Anbragte børn og unges trivsel 2014 KORT & KLART

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Anbragte børn og unges trivsel 2014 KORT & KLART"

Transkript

1 Anbragte børn og unges trivsel 2014 KORT & KLART

2 Om dette hæfte Hvordan trives anbragte børn og unge i Danmark? Hvordan oplever de selv forholdene på deres anbringelsessted, deres muligheder for medinddragelse, deres helbred, trivsel og forhold til familie, venner og lokalsamfund? Det er nogle af emnerne i dette hæfte, der i kort form præsenterer resultaterne af SFI s undersøgelse Anbragte børn og unges trivsel 2014 (SFI-rapport 15:01). UNDERSØGELSENS DATAGRUNDLAG Undersøgelsen er gennemført som en spørgeskemaundersøgelse, der er stilet til børn og unge på 11, 13, 15 og 17 år, der i foråret 2014 var anbragt uden for hjemmet. Af stikprøvens individer har børn og unge deltaget i undersøgelsen på grundlag af face-to-face-interviews (11- og 13-årige) eller gennem et webbaseret skema (15- og 17-årige). Der indgår ca. 90 indikatorer i datamaterialet, der belyser de unges hverdag og erfaringer. 2 Hvor det er muligt, er de anbragte børn og unges erfaringer sat i perspektiv ved at sammenligne med resultaterne fra en trivselsundersøgelse blandt ikke-anbragte børn. Desuden indgår der i undersøgelsen længere samtaler med et mindre udvalg af anbragte børn og unge.

3 Undersøgelsen ligger i forlængelse af tidligere undersøgelser, bl.a. fra SFI, om anbragte børn og unges trivsel men adskiller sig samtidig fra disse ved at være den første danske undersøgelse, der udelukkende bygger på en stor gruppe anbragte børn og unges egne informationer om, hvordan det er at være anbragt. Både børn og unge, der bor i plejefamilier, og børn og unge, der er anbragt på institutioner, har deltaget i undersøgelsen (se boks og figur). I dette hæfte gennemgås rapportens væsentligste resultater og baseret herpå peges til sidst på en række forbedringsmuligheder på anbringelsesstederne (se side 20). Anbragte F IG. 2.1: årige, Anbragte årige, fordelt efter fordelt efter anbringelsesformer. Fordelt på Fordelt baggrundsforhold. på baggrundsforhold. Procent. Procent I alt pct. ALDER 11 år 13 år 15 år 17 år KØN Drenge Piger ANBRINGELSESVARIGHED Op til 1 år 2 til 3 år 4 til 5 år 5 år eller mere Familiepleje Socialpæd. oph. Døgninstitution Andet sted Dokumentationsprojekt Undersøgelsen er finansieret af Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold. Den er en del af et større tværoffentligt dokumentationsprojekt om udsatte børn og unge, hvis formål bl.a. er at få større viden om, hvilke foranstaltninger gruppen modtager, og hvilke tiltag som virker. Hensigten er, at denne undersøgelse fremover skal gentages hvert andet år for at følge udviklingen i anbragte børn og unges trivsel. 3

4 Trivsel på anbringelsesstedet De anbragte børn og unges besvarelser tyder helt overordnet på, at et flertal af dem bliver støttet af de voksne på anbringelsesstedet, og at de gennemgående trives og har det godt der, hvor de bor (se figur). Svarene viser dog også, at der er store forskelle mellem børn og unge i familiepleje og børn og unge på døgninstitutioner og opholdssteder. Børn og unge i familiepleje er generelt gladere for deres anbringelsessted end dem, der bor på døgninstitutioner og opholdssteder. De føler sig i højere grad støttet og holdt af, og de oplever oftere, at anbringelsesstedet er trygt, harmonisk og hjemligt. Man kan dog ikke på den baggrund umiddelbart konkludere, at familiepleje er en bedre opvækstramme for anbragte børn og unge end institution. Det er væsentligt at tage højde for, at de børn og unge, der anbringes på institutioner, kan have flere udfordringer end dem, der bliver placeret i en plejefamilie. En sammenligning med ikke-anbragte børn og unge viser meget positivt, at anbragte børn og unge i næsten samme grad oplever, at de voksne holder af dem, der, hvor de bor. Anbringelsens varighed, form og baggrund 60 pct. af deltagerne i undersøgelsen er anbragt i familiepleje. 18 pct. er anbragt på en døgninstitution, 13 pct. bor på et socialpædagogisk opholdssted og 9 pct. er anbragt andre steder, dvs. kostskoler, efterskoler eller eget værelse/hybel. 4

5 Knap halvdelen bor på deres første anbringelsessted, mens lidt over halvdelen har været anbragt et eller flere steder ud over der, hvor de bor nu. F IG : Anbragte åriges syn på, hvordan det er at bo Anbragte åriges på anbringelsesstedet. syn på, hvordan Fordelt det på er anbringelsesform. at bo på anbringelsesstedet. Procent Fordelt på anbringelsesform. Procent I alt pct. 42 pct. har boet det samme sted i 5 år eller mere, mens 40 pct. har været anbragt der, hvor de bor nu, imellem 1 og 5 år. Knap hver femte har boet på deres nuværende anbringelsessted i under 1 år. Der er en klar sammenhæng mellem længden af anbringelsen på den ene side og anbringelsesformen på den anden. De familieplejeanbragte udgør hele 84 pct. af dem, der har boet det samme sted i 5 år eller mere. Ofte er børn og unge i familiepleje blevet anbragt i en tidligere alder. ANBRINGELSESFORM Familiepleje Døgninstitution Socialpæd. oph. Andet sted Meget godt Godt Nogenlunde Ikke så godt Undersøgelsen peger desuden på en sammenhæng mellem anbringelsesformen og grunden til anbringelsen. På basis af Ankestyrelsens anbringelsesdata viser undersøgelsen, at børn og unge oftere anbringes på institution, hvis det er forhold 5

6 hos dem selv, der har ført til anbringelsen. Omvendt placeres flere børn og unge i familiepleje i sager, hvor det er forhold hos forældrene eller i hjemmet, der har ført til anbringelsen. eller kulturelle forhold med de voksne. Det samme gælder for under en femtedel af de børn og unge, der er anbragt på døgninstitutioner eller på socialpædagogiske opholdssteder. Støtte fra de voksne I undersøgelsen spørges til de anbragte børn og unges oplevelse af støtte fra de voksne på anbringelsesstedet. Det sker i form af spørgsmål om fx lektiehjælp, om muligheden for at diskutere fx politik og samfund med de voksne og om oplevelsen af at blive støttet og holdt af. Godt halvdelen af de adspurgte fortæller, at de altid kan få hjælp til lektier, mens knap hver tredje sjældent eller aldrig får hjælp til lektier. Hjælpen falder med alderen, og familieplejeanbragte børn som ofte er yngre oplever oftere at få hjælp til lektierne. Omkring en tredjedel af de plejefamilieanbragte børn og unge oplever, at de dagligt eller flere gange ugentligt taler om politiske 87 pct. af de plejefamilieanbragte oplyser, at de altid føler sig holdt af af de voksne. Det tilsvarende tal for døgninstitutionsanbragte er 46 pct. og for anbragte på socialpædagogiske opholdssteder 56 pct. Hjemlighed og konflikter To tredjedele af de unge svarpersoner fortæller, at de føler sig meget hjemme på deres aktuelle anbringelsessted, og yderligere knap hver femte føler sig nogenlunde hjemme. Igen er der dog betydelige forskelle mellem anbringelsestyper: Blandt børn og unge i plejefamilier føler 84 pct. sig meget hjemme, og kun 4 pct. føler sig lidt eller ikke hjemme. Blandt børn og unge på døgninstitutioner er de tilsvarende andele henholdsvis 38 pct. og 33 pct. 6

7 Hver fjerde anbragte oplever ofte, at der er konflikt med voksne. Forekomsten af konflikter er højere på institutioner og opholdssteder end i familiepleje. 80 pct. af de anbragte føler sig trygge der, hvor de bor, mens 60 pct. oplever, at de bor i et harmonisk miljø, hvor folk kommer godt ud af det sammen. 7

8 Kontakt til familie og venner 8 Langt de fleste anbragte børn og unge har regelmæssigt kontakt til deres forældre, viser undersøgelsen. De føler sig lige så holdt af hos forældrene som på anbringelsesstedet, men føler, at de får mindre støtte og tryghed hos forældrene. Knap 9 ud af 10 anbragte fortæller, at de har to eller flere gode venner, men familieplejeanbragte er mere sammen med deres venner og oplever mindre mobning og ensomhed end børn og unge på institutioner. Det kan tyde på, at der institutionelt er indlejret nogle barrierer på døgninstitutioner og opholdssteder, der giver mindre samvær med venner og større oplevelse af ensomhed og mobning hos de børn og unge, der bor der. (se i øvrigt side 20). Kontakt til familien Af de børn og unge i undersøgelsen, der har en far eller mor, har 88 pct. kontakt til deres mor, og 65 pct. har kontakt til deres far. Anbragte i familiepleje har mindre kontakt til deres forældre end øvrige anbragte. Langt de fleste har regelmæssig kontakt med deres forældre, både i form af samvær og via telefon, SMS, mail eller chat. Relationen med forældrene ser dog ud til at være svagere for de 17-årige end for de 11-årige. Støtte, harmoni og tryghed De anbragte børn og unge føler sig i lige så høj grad holdt af hos deres forældre som hos de voksne på anbringelsesstedet og oplever også omtrent samme grad af harmoni. Oplevelsen af tryghed er imidlertid forskellig. 65 pct. føler sig trygge hjemme hos forældrene, mens 80 pct. føler sig trygge på anbringelsesstedet. Samtidig oplever kun 28 pct. af de anbragte børn og unge, at de altid får social støtte fra deres

9 forældre, mens 57 pct. oplever social støtte på anbringelsesstedet. Venskaber Blandt de adspurgte har 88 pct. to eller flere nære venner. 12 pct. har svaret, at de har højst én god ven heraf er der 1 pct., som svarer, at de slet ikke har nogen nære venner. Antallet af venner er det samme på tværs af køn, aldersgrupper, anbringelsessteder og anbringelsesvarighed. Derimod spiller anbringelsesstedet en rolle, når det gælder samværet med venner og oplevelser af ensomhed og mobning. Børn ug unge, som er anbragt i familiepleje, er oftere sammen med venner og oplever sjældnere ensomhed og mobning. Børn og unge anbragt på institutioner og opholdssteder ses mindre med venner uden for anbringelsesstedet (se figur). Det kan skyldes, at deres dagligdag er meget struktureret, eller at de ikke ønsker at have venner med hjem. F IG. 7.2: Anbragte årige efter, om de er sammen med Anbragte årige venner uden efter, for anbringelsesstedet. om er sammen Fordelt med på venner uden for anbringelsesstedet. baggrundsforhold. Fordelt Procent på baggrundsforhold. Procent. I alt pct. ALDER 11 år 13 år 15 år 17 år KØN Dreng Pige ANBRINGELSESFORM Familiepleje Døgninstitution Socialpæd. oph. Andet sted ANBRINGELSESVARIGHED Op til 1 år Op til 3 år Op til 5 år 5 år eller længere Meget ofte ude hos ven eller har besøg Ofte ude hos ven eller har besøg Ret sjældent ude hos ven eller har besøg Meget sjældent ude hos ven eller har besøg 9

10 Skolegang Mange af de anbragte børn og unge har en turbulent og problemfyldt skolegang, viser undersøgelsen og særligt en del af de institutionsanbragte børn og unge mangler adgang til bøger og uddannelsesressourcer der, hvor de bor. Skoleformer 3 ud af 4 anbragte årige modtager undervisning i en almindelig skole. Resten undervises på en specialskole (herunder på opholdsstedets interne skole). Blandt de 15-årige er det hver tredje, der undervises på en specialskole. Sammenhængen mellem de anbragte børn og unges problemtyngde og typen af anbringelse ses tydeligt ved, at 55 pct. af de anbragte i familiepleje kan følge undervisningen i en almindelig skoleklasse, mens det kun gælder for 28 pct. af de institutionsanbragte. Trivsel og faglighed i skolen 3 ud af 4 anbragte har i det sidste år oplevet problemer på mindst ét af fire udvalgte områder i skolen (koncentrationsbesvær, ked af det, konflikter med kammerater og lærere). Hver tredje har oplevet massive problemer (dvs. på mindst tre områder). I aldersgruppen generelt har kun hver tiende massive skoleproblemer. Halvdelen af alle børn oplever aldrig at skifte skole. For de anbragte er deres skolekarriere mere turbulent. Da selve anbringelsen ofte er en grund til et skoleskift, er det kun hver ottende anbragte 17-årig, der ikke har oplevet at skifte skole. 10

11 Støtte til skolegang Det er vigtigt for de unges videre færd i uddannelsessystemet, at deres læsefærdigheder og læselyst holdes ved lige, bl.a. via en let tilgang til bøger. Blandt 15-årige som helhed er det blot 6 pct., der kommer fra et hjem uden bøger. For de anbragte 15-åriges vedkommende er andelen dobbelt så høj. Det er særligt døgninstitutioner og socialpædagogiske opholdssteder, der ikke har et udbud af bøger til deres unge beboere. Plejefamilierne er til gengæld godt udrustede på dette felt (se figur). Forventninger til fremtiden I forhold til hele aldersgruppen er der relativt mange blandt de anbragte, som ser i retning af en praktisk, håndværksbetonet erhvervsuddannelse (ca. 35 pct.). Langt færre (omkring 17 pct.) mener, at de skal have en mellemlang eller lang videregående uddannelse. Hver sjette kan slet ikke besvare spørgsmålet, formentlig fordi det forekommer dem alt for uoverskueligt. Anbragte F IG. 4.9: åriges Anbragte åriges adgang til adgang bøger, til der bøger, hvor der de hvor bor. de Fordelt på baggrundsforhold. bor. Fordelt på baggrundsforhold. Procent. Procent I alt pct. ALDER 11 år 13 år 15 år 17 år ANBRINGELSESFORM Familiepleje Døgninstitution Socialpæd. oph. Andet sted ANBRINGELSESVARIGHED Op til 1 år Op til 3 år Op til 5 år 5 år eller mere Højst 10 bøger Flere end 100 bøger 11

12 Fritid For anbragte børn og unge er deltagelse i fritidslivet en måde at være en del af almensamfundet på i en hverdag, der ellers er præget af at være i myndighedernes varetægt. Undersøgelsen viser, at de anbragte, når det gælder fritidslivet, går igennem de samme overgange som ikke-anbragte, om end ofte på andre niveauer (se figur). De yngre børn deltager fx mere i fritidsaktiviteter end de ældre og er mere tilfredse med lokalmiljøet og omvendt følger de ældre mere med i samfundslivet end de yngre. Aktiviteter 70 pct. af de anbragte børn går til en eller anden form for organiseret aktivitet i deres fritid, fx sport, musik, drama eller rollespil. En tredjedel af de børn, som ikke går til en fritidsaktivitet, angiver, at de har en langvarig sygdom eller et handicap. Børn anbragt i familiepleje går oftere til fritidsaktiviteter og sport og er også mere tilfredse med deres lokalmiljø. 12

13 Hver tredje anbragte læser mindst en gang om ugen i sin fritid. Der er markant flere blandt de 11- og 13-årige, der læser en eller flere gange om ugen, end blandt de 15- og 17-årige. Til gengæld følger de ældre grupper mere med i nyhedsstrømmen: 63 pct. af de 17-årige fortæller, at de følger med i nyhederne en eller flere gange om ugen. F IG. 6.8: 11- og 15-årige børns fritidsliv. Anbragte og ikkeanbragte børn. Procent 11- og 15- årige børns fritidsliv. Anbragte og ikke-anbragte børn. Procent. OPLEVELSE AF LOKALOMRÅDET Oplever ikke, at lokalområdet rummer tilbud Utryg ved lokalområdet om aftenen FRITIDSAKTIVITETER 45 pct. af de anbragte unge (undtaget 11-årige) har begået kriminalitet på et eller andet tidspunkt. De fleste kriminelle handlinger ligger længere end 1 år tilbage i tiden. Går ikke til org. fritidsaktiviteter Går til sport mindre end en gang om ugen Læser ikke bøger i fritiden Nye på anbringelsesstedet er mindre aktive De børn og unge, som har været kortest tid på anbringelsesstedet, har en mindre aktiv fritid. For eksempel føler de sig oftere utrygge ved at færdes i lokalområdet om aftenen, er mindre tilfredse med lokalområdets tilbud og går i mindre grad til organiserede fritidsaktiviteter eller sport. I mange tilfælde kan den nye situation efter flytningen overskygge behovet for nye aktiviteter. KULTURTILBUD OG SAMFUNDSLIV Museum seneste år Følger aldrig med i nyheder om samfundet PÅ KANT MED LOVEN Begået kriminalitet år, anbragt 11 år, ikke-anbragt 15 år, anbragt 15 år, ikke-anbragt 13

14 Helbred og mental trivsel 14 Anbragte børn og unge vurderer deres eget helbred som lige så godt som andre børn og unges men tallene viser, at de er mere udfordrede, når man ser på helbred og livsstil. En markant større del af dem falder desuden uden for normalområdet, når det gælder mental trivsel. Oplevelse af eget helbred 4 ud af 5 anbragte børn og unge mener, at deres helbred er virkeligt godt eller godt. Jo ældre de er, jo dårligere vurderer de deres eget helbred. 56 pct. af de 11-årige mener, at deres helbred er virkelig godt, mens det kun gælder 28 pct. af de 17-årige. Blandt børn og unge, der ikke er anbragte, ser man tilsvarende aldersforskelle. Anbragte på institution vurderer deres helbred som dårligere end de, der bor i familiepleje og børn og unge, der har været anbragt i en længere periode, vurderer deres helbred bedst. Sygdom og langvarige handicap En relativt stor del af de anbragte har en langvarig sygdom eller et handicap. Det gælder knap hver fjerde af dem, der har deltaget i undersøgelsen, og dertil kommer 11 pct. fra den oprindelige stikprøve, der ikke kunne deltage i undersøgelsen pga. et handicap eller funktionsnedsættelse. Mental trivsel og livstilfredshed De anbragtes mentale trivsel er målt ved hjælp af et såkaldt SDQ-skema. Skemaet bygger på 25 spørgsmål om barnets eller den unges styrker og vanskeligheder inden for fem områder: følelsesmæssigt/emotionelt, adfærdsmæssigt, kammeratskabsmæssigt, hyperaktivitet og prosocial adfærd.

15 Andelen af børn og unge, der oplever en høj grad af livstilfredshed, er den samme blandt anbragte som blandt børn og unge generelt - men der er markant forskel i bunden af skalaen: 23 pct. af de anbragte, men kun 7 pct. af alle unge, har en lav tilfredshed med livet. Livstilfredsheden bliver lavere med alderen, og den er lavere blandt de anbragte på på institutioner og socialpædagogiske opholdssteder end blandt dem i familiepleje (se figur). Risikoadfærd og livsstil Når det gælder faktorer som mad, motion og erfaringer med stoffer og alkohol, er de 17-årige en særligt udsat gruppe. Deres personlige hygiejne er dårligere, de spiser mindre frugt og grønt og mere fastfood, de sover mindre, og de scorer højere på alle risikoadfærdsfaktorerne end unge i almindelighed. De har en bekymrende adfærd, når man tager i betragtning, at de som snart 18-årige er på vej ud af anbringelsessystemet og på vej til at skulle stå på egne ben. Anbragte F IG. 8.7: åriges Anbragte åriges livstilfredshed, livstilfredshed, opdelt i opdelt lav, middel i lav, og høj tilfredshed. Fordelt middel og på høj baggrundsforhold. tilfredshed. Fordelt Procent. på baggrundsforhold. Procent I alt pct. ALDER 11 år 13 år 15 år 17 år KØN Dreng Pige ANBRINGELSESFORM Familiepleje Døgninstitution Socialpæd. oph. Andet sted ANBRINGELSESVARIGHED Op til 1 år Op til 3 år Op til 5 år 5 år eller længere Lav tilfredshed Middel Høj tilfredshed 15

16 Medinddragelse Medinddragelse af børn og unge i de beslutninger, der bliver taget omkring dem selv, er fastlagt både i grundloven, Den Europæiske Menneskerettighedskonvention og FN's Børnekonvention. 16 Undersøgelsen viser ikke overraskende, at alder er et vigtigt tema i medinddragelsen. Desuden spiller både anbringelsessted og -varighed en rolle: børn og unge i plejefamilier oplever i mindre grad, at de blev taget med på råd, da anbringelsesstedet blev valgt, ofte fordi de var yngre, da anbringelsen fandt sted. Til gengæld oplever de at have mere frihed og indflydelse på regler i hverdagen, end børn og unge i institutioner gør. Beslutning om anbringelsessted 55 pct. af de anbragte oplyser, at de ikke blev taget med på råd, da beslutningen om deres nuværende anbringelsessted blev truffet (se figur). Flere faktorer spiller ind her: For det første stiger graden af medinddragelse med alderen. Således svarer over halvdelen af de 17-årige, at de er blevet taget med på råd. For det andet spiller anbringelsens varighed en rolle. En stor del af dem, der har været på anbringelsesstedet mindre end 1 år, blev inddraget i beslutningen, mens en overvægt

17 af dem, der har boet samme sted i mange år, ikke husker eller kan oplyse, om de blev inddraget. Medbestemmelse i hverdagen 38 pct. af de anbragte føler, at de altid eller ofte har medbestemmelse på opholdsstedets husregler. Anbragte i plejefamilier oplever oftest at have indflydelse. F IG. 9.1: Anbragte årige, der blev taget med på råd inden Anbragte årige, beslutning der om anbringelsessted. blev taget med Fordelt på råd på inden baggrundsforhold. Procent. Fordelt på baggrundsforhold. Procent. beslutning om anbringelsessted I alt pct. ALDER 11 år 13 år 15 år 17 år Mere end 6 ud af 10 anbragte børn og unge føler sig frie eller næsten frie til at kunne leve deres liv, som de vil. Og 8 ud af 10 oplever, at de frit kan sige og tænke, hvad de mener. Andelene stiger med alderen og er størst blandt anbragte i familiepleje og anbragte på andet sted. Blandt børn og unge på døgninstitution og socialpædagogiske opholdssteder føler henholdsvis 12 og 13 pct., at de ikke frit kan sige, hvad de mener. 27 pct. af de anbragte føler, at de næsten aldrig er med til at bestemme, hvor tit de ser deres forældre. Andelen er størst i de yngste grupper. ANBRINGELSESFORM Familiepleje Døgninstitution Socialpæd. oph. Andet sted ANBRINGELSESVARIGHED Op til 1 år Op til 3 år Op til 5 år 5 år eller længere Ja Nej Ved ikke/husker ikke 17

18 Skift og sammenbrud i anbringelser Med baggrund i bl.a. regeringens sociale 2020-mål om at reducere antallet af sammenbrud i anbringelser, ser undersøgelsen særligt på, hvordan anbragte børn og unge selv oplever skift i anbringelsesforløbet. De allerfleste af dem, der har oplevet skift (både planlagte og uplanlagte) fortæller, at deres liv er blevet lidt eller meget bedre efter flytningen et meget positivt resultat, som bidrager til at nuancere diskussionen om sammenbrud. Erfaringer med flytning Halvdelen af de børn og unge, der har deltaget i undersøgelsen, oplyser, at det sted, hvor de bor nu, er deres første anbringelsessted. 32 pct. har boet et andet sted før, mens 18 pct. har været anbragt to eller flere steder inden dette. I alt har halvdelen af de adspurgte altså erfaringer med skift, både planlagte og uplanlagte. 18

19 20 pct. af undersøgelsens børn har flyttet anbringelsessted inden for de sidste 2 år, og blandt dem oplyser halvdelen, at flytningen ikke var planlagt. Hverken køn, alder eller anbringelsesform kan siges at have nogen sammenhæng med uplanlagte skift i anbringelsen (se figur). Grunde til flytning De mest almindelige grunde til, at anbragte børn og unge flytter til et andet sted hvad enten flytningen var planlagt eller uplanlagt er ifølge deres egne oplysninger et mismatch mellem barnet og anbringelsesstedet, problemstillinger hos barnet selv eller forhold i barnets familie. Er flytningen sket pga. et mismatch eller pga. egne problemer, har der oftere været tale om et uplanlagt end om et planlagt skift. De fleste børn og unge næsten 8 ud af 10 som for nylig har oplevet et skift i anbringelsen, oplyser, at deres liv er blevet lidt eller meget bedre, efter at de er flyttet. F IG : Anbragte årige, der har skiftet anbringelsessted inden Anbragte årige der for har de 2 skiftet sidste år, anbringelsessted selvom det ikke var inden for de 2 sidste år, planen, selvom at det skulle ikke flytte. var planen, Fordelt på at baggrunds- de skulle flytte. Fordelt på baggrundsforhold. Procent Procent I alt pct. ALDER 11 år 13 år 15 år 17 år KØN Dreng Pige ANBRINGELSESFORM Familiepleje Døgninstitution Socialpæd. oph. Andet sted ANBRINGELSESVARIGHED Op til 1 år Op til 3 år Ja, flere gange Ja, én gang Nej 19

20 Forbedringsmuligheder på anbringelsesstederne Undersøgelsen viser generelt, at anbringelsesstederne på mange måder skaber en god hverdag for de børn og unge, de har i deres varetægt. Der kan dog også peges på en række muligheder for forbedringer, når det gælder de rammer, anbringelsesstederne tilbyder. Det er særligt døgninstitutioner og socialpædagogiske opholdssteder, der synes at halte bagud på en række områder. Igen skal man dog huske, at børn og unge anbragt her ofte har en anden problemtyngde og oftere har et handicap eller længerevarende helbredsproblem, end børn anbragt i familiepleje. Tryghed og personlig frihed Det er positivt, at et flertal af de anbragte oplever, de bliver støttet af de voksne, føler sig holdt af og er glade for, hvor de bor. Billedet er dog mere positivt blandt familieplejeanbragte børn og unge end blandt dem, der bor i et institutionelt miljø. Særligt er der mange blandt de institutionsanbragte børn og unge, som føler sig mindre trygge på deres anbringelsessted. Her ligger en udfordring, som døgninstitutionerne kan arbejde videre med. Det er også påfaldende, at institutionsanbragte børn og unge i mindre grad oplever at have personlig frihed og medbestemmelse i hverdagen. Det kan skyldes, at den socialpædagogiske indsats her indbefatter en meget struktureret hverdag og mange husregler. Det giver mindre rum til individuelle forhandlinger, aftaler og ønsker. 20

21 Venskaber At gå til noget i fritiden giver mulighed for at danne relationer og venskaber med jævnaldrende, men undersøgelsen viser, at især institutionsanbragte børn og unge sjældnere deltager i fritidsaktiviteter. Desuden fortæller mange af de anbragte, at de sjældent er sammen med venner (uden for anbringelsesstedet) i fritiden. Det kan tyde på, at ganske mange anbragte børn og unge 21

22 befinder sig i et lukket univers på anbringelsesstedet uden mulighed for at knytte bånd til jævnaldrende, der lever et normalt liv. Børns færden på nettet Brugen af elektroniske kommunikationsformer er kommet for at blive også for anbragte børn. Undersøgelsen viser, at den uformelle kommunikationsform i mange tilfælde kan bidrage til at fastholde en jævnlig kontakt med forældre, søskende, øvrig familie og venner. Anbragte børn har imidlertid som alle børn brug for at blive beskyttet imod mobning, chikane eller andre ubehageligheder via elektroniske medier. Der er derfor en særlig opgave for anbringelsesstederne med at støtte børnene i deres færden på nettet, så de kan få det fulde udbytte, som den mere uformelle kommunikation åbner op for. Dannelse og omverdensforståelse Når det gælder begreber som dannelse og omverdensforståelse, er de anbragte børn og unge og særligt de institutionsanbragte dårligere stillet end deres jævnaldrende. Det ses fx i besvarelser om adgangen til at læse bøger, erfaringer med at følge med i nyhedsstrømmen og ikke mindst, om børnene har tilgængelige voksne, der kan overføre kulturel kapital til dem fx via samtaler om politiske eller kulturelle emner. Det er velkendt, at dannelse og kulturel kapital har betydning, når det gælder at begå sig i uddannelsessystemet og i bredere forstand at deltage i samfundslivet. Et øget fokus på disse forhold kan derfor styrke de anbragtes muligheder i voksenlivet. Problemstillingen understreges af, at mange af dem fortæller om vanskeligheder i skolen. 22

23 ALT I ALT De anbragte børn og unges besvarelser giver helt overordnet indtryk af, at de gennemgående trives og har det godt der, hvor de bor. De oplever i næsten samme grad som ikke-anbragte børn, at der er voksne, der holder af dem på det sted, de bor. Det positive resultat dækker over en række forskelle mellem oplevelserne hos børn og unge anbragt i familiepleje og børn og unge anbragt på døgninstitutioner eller på socialpædagogiske opholdssteder. Den første gruppe er oftere glade for anbringelsesstedet og føler sig oftere trygge, holdt af og i besiddelse af personlig frihed der, hvor de bor. Undersøgelsen viser dog også, at institutionsanbragte børn og unge ofte har større problemer og oftere har handicap eller længerevarende helbredsproblemer, end børn og unge i plejefamilier har. Man kan derfor ikke umiddelbart på baggrund af undersøgelsen konkludere, at familieplejen er en bedre anbringelsesform. Undersøgelsen peger på en række områder, hvor anbringelsesstederne kan sætte ind med øget fokus. Det drejer sig fx om at støtte de anbragtes relationer til venner og jævnaldrende, at støtte deres dannelse og omverdensforståelse og at arbejde med deres oplevelse af tryghed og personlig frihed på anbringelsesstedet. 23

24 Pjecen er forfattet af: Mai Heide Ottosen, seniorforsker og programleder, SFI Trine Jørgensen, kommunikationsmedarbejder, SFI Mere viden om anbragte børn og unge i Danmark: Mai Heide Ottosen, Mette Lausten, Signe Frederiksen, Dines Andersen: Anbragte børn og unges trivsel SFI-rapport 15:01, 2015 Rapporten kan bestilles eller downloades via Udgiver: SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, 2015 Foto: Adam Holm. Modelfotos Design: heddabank.dk Tryk: Rosendahls A/S ISBN: e-isbn:

ANBRAGTE BØRN OG UNGES TRIVSEL 2014

ANBRAGTE BØRN OG UNGES TRIVSEL 2014 ANBRAGTE BØRN OG UNGES TRIVSEL 2014 Mette Lausten SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd DISPOSITION FOR DE NÆSTE PAR TIMER Ganske lidt om mig (og SFI) Lidt om anbringelsesstatistik Trivselsundersøgelsen

Læs mere

ANBRAGTE BØRN OG UNGES TRIVSEL 2014. Mette Lausten SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd

ANBRAGTE BØRN OG UNGES TRIVSEL 2014. Mette Lausten SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd ANBRAGTE BØRN OG UNGES TRIVSEL 2014 Mette Lausten SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd FORMÅL OG BAGGRUND - Overvåge anbragte børn og unges trivsel - Gentages hvert andet år - Bestilt af Socialministeriet

Læs mere

SFI s forskning om anbragte børn ANNE-DORTHE HESTBÆK AFDELINGSLEDER FOR BØRN & FAMILIE SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD

SFI s forskning om anbragte børn ANNE-DORTHE HESTBÆK AFDELINGSLEDER FOR BØRN & FAMILIE SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD SFI s forskning om anbragte børn ANNE-DORTHE HESTBÆK AFDELINGSLEDER FOR BØRN & FAMILIE SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD Overblik Lidt om SFI Udsatte børn og unge i tal Socialpolitisk trend

Læs mere

Mentorfamilier styrker anbragte børns relationer og familienetværk

Mentorfamilier styrker anbragte børns relationer og familienetværk Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2016-17 SOU Alm.del Bilag 168 Offentligt Mentorfamilier styrker anbragte børns relationer og familienetværk Oktober 2016 1 1. Sammenfatning Flere børn i plejefamilie

Læs mere

Børn i lavindkomstfamilier KORT & KLART

Børn i lavindkomstfamilier KORT & KLART Børn i lavindkomstfamilier KORT & KLART Om dette hæfte 2 Hvor mange børn lever i familier med en lav indkomst? Er der blevet færre eller flere af dem i de seneste 30 år? Og hvordan går det børn i lavindkomstfamilier,

Læs mere

BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS

BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS Delrapport for beboerundersøgelse 2010 VANGDALEN BOLIGORGANISATIONERNE MØLLEVÆNGET & STORGAARDEN LEJERBO RANDERS BOLIGFORENING AF 190 FÆLLESKONTORET RANDERSEGNENS

Læs mere

HAR MÆLKEBØTTENS INDSATS BETYDNING FOR UDSATTE BØRN I GRØNLAND?

HAR MÆLKEBØTTENS INDSATS BETYDNING FOR UDSATTE BØRN I GRØNLAND? HAR MÆLKEBØTTENS INDSATS BETYDNING FOR UDSATTE BØRN I GRØNLAND? NFBO, Stockholm, maj 2016 Else Christensen Tidligere seniorforsker ved SFI-Det nationale Forskningscenter for Velfærd, København MÆLKEBØTTECENTRET

Læs mere

Kommunernes praksis forbundet med anbringelse af børn og unge på eget værelse

Kommunernes praksis forbundet med anbringelse af børn og unge på eget værelse Ankestyrelsens undersøgelse af Kommunernes praksis forbundet med anbringelse af børn og unge på eget værelse Marts 2016 INDHOLDSFORTEGNELSE Side Forord 1 1 Sammenfatning 2 1.1 Hovedresultater 2 1.1.1 Profilen

Læs mere

Forskningsresultater om effekter af anbringelsestyper

Forskningsresultater om effekter af anbringelsestyper Til Familie- og Socialudvalget Kopi til Indtast Kopi til Fra Socialafdelingen/Kvalitetsenheden Sagsnr./Dok.nr. 2014-13095 / 2014-13095-15 Kvalitetsenheden Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen Sønderbro

Læs mere

BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS

BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS Delrapport for beboerundersøgelse 2010 SJÆLLANDSGADEKVARTERET BOLIGORGANISATIONERNE MØLLEVÆNGET & STORGAARDEN LEJERBO RANDERS BOLIGFORENING AF 190 FÆLLESKONTORET

Læs mere

Politisk udvalg/ opfølgningsredegørelse. Børn- og Ungeudvalget

Politisk udvalg/ opfølgningsredegørelse. Børn- og Ungeudvalget Kerneområde/ effektmål Flere kommer i uddannelse og job (Udvikling og Læring) Gennemførsel af ungdomsuddannelse Børn lærer mere og er mere kompetente (Udvikling og Læring) læring Politisk udvalg/ opfølgningsredegørelse

Læs mere

RAPPORT Fuld rapport SKOLEÅR 2015/2016. OMRÅDE Grundskole. MÅLGRUPPE Udskoling. UNDERSØGELSE 7. og 9.-10. klasse

RAPPORT Fuld rapport SKOLEÅR 2015/2016. OMRÅDE Grundskole. MÅLGRUPPE Udskoling. UNDERSØGELSE 7. og 9.-10. klasse RAPPORT Fuld rapport SKOLEÅR 2015/2016 OMRÅDE Grundskole MÅLGRUPPE Udskoling UNDERSØGELSE 7. og 9.-10. klasse GRUNDLAG Henriette Hørlucks Skole - Klassetrin ( Alle ) RESPONDENT Børn/unge ANTAL BESVARELSER

Læs mere

Undervisningsmiljøvurdering

Undervisningsmiljøvurdering Undervisningsmiljøvurdering 2014 Rejsby Europæiske Efterskole november 2014 1 Undervisningsmiljøvurdering November 2014 Beskrivelse af processen for indsamling af data I uge 39-40 har vi gennemført den

Læs mere

ANBRAGTE BØRN OG UNGES TRIVSEL 2016

ANBRAGTE BØRN OG UNGES TRIVSEL 2016 ANBRAGTE BØRN OG UNGES TRIVSEL 2016 17:01 METTE LAUSTEN TRINE JØRGENSEN ANBRAGTE BØRN OG UNGES TRIVSEL 2016 Undersøgelsens følgegruppe Peter Fallesen, ROCKWOOL Fondens Forskningsenhed Michael Graatang,

Læs mere

Børn og unges deltagelse i idræt i Fredericia Kommune Dokumentationsrapport

Børn og unges deltagelse i idræt i Fredericia Kommune Dokumentationsrapport Børn og unges deltagelse i idræt i Fredericia Kommune Dokumentationsrapport Bjarne Ibsen og Jan Toftegaard Støckel Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Institut for Idræt og Biomekanik

Læs mere

Udskolingsundersøgelse, skoleåret 2014-2015. Rapport på baggrund af Børne- og ungelægens samtaler med børn i 9. klasse i Frederiksberg Kommune

Udskolingsundersøgelse, skoleåret 2014-2015. Rapport på baggrund af Børne- og ungelægens samtaler med børn i 9. klasse i Frederiksberg Kommune Januar 2016 Udskolingsundersøgelse, skoleåret 2014-2015 Rapport på baggrund af Børne- og ungelægens samtaler med børn i 9. klasse i Frederiksberg Kommune Indhold Side Baggrund 2 Sammenfatning 3 Trivsel

Læs mere

Undervisningsmiljøvurdering på Glamsbjerg Efterskole i skoleåret 2010/2011. Elevbesvarelser

Undervisningsmiljøvurdering på Glamsbjerg Efterskole i skoleåret 2010/2011. Elevbesvarelser Undervisningsmiljøvurdering på Glamsbjerg Efterskole i skoleåret 2010/2011. Spørgsmålene er inspireret af Termometeret fra Dansk Center for Undervisningsmiljø, og der er valgt flg. områder ud: Generel

Læs mere

Retningslinjer for det personrettede tilsyn med børn anbragt i plejefamilier jf. Servicelovens 148

Retningslinjer for det personrettede tilsyn med børn anbragt i plejefamilier jf. Servicelovens 148 Retningslinjer for det personrettede tilsyn med børn anbragt i plejefamilier jf. Servicelovens 148 Ansvar Det personrettede tilsyn er anbringende kommunes ansvar, både i generelt godkendte plejefamilier,

Læs mere

UNG Spørgeskema ved opstart og afslutning af FFT-behandling

UNG Spørgeskema ved opstart og afslutning af FFT-behandling UNG Spørgeskema ved opstart og afslutning af FFT-behandling Tak, fordi du vil deltage i undersøgelsen af Funktionel Familieterapi (FFT). I spørgeskemaet bliver du spurgt til dig og din familie. Der er

Læs mere

RAPPORT Rapport for Ungeprofilundersøgelsen SKOLEÅR 2015/2016. OMRÅDE Ungeprofilundersøgelsen. MÅLGRUPPE Udskoling (7. - 9.

RAPPORT Rapport for Ungeprofilundersøgelsen SKOLEÅR 2015/2016. OMRÅDE Ungeprofilundersøgelsen. MÅLGRUPPE Udskoling (7. - 9. RAPPORT Rapport for Ungeprofilundersøgelsen SKOLEÅR 2015/2016 OMRÅDE Ungeprofilundersøgelsen MÅLGRUPPE Udskoling (7. - 9. klasse) UNDERSØGELSE Ungeprofilundersøgelse GRUNDLAG Glostrup - Klassetrin (7,8,9)

Læs mere

Når børnefamilier sættes ud. Forsker Helene Oldrup Afd. for børn og familie, SFI

Når børnefamilier sættes ud. Forsker Helene Oldrup Afd. for børn og familie, SFI Når børnefamilier sættes ud Forsker Helene Oldrup Afd. for børn og familie, SFI SFI Gå-hjem-møde 21. marts 2013 Forfattere: Helene Oldrup Anders Kamp Høst Alva Albæk Nielsen Bence Boje-Kovacs Undersøgelsen

Læs mere

KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED

KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED Resultater fra Københavnerbarometeret 2012 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Københavnske folkeskolelevers sundhed Resultater fra Københavnerbarometeret

Læs mere

Undervisningsmiljøundersøgelse skoleåret 2011 2012 Ny Hollænderskolen

Undervisningsmiljøundersøgelse skoleåret 2011 2012 Ny Hollænderskolen Undervisningsmiljøundersøgelse skoleåret 2011 2012 Ny Hollænderskolen Alle klasser fra 1.-9. klasse deltag i undersøgelsen. I alt deltog 706 elever fordelt med: - indskolingen 292 - mellemtrin 225 - udskoling

Læs mere

GUIDE TIL KOMMUNER VED TRIVSELSMÅLINGER BLANDT UDSATTE BØRN OG UNGE

GUIDE TIL KOMMUNER VED TRIVSELSMÅLINGER BLANDT UDSATTE BØRN OG UNGE NOTAT GUIDE TIL KOMMUNER VED TRIVSELSMÅLINGER BLANDT UDSATTE BØRN OG UNGE SIGNE FREDERIKSEN MAI HEIDE OTTOSEN METTE LAUSTEN DINES ANDERSEN KØBENHAVN 2016 GUIDE TIL KOMMUNER VED TRIVSELSMÅLINGER BLANDT

Læs mere

Sammenligningsniveau 1: Landsplan - Klassetrin ( Alle ) - Antal besvarelser: 30603

Sammenligningsniveau 1: Landsplan - Klassetrin ( Alle ) - Antal besvarelser: 30603 RAPPORT Rapport for Ungeprofilundersøgelsen inkl. SSP-del SKOLEÅR 2015/2016 OMRÅDE Ungeprofilundersøgelsen MÅLGRUPPE Udskoling (7. - 9. klasse) UNDERSØGELSE Ungeprofilundersøgelsen 2015 - Fredericia GRUNDLAG

Læs mere

Skoleprofil Næstved Gymnasium og HF Ungdomsprofilen 2014 - sundhed, adfærd og trivsel blandt elever på ungdomsuddannelser i Danmark

Skoleprofil Næstved Gymnasium og HF Ungdomsprofilen 2014 - sundhed, adfærd og trivsel blandt elever på ungdomsuddannelser i Danmark Næstved Gymnasium og HF Ungdomsprofilen 2014 - sundhed, adfærd og trivsel blandt elever på ungdomsuddannelser i Danmark Skoleprofilen er udarbejdet af: Pernille Bendtsen Stine S. Mikkelsen Kia K. Egan

Læs mere

En ny vej - Statusrapport juli 2013

En ny vej - Statusrapport juli 2013 En ny vej - Statusrapport juli 2013 Af Konsulent, cand.mag. Hanne Niemann Jensen HR-afdelingen, Fredericia Kommune I det følgende sammenfattes resultaterne af en undersøgelse af borgernes oplevelse af

Læs mere

Efterskoleforeningen. Pixi-udgave af rapport. Efterskolernes effekt på unges uddannelse og beskæftigelse

Efterskoleforeningen. Pixi-udgave af rapport. Efterskolernes effekt på unges uddannelse og beskæftigelse Pixi-udgave af rapport Efterskolernes effekt på unges uddannelse og beskæftigelse Capacent Epinion Indhold 1. Et efterskoleophold 1 1.1 Flere skal gennemføre en ungdomsuddannelse 1 1.2 Data og undersøgelsesmetode

Læs mere

Temadagen den 6. oktober 2012 For bofællesskaberne i Rødovre - og Hvidovre Kommune

Temadagen den 6. oktober 2012 For bofællesskaberne i Rødovre - og Hvidovre Kommune Temadagen den 6. oktober 2012 For bofællesskaberne i Rødovre - og Hvidovre Kommune Indhold: Spørgsmål og svar fra dagen Side 3 10. Alle spørgsmål i samlet rækkefølge Side 11 Hjælpe spørgsmål til uddybning

Læs mere

Gæste-dagplejen D a g p lejen Odder Ko Brugerundersøgelse 2006

Gæste-dagplejen D a g p lejen Odder Ko Brugerundersøgelse 2006 Gæste-dagplejen Dagplejen Odder Kommune Brugerundersøgelse 2006 Undersøgelsen af gæstedagplejeordningen er sat i gang på initiativ af bestyrelsen Odder Kommunale Dagpleje og er udarbejdet i samarbejde

Læs mere

enige i, at der er et godt psykisk arbejdsmiljø. For begge enige i, at arbejdsmiljøet er godt. Hovedparten af sikkerhedsrepræsentanterne

enige i, at der er et godt psykisk arbejdsmiljø. For begge enige i, at arbejdsmiljøet er godt. Hovedparten af sikkerhedsrepræsentanterne 3. ARBEJDSMILJØET OG ARBEJDSMILJØARBEJDET I dette afsnit beskrives arbejdsmiljøet og arbejdsmiljøarbejdet på de fem FTF-områder. Desuden beskrives resultaterne af arbejdsmiljøarbejdet, og det undersøges

Læs mere

Kjellerup Skole Min mening om undervisningsmiljø og trivsel på skolen. Resultat. Spørgeskemaundersøgelse

Kjellerup Skole Min mening om undervisningsmiljø og trivsel på skolen. Resultat. Spørgeskemaundersøgelse Min mening om undervisningsmiljø og trivsel på skolen Resultat Spørgeskemaundersøgelse -Min mening om undervisningsmiljø og trivsel på skolen -en undersøgelse blandt elever på. 1.-10. klassetrin 1 Min

Læs mere

Forældreaften i 7. kl. Med Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune.

Forældreaften i 7. kl. Med Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune. Forældreaften i 7. kl. Med Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune. Programmet Oplæg ved Charlie Lywood 19.00-19.45 Gruppearbejde klassevis 19.45 20.20 Opsamling i plenum. 20.20 21.00 SSP Furesø

Læs mere

Ungepolitik 2010-2015

Ungepolitik 2010-2015 Ungepolitik 2010-2015 Forord Det skal være sundt, sjovt og trygt at være ung i Hørsholm! Det er visionen for et godt ungdomsliv i Hørsholm Kommune. Kommunalbestyrelsen har vedtaget Hørsholm Kommunes nye

Læs mere

Jernbanegade 5-4900 Nakskov Postbox 35 kontor: 54 92 09 74 - lærerværelse: 54 92 89 74 Fax: 54 92 15 97

Jernbanegade 5-4900 Nakskov Postbox 35 kontor: 54 92 09 74 - lærerværelse: 54 92 89 74 Fax: 54 92 15 97 Konklusion på undersøgelsen: Undervisningsmiljøundersøgelse Stenoskolen 2014 Som loven tilskriver, skal der hver tredje år udarbejdes en undervisningsmiljøundersøgelse blandt skolens elever. På Stenoskolen

Læs mere

Undervisningsmiljøvurdering Mariagerfjord Kulturskole 2012 - Resultater

Undervisningsmiljøvurdering Mariagerfjord Kulturskole 2012 - Resultater Undervisningsmiljøvurdering Mariagerfjord Kulturskole 2012 - Resultater Det elektroniske spørgeskema blev i januar 2012 oploadet på Kulturskolens hjemmeside og sendt via mail til samtlige elever. I alt

Læs mere

UNDERSØGELSE AF METTE DALGAARD OG HANNE JAKOBSEN VÆRD SET ALLE FOTOS: MODELFOTOS, BAM

UNDERSØGELSE AF METTE DALGAARD OG HANNE JAKOBSEN VÆRD SET ALLE FOTOS: MODELFOTOS, BAM UNDERSØGELSE AF METTE DALGAARD OG HANNE JAKOBSEN VÆRD SET ALLE FOTOS: MODELFOTOS, BAM 12 PSYKOLOG NYT Nr. 16. 2004 IER FRA BØRNEHØJDE Et værdiprojekt på Frederiksholm Akutinstitution har forsøgt at fokusere

Læs mere

STATUS PÅ PROGRESSIONSMÅLINGEN RUTE 42 FEBRUAR 2014

STATUS PÅ PROGRESSIONSMÅLINGEN RUTE 42 FEBRUAR 2014 STATUS PÅ PROGRESSIONSMÅLINGEN RUTE 42 FEBRUAR 2014 I denne status viser vi, hvordan besvarelserne i Rute 42 udvikler sig. Perioden er fra sommeren 2013, hvor målingen første gang blev foretaget, og løbende

Læs mere

Grønlandsudvalget 2013-14 GRU Alm.del Bilag 63 Offentligt

Grønlandsudvalget 2013-14 GRU Alm.del Bilag 63 Offentligt Grønlandsudvalget 2013-14 GRU Alm.del Bilag 63 Offentligt 14:04 2 ÅR EFTER STARTEN PÅ NAKUUSA ELSE CHRISTENSEN KØBENHAVN 2014 SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD 2 ÅR EFTER STARTEN PÅ NAKUUSA

Læs mere

Udsatte børn og unges videre vej i uddannelse

Udsatte børn og unges videre vej i uddannelse Social- og Indenrigsudvalget 2015-16 SOU Alm.del Bilag 198 Offentligt Velfærdspolitisk Analyse Udsatte børn og unges videre vej i uddannelse El Mange udsatte børn og unge får en god skolegang og kommer

Læs mere

HVAD VISER FORSKNINGEN? - OM FOREBYGGELSE OG ANBRINGELSE AF UDSATTE BØRN OG UNGE? LAJLA KNUDSEN, SFI ODENSE KONGRESCENTER, DEN 30.

HVAD VISER FORSKNINGEN? - OM FOREBYGGELSE OG ANBRINGELSE AF UDSATTE BØRN OG UNGE? LAJLA KNUDSEN, SFI ODENSE KONGRESCENTER, DEN 30. HVAD VISER FORSKNINGEN? - OM FOREBYGGELSE OG ANBRINGELSE AF UDSATTE BØRN OG UNGE? LAJLA KNUDSEN, SFI ODENSE KONGRESCENTER, DEN 30. SEPTEMBER 2010 HVAD VISER FORSKNINGEN? - OM FOREBYGGELSE OG ANBRINGELSE

Læs mere

Unges trivsel og mistrivsel En udfordring for både unge og voksne

Unges trivsel og mistrivsel En udfordring for både unge og voksne Sjette netværksmøde i: Sammen om de unge implementering af ungepakken Onsdag d. 26. oktober 2011 Munkebjerg Hotel, Vejle Unges trivsel og mistrivsel En udfordring for både unge og voksne Jens Christian

Læs mere

Det svære liv i en sportstaske

Det svære liv i en sportstaske Det svære liv i en sportstaske Konference: "Når man skal dele ansvaret for et barn Christiansborg, den 31. marts 2011 Formand Peter Albæk, Børns Vilkår Hvordan deler man et barn? Svært at bo to steder

Læs mere

Ændring af Trianglen analyser og vurderinger på basis af arbejdet i styregruppen mv.

Ændring af Trianglen analyser og vurderinger på basis af arbejdet i styregruppen mv. Sagsnr.: 2016/0003469 Dato: 26. maj 2016 Titel: Ændring af Trianglen analyser og vurderinger på basis af arbejdet i styregruppen mv. Sagsbehandler: Christian Lorens Hansen Halsnæs Kommune er i gang med

Læs mere

Kalundborgvej 49, 4591 Føllenslev, Tlf: 59 29 14 38

Kalundborgvej 49, 4591 Føllenslev, Tlf: 59 29 14 38 Højsted, den 08-02-16 UMV maj 2015 Kortlægning af undervisningsmiljøet sådan greb vi det an Vi har brugt spørgeskemaværktøjet www.termometeret.dk fra Dcum. Undersøgelsen er foregået i perioden fra marts

Læs mere

Skilsmissebørn med etnisk minoritetsbaggrund KORT & KLART

Skilsmissebørn med etnisk minoritetsbaggrund KORT & KLART Skilsmissebørn med etnisk minoritetsbaggrund KORT & KLART Om dette hæfte 2 Hæftet, du sidder med i hånden, handler om etniske minoritetsbørn i skilsmissefamilier. Med udgangspunkt i børnenes perspektiv

Læs mere

BØRNEINDBLIK 6/14 STRESSEDE FORÆLDRE SKÆLDER UD OG RÅBER

BØRNEINDBLIK 6/14 STRESSEDE FORÆLDRE SKÆLDER UD OG RÅBER BØRNEINDBLIK 6/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 6/2014 1. ÅRGANG 15. SEPTEMBER 2014 ANALYSE: 13-ÅRIGES SYN PÅ FORÆLDRE STRESSEDE FORÆLDRE SKÆLDER UD OG RÅBER Mange 13-årige oplever stressede forældre,

Læs mere

Denne rapport viser resultatet af jeres undersøgelse med de filtreringer, I har valgt, skal gælde for jeres udtræk.

Denne rapport viser resultatet af jeres undersøgelse med de filtreringer, I har valgt, skal gælde for jeres udtræk. Hvordan er resultatrapporten bygget op? Denne rapport viser resultatet af jeres undersøgelse med de filtreringer, I har valgt, skal gælde for jeres udtræk. Rapporten giver jer en oversigt over resultaterne

Læs mere

Denne rapport viser resultatet af jeres undersøgelse med de filtreringer, I har valgt, skal gælde for jeres udtræk.

Denne rapport viser resultatet af jeres undersøgelse med de filtreringer, I har valgt, skal gælde for jeres udtræk. Hvordan er resultatrapporten bygget op? Denne rapport viser resultatet af jeres undersøgelse med de filtreringer, I har valgt, skal gælde for jeres udtræk. Rapporten giver jer en oversigt over resultaterne

Læs mere

PERSPEKTIVER PÅ SUNDHED OG FLYGTNINGE I DANMARK

PERSPEKTIVER PÅ SUNDHED OG FLYGTNINGE I DANMARK ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER PERSPEKTIVER PÅ SUNDHED OG FLYGTNINGE I DANMARK BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL 1 KÆRE ELEV PERSPEKTIVER PÅ SUNDHED OG FLYGTNINGE I DANMARK En undersøgelse i Børnerådets Børne-

Læs mere

Denne rapport viser resultatet af jeres undersøgelse med de filtreringer, I har valgt, skal gælde for jeres udtræk.

Denne rapport viser resultatet af jeres undersøgelse med de filtreringer, I har valgt, skal gælde for jeres udtræk. Resultatudtrækket er foretaget 4. februar 2013 Følgende emner indgår i resultatvisningen: Generel tilfredshed, Klassen og kammeraterne, Underspørgsmål til klassen og kammeraterne om regler, Mobning, Underspørgsmål

Læs mere

Denne rapport viser resultatet af jeres undersøgelse med de filtreringer, I har valgt, skal gælde for jeres udtræk.

Denne rapport viser resultatet af jeres undersøgelse med de filtreringer, I har valgt, skal gælde for jeres udtræk. Resultatudtrækket er foretaget 27. august 2012 Følgende emner indgår i resultatvisningen: Generel tilfredshed, Klassen og kammeraterne, Underspørgsmål til klassen og kammeraterne om regler, Mobning, Underspørgsmål

Læs mere

Grønlandske børn i Danmark. Else Christensen SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd

Grønlandske børn i Danmark. Else Christensen SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd Grønlandske børn i Danmark Else Christensen SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd To undersøgelser: Else Christensen, Lise G. Kristensen, Siddhartha Baviskar: Børn i Grønland. En kortlægning af

Læs mere

SUNDHEDSPROFIL FOR BØRN OG UNGE ODENSE KOMMUNE 2014

SUNDHEDSPROFIL FOR BØRN OG UNGE ODENSE KOMMUNE 2014 SUNDHEDSPROFIL FOR BØRN OG UNGE ODENSE KOMMUNE 2014 Forord Børn og Ungeforvaltningens fornemste opgave er at understøtte børn og unge i retning mod stærke, aktive medborgere med mod på livet. En væsentlig

Læs mere

Denne rapport viser resultatet af jeres undersøgelse med de filtreringer, I har valgt, skal gælde for jeres udtræk.

Denne rapport viser resultatet af jeres undersøgelse med de filtreringer, I har valgt, skal gælde for jeres udtræk. Resultatudtrækket er foretaget 30. januar 2012 Følgende emner indgår i resultatvisningen: Generel tilfredshed, Klassen og kammeraterne, Underspørgsmål til klassen og kammeraterne om regler, Mobning, Underspørgsmål

Læs mere

SLÆGTSANBRINGELSER SAMMENLIGNET MED ANBRINGELSER I ALMINDELIG FAMILIEPLEJE FORMIDLINGSKONFERENCEN, KØBENHAVN, DEN 24. MARTS 2009

SLÆGTSANBRINGELSER SAMMENLIGNET MED ANBRINGELSER I ALMINDELIG FAMILIEPLEJE FORMIDLINGSKONFERENCEN, KØBENHAVN, DEN 24. MARTS 2009 SLÆGTSANBRINGELSER SAMMENLIGNET MED ANBRINGELSER I ALMINDELIG FAMILIEPLEJE FORMIDLINGSKONFERENCEN, KØBENHAVN, DEN 24. MARTS 2009 1 PROGRAM FOR WORKSHOPPEN 1. Undersøgelsen og datagrundlaget 2. Definition

Læs mere

Kapitel 9. Selvvurderet helbred, trivsel og sociale relationer

Kapitel 9. Selvvurderet helbred, trivsel og sociale relationer Kapitel 9 Selvvurderet helbred, t r i v s e l o g s o c i a l e relationer Kapitel 9. Selvvurderet helbred, trivsel og sociale relationer 85 Andelen, der vurderer deres helbred som virkelig godt eller

Læs mere

Bilag Status på Børnehuset Baggrund for Børnehus i Rødovre.

Bilag Status på Børnehuset Baggrund for Børnehus i Rødovre. Bilag Status på Børnehuset Ligesom andre samfundsmæssige strømninger er også det sociale arbejde med børn og familier underlagt skiftende retninger. I vækstårene i 90 erne var der politisk vilje og ønske

Læs mere

Rapport. Undersøgelse af anbragte børns undervisning. Skoleåret 2012/2013

Rapport. Undersøgelse af anbragte børns undervisning. Skoleåret 2012/2013 Rapport Undersøgelse af anbragte børns undervisning Skoleåret 2012/2013 og December 2013 2 Indholdsfortegnelse Side 4 1. Indledning Side 5 2. Resume Side 6 3. Undersøgelsen Gennemgang og resultater Side

Læs mere

Ja, for det meste. Ja, altid. Ja, for det meste. Ja, altid. Ja, dem alle sammen. Ja, de fleste. Engang imellem. Ja, tit. Ja, for det meste.

Ja, for det meste. Ja, altid. Ja, for det meste. Ja, altid. Ja, dem alle sammen. Ja, de fleste. Engang imellem. Ja, tit. Ja, for det meste. Hvordan er resultatrapporten bygget op? Denne rapport viser resultatet af jeres undersøgelse med de filtreringer, I har valgt, skal gælde for jeres udtræk. Rapporten giver jer en oversigt over resultaterne

Læs mere

Bilag 6: Transskription af interview med Laura

Bilag 6: Transskription af interview med Laura Bilag 6: Transskription af interview med Laura Interviewet indledes med, at der oplyses om, hvad projektet handler om i grove træk, anonymitet, at Laura til enhver tid kan sige, hvis der er spørgsmål,

Læs mere

HØJE KOLSTRUPS IMAGE. Holdningsundersøgelse Høje Kolstrup 2011

HØJE KOLSTRUPS IMAGE. Holdningsundersøgelse Høje Kolstrup 2011 HØJE KOLSTRUPS IMAGE Holdningsundersøgelse Høje Kolstrup 2011 Helhedsplanen for Høje Kolstrup blev igangsat for 4 år siden. Derfor gennemfører vi nu en opfølgende undersøgelse af planens betydning for

Læs mere

Denne rapport viser resultatet af jeres undersøgelse med de filtreringer, I har valgt, skal gælde for jeres udtræk.

Denne rapport viser resultatet af jeres undersøgelse med de filtreringer, I har valgt, skal gælde for jeres udtræk. Resultatudtrækket er foretaget 7. december 2012 Følgende emner indgår i resultatvisningen: Generel tilfredshed, Klassen og kammeraterne, Underspørgsmål til klassen og kammeraterne om regler, Mobning, Underspørgsmål

Læs mere

Denne rapport viser resultatet af jeres undersøgelse med de filtreringer, I har valgt, skal gælde for jeres udtræk.

Denne rapport viser resultatet af jeres undersøgelse med de filtreringer, I har valgt, skal gælde for jeres udtræk. Resultatudtrækket er foretaget 13. marts 2011 Følgende emner indgår i resultatvisningen: Generel tilfredshed, Klassen og kammeraterne, Underspørgsmål til klassen og kammeraterne om regler, Mobning, Underspørgsmål

Læs mere

Denne rapport viser resultatet af jeres undersøgelse med de filtreringer, I har valgt, skal gælde for jeres udtræk.

Denne rapport viser resultatet af jeres undersøgelse med de filtreringer, I har valgt, skal gælde for jeres udtræk. Resultatudtrækket er foretaget 18. januar 2012 Følgende emner indgår i resultatvisningen: Generel tilfredshed, Klassen og kammeraterne, Underspørgsmål til klassen og kammeraterne om regler, Mobning, Underspørgsmål

Læs mere

Denne rapport viser resultatet af jeres undersøgelse med de filtreringer, I har valgt, skal gælde for jeres udtræk.

Denne rapport viser resultatet af jeres undersøgelse med de filtreringer, I har valgt, skal gælde for jeres udtræk. Resultatudtrækket er foretaget 21. februar 2012 Følgende emner indgår i resultatvisningen: Generel tilfredshed, Klassen og kammeraterne, Underspørgsmål til klassen og kammeraterne om regler, Mobning, Underspørgsmål

Læs mere

Resultater i antal og procent

Resultater i antal og procent Undersøgelse: Hold: Køn: Undervisningsmiljø for 'Øvrige klassetrin' 2009 4. årgang M, K Resultater i antal og procent Generel tilfredshed Side 1 af 24 Er du glad for din skole? Ja, altid Ja, for det meste

Læs mere

Denne rapport viser resultatet af jeres undersøgelse med de filtreringer, I har valgt, skal gælde for jeres udtræk.

Denne rapport viser resultatet af jeres undersøgelse med de filtreringer, I har valgt, skal gælde for jeres udtræk. Resultatudtrækket er foretaget 7. februar 2013 Følgende emner indgår i resultatvisningen: Generel tilfredshed, Klassen og kammeraterne, Underspørgsmål til klassen og kammeraterne - om regler, Mobning,

Læs mere

Brugen af eget værelse som anbringelsesform

Brugen af eget værelse som anbringelsesform Ankestyrelsens undersøgelse af Brugen af eget værelse som anbringelsesform November 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE Side Forord 1 1 Sammenfatning af undersøgelsens resultater 3 2 Kommunernes brug af eget værelse

Læs mere

Unge vil have forældre og venner på banen for at reducere mistrivsel hos danske børn og unge

Unge vil have forældre og venner på banen for at reducere mistrivsel hos danske børn og unge ANALYSEPAPIR SEX & SAMFUND UGE SEX JANUAR 2015 Unge vil have forældre og venner på banen for at reducere mistrivsel hos danske børn og unge Danske unge peger i en ny undersøgelse fra Sex & Samfund på forældre

Læs mere

Bosætningsanalyse. Hvem bor i Høje-Taastrup Kommune og hvem er flyttet til de sidste 10 år og hvorfor? Johannes Bakker og Helle Engelund, COWI

Bosætningsanalyse. Hvem bor i Høje-Taastrup Kommune og hvem er flyttet til de sidste 10 år og hvorfor? Johannes Bakker og Helle Engelund, COWI Bosætningsanalyse Hvem bor i Høje-Taastrup Kommune og hvem er flyttet til de sidste 10 år og hvorfor? Johannes Bakker og Helle Engelund, COWI 1 Formål og datagrundlag Formålet med undersøgelsen er at besvare

Læs mere

Undervisningsmiljøvurdering Idrætsefterskolen Ulbølle

Undervisningsmiljøvurdering Idrætsefterskolen Ulbølle Undervisningsmiljøvurdering Idrætsefterskolen Ulbølle Arbejdet med undervisningsmiljøvurdering på Idrætsefterskolen Ulbølle tager afsæt i elevholdet 2010/11 og afvikles i november måned 2010. Formålet

Læs mere

Denne rapport viser resultatet af jeres undersøgelse med de filtreringer, I har valgt, skal gælde for jeres udtræk.

Denne rapport viser resultatet af jeres undersøgelse med de filtreringer, I har valgt, skal gælde for jeres udtræk. Resultatudtrækket er foretaget 9. september 2010 Følgende emner indgår i resultatvisningen: Generel tilfredshed, Klassen og kammeraterne, Underspørgsmål til klassen og kammeraterne om regler, Mobning,

Læs mere

FOA-medlemmernes sundhed. Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet

FOA-medlemmernes sundhed. Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet F O A f a g o g a r b e j d e Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet FOA-medlemmernes sundhed FOA Fag og Arbejde 1 Politisk ansvarlig:

Læs mere

Resultater i antal og procent

Resultater i antal og procent Undersøgelse: Undervisningsmiljø for 'Øvrige klassetrin' 2008 Hold: Køn: Ikke viste hold: 4A, 4B, 4C, 5A, 5B, 5C, 6B, 6C, 7A, 7C, 8A, 8B, 8C M, K 6A Resultater i antal og procent Generel tilfredshed Er

Læs mere

Denne rapport viser resultatet af jeres undersøgelse med de filtreringer, I har valgt, skal gælde for jeres udtræk.

Denne rapport viser resultatet af jeres undersøgelse med de filtreringer, I har valgt, skal gælde for jeres udtræk. Resultatudtrækket er foretaget 12. marts 2010 Følgende emner indgår i resultatvisningen: Generel tilfredshed, Klassen og kammeraterne, Underspørgsmål til klassen og kammeraterne om regler, Mobning, Underspørgsmål

Læs mere

1: Oversigt over effektmål

1: Oversigt over effektmål 1: Oversigt over effektmål Effektmål (udvalg) Sundhed og trivsel Deltagelse i samfundsliv og fælleskaber Indikator Sundhed og trivsel Fællesskaber Understøtter effektmål (Ny-Ny) Børn lærer mere og er mere

Læs mere

Denne rapport viser resultatet af jeres undersøgelse med de filtreringer, I har valgt, skal gælde for jeres udtræk.

Denne rapport viser resultatet af jeres undersøgelse med de filtreringer, I har valgt, skal gælde for jeres udtræk. Resultatudtrækket er foretaget 9. juni 2010 Følgende emner indgår i resultatvisningen: Generel tilfredshed, Klassen og kammeraterne, Underspørgsmål til klassen og kammeraterne om regler, Mobning, Underspørgsmål

Læs mere

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-9. klasser på Østerby Skole

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-9. klasser på Østerby Skole Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7-9 klasser på December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred og trivsel 7 31 Selvvurderet helbred 7 32 Almen trivsel 7 33

Læs mere

I gamle dage drak man the på værelset - nu snupper man en hurtig smoothe på J&J.. Perspektiver på twwen, unge og en fritidsarena i forandring!

I gamle dage drak man the på værelset - nu snupper man en hurtig smoothe på J&J.. Perspektiver på twwen, unge og en fritidsarena i forandring! I gamle dage drak man the på værelset - nu snupper man en hurtig smoothe på J&J.. Perspektiver på twwen, unge og en fritidsarena i forandring! Horsens 6.april 2016 Fritidsarenaen er i forandring! Unge

Læs mere

Niels Egelund (red.) Skolestart

Niels Egelund (red.) Skolestart Niels Egelund (red.) Skolestart udfordringer for daginstitution, skole og fritidsordninger Kroghs Forlag Indhold Forord... 7 Af Niels Egelund Skolestart problemer og muligheder... 11 Af Niels Egelund Forudsætninger

Læs mere

UMV Sådan! Undervisningsmiljøvurdering for Tømmerup Fri- og Efterskole, friskolen og SFO

UMV Sådan! Undervisningsmiljøvurdering for Tømmerup Fri- og Efterskole, friskolen og SFO UMV Sådan! Undervisningsmiljøvurdering for Tømmerup Fri- og Efterskole, friskolen og SFO Dato: 1. august, 2012 Denne undervisningsmiljøvurdering, UMV, er gyldig frem til:1. august, 2015 UMV en indeholder

Læs mere

Nyhedsbrev Marts 2015

Nyhedsbrev Marts 2015 Nyhedsbrev Marts 2015 Kære aflastnings- og plejefamilier I skrivende stund pibler foråret frem med en altid livsbekræftende styrke. Men det er ikke kun foråret der kan bringe jer fornyet energi i det svære

Læs mere

Livsstilsundersøgelse. 7. 10. klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2011

Livsstilsundersøgelse. 7. 10. klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2011 Livsstilsundersøgelse 7. 10. klasse samt ungdomsuddannelserne Frederikshavn Kommune 2011 Indholdsfortegnelse: side Forord ------------------------------------------------------------------- 3 Undersøgelsens

Læs mere

http://www.analyzethis.no/v3/lpdanmark/bestilling/summary.aspx

http://www.analyzethis.no/v3/lpdanmark/bestilling/summary.aspx Side 1 af 5 Data er sidst opdateret 26.06.2008 02:02:22 Antal besvarelser: 98 af 98 for udvalg: Nordenskov Skole Elev - Kortlægningsundersøgelse LP-modellen Baggrundsoplysninger Dreng Pige Kryds af, om

Læs mere

OVERBLIKSRAPPORT. Sigerslevøster Privatskole Hillerød Kommune (Privatskoler) Termometeret

OVERBLIKSRAPPORT. Sigerslevøster Privatskole Hillerød Kommune (Privatskoler) Termometeret OVERBLIKSRAPPORT Sigerslevøster Privatskole Termometeret Læsevejledning Rapporten giver et overblik over, hvordan elevernes samlede besvarelser fordeler sig på de overordnede temaer, som indgår i undersøgelsen.

Læs mere

Børne- og Ungepolitik

Børne- og Ungepolitik Børne- og Ungepolitik Ringsted Kommune Indledning Byrådet i Ringsted har vedtaget en samlet børne- og ungepolitik som gælder alle de kommunale institutioner, der har kontakt med børn og unge samt deres

Læs mere

NGG Nordsjællands Grundskole og Gymnasium. Kortlægning og analyse af faktorer for valg af gymnasium blandt 9. og 10. klasses elever og deres forældre

NGG Nordsjællands Grundskole og Gymnasium. Kortlægning og analyse af faktorer for valg af gymnasium blandt 9. og 10. klasses elever og deres forældre NGG Nordsjællands Grundskole og Gymnasium Kortlægning og analyse af faktorer for valg af gymnasium blandt 9. og 10. klasses elever og deres forældre 1. Indledende kommentarer. Nordsjællands Grundskole

Læs mere

FORBRUGERPANELET JUNI 2010. Forbrugerpanelet om brug af anprisninger på fødevareprodukter

FORBRUGERPANELET JUNI 2010. Forbrugerpanelet om brug af anprisninger på fødevareprodukter Forbrugerpanelet om brug af anprisninger på fødevareprodukter Forbrugerrådet har lavet en undersøgelse af forbrugernes viden om, og holdninger til, fødevareanprisninger, dvs. udsagn, som fremhæver en fødevares

Læs mere

En undersøgelse af livsvilkår og social eksklusion i Danmark

En undersøgelse af livsvilkår og social eksklusion i Danmark Fællesskabsmålingen En undersøgelse af livsvilkår og social eksklusion i Danmark Indhold 1 2 4 6 8 10 12 14 16 18 20 Alle har brug for et fællesskab På kanten af fællesskabet? Tre grupper Tilfreds med

Læs mere

Selvevaluering 13/14. Emne: Elevernes personlige udvikling

Selvevaluering 13/14. Emne: Elevernes personlige udvikling Selvevaluering 13/14 Emne: Elevernes personlige udvikling Emnebegrundelse og metode: Af vores værdigrundlag fremgår det bl.a. at vi ønsker..et skoleliv hvor balancen mellem den personlige udvikling og

Læs mere

Forløbsundersøgelse af danske og etniske børn født i 1995. CAPI-Skema til barnet selv

Forløbsundersøgelse af danske og etniske børn født i 1995. CAPI-Skema til barnet selv Socialforskningsinstituttet 22-10-07 Forløbsundersøgelsen for børn født i1995 Us 1910-B: Børneinterview i 2006 Dines Andersen Forløbsundersøgelse af danske og etniske børn født i 1995 CAPI-Skema til barnet

Læs mere

Hovedresultater: Delrapport om selvstændige

Hovedresultater: Delrapport om selvstændige 1 Hovedresultater: Delrapport om selvstændige 93 pct. af de selvstændige akademikere er tilfredse eller meget tilfredse med deres job, og kun 2 pct. tilkendegiver utilfredshed De selvstændige forventer

Læs mere

BØRNEINDBLIK 8/14 ET AKTIVT FRITIDSLIV SKABER STØRRE TRIVSEL

BØRNEINDBLIK 8/14 ET AKTIVT FRITIDSLIV SKABER STØRRE TRIVSEL BØRNEINDBLIK 8/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 8/2014 1. ÅRGANG 21. NOVEMBER 2014 ANALYSE: 13-ÅRIGES FRITIDSLIV ET AKTIVT FRITIDSLIV SKABER STØRRE TRIVSEL Børn med et aktivt fritidsliv er oftere i god

Læs mere

Faktaark om stress, grænseløst arbejde, psykisk arbejdsmiljø og nedslidning

Faktaark om stress, grænseløst arbejde, psykisk arbejdsmiljø og nedslidning 4. december 2012 Faktaark om stress, grænseløst arbejde, psykisk arbejdsmiljø og nedslidning Denne undersøgelse omhandler danskernes vurdering af stress, grænseløst arbejde, psykisk arbejdsmiljø og risiko

Læs mere

OVERBLIKSRAPPORT. Sofiendalskolen Aalborg Kommune. Termometeret

OVERBLIKSRAPPORT. Sofiendalskolen Aalborg Kommune. Termometeret OVERBLIKSRAPPORT Sofiendalskolen Termometeret Læsevejledning Rapporten giver et overblik over, hvordan elevernes samlede besvarelser fordeler sig på de overordnede temaer, som indgår i undersøgelsen. Spindelvævet:

Læs mere

Vurdering af undervisningsmiljøet på Langå Skole i skoleåret 2010/2011.

Vurdering af undervisningsmiljøet på Langå Skole i skoleåret 2010/2011. Vurdering af undervisningsmiljøet på Langå Skole i skoleåret 2010/2011. 1. Kortlægning af skolens fysiske, psykiske og æstetiske undervisningsmiljø. Langå Skole er en kommunal folkeskole med 587 elever.

Læs mere

Akademikernes fremtid i nordjylland. Resultater fra en spørgeskemaundersøgelse

Akademikernes fremtid i nordjylland. Resultater fra en spørgeskemaundersøgelse Akademikernes fremtid i nordjylland Resultater fra en spørgeskemaundersøgelse Datagrundlag Karrierecentret, Aalborg Universitet, har stået for dataindsamlingen, databearbejdelsen samt udarbejdelsen af

Læs mere

Trivsel og social baggrund

Trivsel og social baggrund Trivsel og social baggrund Den nationale trivselsmåling i grundskolen, 2015 Elevernes trivsel præsenteres i fire indikatorer - social trivsel, faglig trivsel, støtte og inspiration samt ro og orden. Eleverne

Læs mere