Evalueringsopgaver & fokuspunkter for evaluering i faget Kristendomskundskab. Skoleafdelingen

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Evalueringsopgaver & fokuspunkter for evaluering i faget Kristendomskundskab. Skoleafdelingen"

Transkript

1 Evalueringsopgaver & fokuspunkter for evaluering i faget Kristendomskundskab Skoleafdelingen

2 Forord Evaluering en uendelig(t) spændende historie I 1993 vedtog det da siddende Folketing med baggrund i et bredt forlig en ny folkeskolelov. En folkeskolelov, der i 13. stk. 2 siger: Som et led i skal der løbende foretages evaluering af elevernes udbytte. Evalueringen skal danne grundlag for vejledningen af den enkelte elev og for planlægning. Reaktionerne var dengang: En stor gruppe, der allerede var i gang med evalueringsarbejdet, kastede sig over en videre udvikling af evalueringen med henblik på at optimere elevernes læring og udvikling. Færre sagde: Det har vi da altid gjort, og andre ventede på, at det nok gik over. Noget tyder dog på, at der fortsat er uendeligt meget udviklingspotentiale. Vi kan blot rejse uden for Danmarks grænser eller have besøg af kolleger fra andre lande. Når kollegerne spørger ind til, hvordan vi evaluerer elevernes udbytte af, og hvordan vi sikrer eleverne det optimale udbytte og hvordan vi vejleder eleven ud fra det ja, så bliver mange af os lidt vævende. Ofte kommer vi med bemærkninger som, at vi tester lidt, der er noget portfolio, vi tager nogle prøver og synes, det går da meget godt. Den går bare ikke folkeskoleloven siger, at vi er forpligtet på at evaluere. Og hvis ikke vi selv tager mere systematisk fat på arbejdet, er der uden tvivl andre, der står på spring. For med de internationale undersøgelser, vore egne landsdækkende på mange fronter og de stigende krav til folkeskolen, er der noget der tyder på, at vi stadig har et stykke spændende og forpligtende arbejde foran. Evaluering selv-evaluering hvorfor skal vi det? Ingen kan vist udtrykke det bedre, end Tom Tiller gør det her: En grundig og professionelt udført selvvurdering giver os magt gennem at vi får ord på hændelser, begivenheder og situationer. Vi styrker det gode argument gennem en bevidst systematisk og langsigtet selvvurdering. Det gør os mere trygge og dristige i diskussioner med andre. Selvvurderingen øger vores professionalitet og styrker vores selvfølelse. I Vejle Kommune har vi derfor taget initiativ til og iværksat et arbejde, som du her sidder med resultatet af Evalueringsopgaver og fokuspunkter for evaluering i fagene. Der er udarbejdet hæfter for samtlige fag med udgangen af skoleåret 2006/07, og ideerne til evalueringsopgaverne er knyttet til trin-målene for fagene. Dermed er hæfterne bygget op, så de indgår som en brugbart redskab i teamets arbejde med årsplanen for klassen og den enkelte elev. Trin-målene er de bindende mål for bestemte klassetrin, som er fastsat af undervisningsministeren med justeringen af folkeskoleloven i 2003, og hvor det er pædagogisk begrundet ud fra de enkelte fags vejledende timetal, opbygning og progression. Slutmål og trinmål angiver fælles nationale mål for, hvad skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig af kundskaber og færdigheder i faget eller emnet, henholdsvis ved afslutningen af og ved afslutningen af bestemte klassetrin. Opgaverne i hæftet er derfor ideer til evalueringen af, om man har nået de bindende trin-mål og dermed er på rette vej mod at nå slut-målene. Det er derfor ikke et spørgsmål, om man vil evaluere, men hvordan man vil. Held og lykke med det uendeligt spændende arbejde at bruge hæfterne løbende og systematisk i. Skolechef Anette Jensen 1

3 Formål for faget Kristendomskundskab Formålet med i kristendomskundskab er, at eleverne erkender og forstår, at den religiøse dimension har betydning for livsopfattelsen hos det enkelte menneske og for dets forhold til andre. Stk. 2. Undervisningen tager sit udgangspunkt i kristendommen, som denne fremtræder i historisk og nutidig sammenhæng. Stk. 3. Eleverne skal opnå kendskab til bibelske fortællinger og forståelse af kristendommens betydning for værdigrundlaget i vor kulturkreds. Derudover indgår ikke-kristne religioner og livsanskuelser med henblik på, at eleverne får forståelse af andre livsformer og holdninger. Stk. 4. Gennem mødet med de forskellige former for livsspørgsmål og svar, som findes i kristendommen samt i andre religioner og livsopfattelser, skal give eleverne et grundlag for personlig og ansvarlig stillingtagen og handling over for medmennesket og naturen. 2

4 På 1., 2. og 3. klassetrin Livsfilosofi og etik Efter 3. klassetrin Livsfilosofi og etik Det prioriteres, at via fortælling, samtale, dramatisering og andre praktisk musiske udtryk knytter sig til og udfordrer elevernes oplevelser, erfaringer og undren over almene tilværelsesspørgsmål. Gennem hele forløbet udfordres eleverne med spørgsmål, der kræver etisk vurdering. Undervejs i behandlingen af de udvalgte emner inddrages relevante faglige tekster og begreber. Gennem sit eget eksempel udfordrer læreren eleverne til at forholde sig åbent og opmærksomt til indtryk fra deres omverden. tale med om almene tilværelsesspørgsmål kende til eksempler på faglige begreber kende til eksempler på religiøst sprog samtale om og forholde sig til normer for samvær udtrykke sig om sanseoplevelser og naturens mangfoldighed Ved hjælp af situationsspil viser børnene at de har forstået hvad fx løgn er og hvad det kan indebære. Lav en tekst med manglende faglige begreber som skal indsættes på tomme pladser. Foroven står ord som skal indsættes. Lade børnene gruppevis lave klassens 10 bud fx på farverige tavler. Resultaterne fremlægges og diskuteres for klassen. Tavlerne hænges op og budene tages frem ved passende lejligheder. Samle naturmaterialer og lave collage. Lad børnene fortælle om det overfor klassen. Lytte til forskellige former for musik/lyde. Gengive oplevelsen billedligt. Gerne i samarbejde med billedkunst (varme/kolde farver og deres symbolværdi). 3

5 På 1., 2. og 3. klassetrin Bibelske fortællinger Efter 3. klassetrin Bibelske fortællinger Eleverne indføres gradvist i det bibelske univers gennem vekslende brug af fortælling, oplæsning og andre præsentationsformer. Samtalen om og arbejdet med fortællingerne styrker forståelsen af det bibelske univers. Nutidige parallelsituationer og etiske problemstillinger inddrages. kende til fortællinger i Det Gamle og Nye Testamente gengive udvalgte bibelske fortællinger på forskellig vis tale med om indholdet af bibelske fortællinger sætte indholdet af bibelske fortællinger i forhold til nutiden Jeopardy til evaluering af kundskaber mht. GT se Bilag 1. Eksemplet kan muligvis inspirere til at lave et lignende ark til NT. Fx dramatisere en lignelse, male et billede etc. Klassediskussion om det etiske/moralske i teksten. Klassediskussion om f.eks. hvem er vor tids barmhjertige samaritan hvem er vor tids udstødte 4

6 På 1., 2. og 3. klassetrin Kristendommen og dens forskellige udtryk i historisk og nutidig sammenhæng Efter 3. klassetrin Kristendommen og dens forskellige udtryk i historisk og nutidig sammenhæng Gennem arbejdet med emner som fx nåde, tilgivelse og næstekærlighed gives eleverne en fornemmelse af, hvad kristendom er. Gennem fortælling og samtale får eleverne indsigt i kristendommens historie. samtale om, hvad kristendom er Gulvspil se bilag 2 genkende kristendommens fremtrædelsesformer, som de forekommer i hverdagen, bl.a. i udsmykninger og i landskabet Se på/samtale om billeder herefter selv producere et billede Eleverne præsenteres for eksempler på kristendommens indvirkning på kunst, litteratur, symbolbrug og andre udtryk i hverdagen, herunder fx kirkebygninger og hospitaler. kende til kirkens indretning og udsmykning udtrykke sig om kristendommens relation til årets og livets rytme Eleverne laver et alter i klassen. De kan også lave en kirke eks. vhja. mælkekartoner, papkasser. Krav til indhold; døbefond, prædikestol, alter, våbenhus m.v. Eleverne interviewer ældre familiemedlem til hver højtid. se eksempler på spørgsmål på bilag 3 Elevernes arbejde med kirkens udseende og funktion kan med fordel tage udgangspunkt i kirkebesøg. En præst kan evt. inddrages. Salmer og sange kan vælges således, at de kan støtte og inddrages i forbindelse med klassens øvrige arbejde. samtale om udvalgte symboler synge og samtale om salmer og sange Efter at have set og arbejdet med kristendommens symboler, fremstiller eleverne billeder, hvor de benytter symbolerne. Evt. skriver eleverne en lille tekst til. Eleverne laver en billedlig gengivelse af en salme og viser derigennem at de har forstået salmens indhold. Billedfrise i f.eks. ler, rivebillede, maleri. Tema f.eks. skabelsen. Se bilag 4 og 5 Deltage i kommunalt salmesangsprojekt i samarbejde med musiklærere. 5

7 På 4., 5. og 6. klassetrin Livsfilosofi og etik Efter 6. klassetrin Livsfilosofi og etik Med udgangspunkt i det faglige stof øver eleverne sig via fantasi og refleksion i at formulere og drøfte spørgsmål vedrørende liv og eksistens således, at de efterfølgende i varieret form kan udtrykke sig herom. Undervisningen skal tydeliggøre forskellen mellem det rationelle sprog som et målbart sprog over for det religiøse sprog, som udtrykker mytisk-poetiske og eksistentielle erfaringer, fx forståelse af kærlighed. Eleverne præsenteres for forskellige menneske- og natursyn, som de kommer til udtryk i fx myter og sagn, skabelsesberetninger, evolutionsteori, familieliv og reklamer. Fortsættes side 7! kende til og udtrykke sig om almene tilværelsesspørgsmål, bl.a. i relation til det faglige stof samtale om faglige begreber udtrykke sig om religiøst sprog og dets funktion samtale om, hvad det vil sige at være menneske give eksempler på sammenhænge mellem normer og værdier diskutere og forholde sig til relationen mellem mennesket og naturen Analyse og fortolkning af religiøse tekster, eks. debat på klassen eller omskrivning af religiøse tekster til nutidig sammenhæng med henblik på at opdatere budskabet. Eks. arbejde med misundelse via historien om Josef. Evt. lave plancher el. lignende efter temaer a) det gode liv, b) lykke, c) ulykke, d) kærlighed Paneldiskussion på klassen omkring spørgsmålet, hvad er et menneske?. Eleverne kan evt. agere: Gud, Darwin, en præst, en videnskabsmand Klassen stiller spørgsmål til panelet. Stikord trækkes op fra en kasse til brug for mundtlig debat på klassen: ansvar, guddommelighed, evigt liv, abort, dødsstraf, et dyr?, synder, tilgivelse Vendespil se bilag 6 Udvalgte tekster fra Bibelen samt naturvidenskabelige tekster omkring såvel skabelsen som menneskets forhold til naturen debatteres/sammenlignes på klassen. Eleverne arbejder i grupper. Med udgangspunkt i forskellige billeder skal de fortælle om menneskets forhold til naturen. Billeder af eksempelvis: naturkatastrofer, billeder af dyremishandling, billeder af mennesker der sulter, ældre eller nyere kunst der udtrykker noget om menneskets forhold til naturen. Eleverne udvikler deres evne til at sætte sig i andres sted, fx via rollespil. 6

8 På 4., 5. og 6. klassetrin Livsfilosofi og etik Efter 6. klassetrin Livsfilosofi og etik Fortsat fra side 6! Eleverne udvikler deres evne til at sætte sig i andres sted, fx via rollespil. Gennem iagttagelser og drøftelser udvikles elevernes sans for, hvad der er kendsgerninger, og hvad der er vurderinger. Cases, fortællinger og episoder fra dagligdagen inddrages i arbejdet med etiske vurderinger. 7

9 På 4., 5. og 6. klassetrin Bibelske fortællinger Efter 6. klassetrin Bibelske fortællinger Erfaringerne fra det forrige forløb uddybes, nuanceres og udfoldes yderligere. Det Gamle og Nye Testamente udtrykker på én gang sammenhæng og brud. Dette perspektiv inddrages i arbejdet med de bibelske tekster. Gennem præsenteres eleverne for forskellige litterære genrer som fx myter, sagn, legender, lignelser, underberetninger, sange og breve. Udvalgte bibelske fortællinger gøres til genstand for nærmere fordybelse med henblik på fortolkning. forholde sig til udvalgte fortællinger fra Det Gamle og Nye Testamente skelne mellem forskellige genrer i Bibelen kende forholdet mellem Det Gamle og Nye Testamente kende og tyde udvalgte bibelske fortællinger genkende bibelske fortællinger, som de kommer til udtryk i kunst og kultur I denne forbindelse er dramatisering af dele af såvel GT som NT yderst relevant. Eleverne giver en mundtlig fremstilling ud fra billeder de selv har malet. Eks.: en gruppe laver billeder der viser begivenhederne omkring påsken, og holder et foredrag for den øvrige klasse med udgangspunkt i deres egne billeder. Forskellige citater fra såvel NT samt GT udvælges. Eleverne skal herefter sortere citaterne efter hvor de hører hjemme. Igen er drama et godt redskab det er desuden en god ide at arbejde på at vise lignelsernes uafhængighed af tid og sted ved at lade handlingen foregå i nutiden. Sammenparring med bibelske tekster og bibelske billeder. Gengive citater fra litteratur og høre om eleverne kan relatere dem hvor kommer de fra. Undervejs i forløbet perspektiveres fortællinger gennem inddragelse af Biblens indflydelse på kunst og dagligliv. 8

10 På 4., 5. og 6. klassetrin Kristendommen og dens forskellige udtryk i historisk og nutidig sammenhæng Efter 6. klassetrin Kristendommen og dens forskellige udtryk i historisk og nutidig sammenhæng Der bygges videre på elevernes kendskab til, hvad kristendom er således, at de gennem dette forløb får en større viden og bevidsthed herom. Elevernes forståelse kvalificeres gennem bl.a. samtale, diskussion, refleksion og praktisk musiske aktiviteter. I arbejdet med kristendommens historiske udvikling kan der med fordel tages udgangspunkt i centrale personer herunder deres biografi, politisk-sociale vilkår og historiske betydning. Der lægges vægt på elevernes undersøgende virksomhed, fx under besøg i forskellige kirker, identifikation af dagligdagens udtryk, som refererer til kristendom, og i forbindelse med studier af egne og andres traditioner. Fortsættes side 10! Elevernes forståelse af kristenudtrykke deres forståelse af, hvad kristendom er kende til kristendommens historiske forudsætninger og udviklingsforløb i Europa med særligt fokus på Danmark give eksempler på sammenhænge mellem kirkens indretning, udsmykning og funktion give eksempler på ritualers betydning i menneskers liv samtale om udvalgte begreber, symboler og kunstneriske udtryk med henblik på forståelse af, hvad kristendom er bruge salmer og sange som udtryksform samtale om salmer og sange som religiøse udtryk Forudsætning: Eleverne har arbejdet med et givet emne. De bliver præsenteret for fagtekster ( fra kristendomsbogen og/eller andre bøger, artikler) samt nogle salmer, der passer til emnet. Evaluering: 1. Eleverne svarer på almindelige faktaspørgsmål udarbejdet til stoffet. 2. Svarene indarbejdes i en fremlæggelse: Vælg mellem flg. udtryksformer Skriv en artikel om emnet Lav en ny tekst til en salme (kendt melodi) og syng den evt. Lav et rollespil, hvori svarene fremkommer. Lav en tegneserie Hold et foredrag for klassen eller andre (given modtagergruppe) Lav et billede/ maleri; brug gerne kristne symboler Husk at I skal vise forståelse for emnet ved jeres udtryk. Eleverne skriver deres egne salmer/bønner. 9

11 På 4., 5. og 6. klassetrin Kristendommen og dens forskellige udtryk i historisk og nutidig sammenhæng Efter 6. klassetrin Kristendommen og dens forskellige udtryk i historisk og nutidig sammenhæng Fortsat fra side 9! Elevernes forståelse af kristendommen kan nuanceres gennem mødet med mennesker, for hvem religiøs praksis spiller en central rolle. Kristendommen kan med fordel perspektiveres ved at inddrage andre religioners forestillinger og forskellige udtryk. I arbejdet med salmetraditionen vægtes det bl.a., at eleverne forsøger sig med egne produktioner, fx i form af gen- og meddigtning. 10

12 På 7., 8. og 9. klassetrin Livsfilosofi og etik Efter 9. klassetrin Livsfilosofi og etik Udvælgelsen af det faglige stof vægtes således, at det udfordrer elevernes personlige værdigrundlag og danner baggrund for fordybelse i forskellige livsspørgsmål. diskutere og forholde sig til udvalgte almene tilværelsesspørgsmål Hvad er meningen med livet? Hvor kommer vi fra? Hvad er det gode liv? Hvad er lykke? Hvad er ansvar og næstekærlighed? Temaerne er velegnede til debatter på klassen evt. kan der tages udgangspunkt i tekster af Sløk og Løgstrup. Gennem præsentation af forskellige livsbilleder og undersøgelser af hverdagserfaringer fremmes elevernes indsigt i religionsbegrebet i dets mange aspekter. Eleverne trænes i at tyde og kategorisere forskellige tekster og andre udtryk, der eksemplificerer forskellen mellem religiøst og videnskabeligt sprog. anvende relevante faglige begreber reflektere over og forholde sig til tilværelsens trosvalg Udfra læste beretninger (livsbilleder) om/fra mennesker i forskellige kulturer skal eleverne finde 5 begreber der er knyttet til hver. (Beretning/kultur/religion) Vælg et eller flere af Paulus` breve. Bed eleverne finde eksempler i brevene på hvordan Paulus bearbejder menigheden til at tro. Giv eleverne 4 personer med forskellig religion men samme alder. Bed eleverne opfinde situationer i disse personers liv, der har været med til at give dem, den opfattelse de hver især har. Eleverne skal altså vise forståelse for valg af trosretning og vise hvordan troen påvirker hverdagen. Se bilag 7 Arbejdet med spørgsmålet om, hvad et menneske er, udmunder efterhånden i forskellige livs- og menneskesyn, som diskuteres og vurderes. diskutere og forholde sig til forskellen mellem religiøst og naturvidenskabeligt sprog Skabelsesberetningen i GT sammenlignes med tekster der omhandler Darwins evolutionslære. Eleverne skal kunne klarlægge sproglige forskelle. Fortsættes side 12! Gennem cases, film, litteratur og erfaringer fra dagligdagen illustreres dilemmaet mellem, hvad forholde sig til forskellige menneskesyn Eleverne sættes først i 5 grupper, der hver skal repræsentere en isme.( Se f.eks. Os og kristendom 9, af Henny Nørgaard side 61 70). Hver gruppe skal forholde sig til hvordan deres isme vil forholde sig til forskellige sager: (eksempler herun- 11

13 På 7., 8. og 9. klassetrin Livsfilosofi og etik Efter 9. klassetrin Livsfilosofi og etik Fortsat fra side 11! Gennem cases, film, litteratur og erfaringer fra dagligdagen illustreres dilemmaet mellem, hvad mennesker siger, og hvad de gør. Undervisningen kan bl.a. via praktisk musiske aktiviteter, fx rollespil om køn, race og religion, skabe rum for oplevelser, hvor eleverne sætter sig i andres sted. Forskellige syn på naturen, som den kommer til udtryk i film, litteratur, religiøse opfattelser og politiske interesseorganisationer mv., analyseres med henblik på kritisk stillingtagen. forholde sig til forskellige menneskesyn forholde sig til sammenhænge mellem forskellige normer, etikker og bagvedliggende værdier give udtryk for og samtale om egen og andres livsforståelse diskutere og forholde sig til håndteringen af kulturmøder Eleverne sættes først i 5 grupper, der hver skal repræsentere en isme.( Se f.eks. Os og kristendom 9, af Henny Nørgaard side 61 70). Hver gruppe skal forholde sig til hvordan deres isme vil forholde sig til forskellige sager: (eksempler herunder, vælg selv): straf, børn udenfor ægteskab, abort, kvinder/mænd, bøn, påklædning, gensplejsning, og kloning Dernæst laves nye grupper, der består af en fra hver af de første grupper. I de nye grupper diskuteres sagen, hver elev belyser udfra det, de fandt ud af før. Sluttelig skal hver elev gøre rede for, hvilken -isme han/hun er mest enig med og hvorfor. Læreren lægger en sag ind på en lukket konference i skolekom. Hver elev skal så i løbet af 1 eller 2 uger lægge synspunkter ind (et antal gange ), der forholder sig til det skrevne også til de foregående indlæg. (Ide til sag: Monrad og Rislund: Hundestjerne hasteindlagt (1990) side 1 nr. 2 radioavis om muslamiske fundamentalister og deres varan, Mufkatar den udkogte) vurdere og udtrykke sig om forskellige syn på naturen Find aktuelt emne (f.eks. landmændenes driftsudvidelser). Lad evt. eleverne repræsentere forskellige interesseorganisationer. Lad evt. eleverne skrive forskellige læserbreve / indlæg til skolebladet / indlæg til elevintra 12

14 På 7., 8. og 9. klassetrin Bibelske fortællinger Efter 9. klassetrin Bibelske fortællinger De bibelske fortællinger integreres i dette forløb i videst muligt omfang i arbejdet med temaer indenfor de øvrige kundskabsområder. Fortællingerne vælges således, at de udfordrer eleverne til at give udtryk for holdninger og værdier. Gennem arbejdet med afkodning af bibelske motiver og temaer i elevernes omgivelser skærpes deres blik for de bibelske fortællingers indvirkning på kunst og kultur. Fortsættes side 14! udtrykke sig om bibelske fortællingers sammenhæng med værdier i dansk og europæisk kultur forholde sig til de bibelske fortællinger i samtaler om tydning af tilværelsen Forudsætning: Eleverne har arbejdet med forskellige bibelske fortællinger. Eleverne skal nu: 1. Finde eks. 3 værdier fra teksten. (Læreren vælger antal værdier og hvilke værdier, som eleverne skal lede efter i teksterne) 2. Omformulere dem til værdier i Danmark i dag 3. Finde ud af hvordan de opfattes i Danmark (evt EU) i dag, og 4. Hvilke værdier de evt. er blevet erstattet af. Eksempelvis Moses og de ti bud: dagligdag i DK eksempler på hvordan de ti bud spiller en rolle i vort samfund. Find eksempler fra dansk lovgivning der viser lighedspunkter med de ti bud. Forudsætning: Der er valgt et antal bibelske tekster, der er læst og snakket om indholdet af / arbejdet med. Eleverne (evt. læreren) skal nu finde et dagsaktuelt emne. Eleverne skal nu: 1. Finde ud af hvad den bibelske tekst siger om emnet. 2. Give et oplæg til en gruppediskussion om emnet i forhold til to eller flere bibelske tekster. 3. Oplægget kan afleveres til læreren som en besvarelsesevaluering; eller man kan gennemføre diskussionen. Eller: Omskrivning af lignelser fra NT. Eks. Den barmhjertige samaritaner teksten skal have en nutidig overskrift samt indhold. Eller: Eleverne skal kunne gøre rede for moralen/etikken i udvalgte tekster fra GT og NT samt forholde sig subjektivt til disse. fortolke motiver og temaer, som de kommer til udtryk i kunst og kultur Forudsætning: Der er arbejdet med et emne, hvori indgår malerier og/eller anden kunst. Eleven eller læreren vælger en kunst, og eleven svarer på flg.: 13

15 På 7., 8. og 9. klassetrin Bibelske fortællinger Efter 9. klassetrin Bibelske fortællinger Fortsat fra side 13! fortolke motiver og temaer, som de kommer til udtryk i kunst og kultur Forudsætning: Der er arbejdet med et emne, hvori indgår malerier og/eller anden kunst. Eleven eller læreren vælger en kunst, og eleven svarer på flg.: 1. Hvilke religiøse symboler er brugt? 2. Hvad betyder de? 3. Hvad vil kunstneren udtrykke? 4. Hvornår blev det lavet? 5. Hvilken betydning havde det da det blev lavet? 6. Hvilken betydning kan det have i dagens Danmark? For hvem? Eller: Billedanalyse af div. værker bl.a. fra kirker. Kunne skelne mellem samt begrunde eventuelle forskelle mellem kunst og billedudtryk i katolske contra protestantiske kirker. F.eks. Maria, rosenkrans, krucifiks, røgelseskar, vievandskar, mængden af udsmykning. 14

16 På 7., 8. og 9. klassetrin Kristendommen og dens forskellige udtryk i historisk og nutidig sammenhæng Efter 9. klassetrin Kristendommen og dens forskellige udtryk i historisk og nutidig sammenhæng Gennem undersøgelser i lokalområdet og på internettet samt ved læsning af forskellige tekster afdækkes kristendommens rolle samt kirkens struktur og funktion i Danmark. Gennem mødet med mennesker, der har en kristen selvforståelse og efterfølgende drøftelser heraf, udvikles elevernes selvstændige stillingtagen. Elevernes egne erfaringer med ritualer danner afsæt for den faglige behandling heraf. Kunstneriske udtryk, herunder salmer og sange, vælges således, at elevernes egne livstydninger udfordres i mødet med centrale kristne tanker, som disse er formuleret i poetisk form. Fortsættes side 16! reflektere over og diskutere kristendommens rolle i kultur og samfund have indsigt i og forholde sig til kirkelige synspunkter samt deres betydning i samfundet drøfte folkekirkens organisation og betydning i samfundet forholde sig til andre kristne trossamfund forholde sig til sammenhænge mellem tid, rum og betydning i forskellige ritualer genkende kristne symboler samt diskutere deres funktioner, når disse indgår i kunstneriske udtryk Fokus på traditioner og ritualer i det danske samfund. Fokus på forskellene mellem kultur og religion. Eventuelle konflikter debatter i samfundet. Vielser i tiden. Anvendelsen af evt. sagprosa-tekster i. Hver elev medbringer et eksempel på noget, kirken tager sig af og der har betydning for samfundet. Emnerne diskuteres i klassen. Gruppefremlæggelser omkring diverse frikirker mv. i DK. Apostolsk, pinse, adventister, jehovas vidner, metodister m.v. Fokus på dåbsopfattelsen samt andre ritualer. Billedanalyse med henblik på de kristne og religiøse symboler 15 tolke salmer og sange, bl.a. i rela- Forskellige salmer udleveres på klassen. Eleverne skal gennem analyse og for-

17 På 7., 8. og 9. klassetrin Kristendommen og dens forskellige udtryk i historisk og nutidig sammenhæng Efter 9. klassetrin Kristendommen og dens forskellige udtryk i historisk og nutidig sammenhæng Fortsat fra side 15! tolke salmer og sange, bl.a. i relation til den historiske udvikling Forskellige salmer udleveres på klassen. Eleverne skal gennem analyse og fortolkning af salmerne vurdere, om salmen kan anvendes af kristne, jøder, buddhister, muslimer samt begrunde deres påstande ud fra de forskellige religioners tro/gudsopfattelse. 1. Eks. Brorsons Op al den ting salmens strofer klippes ud og udleveres i uvilkårlig rækkefølge, sangen gendannes af eleverne. 2. Omskrivning af salmer til nutidig tekst indhold og budskab bevares. 3. Arbejde med tekster fra forskellige perioder, hvor eleverne forsøger at afkode tiden i teksten. 16

18 På 7., 8. og 9. klassetrin Ikke-kristne religioner og andre livsopfattelser Efter 9. klassetrin Ikke-kristne religioner og andre livsopfattelser Ved lærerens præsentation og gennem egen undersøgende virksomhed i fx faglitteratur, på internettet og ved personlig kontakt får eleverne indsigt i et udvalg af ikke-kristne religioner og andre livsanskuelser. På baggrund af den erhvervede indsigt diskuterer eleverne forskellige forhold omkring de udvalgte religioner, sekter og livsanskuelser. Med udgangspunkt i nogle politisk/religiøse temaer og brændpunkter som fx religiøst betinget terror og konflikterne i Mellemøsten og Nordirland vurderer eleverne religionernes rolle som freds- og konfliktskabere. kende og forholde sig til centrale dele af udvalgte religioner vurdere udvalgte religiøse sekter og bevægelsers indhold, opbygning og strategier diskutere forskellige religioners rolle i samfundet - lokalt og globalt reflektere over og diskutere udvalgte temaer på tværs af religionerne samtale om udvalgte religioners kunstneriske og symbolske udtryk Forudsætning: Centrale begreber fra udvalgte religioner er gennemgået. Læreren udvælger forskellige centrale begreber og sætter dem i et skema. Se eksempel herpå i Bilag 8 del 1. Skemaet er ikke tænkt som et udfyldningsskema, men som et skema der skal give eleverne overblik over hvad de skal arbejde med evt. lad dem skrive svarene på et særskilt papir. Bilag 8 del 2 kan bruges til en fælles diskussion i grupper, hvor eleverne skal gøre rede for egne holdninger. En forudsætning for at eleverne kan arbejde med bilag 8 del 2 er, at eleverne individuelt har arbejdet med bilag 8 del 1. Evt. som hjemmearbejde. Fortsættes side 18! Ved at sammenligne udvalgte temaer som fx gudsopfattelse, menneskesyn, frelse og død på 17

19 På 7., 8. og 9. klassetrin Ikke-kristne religioner og andre livsopfattelser Efter 9. klassetrin Ikke-kristne religioner og andre livsopfattelser Fortsat fra side 17! Ved at sammenligne udvalgte temaer som fx gudsopfattelse, menneskesyn, frelse og død på tværs af udvalgte religioner kan eleverne forholde sig til centrale tanker og værdierne bag de forskellige trosretninger. Kunstneriske og symbolske udtryk vælges således, at de udfordrer og perspektiverer elevernes egne livstydninger. 18

20 Bilag 1 Jeopardy til evaluering af kundskaber mht. bibelske fortællinger fra GT Hvad er spørgsmålet? 1. Han følte sig alene, selvom han havde dyrene 2. Hun lod sig friste af slangen i Edens have 3. Han slog sin bror ihjel 4. Han byggede en ark 5. Et symbol på at jorden aldrig mere skal oversvømmes 6. Hun stod bag teltdøren og lo, da hun hørte, at hun skulle være mor i en høj alder 7. Han var villig til at ofre sin søn til Gud 8. Hans far hed Abraham 9. Han narrede førstefødselsretten fra sin bror 10. Jakob arbejdede 2x7 år for sin svigerfader 11. Jakob elskede denne kone højest 12. Han havde 12 sønner 13. Han blev solgt af sine brødre 14. Han var den yngste af de tolv 15. Han blev lagt i en sivkurv 16. Kongen af Ægypten ville ikke lade israelerne rejse 19

21 Bilag 2 Gulvspil Materialer: Spilleplade (evt. små gulvtæpper med numre). Spørgsmål lavet af børnene til det, de har fundet vigtigt i emnet. Børnene er selv brikker i spillet. Terning. Spillets regler: I små grupper formuleres spørgsmål til det emne, man har arbejdet med i kristendomstimerne. Det er tilladt at bruge de bøger, der er blevet brugt i. Spørgsmålene skal omhandle de områder, børnene synes, der har været vigtige og må ikke kunne besvares med ja/nej. Spørgsmålene placeres på spillepladen. Herefter spiller eleverne i små grupper mod hinanden. Svarene skrives ned, men siges også højt. Hvis gruppen svarer forkert, skal de rykke et felt tilbage. 20

22 Bilag 3a Sådan husker jeg påsken Her skal være en tegning eller et foto af din interview-person Navn: Adresse: Fødselsdato: Dit eget navn: 21

23 Bilag 3b Hvad ved du om Hvordan fejrede I påsken, da du var barn? Hvorfor fejrer vi påske? Palmesøndag? Gækkebreve? Påskeæg? Skærtorsdag? Langfredag? Påskedag? 2. Påskedag? Påskelege? Påskemad? Påskedyr? Påskeblomster? Påsketraditioner? Prøv om du kan få en lille påsketing som din interviewperson forbinder med påsken Andet? 22

24 Bilag 4 Udsnit af friser over skabelsen 23

25 Bilag 5 Udsnit af friser over skabelsen 24

26 Bilag 6 Efter 6. klasse Livsfilosofi og etik Vendespil Ideer til vendespil Værdier Frihed Demokrati Kristendom Monogami Retfærdighed Islam Jødedom Uddannelse Normer Ytringsfrihed Grundloven Tilgivelse Bryllup Domstolene Ramadanen Kosher/ eller bar mitzva Skolepligt find selv på flere eksempler 25

27 Bilag 7 Efter 9. klasse Livsfilosofi og etik Kristen Muslim Jøde Ateist Jeg er kristen på grund af nogle oplevelser i mit liv: Jeg er muslim på grund af nogle oplevelser i mit liv: Jeg er jøde på grund af nogle oplevelser i mit liv: Jeg er ateist på grund af nogle oplevelser i mit liv: 26

28 Bilag 8 Kristendom Jødedom Islam Jesus Synagoge Koranen Jahve Muslim Gud Bibelen Jøde Muhammed Moses Kirke GT Kristen Allah Moské Religion Tilhænger Guds navn Hellig bog Guds hus Profet Kristendom Jødedom Islam 27

29 Bilag 9a efter 9. klassetrin: ikke kristne religioner og andre livsopfattelser Del 1 Individuel besvarelse Centrale begreber Evangelisk lutheransk Islam Buddhisme Scientologi/ new age Gud (navn) Hellig bog Hellige steder Forholdet Gud/menneske Skabelse Dommedag Organisering/ struktur 28

30 Bilag 9b efter 9. klassetrin: ikke kristne religioner og andre livsopfattelser Del 2 Gruppearbejde Diskuter og redegør for jeres holdninger til: Evangelisk lutheransk Islam Buddhisme Scientologi/ new age Hvervning af medlemmer Menneskesyn Religiøse bud Præsternes rolle i hverdagen 29

Selam Friskole. Religion. Målsætning og læseplan

Selam Friskole. Religion. Målsætning og læseplan Selam Friskole Religion Målsætning og læseplan September 2009 Religionsundervisning Formål for faget Formålet med undervisningen i kundskab til islam er, at eleverne erkender og forstår, at den religiøse

Læs mere

Årsplanen er lavet med udgangspunkt i Fælles mål 2009 - trinmål for faget kristendomskundskab og læseplan 2. forløb, der dækker 4.- 6. klassetrin.

Årsplanen er lavet med udgangspunkt i Fælles mål 2009 - trinmål for faget kristendomskundskab og læseplan 2. forløb, der dækker 4.- 6. klassetrin. Årsplan for 5A kristendomskundskab skoleåret 2012-13 IK Årsplanen er lavet med udgangspunkt i Fælles mål 2009 - trinmål for faget kristendomskundskab og læseplan 2. forløb, der dækker 4.- 6. klassetrin.

Læs mere

Årsplan Skoleåret 2012/13 Kristendom. Skolens del og slutmål i kristendom kan læses på skolen hjemmeside.

Årsplan Skoleåret 2012/13 Kristendom. Skolens del og slutmål i kristendom kan læses på skolen hjemmeside. Årsplan Skoleåret 2012/13 Kristendom Skolens del og slutmål i kristendom kan læses på skolen hjemmeside. Årsplan Kristendomskundskab 1. årgang 2012/2013 Periode og emne Materialer Metode/arbejdsform Mål

Læs mere

Årsplan for kristendom i 2.a

Årsplan for kristendom i 2.a Årsplan for kristendom i 2.a Fællesmål: Formålet med undervisningen i kristendomskundskab er, at eleverne opnår kundskaber til at forstå den religiøse dimensions betydning for livsopfattelsen hos det enkelte

Læs mere

Kristendom delmål 3. kl.

Kristendom delmål 3. kl. Kristendom delmål 3. kl. Livsfilosofi og etik tale med om almene tilværelsesspørgsmål med brug af enkle faglige begreber og med en begyndende bevidsthed om det religiøse sprog samtale om og forholde sig

Læs mere

Religion på Rygaards skole

Religion på Rygaards skole Religion på Rygaards skole FAGFORMÅL: Formålet med undervisningen i religion er: At eleven opnår forståelse for den religiøse dimensions betydning for livsopfattelsen hos det enkelte menneske og dets forhold

Læs mere

I 4.-6.-klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler.

I 4.-6.-klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler. I 4.-6.-klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler. Det skal medvirke til, at eleverne bliver i stand til at

Læs mere

Eleven kan udtrykke sig nuanceret om den religiøse dimensions indhold og betydning ud fra grundlæggende tilværelsesspørgsmål og etiske principper

Eleven kan udtrykke sig nuanceret om den religiøse dimensions indhold og betydning ud fra grundlæggende tilværelsesspørgsmål og etiske principper Kompetencemål Kompetenceområde Efter klassetrin Efter 6. klassetrin Efter 9. klassetrin Livsfilosofi og etik om den religiøse dimension ud fra og etiske principper nuanceret om den religiøse dimensions

Læs mere

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Kristendom Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Kristendom Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger Årsplan Skoleåret 204/205 Kristendom Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 4/5. Skolens del og slutmål følger folkeskolens fællesmål slut 2009. Årsplan for kristendom FAG: Kristendom

Læs mere

Bibelske fortællinger Undervisningen giver eleven mulighed for at kunne tolke grundlæggende værdier ud fra centrale bibelske fortællinger.

Bibelske fortællinger Undervisningen giver eleven mulighed for at kunne tolke grundlæggende værdier ud fra centrale bibelske fortællinger. Religion Der undervises i religion på 2.- 8. klassetrin. Fra 5.- 8. klasse afholdes en ugentlig fagtime, hvor det i 2.- 4. klasse er integreret i den øvrige undervisning. Kompetencemål efter 9. klasse

Læs mere

KRISTENDOM OG BILLEDKUNST

KRISTENDOM OG BILLEDKUNST KRISTENDOM OG BILLEDKUNST Årsplan for kristendom og billedkunst 0.- 1.- 2. klasse (2013/14) Kristendom og billedkunst bestå af to ugentlige lektioner i skoleåret 2013/14. Der vil perioder hvor der fokuseres

Læs mere

Relation til Fælles Mål

Relation til Fælles Mål Fagårsplan 10/11 Fag: Kristendom Fagområde/ emne Periode Mål Eleverne skal: Det gamle testamente 33-40 Vi går dybere ned i der ligner? Det gamle testamente 43-48 Vi går dybere ned i der ligner? Lave rollespil

Læs mere

Kristendommen i nutid (til læreren burger måske uddrag, men i så fald bliver det skrevet om til 4. kl. niveau)

Kristendommen i nutid (til læreren burger måske uddrag, men i så fald bliver det skrevet om til 4. kl. niveau) Årsplan for kristendom i 4. klasse 2011/2012 Formål Formålet med undervisningen i kristendomskundskab er, at eleverne opnår kundskaber til at forstå den religiøse dimensions betydning for livsopfattelsen

Læs mere

4. Tycho Brahe. Årsplan (Kristendom MVM)

4. Tycho Brahe. Årsplan (Kristendom MVM) Årsplan for 4 T.B i bibelhistorie 2016/2017./ Malene von der Maase Grundlaget for tilrettelæggelse, gennemførelse og evaluering af bibelhistorie i 4 klasse, er de mål og trinmål, som står beskrevet i Fælles

Læs mere

Årsplan Team Vega Danmark i Verden 2014 / 2015

Årsplan Team Vega Danmark i Verden 2014 / 2015 Årsplan Team Vega Danmark i Verden 2014 / 2015 Faget Danmark i Verden skal støtte imødegå børnenes nysgerrighed. Undervisningen skal lede frem mod, at børnene tilegner sig en viden, som sætter dem i stand

Læs mere

På Skt. Josefs Skole er undervisningen delt op i 3 faser:

På Skt. Josefs Skole er undervisningen delt op i 3 faser: Kristendomskundskab Formål: Formålet med undervisningen i kristendomskundskab er, at eleverne får kendskab til, at den religiøse dimension har betydning for livsopfattelsen hos det enkelte menneske og

Læs mere

Årsplan for kristendom i 5. klasse 2011/2012 af Helene Dyssegaard Jensen. Årsplan for kristendom i 5. klasse 2011/2012

Årsplan for kristendom i 5. klasse 2011/2012 af Helene Dyssegaard Jensen. Årsplan for kristendom i 5. klasse 2011/2012 Årsplan for kristendom i 5. klasse 2011/2012 Formål Formålet med undervisningen i kristendomskundskab er, at eleverne opnår kundskaber til at forstå den religiøse dimensions betydning for livsopfattelsen

Læs mere

Årsplan for kristendom 2011/2012

Årsplan for kristendom 2011/2012 33-41 Kort introforløb om faget kristendom og prøven i faget Eleverne gøres bekendte med trinmålene for faget samt vejledningen til den mundtlige prøve i kristendom Livsfilosofi og etik Sokres, Plon og

Læs mere

Forenklede Fælles Mål v. John Rydahl

Forenklede Fælles Mål v. John Rydahl - PROGRAM: Forenklede Fælles Mål v. John Rydahl -Rids af fagets udvikling - Ændringer i beskrivelsen af faget - Den nye portal - Materialer Dannelse Skolen og religionsundervisningen i 200 år Kundskabsformidling

Læs mere

TPL-skema USH4 kap. 1 Tro og tanker

TPL-skema USH4 kap. 1 Tro og tanker TPL-skema USH4 kap. Tro og tanker Livsfilosofi og etik (Fase ) Eleven kan redegøre for sammenhængen mellem etiske principper og moralsk praksis i hverdagslivet og i religiøse problemstillinger / Eleven

Læs mere

Kristendomskundskab. Slutmål efter 9. klassetrin for faget kristendomskundskab

Kristendomskundskab. Slutmål efter 9. klassetrin for faget kristendomskundskab Kristendomskundskab Formål for faget kristendomskundskab Formålet med undervisningen i kristendomskundskab er, at eleverne opnår kundskaber til at forstå den religiøse dimensions betydning for livsopfattelsen

Læs mere

Relation til Fælles Mål. gengive centrale begivenheder i kristendommens historie med særlig vægt på danske forhold

Relation til Fælles Mål. gengive centrale begivenheder i kristendommens historie med særlig vægt på danske forhold Fagårsplan 10/11 Fag: Kristendom Fagområde/ emne Period e Mål Eleverne skal: Klasse:6ab Lærer: HK Relation til Fælles Mål Arbejdsform Materialer Evaluerin g Reformationen 33-34 Repetere viden om reformationen

Læs mere

Færdigheds- og vidensområder

Færdigheds- og vidensområder Klasse: Jupiter Skoleår: 2016-2017 Livsoplysning/Religion Uge/måned August-oktober efterårsferien Troens folk Folkekirken i Dag Buddhisme Hinduisme Livsfilosofi og etik til religiøse dimensions indhold

Læs mere

Læseplan for faget kristendomskundskab

Læseplan for faget kristendomskundskab Læseplan for faget kristendomskundskab Indledning Faget kristendomskundskab er et obligatorisk fag i Folkeskolen fra 1. - 7./8. klasse og 9. klasse. Undervisningen er opdelt i tre trinforløb: 1. 3. kl.,

Læs mere

Årsplan Team Asteroider Danmark i Verden 2014 / 2015

Årsplan Team Asteroider Danmark i Verden 2014 / 2015 Årsplan Team Asteroider Danmark i Verden 2014 / 2015 Faget Danmark i Verden skal støtte imødegå børnenes nysgerrighed. Undervisningen skal lede frem mod, at børnene tilegner sig en viden, som sætter dem

Læs mere

Problemstillingerne knytter sig til bøgernes tekster og kilder (også kilderne fra kopiarkene i lærervejledningen til Liv og religion).

Problemstillingerne knytter sig til bøgernes tekster og kilder (også kilderne fra kopiarkene i lærervejledningen til Liv og religion). Forslag til problemstillinger og produkter Dette hjælpeark kan inspirere til arbejdet med selvvalgt problemstilling og udarbejdelse af produkter/kulturteknikker. I kan sikkert selv finde på mange flere

Læs mere

Læreplan for faget kristendomskundskab

Læreplan for faget kristendomskundskab Læreplan for faget kristendomskundskab Signalement af faget kristendomskundskab Der undervises i kristendomskundskab på 0.-10. klassetrin bortset fra 7. klasse, hvor konfirmationsforberedelsen finder sted.

Læs mere

Fælles Mål 2009. Kristendomskundskab. Faghæfte 3

Fælles Mål 2009. Kristendomskundskab. Faghæfte 3 Fælles Mål 2009 Kristendomskundskab Faghæfte 3 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 5 2009 Fælles Mål 2009 Kristendomskundskab Faghæfte 3 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 5 2009 Indhold

Læs mere

Fra årsplan til emneudtrækning

Fra årsplan til emneudtrækning Fra årsplan til emneudtrækning Tema Problemstilling Tekster/andre udtryksformer Udvalgte Færdighedsog vidensmål Bibelske fortællinger/lig- nelser Hvad er lignelser og hvad kendetegner denne udtryksform?

Læs mere

BILAG 1. BESTEMMELSERNE FOR FAGET KRISTENDOMSKUNDSKAB

BILAG 1. BESTEMMELSERNE FOR FAGET KRISTENDOMSKUNDSKAB BILAG 1. BESTEMMELSERNE FOR FAGET KRISTENDOMSKUNDSKAB 1. Skoleloven 1: Folkeskolens formål 1. Folkeskolens opgave er i samarbejde med forældrene at fremme elevernes tilegnelse af kundskaber, færdigheder,

Læs mere

TPL-skema kap. 1 Tro og tanker

TPL-skema kap. 1 Tro og tanker TPL-skema kap. Tro og tanker Livsfilosofi og etik (Fase ) grundlæggende tilværelsesspørgsmål i forhold til den religiøse dimension / Eleven har viden om grundlæggende tilværelsesspørgsmål, som de kommer

Læs mere

5. KLASSE UNDERVISNINGSPLAN RELIGION

5. KLASSE UNDERVISNINGSPLAN RELIGION 2015-16 Lærer: KC Forord til faget i klassen Formålet med undervisningen i faget religion er, at eleverne opnår kundskaber til at forstå den religiøse dimensions betydning for livsopfattelsen hos det enkelte

Læs mere

Evalueringsopgaver & fokuspunkter for evaluering i faget Sløjd. Skoleafdelingen

Evalueringsopgaver & fokuspunkter for evaluering i faget Sløjd. Skoleafdelingen Evalueringsopgaver & fokuspunkter for evaluering i faget Sløjd Skoleafdelingen Forord Evaluering en uendelig(t) spændende historie I 1993 vedtog det da siddende Folketing med baggrund i et bredt forlig

Læs mere

Eleven kan forklare, hvad kristendom er, og gengive hovedtræk i kristendommens historie, herunder folkekirkens betydning i Danmark

Eleven kan forklare, hvad kristendom er, og gengive hovedtræk i kristendommens historie, herunder folkekirkens betydning i Danmark Fagformål for faget kristendomskundskab Eleverne skal i faget kristendomskundskab tilegne sig viden og færdigheder, der gør dem i stand til at forstå og forholde sig til den religiøse dimensions betydning

Læs mere

Årsplan for kristendom i 5. klasse 14/15

Årsplan for kristendom i 5. klasse 14/15 Årsplan for kristendom i 5. klasse 14/15 Formål: Formålet med undervisningen i kristendom er, at eleverne erkender og forstår, at den religiøse dimension har betydning for livsopfattelsen hos det enkelte

Læs mere

Læseplan for Religion

Læseplan for Religion Formål Læseplan for Religion Formålet med religionsundervisningen er At styrke elevernes identitet og deres syn på fremtiden. At eleverne skal opnå en viden om deres egen religion og have kendskab til

Læs mere

Religion på. Sankt Joseph. Trinmål for faget religion

Religion på. Sankt Joseph. Trinmål for faget religion Religion på Institut Sankt Joseph Trinmål for faget religion 1 Udgivet af Institut Sankt Joseph 2017 Redaktion lærer Louise Knudsen lærer Christopher Rude lærer Pia Andersen lærer Birgitte le Fevre Ryom

Læs mere

FILOSOFI i PRAKSIS og folkeskolens mål

FILOSOFI i PRAKSIS og folkeskolens mål Materiale til FILOSOFI i PRAKSIS af Henrik Krog Nielsen på Forlaget X www.forlagetx.dk FILOSOFI i PRAKSIS og folkeskolens mål Herunder følger en beskrivelse af FILOSOFI i PRAKSIS i forhold til almene kvalifikationer.

Læs mere

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner Hvad er Fælles Mål? Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner De bindende fælles nationale mål i form af fagformål, centrale kundskabs- og færdighedsområder

Læs mere

Bøvling Friskole Fagplan for kristendom (Faget er obligatorisk) Formål Centrale kundskabs- og færdighedsområder

Bøvling Friskole Fagplan for kristendom (Faget er obligatorisk) Formål Centrale kundskabs- og færdighedsområder Bøvling Friskole Fagplan for kristendom (Faget er obligatorisk) Formål Formålet med undervisningen i kristendomskundskab er at styrke elevernes forståelse af kristendommen som grundlæggende for vor livsanskuelse

Læs mere

ÅRSPLAN FOR VIDENSFAG 4. KLASSE 2016/2017, EVA BAK NYHUUS

ÅRSPLAN FOR VIDENSFAG 4. KLASSE 2016/2017, EVA BAK NYHUUS ÅRSPLAN FOR VIDENSFAG 4. KLASSE 2016/2017, EVA BAK NYHUUS Form og indhold Vidensfag er sammensat af 3 fag natur/teknologi, religion og historie. Årsplanen er lavet således, at vi veksler mellem disse 3

Læs mere

Arbejdsform: Klasseundervisning og samtale, gruppearbejde og individuelle øvelser.

Arbejdsform: Klasseundervisning og samtale, gruppearbejde og individuelle øvelser. Årsplan 6-7. klasse 2016/2017 Eleverne har 2 lektioner om ugen i skoleåret. I faget religion vil der i løbet af året bliver arbejdet med nedenstående temaer. Undervisningen er bygget op omkring clio online

Læs mere

Skolen i 200 år pdragelse Kundskabsformidling

Skolen i 200 år pdragelse Kundskabsformidling Opdragelse Skolen i 200 år 2014 Kundskabsformidling 1993 1975 1937 1814 100 % Religionsundervisningens status i skolen 0 % 1814 2014 1539: (middelalderlige kirkeskoler) I kirkeordinansen fra 1539 for

Læs mere

Årsplan Kristendom 0. & 1. Klasse

Årsplan Kristendom 0. & 1. Klasse Årsplan Kristendom 0. & 1. Klasse I kristendomsundervisningen vil der tages udgangspunkt i de bibelske fortællinger, eleverne skal arbejde med det gamle testamente og det nye testamente. Undervejs vil

Læs mere

Kristendomskundskab. Fjordskolen. Aabenraa

Kristendomskundskab. Fjordskolen. Aabenraa 2011 Kristendomskundskab Fjordskolen Kristendomskundskab Om faget Ifølge Folkeskoleloven 5 stk. 2 omfatter undervisningen i den 9-årige grundskole kristendomskundskab for alle elever på 1. til 9. klassetrin

Læs mere

VEJLEDNING. til vurdering af elevbesvarelser. i Kristendomskundskab

VEJLEDNING. til vurdering af elevbesvarelser. i Kristendomskundskab VEJLEDNING til vurdering af elevbesvarelser i Kristendomskundskab Prøvetermin maj-juni 2007 Indledning Nærværende vejledning er tænkt som en støtte for de censorer, der skal vurdere de skriftlige elevbesvarelser

Læs mere

Religion C. 1. Fagets rolle

Religion C. 1. Fagets rolle Religion C 1. Fagets rolle Faget religion beskæftiger sig hovedsageligt med eskimoisk religion og verdensreligionerne, og af disse er kristendom, herunder det eskimoisk-kristne tros- og kulturmøde, obligatorisk.

Læs mere

Fælles Mål. Faghæfte 3. Kristendomskundskab

Fælles Mål. Faghæfte 3. Kristendomskundskab Fælles Mål Faghæfte 3 Kristendomskundskab Fælles Mål Faghæfte 3 Kristendomskundskab Publikationen indgår i Uddannelsesstyrelsens håndbogsserie som nr. 2-2004 Grafisk tilrettelæggelse: Schwander Kommunikation

Læs mere

Årsplan fortælling lillegruppen 2017/18

Årsplan fortælling lillegruppen 2017/18 Årsplan fortælling lillegruppen 2017/18 Hvornår (uge) Hvad (emne) Hvordan (metode) Hvorfor (mål) Evaluering Uge 33 36 Folkeeventyr Dorte fortæller Give børnene oplevelser ved den mundtlige fortælling Børnene

Læs mere

Årsplan for kristendom i 6. klasse 14/15

Årsplan for kristendom i 6. klasse 14/15 Årsplan for kristendom i 6. klasse 14/15 Formål: Formålet med undervisningen i kristendom er, at eleverne erkender og forstår, at den religiøse dimension har betydning for livsopfattelsen hos det enkelte

Læs mere

Læseplan for faget kristendomskundskab

Læseplan for faget kristendomskundskab Læseplan for faget kristendomskundskab Indhold Indledning 3 1. trinforløb for 1.- 3. klassetrin 4 Livsfilosofi og etik 4 Bibelske fortællinger 6 Kristendom 7 2. trinforløb for 4.- 6. klassetrin 8 Livsfilosofi

Læs mere

KRISTENDOMS- KUNDSKAB

KRISTENDOMS- KUNDSKAB Nyhedsbrev 1 (2007-2008) NYHEDSBREV KRISTENDOMS- KUNDSKAB Juni 2008 Pædagogisk Central Velkommen til det første nyhedsbrev fra Pædagogisk Central om kristendomskundskab. Jeg Nyhedsbrev 1 2007-2008 Side

Læs mere

Evalueringsopgaver & fokuspunkter for evaluering i faget Hjemkundskab. Skoleafdelingen

Evalueringsopgaver & fokuspunkter for evaluering i faget Hjemkundskab. Skoleafdelingen Evalueringsopgaver & fokuspunkter for evaluering i faget Hjemkundskab Skoleafdelingen Forord Evaluering en uendelig(t) spændende historie I 1993 vedtog det da siddende Folketing med baggrund i et bredt

Læs mere

reflektere over og har viden om betydningen religiøse dimension i grundlæggende

reflektere over og har viden om betydningen religiøse dimension i grundlæggende Klasse: 9.årgang Fag: Kristendom År: 2016/2017 Fælles Mål Hvilke kompetencemål og områder sigtes der mod? Læringsmål Hvad er de overordnet læringsmål for klassen? Tiltag Hvad skal eleverne lave? Problemstillinger

Læs mere

Undervisningsplan. Fag : Kristendom

Undervisningsplan. Fag : Kristendom Tillæg til undervisningsministeriets fagmål (fælles mål). Fag : Kristendom Gældende for Frederikssund Private Realskole. Undervisningsplan. Forord Det er skolens opgave at drive prøveforberedende undervisning.

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til sidste s.e.helligtrekonger 2015.docx 25-01-2015 side 1

Lindvig Osmundsen. Prædiken til sidste s.e.helligtrekonger 2015.docx 25-01-2015 side 1 25-01-2015 side 1 Prædiken til sidste s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Matt. 17,1-9 Hvem skal vi tro på? Moses, Muhammed eller Jesus? I 1968 holdt Kirkernes Verdensråd konference i Uppsala i Sverige,

Læs mere

Tro og ritualer i Folkekirken

Tro og ritualer i Folkekirken Tro og ritualer i Folkekirken 1) Kristendommen har været den største religion i Danmark i mere end tusind år. I løbet af de sidste 30 år er der sket en forandring med religion i det danske samfund, fordi

Læs mere

Årsplan for projekt på 9.årgang

Årsplan for projekt på 9.årgang 1 Årsplan for projekt på 9.årgang - Den alternative Skole 2014/15 Årsprojektet på 9. årgang: Danmark i verden - Samfundsopbygning - Rettigheder og pligter i Danmark (ytringsfrihed, religionsfrihed, stemmeret,

Læs mere

Liv og religion. klar til forenklede Fælles Mål og prøven. Af Karina Bruun Houg

Liv og religion. klar til forenklede Fælles Mål og prøven. Af Karina Bruun Houg Liv og religion klar til forenklede Fælles Mål og prøven Af Karina Bruun Houg Liv og religion er vel nok Danmarks bedst sælgende bogsystem til kristendomskundskab i grundskolen. Mange anvender derfor stadig

Læs mere

Københavns Borgerrepræsentation Rådhuset 1599 København V

Københavns Borgerrepræsentation Rådhuset 1599 København V Københavns Borgerrepræsentation Rådhuset 1599 København V 08-09- 05 Tilsynet modtog den 16. juni 2005 en klage over Borgerrepræsentationens beslutning af 12. maj 2005 om ikke at følge Undervisningsministeriets

Læs mere

Nutid: Teksten i dag Hvad bruger religiøse mennesker teksten til i dag?

Nutid: Teksten i dag Hvad bruger religiøse mennesker teksten til i dag? Kopiside 3 A Fortællinger Kopiside 3 B Fortællinger Hvad handler teksten om? Opstil de vigtigste punkter. Hvordan præsenterer teksten modsætninger såsom godt-ondt, mand-kvinde, Gud-menneske? Modsætninger

Læs mere

BILAG 3. UNDERSØGELSESMATERIALE

BILAG 3. UNDERSØGELSESMATERIALE BILAG 3. UNDERSØGELSESMATERIALE til projektet: Kristendommen i skolens undervisning Indholdsfortegnelse Bilag 3. Undersøgelsesmateriale...1 Formålet med projektet...1 Hvad skal undersøgelsen give svar

Læs mere

KRISTENDOMSUNDERVISNINGEN BETYDER NOGET

KRISTENDOMSUNDERVISNINGEN BETYDER NOGET KRISTENDOMSUNDERVISNINGEN BETYDER NOGET Folkeskolefaget kristendomskundskab diskuteres hyppigt. Tit formuleres forestillinger om undervisningen i faget, fx at der undervises for lidt i kristendom, for

Læs mere

Fag: Kultur og samfund Lærer: Mads Halskov. År: 2010/11 Hold: 22

Fag: Kultur og samfund Lærer: Mads Halskov. År: 2010/11 Hold: 22 Fag: Kultur og samfund Lærer: Mads Halskov År: 2010/11 Hold: 22 Fagets målsætning: Faget forholder sig selvfølgelig til bekendtgørelsen, som jeg ikke vil uddybe her. Derudover er det målet, at faget bidrager

Læs mere

Dansk. Kompetencemål Færdigheds-og vidensmål Læringsmål for Smarte rettigheder

Dansk. Kompetencemål Færdigheds-og vidensmål Læringsmål for Smarte rettigheder Arbejdet med webmaterialet udvikler elevernes ordforråd og kendskab til begreber, der vedrører udviklingslande. De læser samt forholder sig til indholdet. Lærer, hvad gør du? Hjælper eleverne i gang med

Læs mere

Det handler bl.a. om:

Det handler bl.a. om: Når du arbejder med Læseraketten og Hele Verden i skole-projektet får du og dine elever en oplagt mulighed for at opfylde flere af formålene i folkeskoleloven landstingsforordning nr. 8 af 21. maj 2002.

Læs mere

Fold Kristendomsprofilen ud... på gulvet og i udvalgsarbejdet

Fold Kristendomsprofilen ud... på gulvet og i udvalgsarbejdet Kristendomsprofilen skal være en levende og dynamisk profil. En profil der også i fremtiden vil blive justeret, reformuleret og udviklet. Ligesom KFUM og KFUK er en levende og dynamisk bevægelse, skal

Læs mere

Folkekirkens skoletjeneste i Aalborg kommune. Folkekirkens Hus Gammeltorv 4 9000 Aalborg. Konsulent Inge Dalum Falkesgaard 23467600 idf@km.

Folkekirkens skoletjeneste i Aalborg kommune. Folkekirkens Hus Gammeltorv 4 9000 Aalborg. Konsulent Inge Dalum Falkesgaard 23467600 idf@km. Folkekirkens skoletjeneste i Aalborg kommune Folkekirkens Hus Gammeltorv 4 9000 Aalborg Fra skoleåret 2015/2016 har kulturfagene samfundsfag, historie og kristendomskundskab fået ny prøveform med selvvalgt

Læs mere

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet. DANSK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 2012 Institution VUC Holstebro-Lemvig-Struer Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hf/hfe Religion

Læs mere

BILAG 3. UNDERSØGELSESMATERIALE

BILAG 3. UNDERSØGELSESMATERIALE BILAG 3. UNDERSØGELSESMATERIALE til projektet: Kristendommen i skolens undervisning Indholdsfortegnelse Undersøgelsesmateriale... 1 Formålet med projektet... 1 Hvad skal undersøgelsen give svar på?...

Læs mere

Fagplan for dansk Delmål 2 (efter 3. klassetrin) Det talte sprog:

Fagplan for dansk Delmål 2 (efter 3. klassetrin) Det talte sprog: Fagplan for dansk Skolens formål med faget dansk følger beskrivelsen af formål i folkeskolens Fælles Mål: Stk. 1. Formålet med undervisningen i dansk er at fremme elevernes oplevelse af sproget som en

Læs mere

Elevhåndbog - Prøve i kristendomskundskab. Selvvalgt delemne og problemstilling Kilder - Padlet - Produkt - Kulturteknikker - Prøven

Elevhåndbog - Prøve i kristendomskundskab. Selvvalgt delemne og problemstilling Kilder - Padlet - Produkt - Kulturteknikker - Prøven Elevhåndbog - Prøve i kristendomskundskab Selvvalgt delemne og problemstilling Kilder - Padlet - Produkt - Kulturteknikker - Prøven Navn: Klasse: Indhold Prøveforløbet trin for trin - kristendomskundskab...

Læs mere

Gak til myren Gang på jord

Gak til myren Gang på jord L Æ R E R V E J L E D N I N G Gak til myren Gang på jord Birgitte Bækgaard medborgerskab i skolen Alinea Indhold Medborgerskab i teori og praksis 3 Kristendomskundskab: faglige trin- og slutmål 4 Materialernes

Læs mere

Fokusområder. Faget er inddelt i fire hovedområder: Livsfilosofi og etik Bibelske fortællinger

Fokusområder. Faget er inddelt i fire hovedområder: Livsfilosofi og etik Bibelske fortællinger Frmålet med undervisningen i kristendmskundskab er, at eleverne pnår kundskaber til at frstå den religiøse dimensins betydning fr livspfattelsen hs det enkelte menneske g dets frhld til andre. Stk. 2.

Læs mere

Faglig årsplan Skolerne i Oure Sport & Performance

Faglig årsplan Skolerne i Oure Sport & Performance Fag: K/S Hold: 6 Lærer: Jeppe Borch Undervisnings-mål Faglige aktiviteter 9/10 klasse Lær ings mål Emne Tema Materialer ITinddragelse Evaluering 32-34 Med udgangspunkt i fælles mål fra undervisningsminis

Læs mere

Faglige delmål og slutmål i faget Historie

Faglige delmål og slutmål i faget Historie Faglige delmål og slutmål i faget Historie Fagets generelle formål og indhold. Dette afsnit beskriver hvorfor og hvordan vi arbejder med historiefaget på Højbo. Formålet med undervisningen i historie er

Læs mere

Delmål og slutmål; synoptisk

Delmål og slutmål; synoptisk Historie På Humlebæk lille Skole indgår historie i undervisningen på alle 10 klassetrin: i Slusen og i Midten i forbindelse med emneuger og tematimer og som en del af faget dansk, i OB som skemalagt undervisning,

Læs mere

Faglig årsplan 2010-2011 Skolerne i Oure Sport & Performanc. Emne Tema Materialer. aktiviteter. 9/10 klasse

Faglig årsplan 2010-2011 Skolerne i Oure Sport & Performanc. Emne Tema Materialer. aktiviteter. 9/10 klasse Fag:Kultur/Samfund Hold: 15 Lærer: Torben H. Kristensen Undervisningsmål 9/10 klasse Læringsmål Faglige aktiviteter Emne Tema Materialer IT-inddragelse Evaluering 33-40 En uge er køkkenuge At kunne gøre

Læs mere

Årsplan for billedkunst i 3. klasse 2013/14

Årsplan for billedkunst i 3. klasse 2013/14 Årsplan for billedkunst i 3. klasse 2013/14 Formålet med faget billedkunst bliver her beskrevet af undervisningsministeriet: Formålet med undervisningen i billedkunst er, at eleverne ved at producere,

Læs mere

Kampen om landet og byen

Kampen om landet og byen Mellemøstenhar gennem tiderne påkaldt sig stor opmærksomhed, og regionen er i dag mere end nogensinde genstand for stor international bevågenhed. På mange måder er Palæstina, og i særdeleshed Jerusalem

Læs mere

I alle fag inddrages skolens værdigrundlag med dens temaer samt målsætningen om Why -tilgangen i alle meningsfulde sammenhænge.

I alle fag inddrages skolens værdigrundlag med dens temaer samt målsætningen om Why -tilgangen i alle meningsfulde sammenhænge. 2015-16 KLASSE UNDERVISNINGSPLANEN RELIGION 6. Lærer: Ivan Gaseb Forord til faget i klassen Undervisningen i religion tager ikke udgangspunkt i de enkelte elevers personlige trosforhold, men derimod i

Læs mere

Preview af formularskabelon

Preview af formularskabelon Preview af formularskabelon Vælg tema: Blåt tema Det valgte tema gemmes automatisk i skabelonen Import Elevplan 6.klasse KK Elevplan 6 klasse Dansk Status Progression i forhold til seneste læringsmål for

Læs mere

Faglige delmål og slutmål i faget Dansk. Trin 1

Faglige delmål og slutmål i faget Dansk. Trin 1 Faglige delmål og slutmål i faget Dansk. Trin 1 Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne i 1. klasse har tilegnet sig kundskaber og Det talte sprog Undervisningen tager udgangspunkt i elevernes sproglige

Læs mere

19. s.e. trinitatis Joh. 1,35-51; 1. Mos. 28,10-18; 1. Kor. 12,12-20 Salmer: 754; 356; ; 67 (alterg.); 375

19. s.e. trinitatis Joh. 1,35-51; 1. Mos. 28,10-18; 1. Kor. 12,12-20 Salmer: 754; 356; ; 67 (alterg.); 375 19. s.e. trinitatis Joh. 1,35-51; 1. Mos. 28,10-18; 1. Kor. 12,12-20 Salmer: 754; 356; 318-164; 67 (alterg.); 375 Lad os alle bede! Kære Herre Jesus, vi beder dig: Giv du os øjne, der kan se Din herlighed,

Læs mere

8 bud på billedforløb

8 bud på billedforløb 8 bud på billedforløb Center for Undervisningsmidler Slagelse, ved pædagogisk konsulent Mette Rold 1 Collage-billeder Her kan der leges med forholdet mellem real virkelighed og imaginær virkelighed. Dette

Læs mere

Læseplan for historie. 4. 9. klassetrin

Læseplan for historie. 4. 9. klassetrin Læseplan for historie 4. 9. klassetrin Læseplanen angiver historiefagets progression over fire forløb, og i hvert forløb arbejdes med fagets tre centrale kundskabs- og færdighedsområder. I det daglige

Læs mere

Ideer, inspiration, kurser og materialer til undervisningen i kristendomsfaget

Ideer, inspiration, kurser og materialer til undervisningen i kristendomsfaget Ideer, inspiration, kurser og materialer til undervisningen i kristendomsfaget Formålet med Skole-Kirke-Samarbejdet er at udvikle materialer, metoder og ideer til undervisningen i kristendomskundskab i

Læs mere

Kompetenceområder Forløbstitel Materialer/ressourcer Periode Antal lektioner Fremstilling Fortolkning Kommunikation

Kompetenceområder Forløbstitel Materialer/ressourcer Periode Antal lektioner Fremstilling Fortolkning Kommunikation Klasse: 3. klasse Skoleår: Kompetenceområder Forløbstitel Materialer/ressourcer Periode Antal lektioner Fortolkning Kommunikation Færdigheds- og vidensområder : Forberedelse Respons Når jeg bliver stor

Læs mere

Samfund og Demokrati. Opgaver til historie

Samfund og Demokrati. Opgaver til historie Opgaver til historie Under indgangen til Samfund og Demokrati kan dine elever lære om samfundsdynamikken i Nicaragua og få et indblik i et system og civilsamfund, der fungerer markant anderledes end det

Læs mere

Frihed og folkestyre. Danmarks Privatskoleforening. Undersøgelsesværktøj. Selvevaluering

Frihed og folkestyre. Danmarks Privatskoleforening. Undersøgelsesværktøj. Selvevaluering Frihed og folkestyre Danmarks Privatskoleforening Undersøgelsesværktøj Selvevaluering Her og nu situation Evaluering Undersøgelsesværktøj. Skolens arbejde med frihed og folkestyre. Kapitel 5. Mulige indfaldsvinkler

Læs mere

Oversigt over gennemførte forløb. Kristendom. Islam. Buddhisme. Undervisningsbeskrivelse. Termin Termin Maj/Juni HF & VUC Nordsjælland Helsingør

Oversigt over gennemførte forløb. Kristendom. Islam. Buddhisme. Undervisningsbeskrivelse. Termin Termin Maj/Juni HF & VUC Nordsjælland Helsingør Undervisningsbeskrivelse Termin Termin Maj/Juni 2017 Institution HF & VUC Nordsjælland Helsingør Uddannelse HF e Fag og niveau Religion C niveau Lærer(e) Mads Haahr Andersen Hold 4frlcmf1 Oversigt over

Læs mere

Årsplan for 5.klasse skoleåret 2011/2012

Årsplan for 5.klasse skoleåret 2011/2012 Årsplan for 5.klasse skoleåret 2011/2012 I 5. klasse bliver eleverne undervist og opdraget til at leve i et demokratisk samfund. Undervisningen vil derfor være præget af en demokratisk tankegang, ved at

Læs mere

Til min nevø Rasmus, som stiller store spørgsmål, og til alle andre, som også forventer et ordentligt svar. Jeg håber, at denne bog vil hjælpe dig

Til min nevø Rasmus, som stiller store spørgsmål, og til alle andre, som også forventer et ordentligt svar. Jeg håber, at denne bog vil hjælpe dig Til min nevø Rasmus, som stiller store spørgsmål, og til alle andre, som også forventer et ordentligt svar. Jeg håber, at denne bog vil hjælpe dig til at forstå lidt af påskens mysterium. Indhold Indledning

Læs mere

Forste / indtryk -ligeva e rd og fa ellesskab O M

Forste / indtryk -ligeva e rd og fa ellesskab O M Forste / indtryk -ligeva e rd og fa ellesskab T D A O M K E R I Indhold Vurderingsøvelse, filmspot og diskussion. Eleverne skal ved hjælp af billeder arbejde med deres egne forventninger til og fordomme

Læs mere

8 bud på billedforløb

8 bud på billedforløb 8 bud på billedforløb Center for Undervisningsmidler Slagelse, ved pædagogisk konsulent Mette Rold 1 Collage-billeder Ud fra et tema skal et billede klippes eller stykkes sammen. Der skal lånes fra andres

Læs mere

Årsplan i samfundsfag for 8. klasse

Årsplan i samfundsfag for 8. klasse Periode Fokuspunkt Mål Handleplan Evaluering/Opfølgning Uge 33-36 Individ Fællesskab. - beskrive, hvordan det enkelte menneske indgår i forskellige grupper og fællesskaber. - give eksempler på, hvordan

Læs mere

Læseplan for valgfaget kristendomskundskab/ religion. 10. klasse

Læseplan for valgfaget kristendomskundskab/ religion. 10. klasse Læseplan for valgfaget kristendomskundskab/ religion 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Livsfilosofi og etik 4 Bibelske fortællinger 6 Kristendom 7 Ikke-kristne religioner

Læs mere

Skole-Kirke-Samarbejdet i Sydthy, Morsø og Thisted Provstier + Thyholm

Skole-Kirke-Samarbejdet i Sydthy, Morsø og Thisted Provstier + Thyholm Skole-Kirke-Samarbejdet i Sydthy, Morsø og Thisted Provstier + Thyholm Årsplan for skoleåret 2010/2011 Hvad er Skole-Kirke-Samarbejdet? Formålet med Skole-Kirke-Samarbejdet og de Folkekirkelige Skoletjenester

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj/juni 2011/12 Institution VUC Holstebro/Struer Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hf Religion C Camilla

Læs mere