Kristendomskundskab. Fjordskolen. Aabenraa

Transkript

1 2011 Kristendomskundskab Fjordskolen

2 Kristendomskundskab Om faget Ifølge Folkeskoleloven 5 stk. 2 omfatter undervisningen i den 9-årige grundskole kristendomskundskab for alle elever på 1. til 9. klassetrin - bortset fra det klassetrin, hvor konfirmationsforberedelsen finder sted. På Fjordskolen Undervisning i kristendomskundskab kan placeres som fag på skoleskemaet, eller det kan inddrages i fagene dansk, historie, samfundsfag samt de praktisk musiske fag. Menneskers religiøse liv og livsanskuelser ses på mange felter, og religion har i høj grad præget/ præger kultur- og samfundsforhold. Fagets indhold og opbygning skal tilpasses den enkelte elevs behov og forudsætninger for indlæring. Formålet med skolens undervisning er fælles for samtlige elever, men vejene hertil skal være så brede, at hver enkelt elev uhindret kan nå så langt i retning af målet som muligt. Dette er klasselærerens ansvar i samarbejde med det øvrige team Der tilstræbes, at eleverne får et solidt fagligt grundlag og at eleverne gøres bekendte med dansk kulturarv både historisk og sprogligt, for dermed at fremme tolerance og demokratisk tankegang. Det er lærernes opgave at stille krav, der er i overensstemmelse med de mål, der skal nås i de enkelte fag. Formål for faget Formålet med undervisningen i kristendom er, at eleverne erkender og forstår, at den religiøse dimension har betydning for livsopfattelsen hos det enkelte menneske og for dets forhold til andre. Stk. 2. Undervisningen tager sit udgangspunkt i kristendommen, som denne fremtræder i historisk og nutidig sammenhæng. Stk. 3. Eleverne skal opnå kendskab til de bibelske fortællinger og forståelse af kristendommens betydning for værdigrundlaget i vor kulturkreds. Derudover indgår ikkekristne religioner og livsanskuelser med henblik på, at eleverne får forståelse af andre livsformer og holdninger. Stk. 4. Gennem mødet med de forskellige former for livsspørgsmål og svar, som findes i kristendommen samt i andre religioner og livsopfattelser, skal undervisningen give eleverne et grundlag for personlig og ansvarlig stillingtagen og handling over for medmennesket og naturen. (BEK Nr. 571 af 23/06/2003 5) I relation til Fjordskolens elevgrupper Målet er: at eleverne gennem undervisningen får sprog og - eller begreber som sætter dem i stand til - på en enkel måde - at forholde sig til religiøse og eksistentielle spørgsmål at eleverne får kendskab til de bibelske tekster at eleverne får kendskab til de kirkelige højtider og deres baggrund at eleverne får kendskab til kirken og kirkelige handlinger, f.eks. dåb, konfirmation, bryllup og begravelse 2

3 at eleverne gennem arbejde med eksistensspørgsmål får stimuleret deres livsmod og selvværdsfølelse at eleverne får større tolerance overfor mennesker med en anden tro og holdning Det faglige indhold Generelt Fælles Mål er rammen om de krav og forslag, der findes til det faglige indhold. De findes i Fælles Mål, faghæfte 3, Uddannelsesstyrelsens håndbogsserie nr. 2, Der henvises endvidere til: Fælles Mål på - Undervisningsministeriet. Signalement af faget De centrale kundskabs - og færdighedsområder (CKF) er: Livsfilosofi og etik Bibelske fortællinger Kristendommen og dens forskellige udtryk i historisk og nutidig sammenhæng Ikke-kristne religioner og andre livsopfattelser I kristendomskundskab skal de grundlæggende kundskaber og færdigheder i hvert af de fire områder udvikles som en helhed gennem hele skoleforløbet både i faget kristendomskundskab, og når kristendomskundskab indgår i tværgående emner og problemstillinger. De centrale kundskabs- og færdighedsområder er grundlaget for tilrettelæggelsen, gennemførelsen og evalueringen af undervisningen, således at eleverne får mulighed for at: uddybe deres erfaringer og oplevelser i mødet med det faglige stof forholde sig til den religiøse dimension i tilværelsen og dens betydning for livsopfattelsen hos det enkelte menneske, for mellemmenneskelige relationer og for forskellige samfund styrke deres indsigt i kristendommen samt andre religioner og livsopfattelser, som de kommer til udtryk i Danmark og resten af verden forholde sig til grundlæggende livsspørgsmål og etiske problemstillinger samt handle i overensstemmelse hermed (Fælles Mål hæfte 3) Da Fjordskolens elevgrupper har differentieret behov i forhold til kristendomsundervisningen, er den sidste del af denne vejledende læseplan uddybet afdelingsvis: Afd. A: Elever med autisme spektrum forstyrrelser: Undervisningen i kristendomskundskab beskæftiger sig på et fagligt grundlag med værdier og tydninger af tilværelsen. Dette betyder, at elevernes personlige opfattelser og tanker er udgangspunkt for det spørgsmålsfællesskab, der danner afsæt for undervisningen. Det er lærerens opgave at give rum for elevernes personlige overbevisninger på en måde, så alle kan deltage, blive respekteret og udfordret. Kristendomsundervisningen vil tilstræbe og tage udgangspunkt i Fjordskolen afd. A overordnede mål: Det er afdelingens målsætning, at eleverne opnår personlig vækst, så de: lærer at bruge indlærte funktioner i nye rammer fremmer lysten til at lære får mere realistisk selvopfattelse 3

4 opnår social forståelse ved: at de lærer at afkode en social situation at de lærer at agere hensigtsmæssigt i sociale sammenhænge opnår selvstændighed: så de bliver så selvhjulpne som muligt i det daglige med henblik på ungdomsog voksentilværelsen opnår aktiv kommunikation: så de udvikler en hensigtsmæssig kommunikationsform så de bliver i stand til at udtrykke egne behov og ønsker opnår kreativ tænkning: så de øger deres fleksibilitet i tænkning og derigennem øger deres handlemuligheder så de derved øger deres mulighed for at kunne anskue verden på en ny måde. Ifølge folkeskoleloven er kristendommen fagets centrale kundskabsområde, men loven foreskriver også, at der på de ældste klassetrin skal undervises i ikke-kristne religioner og andre livsopfattelser. Den enkelte lærer kan imidlertid vælge at inddrage området allerede fra første klasse, hvis det er fagligt og pædagogisk begrundet. Det er vanskeligt at udvælge de præcise og centrale eksempler, som giver overskrifterne indhold. Dog dele af angiver den fragmentariske udvælgelse af emner i undervisningen. Der er derfor anført en række eksempler, som præciserer indholdet. Læseplan for faget Kristendomskundskab Introduktion til kristendomskundskab: Hvad er religion Etik og moral Ateisme Undervisningsvejledning inden for de centrale kundskabs- og færdighedsområder samt hovedområderne for faget kristendomskundskab: Bibelen Bibelen som bog: Tilblivelse, opbygning, skrifter, oversættelse, udbredelse og betydning Frelserhisatorien (Den bibelske historie) Urhistorien Jesu liv, død og opstandselse Bibelens profetiske, poetiske og læremæssige dele: Dele af GT s lovgivning Profeter og profetier Læremæssig og etisk undervisning i NT Kristen tro og etik: Guds handlinger I skabelse, frelse, helligelse og nyskabelse Troen på Gud fader, søn og helligånd Det kristne liv og menneskesyn 4

5 Kristen trospraksis bøn, bibelbrug, dåb og nadver Kristen etik I mødet med medmennesket, samfundet og naruren f.eks. de 10 bud, det dobbelte kærlighedsbud og forvalteransvaret Ikke kristne religioner og andre livsopfattelser: (grundlæggende træk I udvalgte verdensreligioner, livssyn, strømninger og nyreligiøse bevægelser). Jødedommen Jødedommens oprindelse: Moses Patriarkerne De 10 bud Pagtens ark Opførelse af tempel i Jerusalem Bøgernes bog Tenach: Inddelingen af bøger i Tenach Thoraen (læren og loven) Neviim (profeterne) Chetuvim (skrifterne) Talmud (den anden vigtige lære) Læren: Jødernes trosbekendelsen Gudsbilledet Menneskets rolle Verdensbilledet Jøderne som det udvalgte folk Messias Synagoge Rabbiner Hvordan bliver man jøde? Hverdag og højtid: Sabbat og spiseregler Familien Bryllup og begravelse Forskellige højtider Antisemitisme: Jødeforfølgelse i verdenshistorien Islam Fortællingen om Muhammed: Muhammeds fødsel Muhammed bliver profet 5

6 Den endelige åbenbaring De nye love Mekka og Medina Muhammeds sidste rejser Islams skrift Koranen: Koranens tilblivelse Suraer Islams lære: De fem søjler Trosbekendelsen Bøn Almisse Ramadan Pilgrimsrejse Retninger: Sunna Shia Sharialovgivningen Hverdag og højtid: Moskeen Ramadanen Bryllup Begravelse Islam I Danmark: Hvem er muslim Islams udbredelse Afd. B: Elever med multiple funktionsnedsættelser På Fjordskolens afd B. kan kristendomskundskab indgå i både emner og tværfaglige sammenhænge: Fester og højtider: Særligt er der fokus på de kirkelige fester og højtider såsom julen og påsken. Således er der på afdeling B fast tradition for at arrangere kirkegang til følgende gudstjenester: Høstgudstjeneste Julegudstjeneste Påskegudstjeneste. Besøg i kirken: Ved kirkebesøg får eleverne et vist kendskab til kirken og de kirkelige handlinger: Kirkemusik (herunder salmer) Bøn Fadervor Velsignelse Derudover kan der bl.a. arbejdes med kristendomskundskab i undervisningen i forhold til: 6

7 Bibelske fortællinger fra det nye og gamle testamente: Der kan på forskellig vis arbejdes med de bibelske fortællinger. Således kan historierne både fortælles, læses højt, dramatiseres og formes til kufferthistorier Medmenneskelige temaer: Det er også relevant at inddrage medmenneskelige temaer som eksempelvis: Sorg/glæde Godt/ondt Liv/død næstekærlighed Metodiske overvejelser i forhold til elevgruppen: Med henblik på elevens alsidige personlige udvikling benyttes en bred vifte af tilgange til faget. Inden for alle forløb kan eleverne arbejde med at: Benytte konkreter kufferthistorier Dramatisere og fortælle. Synge. Benytte elektroniske medier (eksempelvis mediamixerbøger). Ture ud af huset Afd. D: Elever med generelle og kommunikative vanskeligheder. Bibelske fortællinger: Formål:Eleverne skal have et grundlæggende kendskab til det gamle og nye testamente og kunne snakke med om centrale bibelske fortællinger. Derudover skal eleven forsøge at fremstille et produkt der refererer til en fortælling Hvordan: Formidling af bibelske fortællinger i form af oplæsning, sang, billeder, film etc. giver eleven mulighed for at tilegne sig en viden om biblen. En samtale i klassen om elevernes forståelse af fortællingerne vil give eleven mulighed for at give sit bidrag til en forståelse. Ved fremstilling af et produkt kan der med fordel inddrages praktisk/musiske fag. Årets højtider er en mulighed for at bearbejde emner indenfor kristendomsundervisningen. Livsfilosofi og etik: Formål:Eleverne skal have en forståelse af den kristne tros indflydelse i hverdagen, og give udtryk for en bevidsthed om, at mennesker lever og opfatter verden forskelligt afhængigt af deres kultur og religion. Hvordan:Elevens erfaringer og undren over almene tilværelsesspørgsmål skal udfordres og vurderes etisk. Inddragelse af relevante faglige tekster og begreber. Kristendommen og dens forskellige udtryk i historisk og nutidig sammenhæng: 7

8 Formål: Indføre eleven i hvad kirke og kristendom er, herunder kristendom i forhold til historie og nutid, samt tale om udvalgte grundbegreber i kristendommen. Kende til udvalgte symboler og ritualer samt synge og samtale om salmer og sange. Hvordan: Gennem fortælling og samtale føres eleven ind i kristendommens historie. Eleven præsenteres for eksempler på kristendommens indvirkning på kunst, bygninger, litteratur, symbolbrug, og andre udtryk i hverdagen. Ikke kristne religioner: Formål: Eleven skal have en forståelse for andre hovedreligioners centrale begreber Hvordan: Sammenligning af temaer på tværs af religioner. Kunstneriske og symbolske udtryk udvælges så de udfordrer elevernes egne religiøse opfattelser. Afd. E: Elever med adfærds og socio-emotionelle vanskeligheder Formålet med kristendomskundskabsundervisningen er, at eleverne erkender og forstår, at den religiøse dimension har betydning for livsopfattelsen hos det enkelte menneske og for dets forhold til andre. Desuden rummer faget mulighed for, at den enkelte elev udvikler idenditet, selværd og samhørighed i mødet med den religiøse dimension og andre livsopfattelser. Faget er ikke tillagt faste timer, men tages op som samtalestof og aktivitet, hvor det skønnes aktuelt og kan i øvrigt indgå i emner og tværfaglige sammenhænge. Undervisningen tilrettelægges så den kan indgå som en konkret eller naturlig del af elevernes hverdag og set i forhold til elevernes forudsætninger. Bibelske fortællinger: Hos de yngste elever vægtes genfortællingen af de bibelske fortællinger. Tegninger og andre elevproducerende tiltag tænkt som refererende biddrag til den bibelske fortælling kan styrke elevernes koncentrationsevne og forundring overfor nye begreber og det religiøse univers. Salmer der synges under morgensamlig eller i musikundervisningen kan være en levende og nærværende måde at formidle nye begreber og kristendomskunskab på. Dagen før juleferien er det en tradition at eleverne deltager i en kirkelig Julegudstjeneste. Ved at deltage i julegudstjenesten får eleverne kendskab til de kirkelige højtider og deres baggrund. Ikke kristne religioner og andre livsopfattelser: I kristendomskundskabsundervisning kan der arbejdes med andre religioner og livsopfattelse. I klasser med muslimske elever kan et hensynstagen set i forhold til svinekød i 8

9 hjemmekundskab bruges til at belyse andre religioners forholden sig til regler og påbud. Den muslimske højtid ramadanen kan ligeledes gøres til genstand for samtale. I mødet med en konkret oplevet situation og det anderledes styrkes elevens forståelse for egen livsopfattelse/religion og fordre til tolerance for forskellighed. Tværfaglige forløb i historie kunne også bruges til formidling af andre religioner og livopfattelser. Ved at beskæftige sig med eksempeltvis vinkingetiden kunne eleverne samtidig arbejde med de nordiske guder. Livsfilosofi og etik: Som en overbygning kan den kristne livsfilosofi og etik inddrages som et værdigrundlag, som den enkelte elev kan bruge til at spejle egne holdninger og værdier. Eksempler på etiske problemområder eleverne kunne beskæftige sig med; Handicap og normalitet. Forelskelse, kærlighed og seksualitet. Retfærdighed/uretfærdighed. Hvad er et godt liv? Tolerance. Ved at beskæftige sig med eksistensspørgsmål får eleverne stimuleret deres livsmod og selvværdsfølelse. 9