Tilsynsrapport, Margarethagården, 2012

Transkript

1 Center for Børn, Unge og Familier Dato: 11. juni, 2012 Acadre: 12/5568 Tilsynsrapport, Margarethagården, 2012 Tilbuddets navn Helsingør Lokalcenter Margarethagården Nørrevej Snekkersten Forstander: Tommy Olsen Afdelingsleder: Jeanette Holmstrup Dato for tilsyn Torsdag den 26, april, 2012, kl Tilsynsførende konsulenter Laila Dreyer Espersen, og Lisbeth Pedersen, Seneste tilsyn Uanmeldt tilsyn den 27. februar og den 12. marts, 2012 Indledning Tilsynet sker på baggrund af kommunens myndighedsforpligtelse til at føre tilsyn med anbringelsessteder for børn og unge i kommunen efter Serviceloven 148 a. Tilsynet er varslet pr. brev den 6. marts, Der orienteres om, at tilsynet vil inkludere samtaler med børn, medarbejdere, leder, samt hvis muligt forældre/ pårørende. Emnerne vil bl.a. tage udgangspunkt i bemærkninger og anbefalinger fra seneste tilsynsrapport. Tilsynsrapporten giver en øjebliksvurdering af Margarethagården pr. 26. april, 2012 med baggrund i samtaler, iagttagelser, beskrivelse på tilbudsportalen, m.v. Efter tilsynet vil tilsynsrapporten blive sendt til institutionen. De interviewede har mulighed for at kommentere rapporten. Eventuelle faktuelle fejl rettes, og øvrige kommentarer indskrives til sidst i rapporten. Det er lederens ansvar at gøre tilsynsrapporten tilgængelig for børnene, deres forældre/pårørende, personalegruppen og rådgivere samt på institutionens hjemmeside. Desuden skal Tilbudsportalen opdateres med den nye tilsynsrapport. Konklusion I vores tilsyn med Margarethagården har vi haft den særlige begrænsning, at vi under besøget kun fik mulighed for at tale med medarbejdere og pårørende fra den ene af de to afdelinger i institutionen. Den eneste person, vi talte 1

2 med fra den anden afdeling var en ung, som deltog i interviewet med børn og unge. Samtidig var personalet på den afdeling, der var repræsenteret under interviewet, ikke vidende om den pædagogiske praksis på den anden afdeling i forhold til forskellige temaer. Det betyder, at vi ikke kan vurdere, om der er forskelle i den pædagogiske praksis de to afdelinger imellem. Men med udgangspunkt i de samtaler vi har gennemført med ledelse, medarbejdere, pårørende, samt børn og unge, er det tilsynets indtryk, at Margarethagården er en velfungerende døgninstitution med en engageret og fagligt velfunderet ledelse og medarbejdergruppe, tilfredse pårørende og børn og unge der trives. Det er tilsynets oplevelse, at der både fra de deltagende medarbejderes og ledelsens side er en høj grad af pædagogisk refleksion over den praksis, de tilsammen skaber på Margarethagården. Der er en høj grad af pædagogisk omsættelighed i den teoretiske tilgang, der udgør fundamentet for den pædagogiske praksis. Tilsynet oplever dog også, at Margarethagårdens målgruppe er meget bred og uafgrænset, hvilket betyder, at meget forskellige behandlingsopgaver skal udføres inden for den samme personalegruppe og inden for de samme fysiske rammer. De pårørende giver ved tilsynsbesøget udtryk for tilfredshed med Margarethagården. De føler sig inddraget og hørt og de oplever, at personalet på institutionen sikrer de unges positive udvikling. En enkelt pårørende har dog et par gange oplevet, at information fra Margarethagården ikke er blevet kommunikeret tilstrækkeligt ud, hvilket har ført til misforståelser. Men det overordnede billede er, at de pårørende er tilfredse med samarbejdet med personalet. De unge giver ved tilsynsbesøget udtryk for at trives på Margarethagården. De oplever, at personalet gør deres bedste for at yde dem den støtte og hjælp, de behøver. De giver udtryk for, at der er ansatte de kan tale med, og at det står dem frit for at vælge hvilke voksne, de helst vil bruge til at få hjælp fra, selvom der ofte opstår en særlig relation mellem den enkelte unge og kontaktpersonen. Samtidig giver to af de fire unge udtryk for, at det kan være svært at skulle være under konstant observation og svært at håndtere, at de svære ting den enkelte unge vælger at fortælle til den enkelte pædagog, bliver videreformidlet til resten af personalegruppen, fordi disse informationer bliver brugt i en behandlingsmæssig sammenhæng. Bemærkninger Gives, hvor der er forhold enten af positiv eller negativ karakter som tilsynet finder anledning til at fremhæve. Bemærkninger kan have vejledende og/eller informerende karakter, kan være et forslag til udviklingsområde og give mulighed for opfølgning på det næste tilsyn. Tilsynet vil gerne anerkende Margarethagården for deres fagligt velfunderede pædagogiske praksis og for at fastholde vigtigheden i det individuelle behandlingsarbejde, hvilket bl.a. kommer til udtryk i, at hvert barn eller ung på Margarethagården én gang om måneden sammen med kontaktpersonen afsætter tid til at arbejde med barnet eller den unges livfortælling. Dette er en fast tilbagevendende rutine for alle børn og unge. 2

3 Tilsynet bemærker, at der er meget bred og uafgrænset sammensætning af børn og unge på Margarethagården. Stedet skal således håndtere meget forskellige aldersgrupper og problematikker, lige som de skal kunne rumme børn, der i akutte anbringelser samtidig med at de har børn i langvarige behandlingsforløb. Denne uafgrænsethed står for tilsynet som en modsætning til ambitionen om at lave individuelt behandlingsarbejde, fordi vi har en forventning om, at forskellige målgrupper stiller forskellige krav til personalets faglige formåen. Tilsynet forholder sig derfor spørgende til, hvordan det er muligt at møde alle børn og unges meget forskellige behov inden for rammerne af en enkelt afdeling. Samtidig bemærker tilsynet, at der tilsyneladende findes en uformel visitationsprocedure, som bevirker, at Margarethagården for nuværende ikke modtager de unge, der har tydelige misbrugsproblemer, på trods af, at unge med misbrugsproblemer er en del af Margarethagårdens målgruppe ifølge Tilbudsportalen. Disse unge visiteres i stedet til Antoniehus. Tilsynet tænker, at der kan være et fagligt udviklingsperspektiv i at tydeliggøre disse visitationskriterier, sådan at brugere af Margarethagården mere klart kan se, hvad institutionens målgruppe indbefatter. Men også for at medarbejdere og ledelse på Margarethagården får mulighed for at gøre sig overvejelser omkring, hvor bred en målgruppe de selv mener, at de er i stand til at kunne rumme på stedet. Anbefalinger Gives, hvor det anbefales enten at arbejde videre med et konkret punkt (f. eks. procedurer, retningslinjer eller politikker), eller hvor der er tale om forhold, der kan forbedres og som tilbuddet med fordel kan arbejde mere målrettet med at finde løsninger på. Tilbuddet forventes at forholde sig til anbefalingen ved f. eks. at tage stilling til, hvornår og hvordan de vil tage hånd om den givne anbefaling. Tilsynet anbefaler: At Margarethagården fortsat udvikler det igangværende arbejde med at sikre de unges overgang til selvstændig voksentilværelse gennem at lære dem basal husholdningsøkonomi og andre praktiske livsfærdigheder. At Margarethagården overvejer mulige måder at øge de unges forståelse og erkendelse af, at oplysninger fra de unge, der er af behandlingsmæssig interesse, bliver delt i personalegruppen og kommer til at fremstå i behandlingsplanen i en eller anden form. Nogle af de unge giver udtryk for, at de føler, at de ikke kan betro sig til de ansatte uden af være usikre på, hvem der får indsigt i deres betroelser. At Margarethagården fortsat overvejer, hvordan man arbejder med den meget brede målgruppe, således at man sikrer alle børn og unges individuelle behov for sikkerhed, omsorg og udvikling. At Margarethagården ved næste anmeldte tilsyn sikrer, at begge afdelinger i institutionen er repræsenteret, som minimum hvad angår medarbejderinterviewene. At Margarethagården reviderer oplysningerne på Tilbudsportalen, som pt. ikke er opdateret i forhold til aldersgruppe og i forhold til de fysiske rammer. 3

4 Påbud Gives, hvor der er alvorlige forhold, som af en given grund fordrer hurtig/øjeblikkelig handling. Her forventes det, at det pågældende tilbud inden for 4 uger fremsender en redegørelse til kommunen om, hvordan de har taget hånd om problemet. Ingen Beskrivelse af tilbuddet Lovgrundlag Margarethagården er en kommunal døgninstitution for børn og unge efter Lov om Social Service, 66 stk.6. Nedenstående oplysninger stammer fra Tilbudsportalen, skriftligt materiale fra Margarethagården, afdelingslederens oplysninger og fra de tilsynsførendes observationer gjort på selve tilsynsbesøget: Beskrevet målgruppe Ifølge Tilbudsportalens oplysninger er aldersgruppen børn og unge i alderen 3-15 år. Ifølge afdelingslederens egne oplysninger er aldersgruppen børn og unge i alderen 3-18 år. Der er tale om børn og unge med udadreagerende og indadreagerende adfærd. Børn og unge med selvskadende adfærd. Børn og unge, der har været udsat for seksuelt overgreb, omsorgssvigt eller andre typer af overgreb. Børn og unge, der har et misbrug af cannabis, eller et misbrug af andre rusmidler Værdigrundlag Antal pladser og aktuel børnegruppe I det daglige samarbejde med børn, unge og deres familier, samarbejdskollegaer og kollegaer orienterer Helsingør Lokalcenter sig ud fra følgende værdisætninger: Åbenhed og tydelighed, subjektsyn, helhedssyn og udviklingssyn. At arbejde indenfor rammerne af ligeværd, hvor vi kræver tydelighed og åbenhed af hinanden, gives der mulighed for maksimal deltagelse, udvikling og forståelse af sammenhæng mellem indsats og effekt - og skaber dermed udvikling på alle niveauer. Arbejdet afspejler i praksis, at vi tror på: At ligeværd og medindflydelse skaber ansvarlige mennesker. At læring er en udviklingsressource. At udvikling sker i relation med andre. At mestring af eget liv kræver relationer med mulighed for udvikling. At udvikling kræver anerkendende relationer, hvor forskellighed, problemer, kompetencer og ressourcer anerkendes. At netværk er nødvendigt for udvikling. At vi fokuserer på muligheder frem for begrænsninger. At vi når vores mål gennem en helhedstænkning. At indsatsen tilrettelægges efter individuelle behov At stabilitet og tryghed er en forudsætning for udvikling. 15 pladser 4

5 Margarethagårdens bygninger i Hornbæk er under ombygning det næste halvandet år, og Margarethagården er midlertidigt placeret i bygninger i Snekkersten. På Tilbudsportalen er det de gamle omgivelser og fysiske rammer, der beskrives. Derfor er beskrivelsen af omgivelserne og de fysiske rammer en meget overordnet beskrivelse udelukkende baseret på de tilsynsførendes observationer på tilsynsbesøget. Omgivelser Margarethagården har midlertidigt til huse i et tidligere ældrecenter i Helsingør Kommune. Institutionen ligger ud til en mellemstor vej og er placeret i et område med parcelhusbebyggelse. Fysiske rammer Bygningen er opdelt i to separate afdelinger. Til hver afdeling er der tilknyttet et køkken. Hver afdeling består endvidere af et fælles spise- og opholdsrum. Der er enkeltværelser til alle børn, men enkelte børn bor af pædagogiske grunde på deleværelse. To-tre børn deles om bad og toiletforhold. På afdelingerne er der endvidere et kontor og et vagtværelse til nattevagten. Institutionen råder endvidere over et mødelokale og en lille legeplads. Anvendelse af vikarer Vikarer bruges hovedsageligt i forbindelse med faste medarbejderes sygdom, i forbindelse med ferie eller i forbindelse med kursusafvikling. Sygesamtaler Afdelingslederen har haft samtaler med to medarbejdere, so har været syge i sådan et omfang, at det kræver en sygesamtale (skriv kravet) Arbejdsskadesanmeldelser Der har været et par stykker siden sidste tilsyn. Der har blandt andet været en i forbindelse med at Margarethagården var på skiferie i 2012, hvor en medarbejder efterfølgende havde ondt i ryggen. En anden medarbejder er blevet bidt i foden af et barn. Procedurer omkring medicinering Normering Når et barn får ordineret medicin af lægen, bliver beskeden lagt ud på den fælles bog på afdelingen, så alle er orienteret. Efterfølgende bliver der taget et medicinskema fra kopimappen. Skemaet bliver hængt op på barnets opslagstavle på personalekontoret. Ifølge Tilbudsportalen er der ansat: 3 ledere, i alt 52 timer pr. uge 5

6 4 sekretærer, i alt 38 timer pr. uge 1 psykolog, i alt 37 timer pr. uge 1 socialrådgiver, i alt 9 timer pr. uge 15 pædagoger, i alt 555 timer pr. uge 2 køkkenmedarbejdere, i alt 74 timer pr. uge 1 pedel, i alt 37 timer pr. uge Anvendte tilsynsmetoder Besøg på døgninstitutionen: Rundvisning Samtale med ledelsen (afdelingsleder fra Margarethagården og teamleder fra afdeling Børnehuset ) Samtale med tre medarbejdere fra afdeling Børnehuset Samtale med tre pårørende til børn og unge fra afdeling Børnehuset Samtale med fire børn og unge. Tre fra afdeling Børnehuset og en fra afdeling Børneafdelingen Modtaget skriftligt materiale Medarbejdermappe til nyansatte medarbejdere Livsfortællingshæfte Margarethagården Vurderinger og anbefalinger fra seneste uanmeldte tilsyn (27. februar og 12. marts, 2112) Vurderinger: Tilsynet vurderer, at udflytningen fra Margarethagården til Nørrevej er foregået på en rolig og positiv måde. Børnene og deres forældre har været inddraget i processen undervejs. Tilsynet vurderer, at måden, hvorpå udflytningen er sket, afspejler sig positivt i det møde, tilsynet oplever på Nørrevej på tilsynsdagen. Selvom der stadig er kasser, der skal pakkes ud, er det for tilsynet tydeligt, at omgivelserne omkring børnenes færden er bragt i orden. Det samme gælder, at børnenes tavler er kommet op at hænge samt tavle med billeder af det personale, der skal på vagt. Tilsynet har tydligt indtryk af, at børnene prioriteres først. Tilsynet vurderer, at tilbuddet lever op til skærpelserne i Barnets Reform ved at målrette og justere indsatsen til den enkeltes behov og vanskeligheder. Tilsynet oplever endvidere, at der følges op på lægeaftaler, og at der tages hånd om børnenes sundhedsmæssige trivsel. Tilsynet vurderer, at tilbuddet håndterer og fordeler personalemæssige ressourcer på en faglig relevant måde, der tilgodeser børnegruppernes behov. Tilsynet vurderer, at lovgivningen efterleves i forhold til arbejdet med den enkeltes handleplan. Tilsynet vurderer, at tilbuddet arbejder pædagogisk og fagligt bevidst med den enkeltes handleplan. Tilsynet vurderer, at fagligheden udvikles relevant i tilbuddet på flere måder. Anbefalinger: Tilsynet anbefaler, at tilbuddets midlertidige adresse på Nørrevej bliver oplyst på både hjemmeside og Tilbudsportal. Tilsynet anbefaler, at der arbejdes på at finde nye navne til de to afdelinger, da de nuværende navne som børneafdelingen og obs- 6

7 afdelingen ikke giver et reelt billede af målgrupperne. Tilsynet anbefaler, at der blandt personalet drøftes, hvordan det kan tilstræbes, at en længerevarende anbragt oplever et minimum af udskiftninger blandt sine kontaktpersoner under anbringelsen. Samtale med lederen Siden sidst Lederen og teamlederen fortæller, at flytningen til det nye hus er gået godt. Alle børnene var på skiferie i den uge, hvor flytningen pågik. De nye fysiske rammer er også velfungerende. Det nye hus er opbygget, så det virker naturligt at have to separate afdelinger. Der er endda mulighed for at lukke dørene mellem afdelingerne, og i stedet for at have hele Margarethagården som hjem, holder man fast i børnenes tilhørsforhold til den enkelte afdeling. Pædagogiske metoder Livsfortællingen fungerer som et meget centralt pædagogisk værktøj for personalet på Margarethagården. Hvert barn på Margarethagården skal en gang om måneden arbejde med livsfortællinger sammen med barnets kontaktperson. Her arbejdes der på forskellige måder med barnets livsfortælling. Det kan være gennem at udarbejde netværksdiagrammer, eller det kan være ved at tage på fotosafari, hvor barnet og kontaktpersonen tager på tur til fx daginstitutioner, som barnet har gået på, eller besøger steder hvor barnet har boet. Livsfortællingsarbejdet er en fast forankret metode på Margarethagården. Det diskuteres jævnligt på personalemøder, hvordan man kan arbejde med den. Lederen af Margrethagården siger: Man skal det, for det er så givende. Som en del af livsfortællingsmetoden arbejder personalet med barnets bog, som er en beskrivelse i tekst og billeder af den tid, som barnet har tilbragt på Margarethagården. Målgruppe og visitation Ifølge Tilbudsportalens oplysninger er aldersgruppen børn og unge i alderen 3-15 år. Ifølge afdelingslederens egne oplysninger er aldersgruppen børn og unge i alderen 3-18 år. Der er tale om børn og unge med en meget bred problemprofil. I samtalen med ledelsen spørger tilsynet ind til, hvordan man sikrer at kunne møde alle børn og unges behov med en så bredt formuleret målgruppe, og hvor man samtidig skal kunne håndtere akutte anbringelser og langvarige anbringelsesforløb. Ledelsen fortæller, at de ikke oplever det som et problem, at børnene er blandet på tværs af alder og problematikker. De fortæller endvidere, at i forbindelse med at Margarethagården i løbet af en kort periode fik fire mindre børn indskrevet, fik personalet tildelt ekstra mandskabsressourcer for at kunne varetage opgaven. Derudover er der to psykologer tilknyttet institutionen, så der er meget gode muligheder for supervision, som personalegruppen får en gang om ugen. Her oplever ledelsen at mange problemstillinger bliver håndteret. 7

8 De to ledelsespersoner fortæller, at de ikke oplever det som et problem i behandlingsarbejdet, at der er så stor bredde i målgruppen. De ser det som et grundvilkår, som de arbejder med på bedst mulige måde. Derfor er det meget vigtigt hele tiden at prioritere det individuelle behandlingsarbejde og samtidig at arbejde med gruppen. De bruger fx mange kræfter på at tale om, hvordan børnene kan bruge hinanden og de bruger kræfter på at huske børnene på, at der ikke er nogen af dem, der selv har ønsket at være på Margarethagården, men at de alle skal have det bedt mulige ud af at være på stedet. Samtidig fortæller ledelsen også, at der sker en uformel visitering af de ældste børn og unge til Antoniehus, som også er en del af Helsingør Lokalcenter. Det betyder, at Margarethagården hovedsageligt modtager de lidt yngre børn, men at de kan beholde dem helt frem til de fylder 18 år. I princippet kan Margarethagården ikke sige nej til at modtage et barn eller en ung, hvis de har ledige pladser. Derfor giver de to ledelsesrepræsentanter udtryk for, at det er meget vigtigt, at forberedelsen til anbringelsen er gjort ordentligt. De fortæller, at det er vigtigt, at der inden anbringelsen er styr på de andre indsatser, der skal være på plads udover selve anbringelsen, som fx skolegang. Jo mere der er afklaret og på plads inden anbringelsen, jo bedre bliver starten, som er alfa omega i forhold til at få succes i det videre anbringelsesforløb. Opbygning af stabile og nære relationer Ledelsen fortæller, at der er to kontaktpersoner til hvert barn. Det er de nære personer, som barnet skal forholde sig til. Hver pædagog har mellem 1-3 kontaktbørn. Børnene kan godt vælge andre pædagoger som deres fortrolige, men det er kontaktpersonen, der er den centrale figur i barnets anbringelsesforløb på Margarethagården. For at sikre de bedst mulige betingelser for at der skabes en god relation mellem barnet og kontaktpersonerne, tilstræbes det, at de to kontaktpersoner er med, når barnet indskrives. Skole- og uddannelsestilbud På Margarethagården går børnene og de unge for størstedelens vedkommende på de lokale kommunale folkeskoler. Udgangspunktet er, at de bliver i det skoletilbud, de er en del af, når de flytter ind på Margarethagården, hvis dette tilbud fungerer godt for dem. Margarethagården har generelt et udbredt samarbejde med skolerne. Ofte har de anbragte børn og unge forskellige typer af skolevanskeligheder, hvilket betyder, at der også er behov for ekstra tæt samarbejde. Fritidslivet Alle børn og unge på Margarethagården deltager i forskellige former for fritidsaktiviteter. En lille del af børnene og de unge går til organiserede fritidsaktiviteter, mens flertallet deltager i de internt organiserede aktiviteter, som fx cykelture eller ture i svømmehallen. Sundhed Der er ansat to køkkendamer på Margarethagården som tilrettelægger og tilbereder måltiderne. De har fokus på sund kost og taler også med børnene og de unge om det tema. Der arbejdes med at få motion ind i hverdagen. Det 8

9 sker bl.a. ved at arrangere cykelture med børnene og de unge. Personalet arbejder også med, at børnene og de unge skal være selvtransporterende og fx selv cykle til skole og fritidsaktiviteter. Der er ingen rygning på Margaretagården. Rygning foregår på hjørnet af matriklen. Personalet må ikke ryge sammen med de unge og efter kl. 14, hvor der kan forventes at være børn på institutionen, må personalet ikke ryge sammen. De unge må ikke indtage alkohol på Margarethagården. Da der er unge helt op til 18 på institutionen, kan det dog hænde, at de kommer berusede hjem fra en fest, selvom ledelsen påpeger, at det er sjældent, at det sker. Når de unge har været ude sent om natten, har man på Margarethagården en regel om, at den unge ved hjemkomsten skal banke på nattevagtens dør, sådan at personalet er orienteret om, hvornår vedkommende er kommet hjem. Inddragelse af børnenes og de unges netværk Når børnene og de unge indskrives på Margarethagården, er deres forældre med. Samarbejdsrelationen mellem Margarethagården og forældrene etableres der, og det er personalet meget bevidste om. Personalet arbejder også meget bevidst med at italesætte forældrene som børnenes vigtigste personer, sådan at forældrene ikke føler, at Margarethagården overtager deres barn. Forældrene er meget velkomne på institutionen, men under visse omstændigheder kan det være nødvendigt med begrænsninger i samværet. Det er også vigtigt at etablere nye netværk for børnene. For de yngre børn gøres der meget ud af at kammeraternes forældre lærer stedet at kende, sådan at de ikke er utrygge ved, at deres børn kommer på besøg. Forberedelse til selvstændigt voksenliv Børnenes og de unges medbestemmelse Udgangspunktet er, at de unge ved, at de skal forlade Margarethagården, omtrent når de fylder 18 år. Når de fylder 15, bliver de skrevet op til de lejeligheder, som kommunen har anvisningsret til. Kontaktpersonen holder udviklingssamtaler med den enkelte unge og gradvist lægges der mere ansvar ud til den unge i dagligdagen. En af pædagogerne holder et kursus med de unge, hvor de lærer, hvordan de skal føre et husholdningsbudget. Der er også blevet holdt kokkekurser for de unge. Der er endvidere et tæt samarbejde med UU-Øresund om de unges videre skole/uddannelsesforløb efter folkeskolen. På hvert barn skrives der en hverdagsplan, og de ældre børn er selv med til at udforme denne. I den står der hvilke hverdagsrutiner, der skal være gældende. Det kan fx handle om morgenrutiner som hvem barnet må sove sammen med, sengetider mm. Hver uge afholdes børnemøder, hvor børnene og de unge kan tage emner op til diskussion. Når børnene når en vis alder, er de med til arbejdet med at udarbejde handle- og behandlingsplaner. Der er åbne dagbøger på Margarethagården. Det vil sige, at børnene har mulighed for at læse det, som skrives om dem. Personaleledelse Tilsynet spørger til punkterne i Arbejdspladsvurderingen fra Margarethagården, som omhandler kommunikationen. Ledelsen fortæller, at det er meget vigtigt, at den fælles kommunikation fungerer ordentligt. Derfor forsøger de hele tiden at have kommunikation og samarbejde i fokus. Der er en holdning 9

10 til, at man ikke sladrer mellem kollegaer, men i stedet tager et eventuelt problem op med rette vedkommende. Lige sådan er der en holdning til, at man ikke tager sager op til supervision, der involverer en kollega uden først at varsko denne. Magtanvendelser Tilsynet spørger til, hvor Margarethagården opbevarer medarbejdernes erklæringer omkring magtanvendelse. Afdelingslederen fortæller, at for de faste medarbejderes vedkommende opbevares de i administrationen, som er beliggende i Antoniehus lokaler, mens vikarernes opbevares på kontoret på Margarethagården. Tilsynet spørger til, hvordan magtanvendelser afsluttes i forhold til de unge. Ledelsen fortæller, at magtanvendelsen altid tales igennem med den eller de berørte unge. Det er ikke altid, at det er den medarbejder, der har taget magtanvendelsen, der taler den igennem. Det kan også godt ske, at forløbet får lov til at hvile lidt, indtil den unge er klar til at tale om det. Samtale med medarbejdere Siden sidst Tilsynet spørger til om flytningen til de nye omgivelser, har haft en betydning for, hvordan den pædagogiske praksis nu ser ud. Medarbejderne oplever ikke, at det er tilfældet. Men de oplever, at flytningen har betydet, at de har taget deres praksis op til diskussion, fordi der har ligget et stort pædagogisk arbejde i at videreføre de gamle rammer omkring indsatsen videre til det nye sted. De fleste rutiner har været oppe og vende i forbindelse med flytningen, og det har været godt. Fordi det har krævet, at personalet bevidst har måttet forholde sig til den pædagogiske praksis og i hvilken retning man gerne ser den udviklet. Pædagogisk metode Brugen af livsfortællinger som pædagogisk metode er et centralt værktøj for medarbejderne på Margarethagården. Det bruges i den individuelle behandling af børnene. Gennem at holde fokus på elementer i barnets livsfortælling, bevidstgøres barnet om sit eget liv og de sammenhænge der er i barnets historie. Arbejdet foregår både planlagt en gang om måneden, hvor der sættes tid af til en-til-en arbejdet mellem kontaktpersonen og barnet. Men arbejdet er også en integreret del af hverdagslivet på institutionen, hvor det tages op i alle relevante situationer. Målgruppe og visitation Margarethagården har en meget bred målgruppe og personalet ser det som, at de er en bredt favnende institution. Adspurgt af tilsynet fortæller personalet, at de ikke ser en konflikt i den meget brede sammensætning af problemstillinger og alder, eller i at de skal varetage behovene hos børn i både akutte og langvarige anbringelsesforløb. De oplever, at der er en stor forståelse hos de enkelte børn af, at hver har sit at kæmpe med. Det betyder, at der er en stor respekt for hinanden blandt børnene. Men personalet synes dog, at det er en stor udfordring at rumme den forskellige adfærd, og arbejder med mange forskellige tiltag i den forbindelse. De forsøger så vidt det er muligt at lave opdelinger, der tilgodeser de forskellige børns behov. 10

11 Opbygning af stabile og nære relationer Kontaktpersonordningen er den der sikrer opbygningen af stabile og nære relationer. Hvert barn har to kontaktpersoner. Personalet fortæller, at ordningen ville være for sårbar over for ferier, sygdom, orlov eller medarbejderskift, hvis børnene kun havde en kontaktperson. Personalet fortæller, at børnene også vælger andre end deres kontaktperson, som deres fortrolige. Skole- og uddannelsestilbud Som udgangspunkt går børnene i den skole, de går i når de bliver anbragt. Hvis der ikke er behov for skoleskift, fastholdes dette. Personalet fortæller, at skolegangen i det daglige prioriteres højt. Alle børn kommer af sted i skole hver dag. Kun undtagelsesvist i særligt dårlige perioder, kan de have fraværsdage. Men de er meget opmærksomme på det, fordi hvis et barn ikke vil i skole, kan det have en afsmittende virkning på de andre børn på afdelingen. Personalet sørger for lektielæsning og med de større børn og unge taler de også om fremtidsdrømme og uddannelsesplaner. Kontaktpersonerne deltager i skole/hjemsamtaler med deres kontaktbørn og med de biologiske forældre, hvis dette kan lade sig gøre. Fritidslivet Sundhed Personalet fortæller, at det er under halvdelen af børnene, der deltager i eksterne organiserede fritidsaktiviteter. For nogen er der tale om, at de fortsætter med en fritidsaktivitet, som de allerede deltog i inden anbringelsen. Personalet forsøger at opmuntre børnene til at deltage i aktiviteterne, fordi de oplever, at der er mulighed for netværksdannelse igennem aktiviteterne. Men de oplever, at det er svært for børnene at holde fast i den forpligtelse, der ligger i en fast tilbagevendende aktivitet. De børn, der bor på Margarethagården har det ofte svært med de sociale sammenhænge, som aktiviteterne indgår i. Der er fokus på sund mad i det daglige, hvilket vil sige ingen slik og sodavand på hverdage. Sund mad er eksempelvis et tema på næsteafdelingsmøde. Personalet og køkkendamerne prøver at italesætte overfor børnene, at det har en mening og et formål at spise sundt. Personalet fortæller, at på den afdeling, hvor de arbejder, har man ritualer omkring måltiderne, Alle sidder sammen og spiser. Personalet fortæller, at der ikke er mange blandt børnene og de unge, der ryger. Rygning foregår på hjørnet af matriklen, men aldrig børn og ansatte sammen. Efter klokken 14, må de ansatte heller ikke ryge flere sammen ad gangen. Der må ikke drikkes alkohol på Margarethagården. Men personalet taler med de unge om alkohol og gode alkoholvaner. Det sker, at de unge går i byen og kommer berusede hjem. Når de har været i byen, skal de banke på vagtværelset ved hjemkomsten, så nattevagten ved, at de er kommet hjem. Inddragelse af børnenes og de unges netværk Den biologiske familie inddrages så meget som muligt, hvis der altså ikke er sat begrænsninger i samværet. Det er kontaktpersonens arbejde at inddrage den biologiske familie og fx invitere til besøg på Margarethagården. Det er 11

12 personalets oplevelse, at familierne benytter sig af muligheden. Der er ofte forældre, der kommer og spiser med. Forberedelse til selvstændigt voksenliv Børnene og de unges medbestemmelse I forhold til børnenes gamle kammerater er personalet også åbne, hvis kammeratskaberne er gode for barnet. Ofte er der behov for nye netværk, og ofte kommer børnene stort set uden kammeratskabsnetværk. Personalet fortæller, at det ofte bliver de andre børn på Margarethagården, der bliver det nye netværk og de nye kammerater, fordi børnene har svært ved at finde sig til rette i de sociale netværk uden for institutionen. Dette gælder dog ikke de små børn på afdelingen. De har en hel del flere kammerater uden for institutionen. Personalet fortæller, at forberedelsen til et selvstændigt voksenliv allerede starter, når børnene bliver indskrevet. De skal lære at klare sig selv. Men fra de er 17 år afholder personalet +17 møder med de unge. Ved disse møder tages forskellige temaer op. Det kan være at lære at lave et husholdningsbudget og forvalte sin egen økonomi. Men det kan også handle om mere følelsesmæssigt orienterede problemstillinger, som fx at de skal lære at tackle den ensomhed, de vil møde, når de forlader institutionen. Personalet fortæller, at børnene selv bestemmer, hvordan deres værelser skal se ud. De kan komme med ønsker til madplanen. Der er ungemøder hver uge, hvor de unge kan tage alle mulige emner op. Det er deres møde og de beslutter hvilke temaer, der skal diskuteres. Personalet giver udtryk for, at de håber, at børnene og de unge oplever at blive set og hørt. De ser det som meget vigtigt, at børnene og de unge oplever, at der bliver handlet på de beslutninger, som fx bliver taget på ungemøderne. Medarbejderne skal være troværdige og det er de kun, hvis de står ved de ting, de lover at handle på. Samtale med børnene Her og nu Tilsynet spørger de fire børn og unge (herefter kaldet unge) til, hvordan det er at bo på Margarethagården. En af de unge giver udtryk for at være glad for at bo på institutionen, men synes samtidig, at det kan være svært, fordi de er så mange børn og unge, der bor sammen og som samtidig har det svært med sig selv og med andre. Den unge fortæller også, at der kan være venner der under perioder med uvenskab kan finde på at bruge det, at den unge bor på et børnehjem, som en mulighed for at såre den unge. Ligesom forældrene til deres venner godt kan være lidt utrygge ved, at deres børn er sammen med andre børn, der bor på Margarethagården. En tredje ung tænker ikke så meget over, hvordan det er at bo på Margarethagården. Flere af de unge fortæller, at de synes, at det er svært at have fået nogle nye små børn indskrevet på institutionen. De oplever, at de små er tidskrævende og at eksempelvis kan være svært at skulle dele kontaktperson med de små, fordi de kræver mere opmærksomhed fra de voksnes side. Samtidig bliver der også peget på, at de små børn kan give noget liv til afdelingen. En af de unge peger også på, at der er blevet lavet nogle gode regler om, hvor og hvornår de små må køre på legetøjsmotorcykler indenfor. Det har betydet, at der ikke er helt så meget larm mere. 12

13 Tilsynet spørger til, om de unge er glade for de nye bygninger, som de skal bo i, mens de gamle bygninger bliver renoveret. De unge giver udtryk for, at det fungerer fint, men at de savner det gamle Margarethagården, fordi det var tæt på naturen og fordi der var meget plads. Man kunne bare lige gå ud i naturen, når man havde brug for at få alle de andre lidt på afstand. Skole- og fritidsliv Behandling To af de unge går på lokale folkeskoler, en ung går på specialskole og en enkelt er pt. ikke i et skoletilbud, men der arbejdes på at finde et skoletilbud til vedkommende. De unge fortæller, at i det omfang, at de har lektier for, så er der meget hjælp at hente på Margarethagården. Der er så mange voksne, der kan hjælpe til med lektielæsningen, der som regelen foregår individuelt. To af de unge fortæller, at de taler med UU-vejledere om deres videre uddannelse og skolegang, mens de to andre unge hovedsageligt har gjort sig deres egen overvejelser eller talt lidt med lærerne i skolen omkring emnet. En enkelt af de fire unge går til en organiseret fritidsaktivitet. Tilsynet spørger til, om de unge synes, at de får den hjælp fra personalet, som de har brug for. Til det svarer en af de unge, at personalet gør det bedste de kan. Samtidig fortæller to unge, at det kan være svært at fortælle om sine problemer til de voksne, fordi de voksne fortæller det til hinanden og det betyder, at de problemer man har, bliver kendt i hele personalegruppen. De to unge fortæller, at deres oplevelse er, at hvis man fortæller om de problemer man har til en anden end kontaktpædagogen, så er der ikke helt så mange detaljer, der videreformidles til resten af personalegruppen. Hvis man vælger at fortælle ting til sin kontaktperson, så bliver det skrevet ind i statusrapporten, som forældre, rådgiver og alle medarbejdere på Margarethagården derefter kan læse. Det opleves som meget ubehageligt af to af de unge, som deltager i interviewet. Regler og medbestemmelse De unge fortæller, at der faste sengetider på Margarethagården. I hverdagen er det kl. 22 og i weekenden er det kl. 23. Hverdagssengetiden opleves som ganske rimelig, fordi at man skal tidligt op næste morgen. Men de unge er utilfredse med, at de skal i seng kl. 23 i weekenden og oplever for det meste også, at regelen ikke bliver overholdt, men at de først kommer i seng omkring midnat. Men når det er vikarer, der er på arbejde en weekendaften, så holder de fast i den oprindelige sengetid og så opleves det som uretfærdigt af de unge. De unge fortæller, at der også er regler om, at man holder bordskik og at man taler ordentligt til hinanden. Gode og vigtige regler, synes de unge. De fortæller, at det nogle gange kan være svært at huske på at tale ordentligt til hinanden, og at det er noget, de taler med de voksne om. En af de unge giver udtryk for, at det er rart, at de voksne sætter grænser, fordi det opleves som om, at de ikke er ligeglade med børnene og de unge. Omkring rygning er der en regel om, at de unge ikke må ryge på Margarethagården. Man skal gå helt ud til hjørnet af grunden. Man må heller ikke ryge uden forældretilladelse og man må ikke ryge sammen med de voksne. De unge fortæller, at man ikke selv kan vælge sine kontaktpersoner, men at 13

14 man får dem tildelt, når man flytter ind på Margarethagården. De unge fortæller, at der holdes børnemøder på Margarethagården. De tre unge fra afdeling Børnehuset fortæller, at der er møde ca. en gang om måneden. På de møder kan der snakkes om alt. Der tales om ønsker omkring aktiviteter, om de ting der rører sig i gruppen og hvad de gerne vil have skal anderledes. De oplever også, at de ting, der bliver talt om, bliver taget alvorligt og fulgt op på. Dagsordenen for mødet hænges op i forvejen, og så kan man sætte punkter på. Den ene unge fra afdeling Børneafdelingen mente ikke at kunne huske, at børnemøderne blev annonceret i forvejen. De unge fra afdeling Børnehuset giver udtryk for, at reglerne ikke er de samme på de to afdelinger og at de kun kender ganske lidt til, hvordan tingene foregår på afdeling Børneafdelingen. Samarbejde med forældre/familie Samtale med de pårørende Den generelle tilfredshed Det er meget forskelligt hvor meget de unges familier kommer på Margarethagården. En ung har familie, der kommer fast på ugentligt besøg på Margarethagården. To af de unge fortæller, at deres familie ikke kommer særlig tit på Margarethagården, men at de i stedet tager på weekend hjemme. Endelig er der en af de unge, hvis familie ikke kommer på Margarethagården fordi der har været en længere periode uden kontakt, men som nu er begyndt at se dem igen. Tilsynet taler med tre pårørende til børn og unge på afdeling Børnehuset. En mor og en ældre søskende til et barn, samt en bedsteforælder til et andet barn. De pårørende er generelt godt tilfredse med Margarethagården. De oplever, at deres børn og unge trives. For den ene pårørende er det især fraværet af en alkohol- og stofkultur blandt de unge, der fik den pårørende til at vælge Margarethagården frem for andre mulige tilbud. Skolegang En af de pårørende oplever, at der er blevet taget godt hånd om den unges skolegang, som var problematisk før anbringelsen. Der kan stadigvæk være perioder med for meget skolefravær, men den pårørende oplever, at personalet er opmærksomt på det. Inddragelse af barnets netværk De pårørende fortæller, at de oplever sig som en del af deres unges liv på Margarethagården. De spiser ofte aftensmad sammen med deres unge, og de har deres jævnlige gang på stedet og kender personalet på afdelingen godt. De oplever, at de bliver informeret godt og at de generelt har et godt samarbejde med Margarethagården. Forberedelse til selvstændigt voksenliv De pårørende oplever, at der bliver gjort et godt arbejde med at støtte de unge i at blive selvstændige. De unge lærer at vaske deres eget tøj. De lærer, hvordan de skal passe på deres penge. Personalet taler med de unge om, hvad de vil med deres liv, når de skal flytte fra Margarethagården og de taler med dem om, hvad der skal til, for at de kan opnå deres mål. Når de unge fylder 15 år, hjælper personalet med at sørge for, at de unge bliver skrevet op til en lejlighed i Helsingør kommune, så de kan finde et sted at bo, når de 14

15 fraflytter Margarethagården. Stabile og nære relationer Kommunikation/ Omgangstonen Medbestemmelse Konflikter/magtanvende lser De pårørende oplever, at de unge knytter sig til personalet på Margarethagården og i særlig grad til kontaktpersonerne. De oplever, at de unges kontaktpersoner gør et stort arbejde med de unge. De pårørende fortæller, at der godt kan være en lidt hård tone blandt de unge. Men deres oplevelse er også, at personalet taler ordentligt til de unge, ligesom de pårørende oplever, at personalet er nemme at få i tale. De pårørende fortæller dog også, at de nogle gange oplever, at vikarene ikke er ordentligt orienteret, hvilket kan resultere i misforståelser i samarbejdet. De pårørende oplever, at de unge har medindflydelse på flere forskellige ting. De bestemmer selv over deres værelser. De har indflydelse på, hvilke aktiviteter, de ønsker der skal være på Margarethagården. De pårørende oplever også, at de bliver inddraget i beslutninger vedrørende deres unges liv på Margarethagården i det omfang, at de har behov for det. De pårørende fortæller, at de ikke selv har været til stede, når der har været større konflikter. Men den ene pårørende giver udtryk for, at en af de magtanvendelser, som den unge har været en del af, opleves som grænsende til unødvendig. Den pårørende giver under interviewet udtryk for, at den unge har behov for at være i fred, når temperamentet kommer i kog, og at personalet skulle have forsøgt med at lade den unge gå ud og køle af for sig selv, før det blev til en magtanvendelse. Samtidig oplever den pårørende ikke at være blevet informeret skriftligt, men kun mundtligt om denne magtanvendelse. Magtanvendelser Der er i perioden siden sidste anmeldte tilsyn (4. november, 2010) blevet registreret seks episoder med magtanvendelse på Margarethagården. Fem af disse har været med hjemmel, mens en enkelt har været uden hjemmel. Margarethagården har i 2009 afholdt et dialogmøde vedrørende bekendtgørelsen om magtanvendelse, med kommunens pædagogiske konsulent samt en af kommunens jurister. Dialogmødet blev gentaget i Denne gang med udgangspunkt i de nye regler på området. Kommentarer til tilsynsrapporten Margarethagården har ingen rettelser eller kommentarer til rapporten. Leder Medarbejdere Børn 15