Lokalplan L

Transkript

1 Lokalplan L Bevarende lokalplan for Roneklint og omegn Marts 01

2 KOMMUNE & LOKALPLANLÆGNING Vordingborg Kommunalbestyrelse har den 7. marts 01 vedtaget Lokalplan L Bevarende lokalplan for Roneklint med tilhørende Kommuneplantillæg nr. til Kommuneplan Planerne kan ses på kommunens hjemmeside Retsvirkning Lokalplanen har den retsvirkning, at ejendomme, der er omfattet af planen, ifølge Planlovens 18 kun må udstykkes, bebygges eller i øvrigt ændre anvendelse i overensstemmelse med planens bestemmelser. Forhold der kan påklages Afgørelsen kan ifølge 58 stk. 1, nr. i Planloven påklages til Natur og Miljøklagenævnet af enhver, der må antages at have en væsentlig, individuel interesse i sagens udfald. Det er kun retlige spørgsmål, der kan påklages. Det vil sige, at du f.eks. kan klage, hvis du ikke mener, at Kommunalbestyrelsen har haft hjemmel til at træffe afgørelsen. Du kan derimod ikke klage over, at Kommunalbestyrelsen efter din mening burde have truffet en anden afgørelse. Klagevejledning Klagen sendes til: tekpost@vordingborg.dk eller Vordingborg Kommune, Valdemarsgade, 760 Vordingborg. Klagen skal være modtaget af kommunen inden uger efter, at afgørelsen er meddelt eller offentliggjort, således senest d. xx. xxx 01x kl. 16:00. Kommunen videresender klagen til Naturog Miljøklagenævnet med de bemærkninger, klagen giver anledning til, og vedlægger sagens akter. Du vil modtage kopi af kommunens brev til Natur og Miljøklagenævnet. Natur og Miljøklagenævnet skal modtage et gebyr på 500 kr., før de behandler klagen. Gebyret tilbagebetales, hvis du får helt eller delvis medhold i din klage. Hvis du vil indbringe spørgsmål om planens lovlighed for domstolene, skal dette ske inden 6 måneder fra datoen for planens offentliggøres. Politisk behandling af planen Behandlet i Miljø og Klimaudvalg (Forslag). okt. 1 Behandlet i Udvalg for Økonomi, Planlægning og Udvikling (Forslag) 6. nov.1 Kommunalbestyrelsen vedtagelse af forslag 1. nov.1 Offentlighedsperiode 8 nov.1 5. feb. 1 Behandlet i Miljø og Klimaudvalg 7. mar. 1 Behandlet i Udvalg for Økonomi, Planlægning og Udvikling.1 Kommunalbestyrelsen vedtagelse.1 Offentlig bekendtgørelse.1 Om Kommune og Lokalplaner Kommuneplanen er den overordnede plan, som indeholder overordnede målsætninger for kommunens udvikling, samt overordnede rammer for arealanvendelsen, dvs. hvor der kan være boliger, erhverv, butikker, skoler m.v. En lokalplan indeholder mere detaljerede retningslinjer for anvendelsen af bebyggelse og af ubebyggede arealer, herunder bebyggelsesregulerende bestemmelser, for delområder af kommunen. Lokalplanen skal være i overensstemmelse med kommuneplanen. Selve lokalplanen består af to dele: 1) En redegørelse, der beskriver baggrunden og forudsætningerne for lokalplanen samt indeholder redegørelse for planens virkninger på miljøet. ) Selve bestemmelserne, der har bindende retsvirkning for ejere af ejendomme, der er omfattet af planen.

3 INDHOLDSFORTEGNELSE Redegørelse Lokalplanens beliggenhed...5 Lokalplanens baggrund og formål...5 Beskrivelse af området...5 Lokalplanens indhold...9 Lokalplanens forhold til anden planlægning...16 Miljøvurdering...19 Bestemmelser 1 Lokalplanens formål...1 Område og zonestatus...1 Områdets anvendelse...1 Udstykning... 5 Vej & Parkering... 6 Bebyggelsens udformning... ge bygninger... 7 Bebyggelsens omgang og udformning... Ikke bevaringsværdige bygninger og nybyggeri... 8 Tekniske anlæg, Belysning og Skiltning Ubebyggede arealer og beplantning g beplantning Myndighedsgodkendelser...6 Kortbilag 1: Afgrænsning Kortbilag : Delområder & ge bygninger Kortbilag : Byggelinjer & g beplantning Kortbilag : Beskyttelsesinteresser Bilag A: SAVERegistrering

4

5 REDEGØRELSE LOKALPLANENS BELIGGENHED Roneklint ligger ud til kysten på den nordlige del af Jungshoved. Lokalplanen omfatter selve Roneklint Landsby og bebyggelse i landsbyens nære omgivelser. LOKALPLANENS BAGGRUND OG Lokalplanen er udarbejdet for at sikre de væsentlige bevaringsinteresser i landsbyen og dens nære omgivelser. FORMÅL BESKRIVELSE AF OMRÅDET Landskabet Landskabet på egnen er kendetegnet ved de markante tunneldalforløb syd om halvøen Jungshoved og videre fra Præstø og ind i landskabet. Herfra findes nogle af de smukkeste og mest markante tunneldalforløb i Danmark. Det meste af Jungshoved er morænelandskab skabt i den sidste istid for omkring år siden. Men området indholder også unge havskabte landskaber som Maderne og Feddet. Maderne er en barrieredannelse, der i øst består af en indtil meter høj, vegetationsdækket ryg, mens den vestlige del er en bredere, lavtliggende strandeng. Feddet er ligeledes skabt af strandvolde. I stenalderhavets tid for ca år siden begyndte havvandsstigninger at omforme fjordens form, og materiale fra erosion af klinterne ved bl.a. Strandegård og Stevns blev trans porteret sydpå og blev til Feddet og Maderne. I læ bag Maderne findes noret med udløb mod nord og vest. Terrænet ved Roneklint 5

6 REDEGØRELSE Særligt for området er også Roneklint med sit markante terræn 1 meter over havets overflade. De store og let genkendelige landskabstræk er medvirkende til at give området identitet og til at definere det landskab hvori Roneklint landsby ligger. Byens samspil til både de nære og mere fjerne omgivelser er væsentlige for oplevel sen af Roneklint. Landskabet omkring Roneklint er kendetegnet af kystlinjen mod Præstø Fjord med klinten, noret med de lavtliggende engområder og det ubeboede græs ningslandskab på Maderne. Disse stærke landskabstræk er med til at gøre området unikt. Det store skovområde ved Store Hestehave med de markante skovbryn er med til at definere afgrænsningen af det landskabsrum mod øst der omgiver Rone klint landsby. Et landskabsrum der overordnet set er præget af store forholdsvis åbne bølgede landbrugsflader opdelt af tydelige levende hegn. Sommerhusområdet ved Roneklint strand er med til at bryde landbrugslandska bet. Vest for Roneklint er landskabet mere lavtliggende og engpræget. I landskabet nær Roneklint er strøget af småsøer syd for byen et vigtigt land skabstræk der giver området variation og naturindhold. Også frugtplantagerne syd og vest for Roneklint er karakteristisk for området, dog er flere af frugtplan tagerne i dårlig tilstand. Mange steder opleves terrænet tydeligt i landskabet og er medvirkende til at skabe stor variation og markante overgange. Ligesom udsynet over Fjorden, Maderne og Feddet flere steder er en særlig oplevelse, når man bevæger sig rundt i området. Bebyggelsen i området Roneklint blev udskiftet i 1797, og sporene er stadig tydelige i landskabet. Seks gårde blev liggende i Roneklint med deres marker placeret efter stjerneudskiftningsprincippet. Stjerne mønsteret kan stadig genfindes i de levende hegn og jorddi ger i landskabet omkring landsbyen. Fire gårde i Roneklint blev udflyttet i landskabet. To oprindeli ge stuehuse blev dog liggende på bylodderne i landsbyen. De tilbageblevne gårde i landsbyen og Kohavegård fik græs ningsret på Maderne. Den oprindelige forte mellem gårdene, hvor dyrenes blev samlet inden de kom på græs blev efter udskiftningen kaldt gaden. 6

7 REDEGØRELSE Bebyggelsen består i hovedtræk af: Landsbyen Roneklint som udgør en samlet bebyggelse langs et let slynget vejforløb. Bebyggelsen langs Fuglsangvej. Sommerhusområdet øst for Roneklint landsby. Spredte gårde beliggende i landskabet. Den bebyggede struktur. Bebyggelserne rummer hver deres identitet og historie. I landsbyen Roneklint finder vi stadig bebyggelser fra den oprindelige landsby. Både indefra og udefra opleves lands byen som en samlet enklave. Bortset fra et par enkelte sommerhuse som adskiller sig markant fra den øvrige bebyggelse, udgør byen en helstøbt landsby, med en for holdsvis harmonisk og ensartet bebyggelse. Langs Fuglsangvej ligger en mindre bebyggelse, oriente ret mod vejen. Denne lille samling huse har betydning for oplevelsen af vejforløbet, men har ikke samme samlede identitet som Roneklint landsby. Uden for landsbyen ligger enkelte gårdanlæg, heraf flere er udstykket fra Roneklint landsby. Roneklint landsby Oprindelig bestod bebyggelsen i Roneklint af fir længede gårde, beliggende på matrikler omkring forten (grønning midt i 7

8 REDEGØRELSE landsbyen). Roneklint efter udskiftningen (1807) forten i midten af byen er markeret med grønt. Landsbyens grønne rum Selv om Roneklintvej i dag ligger, hvor der før var en grønning, kan man stadig fornemme grønningens betydning for landsbyens struktur. Bebyggelsens placering trukket tilbage på matriklen, væk fra vejen skyldes netop grønningens placering og er et særligt karakteristisk træk i Roneklint. Modsat bebyggelsen langs Fuglsangvej, som er kendetegnet ved at be byggelsen her ligger helt ud til vejen. Bebyggelsen er i Roneklint trukket tilbage i forhold til vejen. 8

9 REDEGØRELSE Bebyggelsen langs Fuglsangvej ligger ud til vejen. Med udskiftningen flyttede en del af gårdene ud, og i dag er kun få af de oprindelige gårde tilbage. Disse er dog stadig at finde i landsbyen og har stor betyd ning for landsbyens identitet. LOKALPLANENS INDHOLD I lokalplanen er området opdelt i delområder: Bebyggelse i det åbne land og Landsbyen Roneklint. Bebyggelse i det åbne land I henhold til planlovens 15 stk. 5 er reguleringsmulighederne med en lokalplan begrænsede uden for byer og landsbyer, idet disse arealer anses for fastlagt til jordbrugsmæssig anvendelse. Hensigten med lokalplanen uden for landsbyen er at sikre bevaring af bevaringsværdige bebyggelse uden for landsbyen, samt opsætte bestemmelser i forhold til renovering af eksisterende bebyggelse og udformningen af ny boligbebyggelse. Der lægges i lokalplanens bestemmelser vægt på, at fremtidig bebyggelse og ændring af eksisterende bebyggelse, arkitektonisk tilpasses den eksisterende bebyggelse i det åbne land omkring Roneklint, så bebyggelsens fremtoning i landskabet ikke i væsentlig grad ændrer karakter. Landsbyen Roneklint I forhold til Roneklint fastsætter lokalplanen detaljerede bestemmelser for bebyggelsens beliggenhed og ydre fremtræden, endvidere sikrer lokalplanen landsbyens afgrænsning, så den skarpe opdeling mellem landsby og det åbne land fastholdes. Selve anvendelsen af bebyggelsen fastlægges til boligformål, landbrug og virksomheder, som kan indpasses naturligt i landsbyen, hvilket vil sige erhverv hørende til miljøklasserne 1 i henhold til Håndbog om Miljø og Planlægning. Se mere herom under afsnittet Erhvervsvirksomhed. 9

10 REDEGØRELSE I forhold til renovering af ikke udpegede bevaringsværdige bygninger og nybyggeri rummer lokalplanen bestemmelser, som skal sikre de overordnede bevaringsværdier i landsbyen. erne er beskrevet nærmere i afsnittet Beskrivelse af området, og bestemmelserne tager dels udgangspunkt i sikring af landsbyens struktur og historiske islæt, og dels i forhold til at fremtidig bebyggelse skal harmoner med den eksisterende bebyggelse dog uden at kopiere denne. g bebyggelse I kommuneatlasset for Præstø Kommune fra 1991 er der udpeget bevaringsværdige bygninger i Roneklint og omegn. Da der er gået år siden denne registrering, er der i forbindelse med lokalplanen foretaget en opdatering af de bygningsmæssige bevaringsværdier. Udpegningen af bevaringsværdige bygninger foretages ved en vurdering af bygningens enkeltdele, og derefter ud fra bygningens værdi og kontekst i forhold til arkitektur, kulturhistorie og miljø. Endvidere vurderes bygningens originalitet og tilstand. De fem kategorier vurderes på en skala fra 19. Vurderes en bygning at have en samlet værdi mellem 1 er det en høj bevaringsværdi, værdier mellem 6 regnes som middel bevaringsværdi og 79 regnes som lav bevaringsværdi. På baggrund af registreringen udpeges der i lokalplanen bevaringsværdige bygninger, registreringen af de bevaringsværdige bygninger fremgår af bilag A. Samtlige registreringer for området kan ses på Registreringen i området har ført frem til, at i alt 1 bygninger (fordelt på 17 ejendomme) er registreret som bevaringsværdige. Roneklintvej 1 Ejendommen var ikke medtaget i den tidligere registrering. De 5 gamle gårdanlæg i Roneklint landsby udpeges som bevaringsværdige, idet de tydeligt markerer den gamle landsby. De bygningsmæssige værdier i de enkelte gårdanlæg er varierende, men samtlige bygninger, som er med til at skabe rum for den enkelte gård, er udpeget som bevaringsværdige. For hovedparten af gårdene er det i særdeleshed staldbygningerne og selve gårdspladsen, som fremstår originalt. Staldbygningerne er samtidig de mest truede i forhold til forfald, som følge af funktionstømning, idet gårdene ikke længere fungerer som egentlig landbrugsejendomme. Inden for landsbyafgrænsningen udpeges endvidere 6 huse, som i væsentlig grad har arkitektoniske værdier, idet de viser traditionelt byggeri på landet. Husene er således med bindingsværk, og hovedparten er med stråtag. Kun et enkelt er kalket over stok og sten, som er den stedlige tradition. 10

11 REDEGØRELSE I oplandet til Roneklint udpeges et gårdanlæg, samt huse og udbygninger som bevaringsværdige. Dette omfatter blandt andet husrækken på den østlige side af Fuglsangvej, hvor de stråtækte ejendomme ligger fint ud til selve vejen. Den bevaringsværdige husrække på Fuglsangvej. Lokalplanen indeholder forbud mod nedrivning af bevaringsværdige bygninger, hvilket bevirker, at ingen bevaringsværdige bygninger kan nedrives uden en forudgående høring og en politisk godkendelse af en evt. nedrivning i henhold til Bekendtgørelse om bygningsfredning og bevaring af bygninger og bymiljøer 18. Lokalplanen indeholder bestemmelser for bevaringsværdige bygninger, der ifølge planloven skal være kompetencebestemmelser. Det vil sige, at alle afgørelser vedrørende ændring af bevaringsværdige bygninger beror på en konkret vurdering. Vurderingen af en konkret ansøgning om renovering eller ændring af bevaringsværdige bygningers ydre fremtræden skal ifølge planlovens 15 stk. pkt. 1 behandles som en dispensationsansøgning. Kommunens vurdering af ansøgninger om ændring af bevaringsværdige bygningers ydre fremtræden vil tage afsæt i kategorier af værdier: Arkitektoniske værdier Kulturhistoriske værdier Miljømæssige værdier 11

12 REDEGØRELSE Proceduren er samstemmende med SAVE metoden, der benyttes til udpegning af de bevaringsværdige bygninger. Ved arkitektoniske værdier forstås eksempelvis bygningens proportioner, facaderytme, samspillet mellem form, materialevirkning og funktion. Der lægges vægt på om der er en klar arkitektonisk tanke bag byggeriet eller om det er tilfældigheder og økonomi, der har afgjort bygningens arkitektur. Ved kulturhistoriske værdier lægges vægt på om bygningen er en manifestation af den lokale byggeskik, om den repræsenterer en særlig stilperiode og om den er udtryk for særlig håndværksmæssig formåen, herunder tages også hensyn til bygningens sjældenhed. Ved miljømæssig værdi vurderes hvorledes bygningen indgår i konteksten, i landskabet, i gadebilledet, i husrækken eller den helhed den er en del af. En bygning kan have støtteværdi for andre nærliggende bygninger eller være væsentlig for et samlet bebyggelseskompleks. Nybyggeri Bortset fra et par enkelte sommerhuse som adskiller sig markant fra den øvrige bebyggelse, udgør byen en helstøbt landsby, med en for holdsvis harmonisk og ensartet bebyggelse. De fritliggende huse i Roneklint er typisk smalle længehuse med sadeltag. En stor del af husene har bindingsværk og stråtag. Enkelte har udskiftet stråtaget med anden tagbe klædning. Flere af de fritliggende huse fremstår som enkle, uprætentiøse boliger, men går man tættere på, vil man se fine bygningsdetaljer som skorstene, fine fyldningsdøre, sprossede vinduer og kragetræer på tagryggen. Ny bebyggelse som har en markant anderledes byggestil og materialeholdning end den, der ken detegner landsbyen vil skille sig ud, og derved også virke dominerende og nedtone landsbyens samlede identitet. I forhold til nyt byggeri tilstræbes det derfor, at dette gives et udtryk, som ikke i væsentlig grad adskiller sig fra den eksisterende bebyggelse. 1

13 REDEGØRELSE Der lægges i lokalplanens bestemmelser vægt på: Husenes grundform Krav om længehuse. Tagform Krav om symmetriske saddeltage som heltage. Tage Krav til tagets farve (sort og mørke grå nuancer, samt røde tegl). Facader Krav i forhold til at bibeholde nuancerne hvid og sort, som de primære facadefarver. For husene i oplandet endvidere mulighed for gule facader. Bygningsdetaljer Skorstene, kviste m.v. Ny bebyggelse, som ikke placeres i overensstem melse med den øvrige bebyggelse i landsbyen, vil springe særligt i øjnene og ødelægge den ellers så kendetegnende struktur. Dette gælder både nye beboelsesbygninger og nye carporte og garager, som let kan blive dominerende bygninger, og give området er præg af parcelhuskvarter. Det er derfor særlig vigtigt, at den grønne vejprofil og de tilbagetrukne bygninger bevares. Der udlægges byggelinjer i forhold til den fremtidige bebyggelse, så byens rum fastholdes, og den tidligere forte forbliver ubebygget. Det fremtidige ubebyggede areal fremgår af kortbilag, og omfatter arealer i en afstand på 0 meter fra vejmidten i landsbyen. Afstanden er dog reduceret ved de oprindelige gårde ud fra deres nuværende placering, samt ved Roneklintvej 6, som ikke ville kunne bebygges uden for en 0 meters byggelinje. Langs de øvrige veje i lokalplanområdet udlægges en 10 meter byggelinje i forhold til vejmidten. g beplantning Ud over identificering af de bevaringsværdige bygninger er der set på de historiske spor og beplantning i landsbyen. Der kan peges på: Beplantningen styrker i væsentliggrad landsbyen. Vejene og de omgivende grønne græsrabatter Levende blandede hegn (i landskabet rundt om landsbyen) De bevaringsværdige store træer i landsbyen Byens grønne kant mod landskabet Den bevaringsværdige beplantning er udpeget på kortbilag, hvor de store træer i landsbyen bliver beskyttet gennem lokalplanens bestemmelser. 1

14 REDEGØRELSE Veje og parkering Placeringen af vejforløbet i landsbyen har været uændret siden de oprindelige kort fra 1700tallet. Vejarealets bredde er dog reduceret gennem tiden, men vejforløbet er intakt, og bør ikke ændres. Der er planer om at ændre rundkørslen/trekanten i landsbyen så den anlægges som bystævne for Roneklint markeret med 11 tingsten jf. nedenstående skitse. I projektet ændres vejforløbet ikke, men der tages udgangspunkt i den nuværende struktur. Skitse for bystævne i rundkørslen. Parkering skal foregå inden på den enkelte ejendom, hvorfor der i lokalplanen stilles specifikke krav til antallet af ppladser på den enkelte ejendom i forhold til anvendelsen. For at bevare landsbyens landlige udtryk stilles der krav til at parkeringsarealer ikke befæstes, og af hensyn til overfladevand skal arealerne anlægges så nedsivning er muligt, således at nabo eller vejarealer ikke belastes af overfladevand fra parkeringsarealerne. Trafikalt vurderes sommerhusområdet Kohaven (ca. 10 sommerhuse) og Kursuscenteret på Roneklintvej at være de mest trafikskabende aktiviteter i området. Kursuscenteret Roneklintvej 1

15 REDEGØRELSE Erhvervsvirksomhed Inden for lokalplanområdet gives mulighed for etablering af Ikke genevoldende erhverv. Denne type erhverv henhører under Klasse 1 til i henhold til klassifikationen i Håndbog om Miljø og Planlægning. Klasserne angiver anbefalet afstand til nabobeboelse i forhold til erhvervsaktiviteterne: Klasse 1: 0 meter i forhold til boliger. Giver ikke anledning til anledning til nævneværdig påvirkning af omgivelserne. Virksomhederne er typisk forretninger, liberale erhverv, kontorer o.lign.. Klasse : 0 meter i forhold til boliger. Giver anledning til ganske ubetydelig påvirkning af de nærmeste omgivelser. Virksomhederne er typisk mindre værksteder. Klasse : 50 meter i forhold til boliger. Giver anledning til mindre påvirkning af omgivelserne eksempelvis gennem udendørs aktiviteter og transport. Virksomhederne er typisk håndværksprægede virksomheder og visse servicevirksomheder. Der bør i det enkelte tilfælde tages stilling til den enkelte virksomheds potentielle påvirkning af omgivelserne og placering i forhold til nabobeboelse. Skiltning Lokalplanen giver mulighed for skiltning i begrænset omfang, hvor der skal tages hensyn til landskab og kulturmiljøet. Hensigten med lokalplanens bestemmelser er at muliggøre skiltning på egen ejendom, hvor skiltningen skal udformes som henvisningsskilte, og ikke som egentlig reklame. Udover reguleringen af skiltning i lokalplanen forudsætter skiltning godkendelse efter naturbeskyttelseslovens 1, som regulerer skiltning uden for byerne. Eksempel på servicevejvisning Ud over skiltning på den enkelte ejendom skal skiltning foregå som servicevejvisning, som godkendes af vejmyndigheden. 15

16 REDEGØRELSE LOKALPLANENS FORHOLD TIL ANDEN PLANLÆGNING Den eksisterende landsbyafgrænsning jf. Kommuneplan 01. Den fremtidige landsbyafgrænsning jf. kommuneplantillæg nr.. Kommuneplan 01 Lokalplanområdet er i Kommuneplan 01 beliggende i landzone i rammeområde L0.0 Landsby Roneklint og Å00 Åbne land Jungshoved. Rammeområde L0.0 Landsby Roneklint Anvendelse Blandet bolig og erhverv Landsby, helårsboliger, offentlig og privat Områdets service samt mindre ikke genevoldende anvendelse erhverv, landbrugsbygninger o. lign. Forbud mod opsætning af vindmøller. Bebyggelsens art Åben lav BebyggelsesMaks. 0 % procent Max. antal etager 1½ Max. højde (m) 8,5 m Zonestatus Eksisterende: Landzone / Fremtidig: Landzone Bemærkning Rammeområde Å00 Åbne land Jungshoved Anvendelse Landområde Jordbrugsformål, forbeholdt boliger og bygninger med relation til jordbrug, som Områdets landbrug, skovbrug, Jordbrugsområdet anvendelse fastlægges endvidere til rekreative formål og råstofindvinding. BebyggelsesMaks. 0 % procent Max. antal etager 1½ Max. højde (m) 8,5 m Zonestatus Eksisterende: Landzone / Fremtidig: Landzone Ovenstående højdebestemmelser gælder for Bemærkning enfamiliehuse. Lokalplanen er i overensstemmelse med kommuneplanens rammebestemmelser i forhold til anvendelsen i området, som muliggør boliger, erhverv og landbrug altså den typiske blanding af anvendelser i landområderne. Selve afgræsningen af landsbyen er justeret på baggrund af en nærmere analyser af området, beskyttelseslinjerne omkring landsbyen, samt en tidligere beslutning om udvidelse af landsbyafgrænsningen i forhold til nybyggeri på Fuglsangvej. Der er på den baggrund udarbejdet Kommuneplantillæg nr. til Kommuneplan I kommuneplanen er hele området ved Roneklint udpeget som et samlet kulturmiljø. Beskrivelsen fra kommuneplanen er gengivet herunder: Roneklint Som det fremgår af registreringen er den væsentlige baggrund Landskab: Kyst og nor. for udpegningen områdets historiske betydning for søfart og Tema: Søfart og befæstning. forsvarsanlæg. forhold til selve landsbyen har et par Emne Landsby Iog kystforsvar ejendomme en egentlig relation hertil, mens hovedparten Tid: Roneklint beliggende i den nordlige del af Jungshoved blev udskiftet i Af de oprindelige 11 gårde er kun 5 tilbage. På gårdtomterne lå der ofte i stedet et beboelseshus, hvilket stadig 16 svarer til situationen i landsbyen. Forsvarsanlægget Roneklint redoute er opført under krigen med englænderne ( ). Redouten var et firkantet anlæg armeret med fire kanoner, der skød i nord og nordvestlig retning. Anlægget skulle sammen med

17 REDEGØRELSE historisk set relaterer sig til landbruget. På baggrund af analyser i forbindelse med lokalplanudarbejdelsen udvides kulturmiljøudpegningen til at omfatte en større del af landskabet, da der er mange værdier, som her relaterer sig til udskiftningen. Ændringerne af landsbyafgrænsningen og kulturmiljøet i kommuneplanen fremgår af kommuneplantillæg nr. til Kommuneplan Den eksisterende afgrænsning kulturmiljøet jf. Kommuneplan 01. af Den fremtidige afgrænsning af kulturmiljøet jf. kommuneplantillæg nr.. Fredning To ejendomme og deres jord blev i 60 erne omfattet af en fredning, som skulle hindre udstykning af sommerhusområder omkring landsbyen. Fredningen omfatter landskabet og selve ejendommene Roneklintvej og. På baggrund af fredningen forudsætter nybyggeri og ændret anvendelse af arealer inden for det fredede område fredningsnævnets godkendelse. Fredning i Roneklint 17

18 REDEGØRELSE Strandbeskyttelse Hele området mod kysten er omfattet af naturbeskyttelseslovens 15, hvor der ikke må ske ændret anvendelse, udstykning, bebyggelse mv. uden Naturstyrelsens dispensation. Flere ejendomme på Batterivej ligger inden for strandbeskyttelseslinjen. Ændringer af disse bygninger forudsætter således fortsat dispensation fra strandbeskyttelseslinjen. Strandbeskyttelse Natura 000 og Bilag IVarter Natura 000områder er internationalt beskyttede naturområder i forhold til naturtyper og arter. Natura000 I disse områder skal der før vedtagelse af planer og projekter foretages en vurdering af, om det ansøgte i sig selv, eller i forbindelse med andre planer og projekter, kan påvirke et Natura 000område væsentligt. I så fald skal der foretages en nærmere konsekvensvurdering af projektets virkninger på Natura 000området under hensyn til bevaringsmålsætningen for det pågældende område. Viser vurderingen, at projektet vil skade det internationale naturbeskyttelsesområde, kan der ikke meddeles dispensation til det ansøgte. Grundvandsbeskyttelse Lokalplanområdet ligger delvis i område med almindelige drikkevandsinteresser og delvis i indvindingsopland til alment vandværk. Statens udmelding om arealanvendelse i indvindingsoplande beskriver en differentiering af planlægningsmulighed for områder inden og udenfor indvindingsoplande. Herunder placering af boliger, landbrug og flere kategorier af virksomheder. Beskyttelseszone omkring drikkevandsboring. Lokalplanen er udformet således, at det er i overensstemmelse med statens udmeldinger. Kystnærhedszonen Området er omfattet af kystnærhedszonen, som strækker sig fra kysten og op til km ind i landet. Kystnærhedszonen skal søges friholdt for bebyggelse og anlæg, som ikke er afhængige af kystnærhed. Der kan i kystnærhedszonen dog planlægges såfremt der er en planlægningsmæssig eller funktionel begrundelse. 18

19 REDEGØRELSE Spildevand Arealet er indenfor kloakopland ifølge den gældende spildevandsplan. Støj Landsbyer som Roneklint hører som øvrige landsbyer i det åbne land til områder med blandede bolig og erhvervsformål, og reguleres som Områdetype i henhold til de vejledende støjgrænser. De vejledende støjgrænser for områdetypen er henholdsvis 55, 5 og 0 dba for dag, aften og nat. Maksimalstøjen (enkelthændelser) om natten må være 55 dba. Støjen reguleres gennem påbud til den enkelte virksomhed. Der kan gennem påbud sættes grænser for driften og driftstiden, eller begrænsninger i antallet af tilladte hændelser, eksempelvis antallet af udendørs koncerter i løbet af året. Afholdelse af større udendørs arrangementer skal anmeldes og støjpåvirkningen vurderes i hvert enkelt tilfælde ud fra hyppighed, størrelse og type af arrangementet og lydniveau. MILJØVURDERING Planen er screenet i henhold til lov om miljøvurdering af planer og programmer. Screeningen har undersøgt om planen har væsentlig virkning på miljøet i forhold til den biologiske mangfoldighed, befolkningen, menneskers sundhed, fauna, flora, jordbund, vand, luft, klimatiske faktorer, materielle goder, landskab, kulturarv og de indbyrdes forhold mellem samtlige disse faktorer. Screeningen har vist, at der ikke er væsentlig virkning på miljøet af lokalplanen. Lokalplanen skal derfor ikke gennemgå en miljøvurdering 19

20 BESTEMMELSER I henhold til lov om planlægning fastsættes herved følgende bestemmelser for det i nævnte område: 1 LOKALPLANENS FORMÅL OMRÅDE OG ZONESTATUS OMRÅDETS ANVENDELSE 1.1 Det er lokalplanens formål at bevare landsbyens overordnede struktur og fremtoning, at sikre bygningsmæssige værdier i landsbyen og det åbne land, at ny bebyggelse tilpasses helheden og de eksisterende bygningers skala..1 Lokalplanområdet afgrænses som vist på kortbilag 1, og omfatter matr.nr. del af a, 5d, del af 6a, 6c, del af 6d, del af 7a, 7d, 7e, 7f, 7g, 8a, 9a, 9b, 10a, del af 10b, 10c, del af 10d, del af 10f, del af 10h, 10k, del af 11a, del af 11c, 11d, del af 11f, 11g, 11h, 11i, del af 11k, 11l, 11m, del af 1a, del af 1b, del af 1a, 1b, 1c, 1c, 1d, 1i, 16a, del af 17a, del af 17b, 19c, 0a, 1b, b, b, b, c, 5b, 6b, 8, 9a, 9b, 1, del af 7000c Roneklint By, Jungshoved samt alle matrikler, der efter lokalplanens vedtagelse udstykkes fra ovennævnte ejendomme.. Lokalplanområdet er beliggende i landzone i rammeområde L 0.0 (Roneklint Landsby) og Å 00 (Det åbne land). Området forbliver i landzone.. Området er inddelt i delområder (som vist på kortbilag ): I: Roneklint Landsby, II: Bebyggelse i det åbne land..1 Anvendelsen af området fastlægges til: Delområde I: Boligformål, landbrug, samt mindre ikke genevoldende erhverv (Afstandsklasse 1 til i henhold til Håndbog om Miljø og Planlægning ). (Se redegørelsens afsnit om erhvervsvirksomheder). Delområde II: Bygninger i det åbne land.. Anvendelse af ejendomme til erhvervsvirksomhed i delområde I kan kun ske under forudsætning af, at virksomheden ikke medfører behov for parkering for kunder/klienter, udover på egen grund, at ejendommen ikke ved skiltning eller lignende ændrer karakter af beboelsesejendom. 0

21 BESTEMMELSER UDSTYKNING Gælder kun for delområde I.1 5 VEJ & PARKERING 6 BEBYGGELSENS UDFORMNING BEVARINGSVÆRDIGE BYGNINGER Der kan ikke udstykkes til ny selvstændig boligbebyggelse. Gælder kun for delområde I 5.1 Landsbyens vejforløb må ikke ændres. Vejrabatter skal henligge som græsrabatter. Belægningen ved indkørslen i overensstemmelse med 5. kan føres ud til selve vejbelægningen. 5. Ved opførelse af ny bebyggelse eller ved ændret anvendelse af eksisterende bebyggelse skal der på egen grund etableres mindst: ppladser pr. bolig. 1 pplads pr. 50 m² erhvervsareal (undtaget herfra er landbrugs og lagerbygninger). 1 pplads pr. værelse i forbindelse med hotel, bed and breakfast o.lign. 5. Parkeringsarealer og indkørsler skal etableres med permeable belægninger (belægninger beregnet for nedsivning), således med grus, perlesten, græsarmering eller som græsarealer. 6.1 Bygninger, som er angivet som bevaringsværdige på kortbilag, må ikke nedrives. 6. Udpegede bevaringsværdige bygninger markeret på kortbilag, må ikke ombygges eller ændres for så vidt angår bygningernes ydre, således etablering, udskiftning eller ændring af tagmaterialer, skorstenspiber, ydervægge, vinduer og udvendige døre. 6. Ved de bevaringsværdige bygningssæt (Fuglsangvej 10, Fuglsangvej 1, Fuglsangvej 1, Roneklintvej 15, Roneklintvej 6, Roneklintvej 7, Roneklintvej og Roneklintvej 0) er brostensbelægningen i gårdrummet bevaringsværdigt og må ikke ændres. Kommunalbestyrelsen kan tillade afvigelse fra 6.16., hvilket formelt gives som en dispensation fra lokalplanen. Ved behandlingen af dispensationen vil det blive vurderet, hvordan den ønskede bygningsændring harmonerer med bygningens oprindelige udtryk, samt grundlaget for bevaringsudpegningen (se mere herom i lokalplanens redegørelse). Ud over hensynet til bevaringsinteresserne i forhold til den enkelte bygning, vil der blive lagt vægt på lokalplanens bestemmelser for øvrigt byggeri, se 7. 1

22 BESTEMMELSER 7 BEBYGGELSENS OMFANG OG UDFORMNING IKKE BEVARINGSVÆRDIGE BYGNINGER OG NYBYGGERI 7.1 Bebyggelsesprocenten må ikke overstige 0 på den enkelte ejendom. 7. Arealer langs vejene (vist på kortbilag ) skal friholdes for ny bebyggelse. Mindre skure, drivhuse o.lign. på under 10 m² og en bygningshøjde på under ½ meter er dog tilladt inden for byggelinjen. Beboelsesbygninger 7. Bygninger må ikke opføres med mere end én etage med udnyttelig tagetage, og skal udformes som længehuse med en maks. højde på 8½ meter, og i øvrigt dimensioneres så de tilpasses omgivelserne. 7. Tage skal udformes som heltag med symmetriske sadeltage og en taghældning på mellem 5 og 55. Tage skal dækkes med tagbelægning i mørkegrå og sorte nuancer, strå eller røde vingetegl. Tage skal fremstår matte (glanstal 015 (mat/helmat)). I delområde I skal tagryggen ligge parallelt med vejen. 7.5 Ydervægge (bortset fra gavle) skal udføres med en facadehøjde på mellem og meter. Facaderne skal fremstå hvide, hvid med bindingsværk (mørkerød, sort eller overkalket) eller træbeklædning (malet i sort eller hvid). Gavltrekanter skal udføres i samme materiale og udseende som ydervægge eller i malet træværk i sort. I delområde II kan facader endvidere fremstå i gul. 7.6 Vindues og døråbninger skal udformes med en regelmæssig placering og proportionering. Bredden på vinduesåbningen må ikke overstige højden. Der må ikke opsættes udvendige skodder. Vinduerne skal fremstå i afdæmpede røde, blå, grønne nuancer, sort eller hvid. 7.7 Vinduer og kviste i tagfladen skal placeres med en regelmæssig placering og proportionering, så de harmonerer med vinduerne i stueetagen. Vinduer og kviste må maksimalt udgøre 10% af tagfladen mod vej, 5% af tagfladen på bagsiden af huset, og er bygningen placeret vinkelret på vejen kan maksimalt 15 % på af hver af de to tagfladen udføres med ovenlys og kviste. 7.8 Der må mod vejarealer ikke etableres udvendige altaner, balkoner og lignende på eller ved bygningernes tagetager. På øvrige bygningssider kan der etableres udvendige altaner, balkoner og lignende i en bredde på op til 0% af tagfladens bredde og i gavle op til 0% af gavlens bredde. Mod nabobeboelse må altaner, balkoner og lignende ikke give anledning til indbliksgener. 7.9 Eksisterende skorstene skal bevares. Ny bebyggelse skal etableres med muret skorstenspibe, som tilpasses husets stil. Skorsten skal placeres midt på rygningen og med en afstand på mindst meter fra gavlen.

23 BESTEMMELSER Hovedprincipperne for nyt byggeri. Småbygninger (Skure, udhuse, annekser, carporte mv.) 7.10 Småbygninger skal opføres efter bestemmelserne i dog med følgende tilføjelser: 7.11 Tagform og materiale skal være det samme som på hovedhuset eller udføres som fladt tag (under 5 ) uden krav til tagmaterialet. 7.1 Facader skal udføres som på hovedhuset eller som træbeklædning (malet i sort eller ubehandlet). Erhvervsbyggeri, herunder driftsbygninger 7.1 Erhvervsbygninger skal opføres efter bestemmelserne i dog med følgende lempelser: 7.1 Maks. husdybde på 1 meter Taghældning på mellem 0 og Ydervægge (bortset fra gavle) skal udføres med en facadehøjde på mellem og 5 meter Ydervægge kan ud over mulighederne jf. 7.5 udføres med pladebelægning, hvor væggen skal fremstå i en mørk grå nuance eller sort.

24 BESTEMMELSER 8 TEKNISKE ANLÆG, BELYSNING OG Tekniske anlæg SKILTNING 8.1 Ikke bygningsintegrerede solceller/solfangere skal placeres på selvstændigt stativ på jorden. Solceller/solfangere skal være antirefleksbehandlede og ikke give anledning til reflektionsgener i nabobeboelse. Der kan forventes dispensation til solfangere på op til 8 m² på tagfladen, anlægget vil skulle placeres med størst mulig hensyntagen til husets arkitektur. 8. Teknikskabe til elforsyning o. lign. skal etableres i mørke neutrale farver (grå eller grøn). 8. Paraboler eller øvrige antenner må ikke opsættes på bevaringsværdige bygninger. Parabolantenner og øvrige antenner kan opsættes i private haver opsat på bræt eller lignende i en højde af maksimalt 1,5 m fra jorden til centrum af parabolen. Belysning 8. Belysning monteret på bygninger må maksimalt placeres med en lyspunkthøjde på meter over terræn. Ved projektører/ spotbelysning må lyskilden ikke være rettet ud over ejendommens egen afgrænsning af hensyn til naboerne. 8.5 Belysning på selvstændige standere i haver og indkørsler skal etableres med en lyspunkthøjde på maks. 1 meter. 8.6 Ledninger skal fremføres som jordkabler. Skiltning 8.7 Skilte skal placeres på bygninger eller ved ejendommens indkørsel på egen grund. Skiltningen skal etableres som henvisningsskilt, således kun med virksomhedsnavn og/eller logo. 8.8 Skilte kan maksimalt gives en størrelse på ½ meter i højden og 1 meter i bredden. 8.9 Ved placering af skilte på selvstændig stander må skiltets overkant ikke overstige 1, meter fra naturligt terræn Der må ikke etableres belysning af skilt på selvstændig stander.

25 BESTEMMELSER 9 UBEBYGGEDE AREALER OG Gælder kun for delområde I BEPLANTNING 9.1 Hegn i skel må kun etableres som hække og levende hegn. Hegnet kan suppleres med trådhegn på den indvendige side. 9. Beplantning af hække og hegn skal ske med egnstypisk beplantning, så som Alm. Hyld, Benved, Dunet Gedeblad, GråPil, HundeRose, Kvalkved, Rød Kornel, Slåen, Vrietorn/Korsved eller ÆbleRose. 9. Oplag i forbindelse med erhverv skal afskærmes med beplantning, så det ikke er synligt fra nabo eller offentlig vej. Beplantningen skal etableres i overensstemmelse med Oplag af uindregistrerede køretøjer må ikke finde sted. 10 BEVARINGSVÆRDIG BEPLANTNING 10.1 Solitære træer markeret på kortbilag skal bevares og må ikke fjernes uden tilladelse. 11 MYNDIGHEDSGODKENDELSER 11.1 Uanset lokalplanens bestemmelser forudsætter byggeri og ændret anvendelse af arealer inden for områder omfattet af fredningen fra 196 fredningsnævnets godkendelse. 11. Ny bebyggelse samt ændring af anvendelsen af bestående bebyggelse og ubebyggede arealer forudsætter landzonetilladelse i henhold til bestemmelserne i lov om planlægning 58. Herudover kan der afhængig af den påtænkte aktivitet være behov for yderligere myndighedsgodkendelser i forhold til forsyning o.lign. 5

26 KORTBILAG 1 AFGRÆNSNING 6

27 KORTBILAG DELOMRÅDER & BEVARINGSVÆRDIGE BYGNINGER 7

28 KORTBILAG BYGGELINJER & BEVARINGSVÆRDIG BEPLANTNING 8

29 KORTBILAG BESKYTTELSESINTERESSER 9

30 Fuglsangvej 8 Fuglsangvej Fuglsangvej 1 bygning 1 Fuglsangvej 10 Fuglsangvej 1 bygning Fuglsangvej 1 0

31 Fuglsangvej 19 Roneklintvej bygning Roneklintvej bygning Roneklintvej 15 bygning 1 Roneklintvej Roneklintvej 15 bygning 1

32 Roneklintvej 15 bygning Roneklintvej 1 5 Roneklintvej 19 Roneklintvej 6 bygning Roneklintvej 6 bygning 1 6 Roneklintvej 6 bygning 6 6

33 Roneklitvej 7 bygning 1 Roneklintvej 7 bygning Roneklintvej 7 bygning Roneklintvej bygning 1 Roneklintvej 7 bygning Roneklintvej Bygning 5 6

34 Roneklintvej Bygning 5 Roneklintvej 0 Bygning 1 5 Roneklintvej 8 Roneklintvej bygning 1 Roneklintvej 0 bygning Roneklintvej bygning

35 Roneklintvej bygning 5