 2005 Rammerne for Lokalplanlægning FISKERI- HAVNEN ØS TE R S ØVEJ T ULVSUNDVE J FÆRGEHAVNS BRYGGE K ATTEGATVEJ 6220 NORDHAVNEN BALTIKAVEJ 5964 NOR DHAVNS VEJ H1 SKUDELØBET KRON LØBE T Tegningen viser rammeændringen i kommuneplantillægget m MINDRETALSUDTALELSE Dansk Folkeparti er enige i, at forslaget sendes til høring. Dog vil DF allerede nu gøre opmærksom på, at der i det fremlagte materiale er fl ere områder, der efter vores opfattelse ikke er tilstrækkeligt belyst. Dansk Folkeparti er betænkelig ved den voldsomme stigning i trafi kmængden i området, som vil komme i forbindelse med udvidelsen af Københavns Nordhavn, og ny krydstogtterminal samt transporterne med jord. Forvaltningen oplyser, at der i værste fald kan komme til at køre ca. 60 lastbiler i timen i perioden 2011 til Hvilken betydning vil det få for miljøet og beboerne i området? Vi kan ikke umiddelbart se, at der er løsningsforslag til håndtering af trafi ktilvæksten og de problemer, der følger heraf i den nævnte periode. Vi afventer høringsperioden, inden vi tager endelig stilling. Karin Storgaard, DF, trafi k- og miljøordfører 11/

49 OFFENTLIGHEDSPERIODE Borgerrepræsentationen har den 7. maj 2009 vedtaget forslag til tillæg til Københavns Kommuneplan 2005 med tilhørende VVM-redegørelse og miljøvurdering samt lokalplanforslag for udvidelse af Københavns Nordhavn og ny krydstogtterminal. Offentlighedsperioden varer fra den 20. maj 2009 til den 20. august Alle har ret til at komme med ændringsforslag, indsigelser eller bemærkninger til forslaget. Alle skriftlige henvendelser om forslaget vil indgå i den videre behandling. YDERLIGERE OPLYSNINGER Henvendelse om planforslagene kan ske til: Økonomiforvaltningen, Center for Byudvikling på telefon FREMLÆGGELSE I offentlighedsperioden fremlægges eksemplarer af forslag til kommuneplantillæg, VVM-redegørelse og miljøvurdering samt lokalplanforslag hos: Københavns Kommunes biblioteker INFORMATIONSMØDE OM UDVIDELSE AF NORDHAVN OG NY KRYDSTOGTTERMINAL Onsdag den 3. juni 2009 kl Charlottehaven Hjørringgade 12C 2100 København Ø. Gentofte Kommunes biblioteker Borgerservicecentrene i Københavns Kommune: Borgerservice Indre By Jarmers Plads 7, 1551 København V HØRING Læs mere om planforslagene på hvor du også kan indsende dine bemærkninger eller indsigelser. Borgerservice Sundby Amager Centret 147, Reberbanegade 3, 2300 København S Borgerservice Vanløse Vanløse Torv 1, 1. sal, 2720 Vanløse Bemærkninger kan også sendes til: Københavns Kommune Økonomiforvaltningen Center for Byudvikling Rådhuset 1559 København V Mærk kuverten Nordhavn skal udvides. Dine bemærkninger eller indsigelser skal være os i hænde senest den 20. august Borgerservice Østerbro Trianglen 1, 2100 København Ø Borgerservice Valby Gammel Køge Landevej 3, Toftegårds Plads, 2500 Valby Se Borgerrepræsentationens seneste beslutning om projektet på klik på Politik og indfl ydelse, Byens styre og fi nd beslutningsreferatet fra møde i Borgerrepræsentationen den 7. maj Find generel information om udviklingen af Nordhavn på Se forslag til landsplandirektiv om krydstogtterminalen på 12

50 REGION HOVEDSTADEN Forretningsudvalgets møde den 15. december 2009 Sag nr. 20 Emne: Egedal Kommunes planforslag for et ferie- og oplevelsesområde i Kildedal - indsigelse fra Høje-Taastrup Kommune 8 bilag

51 Koncern Regional Udvikling Kongens Vænge Hillerød Møde i: Region Hovedstaden Dato: 23. november 2009 Kl.: Sted: Mødelokalet på formandsgangen Telefon Direkte Fax Web EAN-nr: CVR/SE-nr: Dato: 30. november 2009 Møde om Høje Taastrup Kommunes indsigelse mod planforslag om Kildedal Park i Egedal Kommune. Deltagere: Kommunaldirektør Alling Pjetursson, Egedal Kommune Teknisk direktør Jacob Madsen, Egedal Kommune Centerchef Mona Dates Jørgensen, Egedal Kommune Planlægger Heidi Troelsen, Egedal Kommune Kommunaldirektør Hugo Pedersen, Høje Taastrup Kommune Udviklingschef Klaus T. Møller, Høje Taastrup Kommune Koncerndirektør Jens Christian Sørensen, Region Hovedstaden Stabsdirektør Joost Nielsen, Region Hovedstaden Konsulent Helen Lundgaard, Region Hovedstaden Mødereferat: Jens Christian Sørensen bød velkommen og oplyste, at der vil blive taget kort og koncist referat af mødet. Referatet vil snarest blive sendt til godkendelse i Egedal Kommune og Høje Taastrup Kommune. Region Hovedstadens ønske er, at Egedal Kommune og Høje Taastrup Kommune når til enighed selv. Regionen vil hellere skabe forlig imellem kommunerne end at udøve myndighed over for dem. Men hvis ikke det kan lade sig gøre for de to parter at blive enige, så er regionen naturligvis forpligtet til at lægge sagen til afgørelse i regionsrådet på et veldokumenteret og belyst grundlag. Hernæst bad han Høje Taastrup Kommune om at redegøre for kommunens indsigelse over for Kildedal Park. Klaus T. Møller redegjorde for Høje Taastrups indsigelse: Kildedal Park projektet har regional karakter og skal vurderes i overensstemmelse med planlovens bestemmelser. Høje Taastrup opfatter Kildedal Park som en konkurrent til Høje Taastrups planer for Det Regionale Fritidsområde, som har været planlagt længe, og før Kildedal Park, men ikke er blevet realiseret endnu pga. manglende finansiering. Høje Taastrup ønsker, at der bliver fastsat en rækkefølge for projekternes gennemførelse. Ifølge Høje

52 Taastrup indeholder Kildedal Park de samme funktioner og formål som det regionale fritidsområde i Høje Taastrup. En multiarena udgjorde tidligere en del af Høje Taastrup projektet, men det selskab, der ønskede at gennemføre dette projekt, blev erklæret konkurs for godt 2 år siden. Høje Taastrup har imidlertid 3 nye investorer på banen til projekter, i det regionale fritidsområde, som ikke handler om multiarenaen. Hugo Pedersen supplerede med, at hvis man sammenligner de to kommuners projekter, så er der en betydelig fællesmængde, som skaber konkurrence imellem de to, og en mindre delmængde, hvor der ikke er sammenfald og dermed ikke konkurrence. Ifølge Høje Taastrup fylder fællesmængden så meget, at kommunen føler sig nødsaget til at gøre indsigelse. Jens Christian Sørensen spurgte, hvilke investorer, der er tale om, og hvor tæt Høje Taastrup er på at have finansieringen på plads til sit projekt? Hugo Pedersen tilkendegav, at det ikke er muligt at nævne konkrete navne, da de respektive investorer har ønsket fortrolighed indtil der er indgået bindende aftaler. For Alling Pjetursson lød dette som et nyt projekt i Høje Taastrup ift dét, som Egedal kender. Dét Egedal kender, adskiller sig væsentligt fra Kildedal Park. Kildedal Park har i modsætning til Høje Taastrups projekt et badeland. Og Kildedal Park kommer til at indeholde feriehuse, hvorimod Høje Taastrups regionale fritidsområde kommer til at indeholde hotel og camping. Det er ikke de samme målgrupper, som de to projekter henvender sig til. Egedal Kommune er, ifølge Alling Pjetursson, kede af at være nået hertil, hvor de to kommuner ikke kan blive enige. Uenighederne har allerede været forsøgt at blive løst af kommunerne selv, men nu vil Egedal snart gerne have vedtaget kommuneplanen og rammeplanen for Kildedal Park. Egedal har ikke tidligere hørt om rækkefølgekravet og mener ikke, det er nødvendigt pt. Jens Christian Sørensen konstaterede, at der er sket et skift i formålet i Høje Taastrup projektet og spurgte Høje Taastrup Kommune, hvor kommunen er henne i processen ift det nye projekt? Klaus T. Møller korrigerede, at der faktisk hele tiden har været projekteret med et vandland, ferieby og camping samt andre uspecificerede formål vedr. rekreation i Høje Taastrups projekt. Alling Pjetursson fortalte, at anlægsarbejdet er tæt på at gå i gang. Det vil ske inden for ét år fra nu. Egedal har investoren på plads. Det er ærgerligt, hvis der sker yderligere forsinkelser, fordi Kildedal Park kommer til at få en væsentlig betydning for oplevelsesøkonomien i hovedstadsregionen. Møde om Høje Taastrup Kommunes indsigelse mod planforslag om Kildedal Park i Egedal Kommune. Side 2

53 Klaus T. Møller gentog, at Høje Taastrup gerne vil høre Egedal Kommunes redegørelse for rækkefølgebestemmelsen i overensstemmelse med planlovens og Fingerplanens bestemmelser. Mona Dates Jørgensen oplyste, at Egedal har forholdt sig til rækkefølgebestemmelsen og været i kontakt med Miljøcenter Roskilde, som har tilkendegivet at en bestemmelse af rækkefølgen var tilstrækkelig at få inden for 1. halvdel af planperioden. Hun tilføjede, at Kildedal Parks investor slet ikke er interesseret i at investere i Høje Taastrup. Det er Kildedal-området, som er interessant for investoren, pga. beliggenheden. Jens Christian Sørensen spurgte, om ikke de to nye byråd - med friske øjne - kan forsøge at finde en løsning på uenighederne? Synergi frem for konflikt er at foretrække for begge. Kan de to områder ikke supplere hinanden og berige hinanden? Med Alling Pjeturssons øjne har der været tale om gode synergimuligheder imellem de to projekter. Det er imidlertid svært for ham at se nogle forligsmuligheder nu, såfremt det viser sig, at Høje Taastrup har ændret planerne for deres område, så det minder mere om Kildedal Park. Hugo Pedersen sagde, at Høje Taastrups område har været udpeget i mere end 20 år og han ville også ønske, at de to projekter kunne berige hinanden. Men i hans optik har de planer, som Høje Taastrup og den tidligere regionale myndighed har arbejdet for i 20 år, nu fået konkurrence. Jens Christian Sørensen spurgte, om det ikke primært var multiarenaen, som Høje Taastrup de sidste 20 år har arbejdet ihærdigt for? Hugo Pedersen anerkendte, at kommunens oprindelige forventninger til et markant projekt er blevet reduceret pga. multiarenaens fallit, men den overordnede planlægning fastholdes, hvilket understreges af det aktuelle projekt der er under gennemførelse, og de aktuelle forhandlinger der pågår med dels den danske og dels den internationale investor. Alling Pjetursson sagde, at hvis Høje Taastrups planer er meget ændrede, så kræver det en ny lokalplan og VVM-godkendelse, hvilket tager tid. Det kan ikke passe, at Egedal skal vente på det, når kommunens investor er klar nu. Jens Christian Sørensen spurgte Egedal om, hvor stor overnatningskapaciteten bliver og om det vil kunne aflaste København i forbindelse med store begivenheder? Alling Pjetursson svarede, at fordi der er tale om feriehuse, er projektet ikke tænkt til store begivenheder. Men det kan udgøre en hjælp. Jens Christian Sørensen spurgte, hvordan en kommende multiarena i Ørestaden vil spille sammen med projekterne på Vestegnen? Møde om Høje Taastrup Kommunes indsigelse mod planforslag om Kildedal Park i Egedal Kommune. Side 3

54 Alling Pjetursson svarede, at det er den generelle opfattelse, at Københavns multiarenaprojekt er stendødt pga. manglende investorer. Hugo Pedersen vendte tilbage til Jens Christian Sørensens spørgsmål om politiske forligsmuligheder. Hugo Pedersen sagde, at han ikke havde politisk mandat med til mødet og ikke var i stand til at svare på, om der kan indgås politisk forlig. Han ved endnu ikke, hvordan det nye byråd forholder sig til sagen. Alling Pjetursson mente, at man skulle være realistisk. Det har hidtil ikke været muligt at lave politisk forlig imellem de to kommuners borgmestre. Høje Taastrup har, ifølge ham, allerede udvalgsbehandlet sagen to gange. Det er Høje Taastrup, som er imod at lave forlig, ikke Egedal. Hugo Pedersen sagde, at Høje Taastrup bare forsvarer sit projekt, fordi man ser en konkurrence fra Kildedal Park. Alling Pjetursson slog fast, at Miljøministeriet allerede har udtalt sig både i forhold til kommuneplanen og rammeplanen for Kildedal, konkurrenceaspektet og rækkefølgen for projekterne. Det allerførste, Egedal gjorde, var nemlig at kontakte Miljøministeriet mhp. af få disse aspekter afklaret. Klaus T. Møller og Jens Christian Sørensen mente, at der var behov for dokumentation for Egedals dialog med Miljøministeriet, hvilket Egedal gerne ville fremskaffe [noget af dokumentationen blev kopieret til alle under mødet, resten vil blive eftersendt]. Jens Christian Sørensen spurgte Høje Taastrup, om kommunen er helt på det rene med konsekvenserne, hvis indsigelsen fastholdes? Han uddybede Region Hovedstadens rolle og fremgangsmåde ift. sagen. Regionen vil undersøge det retlige grundlag og efterprøve det saglige. Men det egentlige vurderingsgrundlag, som regionsrådet træffer afgørelse ud fra, er den regionale udviklingsplan. Regionsrådet har ikke kompetence til at afgøre sagen ud fra planloven. Joost Nielsen fulgte spørgsmålet op med, om Høje Taastrup er klar over konsekvenserne, når nu Miljøministeriet allerede har udtalt sig? Hugo Pedersen svarede, at Høje Taastrup ikke er i tvivl om, at argumenterne for deres indsigelse er korrekt. Han spurgte ind til den regionale udviklingsplans rolle i plansystemet? Joost Nielsen svarede, at regionen ikke har nogen planrolle. Den regionale udviklingsplan er ikke et myndighedsinstrument i planloven. Møde om Høje Taastrup Kommunes indsigelse mod planforslag om Kildedal Park i Egedal Kommune. Side 4

55 Alling Pjetursson spurgte, om ikke Hugo Pedersen har mulighed for at undersøge hurtigt, om der er opstået en reel forhandlingsmulighed på politisk niveau efter kommunalvalget? Han ønsker stadig at løse konflikten igennem dialog for at få et godt samarbejde fremover med Høje Taastrup til gavn for regionens udvikling. Men har dog svært ved at se, at noget kan rykke sig. Hugo Pedersen lovede at undersøge muligheden for reel forhandling på politisk niveau i de to kommuner. Om muligt vil han bringe spørgsmålet op på byrådsmødet i Høje Taastrup den følgende dag [tirsdag 24. november] for at finde ud af, om Høje Taastrups politikere overhovedet ønsker en ny dialog med Egedals politikere. Jens Christian Sørensen foreslog, at parterne mødes igen om en uge, når mulighederne for nye forhandlinger har været sonderet, og Høje Taastrup har haft mulighed for at gennemlæse dokumentationen for Miljøministeriets udtalelser. Regionsrådet træder først til, når alle muligheder for dialog er udtømte. Han understregede, at regionen er indstillet på at køre sagen hurtigt igennem det politiske system, og at det formodentlig godt kan nås på regionsrådsmøde den 22. december Klaus T. Møller sagde, at Høje Taastrup har behov for at der foretages en vurdering af legaliteten af planforslaget fra Egedal i forhold til planlovens og Fingerplanens bestemmelser. Med udmeldingen fra Egedal Kommune om at Miljøministeriet ikke har haft indvendinger i mod den ændrede arealanvendelse i Kildedal, understregede Joost Nielsen, at sagen umiddelbart ser ud til at være afklaret i forhold til den overordnede planlægning og at regionsrådet vil behandle sagen med udgangspunkt i den regionale udviklingsplan. Alling Petjursson gjorde opmærksom på, at Egedal gerne vil nå at godkende kommuneplanen i december. Og kommunen vil frem for alt gerne vide, hvor kommunen står. Mødet afsluttedes, idet parterne blev enige om et nyt møde den 30. november 2009 kl (samme sted). Møde om Høje Taastrup Kommunes indsigelse mod planforslag om Kildedal Park i Egedal Kommune. Side 5

56 Koncern Regional Udvikling Kongens Vænge Hillerød Møde: Region Hovedstaden, Høje-Taastrup og Egedal kommuner Dato: 30. november 2009 Kl.: Sted: Mødelokalet på formandsgangen Telefon Direkte Fax Web EAN-nr: CVR/SE-nr: Dato: 30. november 2009 Møde (2) den 30. november 2009 om Høje-Taastrup Kommunes indsigelse mod Egedal Kommunes planforslag om Kildedal Deltagere: Kommunaldirektør Alling Pjetursson, Egedal Kommune Centerchef Mona Dates Jørgensen, Egedal Kommune Kommunaldirektør Hugo Pedersen, Høje-Taastrup Kommune Udviklingschef Klaus T. Møller, Høje-Taastrup Kommune Koncerndirektør Jens Christian Sørensen, Region Hovedstaden Stabsdirektør Joost Nielsen, Region Hovedstaden Konsulent Sigurbjörn Hallsson, Region Hovedstaden Jens Christian Sørensen bød velkommen og foreslog at følgende emner drøftes: 1. Referatet fra det sidste møde med de indkomne kommentarer 2. Nyt materiale, der er fremsendt efter sidste møde 3. De to borgmesterbreve fra henholdsvis Høje-Taastrup og Egedal ad 1. Det var enighed om, at de to vurderinger, som er tilføjet af HTK i parentes på side 2 og 5 i referatet fra sidste møde tages ud af referatet og i stedet indgår i dette referat her nedenfor: - Det kan dog oplyses, at kommunen i mere end et år har været i forhandling med repræsentanter for et internationalt selskab, der planlægger at gennemføre et sports- og oplevelsesprojekt med ferielejligheder på den del af arealet, der var planlagt til multiarena konceptet. Endvidere er kommunen i forhandling med et dansk selskab, der planlægger at gennemføre et oplevelsescenter inden- og udenørs med ferieby og camping på et areal vest for ovennævnte areal. Endelig er der indgået bindende aftale med et dansk selskab om etablering af Skandinavisk Aircenter på et areal nord for oplevelsescentret. - Efter mødet har Høje-Taastrup kommune modtaget kopi at Miljøcenter Roskilde s høringssvar af til forslag til kommuneplan 2009 for Egedal kommune. Af dette høringssvar fremgår, at Miljøcenter Roskilde ikke har foretaget legalitetskontrol af forslaget. En afklaring af legaliteten af forslaget udestår derfor stadig.

57 HTK har ikke haft mulighed for at få afklaret spørgsmålet om legalitetskontrol af Egedal Kommunes kommuneplanforslag hos Miljøministeriet endnu, men mener at spørgsmålet er vigtigt for afgørelse af sagen i regionsrådet. RH understregede, at det ikke er regionsrådets opgave at tage stilling til eller afgøre om legaliteten af planforslaget er i orden. Det som er væsentligt for regionsrådet er at få konstateret, at Miljøministeriet ikke har gjort indsigelse mod ændringen af arealanvendelsen i Kildedal under henvisning til planlovens 29, hvoraf det fremgår, at Miljøministeren skal fremsætte indsigelse over for et forslag til kommuneplan og ændringer til en kommuneplan, der ikke er i overensstemmelse med overordnede interesser. RH mener derfor, at Miljøministeriet har foretaget en vurdering af om ændringerne i planforslaget er i overensstemmelse med de overordnede interesser, herunder planloven og Fingerplan 2007, og at ministeriet - for så vidt angår Kildedal - ikke er kommet med indsigelse eller indvendinger i mod den ændrede arealanvendelse af området. HTK mener, at hvis regionsrådet foretager en afgørelse, uden at der er foretaget legalitetskontrol af Egedal Kommunes planforslag, vil regionsrådet foretage en afgørelse på et ufuldstændigt grundlag. I så fald vil HKT anfægte at opgaven er løst rigtigt af regionsrådet. Det var enighed om, at der efter at HTK (Klaus T. Møller) har præciseret en passus på side 5 i referat fra sidste møde, hvor HTK har præciseret at; - Høje Taastrup har behov for at der foretages en vurdering af legaliteten af planforslaget fra Egedal i forhold til planlovens og Fingerplanens bestemmelser. er der behov for at RH præciserer det efterfølgende afsnit på side 5 således: - Med udmeldingen fra Egedal Kommune om at Miljøministeriet ikke har haft indvendinger i mod den ændrede arealanvendelse i Kildedal, understregede Joost Nielsen, at sagen umiddelbart ser ud til at være afklaret i forhold til den overordnede planlægning og at regionsrådet vil behandle sagen med udgangspunkt i den regionale udviklingsplan. ad 2. EK har fremsendt kopi af to breve af henholdsvis 8. og 22. september 2009 fra Miljøcenter Roskilde angående forslag til kommuneplan 2009 for Egedal Kommune. HTK har fremsendt brev af 25. november 2009 fra borgmester Michael Ziegler (drøftes under punkt 3) vedlagt planhistorik Det regionale fritidsområde. Møde (2) den 30. november 2009 om Høje-Taastrup Kommunes indsigelse mod Egedal Kommunes planforslag om Kildedal Side 2

58 Med hensyn til planhistorikken efterlyste RH en supplerende redegørelse for områdets - det regionale fritidsområdes - planstatus i Regionplan 2001 og Endvidere blev der spurgt til om lokalplan af 8. maj som blandt andet indeholder bestemmelser for en rotuda-formet multi-arena - er ændret og erstattet af en ny lokalplan. HTK oplyste at lokalplanen fortsat er gældende lokalplan for området. HTK oplyste endvidere, at investorerne har trukket sig fra multi-arena-projektet og at der ikke længere var interesse i at bygge multi-arena i HTK. ad 3. HTK har fremsendt brev af 25. november 2009 fra borgmester Michael Ziegler og EK har fremsendt sine kommentarer til brevet i brev af 30. november 2009 fra borgmester Svend Kjærgaard. HTK foreslår, at de to kommuner i fællesskab, eventuelt ved medvirken fra Regionen, lader gennemføre en uvildig undersøgelse af markedsgrundlaget i Hovedstadsområdet for de to meget ensartede og store projekter. Alt med henblik på at få tilvejebragt et veldokumenteret og kompetent grundlag for planlægningen. HTK er alvorlig bekymret for kommunens investeringer i området i Høje Taastrup by, hvis et konkurrerende projekt bliver gennemført. EK svarer d.d., at den proces HTK foreslår, vil forsinke gennemførelsen af Kildedalprojektet. Der er en investor, der er klar til at investere de nødvendige midler i projektet. Den foreslåede nye undersøgelse vil forsinke projektet og sandsynligvis medføre, at investorerne trækker sig, da der ikke vil være nogen fast tidshorisont. EK mener, at der er tale om to forskellige projekter - i HTK er der tale om multiarena, mens der i Kildedal er tale om vandland. Endvidere er de projekterede overnatningsfaciliteter afgørende forskellige med vægt på hoteldrift i HTK, mens hovedvægten i Kildedal er feriehuse. EK understregede, at det var noget nyt, hvis HTK nu også arbejder med at der skal være badeland i projektet i HTK. Det er først nu at HTK har gjort opmærksom på det. EK mener, at hvis der skal udarbejdes en fælles strategi for fritids- og oplevelsestilbud i regionen, som foreslået af HTK, så vil det ikke være nok kun at involvere de to kommuner, men alle kommuner i regionen samt Region Hovedstaden bør i så fald involveres i arbejdet. Erfaringsmæssigt vil en sådan proces være omfattende og tage lang tid (3-4 år). EK gjorde opmærksom på, at Egedal gerne vil nå at godkende kommuneplanen i december. Og kommunen vil frem for alt gerne vide, hvor kommunen står. EK anmoder Møde (2) den 30. november 2009 om Høje-Taastrup Kommunes indsigelse mod Egedal Kommunes planforslag om Kildedal Side 3

59 derfor regionsrådet om at behandle sagen og træffe en afgørelse på mødet den 22. december RH konstaterede, at der ikke kunne opnås forlig mellem kommunerne på mødet og at sagsbehandlingen i regionen fortsætter med henblik på forelæggelse for forretningsudvalg den 15. og regionsråd den 22. december Til sidst bad Jens Christian Sørensen kommunerne om at undersøge om der var mulighed for politiske drøftelser mellem kommunerne med henblik på at nå et forlig og droppe indsigelsen fra HTK. Der blev aftalt et nyt møde i samme kreds den 9. december 2009, kl. 8-9 (samme sted). Møde (2) den 30. november 2009 om Høje-Taastrup Kommunes indsigelse mod Egedal Kommunes planforslag om Kildedal Side 4

60 Koncern Regional Udvikling Kongens Vænge Hillerød Møde: Region Hovedstaden, Høje-Taastrup og Egedal kommuner Dato: 9. december 2009 Kl.: 8-9 Sted: Mødelokalet på formandsgangen Telefon Direkte Fax Web EAN-nr: CVR/SE-nr: Dato: 9. december 2009 Møde (3) den 9. december 2009 om Høje-Taastrup Kommunes indsigelse mod Egedal Kommunes planforslag om Kildedal Deltagere: Kommunaldirektør Alling Pjetursson, Egedal Kommune Kommunaldirektør Hugo Pedersen, Høje-Taastrup Kommune Udviklingschef Klaus T. Møller, Høje-Taastrup Kommune Koncerndirektør Jens Christian Sørensen, Region Hovedstaden Stabsdirektør Joost Nielsen, Region Hovedstaden Konsulent Sigurbjörn Hallsson, Region Hovedstaden Jens Christian Sørensen bød velkommen. Referater fra møde 1 og 2 blev godkendt. I perioden fra det sidste møde (d. 30. november) har kommunerne undersøgt om der var mulighed for politiske drøftelser mellem kommunerne med henblik på at nå et forlig og droppe indsigelsen fra HTK. HTK og EK oplyste, at det ikke havde været muligt at opnå enighed og at HTK derfor fastholdt indsigelsen mod planforslaget om Kildedal. HKT fastholdt, at de ikke mener at plangrundlaget for EK planforslag er tilstrækkeligt, da HTK mener ikke, at det bygger på en helhedsvurdering og rækkefølgebestemmelser som krævet i planloven og Fingerplan HTK s økonomiudvalg ser gerne at kommunerne i fællesskab får foretaget en markedsanalyse og helhedsvurdering af behovet for den slags anlæg i et større område inden for regionen. EK erindrede om, at investoren af Kildedal projektet har købt arealet i Kildedal under forudsætning af at kommunen udarbejdede det nødvendige plangrundlag og at investoren allerede har foretaget den nødvendige markedsanalyse af behovet for projektet. HTK supplerede den tidligere fremsendte planhistorik med at området i HTK var nævnt i redegørelsen i Regionplan 2001, mens det ikke så ud til at være nævnt særskilt i Regionplan 2005.

61 HTK understregede igen, at kommunen havde tilbagekøbt arealet Høje-Taastrup by fra et konkursbo, og at der var tale om en investering på ca mio. kr. for kommunen, en investering som var af stor betydning for kommunens økonomi fremover. Jens Christian Sørensen konstaterede i en fælles forståelse, at der ikke kunne opnås forlig mellem kommunerne og sagen derfor gik videre til regionsrådets behandling og afgørelse. Møde (3) den 9. december 2009 om Høje-Taastrup Kommunes indsigelse mod Egedal Kommunes planforslag om Kildedal Side 2

62

63

64

65

66 BORGMESTEREN Høje-Taastrup Kommune Bygaden Taastrup Tlf: Region Hovedstaden Kongens Vænge Hillerød Dir.tlf.: Byraadscenter@htk.dk 25. november 2009 Att. Koncerndirektør Jens Christian Sørensen Planforslag for Kildedal Park i Egedal Kommune Jeg er blevet orienteret om drøftelserne på møde mandag den 23. november 2009 mellem Region Hovedstaden og Egedal og Høje-Taastrup kommuner om Egedal Kommunes planforslag for Kildedal Park. Baggrunden for mødet er, at Høje-Taastrup Kommune har gjort indsigelse mod planforslaget, idet en vedtagelse af forslaget vil få afgørende negativ indflydelse på mulighederne for realisering af et tilsvarende og allerede planlagt område til regionale fritidsformål i Høje Taastrup By. Da jeg har forstået, at der ved drøftelserne blev rejst tvivl om det eksisterende plangrundlag for Det Regionale Fritidsområde i Høje Taastrup, og den historiske baggrund for samme, vedlægger jeg til orientering en kort summarisk redegørelse for planlægningen af området. Det fremgår af dette materiale, at Det Regionale Fritidsområde i Høje Taastrup har været under planlægning i mange år, som lokaliseringsmulighed for større arealkrævende forlystelsesanlæg, og som det eneste i Hovedstadsområdet. Høje-Taastrup Kommune har, i respekt for og i tillid til den overordnede planlægning, i mere end 20 år aktivt virket for at få realiseret visionen om etablering fritids- og oplevelsesaktiviteter der retter sig mod borgerne i hele Hovedstadsregionen. Området er det bedst beliggende til sit formål i Hovedstadsregionen meget tæt på et trafikalt jernbaneknudepunkt og med meget fine motorvejstilslutninger. Kommunen har gennem årene opkøbt arealer i Det Regionale Fritidsområdet, så kommunen nu råder over langt den største del af de ca. 170 ha. Området kan anvendes til idræts-, rekreations- og oplevelsesformål, herunder sommerland/temaland, vandland med svømmehal, inden og udendørs idræt, overnatningsfaciliteter som motel, ferieby, vandrehjem og campingplads. En tredjedel af arealet er byzonejord og omfattet af en lokalplan. Nutidsværdien af kommunens arealer udgør i størrelsesordenen 150 til 200 mio. kr. På baggrund af forhandlinger og øvrige kontakter, som kommunen har haft til nationale og internationale investorer og aktører indenfor fritids- og oplevelsesøkonomien gennem mange år, er det vores klare vurdering, at der ikke indenfor planperioden vil være behov for at udlægge yderligere arealer til dette formål i Hovedstadsregionen. Såfremt der udlægges yderligere arealer til formålet, vil der være en meget stor risiko for, at Høje-Taastrup Kommune vil lide et betydeligt økonomisk tab. Egedal Kommune har på sin side tilkendegivet, at man er af den opfattelse, at Kildedal ferieog oplevelsesområde ikke er et konkurrerende projekt til Det Regionale Fritidsområde i Høje Taastrup. Der er imidlertid ikke fremlagt nogen form for undersøgelse eller anden form for dokumentation, der kan underbygge denne påstand. Sagsbehandler Doknr. Journalnr

67 Det er min opfattelse, at planlægning af aktiviteter der har regional karakter, bør baseres på en samlet vurdering af muligheder, begrænsninger, efterspørgsel og investringslyst og -evne indenfor fritids- og oplevelsesøkonomien. Hovedstadsområdet udgør ét byområde med et sammenhængende bolig- og arbejdspladsmarked og fælles regionale fritidsområder og grønne områder. Den kommunale planlægning bør derfor ske ud fra en samlet vurdering af udviklingen i hovedstadsområdet som helhed med henblik på at sikre, at der ikke udlægges væsentligt flere byggemuligheder end der er behov for i Hovedstadsområdet. Jeg skal derfor foreslå, at de to kommuner i fællesskab, eventuelt ved medvirken fra Regionen, lader gennemføre en uvildig undersøgelse af markedsgrundlaget i Hovedstadsområdet for de to meget ensartede og store projekter. Alt med henblik på at få tilvejebragt et veldokumenteret og kompetent grundlag for planlægningen. Når resultatet af en sådan undersøgelse foreligger, vil jeg anbefale, at repræsentanter for de to kommuners Byråd sætter sig sammen med henblik på en drøftelse af en fælles strategi for planlægning, udvikling og realiseringsplan for fritids- og oplevelsestilbud til befolkningen i Hovedstadsområdet. Med venlig hilsen Michael Ziegler borgmester Kopi sendt til: Egedal Kommune, Rådhustorvet 2, 3660 Stenløse. Att.: Borgmester Svend Kjærgaard Jensen 2

68 NOTAT Udviklingsafdelingen 24. november 2009 Det regionale fritidsområde, planhistorik Det regionale fritidsområde er et resultat af mange års planlægning. Planlægningen retter sig dels mod Høje-Taastrup som det regionale udviklingscentrum, hvor aktiviteter der retter sig mod et regionalt publikum skal placeres. Dels retter planlægningen sig mod det regionale fritidsområde, der allerede tidligt indgik i planerne for Høje Taastrup By. Der er her en oversigt over en række af de planer, der ligger til grund for områdets nuværende planmæssige status. Status bygger på de foreliggende materialer og er ikke nødvendigvis en komplet oversigt. 1963: 1 ste etape planen, byplannævnets hovedstadsafdeling fastlægger Høje Taastrup som regionalt knudepunkt og udviklingscenter : Dispositionsplanen for Høje-Taastrup By. Her planlægges området på ha til idrætspark med sportshaller, svømmestadion, osv. Som et anlæg der har be tydning for større dele af Københavnsegnen. 1976: Skitseprojekt for Centralpark syd og Byplanvedtægt 2-01 for den syd-og østlige del af området. 1978: Hovedstadsrådet: Regionplanens 1. etape. Udpegning af Høje Taastrup by som trafikknudepunkt. Ingen retningslæijer om regionale fritidsanlæg. 1980: Dispositionsplan Høje Taastrup Idrætspark og Lokalplan : Kommuneplan blå. Udpeger Høje Taastrup idrætspark, til brug for inden- og udendørs idrætsformål mv. 1989: Regionplan 1989: Idrætsanlæg af national betydning bør lokaliseres med den størst mulige trafikale tilgængelighed fra hele landet. Det vil sige tæt på et af Roskildefingerens trafikknudepunkter på den nationale baneforbindelse og tæt på en motorvejstilslutning.. Høje-Taastrup by udpeges som Trafikknudepunkt. 1990: Kommuneplan grøn. Området udpeges til Høje Taastrup Idrætspark. 1993: Regionplan 1993 (s ) Udvidelse af Byområdet og udpegning af det regionale fritidsområde ved Høje Taastrup By som lokaliseringsmulighed for større arealkrævende forlystelsesanlæg, som det eneste i Hovedstadsområdet. Indhold: blandt andet: forlystelsesparker, sommerlande, vandlande. 1994: Kommuneplanen. Området til regionale udstillings- og fritidsformål ved Høje Taastrup By udvides 1997: Regionplan Retningslinier for lokalisering af større arealkrævende forlystel sesanlæg i Høje Taastrup : Strukturplan for Høje-Taastrup Idrætspark, Prospekt: Multihal i Høje Taa strup. Lokalplan : Kommuneplan Området udpeges til idræt og rekreation, ramme 240, blandt andet: sommerlande/temalande, vandland med svømmehal, inden- og udendørs idræt, overnatningsfaciliteter, motel, ferieby, vandrehjem, campingplads. 2000: VVM redegørelse. VVM-tilladelse og tillæg til Regionplan 1997, for Multiarena mv. i Høje Taastrup 2000: Lokalplan og kommuneplantillæg : Kommuneplan Området udpeges til idræt og rekreation, ramme 240, blandt andet: sommerlande/temalande, vandland med svømmehal, inden- og udendørs idræt, overnatningsfaciliteter, motel, ferieby, vandrehjem, campingplads. Se også dok. Nr , plancher om historisk tilbageblik over planlægningen af det regionale fritidsområde i Høje Taastrup by. Sagsbehandler Doknr. Journalnr. DorteJe

69 Klip fra de historiske planer: 2

70 3

71 Regionplan 1989: 4

72 2000: lokalplan og kommuneplantillæg

73 2000: VVM med regionplantillæg nr 9 til Regionplan 1997: 6

74 !" 012) 0 '$ '!! 1 0'! $ '!! $ 03!)0 2" 0 ) 2"!12)03! "0 30!!"0) 0!$-!43 ) 50" "!50!6!!3!"'530 2" "!0!400$- 6!!3!!12)00 2"3 $"$!3 '! " 0" 4"'!"""!006!!!!)0 2"$,! '! " )!!)0 2"12) " 43 '$- 0 4!3"!!!312)00 2" " "$7! 04" 0312)0 " 03! "'') 6!!$'!'!!""!4 ) "0 $- 50 2"35)!!'25 "0! "4) 577!$ 12)0 3!!) " 0 2"3 " '2$1!" 053!!!)0 2" "3! '$ 0'" 6040" "!"!!0!''5 "!!0!$ )0!!" 0 2"$!04!!) ' 77!" ) 0!4! "0$-! 3"!!!!!0 2"$!4!5) '24!!!" 0 2" 5!!3!!!)0 2" 4""!3!""!! $ -$**$.* -" * '!!!$ #" $" -!" /!" #" $" %%%$" $" &'!! ( )* )*+,)*

75 !! 3'24! 04!3!"!!!0!!) 0)!'!' "!!1 3 12)03!"" "! " 3 "!!! 1 '! 3!!4"4 '2$0 6!4!! $!)0 2"!!!" 0$-44) 03"'!!" ) 03" 0!477 ) "0!) )0 2"!6'$ - 03!4" )0 3"'530 2"3 0!"!-! 8!")!03!""!'!$! ' 4 0$6'$ ' 5!'!!)0 2"!!!$!! 24 9!:2 ;!" 0!!12(0!

76 Kommuneplantillæg nr. 1 Til Forslag til Egedal Kommuneplan d Markvej 6i 8l 6d 5b 7b 8o 6e 7d 7e 8s 8t 6f 7g 19 7c 8h m 8u 8q 21c 21b 23e 6h Etape 2 7a 8p 4 7f ''h'' 8b 3e 1d 1b Markvej 1f 1c Kalveholmvej 3a 3d 2a Etape 1 2g 2i 2b 2f 2q 2n Knardrupvej 2k 2d ''g'' 8a ''a'' 8b 2c 2h 2p 2l 8c 2e 2o 2m 9a 4q 4g 4a ''c'' 4p Udsnit af rammeområde R-042 Forslag til kommuneplan Tillægget er udarbejdet på baggrund af lokalplan 14 for Kildedal og omfatter det på ovenstående kort afgrænsede område. Nærværende kommuneplantillæg følges af en miljøvurdering, som fremgår af seperat hæfte. Kommuneplantillæg 43

77 Rammeområde R-042 Generel anvendelsesbestemmelse Turistformål i form af feriebebyggelse (individuelle, rekreative ferieboliger) og en centerbebyggelse med hotel/ konferencefaciliteter. Bebyggelsens omfang og placering Som udgangspunkt for lokalplanlægningen skal der udarbejdes en samlet bebyggelsesplan for området. Ferieboligbebyggelsen skal opføres som klynger af huse i 1-3 etager, hvor landskabskiler fremhæves igennem en stedvis tæt bebyggelse. Bygningshøjden må max være 10 m, hvor enkelte mindre bygningsdele som skorstene og lignende er undtaget herfra. Centerbebyggelsen kan opføres i max 5 etager med et bruttoetageareal på max m 2. Bygningshøjden må max være 20 m, hvor enkelte mindre bygningsdele som skorstene, vartegn og lignende er undtaget herfra. Der kan etableres butikker på i alt max m 2 bruttoetageareal, hvor butiksstørrelsen for den enkelte butik ikke må overstige m 2. Området skal udbygges etapevis fra etape 1-2. Opholds- og friarealer Det lavtliggende eng-, sø- og moseområde er omfattet af Naturbeskyttelseslovens 3, hvoraf en del tillige er udpeget som regionale grøn kile. Dette område skal friholdes for bebyggelse samt forblive i landzone. Miljøforhold Ny bebyggelse skal opføres som minimum lavenergiklasse 1 byggeri. Hele anlægget er VVM-pligtigt og skal have en tilladelse, som meddeles på baggrund af en VVM-redegørelse, før anlægget etableres. Infrastruktur Området er beliggende nær Kildedal station og forventes vejbetjent fra Knardrupvej. Lokalplan og byplanvedtægt I forbindelse med udbygning af området skal der udarbejdes lokalplan. Bebyggelsesprocent for området Max 25% for byzonearealet. 44 Kommuneplantillæg

78 Vedtagelsespåtegning Kommuneplantillægget blev vedtaget af Egedal Kommunalbestyrelse den Kommuneplantillægget vil være i offentlig høring fra den til den Indsigelser og bemærkninger sendes til: Egedal Kommune Bygge- og Plancenter Rådhustorvet Stenløse Svend Kjærgaard Jensen Borgmester Jacob Madsen Teknisk Direktør Kommuneplantillæg 45

79 5d Markvej 6i 5b 6e 6d 7b 7d 7e 8l 8o 8s 8t 6f 7g 19 7c 8h m 8u 8q 21c 21b 23e 6h 7a 8p 4 7f ''h'' 8b 3e 1d 1b Markvej 1f 1c Kalveholmvej 3a 3d 2i 2a 2g 2b 2f 2q 2n Knardrupvej 2k 2d ''g'' 8a ''a'' 8b 2c 2h 2p 2l 8c 2e 2o 2m 9a 4q 4g 4a ''c'' 4p Signatur Lokalplanområde Landzone Eksisterende og fremtidig byzone 46 Kommuneplantillæg Overføres byzone Meter Plan & Miljø Rådhustorvet Stenløse Tlf: Fax: Bilag 1, Lokalplanområde Lokalplan 14 - Kildedal UTM ETRS89 1:7.500 Dato:

80 5d Markvej 6i 5b 6e 6d 7b 7d 7e 8l 8o 8s 8t 6f 7g 19 7c 8h m 8u 8q 21c 21b 23e 6h Delområde D 7a 8p 4 7f Delområde C ''h'' 8b 3e 1d 1b Markvej 1f 1c Kalveholmvej 3a 3d Delområde A 2a 2i 2g 2b 2f 2q 2n Delområde E Delområde B 2h 2p Knardrupvej Knadrupvej 2l Jungshøjvej ''g'' 2k 2d 8c 8a ''a'' 8b 2c Delområde F 2e 2o 2m 9a Signatur 4g 4q 4a Lokalplanområde Fremtidig vejadgang Centerbebyggelse - max. 5 etager, max. 20 m Ferieboligbebyggelse - max. 3 etager, max. 10 m Fælles arealer Fællesarealer i landzone Spredningskorridor Interne veje ''c'' 4p Meter Plan & Miljø Rådhustorvet Stenløse Tlf: Fax: Bilag 2, Delområder Lokalplan 14 - Kildedal UTM ETRS89 1:7.500 Kommuneplantillæg Dato:

81 5d 5i 3.77m Markvej 6h Kote: 18,00 6f 6i 6d 7b 5b 6e 7d 7e 7g 7c 8l 8o 8s 8h 8u 8t 8q 21c b 23e Vestvendt skråning 7a 8p 4 Slugt Kote: 6,50 Østvendt 7f skråning ''h'' 3e Kote: 15,50 8b 1d 1b Markvej 1f 1c Kalveholmvej Plateau 3a 3d 2a 2g Kote: 17,50 2i 2b 2f 2q 2n Kote: 18,00 Bakketoppe Kote: 21,00 2h 2p Knardrupvej 2l 2k Jungshøjvej 2d ''g'' 8c 8a ''a'' 8b 2c 2e 2o Kote: 21,00 2m 9a 4q 4g 4a ''c'' 4p Meter Signatur Lokalplangrænse 48 Kommuneplantillæg Plan & Miljø Rådhustorvet Stenløse Tlf: Fax: Bilag 3, Koteplan Lokalplan 14 - Kildedal UTM ETRS89 System DVR90 Dato: :7.500

82 Signatur Lokalplangrænse 3 - Eng 3 - Sø 3 - Mose Beskyttet Dige Forurening Råstofområde - Ler Meter Plan & Miljø Rådhustorvet Stenløse Tlf: Fax: Bilag4, 3-beskyttelser Lokalplan 14 - Kildedal UTM ETRS89 System DVR90 1:7.500 Kommuneplantillæg Dato:

83 5d 5i Evt. sti i den grønne kile (linieføring ukendt). 3.77m Markvej 6f 6i 5b 6e 6d 7b 7d 7e 7g 7c 8l 8o 8s Ønske om regional trafiksti 8h 8u a 8t Evt. sti mod Furesø (linieføring ukendt). 8q 21c b 23e 6h D 7a F 8p 7f 4 C ''h'' b 3e 8b 1d 1b Markvej 1f 1c Kalveholmvej A 3a 3d 2a 2i d 2n E 2g B 2h 2p Knardrupvej 2l c 2k Jungshøjvej 2d 2b ''g'' 8c 2f 8a ''a'' 8b Evt. sti mod Ballerup (linieføring ukendt). 2q 2c F 2o 2m Signatur 4q Stiforbindelse ud af området Lokalplangrænse Hovedsti, punkt a, b, c, d og e forbindes 4g 4a 2e ''c'' 4p e 9a Interne stier Interne Stier - Broer Meter Delområde A Delområde B, C og D Bilag 5, Stier Lokalplan 14 - Kildedal Delområde F Delområde E 50 Kommuneplantillæg Plan & Miljø Rådhustorvet Stenløse Tlf: Fax: UTM ETRS89 Dato: :7.500

84 5d 5i 3.77m Markvej 6f 6i 5b 6e 6d 7b 7d 7e 7g 7c 8k 8l 8o 8f 8s 8h 8u 8t 8q 21c b 23e 6h D 7a F 8p 4 7f C ''h'' 8b 3e 1d 1b Markvej 1f 1c Kalveholmvej A 3a 3d 2a 2i B2g Jungshøjvej 2b 2f 2q 2n E 2h 2p Knardrupvej 2l 2k 2d ''g'' 8c 8a ''a'' 8b 2c F 2e 2o 2m 9a 4g 4q Signatur Lokalplangrænse 4a ''c'' 4p Delområde A Delområde B, C og D Meter Delområde F Delområde E Bilag 6, Parkering Lokalplan 14 - Kildedal Parkering Skjult parkering Plan & Miljø Rådhustorvet Stenløse Tlf: Fax: UTM ETRS89 1:7.500 Kommuneplantillæg Dato:

85 B B C C D A D 52 Kommuneplantillæg A Plan & Miljø Rådhustorvet Stenløse Tlf: Fax: Bilag 7, Snittegninger Lokalplan 14 - Kildedal Koter er relative Dato:

86 REGION HOVEDSTADEN Forretningsudvalgets møde den 15. december 2009 Sag nr. 21 Emne: Støtte til uddannelsesprojektet Kom Med" 4 bilag

87 Koncern Regional Udvikling Kongens Vænge Hillerød Til: Telefon Direkte Mail runeha@regionh.dk Dato: 25. november 2009 Bilag 1 Administrationens vurdering af Kom Med Social- og sundhedshjælpere Projektet understøtter den overordnede målsætning om videregående uddannelse i pagt med regionens behov og indsatsområdet udvikling af nye uddannelser og uddannelsesforløb i pagt med regionens behov og kompetenceudvikling af arbejdsstyrken. SOSU C søger kr. til projektet Kom Med Social- og sundhedshjælpere. Formålet med projektet er at udvikle og implementere et nyt meritgivende uddannelsesforløb for sosu-hjælpere, så de kan ansættes på medicinske afdelinger på hospitalerne. Projektet vil således lave et nyt uddannelsesforløb, som kompetencemæssigt befinder sig mellem sosu-hjælper og sosu-assisstent. Målsætningen er at rekruttere og kompetenceudvikle 25 sosu-hjælpere, som ansættes på regionens hospitaler. Med det nye uddannelsesmodul vil sosu-hjæperne kunne varetage opgaver på regionens medicinske afdelinger, samtidig vil det nye uddannelsesforløb give merit, hvis de efterfølgende vælger at gennemføre en sosu-assistentuddannelse. Projektet kan således bidrage til at sikre øget kompetenceudvikling på sosu-området og kombinere kompetenceudvikling med nye konkrete jobmuligheder for målgruppen. Projektet udvikles desuden i samarbejde med hospitalerne og Region Hovedstadens Arbejdsmarkedsafdeling. Projektet er udviklet i samarbejde med regionens administrative task force, som har udarbejdet en handleplan for rekruttering og personaleudvikling. Projektet er del af indsatsområdet nye uddannelser nye opgaver. Det skal efter projektet afsluttende evaluering besluttes, om forsøget skal gøres mere permanent. Der søges tilskud til følgende aktiviteter: Projektledelse, administration og evaluering Udvikling af uddannelsen og afprøvning af uddannelsesmoduler. Rekruttering og markedsføring af den nye uddannelse over for potentielle målgruppe

88 Information og videndeling i regionen herunder afholdelse af konference Organisatoriske principper Tværgående samarbejde: SOSU C udvikler projektet i tæt samarbejde med en række af regionens medicinske afdelinger og Region Hovedstadens Arbejdsmarkedsafdeling. Nyskabende initiativ: Projektet forsøger på nyskabende vis at udvikle et helt nyt uddannelsesmodul, hvor der i vid udstrækning tages hensyn til de særlige behov på arbejdsmarkedet, samtidig med at uddannelsesmodulet giver sosu-hjælperne mulighed for at få merit og dermed kunne gennemføre en sosu-assistentuddannelse på kortere tid. Regional forankring Hvis det efter projektet bliver besluttet, at det skal implementeres mere permanent, vil der blive arbejdet for, at samtlige sosu-skoler i regionen får mulighed for at udvikle og implementere det nye uddannelsestilbud til glæde for både regionens hospitaler, men også det kommunale plejeomsorgsområde, som forventes at kunne bruge de jobprofiler, som det nye uddannelsesforløb tilbyder. Projektet vil desuden fokusere på erfaringsudveksling og videnspredning i forhold til såvel sosu-skoler som hospitalerne. Medfinansiering: Samlede budget er kr. Heraf medfinansierer SOSU C med bl.a. lærerlønninger, og Region Hovedstadens Arbejdsmarkedsafdeling betaler deltagerlønningerne. Der vil ikke være udgifter for de deltagende hospitaler. Side 2

89 Koncern Regional Udvikling Kriterier for tildeling af udviklingsmidler til almene ungdoms- og voksenuddannelsesinstitutioner i Region Hovedstaden Gældende fra september 2008 Kongens Vænge Hillerød Telefon Direkte Dato: 25. august 2008 Mulige modtagere Fastlagt i lovgivningen: Uddannelsesinstitutioner på ungdoms- og voksenuddannelsesområdet: Gymnasier, HF-kurser, Erhvervsskoler, SOSUskoler, Voksenuddannelsescentre herunder også til FVU og Ordblindeundervisning for voksne Tilskuddets karakter Forsøgslignende karakter Formåls- og tidsbestemt Anlægstilskud (der kan ikke ydes grund- og drifttilskud til den ordinære undervisning). Overordnet målsætninger Indsatsområder Ungdomsuddannelse til alle Videregående uddannelse i pagt med regionens behov Uddannelse gennem hele livet 1. brobygning og vejledning i forhold til overgange i uddannelsessystemet, 2. frafald herunder en særlig indsats over for etniske unge og bogligt svage elever og kursister, 3. udvikling af nye uddannelser og uddannelsesforløb i pagt med regionens behov herunder udnytte de nye muligheder for særlige forløb på erhvervsskoleområdet, sikre geografisk bredde i almene ungdoms- og voksenuddannelsernes placering og skabe uddannelser på højt internationalt niveau. 4. samspil med private og offentlige arbejdsgivere herunder bedre sammenhæng mellem skoleog praktikforløb på ungdomsuddannelserne, 5. kompetenceudvikling af arbejdsstyrken herunder både grundlæggende færdigheder og efter-

90 Organisatoriske principper uddannelse i overensstemmelse med regionale erhvervsmæssige behov, 6. forskerspirer udvikling af nye og inspirerende muligheder for særligt motiverede eller talentfulde unge. bringer uddannelsesinstitutioner og samarbejdspartnere sammen på en ny måde og gerne på tværs af uddannelsesniveauerne der kan også deltage institutioner uden for regionen dokumenterer sin nyskabende karakter og/eller forholder sig til tidligere initiativer inden for området har et regionalt perspektiv, så resultaterne er vigtige for regionens uddannelsespolitiske målsætninger. Projekterne skal have en størrelse og betydning, så det gør en forskel. Opererer med finansiering fra flere parter. Det kan være statslige puljer, socialfondsmidler, egenfinansiering o.l. Side 2

91 Ansøgning om udviklingsmidler fra Region Hovedstaden Projektansøgning Kom Med Social- og sundhedshjælpere Forankring i Region Hovedstaden og Social- og Sundhedsskoler Rekruttering af målgruppen Kom Med Social- og sundhedshjælpere Meritgivende uddannelsesforløb Kompetenceudvikling i praksis Evaluering, formidling og vidensdeling November

92 Ansøgning om udviklingsmidler fra Region Hovedstaden Ansøgning om udviklingstilskud til projektsamarbejde vedrørende kompetenceudvikling af 25 social- og sundhedshjælpere til de medicinske afdelinger i Region Hovedstaden Projekt Kom Med Projektresumé Projekt Kom Med bidrager til, at en uddannelsesinstitution, regionens arbejdsmarkedsafdeling og udvalgte medicinske afdelinger samarbejder om at udbygge medarbejdergruppen til de medicinske afdelinger, ved at efteruddanne en gruppe af kortuddannede social- og sundhedshjælpere til at varetage veldefinerede pleje og omsorgsopgaver indenfor det medicinske område. Det forventes, at der igennem projektets periode fra april 2009 medio 2010 rekrutteres og efteruddannes 25 social - og sundhedshjælpere, som får ansættelser på 13 medicinske afdelinger fordelt på 6 af regionens hospitaler. Kom Med s formål er at medvirke til, at de medicinske afdelinger i Region Hovedstaden har den fornødne, veluddannede og omstillingsparate arbejdskraft i årene fremover. Ved at rekruttere og efteruddanne social- og sundhedshjælpere kvalificeres en gruppe kortuddannede til at varetage veldefinerede plejeopgaver, hvilket frigør ressourcer til andre faggrupper inden for pleje- og omsorgsområdet. Senere vil de kunne fortsætte i uddannelse indenfor social- og sundhedsområdet. Prognoser viser, at arbejdsstyrken på de medicinske afdelinger vil få udfordringer med at rekruttere og fastholde tilstrækkeligt, kompetent og veluddannet personale. Organisatoriske ændringer og nye faglige tendenser stiller krav til nye kompetencer og opgavefordeling hos plejepersonalet. Kom Med er med andre ord et projekt, der understøtter de medicinske afdelingers nye udfordringer og de strategier, der er i Region Hovedstaden i 2009 og årene frem. På regionens medarbejdertopmøde i juni 2009 blev der af 81 % af medarbejderne peget på at fastholdelse og rekruttering af personale er vigtigste indsatsområde for at være rustede til kommende udfordringer indenfor det medicinske område. Dernæst blev der peget på; samarbejde mellem afdelinger og primær sektor (72 %), videreudvikling, faglig udvikling og efteruddannelse (60 %) og at give kurser til ufaglærte/ kortuddannede, så de kan varetage udvalgte opgaver indenfor pleje og omsorgsområdet (65 %) 1. De 25 social - og sundhedshjælpere i projekt Kom Med vil blive efteruddannet og kompetenceudviklet samtidig med, at den enkelte social - og sundhedshjælpers uddannelsesbehov og indkomstgrundlag imødekommes. For de medicinske afdelinger vil ansættelsen i afdelingerne være udgiftsneutrale, så hospitalets budgetter ikke belastes yderligere. 1 Kilde: Medarbejdernes Idekatalog skabt på baggrund af Medarbejder Topmøde den 10/ i Hillerød. 2

93 Ansøgning om udviklingsmidler fra Region Hovedstaden Kom Med s hovedaktiviteter består af en koordineret rekruttering af social - og sundhedshjælpere, meritgivende efteruddannelsesforløb, kompetenceudvikling i praksisfeltet, evaluering, formidling og vidensdeling til væsentlige interessenter i regionen. Social- og sundhedshjælperne vil kunne varetage veldefinerede plejeopgaver omkring den medicinske patient, og derved aflaste og frigøre ressourcer hos det øvrige plejepersonale som eksempel social- og sundhedsassistenter og sygeplejersker. Hensigten med efteruddannelsesforløbet er at sikre, at social- og sundhedshjælperne kan indgå i den medicinske pleje og behandling svarende til det niveau, der indgår i opstigningsstrategien og opgavedelingen indenfor det medicinske plejeområde. Projektet tager sigte på, at kompetenceudviklingsforløbet skal rumme meritgivende efteruddannelsesforløb, projektdeltagernes individuelle uddannelsesplaner, imødekommelse af lokale behov, praksislæring samt en ledelse og kultur, der understøtter opstigningsstrategien. Indholdet i efteruddannelsesforløbet vil tage højde for regionens nye tiltag indenfor områderne; rehabilitering, patientrettet forebyggelse, sammenhængende patientforløb og forløbsprogrammer. Gennem projektet vil vi få erfaringer med at inddrage kortuddannede i en opgaveglidning med andre faggrupper. Det vil desuden bidrage til øget kendskab til udfordringer og muligheder i at skabe kontinuitet i opgaveglidningen. For at sikre faglighed, kontinuitet og kvalitet i patientplejen af den medicinske patient, er kompetenceudviklingen af medarbejderne en nøgle til at fastholde medarbejderne. Vi forventer, at projektets resultater i en fastholdelsessammenhæng kan bibringe dygtigere medarbejdere i regionen, nedbryde kulturer og barrierer mellem nye og eksisterende medarbejdergrupper, øge arbejdsglæden og fremme kontinuiteten på de medicinske afdelinger. Projektbeskrivelse Baggrund Regionens medicinske afdelinger gennemgår i disse år faglige udfordringer for den samlede arbejdsstyrke, som spiller sammen med de nye udfordringer indenfor struktur og kommunalreformen omkring rehabilitering, patientrettet forebyggelse, forløbsprogrammer og det sammenhængende patientforløb samt Region Hovedstadens Ældreplan Prognoser fra Beskæftigelsesregionen Sjælland forudser, at regionens virksomheder mangler kvalificeret arbejdskraft trods den generelle stigende ledighed, der er i samfundet. Mangelen på kvalificeret arbejdskraft hænger både sammen med de små årgange, et stigende antal af ansatte, der er tæt på pensionsalderen og derfor forventes at fratræde deres stillinger i nær fremtid, ikke tilstrækkeligt uddannet med personer indenfor social - sundhedsuddannelserne og et forventet øget behov for sundhedsydelser. Det øgede behov for sundhedsydelser i årene frem kan forklares i dels demografiske ændringer med en stigende ældrebefolkning og dels i befolkningens generelle sundhedstilstand som i højere grad rammes 3

94 Ansøgning om udviklingsmidler fra Region Hovedstaden af livsstilsrelaterede kroniske sygdomme. Dette vil i fremtiden medføre et øget pres på især de medicinske afdelinger, hvis ikke der planlægges og forberedes fleksible løsninger. Personalets kompetencer på de medicinske afdelinger skal sikre en høj faglighed og kvalitet i patientforløb i overensstemmelse med Region Hovedstadens overordnede sundhedsvision; om at være et sundhedsvæsen i verdensklasse. Med udgangspunkt i denne viden og den regionale handleplan for rekruttering og personaleudvikling indsatsområde 5, der vedrører Nye uddannelser - Nye opgaver, vil SOSU C og Arbejdsmarkedsafdelingen med det forestående projekt imødegå de udfordringer, der er på det medicinske område i forhold til arbejdsstyrken og uddannelse af kvalificeret personale. Social - og Sundhedshjælpere har tradition for at arbejde i den kommunale hjemmepleje. Nogle få er allerede ansat på hospitalerne i regionen. I projektet vægtes, at især social - og sundhedshjælpere, som har et ønske om evt. videreuddannelse til social -og sundhedsassistenter får mulighed for at deltage i projektet. Erfaringer fra SOSU C tyder på, at der på social - og sundhedsassistentuddannelsen er et frafald grundet faglige og personlige forhold, og at der især for de unges vedkommende er behov for fleksible og differentierede undervisningsmetoder - og forløb, der tager højde for eventuelle skrive - og læsevanskeligheder. For den enkelte social - og sundhedshjælper tilbyder projektet en mulighed for at gennemføre et meritgivende uddannelsesforløb og et ansættelsesforhold på en medicinsk afdeling i efteruddannelsesperioden. Projektforløbet kan give muligheden for senere at indgå i et videre uddannelsesforløb som eksempelvis en social - og sundhedsassistentuddannelse. De medicinske afdelinger, der ansætter social- og sundhedshjælperne i forbindelse med efteruddannelsen, vil ikke have økonomiske omkostninger, men bidrager til efteruddannelsen ved at stille arbejdspladsen og personale til rådighed. Efteruddannelsen udvikles og justeres således i tæt samarbejde mellem de medicinske afdelinger og SOSU C. Af den enkelte medicinske afdeling forventes der, at et reelt ansættelsesforhold for social - og sundhedshjælperen finder sted inden den pågældende påbegynder en meritgivende efteruddannelse. En af grundene til dette er at sikre, at den rekrutterede ansøger kan opretholde indkomst og gennemføre efteruddannelse på samme tid. En anden grund er, at efteruddannelsen opbygges af AMU- kurser og praktik i afdelingen, som gennemføres som splitforløb, hvor projektdeltageren skal vende tilbage til samme afdeling for at sikre kontinuitet både for afdelingen og projektdeltageren. Det forudsætter, at rekrutteringen og gennemførelsen af efteruddannelsen af social - og sundhedshjælperne koordineres i samarbejde med de medicinske afdelinger. SOSU C er den første uddannelsesinstitution i Region Hovedstaden, som kan tilbyde et meritgivende efteruddannelsesforløb i tæt samarbejde med de medicinske afdelinger for social- og sundhedshjælpere. 2 Handlingsplan for Rekruttering og Personaleudvikling i Region Hovedstaden,

95 Ansøgning om udviklingsmidler fra Region Hovedstaden Projektets formål Formålet med projektet er: Projekt mål At medvirke til, at de medicinske afdelinger i Region Hovedstaden har den fornødne, veluddannede og omstillingsparate arbejdskraft i årene fremover. Ved at rekruttere og efteruddanne 25 social- og sundhedshjælpere til at varetage veldefinerede plejeopgaver frigøres der ressourcer til andre faggrupper inden for pleje- og omsorgsområdet. Hermed kvalificeres en gruppe kortuddannede personer desuden til senere at kunne fortsætte i uddannelse indenfor social- og sundhedsområdet. 1. At efteruddannelsen og kompetenceudviklingen understøtter de nye organisatoriske og faglige udfordringer som: opgaveforskydning sikring af og et øget fokus på sammenhængende patientforløb patientrettet forebyggelse og rehabilitering tværsektorielle koordineringsopgaver og overgange inden for sundhedsvæsenet i Region Hovedstaden 2. At rekruttere og fastholde social- og sundhedshjælperne i efteruddannelse og ansættelse i medicinske afdelinger, ved at fokusere på individuelle uddannelsesplaner, studievejledning og opgaveglidning 3. At udvikle og forankre et bredt og differentieret og meritgivende efteruddannelsestilbud i Region Hovedstaden med en tæt tilknytning til praksis med fokus på erhvervsrelevant og faglig udvikling. Et forløb der blandt andet tager højde for de grupper i samfundet, som har risiko for ikke at gennemføre en erhvervsrettet uddannelse 4. At erfaringsindsamling og vidensspredning er tilgængelig for regionens øvrige medicinske afdelinger, regionens øvrige SOSU- skoler og interessenter, der er i berøring med projektet Projektets succeskriterier At der i perioden 2009 til medio 2010 rekrutteres og efteruddannes 25 social- og sundhedshjælpere til de medicinske afdelinger At de medicinske afdelinger ansætter de rekrutterede forud for et meritgivende efteruddannelsesforløb At 80 % af social og sundhedshjælperne gennemfører efteruddannelsen At 60 % af social og sundhedshjælperne får job indenfor regionens hospitaler efter efteruddannelsen At 75 % af de rekrutterede og efteruddannede social- og sundhedshjælpere har fået udarbejdet en individuel videreuddannelsesplan medio

96 Ansøgning om udviklingsmidler fra Region Hovedstaden At 50 % af social- og sundhedshjælperne i projektet påbegynder på social- og sundhedsassistentuddannelsen trin II indenfor en periode på 1 ½ år efter projektet At den meritgivende efteruddannelse og kompetenceudvikling i praksis tænkes ind i og forankres i de organisatoriske og faglige udfordringer i de medicinske afdelinger At 85 % af afdelingerne har en positiv oplevelse af at kunne anvende social- og sundhedshjælperne i plejepersonalegruppen At de medicinske afdelinger har klare bud på hvilke pleje og omsorgsopgaver social- og sundhedshjælperne kan varetage i medicinske afdelinger og kan komme med anbefalinger til, hvorledes opgavefordelingen kan understøttes og frigøre ressourcer til øvrige personaler At projektet bidrager til en samlet evaluering og vidensdeling om fleksible uddannelser til kortuddannede i sundhedssektoren Projektets hovedaktiviteter Rekruttering af målgruppen Projektet tager sigte på at rekruttere og efteruddanne 25 social- og sundhedshjælpere til ansættelse på de medicinske afdelinger. Rekruttering, ansættelse og efteruddannelsen times, så alle 25 social- og sundhedshjælpere følger samme efteruddannelsesprogram. Der udvikles en strategi for rekruttering, hvilket sker i samarbejde med de medicinske afdelinger, SOSU C og Arbejdsmarkedsafdelingen. Der foretages i første omgang en grundig research og analyse af ansøgerfeltet, som grundlag for udvikling af en markedsføringsstrategi og informationsmateriale. Der afholdes informationsmøder for målgruppen, som også tilbydes rådgivning og uddannelsesvejledning, ligesom der afholdes informationsmøder for ledelsen på de medicinske afdelinger med henblik på rådgivning og vejledning om rekruttering og efteruddannelsen af social- og sundhedshjælperne. Meritgivende efter uddannelsesforløb Social- og sundhedshjælperne tilbydes et meritgivende efteruddannelsesforløb, som svarer til teori 1 og praktik 1 på social- og sundhedsassistentuddannelsen på SOSU C. Disse perioder fokuserer indholdsmæssigt på det somatiske fagområde. Social- og sundhedshjælperne sikres merit for dette område, hvis de senere i livet vil færdiggøre uddannelsen til social- og sundhedsassistent. Ved et sådant ønske kan medarbejderen optages på baggrund af en Individuel Kompetence Vurdering (IKV) foretaget af skolens uddannelsesvejleder. For at minimere risikoen for frafald på uddannelsesforløbet, indgår der screening af basale færdigheder og 40 lektioner Forberedende Voksen Undervisning (FVU) i læsning og skrivning. Hvis der skønnes at være behov for yderligere studiestøtte, kan medarbejderen efter nærmere aftale tilbydes et udvidet timetal af FVU. Undervisningen tilrettelægges didaktisk og pædagogisk således, at målgruppen får de mest optimale muligheder for at gennemføre forløbet med et minimum af risiko for frafald. Dette sker ved at anvende dobbeltlærerdækning og ved at fokusere på bearbejdelse af de praksiserfaringer, som målgruppen har erhvervet sig mellem teoriforløbene. Efteruddannelsesforløbet baseres på AMU- forløb samt Indtægts Dækket Virksomhed (IDV), og indeholder13 ugers teori (inkl. FVU) og 15 ugers praksisforløb på de medicinske afdelinger. Efteruddannelsesforløbet tilrettelægges som splitforløb, hvorved der sker en vekselvirkning mellem undervisning på skole og arbejde i praksis. Efter endt teori- og praksisforløb vurderes den enkelte social- og sundhedshjælper. Forudsætningen for, at medarbejderen kan opnå merit er en 6

97 Ansøgning om udviklingsmidler fra Region Hovedstaden tilfredsstillende vurdering jævnfør de ordinære mål for teori og praktik 1 i uddannelsen til social- og sundhedsassistent. Der sker en løbende evaluering og justering af efteruddannelsesforløbet i tæt samarbejde mellem SOSU C og de medicinske afdelinger. Ifølge AMU- lovgivningen skal samtlige AMU - forløb lægges på hjemmesiden hvilket indebærer, at alle interesserede kan orientere sig og efterfølgende tilmelde sige de enkelte AMU- forløb, som dette efteruddannelsesforløb består af. SOSU C påtager sig opgaven at sikre, at interesserede tilbydes en plads på disse eller lignende AMU- forløb. Kompetenceudvikling i praksisfeltet Der udarbejdes en plan og mål for praksisoplæring af den nyansatte social- og sundhedshjælper. Medarbejderen knyttes til en mentor, som har gennemført et praktikvejlederkursus på SOSU C. Det vægtes, at der er fleksibilitet i læringsforløbet, at praksis og teori kobles meget tæt, og at der indgår praksislæring. For at sikre, at opgaveglidningen og opstigningsstrategien for den samlede medarbejdergruppe i den medicinske afdeling kan forløbe optimalt, skal der ske en afdækning af, hvilke kompetenceudviklingsbehov der er, organisatorisk og samarbejdsmæssigt. På baggrund af denne afdækning skal der gennem projektet udvikles kompetenceudviklingstilbud til afdelingerne for den øvrige medarbejdergruppe, der berøres af projektet. Som resultat forventes det, at de medicinske afdelinger via projektet får grundig erfaring og viden om opgaveglidning og kontinuitet i arbejdet, når kortuddannede efteruddannes og bliver medspillere i opgavefordelingen i afdelingerne. Evaluering, formidling og vidensdeling Der ansættes en ekstern evaluator, som forestår evalueringen. Der indgår både kvantitative og kvalitative evalueringsformer, som tager udgangspunkt i de evalueringsredskaber og krav, der er i forhold social- og sundhedsuddannelsesområdet. SOSU C er forpligtet til at evaluere AMU- kurserne, der indgår i efteruddannelsen. Til dette anvendes uddannelsesinstitutionens evalueringsværktøj; Vis Kvalitet. Den eksterne evaluator inddrages i begyndelsen af projektet til at forberede evalueringen som vedrører den opgaveglidning, der finder sted i de medicinske afdelinger, når kortuddannede efteruddannes og varetager veldefinerede plejeopgaver i en afdeling. Der vil i evalueringen være fokus på, hvilke opgaver social- og sundhedshjælperne varetager og hvorledes det øvrige plejepersonale frigøres fra opgaver. Evalueringen vil have fokus på organisatoriske forhold, forandringsprocesser og kontinuiteten i plejen i afdelingerne. Evalueringen vil vurdere projektets succeskriterier, og hvorledes de bliver indfriet. Evalueringen vil munde ud i anbefalinger til regionen og uddannelsesinstitutioner om kortuddannedes efteruddannelsesmuligheder indenfor sundhedssektoren. Projektets resultater vil spredes gennem erfaringsudveksling i form af temadage for ledelsen, praktikvejlederne og medarbejdere på de medicinske afdelinger. Erfaringerne vil også blive videreformidlet gennem artikler, via nyheder på intranettet, til EPOS og til de øvrige sosu-skoler. Den samlede evaluering og vidensdeling vil blive formidlet på en afsluttende regional konference i

98 Ansøgning om udviklingsmidler fra Region Hovedstaden Forankring Der udarbejdes en strategi for forankring på SOSU C meget tidligt i projektperioden. Denne indeholder en strategi for videnspredning af efteruddannelsestilbuddet. Som en del af forankringsaktiviteten indbyder Region Hovedstadens dialog med fagforeningen for social- og sundhedshjælpere (FOA) om efteruddannelsen og behovet for efteruddannelse i øvrigt for kortuddannede. Regional betydning Projektet understøtter den Regionens Udviklingsplan 3 vedrørende uddannelse, indenfor følgende områder: Ungdomsuddannelse til alle Projektet bidrager til at nedbringe frafaldet på regionens ungdoms- og erhvervsuddannelser, idet der fokuseres på rådgivning og uddannelsesvejledning, screening af basale færdigheder, Forberedende Voksen Undervisning, dobbeltlærerundervisning, praktikvejledning samt tæt kobling mellem teori og praksis. På denne måde sikres der en særlig indsats overfor målgruppen, som formodes bl.a. at bestå af etniske unge og bogligt svage elever. Derudover finansieres den enkelte social- og sundhedshjælpers deltagelse på efteruddannelsesforløbet gennem ansættelse i de medicinske afdelinger, hvilket bidrager til, at fx unge med børn får en ny mulighed for at stige på uddannelsessystemet. Projektet fokuserer desuden på vidensopsamling og spredning i regionen. Videregående uddannelser i pagt med regionens behov Projektet bidrager til Region Hovedstadens særlige udfordringer som frafald og tempotab undervejs i efteruddannelsesforløbet. Der fokuseres i projektet på at skabe generelt kompetenceløft på de medicinske afdelinger, og at der udvikles en tæt sammenhæng mellem indholdet i teoriforløbet og regionens erhvervsmæssige behov i prastisforløbet. Derudover styrkes vejledningen af den enkelte social- og sundhedshjælper med henblik på uddannelsesplanlægning. Uddannelse gennem hele livet Projektet understøtter Region Hovedstadens målsætning om at øge indsatsen på voksen- og efteruddannelsesområdet, især overfor personer med en kort uddannelsesmæssig baggrund. Der fokuseres på at styrke social- og sundhedshjælpernes helt grundlæggende læse- og skrivefærdigheder samt på deres mulige senere deltagelse på den ordinære uddannelse til social- og sundhedsassistent, praksislæring og tæt uddannelsesvejledning og praktikvejledning. Indholdet i og sammenhængen mellem teori og praktik sikres og målrettes regionens faglige og organisatoriske udfordringer og udviklingsplaner. 3 Danmarks hovedstadsregion en international storbyregion med høj livskvalitet og vækst, Regional Udviklingsplan

99 Ansøgning om udviklingsmidler fra Region Hovedstaden Plejeomsorgsuddannelserne et kerneområde med arbejdskraftmangel Projektet udvikler en strategi for rekruttering og fastholdelse af social- og sundhedshjælpere til de medicinske afdelinger samt en strategi for forankring og vidensdeling af efteruddannelsesforløbet til de øvrige social- og sundhedsskoler i regionen, således at efteruddannelsestilbuddet kan blive et generelt tilbud i hele regionen. Projektet sikrer social- og sundhedshjælperne et tilbud om opkvalificering og videreuddannelse i form af et differentieret efteruddannelsesforløb med et fleksibelt praksisforløb. Den enkelte social- og sundhedshjælper tilbydes uddannelsesvejledning omkring dette efteruddannelsesforløb og om muligheden for senere i livet at færdiggøre uddannelsen til social- og sundhedsassistent. Der fokuseres på at minimere frafald og at styrke det direkte samspil mellem SOSU C og de medicinske afdelinger omkring efteruddannelsesforløbets erhvervsrelevans og faglige udvikling. 9

100 Ansøgning om udviklingsmidler fra Region Hovedstaden Organisatoriske principper Tværgående samarbejde Projektet sikrer: Konkrete aftaler om ansættelse og efteruddannelsesforløb til en ny medarbejdergruppe på regionens medicinske afdelinger Økonomisk fundament for, at den nye medarbejdergruppe sikres mulighed for at kunne deltage i uddannelsessystemets tilbud om et sammenhængende uddannelsesforløb på et senere tidspunkt i livet Additionalitet /nyskabende karakter Projektets sikrer: At der udvikles en ny efteruddannelse i Region Hovedstaden, som andre Regioner kan blive inspireret af At der for den enkelte medarbejder medtænkes strategier for fastholdelse og mulighed for uddannelses- og kompetenceudviklingsforløb på et senere tidspunkt i livet Bidrag til et fleksibelt efteruddannelsessystem, hvorved risikoen for frafald minimeres, og hvor man øger muligheden for, at denne nye medarbejdergruppe senere i livet kan indgå i en videre karriere og/eller et uddannelsesforløb Regionalt perspektiv Projektet styrker samspillet omkring efteruddannelse og behovet for ansættelse af nye medarbejdergrupper på de medicinske afdelinger og sikrer udvikling af et differentieret efteruddannelsestilbud med et styrket samarbejde omkring praksisperiode. Efteruddannelsen vil have et stærkt fokus på erhvervsrelevans og faglig udvikling indenfor det medicinske område. Samtidig vil projektet styrke opkvalificerings- og videreuddannelsesmulighederne for en gruppe, som er i farezone for at falde ud af ordinære uddannelsessammenhænge. Medfinansiering Ud over udviklingsmidler fra Region Hovedstaden finansieres projektet gennem egenfinansiering fra SOSU C og tilskud fra Arbejdsmarkedsafdelingen i Region Hovedstaden 10

101 Ansøgning om udviklingsmidler fra Region Hovedstaden Projektstyring Projektet er et partnerskab mellem SOSU C og Arbejdsmarkedsafdelingen i Region Hovedstaden. SOSU C er projektets ejer, men udfører projektet i tæt samarbejde med Arbejdsmarkedsafdelingen og ledelsen på de Medicinske afdelinger i Regionen. SOSU C og Arbejdsmarkedsafdelingen koordinerer i samarbejde projektets hovedaktiviteter med projektledelse fra begge steder. Der nedsættes en styregruppe, referencegruppe, projektgruppe og arbejdsgrupper under hvert hovedindsatsområde. Styregruppe Styregruppen for projektet består af deltagere med beslutningskompetencer i forhold til efteruddannelsen (SOSU C), ledelsesniveau fra de 6 deltagende hospitaler (Gentofte, Amager, Frederikssund, Helsingør, Herlev og Hillerød), Repræsentant fra Arbejdsmarkedsafdelingen, Repræsentant fra Regionens Hovedstadens strategier indenfor personaleressourcer og kompetenceudvikling på medicinske område. Projektlederen fra SOSU C og fra Arbejdsmarkedsafdelingen deltager i Styregruppemøderne. Styregruppen nedsættes ved projektstart og mødes derefter to gange i projektperioden. Projektledelse SOSU C og Arbejdsmarkedsafdelingen ansætter hver en projektleder på deltid, som er knyttet til projektet. Projektlederne sikrer såvel overblik og fremdrift i projektet ved en løbende planlægning, koordinering og implementering af projektets aktiviteter, som de gennemgående personer i projekt organisationen. Referencegruppe Referencegruppens medlemmer består af interessenter, der ikke er direkte involveret i projektet, men som forventes at kunne bidrage til projektet med relevant information, der har betydning for projektets fremdrift og forankring. Medlemmerne repræsenterer således fora, udvalg, og institutioner, der kan bidrage til forankring og bæredygtighed i Regionen. Referencegruppen mødes en til to gange i projektperioden. Projektgruppe Projektgruppen består af personer med særlig faglig viden om de hovedaktiviteter, som indgår i projektet. Fagpersonerne repræsenterer de tre hovedaktører i gennemførelsen af projektet, nemlig SOSU C, Arbejdsmarkedsafdelingen og de medicinske afdelinger. Kommunikationskonsulenten indgår ligeledes i projektgruppen for at bidrage til og skabe et højt informationsniveau i projektet. Projektgruppen mødes løbende indenfor projektperioden. Projektet vurderes at være af en sådan størrelse, at den enkelte hovedaktivitet styrkes af, at deltagere fra projektgruppen indgår i underarbejdsgrupper for hver hovedaktivitet. 11

102 Ansøgning om udviklingsmidler fra Region Hovedstaden Arbejdsgrupper Arbejdsgruppernes deltagere er repræsenteret ved særligt relevante fagpersoner, som kan bidrage til at kvalificere projektets hovedaktiviteter. Da virksomhederne, som skal ansætte den nye medarbejdergruppe, er geografisk spredt i Regionen, er videndeling en særlig forpligtende opgave, som arbejdsgruppen får. Derfor bliver deltagerne i arbejdsgruppen nøglepersoner i forhold til projektets videnspredning og formidling af projektets erfaringer og resultater. Arbejdsgruppen mødes løbende i projektperioden. Der nedsættes følgende arbejdsgrupper: Arbejdsgruppe for efteruddannelse Arbejdsgruppe for rekruttering og kompetenceudvikling for og med praksis Arbejdsgruppe for formidling og evaluering I bilag 1 fremgår deltagere i projektets organisering 12

103 Ansøgning om udviklingsmidler fra Region Hovedstaden Projektorganisation i Kom Med Styregruppe Projektledere Referencegruppe Projektgruppe Arbejdsgruppe for Uddannelses-planlægning Arbejdsgruppe for kompetenceudvikling og rekruttering Arbejdsgruppe for formidling og evaluering Projektorganisering i Kom Med Projektets hovedaktiviteter, milepæle og tidsplan Projektets hovedaktiviteter påbegyndes i april 2009 med projektplanlægning og planlægning af efteruddannelsen. Projektet afsluttes medio Tidsplanen for aktiviteterne er under et tidspres for at kunne leve op til regionens mål om at uddanne og ansætte 25 Social og sundhedshjælpere til de medicinske afdelinger i 2009, jfr. regionens handleplan for rekruttering og personaleudvikling indsatsområde 5. Hovedaktiviteterne og milepæle er inddelt i skemaer omkring indsatsområder. Hovedaktiviteterne består i overskrifter af projektplanlægning, rekruttering af social og sundhedshjælpere, det meritgivende uddannelsesforløb og kompetenceudvikling i og for praksis og evaluering. Evalueringen planlægges fra begyndelsen af projektet og afsluttes medio Deltaljeret plan for efteruddannelsesforløb kan læses i bilag 2 13

104 Ansøgning om udviklingsmidler fra Region Hovedstaden Hovedaktiviteter og Milepæle - 1. halvår halvår 2009: Projektplanlægning og projektorganisering Projektplanlægning og projektorganisering Hovedaktivitet Milepæle Aktør Udarbejde partnerskabsaftale mellem SOSU C, Arbejdsmarkedsafdelingen og de medicinske afdelinger April juni 2009 Udpegning og ansættelse af projektleder på SOSU C og i Arbejdsmarkedsafdelingen April 2009 SOSU C, Arbejdsmarkedsafdeling og projektledere Direktør SOSU C Afdelingsleder Arbejdsmarkedsafdelingen Udpegning og ansættelse af projektadministrator April 2009 Direktør SOSU C, Afdelingsleder Arbejdsmarkedsafdelingen Samarbejdsaftale mellem SOSU C og Arbejdsmarkedsafdelingen April 2009 Direktør SOSU C, Afdelingsleder Arbejdsmarkedsafdelingen Interessentanalyse, SWOT, Risikoanalyse April 2009 Projektledere Etablering af projektorganisation Nedsættelse af styregruppe, projektgruppe, referencegruppe og arbejdsgruppe November 2009 Projektledere Udarbejdelse af kommissorier for November 2009 Projektledere styregruppe, projektgruppe og arbejdsgruppe Første styregruppemøde December 2009 Projektledere og styregruppe Andet styregruppemøde Marts 2010 Første projektgruppemøde Juni 2009 Projektledere og projektgruppe Andet projektgruppemøde Tredje Projektgruppemøde August 2009 December 2009 Referencegruppemøde Februar 2010 Projektledere og referencegruppe Udpegning og kontraktaftale med eksterne konsulenter April og maj 2009 Projektledere og ekstern kommunikationskonsulent Kommunikationskonsulent Evaluator December 2009 Projektleder og ekstern evaluator Udarbejdelse af kommunikationsstrategi Primo maj - august 2009 Igangsættelse af kommunikationsaktiviteter Maj oktober Løbende koordinering af 2009 kommunikationsaktiviteter Aftaler om løn og ansættelsesvilkår for ny Start april 2009 medarbejdergruppe Udpegning af hospitaler og medicinske Start august afdelinger september 2009 Projektkoordinering April medio 2010 Ekstern Kommunikationskonsulent i samarbejde med projektledere Kommunikationskonsulent i samarbejde med projektledere Forhandlingsenheden i Region Hovedstaden og FOA Arbejdsmarkedsafdelingen og direktionen på hospitalerne Projektledere 14

105 Ansøgning om udviklingsmidler fra Region Hovedstaden Hovedaktiviteter og Milepæle - 1. halvår 2009 og 2. halvår af 2009: Rekruttering af social - og sundhedshjælpere Rekruttering af 25 Social - og sundhedshjælpere Hovedaktivitet Milepæle Aktør Analyse og research af ansøgerfeltet April primo juni 2009 Ekstern kommunikationskonsulent og projektledere Markedsføring om ny uddannelse og medarbejdergruppe til social- og sundhedshjælpere til de medicinske afdelinger Udarbejdelse af diverse marketingsmaterialer Første møde i arbejdsgruppe for rekruttering og kompetenceudvikling Første information til ledelsen på de medicinske afdelinger Anden information til udpegede afdelinger Information til medicinske afdelinger og rådgivning og vejledning om projekt og målgruppe (løbende information) Andet møde i arbejdsgruppe om rekruttering April primo juni 2009 April august 2009 Maj 2009 April 2009 August 2010 April august 2009 Juli - august september 2009 Intern og Ekstern kommunikationskonsulent og projektledere Intern og Ekstern kommunikationskonsulent og Mediegrafisk team, Herlev Projektledere og deltagere i arbejdsgruppen Arbejdsmarkedsafdelingen, projektledere og Koncern Plan og Udvikling Arbejdsmarkedsafdelingen, projektledere og SOSU C Projektledere og deltagere i arbejdsgruppen Koordineret rekruttering og efteruddannelsesvejledning September - oktober 2009 SOSU C, Arbejdsmarkedsafdelingen og medicinske afdelinger Åbent hus og jobmesse Oktober 2009 SOSU C, projektledere og repræsentanter fra medicinske afdelinger og social- og sundhedshjælpere Ansættelsessamtaler i afdelingerne Oktober 2009 Medicinske afdelinger Ansættelse af nye medarbejdere på de medicinske afdelinger Oktober - december 2009 Medicinske afdelinger, projektledere Screening af basale færdigheder December 2009 SOSU C, projektleder, uddannelsesvejleder 15

106 Ansøgning om udviklingsmidler fra Region Hovedstaden Hovedaktiviteter og Milepæle 2. halvår 2009: Meritgivende efteruddannelsesforløb Meritgivende efteruddannelsesforløb (forberedelse) Hovedaktivitet Milepæle Aktør Uddannelsesplanlægning og undervisningstilrettelæggelse Medio april december 2009 SOSU C, projektleder og arbejdsgruppe 1. møde i arbejdsgruppe for uddannelsesplanlægning September 2009 SOSU C, projektleder og arbejdsgruppe 2. møde i arbejdsgruppe for uddannelsesplanlægning Oktober 2009 SOSU C, projektleder og arbejdsgruppe 3. møde i arbejdsgruppe for uddannelsesplanlægning December 2009 SOSU C, projektleder og arbejdsgruppe 4. møde i arbejdsgruppe for uddannelsesplanlægning Foråret 2010 SOSU C, projektleder og arbejdsgruppe Introduktionsforløb af nye medarbejdere i December 2009 Medicinske afdelinger medicinske afdelinger Start af efteruddannelse og praktik i 1. december 2009 SOSU C og projektleder medicinske afdelinger (split forløb) Teori 13 uger, praktik 15 uger 2. juli 2010 Introduktionsforløb til ny medarbejdergruppe December 2009 Medicinske afdelinger 16

107 Ansøgning om udviklingsmidler fra Region Hovedstaden Hovedaktiviteter og Milepæle - 1. halvår 2010: Meritgivende efteruddannelsesforløb Implementering af meritgivende efteruddannelsesforløb 1. halvår 2010 (bilag 2 - kalender) Individuelle uddannelsesplaner Januar 2010 SOSU C, projektleder, uddannelsesvejleder 1. praktikperiode i afdelingen Januar 2010 SOSU C, projektleder, uddannelsesvejleder social- og sundhedshjælpere, medicinske afdelinger Praktikvejleder kursus (AMU) Januar marts 2010 SOSU C, projektleder og mentorer på de medicinske afdelinger Skoleforløb Februar 2010 SOSU C, projektleder, uddannelsesvejleder, social- og sundhedshjælpere 2. praktikperiode i afdelingen Marts 2010 SOSU C, projektleder, uddannelsesvejleder social- og sundhedshjælpere, medicinske afdelinger Kompetenceafklarende samtale Februar og marts 2010 SOSU C, projektleder, uddannelsesvejleder, social- og sundhedshjælpere, medicinske afdelinger Skoleforløb April 2010 SOSU C, projektleder, uddannelsesvejleder, social- og sundhedshjælpere 3. praktikperiode i afdelingen Januar - februar 2010 SOSU C, projektleder, uddannelsesvejleder, social- og sundhedshjælpere, medicinske afdelinger Skoleforløb Maj 2010 SOSU C, projektleder, uddannelsesvejleder, social- og sundhedshjælpere 4. praktikperiode i afdelingen Juni 2010 SOSU C, projektleder, uddannelsesvejleder, social- og sundhedshjælpere, medicinske afdelinger Afslutning af efteruddannelsen 2. juli 2010 SOSU C, projektleder og kontaktpersoner på de medicinske afdelinger 17

108 Ansøgning om udviklingsmidler fra Region Hovedstaden Hovedaktiviteter og Milepæle - 1. halvår 2010: Kompetenceudvikling i og for praksisfeltet Kompetenceudvikling i og for praksisfeltet Hovedaktivitet Milepæle Aktør Første møde i arbejdsgruppe for rekruttering og kompetenceudvikling December 2009 Projektledere og arbejdsgruppen for kompetenceudvikling i og for praksis Afdækning af kompetenceudviklingsbehov Januar 2010 Medicinske afdelinger, projektledere og arbejdsgruppen for kompetenceudvikling i og for praksis Andet møde i arbejdsgruppe for rekruttering og kompetenceudvikling Januar 2010 Projektledere og arbejdsgruppen for kompetenceudvikling i og for praksis Plan for praksisoplæring Januar 2010 Arbejdsgruppe, Projektleder, medicinske afdelinger 1 Tværfaglige regionale temadag Marts 2010 Projektledere og eksterne ressourcepersoner 6 Tværfaglige temadage (½ dage) Februar maj 2010 Projektledere og arbejdsgruppen for kompetenceudvikling i og for praksis 18

109 Ansøgning om udviklingsmidler fra Region Hovedstaden Hovedaktiviteter og Milepæle - 1. Halvår 2010: Planlægning af evaluering Evaluering, formidling og vidensdeling Evaluering, formidling og vidensdeling Hovedaktivitet Milepæle Aktør Identificering af ekstern evaluator December 2009 Projektledere Første møde i arbejdsgruppe for formidling og evaluering Planlægning af evalueringsdesign Udvikling af evalueringsdesign Andet møde i arbejdsgruppe for formidling og evaluering Gennemgang og plan for af evaluering Gennemførelse af evaluering Introduktionsforløb Rekruttering og fastholdelse Meritgivende uddannelsesforløb Praktikvejledning Kompetenceudvikling i og for praksisfelt Opgaveglidning og kontinuitet Indfrielse af succeskriterier Første temadag om vidensdeling for medarbejdere på medicinske afdelinger Anden temadag om vidensdeling for medarbejdere på medicinske afdelinger Januar 2010 Januar - februar 2010 Marts 2010 Maj juni 2010 Marts 2010 Juni 2010 Projektledere, ekstern evaluator og arbejdsgruppe for formidling og evaluering Ekstern evaluator og projektledere Projektledere, ekstern evaluator og arbejdsgruppe for formidling og evaluering Ekstern evaluator, projektledere, medicinske afdelinger Projektledere,arbejdsgruppe for formidling og evaluering og medicinske afdelinger, evaluator Projektledere,arbejdsgruppe for formidling og evaluering og medicinske afdelinger, evaluator Afsluttende regional konference September 2010 Projektledere, ekstern evaluator og deltagere fra arbejdsgruppen for kompetenceudvikling i og for praksis og arbejdsgruppen for uddannelsesplanlægning og øvrige interessenter Strategi for forankring på SOSU C Maj Direktør SOSU C, Afdelingsleder Arbejdsmarkedsafdelingen og projektledere 19

110 Ansøgning om udviklingsmidler fra Region Hovedstaden Projektets deltagere Projektet bygger på en partnerskabsaftale mellem SOSU C, Region Hovedstadens Arbejdsmarkedsafdeling og de medicinske afdelinger i Regionen. Ansøger er: SOSU C V/ Direktør Elsebeth Melgaard Brøndby Møllevej Brøndby Tlf.: Elsebeth.melgaard@sosuc.dk Hjemmeside: Partner er: Region Hovedstadens Arbejdsmarkedsafdeling V/ Afdelingsleder Ove Knudsen Stationsparken Glostrup Arbejdsmarkedsafdelingen er i projektet samarbejds- og bindeled til de medicinske afdelinger, der ansætter social- og sundhedshjælperne. Uddannelsesudbyder SOSU C er ansvarlig for uddannelsesplanlægningen, implementering af efteruddannelsen og projektledelse. Arbejdsmarkedsafdelingen skal sikre, at projektet imødekommer de medicinske afdelingernes behov i forhold til plejepersonalets kompetenceudvikling og opstigningsstrategi. Arbejdsmarkedsafdelingen leverer projektledelse og koordinering i projektets aktiviteter. Arbejdsmarkedsafdelingen er ansvarlig for vidensdeling og erfaringsspredning til virksomhederne i Region Hovedstaden. SOSU C er ansvarlig for vidensdeling til øvrige aktører som ønsker viden om efteruddannelsen. Administration og Økonomi Projektet administreres af Arbejdsmarkedsafdelingen hvortil projektmidler udbetales. 20

111 Ansøgning om udviklingsmidler fra Region Hovedstaden Bilag 1 Projektorganisering Styregruppen: Ledelsesrepræsentant, SOSU C Ledelsesrepræsentant, Arbejdsmarkedsafdelingen, Region Hovedstaden Ledelsesrepræsentanter fra deltagende hospitaler Projektleder for Arbejdsmarkedsafdelingen Projektleder for SOSU C Projektledere: Udviklingskonsulent Arbejdsmarkedsafdelingen Udviklingskonsulent SOSU C Referencegruppe: Repræsentant for Faglige Udvalg, EPOS Direktører fra andre SOSU skoler i Region Hovedstaden Repræsentant for Region Hovedstadens Taskforce Handleplan 5 Repræsentant for FOA Repræsentant fra Danske Patienter Repræsentant fra Hospitalsledelse Projektgruppen: Projektleder for KomMed; SOSU C Projektleder for KomMed; Arbejdsmarkedsafdelingen Praktikvejleder/ uddannelsesansvarlig fra hospitalsafdeling Uddannelseskonsulent SOSU C Afdelingsrepræsentant Projekt kommunikationskonsulent (ressourceperson) Arbejdsgruppe for Uddannelsesplanlægning: Uddannelseskonsulent, SOSU C Uddannelsesplanlægger, SOSU C Underviser, SOSU C Uddannelsesvejleder, SOSU C Projektleder, SOSU C Arbejdsgruppe for Rekruttering og Kompetenceudvikling i praksis: Afhængig af de deltagende medicinske afdelinger nedsættes arbejdsgruppen og repræsenteres af: Repræsentant fra en udviklingsafdeling/ HR afdeling Ledelsesrepræsentant fra en medicinsk afdeling Praktikvejleder/ uddannelsesansvarlig fra hospitalsafdeling 21

112 Ansøgning om udviklingsmidler fra Region Hovedstaden Repræsentant fra øvrig medarbejdergruppe Projektledere fra Arbejdsmarkedsafdeling og SOSU C Arbejdsgruppe for videndeling, formidling og evaluering: Projektleder for KomMed; SOSU C Projektleder for KomMed; Arbejdsmarkedsafdelingen Ekstern evaluator Uddannelseskonsulent fra SOSU C Praktikvejleder/ uddannelsesansvarlig fra Hospital 22

113 Ansøgning om udviklingsmidler fra Region Hovedstaden Pilotprojekt Kom Med Bilag 2 December Januar Februar Marts April Maj Juni Juli t 1 Introduktion f 1 nytårsdag m 1 uge 5 m 1 2.modul/uge9 t 1 Skærtorsdag l 1 t 1 t 1 o 2 til din afdeling l 2 t 2 t 2 f 2 Langfredag s 2 o 2 f 2 Afslutning t 3 1.skolemodul s 3 o 3 o 3 l 3 m 3 uge 18 t 3 f 4 m 4 uge 1 t 4 t 4 s 4 uge 14 t 4 f 4 l 5 t 5 f 5 f 5 m 5 2.påskedag o 5 l 5 s 6 o 6 l 6 l 6 t 6 t 6 s 6 m 7 uge 50 t 7 s 7 s 7 o 7 f 7 m 7 uge 23 t 8 f 8 m 8 uge 6 m 8 uge 10 t 8 l 8 t 8 o 9 l 9 t 9 t 9 f 9 s 9 o 9 t 10 s 10 o 10 o 10 l 10 m 10 uge 19 t 10 f 11 m 11 uge 2 t 11 t 11 s 11 t 11 f 11 l 12 t 12 f 12 f 12 m 12 uge 15 o 12 l 12 s 13 o 13 l 13 l 13 t 13 t 13 Skærtorsdag s 13 uge 24 m 14 uge 51 t 14 s 14 s 14 o 14 f 14 m 14 4.modul t 15 f 15 m 15 uge 7 m 15 uge 11 t 15 l 15 t 15 o 16 l 16 t 16 t 16 f 16 s 16 o 16 t 17 s 17 o 17 o 17 l 17 m 17 uge 20 t 17 f 18 m 18 uge 3 t 18 t 18 s 18 uge 16 t 18 f 18 l 19 t 19 f 19 f 19 m 19 3.modul o 19 l 19 s 20 o 20 l 20 l 20 t 20 t 20 s 20 m 21 uge 52 t 21 s 21 s 21 o 21 f 21 m 21 uge 25 t 22 f 22 m 22 uge 8 m 22 uge 12 t 22 l 22 t 22 o 23 l 23 t 23 t 23 f 23 s 23 uge 21 o 23 t 24 s 24 o 24 o 24 l 24 m 24 Pinsemandag t 24 f 25 1.juledag m 25 uge 4 t 25 t 25 s 25 t 25 f 25 l 26 2.juledag t 26 f 26 f 26 m 26 uge 17 o 26 l 26 s 27 o 27 l 27 l 27 t 27 t 27 s 27 m 28 uge 53 t 28 s 28 s 28 o 28 f 28 m 28 uge 26 t 29 f 29 m 29 uge 13 t 29 l 29 t 29 o 30 l 30 t 30 f 30 Store bededag s 30 o 30 t 31 s 31 o 31 m 31 uge 22 23

114 Kom Med - 25 Social- og Sundhedshjælpere Budget (Perioden 1/ / Projektadministration Projektforberedelse og Projektledelse/koordinering/organisering Projektleder SOSU C t ugl i 60 uger Projektleder Arb.m.afd t ugl i 60 uger Administration, timer /4-30/ , 115 t Administration, timer / /7-2010, 6,25 t ugl (28 uger) Øvrige administrationsomkostninger Telefon m.m. Møder (forplejning) møder 6 deltagere á kr. 75,- Rekruttering af målgruppen Analyse og research af ansøgerfeltet Ifølge modtaget tilbud Afholdelse af informationsmøder/åbent hus Anslået SMS tjeneste kr. 140 pr deltager Meritgivende uddannelsesforløb Udarbejdelse af infomateriale Anslået Uddannelsesplanlægning og udarbejdelse af undervisningsmateriale timer á kr. 300 Indkøb af bogsæt kr pr. deltager AMU-kurser kr pr. deltager IDV dage pr. hold á kr Dobbeltlærerfunktion kr. 650 pr. kursist Lærere timer á kr. 325 Mødevirksomhed, forplejning møder 6 deltagere á kr. 75,- Deltagerløn deltagere 28 uger á kr Specialpædagogisk vejledning time pr. deltager á kr. 300 kr. Studievejledning timer pr. deltager á kr. 300 kr. Kompetenceudvikling i og for praksisfeltet Afdækning af kompetenceudviklingsbehov (finansieret under møder) Udvikling af kompetenceudviklingstilbud (finansieret under adm. og møder) Tværfaglige temadage, honorar til ekstern underviser undervisningsdage á 8 timer á kr dag pr. hospital Forplejning, transport, honorarer kr. pr. deltager Evaluering, formidling og vidensdeling Ekstern evaluator Anslået Regionale temadage - vidensdeling dage á kr. 750 pr. deltager Afsluttende regional konference á kr. 750 pr. deltager forventet 50 deltagere Udgifter i alt Finansiering Koncern Regional Udvikling, Søren Ring Deltagerløn, AMA Lærerløn samt øvrige administrationsomkostninger, SOSU C Finansiering i alt Pr. deltager Pr. uge 8.511

115 REGION HOVEDSTADEN Forretningsudvalgets møde den 15. december 2009 Sag nr. 22 Emne: Støtte til kulturbegivenheden "Strøm" 1 bilag

116 Region Hovedstaden att. Henrik Christoffersen Koncern regional udvikling Regionsgården Kongens vænge Hillerød København 18. november 2009 Ansøgning til Region Hovedstaden om udviklingsmidler til STRØM Under henvisning til regionens begivenhedsstrategi samt tidligere kontakt angående Strøm, tillader vi os hermed at ansøge Region Hovedstaden om udviklingsstøtte til Strøm på kr ,- fordelt over to år, 2010 og I de seneste tre år har STRØM gennem en hel august-uge præget hovedstadens gadebillede. Ved koncerter og musikalske happenings på museer, i metroen, i kirker, på rulleskøjter, på gader, i stræder, i parker og i de almindelige koncertsale har STRØM slået fast, at elektronisk musik er mere og andet end dunkende rytmer forbeholdt de, der foretrækker at danse i mørke klubber fra midnat til solen står op. Programmet har med sin blanding af spændende danske og internationale navne og nøje udvalgte, specielle rammer vist, at den elektroniske musik også kan give ahaoplevelser og appellere til den almindelige dansker og den gæstende turist. Strøm viser dansk elektronisk musiks format og er på blot tre år blevet den stærkeste festival inden for sin genre i Norden. Og ambitionerne stopper ikke her. STRØM vil vise at København og hovedstadsområdet kan arrangere og huse en elektronisk festival som om få år skal være internationalt anerkendt for sine modige valg og kreative brug af byen, der bringer musikken endnu længere ud til publikum Vi håber at Region Hovedstaden vil være med til at sikre dette Side 1 af 9

117 OM STRØM [BAGGRUNDEN] Festivalen Strøm blev sat i verden i 2007 for at samle og støtte den københavnske elektroniske scene. For at vise hovedstadsregionen hvad undergrunden laver og hvad udlandet allerede har opdaget, nemlig at Danmark har et elektronisk musikniveau af meget høj kvalitet. En styregruppen bliver sammensat af repræsentanter fra ROSA Dansk Rock Samråd, Amager Bio, Wonderful Copenhagen, DR og VEGA. Københavns Kommune deltager i møder med observatørstatus. Hertil ansattes en projektleder til at stå for planlægning og afvikling, varetage kontakten og koordinationen med aktører, spillesteder, offentlige instanser, den daglige drift og praktikken omkring Strøms udendørs arrangementer. Og en kuratorgruppe med ansvar for Strøms musikalske profil og udvikling, håndplukkes blandt regionens elektroniske musikmiljøer. Siden har Strøm udviklet sig til en selvstændig forening med bestyrelse bestående af gengangere fra den daværende styregruppe samt nye kræfter. Gunnar Madsen (bl.a. ROSA) konstitueres som formand og Jesper Nordahl (bl.a. Amager Bio og Spillesteder.dk) som næstformand. Arrangementsmæssigt præsenterede og 2008-festivalerne et program, der både via sit dansk/internationale indhold og rent afviklingsmæssigt levede op til ideen og ambitionen om at Strøm på sigt kan blive platformen for ny elektronisk musik i det nordlige Europa. Med Stadigt fokus på kvalitet og gode rammer er Strøm blevet en fast del af den danske festivalscene og med besøgstal, der siden starten er næsten tredoblet, og nu ligger på de , med 20 arrangementer og endnu flere involverede aktørgrupper, kan man sige at Strøm er berettiget i sin eksistens. [2009] Strøm 2009 betegnes ligesom de to foregående år som en succes af både involverede aktører og bestyrelsen, der enstemmigt bakker op om at gentage og videreudvikle Strøm. Der har været overvældende positive tilkendegivelser fra publikum, presse og deltagende musikere, ligesom en række nye aktører har udtrykt ønske om at være med til Strøm fremover. Den opbakning og de ønsker er baseret på endnu et år, hvor Strøm igen beviste sit værd som festival og resulterede i at Strøm er blevet en festival, som nu eksisterer i Københavnernes, og for den sags skyld, danskernes bevidsthed. Med Strøm er elektronisk musik blevet tilgængeligt for publikum udenfor de lukkede klubber og miljøer, det er blevet levende i byrummet og i andre sammenhænge, end man er vant til. Strøm er med til at vise vejen for hvilke rammer elektronisk musik kan opleves i, og skal blive ved med det fremover. Side 2 af 9

118 Strøm er nu et etableret brand på den nationale scene og vi føler os klar til at tage de næste skridt mod en internationalisering af det. Festivalen skal ud i regionen og ud over landets grænser. Med en så unik festival er det næste logiske skridt at internationalisere og sørge for at omverdenen forstår det potentiale Strøm har for at vise hvor meget der kan komme ud af vækstlaget i en kreativ region, og at man kan præsentere elektronisk musik i mange rammer og på flere faconer. [Fremtiden centrum for international begivenhed] Strøm er en uge med elektronisk musik i alle dets afskygninger, præsenteret i nøje udvalgte rammer. Strøms omdrejningspunkt og hovedfokus har fra starten været og er fortsat Enghaveparken, der afvikles med to scener over to dage med gratis adgang for publikum og en musikalsk profil, der tiltrækker et meget bredt publikum fra de helt unge til forældre med børn og barnevogne. I 2010 vil det være fjerde gang, at Strøm afvikles, og programmet kommer udover masser af musik af høj kvalitet bl.a. til at indeholde masterclasses og store tværkulturelle oplevelser. Strøm har potentialet til at gøre København og Hovedstadsregionen til centrum for en international begivenhed, der brander Danmark som et foregangsland inden for den elektroniske musikscene, og som et land hvor mulighederne for tværkulturelle samarbejder er i førersædet. Udover den internationale branding vil Strøm også være en begivenhed, der umiddelbart vil bringe oplevelser af unik karakter og meget høj kvalitet til borgerne, blivende værdier i form af inspiration og opblomstring i kultur- og musikmiljøerne. Netop derfor håber vi, at Region Hovedstaden vil bidrage til at udvikle og sikre Strøm som festival. Side 3 af 9

119 Perspektiver for Regionen [Elektronisk musik = København] Den overordnede vision med Strøm er at sørge for at København, og derved Danmark, står efter lighedstegnet, når man siger elektronisk musik. Strøm skal vokse sig større i både ry og omfang, og når det gælder placering af venues. Strøm skal ikke bare være en festival for københavnere: Det skal være en festival, der spænder vidt i hver forstand, og som formår at trække folk fra resten af verden til Hovedstadsregionen for at opleve elektronisk musik - i et land som gør det allerbedste for denne genre af musik. Det er ikke mange af verdens elektroniske festivaler, som folk kan navnet på - men Strøm skal være én af dem. Strøm skal betyde nye oplevelser og banebrydende tiltag: En festival som kan og vil mere end bare at præsentere omverdenen for en musiker/gruppe. En festival som ikke bare spiller op til dans, men som faktisk også præsenterer musikken og musikerne i nye sammenhænge og nye rammer. En festival som udfordrer formidlingen af musikken. Døren til udlandet har den danske musiker og producer Trentemøller åbnet - lad os sørge for at udlandet ved, at man også kan komme ind ad døren. [Fyrtårne og tværkultur] Skal Strøm op i superligaen over elektroniske festivaler, kræver det på sigt større navne end festivalen i dag kan præsentere. Strøm ønsker over de kommende år at fastholde det grundlag, som festivalen er bygget på, med stærk lokal forankring og opbakning fra det københavnske, elektroniske musikmiljø. Men oven på dette ser vi gerne et eller flere topnavne, som kan styrke den internationale profil og fungere som trækplaster på medier, branchefolk og besøgende generelt. Og så ser vi gerne en fyrtårnsbegivenhed - f.eks. på Kronborg, Rådhuspladsen, i Ørestaden eller et helt fjerde sted - som kan sætte Hovedstadsregionen på det internationale musikkort med en koncert, hvor der f.eks. leges med genrerne og konstellationerne. Visionen er altså ikke kun at sætte stjernenavne op, som kan høres på enhver stor festival, men at give publikum noget særligt og uventet, ved f.eks. at se musikere være kreative i hinandens selskab, på overraskende, uvante adresser m.v. Alt fra madlavning til kirker kan inddrages i det spændingsfelt, som vores tværkulturelle projekter spænder over. Med udgangspunkt i at musik skal opleves i de rigtige rammer og at musikken gerne må blive formidlet på en ny måde, bliver der søsat projekter, som skal hjælpe med til at udfordre formidlingen af elektronisk musik - eller de kontekster den indgår i. Med aktører som Madeleines Madteater og Hotel Pro Forma som Strøm har Side 4 af 9

120 indledt samarbejder med, søger vi at udbyde oplevelser som er unikke for festivalen og som både står for kvalitet, nyskabelse og grænsebrud. [Børn og familier] Elektronisk musik er andet end tunge pulserende rytmer og vilde fester. Elektronisk musik handler også om at lege, eksperimentere og være kreativ - hvilket passer godt til hovedstadsregionen, der i er internationalt kendt for at være kreativ (jvf. begivenhedsstrategien). Med initiativer specielt målrettet mod børn og familier ønsker Strøm at udvide målgruppen for elektronisk musik og arbejde med formidlingen af den elektroniske musik. Med inspiration fra Sonar i Barcelona (en af verdens førende elektroniske festivaler) og Copenhagen International Jazzfestival ser vi mulighed for at udvikle elementer til Strøm, som giver børn (og forældre) en mulighed for at udforske den elektroniske musik, ligesom det giver os som festival mulighed for at starte et miljø, der endnu ikke er udforsket eller udfordret, nemlig elektronisk musik i børnehøjde. Der er mange potentielle og inspirerende samarbejdspartnere i regionen (f.eks. uddannelsesog forskningsinstitutioner som DPU og ITU, Eksperimentariet, musikskolerne m.fl.) og Strøm har allerede med koncerterne i Enghaveparken vist at den elektroniske musik i høj grad tiltrækker familier, der kan tage børnene med og have en fælles oplevelse. [Vækstlaget] Strøm ønsker i endnu højere grad at sprede forankringen af festivalen ud musikmiljøerne og ikke mindst i vækstlaget. Med en række tiltag i forhold til de mange elektroniske musikmiljøer, der findes i regionen, ønsker Strøm at styrke interessen for (elektronisk) musik og intensivere vækstlagets muligheder for at komme til udtryk. Region Hovedstaden har mange attraktive spillesteder, blomstrende kulturmiljøer og en række kerneværdier om kreativitet, mangfoldighed som passer godt sammen med Strøm. Vi ser derfor rigtigt mange samarbejdsmuligheder med både ungdoms- og udviklingsperspektiver for regionen. Strøm vil dyrke det potentiale i de kommende år gennem vores store kontaktflade i regionens kultur- og musikmiljøer, spillesteder og kommuner. Konkret kan det dels ske gennem workshops og master classes, hvor etablerede kunstnere øser ud af deres viden, og dels gennem en række mindre koncerter, eksempelvis i samarbejde med Mungo Park i Allerød, Forbrændingen i Albertslund eller Elværket i Helsingør. Med udgangspunkt i unge fra hele regionen skal der arbejdes hen imod, at man i forbindelse med Strøm kan blive undervist af store navne i den elektroniske verden, videndele med kolleger samt få muligheden for at komme på kurser, der kan åbne ens øjne for elektronisk musik og dets muligheder. Side 5 af 9

121 [Internationalisering og international markedsføring] Skal Strøm have tiltrækningskraft ud over landets grænser, kræver det internationalt fokus. Det skal bl.a. ske gennem internationale strategiske alliancer, presseture - hvor f.eks. også internationale bloggere inviteres, mediesamarbejder og markedsføringsaktiviteter (showcases), og der er allerede indledt dialog med MXD Music Export Denmark, ROSA, Sonar Festivalen i Barcelona og DR i forhold til dette arbejde. På sigt er det meningen, at vi som festival kan præsentere den udenlandske branche og presse for en oplevelse, som de kun kan hente i Danmark, en oplevelse de derfor hjælper med til at promovere. Herunder: [A Taste of Sonar] Sonar er en af verdens største elektroniske musik- og kunstfestivaler. Et samarbejde med den catalanske festival er en kæmpe mulighed for at løfte Strøm op i en international liga. Strøm vil sammen med Sonar præsentere et internationalt set up i relevante omgivelser, a Taste of Sonar, og give Strøm en international platform at kommunikere igennem. Arrangementet vil således indgå i Sonars globale markedsføringsaktiviteter (web, nyhedsbrev og print) og dermed give Strøm stor international PR værdi. Hertil kommer at regionens borgere får nogle fantastiske kulturelle oplevelser. Det indebærer, at Sonar arrangerer et event under Strøm som har Sonar som afsender. Med et stærkt brand som Sonar - både i ryggen og på plakaten - vil Strøm have større mulighed for at få international opmærksomhed og anerkendelse. Yderligere bliver der i samarbejde med MXD (Music Export Denmark) arbejdet på at Strøm tilsvarende kuraterer et arrangement på Sonar festival og på den måde direkte vise, hvad Danmark og Strøm kan tilbyde elektroniske musikelskere at rejse efter. En oplagt mulighed for at profilere Strøm som Nordens bedste elektroniske musikfestival blandt et dedikeret internationalt publikum. [DRs Koncerthus] Strøm og DR samarbejder om at lave et stort event i DR s internationalt berømmede Koncertsal i 2010 og Huset skal fyldes med elektronisk musik og det er her de internationalt tunge danske navne inden for genren skal på banen både som enkeltkoncerter og i tværgående samarbejder med DRs orkestre. Huset kan rumme op til 4500 mennesker på en gang og har flere muligheder for udnyttelse og rammedannelse for en fantastisk præsentation af musikken, der her også i sig selv vil tiltale et bredt publikum. Desuden har huset naturligvis et stort potentiale som mediepartner, hvor koncerter optages, podcastes, transmitteres, anmeldes og bliver tilgængelige langt udover den nære koncertoplevelse. Side 6 af 9

122 [VEGA og TAP1] Med VEGA og TAP1 som nogle af vores stærkeste medspillere arbejdes der på at VEGA bliver en art epicenter for Strøm ugen igennem. VEGA lægger lokaler til artist lounges, masterclases/workshops og et samlet informations- og guidecenter for hele festivalen. Ligesom de stiller Natklubben til rådighed til arrangementer. Det vil også oplagt være her at branchen (musik-producenter, proffessionelle musikkøbere, musikere og mediefolk m.fl.) har mulighed for at mødes og netværke. VEGA og TAP1 har allerede indgået samarbejde og er derfor naturlige at kæde sammen og Strøm skal med VEGAs produktionsevner og TAP1s fysiske potentiale skabe muligheden for at lave et større brag ude i den gamle tappehal som er stor, kreativ og udfordrende. Med sin størrelse giver den plads til at publikum fra hele regionen har mulighed for at opleve musikken. [Styrkelse af sekretariat] Vi er godt klar over at for at ovennævnte ambitiøse planer skal virkeliggøres, så skal de yderligere konceptudvikles og konkretiseres. Det kræver at Strøms sekretariat styrkes med de relevante kvalifikationer, ligesom der skal optimeres og effektiviseres på festivalen som enhed. En del af planen er derfor at tilføre sekretariatet yderligere ressourcer i form af projektledelse, konceptudvikling og også fundraising, så festivalen på sigt kan blive mere selvkørende og opnå større og langsigtede samarbejdsaftaler. Side 7 af 9

123 Finansieringsplan og budget Det samlede budget for Strøm 2010 er på knap to millioner. Budgettet forventes finansieret via de bevilgede kommunale midler, tilskud og sponsorater. Københavns Kommune (bevilget) ,00 Wonderful Copenhagen tilskud (bevilget) ,00 Hotelsponsorat fra Woco (bevilget) ,00 Tilskud fra Region Hovedstaden (ansøgt) ,00 Barindtægt (anslået) ,00 Øvrige tilskud, fonde mv. (skal ansøges) ,00 Sponsorater, bryggeri (i forhandling) ,00 INDTÆGTER I ALT ,00 Aktiviteter Enghaveparken (indhold og opbygning) ,00 Internationalisering (forskellige arr og tiltag) ,00 Decentrale arrangementer (klubber, venues) ,00 Andre udgifter (KODA, uforudsete udg. mv) ,00 PR og markedsføring ,00 Drift, adm, honorarer ,00 UDGIFTER I ALT ,00 Side 8 af 9

124 Kontakt For yderligere oplysninger og spørgsmål kontakt venligst Rikke Frisk Sekretariatsleder M: E: W: stromcph.com STRØM Skt. Peders Stræde 28 c, 2 sal Kbh K Side 9 af 9