Finansiering af metro til Rødovre

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Finansiering af metro til Rødovre"

Transkript

1 Finansiering af metro til Rødovre Rødovre Kommune 1 Indledning Forfatter: Kristian Kolstrup Dato: 1. december 2014 I dette notat giver vi et overblik over mulighederne for finansiering af en metro til Rødovre, samt anviser hvilke områder der med fordel kan undersøges nærmere. 1.1 Opsummering Anlægsomkostningerne ved at forlænge den eksisterende metro til Rødovre med fem stationer er vurderet til 8,9 mia. kr. inkl. 50% reserve jf. Tetraplan for Rødovre Kommune (2014). Hvis det er muligt at opnå en aftale om fordeling af anlægsomkostningerne, der ligner de aftaler, der er indgået ved de kommende metrolinjer og letbaner, vil der være tale om et bidrag fra Rødovre Kommunes side på ca. 2,3 mia. kr. Der er mulighed for, at en del af anlægsomkostningerne kan finansieres ved øget byggeri og værdistigninger som følge af metroen. Potentialet er størst for de byggegrunde, som Rødovre Kommune ejer. Dér vil grundene både blive mere værd pga. metrostationerne, og det vil samtidig være muligt at bygge flere kvadratmeter pga. stationsnærhedsprincippet. Det er relevant i en nærmere analyse at få afdækket omfanget af byggemulighederne og ejerskabet til grundene nær metrostationerne. Når man udformer aftaler om at udvikle grundene med private entreprenører, før metroen er bygget, kan man med fordel anvende By & Havns model for Nordhavn, hvor betalingen først sker, når metroen står klar. Dermed er de private entreprenørers incitamenter til at indgå en aftale om merbetaling større. Derudover kan en mindre del finansieres ved at indgå frivillige aftaler og fra øgede skatteindtægter fra grundskyld og dækningsbidrag. Potentialet for øgede skatteindtægter fra grundskyld og dækningsbidrag er begrænset da indtægterne udhules af den kommunale udligning. Potentialet for medfinansiering fra frivillige aftaler er svært at opnå, fordi private grundejere kan satse på, at de får den samme infrastruktur, uanset om de indgår en aftale eller ej. Frivillige aftaler har derfor størst potentiale for give medfinansiering, hvor der er enkelte store grundejere, og der er en reel konsekvens, hvis de ikke indgår aftalen, fx ved en anden placering af stationerne. Endeligt viser beregninger foretaget af Tetraplan, Tetraplan for Rødovre Kommune (2014), at det årlige driftsoverskud på metrostrækningen vil være 8 mio. kr. årligt. Over 30 år vil driftsoverskuddet svare til 2% af anlægsomkostninger ved et renteniveau på 2%. Det er betydeligt mindre end ved flere af de eksisterende metroudvidelser, hvor ca. 40% af anlægsomkostningerne er blevet finansieret af et fremtidigt driftsoverskud. 1

2 2 Statslige bidrag og organisering Der er vedtaget statsligt bidrag til tre metroprojekter ud over den eksisterende metro. Hertil kommer en fire letbaneprojekter, hvor staten i alle tilfælde har ydet medfinansiering: + Metro til Nordhavn + Metro til Ny Ellebjerg via Sydhavnen + Metro Cityringen + Letbane langs Ring 3 + Letbane i Aarhus + Letbane i Odense + Letbane i Aalborg. Letbaner Staten har i alle projekterne ydet et væsentligt tilskud. For letbanerne i Aarhus, Odense og Aalborg har staten ydet et tilskud på ca. 47% af anlægsomkostningerne, mens staten for letbanen langs Ring 3 har ydet et tilskud på 40%, jf. principaftalerne for letbanerne. Resten af anlægsomkostningerne er fordelt med et mindre indskud fra regionen og resten fra de deltagende kommuner. For letbanen langs Ring 3 bidrog Region Hovedstaden dog med et væsentlig højere beløb på 26% af de samlede anlægsomkostninger. For alle projekterne har statens tilskud alene været til anlægsomkostninger, mens overskud eller underskud af den løbende drift dækkes af de deltagende kommuner og regioner. Letbanerne er alle organiseret som interessentselskaber, der er ejet af staten, kommunerne og regionen i fællesskab med en ejerandel, der svarer til den del af anlægsomkostningen, som hver part betaler. Efter at anlægget er bygget, udtræder staten af selskabet. Konstruktionen betyder, at kommuner, stat og region påtager sig risikoen for eventuelle overskridelser af anlægsbudgettet med en andel, der svarer til ejerandelen af selskabet. Letbanen på Ring 3 bliver bygget og drevet af selskabet Ring 3 Letbane I/S. Selskabet drives af Metroselskabet, og den administrerende direktør i Metroselskabet I/S Henrik Plougmann Olsen, er også direktør i Ring 3 Letbane I/S. Metrolinjer I den oprindelige aftale om finansiering af Metro Cityringen var anlægsomkostningerne vurderet til 15 mia. kr. i 2005-priser. Det blev finansieret med 5,4 mia. kr. fra et forventet overskud på driften svarende til 36% af de samlede anlægsomkostninger. De resterende anlægsomkostninger blev fordelt med 41,7% til staten, 50% til Københavns Kommune og 8,3% til Frederiksberg Kommune jf. Regeringen (2005). Udvidelsen af Cityringen med en afgrening til Nordhavn er vurderet til at koste 2,3 mia. kr. Ifølge aftalen om projektet skal Metroselskabet bidrage med 1,1 mia. kroner fra øgede billetindtægter svarende til 48% af anlægsomkostningerne, mens selskabet By & Havn bidrager med 900 mio. kroner. De resterende 300 mio. kroner deles mellem Københavns Kommune og staten jf. Regeringen (2012). Ejerskabet til Nordhavnsmetroen er fordelt med 45,5% til staten og 54,5% til Københavns Kommune. Det er vanskeligt at opgøre værdien af statens bidrag til metroafgreningen til Sydhavnen, da statens hovedbidrag består af, at staten overdrager 40 procentpoint af sin ejerandel af By og Havn I/S til Københavns Kommune. Alle nuværende og kommende metrolinjer er organiseret i Metroselskabet. Da en metro til Rødovre skal drives i sammenhæng med den eksisterende metro, vil det derfor være mest naturligt at organisere den i regi af Metroselskabet. 2

3 Potentiale for statslig medfinansiering af metro til Rødovre Ud fra ovenstående aftaler om statslig medfinansiering vurderer vi, at en metro til Rødovre vil kunne opnå en medfinansiering af anlægsomkostninger i størrelsesordenen 40-50% fra staten. Hertil kommer tilskud fra Københavns Kommune for deres andel af metroudvidelsen samt en eventuel medfinansiering fra øgede billetindtægter i det omfang, at metrostrækningen til Rødovre giver et driftsoverskud. Endeligt kan der være bidrag fra regionen. De samlede anlægsomkostninger for metro til Rødovre er vurderet til 8,9 mia. kr. inklusive 50% reserve, jf. Tetraplan for Rødovre Kommune (2014). I samme notat har Tetraplan opgjort det årlige driftsoverskud på metrostrækningen til 7,9 mio. kr. Ved en finansiel rente på 2% giver det over 30 år en samlet medfinansieringspotentiale på 0,2 mia. kr. Ved et tilskud på 45% fra staten og en fordeling af den resterende anlægssum med ¾ til Rødovre Kommune og ¼ til Københavns Kommune, svarende til antallet af stationer i de to kommuner, vil Rødovre kommunes andel af anlægsomkostningerne være 3,8 mia. kr. inkl. reserve, jf. tabel 1. Hertil kommer sparede omkostninger til busdrift på 5,9 mio. kr. årligt, jf. Tetraplan for Rødovre Kommune (2014), samt et eventuelt bidrag fra Region Hovedstaden. Tabel 1: Eksempel på fordeling af anlægsomkostninger, mia. kr. Anlægsoverslag i alt inkl. 50% reserve 8,9 Driftsoverskud 0,2 Staten (45% af 8,9-0,2) 3,9 Københavns Kommune (20% af 8,9-0,2-3,9) 1,0 Rødovre Kommune (resterende) 3,8 Kilde anlægsoverslag: Tetraplan for Rødovre Kommune (2014). Vi beskriver mulighederne for medfinansiering fra ejendomsværdistigninger i næste afsnit. 3

4 3 Medfinansiering fra grund- og ejendomsværdistigninger Etablering af metro og andre former for højklasset kollektiv trafik påvirker den omkringliggende by. Det afspejler sig i ejendomsværdierne via bedre transportmuligheder, hvilket igen kan skabe grundlag for medfinansiering af ny infrastruktur, jf. figur 1. Der kan desuden være en ekstra effekt, hvis nye metrostationer giver anledning til at forbedre byrummene, så de bliver mere attraktive. Bedre transportmuligheder, pga. en ny metro, gør det mere attraktivt at være placeret nær de nye stationer eller stoppesteder. Det afspejler sig i priserne på grunde og ejendomme, hvad enten det drejer sig om boliger, kontorer eller detailhandel. Når priserne på grunde og ejendomme stiger, har det afledte effekter på ejerne og på skattebetalingen. Det giver mulighed for at medfinansiere en del af den nye metro. Figur 1: Effekter af ny metro på ejendomspriser og medfinansiering I det følgende afsnit gør vi nærmere rede for, hvordan en ny metro giver bedre transportmuligheder, og hvordan disse igen påvirker ejendomsværdierne og dermed muligheden for medfinansiering. 3.1 Bedre transportmuligheder Værdiforøgelsen afhænger af, hvor meget den kollektive transport forbedres. Her spiller en række faktorer ind, bl.a.: + rejsehastighed + frekvens 4

5 + sammenhæng med resten af det kollektive netværk + komfort + regularitet. For metro til Rødovre vil der være væsentlige gevinster for de kollektivt rejsende i form af både rejsehastighed, frekvens, regularitet og sammenhæng med resten af metrosystemet. Da der samtidig i dag alene er busbetjening til de områder, som metroen kommer til at betjene med undtagelse af Rødovre station vil den samlede kollektive trafikbetjening øges markant. Det betyder, at man kan forvente værdistigninger på grunde og ejendomme i nærheden af stationerne. 3.2 Værdistigninger på grunde og ejendomme I dette afsnit beskriver vi, hvor store effekter man kan forvente på priserne på grunde og ejendomme. Effekt på priser på grunde og ejendomme Vi har givet vores bedste bud på størrelsen af værdistigningerne for eksisterende ejendomme på baggrund af danske og udenlandske erfaringer. Afhængig af den konkrete udformning af metroen og indpasningen i byrummet kan effekten variere. Værdistigningerne er højere, jo tættere en ejendom er på en station. Det hænger sammen med, at andelen, der brugen den kollektive transport, er højere, jo tættere ejendommen er på en station Miljøministeriet (2007). Det gælder for både boliger, kontorer og detailhandel. Danske og udenlandske erfaringer viser, at afstanden til en station har større betydning for kontorer og detailhandel end for boliger. I figur 2 har vi givet vores bedste bud ud fra den eksisterende viden om, hvordan værdistigningen typisk aftager med afstanden fra en metrostation. Tallene er baseret på, at den kollektive trafik før etablering af metroen alene bestod i busdrift. For ejendomme nær Rødovre station er værdistigningerne som følge af en metro derfor mindre. 5

6 Figur 2: Værdistigning for eksisterende ejendomme nær en metrostation, hvor der før alene var busdrift 30% Boliger 25% 20% Kontorer Detailhandel 15% 10% 5% 0% Meter fra station Kilder: Kolstrup (2006), Transportministeriet (2010), Incentive Partners (2012), interview med ejendomsmæglere og artikler i internationale tidsskrifter. Det er vanskeligt at opgøre, hvor stor en del af værdistigningerne der kan henføres til henholdsvis udvikling af byrum og bedre transportmuligheder, da værdien af forbedrede byrum i forbindelse med metroer er dårligt belyst. Der er dog lavet vurderinger af effekten på ejendomspriserne af at skabe bedre byrum, uden at det sker i sammenhæng med kollektiv trafik, fx i Byplan09 (2008) og Spacescape (2011). Ud fra disse erfaringer kan der spores værdistigninger for nærliggende ejendomme på typisk 5-15% som følge af forbedrede byrum. Dette skal dog sammenholdes med de omkostninger, der er til at forbedre byrummene. I særlige tilfælde vil værdistigningerne kunne blive væsentligt større, men det kræver, at alle forudsætningerne for at lave et attraktivt bymiljø er til stede. Byfortætning pga. stationsnærhedsprincippet Ud over effekten af forbedrede transportmuligheder og udvikling af byrum kan stationsnærhedsprincipper være en kilde til medfinansiering. I figur 3 viser vi, hvor mange ekstra etagemeter der kan bygges pga. stationsnærhedsprincippet for henholdsvis en letbane langs Ring 3 og metro til Nordhavn. 6

7 Figur 3: Hvor mange ekstra etagemeter kan der bygges pga. stationsnærhedsprincippet? (pr. station) Kilde: Transportministeriet (2010) og interview med By og Havn. I vurderingerne af Ring 3, Transportministeriet (2010), er værdien skønnet til at udgøre op til 5,3 mia. kr. ved etablering af en letbane. Ifølge rapporten kan den samlede merværdi dermed overstige anlægsomkostningerne for letbanen. Da værdistigningerne tilfalder ejerne af arealerne, kan disse således kun bidrage til medfinansiering af anlægget, hvis grundene er ejet af det offentlige. Det er kun i meget beskedent omfang muligt at få private grundejere til at bidrage til finansieringen. For metro til Nordhavn kan merværdien opgøres til 500 mio. kr. pr. station ved byggeretspriser på kr./m 2. Dette forudsætter dog, at stationsnærhedsprincippet reelt giver anledning til, at der opføres ekstra m 2 på det samlede areal og ikke blot, at det samlede areal koncentreres mere omkring stationerne. Det vil være nødvendigt at foretage en konkret vurdering af ejerforhold og byggemuligheder i områderne tæt ved de nye metrostationer i Rødovre for at opgøre potentialet. 3.3 Medfinansiering Værdistigningerne giver tre primære kilder til mulig medfinansiering: + Merværdi ved salg af grunde/bygninger (som følge af effekt på priser og stationsnærhedsprincippet) + Øgede skatteindtægter + Frivillige aftaler. Vi gennemgår kort mulighederne nedenfor. Merværdi ved salg af grunde/bygninger Hvor stat og kommuner ejer grunde og ejendomme tæt på metrostationerne, kan man udnytte værdistigningerne direkte til at medfinansiere anlæg ved frasalg. Hvis frasalget sker, efter metroen er anlagt, vil den fulde gevinst af metroen være kapitaliseret i priserne. 7

8 Hvis frasalget sker, inden metroen er anlagt, vil de fremtidige fordele af projektet sandsynligvis ikke være fuldt kapitaliserede i priserne, da private investorer vil indregne en sandsynlighed for, at projektet ikke realiseres, at det forsinkes, eller at kvaliteten reduceres. For at sikre sig mod dette kan der indgås aftaler, der kun forpligter køberen til at betale ekstra, når infrastrukturen bliver etableret som planlagt. Derved fordeles risikoen optimalt, idet de ansvarlige for at sørge for den kollektive infrastruktur kun får del i gevinsten, hvis den rent faktisk etableres som lovet. Ved at udforme ordningen som en løbende betaling kan man endvidere udnytte, at det offentliges lånerente typisk er lavere end lånerenten for private. Værdien i dag af alle de fremtidige indtægter for det offentlige kan således overstige det beløb, som en privat køber er villig til at betale som et engangsbeløb. Muligheden for at skaffe medfinansiering via denne kanal er direkte proportional med, hvor stor en andel af de berørte grunde og bygninger det offentlige ejer. Mulighederne for medfinansiering vil endvidere afhænge af konjunkturerne og vil under alle omstændigheder være behæftet med stor usikkerhed. Øgede skatteindtægter Værdistigninger kan medføre øgede skatteindtægter i form af øget grundskyld og øget dækningsbidrag. Grundskylden er en kommunal skat på bebyggede arealer. Når grundværdierne stiger, så stiger det grundlag, hvorpå grundskylden beregnes, hvilket giver kommunen større indtægter. Derved kan værdistigninger i områder nær stationer give en øget kommunal indtægt. Der er indført en grænse for, hvor meget grundlaget for grundskylden kan stige hvert år. Hvis grundværdierne allerede er over loftet, vil værdistigningen derfor først give øgede kommunale indtægter på et senere tidspunkt. Det er desuden værd at holde sig for øje, at når man fx udvikler et nyt byområde, kan det give prisfald i andre områder som følge af det øgede udbud af grunde og bygninger. Det reducerer alt andet lige skatteindtægterne fra disse områder. Kommunal udligning af grundskyld kan yderligere reducere den pågældende kommunes øgede indtægter fra grundskyld. Udligningsordningerne (Landsudligningen og Hovedstadsudligningen) beregnes på grundlag af grundværdierne og ikke på kommunernes indtægter fra grundskyld. Når grundværdierne stiger, stiger både kommunernes indtægter fra grundskyld og udgifterne til udligningsordningerne. Typisk udlignes over halvdelen af indtægten fra grundskyld. De kommunale udligningsordninger kan således udhule potentialet for medfinansiering markant. Dækningsbidraget eller dækningsafgiften er en kommunal erhvervsafgift på op til 10 promille af den del af den faste ejendoms forskelsværdi, der overstiger kr. Forskelsværdien er forskellen mellem værdien af den faste ejendom og værdien af grunden i henhold til den offentlige ejendomsvurdering, hvilket reelt set er værdien af bygningerne på grunden. Stigninger i værdien af erhvervsejendomme vil betyde en stigning i kommunernes indtægter fra dækningsafgiften. Dækningsafgiften er i dag ikke omfattet er den kommunale udligning. Vurderingerne fra analysen af letbanen langs Ring 3, Transportministeriet (2010), viste, at den væsentligste kilde til øget skatteprovenu er de øgede byggemuligheder, som følge af stationsnærhedsprincippet. Det samlede potentiale blev opgjort til ca. 0,5 mia. kr. i nutidsværdi for letbanen, jf. tabel 2. Det begrænsede bidrag skyldes, at ca. ¾ af de øgede skatteindtægter fra grundskyld og dækningsbidrag bliver afleveret igen via de kommunale udligningsordninger. Potentialet svarer til i omegnen af 15% af anlægssummen for letbanen. 8

9 Tabel 2: Stigning i ejendomsskatter og kommunal udligning for de ni kommuner langs Ring 3 (mio. kr., nutidsværdi i 2010, 2010-priser) Letbane Samlet stigning Kommunal udligning Indtægter til de ni kommuner efter udligning 517 Note: Omfatter stigning i dækningsbidrag pga. øget rummelighed (stationsnærhed) og grundskyld for både eksisterende og nye ejendomme. Der er ikke medregnet evt. fald i værdierne andre steder. Frivillige aftaler Kommuner har mulighed for at indgå frivillige udbygningsaftaler med private grundejere ifølge Planloven. En sådan aftale kan indebære, at en privat grundejer er med til at finansiere dele af infrastrukturen, mod at kommunen ændrer eller udvider byggemulighederne for den private grundejer. Planloven beskriver nogle betingelser, der skal være opfyldt, for at en aftale overholder Planloven. Her er særligt tre elementer vigtige: + Den private grund skal være udlagt som byzone. + Det er frivilligt for den private grundejer at indgå en aftale. + Grundejeren kan kun bidrage til at finansiere infrastruktur, som det ikke påhviler kommunen at etablere. Det kan være svært at opnå et væsentligt medfinansieringsbidrag, når der er mange mindre grundejere, der hver skal indgå en frivillig aftale. I områder med enkelte større grundejere kan mulighederne være bedre. Case metro til Nordhavn: Hvor meget medfinansiering kan man opnå? Vi har opsummeret erfaringerne fra metro til Nordhavn nedenfor. Finansieringen af metro til Nordhavn er vist i figur 4. Som en del af salgsaftalerne skal køberne af grundene bidrage med en ekstrabetaling, når metroen er i drift. By & Havn forventer, at ekstrabetalingen svarer til den værdistigning, som grundejerne opnår som følge af metroen. Ekstrabetalingen fra grundsalg finansierer 900 mio. kr. ud af de samlede anlægsomkostninger på 2,3 mia. kr. Dertil kommer, at grundarealerne bliver stationsnære, hvilket betyder, at der må bygges ca. 30% mere pga. stationsnærhedsprincippet. Det har en betydelig værdi, der potentielt også kan bruges som medfinansiering. Værdistigningen og den øgede bebyggelse pga. stationsnærhed vil ligeledes give øgede skatteindtægter for Københavns Kommune i form af øget grundskyld og dækningsbidrag. Det vil også kunne udnyttes til medfinansiering. De to sidste effekter er ikke værdisat. 9

10 Figur 4: Medfinansiering af metro til Nordhavn. (mio. kr., nutidsværdi i 2010, 2012-priser) Kilde: By & Havn (2012), Metroselskabet og By & Havn (2011). Note: Anlægsomkostninger er inkl. 30% korrektionstillæg. Case Ring 3: Hvor meget medfinansiering kan man opnå? Vi har opsummeret mulighederne for medfinansiering af en letbane langs Ring 3 i figur 5. Anlægsomkostningerne udgør i alt 4,4 mia. kr. inklusive 25% af de samlede udgifter til ledningsomlægninger. I Transportministeriet (2010) er værdien af den øgede bebyggelse pga. stationsnærhedsprincippet opgjort til 5,2 mia. kr. i nutidsværdi og de øgede skatteindtægter til godt 2 mia. kr. i nutidsværdi. Størstedelen af grundene er ikke ejet af kommunerne, regionen eller staten, hvilket gør det svært at realisere noget, der minder om det samlede potentiale. Man skal således være opmærksom på, at tallene i figur 5 angiver et samlet potentiale, der ikke kan realiseres i praksis. I finansieringsaftalen for letbanen langs Ring 3 1 er der ikke aftalt medfinansiering fra grundsalg eller øgede skatteindtægter. Ifølge aftalen dækker kommunerne 34% af de samlede anlægsomkostninger. En del af disse omkostninger kan kommunerne dække ved øgede skatteindtægter og fra mulighederne for øget bebyggelse på kommunale grunde. 1 (Transportministeriet og Ringbysamarbejdet, 2012) 10

11 Figur 5: Samlet potentiale for medfinansiering af letbane langs Ring 3 ej realiserbart (mio. kr., nutidsværdi i 2010, 2010-priser) Potentiale for øgede skatteindtægter fra grundskyld og dækningsbidrag før udligning 2,015 Potentiel værdi af øget bebyggelse pga. stationsnærhedsprincippet 5,252 4,444 Medfinansiering Anlægsomkostninger Kilde: Transportministeriet (2010) og Ringby/Letbanesamarbejdet (2013). Note: Anlægsomkostninger er inkl. 30% korrektionstillæg. Størstedelen af grundene er ikke ejet af kommunerne, regionen eller staten, hvilket gør det svært at realisere noget, der minder om det samlede potentiale. 11

12 4 Referencer By & Havn (2012): Pressemeddelelse 22. juni Byplan09 (2008): Værdistigninger i byudviklingsområder. Rapport. Incentive Partners (2012): Metroens økonomiske effekter, oplæg på Trafikdage Rapport. Kolstrup, Kristian (2006): A Hedonic Huse Price Study of The Copenhagen Metro. University of Leeds. Rapport. Metroselskabet og By & Havn (2011): Cityringen - Udredning om en afgrening til Nordhavnen. Rapport. Miljøministeriet (2007): Fingerplan Landsplandirektiv for hovedstadsområdets planlægning. Rapport. Regeringen (2005): Principaftale om etablering af en Cityring mv. Rapport. Regeringen (2012): Aftale om Bedre cykeltrafik og ny metro til Københavns Nordhavn mv. Rapport. Ringby/Letbanesamarbejdet (2013): Udredning om Letbane på Ring 3. Rapport. Spacescape (2011): Värdering av stadskvaliteter. Rapport. Transportministeriet (2010): Ring 3 Letbane eller BRT?. Rapport. Transportministeriet (2010): Ring 3 Letbane eller BRT? Bilag. Rapport. Transportministeriet og Ringbysamarbejdet (2012): Samarbejdsaftale om en letbane i Ring 3. Rapport. 12

Principaftale om metro til Ny Ellebjerg via Sydhavnen samt udbygning af Nordhavnen

Principaftale om metro til Ny Ellebjerg via Sydhavnen samt udbygning af Nordhavnen København d. 14. maj 2014 Principaftale om metro til Ny Ellebjerg via Sydhavnen samt udbygning af Nordhavnen Regeringen og Københavns Kommune er enige om at anlægge og finansiere en metro til Ny Ellebjerg

Læs mere

Rødovre Kommune Opdatering af trafikmodelberegninger for ny metrolinje

Rødovre Kommune Opdatering af trafikmodelberegninger for ny metrolinje Rødovre Kommune Opdatering af trafikmodelberegninger for ny metrolinje til Rødovre... 1 Indledning Rødovre Kommune har ønsket en opdatering af de trafikale og økonomiske konsekvensberegninger, der i 2013

Læs mere

Udbygning af den kollektive trafik i København

Udbygning af den kollektive trafik i København Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Samarbejdsaftale om en letbane i Ring 3

Samarbejdsaftale om en letbane i Ring 3 [Transportministeriet] [Ringbysamarbejdet] Samarbejdsaftale om en letbane i Ring 3 Indledning I dag er strækningen langs Ring 3 tæt trafikeret. På de overbelastede veje opstår der kødannelser, fremkommeligheden

Læs mere

Katter, tilskud og udligning

Katter, tilskud og udligning S Katter, tilskud og udligning Kommunens samlede indtægter (skatteindtægter, tilskud og udligning) er i 2016 budgetteret til 2.463,2 mio. kr. netto. Hovedparten af disse indtægter kommer fra personskatterne.

Læs mere

ØKONOMIUDVALGET BEVILLINGSOMRÅDE 70.70

ØKONOMIUDVALGET BEVILLINGSOMRÅDE 70.70 ØKONOMIUDVALGET BEVILLINGSOMRÅDE 70.70 Bevillingsområde 70.70 Renter af likvide aktiver Beskrivelse af opgaver Bevillingsområdet omfatter renter på kommunens kassekredit samt renter af de værdipapirer

Læs mere

Renter, tilskud, udligning, skatter mv.

Renter, tilskud, udligning, skatter mv. Renter, tilskud, udligning, skatter mv. 70.70 Renter af likvide aktiver 70.72 Renter af lån 70.74 Renter i øvrigt 70.80 Generelle tilskud mv. 70.82 Skatter BEVILLINGSOMRÅDE 70.70 70.70 Renter af likvide

Læs mere

Kommunerne kræver for meget ind i dækningsafgift

Kommunerne kræver for meget ind i dækningsafgift Kommunerne kræver for meget ind i dækningsafgift Resumé Dækningsafgiften, dvs. skatten på forretningsejendomme, er igen sat op i 2009. Der opkræves i 2009 dækningsafgift i 45 ud af de 98 kommuner. Det

Læs mere

RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1

RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om Ørestads- og Metroprojektet (nr. 2) (beretning nr. 3/04) 30. januar 2008 RN A601/08 I. Indledning 1. Jeg oplyste i mit notat til

Læs mere

Udbygning af den kollektive trafik i København

Udbygning af den kollektive trafik i København 28. august 2012 Udbygning af den kollektive trafik i København Peter Bønløkke // Økonomiforvaltningen // Center for Byudvikling // pb@okf.kk.dk edoc Disposition Baggrund Screeningsfasen (2011) Scenarier

Læs mere

Udbygning af den trafikale infrastruktur i København Movia, 11. maj 2012 Per Als Center for Byudvikling Økonomiforvaltningen Københavns Kommune.

Udbygning af den trafikale infrastruktur i København Movia, 11. maj 2012 Per Als Center for Byudvikling Økonomiforvaltningen Københavns Kommune. Udbygning af den trafikale infrastruktur i København Movia, 11. maj 2012 Per Als Center for Byudvikling Økonomiforvaltningen Københavns Kommune. De første Metro strækninger kører med stor succes. Cityringen

Læs mere

Kommunens udgifter finansieres hovedsageligt af indtægterne ved skatter, statstilskud og kommunal udligning.

Kommunens udgifter finansieres hovedsageligt af indtægterne ved skatter, statstilskud og kommunal udligning. Bilag 7 Kommunens udgifter finansieres hovedsageligt af indtægterne ved skatter, statstilskud og kommunal udligning. Byrådet skal ved budgetvedtagelsen tage stilling til, om kommunen vil tage imod statens

Læs mere

Byrådscentret 27-02-2012

Byrådscentret 27-02-2012 NOTAT Byrådscentret 27-02-2012 Baggrundsnotat Kolonihaver Lovgivning og overordnede planer Planloven og statslige interesser i kommuneplanlægningen 2013 Kommuneplanen skal indeholde retningslinjer for

Læs mere

Status for letbane i Ring 3 og eksempler på byudvikling ved stationer v projektchef Tove Skrumsager Frederiksen, Metroselskabet

Status for letbane i Ring 3 og eksempler på byudvikling ved stationer v projektchef Tove Skrumsager Frederiksen, Metroselskabet Status for letbane i Ring 3 og eksempler på byudvikling ved stationer v projektchef Tove Skrumsager Frederiksen, Metroselskabet Samarbejdsaftale om en letbane fra Lundtofte til Ishøj blev indgået 29. juni

Læs mere

Notat om Letbanen - der bør føres gennem DTU

Notat om Letbanen - der bør føres gennem DTU Transportudvalget 2013-14 L 65 Bilag 1 Offentligt 23. april 2013 Notat om Letbanen - der bør føres gennem DTU Resumé DTU har med stor interesse fuldt letbaneprojektet og vurderer, at projektet kan få stor

Læs mere

Indtægtsbudgettet for Helsingør Kommune i budget 2015-2018

Indtægtsbudgettet for Helsingør Kommune i budget 2015-2018 Center for Økonomi og Styring Stengade 59 3000 Helsingør Tlf. +4549282318 tlj11@helsingor.dk Dato 03.07.14 Sagsbeh. tlj11 Indtægtsbudgettet for Helsingør Kommune i budget 2015-2018 1 Indledning og sammenfatning

Læs mere

Det skønnes at koste 15 mia. kr. at anlægge Cityringen, jf. Udredning om Cityringen, maj 2005.

Det skønnes at koste 15 mia. kr. at anlægge Cityringen, jf. Udredning om Cityringen, maj 2005. 2. december 2005 Principaftale om etablering af en Cityring mv. Regeringen, Frederiksberg Kommune og Københavns Kommune er enige om at anlægge og finansiere en Cityring, så den kan tages i brug i 2017.

Læs mere

Aalborg Trafikdage 2014 Byudvikling og effektiv transport

Aalborg Trafikdage 2014 Byudvikling og effektiv transport Aalborg Trafikdage 2014 Byudvikling og effektiv transport Jesper Fønss Projektleder i Movia Trafik- og rådgivningscenter E-mail: jf@moviatrafik.dk 1 Agenda 1. Kort om baggrunden for +Way 2. +Way er Movias

Læs mere

Bemærkninger til. renter og finansiering

Bemærkninger til. renter og finansiering Bemærkninger til renter og finansiering 1 i hele 1.000 kr. Renter og finansiering BF 2016 BO 2017 BO 2018 BO 2019 07.22 Renter af likvide aktiver -3.734-3.427-3.107-3.201 05 Indskud i pengeinstitutter

Læs mere

15.1 Fremtidens buskoncepter

15.1 Fremtidens buskoncepter Bestyrelsesmødet den 25. oktober 2012. Bilag 15.1 Sagsnummer Sagsbehandler MLL Direkte 36 13 15 05 Fax - MLL@moviatrafik.dk CVR nr: 29 89 65 69 EAN nr: 5798000016798 5. oktober 2012 15.1 Fremtidens buskoncepter

Læs mere

Afgiftsnedsættelser er næsten stagneret i 2016

Afgiftsnedsættelser er næsten stagneret i 2016 Notat Februar 2016 Afgiftsnedsættelser er næsten stagneret i 2016 En ny analyse fra Dansk Byggeri viser, at de positive takter med at sænke og afskaffe dækningsafgiften i kommunerne næsten er gået i stå

Læs mere

Banekonference Letbanen på Ring 3 Status. 5. Maj 2015 Anne-Grethe Foss Metroselskabet Letbaneselskabet

Banekonference Letbanen på Ring 3 Status. 5. Maj 2015 Anne-Grethe Foss Metroselskabet Letbaneselskabet Banekonference Letbanen på Ring 3 Status 5. Maj 2015 Anne-Grethe Foss Metroselskabet Letbaneselskabet HOVEDSTADENS INFRASTRUKTUR S- tog Fingerplanen Metro Sammenbinding af indre region Letbane Sammenbinding

Læs mere

Nye idéer til reduktion af vejstøj i byer

Nye idéer til reduktion af vejstøj i byer Nye idéer til reduktion af vejstøj i byer Af Seniorforsker Hans Bendtsen, Vejdirektoratet, Vejteknisk Institut Civilingeniør Lene Nøhr Michelsen, Vejdirektoratet, Planlægningsafdelingen Can. tech. soc.

Læs mere

INVESTER I ODENSE Følg Odenses udvikling på: Få løbende nyt om Odenses INFO byudviklingsprojekter i nyhedsbrevet:

INVESTER I ODENSE Følg Odenses udvikling på: Få løbende nyt om Odenses INFO byudviklingsprojekter i nyhedsbrevet: INVESTER I ODENSE ODENSE - Fra stor dansk by til dansk storby Odense er en by i rivende udvikling. Inden for de kommende 10-15 år vil investeringer for 24 mia. kr. transformere Odense fra stor dansk by

Læs mere

Hovedstadsområdets Trafikselskab

Hovedstadsområdets Trafikselskab Hovedstadsområdets Trafikselskab Per Homann Jespersen/26. oktober 2012 - En alternativ organisering af den kollektive trafik øst for Storebælt Dette oplæg er et indspil til Trængselskommissionens arbejde

Læs mere

2. februar 2006. Aftale om udvidelse af Metroen med en Cityring og ny organisering af Ørestadsselskabet I/S og Københavns Havn A/S

2. februar 2006. Aftale om udvidelse af Metroen med en Cityring og ny organisering af Ørestadsselskabet I/S og Københavns Havn A/S 2. februar 2006 Aftale om udvidelse af Metroen med en Cityring og ny organisering af Ørestadsselskabet I/S og Københavns Havn A/S Der er mellem regeringen (Venstre og Det konservative Folkeparti) og Socialdemokraterne,

Læs mere

Notatet er af teknisk karakter og skal ses som et tilbud til de politikere, der ønsker en nærmere gennemgang af tilskuds- og udligningsordningerne.

Notatet er af teknisk karakter og skal ses som et tilbud til de politikere, der ønsker en nærmere gennemgang af tilskuds- og udligningsordningerne. Til: Byrådet BILAG 3 Budgettering af Tilskud og udligning. Indledning I dette notat redegøres for Furesø Kommunes tilskud og udligning for 2015-2018, som indgår i Totalbudget 2015-2018 til budgettets 2.

Læs mere

Virksomheder får afgiftsnedsættelser i rekordmange kommuner

Virksomheder får afgiftsnedsættelser i rekordmange kommuner Notat Maj 2015 Virksomheder får afgiftsnedsættelser i rekordmange kommuner En ny analyse fra Dansk Byggeri viser, at Halsnæs, Silkeborg, Sorø og Sønderborg Kommune har valgt afskaffe dækningsafgiften i

Læs mere

Erhvervsarealer ved motorvejen - byudvikling i motorvejszonen. Svend Otto Ott, Naturstyrelsen August 2011

Erhvervsarealer ved motorvejen - byudvikling i motorvejszonen. Svend Otto Ott, Naturstyrelsen August 2011 Erhvervsarealer ved motorvejen - byudvikling i motorvejszonen Svend Otto Ott, Naturstyrelsen August 2011 Disposition De statslige udmeldinger Status Kommuneplanrevision 2009 Erhvervsarealer generelt Erhvervsudvikling

Læs mere

BRT-buss eller bybane/trikk? 12. Juni 2014 Jesper Fønss, projektleder, Trafikselskabet Movia

BRT-buss eller bybane/trikk? 12. Juni 2014 Jesper Fønss, projektleder, Trafikselskabet Movia BRT-buss eller bybane/trikk? 12. Juni 2014 Jesper Fønss, projektleder, Trafikselskabet Movia Agenda 1. BRT vs. Letbane 2. +Way er Movias bud på byudvikling og kollektiv trafik 3. En tur til den mellemstore

Læs mere

De væsentligste årsager til, at den nye indtægtsprognose afviger fra den gamle, er:

De væsentligste årsager til, at den nye indtægtsprognose afviger fra den gamle, er: Brøndby Kommune Centralforvaltningen Økonomiafdelingen 16. april 2015 NOTAT Underbilag A til Budgetbilag II Det tekniske budgetforslag Kommunens indtægter 2016-2019 Dette er en kort redegørelse for udsigterne

Læs mere

Strategi for byernes erhverv

Strategi for byernes erhverv Strategi for byernes erhverv Dansk byplanlaboratorium og Erhvervsstyrelsen 1 Virksomhederne er forskellige og ligger mange steder i byerne De store og miljøbelastende industrier 2 Virksomhederne er forskellige

Læs mere

Dækningsafgiften falder fortsat i kommunerne

Dækningsafgiften falder fortsat i kommunerne Notat Februar 2017 Dækningsafgiften falder fortsat i kommunerne En ny analyse fra Dansk Byggeri viser, at de positive takter med at sænke og afskaffe dækningsafgiften i kommunerne fortsætter i 2017. Fire

Læs mere

Fakta om konkurrenceudsættelse 2014 STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE

Fakta om konkurrenceudsættelse 2014 STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE Fakta om konkurrenceudsættelse 2014 KØBENHAVN Konkurrence om opgaveløsningen konkurrenceudsættelse opnås ved, at kommunen sender opgaven i udbud. Private virksomheder og evt. kommunen selv byder ind på

Læs mere

METRO, BRT OG LETBANEPLANER I KØBENHAVN

METRO, BRT OG LETBANEPLANER I KØBENHAVN METRO, BRT OG LETBANEPLANER I KØBENHAVN TØF 2.10.12 Søren Elle Center for Byudvikling Københavns Kommune Københavns langsigtede trafikpolitiske vision MINDST 1/3 CYKLER MINDST 1/3 KOLLEKTIV TRAFIK HØJST

Læs mere

Indledning... 1 To grundscenarier ved en skattestigning... 1 Familietypeeksempler... 3 Bilag Beregningsforudsætninger... 7 Kommunale skatter...

Indledning... 1 To grundscenarier ved en skattestigning... 1 Familietypeeksempler... 3 Bilag Beregningsforudsætninger... 7 Kommunale skatter... NOTAT Dato Kultur- og Økonomiforvaltningen Økonomisk Afdeling Notat om skat Køge Rådhus Torvet 1 4600 Køge Indhold Indledning... 1 To grundscenarier ved en skattestigning... 1 Familietypeeksempler... 3

Læs mere

Campus Odense. I hjertet af Danmark I hjertet af fremtiden

Campus Odense. I hjertet af Danmark I hjertet af fremtiden Campus Odense Campus Odense I hjertet af Danmark I hjertet af fremtiden CAMPUS ODENSE Campus Odense er Danmarks mest ambitiøse udviklingsområde for forskning, uddannelse og erhverv. Over de næste 10 år

Læs mere

BILAG 2 - Budgettering af skatteindtægter

BILAG 2 - Budgettering af skatteindtægter Til: Økonomiudvalget BILAG 2 - Budgettering af skatteindtægter 15. august 2011 Sags id: 190-2011-8309 Indledning I dette notat vil der blive gjort rede for budgettering af Furesø Kommunes skatteindtægter

Læs mere

Letbaner i Århus. Hvad er en letbane? Udfordringen. Letbaneprojektes etape 1.

Letbaner i Århus. Hvad er en letbane? Udfordringen. Letbaneprojektes etape 1. Letbaner i Århus Afdelingsleder Rigmor Korsgaard; Århus Kommune Projektleder Niels Melchior Jensen, COWI A/S Hvad er en letbane? Begrebet letbane dækker over et bredt spekter fra de traditionelle sporvogne

Læs mere

Valg mellem statsgaranti og selvbudgettering

Valg mellem statsgaranti og selvbudgettering Valg mellem statsgaranti og I lighed med tidligere år, skal byrådet ved dets 2. behandling af budgettet tage stilling til, om Viborg Kommune vælger at budgettere indtægter fra skatter, tilskud og udligning

Læs mere

Økonomibilag nr. 5 2014. Skatter, generelle tilskud og kommunal udligning. Indledning

Økonomibilag nr. 5 2014. Skatter, generelle tilskud og kommunal udligning. Indledning ØKONOMI OG PERSONALE Dato: 16. august 2014 Økonomibilag nr. 5 2014 Tlf. dir.: 4477 6316 E-mail: jkg@balk.dk Kontakt: Jeppe Krag Sagsid: 25.20.00-S55-1-14 Skatter, generelle tilskud og kommunal udligning

Læs mere

Nedenfor gennemgås budgettets forudsætninger (uændret i forhold til Økonomiudvalgets 1. behandling).

Nedenfor gennemgås budgettets forudsætninger (uændret i forhold til Økonomiudvalgets 1. behandling). Økonomi og Analyse Sagsnr. 190259 Brevid. 1092528 Ref. TKK Dir. tlf. 46 31 30 65 tinakk@roskilde.dk NOTAT: Byrådets 1. behandling af budget 2011-2014 26. august 2010 Økonomiudvalgets 1. behandling Økonomiudvalget

Læs mere

Udgifterne: - 7,6 mia. kr. i serviceudgifter - 3,7 mia. kr. i overførselsudgifter - 0,8 mia. kr. i anlægsinvesteringer

Udgifterne: - 7,6 mia. kr. i serviceudgifter - 3,7 mia. kr. i overførselsudgifter - 0,8 mia. kr. i anlægsinvesteringer Velfærd gennem vækst Budgettet for 2015 afspejler en kommune, der så småt ser solen på den anden side af den økonomiske krises uvejr. Kursen med stram økonomistyring holdes, og der investeres målrettet

Læs mere

Den samlede økonomi. Resume

Den samlede økonomi. Resume Den samlede økonomi Resume Der er udarbejdet en ambitiøs plan for skybrudssikring af Frederiksberg og resten af københavnsområdet. En del af planen inkluderer følgende hovedinvesteringer for Frederiksberg

Læs mere

Hvordan bliver indkomstfordelingen påvirket af reformskitsen (der ikke sænker overførslerne)

Hvordan bliver indkomstfordelingen påvirket af reformskitsen (der ikke sænker overførslerne) Analyse 2. juli 2012 Hvordan bliver indkomstfordelingen påvirket af reformskitsen (der ikke sænker overførslerne) Jonas Zielke Schaarup, Kraka Denne analyse viser, hvordan regeringens skatteudspil påvirker

Læs mere

Analyse af skatteomlægning fra personskat til hhv. grundskyld og dækningsafgift

Analyse af skatteomlægning fra personskat til hhv. grundskyld og dækningsafgift Analyse af skatteomlægning fra personskat til hhv. grundskyld og dækningsafgift Århus Kommune juli 2005 Indhold Indhold... 2 Analyse af en skatteomlægning fra personskat til hhv. grundskyld og dækningsafgift...

Læs mere

Kommuneplantillæg 14/2013 for Tracéet langs Helsingørmotorvejen

Kommuneplantillæg 14/2013 for Tracéet langs Helsingørmotorvejen 14/2013 Tracéet langs Helsingørmotorvejen Kommuneplantillæg 14/2013 for Tracéet langs Helsingørmotorvejen Status Plannavn bydel Dato for forslagets vedtagelse i kommunalbestyrelsen Vedtaget Kommuneplantillæg

Læs mere

Generelle tilskud: Kommunal udligning 550.076 612.698 625.683 661.633 Tilskud 293.392 280.027 315.683 303.893 I alt 843.468 892.725 941.366 965.

Generelle tilskud: Kommunal udligning 550.076 612.698 625.683 661.633 Tilskud 293.392 280.027 315.683 303.893 I alt 843.468 892.725 941.366 965. Skatter og tilskud Nettodriftsudgifterne på det skattefinansierede område i kommunens budget finansieres af forskellige afgifter, skatter og tilskud, som budgetlægges i politikområdet finansiering. Her

Læs mere

16. Skatter, tilskud og udligning

16. Skatter, tilskud og udligning 16. Dette notat gennemgår kommunens muligheder for finansiering af -18 i form af skatter, tilskud og udligning samt de usikkerheder, som er forbundet med valg af finansiering. Byrådet skal ved budgetvedtagelsen

Læs mere

Bilag 3: Letbanen i Østjylland

Bilag 3: Letbanen i Østjylland Bilag 3: Letbanen i Østjylland Letbane i Århusområdet Der pendles mere og længere end nogensinde før, og udviklingen ser ud til at fortsætte. I dag er store dele af vejsystemet i Østjylland overbelastet

Læs mere

Udbygningsaftaler og Partnerskaber

Udbygningsaftaler og Partnerskaber Udbygningsaftaler og Partnerskaber 2009 Indholdsfortegnelse Frivillige udbygningsaftaler om fysisk infrastruktur... 3 Udbygningsaftalernes sammenhæng med byplanlægningen... 4 Parternes muligheder for at

Læs mere

Byvision og Letbane i Ring 3. TØF 1. oktober 2012

Byvision og Letbane i Ring 3. TØF 1. oktober 2012 Byvision og Letbane i Ring 3 TØF 1. oktober 2012 Projektet: et storskala byudviklingsprojekt en fælles byvision fælles omdannelsesstrategier en kobling af by- og trafikudvikling 5..Udvikling af den

Læs mere

Samfundsøkonomiske analyser af cykelsuperstierne. Historier fra de samfundsøkonomiske analyser samt nøgletal. Sekretariat for Cykelsuperstier

Samfundsøkonomiske analyser af cykelsuperstierne. Historier fra de samfundsøkonomiske analyser samt nøgletal. Sekretariat for Cykelsuperstier Historier fra de samfundsøkonomiske analyser samt nøgletal Sekretariat for Cykelsuperstier Incentive Holte Stationsvej 14, 1. DK-2840 Holte kontakt@incentive.dk / @ (+45) 2916 1223 / t incentive.dk / w

Læs mere

Sagsnr Indtægtsprognose Dokumentnr

Sagsnr Indtægtsprognose Dokumentnr KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Økonomi NOTAT 07-09-2015 Indtægtsprognose 2016 Økonomisk udvikling og sammenfatning I slutningen af august fremlagde Finansministeriet en konjunkturvurdering,

Læs mere

KL har på baggrund heraf udsendt nye skøn for den forventede vækst i udskrivningsgrundlaget og bloktilskudspuljen mv. for årene 2014-2019.

KL har på baggrund heraf udsendt nye skøn for den forventede vækst i udskrivningsgrundlaget og bloktilskudspuljen mv. for årene 2014-2019. ØKONOMI OG PERSONALE Dato: 11.august 2015 Økonomibilag nr. 5 2015 Tlf. dir.: 4477 6316 E-mail: jkg@balk.dk Kontakt: Jeppe Krag Sagsid: 25.20.00-S55-2-14 Skatter, generelle tilskud og kommunal udligning

Læs mere

Markedsorienteret byudvikling. Svend Erik Rolandsen, COWI DK A/S Byplanlaboratoriet 6. februar 2014

Markedsorienteret byudvikling. Svend Erik Rolandsen, COWI DK A/S Byplanlaboratoriet 6. februar 2014 Markedsorienteret byudvikling Svend Erik Rolandsen, COWI DK A/S Byplanlaboratoriet 6. februar 2014 Byudvikling skaber samfundsværdier og flytter rundt på mia. af kroner Øget fokus på: Hvem betaler for

Læs mere

TILLÆG NR. 9 TIL KOMMUNEPLAN 2011 MED VVM-REDEGØRELSE OG MILJØVURDERING METRO TIL NORDHAVN. Vedtaget af Borgerrepræsentationen den 7. februar 2013.

TILLÆG NR. 9 TIL KOMMUNEPLAN 2011 MED VVM-REDEGØRELSE OG MILJØVURDERING METRO TIL NORDHAVN. Vedtaget af Borgerrepræsentationen den 7. februar 2013. TILLÆG NR. 9 TIL KOMMUNEPLAN 2011 MED VVM-REDEGØRELSE OG MILJØVURDERING METRO TIL NORDHAVN Vedtaget af Borgerrepræsentationen den 7. februar 2013. HVAD ER ET KOMMUNEPLANTILLÆG? Kommuneplantillæg Kommuneplanen

Læs mere

Regeringen, Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune har indgået aftale om at udvide den nuværende Metro med etablering af en Cityring i København.

Regeringen, Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune har indgået aftale om at udvide den nuværende Metro med etablering af en Cityring i København. Etablering af en Cityring Regeringen, og har indgået aftale om at udvide den nuværende Metro med etablering af en Cityring i København. Cityringen skal gå i en tunnel under City, brokvartererne og Frederiksberg.

Læs mere

Bilag 5 Skatteindtægter

Bilag 5 Skatteindtægter Bilag 5 Skatteindtægter 26. marts 2015 Sagsbeh: jtp Sag: 2015/0007766 Dokument: 2 Økonomiafdelingen Opsummering Det nye skøn for skatteindtægter viser samlede mindreindtægter på 78 mio. kr. i 2016 med

Læs mere

Regelmæssig og direkte

Regelmæssig og direkte Regelmæssig og direkte 1 Overblik Sammenhæng mellem Movias buskoncepter Geografi Buskoncepter Byområder A-BUS Linjer i og mellem byområder og arbejdspladser i hovedstadsområdet ALMINDELIG BUS S-BUS +WAY

Læs mere

Renter, tilskud, udligning, skatter mv.

Renter, tilskud, udligning, skatter mv. Renter, tilskud, udligning, skatter mv. 70.70 Renter af likvide aktiver 70.72 Renter af lån 70.74 Renter i øvrigt 70.80 Generelle tilskud mv. 70.82 Skatter BEVILLINGSOMRÅDE 70.70 70.70 Renter af likvide

Læs mere

Højklasset kollektiv bytrafik i form af letbaner og busser i eget tracé skal styrke den kollektive trafik i de største danske byer.

Højklasset kollektiv bytrafik i form af letbaner og busser i eget tracé skal styrke den kollektive trafik i de største danske byer. TØF 12.-13. oktober 2010 Letbaner og BRT. Højklasset kollektiv bytrafik i form af letbaner og busser i eget tracé skal styrke den kollektive trafik i de største danske byer. Letbanen i Århus Skitseprojekteringen

Læs mere

En mobilitetsplan efter hollandsk forbillede bør indeholde følgende, som infrastrukturkommissionen ikke har gjort ret meget ud af:

En mobilitetsplan efter hollandsk forbillede bør indeholde følgende, som infrastrukturkommissionen ikke har gjort ret meget ud af: Udspil fra Danske Regioner 14-12-2007 Danmark har brug for en mobilitetsplan Danske Regioner opfordrer infrastrukturkommissionen til at anbefale, at der udarbejdes en mobilitetsplan efter hollandsk forbillede.

Læs mere

Strategiske valg for udvikling af den kollektive trafik i Hovedstadsområdet. Transportens dag 2011

Strategiske valg for udvikling af den kollektive trafik i Hovedstadsområdet. Transportens dag 2011 Strategiske valg for udvikling af den kollektive trafik i Hovedstadsområdet Transportens dag 2011 Status for Hovedstadsområdet Hovedstadsområdet har en veludbygget infrastruktur sammenlignet med øvrige

Læs mere

Korrektioner til budget 2016 som følge af refusionsreform samt tilpasninger i tilskuds- og udligningssystemet

Korrektioner til budget 2016 som følge af refusionsreform samt tilpasninger i tilskuds- og udligningssystemet Til: Økonomiudvalget Fra: Center for Økonomi- og Administration Korrektioner til budget 2016 som følge af refusionsreform samt tilpasninger i tilskuds- og udligningssystemet Baggrund: De foreløbige beregninger,

Læs mere

Skatter, generelle tilskud og kommunal udligning

Skatter, generelle tilskud og kommunal udligning ØKONOMI OG PERSONALE Økonomibilag nr. 6 2013 Dato: 16. august 2013 Tlf. dir.: 44776316 E-mail: jkg@balk.dk Kontakt: Jeppe Krag Sagsnr: 2013-1275 Dok.nr: 2013-117504 Skatter, generelle tilskud og kommunal

Læs mere

S-letbane på Ring 3. Sådan kunne et bud på linjeføring. af S-letbanen på Ring 3 se ud.

S-letbane på Ring 3. Sådan kunne et bud på linjeføring. af S-letbanen på Ring 3 se ud. S-letbane på Ring 3 Sådan kunne et bud på linjeføring af S-letbanen på Ring 3 se ud. Stort potentiale for øget kollektiv trafik i Ring 3 korridor I Hovedstadsområdet er markedsandelen for den kollektive

Læs mere

Bedre Bus til Nørre Campus

Bedre Bus til Nørre Campus Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

+WAY OPGRADERING PÅ LINJE 101A OG NY BUSVEJ TIL KØGE NORD STATION

+WAY OPGRADERING PÅ LINJE 101A OG NY BUSVEJ TIL KØGE NORD STATION FEBRUAR 2014 KØGE KOMMUNE OG MOVIA +WAY OPGRADERING PÅ LINJE 101A OG NY BUSVEJ TIL KØGE NORD STATION SAMMENFATNING AF FORSLAG I RAPPORTEN: +WAY PÅ 101A I KØGE (VER 2.0) 1. Sagsfremstilling Køge er en

Læs mere

Politisk dialogmøde vedr. jernbanetrafikken på Sjælland. d. 29. januar 2013

Politisk dialogmøde vedr. jernbanetrafikken på Sjælland. d. 29. januar 2013 Politisk dialogmøde vedr. jernbanetrafikken på Sjælland Leo Larsen, formand for Trængselskommissionen d. 29. januar 2013 Baggrund for Trængselskommissionen Trængselsringen forkastet Regeringen, Enhedslisten

Læs mere

INVESTERINGSPOTENTIALE FOR MILLIARDER Christiansborg 26. oktober 2016

INVESTERINGSPOTENTIALE FOR MILLIARDER Christiansborg 26. oktober 2016 INVESTERINGSPOTENTIALE FOR MILLIARDER Christiansborg 26. oktober 2016 Lyngby-Taarbæk Gladsaxe Herlev Glostrup Rødovre Albertslund Brøndby Vallensbæk Hvidovre Ishøj 2 Vi har zoomet ind på perioden fra 2011

Læs mere

Bedre tilbud til rejsende med tog, bus og cykel ved indførelse af trængselsring i København

Bedre tilbud til rejsende med tog, bus og cykel ved indførelse af trængselsring i København Transportudvalget 2011-12 TRU alm. del Bilag 230 Offentligt DET ØKOLOGISKE RÅD FREMTIDENS MILJØ SKABES I DAG Bedre tilbud til rejsende med tog, bus og cykel ved indførelse af trængselsring i København

Læs mere

Letbane på Frederikssundsvej Søren Elle og Jacob Lundgaard, jlg@okf.kk.dk Center for byudvikling, Økonomiforvaltningen, Københavns Kommune

Letbane på Frederikssundsvej Søren Elle og Jacob Lundgaard, jlg@okf.kk.dk Center for byudvikling, Økonomiforvaltningen, Københavns Kommune Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Transportministeriet - Trængselskommissionen Trafikmodelberegninger for letbaner

Transportministeriet - Trængselskommissionen Trafikmodelberegninger for letbaner Transportministeriet - Trængselskommissionen Trafikmodelberegninger for letbaner... 1 Indledning Dette notat indeholder resultaterne af de gennemførte trafikmodelberegninger af en 3 scenarier for udbygning

Læs mere

Valg mellem selvbudgetteret og statsgaranteret udskrivningsgrundlag 2016

Valg mellem selvbudgetteret og statsgaranteret udskrivningsgrundlag 2016 Bilag 7 Valg mellem selvbudgetteret og statsgaranteret udskrivningsgrundlag 2016 Forudsætninger for budget 2016 KL og Finansministeriet aftalte ult. juni 2015 et fremadrettet garantiskøn for udskrivningsgrundlaget

Læs mere

1) Politiske beslutninger om nyt by- og pendlercykelsystem

1) Politiske beslutninger om nyt by- og pendlercykelsystem Til Teknik- og Miljøudvalget Bilag 1: Redegørelse for nyt by- og pendlercykelsystemet I forlængelse af forespørgslen om nyt by- og pendlercykelsystem på Borgerrepræsentationens møde den 10. oktober 2013

Læs mere

Mange kommuner sænker afgift på virksomheder

Mange kommuner sænker afgift på virksomheder Ny opgørelse fra Dansk Byggeri viser, at rekordmange kommuner sænker dækningsafgiften i år, mens ingen kommuner sætter den op. Holbæk Kommune har valgt helt at afskaffe afgiften i år, mens 18 andre kommuner

Læs mere

NOTAT: Skat og tilskud/udligning til 1. behandlingen af budget 2014-2017 16. august 2013

NOTAT: Skat og tilskud/udligning til 1. behandlingen af budget 2014-2017 16. august 2013 Økonomi og Beskæftigelse Økonomi og Analyse Sagsnr. 241649 Brevid. 1719007 Ref. THP/TKK Dir. tlf. 46 31 30 65 tinakk@roskilde.dk NOTAT: Skat og tilskud/udligning til 1. behandlingen af budget 2014-2017

Læs mere

Allerødruten, Cykelsupersti Allerød Kommunes anlægsdel

Allerødruten, Cykelsupersti Allerød Kommunes anlægsdel Tekst til ansøgningsskema: Projektet: Projektets titel: Projektets hovedformål: Allerødruten, Cykelsupersti Allerød Kommunes anlægsdel Hovedstadsregionen skal være verdens bedste cykelregion med et højklasset

Læs mere

Skriftligt indlæg til DØR s rapport Dansk Økonomi Foråret 2014

Skriftligt indlæg til DØR s rapport Dansk Økonomi Foråret 2014 Notat 27. maj 2014 Skriftligt indlæg til DØR s rapport Dansk Økonomi Foråret 2014 Der er udsigt til gradvist tiltagende vækst og stigende beskæftigelse i dansk økonomi, og Det Økonomiske Råds (DØRs) konkrete

Læs mere

SOLRØD KOMMUNE Fremtidens Forstæder

SOLRØD KOMMUNE Fremtidens Forstæder SOLRØD KOMMUNE Fremtidens Forstæder Projektforslag fra Solrød Kommune Jersie Center Fremtidens Forstæder Baggrunden for Solrød Kommunes projektforslag Ligesom i et stort antal øvrige danske forstæder,

Læs mere

Værdien af arealer til tekniske anlæg hvornår er de billigst?

Værdien af arealer til tekniske anlæg hvornår er de billigst? Tidsskrift for Kortlægning og Arealforvaltning, Årg. 122, Nr. 47, 1-7 (2014) Finn Kjær Christensen og Martin Korgaard Værdien af arealer til tekniske anlæg hvornår er de billigst? Finn Kjær Christensen

Læs mere

Bedre tilbud til rejsende med tog, bus og cykel

Bedre tilbud til rejsende med tog, bus og cykel Transportudvalget 2011-12 TRU alm. del Bilag 403 Offentligt DET ØKOLOGISKE RÅD FREMTIDENS MILJØ SKABES I DAG Til Folketingets Transportudvalg 1. august 2012 I anledning af den glædelige nyhed om, at der

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 2. Regionernes indtægter i 2014... 8 2.1 Sundhedsområdet... 8 2.2 Udviklingsopgaverne... 9

Indholdsfortegnelse. 2. Regionernes indtægter i 2014... 8 2.1 Sundhedsområdet... 8 2.2 Udviklingsopgaverne... 9 Indholdsfortegnelse 1. Finansieringssystemet for regionerne... 2 1.1 Regionernes opgaver... 2 1.2 Finansiering af sundhedsområdet... 3 1.2.1 Regionernes bloktilskud... 3 1.2.2 Kommunal aktivitetsbestemt

Læs mere

Puljen til busfremkommelighed. Samlet ansøgningsmateriale

Puljen til busfremkommelighed. Samlet ansøgningsmateriale Puljen til busfremkommelighed Samlet ansøgningsmateriale 29. oktober 2014 3 Pulje til busfremkommelighed Indhold Puljen til forbedring af den kollektive trafik i yderområder 4 Formål 5 Økonomisk ramme

Læs mere

7.32.27.4 Deponerede beløb for lån mv. -72.000-96.000-119.000-119.000 7.52.56 Anden kortfristet gæld med indenlandsk betalingsmodtager

7.32.27.4 Deponerede beløb for lån mv. -72.000-96.000-119.000-119.000 7.52.56 Anden kortfristet gæld med indenlandsk betalingsmodtager Økonomiforvaltningen Center for Økonomi og HR NOTAT Foreløbige skøn for finansposter 2012-2015 Skønnene for Økonomiudvalgets finansposter i budget 2012 blev udarbejdet i december 2010 af Økonomiforvaltningen

Læs mere

1. Finansieringssystemet for regionerne

1. Finansieringssystemet for regionerne Indhold 1. Finansieringssystemet for regionerne...3 1.1. Regionernes opgaver...3 1.2. Finansiering af sundhedsområdet...4 1.3. Finansiering af regionernes udviklingsopgaver...5 2. Regionernes indtægter

Læs mere

Bynet forslag til strategisk busnet Hvidovre Kommune

Bynet forslag til strategisk busnet Hvidovre Kommune Arbejdsnotat Sagsnummer Sagsbehandler SIB Direkte +45 36 13 14 64 Fax - sib@moviatrafik.dk CVR nr: 29 89 65 69 EAN nr: 5798000016798 19. september 2016 Bynet-2019 - forslag til strategisk busnet Hvidovre

Læs mere

Nye metrolinjer på Frederiksberg Trafikmodelberegninger

Nye metrolinjer på Frederiksberg Trafikmodelberegninger Nye metrolinjer på Frederiksberg Trafikmodelberegninger... 1 Indledning Frederiksberg Kommune ønsker en undersøgelse af metrolinjer på Frederiksberg, som betjener nye områder af kommunen. Undersøgelserne

Læs mere

OVERDRAGELSE AF MINDRE VIRKSOMHEDER. - undersøgelse gennemført af Håndværksrådet og match-online.dk

OVERDRAGELSE AF MINDRE VIRKSOMHEDER. - undersøgelse gennemført af Håndværksrådet og match-online.dk OVERDRAGELSE AF MINDRE VIRKSOMHEDER - undersøgelse gennemført af Håndværksrådet og match-online.dk Indhold 1. Resume og konklusion 2. Mange virksomhedsejere står umiddelbart over for at skulle overdrage

Læs mere

I det nedenstående er givet et visionært bud på de resultater, der kan opnås gennem en omhyggelig planlægning af indsatsen

I det nedenstående er givet et visionært bud på de resultater, der kan opnås gennem en omhyggelig planlægning af indsatsen Glostrup Station Forslag til strategiproces Plan Rådhusparken 2 2600 Glostrup www.glostrup.dk Tlf: 4323 6100 Strategiprocessen 25. august 2015 Dette notat beskriver et forslag til en strategiproces, hvor

Læs mere

Den fremadrettede udfordring med Beskæftigelsestilskuddet

Den fremadrettede udfordring med Beskæftigelsestilskuddet #BREVFLET# Click here to enter text. Dokument: Neutral titel Til Beskæftigelsesudvalg og Familie- og Socialudvalg Kopi til Borgmesterens Forvaltning Fra Arne Lund Kristensen Sagsnr./Dok.nr. 2011-48208

Læs mere

Høringsnotat. vedrørende

Høringsnotat. vedrørende Miljø- og Planlægningsudvalget 2009-10 L 83 Bilag 1 Offentligt Notat SKOV- OG NATURSTYRELSEN Natur og Skov J.nr. SNS-500-00005 Ref. suwor november 2009 Høringsnotat vedrørende forslag til lov om udstykning

Læs mere

Udligningsreform Et Danmark i reel balance. Michael Ziegler

Udligningsreform Et Danmark i reel balance. Michael Ziegler Udligningsreform Et Danmark i reel balance Michael Ziegler Udligningssystemets formål Det overordnede formål med udligningssystemet er at tilvejebringe nogenlunde ligelige økonomiske vilkår i alle kommuner.

Læs mere

Samfundsøkonomiske analyser af cykeltiltag - metode og cases

Samfundsøkonomiske analyser af cykeltiltag - metode og cases Samfundsøkonomiske analyser af cykeltiltag - metode og cases Af Senior projektleder Eva Willumsen og økonom Jonas Herby, COWI Trafikdage på Aalborg Universitet 2009 ISSN 1603-9696 1 Baggrund og formål

Læs mere

FORRETNINGSUDVALGET MØDETIDSPUNKT MØDESTED MEDLEMMER. Ekstraordinært møde 17-05-2016 16:45 REGIONSRÅDSSALEN

FORRETNINGSUDVALGET MØDETIDSPUNKT MØDESTED MEDLEMMER. Ekstraordinært møde 17-05-2016 16:45 REGIONSRÅDSSALEN BESLUTNINGER Ekstraordinært Forretningsudvalg - mødesager FORRETNINGSUDVALGET Ekstraordinært møde MØDETIDSPUNKT 17-05-2016 16:45 MØDESTED REGIONSRÅDSSALEN MEDLEMMER Sophie Hæstorp Andersen Leila Lindén

Læs mere

Markedsudviklingen i 2005 for investeringsforeninger, specialforeninger og fåmandsforeninger

Markedsudviklingen i 2005 for investeringsforeninger, specialforeninger og fåmandsforeninger Markedsudviklingen i 2005 for investeringsforeninger, specialforeninger og fåmandsforeninger Konklusioner Foreningernes samlede formue er vokset med 206 mia. kr. i 2005, og udgjorde ved udgangen af året

Læs mere

Bustrafikplan København 2007

Bustrafikplan København 2007 Bustrafikplan København 2007 Henrik Sylvan, 28. august 2006 Trafikkøb 2007 Københavns Kommunes bestillerfunktion (Trafikenheden 1. jan. 06) Oplægget udgør plangrundlag 2007 HUR-KK TetraPlan som rådgiver

Læs mere

Bynet forslag til strategisk busnet Rødovre Kommune

Bynet forslag til strategisk busnet Rødovre Kommune Arbejdsnotat Sagsnummer Sagsbehandler SIB Direkte +45 36 13 14 64 Fax - sib@moviatrafik.dk CVR nr: 29 89 65 69 EAN nr: 5798000016798 19. september 2016 Bynet-2019 - forslag til strategisk busnet Rødovre

Læs mere

Strategi for byernes erhverv

Strategi for byernes erhverv Strategi for byernes erhverv Dansk byplanlaboratorium og Erhvervsstyrelsen 1 Virksomhederne er forskellige og ligger mange steder i byerne De store og miljøbelastende industrier 2 Virksomhederne er forskellige

Læs mere