Vidensdeling og diskussionsfora

Transkript

1 Kort & Matrikelstyrelsens konference: Højdedata til klimatilpasning og beredskab. Vidensdeling og diskussionsfora 1. Højdedata do s and dont s Højdedata kan ikke bruges isoleret set er det f.eks. værd at se, hvor det indefra kommende vand løber hen. Hvor skal vi lade vandet? Højdedata skal indsamles i et snævert tidsinterval, så data kan bruges bedre. 1. Aktualitet fremmer kvalitet i opgaveløsningen 2. Vi trænger til en ny højdemodel, ajourføring bør prioriteres 3. Vi bør have en fællesoffentlig mastermodel 4. Vigtige anvendelser omfatter bl.a.: Kortlægning af kystprofiler (havbund), Kontrol af bygningsdata, Etablering af lokale beredskabsplaner, Kortlægning af Landskabs og bebyggelseshistorie 5. Højere detaljeringsgrad er ønskelig 6. Vi har behov for en hydrologisk oprettet model 7. Der bør være en regelmæssig dataindsamling, hvor punktskyen er dokumenteret senest 1 måned efter datafangst 8. Der er behov for at få digitaliseret højdekurver på historiske kort

2 2. Punktskyen "Punktskyen er det centrale, vores masterdata. Jo flere metadata og attributter, jo bedre Kvalitetssikring og lokale forbedringer trænger sig på. Anvendelser af punktskyen i (beredskabs)kommunikation og planlægning (f.eks. skovbrug) er vigtige. 1. Punktskyen bør være masterdata; Det er punktskyen, som skal opdateres 2. Jo flere attributter og metadata jo bedre (tidspunkt, flyvehøjde, skanningsvinkel, intensitet, signalets rejsetid, m.fl.) 3. Der mangler bedre beskrivelser og anbefalinger omkring håndtering af data (formater, software, m.fl.) 4. Metadata bør omfatte punkttæthed udtrykt i form af et rastergrid 5. Full waveform data er ønskelige 6. Der er behov for lokale forbedringer af punktskyen, inkl. kvalitetssikring 7. Adgang til punktskyen giver nye muligheder, bl.a. indenfor Kvalitetskontrol af DHM og mulighed for lokale forbedringer/tilpasninger, Forbedret visualisering at et område (også på tværs af kommunegrænser) i forbindelse med planlægning, herunder klimatilpasning hvor enkelte objekters højde vurderes i forhold til forskellige oversvømmelsesscenarier, Forbedret beredskab og støtte under redningsaktioner (højde af master og bevoksning, fremkommelighed, m.fl.) Analyse af skov (vækst, biomasse,..)

3 3. Hydrologisk højdemodel Det bedste er det godes værste fjende. Vi vil gerne have en fælles hydrologisk højdemodel. En forudsætning for dette er at skabe sammenhæng mellem aktørerne på kort sigt; på lang sigt skal modellen gribes an som infrastruktur. Den tilpassede højdemodel er god, men der er også behov for en ikke tilpasset højdemodel, der kan vise topkoter på broer, og lign.. Der bør skabes adgang til en DHM i både høj og lav opløsning. En hydrologisk model bør bestå af flere lag, som man vælger til og fra i. Central styring og autoritative data giver en bedre model. Modellen bør kalibreres med eksisterende viden og eksisterende data om historiske hændelser og hydrologiske hot spots. Der mangler status og overblik over, hvor der er lavet forbedringer og typen af forbedringer. 1. En forudsætning for at komme videre er, at der skabes et tæt samarbejde mellem aktørerne på området, herunder Kommuner, KL, statslige myndigheder, kommunale og statslige beredskaber og forsyningsselskaber, m.fl.. At etablere dette samarbejde er en lige så væsentlig forudsætning for succes, som kvalitet og aktualitet af data, gode klimamodeller, værktøjer osv. 2. Der behøver ikke være toptunede data og værktøjer til rådighed fra dag 1 for at komme i mål 3. Problemstillingen omkring værktøjer til klimatilpasning indeholder både et kort sigt, der primært fokuserer på at komme i mål med klimatilpasningsplanerne 31/ , og et langt sigt der handler om at have fælles data og fælles infrastruktur der kan understøtte myndighedernes opgaver i forhold til klima og beredskab og løbende forvaltning. 4. På det lange sigt bør en hydrologisk højdemodel være en del af infrastrukturen 5. En tilpasset højdemodel bør indeholde god repræsentation af underføringer (herunder veje, vandløb, m.fl.) 6. Der er også behov for en ikke tilpasset højdemodel, der viser topkoter på broer o.l. 7. Der bør være adgang til en terrænmodel i både høj og lav opløsning (f.eks. 1.6m og 10m) 8. For byområder er der behov for en højdemodel med 0,5 meters opløsning eller bedre 9. Der er behov for at udvikle afledte produkter i fællesskab, såsom Bluespot (hulkort) Strømningsveje Vandløbsopland 10. Der er behov for en koordineret indsats i forhold til udvikling af hydrologisk korrekte højdemodeller. Som det er nu, bruges der mange ressourcer på at rette til i mindre bidder fra såvel kommuner som rådgivere. KMS bør tage teten på dette felt. 11. De to modeller klimatilpasningsportalen har fået lavet hos NIRAS (åben og lukket) bør stilles til rådighed.

4 12. Adgangen til DHM data bør gøres lettere. 13. Det er helt fint at andre aktører udvikler afledte produkter (f.eks. bluespot kort), men KMS bør arbejde for at stille en hydrologisk tilpasset højdemodel til rådighed i en udgave, der er så præcis og anvendelig, at der ikke skal tilrettes lokalt 14. En hydrologisk højdemodel bør ikke blot snævert betragtes som en grid model, som vi kender f.eks. DHM/Terræn. En hydrologisk højdemodel skal inkludere mange forskellige inputdata (tilpasningsdata), idet man ikke kan samle alle behov i en klassisk grid model. Måske ønsker man i nogle sammenhænge, at inkludere bygninger som hydrologiske barrierer, men i andre sammenhænge, at inkludere f.eks. kælderarealer under bygninger i beregninger af vandopmagasinering. En hydrologisk højdemodel bør derfor betragtes som en kombination af en database og processer. 15. Databasen, processer og viden skal samles et sted (videnscenter), hvorfra der samarbejdes med kommuner/brugere og hvorfra data fordeles 16. Det er meget vigtigt for brugerne, at de kan stole på, at den hydrologiske højdemodel er retvisende. Det betyder dels at den ajourføres løbende, og dels at den lever op til state of the art ift. dataindsamling, dataprocessering og nøjagtighed. En retvisende hydrologisk højdemodel er en nødvendig forudsætning for retvisende hydrologiske beregninger af blue spot kort, strømningsveje, m.fl. 17. Beregninger bør kalibreres med eksisterende viden, f.eks. hot spot kort og historisk kendte hændelser 18. Opsamling af eksisterende viden. Der mangler status og overblik over forbedringer og ajourføringer, som er udført på individuel basis 19. Der er behov for at få skabt en fælles opfattelse af, hvad der forstås ved en hydrologisk højdemodel. 20. En hydrologisk højdemodel bør varedeklareres, især m.h.t. nøjagtighed, dvs. hydrologisk korrekthed

5 4. Adgang til data Brugerne kan opdeles i 2 grupper, med behov for hhv. (1) visualisering af data og (2) beregninger baseret på data Vi tror på en fælles dataindgang en geoportal for statslige og private data i form af et sted, hvor man kan henter data og metadata. 1. Data skal opsamles fra centralt hold 2. Der er behov for tyggede data, dvs. forædling af data via beregninger til produkter som bør udstilles via centrale løsninger 3. De private spillere skal have gode muligheder for at udvikle små og enkle applikationer ovenpå data, som kan benyttes i kommuner og andre steder. 4. Der er et behov for at få udstillet mulighederne idet ikke alle potentielle slutbrugere selv kan se dem 5. Fremtidens løsninger skal baseres på centrale datasamlinger. Ingen lokale data! 6. Relevante data bør kunne downloades fra en central FTP server, herunder også eksempler på anvendelser 7. Data bør gøres tilgængelig via web tjenester, herunder WMS / WFS / WCS 8. Der bør oprettes en Geoportal, med fælles adgang til geodata ejet af både private og offentlige parter 9. Der bør etableres en oversigt med link til de sider hvorfra data og metadata kan tilgås og downloades

6 5. Software Data skal ud på skrivebordene! Visualisering er vigtig. Vi køber analyser, men formidlingen er vanskelig. Måske web GIS er vejen frem? De største barrierer er manglende viden (om værktøjer) og manglende standardiseringer der er behov for vejledninger softwaren findes (jo) allerede. 1. Visualisering af data er vigtig også mht. punktskyen 2. Data skal ud på skrivebordene 3. WebGIS er en mulig vej 4. Slutbrugeren kræver enkle løsninger 5. Der skal være mulighed for nem og ukompliceret integration med andre sektordata 6. Software til visualisering er tilgængeligt, men der mangler dedikeret software til analyseformål 7. Der savnes værktøjer til letvægts hydrologisk modellering 8. Det er ikke nok, at software er tilgængeligt der kræves tilsvarende ekspertise for at kunne benytte det 9. Vi har hvad vi har brug for til det vi laver, men vi ved ikke hvad vi også kunne lave, hvis vi havde andet/mere programmel 10. Nogen bør gøre noget på vegne af fællesskabet 11. Der mangler generelt viden om data (grid, punktsky, m.fl.) 12. Der mangler værktøjskurser 13. ERFA grupper i anvendelse af data kunne være en god ide 14. Der burde iværksættes et fælles initiativ omkring udarbejdelse af vejledninger 15. Softwaren eksisterer, men brugerne mangler kompetencer i brugen af både programmer og data.

7 6. Specifikationer Der er behov for specifikationer på både indsamling og formater, samt for gridstørrelse (finere grid dér hvor punktskyen tillader det.) Hvad beskriver kvalitet? Data er aldrig perfekte, der er forskellige krav til kvalitet. Vi skal arbejde med differentieret forædling. 1. Varierende indsamling 2. Skudantal 3. Skudintensitet 4. Linjetæthed 5. Årstid (surface = sommer, Terræn = forår) 6. Laserfrekvens 7. Hyppighed 8. Aktualitet > optagelsestidspunkt 9. Nøjagtighed: z, x, y 10. Data tæthed / udtynding 11. Tilgængelighed 12. Klassificering af punktskyen 13. Metadata: historikken skal bevares i forbindelse med ajourføringer Metoder DENSE fotogrammetri sammen med FOT.vektor 14. Metoder LIDAR terrænmålt 15. Grid, mindre grid, hvor punktsky tillader 16. Varierende gridstørrelse Mere fintmasket grid, hvor datatætheden i punktskyen tillader det 17. Ajourføring af højdemodellen bør tænkes sammen med FOT.vektor ajourføringen 18. Anvendelsen af data er bestemmende for dataspecifikationen. Data bør indsamles i den mest rå form, hvorefter specifikke datasæt til at dække forskellige behov kan afledes af rådata

8 6. Dataintegration Det er en styrke, at den nuværende model er uafhængig af tidligere modeller. Data skal kunne flyde på tværs af diverse barrierer, såsom kommunegrænser, men også indenfor kommunerne. Ofte har data forskelligt kvalitetsniveau, når man krydser en 'grænse'. 1. Data skal være tilgængelige for alle 2. Data skal være tilgængelige via den fælles datafordeler 3. Vi skal være fælles om metodeudvikling og beregninger 4. Barriererne skal nedbrydes. De eksisterer på mange niveauer; i forvaltningerne mellem afdelinger / opgaveområder, mellem forvaltningerne, mellem offentlige myndigheder og privatejede selskaber (f.eks. mellem kommuner og private forsyningsselskaber) 5. Barrierer omfatter også håndtering af betalingsforhold og rettigheder knyttet til dataejerskabet

9 8. Ajourføring Vi skal have den bedste kvalitet i forhold til prisen i dag ikke nødvendigvis bare samme kvalitet som tidligere! Der ønskes en højere grad af samarbejde imellem offentlige myndigheder vi kunne jo kalde det pligtaflevering!? 1. Dynamiske ajourføringer. Brug alle tilgængelige ajourføringsdata i den kvalitet og punkttæthed de har. Hvad enten kvaliteten eller punkttætheden er høj eller lav bør data stadig indgå i ajourføringen af højdemodellen 2. Ajourføringer på både højt og lavt detaljeringsniveau skal indberettes. 3. Fælles indberetningssystem. Et fælles indberetningssystem skal på sigt kunne håndtere indberetninger om ajourførings fra alle potentielle kilder, såvel de professionelle aktører som de private (Crowdsourcing) 4. Løbende sagsorienteret ajourføring (LSA). Ajourføringer bør gennemføres dynamisk via LSA. Ide fra deltagerne i den ene gruppe: Bygherreforpligtigelse til at levere ajourføring af DHM. Det blev foreslået og drøftet om bygherrer ved afslutning af et anlægsarbejde, kunne forpligtiges til at levere en ajourføring til højdemodellen, så den er ajourført umiddelbart efter at anlægget står færdigt. Det blev også drøftet, om der kan lægges nogle projektdata ind under anlægget udførelse, så man kan se, at der i dette område er ændringer på vej. KMS kunne stille et system til rådighed, der gør det nemt at indberette ændringer. Der vil være behov for at definere, hvilke og hvor store anlæg, der skal udløse en indberetningspligt, samt hvilke krav, der stilles til de data, som skal indberettes 5. Fælles standard. Teknologien påvirker udviklingen af datastandarderne. Det bør sikres, at der altid er konsensus om, hvilke standarder, der benyttes 6. Governance. KMS har som geodata myndighed en særlig forpligtigelse i at være proaktiv og inkluderende med henblik på, at få etableret en fælles dynamisk ajourføringsmekanisme. Interessenter / Slutbrugere har en forpligtigelse til at bidrage til at ideudvikle og etablere en fælles ajourføringsløsning. Et FOT lignende setup blev diskuteret og fremhævet som en mulig vej 7. Ajourføring versus opgradering. Sondringen mellem opgradering og ajourføring blev drøftet. Opgradering er en forbedring af højdemodellen i det eksisterende uændrede terræn, mens ajourføring er en opdatering pga. af ændringer over tiden. Til opgradering findes der i dag data indsamlet af bl.a. kommuner (f.eks. Silkeborg kommune), der kan forbedre kvaliteten af højdemodellen til glæde for brugerne af højdemodellen. Der er også eksempler på at kommuner og andre myndigheder har indkøbt data til ajourføringsformål.

10 9. Produkter Der er brug for beskrivelse af overfladers gennemtrængelighed og af taghældninger til solfangere og grønne tage til offentlige bygninger Hvis der sker ændringer i terrænet, er DHM så forældet? Der går meget information tabt, når lokale målinger ikke bruges til at ajourføre modellen; med en række kvalitetskrav, ville man kunne indføre ændringer direkte i modellen! 1. Der er behov for information om overfladens gennemtrængelighed til brug for hydrologisk modellering 2. Der er behov for informationer om viadukter, rør, m.v., men også f.eks. huller i bygninger 3. Der er behov for differentierede tilpasninger og forskellig rumlig opløsning i forhold til forskellige kommuners behov 4. Der er behov for at kunne tilknytte data om værdiansættelser og konsekvenser, f.eks. til risikoanalyse af typen oversvømmelsesrisiko x pris på hus 5. Let dataadgang på stedet øger datas værdi markant 6. Der ønskes information om tages hældning og retning til brug for beregning af solenergi potentiale og egnethed til at etablere grønne tage 7. En webløsning til brug for simulering af afstrømningsmæssige konsekvenser af terrænændringer kunne være et meget interessant produkt 8. Der er behov for et produkt til vedligeholdelse af højdemodellen, som muliggør at lokale målinger kan kvalitetskontrolleres og indarbejdes i modellen