Årsrapport. Den Danske Bank koncernen

Transkript

1 Årsrapport 1999 Den Danske Bank koncernen

2 Bankens ordinære generalforsamling afholdes tirsdag den 28. marts 2000 kl i Bella Center, Center Boulevard 5, København S.

3 INDHOLDSFORTEGNELSE LEDELSE 5 HOVEDTAL 7 BERETNING FOR KONCERNENS FORRETNINGSOMRÅDER 12 Detailbank 14 Engrosbank 18 Investmentbank 21 Kapitalforvaltning 24 Liv og Pension 27 KONCERNENS RISIKO- OG FINANSSTYRING 30 Kapitalkrav for koncern og forretningsområder 31 Administration af risiko- og finansstyringen 33 Kreditrisici 34 Markedsrisici 36 Operationelle risici 38 Forsikringsrisici 39 RESSOURCER 40 Medarbejdere 41 Ledelse 42 Informationsteknologi 43 Service Center 45 Miljø 45 KAPITALFORHOLD OG AKTIONÆRER 46 Kapitalforhold 46 Aktionærer 46 Den Danske Bank aktien 47 De vigtigste fondsbørsmeddelelser i REGNSKABSBERETNING 48 KONCERNENS REGNSKAB 52 Anvendt regnskabspraksis 52 Regnskab 56 Koncernoversigt 88 Revisionspåtegninger 92 KONCERNENS FORRETNINGSOMRÅDER 93 OG STABSFUNKTIONER LEDELSESHVERV 94 DEN DANSKE BANKS ADRESSER 96 RÅDGIVENDE REPRÆSENTANTSKAB 98

4

5 BESTYRELSEN Direktør POUL J. SVANHOLM / FORMAND Direktør PALLE MARCUS / N Æ STFORMAND Fuldmægtig JENS ELTON ANDERSEN * Direktør, cand.polit. HENNING CHRISTOPHERSEN Adm. direktør ALF DUCH-PEDERSEN Direktør, cand.polit. BENT M. HANSEN Kabinetssekretær, kammerherre, dr.jur. NIELS EILSCHOU HOLM Adm. direktør KJELD KIRK KRISTIANSEN Fuldmægtig PETER MICHAELSEN * Fuldmægtig HENNING MIKKELSEN * Professor, dr.polit. NIELS CHR. NIELSEN Fuldmægtig TORBEN PEDERSEN * Adm. direktør STEN SCHEIBYE Fuldmægtig VERNER USBECK * Professor, dr.oecon. CLAUS VASTRUP ** Direktør BIRGIT AAGAARD-SVENDSEN * Valgt af medarbejderne ** Udpeget af økonomiministeren DIREKTIONEN PETER STRAARUP / FORMAND JAKOB BROGAARD JEPPE CHRISTIANSEN KARSTEN KNUDSEN S Ø REN MØ LLER NIELSEN

6 Den Danske Bank ønsker at være blandt de førende finansielle virksomheder på sine nordiske hjemmemarkeder. Det er grundlaget for, at bankens ejere kan opnå den maksimale forrentning af deres investering. Fundamentet er godt. Koncernen gør en vedholdende indsats for at effektivisere driften og for målrettet at udbygge forretningsomfanget. Koncernen har i den forbindelse opbygget en infrastruktur, der især på det informationsteknologiske område er blandt de mest effektive i Europa. En opfyldelse af koncernens målsætninger forudsætter, at kunderne løbende tilbydes den bedste betjening og de mest værdiskabende finansielle produkter. En betingelse herfor er kompetente og kvalitetsbevidste medarbejdere. Positionen på de nordiske finansielle markeder vil blive udbygget gennem en konstant optimering af koncernens kapitalanvendelse og en konsekvent anvendelse af informationsteknologi blandt andet i forbindelse med opbygningen af nye distributionskanaler. Den Danske Banks målsætninger realiseres med respekt for den betydning, som koncernen har for de samfund, hvor den er aktiv. 6 DEN DANSKE BANK ÅRSRAPPORT 1999

7 DEN DANSKE BANK KONCERNENS HOVEDTAL BASISINDTJENING OG ÅRETS RESULTAT (Mio. kr.) Netto renteindtægter ekskl. beholdningsindtjening Gebyrer og provisioner, netto Kursregulering fra handelsaktiviteter Øvrige basisindtægter Resultat af forsikringsdrift Basisindtægter i alt Driftsomkostninger og afskrivninger Basisindtjening før hensættelser Tab og hensættelser på debitorer Basisindtjening Avance ved salg af tilknyttede virksomheder Beholdningsindtjening Ordinært resultat før skat Skat Årets resultat Basisindtjening og beholdningsindtjening indeholder visse skønsmæssige fordelinger for perioden 1995 til og med UDVALGTE HOVEDTAL FRA BALANCEN PR. 31. DECEMBER (Mia. kr.) Udlån 381,0 303,1 290,7 232,5 194,4 Obligationer og aktier m.v. 147,1 140,0 136,2 117,6 110,3 Gæld til kreditinstitutter og centralbanker 157,6 140,4 138,5 130,6 114,8 Indlån 266,1 213,5 225,2 195,9 172,4 Udstedte obligationer 149,7 107,5 78,6 54,0 44,2 Efterstillede kapitalindskud 21,4 16,6 18,4 13,4 11,3 Egenkapital 30,5 30,4 27,5 25,9 23,1 Aktiver i alt 701,4 592,8 554,8 451,8 390,0 NØGLETAL Årets resultat pr. aktie 95,0 74,6 79,5 69,0 68,6 Årets resultat i procent af gns. egenkapital 16,5 13,6 15,7 14,9 16,7 Basisindtjening i procent af gns. egenkapital 16,9 15,6 9,4 10,0 9,2 Omkostninger i procent af basisindtægter 61,9 60,4 69,4 69,3 69,0 Solvensprocent 11,0 10,4 10,2 9,8 10,0 Kernekapitalprocent (Tier 1) 7,4 7,7 7,2 7,7 8,7 Udbytte pr. aktie, kr Børskurs ultimo Indre værdi Antal heltidsmedarbejdere ultimo året: Den Danske Bank og konsoliderede datterselskaber Ikke konsoliderede forsikringsdatterselskaber DEN DANSKE BANK Å RSRAPPORT

8 BERETNING FOR 1999 For Den Danske Bank koncernen var 1999 et godt år. Indtjeningen oversteg forventningerne ved årets begyndelse. Basisindtjeningen før hensættelser blev øget med 13 pct. til mio. kr. Der var fortsat et lavt niveau for tab og hensættelser. Resultatet efter skat steg mio. kr. til mio. kr. Egenkapitalforrentningen steg til 16,5 pct. Koncernen styrkede sin stilling på hjemmemarkederne i Norden gennem tilkøb og egen vækst. Samtidig blev forsikringsaktiviteter, der ikke var en del af koncernens kerneområder, solgt fra og medførte en engangsindtægt på 703 mio. kr. Trods væsentlige investeringer i forbindelse med ekspansionen i Norden opnåede koncernen en kernekapitalprocent ved årets udgang på 7,4. Den Danske Bank koncernens basisindtægter steg i 1999 med mio. kr. til mio. kr. Fremgangen kom især fra en stigning i nettorente- og provisionsindtægterne på mio. kr., samt fra et forbedret resultat inden for koncernens handelsaktiviteter. Omkostningsudviklingen afspejlede i 1999 den fortsatte udbygning af udvalgte forretningsområder. Hertil kom betydelige udgifter inden for IT-området i forbindelse med den løbende styrkelse af koncernens informationsteknologi, herunder Internettet. Omkostningerne steg med 20 pct. til mio. kr. Ses bort fra udgiftsstigninger som følge af køb af nye aktiviteter, herunder Fokus Bank, der indgår i regnskabet fra 1. juni 1999, var omkostningsstigningen på 10 pct. Koncernens samlede udgifter til tab og hensættelser var næsten uændrede med 489 mio. kr. i 1999 mod 511 mio. kr. i Det fortsat lave hensættelsesniveau skyldes bankens løbende bestræbelser på at opretholde et højt kvalitetsniveau i kreditporteføljen samt de generelt gunstige konjunkturer. Især den internationale økonomi udviklede sig bedre end forudset ved årets begyndelse. Beholdningsindtjeningen var i 1999 på 459 mio. kr. mod 738 mio. kr. året før. Den Danske Bank koncernens samlede risikovægtede poster udgjorde ved udgangen af mia. kr., eller 21 mia. kr. mere end året før. Fokus Bank bidrog med 30 mia. kr. I forbindelse med ekspansionen på koncernens nordiske hjemmemarkeder købte banken i 1999 finansielle virksomheder for i alt 5,6 mia. kr. Heraf udgjorde goodwill 3,6 mia. kr., som i overensstemmelse med koncernens praksis blev afskrevet over egenkapitalen. Koncernens solvensprocent var ultimo 1999 på 11,0, hvoraf kernekapitalprocenten udgjorde 7,4 mod 7,7 året før. Kernekapitalprocenten var således på niveau med bankens langsigtede målsætning trods de betydelige opkøb i året. Den Danske Bank aktien lå ultimo året i kurs 809 mod 857 ultimo året før. Der udbetaltes 18 kr. pr. aktie i udbytte. Aktionærerne opnåede således ikke i 1999 et tilfredsstillende resultat af deres investering i banken. 8 DEN DANSKE BANK Å RSRAPPORT 1999

9 Det er bankens målsætning at optimere aktionærernes afkast, men i forbindelse med generelle bevægelser på aktiemarkederne kan afkastet set over en kortere ejerperiode blive mindre tilfredsstillende. Set over en fem-årig periode har Den Danske Bank aktien givet aktionærerne et afkast, inkl. udbytte, på over 22 pct. p.a. Den Danske Bank gennemfører løbende tiltag for at styrke sin position i Norden. Det var derfor glædeligt, at banken den 7. maj fik de norske myndigheders tilladelse til at købe Fokus Bank, Norges fjerdestørste bank. Fokus Bank har et landsdækkende net på 65 filialer og havde ved udgangen af året 976 medarbejdere. Fokus Bank bidrog fra begyndelsen tilfredsstillende til koncernens basisindtjening før hensættelser. Fokus Banks stilling på det norske bankmarked vil blive styrket gennem et udvidet produktsortiment og etablering af nye filialer. I juni indgik koncernen aftale om køb af det svenske ejendomsfinansieringsselskab Bokredit AB. Købet vil medvirke til at understøtte Den Danske Banks aktiviteter på det svenske boligmarked. Banken styrkede i 1999 sin position væsentligt på det danske kredit- og betalingskortmarked gennem en aftale med selskabet American Express om udstedelse og indløsning af American Express kortet i Danmark. Den Danske Bank har hermed det mest omfattende tilbud om kredit- og betalingskort i Danmark til danske privat- og erhvervskunder og er godt rustet til de kommende års skærpede konkurrence på det danske kortmarked. Banken solgte i november sine skadeforsikringsaktiviteter til Topdanmark. Salgssummen var 1,3 mia. kr. og medførte en nettoavance på 703 mio. kr. efter hensættelse til omstruktureringer i forbindelse med salget. Der blev i samme forbindelse indgået aftale med Topdanmark om, at Den Danske Bank mod provision sælger skadeforsikringer for dette selskab under navnet Danske Forsikring. Den Danske Bank fortsætter uændret sine aktiviteter inden for livs- og pensionsforsikring. Baggrunden for salget var, at skadeforsikring ikke betragtes som et kerneforretningsområde for Den Danske Bank, samt at kvalitet og konkurrencedygtighed i skadeforsikring kræver stordrift og markedsandele ud over, hvad Den Danske Bank kunne forvente at opnå. Skadeforsikringsaktiviteterne kunne derfor ikke på sigt antages at give et tilfredsstillende afkast i forhold til den kapital, der skulle bindes inden for området. De seneste års ekspansion har medført, at Den Danske Bank koncernen driver virksomhed med forskellige identiteter, også når koncernens produkter markedsføres til samme kundegruppe. Den Danske Bank vil fra efteråret 2000 fremstå med en fælles identitet for alle produkter og på alle markeder. Den fælles identitet signaleres gennem design og en udstrakt anvendelse af betegnelsen Danske, der er bankens kaldenavn på de internationale finansielle markeder. Derfor indstilles til generalforsamlingen, at Den Danske Bank Aktieselskab skifter navn til Danske Bank A/S. For udvalgte aktiviteter beholdes de nuværende navne, for eksempel Danica, Fokus Bank, Östgöta Enskilda Bank og Provinsbanken, men således at tilknytningen til DEN DANSKE BANK Å RSRAPPORT

10 koncernen vil fremgå som en del af det samlede navn og af designlinien. I 1999 blev koncernens internettilbud yderligere udbygget inden for en lang række produkter. Den Danske Bank vil ikke isolere anvendelsen af internettet til udvalgte forretningsområder, men ønsker at integrere nettet i samtlige sine aktiviteter. Banken ser det som en fordel, at internet-distribution konkurrerer med, og i nogen grad erstatter, de traditionelle kanaler. Antallet af transaktioner gennemført via koncernens netbank-tjenester steg kraftigt i De største stigninger var inden for betalingsområdet og fonds. Den Danske Bank har i alt netbank-kunder i Danmark, Norge og Sverige. Både over for privatkunder og erhvervskunder blev der i 1999 lanceret nye tilbud. Kundernes interesse fremmes gennem lettilgængelige løsninger og attraktiv prissætning i forhold til traditionel betjening. Som den første bank i Danmark kunne Den Danske Bank tilbyde kunderne at handle udenlandske aktier on-line. Det blev fra begyndelsen mødt med stor interesse på grund af den enkle betjening og prissætningen. Banken var ligeledes først med personlig betjening til internet-kunderne, idet de danske kunder fik mulighed for at være i direkte telefonisk kontakt med banken over nettet samtidig med, at kunden er tilkoblet netbanken. Året 1999 blev indledt og afsluttet med markante begivenheder for de finansielle markeder. På valutamarkederne blev Europas nye valuta, euro, introduceret ved årets begyndelse. Introduktionen forløb uden nævneværdige tekniske problemer. Den Danske Banks systemer var fra begyndelsen fuldt forberedt til at håndtere den nye elektroniske valuta. Forud for overgangen fra år 1999 til år 2000 var der på de finansielle markeder usikkerhed vedrørende IT-systemers evne til at håndtere årsskiftet korrekt. Den Danske Banks IT-systemer og øvrige systemer kom igennem årsskiftet uden problemer. Efter Pinsepakkens stramning af beskatningen af pensionsformuer i 10 DEN DANSKE BANK Å RSRAPPORT 1999

11 1998 har der været usikkerhed om danske livs- og pensionsforsikringsselskabers evne til at leve op til de afgivne rentegarantier. Det skyldes, at skatten blev øget i en periode med lav rente, og at livselskabernes rentegarantier er afgivet som garanteret nettorente uden forbehold for betaling af nutidige og fremtidige skatter. Regeringen var allerede ved indførelsen af den skærpede beskatning opmærksom på risikoen for, at det kunne blive svært at opfylde rentegarantierne. Økonomiministeriet udsendte i december en redegørelse, hvori regeringen afviste at ændre ved den nye pensionsafkastbeskatning, men i stedet foreslog problemet løst ved, at livs- og pensionsforsikringsselskaberne får mulighed for at forsikre sig mod yderligere rentefald ved køb af renteoptioner udstedt af staten. Regeringen har ikke nærmere konkretiseret disse tanker. Den Danske Bank har derfor ikke taget stilling til, om den, for så vidt angår livsforsikringsporteføljen i Danica, vil gøre brug heraf. I forbindelse med de urolige forhold på de finansielle markeder i 1992 blev Den Danske Bank af en kreds af danske finansielle institutioner anmodet om at forestå og deltage i en emission for Hafnia Holding A/S. Selskabet standsede kort efter sine betalinger og gik efterfølgende konkurs. Private investorer, der i sommeren 1992 havde erhvervet aktier for i alt kr. i Hafnia Holding A/S, lagde efterfølgende sag an mod selskabet, dets ledelse og revision samt Den Danske Bank. I september 1999 afsagde Sø- & Handelsretten dom i Hafniasagen. Den Danske Bank blev sammen med de sagsøgte revisorer og konkursboet fundet erstatningspligtig over for sagsøgerne. Dommen er anket. En række institutionelle investorer, herunder initiativtagere til aktieemissionen, som havde købt aktier for i alt mio. kr., udtog herefter stævning mod banken med påstand om erstatning. For 2000 venter Den Danske Bank koncernen generelt pæn vækst i forretningsomfanget og stigende basisindtjening. Fokus Bank vil i 2000 indgå med et fuldt driftsår, hvilket vil øge koncernens basisindtjening. Omkostninger og afskrivninger forventes at vise en svag stigning. Medarbejdertallet i Danmark ventes reduceret i samme takt som i 1999, mens der ventes stigende medarbejdertal i de øvrige nordiske lande. Udgifterne til informationsteknologi vil fortsat ligge på et højt niveau. Tab og hensættelser i koncernen ventes fastholdt på niveauet fra Ved indgangen til et nyt årti står Den Danske Bank godt rustet til at kunne præstere et konkurrencedygtigt afkast til sine aktionærer. På sine nordiske hjemmemarkeder har banken et vidtfavnende distributionsnet, som løbende udbygges og udvides. Især prioriteres internettet højt. Den Danske Bank vil også fremover foretage en nøje prioritering af forretningsområdernes kapitalforbrug for at sikre en tilfredsstillende og gradvist forøget forrentning af egenkapitalen. DEN DANSKE BANK Å RSRAPPORT

12 KONCERNENS FORRETNINGSOMRÅDER Den Danske Bank fortsatte i 1999 opdelingen af koncernen på forretningsområder. Opdelingen tager udgangspunkt i de forskellige kundegrupper. Basisindtjening før hensættelser Detailbank-området omfatter koncernens forretninger med private kunder samt de erhvervskunder, der betjenes via filialnettet i Norden. Området tilbyder finansielle kvalitetsprodukter, der er standardiserede og konkurrencedygtige. Detailbankområdet omfatter også koncernens leasing- og factoringaktiviteter. Engrosbank-området betjener koncernens større erhvervskunder og institutionelle kunder, herunder finansielle institutioner. Området har ansvar for koncernens globale handelsaktiviteter på rente- og valutamarkederne. Investmentbank-området står for koncernens samlede aktiviteter inden for corporate finance samt handel med aktier og aktierelaterede produkter. Området, som mar- vate banking og udbud af investeringsforeningsprodukter i Norden og i det øvrige Europa. Livs- og pensionsforsikringsaktiviteterne er henlagt til Danica, som henvender sig til både privatkunder og virksomhedskunder, og som samtidig leverer sine produkter til Detailbanken. Driften i koncernens fem forretningsområder understøttes af stabsfunktioner. Således løses en lang række administrative opgaver centralt, ligesom drift og udvikling af koncernens IT-systemer sker centralt. Koncernens kredit-, beholdnings- og økonomistyring løses af tre hovedsædeafdelinger. Hertil kommer afdelinger for kommunikation og personaleadministration/udvikling. E A kedsføres under navnet Danske Securities, er aktivt på fire nordiske D fondsbørser. C For at vurdere rentabiliteten i de Kapitalforvaltnings-området har enkelte forretningsområder er kon- ansvaret for koncernens tilbud om cernens kapital allokeret til forret- B porteføljepleje. Disse aktiviteter ningsområderne. Som fordelings- omfatter portfolio management-afta- nøgle anvendes områdernes gen- A B Detailbank Engrosbank ler med institutionelle kunder og nemsnitlige andele i de risikovægte- C D E Investmentbank Kapitalforvaltning Liv og Pension andre større investorer primært i Norden. Området omfatter også pri- de poster opgjort efter Finanstilsynets kapitaldækningsbekendtgørelse. 12 DEN DANSKE BANK Å RSRAPPORT 1999

13 Den Danske Bank koncernens forretningsområder Detailbank Engrosbank Investmentbank Kapitalforvaltning Liv og Pension Danmark Corporate Banking Corporate Finance Asset Management Danmark 410 filialer Danmark 21 kontorer Danske Kredit Trading, Financial Aktiehandel Norge Danske Bo Markets Sverige Sverige Forenede Factors Aktieanalyse Luxembourg Danica Fond- KortFinans Danmark försäkring Nordania Finland Danmark Private Banking Norge Finland Luxembourg Luxembourg Norge Sverige Norge Danica Life and 65 filialer Tyskland Sverige Merchant Bank Pension Fokus Finans Hong Kong Storbritannien Privat Singapore Danmark Sverige Storbritannien 39 filialer USA Filialrådgivning Bokredit Danmark Nordania Tabellen viser hovedtal for de fem forretningsområder. Interne transaktioner mellem områderne afregnes på markedsprisniveau. Stabsfunktionernes omkostninger er fordelt på de enkelte forretningsområder på baggrund af en vurdering, der tager udgangspunkt i områdernes forholdsmæssige andel af koncernens faktiske aktivitetsniveau. Basisindtjening før hensættelser (Mio. kr.) Detailbank Engrosbank Investmentbank Kapitalforvaltning Liv og Pension Øvrige Basisindtjening i alt I sammenligningstallene for 1998 indgår visse skønsmæssige fordelinger. DEN DANSKE BANK Å RSRAPPORT

14 D E T A I L B A N K (Mio. kr.) Forskel i pct. Basisindtægter Driftsomkostninger og afskrivninger Basisindtjening før hensættelser Risikovægtede poster Allokeret kapital DEN DANSKE BANK Å RSRAPPORT 1999

15 LEDELSE Bankdirektør SVEN E. LYSTBÆK (fra 1. april 2000) Danmark EJVIND HANSEN /Direktør Norge SVEIN SIVERTSEN /Administrerende direktør Sverige ULF LUNDAHL /Direktør Antal medarbejdere: Andel af koncernens basisindtjening før hensættelser Detailbank Detailbanken opnåede i 1999 en basisindtjening før hensættelser på mio. kr. mod mio. kr. året før. Banken havde således en tilfredsstillende udvikling i såvel resultat som aktivitetsniveau på sine tre hovedmarkeder i Norden. I det danske filialnet var der stigende aktivitet, men der var en tilbagegang i basisindtjeningen som følge af det lave renteniveau, som pressede bankens rentemarginal. Fokus Bank, der indgår i regnskabet fra 1. juni 1999, medvirkede til en styrkelse af indtjeningen og vækstpotentialet. I Sverige fortsatte de foregående års ekspansion med et godt resultat. Områdets omkostninger viste også stigning. Det skyldes udbygningen af filialnettets IT-platform og udbygningen af filialnettet i Sverige samt konsolideringen med Fokus Bank, Norge. Hertil kommer udgifter til køb af de danske franchiserettigheder til American Expresskortet. Detailbanken opnåede et kapitalafkast (før hensættelser) på 21,4 pct., hvilket ikke betragtes som fuldt tilfredsstillende. I Danmark betjenes over mio. privatkunder og erhvervskunder. Detailbanken havde i 1999 en tilfredsstillende kundefremgang for både privat- og erhvervskunder. I 1999 blev det danske filialnet opdelt i regioner. Herved bliver det muligt at spare omkostninger og centralisere en række administrative funktioner. Samtidig samles filialnettets specialister blandt andet inden for investering og pension. Forsikringsvirksomheden i Danica gennemførte en tilsvarende opdeling på regioner med betydelige stordriftsfordele til følge. Samtidig styrkes det kombinerede salg af bank- og forsikringsprodukter, fordi specialister inden for en lang række områder kommer i tættere kontakt. I 2000 vil samtlige filialer være knyttet til det centrale call-center, DIALog. Centret tilbyder kunderne telefonisk rådgivning på alle forretningsområder og varetager telefonbetjeningen for filialerne. Åbningstiden forventes i løbet af 2000 at blive udvidet fra 18 til 24 timer i døgnet. Den Danske Bank havde ved årets udgang over danske net- DEN DANSKE BANK Å RSRAPPORT

16 bankkunder, og transaktionsomfanget for kunder med en netbank-aftale steg kraftigt i Der var en kedet styrket i forbindelse med bankens køb af de danske franchiserettigheder til American Expresskortet. betydelig vækst i antallet af kunder i internetbanken, Danske NetBank. Bankens integrerede office-banking system, DanskeBank TeleService Detailbankens salg af investeringsprodukter fortsatte de senere års tilfredsstillende fremgang. Investeringsbeviser fra Danske Invest var meget efterspurgte, og den samlede formue i Danske Invest steg til 66 mia. kr. ved årets udgang. (DBTS), tilbyder blandt andet adgang til on-line betalinger samt realtidsinformationer om konti i de nordiske lande, Tyskland og Storbritannien. Systemet er meget efterspurgt af kunderne på grund af den gode funktionalitet. DBTS blev i 1999 udvidet med fuld internet-integration. Bankens danske filialer øgede salget af realkreditlån fra Danske Kredit. Det samlede udlån fra Danske Kredit steg til 73 mia. kr. Markedsandelen Inden for gruppen af erhvervskunder med over 10 ansatte anvender over halvdelen bankens tilbud om office-banking. for nettoudlån udgjorde 19,4 pct. Leasingmarkedet viste høj vækst i Landefordeling af Detailbankens udlån og garantier C Bankens nye aktiviteter inden for ejendomsmæglervirksomhed i Danske Bo fik en god start, blandt andet som følge af en generelt positiv udvikling på det danske ejerboligmarked. Danske Bo etablerede 11 butik- 1999, og banken havde en tilfredsstillende andel af denne fremgang med en stigning i leasingomfanget på over 1,5 mia. kr. eller 21 pct. Indtjeningen fra Nordania, der varetager koncernens leasingaktiviteter, B A ker i større danske byer, og antallet af formidlede salg viste en god udvikling. Antallet af butikker planlæg- var tilfredsstillende trods en intensiveret konkurrence. Den største vækst var inden for billeasing, med- ges mere end fordoblet i arbejder pc-ordninger og ejendomsleasing. Koncernens factoringsel- På betalings- og kreditkortområdet skab, Forenede Factors, fastholdt sin A B C Danmark Norge Sverige blev Den Danske Banks stilling på både privat- og erhvervskundemar- betydende position på factoringmarkedet. 16 DEN DANSKE BANK Å RSRAPPORT 1999

17 I Norge udbyder Den Danske Bank koncernen bankprodukter via Fokus Bank, som i 1999 havde en tilfredsstillende aktivitetsudvikling. Indtjeningen blev dog påvirket af et forøget behov for hensættelser. Driften af Fokus Bank er tilrettelagt, så en lang række administrative rutiner er centraliseret, hvilket skaber grundlag for en omkostningseffektiv drift. Fokus Bank har privatkunder samt et godt grundlag på markedet for mindre og mellemstore erhvervsvirksomheder, hvor banken har kunder. Banken planlægger at etablere filialer i norske byer, hvor der er et tilstrækkeligt økonomisk grundlag for et bredt salg af koncernens finansielle produkter. Distribution via internettet er en integreret del af Fokus Banks strategi. Internetbanken, Fokus Nettbank, blev lanceret i en ny version. Fokus Nettbank havde over kunder ved årets udgang. Det var i 1999 højt prioriteret at øge salget af investeringsprodukter. Gennem regionalt placerede specialister inden for investeringsområdet havde Fokus Bank en god, direkte kontakt til kunderne. En række nye produkter på investeringsområdet blev introduceret. I Sverige fortsatte Östgöta Enskilda Bank sin etablering i større byer og havde ved årets udgang 39 filialer. Banken betjener omkring privat- og erhvervskunder og havde en tilfredsstillende tilgang af nye kunder, især på erhvervssiden. Filialudbygningen foregår blandt andet i Sydsverige, herunder Malmøområdet, og medvirker dermed til at styrke koncernen i Øresundsregionen. Banken lancerede ved slutningen af året de hidtil mest fleksible konto- og betalingsprodukter, som er til rådighed for kunder, der bor og arbejder på hver sin side af Sundet. Östgöta Enskilda Banks internetbank, Hembanken, der er den ældste internetbank i Sverige, havde et stigende kundetal. Östgöta Enskilda Bank har nu over kunder i sin internetbank. Banken har løbende udvidet sine aktiviteter inden for finansiering af private boliger. Købet af finansieringsselskabet Bokredit har yderligere styrket bankens stilling på det svenske ejendomsmarked. Östgöta Enskilda Bank havde i 1999 et specielt godt salg af investeringsprodukter, herunder ikke mindst aktier og aktierelaterede produkter. På erhvervsområdet viste mange svenske virksomheder stigende interesse for Östgöta Enskilda Banks tilbud. Især var der stor interesse for koncernens office-bankingprodukter, der også i Sverige er førende med hensyn til funktionalitet. Nordania etablerede i 1999 leasingvirksomhed i Sverige. Med købet af Fokus Bank samt udbygningen i Sverige har Den Danske Bank nu et udbredt distributionsnet i Norden. Kombineret med sit brede produktudbud og sine internetaktiviteter har banken etableret et stærkt grundlag for fortsat ekspansion. Banken forventer i det kommende år en øget rentabilitet gennem en fortsat effektivisering i Danmark samt udbygning af aktiviteterne i Norge og Sverige. DEN DANSKE BANK Å RSRAPPORT

18 E N G R O S B A N K (Mio. kr.) Forskel i pct. Basisindtægter Driftsomkostninger og afskrivninger Basisindtjening før hensættelser Risikovægtede poster Allokeret kapital DEN DANSKE BANK Å RSRAPPORT 1999

19 LEDELSE Bankdirektør SØREN MØLLER NIELSEN Corporate Banking, København PER SKOVHUS /Direktør Corporate Banking, London ANGUS MACLENNAN /General Manager Trading, Financial Markets MADS JACOBSEN /Direktør Antal medarbejdere: 789 Andel af koncernens basisindtjening før hensættelser Engrosbank Engrosbanken opnåede i 1999 en basisindtjening før hensættelser på mio. kr. mod mio. kr. året før. Tab og hensættelser var på et acceptabelt niveau, hvilket skyldes de generelt gunstige konjunkturer, men også den gode kreditkvalitet hos bankens erhvervskunder. Omkostningerne i pct. af indtægterne steg til 42,5 pct. mod 37,7 pct. året før. Området opnåede et kapitalafkast på 13,9 pct. i 1999 mod 13,1 pct. i Afkastet var ikke fuldt tilfredsstillende, og det er derfor fortsat et vigtigt mål for Engrosbanken at forøge kapitalafkastet. Der blev i 1999 sat fokus på indtjeningspotentialet for hvert enkelt kundeforhold. Områdets samlede risikovægtede poster faldt med 18 mia. kr. til 223 mia. kr. Trods et svagt fald var markedsandelen i Danmark fortsat på et niveau, der placerer Den Danske Bank som dansk erhvervslivs foretrukne finansielle samarbejdspartner. I det øvrige Norden udvidede koncernen sit forretningsomfang betragteligt. Banken vil også fremover vurdere rentabiliteten i det enkelte kundeforhold med henblik på at optimere indtjeningen, når der tages hensyn til kapitalbelastningen. På det nordeuropæiske bankmarked fastholdt banken en betydende stilling som arrangør af syndikerede lån og kreditter. Engrosbankens aktiviteter gennem bankens udenlandske filialer viste god fremgang, og kapitalafkastet blev forbedret. De udenlandske filialers erhvervskunder viste betydelig interesse for Den Danske Banks tilbud om international betalingsformidling. Der blev i 1999 også indgået aftaler med større europæiske banker, som gjorde det muligt for disse banker at tilbyde deres egne kunder at benytte Den Danske Banks infrastruktur i Norden på betalingsformidlingsområdet. Koncernens samlede aktiviteter på rente- og valutamarkederne er integreret i et Global Treasury-koncept. Det betyder, at ansvaret for interbank-handel (market-making) for DEN DANSKE BANK Å RSRAPPORT

20 de enkelte produkter er centraliseret, mens salget sker decentralt i Norden og internationalt. En betydelig del af salget gennemføres fra fra valutahandel i negativ retning. Som i foregående år var over halvdelen af omsætningen med kunder uden for Danmark. Detailbankens regionale kundeborde, hvilket styrker Den Danske Banks stilling i konkurrencen på de lokale bankmarkeder. Fokus Bank blev fra begyndelsen fuldt integreret i Den Danske Bank koncernens Global Treasury, og Bankens handel på rente- og valutamarkederne udviklede sig generelt positivt i Introduktionen af Fokus Bank overtog i den forbindelse ansvaret for koncernens market-making vedrørende rente- og valutaprodukter i norske kroner. euroen fra begyndelsen af 1999 påvirkede ikke bankens indtjening Den Danske Bank befæstede i 1999 sin position som ledende obligationshandler i Norden, hvor der såvel i Danmark som i Sverige er opnået en betydende markedsandel. Banken forventer de kommende år Landefordeling af Engrosbankens udlån og garantier ekskl. repo'er at udbygge handelen med virksomhedsobligationer for dermed at styrke produktudbuddet. F Engrosbanken vil i det kommende E A D C B år fortsætte sine bestræbelser på at optimere forholdet mellem indtjening og risiko. Det forventes at medføre en fortsat reduktion af de risikovægtede poster, og en forøgelse af kapitalafkastet. Banken forventer A B C D E F Danmark Norge, Sverige og Finland Storbritannien USA Tyskland og Benelux Andre samtidig at fastholde og udbygge sine relationer til kunderne gennem løbende tilpasning af produkter og rådgivning. 20 DEN DANSKE BANK Å RSRAPPORT 1999