Sådan gør du. Om samarbejde og underretningspligt - når børn, unge og deres forældre har brug for hjælp

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Sådan gør du. Om samarbejde og underretningspligt - når børn, unge og deres forældre har brug for hjælp"

Transkript

1 Sådan gør du Om samarbejde og underretningspligt - når børn, unge og deres forældre har brug for hjælp

2 2 1. Tavshedspligt s Sådan arbejder vi med barnet eller den unge og familien s Sådan søger du råd og vejledning hos PPR s Sådan søger du råd og vejledning i Sundhedstjenesten s Sådan søger du råd og vejledning om talepædagogisk hjælp s Visitation til særlige tilbud i Kulturdirektoratet s Hvornår skal Familieafdelingen underrettes? s Hjælpeforanstaltninger efter Serviceloven s Hvordan samarbejder direktoraterne? s Kontakt s Henvisning til relevante retsregler s. 31

3 Tavshedspligt og videregivelse af oplysninger Hvad enten du er ansat på en skole, i en institution eller i en forvaltning, har du som udgangspunkt tavshedspligt. Det står i Forvaltningslovens 27. Tavshedspligten gælder alle ansatte og bestyrelsesmedlemmer, studerende og eksterne konsulenter, der kommer på skolen eller i institutionen. Reglen om tavshedspligt er til for at beskytte borgerne mod krænkelse af deres privatliv, og oplysninger om børn og forældre må derfor ikke videregives til private. Tavshedspligten er et vigtigt aspekt i det tværfaglige samarbejde indenfor kommunen. Tavshedspligten tilsidesættes dog altid af din underretningspligt til Socialdirektoratets Familieafdeling, når du vurderer, at et barn eller en ung har brug for særlig støtte. Du kan læse mere om underretningspligten på side 19 Du må videregive oplysninger inden for samme forvaltningsmyndighed, når I Frederiksberg kommune er det praksis at orientere og samarbejde med forældrene, når der underrettes eller videregives oplysninger. Alle saglige og væsentlige oplysninger, der er af betydning for barnets situation, må med forældrenes skriftlige samtykke videregives. Samtykke fra forældrene gælder for et år. Socialdirektoratets Familieafdeling kan jf. Retssikkerhedslovens 11 indhente oplysninger vedr. et barn eller en ung. Når Familieafdelingen sender en sådan anmodning til f.eks. en daginstitution eller en skole, har institutionen pligt til at videregive oplysninger til Familieafdelingen, selvom det ikke er muligt at få forældremyndighedsindehaverens samtykke. Når forældremyndigheden ikke giver samtykke til, at du i det tværfaglige samarbejde videregiver fortrolige oplysninger indenfor din egen forvaltning, må du som hovedregel ikke videregive dem med mindre, at det har en særlig betydning for, at den du giver oplysningerne til, kan udføre sit arbejde. Der skal således foreligge et sagligt begrundet behov for at kunne videreformidle oplysningen. Du må videregive oplysninger til en anden forvaltningsmyndighed, når Du må som udgangspunkt heller ikke videregive fortrolige oplysninger til en anden forvaltningsmyndighed, når forældremyndighedsindehaveren ikke har givet sit samtykke. Der gælder dog en særlig undtagelse, den såkaldte "værdispringsregel": Hvis du vurderer, at hensynet til barnet eller den unge i en given sag vejer tungere end hensynet til forældrenes interesser i at tilbageholde oplysninger, så kan du videregive disse oplysninger til en anden forvaltningsmyndighed uden forældremyndighedsindehaverens samtykke. I de tilfælde hvor forældrene ikke giver deres samtykke til at videregive fortrolige oplysninger skal der foretages en vanskelig vurdering, som du nødvendigvis ikke kan tage ansvaret for alene. Hvis du er i tvivl om, hvorvidt du må eller skal videregive oplysninger, skal du altid kontakte din leder for yderligere afklaring. I SSP-samarbejdet gælder der særlige regler i forbindelse med udveksling af oplysninger i det kriminalpræventive arbejde jf. Retsplejelovens 115. Du må videregive oplysninger til en biologisk forældre, der ikke har del i forældremyndigheden, når Her gælder en særlig undtagelse, idet forældre, som ikke har del i en forældremyndighed, har ret til at få en orientering om deres barn fra daginstitution, skole, Familieafdelingen og sundhedsvæsenet. Den biologiske forældre, der ikke har del i forældremyndigheden, har ikke ret til aktindsigt i den fulde sag eller umiddelbart ret til at deltage i møder eller lign., medmindre det foregår med deltagelse af den forældre, der har forældremyndigheden eller med dennes tilladelse. Orienteringen må udelukkende vedrøre: barnets standpunkt faglige udvikling trivsel og eventuelle problemer Oplysninger må ikke omhandle: den udøvende forældremyndighed informationer, som skønnes at kunne være til skade for barnet

4 Sådan arbejder vi med barnet eller den unge og familien Når et barn i en daginstitution vækker bekymring Når et barn i en daginstitution har en adfærd eller fremtoning, der volder bekymring, skal det pædagogiske personale reagere. Det kan f.eks. dreje sig om barnets samspil med jævnaldrende eller de voksne, barnets følelsesmæssige tilstand, forhold omkring hygiejne/ernæring eller om motoriske problemer. Barnets adfærd kan være tegn på, at der er noget galt, men det behøver ikke altid at være tilfældet. Sådan skal du gøre på institutionen Så snart bekymringerne opstår, skal der handles Beskriv hvad du har set. Del din bekymring med dine kollegaer og stol på jeres faglighed og evne til at skelne væsentligt fra uvæsentligt. Inddrag ledelsen og fortæl hvad du har set, og hvorfor det vækker din bekymring. Formuler så klart som muligt, i hvilken retning bekymringen går. Dvs. hvad er det, der bekymrer dig, f.eks. at barnet ikke er alderssvarende udviklet, har ændret adfærd eller har svært ved at omgås de andre børn Vælg en kontaktperson. Det kan f.eks. være stuepædagogen eller lederen. Husk at ledelsen på institutionen skal være orienteret under hele forløbet Forældrene skal inddrages så tidligt som muligt. Det er en vigtig opgave, at I møder forældrene med omsorg og forståelse, når de bliver indkaldt til en samtale. Det har stor betydning, at forældrene selv får mulighed for at foreslå hjælp, og evt. er med til at søge hjælp til barnet. Forældrene skal orienteres om alt materiale vedrørende barnet, som sendes fra institutionen til andre instanser eller myndigheder Forsøg at være meget præcis i beskrivelsen af, i hvilken retning bekymringen går. De første observationer skal følges op af mere systematiske iagttagelser, f.eks. en Kuno-Beller beskrivelse af barnet For at støtte barnet bedst muligt skal det pædagogiske arbejde med barnet beskrives. Handleplanen skal afspejle, hvilke pædagogiske tiltag I vurderer gavner barnet, og hvilke der skal ændres Kan institutionen selv klare opgaven i samarbejde med forældrene, eller skal andre inddrages og hvilken rolle skal de have? Skal Pædagogisk Psykologisk Rådgivning inddrages? Er situationen så alvorlig, at der skal skrives en underretning til Familieafdelingen? Det er vigtigt at være konkret og evt. beskrive korte hændelsesforløb, der kan tydeliggøre, hvad det er, I er bekymret for. I skal derudover beskrive, hvad I har gjort for at afhjælpe vanskelighederne, samt hvordan I har samarbejdet med forældrene Du kan læse mere om underretningspligten og fremgangsmåden på side 19 Når barnet har brug for hjælp uden for institutionen, skal I lave en beskrivelse sammen med forældrene. Forældrene kan skriftligt vedlægge deres opfattelse af problemet, hvis de ser noget andet derhjemme eller er uenige med jer. I kan søge generel rådgivning i PPR, hos talepædagogen eller hos sundhedsplejersken, om hvordan I skal tackle børnenes vanskeligheder Er der tilfælde, hvor det er svært for forældrene at erkende, at deres barn har brug for hjælp. Tilfælde hvor de ikke kan acceptere, at jeres beskrivelse af barnets vanskeligheder sendes til andre faggrupper eller acceptere, at barnet undersøges, må I vurdere, hvor stor jeres bekymring er. Vurderer I, at barnet mistrives, hvis barnet ikke får hjælp, skal I skrive en underretning. Underretningen sendes til Familieafdelingen. Hvornår skal institutionen reagere straks Hvis I formoder, at der er tale om fysisk eller psykisk mishandling, seksuelt misbrug eller strafbare forhold, skal institutionen reagere straks. Du har som offentlig ansat skærpet underretningspligt. Får du kendskab til nævnte overgreb mod børn, har du ifølge loven pligt til straks at underrette Familieafdelingen telefonisk eller personligt, inden du orienterer forældrene. Familieafdelingen tager stilling til det videre forløb i sagen Når et barn i skole, SFO eller fritidsordning vækker bekymring Når et barn i en skole, SFO eller fritidsordning har en adfærd eller fremtoning, der vækker bekymring, skal personalet reagere. Den bekymrende adfærd kan være såvel udadsom indadvendt. Det kan være indlæringsproblemer, tale-sprogproblemer, eller barnet kan fremvise tegn på manglende omsorg eller hygiejne.

5 8 9 Sådan skal I gøre på skolen eller SFO en Så snart bekymringerne opstår, skal der handles Del din bekymring med en kollega, og husk altid at inddrage din leder. Formuler så klart som muligt, i hvilken retning bekymringen går, f.eks. at barnet ikke er alderssvarende udviklet, har ændret adfærd eller har svært ved at omgås de andre børn. Beskriv problemstillingen entydigt. Afdæk om der er bekymring både i skole og SFO Vælg en kontaktperson. Det kan f.eks. være barnets klasselærer, børnehaveklasseleder, SFO-pædagogen eller lederen. Husk at lederen skal være orienteret under hele forløbet Inddrag barnet. Efter en konkret vurdering af karakteren af din bekymring må du afgøre, hvordan og i hvilket omfang barnet skal inddrages Forældrene skal inddrages så tidligt som muligt. Det er en vigtig opgave, at I møder forældrene med omsorg og forståelse, når de bliver indkaldt til en samtale. Det er en stor opgave at formulere så klart som muligt over for forældrene, hvori bekymringen ligger. Det har stor betydning, at forældrene selv får mulighed for at foreslå hjælp, og evt. er med til at søge hjælp til barnet. Vurdér sammen med forældre, og evt. andre fagpersoner, hvem der skal orienteres, f.eks. om I skal tage kontakt til PPR. Hvis beskrivelser sendes til andre, skal det ske med forældrenes tilladelse. Lederen kan enten deltage i mødet eller efterfølgende modtage en orientering Der udarbejdes en handleplan i samarbejde med eleven og forældrene. Vær konkret, beskriv dine observationer, og hvad der hidtil har været gjort, hvilke resultater der er opnået og afstem det med elevens og forældrenes synspunkter. Personale på skole og i SFO har pligt til systematisk at udarbejde beskrivelser og eventuelt specialundervisningsplaner i forhold til elever med særlige behov Forældrene har ret til at læse alt skriftligt materiale, der udarbejdes om barnet. Forældrene har ret til at vælge, hvad de synes, der er det bedste for deres barn. Det er skolens/sfo ens pligt at inddrage og samarbejde med forældrene Hvis forældrene har svært ved at erkende, at deres barn har brug for specialundervisning, kan skolens leder iværksætte specialundervisning, forudsat at lederen vurderer, at det er nødvendigt af hensyn til elevens udvikling, jf. Lovbekendtgørelse om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand 3 stk 9 Når PPR skal inddrages: Læs side 12 Hvis I bekymrer jer om barnets generelle udvikling og trivsel, og forældrene ikke vil acceptere, at der iværksættes hjælpeforanstaltninger, eller at barnet indstilles til evt. undersøgelse, må ledelsen på skolen eller SFO en vurdere, om barnet SKAL have hjælp. Er det tilfældet, skal I skrive en underretning til Familieafdelingen - Dette kan ske uden forældrenes accept. Forældrene skal orienteres om underretningen og kan vedlægge deres opfattelse af problemet Du kan læse mere om underretningspligten og fremgangsmåden på side 19 Hvornår skal skolen/sfo en reagere straks Hvis I formoder, der er tale om fysisk eller psykisk mishandling, seksuelt misbrug eller strafbare forhold, skal institutionen reagere straks.du har som offentlig ansat skærpet underretningspligt. Får du kendskab til nævnte overgreb mod børn, har du ifølge loven pligt til straks at underrette Familieafdelingen telefonisk eller personligt, inden du orienterer forældrene. Familieafdelingen tager stilling til det videre forløb i sagen. Når et barn i sundhedsplejen vækker bekymring Når enten en familie eller et barn har en adfærd, der vækker bekymring, skal sundhedsplejersken reagere. Bekymringen kan handle om forældrenes omsorg og/eller barnets mistrivsel. Sundhedsplejersken skal overfor disse familier yde en særlig indsats. Sådan skal du gøre på småbørnsområdet Beskriv hvad der vækker din bekymring og reflekter over det Del din bekymring med en kollega Inddrag eventuelt børneungelægen Underret din faglige leder og aftal det videre forløb Forældrene skal inddrages så tidligt som muligt. Drøft dine observationer med forældrene. Det kan senere vise sig, at bekymringerne er ubegrundede, og at forholdene er forbedrede Er der fortsat brug for tæt kontakt til familien, udarbejdes en handlingsplan med udgangspunkt i barnets udviklingsforløb

6 10 11 Overvej om familien skal tilbydes flere hjemmebesøg over en 3 måneders periode Overvej sammen med forældrene om andre faggrupper skal orienteres eller inddrages Sådan skal du gøre på skoleområdet I børnehaveklassen og herefter på hvert andet klassetrin har eleverne en personlig samtale om sundhed med sundhedsplejersken. Når et barn under samtalen eller på anden vis giver anledning til bekymring, skal sundhedsplejersken handle. Hvornår skal sundhedsplejen reagere straks Du har som offentlig ansat skærpet underretningspligt. Hvis du formoder, at barnet har været udsat for fysisk eller psykisk mishandling eller andre strafbare forhold, skal du reagere straks. Får du kendskab til overgreb mod børn, har du ifølge loven pligt til straks at underrette Familieafdelingen telefonisk eller personligt, inden du orienterer forældrene. Familieafdelingen tager stilling til det videre forløb i sagen. Del din bekymring med en kollega. Inddrag din leder. Formuler i hvilken retning din bekymring går og beskriv problemstillingerne klart og tydeligt Drøft din bekymring med klasselæreren. Afdæk om der er bekymring både på skolen og evt. i SFO en Eleven tilbydes flere samtaler Forældrene skal inddrages så tidligt som muligt. Vurder sammen med forældre og evt. andre fagpersoner, hvem der skal orienteres Viser bekymringen sig at være velbegrundet, skal skolen og relevante fagpersoner inddrages Alt materiale, der omhandler sundhedsplejerskens familiearbejde, og som sendes videre til anden samarbejdspartner, skal været fagligt behandlet enten i eget team, skolens tværfaglige team eller med den faglige leder, og forældrene skal være orienteret Den faglige leder påtegner dokumenterne inden de sendes videre Hvis forældrene har svært ved at erkende, at barnet har brug for hjælp, og de derfor ikke kan acceptere, at din beskrivelse af barnets vanskeligheder sendes til andre faggrupper eller acceptere, at barnet undersøges, må du sammen med din faglige leder vurdere barnets situation. Vurderer I, at barnet mistrives, hvis barnet ikke får hjælp, skal I skrive en underretning, og sende den til Familieafdelingen Du kan læse mere om underretningspligten og fremgangsmåden på side 19

7 Sådan søger du råd og vejledning hos PPR Kontakt PPR (Pædagogisk Psykologisk Rådgivning) Thorvaldsensvej 26, 1871 Frederiksberg C Tlf , Fax Hvem kan henvende sig? Forældre, elever, institutioner, skoler/sfo og sundhedstjenesten kan henvende sig til PPR på tlf Når personalet på en institution (børn 0 7 år) henvender sig Når I indstiller et barn til PPR, skal indstillingen være underskrevet af både forældre og institutionens leder. Alle indstillinger besvares senest en måned efter, at indstillingen er registreret i PPR med oplysninger om navn og tlf. på en kontaktperson. Kontaktpersonen er psykolog, socialrådgiver eller fysioterapeut. PPR tager til at begynde med en samtale med personale, ledelse og forældre. Samtalen skal munde ud i en handleplan. PPR tilbyder PPR kan tage samtaler, foretage psykologiske vurderinger og undersøgelser af henviste børn og unge, og rådgive om specialpædagogisk bistand. PPR kan tilbyde: En pædagogisk psykologisk undersøgelse Fysioterapeutisk vejledning Rådgivning af personale Rådgivning af forældre Supervision PPR kan anbefale: Et specialpædagogisk tilbud i en børneinstitution En plads i en af kommunens specialinstitutioner PPR kan formidle kontakt til: Familieafdelingen med henblik på en socialfaglig undersøgelse Andre instanser, f.eks. børnepsykiatrisk undersøgelse PPR sørger for, at forældrene modtager vurderingen og evt. resultatet af undersøgelsen. Efter forældrenes accept formidler PPR vurderingen videre til personalet. Når personalet på skole eller SFO henvender sig Elever i skolen, der kan have behov for specialundervisning eller specialpædagogisk bistand, indstilles til PPR. Sådan gør du Du rekvirerer et indstillingsskema hos PPR Skolelederen underskriver alle henvendelser til PPR Klasselæreren og lederen af sundhedstjenesten kan indstille en elev til PPR Indstillingen sendes til PPR, efter at skolen har haft en samtale med forældre og elev Forældre og elev kan på eget initiativ henvende sig til PPR PPR tilbyder En psykologisk vurdering og undersøgelse. En vurdering på baggrund af: Oplysninger fra den/dem, der ønsker barnet henvist Samtale med elevens lærere Samtale med andre nøglepersoner PPR vurderer oplysningerne, og kommer med et forslag til skolelederen. Enten mundtligt eller skriftligt. Skolen informerer herefter forældrene. En undersøgelse på baggrund af: Undersøgelse af elevens funktionsvanskeligheder Samtale med eleven og forældrene Pædagogiske og psykologiske prøver - evt. suppleret med udtalelser fra andre sagkyndige På baggrund af oplysningerne,afgiver PPR et forslag til skolelederen. Enten mundtligt eller skriftligt. Psykologen informerer herefter forældrene om undersøgelsens resultat, og det forslag psykologen vil give skolelederen. Der skal skrives en rapport: Hvis og når forældrene ønsker det Hvis elevens problemer er vidtgående eller komplicerede Når eleven henvises til andre undersøgelser PPR kan anbefale: Specialundervisning på elevens distriktsskole - iværksættes af skolens leder Specialundervisning udenfor egen distriktsskole Desuden kan skolens leder forelægge sagen i visitationsudvalget, som kan træffe beslutningen om evt. ændret skoletilbud. Det kan du læse mere om på side 17.

8 Sådan søger du råd og vejledning i Sundhedstjenesten Kontakt Sundhedstjenesten Guldborgvej Frederiksberg C Tlf Fax Hvem kan henvende sig Den kommunale dagpleje kan kontakte Sundhedstjenesten. Til hver daginstitution og skole er der tilknyttet en sundhedsplejerske, som institutionen kan kontakte, når der er brug for sundhedsfaglig rådgivning. Du kan dog altid kontakte Sundhedstjenesten. Sundhedsplejen tilbyder Sundhedsplejersken tilbyder konsulentbistand til personalet. Vi yder generel rådgivning og vejledning om børns sundhed og trivsel samt konkret rådgivning for de børn, som personalet finder har særlige sundhedsfaglige behov. Sundhedsplejersken samarbejder med personalet i den enkelte institution om generelle emner, og enkelte børn efter aftale med forældrene. Formålet er i fællesskab at arbejde for et sundt liv for børnene. Vi taler om Forebyggelse: fejlernæring, allergi, ulykker, luftforurening m.m. Sundhedsfremme: børns trivsel og udvikling, kostvaner, emotionel kontakt, det sociale liv, motion og leg, søvnbehov Særlige behov: spiseforstyrrelser, tilbagevendende eller kronisk sygelighed, fysisk eller psykisk vold, seksuelle overgreb. 5. Sådan søger du råd og vejledning om talepædagogisk hjælp Kontakt Kommunikationscenteret Dronningensvej Frederiksberg Tlf Fax Hvem kan henvende sig Forældre, institutioner og skoler kan henvende sig til Kommunikationscenteret. Sådan gør du På Kommunikationscenteret bestiller du et indstillingsskema. På skemaet anmoder du om talepædagogisk hjælp - efter aftale med barnets forældre. Skemaet udfyldes og returneres til Kommunikationscenteret. Kommunikationscentret tilbyder Kommunikationscenteret tilbyder talehøreundervisning af børn og unge indtil 18 år. Vi undersøger og vurderer barnet/den unge. Vi rådgiver og kommer med forslag til det videre forløb. Tilbuddene omfatter: Småbørn Rådgivning og vejledning til forældre med børn med særlige behov: Talepædagogisk hjælp uanset om barnet passes hjemme, er i dagpleje eller i daginstitution Hjælp til forældre og personale for at skabe sprogligt udviklende miljøer omkring barnet, og fremme gode kommunikationsvaner Undervisning for at afhjælpe barnets sproglige problemer I specialinstitutioner og til særlige sprogpladser yder vi intensiv talepædagogisk hjælp: Hjælp til valg af kommunikationsform, rådgivning til forældrene og personale, vejledning og undervisning

9 16 17 Skolebørn Hver skole har tilknyttet en talehørerlærer, der tilbyder at undervise børn med sprogproblemer På kommunens folkeskoler foretager talehørelæreren screening og tegneiagttagelser i børnehaveklasserne Talehørelæreren vurderer børn med svære læse-staveproblemer 6. Visitation til særlige tilbud i Kulturdirektoratet Kontakt Kulturdirektoratet Frederiksberg Rådhus 2000 Frederiksberg Tlf (småbørn) Tlf (skolebørn) Fax Kulturdirektoratet har to visitationsudvalg. Et visitationsudvalg for småbørn og et visitationsudvalg for børn og unge. Udvalgene er sammensat af repræsentanter fra forskellige faggrupper. Udvalgene har hver en formand, der træffer den endelige afgørelse om særlige pladser, grupper og øvrige tilbud. Visitationsudvalg for småbørn (0 6 år) Visitationsudvalget henviser barnet til en plads med et særligt formål eller specialinstitution. Udvalget mødes én gang om måneden. Du skal bestille et ansøgningsskema om plads med særligt formål hos småbørnskonsulenterne. Udvalgets formand er konsulenten for børn med særlige behov. Visitationsudvalget behandler sager modtaget fra en institutionsleder. Som bilag til ansøgningen sendes i hvert enkelt tilfælde fyldestgørende og relevante beskrivelser af barnet. Det kan dreje sig om beskrivelser fra det pædagogiske personale, forældre, talepædagog og evt. sundhedsplejerske. Der kan desuden foreligge udtalelser fra egen læge, psykolog, børnepsykiatrisk afdeling eller fra Børneklinikken (i Kristianiagade). Skønner visitationsudvalget, at materialet ikke giver et fuldstændigt billede af barnets vanskeligheder, opfordres forældre eller personalet til at få barnet nærmere undersøgt, hos en eller flere af ovennævnte specialister. Udvalget afgør ud fra beskrivelser af barnet, om det kan være relevant med et særligt tilbud. Visitationsudvalg (7-14/18 år) Skolens leder henviser i samarbejde med forældrene, eleven og PPR-medarbejder til visitationsudvalget. Skolen skal vedlægge aktuelle pædagogisk/faglige beskrivelser af eleven og udtalelse fra PPR. Skolens ledelse har adgang til et elektronisk skema, der anvendes ved indstilling til udvalget.

10 18 19 Udvalgets formand er PPR s leder. Udvalget holder møde den anden onsdag i hver måned. Der er deadline for ansøgninger 10 dage før mødets afholdelse. Udvalget kan henvise til anden skoleplacering i Ungdomslinien, Christianskolen, individuelt tilrettelagte skoletilbud eller evt. skolepladser med døgnophold. Den skole der skal afgive eleven, og den skole der skal modtage, aftaler overflytningen. Elevens eventuelle tilbagevenden til folkeskolen sker efter fornyet henvisning. Specialklasserækker og gruppeordninger PPR s leder henviser til kommunens læseklasserække på Skolen på La Coursvej, specialklasserækken på Søndermarkskolen og gruppeordningerne på Lindevangskolen efter henvendelse fra den aktuelle skoles leder. Der er visitation til specialklasserækker og gruppeordninger ca. 1. februar hvert år til det efterfølgende skoleår. Den vidtgående specialundervisning Skolens leder indstiller i samarbejde med familierne og PPR s psykologer til vidtgående specialundervisning. PPR s leder træffer den endelige afgørelse om den fremtidige skole- og fritidshjemsplacering. Familierne oplyses om, at de, inden 4 uger fra afgørelsen, kan indbringe sagen for Undervisningsministeriets Klagenævn for vidtgående specialundervisning jf. Folkeskolelovens 51, stk Hvornår skal Familieafdelingen underrettes? Kontakt Socialdirektoratet Familieafdelingen Frederiksberg Rådhus 2000 Frederiksberg Distrikt Vest Tlf Fax Distrikt Nord/Øst Tlf Fax Specialkonsulentgruppen Tlf Fax Hvad siger loven? Af Socialministeriets bekendtgørelse vedr. Servicelovens 153 og 154 fremgår det, at alle offentlige ansatte eller personer, der udfører opgaver for det offentlige, herunder læger og ansatte ved frie grund- og kostskoler, er omfattet af underretningspligten, når de møder et barn med særlige behov. Der er underretningspligt ( 153): Når barnet eller den unge har vanskeligheder eller i øvrigt lever under utilfredsstillende forhold, og det ikke er muligt at afhjælpe vanskelighederne gennem en dialog og et samarbejde med forældrene og barnet eller den unge. Når der er behov for støtte på grund af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Der er øjeblikkelig underretningspligt ( 154): Underretningspligten indtræder straks du får kendskab til, at et barn eller en ung udsættes for vanrøgt eller nedværdigende behandling - fra forældre eller anden opdragers side. Når barnet eller den unge lever under forhold, der bringer vedkommendes sundhed og udvikling i fare.

11 20 21 Velfærdstruende situationer: Børn og unge der udsættes for fysisk/psykisk vold eller mishandling Børn og unge der har været udsat for seksuelt misbrug Børn og unge der ikke modtager påkrævet lægebehandling Børn og unge der lever uden forældreopsyn Familieafdelingen skal straks underrettes telefonisk, hvis barnets eller den unges velfærd er truet. Dette skal altid følges op af en skriftlig underretning. Hvis du uden for Familieafdelingens åbningstid får kendskab til, at et barn eller en ung befinder sig i en velfærdstruende situation, skal Familieafdelingens døgnvagt orienteres. Vi handler med det samme. Døgnvagten: tlf Hvad skal en underretning indeholde? Underretningen skal være en objektiv beskrivelse af familiens og barnets eller den unges situation. Det bør fremgå hvilke initiativer, der er taget, herunder hvilken form for rådgivning og vejledning forældrene har fået. Underretningen bør indeholde konkrete observationer, og udsagn fra forældrene og barnet eller den unge. Det bør altid fremgå af en underretning, om barnet/den unge og forældrene er informeret om, at Familieafdelingen underrettes. En underretning bør indeholde: Barnet/den unges navn CPR-nummer m.v. Hvor længe har barnet/den unge været i institutionen Familiemæssig baggrund Barnets/den unges fremtoning Barnets/den unges generelle trivsel og udvikling Barnets/den unges ressourcer og vanskeligheder Barnets/den unges kontakt og samspil med andre børn Barnets/den unges kontakt med medarbejderne Barnets/den unges evne til at lære Barnets/den unges følelsesmæssige tilstand og reaktioner Forældresamarbejdet Hvad er foretaget indtil nu Hvad kan I selv gøre Specifikt for hvert område bør underretningen suppleres med: Sundhedsplejen: Motorisk udvikling Sproglig udvikling Barnets leg Dagsrytme, spise- og sovevaner Kan barnet tage egne initiativer Daginstitutionen: Motorisk udvikling Sproglig udvikling Barnets leg Dagsrytme, spise- og sovevaner Kan barnet tage egne initiativer Fremmøde Skolen: Fagligt niveau Fremmøde Lektier Sociale relationer Adfærd SFO/klub: Fremmøde Foretrukne aktiviteter Sociale relationer Adfærd Hvad gør Familieafdelingen? Den sagsbehandler - som efter distrikt og CPR-nr. er ansvarlig - modtager underretningen. Familieafdelingen er opdelt således: Distrikt Vest Distrikt Nord/Øst Specialkonsulentgruppen

12 22 23 Sagsbehandleren vil, senest 6 hverdage efter at underretningen er modtaget, sende en kvittering. Det skal dog understreges, at underretteren ikke er part i sagen, før forældrene har givet tilladelse til, at direktoraterne udveksler oplysninger. Forældrene vil altid blive kontaktet og orienteret om, at Familieafdelingen har modtaget en underretning. Undersøgelse i henhold til Servicelovens 50 Når Familieafdelingen har modtaget en underretning fra en institution, skal der træffes beslutning, om der er grundlag for at igangsætte en undersøgelse jf. Servicelovens 50. Vi foretager en 38 undersøgelse, når det antages, at et barn eller en ung har behov for særlig støtte, herunder bl.a. i forbindelse med at vedkommende har en fysisk eller psykisk nedsat funktionsevne. En undersøgelse kan under normale omstændigheder afsluttes inden for 4 måneder. Beslutningen om at igangsætte en 50 undersøgelse skal træffes i forståelse med forældremyndighedsindehaveren og den unge, der er fyldt 15 år. Familieafdelingen inddrager de fagfolk i undersøgelsen, som allerede har viden om barnets eller den unges og familiens forhold. Dette vil typisk ske ved at indhente udtalelser fra f.eks. sundhedsplejerske, pædagoger, psykologer, lærere eller andre, der har et direkte kendskab til barnet/den unge. Hvis det er nødvendigt, kan Familieafdelingen lade barnet/den unge undersøge af en læge eller en psykolog. I de tilfælde hvor vi i løbet af undersøgelsen vurderer det nødvendigt, at lade barnet/den unge eller familien døgnanbringe eller undersøges psykologisk, strækker undersøgelsesperioden sig oftest udover 3 måneder. Det skal endvidere fremgå, hvordan barnet eller den unge stiller sig til hjælpen. Er der tale om anbringelse udenfor hjemmet, kræver det samtykke fra den unge, der er fyldt 15 år. Hvis vi modtager en underretning af stærkt alarmerende karakter, orienteres afdelingens visitationsudvalg. Udvalget tager stilling til det videre forløb. Normalt vil en underretning af alarmerende karakter betyde, at vi handler øjeblikkeligt. I den situation vil det være almindeligt, at der hurtigt foretages en psykologisk undersøgelse i Frederiksberg Familierådgivning, eller at barnet anbringes akut udenfor hjemmet. Såfremt det er nødvendigt, kan vi indstille til Børne- og ungeudvalget, at der skal igangsættes en undersøgelse uden forældrenes samtykke. Dette sker, når forældremyndigheden ikke samtykker, og når det anses for nødvendigt for at afgøre, om der er en åbenbar risiko for barnets eller den unges sundhed og udvikling. Undersøgelsen kan gennemføres ambulant, på en døgninstitution eller under indlæggelse på sygehus, herunder psykiatrisk afdeling. Undersøgelsen skal være afsluttet inden to måneder efter Børne- og ungeudvalgets afgørelse. Når vi igangsætter en 50 undersøgelse, kontakter vi altid PPR for at få afklaret kendskabet til barnet eller den unge. Det er vores opgave at foretage en helhedsvurdering af den enkelte families situation. Dette sker ved, at sagsbehandleren aflægger hjemmebesøg for at få suppleret de oplysninger, som allerede er til rådighed. Sagsbehandleren sammenholder herefter alle tilgængelige oplysninger og konkluderer. Det fremgår af reglerne i Serviceloven, at undersøgelsen ikke må være mere omfattende, end formålet tilsiger, og at undersøgelsen i øvrigt gennemføres så skånsomt, som forholdene tillader. I undersøgelsen skal vi tage stilling til, om der er grundlag for at igangsætte hjælpeforanstaltninger. Det skal understreges, at der jf. Servicelovens 52 skal vælges den eller de mindst indgribende foranstaltninger. Beslutningen skal træffes med samtykke fra forældremyndigheden.

13 Hjælpeforanstaltninger efter Serviceloven Når den frivillige eller tvangsmæssige undersøgelse peger på, at barnet/den unge eller familien har behov for særlig støtte, igangsætter Familieafdelingen hjælpeforanstaltninger i henhold til Servicelovens 52 stk. 3. Hjælpen er rettet mod at supplere forældrekompetencen, udvikle forældrekompetencen eller i yderste konsekvens at erstatte forældrekompetencen. Ligeså kan hjælpen være rettet mod barnets eller den unges særlige behandlingsbehov. Er der behov for at supplere forældrekompetencen, kan vi tilbyde: Aflastnings/weekendplejefamilie En personlig rådgiver eller fast kontaktperson Økonomisk hjælp til et fritidstilbud eller en sportsaktivitet, som barnet/den unge ellers ikke vil have mulighed for at følge Er der behov for at udvikle forældrekompetencen, kan vi tilbyde: Familiebehandling på Familieværkstedet Psykologbehandling i Familie- og ungerådgivningen for unge og familier Familievejleder i hjemmet Familieophold på Familieinstitutionen Bülowsvej Fast kontaktperson for den unge eller hele familien Vurderer, vi, at der er behov for at erstatte forældrekompetencen eller at barnets særlige behov kun kan tilgodeses i et tilbud uden for hjemmet, kan barnet døgnanbringes. Det vil sige, hvis forældrenes kompetencer ikke på nuværende tidspunkt kan kvalificeres f.eks. på grund af forældrenes misbrug, psykiske lidelser eller lignende - eller at barnets/den unges særlige behov kun kan tilgodeses i et døgnbehandlingstilbud, kan vi beslutte at adskille forældre og børn. 9. Hvordan samarbejder direktoraterne SSK udvalget På det overordnede niveau er der nedsat et Skole-Social-Kontaktudvalg. SSK-udvalget har ansvaret for at koordinere indsatsen over for børn, unge og deres familier, når ansvaret for løsningen af familiens situation er placeret i begge direktorater. Udvalget består af ledelsesrepræsentanter og konsulenter fra henholdsvis Kulturdirektoratet og Socialdirektoratet. Udvalget mødes den første mandag i hver måned. SSK-udvalget har til opgave at sikre et velfungerende samarbejde mellem direktoraterne. Tværfagligt samarbejde i konkrete børnesager Når et barn eller en ung vækker bekymring, eller har behov for en særlig indsats, er der forskellige tværfaglige tiltag, som bør anvendes. Konsulentbistand: Sundhedsplejerskerne rådgiver og vejleder personalet i daginstitutioner, dagplejer, skoler og døgninstitutioner om børns generelle sundhed og trivsel PPR rådgiver og vejleder i daginstitutioner og skoler om børn og unge med særlige behov Kommunikationscentret rådgiver og vejleder om talehøreproblemer Kontaktpersoner: For hver daginstitution og skole er der udpeget en fast kontaktperson, en sundhedsplejerske, en talehørepædagog og en PPR medarbejder, som kan rådgive Hver familie har en børnesagsbehandler i Familieafdelingen, der skal inddrages når et barn eller en ung vækker særlig (begrundet) bekymring Kontaktpersonerne udgør det tværfaglige netværk, der kan inddrages af både forældre og personale, når der er behov for særlige drøftelser omkring et barn eller en ung.

14 26 27 Netværksmødet som samarbejdsredskab Formålet med netværksmødet er at skabe en fælles forståelse for familiens situation. Så alle kan bidrage til, at familien tilbydes relevant støtte og hjælp. PPR Familien Daginstitioner Hvad gør du, når du har mistanke om at der er behov for en særlig indsats? Du er som medarbejder bekymret for et barn eller en ung. Er der tale om behov for en særlig indsats? Familieafdelingen Netværksmøde/ sagsteam Skoler Overvejelser: Hvad har du konkret observeret? Bør du gøre noget? Hvad kan du gøre? Sundhedstjenesten Kommunikations centret Du informerer lederen Til et netværksmødenetværksmøde skal der altid være en mødeleder og en referent. Familien bidrager med ønsker for forandring, herunder en beskrivelse af, hvordan de selv oplever familiens situation og barnets eller den unges situation. De øvrige mødedeltagere bidrager med faglig viden og kendtskab til familien. Mødelederen har ansvar for, at alle bidrager med viden under mødet, og ansvar for afslutningsvis at opsummere mødets drøftelser og konklusioner. Det skal tydeligt fremgå, hvem der bidrager med hvad for at støtte og hjælpe familien. Af beslutningsreferatet fremgår det hvilke opgaver mødedeltagerne hver især har ansvar for indtil næste netværksmøde hvem gør hvad og hvornår. Mødelederen eller referenten sender beslutningsreferatet til samtlige mødedeltagere. Sammen gøres der overvejelser om alvoren i jeres observationer, bekymringer og informationer. Sagen vendes eventuelt med kolleger, og der træffes en beslutning. Der aftales altid en ny dato for det næste netværksmøde.

15 28 29 Handleveje Handlevej A I klarer det selv i institutionen/ medarbejdergruppen I formidler observationerne og bekymringen videre til forældrene planlægger indsatsen sammen med forældrene og træffer beslutning om, hvorvidt der skal involveres eksterne samarbejdspartnere Forløb med målsætning og opfølgning Handlevej B Forældrene bliver sat ind i situationen. I vurderer i fællesskab, at situationen er så alvorlig, at der er behov for at involvere andre fagpersoner De involverede fagpersoner informeres om jeres og forældrenes bekymring. Det aftales, hvem der har ansvaret for at indkalde og lede første netværksmøde med forældrene og de relevante samarbejdspartnere På netværksmødet defineres behovet for indsatsen herunder de involveredes opgave, ansvar og kompetence. Der fastsættes rammer og mål for forløbet, og planlægges yderligere netværksmøder med forældrene Der tages sammen med forældrene stilling til hvilke samarbejdspartnere der skal indgå i samarbejdet På netværksmødet planlægges den kommende indsats sammen med forældrene. Der tages stilling til, om der er behov for at igangsætte en undersøgelse i enten PPR eller Familieafdelingens regi, og om der er behov for at inddrage andre

16 Kontakt Socialdirektoratet Socialområdet Distrikt Vest Tlf , Fax: Distrikt Nord/Øst Tlf , Fax: Specialkonsulentgruppen Tlf Fax Døgnvagten Tlf Kulturdirektoratet Småbørnsområdet (0-6 år): Tlf , Fax Skoleområdet: Tlf , Fax PPR (Pædagogisk Psykologisk Rådgivning) Tlf , Fax Sundhedsplejen Tlf , Fax Kommunikationscenteret (talepædagogisk hjælp) Tlf , Fax Henvisning til relevante retsregler Regelsæt inden for Socialministeriets område Socialministeriets bekendtgørelse nr. 58 af 18. januar 2007 lov om social service Socialministeriets bekendtgørelse nr. 462 af 19. maj 2006 om underretningspligt over for kommunen efter lov om social service Socialministeriets vejledning nr. 3 af 5. december 2006 om særlig støtte til børn og unge Regelsæt inden for Justitsministeriets område Justitsministeriets vejledning om udveksling af oplysninger mellem politi og kommuner om det kriminalitetsforebyggende arbejde Justitsministeriets vejledning af 1986 om forvaltningsloven Regelsæt inden for Undervisningsministeriets område Lovbekendtgørelse nr. 870 af 21. oktober 2003 af lov om folkeskolen (folkeskoleloven) Undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 896 af 22. september 2000 om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand Regelsæt inden for Indenrigs- og Sundhedsministeriets område Lov nr. 438 af 14. juni 1995 om forebyggende sundhedsordninger for børn og unge Litteratur Socialministeriet 2004 Håndbog om hjælp til børn og unge gennem dialog og samarbejde med forældrene herunder gennemgang af reglerne om underretning og tavshedspligt.

REGLER OM UNDERRETNINGS- PLIGT

REGLER OM UNDERRETNINGS- PLIGT REGLER OM UNDERRETNINGS- PLIGT REGLER OM UNDERRETNINGSPLIGT I dette kapitel beskriver vi indledningsvist reglerne for underretningspligt. Efterfølgende kan du læse mere om, hvordan du og din leder i praksis

Læs mere

Underretningsguide Hvis du bliver bekymret for et barn eller en ung

Underretningsguide Hvis du bliver bekymret for et barn eller en ung Underretningsguide Hvis du bliver bekymret for et barn eller en ung Indholdsfortegnelse 1. OM UNDERRETNINGSGUIDEN Indholdsfortegnelse... Fejl! Bogmærke er ikke defineret.2 Indledning... 3 Underretningsguidens

Læs mere

Forord s. 3. Familien i Centrum en samarbejdsmodel s. 4. 1. Mål og værdier i Familien i Centrum s. 5. 2. Forløbet i Familien i Centrum s.

Forord s. 3. Familien i Centrum en samarbejdsmodel s. 4. 1. Mål og værdier i Familien i Centrum s. 5. 2. Forløbet i Familien i Centrum s. Indholdsfortegnelse: Forord s. 3 en samarbejdsmodel s. 4 1. Mål og værdier i s. 5 2. Forløbet i s. 7 3. Om møderne i Familieteamfasen s. 10 4. Indkaldelse og referater s. 10 5. Barnet flytter s. 10 6.

Læs mere

UNDERRETNING. En vejledning i, Hvordan man i praksis griber det an.

UNDERRETNING. En vejledning i, Hvordan man i praksis griber det an. UNDERRETNING. En vejledning i, Hvordan man i praksis griber det an. Allerød kommune Familieafdelingen 2011 1 Indholdsfortegnelse: 1. Baggrunden for Familieafdelingens vejledning om underretningspligt S..3.

Læs mere

Kære samarbejdspartnere og andre relevante personer. Dette dokument er en guide, hvis du skal lave en underretning.

Kære samarbejdspartnere og andre relevante personer. Dette dokument er en guide, hvis du skal lave en underretning. 1 Januar 2011 Kære samarbejdspartnere og andre relevante personer. Dette dokument er en guide, hvis du skal lave en underretning. Børn og Unge vil gerne præcisere, at hvis du ved forebyggende og tværfagligt

Læs mere

Tak til Socialstyrelsen for gennemlæsning og kommentering af underretningsguiden

Tak til Socialstyrelsen for gennemlæsning og kommentering af underretningsguiden Underretningsguide Hvad skal du gøre, når du får kendskab til eller grund til at antage, at et barn eller en ung udsættes for fysisk, psykisk eller seksuelt overgreb eller af andre grunde har behov for

Læs mere

Tidlig indsats i forhold til børn, unge og familier med behov for særlig støtte

Tidlig indsats i forhold til børn, unge og familier med behov for særlig støtte Overordnet målsætning Alle medarbejdere i Furesø Kommune er forpligtet til at gøre en indsats overfor børn og unge, der viser tegn på behov for særlig støtte. Det forebyggende arbejde og en tidlig identificering

Læs mere

Handleguide. om underretninger

Handleguide. om underretninger Handleguide om underretninger Handleguide Om underretning til Familieafdelingen ved bekymring for et barns situation eller udvikling Indledning Formålet med denne handleguide er at sikre, at alle kender

Læs mere

HANDLEGUIDE. om underretninger

HANDLEGUIDE. om underretninger HANDLEGUIDE om underretninger 1 INDHOLD Indledning... 3 Underretningspligten... 4 Øjeblikkelig underretningspligt... 4 Handleveje ved overvejelse om underretning... 5 Hvad skal en underretning indeholde?...

Læs mere

Seksuelle krænkelser og vold mod børn og unge i Esbjerg Kommune. Sådan handler Familierådgivningen

Seksuelle krænkelser og vold mod børn og unge i Esbjerg Kommune. Sådan handler Familierådgivningen Seksuelle krænkelser og vold mod børn og unge i Esbjerg Kommune Sådan handler Familierådgivningen Procedurer og retningslinjer for Familierådgivningens håndtering af sager med mistanke eller viden om seksuelle

Læs mere

Retningslinjer ved mistanke eller viden om seksuelle overgreb eller vold begået mod børn og unge under 18 år.

Retningslinjer ved mistanke eller viden om seksuelle overgreb eller vold begået mod børn og unge under 18 år. Retningslinjer ved mistanke eller viden om seksuelle overgreb eller vold begået mod børn og unge under 18 år. Indledning: Kerteminde kommune har udviklet et beredskab, som dels består af et specialistteam

Læs mere

RÅDGIVNING af børn og unge

RÅDGIVNING af børn og unge Af Jannie Dyring og Ida Koch RET & PLIGT AF JANNIE DYRING OG IDA KOCH Hvad må og skal man, når man som psykolog yder åben, anonym rådgivning til børn og unge? Og hvordan er sammenhængen mellem notatpligt

Læs mere

Beredskabsplan Ved viden eller mistanke om overgreb på børn i Distrikt Bremdal.

Beredskabsplan Ved viden eller mistanke om overgreb på børn i Distrikt Bremdal. Beredskabsplan Ved viden eller mistanke om overgreb på børn i Distrikt Bremdal. Bremdal Dagtilbud, SFO og Skole. Indledning Dette beredskabs- skriv retter sig mod alle medarbejdere og ledere ansat på Bremdal

Læs mere

Handlingsguide for mistanke om børn i mistrivsel. trin for trin. Pjecen er revideret med telefonnumre og links, december 2011 Dok nr.

Handlingsguide for mistanke om børn i mistrivsel. trin for trin. Pjecen er revideret med telefonnumre og links, december 2011 Dok nr. Handlingsguide for mistanke om børn i mistrivsel trin for trin. 1 Indhold NÅR ET BARN MISTRIVES...3 REGLER FOR UNDERRETNINGSPLIGT...4 HVAD GØR JEG VED MISTANKE OM MISTRIVSEL?...5 TRIN 1: KONTAKT TIL LEDER

Læs mere

Lov om social service (serviceloven), nr. 1096 af 21. september 2010

Lov om social service (serviceloven), nr. 1096 af 21. september 2010 Notat Til: Fra: Notat til sagen: Børne - og Familiecentret, skoler og daginstitutioner i Odder Kommune og Tandplejen, private opholdssteder samt Gerda Pedersen, Lise Gammelby, Jørgen Møholt og Mette Lunau

Læs mere

Servicedeklaration. Pædagogisk Psykologisk Rådgivning. Børn og unge. Århus Kommune

Servicedeklaration. Pædagogisk Psykologisk Rådgivning. Børn og unge. Århus Kommune Servicedeklaration Pædagogisk Psykologisk Rådgivning Børn og unge Århus Kommune HVEM HENVENDER PJECEN SIG TIL? HVAD ER PPR? HVOR FINDER JEG PPR? HVAD KAN PPR? HVORDAN INDSTILLES ET BARN TIL PPR? SÅDAN

Læs mere

Beredskabsplan. for Herlev Kommune, når der er mistanke om vold eller seksuelle overgreb på børn eller unge.

Beredskabsplan. for Herlev Kommune, når der er mistanke om vold eller seksuelle overgreb på børn eller unge. Beredskabsplan for Herlev Kommune, når der er mistanke om vold eller seksuelle overgreb på børn eller unge. Procedurer i forvaltningen 1. Underretningen drøftes altid med Socialfaglig konsulent eller Socialfaglig

Læs mere

Misbrugskonferencen 4. oktober 2012. Oplæg ved jurist Peter Sindal Lundsberg Kontakt: Tlf.: 2819 1728 e-mail: psl@nordiclawgroup.

Misbrugskonferencen 4. oktober 2012. Oplæg ved jurist Peter Sindal Lundsberg Kontakt: Tlf.: 2819 1728 e-mail: psl@nordiclawgroup. Misbrugskonferencen 4. oktober 2012 Oplæg ved jurist Peter Sindal Lundsberg Kontakt: Tlf.: 2819 1728 e-mail: psl@nordiclawgroup.com Peter Sindal Lundsberg 2012 1 Relevant lovgivning Se evt. Unges Misbrugs

Læs mere

Notat om underretninger i børnesager

Notat om underretninger i børnesager Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen 8. maj 2012 Margit Tang Møller Notat om underretninger i børnesager På landsplan er der en stor stigning i antal underretninger. Dette vurderes af eksperter i familiesager

Læs mere

Til medarbejdere i behandlings- og socialpsykiatri

Til medarbejdere i behandlings- og socialpsykiatri Til medarbejdere i behandlings- og socialpsykiatri Bedre tværfaglig indsats for børn og unge i familier med misbrug eller sindslidelse Samarbejdsmodel Handlevejledninger Redskaber www.tvaerfaglig-indsats.dk

Læs mere

Vejledning vedrørende underretning om børn og unge

Vejledning vedrørende underretning om børn og unge Til fagprofessionelle Vejledning vedrørende underretning om børn og unge Hvad siger loven? Alle offentligt ansatte har skærpet underretningspligt (servicelovens 153). Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330

Læs mere

Ballerup kommune Center for Børn og Ungerådgivning

Ballerup kommune Center for Børn og Ungerådgivning Ballerup kommune Center for Børn og Ungerådgivning Beredskabsplan for Ballerup Kommune når der er mistanke om vold eller seksuelt overgreb på børn eller unge. Udarbejdet 1.11.2013 Redigeret ultimo 2015

Læs mere

Udkast til Tidlig indsats og inklusion på dagtilbudsområdet Bornholm

Udkast til Tidlig indsats og inklusion på dagtilbudsområdet Bornholm Udkast til Tidlig indsats og inklusion på dagtilbudsområdet Bornholm Børn og skole 2010 1 Indledning:...3 Projekter og tiltag i forhold til børn med særlige behov...3 Børne- og ungepolitik Bornholms Regionskommune...3

Læs mere

Målsætning Børn og unge i Køge Kommune skal opleve en tryg barn- og ungdom uden vold og seksuelle overgreb

Målsætning Børn og unge i Køge Kommune skal opleve en tryg barn- og ungdom uden vold og seksuelle overgreb Beredskab til forebyggelse af vold og seksuelle overgreb mod børn og unge Målsætning Børn og unge i Køge Kommune skal opleve en tryg barn- og ungdom uden vold og seksuelle overgreb Børneudvalget og Skoleudvalget

Læs mere

Ballerupmodellen. Den foregribende indsats over for risikobørn og unge

Ballerupmodellen. Den foregribende indsats over for risikobørn og unge Ballerupmodellen Den foregribende indsats over for risikobørn og unge Indhold Ballerupmodellen 03 Risikobørn/unge hvem er de? 04 Ballerupmodellens proces 06 Systematiseret observation 07 De tværfaglige

Læs mere

Rønde skoles special-klasser

Rønde skoles special-klasser Rønde skoles special-klasser Special-klasserne på Rønde skole er et skoletilbud for børn og unge med generelle indlærings vanskeligheder, hvis udvikling kræver særlig hensynstagen, der ikke kan tilgodeses

Læs mere

BILAG 1. Lovgivning om de generelle sundhedsfremmende. forebyggende sundhedsydelser til børn og unge

BILAG 1. Lovgivning om de generelle sundhedsfremmende. forebyggende sundhedsydelser til børn og unge BILAG 1 Lovgivning om de generelle sundhedsfremmende og forebyggende sundhedsydelser til børn og unge BILAG 1: LOVGIVNING OM DE GENERELLE SUNDHEDSFREMMENDE OG FORE- BYGGENDE SUNDHEDSYDELSER TIL BØRN OG

Læs mere

Program for temadagen

Program for temadagen Program for temadagen Præsentation af underviser, program og deltagere Jeres aktuelle udfordringer nedslag i virkeligheden Børneattester hvorfor og hvordan I er ikke alene - det gode samarbejde på tværs

Læs mere

Kapitel 27. Børnehuse

Kapitel 27. Børnehuse Kapitel 27 Børnehuse Der skal i hver region etableres et børnehus til undersøgelse af et barns eller en ungs forhold, når barnet eller den unge har været udsat for overgreb eller ved mistanke herom, jf.

Læs mere

Indstilling til pædagogisk - psykologisk vurdering af et SMÅBARN Januar 2015

Indstilling til pædagogisk - psykologisk vurdering af et SMÅBARN Januar 2015 Indstilling til pædagogisk - psykologisk vurdering af et SMÅBARN Januar 2015 Pædagogisk Psykologisk Rådgivning Rådhusparken 2 2600 Glostrup Tlf. 43 23 65 50 ppr@glostrup.dk Følgende spørgsmål bedes besvaret,

Læs mere

Sagsbehandlingspraksis Familieafsnittets Familie- og Handicapteam Børn og unge med særlige behov

Sagsbehandlingspraksis Familieafsnittets Familie- og Handicapteam Børn og unge med særlige behov Sagsbehandlingspraksis Sagsbehandlingspraksis Familieafsnittets Familie- og Handicapteam Børn og unge med særlige behov ns indhold Henvendelse og vurdering af henvendelse I Ballerup Kommune varetages sagsbehandlingen

Læs mere

Til forældre og borgere. Roskildemodellen. Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg

Til forældre og borgere. Roskildemodellen. Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg Til forældre og borgere Roskildemodellen Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg Indhold Forord Forord side 2 Roskildemodellen stiller skarpt på børn og unge side 3 At

Læs mere

Center for Social Service

Center for Social Service Der er situationer, hvor oplysninger om rent private forhold gerne må gives videre til en anden myndighed. Det gælder, når: forældrene (den eller dem der har forældremyndigheden) har givet skriftligt samtykke

Læs mere

Beredskabsplan ved overgreb mod børn og unge

Beredskabsplan ved overgreb mod børn og unge Beredskabsplan ved overgreb mod børn og unge Indhold Indhold...2 1. Indledning...3 2. Definitioner på seksuelle overgreb, fysisk og psykisk vold...4 3. Tidlig forebyggelse og opsporing...5 4. Bekymring...7

Læs mere

Indstilling til Pædagogisk Psykologisk Rådgivning

Indstilling til Pædagogisk Psykologisk Rådgivning Tønder Kommune Børn Skole Pædagogisk Psykologisk Rådgivning 6 Indstilling til Pædagogisk Psykologisk Rådgivning Modtaget på PPR: Sags.nr.: Indstillingen sendes til og drøftes i PPR s team, som består af

Læs mere

Partnerskabsguide. Favrskov Kommune

Partnerskabsguide. Favrskov Kommune Partnerskabsguide Favrskov Kommune 2 3 Forord I Favrskov Kommune ønsker vi, at vores elever får motiverende og lærerig undervisning. Ved at etablere partnerskaber mellem folkeskolerne og forenings-, erhvervs-

Læs mere

ÅRHUS KOMMUNE - Magistratens 1. og 4. Afdeling Distriktssamarbejdet om børn og unge Tlf. 8940 2000 - Epost DSA@aarhus.dk

ÅRHUS KOMMUNE - Magistratens 1. og 4. Afdeling Distriktssamarbejdet om børn og unge Tlf. 8940 2000 - Epost DSA@aarhus.dk ÅRHUS KOMMUNE - Magistratens 1. og 4. Afdeling Distriktssamarbejdet om børn og unge Tlf. 8940 2000 - Epost DSA@aarhus.dk INDSTILLING Til Århus Byråd Den 23. marts 2005 via Magistraten Tlf. Nr.: 8940 5858

Læs mere

Dialogmøde. I denne pjece forklares hvad et dialogmøde er, hvem der kan indkaldes, hvornår der kan indkaldes til dialogmøde og hvordan der indkaldes.

Dialogmøde. I denne pjece forklares hvad et dialogmøde er, hvem der kan indkaldes, hvornår der kan indkaldes til dialogmøde og hvordan der indkaldes. Dialogmøde. Indledning: Forskning viser, at jo tidligere, der sættes ind, når et barn eller en ung mistrives, jo mere effektfuld bliver indsatsten. Forskning viser også, at inddragelsen af andre faggrupper,

Læs mere

Kvalitetsstandard for anbringelser. Pia J. Nielsen/Jan Dehn Leder af Familieafdelingen/Familiechef

Kvalitetsstandard for anbringelser. Pia J. Nielsen/Jan Dehn Leder af Familieafdelingen/Familiechef Familie og Børn Notat Til: Udvalget for Familie og Børn Sagsnr.: 2011/04413 Dato: 11-05-2011 Sag: Sagsbehandler: Kvalitetsstandard for anbringelser Pia J. Nielsen/Jan Dehn Leder af Familieafdelingen/Familiechef

Læs mere

SSP- og trivselslæseplan i Aalborg Kommune

SSP- og trivselslæseplan i Aalborg Kommune SSP- og trivselslæseplan i Aalborg Kommune Indhold Forord 1 Generel forebyggelse på skolen/trivselsforum 2 Undervisningens placering 3 Undervisningen sigter på 4 Fase 1 5 Fase 2 6 Fase 3 7 Oversigt over

Læs mere

Handleguide. om underretninger

Handleguide. om underretninger Handleguide om underretninger 1 indhold Indledning... 3 Underretningspligten... 4 Øjeblikkelig underretningspligt... 4 Handleveje ved overvejelse om underretning... 5 Hvad skal en underretning indeholde?...

Læs mere

Underretninger er udtryk for omsorg

Underretninger er udtryk for omsorg Underretninger er udtryk for omsorg Som fagperson har du et særligt ansvar for at handle, når du er bekymret for et barn En underretning er udtryk for omsorg for et barn. Denne pjece er en del af en kampagne,

Læs mere

DEN TVÆRFAGLIGE SAMARBEJDSMODEL RANDERS KOMMUNE VI ARBEJDER SYSTEMATISK SAMMEN AF HENSYN TIL BARNET, DEN UNGE OG FAMILIEN

DEN TVÆRFAGLIGE SAMARBEJDSMODEL RANDERS KOMMUNE VI ARBEJDER SYSTEMATISK SAMMEN AF HENSYN TIL BARNET, DEN UNGE OG FAMILIEN 1. AUGUST 2017 DEN TVÆRFAGLIGE SAMARBEJDSMODEL RANDERS KOMMUNE VI ARBEJDER SYSTEMATISK SAMMEN AF HENSYN TIL BARNET, DEN UNGE OG FAMILIEN ARBEJDSGRUPPEN VEDR. TVÆRFAGLIG SAMARBEJDSMODEL 1 1. Indledning

Læs mere

Den professionelle bekymring på Lyne Friskole

Den professionelle bekymring på Lyne Friskole 1 Den professionelle bekymring på Lyne Friskole November 2015 Lovgrundlag Dette er lovgrundlaget, der skal sikre, at der tages hånd om børn og unge, der har behov for særlig støtte Underretningspligt Underretningspligt

Læs mere

1. Loven gælder for offentlige forvaltningsmyndigheder og for private fysiske og juridiske personer.

1. Loven gælder for offentlige forvaltningsmyndigheder og for private fysiske og juridiske personer. Lovgivning Opdelingen herunder er alfabetisk og opstillet således, at der henvises til Lovbekendtgørelsen med dens populærnavn, fx Serviceloven efterfulgt af bekendtgørelser, cirkulærer og vejledninger.

Læs mere

Pjece til medarbejdere på skoler og SFO er

Pjece til medarbejdere på skoler og SFO er Pjece til medarbejdere på skoler og SFO er ] Bedre tværfaglig indsats for børn og unge i familier med misbrug eller sindslidelse Samarbejdsmodel Handlevejledninger Redskaber www.tvaerfaglig-indsats.dk

Læs mere

Firkløverskolens seksualpolitik fra skoleåret 2013-14

Firkløverskolens seksualpolitik fra skoleåret 2013-14 Firkløverskolens seksualpolitik fra skoleåret 2013-14 1. Sammenhæng Firkløverskolens seksualpolitik er en del af Randers Kommunes Vejledning til håndtering af mistanke om seksuelle overgreb på børn og

Læs mere

Underretninger - når børn, unge og deres forældre har brug for hjælp

Underretninger - når børn, unge og deres forældre har brug for hjælp Underretninger - når børn, unge og deres forældre har brug for hjælp Århus Kommune For yderligere information: Socialforvaltningen Sekretariatet Jægergården Værkmestergade 00 Århus C E-post: socialforvaltningen@aarhus.dk

Læs mere

Rammer og struktur for Distriktssamarbejdet i Skanderborg Kommune Børn og unge 6 17 år

Rammer og struktur for Distriktssamarbejdet i Skanderborg Kommune Børn og unge 6 17 år Alle børn og unge i Skanderborg har ret til et godt børne - unge liv, hvor børn/unge overvejende har oplevelsen af glæde, tryghed, engagement, begejstring og robusthed i forhold til livets udfordringer.

Læs mere

Oplæg 7. april 2011. Lars Traugott-Olsen. 7. april 2011 Lars Traugott-Olsen

Oplæg 7. april 2011. Lars Traugott-Olsen. 7. april 2011 Lars Traugott-Olsen Oplæg 7. april 2011 Lars Traugott-Olsen Hvad gennemgår vi? Den skærpede underretningspligt i SEL 153 SSD-samarbejdet i SEL 49a Hvis vi når det et par udvalgte ændringer fra Barnets Reform Hovedtræk af

Læs mere

Visitation til specialundervisning 2010/2011

Visitation til specialundervisning 2010/2011 Ishøj Kommune PPR Center Ishøj - Pædagogisk Psykologisk Rådgivning for Ishøj og Vallensbæk Visitation til specialundervisning 2010/2011 30. august 2010 Notatet er en justering af det tilsvarende notat

Læs mere

Længerevarende botilbud med døgndækning Boligerne på Granstien (Lindevang)

Længerevarende botilbud med døgndækning Boligerne på Granstien (Lindevang) Center for Særlig Social Indsats Helsingør Kommunes kvalitetsstandard for Lov om Social Service 108 Længerevarende botilbud med døgndækning Boligerne på Granstien (Lindevang) Godkendt i Socialudvalget

Læs mere

ALLERØD KOMMUNE BEREDSKABSPLAN VED OVERGREB PÅ BØRN OG UNGE

ALLERØD KOMMUNE BEREDSKABSPLAN VED OVERGREB PÅ BØRN OG UNGE ALLERØD KOMMUNE BEREDSKABSPLAN VED OVERGREB PÅ BØRN OG UNGE Denne pjece indeholder en handleguide til ansatte i Allerød kommunes skoler, dagtilbud og foreninger om, hvordan overgreb og mistanke om overgreb

Læs mere

Udarbejdet af Qeqqata Kommunia Området for Familie, Efteråret Netværksmødet - når forældre og professionelle samarbejder

Udarbejdet af Qeqqata Kommunia Området for Familie, Efteråret Netværksmødet - når forældre og professionelle samarbejder Udarbejdet af Qeqqata Kommunia Området for Familie, Efteråret 2011 Netværksmødet - når forældre og professionelle samarbejder Forord 3 Formål og værdier 4 Netværksmødet 5 Børn og unge med særlige behov

Læs mere

Standard for sagsbehandling.

Standard for sagsbehandling. Standard for sagsbehandling. Overordnet og sammenhængende børnepolitik Hjørring Kommune Juni 2009 Indhold. Indhold.... 1 Indledning... 3 1. Standard for tidlig indsats, herunder sikring af underretninger

Læs mere

beredskabsplan for sager med vold og seksuelle overgreb mod børn og unge

beredskabsplan for sager med vold og seksuelle overgreb mod børn og unge beredskabsplan for sager med vold og seksuelle overgreb mod børn og unge apr il 201 6 Beredskabsplanen er en del af: TIDE Indsatsmodellen i Forord Hvidovre Kommunes vision er, at uanset hvilke forudsætninger

Læs mere

Aftale om sårbare gravide og sårbare familier

Aftale om sårbare gravide og sårbare familier Aftale om sårbare gravide og sårbare familier I forhold til den sårbare gravide og den sårbare familie er der behov for et tæt samarbejde imellem sygehuse, almen praksis og kommuner, idet disse borgere

Læs mere

Kvalitetsstandarder for arbejdet med børn i familiepleje

Kvalitetsstandarder for arbejdet med børn i familiepleje Kvalitetsstandarder for arbejdet med børn i familiepleje Denne informationspjece henvender sig til sagsbehandlere, politikere og andre interesserede i børn- og ungeområdet i kommunerne. Informationspjecen

Læs mere

Familieafdelingen. Det specialiserede socialområde.

Familieafdelingen. Det specialiserede socialområde. 1 Familieafdelingen Det specialiserede socialområde. 2 Indholdsfortegnelse: Familieafdelingens opgaver.s.4. Myndighedsdelen Modtagerenheden s.4. Lovhjemmel Underretninger Børnefaglige undersøgelser Opgørelse

Læs mere

UNDERRETNINGSGUIDE FREDENSBORG KOMMUNE

UNDERRETNINGSGUIDE FREDENSBORG KOMMUNE UNDERRETNINGSGUIDE FREDENSBORG KOMMUNE Til brug for offentligt ansatte og andre med særlige ansvar over for børn og unge. Når du under dit arbejde får kendskab til forhold, der giver formodning om, at

Læs mere

HAR DIT BARN BRUG FOR HJÆLP

HAR DIT BARN BRUG FOR HJÆLP HAR DIT BARN BRUG FOR HJÆLP? Børnefamiliecenter København har modtaget en henvendelse om bekymring for dit barn. INFORMATION TIL FORÆLDREMYNDIGHEDSINDEHAVERE Du er kommet i kontakt med Børnefamiliecenter

Læs mere

Børne- og Ungeområdets Beredskabsplan ved overgreb mod Børn og Unge

Børne- og Ungeområdets Beredskabsplan ved overgreb mod Børn og Unge Børne- og Ungeområdets Beredskabsplan ved overgreb mod Børn og Unge December 2014 Indhold 1. Indledning...3 2. Definitioner på seksuelle overgreb, fysisk og psykisk vold...4 2.1. Definition af seksuelle

Læs mere

Underretningspligt. Hvornår Hvordan og hvorfor?

Underretningspligt. Hvornår Hvordan og hvorfor? Underretningspligt Hvornår Hvordan og hvorfor? Hvem skal underrette: Almindelig underretningspligt (servicelovens 154) : Omfatter alle privat personer som får kendskab til, at et barn/en ung udsættes for

Læs mere

Inddragelse af barn, ung og forældremyndighedsindehaver under hele indsatsen

Inddragelse af barn, ung og forældremyndighedsindehaver under hele indsatsen Standarder for sagbehandling Del II- den Sammenhængende Børn og Unge Politik Overordnet målsætning Forældrene spiller en central rolle for barnet og den unges trivsel og udvikling, og forældrene har altid

Læs mere

Notat. Uddrag af serviceloven: Uddrag af vejledning nr. 2 til serviceloven:

Notat. Uddrag af serviceloven: Uddrag af vejledning nr. 2 til serviceloven: Notat Til: Repræsentanter for klagerådet Cc: [Klik her, og skriv navnet] Fra: Myndighedschef Bjarne H Rasmussen Dato: 21-02-2007 Vedr.: De lovmæssige rammer for klagerådets virke. Uddrag af serviceloven:

Læs mere

Standard for inddragelse af familie og netværk

Standard for inddragelse af familie og netværk Sagsbehandlingsstandarder Børn og Kultur Vågebjergvej 5 5932 Humble Tlf. 63 51 60 00 Fax 63 51 60 01 E-mail: bornogkultur@langelandkommune.dk www.langelandkommune.dk Dato 25. april 2007 J. nr. Ref: jp/cje

Læs mere

Børn i familier med alkoholproblemer

Børn i familier med alkoholproblemer Børn i familier med alkoholproblemer Handlevejledning Udarbejdet november 2008 Pjecen kan hentes på www.vejle.dk/alkohol Indhold Afsnit 1: Forældre med alkoholproblemer. Det er vigtigt at gribe ind!...4

Læs mere

Sankt Annæ Skoles Ressourcecenter

Sankt Annæ Skoles Ressourcecenter Sankt Annæ Skoles Ressourcecenter Ressourcecenteret hvem er vi? På Sankt Annæ Skole er vi optaget af at give børnene de bedste rammer og muligheder for læring og trivsel. Ressourcecenteret varetager således

Læs mere

De Gode Overgange. Børnehave Skole. Skive det er RENT LIV SKIVE.DK

De Gode Overgange. Børnehave Skole. Skive det er RENT LIV SKIVE.DK De Gode Overgange Børnehave Skole Skive det er RENT LIV Indledning Forskning i børns liv og udvikling peger på at samarbejdet mellem de voksne omkring barnet, mellem forældre og fagprofessionelle og indbyrdes

Læs mere

Tønder Kommunale Dagpleje. Handleplan ved bekymring for børns udvikling og trivsel

Tønder Kommunale Dagpleje. Handleplan ved bekymring for børns udvikling og trivsel Tønder Kommunale Dagpleje Handleplan ved bekymring for børns udvikling og trivsel Udsatte børn Udsatte børn er børn, der af en eller anden årsag er forhindret i at deltage aktivt og ligeværdigt i sociale

Læs mere

Kend spillereglerne. Om sagsbehandling på det sociale område. 13 rigtige svar til mennesker med handicap og deres nærmeste

Kend spillereglerne. Om sagsbehandling på det sociale område. 13 rigtige svar til mennesker med handicap og deres nærmeste Kend spillereglerne Om sagsbehandling på det sociale område 13 rigtige svar til mennesker med handicap og deres nærmeste Danske Handicaporganisationer Indhold Indledning... 3 Den rigtige afgørelse... 4

Læs mere

FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE

FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE KORTLÆGNING AF KOMMUNERNES TILBUD 2014-2016 PSYKIATRIFONDEN.DK KORTLÆGNING AF KOMMUNERNES TILBUD INTRODUKTION Som led i Satspuljeprojektet Fremme af mental sundhed hos

Læs mere

Vold og seksuelle overgreb mod børn og unge bekymring mistanke - viden

Vold og seksuelle overgreb mod børn og unge bekymring mistanke - viden Vold og seksuelle overgreb mod børn og unge bekymring mistanke - viden Beredskab og retningslinjer Kultur og Familieforvaltningen www.skive.dk Indholdsfortegnelse: Indledning... s. 2 Bekymring, mistanke

Læs mere

Børnehus Syd. Samarbejdsaftale mellem Odense Kommune og Assens Kommune omkring Børnehus Syd

Børnehus Syd. Samarbejdsaftale mellem Odense Kommune og Assens Kommune omkring Børnehus Syd Børnehus Syd Samarbejdsaftale mellem Odense Kommune og Assens Kommune omkring Børnehus Syd Formål Det overordnede formål med børnehusene er at bidrage til at sikre en koordineret og skånsom tværfaglig

Læs mere

Forord. Dette er Vordingborg Kommunes beredskab.

Forord. Dette er Vordingborg Kommunes beredskab. Kommunalt beredskab Beredskab til opsporing, forebyggelse, og håndtering af sager med vold og seksuelle overgreb mod børn og unge i Vordingborg Kommune 1 Forord Der er igennem de sidste år kommet et større

Læs mere

Standard for sagsbehandling vedrørende: Tidlig indsats

Standard for sagsbehandling vedrørende: Tidlig indsats Standard for sagsbehandling vedrørende: Tidlig indsats Politisk målsætning for tidlig indsats Her angives målsætningen, der udtrykkes i den sammenhængende børnepolitik Den samlede indsats for børn og unge

Læs mere

10-03-2010. Sagsnr. 2010-42551. Dokumentnr. 2010-174906. Samarbejdsaftale mellem Børnefamiliecenter København og krisecentre i Københavns Kommune.

10-03-2010. Sagsnr. 2010-42551. Dokumentnr. 2010-174906. Samarbejdsaftale mellem Børnefamiliecenter København og krisecentre i Københavns Kommune. Socialforvaltningen NOTAT 10-03-2010 Sagsnr. 2010-42551 Dokumentnr. 2010-174906 Samarbejdsaftale mellem Børnefamiliecenter København og krisecentre i Københavns Kommune. Formål Københavns Kommune vil gerne

Læs mere

Vejledning til Dialogmøde.

Vejledning til Dialogmøde. Vejledning til Dialogmøde. Indledning: Forskning viser, at jo tidligere, der sættes ind, når et barn eller en ung mistrives, jo mere effektfuld bliver indsatsten. Forskning viser også, at inddragelsen

Læs mere

Kvalitetsstandard. Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen November 2013 BEHANDLING AF UNDERRETNINGER

Kvalitetsstandard. Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen November 2013 BEHANDLING AF UNDERRETNINGER Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen November 2013 Kvalitetsstandard BEHANDLING AF UNDERRETNINGER Godkendt i Kommunalbestyrelsens møde den 18. marts 2014 Acadre 13/7590 Indledning Denne kvalitetsstandard

Læs mere

Bekendtgørelse om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk

Bekendtgørelse om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk Bekendtgørelse om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand I medfør af 3, stk. 3, 19 i, stk. 1, 21, stk. 5, 22, stk. 6, 30 a og 51 b, stk. 3, i lov om folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

Ny børnefaglig undersøgelse iht. LSS 50

Ny børnefaglig undersøgelse iht. LSS 50 Ny børnefaglig undersøgelse iht. LSS 50 Nr. Aktør Aktivitet Beskrivelse Uge 1 1. Teamleder Sagsbehandler 2 Sagsbehandler Overlevering af ny undersøgelsessag 0,25 time Uge 1: Indkaldelse til underretningsmøde

Læs mere

Hele den sammenhængende børnepolitik findes på Frederikshavn kommunes hjemmeside.

Hele den sammenhængende børnepolitik findes på Frederikshavn kommunes hjemmeside. Forord. Frederikshavn kommune har udarbejdet en sammenhængende børnepolitik, som sammen med principperne i samarbejdsmodellen Familien i Centrum er det bærende princip i, hvilken tilgang man i Frederikshavn

Læs mere

De gode overgange Dagpleje/vuggestue - børnehave

De gode overgange Dagpleje/vuggestue - børnehave SKAL OPGAVE: Samtaler i dagpleje/vuggestue. Ved 2½ års alderen tilbydes alle forældre en forældresamtale. Formål: At få afklaret om der er områder hvor der skal være særlig fokus frem mod starten i børnehaven.

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE. X FORORD 2 Etiske overvejelser 2. NÅR NOGET ER GALT 4 Bekymring for barnet 4

INDHOLDSFORTEGNELSE. X FORORD 2 Etiske overvejelser 2. NÅR NOGET ER GALT 4 Bekymring for barnet 4 INDHOLDSFORTEGNELSE X FORORD 2 Etiske overvejelser 2 NÅR NOGET ER GALT 4 Bekymring for barnet 4 OVERGREB OVER FOR BØRN 6 Fysisk/psykisk vold og mishandling 6 Fysisk/psykisk vanrøgt 6 Seksuelt misbrug 6

Læs mere

Bedre Tværfaglig Indsats. -kort fortalt

Bedre Tværfaglig Indsats. -kort fortalt Bedre Tværfaglig Indsats -kort fortalt Om pjecen Denne pjece giver en kort introduktion til den samarbejdsmodel kaldet Bedre Tværfaglig Indsats, som skal styrke en helhedsorienteret og tidlig indsats overfor

Læs mere

Folkeskolerne i Struer kommune

Folkeskolerne i Struer kommune Folkeskolerne i Struer kommune Bekymrende fravær Ansvar og handlemuligheder Forord Skolelederen har ansvaret for at følge op på børn med for meget fravær fra skolen. Som en hjælp til skolelederens arbejde,

Læs mere

Det forudsættes, at kommunens tilbud til børn og unge med særlige behov skal baseres på aktuel viden og dokumentation af effekt.

Det forudsættes, at kommunens tilbud til børn og unge med særlige behov skal baseres på aktuel viden og dokumentation af effekt. Standarder for sagsbehandlingen vedrørende opfølgning og evaluering af resultaterne af den konkrete indsats Politisk målsætning vedr. opfølgning og evaluering af resultaterne af den konkrete indsats Det

Læs mere

Serviceniveau. Servicelovens 52, stk.3. nr. 7: Anbringelse udenfor hjemmet.

Serviceniveau. Servicelovens 52, stk.3. nr. 7: Anbringelse udenfor hjemmet. Serviceniveauer og kvalitetsstandarder for familier, børn og unge. Specialområdet. Serviceniveau. Servicelovens 52, stk.3. nr. 7: Anbringelse udenfor hjemmet. Allerød kommune. Lovgrundlag. Kommunalbestyrelsen

Læs mere

Børneungecenter for Rehabilitering

Børneungecenter for Rehabilitering 2016-01............ Børne unge center for Rehabilitering Børneungecenter for Rehabilitering Ydelseskatalog 2016 Børneungecenter for Rehabilitering Kongevejen 256 2830 Virum www.bucr.dk Administration mandag

Læs mere

De gode overgange. Børnehave - skole. Samtaler med alle kommende skolebørns forældre afvikles i børnehaven i løbet af efteråret inden skolestart.

De gode overgange. Børnehave - skole. Samtaler med alle kommende skolebørns forældre afvikles i børnehaven i løbet af efteråret inden skolestart. Breve til kommende forældre i eget skoledistrikt Tidspunkt: Inden Web-indskrivningen starter. Formål: At byde nye forældre velkomne og fortælle om indskrivningen. Ansvarlig: Skolen. Samtaler i børnehaven

Læs mere

Netværksmødet når familien og professionelle samarbejder

Netværksmødet når familien og professionelle samarbejder Vejledning i at holde netværksmøder - Til medarbejdere, der arbejder med børn og unge i Høje-Taastrup Kommune Netværksmødet når familien og professionelle samarbejder Netværksmødet Denne vejledning er

Læs mere

Vejledning om sagsbehandling i sager om specialundervisning

Vejledning om sagsbehandling i sager om specialundervisning Vejledning om sagsbehandling i sager om specialundervisning Maj 2012 Forord Baggrund for vejledningen. Kap. 1 Indledning Tjekliste til sagsforløbet. Kap. 2 Indledende fase i sager om specialundervisning

Læs mere

Forord Når Socialforvaltningen indhenter en Man skal selv underrette udtalelse Socialforvaltningen

Forord Når Socialforvaltningen indhenter en Man skal selv underrette udtalelse Socialforvaltningen Truede børn i Aalborg Kommune - om pligt til at underrette og udtale sig til Social- og Sundhedsforvaltningen - om at udveksle oplysninger i tværfagligt samarbejde Pjece til skoler og DUS-ordninger Udgivet

Læs mere

Kvalitetsstandard for støtte fra Familieteamet.

Kvalitetsstandard for støtte fra Familieteamet. Kvalitetsstandard for støtte fra Familieteamet. 1 Kvalitetsstandard for støtte fra Familieteamet Område Lovgrundlag: Forebyggelse ift. børn og unge med nedsat funktionsevne Støtte fra familiekonsulent-teamet

Læs mere

Vejledning om samtykke og tavshedspligt. 01-12-2014 Socialforvaltningen, Københavns Kommune

Vejledning om samtykke og tavshedspligt. 01-12-2014 Socialforvaltningen, Københavns Kommune Vejledning om samtykke og tavshedspligt 01-12-2014 Socialforvaltningen, Københavns Kommune Indhold 1. Samtykke... 3 1.1 Hvad er et samtykke og hvornår bruges det?... 3 1.2 Når borgeren ikke kan give et

Læs mere

Såfremt der er mistanke om overgreb foretaget af andre børn: se særlig vejledning herom.

Såfremt der er mistanke om overgreb foretaget af andre børn: se særlig vejledning herom. Handleguide Ved mistanke om seksuelt krænkende adfærd fra voksen til barn Indledning Formålet med denne handleguide er at sikre, at alle kender procedurer og regler ved mistanke om seksuelle overgreb mod

Læs mere

Handlevejledning. for medarbejdere, der arbejder med børn og unge i Vejen Kommune

Handlevejledning. for medarbejdere, der arbejder med børn og unge i Vejen Kommune Handlevejledning for medarbejdere, der arbejder med børn og unge i Vejen Kommune Vedrører samarbejde med Frontteam og Socialrådgiverteam, I Familieafdelingen og Ungekontakten 2 Vejen Kommune Rådhuspassagen

Læs mere

Overordnede retningslinier. Forebyggelse af seksuelle krænkelser og overgreb brugere / beboere imellem. Voksen handicap og psykiatriområdet

Overordnede retningslinier. Forebyggelse af seksuelle krænkelser og overgreb brugere / beboere imellem. Voksen handicap og psykiatriområdet Overordnede retningslinier Forebyggelse af seksuelle krænkelser og overgreb brugere / beboere imellem Voksen handicap og psykiatriområdet Dag- og døgntilbud - Handicap & Psykiatri - Ballerup Kommune 1

Læs mere

Standarder for sagsbehandlingen i arbejdet med børn og unge med særlige behov

Standarder for sagsbehandlingen i arbejdet med børn og unge med særlige behov Standarder for sagsbehandlingen i arbejdet med børn og unge med særlige behov Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016 Bilag til Børne- og Ungepolitikken Indhold 3 4 5 6 7 8 9 10 11 Indledning

Læs mere

Udsatte unge i uddannelse og arbejde Samspil på tværs - en juridisk eller praktisk udfordring? Odense, den 7. marts 2012

Udsatte unge i uddannelse og arbejde Samspil på tværs - en juridisk eller praktisk udfordring? Odense, den 7. marts 2012 Udsatte unge i uddannelse og arbejde Samspil på tværs - en juridisk eller praktisk udfordring? Odense, den 7. marts 2012 En koordineret indsats - hvilke muligheder er der i social- og beskæftigelseslovgivningen?

Læs mere