Status pa sygeplejeklinik i Faaborg 2014

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Status pa sygeplejeklinik i Faaborg 2014"

Transkript

1 Status pa sygeplejeklinik i Faaborg 2014 Indledning Sygeplejeklinikken i Faaborg startede op d. 1. december Det følgende er en status på klinikkens drift gennem de første 9 måneder. Opsamlingen følger overskrifterne: Formål med sygeplejeklinikken; målgruppen for sygeplejeklinikken; fysiske rammer; videndeling; disponering af borgere og leverede indsatser. Det empiriske grundlag beror sig på: En tilfredshedsundersøgelse gennemført i uge af borgere tilknyttet sygeplejeklinikken (bilag 1) samt af sygeplejersker i dagvagt (bilag 2). Dataudtræk fra Care omhandlende faglige indsatser (bilag 2 og 3). Dataudtræk fra Care omhandlende normering og drift. Opsamlingen afsluttes med konklusion på- og perspektivering af udviklingen af sygeplejeklinikken. Formålet med en sygeplejeklinik Formålet med at oprette en sygeplejeklinik i Faaborg-Midtfyn Kommune (FMK) var at tage udgangspunkt i, at borgerne tager ansvar for egen sundhed og sygdom, samt at FMK fremstår tilgængelig. Der skal være øget fokus på sundhedsfremme og forebyggelse, som falder i god tråd med indsatstrappen og aktiv pleje begrebet. Borgerne bliver aktiv i eget liv, og borgerne bliver medbestemmende for klokkeslet i klinikken, de sidder ikke hjemme og venter på en sygeplejerske. Opsamling Spørgeskemaundersøgelsen (bilag 1) viser, at borgerne generelt er meget positive i forhold til at blive behandlet i en sygeplejeklinik. Kommentarer fra borgere viser, at dét, at komme i klinikken, gør en forskel i deres hverdag: Besøgende på klinikken er med til at gøre dagene trygge og beroligende. Borgerne oplever at have medbestemmelse på tidspunktet for behandling i sygeplejeklinikken; 74 af borgerne er meget tilfredse med tiderne, og 26 er tilfredse. Målgruppen for sygeplejeklinikken Målgruppen for sygeplejeklinikken er alle borgere i FMK, herunder besøgende og feriegæster, som har ret til hjemmesygepleje ud fra Sundhedslovens 138. Sygeplejen udøves i forhold til kvalitetsstandarden om Kommunal Sygepleje i FMK. Borgere og feriegæster skal kunne transportere sig selv til klinikken, og transporten er egenbetaling. Åbningstiden for sygeplejeklinikken er alle hverdage fra kl

2 Opsamling: Borgere, som er behandlet i klinikken, repræsenterer en bred målgruppe i alle aldre; fra 2 år til 91 år. Hovedparten er mobile, men enkelte svært fysisk- og psykisk handicappede har også formået at komme i klinikken. Endvidere har der over sommeren været en del feriegæster. De fleste borgere er henvist fra praktiserende læge eller sygehus og kommer til en planlagt tid. Borgere, der er tilknyttet sygeplejeklinikken, kommer ind imellem uanmeldt, hvis de har nytilkomne problemer. En kommentar fra en borger lyder: Altid venlig og imødekommende, gør en indsats for at løse problemerne. Enkelte borgere er kommet ind fra gaden uden at være tilknyttet klinikken. Andre er kommet på foranledning af egen læge uden aftalt tid, hvorfor en del af behandlingen bliver akutte. Åbningstiden bliver stort set benyttet fuldt ud, dog er formiddagstiderne de mest eftertragtede. Der har i alle 9 måneder været behov for at holde yderligere åben i nogle timer i weekender samt på helligdage. Transport til klinikken er egenbetaling, og 20 af de sygeplejersker, der har bemandet sygeplejeklinikken og 67 af de sygeplejersker, der ikke har bemandet klinikken, oplever, at borgerne fravælger behandlingen i sygeplejeklinikken pga. transportproblemer. Omvendt er enkelte borgere også villige til at køre km for at komme i klinikken. Fysiske rammer Sygeplejeklinikken er indrettet med et venteværelse til borgerne, handicaptoilet, skyllebræt toilet samt to klinikrum. Det ene rum er indrettet med en behandlerstol, specielt velegnet til sårbehandling, mens det andet klinik rum er indrettet med et leje, velegnet til injektionsgivning, skift af kateter, måltagning til kompressionsstrømper m.m. Sygeplejedepot, medicinrum, skyllerum med instrumentopvaskemaskine og tørsteriliseringsovn ligger alle i tilknytning til sygeplejeklinikrummene. Herudover er der et kontor til KOL-online, som også anvendes til studierum/mødelokale. Endvidere et kontor til sygeplejespecialister samt en arbejdsplads til den sygeplejerske, der varetager vagttelefonfunktionen, tilknyttet. Opsamling: Der er et indbydende venteværelse til borgerne og gode toiletforhold. Samtidig har handicaptoilettet med et helspejl givet mulighed for at oplære borgeren i håndtering af stomipleje. Skyllebræt-toilettet giver terapeuterne i plejen mulighed for at hjælpe borgerne med at afprøve, om hjælpemidlet er en mulighed for dem i deres eget hjem. Klinikrummene er funktionelle og fremstår indbydende. Både stol og leje kan indstilles, så borgerne kan lejres hensigtsmæssig og behageligt for den givne behandling, hvilket også giver et godt arbejdsmiljø for sygeplejerskerne. I spørgeskemaundersøgelsen er borgerne spurgt om deres tilfredshed med lokalerne. Her svarer 78, at de er meget tilfredse, 18,5 er tilfredse og 3,5 er mindre tilfredse med lokalerne. 2

3 Sygeplejedepotets beliggenhed giver mulighed for at begrænse spild af sygeplejeprodukter. At depotet ligger i forbindelse med sygeplejeklinikken og specialistrummet gør, at de udekørende medarbejdere let kan få sparring i forbindelse med valg af depotvarer mm. 80 af de sygeplejersker, der har bemandet sygeplejeklinikken og 33 af de sygeplejersker, der ikke har bemandet sygeplejeklinikken, har fået sparing i sygeplejeklinikken. Skyllerummets placering muliggør håndtering af flergangsinstrumenter, som er af højere kvalitet end engangsinstrumenter, samt hygiejnisk affaldshåndtering. Videndeling Et af målene for driften af sygeplejeklinikken er at højne det faglige niveau; dette blandt andet ved, at der er to klinikrum, som bemandes af to sygeplejersker dagligt. Herved har sygeplejerskerne mulighed for hurtig sparring/vidensdeling medvirkende til kompetenceløft og øget kvalitet i sygeplejen. Sygeplejeklinikken er bemandet af kommunens sygeplejersker i en rotationsordning for at give større ejerskab, øget engagement og fælles faglig holdning til sygeplejeklinikken og behandlingen. Ambitionen er at skabe en funktionel arbejdsplads, der danner ramme om øget faglig viden og udvikling af kvalitet i sygeplejen. Opsamling: 90 af de sygeplejersker, der har bemandet sygeplejeklinikken, siger, at arbejdet i sygeplejeklinikken har øget deres faglighed. Kontinuitet i sygeplejeindsatserne for både de udekørende og de indeværende i klinikken er en udfordring, idet der er mange sygeplejersker, der dels har specialistfunktioner, dels deltager i diverse projekter. Dette kan være en årsag til, at rotationsproceduren ikke er blevet efterfulgt fuldt ud. Sygeplejerskerne er generelt positive over for arbejdet i klinikken, selvom de sygeplejersker, der har bemandet sygeplejeklinikken i højere grad ønsker at arbejde i sygeplejeklinikken, end de sygeplejersker, der endnu ikke har bemandet sygeplejeklinikken. Bilag 2 viser, at de sygeplejersker, der har bemandet sygeplejeklinikken i høj grad oplever faglig sparing/vidensdeling, at kvaliteten er øget, samt at kvaliteten bæres med ud til de borgere, der behandles i eget hjem. Samtidig har specialisterne kontor tæt på klinikken, hvilket muliggør mere og hurtigere sparring medvirkende til en højere kvalitet. Af de sygeplejersker, der endnu ikke har bemandet sygeplejeklinikken, er oplevelsen af videndeling mere tvetydig; en tredjedel oplever videndeling i klinikken, en tredjedel oplever videndeling i mindre grad, og en tredjedel oplever ikke videndeling. Disponering af borgerne Det har været svært at finde et bookingsystem, der kan give et overblik over, hvordan borgerne er disponeret ind over 14 dage. Sygeplejerskerne bruger meget tid på bookning af tid til borgere. Opsamling: IT-administrator har nu fundet en løsning i Care grafisk medarbejderplan, som giver et overblik over disponering af borgere. 3

4 0. Udredning og 1. Funktionsniveau 2. Bevægeapparat 3. Ernæring 4A. Hud og slimhinder - 4B. Hud og slimhinder - 5. Kommunikation 6. Pyskosociale forhold 7. Respiration og 9. Smerte og 10. Søvn og hvile 11. Viden og udvikling 12. Udskillelse af 13. Medicinhåndtering 14. Formalia Akut Leverede indsatser Nedenstående figur viser, hvilke indsatser borgerne behandles for i sygeplejeklinikken og i eget hjem Antal borgere i Faaborg Nord, Vest og Øst i alt Antal borgere i klinikken Bilag 3 og 4 viser en mere detaljeret fordeling af indsatserne i de to klinikrum. Det er hovedsagelig medicinhåndtering og sårbehandling, der leveres i klinikken. Specielt kvaliteten i sårbehandlingen er øget; blandt andet pga. de gode arbejdsforhold, den lette adgang til depotet, samt det faktum, at sårsygeplejerskerne er en del af bemandingen hver mandag og tirsdag, hvormed de kan give kollegialsparring og kvalitetssikre sårbehandlingen. Rekruttering af patienter Kriterierne for, at borgeren kan blive behandlet i sygeplejeklinikken, er, at de er i stand til at kunne transportere sig selv til sygeplejeklinikken. Ved opstart af sygeplejeklinikken har sygeplejerskerne fagligt vurderet alle borgere tilknyttet sygeplejen. De borgere, der er egnet til behandling i klinikken, har alle fået en pjece om sygeplejeklinikken og er blevet spurgt, om de ønskede behandling i sygeplejeklinikken. Efterfølgende skal alle nye borgere, der er inden for målgruppen tilbydes behandling i sygeplejeklinikken. Succeskriteriet er, at af de leverede sygeplejeindsatser i FMK leveres i sygeplejeklinikken. Opsamling: Målgruppen for sygeplejeklinikken er således den mest selvhjulpne og lette borgergruppe, hvormed koncentrationen af komplekse borgere bliver større for de udekørende sygeplejersker. Sygeplejerskerne har generelt fokus på at henvise borgere til sygeplejeklinikken, omend de sygeplejersker, der har bemandet sygeplejeklinikken, har en lidt større opmærksomhed på rekrutteringen. Succeskriterie på at de leverede sygeplejeindsatser i sygeplejeklinikken er 4

5 ikke nået i alle måneder. At behandle borgere i en sygeplejeklinik er en ny kultur for såvel borgere som sygeplejersker, hvorfor det er vigtigt fortsat at have fokus på rekruttering af borgere. Nedenstående figur viser en positiv udvikling i antal borgere, der behandles i sygeplejeklinikken. Lavest med 11 i opstarten, stigende til 23 i juli, hvorefter kurven atter falder lidt. Den store stigning i juli kan skyldes antallet af feriegæster, der har behov for sygepleje Antal borgere i Faaborg Nord, Vest og Øst i alt Antal borgere i klinikken Dec. 13 Jan. 14 Feb. 14 Mar. 14 Apr. 14 Maj 14 Jun. 14 Jul. 14 Aug. 14 Økonomi Den estimerede gevinst ved at borgerne kommer i klinikken, frem for at sygeplejerskerne bruger tid på kørsel er beregnet til kr for sygeplejeklinikken i Faaborg. Udgifter til etablering af inventar i en sygeplejeklinik er beregnet til kr. Konklusion Sygeplejeklinikken, i den ovenstående præsenterede ramme, er en succes. Borgerne er generelt meget positive over at modtage behandling i en sygeplejeklinik. Borgerne er den lettere målgruppe for sygeplejen, hvilket kan have betydning for, hvor villige sygeplejerskerne er til at henvise til klinikken. De sygeplejersker, der har bemandet sygeplejeklinikken, har større ejerskab for sygeplejeklinikken, end de sygeplejersker, der ikke har arbejdet i sygeplejeklinikken. Relationen og tilknytningen til sygeplejeklinikken har betydning for graden af videndeling. At fastholde rotationsordningen understøtter kompetenceløft og vidensdeling, idet viden bæres med ud i områderne, når sygeplejerskerne vender tilbage. Endvidere giver det større forståelse for helheden i sygeplejeindsatserne. Perspektiver for udvikling Fokus på rekruttering af borgere. 5

6 Udarbejde en rotationsordning, så der er kontinuitet såvel ude som inde i sygeplejeklinikken. Hjertestarter. Information til borgerne med oplysning om tele-taxa, herunder kort over zoner, kunne evt. tiltrække flere borgere til klinikken. Ligeledes om der er behov for at udvide åbningstiden nogle timer om aftenen. Udvide specialisternes viden og bemanding i sygeplejeklinikken. Udarbejdet af Status for sygeplejeklinik er udarbejdet af projektgruppen for sygeplejeklinikken: Sårsygeplejerske Bente Riis Lavsen Sygeplejerske Ida Gottfredsen Sygeplejerske Line Hvidtfeldt Sygeplejerske Kirsten Skygebjerg Sårsygeplejerske Stine Hansen Sygeplejefaglig konsulent Betina Bendix Bilag 1 Spørgeskema til patienter i sygeplejeklinikken september 2014 uge Gør vi det godt nok? Vi vil gerne hele tiden bliver bedre, og håber derfor, du vil udfylde dette skema. Besvarelsen er anonym sig til, hvis du har brug for vores hjælp. På forhånd tak. Sæt kryds Svar fra borgerne: Hvor tilfreds er du, med den indflydelse du har på det tidspunkt, du skal komme i Hvor tilfreds er du med behandlingen i Hvor tilfreds er du med personalet i Hvor tilfreds er du med lokalerne i Meget tilfreds Tilfreds 81,5 18, ,5 3,5 Mindre tilfreds Ikke tilfreds Ved ikke Borgernes kommentarer: Altid venlig og imødekommende, gør en indsats for at løse problemerne. Besøgende på klinikken er med til at gøre dagene trygge og beroligende. 6

7 Bilag 2 Tilfredshedsundersøgelse for sygeplejerskerne med mødested i Faaborg september 2014 Gør vi det godt nok? I forbindelse med evaluering af sygeplejeklinikkens drift, vil vi bede om din hjælp til nedenstående spørgeskema. På forhånd tak. Har du bemandet sygeplejeklinikken mere end 5 vagter? JA NEJ Sygeplejerskernes svar angivet i 45 har bemandet klinikken, svar markeret blå 55 har ikke bemandet klinikken, svar markeret rød I hvilken grad har sygeplejeklinikken haft positiv indflydelse på din faglighed? I hvilken grad har du haft mulighed for at videndele i I hvilken grad oplever du, at kvaliteten af sygepleje indsatserne er højnet i I hvilken grad oplever du, at faglig viden fra sygeplejeklinikken har højnet kvaliteten af sygeplejeindsatserne hos patienten i eget hjem? I hvilken grad ønsker du at bemande I hvilken grad henviser du patienter til I hvilken grad oplever du, at borgeren fravælger behandling i sygeplejeklinikken på grund af transportproblemer? I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Ved ikke

8 Bilag 3 Klinikrum 1 (SKF1) Leverede sygeplejeindsatser i perioden 1/ /

9 Bilag 4 Klinikrum 2 (SKF2) Leverede sygeplejeindsatser i perioden 1/ /

Vi VIL vi kan forebygge vold!

Vi VIL vi kan forebygge vold! Vi VIL vi kan forebygge vold! Viden, metoder og erfaringer til at forebygge og håndtere konflikter, trusler og vold KØGE KOMMUNE EVALUERING Borgeres og pårørendes trivsel og tilfredshed Ansattes trivsel

Læs mere

SAMMENFATTET AF ANNE SJØRVAD JOHNSEN EVALUERING AF GØR LEMVIG LETTERE

SAMMENFATTET AF ANNE SJØRVAD JOHNSEN EVALUERING AF GØR LEMVIG LETTERE SAMMENFATTET AF ANNE SJØRVAD JOHNSEN EVALUERING AF GØR LEMVIG LETTERE 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 3 1.1 Baggrund for projektet 3 1.2 Evalueringen 3 2. Foreningerne: 4 2.1 Foreningssamarbejder 4

Læs mere

Læger og sygeplejerskers forståelse af patientinddragelse

Læger og sygeplejerskers forståelse af patientinddragelse VIDENSCENTER FOR BRUGERINDDRAGELSE i sundhedsvæsenet Læger og sygeplejerskers forståelse af patientinddragelse En spørgeskemaundersøgelse blandt ansatte på hospitaler I samarbejde med Lægeforeningen og

Læs mere

Erfaringer med det nye socialtilsyn

Erfaringer med det nye socialtilsyn Pernille Hjarsbech og Ulf Hjelmar Erfaringer med det nye socialtilsyn En undersøgelse blandt behandlingstilbud på stofmisbrugsområdet hkjh Erfaringer med det nye socialtilsyn En undersøgelse blandt behandlingstilbud

Læs mere

KL s ældrepolitiske udspil 2010 Nye ældre, nye muligheder

KL s ældrepolitiske udspil 2010 Nye ældre, nye muligheder KL s ældrepolitiske udspil 2010 Nye ældre, nye muligheder KL s ældrepolitiske udspil 2010 Nye ældre, nye muligheder KL 1. udgave, 1. oplag 2010 Pjecen er udarbejdet af KL Forlagsredaktion: Lone Kjær Knudsen

Læs mere

Rehabilitering som velfærdsstrategi AFRAPPORTERING NYE VEJE TIL AKTIVT LIV. nye veje til aktivt liv

Rehabilitering som velfærdsstrategi AFRAPPORTERING NYE VEJE TIL AKTIVT LIV. nye veje til aktivt liv 1 Rehabilitering som velfærdsstrategi AFRAPPORTERING NYE VEJE TIL AKTIVT LIV Ældreområdet, Svendborg Kommune November 2014 nye veje til aktivt liv 3 Indhold Forord 5 1.0 Indledning 7 Projektet baggrund

Læs mere

Regeringen vil forbedre ældreplejen yderligere og prioritere ældre med særlige behov. Nye tiltag fra 2016.

Regeringen vil forbedre ældreplejen yderligere og prioritere ældre med særlige behov. Nye tiltag fra 2016. Regeringen vil forbedre ældreplejen yderligere og prioritere ældre med særlige behov. Nye tiltag fra 2016. Større indsats mod demens Flere faste læger på plejehjem og bosteder Styrket indsats mod ensomhed

Læs mere

Dette notat tager udgangspunkt i besvarelserne fra de multibaner, som har indsendt selvevalueringen.

Dette notat tager udgangspunkt i besvarelserne fra de multibaner, som har indsendt selvevalueringen. Notat NIRAS Konsulenterne A/S Åboulevarden 80 Postboks 615 DK-8100 Århus C Lokale- og Anlægsfonden MULTIBANER Telefon 8732 3298 Fax 8732 3333 E-mail thi@niraskon.dk CVR-nr. 20940395 Notat vedrørende multibaner

Læs mere

MERE END BARE ET FRITIDSJOB

MERE END BARE ET FRITIDSJOB MERE END BARE ET FRITIDSJOB Evaluering af Projekt Fritidsjob i Viby Syd 1 Det Boligsociale Fællessekretariat 2 Det Boligsociale Fællessekretariat blev etableret af de aarhusianske bolig organisationer

Læs mere

FOREBYGGELSE AF FUNKTIONSEVNETAB HOS ÆLDRE KORTLÆGNING AF KOMMUNALE PRAKSIS- ERFARINGER. Til Socialstyrelsen. Dokumenttype Rapportudkast

FOREBYGGELSE AF FUNKTIONSEVNETAB HOS ÆLDRE KORTLÆGNING AF KOMMUNALE PRAKSIS- ERFARINGER. Til Socialstyrelsen. Dokumenttype Rapportudkast Til Socialstyrelsen Dokumenttype Rapportudkast Dato December 2012 FOREBYGGELSE AF FUNKTIONSEVNETAB HOS ÆLDRE KORTLÆGNING AF KOMMUNALE PRAKSIS- ERFARINGER FOREBYGGELSE AF FUNKTIONSEVNETAB HOS ÆLDRE KORTLÆGNING

Læs mere

Status pa kommunernes implementering af førtidspensions- og fleksjobreformen. Evaluering

Status pa kommunernes implementering af førtidspensions- og fleksjobreformen. Evaluering 213 Status pa kommunernes implementering af førtidspensions- og fleksjobreformen Evaluering Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 5 2. SAMMENFATNING AF EVALUERINGENS HOVEDRESULTATER... 6 2.1. STATUS PÅ

Læs mere

Region Hovedstaden Enheden for Brugerundersøgelser Spørg brugerne

Region Hovedstaden Enheden for Brugerundersøgelser Spørg brugerne Region Hovedstaden Enheden for Brugerundersøgelser Spørg brugerne - en guide til kvalitative og kvantitative brugerunder søgelser i sundhedsvæsenet Enheden for Brugerundersøgelser Spørg brugerne - en guide

Læs mere

Kroniske syges oplevelser i mødet med sundhedsvæsenet. Forsknings- og udviklingsrapport om mennesker med kroniske sygdomme

Kroniske syges oplevelser i mødet med sundhedsvæsenet. Forsknings- og udviklingsrapport om mennesker med kroniske sygdomme Kroniske syges oplevelser i mødet med sundhedsvæsenet Forsknings- og udviklingsrapport om mennesker med kroniske sygdomme Enheden for Brugerundersøgelser Kroniske syges oplevelser i mødet med sundhedsvæsenet

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelser man selv står for

Spørgeskemaundersøgelser man selv står for 2 Spørgeskemaundersøgelser man selv står for Hvorfor? Man kan vælge at gennemføre en mindre spørgeskemaundersøgelse hvis man ønsker at få et overblik over forældrenes mere overordnede holdning til forskellige

Læs mere

Giv nattevagten et servicetjek

Giv nattevagten et servicetjek Giv nattevagten et servicetjek Fra tid til anden kan det være en god ide at gennemgå arbejdspladsens funktioner for at vurdere, om noget kan planlægges eller udføres bedre. Dette gælder også planlægning

Læs mere

Rapport vedrørende evaluering af veteranpolitikken Juni 2013

Rapport vedrørende evaluering af veteranpolitikken Juni 2013 Evalueringsgruppen Rapport vedrørende evaluering af veteranpolitikken Juni 2013 Indholdsfortegnelse Resumé...4 1 Indledning...6 2 Evalueringen...8 2.1 Evalueringens målsætning...8 2.2 Evalueringsgruppen...8

Læs mere

God praksis. - i indsatsen for medicinske patienter

God praksis. - i indsatsen for medicinske patienter God praksis - i indsatsen for medicinske patienter 1 God praksis - i indsatsen for medicinske patienter Danske Regioner 2009 Layout: UHI, Danske Regioner Tryk: Danske Regioner ISBN trykt 978-87-7723-618-1

Læs mere

Organisationsanalyse samt forslag til optimering af den samlede Udførerdel i Center for Børn og Familie. Marts 2015. Bornholms Regionskommune

Organisationsanalyse samt forslag til optimering af den samlede Udførerdel i Center for Børn og Familie. Marts 2015. Bornholms Regionskommune Organisationsanalyse samt forslag til optimering af den samlede Udførerdel i Center for Børn og Familie Marts 2015 Bornholms Regionskommune HJK Analyse og Rådgivning ApS Klosterstræde 23, 2. sal tv. 1157

Læs mere

Beretning til Statsrevisorerne om hospitalernes brug af personaleresurser. Marts 2015

Beretning til Statsrevisorerne om hospitalernes brug af personaleresurser. Marts 2015 Beretning til Statsrevisorerne om hospitalernes brug af personaleresurser Marts 2015 BERETNING OM HOSPITALERNES BRUG AF PERSONALERESURSER Indholdsfortegnelse 1. Introduktion og konklusion... 1 1.1. Formål

Læs mere

RAPPORT EVALUERING AF DEN FRIVILLIGE GÆLDS- RÅDGIVNING

RAPPORT EVALUERING AF DEN FRIVILLIGE GÆLDS- RÅDGIVNING Til Socialministeriet Dato September 2011 RAPPORT EVALUERING AF DEN FRIVILLIGE GÆLDS- RÅDGIVNING RAPPORT EVALUERING AF DEN FRIVILLIGE GÆLDSRÅDGIVNING INDHOLD 1. Indledning 1 1.1 Om evalueringen 1 1.2 Puljen

Læs mere

UNDERSØGELSE AF RAMMERNE FOR DEN VIRKSOMHEDSRETTEDE BESKÆFTIGELSESINDSATS

UNDERSØGELSE AF RAMMERNE FOR DEN VIRKSOMHEDSRETTEDE BESKÆFTIGELSESINDSATS UNDERSØGELSE AF RAMMERNE FOR DEN VIRKSOMHEDSRETTEDE BESKÆFTIGELSESINDSATS UDARBEJDET FOR ARBEJDSMARKEDSSTYRELSEN NOVEMBER 2011 Undersøgelse af rammerne for den virksomhedsrettede beskæftigelsesindsats

Læs mere

DIALOGPAPIR OM ØGET INDDRAGELSE AF PATIENTER OG PÅRØRENDE AUGUST 2014

DIALOGPAPIR OM ØGET INDDRAGELSE AF PATIENTER OG PÅRØRENDE AUGUST 2014 DIALOGPAPIR OM ØGET INDDRAGELSE AF PATIENTER OG PÅRØRENDE AUGUST 2014 0 Indhold Indledning... 2 Hvorfor satse på patientinddragelse?... 2 Hvorfor øget inddragelse af patienter og pårørende?... 5 Inddragelse

Læs mere

EVALUERING AF SAMTÆNKNING MELLEM SKOLE OG FRITIDSHJEM I KØBENHAVNS KOMMUNE. Center for Institutionsforskning, Højvangseminariet februar 2003.

EVALUERING AF SAMTÆNKNING MELLEM SKOLE OG FRITIDSHJEM I KØBENHAVNS KOMMUNE. Center for Institutionsforskning, Højvangseminariet februar 2003. EVALUERING AF SAMTÆNKNING MELLEM SKOLE OG FRITIDSHJEM I KØBENHAVNS KOMMUNE. Center for Institutionsforskning, Højvangseminariet februar 2003. Indledning. * SAMMENFATNING, KONKLUSIONER OG PERSPEKTIVER.

Læs mere

GØR EN FORSKEL MED DIT PROJEKT PROJEKT EN GUIDE TIL GOD STYRING

GØR EN FORSKEL MED DIT PROJEKT PROJEKT EN GUIDE TIL GOD STYRING GØR EN GØR FORSKEL EN FORSKEL MED DIT MED PROJEKT DIT PROJEKT EN GUIDE TIL GOD PROJEKT STYRING 3 FORORD 4 INDLEDNING 6 DEL 1: KØBENHAVN KOMMUNES INTEGRATIONSPOLITIK 8 DEL 2: FORANDRINGSTEORI TRIN FOR TRIN

Læs mere

Ældre og ensomhed - hvem, hvorfor og hvad gør vi? En undersøgelse om ensomhed hos ældre i 25 kommuner

Ældre og ensomhed - hvem, hvorfor og hvad gør vi? En undersøgelse om ensomhed hos ældre i 25 kommuner September 2012 Ældre og ensomhed - hvem, hvorfor og hvad gør vi? En undersøgelse om ensomhed hos ældre i 25 kommuner Ældre og ensomhed hvem, hvorfor og hvad gør vi? 2 Ældre og ensomhed hvem, hvorfor og

Læs mere

Undersøgelse af redskaber til koordinering og samarbejde for mennesker med sindslidelse og misbrug

Undersøgelse af redskaber til koordinering og samarbejde for mennesker med sindslidelse og misbrug Undersøgelse af redskaber til koordinering og samarbejde for mennesker med sindslidelse og misbrug Undersøgelse af redskaber til koordinering og samarbejde for mennesker med sindslidelse og misbrug Udgivet

Læs mere

Det er altså vores sygdom! En undersøgelse af 12 15-åriges oplevelser af deres liv med astma, diabetes eller epilepsi

Det er altså vores sygdom! En undersøgelse af 12 15-åriges oplevelser af deres liv med astma, diabetes eller epilepsi Kolofon Det er altså vores sygdom! En undersøgelse af 12 15-åriges oplevelser af deres liv med astma, diabetes eller epilepsi Udarbejdet af Enheden for Brugerundersøgelser Chefkonsulent Rikke Gut Evalueringskonsulent

Læs mere

Fra pleje og omsorg til rehabilitering

Fra pleje og omsorg til rehabilitering Fra pleje og omsorg til rehabilitering Erfaringer fra Fredericia Kommune Pia Kürstein Kjellberg Rikke Ibsen Jakob Kjellberg PUBLIKATION SEPTEMBER 2011 Dansk Sundhedsinstitut Dampfærgevej 27-29 Postboks

Læs mere