REGIONSRÅDET Tirsdag den 6. februar 2007 Kl Regionsgården i Hillerød, Regionsrådssalen. Møde nr. 2

Transkript

1 DAGSORDEN REGION HOVEDSTADEN REGIONSRÅDET Tirsdag den 6. februar 2007 Kl Regionsgården i Hillerød, Regionsrådssalen Møde nr. 2 Medlemmer: Vibeke Storm Rasmussen Kirsten Lee Henrik Thorup Lars Engberg Abbas Razvi Anna Rosbach Peter Kay Mortensen Vibeke Rosdahl Britta Due Andersen Karin Dubin Trine Petersen Jørgen Christensen Leila Lindén Kristian Kirk Mailand Bent Larsen Vagn Majland Mads Lebech Michael Lange Sophie Hæstorp Andersen Per Tærsbøl Knud Andersen Hanne Andersen Hans Toft Jens Hansen Leif Flemming Jensen Benedikte Kiær Jens-Ole Andersen Per Seerup Knudsen Nina Berrig Sophie Løhde Ole Hækkerup Asger Larsen Karin Falkencrone Erik R. Gregersen Allan Schneidermann Bente Møller Marianne Stendell Birgitte Kjøller Pedersen Peer Wille-Jørgensen Serdal Benli Pernille Jensen

2

3 Indholdsfortegnelse 1. Forslag til Hospitalsplan 4 2. Forslag til Psykiatriplan Den regionale udviklingsplan for Region Hovedstaden udfordringer og tidsog procesplan Kvalitetsstrategi EPJ handlingsplan 2007 (-2008) Nedsættelse af underudvalg godkendelse af kommissorier og valg af medlemmer Bevilling af midler til erhvervsudviklingsprojekter Oversigt over igangværende anlægsprojekter i Region Hovedstaden Renovering af vinduer og tage på Gentofte Hospital Renovering af toiletter samt udskiftning af utætte afløbs- og vandrør på Herlev Hospital MR-scanner til Herlev Hospital Tillægsbevilling tagrenovation på Hvidovre Hospital Udskiftning af vinduer og døre på Psykoterapeutisk Center Stolpegård Tillægsbevilling om apparatur til østre behandlingsbygning, Glostrup Hospital Status for strålebehandling i Region Hovedstaden Tillægsbevilling til stråleterapiudbygning på Rigshospitalet Orientering om status for økonomien i Organisering af lægevagten i Region Hovedstaden Indstilling vedrørende Avedøre Gymnasiums ansøgning om to-årigt hf Indstilling vedrørende CPH WESTs ansøgning om oprettelse af to-årigt hf Indstilling vedrørende VUC Vestegnens ansøgning om oprettelse af to-årigt hf Indstilling vedrørende VUC Syds ansøgning om oprettelse af to-årigt hf Indstilling vedrørende VUC Nordsjællands ansøgning om to-årigt hf Indstilling vedrørende VUC Lyngbys ansøgning om oprettelse af to-årigt hf 89 2 Side

4 25. Anmodning om godkendelse af ændrede vedtægter for Amternes Lægemiddelregistreringskontor Fastlæggelse af ansættelsesområdet i Region Hovedstaden Udviklingsråd Byggestyringsregler for region hovedstaden Tegningsrettigheder Bekendtgørelse af møder og offentliggørelse af sagsfortegnelse og beslutningsprotokol Spørgetidsregulativ Vederlagsregulativ for regionsrådets medlemmer Wonderful Copenhagen vedtægtsforhold og udbetaling af tilskud samt valg til repræsentantskabet Sammensætning af de regionale samarbejdsudvalg indenfor sygesikringens praksisområde Nedsættelse af tandlægekoordineringsudvalg for tandpleje i Region Hovedstaden Valg af repræsentanter til social- og sundhedsskoler samt bestyrelsen for CVU København og Nordsjælland Udpegning til bestyrelser for institutioner for voksenuddannelser Udpegning til bestyrelser for institutioner for ungdomsuddannelser Anmodning om observatørposter i Vækstforum Udpegning af stedfortræder for bestyrelsesmedlem i trafikselskabet MOVIA Henvendelse fra regionsrådsmedlem Sophie Hæstorp Andersen (A) vedr. den siddende patientbefordring 140 LUKKET MØDE 42. Fornyelse af overenskomst om psykologhjælp i praksissektoren (FORTROLIG) 142 3

5 Den 6. februar 2007 REGIONSRÅDET Forretningsudvalget den 30. januar 2007, sag nr. 1 SAG NR. 1 FORSLAG TIL HOSPITALSPLAN ADMINISTRATIONENS INDSTILLING at Forslag til Hospitalsplan sendes til høring. RESUME På grundlag af bidrag fra de sundhedsfaglige råd, sygehusstrukturudvalgets analyse af befolkningsunderlaget for og sammenhængen mellem specialerne samt de sundhedspolitiske hensigtserklæringer er der udarbejdet et forslag til en hospitalsplan for det somatiske hospitalsvæsen i Region Hovedstaden. SAGSFREMSTILLING Regionen skal i henhold til sundhedsloven udarbejde en samlet plan for tilrettelæggelsen af regionens virksomhed på sundhedsområdet. Forslaget til hospitalsplan for Region Hovedstaden er et første bidrag til regionens sundhedsplan. I efteråret 2006 nedsatte regionen 40 sundhedsfaglige råd, hvis første store opgave var at komme med faglig rådgivning i tilknytning til arbejdet med hospitalsplanen. De sundhedsfaglige råd har vurderet dels befolkningsunderlag for specialet, dels hvilke andre specialer de har brug for at dele adresse med. På baggrund af redegørelserne fra de sundhedsfaglige råd gennemførte Sygehusstrukturudvalgets en analyse af befolkningsunderlaget for og sammenhængen mellem specialerne. Udvalgets konklusioner blev lagt frem ved en offentlig høring den 7. december Sideløbende med den faglige proces udarbejdede forberedelsesudvalget en række sundhedspolitiske hensigtserklæringer med grundprincipper for, hvordan sundhedsvæsenet i Region Hovedstaden skal planlægges. De faglige redegørelser og de politiske hensigtserklæringer har således udgjort rammen for administrationens arbejde med det forslag til hospitalsplan, som hermed fremlægges og foreslås sendt i høring. 4

6 Forslag til hospitalsplan Region Hovedstaden skal fra 1. januar 2007 sikre regionens 1,6 mio. borgere og resten af landets befolkning et hospitalsvæsen, der er kendetegnet af høj faglig kvalitet, sammenhæng og god service. Forslag til Hospitalsplan for Region Hovedstaden er første skridt på vej mod ét sammenhængende sundhedsvæsen i regionen. Hospitalsplanen samler en lang række behandlingstilbud på færre enheder. Formålet er at styrke den faglige kvalitet i behandlingen og give et bedre grundlag for forskning og udvikling. Herudover skal planen bidrage til at skabe et attraktivt og dynamisk arbejdsmiljø for regionens medarbejdere. Regionens hospitaler skal være det foretrukne valg for både patienter og medarbejdere. Fire planlægningsområder Hospitalsplanen inddeler Region Hovedstadens hospitalsvæsen i fire nye planlægningsområder Nord, Midt, Byen, Syd. Planlægningsområderne har et befolkningsunderlag på mellem og indbyggere, hvilket er en tilstrækkelig størrelse til, at almindeligt forekommende sygdomme kan behandles nær borgerne og med fokus på sammenhængende patientforløb uden unødvendige overflytninger. Hvert planlægningsområde kan varetage den akutte behandling inden for kirurgi, ortopædkirurgi, fødsler, intern medicin og neurologi. Planlægningsområderne tager udgangspunkt i de nye kommune- og bydelsinddelinger, hvilket er en forudsætning for at kunne skabe entydige relationer for såvel borgerne som de kommunale samarbejdspartnere. Alle regionens hospitaler med undtagelse af Rigshospitalet og Bornholms Hospital er tilknyttet et planlægningsområde. Formålet er, at hospitaler i samme planlægningsområde skal samarbejde om opgavevaretagelsen inden for området og sikre hensigtsmæssige patientforløb. Rigshospitalet har en særstatus som specialhospital, men varetager desuden en række hovedfunktioner for planlægningsområdet Byen. Bornholms Hospital har ligeledes en særstatus grundet øens geografiske placering og varetager de mest almindelige behandlinger, men knyttes organisatorisk til Rigshospitalet. Nærhospitaler Nærhed er væsentlig for den medicinske patient. I hvert planlægningsområde er der derfor et eller to nærhospitaler, der sammen med områdehospitalet skal sikre den nødvendige nærhed i behandlingen på det medicinske område og gode samarbejdsrelationer lokalt til kommunerne. Nærhospitalerne kan modtage akutte medicinske patienter fra optageområdet, men vil især varetage planlagte og ambulante udredninger og behandlinger. Der etable- 5

7 res en visitationsordning på områdehospitalerne, så patienter, der har kaldt 112, i tvivlstilfælde kan afklares mellem ambulanceteam og visitator. Nærhospitalerne varetager ikke akut kirurgi, men vil have elektive klinikker, hvor patienter kan tilbydes planlagte kirurgiske forløb med fokus på faglig kvalitet og patientservice. Inden for hvert planlægningsområde skal der ske en koordineret indsats og tilrettelæggelse af den elektive kirurgiske opgavefordeling mellem område-hospitalerne og nærhospitalerne. For at sikre, at borgerne ved akut opståede mindre skader fortsat har et tilbud om behandling i rimelig nærhed, vil der på nærhospitalerne fortsat findes skadestuer. Skadestuerne har åbent for selvhenvendelse på hverdage i dagtimerne. Uden for åbningstiden henvises patienterne til de fælles akutmodtagelser eller vagtlægen. Områdehospitaler De fire planlægningsområder har hvert ét områdehospital, som varetager den akutte behandling inden for kirurgi og medicin. Områdehospitalet er placeret geografisk og trafikalt hensigtsmæssigt i hvert planlægningsområde og har fysiske og kapacitetsmæssige muligheder for udbygning, således at de kan dække behandlingen for planlægningsområdet på hovedfunktionsniveau samt udvalgte specialfunktioner. På alle områdehospitaler etableres en fælles akutmodtagelse. Områdehospitalerne er dermed den primære indgang for patienter med akutte behandlingskrævende sygdomme og lidelser. De fælles akutmodtagelser omfatter de tidligere skadestueog modtagefunktioner og etableres i overensstemmelse med Sundhedsstyrelsens anbefalinger som én indgang til hospitalet. Områdehospitalerne varetager fælles kirurgisk og medicinsk akutmodtagelse og fødsler for hvert planlægningsområde med den undtagelse, at Rigshospitalet er fødested i planlægningsområdet Byen i stedet for Bispebjerg Hospital. For nærhospitalerne i Gentofte og Glostrup gælder, at de udover nærhospitalsfunktionerne samtidigt vil varetage udvalgte hoved- og specialfunktioner inden for henholdsvis hjerte- og lungemedicin (Gentofte Hospital) og neurologi, neurokirurgi og neurorehabilitering (Glostrup Hospital). Det giver følgende overordnede hospitalsprofiler i regionen: Nordsjællands Hospital i Hillerød (nær- og områdehospital i Nord) Nordsjællands Hospital i Helsingør (nærhospital i Nord) Nordsjællands Hospital i Frederikssund (nærhospital i Nord) Herlev Hospital (nær- og områdehospital i Midt) Gentofte Hospital (nærhospital i Midt) Hvidovre Hospital (nær- og områdehospital i Syd) Glostrup Hospital (nærhospital i Syd) Amager Hospital (nærhospital i Syd) 6

8 Bispebjerg Hospital (nær- og områdehospital i Byen) Frederiksberg Hospital (nærhospital i Byen) Rigshospitalet (specialfunktionshospital) Bornholms Hospital (nærhospital for Bornholm) Præhospital indsats Hospitalsplanen skal sikre sammenhæng mellem hospitalernes akutbetjening, lægevagtordningen og den præhospitale indsats. Den præhospitale indsats omfatter alarmcentral, vagtcentral, ambulancekørsel, liggende patientbefordring og den præhospitale lægestøtte i form af lægebil og lægehelikopter. Specialefordelingen mellem hospitalerne En lang række specialer samles på færre enheder. Den nye specialefordeling er et udtryk for den nye inddeling i bæredygtige planlægningsområder og arbejdsdeling mellem områdehospital og nærhospital samt et ønske om generelt at samle specialerne på færre enheder for at sikre en høj og ensartet kvalitet. Der sondres i fordelingen af specialer mellem hovedfunktioner, der omfatter den almindelige og hyppige behandling inden for specialet, og specialfunktioner, der omfatter den sjældne, dyre og/eller komplicerede behandling. Områdehospitalerne skal have de specialer, der er nødvendige for at varetage modtagelse og behandling på hovedfunktionsniveau af borgere med akutte behandlingskrævende sygdomme og lidelser. Specialfunktionerne er som udgangspunkt kun placeret ét sted i regionen. En stor del af den højt specialiserede behandling vil blive varetaget på Rigshospitalet, men også andre hospitaler i regionen vil varetage højt specialiseret behandling inden for udvalgte specialer. For nogle specialfunktioner vil antallet af patienter være så stort, at der kan være behov for, at funktionerne fordeles på to hospitaler i regionen. Ligeledes gælder for visse hovedfunktioner, at antallet af patienter tilsiger en centralisering af behandlingen til kun to (eller tre) hospitaler. Når en funktion skal varetages på to hospitaler i regionen, placeres den som udgangspunkt på ét hospital i planlægningsområde Nord eller Midt og på ét hospital i planlægningsområde Syd eller Byen. Konsekvenser af den nye struktur Hospitalsplanen medfører, at de neurorehabiliteringsfunktioner, der i dag varetages på Esbønderup og Hornbæk, flyttes til regionens øvrige hospitaler. Det åbner mulighed for, at de to matrikler frasælges. For det nuværende Hørsholm Hospital gælder, at samtlige funktioner flyttes og integreres på regionens øvrige hospitaler, hvilket muliggør anvendelse af matriklen til psykiatrivirksomhed. 7

9 Økonomi Hospitalsplanen skal skabe grundlag for en optimeret drift og en effektiv udnyttelse af de økonomiske ressourcer. Samling af funktioner på færre enheder kan samlet set give driftsbesparelser, ligesom de afledte administrative og ledelsesmæssige forenklinger vil frigøre ressourcer til klinisk arbejde. Det er estimeret, at hospitalsplanen kan medføre rationaliseringsmuligheder på op mod 300 mio. kr. pr. år, når den er fuldt gennemført. En realisering af hospitalsplanen forudsætter væsentlige investeringer til ombygning og tilpasning af den eksisterende bygningsmasse. Det gælder især for de fire områdehospitaler, hvor der vil være behov for større tilpasninger og udbygninger. Hospitalsplanen vurderes at medføre anlægsudgifter på ca. 4,5 mia. kr. Heraf er ca. 2/3 direkte knyttet til de omlægninger, der følger af planen, mens ca. 1/3 er knyttet til nødvendige og til dels planlagte renoveringer, som må forudsættes gennemført under alle omstændigheder. Grundet størrelsen af planlægningsområde Syd og befolkningsudviklingen på Vestamager indgår det endvidere i planen, at regionen vil søge at få option på en grund i Ørestaden til et eventuelt fremtidigt større hospitalsbyggeri. Hospitalsplanens gennemførelse Gennemførelsen af hospitalsplanen skal ske, så hurtigt det er muligt af hensyn til regionens borgere og ikke mindst af hensyn til de mange medarbejdere på hospitalerne, der vil blive berørt af strukturændringerne. Hospitalsplanens forslag nødvendiggør imidlertid ombygning og tilpasning af den bygningsmæssige kapacitet. Endvidere vil flytning af afdelinger ofte hænge sammen, da udflytning af én afdeling ofte skal give plads til indflytning af en anden. Hovedparten af hospitalsplanen forventes gennemført i perioden Ledelse og medarbejdere Gennemførelse af hospitalsplanen er en kompleks proces, der med omfordeling af specialer og ny organisering af samarbejdet mellem hospitalerne medfører vidtrækkende ændringer for mange medarbejdere i regionen, hvad angår arbejdsindhold, arbejdssted, kolleger og ledere. Det stiller store krav til medarbejderne og øger de ledelsesmæssige udfordringer væsentligt i de kommende år. Der vil i forbindelse med hospitalsplanen blive iværksat en række overordnede personalemæssige initiativer for at sikre smidige overgange i forbindelse med strukturomlægningerne, og at opgaveløsningen også i planperioden kan varetages på et højt fagligt niveau. Samtidig skal initiativerne bidrage til udviklingen af en fælles kultur og identitet på tværs af de kommende virksomhedsområder og derved skabe sammenhæng i regionen. 8

10 Den videre proces Den 14. november 2006 vedtog forberedelsesudvalget den procesplan, der den 15. maj 2007 skal ende med vedtagelse af en hospitalsplan for regionen. Hospitalsplanen foreslås sendt i høring den 7. februar 2007 og med frist for høringssvar den 4. april 2007 kl. 12. I høringsperioden vil der være debatmøder på alle 10 hospitaler samt fire offentlige stormøder for regionens borgere. Den 24. april 2007 vil der være en administrativ gennemgang af høringssvarene for regionsrådet. SAGEN AFGØRES AF Regionsrådet. FORRETNINGSUDVALGETS BESLUTNING Anbefales. Bent Larsen (V) deltog ikke i sagens behandling. REGIONSRÅDETS BESLUTNING Bilagsfortegnelse: 1. Forslag til hospitalsplan. Udkast af 20. januar (Planforslaget blev udleveret til regionsrådets møde den 20. januar Yderligere eksemplarer kan revkireres hos Råds- og udvalgssekretariatet). Sagsnr: Arkiv: 9

11 Den 6. februar 2007 REGIONSRÅDET Forretningsudvalget den 30. januar 2007, sag nr. 2 SAG NR. 2 FORSLAG TIL PSYKIATRIPLAN ADMINISTRATIONENS INDSTILLING at Forslag til Psykiatriplan sendes til høring. RESUME På baggrund af de psykiatripolitiske hensigtserklæringer, analyse af det optimale befolkningsunderlag fra Underudvalget for psykiatri og social samt redegørelser fra de sundhedsfaglige råd er der udarbejdet et Forslag til Psykiatriplan. Det forslås, at Forslag til Psykiatriplan sendes til høring. SAGSFREMSTILLING Regionen skal i henhold til sundhedsloven udarbejde en samlet plan for tilrettelæggelsen af regionens virksomhed på sundhedsområdet. Forslaget til psykiatriplan for Region Hovedstaden er et første bidrag til regionens sundhedsplan. I efteråret 2006 nedsatte regionen 40 sundhedsfaglige råd heraf to sundhedsfaglige råd for psykiatrien, hvis første store opgave var at komme med faglig rådgivning i tilknytning til arbejdet med psykiatriplanen. De sundhedsfaglige råd har vurderet dels det minimale og det optimale befolkningsunderlag for specialet, dels hvilke andre specialer de har brug for at dele adresse med. I oktober mødtes koncerndirektionen med de sundhedsfaglige råd for at drøfte rådenes vurderinger. På baggrund af redegørelserne fra de Sundhedsfaglige Råd gennemførte Underudvalget for psykiatri og social en analyse af befolkningsunderlaget for og sammenhængen mellem specialerne. Udvalgets konklusioner blev lagt frem ved en offentlig høring den 7. december. Sideløbende med den rent faglige proces udarbejdede Forberedelsesudvalget en række psykiatripolitiske hensigtserklæringer med grundprincipper for, hvordan sundhedsvæsenet i Region Hovedstaden skal planlægges. Det er kombinationen af den faglige rådgivning og de psykiatripolitiske hensigtserklæringer, som er mundet ud i Forslag til Psykiatriplan for Region Hovedstaden. 10

12 Forslag til Psykiatriplan Region Hovedstaden skal fra 1. januar 2007 sikre regionens 1,6 mio. borgere en psykiatri med høj faglig kvalitet, sammenhæng og god service. Forslag til Psykiatriplan for Region Hovedstaden er første skridt på vej mod en bedre psykiatrisk indsats, der indgår i et sammenhængende sundhedsvæsen i regionen. Forslaget angiver en retning og udgør en første overordnet ramme for den videre planlægning. Forslaget vil blive konkretiseret i perioden frem til vedtagelsen og derefter løbende, blandt andet i forbindelse med udarbejdelsen af de årlige budgetter. På en lang række områder, f.eks. personaleområdet, kvalitetsudvikling, uddannelse og forskning, vil tilrettelæggelsen af indsatsen ske parallelt med de initiativer, der er nævnt i Forslag til Hospitalsplan. Der henvises derfor generelt til Forslag til Hospitalsplan for så vidt angår disse tværgående indsatsområder. Hovedfunktioner og optageområder i voksenpsykiatrien Hospitalsplanen inddeler Region Hovedstadens hospitalsvæsen i fire nye planlægningsområder Nord, Midt, Byen og Syd. Planlægningsområderne er underopdelt i ti optageområder. Der er stort set sammenfald mellem hospitalernes optageområder og de psykiatriske afdelinger/centres optageområder. Formålet er at understøtte samarbejdet mellem hospitalerne og de psykiatriske afdelinger/centre. Et centralt hensyn har desuden været, at den enkelte kommune, og i Københavns Kommune den enkelte bydel, skal have én primær samarbejdspartner. Optageområderne følger derfor kommunegrænserne og i Københavns Kommune bydelsgrænserne. De fire planlægningsområder har hvert et til tre psykiatriske afdelinger/centre, som varetager hovedfunktionen for et optageområde og dermed den overvejende del af den psykiatriske behandling. Hovedfunktionen indenfor voksenpsykiatri udgør kernen i aktiviteten i psykiatrien og retter sig mod patienter med de hyppigst forekommende sygdomme. Den består af distriktspsykiatri, opsøgende psykoseteam, OPUS-team (opsøgende psykoseteam til unge psykotiske patienter), udgående ældreteam, ambulatorier, dagtilbud og sengeafsnit. Der er i dag markante forskelle i den distriktspsykiatriske og opsøgende indsats i de forskellige optageområder. Med Forslag til Psykiatriplan foreslås det, at de distriktspsykiatriske centre af hensyn til faglig bæredygtighed samles i større enheder, at distriktspsykiatrien udbygges ved centrene i Nordsjælland, Glostrup, Ballerup og Hørsholm/Gentofte og udvides med 6 til 10 Opsøgende Psykoseteam og 3 OPUS-team. Det er væsentligt, at ikke mindst den distriktspsykiatriske og opsøgende indsats samordnes med kommunernes indsats for de psykisk syge. 11

13 Planen indebærer en række ændringer i afdelingerne/centrenes optageområder, hvorfor der i den videre proces skal gennemføres tilpasninger i kapaciteten mellem centrene/afdelingerne. Tilpasningen af kapacitet vil tage udgangspunkt i det samlede behov i de nye optageområder. De psykiatriske afdelinger/centre samles under følgende planlægningsområder: Planlægningsområde Nord Psykiatrisk Sygehus Nordsjælland varetager hovedfunktionen. Der er sengeafsnit i Hillerød og Helsingør. Der er ambulante funktioner i Hillerød, Helsingør og Frederikssund. Som følge af, at det samlede befolkningsunderlag i planlægningsområde Nord reduceres i forhold til det tidligere Frederiksborg Amt, bliver sengeafdelingen i Frederikssund ikke fagligt og vagtmæssig bæredygtig og foreslås nedlagt. Patienter fra Frederikssund og Frederiksværk-Hundested vil fortsat have et ambulant tilbud i Frederikssund, men ved behov for indlæggelse sker det i Hillerød. Planlægningsområde Midt Psykiatrisk Center Ballerups optageområde udvides med de tidligere kommuner Ølstykke og Stenløse, der indgår i Egedal Kommune, og med den tidligere Farum Kommune, der indgår i Furesø Kommune. Psykiatrisk Center Gentofte flyttes til Hørsholm og dækker kommunerne Gentofte, Lyngby-Tårbæk og Rudersdal. I forhold til nu er det en udvidelse med den tidligere Birkerød Kommune, der indgår i Rudersdal Kommune. Planlægningsområde Syd Psykiatrisk Center Glostrup dækker ikke længere Hvidovre Kommune og Brøndby Kommune. Hvidovre psykiatriske afdeling dækker i stedet kommunerne Hvidovre og Brøndby, men ikke den københavnske bydel Vanløse. Amager psykiatriske afdeling dækker ikke længere den københavnske bydel Christianshavn. Planlægningsområde Byen Bydelene Nørrebro og Østerbro er i dag delt mellem Rigshospitalet og Bispebjerg. Af hensyn til sammenhængen med den kommunale bydelsinddeling i socialcentre fordeles Nørrebro og Østerbro på henholdsvis Bispebjerg og Rigshospitalet efter en nærmere analyse af de praktiske og kapacitetsmæssige muligheder. Tilsammen dækker de to enheder det samme optageområde som hidtil. Frederiksberg psykiatriske afdeling dækker Frederiksberg Kommune og udvides desuden med Vanløse. 12

14 Bornholm Bornholm, der indtager en særstilling, knyttes til Rigshospitalet, som får aflastende funktion for Bornholm. Specialfunktioner i psykiatrien omfatter såvel ambulant behandling som stationær behandling. Specialfunktioner vedrører behandling der er sjældent forekommende og komplekse - og tilsiger en samling af ydelserne. En lang række af de specialiserede funktioner eksisterer i dag som specialfunktioner. Indenfor området spiseforstyrrelser fortsætter den højt specialiserede funktion på Rigshospitalet. Det vurderes, at der ikke er tilstrækkelig kapacitet. Der bør derfor ses på muligheden for at udvide stationær og ambulant aktivitet. Regionen varetager i dag behandling af affektive lidelser, oligofreni (udviklingshæmmede med psykiske lidelser) og ikke psykotiske lidelser som amtsdækkende funktioner. I Forslag til Psykiatriplan foreslås udvidelse af de eksisterende funktioner; affektive lidelser af kompleks karakter, ikke psykotiske lidelser og oligofreni. Indenfor de specialiserede områder rehabilitering, selvmordsforebyggelse, liaisonpsykiatri, tilsynsvirksomhed samt transkulturel psykiatri er der generelt behov for oprustning for at sikre udbredning af faglig ekspertise i regionen. Det foreslås derfor, at der her etableres nye funktioner. Herudover etableres af de afsatte budgetmidler i 2007 en ny regionsfunktion for torturofre (PTSD), som skal varetage specialiseret ambulant behandling af torturofre som supplement til ikke-offentlige private behandlingstilbud, som regionen anvender. Forslag til Psykiatriplan medfører, at de tre eksisterende funktioner på Sct. Hans Hospital omlægges til regionsfunktioner for specialbehandling af de sværeste tilfælde af retspsykiatriske patienter og integreret behandling og rehabilitering ved svære psykiske sygdomme. Funktionen for Specialbehandling af de sværeste tilfælde af retspsykiatriske patienter erstatter de nuværende senge og udvides til ca. 130 lukkede senge og et mindre antal åbne senge. Specialbehandling af hjerneskadede flyttes fra Sct. Hans Hospital til Glostrup af hensyn til samarbejde med den neurorehabilitering, der fremover placeres på Glostrup Hospital. Hovedfunktioner og optageområder i børne- og ungdomspsykiatrien Hovedfunktionen indenfor børne- og ungdomspsykiatri udgør som i psykiatrien kernen i aktiviteten og retter sig mod patienter med de hyppigst forekommende sygdomme. Hovedfunktionen omfatter den almene psykiatri i den ambulante og den stationære behandling, samt konsulentbistand til kommunale døgninstitutioner 13

15 for børn og unge, til kommunernes pædagogisk psykologiske rådgivning (PPR) og til somatiske hospitalsafdelinger. Der er behov for en akutfunktion i børne- og ungdomspsykiatrien. Derfor søges der etableret en akutmodtagelse i Glostrup med 6 senge fælles for hele regionen. For at sikre kriminelle unge med psykisk lidelse samme adgang til undersøgelse, behandling og indlæggelse i ungdomspsykiatrisk regi som ikke kriminelle søges der samme sted etableret et ungdomspsykiatrisk intensivt lukket afsnit med 6 senge. De børne- og ungdomspsykiatriske afdelinger/centre samles to og to under følgende planlægningsområder: Planlægningsområderne Syd og Midt Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Glostrup dækker kommunerne og de københavnske bydele i Planlægningsområderne Syd og Midt. Børne- og ungdomspsykiatrisk ambulatorium i Gentofte er fortsat organisatorisk sammenlagt med Glostrup. Indlæggelser foregår i Glostrup. Planlægningsområderne Byen og Nord Bispebjerg Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling dækker københavnske bydele, Frederiksberg Kommune og kommunerne i Planlægningsområderne Byen og Nord. Børne- og ungdomspsykiatri Hillerød, bestående af ambulante behandlingstilbud, sammenlægges organisatorisk med Bispebjerg. De ambulante funktioner betjener kommunerne i Nord, mens indlæggelser foregår på Bispebjerg. De nuværende 11 børne- og ungdomspsykiatriske senge i Hillerød flyttes til Glostrup eller Bispebjerg. Den nærmere dimensionering af de stationære afdelinger udestår. Specialfunktioner i børne- og ungdomspsykiatri omfatter såvel ambulant behandling som stationær behandling. En række af de specialiserede funktioner eksisterer allerede i regionen og fortsætter. Psykiatriplanens gennemførelse Forslag til Psykiatriplan angiver først og fremmest retningen for den kommende udvikling af den psykiatriske betjening i Region Hovedstaden på et overordnet niveau. Forslaget angiver desuden en ændring af optageområder og forslag til enkelte konkrete initiativer på områder, hvor der skønnes at være påtrængende behov for øget kapacitet og afkortning af ventetid. 14

16 Gennemførelsen af Psykiatriplanen skal ske så hurtigt, det er muligt af hensyn til regionens borgere og af hensyn til de mange medarbejdere i psykiatrien, der vil blive berørt af strukturændringerne. Psykiatriplanen forventes gennemført i perioden Den videre proces Den 14. november 2006 vedtog forberedelsesudvalget den procesplan, der den 15. maj skal ende op i en vedtagelse af en samlet plan for strukturen og specialefordelingen for regionens psykiatrivirksomhed. Psykiatriplanen sendes i høring den 7. februar. Høringsfasen strækker sig til 4. april kl. 12. Høringen omfatter blandt andet møder med Psykiatrivirksomheden i februar samt et offentligt stormøde for regionens borgere. De modtagne høringssvar gennemgås og vurderes i forhold til psykiatriplanen. ØKONOMISKE KONSEKVENSER Forbedringer, der er foreslået i Forslag til Psykiatriplan forudsættes finansieret ved omlægning af behandlingsindsatsen. Implementering af Forslag til Psykiatriplan medfører en række anlægsprojekter. Ombygning og nybyggeri på Sct. Hans Hospital og ombygning og nybyggeri i Hørsholm, til huse af det nuværende psykiatriske center i Gentofte, er det mest omkostningskrævende. Der er samtidig afdelinger/centre som stadig har et renoveringsbehov, og hvortil der allerede er afsat midler i budget , mens der er andre afdelinger/centre som har det samme moderniseringsbehov, uden at der er afsat budgetmidler hertil. Anlægsprojekterne er ikke endeligt økonomisk vurderet, men beløber sig efter et groft skøn til ca. 800 mio. kr. SAGEN AFGØRES AF Regionsrådet. FORRETNINGSUDVALGETS BESLUTNING Anbefales. Bent Larsen (V) deltog ikke i sagens behandling. 15

17 REGIONSRÅDETS BESLUTNING Bilagsfortegnelse: 1. Forslag til Psykiatriplan af 20. januar (Planforslaget blev udleveret til regionsrådets møde den 20. januar Yderligere eksemplarer kan revkireres hos Råds- og udvalgssekretariatet). Sagsnr: Arkiv:

18

19 Den 6. februar 2007 REGIONSRÅDET Forretningsudvalget den 30. januar 2007, sag nr. 3 Afrapportering fra underudvalget vedr. regional udvikling SAG NR. 3 DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN FOR REGION HOVEDSTADEN UDFORDRINGER OG TIDS- OG PROCESPLAN ADMINISTRATIONENS INDSTILLING 1. at tids- og procesplan godkendes som grundlag for det videre arbejde vedr. den regionale udviklingsplan og 2. at oplæg om udfordringer i arbejdet med den regionale udviklingsplan for Region Hovedstaden indgår i det videre arbejde. SAGSFREMSTILLING I forbindelse med strukturreformen indføres den regionale udviklingsplan som et nyt strategisk instrument, der skal opstille visioner og sigtelinier for regional udvikling. Den regionale udviklingsplan skal på grundlag af en helhedsvurdering sætte visioner og pejlemærker for en samlet udvikling af storbyregionen på tværs af sektorområder, som natur og miljø, erhverv og turisme, beskæftigelse, uddannelse, kultur, sundhed, mv. Herudover skal den regionale udviklingsplan redegøre for sammenhængen mellem den fremtidige udvikling og den statslige og kommunale planlægning for infrastruktur. Endvidere skal den redegøre for sammenhængen med regionens eventuelle samarbejde med tilgrænsende landes myndigheder om plan- og udviklingsmæssige emner samt de handlinger, som regionsrådet vil foretage som opfølgning på udviklingsplanen. Region Hovedstadens særlige rolle som storbyregion medfører nogle unikke muligheder, men stiller også regionen overfor nogle særlige udfordringer i den globale storbykonkurrence, som adskiller sig væsentligt fra de rammevilkår landets øvrige regioner opererer under. I Oplæg om udfordringer i arbejdet med den regionale udviklingsplan for Region Hovedstaden, bilag 2, har administrationen kortlagt en række af de kendte udfordringer ud fra eksisterende planer, analyser og strategier. Oplægget har været drøftet i underudvalget flere gange, senest den 19. december 2006, og er efterfølgende blevet revideret med udgangspunkt i underudvalgets bemærkninger. Særligt træn- 17

20 ger det sig på at få igangsat udredninger på infrastruktur og uddannelse, jf. forberedelsesudvalgets beslutning på mødet den 12. december På mødet 19. december 2006 godkendte underudvalget endvidere - et forslag med overvejelserne om en tids- og procesplan for udarbejdelsen af den regionale udviklingsplan. Forslaget fremsendes hermed - i henhold til underudvalgets kommissorium til forretningsudvalget og regionsrådet til politisk behandling. Overvejelser om tids- og procesplan Tids- og procesplanen foreslås opdelt i følgende tre faser: 1. Forberedelsesfasen frem til april 2007 Drøftelser og tiltrædelse af tids- og procesplan for udarbejdelse af den regionale udviklingsplan samt politiske drøftelser om, hvilke særlige temaområder som skal prioriteres i den regionale udviklingsplan og de overordnede politiske rammer herfor. Igangsætning af udredninger på temaerne infrastruktur og uddannelse. 2. Strategifasen fra april til ultimo september 2007 Gennemførsel af udredninger i forhold til Region Hovedstadens overordnede udfordringer og de udvalgte prioriterede temaer samt fortsatte politiske drøftelser af de overordnede politiske rammer herfor. Dialog med de centrale interessent- og aktørgrupper. Politisk drøftelse af udredningerne samt beslutning om overordnet vision for udviklingsplanen samt delvisioner med tilhørende hovedstrategier for de udvalgte temaområder. 3. Konkretiserings- og høringsfase fra oktober til februar 2008 Udarbejdelse af samlet forslag til den regionale udviklingsplan. Tilrettelæggelse og gennemførelse af en bred høring. Politisk behandling og færdiggørelse af forslaget til udviklingsplan samt vedtagelse af en plan for høring og kommunikationsstrategi. Forslaget til tids- og procesplan er mere detaljeret beskrevet i bilag 1. Underudvalget vedr. regional udviklings beslutning af : Oplægget til udfordringer i arbejdet med den regionale udviklingsplan aftaltes ændret på en række områder, og derefter fremsendes det til behandling i forretningsudvalget og regionsrådet. Udvalget tilsluttede sig overvejelserne om tids- og procesplan, som herefter ligeledes fremsendes til behandling i forretningsudvalget og regionsrådet. Hans Toft (C) og Abbas Razvi (B) deltog ikke i sagens behandling. 18

21 SAGEN AFGØRES AF Regionsrådet. FORRETNINGSUDVALGETS BESLUTNING Anbefales, idet Oplæg om udfordringer i arbejdet med den regionale udviklingsplan for Region Hovedstaden på enkelte områder rettes i henhold til drøftelsen. Det reviderede notat udsendes til regionsrådets møde. Bent Larsen (V) deltog ikke i sagens behandling. REGIONSRÅDETS BESLUTNING Bilagsfortegnelse: 1. Den regionale udviklingsplan Overvejelser om tids- og procesplan. (FU) 2. Oplæg om udfordringer i arbejdet med den regionale udviklingsplan for Region Hovedstaden. (FU) Tilrettet den 31. januar (RR) Sagsnr.: Arkiv: 19

22

23 Den 6. februar 2007 REGIONSRÅDET Forretningsudvalget den 30. januar 2007, sag nr. 4 SAG NR. 4 KVALITETSSTRATEGI ADMINISTRATIONENS INDSTILLING at Kvalitetstrategi for Region Hovedstaden for tages til efterretning. RESUME Strategien omfatter det samlede sundhedsvæsen og handicapområdet i regionen. Den angiver de fælles mål og principper for kvalitetsarbejdet for de næste tre år. Hovedemnerne for indsatsen i strategiens planperiode er: Forløbsstyring og tværsektoriel udvikling Forberedelse til akkreditering og opnåelse af akkrediteringsstatus Kvalitetsstyring og dokumenthåndtering Styrket patientsikkerhed Styrket dokumentation og udvikling af den sygdomsspecifikke kvalitet Fokus på den patient- og brugeroplevede kvalitet Kvalitetsudvikling på det sociale område Kvalitetsstrategien har været i høring og er drøftet i den udvidede direktørkreds. SAGSFREMSTILLING Strategien omfatter det samlede sundhedsvæsen og handikapområdet i regionen. Den fastlægger de fælles mål og principper ud fra det mål, at regionens virksomheder skal være de bedste i Danmark. Kvalitetsudvikling er en forudsætning herfor. Strategiens primære fokus er at sikre patient- og brugerforløbet bliver sammenhængende og af høj faglig kvalitet. Borgerne skal opleve en professionel indsats, og brugerne skal have tillid til sundhedsvæsenet og de sociale institutioner. Indsatsområderne i planperiode er fastlagt under hensyntagen til de nationale udmeldinger, de politiske hensigtserklæringer i Region Hovedstaden samt identificerede eksterne krav og interne forventninger. Den sigter på en harmonisering af igangværede planer, aktiviteter og organisering under hensyntagen til at viden og kompetencer er forskellige. Strategien skal understøtte udvikling af en sammenhængende opgaveløsning til gavn for patienter og brugere. 20

24 Som grundlag for at det politiske system, koncernledelsen, ledelserne på virksomhederne og kvalitetsorganisationen kan følge udviklingen i kvaliteten, etableres der et kvalitetstyringssystem, der sikrer tilbagemelding af kvalitetsdata på strategisk udvalgte områder. Der udarbejdes endvidere en årlig kvalitetsberetning, der evaluerer indsats og resultater i forhold til strategien Strategiens hovedtemaer 1. Forløbsstyring og tværsektoriel udvikling Strategien tager afsæt i ønsket om at forebygge kvalitets- og kontinuitetsbrist, når patienter bevæger sig mellem sektorer, herunder almen praksis og hospitaler. Der vil blivet udarbejdet en strategi for indsatsen overfor kronisk syge borgere samt fælles forløbs- og behandlingsprogrammer for udvalgte patientgrupper. For almen praksis skal der udarbejdes en plan for kvalitetsudvikling og der skal defineres krav til dokumentation af kvaliteten i speciallægepraksis i relation til de opgaver, som løses for hospitalerne. 2. Forberedelse til akkreditering og opnåelse af akkrediteringsstatus Strategien tager afsæt i ønsket om fælles kvalitetsmål og standarder for regionens virksomheder, virkeliggørelse af de nationale planer for akkreditering af hospitaler ultimo 2008 og 09 samt videreførelse af internationale erfaringer med akkreditering af hospitaler. Alle regionens hospitaler og psykiatrivirksomheden akkrediteres i på grundlag af kvalitetsstandarder i den Danske Kvalitetsmodel. For at fastholde tidligere opnået akkrediteringsstatus akkrediteres de tidligere hospitaler i H:S desuden af Joint Commission International i 2008, inkl. de behandlingspsykiatriske afdelinger, beliggende ved de tidligere H:S hospitaler. For at udvide standardgrundlaget for at regionen kan opnå målet om et hospitalsvæsen i verdensklasse vil der på de hospitaler, hvor Joint Commissions Internationals (JCI) hospitalsstandarder ikke er implementeret, blive foretaget et konsulentbesøg af JCI s internationale akkrediteringseksperter for at vurdere og rådgive virksomheden om den aktuelle status i forhold til kvalitetskrav i JCI s internationale hospitalsstandarder. Dette forsøges gennemført i 2007/2008 for at give afdelinger og direktionerne større indsigt i akkrediteringsprocessen til gavn for arbejdet med den Danske Kvalitetsmodel På denne baggrund skabes et fælles grundlag for virksomhedernes forberedelse til akkreditering og for stillingtagen til hvilke internationale kvalitetskrav og standarder, som bør gælde for alle hospitaler i regionen. I strategiens planperiode akkrediteres Laboratorierne i regionen ved ekstern akkrediteringsinstitution for at fremme fælles mål og kvalitetsniveau og øge laboratoriernes forudsætninger for at udføre analyser, også for eksterne kunder. 21

25 Grundlæggende i kvalitetsarbejdet er bestræbelsen efter en relevant ensartet udførelse af procedurer i virksomhederne og grundlaget herfor er et fælles system til håndtering af de kliniske og administative dokumenter, som skal være tilgængelige for alle medarbejdere. 3. Styrket patientsikkerhed Strategien tager afsæt i ønsket om at øge opmærksomheden om og forebygge forekomsten af utilsigtede hændelser i behandlingen af patienter. Der skal derfor etableres en regional database for utilsigtede hændelser til rapportering, analyse og feedback til afdelingerne. Regionen har endvidere tilsluttet sig den nationale 2- årige kampagne: Operation Life, der sigter på at forebygge dødsfald på hospitaler gennem implementering af en række tiltag. For at understøtte opbygning af en øget sikkerhedskultur gennemføres undersøgelse af sikkerhedskulturen i de kliniske afdelinger hvert andet år, og særskilte kampagner for at øge sikkerheden indenfor udvalgte temaer vil blive iværksat. 4. Styrket dokumentation og udvikling af den sygdomsspecifikke kvalitet Strategien tager afsæt i ønsket om at styrke adgangen til data om den sygdomsspecifikke kvalitet for medarbejdere og ledelser som grundlag for forbedring af indsatsen. Det er væsentligt at eksisterende kliniske kvalitetsdatabaser udbredes til hele regionen, og at der etableres et system, der sikrer ledelserne et relevant overblik over de mange kvalitetsdata. Systematiske processer skal sikre forbedring af datakvaliteten i regionens registrering, samt opfølgning og forbedring af resultater for den sygdomsspecifikke kvalitet. Med adgangen til de mange data vil der blive udarbejdet en strategi for offentliggørelse af kvalitetsdata. 5. Øget fokus på den patient- og brugeroplevede kvalitet Strategien hviler på ønsket om at sætte fokus på patienters og brugeres præferencer og oplevelser i kontakten med sundhedsvæsenet, som afsæt for målrettede forbedringsinitiativer. Derfor gennemføres brugerundersøgelser i regionen hvert år - blandt indlagte og ambulante patienter. Der udarbejdes en strategi for inddragelse af brugere og patienter, som skitserer værdier, grundlag og metoder. Dertil kommer en plan for Regionens offentliggørelse af brugervenlig borgerinformation. 6. Kvalitetsudvikling på det sociale område Strategien tager afsæt i de øgede krav om synlighed, dokumentation af kvalitet og effekt i relation til det sociale områdes udførelse af ydelser for kommunerne. Udgangspunktet er at knytte kvalitetsindsatsen tæt til det psykiatriske område, og hvor relevant følge samme strategi, som gælder for sundhedsvæsenet. 22

26 ØKONOMISKE KONSEKVENSER Udgifterne til gennemførelse af kvalitetsstrategien afholdes indenfor de eksisterende budgetter. SAGEN AFGØRES AF Regionsrådet. FORRETNINGSUDVALGETS BESLUTNING Anbefales. Bent Larsen (V) deltog ikke i sagens behandling. REGIONSRÅDETS BESLUTNING Bilagsfortegnelse: 1. Kvalitetsstrategi for Region Hovedstaden (FU) Sagsnr: Arkiv:

27 Den 6. februar 2007 REGIONSRÅDET Forretningsudvalget den 30. januar 2007, sag nr. 5 SAG NR. 5 EPJ HANDLINGSPLAN 2007 (-2008) ADMINISTRATIONENS INDSTILLING 1. at der meddeles anlægsbevilling på 193 mio. kr. med tilhørende rådighedsbeløb i 2007 på 120 mio. kr. til gennemførelse af EPJ-handlingsplanens projekter i 2007, 2. at det tages til efterretning at projektet Afregning afsluttes og lukkes samt at der foretages en tilpasning af kontrakten for projektet Booking. RESUME Koncern IT har vurderet, at der kan gennemføres en række EPJ-projekter i 2007 og ind i 2008, som har stor nytteværdi for patienterne og hospitalerne i regionen og som samtidig tilvejebringer et potentiale for væsentlige økonomiske gevinster. EPJ-handlingsplanen er udarbejdet på grundlag af en konkret analyse og kritisk gennemgang af EPJ-området og den eksisterende EPJ-projektportefølje. Planen indeholder 20 projekter fordelt på 5 indsatsområder: Elektronisk Medicin Modul (EPM), Notatfunktionalitet og Sundhedsfaglig indhold (SFI), kliniske systemer, klinisk-administrative systemer og den it-tekniske infrastruktur. Handlingsplanen er udarbejdet under hensyn til, at der er igangsat et nationalt EPJ-arbejde og vil blive fulgt op af en mere langsigtet EPJ-handlingsplan, som vil indgå i forslaget til en samlet it-strategi for regionen. It-strategien forelægges Regionsrådet på mødet i juni måned. Det samlede udgiftsbehov til gennemførelse af handlingsplanen er opgjort til 193 mio.kr., hvoraf 120 mio.kr. søges frigivet i denne mødesag. Det resterende udgiftsbehov vil blive indarbejdet i budgetforslaget for SAGSFREMSTILLING Dannelsen af Region Hovedstaden giver mulighed for at helhedstænke EPJområdet og at skabe synergi i det fremtidige arbejde. Flere review af EPJ-arbejdet i foråret og sommeren 2006 førte til beslutning om at fremrykke etableringen af Koncern IT og herunder samlingen af EPJ-arbejdet. 24

28 Samordningen af EPJ-arbejdet og den videre udvikling heraf skal ske i tæt samspil med udviklingen af en ny national strategi for it i sundhedsvæsenet, som regeringen tog initiativ til i foråret Bestyrelsen for en nationale EPJ-enhed er på nuværende tidspunkt ved at gennemføre et review af EPJ-området, som blandt andet skal danne grundlag for den nye nationale EPJ-strategi, som fx forventes at indeholde beskrivelse af fælles standarder. Regionen har en observatørplads i bestyrelsen, hvilket giver mulighed for at følge arbejdet tæt og deltage aktivt. Parallelt med udarbejdelsen af regionens kortsigtede EPJ-handlingsplan er der igangsat arbejdet med en it-strategi for Region Hovedstaden, der i første omgang vil have fokus på og omhandle sundheds-it området, herunder EPJ. Den vil have en noget længere tidshorisont og vil bl.a. indeholde de overordnede rammer for EPJ-arbejdet i de kommende år. Forslaget til it-strategi med tilhørende handlingsplan vil blive forelagt Regionsrådet i juni måned Sideløbende med EPJ-arbejdet vil der i den kommende tid også være fokus på andre større it-opgaver på sundhedsområdet. Et eksempel er konsolidering, idet regionen er født med en række forskellige systemer på samme område, forskellige versioner, forskellige it-platforme etc. og hvor der kan opnås store gevinster. Også det kommende samarbejde på tværs af sundhedsvæsenets sektorer giver store muligheder for en effektivisering af kontakten mellem hospitalerne, praksissektoren og den kommunale sektor. Endelig er det en opgave i at understøtte udviklingen af regionens hjemmeside og intranet, den offentlige sundhedsportal (sundhed.dk) og andre, der fungerer som arbejdsredskab for borgerne og det sundhedsfaglige personale, herunder de hospitalsansatte. Aktiviteter og ressourcer i EPJ-handlingsplanen Samtlige igangværende 45 EPJ-relaterede projekter i de tidligere amter og H:S er gennemgået og vurderet bl.a. i forhold til styring, stabilitet, målopfyldelse og strategiske aspekter med henblik på afgørelse af, om projekterne har potentiale til regional udbredelse. De er formuleret til 20 væsentlige projekter, hvor udgiftsbehov og udførelsesperiode er vurderet. Flere af projekterne er bundet med betalingsmilepæle i allerede indgåede kontrakter. I forbindelse med gennemgangen af projekterne er der truffet beslutning om at lukke Afregnings-projektet. Leverandøren har rejst kontraktlige krav på max. 15 mio.kr., og der vil nu blive indledt forhandling om lukningen. Desuden forhandles der om en tilpasning af kontrakten for projektet Booking. Handlingsplanen opfylder målet for anlægsøkonomien til EPJ i 2007 og indfrier de væsentlige, kortsigtede målsætninger for EPJ-arbejdet. Nogle aktiviteter strækker sig ind i 2008, fordi de tager længere tid at gennemføre og/eller først kan starte et stykke inde i

29 Da der er en naturlig sammenhæng er projekterne grupperet i fem indsatsområder: 1. Elektronisk Medicin Modul (EPM) Aktiviteterne omfatter færdiggørelse af EPM-modulet til ringvejshospitalerne. Det er en videreudvikling af EPM-modulet på de københavnske hospitaler og på Nordsjællands Hospital. En væsentlig aktivitet er afklaring og påbegyndelse af konsolidering af de to versioner af EPM-modulet. Den væsentlige investering i etableringen af et fælles EPM-modul gennemføres i Udrulningen af EPM på hospitalerne i regionen i hele Primo 2007 er EPM tilgængeligt for brugere. Ultimo 2007 forventes dette øget til brugere. De resterende 7000 brugere forventes at have ibrugtaget EPM senest medio De samlede udgifter er skønnet til 45 mio.kr., fordelt med 20 mio.kr. i 2007 og 25 mio.kr. i Notatfunktionalitet og Sundhedsfaglig Indhold (SFI) Der gennemføres udrulning af simpel notatfunktionalitet til hospitalerne via tilkøbsmulighederne i de eksisterende systemer. Der er udviklet en særlig notatfunktionalitet, Opus Arbejdsplads, til GS!åben udgaven af Det Grønne System (Patient administrativt system). Opus Arbejdsplads er i brug på Nordsjællands Hospital og udrulles videre på ringvejshospitalerne. Som følge af nye muligheder for at anvende en del af SFI-materialet i Opus Abejdsplads kan Opus nu også være relevant for de københavnske hospitaler. Da disse hospitaler anvender en ældre og mindre integrationsegnet udgave af Det Grønne System overvejes det som en af flere løsninger at konsolidere på den nyeste udgave af GS!åben, således at hele regionen anvender den samme og nyeste udgave af Det Grønne System. I valget af de konkrete løsninger vil der blive lagt vægt på at kunne bruge mest muligt af det udarbejdede materiale fra Sundhedsfagligt Indhold (SFI). Som en del af notataktiviteterne afsøges også mulighederne for anskaffelse og implementering af digital diktering. I dag er simpel Notatfunktionalitet tilgængelig for brugere. Ultimo 2007 forventes dette øget til brugere. De resterende brugere forventes at kunne anvende simpel notatfunktionalitet inden udgangen af Udgifterne er skønnet til 40 mio.kr., fordelt med 21 mio.kr. i 2007 og 19 mio.kr. i Kliniske servicesystemer Det væsentligste projekt er færdiggørelsen af det fælles klinisk-biokemiske laboratoriesystem (LABKA II). Desuden foretages videreudvikling af et fælles modul 26

30 til håndtering af EKG for regionen. Endelig sker der en udrulning af et fælles bookingsystem til operationer (Orbit) til regionens hospitaler. Udrulningen af Labka II forventes igangsat på de københavnske hospitaler og Nordsjælands Hospital medio 2007, og ultimo 2007 forventes systemet at være tilgængelig for brugere. Medio 2008 er Labka II tilgængelig for brugere. Systemet udbredes efterfølgende til ringvejshospitalerne, således at samme laboratoriesystem anvendes i hele regionen. Adgang til systemet forventes gradvist at skulle ske via regionens portalløsninger. Operationsplanlægningsmodulet Orbit anvendes i dag af 500 brugere. Dette forventes ultimo 2007 øget til brugere. Yderligere brugere forventes at kunne anvende modulet i 2008, hvorved alle medarbejdere på kirurgiske afdelinger vil have adgang til Orbit. Udgifterne er skønnet til 35 mio.kr., fordelt med 29 mio.kr. i 2007 og 6 mio.kr. i Klinisk-administrative systemer Der vil blive etableret lettere adgang til resultater i eksisterende støttesystemer for klinikerne, fx til at se laboratorieresultater og røntgen. Dette gøres ved etablering af en portalløsning, Endelig vil der ske en fortsat udvikling af en tværsektoriel kommunikation, hvor der er store forventninger i kommunerne til elektronisk udveksling af patientinformation. Regionens portal løsninger forventes at kunne tilgås af brugere ultimo Alle aktiviteter gennemføres i 2007 og de samlede udgifter er skønnet til 20 mio.kr. 5. Udbygning af den tekniske it-infrastruktur (IT-basis) Som forudsætning for implementering og udrulning af de beskrevne systemer og moduler skal der ske en løbende og nødvendig videreudvikling af regionens integrationsplatform og -komponenter. Udgifterne er skønnet til 20 mio.kr., fordelt med 5 mio.kr i 2007 og 16 mio.kr. i Frikøb De daværende enheder havde forskellige frikøbsordninger i forbindelse med ansatte klinikeres deltagelse i projektarbejde. Der er fortsat et væsentligt behov for klinisk involvering i anskaffelsesprojekterne. Det vurderes, at det vil være en fordel for hospitalerne, at færre klinikere deltager i anlægsprojekter, men til gengæld deltager på mindst 80 % tid. Der foreslås derfor etableret en orlovsordning, hvor klinikeren får orlov fra hospitalet og ansættes/aflønnes af Koncern IT i projektperioden, fx 6 18 måneder. 27