Psykisk sygdom og arbejdsmarkedet. debatoplæg DPBO

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Psykisk sygdom og arbejdsmarkedet. debatoplæg DPBO"

Transkript

1 Psykisk sygdom og arbejdsmarkedet debatoplæg DPBO 1

2 Side Arbejdsmarkedet lider under psykisk sygdom Flere og flere forlader arbejdsmarkedet på grund af psykiske lidelser Psykisk syge mennesker kan helbredes og vende tilbage til arbejdsmarkedet Vejen til arbejdsmarkedet går gennem sundhedsvæsenet Citeret og anden central litteratur 2

3 Arbejdsmarkedet lider under psykisk sygdom Der er de senere år sket en markant stigning i antallet af personer, som forlader arbejdsmarkedet, fordi de førtidspensioneres på grund af en psykisk lidelse, herunder en større gruppe under 30 år. I langt de fleste tilfælde på grund af en ikke-psykotisk lidelse som f.eks. depression og angst. Det er psykiske lidelser, som vi ved, kan forebygges og behandles, så symptomerne reduceres så meget, at personen kan fungere på arbejdsmarkedet og ofte helbredes. Psykisk sygdom, som ikke bliver opdaget og behandlet i tide, fører ikke bare til lidelse for den enkelte patient og de pårørende. Også samfundet lider store direkte og indirekte tab i form af tabt arbejdsevne, sygemeldinger og pensioneringer. Alene omkostninger af depressioner er i Danmark anslået til ca. 14 mia. kr., mens angstlidelser koster ca. 6 mia. kr. om året. Jo senere i sygdomsforløbet psykisk sygdom opdages, jo sværere og dyrere bliver behandlingen, og jo ringere bliver chancerne for helbredelse. Samtidig fører psykisk sygdom til et overforbrug af somatiske sundhedsydelser, som kunne være undgået. Alt i alt er det altså en dårlig samfundsøkonomisk forretning, at en stor gruppe danskere ikke modtager den behandling, der er nødvendig for, at de kan fastholde eller genoptage tilknytningen til arbejdsmarkedet. Samtidig er det uacceptabelt, at en stor og voksende gruppe borgere i et rigt velfærdsamfund som det danske, ikke diagnosticeres og modtager den forebyggende og helbredende behandling, de har brug for som psykisk syge mennesker. Der findes ingen præcise tal for, hvor mange danskere, der lider af en psykisk sygdom. Men beregninger viser, at op mod 20 pct. af den danske befolkning har en lidelse af ikke-psykotisk karakter i løbet af et år. Lige nu er der f.eks.: Mindst mennesker med en depression Mindst mennesker med angst Ca med spiseforstyrrelser Undersøgelser peger på, at halvdelen af disse behandles i almen praksis, ca. 10 pct. behandles hos en psykiater i enten speciallæge praksis eller sygehusregi, ca. 10 pct. hos en psykolog, mens ca. 30 pct. ikke modtager behandling. Dette skyldes blandt andet, at såvel det faglige som politiske fokus inden for psykiatriområdet i en årrække har været på personer med sværere psykiske sygdomme som skizofreni og psykoser. Vi ser altså i dag en underdiagnosticering og underbehandling af personer med ikkepsykotiske lidelser. Dansk Psykiatrisk Selskab, Danske Psykiatere og Børne-ungdomspsykiateres Organisation, Dansk Psykolog Forening og Danske Regioner mener derfor, at det er på tide at sætte fokus på, hvordan både forebyggelse, diagnosticering og behandling af denne gruppe forbedres. Svaret ligger ikke kun i en øget og forbedret indsats inden for sundhedsvæsenets rammer, men også i den sociale sektor, i beskæftigelsesindsatsen og gennem et forbedret samarbejde mellem sektorerne samt sidst men ikke mindst på de enkelte arbejdspladser. Med dette debat-oplæg ønsker vi at sætte fokus på de muligheder, der ligger i fremtidens sundhedsvæsen. Vi mener, der er brug for en markant udvidelse af 1

4 sundhedsvæsenets behandlingstilbud til personer med ikke-psykotiske lidelser og har følgende syv anbefalinger til den fremtidige indsats i forhold til personer med ikkepsykotiske lidelser: Anbefaling 1 Anbefaling 2 Anbefaling 3 Anbefaling 4 Anbefaling 5 Anbefaling 6 Anbefaling 7 Styrke kapaciteten i almen praksis ift. tidlig diagnosticering og behandling ved at udbygge mulighederne for efteruddannelse og supervision; Udvide den nuværende mulighed for at personer med depression og angst kan henvises til evidensbaseret psykologbehandling under sygesikringen og udvide behandlingskapaciteten hos privatpraktiserende psykologer; Sikre den bedst mulige udnyttelse af behandlingstilbud og behandlingskapacitet i psykiatrisk speciallægepraksis; Etablere modeller for shared care /collaborative care mellem almen praksis, praktiserende speciallæger i psykiatri, psykiatriske afdelinger og psykologer m.v.; Udbygge kapaciteten til behandling af personer med ikke-psykotiske lidelser ved at etablere regionale specialklinikker; Øget samarbejde med de kommunale jobcentre om screening for psykisk sygdom, midlertidig tilkendelse af førtidspension samt effektive og fleksible handlingsplaner; Styrke forskning og metodeudvikling vedrørende behandling for ikke-psykotiske lidelser. Realiseringen af disse anbefalinger kræver, at der afsættes ekstra ressourcer til sundhedssektoren, så det sikres, at de ikke tages fra den allerede eksisterende behandling af psykisk syge. 2

5 Flere og flere forlader arbejdsmarkedet på grund af psykiske lidelser Markant stigning i førtidspensioneringer begrundet med psykisk lidelse Der er sket en markant stigning i antallet af mennesker, der får førtidspension på grund af psykisk sygdom. Siden 2001 er antallet steget med 60 pct., så personer med psykiske lidelser nu udgør næsten halvdelen af dem, der tilkendes førtidspension. Langt størstedelen af førtidspensioneringskendelserne begrundes med ikke-psykotiske lidelser f.eks. angst og depression. Fakta om psykisk sygdom, førtidspensionering og sygemelding I 2008 fik mere end personer tilkendt førtidspension begrundet med en psykisk lidelse Antallet af personer, der får tilkendt førtidspension på grund af en psykisk lidelser, er øget markant (60 pct.) siden 2001 Personer med psykiske lidelser udgør samtidig en markant større andel (48 pct.) af de personer, der tilkendes førtidspension jf. figur 1 Ca. 16 pct. at dem, der tilkendes førtidspension begrundet med en psykisk lidelser, er under 30 år gamle Langt størstedelen (ca. 2/3 dele) af førtidspensioneringskendelserne begrundes med ikke-psykotiske lidelser særligt depression og angst, jf. figur 2 Der er sket en markant stigning i antallet af førtidspensionskendelser begrundet med ikke-psykotiske lidelser, jf. figur 3 Ca. 50 pct. af de langtidssygemeldte har en psykisk lidelse, heraf er knapt halvdelen uopdagede Forskning viser gode muligheder for behandling så symptomerne reduceres eller der opnås helbredelse Figur 1 Andel nytilkendte førtidspensioner med begrundelsen psykisk lidelser, % Førtidspension eksl. psykisk lidelser Psykiske lidelser Kilde: Ankestyrelsens database om førtidspensioneringer 3

6 Figur 2 Fordeling i % af diagnoser ved nytilkendte førtidspensioner, % 0,27% 16% 7% 2% 33% 14% 14% 4% Misbrug (569) Spiseforstyrrelser (15) Depresssion. Manio-depressiv sindslidelse (Bipolar tilstand) (160) og affektive lidelser (706) Mental retardering (418) Psykisk udviklingsforstyrrelse (133) Angst (Angst og tvangstilstande (OCD) (388). Posttraumatisk belastningsreaktion (PTSD), (1071) Tilpasningsreaktion (181) og Somatoforme tilstande / funktionelle lidelser (170)) Personlighedsforstyrrelse (804) Skitzofreni og andre psykoser (782) Andet (207). Andre adfærdsmæssige og emotionelle forstyrrelser i barndom og opvækst. Demens u. spec. Og Disordum personalis Kilde: Ankestyrelsens nøgletalsdatabase Note: Andre undersøgelser viser at funktionelle lidelser (somatoforme tilstande) udgør ca. 8 pct. af de psykiatriske diagnoser og ligger til grund for 4 pct. af tilkendelse om førtidspension. Figur 3 Udvikling nytilkendte førtidspensioner med begrundelsen ikke-psykotisk lidelse, % 20% 40% 60% 80% 100% Ikke psykotiske lidelser Psykotiske lidelser Kilde: Ankestyrelsens nøgletalsdatabase 4

7 Sygemeldte med psykiske lidelser opdages for sent Forud for tilkendelse af førtidspension går oftest en længere periode med sygemelding og forsøg på at oprette eller genoprette en tilknytning til arbejdsmarkedet. Forskning viser, at ca. 50 pct. af de langtidssygemeldte har en psykisk lidelse. Knap halvdelen af disse diagnoser er uopdagede. Af en undersøgelse fra 2007 gennemført i 6 kommuner fremgår det, at ca. 26 pct. af de langtidssygemeldte (sygemeldte mere end 8 uger) er sygemeldt pga. en psykisk lidelse. Et forsøg med screening for psykisk sygdom blandt alle langtidssygemeldte viser, at der derudover er 22 pct. som har en uopdaget psykisk lidelse. Et studie af langtidssygemeldte i Århus kommune viser til-svarende, at det kun i ca. 44 pct. af tilfældene alene var en somatisk lidelse, der var årsag til sygemeldingen. Endvidere tog det meget længere tid før personer med psykiske lidelser blev raskmeldt - eller fik tilkendt førtidspension. De uopdagede sager er et problem for den langtidssygemeldte. Livskvaliteten daler og der er risiko for at helbredet forværres, hvis den sygemeldte ikke er i stand til at gennemføre job og aktiveringstilbud, hvilket kan være en direkte konsekvens af den psykiske lidelse. Den psykiske lidelse kan blive opdaget på et senere tidspunkt og den syge vil så alligevel blive henvist til psykiatrisk eller psykologisk behandling. Dette sker dog ofte på et tidspunkt, hvor situationen er mere fastlåst for den psykisk syge med dårligere muligheder for behandling og helbredelse og mindre chance for tilbagevenden til arbejdsmarkedet. De uopdagede psykiske lidelser blandt langtidssygemeldte er derfor også et samfundsøkonomisk problem. Den syge bliver sværere og dyrere at behandle og helbrede og har stor risiko for at ryge helt ud af arbejdsmarkedet. Midlertidig førtidspensionering anvendes ikke i tilstrækkelig grad Det er muligt at beslutte, at sager om tilkendelse af førtidspension til personer med psykiske lidelser skal genoptages på et senere tidspunkt. Men muligheden anvendes ikke særlig tit. Dette er bemærkelsesværdigt, da der er opnået succes med en lang række behandlingsformer og flere af de meget udbredte ikke-psykotiske psykiatriske diagnoser. F.eks. har personer med depression og angst gode prognoser for helbredelse og dermed mulighed for at opretholde eller helt eller delvist at genoptage tilknytningen til arbejdsmarkedet f.eks. via deltidssygemelding eller et fleksjob. Et andet eksempel er diagnosen tilpasningsreaktion, som er defineret som en kortvarig tilstand (under 6 måneder). Man kan derfor stille spørgsmålstegn ved, om det er hensigtsmæssigt at denne diagnose berettiger varig førtidspension. Alt i alt betyder dette altså, at personer med forbigående psykiske lidelser får tilkendt varig førtidspension. Det forhindrer dem ikke blot i at vende tilbage til arbejdsmarkedet, men kan også forværre deres sygdom. Vi ved, at arbejdsløshed generelt ikke er sundhedsfremmende og udenlandske undersøgelser peger på, at depression ligefrem kan afhjælpes ved, at de syge kommer i arbejde. Den eksisterende mulighed for at tilkende en førtidspension midlertidigt bør altså anvendes oftere og kombineres med tilbud om behandling, hvis personen har en psykisk lidelse. Denne løsning vil også kunne hjælpe den gruppe af personer med ikkepsykotiske lidelser, som i dag venter på afgørelse i deres pensionssag, da det har vist sig, at ventetiden og uvisheden kan have en negativ effekt på denne gruppes helbred. 5

8 Psykisk syge mennesker kan helbredes og vende tilbage til arbejdsmarkedet Der er videnskabeligt belæg for, at mange ikke-psykotiske lidelser kan forebygges og helbredes. Der er vækst i den videnskabelige evidens for effekt af specifikke behandlingsmetoder ved afgrænsede og veldefinerede psykiske sygdomme af ikke-psykotiske karakter. En del af disse er i begrænset omfang indført i Danmark og der findes en række positive erfaringer fra udlandet. Depression Der findes flere behandlingsformer, som er effektive i forhold til behandling af depression. Det er påvist, at såvel medicinsk antidepressiv behandling som kognitiv/ interpersonel terapi virker effektivt ved udbrud af sygdommen. Behandlingsformerne forebygger desuden tilbagefald, hvilket er helt centralt, da depression ofte er tilbagevendende. Forskning viser, at for hver ny sygdomsperiode øges risikoen for tilbagefald og forværring af sygdomsforløbet. Derfor er det vigtigt, at personer med depression bliver diagnosticeret og kommer i behandling så tidligt som muligt. Allerhelst skal behandlingen igangsættes første gang en depression indtræder, så personen lærer at forebygge nye episoder af depression. Det vil give langt bedre mulighed for helbredelse, samt for at blive på arbejdsmarkedet eller hurtigt genoptage arbejde eller uddannelse. Der er særligt positive erfaringer med sammensatte behandlingsprogrammer, som bygger på aktiv deltagelse af både alment praktiserende læge, speciallæger i psykiatri, psykologer samt omfatter psykosocial støtte. Det er påvist, at såkaldte shared care/ collaborative care forløb, hvor der etableres et formaliseret tværsektorielt samarbejde mellem f.eks. en speciallæge i psykiatri, en psykolog eller en psykiatrisk sygeplejerske og den alment praktiserende læge omfattende supervision og klinisk vejledning, forbedrer prognosen og øger tilfredsheden for patienter med let til moderat depression. Angst og OCD Angst og OCD (obsessive-kompulsive tilstande) kan behandles både medicinsk og med psykoterapi, herunder eksponeringsterapi og kognitiv adfærdsterapi. Forskning viser, at psykoterapi - særligt kognitiv adfærdsterapi - har en længere effekt end medicinsk behandling og at det mest effektive er at kombinere medicin og psykoterapi. De bedste behandlingsresultater ses blandt personer med panikangst, hvor ca. 2/3 helbredes inden for en periode på 8 år. Andelen er ca. 1/3 ved social angst, og der er gode behandlingsmuligheder ved specifikke fobier f.eks. angst for dyr, højder, lukkede rum og synet af blod. Også for angst gælder det, at jo tidligere behandlingen igangsættes jo bedre effekt er der. Da en del personer, som lider af angst, også har et alkoholmisbrug er det nødvendigt at indtænke dette i behandlingen for angst og tilbyde kombinationsbehandling. Spiseforstyrrelser Der er evidens for både medicinsk behandling og kognitiv terapi. Studier har vist, at ca. 50 pct. med tiden klarer sig godt og at 30 pct. med tiden klarer sig rimelig godt, men fortsætter med at have symptomer, mens 20 pct. har en dårlig prognose. Det tager i gennemsnit 5-6 år at komme sig over anoreksi. 6

9 Funktionelle lidelser Der foreligger efterhånden en solid dokumentation for effekten af behandling af funktionelle lidelser. Funktionelle lidelser er tilstande, hvor patienterne er plaget af fysiske symptomer, som ikke kan forklares ud fra medicinsk-kirurgiske lidelse. Det drejer sig om personer med somatoforme lidelser f.eks. helbredsangst, kronisk træthedssyndrom og kronisk piskesmæld. Det er bevist, at samtalebehandling (psykoterapi) under diverse former kan forbedre patienternes velbefindende og funktionsniveau samt reducere forbruget af sundhedsydelser. Endvidere er det bevist, at medicinsk behandling (primært midler mod depression) er effektiv for nogle patienter. De samfundsøkonomiske omkostninger Psykiske sygdomme påfører ikke blot den enkelte person og de pårørende store lidelser, men har også store omkostninger for samfundet. Samlet set koster psykiske sygdomme det danske samfund mere end 30 mia. årligt. Alene omkostninger af depressioner er i Danmark anslået til ca. 14 mia. kr., mens angstlidelser koster ca. 6 mia. kr. om året. Dette er endda lavt sat, fordi særligt de indirekte udgifter ved psykisk sygdom er svære at sætte kroner og ører på og fordi udgifterne til sygedagpenge og førtids pensioner ikke er indregnet i disse tal. Omkostningerne ved psykiske lidelser omfatter: Direkte sundhedsudgifter f.eks. konsultationer i almen praksis og speciallæge praksis, sygehusudgifter, medicinudgifter Direkte udgifter uden for sundhedssektoren f.eks. transport, patient og pårørendes forbrug af tid Indirekte udgifter f.eks. tabt arbejdsfortjeneste, afbrudte uddannelsesforløb, sygedagpenge, pensioner, øget forekomst af somatiske lidelser, tabte leveår Hvis vi i Danmark begynder at behandle flere psykiske lidelser betyder det selvfølgelig i første omgang en øgning af de direkte sundhedsudgifter. Disse udgifter vil dog hurtigt opvejes af de samfundsøkonomiske besparelser i forhold til de indirekte udgifter. Alene udgifterne til at dække pensionen til de personer, der fik tilkendt førtidspension i 2008 med begrundelsen psykisk lidelser, løber op på ca. 1 mia. kr. årligt. Studier fra udlandet f.eks. Spanien og Canada har vist at behandling af angstpatien ter medfører en reduktion i de direkte og indirekte omkostninger ved angst, at denne reduktion er i en størrelsesorden, der modsvarer omkostninger til behandlingen. 7

10 Vejen til arbejdsmarkedet går gennem sundhedsvæsenet Der er en vej tilbage til arbejdsmarkedet for de personer, der allerede er sygemeldte eller førtidspensioneret pga. en ikke-psykotisk lidelse. Der kan også gøres rigtig meget for, at personer med psykiske lidelser bevarer deres tilknytning til arbejdsmarkedet. Indsatsen starter naturligvis ude på de enkelte arbejdspladser, som oftest vil være det første sted, der finder ud af, at en kollega eller medarbejder har en psykisk lidelse. Indsatsen slutter også på arbejdspladserne, som skal kunne rumme kolleger og medarbejdere, som er i gang med eller har færdiggjort behandling for en psykisk lidelse. Men vejen til arbejdsmarkedet går også ofte gennem sundhedsvæsenet, som allerede i dag byder på en hel palet af muligheder for forebyggelse og behandling. Men der er brug for at anvende, blande og intensivere flere af palettens farver for at dæmme op for den stigende tendens til førtidspensioneringer af psykisk syge og forebygge, at personer med psykiske lidelser skubbes ud af arbejdsmarkedet via langtidssygemeldinger og tilkendelse af førtidspension. Dansk Psykiatrisk Selskab, Danske Psykiatere og Børne-ungdomspsykiateres Organisation, Dansk Psykolog Forening og Danske Regioner mener, at der er brug for en markant udvidelse af sundhedsvæsenets behandlingstilbud til personer med ikke-psykotiske lidelser og har følgende syv anbefalinger til, hvordan dette kan gøres. Anbefaling 1 Styrke kapaciteten almen praksis ift. tidlig diagnosticering og behandling ved at udbygge mulighederne for efteruddannelse og supervision For at sikre tidlig opsporing og behandling og dermed give mulighed for at forebygge langtidssygemeldinger og førtidspensioneringer af personer med ikke-psykotiske lidelser, må opsporing og behandling i almen praksis styrkes. I dag modtager mere end halvdelen af personer med ikke-psykotiske lidelser behandling i almen praksis. I kraft af almen praksis rolle som visitator er almen praksis samtidig borgerens indgang til hele sundhedsvæsenet. Egen læge spiller altså en helt central rolle i forhold til både diagnosticering, behandlingen og henvisning til psykolog, speciallæge og sygehusvæsenet, samt ikke mindst vurdering af diagnosens betydning for arbejdsevnen. De alment praktiserende læger kan styrkes i denne rolle gennem: Bedre koordinering af regelmæssig og relevant efteruddannelse indenfor diagnostik og behandling af ikke-psykotiske lidelser herunder kurser i samtaleterapi og kurser i udredning af arbejdsevne hos personer med psykisk sygdom Koordinering, kvalitetssikring og yderligere udbredelse af supervisionsordninger for praktiserende læger af psykiatere vedrørende diagnostisk, behandlingsplaner, samtaleterapi og henvisning til psykolog. Desuden mulighed for supervision ved psykolo ger vedr. samtale terapi i almen praksis Udbygge mulighederne for direkte adgang til telefonisk rådgivning og vejledning i det specialiserede sundhedsvæsen omkring diagnosticering og behandling af patienter 8

11 Akutte og subakutte vurderinger: Som næste niveau efter telefonrådgivning anbe fales, at der indføres mulighed for akutte og subakutte vurderinger af patienter i det specialiserede sundhedsvæsen med henblik på diagnostik, vurdering og behandlingsforslag Speciallægekonsultationer i almen praksis: Besøg i almen praksis - inklusiv speciallægekonsultationer - med henblik på diskussion og faglig rådgivning omkring patienter og fælles problemstillinger Fælles patientforløb med konsultationer dels hos speciallæger i psykiatri eller hos psykologer hvert kvartal eller ved halvårlige kontakter, dels hos patientens egen læge i den mellemliggende periode Specialiserede samarbejdsmodeller f.eks. TERM (The Extended Reattribution and Management Model), som er velkendt i udlandet og har vist gode resultater i Danmark, og hvor de alment praktiserende læger gennemgår et intensivt kursus i en specifik behandlingsmodel Udarbejdelse og opdatering af kliniske vejledninger for diagnosticering og behandling af ikke-psykotiske lidelser i almen praksis f.eks. angst, misbrug, spiseforstyrrelser og funktionelle lidelser Praksiskonsulentordning: En udvidelse af den eksisterende praksiskonsulentordning som bindeled mellem psykiatriske afdelinger, psykiatriske speciallæge praksis og almen praksis. Ordningen bør udvides med mere konkrete tiltag som medvirken til udarbejdelse af patientforløbsbeskrivelse, retningslinjer for kommunikation og samarbejde mellem sektorerne Etablering og evaluering af shared care og collaborative care modeller En væsentlig forudsætning for en øget indsats fra almen praksis på dette felt er dog at almen praksis oplever et generelt løft og strukturændringer, som styrker sektoren. Anbefaling 2 Udvide den nuværende mulighed for at personer med depression og angst kan henvises til evidensbaseret psykologbehandling under sygesikringen og udvide behandlingskapaciteten hos privatpraktiserende psykologer Den eksisterende ordning, hvor alment praktiserende læger kan henvise patienter med let til moderat depression eller angst til psykologbehandling med tilskud via sygesikringen skal udvides fra den nuværende målgruppe (18-37 årige) til også at omfatte de årige. Beslutningen om henvisning til psykolog vil være mest effektiv, hvis den foregår under supervision af en fast tilknyttet psykiater. Det skal endvidere sikres, at psykolog behandling er evidensbaseret samt at egen læge modtager epikrise fra behandlende psykolog. 9

12 Gode resultater med evidensbaseret psykologisk behandling af personer med depression Erfaring med evidensbaseret psykologisk behandling af personer med lette og moderat svære depressioner viser: At ca. 60 pct. af patienterne blev helt fri for depression under behandlingen At størstedelen af de personer, der var sygemeldt før behandlingen, genoptog deres arbejde efter behandlingen Høj tilfredshed blandt både patienter, læger og psykologer bl.a. fordi ordningen giver en tiltrængt aflastning af de praktiserende læger og giver patienterne mere følelse af kontrol med egen situation og redskaber til at håndtere eget liv og der med større evne til at modvirke forekomsten af nye depressioner Ved en udvidelse af den nuværende målgruppe for depressionsbehandling, som kan henvises af egen læge til psykologbehandling, vil der blive brug for at et øget antal psykologer med erfaring i behandling af depressioner indgår aftale med sygesikringen. Anbefaling 3 Sikre den bedst mulige udnyttelse af behandlingstilbud og behandlingskapacitet i psykiatrisk speciallægepraksis For mange personer med ikke-psykotiske lidelser vil det være mest optimalt at gennemgå et behandlingsforløb hos en privat praktiserende psykiater. De psykiatriske speciallægepraksis løfter allerede i dag en stor opgave i forhold til udredning og behandling af personer med ikke-psykotiske lidelser. Men set i lyset af den tiltagende mangel på speciallæger i psykiatri og almen praksis og behovet for at udvide behandlingskapaciteten, er det centralt i fremtiden at styrke og sikre den bedst mulige udnyttelse af ressourcer og behandlingstilbud i psykiatrisk speciallægepraksis. De privatpraktiserende psykiatere kan bl.a. styrkes i rollen som udredere og behandlere gennem: Gode muligheder for regelmæssig og relevant efteruddannelse og vedligeholdelse af kompetencer, peer-supervision og sam-rating inden for diagnostik og behandling af ikke-psykotiske lidelser og kurser i udredning af arbejdsevne hos personer med psykisk sygdom Udvide mulighederne for samarbejde med almen praksis, psykiatriske afdelinger, psykologer, sociale myndigheder m.v. omkring den enkelte patient Mulighed for at henvise til psykoterapi under sygesikring. Dette vil give mulighed for et synligt og koordineret parallelt behandlingsforløb hos psykolog og psykiater med mulighed for løbende dialog, som også inkluderer den alment praktiserende læge. Endvidere vil det give mulighed for, at henvise til psykolog for psykologiske test til at supplere klinisk psykiatriske vurderinger, når dette er hensigtsmæssige i undersøgelse forløbet 10

13 Etablering af aftaler mellem praktiserende speciallæger og regionen om korte accelererede diagnosticeringsforløb med behandlingsforslag til personer, hvis arbejdsmarkedstilknytning er truet Etablering af muligheder for ansættelser af klinik personale i psykiatriske speciallæge praksis f.eks. sygeplejerske, psykolog og socialrådgiver, som kan arbejde i en team funktion under tæt supervision af psykiateren Etablering og evaluering af shared care og collaborative care modeller Anbefaling 4 Etablere modeller for shared care/collaborative care mellem almen praksis, praktiserende speciallæger i psykiatri, psykiatriske afdelinger, psykologer m.v. International forskning viser, at modeller for shared care /collaborative care med samarbejde mellem almen praksis, speciallæger i psykiatri og psykiatriske afdelinger samt psykologer og andre faggrupper kan sikre at bedre diagnosticering og behandling af personer med depression, angst og andre ikke-psykotiske lidelser. Der er evidens for effekten af shared care og collaborative care, og undersøgelser tyder på, at det er vigtigt, at tovholderen har psykiatrisk erfaring og løbende superviserers af en psykiater. Økonomiske analyser viser, at shared care/collaborative care er dyrere end almindelig behandling, men kan gøres mere rentabel ved graduering efter behov uden at det går ud over effekten. Modellerne er især afprøvet for patienter med depression, men kan sandsynligt også anvendes ved andre psykiske lidelser samt i andre samarbejdsrelationer. På baggrund af ovenstående kan det konkluderes, at der er behov for at udvikle, afprøve og indføre shared care/collaborative care modeller tilpasset til danske forhold. Set i lyset af manglen på speciallæger er det også helt centralt at indføre andre modeller, som inddrager andre faggrupper f.eks. psykologer, sygeplejersker, socialrådgivere. Der er enkelte erfaringer fra Danmark og mange udenlandske erfaringer på disse modeller, som bl.a. omfatter: Rådgiversamtaler, som fokuserer på mestringsstrategier og gennemføres af sygeplejersker og socialrådgivere under supervision af læger og psykologer Behandlende hjælpepersonale i psykiatrisk speciallægepraksis og i psykologens praksis Mobilteams dvs. et team af psykiatrisk uddannede sygeplejersker med psykiater/ psykolog som konsulent/supervisor. Teamet kan kontaktes af såvel primærsektoren som socialsektoren 11

14 Der er vigtigt, at der fastlægges decentrale rammer for lokalt samarbejde og arbejdsdeling om patienter med psykiske lidelser i sundhedsaftalerne mellem regioner og kommuner. Desuden kan der regionalt etableres tværfaglige koordinationsudvalg med deltagelse af praktiserende læger, praktiserende psykiatere, psykologer, andre relevante faggrupper og psykiatriske afdelinger. Anbefaling 5 Regionale specialklinikker til behandling af personer med ikke-psykotiske diagnoser Der er et stort behov for at behandlingskapaciteten i regionerne til tidlig behandling af ikke-psykotiske patienter på specialklinikker udbygges. Det vil ikke alene betyde, at flere kan behandles i tide og dermed bl.a. bevare eller genoptage tilknytning til arbejdsmarkedet, men også et mindre pres på de psykiatriske afdelinger. Der findes allerede enkelte klinikker, som har fokus på behandlingen af specifikke ikke-psykotiske lidelser f.eks. angst, som har opnået positive resultater (se boks 4). Set i lyset af de begrænsede speciallægeressourcer er det også væsentligt at bemærke, at det i høj grad er psykologerne og andre faggrupper, der arbejder med patienterne under supervision af speciallæger i psykiatri dvs. behandlingen kan gennemføres med en relativt lav speciallægenormering. Eksempler på regionale specialklinikker Psykoterapeutisk center Stolpegården, København: På centeret behandles personer over 18 år, som er henvist med symptomer på spiseforstyrrelser, angst, depression, personlighedsforstyrrelser m.v. Stolpegårdens behandlere er: læger, psykologer, socialrådgivere, ergoterapeuter, fysioterapeuter og sygeplejersker. Alle har psykoterapeutisk erfaring eller uddannelse og arbejder under ledelse af psykiatriske speciallæger. De fleste tilbydes ambulant behandling, som kan foregå som gruppeterapi, i specialgrupper f.eks. om angst, OCD og depression, som par- og familieterapi eller i individuelle forløb. Personer med behov for intensiv behandling kan indlægges. Angstklinikkerne på Rigshospitalet og Psykiatrisk Hospital i Risskov: På klinikkerne behandles personer med angst og tvangslidelser (OCD) med en kombination af kognitiv adfærdsterapi og medicinsk behandling. Behandlingen foregår primært i grupper, men kan også tilrettelægges som individuelle forløb. Behandlere omfatter både speciallæger i psykiatri, psykologer, sygeplejersker og ergoterapeuter. 12

15 Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser og Psykosomatik, Århus Sygehus, Liaisonpsykiatrisk Enhed, Psykiatrisk Center Bispebjerg, Liaisonpsykiatrisk Klinik, Vordingborg: På klinikkerne behandles personer med funktionelle lidelser samt psykiske lidelser hos patienter med somatisk sygdom. Personer med funktionelle lidelser er plaget af fysiske symptomer, som ikke kan forklares ud fra en kendt somatisk sygdom eller har en sygelig frygt for at have eller pådrage sig en alvorlig sygdom. Psykiske lidelser som angst og depression hos somatisk syge patienter kan forværre tilstanden og forlænge forløbet. Afdelingerne behandler patienter med funktionelle lidelser og helbredsangst i individuelt og grupper. Behandlingen er tværfaglig og består af medicin og/eller psykoterapi. Der indgår forskning. I regioner med store geografiske afstande kan man i stedet for specialklinikker oprette kompetencecentre, der kan rådgive lokale psykiatriske afdelinger, om behandling af patienter med specifikke lidelser, bl.a. ikke-psykotiske lidelser. Anbefaling 6 Øget samarbejde med jobcentrene om screening for psykisk sygdom, midlertidig tilkendelse af førtidspension samt effektive og fleksible handlingsplaner Opsporing kan også ske ved at uddanne de mennesker, der arbejder tæt på borgerne, til at genkende og tackle psykisk sygdom. Og ved at gøre det lettere for dem at henvise brugere til en psykiatrisk udredning, hvis der er mistanke om psykisk sygdom. Derfor er samarbejde og uddannelse af sagsbehandlere på de kommunale jobcentre til at genkende og tackle psykisk sygdom vigtig. Det regionale sundhedsvæsen har på flere fronter mulighed for at styrke samarbejdet og støtte indsatsen på kommunalt niveau i forhold til tidlig identifikation af personer med psykiske lidelser. Dette kan bl.a. ske gennem: Kompetenceudvikling (undervisning og vejledning) af sagsbehandlere omkring de ikke-psykotiske lidelser og de samtalemetoder og redskaber, som kan anvendes i forhold til opsporing af disse Øget samarbejde mellem jobcentrene, socialvæsenet og sundhedsvæsenet i forhold til vurdering om tilkendelse af førtidspension. Der må særligt fokus på mulighederne for tilkendelse af tidsbegrænsede førtidspensioneringer herunder muligheden for at tilbyde personen fleksjob, før der tilbydes førtidspension. Men også andre områder, som løntilskudsjob og deltidssygemeldinger, hvor reglerne kunne anvendes mere optimalt og fleksibelt, med det formål at sikre psykisk syges tilknytning til arbejdsmarkedet Samarbejde mellem sundhedsvæsenet og beskæftigelsessektoren omkring screening for psykisk sygdom blandt langtidssygemeldte er endnu kun udført på forsøgsplan. Set i lyset af de begrænsede lægefaglige ressourcer både i almen praksis og blandt praktiserende psykiatere, må der startes forsigtigt og meget målrettet ift. at igangsætte screeningsprogrammer. 13

16 Målrettet screening kan gennemføres af de alment praktiserede læger eller foretages af sagsbehandlere på de kommunale jobcentre. Pba. screeningerne kan jobcentrene henvise til borgerens alment praktiserende læge for yderligere udredning, diagnosticering og eventuel behandling hos enten den alment praktiserende læge selv eller ved henvisning fra den alment praktiserende læge til psykolog, psykiater eller arbejdsmedicinsk klinik. En god mulighed for en højt kvalificerede screening er, at jobcenter kan anmode om speciallæge undersøgelse, som udbydes over nettet og besvares indenfor 2 måneder med vurdering af diagnose, prognose og behandlingsforslag. Eventuelle målrettede screeninger kan foretages ift. Matchgruppe 3, 4 og 5 dvs. ledige, hvor der er et vist match mellem kvalifikationer og arbejdsmarkedet (matchgruppe 3); ledige, der vil kunne varetage jobfunktioner på nedsat tid og/eller med begrænsede krav til kvalifikationer (matchgruppe 4); og ledige, der aktuelt ikke har nogen arbejdsevne, der kan anvendes på det ordinære arbejdsmarked (matchgruppe 5). Matchgrupper 4 og 5 har typisk andre problemer end ledighed f.eks. sygdom, misbrug eller hjemløshed Screening af langtidssygemeldte dvs. personer, som har været sygemeldt i mere end 8 uger. Forsøgsordninger og forskning viser, at knapt en fjerdedel af de langtidssygmeldte har uopdagede psykiske diagnoser og at det samlet set er ca. halvdelen af de langtidssygemeldte, der har psykiske diagnoser Ansøgere om førtidspension særligt med henblik på at identificere personer, som bør tilkendes tidsbegrænset førtidspension og modtage behandling for ikke-psykotisk lidelse for at kunne genoptage tilknytningen til arbejdsmarkedet Anbefaling 7 Styrke forskning og metodeudvikling vedrørende behandling for ikke-psykotiske lidelser Vi skal være sikre på, at de behandlingstilbud vi har til personer med ikke-psykotiske lidelser virker. Derfor må forskning og metodeudvikling styrkes. Dette kan bl.a. gøres ved at: Formulere en national forskningsstrategi. Strategien skal styrke en dansk specialisering inden for de områder, hvor vi allerede er langt fremme og øge brugen af internationale forskningsresultater og standarder inden for forebyggelse, udredning og behandling herunder shared care /collaborative care modeller Udvikle og udbrede evidensbaserede programmer til udredning og behandling af alle væsentlige psykiske sygdomme Skaber en øget faglig specialisering understøttet af kompetencecentre f.eks. i for bindelse med regionale specialklinikker for de væsentligste ikke-psykotiske psykiske sygdomme 14

17 Citeret og anden central litteratur Birket-Smith og Eplov, Psykiske lidelser og førtidspension, 2007 Birket-Smith M, Rasmussen A. Screening for mental disorders in cardiology outpatients Bower, P. & Gilbody, S. Managing common mental health disorders in primary care: conceptual models and evidence base. BMJ 2005; 330, Bower P, Gilbody S, Richards D, Fletcher J, Sutton A. Collaborative care for depression in primary care. Making sense of a complex intervention: systematic review and meta-regression. Br J Psychiatry. 2006;189: Christensen og Fjedsted, Evaluering af forsøgsprojekter vedrørende psykologbehandling af personer med lette og moderat svære depressioner i Fyn og Århus Amter, 2007 DSI, Depression en folkesygdom, Dansk Psykiatrisk Selskab, Behandling af psykiske lidelser af ikke-psykotisk karakter, 2001 Dansk Psykiatrisk Selskab og Dansk Selskab for Almen Medicin, Bedre patientforløb for patienter med psykiske lidelser af ikke-psykotisk karakter, 2004 Fink P, Hansen MS, Oxhoj ML., The prevalence of somatoform disorders among internal medical inpatients., J Psychosom Res 2004 Fink P, Steen HM, Sondergaard L., Somatoform disorders among first-time referrals to a neurology service, Psychosomatics 2005 Gilbody S, Bower P, Fletcher J, Richards D, Sutton AJ. Collaborative care for depression: a cumulative meta-analysis and review of longer-term outcomes. Arch Intern Med. 2006; 166: Gilbody S, Bower P, Whitty P. Costs and consequences of enhanced primary care for depression: systematic review of randomised economic evaluations. Br J Psychiatry. 2006;189: Hansen MS, Fink P, Frydenberg M, Oxhoj ML., Use of health services, mental illness, and self-rated disability and health in medical inpatients, Psychosom Med 2002 Kroenke K, Swindle R., Cognitive-Behavioural Therapy for Somatization and Symptom Syndromes: A Critical Review of Controlled Clinical Trials. Psychother Psychosom, 2000 K. S. Christensen, P. Fink, T. Toft, L. Frostholm, E. Ornbol, and F. Olesen. A brief case-finding questionnaire for common mental disorders: the CMDQ. Fam Pract 22 (4): , 2005 K. S. Christensen, F. Olesen, M. Rosendal, and P. Fink. Computerbaseret diagnostik af funktionelle og psykiske lidelser i almen praksis. Ugeskr.laeger 2009.(In Press) K. S. Christensen, T. Toft, L. Frostholm, E. Ornbol, P. Fink, and F. Olesen. Screening for common mental disorders: who will benefit? Results from a randomised clinical trial. Fam Pract 22 (4): , 2005 K. S. Christensen. Screening for functional and mental disorders in general practice. Results from a randomised controlled trial. PhD thesis. Research unit for Functional Disorders, Aarhus University, Faculty of Health Science ,

18 K. S. Christensen, T. Toft, L. Frostholm, E. Ørnbøl, P. Fink, and F. Olesen. The FIP study: a randomised, controlled trial of screening and recognition of psychiatric disorders. Br J Gen Pract 53 (495): , 2003 London School of Economics, The Depression Report,2006 Munk-Jørgensen P, Fink P, Brevik JI, Dalgard OS, Engberg M, Hansson L et al.,psychiatric morbidity in primary public health care. A multicentre investigation. Part II: Hidden morbidity and choice of treatment, Acta Psychiatr.Scand, 1997 Olesen et.al,, Cost of disorders of the Brain in Denmark, Informa Healthcare, 2007 Olesen et.al,, Cost of disorders of the Brain in Europe European Journal of Neurology, 2005 Pedersen L, Birket-Smith M. Depression hos cancerpatienter - med fokus på cancerpatienter i den palliative fase, 2007 Sundhedsstyrelsen, Referenceprogram for angstlidelser hos voksne, 2007 Sundhedsstyrelsen, Referenceprogram for unipolar depression hos voksne, 2007 O Malley PG, Jackson JL, Santoro J, Tomkins G, Balden E, Kroenke K., Antidepressant therapy for unexplained symptoms and symptom syndromes. J.Fam.Pract Søgaaard, Psykiske lidelser hos langtidssygemeldte, 2007 Sørensen, Karen et al.: Om sygefravær. Med fokus på sygemeldte i 8. fraværsuge, Forskningsklinikken for funktionelle lidelser og psykosomatik, Århus Universitetshospital og Center for folkesundhed i Region Midt P. Fink, E. Ørnbøl, F. J. Huyse, P. de Jonge, A. Lobo, T. Herzog, J. P. J. Slaets, G. Cardoso, V. Arolt, M. Rigatelli, and M. S. Hansen. A Brief Diagnostic Screening Instrument for Mental Disturbances in General Medical Wards. J.Psychosom.Res. 57 (1):17-24, 2004 P. Fink, E. Ørnbøl, M. S. Hansen, L. Sondergaard, and P. de Jonge. Detecting mental disorders in general hospitals by the SCL-8 scale. J Psychosom Res 56 (3): , 2004 P. Fink, H. Ewald, J. Jensen, L. Sorensen, M. Engberg, M. Holm, and P. Munk-Jørgensen. Screening for somatization and hypochondriasis in primary care and neurological in-patients: a seven-item scale for hypochondriasis and somatization. J Psychosom Res 46 (3): , 1999 Toft T, Fink P, Oernboel E, Christensen K, Frostholm L, Olesen F., Mental disorders in primary care: prevalence and co-morbidity among disorders. Results from the functional illness in primary care (FIP) study, Psychol Med

19 17

20 Dampfærgevej 22 Postboks København Ø T F E Danske Regioner, marts 2009 Design: Etcetera Design Tryk: Danske Regioner ISBN trykt udgave: ISBN elektronisk ugave:

UDFORDRINGER I PSYKIATRIEN. Dansk kvalitetsmodel for de regionale botilbud på det sociale område

UDFORDRINGER I PSYKIATRIEN. Dansk kvalitetsmodel for de regionale botilbud på det sociale område UDFORDRINGER I PSYKIATRIEN Dansk kvalitetsmodel for de regionale botilbud på det sociale område - Et regionalt bidrag til drøftelserne om udmøntning af satspuljen 2008 UDFORDRINGER I PSYKIATRIEN Psykiatrien

Læs mere

Resume af forløbsprogram for depression

Resume af forløbsprogram for depression Resume af forløbsprogram for depression Forløbsprogram for depression indeholder en række anbefalinger. I det følgende beskrives centrale anbefalinger. Derefter opsummeres kommunernes ansvar- og opgaver.

Læs mere

En ny behandlingsmodel for svære funktionelle syndromer (STreSS-1): et randomiseret studie

En ny behandlingsmodel for svære funktionelle syndromer (STreSS-1): et randomiseret studie The Research Clinic for Functional Disorders and Psychosomatics En ny behandlingsmodel for svære funktionelle syndromer (STreSS-1): et randomiseret studie Andreas Schröder 1. reservelæge, ph.d. Forskningsklinikken

Læs mere

Stolpegård P S Y K O T E R A P E U T I S K C E N T E R

Stolpegård P S Y K O T E R A P E U T I S K C E N T E R 2 0 0 6 P S Y K O T E R A P E U T I S K C E N T E R Stolpegård BEHANDLING AF: ANGST DEPRESSION SPISEFORSTYRRELSER PERSONLIGHEDSFORSTYRRELSER PSYKISKE VANSKELIGHEDER, DER KNYTTER SIG TIL STRESS OG TRAUMER.

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI Behandlingsvejledning ved depression i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. social fobi i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI Behandlingsvejledning ved panikangst i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. panikangst i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Bilag 1a til kontrakt vedrørende ambulant behandling i voksenpsykiatrien

Bilag 1a til kontrakt vedrørende ambulant behandling i voksenpsykiatrien Økonomi- og Planlægningsafdelingen BILAG 1A Kristineberg 3 2100 København Ø. Telefon 38 64 00 01 Direkte 38 64 00 72 Fax 38 64 00 07 Mail psykiatri@regionh.dk Web www.psykiatri-regionh.dk Ref.: Micalla

Læs mere

Psykiatri og handicapudvalgets møde den 7. marts 2011. Emne: Opfølgning på udmøntning af 77 mio.kr.

Psykiatri og handicapudvalgets møde den 7. marts 2011. Emne: Opfølgning på udmøntning af 77 mio.kr. REGION HOVEDSTADEN Psykiatri og handicapudvalgets møde den 7. marts 2011 Sag nr. 4 Emne: Opfølgning på udmøntning af 77 mio.kr. Bilag 1 Til: Psykiatri og handicapudvalget Koncern Plan og Udvikling Enhed

Læs mere

Har du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen?

Har du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen? Udviklingsprojekt Har du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen? [Resultat:22 borgere med Medicinsk Uforklarede Symptomer har fået et 8 ugers kursus i mindfulness, kognitiv terapi

Læs mere

Forbedring af evidensbaseret behandling = ændring af evidens?

Forbedring af evidensbaseret behandling = ændring af evidens? Forbedring af evidensbaseret behandling = ændring af evidens? Almindelige psykiske lidelser som angst, depression, spiseforstyrrelser mv. har stor udbredelse. I Danmark og andre europæiske lande vurderes

Læs mere

Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København

Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København Mediebomber om depression Læger overdiagnosticerer og overbehandler depression!

Læs mere

400.000 lønmodtagere i lange sygefravær hvert år. Nr. 3 / Januar 2012

400.000 lønmodtagere i lange sygefravær hvert år. Nr. 3 / Januar 2012 Nr. 3 / Januar 2012 400.000 lønmodtagere er hvert år på sygedagpenge. Og her befinder de sig i længere og længere tid. Meget af tiden er ventetid på at blive udredt, og det rammer den enkeltes arbejdsindkomst,

Læs mere

Shared care Psykiatri og kommunale misbrugscentre. Patienter med dobbeltdiagnoser: Psykisk lidelse og rusmiddelmisbrug

Shared care Psykiatri og kommunale misbrugscentre. Patienter med dobbeltdiagnoser: Psykisk lidelse og rusmiddelmisbrug STOFMISBRUG 2020 KABS KONFERENCE 19-20 MARTS 2013. Shared care Psykiatri og kommunale misbrugscentre Patienter med dobbeltdiagnoser: Psykisk lidelse og rusmiddelmisbrug Konst. Klinikchef Mette Brandt-

Læs mere

Kan pakkeforløb og pakker forbedre patientforløbet? Peter Treufeldt, Vicedirektør Region Hovedstadens Psykiatri

Kan pakkeforløb og pakker forbedre patientforløbet? Peter Treufeldt, Vicedirektør Region Hovedstadens Psykiatri Kan pakkeforløb og pakker forbedre patientforløbet? Peter Treufeldt, Vicedirektør Region Hovedstadens Psykiatri Fælles regionale pakkeforløb i psykiatrien Danske Regioner fremlagde i 2011 en strategi for

Læs mere

Screening i sikret regi. v/ Jan From Kristensen Cand.psych. Aut.

Screening i sikret regi. v/ Jan From Kristensen Cand.psych. Aut. Screening i sikret regi v/ Jan From Kristensen Cand.psych. Aut. Indhold Præsentation Projektet Proceduren Et udsnit af virkeligheden Præsentation Jan From Kristensen Psykolog Egely Projekt nr. 59 204 Screening

Læs mere

100 dage på Stoffer Christoffer en stofmisbrugende mand der søger misbrugsbehandling

100 dage på Stoffer Christoffer en stofmisbrugende mand der søger misbrugsbehandling Dobbeltdiagnoser hvad er muligt på et kommunalt misbrugscenter? John Schmidt, psykiater 100 dage på Stoffer Christoffer en stofmisbrugende mand der søger misbrugsbehandling Stoffer - 23 år gammel - Hash

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Et indspark: Sindslidendes tilknytning til arbejdsmarkedet mennesker med sindslidelser - depression, angst, med mere.

Et indspark: Sindslidendes tilknytning til arbejdsmarkedet mennesker med sindslidelser - depression, angst, med mere. Michael Petterson Arbejdsmarkedschef/Vejle kommune Et indspark: Sindslidendes tilknytning til arbejdsmarkedet mennesker med sindslidelser - depression, angst, med mere. Kommer omkring. Ø Hvordan er billedet

Læs mere

personlighedsforstyrrelser

personlighedsforstyrrelser Danske Regioner 29-10-2012 Personlighedsforstyrrelser voksne (DF60.3, DF60.6) Samlet tidsforbrug: 27 timer Pakkeforløb for personlighedsforstyrrelser Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere en række

Læs mere

angst og social fobi

angst og social fobi Danske Regioner 29-10-2012 Angst og social fobi voksne (DF41 og DF40) Samlet tidsforbrug: 15 timer Pakkeforløb for angst og social fobi DANSKE REGIONER 2012 / 1 Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere

Læs mere

I projektet har der været fokus på individuelle tilrettelagte forløb for unge sygemeldte.

I projektet har der været fokus på individuelle tilrettelagte forløb for unge sygemeldte. NOTAT Møllebjergvej 4 433 Hvalsø F 4646 4615 Tove Wetche Jobcenter, Team SDP D 4664 E towe@lejre.dk Dato: 6. juni 213 J.nr.: 13/99 Evalueringsrapport for LBR projekt Beskæftigelses-/uddannelsesindsats

Læs mere

Specialevejledning for psykiatri

Specialevejledning for psykiatri j.nr. 7-203-01-90/19 Specialevejledning for psykiatri Specialevejledningen indeholder en kort beskrivelse af hovedopgaverne i specialet samt den faglige og organisatoriske tilrettelæggelse af specialet.

Læs mere

Handleplan 2011. Praksiskonsulentordningen i Region Hovedstaden. Koncern Praksis. Praksiskonsulentordningen i Region Hovedstaden

Handleplan 2011. Praksiskonsulentordningen i Region Hovedstaden. Koncern Praksis. Praksiskonsulentordningen i Region Hovedstaden Praksiskonsulentordningen i Region Hovedstaden Handleplan 2011 Praksiskonsulentordningen i Region Hovedstaden Handleplan 2011 November 2010 Koncern Praksis November 2010 Koncern Praksis Indledning I løbet

Læs mere

Tværgående koordination og samordning - en kompliceret størrelse! DKDK ÅRSMØDE NYBORG 2015

Tværgående koordination og samordning - en kompliceret størrelse! DKDK ÅRSMØDE NYBORG 2015 Tværgående koordination og samordning - en kompliceret størrelse! DKDK ÅRSMØDE NYBORG 2015 Tværgående koordination og samordning - en kompliceret størrelse! Hvilke forskelligartede udfordringer giver tværgående

Læs mere

Anoreksiklinikken Psykiatrisk Center København, Rigshospitalet

Anoreksiklinikken Psykiatrisk Center København, Rigshospitalet Anoreksiklinikken Psykiatrisk Center København, Rigshospitalet Anoreksiklinikken Edel Sauntes alle 10, Opg. 62 2100 København Ø Psykiatrisk Center København Anoreksiklinikken Døgnbehandling: 10 sengepladser.

Læs mere

UNGE OG DEPRESSION. Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing. Klinisk psykolog

UNGE OG DEPRESSION. Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing. Klinisk psykolog UNGE OG DEPRESSION Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing Klinisk psykolog Krista Nielsen Straarup krisstra@rm.dk Ambulatorium for Mani og Depression Aarhus Universitetshospital Risskov Dagsorden Forekomst og forløb

Læs mere

periodisk depression

periodisk depression Danske Regioner 29-10-2012 Periodisk depression voksne (DF33) Samlet tidsforbrug: 18 timer Pakkeforløb for periodisk depression Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere en række store udfordringer

Læs mere

Samarbejdsformer og afklaring. Lars Merinder, Robert Elbrønd Team for Misbrugspsykiatri, Afd. N, Universitetshospitalet,Risskov

Samarbejdsformer og afklaring. Lars Merinder, Robert Elbrønd Team for Misbrugspsykiatri, Afd. N, Universitetshospitalet,Risskov Misbrug af rusmidler og psykisk sygdom Samarbejdsformer og afklaring Lars Merinder, Robert Elbrønd Team for Misbrugspsykiatri, Afd. N, Universitetshospitalet,Risskov Hvad er dobbeltdiagnose? Psykisk sygdom

Læs mere

To diagnoser - et menneske En faglig og effektiv misbrugsbehandling

To diagnoser - et menneske En faglig og effektiv misbrugsbehandling To diagnoser - et menneske En faglig og effektiv misbrugsbehandling To diagnoser - et menneske En faglig og effektiv misbrugsbehandling Forord En stor gruppe mennesker er afhængige af alkohol eller stoffer,

Læs mere

Personlighedsforstyrrelser

Personlighedsforstyrrelser Personlighedsforstyrrelser Overlæge i psykiatri Jørn Sørensen www.socialmedicin.rm.dk Personlighedsforstyrrelser Diagnoser: ICD10 Herunder afgrænsning i forhold til det normale og ift. andre psykiske lidelser/forstyrrelser

Læs mere

Behandling af mennesker med angst og depression

Behandling af mennesker med angst og depression Behandling af mennesker med angst og depression Kortlægning af behandlingsfeltet og diskussion af perspektiverne ved indførelse af collaborative care Amalie Hauge-Helgestad Katrine Schepelern Johansen

Læs mere

Subakutte tilbud, mobilteams samt speciallægelig rådgivning i den regionale psykiatri. Psykiatrisk Rådgivningstelefon

Subakutte tilbud, mobilteams samt speciallægelig rådgivning i den regionale psykiatri. Psykiatrisk Rådgivningstelefon Subakutte tilbud, mobilteams samt speciallægelig rådgivning i den regionale psykiatri Psykiatrisk Rådgivningstelefon Patienter og pårørende, der står i en akut psykiatrisk krise, kan ringe til Psykiatrisk

Læs mere

København d. 22.september 2011. Høringssvar fra Dansk Psykiatrisk Selskab i forbindelse med dimensioneringen af speciallægeuddannelsen 2013 2017.

København d. 22.september 2011. Høringssvar fra Dansk Psykiatrisk Selskab i forbindelse med dimensioneringen af speciallægeuddannelsen 2013 2017. København d. 22.september 2011 Til Sundhedsstyrelsen Uddannelse og autorisation Islands Brygge 67 2300 S E-post: Info@sst.dk Høringssvar fra i forbindelse med dimensioneringen af speciallægeuddannelsen

Læs mere

10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi

10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi 10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi Kliniske retningslinjer Danske Fysioterapeuter anbefaler, at fysioterapeuten anvender kliniske retningslinjer i alle behandlingsforløb. Behandlingsplan

Læs mere

Behandlingscenter. Et tilbud til stofmisbrugere. Social- og sundhedsservice - Specialområdet

Behandlingscenter. Et tilbud til stofmisbrugere. Social- og sundhedsservice - Specialområdet Køge Rådgivnings- og Behandlingscenter Et tilbud til stofmisbrugere Social- og sundhedsservice - Specialområdet Hvem er vi og hvad kan vi tilbyde KRB: Rådgivning og ambulant behandling på Egøjevej 34 2

Læs mere

Nye vilkår for socialt arbejde i jobcentrene? - Når rehabilitering oversættes til beskæftigelsesfremme

Nye vilkår for socialt arbejde i jobcentrene? - Når rehabilitering oversættes til beskæftigelsesfremme Nye vilkår for socialt arbejde i jobcentrene? - Når rehabilitering oversættes til beskæftigelsesfremme FORS 2013 Workshop Dorte Caswell Tanja Dall Jensen Mikkel Bo Madsen Plan Rehabiliteringstiltag i de

Læs mere

Specialfunktioner i Danmark et overblik

Specialfunktioner i Danmark et overblik Specialfunktioner i Danmark et overblik Netværk for Forskning og Kvalitetssikring i Psykoterapi 8. april 2011 Vicedirektør Peter Treufeldt, Region Hovedstadens Psykiatri Specialfunktioner den formelle

Læs mere

NY praksis i psykiatrien

NY praksis i psykiatrien NY praksis i psykiatrien I lokalpsykiatrien er man sine steder langt fremme med en ændret arbejdsfordeling mellem psykologer og psykiatere. Psykolog Klaus Pedersen beskriver i dette interview et ekspanderende

Læs mere

Hvad kan den psykologiske undersøgelse? Hvornår er det relevant at inddrage psykologen?

Hvad kan den psykologiske undersøgelse? Hvornår er det relevant at inddrage psykologen? Hvad kan den psykologiske undersøgelse? Hvornår er det relevant at inddrage psykologen? Faglig temadag d. 2. marts 2010 Ledende psykolog Joanna Wieclaw Psykolog Rikke Lerche Psykolog Finn Vestergård www.socialmedicin.rm.dk

Læs mere

Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent

Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent Baggrund Større andel af ældre borgere i befolkningen, flere med kronisk sygdom Færre i den arbejdsdygtige alder Økonomisk

Læs mere

Beskrivelse af psykiaterens rolle i Det store TTA projekt

Beskrivelse af psykiaterens rolle i Det store TTA projekt Beskrivelse af psykiaterens rolle i Det store TTA projekt [Skriv tekst] Beskrivelse af psykiaterens rolle i Det store TTA projekt Baggrund Rammen omkring TTA projektet udgøres af TTA-koordinatoren, TTA-teams

Læs mere

1) Kontanthjælpssystemets særligt lave ydelser som kontanthjælpsloft, timeregler og starthjælp afskaffes.

1) Kontanthjælpssystemets særligt lave ydelser som kontanthjælpsloft, timeregler og starthjælp afskaffes. 1. maj 2011 Kontanthjælpsreform S-SF vil gennemføre en reform af indsatsen overfor kontanthjælpsmodtagerne. Formålet er hurtigere og bedre hjælp. Den enkelte skal behandles værdigt og kunne opretholde

Læs mere

Oplæg til drøftelse af ny misbrugspolitik

Oplæg til drøftelse af ny misbrugspolitik Social og Sundhed Social- og Sundhedssekretariat Sagsnr. 191478 Brevid. 1129124 Ref. STPE Dir. tlf. 46 31 77 14 Steentp@roskilde.dk Oplæg til drøftelse af ny misbrugspolitik 29. oktober 2010 Dette notat

Læs mere

Psykiske problemer hos misbrugere. Udbredelse og konsekvenser

Psykiske problemer hos misbrugere. Udbredelse og konsekvenser Psykiske problemer hos misbrugere Udbredelse og konsekvenser Introduktion til oplægget Jeg gennemgår først overhyppigheder baseret primært på befolkningsundersøgelser Dernæst nogle få kommentarer til årsager

Læs mere

LIVET MED SKIZOFRENI

LIVET MED SKIZOFRENI LIVET MED SKIZOFRENI HJÆLP OG BARRIERER PSYKIATRIFONDENS SKIZOFRENI-UNDERSØGELSE 213 PSYKIATRIFONDEN.DK UNDERSØGELSENS BAGGRUND Psykiatrifonden gennemførte i foråret 213 en spørgeskema-undersøgelse blandt

Læs mere

DSKS workshop Den gode psykiatriske afdeling. Den 10. januar 2014 Implementeringsstrategier fra projekt til drift

DSKS workshop Den gode psykiatriske afdeling. Den 10. januar 2014 Implementeringsstrategier fra projekt til drift DSKS workshop Den gode psykiatriske afdeling Den 10. januar 2014 Implementeringsstrategier fra projekt til drift Den gode psykiatriske afdeling Den gode psykiatriske afdeling skal være med til at skabe

Læs mere

Aftale om satspuljen på sundhedsområdet for 2013-2016

Aftale om satspuljen på sundhedsområdet for 2013-2016 Regeringen 25. oktober 2012 Venstre Dansk Folkeparti Liberal Alliance Det Konservative Folkeparti Aftale om satspuljen på sundhedsområdet for 2013-2016 Aftalen er ikke endelig, inden der er bekræftet en

Læs mere

Jeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen.

Jeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen. Jeg vil sige noget om Strukturreformen - Neurorehabilitering Konference Kurhus 13.-14 Marts 2008 Tóra H. Dahl, ergoterapeut, MPH Sundhedsstyrelsen Sundhedsplanlægning 1. Den nye struktur på sundhedsområdet

Læs mere

Behandling af. spiseforstyrrelser blandt elitesportsfolk

Behandling af. spiseforstyrrelser blandt elitesportsfolk Behandling af spiseforstyrrelser blandt elitesportsfolk 2 Behandling af spiseforstyrrelser blandt elitesportsfolk Behandling af spiseforstyrrelser blandt elitesportsfolk Problemstilling Det er afgørende

Læs mere

Lægeforeningen redegør i dette notat for emner, som regeringen bør inddrage i den nationale forebyggelsesplan.

Lægeforeningen redegør i dette notat for emner, som regeringen bør inddrage i den nationale forebyggelsesplan. Lægeforeningen Notat 26. juni 2009 Jr. 2009-3782/265277 PK Emne: Til: Fra: En national forebyggelsesplan for hele befolkningen Ministeren for Sundhed og Forebyggelse Lægeforeningen Lægeforeningen redegør

Læs mere

Tidsbegrænset førtidspension giver store gevinster

Tidsbegrænset førtidspension giver store gevinster Organisation for erhvervslivet August 21 Tidsbegrænset førtidspension giver store gevinster AF CHEFKONSULENT THOMAS QVORTRUP CHRISTENSEN, TQCH@DI.DK Mere end 3. danskere er på førtidspension, fleksjob

Læs mere

Danske Regioners oplæg til fremtidens akutberedskab bygger på følgende indsatsområder:

Danske Regioners oplæg til fremtidens akutberedskab bygger på følgende indsatsområder: N O T A T Debatoplæg: Fremtidens akutberedskab - fra vision til handling 20-04-2006 Sag nr. 06/398 Dokumentnr. 24261/06 Resume: Regionernes ambition er at skabe et sundhedsvæsen, som er internationalt

Læs mere

SUNDHED OG OMSORG Sundhed Aarhus Kommune

SUNDHED OG OMSORG Sundhed Aarhus Kommune Mulige investeringer i det nære sundhedsvæsen De udfordringer, vi som kommune står overfor, når det kommer til udviklingen af det nære sundhedsvæsen, kan overordnet inddeles i tre grupper: 1) Udviklingen

Læs mere

IPS og Sherpa. Rehabilitering i praksis - de mange virkeligheder 30. oktober 2013 Nyborg Strand Thomas Nordahl Christensen Lone Hellström

IPS og Sherpa. Rehabilitering i praksis - de mange virkeligheder 30. oktober 2013 Nyborg Strand Thomas Nordahl Christensen Lone Hellström x IPS og Sherpa Rehabilitering i praksis - de mange virkeligheder 30. oktober 2013 Nyborg Strand Thomas Nordahl Christensen Lone Hellström IPS Individual placement and support Beskæftigelsesindsats til

Læs mere

Folketinget. Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2014-15. november 2014. Professor, overlæge, dr.med.

Folketinget. Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2014-15. november 2014. Professor, overlæge, dr.med. Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2014-15 SUU Alm.del Bilag 134 Offentligt Folketinget Per Per Hove Hove Thomsen Sundheds-og forebyggelsesudvalget, november 2014 Børne-og Ungdomspsykiatri anno 2014 Følgende

Læs mere

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget 5. september 2014 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive

Læs mere

Overordnet beskrivelse af Det store TTA-projekt

Overordnet beskrivelse af Det store TTA-projekt Overordnet beskrivelse af Det store TTA-projekt 1. Indledning 2. Generel beskrivelse af projektet 3. Projektets styring og servicering 4. Overordnet tidsramme 5. Økonomi 6. Fakta om ansøgning og deltagelse

Læs mere

Udfyldningsaftale for Diabetes type 2

Udfyldningsaftale for Diabetes type 2 Udfyldningsaftale for Diabetes type 2 Patienter med type 2-diabetes er oftest karakteriserede ved diabetesdebut efter 30 års alderen. Årsagen til type 2-diabetes er i princippet for lidt insulindannelse

Læs mere

Fysisk sygdom har psykiske konsekvenser. Rundspørge blandt medlemsorganisationerne i Danske Patienter

Fysisk sygdom har psykiske konsekvenser. Rundspørge blandt medlemsorganisationerne i Danske Patienter Fysisk sygdom har psykiske konsekvenser Rundspørge blandt medlemsorganisationerne i Danske Patienter Sommer 2011 Indledning Mennesker med alvorlig eller kronisk sygdom har øget risiko for at få en psykisk

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for behandling af moderat og svær bulimi (Bulimia nervosa)

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for behandling af moderat og svær bulimi (Bulimia nervosa) KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske for behandling af moderat og svær bulimi (Bulimia nervosa) Baggrund og formål I Danmark findes ca.22.000 personer med bulimi 1. Forekomsten

Læs mere

Styrkelse af det tværfaglige, tværsektorielle samarbejde omkring voksne med spiseforstyrrelse

Styrkelse af det tværfaglige, tværsektorielle samarbejde omkring voksne med spiseforstyrrelse Psykiatri på tværs Styrkelse af det tværfaglige, tværsektorielle samarbejde omkring voksne med spiseforstyrrelse Vi vil i det følgende beskrive et udviklingsprojekt mellem Afsnit for spiseforstyrrelser,

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

CURRICULUM VITAE KOMPETENCER ERHVERVSERFARING. Gunvor Schlichtkrull Hf. Sundbyvester, Topasgangen 23 2300 Kbh.S

CURRICULUM VITAE KOMPETENCER ERHVERVSERFARING. Gunvor Schlichtkrull Hf. Sundbyvester, Topasgangen 23 2300 Kbh.S CURRICULUM VITAE Navn Adresse Gunvor Schlichtkrull Hf. Sundbyvester, Topasgangen 23 2300 Kbh.S Telefon +4529884489 E-mail gunvor00@gmail.com Hjemmeside www.gunvor.net KOMPETENCER Personlige Jeg er god

Læs mere

Regionspsykiatrien Randers

Regionspsykiatrien Randers Valborg Iversen, oversygeplejerske 5/11-2010 Værdier I Region Midtjylland er ledelse og samarbejde baseret på værdierne: Værdier I Region Midtjylland er ledelse og samarbejde baseret på værdierne: Dialog

Læs mere

Psykiatrien på vej mod 2020. Sikre og effektive patientforløb med mennesket i centrum

Psykiatrien på vej mod 2020. Sikre og effektive patientforløb med mennesket i centrum Psykiatrien på vej mod 2020 Sikre og effektive patientforløb med mennesket i centrum Denne pjece er udarbejdet i anledning af, at regionsrådet i Region Nordjylland har sendt Psykiatriplan 2015-2020 i høring

Læs mere

Kvalitetsstandard for varetagelse af alkoholbehandlingen

Kvalitetsstandard for varetagelse af alkoholbehandlingen Kvalitetsstandard for varetagelse af alkoholbehandlingen Udarbejdet af: TN Dato: 02. 01. 2013 Sagsid.: Version nr.: 1. Revision af kvalitetsstandard Kvalitetsstandard for varetagelse af alkoholbehandlingen

Læs mere

Den nære psykiatri. en styrket kommunal indsats

Den nære psykiatri. en styrket kommunal indsats Den nære psykiatri en styrket kommunal indsats Den kommunale socialpsykiatri skal opprioriteres! Hvis vi gerne vil: At unge med sindslidelse ikke ender på førtidspension, men kommer i uddannelse og job

Læs mere

pulje.kvis2.dk - registrering Skema Spørgsmål Svar Antal 1. Registrering 304 1. Borgerens højeste fuldførte uddannelse 304

pulje.kvis2.dk - registrering Skema Spørgsmål Svar Antal 1. Registrering 304 1. Borgerens højeste fuldførte uddannelse 304 Page 1 of 6 1-11-212 Forside Nyheder Dokumenter Registrering Statistik Log af Jobcenterstatistik Borgerliste Om statistikken Fra dato og til dato er valgfrie. Man kan nøjes med at angive én dato. Hvis

Læs mere

Notat. Håndholdt sundhedsindsats for sårbare borgere i Ballerup Kommune

Notat. Håndholdt sundhedsindsats for sårbare borgere i Ballerup Kommune SOCIAL OG SUNDHED Sundhedshuset Dato: 17. marts 2014 Tlf. dir.: 4477 2271 E-mail: trk@balk.dk Kontakt: Tina Roikjer Køtter Notat Håndholdt sundhedsindsats for sårbare borgere i Ballerup Kommune Baggrund

Læs mere

Når et medlem melder sig syg. nye muligheder og pligter for a-kasser Arbejdsmarkedsstyrelsen, maj 2010

Når et medlem melder sig syg. nye muligheder og pligter for a-kasser Arbejdsmarkedsstyrelsen, maj 2010 Når et medlem melder sig syg nye muligheder og pligter for a-kasser Arbejdsmarkedsstyrelsen, maj 2010 1 A-kassen er vigtig for den sygemeldtes fremtid Siden oktober 2009 har a-kasserne haft pligt til at

Læs mere

Eksempel på kvalitetssikringssamarbejde. Web-modul. https://www.terapieffekt.dk/skema/ Marianne Lau - NFKP

Eksempel på kvalitetssikringssamarbejde. Web-modul. https://www.terapieffekt.dk/skema/ Marianne Lau - NFKP Eksempel på kvalitetssikringssamarbejde Web-modul https://www.terapieffekt.dk/skema/ Dagsorden Indledning Erfaringer fra Norge Erfaringerne fra Københavns Amt Kliniske databaser og forskning WEB-modulet

Læs mere

Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis

Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis Mads Lind Ingeman & Peter Vedsted Mads Lind Ingeman Speciallæge i Almen Medicin, Ph.D.-studerende Center for Cancerdiagnostik i Praksis CaP

Læs mere

Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen. Markeringen "..." angiver at sætningen bliver afbrudt eller fortsat senere.

Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen. Markeringen ... angiver at sætningen bliver afbrudt eller fortsat senere. Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen Skrevet af Johnny Boesen http://www.bedremedicin.dk/ Det følgende er en afskrift at en debat mellem Peter

Læs mere

Betydningen af bevægeapparatssygdomme i forhold til udstødning

Betydningen af bevægeapparatssygdomme i forhold til udstødning Betydningen af bevægeapparatssygdomme i forhold til udstødning Arbejdsmarkedskommissionens seminar 10. juni 2008 Poul Frost, overlæge, PhD Århus Universitetshospital Århus Sygehus Arbejdsmedicinsk Klinik

Læs mere

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen!

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental sundhed er langt fra er en selvfølge og desværre synes der at være en tendens til, at flere og flere danskere får vanskeligt ved selv at sikre

Læs mere

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende Fremtidens hjerter Anbefalinger fra hjertekarpatienter og pårørende Fra Hjerteforeningens dialogmøde på Axelborg, København onsdag den 18. april 2012 Verdens bedste patientforløb og et godt liv for alle

Læs mere

Misbrug og psykisk sygdom -udredning og behandling

Misbrug og psykisk sygdom -udredning og behandling Misbrug og psykisk sygdom -udredning og behandling PsykInfo Køge 30.01.2013 Ledende overlæge Michael Bech-Hansen Psykiatrien Øst Region Sjælland Hvad taler vi om? vores sprogbrug Dobbelt-diagnoser = to

Læs mere

Psykiatri og søfart. - om lægeundersøgelse af søfolk og fiskere og psykiske lidelser

Psykiatri og søfart. - om lægeundersøgelse af søfolk og fiskere og psykiske lidelser Psykiatri og søfart - om lægeundersøgelse af søfolk og fiskere og psykiske lidelser Oplægeholder: Ledende embedslæge, Ph.D., Henrik L Hansen Lægefaglig sagkyndig i Ankenævnet for Søfartsanliggender MSSM

Læs mere

Komorbiditet og ADHD Hvor meget, hvornår og hvorfor?

Komorbiditet og ADHD Hvor meget, hvornår og hvorfor? Komorbiditet og ADHD Hvor meget, hvornår og hvorfor? ADHD konferencen 2014, Kolding Christina Mohr Jensen Psykolog Forskningsenheden for Børne- og Ungdomspsykiatri Aalborg Vi skal se på følgende emner:

Læs mere

Funktionelle Lidelser

Funktionelle Lidelser Risskov 2011 Psykiater Lone Overby Fjorback lonefjor@rm.dk Psykiater Emma Rehfeld emmarehf@rm.dk Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser, Aarhus Universitetshospital www.funktionellelidelser.dk Funktionelle

Læs mere

Udkast til arbejdsplan sundhedsaftalen 2015-2018 (1.dec 2014)

Udkast til arbejdsplan sundhedsaftalen 2015-2018 (1.dec 2014) Udkast til arbejdsplan sundhedsaftalen 2015-2018 (1.dec 2014) Implementeringen af indsatserne i sundhedsaftalen vil ske løbende i hele aftaleperioden. Indsatserne i sundhedsaftalen har forskellig karakter.

Læs mere

Behandling af spiseforstyrrelser

Behandling af spiseforstyrrelser Socialudvalget (2. samling) SOU alm. del - Bilag 15 Offentligt Behandling af spiseforstyrrelser Mette Waaddegaard, speciallæge i psykiatri, Ph.d., formand for Dansk Selskab for Spiseforstyrrelser Jeg undrer

Læs mere

FØRTIDSPENSION OG FLEKSJOB

FØRTIDSPENSION OG FLEKSJOB FØRTIDSPENSION OG FLEKSJOB Februar 212 FØRTIDSPENSION OG FLEKSJOB Dansk Arbejdsgiverforening Redaktør: Erik Simonsen Grafisk produktion: DA Forlag Tryk: Dansk Arbejdsgiverforening Udgivet: Februar 212

Læs mere

PSYKIATRISK BEHANDLING

PSYKIATRISK BEHANDLING Region Hovedstadens Psykiatri Psykoterapeutisk Center Stolpegård PSYKIATRISK BEHANDLING S E N F Ø L G E R A F S E K S U E L L E O V E R G R E B I B A R N D O M M E N VEJE TIL HJÆLP FOR SENFØLGER VISITATION

Læs mere

POLITIKERSPØRGSMÅL. Spørgsmål nr.: 070 Dato: 12. maj 2012 Stillet af: Henrik Thorup (O) Besvarelse udsendt den: 1. juni.2012.

POLITIKERSPØRGSMÅL. Spørgsmål nr.: 070 Dato: 12. maj 2012 Stillet af: Henrik Thorup (O) Besvarelse udsendt den: 1. juni.2012. Koncern Plan, Udvikling og Kvalitet POLITIKERSPØRGSMÅL Enhed for Hospitals- og Psykiatriplanlægning Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Opgang Blok B Telefon 3866 6000 Direkte 3866 6012 Web www.regionh.dk Spørgsmål

Læs mere

Casekatalog: Socialrådgivernes indsats på sygehusene

Casekatalog: Socialrådgivernes indsats på sygehusene Notat Dato 21. april 2015 MEB Side 1 af 5 Casekatalog: Socialrådgivernes indsats på sygehusene Som samfund står vi overfor en lang række sundhedsudfordringer, der skal løses i de kommende år. Langt flere

Læs mere

KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE?

KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE? KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE? Demensdagene den 11.-12. maj 2015 Symposium 12: Husk de pårørende! Gerontopsykolog Anna Aamand, Ældrepsykologisk Klinik,

Læs mere

Rapporten er udarbejdet af Kompas Kommunikation for Abbott Danmark.

Rapporten er udarbejdet af Kompas Kommunikation for Abbott Danmark. LEDDEGIGT I DANMARK ANNO 2008 700.000 danskere har muskel- og skeletsygdomme som f.eks. gigt. Denne rapport handler om de ca. 35.000 danskere, som lever et hæmmet liv med leddegigt. 4 ud af 10 af dem forventer

Læs mere

Høring af Region Hovedstadens forslag til revision af Hospitals- og Psykiatriplan 2020

Høring af Region Hovedstadens forslag til revision af Hospitals- og Psykiatriplan 2020 Psykiatriforeningernes fællesråd i Region Hovedstaden Formand Kirsten Elise Hove Skovbrynet 7, 2880 Bagsværd Telefon: 23 26 03 10 E-mail:psykiatriforening.formand@gmail.com Hjemmeside: www.psykiatriforening.dk

Læs mere

Analyse af henvisningsmønstret i almen praksis

Analyse af henvisningsmønstret i almen praksis Ny publikation fra Dansk Sundhedsinstitut: Analyse af henvisningsmønstret i almen praksis Delanalyse 2. En registerundersøgelse Sammenfatning Kim Rose Olsen Torben Højmark Sørensen Peter Vedsted Dorte

Læs mere

Veje igennem en labyrint - om Psykiatrien Syd

Veje igennem en labyrint - om Psykiatrien Syd Veje igennem en labyrint - om Psykiatrien Syd Ergoterapeut /PB Karin Larsen Distriktsspl./PB Pernille Sørensen Teamleder/sygeplejerske Pernille Rømer Psykiatrien i Region Sjælland Psykiatrien Syd Psykiatrisk

Læs mere

2. nordiske MBT konference 2014 København Grænsen mellem psykoedukation og psykoterapi i MBT Introgruppe

2. nordiske MBT konference 2014 København Grænsen mellem psykoedukation og psykoterapi i MBT Introgruppe 2. nordiske MBT konference 2014 København Grænsen mellem psykoedukation og psykoterapi i MBT Introgruppe Ann Nilsson, psykolog Kirsten Rosenkrantz Grage, psykolog Psykiatrisk Center København, Psykoterapeutisk

Læs mere

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Med Københavns sundhedspolitik ønsker vi, at københavnerne skal leve med bedre livskvalitet og have lige muligheder for et godt og langt liv. Mange københavnere

Læs mere

PTSD hos flygtninge og indvandrere forståelse og behandlingsmodel

PTSD hos flygtninge og indvandrere forståelse og behandlingsmodel PTSD hos flygtninge og indvandrere forståelse og behandlingsmodel Torsdag 9. oktober 2014 Psykiatridage i København Sigurd Wiingaard Uldall Læge Kompetence Center for Transkulturel Psykiatri Flygtninge

Læs mere

Visioner for en bedre psykiatri

Visioner for en bedre psykiatri Visioner for en bedre psykiatri Psykisk sygdom er lige så alvorlig som fysisk sygdom og holder hver dag tusindvis af mennesker hjemme fra arbejde, væk fra familie og venner og ude af samfundets fællesskaber.

Læs mere

Ansøgning om puljemidler fra Det Lokale Beskæftigelsesråd for Svendborg, Langeland og Ærø

Ansøgning om puljemidler fra Det Lokale Beskæftigelsesråd for Svendborg, Langeland og Ærø Ansøgning om puljemidler fra Det Lokale Beskæftigelsesråd for Svendborg, Langeland og Ærø Overordnede informationer Projektets titel : Projekt SDA Et projekt rettet mod sygemeldte personer med stress,

Læs mere

ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS

ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS DSR S ANBEFALINGER TIL DE FÆLLES AKUTMODTAGELSER DSR S ANBEFALINGER TIL DE FÆLLES AKUTMODTAGELSER De fælles akutmodtagelser (FAM erne) er etableret for at højne kvaliteten

Læs mere

Introduktion til pakkeforløb for patienter og pårørende. Ambulatorium for gruppeterapi, afsnit 803A

Introduktion til pakkeforløb for patienter og pårørende. Ambulatorium for gruppeterapi, afsnit 803A Introduktion til pakkeforløb for patienter og pårørende Ambulatorium for gruppeterapi, afsnit 803A Program Introduktion til pakkeforløb Kognitiv adfærdsterapi til angst og depression Psykoedukation (dvs

Læs mere

Sådan bruger du PensionDanmark Sundhedsordning. www.pension.dk/sundhed

Sådan bruger du PensionDanmark Sundhedsordning. www.pension.dk/sundhed Sådan bruger du PensionDanmark Sundhedsordning www.pension.dk/sundhed Om din sundhedsordning Hvis du har sundhedsordningen, kan du få hurtig behandling af problemer og gener i led, muskler og sener. Du

Læs mere