Den gode indflytning

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Den gode indflytning"

Transkript

1 1 Den gode indflytning Udvikling og afprøvning af velkomstpakke til styrkelse af samarbejdet mellem beboer, pårørende og plejepersonale på Plejecentret Hørgården Udarbejdet af Ergoterapeut, MSc Annette Johannesen, Able Sygeplejerske, demenskonsulent Susanne Rishøj, Demenskonsulenten Juni 2011

2 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Sammenfatning:... 3 Baggrund... 4 Litteraturgennemgang... 5 Beskrivelse af Plejecentret Hørgården... 5 Projektorganisation... 5 Workshop... 6 Metode... 8 Fokusgruppeinterview med personalet Velkomstpakken Undervisning Resultater af spørgeskemaundersøgelse Konklusion Hvad kan dette projekt bidrage med? Formidling Tak til Anvendt litteratur Bilag Bilag 1 Indbydelse til workshop Bilag 2 Program for workshop Bilag 3 Interviewguide De fem beboere Bilag 4 Information om fokusgruppeinterview Bilag 5 Tjekliste for velkomstpakke Bilag 6 Interviewguide til hjemmebesøg og forestillingssamtale Bilag 7 Interviewguide til forventningssamtale Bilag 8 Undervisningsprogram Personale med gruppelederfunktion Bilag 9 Undervisningsprogram Medarbejdere på Hørgården Bilag 10 Interviewguide Syv nye beboere og familie Bilag 11 Spørgeskema til ny beboer Bilag 12 Spørgeskema til pårørende Bilag 13 Spørgeskema til kontaktperson Bilag 14 Spørgeskema til personale - generelt Annette Johannesen & Susanne Rishøj: Den gode indflytning Hørgården - juni 2011 Side 2

3 Sammenfatning: Projekt Den gode indflytning blev gennemført på plejecentret Hørgården på Amager Formål: Gennem udvikling og afprøvning af en VELKOMSTPAKKE at styrke samarbejdet mellem beboer, pårørende og plejepersonale, således at borgeren og dennes pårørende oplever sig medinddraget og hjulpet til en god start i plejeboligen. Fremgangsmåde: 1. Litteraturgennemgang af eksisterende viden om god indflytning. 2. Fem borgere og deres pårørende og kontaktperson blev interviewet inden projektets start. 2. Fokusgruppeinterviews med et repræsentativt udvalg af personalet. 3. En workshop med over 80 fagpersoner gav ideer til indholdet af velkomstpakken. 4. Udvikling af velkomstpakke. Velkomstpakken kom til at bestå af a: informationsmateriale om selve plejeboligen b: praktiske anvisninger c: information om aktuelle pleje- og aktivitetstilbud d: en tjekliste, der sikrer en fast struktur og dokumentation for udførelsen af de mange gøremål i forbindelse med indflytningen Velkomstpakken dannede også rammen om samtaler før, under og efter indflytningen, hvor borger, pårørende og personale fik mulighed for at udveksle informationer og opstille forventninger til samarbejdet. Endelig bestod velkomstpakken af materiale til indhentning af oplysninger om borgeren for at kunne tilrettelægge en individuel og fagligt kvalificeret omsorg ud fra den enkelte borgers ønsker og behov. 5. Afprøvning og evaluering af velkomstpakken Efter undervisning af 50 medarbejdere i implementering af velkomstpakken, blev den afprøvet på en række nyindflyttede beboere og deres pårørende, hvorefter syv familier blev interviewet sammen med deres kontaktperson. Resultater: - Interviewene med de syv nye beboere, familier og kontaktpersoner samt spørgeskemaundersøgelser viser, at den generelle information inden indflytning ses som værende meget god. Velkomstmaterialet blev anvendt og betegnedes som et brugbart middel at give og få tilfredsstillende information parterne imellem. - Personalet følte sig godt rustet til at tage imod de nye beboere og deres familier, og familierne gav udtryk for stor tilfredshed med den måde, de var blevet modtaget på. De angav endvidere, at personalet havde været yderst hjælpsomt omkring indflytningen. - Også samarbejdet mellem beboer, familie og personale efter indflytning fik meget høje karakterer. Familierne bemærker bl.a., hvor rart det er, at de selv altid bliver budt velkommen og at der tales pænt til beboerne. Annette Johannesen & Susanne Rishøj: Den gode indflytning Hørgården - juni 2011 Side 3

4 Derimod opstår der ikke sjældent vanskeligheder omkring selve visitationsproceduren. Familierne oplever uvished og får generelt alt for dårlig information om procedurerne. Desuden angives, at der mangler information om de overordnede økonomiske forhold - noget der angives at være kilde til usikkerhed omkring hele indflytningsforløbet. Det blev også bemærket, at for hurtig indflytning og adskillelse af ægtefællerne er en alvorlig stressfaktor. Projektet viste, at det er vigtigt på forhånd at have udarbejdet redskaber til strukturering af indflytningsprocessen. Der skal udveksles information og udvikles et samarbejde mellem borger, pårørende og personale både på kort og længere sigt, og forventninger skal afklares både før, under og efter indflytningen. Projektets forløb og arbejdsmetoder har tydeligvis styrket medarbejdernes engagement og arbejdsglæde og har konkret vist sig at medvirke til forbedret samarbejde mellem beboere og familier. Ledelsen fremhæver, at især kontakten før indflytning synes væsentlig i forhold til at få skabt det nødvendige samarbejde og skal derfor prioriteres højt. Projektet kan stå som inspiration for andre plejecentre, der ønsker at kigge sine rutiner efter og arbejde med at forbedre indflytningsprocedurerne. Plejecentre, der ønsker at iværksætte ny procedure for indflytning, er derfor velkommen til at besøge Hørgården eller få forevist materialet, men det anbefales, at plejecentrene selv gennemfører deres egen proces i forhold til inddragelse af medarbejderne og til at skabe deres eget materiale. Baggrund Ældre mennesker, som står overfor at skulle flytte i plejebolig er ofte i en situation, hvor det vil være afgørende for en god proces, at netværket omkring den ældre bliver medinddraget. Især ældre med kognitiv svækkelse har brug for pårørendes støtte til at organisere selve flytningen, som praktisk hjælp og til at videregive væsentlige oplysninger til personalet om forventninger til den fremtidige pleje. I litteraturgennemgangen er der evidens for, at når der sættes fokus på personale- beboerpårørendesamarbejdet allerede inden indflytningen og forventninger til det fremtidige samarbejde afklares tidligt i forløbet, er det medvirkende til at styrke samarbejdet til gavn for den enkelte borgers livskvalitet. Både borgeren og den pårørende efterspørger inden indflytning ofte en lang række informationer af praktisk art, men finder det væsentligt at blive taget med i beslutninger og at føle sig velkommen og hjulpet til at finde sig tilrette i de nye omgivelser. Personalet har brug for oplysninger om den ældres liv, vaner og interesser i forhold til tilrettelæggelsen af pleje og omsorg og for at kunne yde en omsorg baseret på styrkelse af identitet, trivsel og livskvalitet. Alle parter forventes at have det samme mål, nemlig at den kommende beboer får mulighed for at etablere et nyt liv ud fra egne værdier og at kunne få gode oplevelser og en meningsfuld hverdag. Der blev opstillet følgende antagelser: At når flytningen opleves vellykket, forbedres basis for et fremtidigt godt samarbejde mellem beboer, pårørende og personale. At oplysninger om beboeren indhentet ved indflytningen giver plejepersonalet øget mulighed for at tilrettelægge en individuel og faglig kompetent pleje. Annette Johannesen & Susanne Rishøj: Den gode indflytning Hørgården - juni 2011 Side 4

5 At gode forventningssamtaler kan hjælpe aktørerne i processen til at kende hinandens roller og muligheder. At det er muligt at udvikle, afprøve og implementere en model (velkomstpakke) i forbindelse med indflytning målrettet samarbejdet mellem personalet, den nye beboer og dennes pårørende. Litteraturgennemgang I løbet af de sidste år er der beskrevet flere danske studier (blandt andet Kofoed 2008, Nielsen 2005, Ældrekontor Østerbro 2005, Vølund 2006), der har beskæftiget sig med både praktiske, følelsesmæssige og økonomiske problemstillinger ved at flytte og bo i plejebolig. Alle studier peger på, at såvel beboere og pårørende ser det som vigtigt at blive anerkendt, hørt og lyttet til - ligesom de har et ønske om at få et godt samarbejde med personalet. Fra en litteraturgennemgang af også udenlandske studier findes evidens for følgende omdrejningspunkter for et vellykket forløb: o at den ældre accepterer og forbereder sig til indflytning o at det kommende bo-sted giver ærlige informationer om livet på stedet o at der er mulighed for glidende indflytning og kontinuitet o at nye beboere bydes velkommen også til gruppen af andre beboere o at personalet har empati og kendskab til den nye beboer o at personalet taler med den nye beboer om indflytningsprocessen o at personalet udtrykker åbenhed og indbyder til samarbejde med pårørende o at den nye beboer hjælpes til at etablere en ny livsrytme, som indeholder meningsfulde gøremål og kontakter Beskrivelse af Plejecentret Hørgården Plejecentret Hørgården er et somatisk plejehjem med i alt 212 beboere. Plejecentret består af 134 plejehjemspladser, 38 beskyttede boliger og 38 rehabiliteringspladser. Aldersgruppen varierer fra 42 år til 102 år, hvilket også har betydning for forskellige forventninger og behov i forhold til dagligdagen på Plejecentret Hørgården. Der er et dagcenter og et daghjem tilknyttet stedet. Plejecentret Hørgården arbejder ud fra BUM strukturen og kvalitetsstandarderne for Københavns Kommune. Det formodes, at ca. 70 % af beboerne har en demenssygdom 1. Nye beboere i plejeboligerne kommer primært fra lokalområdet. Projektorganisation Projektet udgik fra Plejecentret Hørgården i Københavns Kommune (projektansvarlig er centerchef Vibeke Hapiah Christensen) og blev gennemført i samarbejde med Alzheimerforeningen og Videnscenter på Ældreområdet. Konsulenter på projektet var ergoterapeut, Msc Annette Johannesen og demenskonsulent, sygeplejerske Susanne Rishøj. Til projektet var knyttet en styregruppe, der bestod af centerchef Vibeke Hapiach Christensen, direktør for Alzheimerforeningen Nis Peter Nissen, centerleder Dorte Høeg, Videnscenter for Ældreområdet, 1 Sørensen LU. Psychiatric morbidity and the use of psychotropics in Danish nursing homes. Ph.d. afhandling. Sundhedsvidenskabeligt Fakultet, Aarhus Universitet, 2001 Annette Johannesen & Susanne Rishøj: Den gode indflytning Hørgården - juni 2011 Side 5

6 områdeleder Marianne Petersen, områdeleder Carl Aage Brendy, områdeleder Lene Wind, udviklingssygeplejerske Karina Bæk, konsulent Annette Johannesen og konsulent Susanne Rishøj. Desuden var der tilknyttet en referencegruppe tidligt i forløbet med repræsentanter fra bestyrelse og bruger-pårørenderåd på Hørgården samt fra Sundhedsforvaltningen i Københavns Kommune. Projektet blev anmeldt til Datatilsynet journalnr Workshop Til inspiration for udarbejdelse af materiale til velkomstpakke blev der indhentes skriftligt materiale om nuværende indflytningsprocedurer på flere plejecentre i København og Frederiksberg Kommuner og april 2010 blev arrangeret en workshop med et formål at sætte fokus på projektet og at få ideer til en velegnet indflytningsprocedure fra andre plejecentre og samarbejdspartnere (bilag 1). I workshoppen deltog 80 deltagere fra 15 forskellige plejecentre samt repræsentanter fra forvaltningsniveauet i Københavns Kommune. Aktuelle forskere og foredragsholdere på området blev inviteret til at komme med deres bud på en god indflytning ud fra forskellige perspektiver. Jens Kofoed beskrev resultater fra sin Ph.d. afhandling om indflytning i plejebolig 2 og sygeplejerske Birgitte Vølund beskrev indflytningsprocessen ud fra et pårørendeperspektiv i forhold til mennesker med demenssygdom. Forstander Connie Engelund og psykolog Maria Weichmann fra Holmegårdsparken fortalte, hvorledes en god indflytning havde betydet et styrket samarbejde og et bedre grundlag for at kunne tilbyde de ældre en god hverdag på deres plejecenter (bilag 2). Efter foredragene blev dannet ni diskussionsgrupper, hvis opgave var at beskrive hvilke elementer den gode indflytning skulle indeholde ud fra såvel borger-, pårørende- og medarbejderperspektiv. Borgerperspektiv: Diskuter ideer til at sikre, at den nye beboer oplever sig tryg og veltilpas i dagligdagen i den nye rolle som beboer i plejebolig. Vigtig at det enkelte plejehjem beskriver deres tilbud, så der er et reelt valg ud fra borgerens forventninger og behov, men også væsentligt at plejecentret ikke oversælger sig selv ved at gøre love for meget eller for at holde deres belægningsprocent. Det første møde /indtryk er vigtigt for det fremtidige samarbejde. Der var forskellige meninger om vigtigheden af et forudgående hjemmebesøg. Nogle syntes, at det var en yderligere belastning i en tumultarisk periode, mens andre fandt det væsentligt for at kunne få et indtryk af beboerens tidligere liv. Andre fandt det meget ressourcekrævende. Grupperne fandt det væsentligt for bevarelse af borgerens identitet, at den nye bolig ligner den gamle og at tiltaleform og vaner bliver respekteret. Derimod syntes en forventningssamtale vigtig for at kunne afstemme forventninger til hinanden og væsentligt at den skrives ned. En gruppe gav udtryk for, at kontaktpersonordningen er en forudsætning for en god indflytning, hvilket ikke synes at fungere alle steder. Gruppen fremhævede, at det er vigtig at kunne møde borgeren ud fra dennes perspektiv og kunne identificere tegn på krise. Desuden blev indhentning af livshistorie betragtet som at have stor betydning for tilrettelæggelse af beboerens fremtidige liv. Betragtninger i grupperne: o plejecentret skal være realistisk i deres information om stedets tilbud, så borgeren kan træffe et kvalificeret valg 2 Kofod J (2008). Becoming af Nursing Home Resident. Kbh Universitet Annette Johannesen & Susanne Rishøj: Den gode indflytning Hørgården - juni 2011 Side 6

7 o hjemmebesøg er relevant, men kan af nogle borgere opfattes som en yderligere belastning i en tumultarisk periode o forventninger bør afklares og nedskrives o plejeboligen skal ligne det hjem, som borgeren flytter fra o kontaktpersonordning er en forudsætning for en god indflytning o personalet bør være opmærksomt på krise/sorgreaktioner o indhentning af livshistorie er med til at skabe genkendelige rammer for borgerens fremtidige liv Pårørendeperspektiv: Diskuter ideer, der kan medvirke til, at pårørende involverer sig i dagligdagen for deres familiemedlem og finder sig en passende rolle. Gruppen fastslog, at pårørende er en vigtig ressource under hele indflytningsprocessen, både når beslutning om flytning skal tages samt før, under og efter selve indflytningen. Gruppen fremførte, at det var vigtigt, at de pårørende var med allerede ved beslutningen om at skulle på plejehjem og at det er godt for borger og pårørende at besøge en del plejehjem for at have noget at sammenligne med. Det er godt, hvis de pårørende kan diskutere med den ældre, hvad en flytning indebærer. Ved hjemmebesøg og når der skal vælges ting til det fremtidige hjem, har den pårørende en central rolle for sammen med personalet at få beboeren til at føle sig hjemme. Når beboeren flytter ind skal den pårørende enten følge eller modtage beboeren, når han/ hun kommer. Det er en proces at skulle forlade sit hjem, hvilket øger risiko for krise både hos borgeren og de pårørende. Betragtninger i grupperne: o det er godt, hvis beboer og pårørende sammen kommer og ser boligen o pårørende og personale har et fælles mål om at hjælpe borgeren i indflytningsprocessen og få borgeren til at føle sig hjemme o pårørende skal føle sig velkomne og nyttige o pårørende indgår som en naturlig del af beboerens liv og bør ses som gode sparringspartnere til personalet. Medarbejderperspektiv: Diskuter ideer som fremmer et godt samarbejde mellem institutionens medarbejdere, den nye beboer og dennes pårørende. I gruppen blev den optimale indflytning diskuteret. Hver indflytning er individuel. Det er ikke altid, at familien har den kommende beboer med, men gruppen mener, at det er godt i beslutningsfasen at både beboer og pårørende sammen kommer og ser boligen før de siger ja og at personalet bør anbefale det til familien. I planlægning af flytningsfasen er det desuden vigtigt at der foretages hjemmebesøg af gruppeleder og kontaktperson. Der lægges vægt på at visitator skal være opmærksom på at få organiseret hjælp til flytningen for de borgere, som ingen pårørende har. Visitator har en vigtig informativ rolle til alle parter i indflytningsprocessen. Ca. 70 % af beboeren er godkendt under 4 ugers reglen, så indflytningen i disse tilfælde går meget hurtigt. Det administrative personale er meget afhængigt af de pårørende til at få underskrevet lejekontrakten, indbetaling. Det er bedst, hvis beboeren kommer tidligt på ugen (ikke op til en weekend) og at kontaktpersonen skal være der. Ved indflytningen kunne det være godt, hvis Annette Johannesen & Susanne Rishøj: Den gode indflytning Hørgården - juni 2011 Side 7

8 personalet modtog beboeren med blomster og et kaffebord, hvor alle får hilst på hinanden. Der var stemning for, at forstanderen skal hilse på den ny beboer. For at de pårørende kan inddrages i alle faser, er det væsentligt at den pårørende føler sig velkommen og at personalet bruger deres oplysninger og selv giver en god information. Under og efter indflytning er det vigtigt at inddrage pårørende så meget som muligt og at lytte. Også at have god telefonkontakt med dem, som ikke kommer så ofte. Personalet skal inddrage de pårørende i beboerens liv og signalere, at familien gerne må hjælpe til. At vi har brug for dem! Gruppen foreslog pårørendeaftener og at der jævnligt bliver givet information om hvad der sker på plejehjemmet. Mails kunne inddrages som en naturlig kommunikationsmetode. Ved begyndende konflikt / så snart man hører om utilfredshed - skal personalet reagere for at forhindre at konflikten eskalerer. En pårørende kom næsten hver dag, før var hun krævende og kontrollerende. Nu har vi lært at forklare hvad vi gør. En hustru kommer og følger med sin mand ned til aktivitet så hygger de sig sammen. To pårørende er blevet ressourcepersoner for os den ene er gammel sygeplejerske den anden pædagog. Deres mødre bor på afdelingen og nu står de to for søndagsarrangementer hvor der også kommer andre pårørende. Det startede med at vi mærkede en kritik fra pårørende: vi havde ikke forstand på demens. Så inviterede vi de pårørende til møde spændende at holde mødet og se hvor forskellige de var. Det medførte at de pårørende selv tog initiativ til søndagsaktiviteten som de kører uden ekstra personaleressourcer. Betragtninger i grupperne: o pårørende skal ses som centrale parter ved indflytningen og bør inddrages i alle faser o kontaktpersonen skal hilse borger og pårørende velkommen og være opmærksom på en individuel tilgang til hver familie o der skal afsættes tid til en rolig indflytningsdag f.eks. først på ugen og ikke i weekends o pårørende har brug for information gerne ved pårørendeaftener o mails kan inddrages som en naturlig kommunikationsmetode Metode Som baggrundsempiri - før udarbejdelse af velkomstmaterialet blev fem af de sidst indflyttede borgere interviewet sammen deres familie og kontaktperson. Interviewet skulle afdække hvilke overvejelser, der havde været i processen op til indflytningen, hvilke tanker og forventninger, som borgeren havde haft inden indflytning og hvorledes selve indflytningen forløb. Desuden blev der spurgt til hvorledes borgeren var faldet til i de nye omgivelser og hvordan vedkommende nu så på sit eget liv. Der blev udarbejdet en interviewguide med udgangspunkt i erfaringer samt relevante temaer ud fra litteraturgennemgangen. (bilag 3). Interviewene blev gennemført af udviklingssygeplejerske Karina Bæk i beboernes hjem på Hørgården. Interviewene blev optaget på bånd og transskriberet efter retningslinjer opstillet af David Silvermann (2000). Annette Johannesen & Susanne Rishøj: Den gode indflytning Hørgården - juni 2011 Side 8

9 I interview deltog de fem sidst indflyttede, som havde boet mindst to måneder i den nye plejebolig, som var fordelt med: 3 beboere fra opgang 32: Sal samt Sal, 1 beboer fra opgang 28, 1 beboer fra opgang 30 1.sal. 1 ægtepar, 4 enlige - alle kvinder, (derfor ingen mandlig beboer iblandt interview personerne)! Deltagende familier: en ægtefælle, fem døtre og en svigersøn 1 kom fra rehabiliteringen, 1 fra aflastning, 3 kom hjemmefra de to var dog flyttet ind hos børnene i ventetiden og den tredje boede med ægtefælle 3 har symptomer på demens, 2 har ikke demens Hvad giver glade smiley er? Det er forskelligt, hvad man opfatter som godt / skidt ved stedet: For nogle betyder det meget at der er to værelser eller liv i fællesrummet og for andre er det væsentligt, at personalet lytter til egne meninger om pleje af kroppen eller at man selv kan bestemme. Eggert Petersens trivselsmodel: At trivsel er funktion af forventninger og det reelle man møder demonstreres tydeligt i flere af historierne. Ting, som loves og ikke indfries giver skuffelse. Beboerens egen positive tilgang og forventninger betyder meget for den enkelte: Trivsel er at handle så man får det, man gerne vil have samtidig med at man fravælger det, man ikke kan få Familierne vil gerne være behjælpelige også overfor de andre beboere. I langt højere grad end personalet tør/vil/kan tage det op! Der er flere tilbud i huset, som ikke benyttes hverken af personalet eller af familierne. Reminiscensstuen, dagcentret, bussen, gå-tur dame, stauder, kolonihave, selskabslokaler. Aktiviteter i hverdagen bør forstås bredere: både som oplevelser, samvær og stunder. Ofte tænkes i fysiske og stimulerende aktiviteter eller i arrangementer. Ved demens kan der være mere behov for afgrænsede og strukturerede aktiviteter eller opgaver. Vi skal blive bedre til: At fortælle, hvad livshistorien skal bruges til. Giv gerne nogle hovedoverskrifter men lad det være op til dem, hvordan de vil præsentere det. Hold eventuelt møde, hvis familien ikke er til det skriftlige eller ikke får det gjort. Det skal gerne være en god proces for familien og må ikke være en opgave som giver dårlig samvittighed. At have de sociale antenner ude og danne grupper, der kan sammen - skaber fællesskaber De taler samme sprog At se familien - og til dels beboerne - som medspillere, at invitere dem med som ressource, at se dem som en del af beboerens hverdag Når der er tale om ægtepar må personalet støtte op om deres fælles liv og minde dem om, at beboerens sted er deres fælles hjem. Gerne give dem ideer: du kan sove her, spise her, lave mad, tage bad, gå med ud i fællesrummet. Være opmærksom på at ægtefællen mentalt og i praksis vil være en stor del af beboerens liv Annette Johannesen & Susanne Rishøj: Den gode indflytning Hørgården - juni 2011 Side 9

10 Det er godt når: Der gives god information til at vurdere/vælge ud fra. Godt, når de fysiske rammer er i orden og når fællesskabet virker. Familien ved, hvad der sker ved demens for eksempel omkring overstimulering. Familien modtages personligt ved indflytningen. Et lille traktement baner vej for stor velvilje. Vi får livshistorie fra familien. Kognitive vanskeligheder gør det vanskeligt at vide, om man er på rette vej og vanskeligt fordi man må afprøve flere ting for at finde ud af, hvad der er det rigtige. Personalet er mere afhængig af pårørendes svar og informationer om for eksempel vaner og livsløbet. Det har fungeret godt, når demensteamet kommer ind og kigger på problemer giver nye redskaber Fokusgruppeinterview med personalet Fokusgruppeinterviews er velegnede til at undersøge fænomener som erfaringer, holdninger og synspunkter, som netop er gældende i tværfagligt samarbejde. Gruppe-dynamikken får deltageren til at opnå indsigt i problematikken og de opmuntres til at interagere med hinanden. Der blev udvalgt et repræsentativt udsnit af medarbejdere, inkl. administrativt og teknisk personale på Hørgården og foretaget to fokusgruppeinterview med otte deltagere pr. gang. Til hver gruppe blev inviteret to sosu-assistenter (gruppeledere), to sosu-hjælpere (kontaktpersoner) samt en repræsentant fra hver af følgende grupper: køkken, administration, dagcenter og teknisk personale: blå mænd. I interviewet blev indhentet kommentarer til alle faser i indflytningsforløbet: beslutningsprocessen, førindflytningsfasen, selve indflytningen og om tilværelsen som ny beboer. Interviewet varede halvanden time og foregik som en fælles diskussion ud fra allerede opstillede temaer (bilag 4). Interviewene blev optaget på bånd og skrevet ordret af, hvorefter deltagerne fik mulighed for at se det igennem og komme med tilføjelser. Sammenfattende er der syv temaer som springer frem af diskussionen; 1. Hvorledes forestiller I jer at det må være at flytte i plejebolig? Meningerne er delt, men det giver stress at tidsfristen er så kort. Og man forstiller sig at det er værst at flytte ind fra noget større. Enkelte plejeboliger på Hørgården er større end de boliger mange kommer fra. Faciliteter som cafeen og dagcentret fremhæves også som attraktive goder. Når man er syg kan en flytning til plejebolig give ro og tryghed i forhold til hjælpen fra hjemmeplejen. De som kommer fra rehabiliteringsafdelingen kender huset og kan bedre accepterer indflytning. Det kan også være afgørende for accepten at man har nået at se stedet før beslutningen. Personalet er enigt om, at det værste må være at komme direkte fra sygehus uden at have haft mulighed for at komme hjem først. 2. Hvorledes bliver kontaktpersonen udpeget? Det er forskelligt, hvorledes kontaktpersonen udpeges det kan være, man tager hensyn til plejetyngde, døgnrytme eller kemi, eller man tildeler simpelthen den nye beboer til den, hvis forrige beboer døde eller flyttede ud. Annette Johannesen & Susanne Rishøj: Den gode indflytning Hørgården - juni 2011 Side 10

11 3. Hvorledes forberedes personalet? Der er stor enighed om, at hjemmebesøg før indflytning med en forventningssamtale er en god investering. At møde den kommende beboer i sit eget miljø giver viden om hvilket menneske, der flytter ind og det kan bane vej for god trivsel for den nye beboer og for godt samarbejde med familien. Det er også gavnligt, hvis der følger oplysninger med fra hjemmeplejen enten elektronisk (via KOS) eller ved møde eller telefonsamtale. 4. Hvorledes forberede familien og beboeren selv? Der er enighed om, at det må anbefales at familierne og de kommende beboere besøger Hørgården og får set en bolig, før de flytter ind. Samtidig med besøget kan familien få de første informationer og pjecer. Der er også stor forståelse for, at det er stressende for familien at have 14 dage til at pakke et hjem sammen og får det praktiske på plads nogen gange ved siden af et arbejde eller børnebørn, som også skal passes. 5. Indflytningen Beboeren skal helst komme på en hverdag, hvor kontaktpersonen er der. Der er enighed om, at det er godt, hvis kontaktpersonen på indflytningsdagen har tid til at sætte sig og snakke, vise rundt og høre lidt til livshistorien. 6. Det administrative og tekniske Det viser sig at være et stort problem for mange at de ikke kan få at vide, hvad det vil koste i husleje at flytte i plejebolig. Og der kan gå lang tid, før de får det afklaret. De fleste vælger fuld pakke og det gøre et hele nemmere men har man kun sin folkepension, så er der kun et ringe beløb tilbage til gaver til børnebørn, cigaretter osv. Familierne opfodres til selv at gå og indrette og hænge billeder op og lignende - men serviceafdelingen kan også være behjælpelige med det praktiske. Af og til kommer beboere med kassevis af nips, som de vil have op. Men vigtig fordi nips kan give genkendelighed og tryghed. Men familierne skal også vide, at der kun er kort tid til rengøring. 7. At være ny beboer Det er lettere at flytte ind for de borgere, som kender huset i forvejen. Også café personalet og træningspersonalet vil gerne lære de nye beboere at kende. De pårørende skal også finde deres nye rolle og vide, at de gerne må hjælpe til. Der har med held været afholdt pårørende aftener. Det tilstræbes også at holde forventningssamtaler kort tid efter indflytningen. Her informeres om dagligdagen og om at personalet forsøger at motivere beboerne til at gøre så meget som muligt selv for at holde sig i gang. Det er også vigtigt at betone, at beboere stadig har selvbestemmelsesret. I den forbindelse er der gode erfaringer med treklangssamtaler hvor såvel beboer, som familie og personale deltager. Boligens størrelse og muligheden for at komme ud har stor betydning for trivslen de fleste ønsker sig en stor lejlighed men personalet har erfaret, at fællesrummet bliver benyttet mest af dem, som bor i små etværelses lejligheder. Velkomstpakken De enkelte elementer i velkomstpakken blev udviklet med inspiration fra workshoppen samt fra resultater af interview med beboer, pårørende og personale, plejecentrets egne erfaringer og ved gennemgang af litteratur. Ved hjælp af en tjekliste (bilag 5) var det muligt at struktur på og dokumentere indflytningens mange elementer. Velkomstmappen bestod af: Annette Johannesen & Susanne Rishøj: Den gode indflytning Hørgården - juni 2011 Side 11

12 Information om og introduktion til Hørgården Velkommen til Hørgården Informationsmateriale med praktiske oplysninger om livet på Hørgården Det ny beboerblad Et øjebliksbillede af hverdagen og de aktiviteter, der foregår lige her og nu på Hørgården Gavekort til Cafeen Formålet med gavekortet, er at gøre opmærksom på Cafeen og at medarbejderne i Cafeen bliver introduceret til nye beboere. Gavekortet giver gratis to kopper kaffe med kage Postkort Kontaktpersonen har mulighed for at sende en personlig hilsen til sin nye beboer Velkomstblomst Kontaktpersonen har mulighed for at byde den nye beboer velkommen ved indkøb af en blomst - eller chokolade Folder om aktivitetscentret Indeholder information om aktuelle aktivitetstilbud samt tilbud om frisør- og fodpleje, bibliotek, træning, udflugter, fester og afholdelse af traditioner Fortællinger fra et dagtilbud Folder, der giver et indblik i seks brugeres hverdag på et aktivitetscenter Indhentning af oplysninger om borgeren Mit liv indhentning af livshistorie Skabelon til en skriftlig livshistorie, hvor enten beboer eller pårørende kan skrive eller kan benyttes til interview, hvor personalet nedskrives episoder fra beboerens liv Administrative hjælpemidler Tjekliste Oversigt over diverse praktiske og administrative gøremål før under og efter indflytning - se bilag 5) Flytteanmeldelse til Folkeregistret Standardblanket med vejledning Ydelsesskema Skema, hvor beboeren vælger sine serviceydelser f.eks. måltider, tøjvask Interviewguides til: - Hjemmebesøg - Forestillingssamtale - Forventningssamtale - Evalueringssamtale Annette Johannesen & Susanne Rishøj: Den gode indflytning Hørgården - juni 2011 Side 12

13 Interviewguiden beskriver hvornår samtalen bør finde sted og kan benyttes som en tjekliste i samtalen med beboeren og pårørende før, under og efter indflytningen(bilag 6,7) Hver afdeling modtog en mappe med ovenstående materiale til velkomstpakken. Undervisning I forbindelse med implementering af velkomstpakken, deltog 50 medarbejdere i undervisning i metode, dokumentation og praktisk anvendelse af velkomstpakken. Desuden blev gennemgået resultater fra andre undersøgelser om indflytning i plejebolig samt vist filmen: Den sidste station, som omhandler tre plejehjemsbeboeres oplevelser i forbindelse med selve flytningen og livet i plejebolig. Undervisning blev foretaget af Karina Bæk, Annette Johannesen og Susanne Rishøj. Undervisningsprogram (bilag 8,9) Afprøvning af velkomstpakken Velkomstpakken blev afprøvet på 12 nyindflyttede borgere og deres pårørende. Både borger og pårørende blev budt velkommen til Hørgården ud fra den nye procedure og med materialet fra velkomstpakken og fem af de 12 fik hjemmebesøg. Alle blev spurgt om de ville deltage i yderligere interviews. Otte indvilligede i dette, tre sagde nej til deltagelse og en døde. Der blev indhentet skriftligt samtykke fra borger og pårørende om at deltage i interview og besvare spørgeskema. Der blev tilsendt et spørgeskema og foretaget et interview med syv af disse nyindflyttede borgere, pårørende og plejepersonale (treklangsamtale) indenfor de første to måneder efter indflytning (bilag 10). Interviews med syv beboere som er flyttet ind efter nye metode. I interviewene deltog familie og kontaktpersoner eller gruppeleder Det drejede sig om fem kvinder og to mænd i alderen mellem 46 og 96 år. På tidspunktet for interviewene har de boet på Hørgården fra 3 uger til 3 måneder. En er gift, to er ugifte og fire er enker. Før indflytning var der foretaget hjemmebesøg hos tre af de kommende beboere, og to var besøgt på Hørgårdens rehabiliteringsafdeling. To af de kommende beboere blev ikke besøgt før indflytning: Den ene, fordi hele forløbet gik meget hurtigt og den anden, fordi beboeren kom direkte fra sygehus. I fire af de syv interviews deltog både beboer, dennes familie samt kontaktperson eller gruppeleder fra afdelingen. I to af interviewene var der ingen familiemedlemmer til stede, men kun kontaktpersonen og den nye beboer. I et interview var der ikke personale, men kun familie og den nye beboer til stede. I to interviews var der tale om beboere med afasi/svær demens og besvarelserne blev delvis givet af henholdsvis familien og en god bekendt på vedkommendes vegne. Resultater fra interviewundersøgelse: Interviewene bekræfter viden/anbefalinger fra andre studier om, at det bør tilstræbes, at beboeren har accepteret at flytte i plejebolig og så vidt muligt inddrages i beslutninger gennem hele forløbet. En ny beboer siger: - Jeg tog selv beslutningen efter at have været nede på dagcentret og tænkte, at her var der en god ånd. Datter supplerer: Du har selv villet det og til os: vi har ikke plaget hende med noget. Annette Johannesen & Susanne Rishøj: Den gode indflytning Hørgården - juni 2011 Side 13

14 En af de syv interviewede er ikke faldet godt nok til. Det var hospitalet, som skubbede til beslutningen og nu er både den raske ægtefælle og den nye beboer stadig rystede. Beboeren som har både demens og afasi - siger: På én nat, så sker det her.. så kommer jeg pist væk. Og han fortsætter: - Nej jeg har ikke indrettet mig, jeg er bare blevet skuffet. Jeg kommer ikke der hjem mere så bliver jeg væk! En anden beboer som heller ikke er helt tilfreds siger: - Det gik for hurtigt med at rykke herind.. Min søn måtte pakke kasserne, men han har pakket det forkerte ned. Jeg har ikke fået det med, som jeg gerne ville. Familierne er glade for informationsmaterialet og personalet oplever at hjemmebesøget og mødet med den kommende beboer og familie inden indflytning er meget nyttigt og medvirker til at forbedre omsorgen. Familierne ved også godt, at det kan hjælpe på omsorgsarbejdet, at der udfyldes en livshistorie men flere fortalte tydeligvis med dårlig samvittighed, at det havde de ikke haft tid til: -Vi fik besøg og det var meget rart. Vi fik svar på det, vi havde at spørge om. Men jeg havde meget svært ved at acceptere, at jeg var nødt til at opsige min mors lejlighed uden jeg havde fået papirer af nogen art. Jeg følte mig utryg og ringede flere steder hen, men fik at vide, at sådan var det. Det eneste, jeg havde på tryk, var et postkort her fra Hørgården. Personalet roses i høje vendinger for deres velvilje i forbindelse med indflytningen. Men faktisk har flere familier selv ordnet det praktiske og de ønsker at sikre, at den nye tilværelse kommer til at ligne den gamle så meget som muligt: -Jeg boede her jo hele den første uge. For at gøre det nemmere for mor. Til sidst syntes de nok, det var lidt meget og det må man nok heller ikke. Men jeg havde den idé, at så var der nogen, der kunne hjælpe og være en konstant faktor i hele denne store omvæltning Efter indflytning svarer beboerne at de delvis har fået en hverdag i gang, men med hensyn til det sociale, så er familien fortsat de primære kilder til kvalitet i tilværelsen og til kontakt med andre. Ingen af de nye beboere har fået nye sociale kontakter og tre, som spiser den varme mad sammen med andre gør det angiveligt mest af pligt og mindre af lyst. Familierne oplever lettelse over, at flytningen er vel overstået, men de har fortsat mange opgaver med at få ryddet/afviklet den gamle bolig. - Det er rigtigt trygt for os nu. Vi har været meget på. Det har været hårdt i lang tid. Vi er så glade for det og glade for, at mor er glad for det. Familierne spørges, om de har fundet sig tilpas i det nye og om de har fundet sig en rytme eller særlige opgaver, men foreløbig er det mest blevet til rutiner hvad angår besøgene. Ellers er personalets manglende tid en skuffelse for både beboere og familier, som dog alle uden undtagelser samtidig udtrykker anerkendelse af personalet fine indsats. - Her er folk altid flinke siger hej, når man kommer og de taler også pænt til beboerne. Her virker rart.. jeg har ikke mødt personale, der ikke smiler og siger goddag. Jeg går op i, at folk er flinke så kan man godt se igennem fingre med andet, der ikke virker.. Sammenlignes tilfredsheden blandt beboere, familie og personale før og efter den nye indflytningsprocedure så er familiernes tilfredshed blevet klart større og personalet synes meget bedre rustede til at få familiesamarbejdet til at fungere. Annette Johannesen & Susanne Rishøj: Den gode indflytning Hørgården - juni 2011 Side 14

15 Treklangssamtalerne: Det er fremmende for samarbejdet og forståelsen, at alle tre parter sidder og taler sammen under interviewet. For eksempel hjalp samtalen til løsning af et dilemma, for kontaktpersonen som var urolig over at en ny beboer ofte var gået lange ture uden at sige det. Hun beder beboeren sige til, når hun går, men datteren beroliger med at moderen altid har gået meget og godt kan finde rundt. Rehabiliteringstankegangen: Såvel familier som beboere forstår og bakker op om tanken, at det er vigtigt at holde sig i gang: - Det er jo en del af tanken, at folk ikke skal gøres til mere invalider. Men jeg synes bare om natten når en gammel kone på 96 år har brug for hjælp så er det svært at få et nej. Forslag til forbedringer: Familien til en beboer kunne godt ønske, at deres far ikke sad så meget alene. Det er svært for familien når de skal gå, for så kalder han. - Og personalet, de har jo travlt, er f.eks. inde hos nogle af de andre. De kan jo ikke sidde hos én hele tiden.. Visitationsprocessen har været nervepirrende og familierne har ikke følt sig hørt eller ikke får formelt brev når der er bevilget en bolig. Det administrative omkring økonomi nævnes også som årsag til mange spekulationer, fordi man ikke med det samme får overblik over hvad det koster at bo i plejebolig. I interviewene kom det også frem, at der kunne ønskes en bedre koordinering omkring medicin og specialbehandling/taletræning. Desuden at man kunne have glæde af et depotrum til kortvarigt brug i udpakningsperioden. Resultater af spørgeskemaundersøgelse 1. Opgørelse af besvarelser fra spørgeskemaer til syv beboere, familier og deres kontaktpersoner/gruppeleder fra afd. (bilag 11,12,13) 2. Opgørelse af besvarelser fra spørgeskemaer personalet generelt (bilag 14) Ad 1.1 Besvarelser fra 7 beboere, som er flyttet ind efter nye procedure. 2 er udfyldt af proxy INDEN INDFLYTNING 5 fik lejlighed til at se sin nye bolig inden indflytningen, 2 kunne ikke på grund af helbred eller praktiske årsager. 6 angiver, at informationen generelt om Hørgården er rigtig god eller god. 4 fik at vide, hvem de kunne kontakte, hvis du havde spørgsmål, 1 fik det ikke at vide og 2 ved ikke. INDFLYTNINGEN 4 svarer, at de er meget tilfredse eller tilfredse med måden, de blev modtaget på 1 ved ikke. 3 blev vist grundigt rundt på afdelingen, 2 i et vist omfang og 1 ved ikke. 5 angiver, at deres kontaktperson var til stede den dag, de flyttede ind 1 ved ikke. Annette Johannesen & Susanne Rishøj: Den gode indflytning Hørgården - juni 2011 Side 15

16 HVERDAGEN NU PÅ HØRGÅRDEN 3 har fundet sig en god dagsrytme 1 har ikke og 2 ved ikke. 2 oplever, at der i høj grad bliver lyttet til deres ønsker 1 i nogen grad og 1 ved ikke. 4 føler sig beskæftigede i høj eller nogen grad 2 ved ikke. 3 er meget tilfredse eller tilfredse med kontakten til naboerne 1 ved ikke. 4 er meget tilfredse eller tilfredse med kontakten til personalet 1 er hverken tilfreds eller utilfreds. 2 angiver, at livet her i den nye bolig i høj grad svarer til forventningerne, 2 angiver at livet svarer delvist til forventningerne, 1 svarer nej til spørgsmålet og 1 ved ikke. Den beboer som ikke har fået sine forventninger indfriet fremhæver, at hun ikke har fået at vide, hvad det koster at bo her. Ad 1.2 Besvarelser fra 5 familier/bekendte til 7 beboere, som er flyttet ind efter nye procedure: INDEN INDFLYTNING 3 oplevede den generelle information om Hørgården meget god eller god 1 ved ikke. 3 oplevede informationen om boligen som meget god eller god 1 ved ikke. 3 oplevede informationen angående det praktiske ved indflytningen som meget god eller god. 3 kender navnet på kontaktpersonen. INDFLYTNINGEN 3 er meget tilfredse og 1 er tilfreds med den måde, som de blev modtaget på. 3 angiver, at personalet i høj grad var til stede og var hjælpsomme 1 i nogen grad. 3 blev i høj grad tilbudt praktisk hjælp af det tekniske personale og 1 blev ikke men vedkommende klarede det selv! 1 blev vist grundigt rundt på afdelingen 3 i nogen grad. 1 fik hilst på de andre beboere i afdelingen men 3 fik ikke hilst på. EFTER INDFLYTNING PÅ HØRGÅRDEN 4 føler sig velkomne på afdelingen. 2 er i høj grad begyndt at kende huset og bruge dets muligheder 2 i nogen grad. 2 har i nogen grad haft lejlighed til at fortælle om deres slægtnings tidligere liv og vaner mens 1 ikke har og 1 svarer ved ikke. 1 oplever, at der stadig i høj grad er brug for vedkommende til særlige opgaver, 2 oplever det i nogen grad og 1 svarer nej til dette. 3 oplever, at der i høj grad bliver lyttet til deres forslag eller ønsker 1 oplever det i nogen grad. Alle 4 svarer, at samarbejdet med personalet har svaret til deres forventninger. Det fremhæves, at der er en god atmosfære og at der bliver talt pænt til beboerne. Ad 1.3 Besvarelser fra 6 kontaktpersoner/gruppeledere til 7 beboere, som er flyttet ind efter nye procedure: INDEN EN INDFLYTNING 4 blev besøgt hjemme eller på rehab. afd. inden indflytning 2 blev ikke besøgt af praktiske eller helbredsmæssige grunde. 3 betegner samarbejdet med familien inden indflytningen som særdeles godt og 2 som godt. 5 brugte dele af materialet i velkomstmappen 1 ved ikke. 2 angiver, at velkomstmaterialet i høj grad har været medvirkende til at kunne give borgeren og familien en god information 3 angiver i nogen grad og 1 ved ikke. Annette Johannesen & Susanne Rishøj: Den gode indflytning Hørgården - juni 2011 Side 16

17 2 angiver, at velkomstmaterialet i høj grad har været medvirkende til at få brugbare oplysninger om borgeren 2 varer i nogen grad og 2 svarer nej. Begrundelsen er at Mit liv ikke er kommet udfyldt tilbage. INDFLYTNINGEN 3 følte sig i høj grad godt forberedt til at tage imod den nye borger og familien 1 i nogen grad og 2 følte sig ikke godt forberedt. 4 er meget tilfreds med måden, borger og familien blev modtaget på og 1 er hverken tilfreds eller utilfreds idet vedkommende ikke var til stede. EFTER INDFLYTNING PÅ HØRGÅRDEN 2 har i høj grad følt sig godt rustet til at tilrettelægge pleje, omsorg og aktiviteter for borgeren ud fra de oplysninger, du har indhentet og 1 i nogen grad. 2 oplever, at den nye procedure i høj grad medvirkede til en højere grad af trivsel og velbefindende for beboeren og familien (hjemmebesøget fremhæves), 1 svarer i nogen grad, 1 mener ikke den nye procedure har medvirket til bedre trivsel og 1 ved ikke. 3 betegner samarbejdet med familien som særdeles godt, 1 som godt og 1 ved ikke. 4 angiver, at velkomstmappen generelt har været brugbar. Især hjemmebesøgsmaterialet, afkrydsningsskemaet, forventningssamtalen og hjemmebesøget betegnes som godt. Sammenfatning af svar fra beboere, familie og personale: Den generelle information inden indflytning betegnes som god, velkomstmaterialet bliver anvendt og betegnes som brugbart til både at give og til at få bedre information end tidligere. Personalet føler sig godt rustet til at tage imod den nye beboer og dennes familie. Familierne er meget tilfredse med den måde, som de blev modtaget på og de angiver, at personalet i høj grad var til stede og var hjælpsomme. Samarbejdet mellem beboer, familie og personale får meget høje karakterer og det fremhæves, at der er en god atmosfære og at der bliver talt pænt til beboerne. AD 2. Besvarelser fra personale generelt om indflytning efter den nye procedure: Der blev udsendt 50 skemaer og modtaget 39 besvarelser hvilket giver en svarprocent på 78%. 4 af besvarelserne udgår, da de er udfyldt af personale som ikke har været med til en indflytning efter den nye procedure. 15 af besvarelserne er kædet sammen med en beboer, hvor der har været foretaget hjemmebesøg. Alle mener, at materialet i velkomstmappen har været medvirkende til at give borgeren og familien en bedre information end tidligere 22 har markeret at det i høj grad har været medvirkende og 13 i nogen grad. 15 angiver at materialet i velkomstmappen i høj grad har været medvirkende til at få brugbare oplysninger om borgeren, 17 i nogen grad. 1 mener ikke, materialet har medvirket til at få oplysninger da borger/familien ikke har afleveret mit liv og ikke har været informative. 1 angiver ved ikke. Annette Johannesen & Susanne Rishøj: Den gode indflytning Hørgården - juni 2011 Side 17

18 Det, som især fremhæves er samtalerne med pårørende/ familien og med kontaktpersonalet fra tidligere afdelinger. Det angives endvidere, at det er svært at få epikrise fra sygeplejerskerne og uddyber: -det hænger ikke sammen med den gode energi. 14 svarer, at de strukturerede samtaler før, under og efter indflytningen i høj grad har medvirket til en højere grad af trivsel og velbefindende for beboeren og familien, 17 svarer i nogen grad, 2 svarer nej og 4 ved ikke. 19 har brugt alt materialet fra velkomstmappen mens 14 har brugt dele af materialet. 2 ved ikke. Flere kommenterer, at det hele er brugbart og godt: -jeg synes det hele er godt efter det er blevet lavet om - og blandt materialerne fra velkomstmappen angiver flere en bred vifte som særligt gode: - Afkrydsningsskemaet: -Ydelseslisten giver en rød tråd og alle kan følge med - Samtaleguiderne - Postkortet - Mit liv - Gavekortet til cafeen - Chokolade-gaven - Præsentation af plejehjemmet - Den guidede tur på Høtgården Sammenfatning af resultat af spørgeskemaundersøgelse 94% har brugt velkomstmaterialet helt eller delvist og et flertal (mellem 100% og 94%) angiver, at materialet i velkomstmappen har været brugbart til at give bedre informationer end tidligere og til at få brugbare oplysninger. 84% svarer bekræftende på, at samtalerne før, under og efter indflytningen har medvirket til en højere grad af trivsel og velbefindende for beboeren og familien. Velkomstmaterialet har været brugbart og godt og nogle elementer fra velkomstmappen fremhæves som særligt gode: Tjeklisten og interviewguiderne. Konklusion I Projekt Den gode indflytning på Hørgården har det været muligt at udvikle, afprøve og implementere en model (velkomstpakke) i forbindelse med indflytning målrettet personalet, den nye beboer og dennes pårørende. Trods et begrænset deltagerantal har projektet kunnet genfinde tendenser, som er velkendte fra andre undersøgelser og beskrevet i litteraturen. Projektet viste, at en tilfredsstillende information og fokus på samarbejdet før, under og efter indflytning styrker samarbejdet mellem borger, pårørende og personale. Velkomstmaterialet blev anvendt på tilfredsstillende vis og betegnedes som et brugbart redskab til at give og få tilfredsstillende information parterne imellem. Personalet følte sig godt rustet til at tage imod de nye beboere og deres familier, og familierne gav udtryk for stor tilfredshed med den måde, de var blevet modtaget på. Både de nyindflyttede borgere og deres pårørende oplevede sig således medinddraget og hjulpet til en god start i plejeboligen. Der resterer dog dilemmaer omkring visitationsprocessen og omkring manglende informationer ved tildeling af bolig og økonomi. Der ses desuden særlige udfordringer omkring indflytninger, der sker meget hurtigt f.eks. som følge af akut sygdom eller hvor indflytningen indebærer en adskillelse af ægtefæller. Annette Johannesen & Susanne Rishøj: Den gode indflytning Hørgården - juni 2011 Side 18

19 Ledelsen på Hørgården ønsker at indføre de nye procedurer permanent og fremhæver, at især processen før indflytningen synes væsentlig for at få skabt det fornødne samarbejde. Flere informationer om borgeren har været medvirkende til tilrettelæggelse af en mere individuel og faglig kompetent pleje og processen har styrket refleksionen over egen praksis hos medarbejderne. Hvad kan dette projekt bidrage med? Ved at kigge sine rutiner efter og sætte fokus på at udvikle indsatsen i forbindelse med beboerindflytning kan medarbejdernes engagement og arbejdsglæde styrkes, hvilket har vist sig at være medvirkende til at forbedre samarbejdet mellem beboere og familier. Projektets resultater peger på elementer, der kan indgå i en indflytningsprocedure for at sikre et tilfredsstillende fremtidigt samarbejde mellem borger-pårørende og personale og det er håbet, at erfaringerne kan inspirere andre kommuner og plejecentre i Danmark til at gå i gang med udvikling af deres egen indflytningsprocedure. Formidling Projektets resultater ønskes formidlet gennem foredrag og mindre artikler ligesom Plejecentret Hørgården gerne stiller sig til rådighed med erfaringer fra projektforløbet. Tak til Indenrigs- og Socialministeriet, puljen til udvikling af bedre ældrepleje 2009, for økonomisk støtte til projektet. Desuden tak til beboere, pårørende og medarbejdere, der velvilligt har deltaget i projektet og til bestyrelsen og bruger-pårørenderådet på Hørgården samt kolleger og samarbejdspartnere indenfor ældreområdet, der har været en væsentlig inspirationskilde til projektet. Anvendt litteratur Aminzadeh et al Symbolic meaning of relocation to a residential care facility for persons with dementia. Aging Ment Health May 13(3): Andersen JL (2008). Livsorienteret samtale samtale i forandringsssituationer i Ældreomsorg holdninger, omgangstone og etik. Ældreforum. Andersson, Pettersson & Sidenvall Daily Life after moving into a care home experiences fro older people, relatives and contact persons. J Clin Nurs 16(9): Andresen M (2009). The effect of individually tailored programmes on perceived autonomy in physically disabled older nursing-home residents Syddansk Universitet. Betaniahjemmet: Den sidste station ; DVD Bjørnsson Kirsten. En ny beboer kommer sjældent alene. Sygeplejersken. 6/2011 Brandburg GL (2007). Making the transition to nursing home life: a framework to help older dults adapt to the long-term care environment. J Gerontol Nurs Capezuti et al Nursing home involuntary relocation: clinical outcomes and perception of residents and families. J Am Med Dir Assoc. 7(8): Clare L et al The experience og living with dementia i residential care: An interpretative phenomenological analysis. The Gerontologist 48(6): Davidson HA, O Connor BP Perceived control and aceptance of the decision to enter a nursing home as predictors of adjustment. int J Aging Hum Dev 31(4): Ekerd DJ et al (2004). Household Disbandment in Later Life. Journal of Gerontology, Social Sciences. Vol 59B;5: Annette Johannesen & Susanne Rishøj: Den gode indflytning Hørgården - juni 2011 Side 19

20 Friedman SM et al. (1995). Increased fall rated in nursing home residents after relocation to a new facility J Am Geriatr Soc 43(11): Hasselkus Relocation stress and the elderly. Am J Occup Ther 32(10):631-6 Holmegårdsparken (2009) En god indflytning et godt liv på plejehjem! Med udgangspunkt i beboerens ressourcer, frem for svagheder. Et opgør med den gamle plejekultur Gentofte Kommune Jensen KE (2004). Leve- og bomiljøer metoder, principper og erfaringer fra hverdagen. Videnscenter på Ældreområdet Johannesen A (2006). Idéliste fra kursister på demenskurser (Erfaringsbaseret materiale) Kelsey SG, Laditka SB, Laditka JN (2009). Dementia and transitioning fraomassisted livign t memory care units: Perspectives of adminisstrators in three facilit types. The Gerontologist, july 2009 Kofod J (2008). Becoming af Nursing Home Resident. Kbh Universitet Lander SM, Brazill AL & Ladrigan PM (1997). Intrainstitutional relocation. Effects on residents behavior and psychosocial functioning. J Gerontol Nurs 23(4):35-41 Lauridsen I (2004). Det vigtige samarbejde mellem pårørende og personale. Ældreforum Mead et al Sociocultural aspects of transitions from assisted livingfor residents with dementia Gerontologist 1(1): Møller K & Knudstrup M-A (2008) Trivsel i plejeboligen ; Syddansk Universitetsforlag Nielsen EB (2005) Samarbejde mellem plejehjemsbeboere, pårørende og personale en treklang med mislyde? Litteraturstudie; Videnscenter på Ældreområdet, Kbh. Oleson M, Shadick KM Application og Moos and Schaefer s (1986) model to nursing care of elderly relocating to a nursing home J Adv Nurs mar;18(3): Thomasen L S (2009) En god alderdom, aktivering af svækkede ældre Uthley-Smith U et al Staff perception of staff-family interactions in nursing homes Journal of Aging Studies 23: Vølund B (2006). Ægtefæller til skrøbelige ældre. Hvordan tales der om dem? Syddansk Universitet Wilson The transition to nursing home life:a comparison of planned and unplanned admissions J Adv Nurs 26(5): Ældreforum (2004) Indflytning i plejebolig, planlægning af plejen og samarbejde med pårørende Ældrekontor Østerbro (2005). Brugerundersøgelse af oplevelsen af sammenhæng ved indflytning på plejehjem fra eget hjem. En kvalitativ undersøgelse, Københavns Kommune Annette Johannesen & Susanne Rishøj: Den gode indflytning Hørgården - juni 2011 Side 20

21 BILAG 1 Bilag 1-14 Bilag 1 Indbydelse til workshop Kære kollegaer Hvordan bliver det en god oplevelse at flytte på plejehjem? Det er emnet for workshop 20. april 2010 kl i Cafeen i Plejecentret Hørgården, Brydes Allé 30, 2300 København S. Plejecentret Hørgården har i samarbejde med Alzheimerforeningen og Videnscenter på Ældreområdet og med økonomisk støtte fra Indenrigs- og Socialministeriet iværksat et projekt omhandlende Den gode indflytning i plejebolig. Workshoppen har bl.a. til formål, at skabe opmærksomhed og debat om emnet samt skabe mulighed for at udveksle erfaringer på området. Program for workshoppen er vedlagt invitationen. Dagen henvender sig til plejehjem/centre, rehabiliteringsafdelinger, konsulenter, visitatorer, demenskoordinatorer og referencegruppen for projektet. Deltagelse er gratis og tilmelding skal ske til Projektleder Karina Bæk på mail: Ved tilmelding oplyses navn og arbejdssted samt mailadresse. Der er plads til max. 100 deltagere og fristen for tilmelding er den 12. april. Venlig hilsen Vibeke Hapiach Christensen Centerchef & Karina Bæk Projektleder på Den gode indflytning i plejebolig. Tlf Mobil: Annette Johannesen & Susanne Rishøj: Den gode indflytning Hørgården - juni 2011 Side 21

22 BILAG 2 Bilag 2 Program for workshop Program for workshop den 20. april 2010 Den gode indflytning i plejebolig. - Kl : Morgenmad. - Velkomst v. Centerchef Vibeke Hapiach Christensen - Dagsprogram og praktiske oplysninger v. Karina Bæk - Birgitte Vølund, Sygeplejerske, master i gerontologi: Fortæller om de pårørendes oplevelser, når deres kære flytter i plejebolig. - Pause - Jens Erik Kofod, Forsker, Mag. Scient., Ph.d. i antropologi: Fortæller om borgernes oplevelser, når de flytter i plejebolig. - Annette Johannesen, Konsulent, Ergoterapeut MSc. og Susanne Rishøj, Sygeplejerske, demenskonsulent: Hørgårdens projekt Den gode indflytning i plejebolig. - Frokost - Maria Wiechmann, Cand.psych., Projektleder og Connie Engelund, Direktør i Holmegårdsparken: Projekt Livsgnist og indflytning. - Pause - Diskussion ved bordene og kaffe/the - Afrunding v. Karina Bæk og Vibeke Hapiach Christensen - Workshoppen slutter kl Annette Johannesen & Susanne Rishøj: Den gode indflytning Hørgården - juni 2011 Side 22

23 BILAG 3 Bilag 3 Interviewguide De fem beboere TEMA Beslutningsprocessen Før indflytning SPØRGSMÅL Hvem deltog i beslutningen om at flytte på plejehjem? Hvad håbede du/i at opnå ved at flytte ind på plejehjem? Kendte du/i noget til Hørgården inden indflytning? Oplevede du/i som familie at I fik hjælp og information? Indflytningen Tilværelsen som ny beboer Afrunding - tak for hjælpen Hvordan foregik flytningen? Hilste du/i på afdelingens leder og på jeres kontaktperson? Blev du/ I vist rundt? Hvornår lærte du/i de andre beboere at kende? Fik du/i jeres forventninger indfriet? Oplever du/i at personalet ved, hvordan du har levet dit liv før i tiden? Ved du hvem ud skal tale med om mere fortrolige ting eller bekymringer? Hvordan går din dag? Har I som familie fundet jer godt tilrette jer på stedet? Har I nogen aftaler om opgaver som I hjælper med? Har I noget andet I vil tilføje? Tak for hjælpen jeres oplysninger vil blive brugt til at lave en velkomstpakke til nye beboere Annette Johannesen & Susanne Rishøj: Den gode indflytning Hørgården - juni 2011 Side 23

24 Bilag 4 Information om fokusgruppeinterview BILAG 4 Onsdag den 3. Marts kl Fredag den 5.marts kl Kære alle! Tak for at I vil medvirke i fokusgruppeinterview om god indflytning for nye beboere på Hørgården. Vi ser frem til at møde jer og høre, hvordan I oplever den nuværende måde at tage imod nye beboere på. Interviewet er sat til at vare halvanden time og det vil foregå som en fælles diskussion. Interviewene optages på bånd og skrives ordret af hvorefter I får mulighed for at se det igennem og komme med tilføjelser. Det vil blive behandlet fortroligt og anonymt i projektet. Konsulenterne Susanne Rishøj Olsen og Annette Johannesen vil efterfølgende analysere materialet og jeres erfaringer vil indgå i den velkomstpakke, vi laver til udvikling af god indflytningspraksis. Vi vil gerne diskutere emner som de nedenstående spørgsmål under interviewet: - Hvorledes forestiller I jer at det må være at flytte i plejebolig? - Har I eksempler på en rigtig god indflytning på Hørgården og en rigtig dårlig? - Hvordan forbereder du dig på at få en ny beboer på Hørgården? - Samarbejder I med hjemmeplejen eller med det sted beboeren kommer fra? - Hvilken rolle spiller kontaktpersonen i forhold til indflytningen? - Hvem giver hvilke oplysninger? - Hvordan synes I at nye beboere bydes velkommen? - Hvad får nye beboere og deres familier at vide om stedets rutiner? - Hvornår og hvordan introduceres nye beboere til de andre på afdelingen? - Hvordan lærer I hver især de nye beboere at kende? - Hvem hjælper den nye beboer med at indrette sig en god daglig rytme? - Hvilke ting har I erfaret styrker samarbejdet med familien? - Har I noget andet I vil tilføje? - Ideer som I mere kunne gøre indflytningen bedre? Mange hilsener Karina Bæk, Susanne Rishøj Olsen og Annette Johannesen Projekt Den gode indflytning Hørgården, Københavns Kommune Annette Johannesen & Susanne Rishøj: Den gode indflytning Hørgården - juni 2011 Side 24

25 BILAG 5 Bilag 5 Tjekliste for velkomstpakke TJEKLISTE Formålet med tjeklisten er at: fungere som et praktisk værktøj, der skaber overblik over indflytningsperioden kunne fungere som dokumentation for hvilke tiltag, der er gjort af hvem og hvornår Når den enkelte opgave er udført, skrives dato og signatur f.eks. d. 11/8 BP (for Britta Pedersen) Annette Johannesen & Susanne Rishøj: Den gode indflytning Hørgården - juni 2011 Side 25

Projekt god indflytning i plejebolig

Projekt god indflytning i plejebolig Projekt god indflytning i plejebolig Plejecentret Hørgården, Købehavns Kommune. 212 beboere i alderen 42-102 år. 70% skønnes at have demens Plejeboliger, beskyttede boliger, rehabiliteringspladser, dagcenter,

Læs mere

En værdig ældrepleje, fordi

En værdig ældrepleje, fordi En værdig ældrepleje, fordi For DSR, FOA og Ældre Sagen er det afgørende, at indsatsen for svækkede ældre har en høj kvalitet. Desværre oplever vi, at værdigheden for ældre i stigende grad er under pres,

Læs mere

Rapport fra lovpligtigt uanmeldt tilsyn torsdag den 17. november 2014

Rapport fra lovpligtigt uanmeldt tilsyn torsdag den 17. november 2014 Rapport fra lovpligtigt uanmeldt tilsyn torsdag den 17. november 2014 Plejecenter Hotherhaven Og KAS Præstemarken 76 4652 Hårlev Teamledere Anne Mette Mortensen Marianne Thomasen Tilsynet blev ført af:

Læs mere

Demenspolitik Hedensted Kommune. Senior Service Marts 2011.

Demenspolitik Hedensted Kommune. Senior Service Marts 2011. Demenspolitik Hedensted Kommune Senior Service Marts 2011. Overordnede mål for demensindsatsen: Den overordnede målsætning for hjælpen og støtten til demensramte borgere i Hedensted Kommune: at understøtte

Læs mere

Tilfredshedsundersøgelser ældreområdet, Hørsholm Kommune 2012 - Spørgeskemaundersøgelse i hjemmeplejen og på plejehjem. TNS 28. november 2012 58543

Tilfredshedsundersøgelser ældreområdet, Hørsholm Kommune 2012 - Spørgeskemaundersøgelse i hjemmeplejen og på plejehjem. TNS 28. november 2012 58543 Tilfredshedsundersøgelser ældreområdet, Hørsholm Kommune 2012 - Spørgeskemaundersøgelse i hjemmeplejen og på plejehjem Contents 2 Baggrund og formål med undersøgelsen Baggrund og formål At få indblik i

Læs mere

Vedr.: Høringssvar om Ældrekommissionens rapport Livskvalitet og selvbestemmelse på plejehjem deres j.nr. 2012 1178

Vedr.: Høringssvar om Ældrekommissionens rapport Livskvalitet og selvbestemmelse på plejehjem deres j.nr. 2012 1178 Indenrigs og Socialministeriet, Holmens Kanal 22 1060 København K Att. Søren Svane Kristensen København, den 11. april 2012 Vedr.: Høringssvar om Ældrekommissionens rapport Livskvalitet og selvbestemmelse

Læs mere

Rapport fra lovpligtigt uanmeldt tilsyn mandag den 3. november 2014

Rapport fra lovpligtigt uanmeldt tilsyn mandag den 3. november 2014 Rapport fra lovpligtigt uanmeldt tilsyn mandag den 3. november 2014 Plejecenter Egehaven Egehaven 2 Strøby Egede 4600 Køge Teamleder Annegerd Grimsbo Birk-Sørensen Tilsynet blev ført af: Afsnitsleder Anne

Læs mere

Anmeldt tilsyn på Hvalsø Ældrecenter. Mandag den 3. december 2007 fra kl.13.00

Anmeldt tilsyn på Hvalsø Ældrecenter. Mandag den 3. december 2007 fra kl.13.00 TILSYNSRAPPORT Anmeldt tilsyn på Hvalsø Ældrecenter Mandag den 3. december 2007 fra kl.13.00 Indledning Vi har på vegne af Lejre Kommune aflagt tilsynsbesøg på Hvalsø Ældrecenter. Generelt er formålet

Læs mere

UNDERVISNING I DEMENS

UNDERVISNING I DEMENS UNDERVISNING I DEMENS Katalog over demensrelaterede kurser udbudt af DemensCentrum Aarhus til medarbejdere i Aarhus kommune i efteråret 2014 Viden udfordrer demensen DemensCentrum Aarhus arbejder ud fra

Læs mere

Brugertilfredshedsundersøgelsen i Skive Kommune er udført i samarbejde med analysefirmaet Epinion, som har stået for dataindsamlingen.

Brugertilfredshedsundersøgelsen i Skive Kommune er udført i samarbejde med analysefirmaet Epinion, som har stået for dataindsamlingen. 3. juni 2015 1. Indledning Dette notat sammenfatter resultaterne af Skive Kommunes brugertilfredshedsundersøgelse vedr. hjemmepleje og plejeboliger, som er gennemført i foråret 2015. Undersøgelsen er igangsat

Læs mere

Vi har brug for frivillige

Vi har brug for frivillige Himmelev Sognevej 124 4000 Roskilde Tlf 46 31 54 77 Fax 46 31 54 92 Vi har brug for frivillige Vi har brug for dig Giv os lidt af din tid Velkommen til Plejehjemmet Himmelev gamle Præstegård Himmelev Sognevej

Læs mere

Projekt Hverdagsrehabilitering evaluering af projekt på Plejecenter Kildevældet, Hedensted Kommune

Projekt Hverdagsrehabilitering evaluering af projekt på Plejecenter Kildevældet, Hedensted Kommune Projekt Hverdagsrehabilitering evaluering af projekt på Plejecenter Kildevældet, Hedensted Kommune Beskrevet efter et år Det første halvår med fokus på oprettelse af hverdagsrehabiliteringsmål - og ugentlig

Læs mere

ÆLDREPOLITIK. Vision: Et godt og aktivt liv

ÆLDREPOLITIK. Vision: Et godt og aktivt liv ÆLDREPOLITIK Vision: Et godt og aktivt liv Forord til Ældrepolitikken: Der skal sikres en konstant respektfuld dialog med de ældre om hvilke ønsker og forventninger de har til livet hverdagen denne dag!

Læs mere

Demenspolitik Lejre Kommune.

Demenspolitik Lejre Kommune. Demenspolitik 2014 Demenspolitik Lejre Kommune. Forord Mellem 80-100.000 danskere er ramt af demens -- og tallet er stigende. Den samme udvikling ser vi i Lejre Kommune, hvor vi forventer en stigning af

Læs mere

Uanmeldt tilsyn på Othello, Fredericia Kommune. 2. pinsedag, mandag den 9. juni 2014 fra kl. 15.00

Uanmeldt tilsyn på Othello, Fredericia Kommune. 2. pinsedag, mandag den 9. juni 2014 fra kl. 15.00 TILSYNSRAPPORT Uanmeldt tilsyn på Othello, Fredericia Kommune 2. pinsedag, mandag den 9. juni 2014 fra kl. 15.00 Indledning Vi har på vegne af Fredericia Kommune aflagt tilsynsbesøg på Othello. Generelt

Læs mere

Det er værd at vide om lejligheden

Det er værd at vide om lejligheden Redigeret juli 2012 Det er værd at vide om lejligheden Du lejer dig ind ved et ejendomscenter. Du flytter eller er flyttet ind på et plejecenter, - ikke et plejehjem. Det betyder, at den lejlighed, du

Læs mere

HVAD ER MENINGSFULD AKTIVITET BLANDT ÆLDRE PÅ PLEHJEM? METTE ANDRESEN Ergoterapeut & PhD

HVAD ER MENINGSFULD AKTIVITET BLANDT ÆLDRE PÅ PLEHJEM? METTE ANDRESEN Ergoterapeut & PhD HVAD ER MENINGSFULD AKTIVITET BLANDT ÆLDRE PÅ PLEHJEM? METTE ANDRESEN Ergoterapeut & PhD MIT AFSÆT? Data fra forsknings og udviklingsprojekter gennem 10 år med ca. 400 ældre DISPOSITION Hvad er meningsfuld

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN Sundheds- og Omsorgsforvaltningen - Brugerundersøgelse 2014: Center for Kræft og Sundhed København 1 Brugerundersøgelse 2014 Center for Kræft

Læs mere

Årsrapport 2013. Forebyggende hjemmebesøg

Årsrapport 2013. Forebyggende hjemmebesøg Årsrapport 2013 Forebyggende hjemmebesøg 1 Beskrivelse af de forebyggende hjemmebesøg De forebyggende hjemmebesøg sætter fokus på forebyggelse og sundhedsfremme, hos borgere der er fyldt 75 år, og som

Læs mere

Boliger til midlertidig ophold Lov om Social Service 84 stk.2

Boliger til midlertidig ophold Lov om Social Service 84 stk.2 Sundhed & Omsorg Kvalitetsstandarder Kvalitetsstandard Lovgrundlag Visitation Målgruppe Boliger til midlertidig ophold Lov om Social Service 84 stk.2 Alle kan henvende sig direkte til Sundhed & Omsorgs

Læs mere

Velkommen på Plejecenter Bregnbjerglunden

Velkommen på Plejecenter Bregnbjerglunden Velkommen på Plejecenter Bregnbjerglunden Haderslev Kommune, Gåskærgade 26-28, tlf. 74 34 34 34 post@haderslev.dk 1 Der tages forbehold for ændringer. Oplysningerne er opdateret på vores hjemmeside www.plejecentre.haderslev.dk

Læs mere

Overblik giver øget trivsel. Nyhedsbrev juli 2012

Overblik giver øget trivsel. Nyhedsbrev juli 2012 Større trivsel, lavere sygefravær, mere tid til beboerne. Det er nogle af de ting, som Lean værktøjet PlusPlanneren har ført med sig. Den lyser op i hjørnet af kontoret med sin lysegrønne farve. Her giver

Læs mere

Uanmeldt tilsyn i Boenheden Skipper Clementsvej, Jammerbugt Kommune. Torsdag den 27. oktober 2011 fra kl. 13.00

Uanmeldt tilsyn i Boenheden Skipper Clementsvej, Jammerbugt Kommune. Torsdag den 27. oktober 2011 fra kl. 13.00 TILSYNSRAPPORT Uanmeldt tilsyn i Boenheden Skipper Clementsvej, Jammerbugt Kommune Torsdag den 27. oktober 2011 fra kl. 13.00 Indledning Vi har på vegne af Jammerbugt Kommune aflagt tilsynsbesøg i Boenheden

Læs mere

Plejehjemmet Falkenberg. Helsingør Kommune

Plejehjemmet Falkenberg. Helsingør Kommune Plejehjemmet Falkenberg Helsingør Kommune 04-04-2012 1. Indledning.... 3 1.1 Læsevejledning... 3 1.2 Gennemførsel af tilsynet... 3 2. Konklusion af tilsynet.... 3 2.1 Lovmedholdelighed.... 3 2.2 Overordnet

Læs mere

Idébank for pårørende. Det gode liv med demens - nye perspektiver

Idébank for pårørende. Det gode liv med demens - nye perspektiver Idébank for pårørende Det gode liv med demens - nye perspektiver Samarbejde i plejebolig for pårørende, frivillige og fagpersoner Opsamling på 1. landdækkende seminar Den 30. & 31. august 2012 Brogården

Læs mere

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Patientoplevet kvalitet Antal besvarelser: 65 Svarprocent: 50% PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 TIDSBESTILLING OG KONTAKT MED 01 13. Har du kommentarer til tidsbestilling og kontakt med klinikken? Altid god

Læs mere

Anmeldt tilsyn Bo- og naboskab Møn, Vordingborg Kommune. Elverhøj, Møllehatten og Væksthuset. Onsdag den 9. oktober 2013 fra kl. 09.

Anmeldt tilsyn Bo- og naboskab Møn, Vordingborg Kommune. Elverhøj, Møllehatten og Væksthuset. Onsdag den 9. oktober 2013 fra kl. 09. TILSYNSRAPPORT Anmeldt tilsyn Bo- og naboskab Møn, Vordingborg Kommune Elverhøj, Møllehatten og Væksthuset Onsdag den 9. oktober 2013 fra kl. 09.00 Indledning Vi har på vegne af Vordingborg Kommune aflagt

Læs mere

SOCIAL, SUNDHED OG BESKÆFTIGELSE

SOCIAL, SUNDHED OG BESKÆFTIGELSE xx BRUGERUNDERSØGELSE 2011 Dato: 9. september 2011 Sundhed & Ældre Rådhuset Torvet 7400 Herning Tlf. 96 28 40 94 social@herning.dk www.herning.dk Tilkendegiv din mening om den hjemmehjælp, du modtager

Læs mere

Rapport fra kommunalt uanmeldt tilsyn

Rapport fra kommunalt uanmeldt tilsyn Furesø Kommune Ældre, sundhed og voksen-handicap. Rapport fra kommunalt uanmeldt tilsyn Plejehjemmet Ryetbo Tilsynsbesøg den 14. december 2010 og den 16. februar 2011 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund, mål

Læs mere

SFI Survey har i juni måned 2012 gennemført en brugertilfredshedsundersøgelse. for undersøgelsen.

SFI Survey har i juni måned 2012 gennemført en brugertilfredshedsundersøgelse. for undersøgelsen. Gentofte Kommune er ansvarlig for madleverance til visiterede brugere i kommunen. Målsætningen for kommunen er, at borgere visiteret til madordningen får tilbudt et måltid, der sikrer den fornødne tilførsel

Læs mere

Demens. Har du hukommelsesbesvær eller demens? Er du pårørende til en person med demens? Eller vil du vide mere om demens?

Demens. Har du hukommelsesbesvær eller demens? Er du pårørende til en person med demens? Eller vil du vide mere om demens? Demens Har du hukommelsesbesvær eller demens? Er du pårørende til en person med demens? Eller vil du vide mere om demens? Tilbud fra Silkeborg Kommune Hvad er demens? Demens er en samlet betegnelse for

Læs mere

Tilfredse medarbejdere er kompetente

Tilfredse medarbejdere er kompetente Tilfredse medarbejdere er kompetente Trøst, som rummer betydningen ømhed, lindring af smerte og sorg samt tryghedsfornemmelsen ved at være tæt på et andet menneske. Hos mennesker med demens vil behovet

Læs mere

VELKOMMEN TIL ALLE BEBOERE OG PÅRØRENDE

VELKOMMEN TIL ALLE BEBOERE OG PÅRØRENDE Århus Kommune Magistratens 3 Afd. Afdelingen for Sundhed og Omsorg VELKOMMEN TIL ALLE BEBOERE OG PÅRØRENDE Fortegårdens Plejeboliger Femmøllervej 10 8240 Risskov Tlf: 86178144 Velkommen til Fortegårdens

Læs mere

Demenspolitik Jammerbugt Kommune

Demenspolitik Jammerbugt Kommune Demenspolitik Jammerbugt Kommune Udredning og diagnosticering - Der skal findes let tilgængelige informationer for alle borgere om demens og tidlige symptomer. - Alle borgere med demenssymptomer har ret

Læs mere

Evaluering af projekt ensomhed. Indledning

Evaluering af projekt ensomhed. Indledning Evaluering af projekt ensomhed Indledning Der blev taget beslutning om, at der skulle ansættes fire ergoterapeuter på de fire udvalgte ældrecentre. Grunden til at der blev ansat ergoterapeuter, er at man

Læs mere

Tilsynsrapport. Uanmeldt tilsyn. Hjemmeplejen Privat leverandør - praktisk hjælp. Normas ApS Algade 15 K 4500 Nykøbing Sj.

Tilsynsrapport. Uanmeldt tilsyn. Hjemmeplejen Privat leverandør - praktisk hjælp. Normas ApS Algade 15 K 4500 Nykøbing Sj. INDLEVELSE SKABER UDVIKLING Københavns Kommune Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Tilsynsrapport Uanmeldt tilsyn Hjemmeplejen Privat leverandør - praktisk hjælp Normas ApS Algade 15 K 4500 Nykøbing Sj.

Læs mere

Tilsynsrapport. Uanmeldt tilsyn. Hjemmeplejen Privat leverandør - praktisk hjælp. Puk s Hjemmehjælp I/S Strandvejen 343 2930 Klampenborg

Tilsynsrapport. Uanmeldt tilsyn. Hjemmeplejen Privat leverandør - praktisk hjælp. Puk s Hjemmehjælp I/S Strandvejen 343 2930 Klampenborg INDLEVELSE SKABER UDVIKLING Københavns Kommune Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Tilsynsrapport Uanmeldt tilsyn Hjemmeplejen Privat leverandør - praktisk hjælp Puk s Hjemmehjælp I/S Strandvejen 343 2930

Læs mere

Status på handlekatalog til realisering af Seniorpolitikken 2010-2013

Status på handlekatalog til realisering af Seniorpolitikken 2010-2013 Status på handlekatalog til realisering af Seniorpolitikken 2010-2013 Demensområdet Handling hvilken indsats iværksættes? Tidlig opsporing og indsats. Materiale udarbejdes til rådgivning og vejledning:

Læs mere

Beboere med demens: Behov for støtte i plejeboligen og særlige enheder?

Beboere med demens: Behov for støtte i plejeboligen og særlige enheder? Beboere med demens: Behov for støtte i plejeboligen og særlige enheder? Oplæg til debat v. Annette Johannesen, Specialerg.t. gerontologi og MSc in OT: Den 7. September 2012 i Brøndby Kommune. Tendenser

Læs mere

Brugertilfredshed hos modtagere af hjemmepleje

Brugertilfredshed hos modtagere af hjemmepleje Brugertilfredshed hos modtagere af hjemmepleje 1 Formål med undersøgelsen Brugerundersøgelsen er et centralt redskab i Egedal Kommunes kontinuerlige arbejde med at forbedre kvaliteten i hjemmeplejen. Ved

Læs mere

Den nænsomme flytning

Den nænsomme flytning Den nænsomme flytning Beskrevet af pædagogisk konsulent Susanne Hollund, Landsbyen Sølund I Landsbyen Sølund bor der 230 mennesker med udviklingshæmning. Der er 14 boenheder Vi er i Landsbyen i gang med

Læs mere

Spørgeskema til evaluering af hverdagsrehabilitering i hjemmeplejen i Lejre Kommune.

Spørgeskema til evaluering af hverdagsrehabilitering i hjemmeplejen i Lejre Kommune. Vejledning i udfyldelse af spørgeskemaet De fleste spørgsmål besvares ved, at der sættes ét kryds ud dit svar. Andre spørgsmål besvares ved at du selv skal skrive dit svar på linjen. Spørgeskemaet bedes

Læs mere

ÆRØ KOMMUNE. KVALITETSSTANDARD Personlig hjælp i Ærø Kommune

ÆRØ KOMMUNE. KVALITETSSTANDARD Personlig hjælp i Ærø Kommune ÆRØ KOMMUNE KVALITETSSTANDARD Personlig hjælp i Ærø Kommune Indhold 1.0 Formål... 2 2.0 Lovgrundlag... 2 3.0 Indsatsen... 2 3.1 Primære mål... 2 3.2 Hvem kan modtage indsatsen?... 2 3.3 Forudsætninger

Læs mere

FOKUSSKIFTE & VELLYKKET ALDRING POC Høje Taastrup Kommune & ABLE v/ Annette Johannesen

FOKUSSKIFTE & VELLYKKET ALDRING POC Høje Taastrup Kommune & ABLE v/ Annette Johannesen VELLYKKET ALDRING Kompetenceudvikling, hvor forskning og praksis spiller sammen med erfaringer fra Fokusskifte Mål Det er målet at omsorgssystem og medarbejdere understøtter mestring, hjælp til selvhjælp

Læs mere

Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens

Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens Befolkningsprognosen viser, at der på landsplan bliver flere ældre. I takt med en stigende andel af ældre i

Læs mere

ÆRØ KOMMUNE VELKOMMEN TIL NYE BEBOERE PÅ DEMENSCENTER SØKILDEN

ÆRØ KOMMUNE VELKOMMEN TIL NYE BEBOERE PÅ DEMENSCENTER SØKILDEN ÆRØ KOMMUNE VELKOMMEN TIL NYE BEBOERE PÅ DEMENSCENTER SØKILDEN Indhold Velkommen... 2 Demenscenter Søkilden... 3 Aktiviteter... 3 Aktivitetsblad og nyhedsbrev... 3 Bruger- og pårørenderåd... 3 Fodterapeut,

Læs mere

Forældreundersøgelse. Om dig. Netværk 2014:204,205, 206,207; 1.1 Er du? a. Gift eller bor sammen med en partner b. Enlig c. Ønsker ikke at oplyse

Forældreundersøgelse. Om dig. Netværk 2014:204,205, 206,207; 1.1 Er du? a. Gift eller bor sammen med en partner b. Enlig c. Ønsker ikke at oplyse Om dig 1.1 Er du? a. Gift eller bor sammen med en partner b. Enlig c. Ønsker ikke at oplyse 1.2 Hvad er din alder? 1.3 Hvad er din højeste fuldførte uddannelse? a. Folkeskole 9. eller 10. klasse b. EFG/HG/Teknisk

Læs mere

Rapport. Uanmeldt tilsyn Bofællesskabet Holmelundsvej

Rapport. Uanmeldt tilsyn Bofællesskabet Holmelundsvej Hvidovre Kommune Rapport Uanmeldt tilsyn Bofællesskabet Holmelundsvej september 2008 1 Læsevejledning Der redegøres i det følgende for resultatet af det uanmeldte tilsynsbesøg i bofællesskabet Holmelundsvej.

Læs mere

Ideer fra undervisning om socialpædagogisk tankegang v. Annette Johannesen

Ideer fra undervisning om socialpædagogisk tankegang v. Annette Johannesen Ideer fra undervisning om socialpædagogisk tankegang v. Annette Johannesen Eksempler på socialpædagogiske redskaber 1. Det fælles tredje Aktiviteter har en væsentlig plads i det pædagogiske arbejde. Gennem

Læs mere

Pårørendeundersøgelse Skovbogård, Autismecenter Syd 2011

Pårørendeundersøgelse Skovbogård, Autismecenter Syd 2011 Pårørendeundersøgelse Skovbogård, Autismecenter Syd 2011 Acadre sag nr.10/2762 dokument nr.85 Indholdsfortegnelse 1. Forord... 2 2. Resumé... 2 2.1 Skovbogård... 2 2.2 Baggrund... 2 2.3 Formål... 2 2.4

Læs mere

Børn og Unge Trivselsundersøgelse Spørgeskema

Børn og Unge Trivselsundersøgelse Spørgeskema Ref.nr.: Børn og Unge Trivselsundersøgelse Spørgeskema TRIVSELSUNDERSØGELSE 2014 2 PSYKISK ARBEJDSMILJØ De følgende spørgsmål handler om psykisk arbejdsmiljø, tilfredshed og trivsel i arbejdet. Nogle af

Læs mere

Demens. Har du hukommelsesbesvær eller demens? Er du pårørende til en person med demens? Eller vil du bare vide mere om demens?

Demens. Har du hukommelsesbesvær eller demens? Er du pårørende til en person med demens? Eller vil du bare vide mere om demens? Demens Har du hukommelsesbesvær eller demens? Er du pårørende til en person med demens? Eller vil du bare vide mere om demens? Tilbud fra Silkeborg Kommune Hvad er demens? Demens er en samlet betegnelse

Læs mere

Demens Senior- og Socialforvaltningen April 2015 1

Demens Senior- og Socialforvaltningen April 2015 1 Demens Senior- og Socialforvaltningen April 2015 1 Dette er Kolding Kommunes informationspjece om demens. Pjecen er et supplement til pjecen Rehabilitering, hjælp og pleje i Kolding Kommune. Pjecen er

Læs mere

Introduktion til måltidsbarometeret

Introduktion til måltidsbarometeret Introduktion til måltidsbarometeret Et redskab til vurdering af kvaliteten af måltidssituationer for ældre borgere og med anbefalinger til forbedringer.. Introduktion til måltidsbarometeret Et redskab

Læs mere

Sådan kommer du godt i gang! - tværfaglige kurser om natur og sundhed

Sådan kommer du godt i gang! - tværfaglige kurser om natur og sundhed Sådan kommer du godt i gang! - tværfaglige kurser om natur og sundhed Af Nina B. Schriver og Eva Skytte At naturen kan øge vores sundhed og livskvalitet er de fleste enige om. Men hvis man vil arbejde

Læs mere

[Introduktion] Goddag/aften mit navn er [navn]. Jeg ringer fra analyseinstituttet Epinion på vegne af Socialministeriet.

[Introduktion] Goddag/aften mit navn er [navn]. Jeg ringer fra analyseinstituttet Epinion på vegne af Socialministeriet. [Introduktion] Goddag/aften mit navn er [navn]. Jeg ringer fra analyseinstituttet Epinion på vegne af Socialministeriet. Kunne jeg komme til at tale med @name [INTW: Interview skal gennemføres med denne

Læs mere

Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø. Her er gjort plads til institutionens/firmaets eget logo og navn

Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø. Her er gjort plads til institutionens/firmaets eget logo og navn Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø Her er gjort plads til institutionens/firmaets eget logo og navn Hvilken afdeling arbejder du i? Hvad er din stilling? Psykisk arbejdsmiljø De følgende spørgsmål handler

Læs mere

Hjemmehjælp, træning og hjemmesygepleje. Den Sociale Hjemmepleje. Vi støtter dig i din

Hjemmehjælp, træning og hjemmesygepleje. Den Sociale Hjemmepleje. Vi støtter dig i din Hjemmehjælp, træning og hjemmesygepleje Den Sociale Hjemmepleje Vi støtter dig i din hverdag Hos Den Sociale Hjemmepleje får du: en hjælp, der leveres på dine betingelser mulighed for selv at klare opgaverne

Læs mere

VELKOMMEN TIL VESTERBO... 3 FAKTA OM VESTERBO... 4 ADRESSE/TELEFON... 4 ANTAL BOLIGER... 5 KONTAKTPERSON... 5 LEJLIGHEDERNE... 6

VELKOMMEN TIL VESTERBO... 3 FAKTA OM VESTERBO... 4 ADRESSE/TELEFON... 4 ANTAL BOLIGER... 5 KONTAKTPERSON... 5 LEJLIGHEDERNE... 6 VESTERBO VELKOMMEN INDHOLDSFORTEGNELSE VELKOMMEN TIL VESTERBO... 3 FAKTA OM VESTERBO... 4 ADRESSE/TELEFON... 4 ANTAL BOLIGER... 5 KONTAKTPERSON... 5 LEJLIGHEDERNE... 6 STØRRELSE... 6 BOLIGSELSKAB/HUSLEJE...

Læs mere

Diagnose: Fronto temporal demens

Diagnose: Fronto temporal demens Et borgerforløb. Diagnose: Fronto temporal demens Rehabilitering har som formål at borgeren opnår et selvstændigt og meningsfuldt liv på trods af fysiske, psykiske og sociale funktionstab Evidens og viden

Læs mere

Rapport fra. Uanmeldt tilsyn på Plejecentret Skanselyet 19. september 2012

Rapport fra. Uanmeldt tilsyn på Plejecentret Skanselyet 19. september 2012 Job, Social og Sundhed Ældre og Sundhed Rapport fra Uanmeldt tilsyn på Plejecentret Skanselyet 19. september 2012 Tilsynsførende: Afdelingschef Inge Ketelsen Sektionsleder Christian Blaase Johansen Tidspunkt

Læs mere

Information om hjemmehjælp

Information om hjemmehjælp MYNDIGHED, STRUER KOMMUNE Myndighed, Sundheds- og Ældreområdet Voldgade 14 C, 7600 Struer Tlf.nr.: 9684 8319-9684 8318 9684 8316-9684 8315 Telefontid: 8.00-9.00 og 12.00-13.00 Fax nr.: 9684 0304 E-mail:

Læs mere

Redskaber til afholdelse af beboerkonferencen

Redskaber til afholdelse af beboerkonferencen Redskaber til afholdelse af beboerkonferencen 1 Indholdsfortegnelse Vejledning til brug af redskaberne............................... 3 Tjekliste til forberedelse af beboerkonferencen......................

Læs mere

Håndbog for frivillige medarbejdere

Håndbog for frivillige medarbejdere Håndbog for frivillige medarbejdere Indledning. Denne lille håndbog/pjece informerer om de pligter og rettigheder, du som frivillig medarbejder har. Som frivillig medarbejder er der mange forskellige opgaver

Læs mere

Sundheds- og omsorgsområdet. De kommunale tilsyn i plejeboliger

Sundheds- og omsorgsområdet. De kommunale tilsyn i plejeboliger Sundheds- og omsorgsområdet De kommunale tilsyn i plejeboliger Årsrapport 2012 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Det overordnede formål med de kommunale tilsyn...3 3. Gennemførelse af det kommunale

Læs mere

Trivselsevaluering 2010/11

Trivselsevaluering 2010/11 Trivselsevaluering 2010/11 Formål Vi har ønsket at sætte fokus på, i hvilken grad de værdier, skolen fremhæver som bærende, også opleves konkret i elevernes dagligdag. Ved at sætte fokus på elevernes trivsel

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

Samtaleskema. Samtaleskemaet består af spørgsmål, som er delt op i 7 emner:

Samtaleskema. Samtaleskemaet består af spørgsmål, som er delt op i 7 emner: Samtaleskema Formålet med samtaleskemaet er, at der udarbejdes en samlet vurdering af din funktionsevne. Skemaet giver dig information om, hvilke forhold du vurderes ud fra og er en metode til at inddrage

Læs mere

Samtaleskema. Formålet med samtaleskemaet er, at der udarbejdes en samlet vurdering af din funktionsevne.

Samtaleskema. Formålet med samtaleskemaet er, at der udarbejdes en samlet vurdering af din funktionsevne. Samtaleskema Samtaleskema til vurdering af funktionsevne - 1 af 9 Formålet med samtaleskemaet er, at der udarbejdes en samlet vurdering af din funktionsevne. Skemaet giver dig information om, hvilke forhold

Læs mere

Undersøgelsens overordnede resultater 2010

Undersøgelsens overordnede resultater 2010 Evaluering af hjemmehjælpen 2010 I perioden fra 18. oktober 2010 til 15. november 2010 gennemførte Sundhed- og Ældrecentret en spørgeskemaundersøgelse af de ydelser, der leveres af den kommunale hjemmehjælp

Læs mere

Personalets oplevelser af projekt Styrket Borgerkontakt

Personalets oplevelser af projekt Styrket Borgerkontakt Personalets oplevelser af projekt Styrket Borgerkontakt August 2012 Enheden for Brugerundersøgelser Personalets oplevelser af projekt Styrket Borgerkontakt Man ved, at de er lidt utilfredse, og når man

Læs mere

Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient

Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient BRO, November 2013, Gruppe 2 Susanne Jørgensen, Koordinerende visitator i Høje Taastrup Kommune. Uddannet sygeplejerske Steen Jensen, Social og Sundhedsassistent

Læs mere

Pårørendepolitik. for samarbejdet mellem borgere, pårørende og ansatte

Pårørendepolitik. for samarbejdet mellem borgere, pårørende og ansatte Pårørendepolitik for samarbejdet mellem borgere, pårørende og ansatte 2 Forord Pårørende betydningsfulde samarbejdspartnere Et godt socialt netværk kan både kan give støtte, omsorg og bidrage med praktisk

Læs mere

Uanmeldt kommunalt tilsyn på Østerbo udført den 6. november 2014 af Grete Bækgaard Thomsen, sundhedschef

Uanmeldt kommunalt tilsyn på Østerbo udført den 6. november 2014 af Grete Bækgaard Thomsen, sundhedschef Uanmeldt kommunalt tilsyn på Østerbo udført den 6. november 2014 af Grete Bækgaard Thomsen, sundhedschef Retssikkerhedloven 15. Kommunalbestyrelsen har ansvaret for og beslutter, hvordan kommunen skal

Læs mere

Overordnet kvalitetsstandard 2014

Overordnet kvalitetsstandard 2014 Overordnet kvalitetsstandard 2014 Skive Kommune Myndighedsafdelingen Forord Skive Kommunes overordnede kvalitetsstandard beskriver den personlige og praktiske hjælp mm., som borgeren kan få fra kommunen.

Læs mere

Historie og udvikling Hvad er socialpædagogik (ikke)? Socialpædagogik - hvordan?

Historie og udvikling Hvad er socialpædagogik (ikke)? Socialpædagogik - hvordan? Når adfærden udfordrer Historie og udvikling Hvad er socialpædagogik (ikke)? Socialpædagogik - hvordan? Mette Borresen, Videnscenter for demens, Aalborg kommune Historie Socialpædagogikken træder ind i

Læs mere

1 Ensomhed blandt ældre myter og fakta. 2 Redskaber og handlemuligheder. 3 Spørgsmål

1 Ensomhed blandt ældre myter og fakta. 2 Redskaber og handlemuligheder. 3 Spørgsmål 1 Ensomhed blandt ældre myter og fakta 2 Redskaber og handlemuligheder 3 Spørgsmål Projekt Ensomt eller aktivt ældreliv 25 kommuner med i projektet fra start Følgegruppe: Ensomme Gamles Værn Frivilligcentre

Læs mere

Årsrapport. Center for Omsorg og Ældre. Uanmeldte tilsyn Oktober 2013. Helsingør Kommune. Årsrapport 2013. Indholdsfortegnelse

Årsrapport. Center for Omsorg og Ældre. Uanmeldte tilsyn Oktober 2013. Helsingør Kommune. Årsrapport 2013. Indholdsfortegnelse INDLEVELSE SKABER UDVIKLING Indholdsfortegnelse 1 Oplysninger... 2 2 Tilsynsresultat... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. 3 Årsrapport Anbefalinger... 2013 Fejl! Bogmærke er ikke defineret. 4 Observationer

Læs mere

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2014. Kommentarsamling for Ambulante patienter på

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2014. Kommentarsamling for Ambulante patienter på REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2014 Kommentarsamling for Ambulante patienter på ARBEJDSMEDICINSK KLINIK Aarhus Universitetshospital Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser

Læs mere

Kvalitetsstandarder 2014. Generel information

Kvalitetsstandarder 2014. Generel information Kvalitetsstandarder 2014 Generel information Indholdsfortegnelse Værdigrundlag og målsætning... 3 Sådan får du hjælp Hvis behovet opstår... 4 Vurdering af dine behov... 4 Sagsbehandlingen... 5 Midlertidig

Læs mere

Mad og måltider. på Sønderborg Kommunes plejecentre. Aktive ældre i eget liv med omtanke og omsorg. nærvær tryghed respekt

Mad og måltider. på Sønderborg Kommunes plejecentre. Aktive ældre i eget liv med omtanke og omsorg. nærvær tryghed respekt Aktive ældre i eget liv med omtanke og omsorg 03.2011 Kommunikation nærvær tryghed respekt Mad og måltider på Sønderborg Kommunes plejecentre Ældreservice Kvalitetsstandard i Ældreservice Sønderborg Kommune

Læs mere

Frederiksberg Kommune Akaciegården Midlertidige Flexpladser

Frederiksberg Kommune Akaciegården Midlertidige Flexpladser Frederiksberg Kommune Akaciegården Midlertidige Flexpladser Velkommen Akaciegården byder dig velkommen. På Akaciegården har vi 5 midlertidige Flexpladser. Hver bolig består af et dobbeltværelse indrettet

Læs mere

Holmegårdsparken Projekt: En værdig livsafslutning Terminal palliativ indsats.

Holmegårdsparken Projekt: En værdig livsafslutning Terminal palliativ indsats. 08-04-2005 Holmegårdsparken Projekt: En værdig livsafslutning Terminal palliativ indsats. Chefsygeplejerske Holmegårdsparken. Projektansvarlig. Ulla Knudby Sygeplejerske Klinisk vejleder Holmegårdsparken.

Læs mere

Brugerundersøgelse vedrørende aktivitetsstøtte og lokaletilskud

Brugerundersøgelse vedrørende aktivitetsstøtte og lokaletilskud Brugerundersøgelse vedrørende aktivitetsstøtte og lokaletilskud Sport & Fritid Foråret 2008 Side 1 af 10 Brugerundersøgelse vedr. tilfredsheden med aktivitetsstøtte og lokaletilskud Metode I november/december

Læs mere

Familierådgivningerne brugerundersøgelse. Sammenfatning af resultater

Familierådgivningerne brugerundersøgelse. Sammenfatning af resultater Familierådgivningerne brugerundersøgelse Sammenfatning af resultater Hvordan er undersøgelsen lavet? Undersøgelsen er gennemført i alle familierådgivninger i hele kommunen i perioden 15. februar til 15.

Læs mere

Sundhed og Omsorg. Digterparken. Uanmeldt og anmeldt kommunalt tilsyn

Sundhed og Omsorg. Digterparken. Uanmeldt og anmeldt kommunalt tilsyn Sundhed og Omsorg Digterparken Uanmeldt og anmeldt kommunalt tilsyn 2014 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 2. Kvalitetsvurdering... 2 3. Datakilder... 3 4. Samlet vurdering... 3 5. Anbefalinger...

Læs mere

RAPPORT. Frederikssund Kommunes hjemmepleje. Brugertilfredshedsundersøgelse 2015

RAPPORT. Frederikssund Kommunes hjemmepleje. Brugertilfredshedsundersøgelse 2015 RAPPORT Frederikssund Kommunes hjemmepleje Brugertilfredshedsundersøgelse 2015 Foto: Kenneth Jensen 2/22 Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Sammenfatning... 5 Metode... 6 Spørgeskemaet... 7 Svarprocenter

Læs mere

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010 LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010 Afsnitsrapport for indlagte patienter på Afsnit C9 (Endokrinologisk) Medicinsk Afdeling M Regionshospitalet Randers og Grenaa 01-04-2011 Den Landsdækkende Undersøgelse

Læs mere

Spørgeskema. Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ

Spørgeskema. Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ Spørgeskema Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ Juni 2005 Udsendt af Health Care Consulting på vegne af Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering, Sundhedsstyrelsen

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens ældre borgere har mulighed for at leve et godt, aktivt og

Læs mere

Spilleregler: Find vej til bedre trivsel. Introduktion til redskabet:

Spilleregler: Find vej til bedre trivsel. Introduktion til redskabet: Introduktion til redskabet: er et redskab til at undersøge trivslen i en virksomhed. Det kan bruges i mindre virksomheder med under 20 ansatte og man behøver ikke hjælp udefra. Det kræver dog, en mødeleder

Læs mere

Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem

Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem Projektbeskrivelse. Projektets titel Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem Baggrund/ problembeskrivelse Kommissionen om livskvalitet og selvbestemmelse i plejebolig og plejehjem fremlagde i sin

Læs mere

ÆRØ KOMMUNE VELKOMMEN TIL NYE BEBOERE PÅ MARSTAL ÆLDRECENTER

ÆRØ KOMMUNE VELKOMMEN TIL NYE BEBOERE PÅ MARSTAL ÆLDRECENTER ÆRØ KOMMUNE VELKOMMEN TIL NYE BEBOERE PÅ MARSTAL ÆLDRECENTER Indhold Velkommen... 2 Marstal Ældrecenter... 3 Aktiviteter... 3 Beboerbladet... 3 Bruger- og pårørenderåd... 3 Fodterapeut, frisør, tandpleje

Læs mere

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag Det Fælles Bedste Sådan holder du din egen samtalemiddag Kære vært, tak fordi du vil tage del i Det Fælles Bedste ved at være vært for en samtalemiddag om et af de emner, der ligger dig på sinde. En samtalemiddag

Læs mere

At gøre overgangen fra eget hjem til Lindehaven, så let og tryg som mulig for den enkelte beboer.

At gøre overgangen fra eget hjem til Lindehaven, så let og tryg som mulig for den enkelte beboer. GENERELT OM PLEJECENTER LINDEHAVEN Plejecenter Lindehaven blev indviet d. 4. januar 1983. Lindehaven er bygget i 3 etager. I stueplan findes reception/kontor, cafe, køkken, ergo og fysioterapi, fodterapeut

Læs mere

RESULTATER FRA PATIENTTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE

RESULTATER FRA PATIENTTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE RESULTATER FRA PATIENTTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE Selvstændig fysioterapeutisk rygvurdering i Medicinsk Rygcenter Diagnostisk Center, Hospitalsenhed Midt November 212 INDHOLDSFORTEGNELSE INTRODUKTION 2 METODE

Læs mere

Snapshots - Metodeworkshop med fart over feltet. Randers Sundhedscenter -tirsdag d. 17. marts 2009

Snapshots - Metodeworkshop med fart over feltet. Randers Sundhedscenter -tirsdag d. 17. marts 2009 Snapshots - Metodeworkshop med fart over feltet Randers Sundhedscenter -tirsdag d. 17. marts 2009 Anne Bøgh Fangel, projektleder Introduktion Bød velkommen og introducerede dagens forløb og projektets

Læs mere

Velkommen til. Oasen Lunden 17 4130 Viby Sjælland

Velkommen til. Oasen Lunden 17 4130 Viby Sjælland Velkommen til Oasen Oasen Lunden 17 4130 Viby Sjælland Indholdsfortegnelse: Velkommen til Oasen...3 VÆRDIGRUNDLAG...4 OASEN...4 Nøgler...6 Telefon og TV...6 Forsikring...6 Indretning...6 Skitse over boligerne

Læs mere

At der er et bredt tilbud af aktiviteter til borgere uanset funktionsniveau.

At der er et bredt tilbud af aktiviteter til borgere uanset funktionsniveau. Et aktivt Seniorliv Alle seniorer i Svendborg Kommune. Mål og Visioner At der er et bredt tilbud af aktiviteter til borgere uanset funktionsniveau. At seniorer er aktive deltagere og medskabere i udvikling

Læs mere