Kristendomskundskab. Fjordskolen. Aabenraa

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kristendomskundskab. Fjordskolen. Aabenraa"

Transkript

1 2011 Kristendomskundskab Fjordskolen

2 Kristendomskundskab Om faget Ifølge Folkeskoleloven 5 stk. 2 omfatter undervisningen i den 9-årige grundskole kristendomskundskab for alle elever på 1. til 9. klassetrin - bortset fra det klassetrin, hvor konfirmationsforberedelsen finder sted. På Fjordskolen Undervisning i kristendomskundskab kan placeres som fag på skoleskemaet, eller det kan inddrages i fagene dansk, historie, samfundsfag samt de praktisk musiske fag. Menneskers religiøse liv og livsanskuelser ses på mange felter, og religion har i høj grad præget/ præger kultur- og samfundsforhold. Fagets indhold og opbygning skal tilpasses den enkelte elevs behov og forudsætninger for indlæring. Formålet med skolens undervisning er fælles for samtlige elever, men vejene hertil skal være så brede, at hver enkelt elev uhindret kan nå så langt i retning af målet som muligt. Dette er klasselærerens ansvar i samarbejde med det øvrige team Der tilstræbes, at eleverne får et solidt fagligt grundlag og at eleverne gøres bekendte med dansk kulturarv både historisk og sprogligt, for dermed at fremme tolerance og demokratisk tankegang. Det er lærernes opgave at stille krav, der er i overensstemmelse med de mål, der skal nås i de enkelte fag. Formål for faget Formålet med undervisningen i kristendom er, at eleverne erkender og forstår, at den religiøse dimension har betydning for livsopfattelsen hos det enkelte menneske og for dets forhold til andre. Stk. 2. Undervisningen tager sit udgangspunkt i kristendommen, som denne fremtræder i historisk og nutidig sammenhæng. Stk. 3. Eleverne skal opnå kendskab til de bibelske fortællinger og forståelse af kristendommens betydning for værdigrundlaget i vor kulturkreds. Derudover indgår ikkekristne religioner og livsanskuelser med henblik på, at eleverne får forståelse af andre livsformer og holdninger. Stk. 4. Gennem mødet med de forskellige former for livsspørgsmål og svar, som findes i kristendommen samt i andre religioner og livsopfattelser, skal undervisningen give eleverne et grundlag for personlig og ansvarlig stillingtagen og handling over for medmennesket og naturen. (BEK Nr. 571 af 23/06/2003 5) I relation til Fjordskolens elevgrupper Målet er: at eleverne gennem undervisningen får sprog og - eller begreber som sætter dem i stand til - på en enkel måde - at forholde sig til religiøse og eksistentielle spørgsmål at eleverne får kendskab til de bibelske tekster at eleverne får kendskab til de kirkelige højtider og deres baggrund at eleverne får kendskab til kirken og kirkelige handlinger, f.eks. dåb, konfirmation, bryllup og begravelse 2

3 at eleverne gennem arbejde med eksistensspørgsmål får stimuleret deres livsmod og selvværdsfølelse at eleverne får større tolerance overfor mennesker med en anden tro og holdning Det faglige indhold Generelt Fælles Mål er rammen om de krav og forslag, der findes til det faglige indhold. De findes i Fælles Mål, faghæfte 3, Uddannelsesstyrelsens håndbogsserie nr. 2, Der henvises endvidere til: Fælles Mål på - Undervisningsministeriet. Signalement af faget De centrale kundskabs - og færdighedsområder (CKF) er: Livsfilosofi og etik Bibelske fortællinger Kristendommen og dens forskellige udtryk i historisk og nutidig sammenhæng Ikke-kristne religioner og andre livsopfattelser I kristendomskundskab skal de grundlæggende kundskaber og færdigheder i hvert af de fire områder udvikles som en helhed gennem hele skoleforløbet både i faget kristendomskundskab, og når kristendomskundskab indgår i tværgående emner og problemstillinger. De centrale kundskabs- og færdighedsområder er grundlaget for tilrettelæggelsen, gennemførelsen og evalueringen af undervisningen, således at eleverne får mulighed for at: uddybe deres erfaringer og oplevelser i mødet med det faglige stof forholde sig til den religiøse dimension i tilværelsen og dens betydning for livsopfattelsen hos det enkelte menneske, for mellemmenneskelige relationer og for forskellige samfund styrke deres indsigt i kristendommen samt andre religioner og livsopfattelser, som de kommer til udtryk i Danmark og resten af verden forholde sig til grundlæggende livsspørgsmål og etiske problemstillinger samt handle i overensstemmelse hermed (Fælles Mål hæfte 3) Da Fjordskolens elevgrupper har differentieret behov i forhold til kristendomsundervisningen, er den sidste del af denne vejledende læseplan uddybet afdelingsvis: Afd. A: Elever med autisme spektrum forstyrrelser: Undervisningen i kristendomskundskab beskæftiger sig på et fagligt grundlag med værdier og tydninger af tilværelsen. Dette betyder, at elevernes personlige opfattelser og tanker er udgangspunkt for det spørgsmålsfællesskab, der danner afsæt for undervisningen. Det er lærerens opgave at give rum for elevernes personlige overbevisninger på en måde, så alle kan deltage, blive respekteret og udfordret. Kristendomsundervisningen vil tilstræbe og tage udgangspunkt i Fjordskolen afd. A overordnede mål: Det er afdelingens målsætning, at eleverne opnår personlig vækst, så de: lærer at bruge indlærte funktioner i nye rammer fremmer lysten til at lære får mere realistisk selvopfattelse 3

4 opnår social forståelse ved: at de lærer at afkode en social situation at de lærer at agere hensigtsmæssigt i sociale sammenhænge opnår selvstændighed: så de bliver så selvhjulpne som muligt i det daglige med henblik på ungdomsog voksentilværelsen opnår aktiv kommunikation: så de udvikler en hensigtsmæssig kommunikationsform så de bliver i stand til at udtrykke egne behov og ønsker opnår kreativ tænkning: så de øger deres fleksibilitet i tænkning og derigennem øger deres handlemuligheder så de derved øger deres mulighed for at kunne anskue verden på en ny måde. Ifølge folkeskoleloven er kristendommen fagets centrale kundskabsområde, men loven foreskriver også, at der på de ældste klassetrin skal undervises i ikke-kristne religioner og andre livsopfattelser. Den enkelte lærer kan imidlertid vælge at inddrage området allerede fra første klasse, hvis det er fagligt og pædagogisk begrundet. Det er vanskeligt at udvælge de præcise og centrale eksempler, som giver overskrifterne indhold. Dog dele af angiver den fragmentariske udvælgelse af emner i undervisningen. Der er derfor anført en række eksempler, som præciserer indholdet. Læseplan for faget Kristendomskundskab Introduktion til kristendomskundskab: Hvad er religion Etik og moral Ateisme Undervisningsvejledning inden for de centrale kundskabs- og færdighedsområder samt hovedområderne for faget kristendomskundskab: Bibelen Bibelen som bog: Tilblivelse, opbygning, skrifter, oversættelse, udbredelse og betydning Frelserhisatorien (Den bibelske historie) Urhistorien Jesu liv, død og opstandselse Bibelens profetiske, poetiske og læremæssige dele: Dele af GT s lovgivning Profeter og profetier Læremæssig og etisk undervisning i NT Kristen tro og etik: Guds handlinger I skabelse, frelse, helligelse og nyskabelse Troen på Gud fader, søn og helligånd Det kristne liv og menneskesyn 4

5 Kristen trospraksis bøn, bibelbrug, dåb og nadver Kristen etik I mødet med medmennesket, samfundet og naruren f.eks. de 10 bud, det dobbelte kærlighedsbud og forvalteransvaret Ikke kristne religioner og andre livsopfattelser: (grundlæggende træk I udvalgte verdensreligioner, livssyn, strømninger og nyreligiøse bevægelser). Jødedommen Jødedommens oprindelse: Moses Patriarkerne De 10 bud Pagtens ark Opførelse af tempel i Jerusalem Bøgernes bog Tenach: Inddelingen af bøger i Tenach Thoraen (læren og loven) Neviim (profeterne) Chetuvim (skrifterne) Talmud (den anden vigtige lære) Læren: Jødernes trosbekendelsen Gudsbilledet Menneskets rolle Verdensbilledet Jøderne som det udvalgte folk Messias Synagoge Rabbiner Hvordan bliver man jøde? Hverdag og højtid: Sabbat og spiseregler Familien Bryllup og begravelse Forskellige højtider Antisemitisme: Jødeforfølgelse i verdenshistorien Islam Fortællingen om Muhammed: Muhammeds fødsel Muhammed bliver profet 5

6 Den endelige åbenbaring De nye love Mekka og Medina Muhammeds sidste rejser Islams skrift Koranen: Koranens tilblivelse Suraer Islams lære: De fem søjler Trosbekendelsen Bøn Almisse Ramadan Pilgrimsrejse Retninger: Sunna Shia Sharialovgivningen Hverdag og højtid: Moskeen Ramadanen Bryllup Begravelse Islam I Danmark: Hvem er muslim Islams udbredelse Afd. B: Elever med multiple funktionsnedsættelser På Fjordskolens afd B. kan kristendomskundskab indgå i både emner og tværfaglige sammenhænge: Fester og højtider: Særligt er der fokus på de kirkelige fester og højtider såsom julen og påsken. Således er der på afdeling B fast tradition for at arrangere kirkegang til følgende gudstjenester: Høstgudstjeneste Julegudstjeneste Påskegudstjeneste. Besøg i kirken: Ved kirkebesøg får eleverne et vist kendskab til kirken og de kirkelige handlinger: Kirkemusik (herunder salmer) Bøn Fadervor Velsignelse Derudover kan der bl.a. arbejdes med kristendomskundskab i undervisningen i forhold til: 6

7 Bibelske fortællinger fra det nye og gamle testamente: Der kan på forskellig vis arbejdes med de bibelske fortællinger. Således kan historierne både fortælles, læses højt, dramatiseres og formes til kufferthistorier Medmenneskelige temaer: Det er også relevant at inddrage medmenneskelige temaer som eksempelvis: Sorg/glæde Godt/ondt Liv/død næstekærlighed Metodiske overvejelser i forhold til elevgruppen: Med henblik på elevens alsidige personlige udvikling benyttes en bred vifte af tilgange til faget. Inden for alle forløb kan eleverne arbejde med at: Benytte konkreter kufferthistorier Dramatisere og fortælle. Synge. Benytte elektroniske medier (eksempelvis mediamixerbøger). Ture ud af huset Afd. D: Elever med generelle og kommunikative vanskeligheder. Bibelske fortællinger: Formål:Eleverne skal have et grundlæggende kendskab til det gamle og nye testamente og kunne snakke med om centrale bibelske fortællinger. Derudover skal eleven forsøge at fremstille et produkt der refererer til en fortælling Hvordan: Formidling af bibelske fortællinger i form af oplæsning, sang, billeder, film etc. giver eleven mulighed for at tilegne sig en viden om biblen. En samtale i klassen om elevernes forståelse af fortællingerne vil give eleven mulighed for at give sit bidrag til en forståelse. Ved fremstilling af et produkt kan der med fordel inddrages praktisk/musiske fag. Årets højtider er en mulighed for at bearbejde emner indenfor kristendomsundervisningen. Livsfilosofi og etik: Formål:Eleverne skal have en forståelse af den kristne tros indflydelse i hverdagen, og give udtryk for en bevidsthed om, at mennesker lever og opfatter verden forskelligt afhængigt af deres kultur og religion. Hvordan:Elevens erfaringer og undren over almene tilværelsesspørgsmål skal udfordres og vurderes etisk. Inddragelse af relevante faglige tekster og begreber. Kristendommen og dens forskellige udtryk i historisk og nutidig sammenhæng: 7

8 Formål: Indføre eleven i hvad kirke og kristendom er, herunder kristendom i forhold til historie og nutid, samt tale om udvalgte grundbegreber i kristendommen. Kende til udvalgte symboler og ritualer samt synge og samtale om salmer og sange. Hvordan: Gennem fortælling og samtale føres eleven ind i kristendommens historie. Eleven præsenteres for eksempler på kristendommens indvirkning på kunst, bygninger, litteratur, symbolbrug, og andre udtryk i hverdagen. Ikke kristne religioner: Formål: Eleven skal have en forståelse for andre hovedreligioners centrale begreber Hvordan: Sammenligning af temaer på tværs af religioner. Kunstneriske og symbolske udtryk udvælges så de udfordrer elevernes egne religiøse opfattelser. Afd. E: Elever med adfærds og socio-emotionelle vanskeligheder Formålet med kristendomskundskabsundervisningen er, at eleverne erkender og forstår, at den religiøse dimension har betydning for livsopfattelsen hos det enkelte menneske og for dets forhold til andre. Desuden rummer faget mulighed for, at den enkelte elev udvikler idenditet, selværd og samhørighed i mødet med den religiøse dimension og andre livsopfattelser. Faget er ikke tillagt faste timer, men tages op som samtalestof og aktivitet, hvor det skønnes aktuelt og kan i øvrigt indgå i emner og tværfaglige sammenhænge. Undervisningen tilrettelægges så den kan indgå som en konkret eller naturlig del af elevernes hverdag og set i forhold til elevernes forudsætninger. Bibelske fortællinger: Hos de yngste elever vægtes genfortællingen af de bibelske fortællinger. Tegninger og andre elevproducerende tiltag tænkt som refererende biddrag til den bibelske fortælling kan styrke elevernes koncentrationsevne og forundring overfor nye begreber og det religiøse univers. Salmer der synges under morgensamlig eller i musikundervisningen kan være en levende og nærværende måde at formidle nye begreber og kristendomskunskab på. Dagen før juleferien er det en tradition at eleverne deltager i en kirkelig Julegudstjeneste. Ved at deltage i julegudstjenesten får eleverne kendskab til de kirkelige højtider og deres baggrund. Ikke kristne religioner og andre livsopfattelser: I kristendomskundskabsundervisning kan der arbejdes med andre religioner og livsopfattelse. I klasser med muslimske elever kan et hensynstagen set i forhold til svinekød i 8

9 hjemmekundskab bruges til at belyse andre religioners forholden sig til regler og påbud. Den muslimske højtid ramadanen kan ligeledes gøres til genstand for samtale. I mødet med en konkret oplevet situation og det anderledes styrkes elevens forståelse for egen livsopfattelse/religion og fordre til tolerance for forskellighed. Tværfaglige forløb i historie kunne også bruges til formidling af andre religioner og livopfattelser. Ved at beskæftige sig med eksempeltvis vinkingetiden kunne eleverne samtidig arbejde med de nordiske guder. Livsfilosofi og etik: Som en overbygning kan den kristne livsfilosofi og etik inddrages som et værdigrundlag, som den enkelte elev kan bruge til at spejle egne holdninger og værdier. Eksempler på etiske problemområder eleverne kunne beskæftige sig med; Handicap og normalitet. Forelskelse, kærlighed og seksualitet. Retfærdighed/uretfærdighed. Hvad er et godt liv? Tolerance. Ved at beskæftige sig med eksistensspørgsmål får eleverne stimuleret deres livsmod og selvværdsfølelse. 9

Årsplan for kristendom i 2.a

Årsplan for kristendom i 2.a Årsplan for kristendom i 2.a Fællesmål: Formålet med undervisningen i kristendomskundskab er, at eleverne opnår kundskaber til at forstå den religiøse dimensions betydning for livsopfattelsen hos det enkelte

Læs mere

Læseplan for Religion

Læseplan for Religion Formål Læseplan for Religion Formålet med religionsundervisningen er At styrke elevernes identitet og deres syn på fremtiden. At eleverne skal opnå en viden om deres egen religion og have kendskab til

Læs mere

På Skt. Josefs Skole er undervisningen delt op i 3 faser:

På Skt. Josefs Skole er undervisningen delt op i 3 faser: Kristendomskundskab Formål: Formålet med undervisningen i kristendomskundskab er, at eleverne får kendskab til, at den religiøse dimension har betydning for livsopfattelsen hos det enkelte menneske og

Læs mere

Læreplan for faget kristendomskundskab

Læreplan for faget kristendomskundskab Læreplan for faget kristendomskundskab Signalement af faget kristendomskundskab Der undervises i kristendomskundskab på 0.-10. klassetrin bortset fra 7. klasse, hvor konfirmationsforberedelsen finder sted.

Læs mere

Årsplan for kristendom i 5. klasse 2011/2012 af Helene Dyssegaard Jensen. Årsplan for kristendom i 5. klasse 2011/2012

Årsplan for kristendom i 5. klasse 2011/2012 af Helene Dyssegaard Jensen. Årsplan for kristendom i 5. klasse 2011/2012 Årsplan for kristendom i 5. klasse 2011/2012 Formål Formålet med undervisningen i kristendomskundskab er, at eleverne opnår kundskaber til at forstå den religiøse dimensions betydning for livsopfattelsen

Læs mere

4. Tycho Brahe. Årsplan (Kristendom MVM)

4. Tycho Brahe. Årsplan (Kristendom MVM) Årsplan for 4 T.B i bibelhistorie 2016/2017./ Malene von der Maase Grundlaget for tilrettelæggelse, gennemførelse og evaluering af bibelhistorie i 4 klasse, er de mål og trinmål, som står beskrevet i Fælles

Læs mere

Kristendommen i nutid (til læreren burger måske uddrag, men i så fald bliver det skrevet om til 4. kl. niveau)

Kristendommen i nutid (til læreren burger måske uddrag, men i så fald bliver det skrevet om til 4. kl. niveau) Årsplan for kristendom i 4. klasse 2011/2012 Formål Formålet med undervisningen i kristendomskundskab er, at eleverne opnår kundskaber til at forstå den religiøse dimensions betydning for livsopfattelsen

Læs mere

Religion på Rygaards skole

Religion på Rygaards skole Religion på Rygaards skole FAGFORMÅL: Formålet med undervisningen i religion er: At eleven opnår forståelse for den religiøse dimensions betydning for livsopfattelsen hos det enkelte menneske og dets forhold

Læs mere

Selam Friskole. Religion. Målsætning og læseplan

Selam Friskole. Religion. Målsætning og læseplan Selam Friskole Religion Målsætning og læseplan September 2009 Religionsundervisning Formål for faget Formålet med undervisningen i kundskab til islam er, at eleverne erkender og forstår, at den religiøse

Læs mere

KRISTENDOM OG BILLEDKUNST

KRISTENDOM OG BILLEDKUNST KRISTENDOM OG BILLEDKUNST Årsplan for kristendom og billedkunst 0.- 1.- 2. klasse (2013/14) Kristendom og billedkunst bestå af to ugentlige lektioner i skoleåret 2013/14. Der vil perioder hvor der fokuseres

Læs mere

Eleven kan udtrykke sig nuanceret om den religiøse dimensions indhold og betydning ud fra grundlæggende tilværelsesspørgsmål og etiske principper

Eleven kan udtrykke sig nuanceret om den religiøse dimensions indhold og betydning ud fra grundlæggende tilværelsesspørgsmål og etiske principper Kompetencemål Kompetenceområde Efter klassetrin Efter 6. klassetrin Efter 9. klassetrin Livsfilosofi og etik om den religiøse dimension ud fra og etiske principper nuanceret om den religiøse dimensions

Læs mere

Kristendom delmål 3. kl.

Kristendom delmål 3. kl. Kristendom delmål 3. kl. Livsfilosofi og etik tale med om almene tilværelsesspørgsmål med brug af enkle faglige begreber og med en begyndende bevidsthed om det religiøse sprog samtale om og forholde sig

Læs mere

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Kristendom Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Kristendom Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger Årsplan Skoleåret 204/205 Kristendom Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 4/5. Skolens del og slutmål følger folkeskolens fællesmål slut 2009. Årsplan for kristendom FAG: Kristendom

Læs mere

Undervisningsplan for kristendomskundskab på Davidskolen

Undervisningsplan for kristendomskundskab på Davidskolen Kompaktudgave af Læreplan for faget kristendomskundskab på kristne skoler Aulum d. 7. maj 2008 Nærværende kompaktudgave af læreplanen består af et signalement af faget, fagformål, del- og slutmål samt

Læs mere

Årsplan Skoleåret 2012/13 Kristendom. Skolens del og slutmål i kristendom kan læses på skolen hjemmeside.

Årsplan Skoleåret 2012/13 Kristendom. Skolens del og slutmål i kristendom kan læses på skolen hjemmeside. Årsplan Skoleåret 2012/13 Kristendom Skolens del og slutmål i kristendom kan læses på skolen hjemmeside. Årsplan Kristendomskundskab 1. årgang 2012/2013 Periode og emne Materialer Metode/arbejdsform Mål

Læs mere

Årsplanen er lavet med udgangspunkt i Fælles mål 2009 - trinmål for faget kristendomskundskab og læseplan 2. forløb, der dækker 4.- 6. klassetrin.

Årsplanen er lavet med udgangspunkt i Fælles mål 2009 - trinmål for faget kristendomskundskab og læseplan 2. forløb, der dækker 4.- 6. klassetrin. Årsplan for 5A kristendomskundskab skoleåret 2012-13 IK Årsplanen er lavet med udgangspunkt i Fælles mål 2009 - trinmål for faget kristendomskundskab og læseplan 2. forløb, der dækker 4.- 6. klassetrin.

Læs mere

TPL-skema kap. 1 Tro og tanker

TPL-skema kap. 1 Tro og tanker TPL-skema kap. Tro og tanker Livsfilosofi og etik (Fase ) grundlæggende tilværelsesspørgsmål i forhold til den religiøse dimension / Eleven har viden om grundlæggende tilværelsesspørgsmål, som de kommer

Læs mere

BILAG 1. BESTEMMELSERNE FOR FAGET KRISTENDOMSKUNDSKAB

BILAG 1. BESTEMMELSERNE FOR FAGET KRISTENDOMSKUNDSKAB BILAG 1. BESTEMMELSERNE FOR FAGET KRISTENDOMSKUNDSKAB 1. Skoleloven 1: Folkeskolens formål 1. Folkeskolens opgave er i samarbejde med forældrene at fremme elevernes tilegnelse af kundskaber, færdigheder,

Læs mere

Bibelske fortællinger Undervisningen giver eleven mulighed for at kunne tolke grundlæggende værdier ud fra centrale bibelske fortællinger.

Bibelske fortællinger Undervisningen giver eleven mulighed for at kunne tolke grundlæggende værdier ud fra centrale bibelske fortællinger. Religion Der undervises i religion på 2.- 8. klassetrin. Fra 5.- 8. klasse afholdes en ugentlig fagtime, hvor det i 2.- 4. klasse er integreret i den øvrige undervisning. Kompetencemål efter 9. klasse

Læs mere

Årsplan Team Vega Danmark i Verden 2014 / 2015

Årsplan Team Vega Danmark i Verden 2014 / 2015 Årsplan Team Vega Danmark i Verden 2014 / 2015 Faget Danmark i Verden skal støtte imødegå børnenes nysgerrighed. Undervisningen skal lede frem mod, at børnene tilegner sig en viden, som sætter dem i stand

Læs mere

Eleven kan forklare, hvad kristendom er, og gengive hovedtræk i kristendommens historie, herunder folkekirkens betydning i Danmark

Eleven kan forklare, hvad kristendom er, og gengive hovedtræk i kristendommens historie, herunder folkekirkens betydning i Danmark Fagformål for faget kristendomskundskab Eleverne skal i faget kristendomskundskab tilegne sig viden og færdigheder, der gør dem i stand til at forstå og forholde sig til den religiøse dimensions betydning

Læs mere

Kristendomskundskab. Slutmål efter 9. klassetrin for faget kristendomskundskab

Kristendomskundskab. Slutmål efter 9. klassetrin for faget kristendomskundskab Kristendomskundskab Formål for faget kristendomskundskab Formålet med undervisningen i kristendomskundskab er, at eleverne opnår kundskaber til at forstå den religiøse dimensions betydning for livsopfattelsen

Læs mere

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner Hvad er Fælles Mål? Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner De bindende fælles nationale mål i form af fagformål, centrale kundskabs- og færdighedsområder

Læs mere

Fra årsplan til emneudtrækning

Fra årsplan til emneudtrækning Fra årsplan til emneudtrækning Tema Problemstilling Tekster/andre udtryksformer Udvalgte Færdighedsog vidensmål Bibelske fortællinger/lig- nelser Hvad er lignelser og hvad kendetegner denne udtryksform?

Læs mere

5. KLASSE UNDERVISNINGSPLAN RELIGION

5. KLASSE UNDERVISNINGSPLAN RELIGION 2015-16 Lærer: KC Forord til faget i klassen Formålet med undervisningen i faget religion er, at eleverne opnår kundskaber til at forstå den religiøse dimensions betydning for livsopfattelsen hos det enkelte

Læs mere

Skolen i 200 år pdragelse Kundskabsformidling

Skolen i 200 år pdragelse Kundskabsformidling Opdragelse Skolen i 200 år 2014 Kundskabsformidling 1993 1975 1937 1814 100 % Religionsundervisningens status i skolen 0 % 1814 2014 1539: (middelalderlige kirkeskoler) I kirkeordinansen fra 1539 for

Læs mere

Årsplan Team Asteroider Danmark i Verden 2014 / 2015

Årsplan Team Asteroider Danmark i Verden 2014 / 2015 Årsplan Team Asteroider Danmark i Verden 2014 / 2015 Faget Danmark i Verden skal støtte imødegå børnenes nysgerrighed. Undervisningen skal lede frem mod, at børnene tilegner sig en viden, som sætter dem

Læs mere

I 4.-6.-klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler.

I 4.-6.-klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler. I 4.-6.-klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler. Det skal medvirke til, at eleverne bliver i stand til at

Læs mere

Fælles Mål 2009. Kristendomskundskab. Faghæfte 3

Fælles Mål 2009. Kristendomskundskab. Faghæfte 3 Fælles Mål 2009 Kristendomskundskab Faghæfte 3 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 5 2009 Fælles Mål 2009 Kristendomskundskab Faghæfte 3 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 5 2009 Indhold

Læs mere

Kampen om landet og byen

Kampen om landet og byen Mellemøstenhar gennem tiderne påkaldt sig stor opmærksomhed, og regionen er i dag mere end nogensinde genstand for stor international bevågenhed. På mange måder er Palæstina, og i særdeleshed Jerusalem

Læs mere

Årsplan for kristendom 2011/2012

Årsplan for kristendom 2011/2012 33-41 Kort introforløb om faget kristendom og prøven i faget Eleverne gøres bekendte med trinmålene for faget samt vejledningen til den mundtlige prøve i kristendom Livsfilosofi og etik Sokres, Plon og

Læs mere

Bøvling Friskole Fagplan for kristendom (Faget er obligatorisk) Formål Centrale kundskabs- og færdighedsområder

Bøvling Friskole Fagplan for kristendom (Faget er obligatorisk) Formål Centrale kundskabs- og færdighedsområder Bøvling Friskole Fagplan for kristendom (Faget er obligatorisk) Formål Formålet med undervisningen i kristendomskundskab er at styrke elevernes forståelse af kristendommen som grundlæggende for vor livsanskuelse

Læs mere

Årsplan for kristendom i 5. klasse 14/15

Årsplan for kristendom i 5. klasse 14/15 Årsplan for kristendom i 5. klasse 14/15 Formål: Formålet med undervisningen i kristendom er, at eleverne erkender og forstår, at den religiøse dimension har betydning for livsopfattelsen hos det enkelte

Læs mere

KRISTENDOMSUNDERVISNINGEN BETYDER NOGET

KRISTENDOMSUNDERVISNINGEN BETYDER NOGET KRISTENDOMSUNDERVISNINGEN BETYDER NOGET Folkeskolefaget kristendomskundskab diskuteres hyppigt. Tit formuleres forestillinger om undervisningen i faget, fx at der undervises for lidt i kristendom, for

Læs mere

Relation til Fælles Mål

Relation til Fælles Mål Fagårsplan 10/11 Fag: Kristendom Fagområde/ emne Periode Mål Eleverne skal: Det gamle testamente 33-40 Vi går dybere ned i der ligner? Det gamle testamente 43-48 Vi går dybere ned i der ligner? Lave rollespil

Læs mere

Relation til Fælles Mål. gengive centrale begivenheder i kristendommens historie med særlig vægt på danske forhold

Relation til Fælles Mål. gengive centrale begivenheder i kristendommens historie med særlig vægt på danske forhold Fagårsplan 10/11 Fag: Kristendom Fagområde/ emne Period e Mål Eleverne skal: Klasse:6ab Lærer: HK Relation til Fælles Mål Arbejdsform Materialer Evaluerin g Reformationen 33-34 Repetere viden om reformationen

Læs mere

Læseplan for faget kristendomskundskab

Læseplan for faget kristendomskundskab Læseplan for faget kristendomskundskab Indledning Faget kristendomskundskab er et obligatorisk fag i Folkeskolen fra 1. - 7./8. klasse og 9. klasse. Undervisningen er opdelt i tre trinforløb: 1. 3. kl.,

Læs mere

Undervisningsplan. Fag : Kristendom

Undervisningsplan. Fag : Kristendom Tillæg til undervisningsministeriets fagmål (fælles mål). Fag : Kristendom Gældende for Frederikssund Private Realskole. Undervisningsplan. Forord Det er skolens opgave at drive prøveforberedende undervisning.

Læs mere

reflektere over og har viden om betydningen religiøse dimension i grundlæggende

reflektere over og har viden om betydningen religiøse dimension i grundlæggende Klasse: 9.årgang Fag: Kristendom År: 2016/2017 Fælles Mål Hvilke kompetencemål og områder sigtes der mod? Læringsmål Hvad er de overordnet læringsmål for klassen? Tiltag Hvad skal eleverne lave? Problemstillinger

Læs mere

Forenklede Fælles Mål v. John Rydahl

Forenklede Fælles Mål v. John Rydahl - PROGRAM: Forenklede Fælles Mål v. John Rydahl -Rids af fagets udvikling - Ændringer i beskrivelsen af faget - Den nye portal - Materialer Dannelse Skolen og religionsundervisningen i 200 år Kundskabsformidling

Læs mere

Liv og religion. klar til forenklede Fælles Mål og prøven. Af Karina Bruun Houg

Liv og religion. klar til forenklede Fælles Mål og prøven. Af Karina Bruun Houg Liv og religion klar til forenklede Fælles Mål og prøven Af Karina Bruun Houg Liv og religion er vel nok Danmarks bedst sælgende bogsystem til kristendomskundskab i grundskolen. Mange anvender derfor stadig

Læs mere

KRISTENDOMS- KUNDSKAB

KRISTENDOMS- KUNDSKAB Nyhedsbrev 1 (2007-2008) NYHEDSBREV KRISTENDOMS- KUNDSKAB Juni 2008 Pædagogisk Central Velkommen til det første nyhedsbrev fra Pædagogisk Central om kristendomskundskab. Jeg Nyhedsbrev 1 2007-2008 Side

Læs mere

Arbejdsform: Klasseundervisning og samtale, gruppearbejde og individuelle øvelser.

Arbejdsform: Klasseundervisning og samtale, gruppearbejde og individuelle øvelser. Årsplan 6-7. klasse 2016/2017 Eleverne har 2 lektioner om ugen i skoleåret. I faget religion vil der i løbet af året bliver arbejdet med nedenstående temaer. Undervisningen er bygget op omkring clio online

Læs mere

Tro og ritualer i Folkekirken

Tro og ritualer i Folkekirken Tro og ritualer i Folkekirken 1) Kristendommen har været den største religion i Danmark i mere end tusind år. I løbet af de sidste 30 år er der sket en forandring med religion i det danske samfund, fordi

Læs mere

Årsplan for kristendom i 6. klasse 14/15

Årsplan for kristendom i 6. klasse 14/15 Årsplan for kristendom i 6. klasse 14/15 Formål: Formålet med undervisningen i kristendom er, at eleverne erkender og forstår, at den religiøse dimension har betydning for livsopfattelsen hos det enkelte

Læs mere

Københavns Borgerrepræsentation Rådhuset 1599 København V

Københavns Borgerrepræsentation Rådhuset 1599 København V Københavns Borgerrepræsentation Rådhuset 1599 København V 08-09- 05 Tilsynet modtog den 16. juni 2005 en klage over Borgerrepræsentationens beslutning af 12. maj 2005 om ikke at følge Undervisningsministeriets

Læs mere

Konfirmand i Nexø Kirke 2014-2015

Konfirmand i Nexø Kirke 2014-2015 Konfirmand i Nexø Kirke 2014-2015 Navn: Klasse: Jeg er døbt i Kirke d. Jeg bliver konfirmeret i Nexø kirke d. Min kirkegang Nr Søndagens navn Kirke Præstens underskrift 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14

Læs mere

18. søndag efter trinitatis I Salmer: 2, 12, 691, 54, 57, 696

18. søndag efter trinitatis I Salmer: 2, 12, 691, 54, 57, 696 18. søndag efter trinitatis I Salmer: 2, 12, 691, 54, 57, 696 Helligånden oplyse sind og hjerte og velsigne ordet for os. Amen Når jeg underviser mine konfirmander, har et af temaerne de seneste år været

Læs mere

I alle fag inddrages skolens værdigrundlag med dens temaer samt målsætningen om Why -tilgangen i alle meningsfulde sammenhænge.

I alle fag inddrages skolens værdigrundlag med dens temaer samt målsætningen om Why -tilgangen i alle meningsfulde sammenhænge. 2015-16 KLASSE UNDERVISNINGSPLANEN RELIGION 6. Lærer: Ivan Gaseb Forord til faget i klassen Undervisningen i religion tager ikke udgangspunkt i de enkelte elevers personlige trosforhold, men derimod i

Læs mere

VEJLEDNING. til vurdering af elevbesvarelser. i Kristendomskundskab

VEJLEDNING. til vurdering af elevbesvarelser. i Kristendomskundskab VEJLEDNING til vurdering af elevbesvarelser i Kristendomskundskab Prøvetermin maj-juni 2007 Indledning Nærværende vejledning er tænkt som en støtte for de censorer, der skal vurdere de skriftlige elevbesvarelser

Læs mere

FILOSOFI i PRAKSIS og folkeskolens mål

FILOSOFI i PRAKSIS og folkeskolens mål Materiale til FILOSOFI i PRAKSIS af Henrik Krog Nielsen på Forlaget X www.forlagetx.dk FILOSOFI i PRAKSIS og folkeskolens mål Herunder følger en beskrivelse af FILOSOFI i PRAKSIS i forhold til almene kvalifikationer.

Læs mere

BILAG 3. UNDERSØGELSESMATERIALE

BILAG 3. UNDERSØGELSESMATERIALE BILAG 3. UNDERSØGELSESMATERIALE til projektet: Kristendommen i skolens undervisning Indholdsfortegnelse Bilag 3. Undersøgelsesmateriale...1 Formålet med projektet...1 Hvad skal undersøgelsen give svar

Læs mere

Læseplan for Kristendomskundskab

Læseplan for Kristendomskundskab Dansk Skoleforening for Sydslesvig Læseplan for Kristendomskundskab 1. 10. klassetrin i grundskolen, hovedskolen, realskolen, fællesskolen og gymnasiet 2006 Indholdsfortegnelse Indhold og opbygning Afsnit

Læs mere

UNDERVISNINGSPLAN FOR RELIGION 2015

UNDERVISNINGSPLAN FOR RELIGION 2015 UNDERVISNINGSPLAN FOR RELIGION 2015 Undervisningen følger trin- og slutmål som beskrevet i Undervisningsministeriets materiale Forenklede Fælles Mål - Kristendomskundskab. Formål At eleverne opnår kundskaber

Læs mere

Læseplan for faget kristendomskundskab

Læseplan for faget kristendomskundskab Læseplan for faget kristendomskundskab Indhold Indledning 3 1. trinforløb for 1.- 3. klassetrin 4 Livsfilosofi og etik 4 Bibelske fortællinger 6 Kristendom 7 2. trinforløb for 4.- 6. klassetrin 8 Livsfilosofi

Læs mere

Årsplan 1415 kristendom 1. kl HT

Årsplan 1415 kristendom 1. kl HT Årsplan 1415 kristendom 1. kl HT Årsplan 2014 2015 Engum Skole Klasse: 1 Lærer: Helle Thure Fag: Kristendom Dato: august 2014 Fælles mål for faget kan læses på Faget omfatter i år: 2 lektioner pr. uge

Læs mere

Undervisningen skal sigte på at bibringe eleverne forståelse af religiøse begreber og praksis.

Undervisningen skal sigte på at bibringe eleverne forståelse af religiøse begreber og praksis. Katolsk kristendom Klare mål: Faget katolsk kristendomskundskab har til formål: At lade eleverne se sig selv og verden i relation til Kristus. Undervisningen skal lægge vægt på at bibringe eleverne viden

Læs mere

Læreplan kristendomskundskab

Læreplan kristendomskundskab Læreplan kristendomskundskab Indholdsfortegnelse Signalement af faget...2 Formål for faget...4 Slutmål for faget...5 Efter 9. klassetrin...5 Delmål for faget...8 Efter 6. klassetrin...8 Læseplan for faget...10

Læs mere

Nutid: Teksten i dag Hvad bruger religiøse mennesker teksten til i dag?

Nutid: Teksten i dag Hvad bruger religiøse mennesker teksten til i dag? Kopiside 3 A Fortællinger Kopiside 3 B Fortællinger Hvad handler teksten om? Opstil de vigtigste punkter. Hvordan præsenterer teksten modsætninger såsom godt-ondt, mand-kvinde, Gud-menneske? Modsætninger

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 2013-2014 Institution Herning HF og VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HF-enkeltfag Religion

Læs mere

Evalueringsopgaver & fokuspunkter for evaluering i faget Kristendomskundskab. Skoleafdelingen

Evalueringsopgaver & fokuspunkter for evaluering i faget Kristendomskundskab. Skoleafdelingen Evalueringsopgaver & fokuspunkter for evaluering i faget Kristendomskundskab Skoleafdelingen Forord Evaluering en uendelig(t) spændende historie I 1993 vedtog det da siddende Folketing med baggrund i et

Læs mere

Guide til konfirmandprojekt

Guide til konfirmandprojekt Guide til konfirmandprojekt - møde mellem konfirmander og unge muslimer Præster siger om projektet... Konfirmanderne blev meget glade og stolte af deres egen tro. Det var en helt anden måde at snakke om

Læs mere

BILAG 3. UNDERSØGELSESMATERIALE

BILAG 3. UNDERSØGELSESMATERIALE BILAG 3. UNDERSØGELSESMATERIALE til projektet: Kristendommen i skolens undervisning Indholdsfortegnelse Undersøgelsesmateriale... 1 Formålet med projektet... 1 Hvad skal undersøgelsen give svar på?...

Læs mere

Delmål og slutmål; synoptisk

Delmål og slutmål; synoptisk Historie På Humlebæk lille Skole indgår historie i undervisningen på alle 10 klassetrin: i Slusen og i Midten i forbindelse med emneuger og tematimer og som en del af faget dansk, i OB som skemalagt undervisning,

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj/juni 2011/12 Institution VUC Holstebro/Struer Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hf Religion C Camilla

Læs mere

Skole-kirkeprojekter

Skole-kirkeprojekter Skole-kirkeprojekter 2014-2015 Udskoling er et af de steder, hvor børn kan lære om de traditioner, højtider, værdier og fortællinger, som står centralt i vores samfund. I Farum Sogn har vi derfor i en

Læs mere

Oversigt over gennemførte forløb. Kristendom. Islam. Buddhisme. Undervisningsbeskrivelse. Termin Termin Maj/Juni HF & VUC Nordsjælland Helsingør

Oversigt over gennemførte forløb. Kristendom. Islam. Buddhisme. Undervisningsbeskrivelse. Termin Termin Maj/Juni HF & VUC Nordsjælland Helsingør Undervisningsbeskrivelse Termin Termin Maj/Juni 2017 Institution HF & VUC Nordsjælland Helsingør Uddannelse HF e Fag og niveau Religion C niveau Lærer(e) Mads Haahr Andersen Hold 4frlcmf1 Oversigt over

Læs mere

Fokusområder. Faget er inddelt i fire hovedområder: Livsfilosofi og etik Bibelske fortællinger

Fokusområder. Faget er inddelt i fire hovedområder: Livsfilosofi og etik Bibelske fortællinger Frmålet med undervisningen i kristendmskundskab er, at eleverne pnår kundskaber til at frstå den religiøse dimensins betydning fr livspfattelsen hs det enkelte menneske g dets frhld til andre. Stk. 2.

Læs mere

Kristendoms kundskab Livsoplysning. lars - henrik schmidt helle krogh madsen mikael rothstein svend andersen john rydahl

Kristendoms kundskab Livsoplysning. lars - henrik schmidt helle krogh madsen mikael rothstein svend andersen john rydahl Kristendoms kundskab Livsoplysning lars - henrik schmidt helle krogh madsen mikael rothstein svend andersen john rydahl Kristendomskundskab/livsoplysning Kristendomskundskab/ livsoplysning Lars-Henrik

Læs mere

Skole-kirkeprojekter 2014-2015

Skole-kirkeprojekter 2014-2015 Skole-kirkeprojekter 2014-2015 Mellemtrin Kirken er et af de steder, hvor børn kan lære om de traditioner, højtider, værdier og fortællinger, som står centralt i vores samfund. I Farum Sogn har vi derfor

Læs mere

Religion C. 1. Fagets rolle

Religion C. 1. Fagets rolle Religion C 1. Fagets rolle Faget religion beskæftiger sig hovedsageligt med eskimoisk religion og verdensreligionerne, og af disse er kristendom, herunder det eskimoisk-kristne tros- og kulturmøde, obligatorisk.

Læs mere

Faglig årsplan Skolerne i Oure Sport & Performance

Faglig årsplan Skolerne i Oure Sport & Performance Fag: K/S Hold: 6 Lærer: Jeppe Borch Undervisnings-mål Faglige aktiviteter 9/10 klasse Lær ings mål Emne Tema Materialer ITinddragelse Evaluering 32-34 Med udgangspunkt i fælles mål fra undervisningsminis

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 2015 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) VUC Vestegnen HFe Religion C Lior Waniewitz lw@vucv.dk

Læs mere

Bent Molbech Pedersen Landsleder. Lisbeth Margård Bendix Jensen Konsulent i DFS, Materialer

Bent Molbech Pedersen Landsleder. Lisbeth Margård Bendix Jensen Konsulent i DFS, Materialer Forord Vi vil inspirere dig til at skabe relationer Vi er stolte over at kunne præsentere Juniorfrø 1, som er den første bog i en serie af tre grundbøger fra Danmarks Folkekirkelige Søndagsskoler (DFS).

Læs mere

Undervisningsplan. Fag : Tysk

Undervisningsplan. Fag : Tysk Tillæg til undervisningsministeriets fagmål (fælles mål). Fag : Tysk Gældende for Frederikssund Private Realskole. Undervisningsplan. Forord Det er skolens opgave at drive prøveforberedende undervisning.

Læs mere

Tema 9 Bibelen. Historie og forkyndelse. Begreber Bibelen Det Gamle Testa- mente Det Nye Testamente Kanon rettesnor Den Hellige Skrift autoritet

Tema 9 Bibelen. Historie og forkyndelse. Begreber Bibelen Det Gamle Testa- mente Det Nye Testamente Kanon rettesnor Den Hellige Skrift autoritet Tema 9 Bibelen. Historie og forkyndelse. Du skal kende den grundlæggende opbygning af Bibelen og have en viden om det vigtigste af Bibelen indehold. Du skal derfor vide noget om jøderne og deres historie

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Termin 2012-13 Institution Favrskov Gymnasium Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold stx Religion C Karianne Eggen Kristensen 2c Oversigt over gennemførte undervisningsforløb Titel

Læs mere

Bøn: Vor Gud og far Lad os leve i din kærlighed Lad kærligheden leve blandt mennesker. Amen

Bøn: Vor Gud og far Lad os leve i din kærlighed Lad kærligheden leve blandt mennesker. Amen 13. trin. I 17. september 2017 Sundkirken 10 Konfirmation af Emil Salmer: 749 I østen 478 Vi kommer 889 Du skal elske 68 Se, hvilket menneske 752 v. 4-5 Gå da frit 696 Kærlighed er lysets kilde Dette hellige

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til sidste s.e.helligtrekonger 2015.docx 25-01-2015 side 1

Lindvig Osmundsen. Prædiken til sidste s.e.helligtrekonger 2015.docx 25-01-2015 side 1 25-01-2015 side 1 Prædiken til sidste s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Matt. 17,1-9 Hvem skal vi tro på? Moses, Muhammed eller Jesus? I 1968 holdt Kirkernes Verdensråd konference i Uppsala i Sverige,

Læs mere

Det er faktisk meget vigtigt, at vi ved, hvad vi mener om Kristus, om Jesus. Derfor er Jesu spørgsmål ikke et

Det er faktisk meget vigtigt, at vi ved, hvad vi mener om Kristus, om Jesus. Derfor er Jesu spørgsmål ikke et Gudstjeneste i Uvelse & Skævinge Kirke den 20. juli 2014 Kirkedag: 5.s.e.Trin/B Tekst: Matt 16,13-26 Salmer: SK: 334 * 447 * 449 * 332 * 54 * 458,3 * 345 LL: 334 * 332 * 54 * 458,3 * 345 Hvorfor er jeg

Læs mere

Salmer: 323 Kirken den er Denne er På Jerusalem 332 Jesus er Hvad mener I v. 4-5 Ja, du gør 725 v Guds menighed 345

Salmer: 323 Kirken den er Denne er På Jerusalem 332 Jesus er Hvad mener I v. 4-5 Ja, du gør 725 v Guds menighed 345 5. trin. II 26. juni 2016 Sundkirken 9, Toreby 10.30 Salmer: 323 Kirken den er Denne er 403 332 På Jerusalem 332 Jesus er 56 54 Hvad mener I 54 725 v. 4-5 Ja, du gør 725 v. 4-5 345 Guds menighed 345 Bøn:

Læs mere

Læseplan for valgfaget kristendomskundskab/ religion. 10. klasse

Læseplan for valgfaget kristendomskundskab/ religion. 10. klasse Læseplan for valgfaget kristendomskundskab/ religion 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Livsfilosofi og etik 4 Bibelske fortællinger 6 Kristendom 7 Ikke-kristne religioner

Læs mere

Fold Kristendomsprofilen ud... på gulvet og i udvalgsarbejdet

Fold Kristendomsprofilen ud... på gulvet og i udvalgsarbejdet Kristendomsprofilen skal være en levende og dynamisk profil. En profil der også i fremtiden vil blive justeret, reformuleret og udviklet. Ligesom KFUM og KFUK er en levende og dynamisk bevægelse, skal

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Årstid/årstal Institution Uddannelse Hf/hfe/hhx/htx/st x/gsk/gif/fagpakke/hf+ Fag og niveau Fagbetegnelsen

Læs mere

TROENS TRÆ. Morgenavisen Jyllands-Posten.

TROENS TRÆ. Morgenavisen Jyllands-Posten. TROENS TRÆ ISRAEL INDHOLD Tekst: ORLA BORG. Illustration og layout: RINA KJELDGAARD PARADIS Side 13 DOMMEDAG Side 12 DEN KRISTNE TRO Side 9 DEN JØDISKE TRO Side 10 DEN MUSLIMSKE TRO Side 11 MOSES Side

Læs mere

Opsummering. Nådegaver er tjenester for og i menigheden, givet og virket af Helligånden.

Opsummering. Nådegaver er tjenester for og i menigheden, givet og virket af Helligånden. Opsummering Nådegaver er tjenester for og i menigheden, givet og virket af Helligånden. Nådegaver og Åndens frugter er ikke det samme. Alle kristne har Åndens frugter i større eller mindre udstrækning.

Læs mere

Nrec136v Holdet er internetbaseret hvor kursisterne har læst materialet og besvaret spørgsmål på skrift og via lyd- eller videofil.

Nrec136v Holdet er internetbaseret hvor kursisterne har læst materialet og besvaret spørgsmål på skrift og via lyd- eller videofil. Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin December 2016 Institution Fredericia HF og VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hf enkeltfag Religion

Læs mere

Skole-Kirke-Samarbejdet i Sydthy, Morsø og Thisted Provstier + Thyholm

Skole-Kirke-Samarbejdet i Sydthy, Morsø og Thisted Provstier + Thyholm Skole-Kirke-Samarbejdet i Sydthy, Morsø og Thisted Provstier + Thyholm Årsplan for skoleåret 2010/2011 Hvad er Skole-Kirke-Samarbejdet? Formålet med Skole-Kirke-Samarbejdet og de Folkekirkelige Skoletjenester

Læs mere

Undervisningsforlob for 2.klasse

Undervisningsforlob for 2.klasse 1 Årsplan for Deen (Reiigion) 2. Klasse i 2015-2016. Ahi Intemational Privatskole er en dansksproget skole for muslimske elever er faget Deen (Religion) vil følgende være gældende: 1. I fager Deen (Religion)

Læs mere

HVEM ER GUD? KRISTUS-VEJEN TRO I MØDET

HVEM ER GUD? KRISTUS-VEJEN TRO I MØDET HVEM ER GUD? KRISTUS-VEJEN TRO I MØDET TROENS PRAKSIS TRO OG TVIVL»Tro er fast tillid til det, der håbes på, overbevisning om det, der ikke ses«, står der i Bibelen (Hebræerbrevet 11,1). Troen på Gud forhindrer

Læs mere

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati FAABORGEGNENS FRISKOLE PRICES HAVEVEJ 13, 5600 FAABORG TLF.: 6261 1270 FAX: 6261 1271 Kursusforløb 6-8. klasse ENGHAVESKOLEN D. 07-01-2009 Sideløbende med historieundervisningen i 6.-9.kl. er der i 6.

Læs mere

10 vigtigste ting at vide om advent L -Xl

10 vigtigste ting at vide om advent L -Xl Adventskransens fire lys symboliserer de fire adventssøndage inden jul. Levende lys hører adventstiden til, fordi julen ifølge kristendommen handler om, at Jesus kom til jorden som verdens lys - at han

Læs mere

Det grundlæggende skolesyn for Herning Friskole.

Det grundlæggende skolesyn for Herning Friskole. Side 1 af 6 Det grundlæggende skolesyn for Herning Friskole. Institutionens formål er at drive en friskole efter de til enhver tid gældende love og andre retsregler for friskoler og private grundskoler

Læs mere

Når det i det hele taget handler om åbenbaringen af Gud, så er der et element i hele frelseshistorien, som det er meget vigtigt,

Når det i det hele taget handler om åbenbaringen af Gud, så er der et element i hele frelseshistorien, som det er meget vigtigt, Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 22. maj 2016 Kirkedag: Trinitatis søndag/b Tekst: Es 49,1-6; Ef 1,3-14; Matt 28,16-20 Salmer: SK: 356 * 418 * 9 * 364 * 6,2 * 11 LL: 356 * 9 * 364 * 6,2

Læs mere

Folkekirkens skoletjeneste i Aalborg kommune. Folkekirkens Hus Gammeltorv 4 9000 Aalborg. Konsulent Inge Dalum Falkesgaard 23467600 idf@km.

Folkekirkens skoletjeneste i Aalborg kommune. Folkekirkens Hus Gammeltorv 4 9000 Aalborg. Konsulent Inge Dalum Falkesgaard 23467600 idf@km. Folkekirkens skoletjeneste i Aalborg kommune Folkekirkens Hus Gammeltorv 4 9000 Aalborg Fra skoleåret 2015/2016 har kulturfagene samfundsfag, historie og kristendomskundskab fået ny prøveform med selvvalgt

Læs mere

Bilag 8, Fester og højtider

Bilag 8, Fester og højtider Bilag 8, Fester og højtider I alle kulturer er der opstået fester i forbindelse med de afgørende begivenheder menneskets liv: fødsel, overgang fra barn til voksen og indgåelse af ægteskab. Sådanne begivenheder

Læs mere

Indhold. 7 1. samling: Bibelens røde tråd. 13 2. samling: Helligånden formidler. 20 3. samling: Shhh! Gud taler. 26 4. samling: Nåde-leverandør

Indhold. 7 1. samling: Bibelens røde tråd. 13 2. samling: Helligånden formidler. 20 3. samling: Shhh! Gud taler. 26 4. samling: Nåde-leverandør Indhold 5 Forord 6 Vejledning 7 1. samling: Bibelens røde tråd 13 2. samling: Helligånden formidler 20 3. samling: Shhh! Gud taler 26 4. samling: Nåde-leverandør 32 5. samling: Lev i Bibelen 39 6. samling:

Læs mere

Helligånden er Guds ånd. Gud i mig

Helligånden er Guds ånd. Gud i mig Helligånden Helligånden er Guds ånd Gud i mig Hvem er Helligånden? Gud er Far, Søn og Helligånd - Gud Fader har skabt os - Gud Søn har frelst os - Gud Helligånd formidler det til os Tre-i-en-Gud (treenig

Læs mere

ÅNDSFRIHED OG DANSKE SKOLER

ÅNDSFRIHED OG DANSKE SKOLER ÅNDSFRIHED OG DANSKE SKOLER NÅR ALLE SKAL KUNNE VÆRE HER, HVOR MANGE GUDER (OG BØRNELIV) ER DER PLADS TIL? Sally Anderson, lektor, Ph.d., Aarhus Universitet Få studier af muslimer på landet Jyske stationsbyer

Læs mere

Vejledende læseplan Matematik

Vejledende læseplan Matematik 2008 Vejledende læseplan Matematik Fjordskolen Matematik Om faget Ifølge folkeskoleloven 5stk. 2 omfatter undervisningen i den 9-årige grundskole faget matematik for alle elever på alle klassetrin. På

Læs mere