Referat fra møde i Miljø- og Naturresurseudvalget den 27. Januar 2005 i København i Eigtveds Pakhus

Transkript

1 Nordisk Råd J-Nr: Dato: 31. januar 2005 Referat fra møde i Miljø- og Naturresurseudvalget den 27. Januar 2005 i København i Eigtveds Pakhus I. kl : Seminar om REACH EU s kemikalielovgivning i lokale Store Sal III II. kl : Udvalgsmøde i lokale Lille Sal 1. Godkendelse af dagsorden 1.1 Udkast til dagsorden 1.2 Udkast til kommenteret dagsorden Dagsordenen godkendtes med tilføjelse af at den danske fødevareminister ikke deltager i mødet på grund af det udskrevne valg til Folketinget. 2. Godkendelse af referat 2.1 Udkast til referat fra udvalgets møde den 9. december 2004 i Oslo Referatet fra mødet i Oslo godkendtes. 3. Ministerrådsforslag B 225 om en revideret strategi om bæredygtig udvikling i Norden Hållbar utveckling En ny kurs för Norden, reviderad utgåva med mål och insatser Ministerrådsforslag B 225/miljø. Hållbar utveckling En ny kurs för Norden. Reviderad utgåva med mål och insatser Politiska huvudpunkter fremsendt med mødemateriale til tidligere møder 3.2 Revideret udkast til betænkning 1

2 Udvalget drøftede strategien på sit møde i Mariehamn, og under sessionen i Stockholm blev der i plenum ført en dialog om forslaget. Sagen blev desuden drøftet på udvalgets møde i Oslo den 9. december På baggrund heraf har Sekretariatet udarbejdet revideret udkast til betænkning, se bilag 3.2. I udkast til betænkningen konkluderes: Miljø- og Naturresurseudvalget foreslår, at A. Nordisk Råd rekommanderer Nordisk Ministerråd at iværksætte arbejdet med at konkretisere en fællesnordisk vision og model for udfasning af fossile brændsler med sigte på en udvikling baseret på bæredygtig energiforsyning og en transport- og infrastruktur, der understøtter visionen at udarbejde en nordisk strategi med henblik på at afbøde de forventede langsigtede konsekvenser af klimaforandringer at udvikle og tilpasse en overvågning af udviklingen baseret på et praktisabelt indikatorsæt; herunder indikatorer for social, økonomisk og økologisk bæredygtighed at gennemføre Ministerrådsforslag B 225/miljø om Hållbar utveckling En ny kurs för Norden, reviderad utgave med mål och insatser under inddragelse af de synspunkter, der er udtrykt i Nordisk Råds betænkning om forslaget B. Nordisk Råd rekommanderer de nordiske landes regeringer at redegøre for, hvilke konkrete initiativer landene i hver for sig og sammen - har gennemført og planlagt med henblik på at fremme arbejdet med bæredygtig udvikling i henholdsvis EU- og FNsystemet og for at sikre, at bæredygtig udvikling fortsat står højt på den politiske dagsorden i de internationale fora. Udvalget vedtog betænkning om Ministerrådsforslag B 225/miljø med henblik på Præsidiets efterfølgende fremstilling. 4. Ministerrådsforslag B 223 om et handlingsprogram for det nordiske miljøsamarbejde Ministerrådsforslag B 223 om et handlingsprogram for det nordiske miljøsamarbejde fremsendt med mødemateriale til tidligere møder; trykt udgave uddeles på mødet 4.2 Revideret udkast til betænkning Udvalget drøftede handlingsprogrammet på sine møder i Mariehamn og Stockholm. I sidstnævnte møde deltog miljøministrene. Sagen blev desuden drøftet på udvalgets møde i Oslo den 9. december På baggrund heraf har Sekretariatet udarbejdet revideret udkast til betænkning, se bilag

3 I udkast til betænkningen konkluderes: Nordisk Råd Miljø- og Naturresurseudvalget foreslår, at A. Nordisk Råd rekommanderer Nordisk Ministerråd at styrke miljøindsatsen med henblik på at sikre Østersøens sårbare miljø navnlig med henblik på at begrænse udledningen af Nitrogen, Phosphor og Organisk materiale at arbejde i nordisk regi og i øvrige internationale fora for at arbejde for sunde fiskebestande i Østersøen og ikke mindst sikre de naturlige Østersø laksestammers fortsatte udbredelse på et niveau, der muliggør en bæredygtig udnyttelse af ressourcen at medvirke til at udarbejde en strategi for klimaforandringer i Arktis som opfølgning af ACIA-rapporten at gennemføre Ministerrådsforslag B 223/miljø om et handlingsprogram for det nordiske miljøsamarbejde under inddragelse af de synspunkter, der er udtrykt i Nordisk Råds betænkning om forslaget. B. Nordisk Råd rekommanderer de nordiske landes regeringer at redegøre for, hvilke konkrete initiativer landene i hver for sig og sammen - har gennemført og planlagt med henblik på at styrke miljøarbejdet i EU og UNEP. Udvalget vedtog betænkning om Ministerrådsforslag B 223/miljø med henblik på Præsidiets efterfølgende fremstilling med følgende tilføjelse i 3. at-sætning: og andet relevant materiale. Det besluttedes desuden, at Udvalget ved et senere møde skal tage spørgsmålet om klima i Arktis op til nærmere behandling. 5. Ministerrådsforslag B224/miljø om et handlingsprogram for nordisk fiske-, jord- og skovbrugs- samt levnedsmiddelsamarbejde og Ministerrådsforslag B 222/miljø om en revideret strategi for genetiske resurser i Norden Ministerrådsforslag B 224/miljø om et handlingsprogram for nordisk fiske-, jord- og skovbrugs- samt levnedsmiddelsamarbejde Ministerrådsforslag B 222/miljø om en revideret strategi for genetiske resurser i Norden Fødevareminister fra formandskabslandet Danmark var inviteret til at deltage i behandlingen af dette punkt. Med henvisning til det udskrevne valg til Folketinget havde ministeren imidlertid meldt afbud. Udvalgets formand havde på forhånd tilsendt ministeren nedenstående spørgsmål, det kunne være interessant for Udvalget af få belyst. 1. Hvilke perspektiver ser ministrene i en styrkelse af det økologiske jordbrug i Norden, og hvad er baggrunden for at B224-handlingsprogrammet ikke behandler 3

4 dette område (der henvises desuden til Nordisk Råds Rekommandation rek. 11/2004)? 2. Det virker som om, jordbrugs- og levnedsmiddelområdet er vel integreret i handlingsplanen. Integration synes mindre vellykket hvad angår skovbrug og fiskeri. Hvad er de to-tre vigtigste emner for nordisk samarbejde hvad angår hhv. fiskeri og skovbrug i de næste fire år? (Aktuelt synes navnlig de store stormfald at give anledning til overvejelser for skovenes fremtid; ligesom den alvorlige situation for kystfiskeriet bør påkalde sig politisk interesse (jf. Rekommandation rek. 10/2004). 3. Hvilke konkrete samarbejdsinitiativer planlægges som led i NMR- Ruslandsprogrammet med Nordvestrusland de kommende år? 4. Hvorledes koordineres og styrkes nordiske politiske synspunkter i forhold EU på GMO-området, og hvorledes sikres en fortsat restriktiv praksis overfor godkendelse og regler for sameksistens? 5. Er der planer om et nordisk samarbejde om at forbedre EU s regler for transport af levende slagtedyr over lange afstande? 6. Hvilke konkrete initiativer agter Ministerrådet at tage for at sikre de vilde Østersølaksestammers genetiske integritet og deres fortsatte udbredelse på et niveau, der muliggør en bæredygtig udnyttelse af resursen? 7. Hvorledes ser ministrene udviklingen i samarbejde med Vavilov instituttet i Skt. Petersborg? Under udvalgets drøftelse blev desuden betydningen af at opretholde landbrugsproduktionen i udkantsområder (bl. a. i nordlige egne) fremhævet. Udviklingsstrategier for landbruget og landsbyerne i retning af kvalitets- og nicheprodukter blev drøftet. Udvalget udpegede en arbejdsgruppe, der skal søge dialog med formandsskabslandets fødevareminister med henblik på en drøftelse af strategierne og de fremsendte spørgsmål. Til arbejdsgruppen udpegedes Asmund Kristoffersen, Ásta Jóhannesdóttir og Simo Rundgren. Sekretariatet anmodes på baggrund heraf om at udarbejde udkast til betænkninger over de to ministerrådsforslag; herunder indarbejde evt. bidrag fra Velfærdsudvalget samt Medborger- og Forbrugerudvalget. 6. Ny observatør fra Ungdommens Nordiske Råd 6.1 Oversigt over UNR s presidium og udvalg Ungdomens Nordiska Råd (UNR)Resolution 2004 Reducera Nordens 6.2 koldioxidutsläpp Oddur Ástráðsson fra Island er af Ungdommens Nordiske Råd fra 2005 udpeget til at følge arbejdet i Miljø- og Naturresurseudvalget. UNR s øvrige medlemmer fremgår af bilag 6.1. I forbindelse med Stockholmsessionen udarbejdede UNR en række resolutioner. En resolution om begrænsning af Nordens kultveilte udslip, der falder inden for Udvalgets arbejdsområde, gengives som bilag 6.2. Udvalget tog informationen til efterretning. 4

5 7. Kommende møder 7.1 Invitation til International Environmental Forum Baltic Sea Day i Skt. Petersborg den marts Invitation og Draft Programme of the Sixth international Baltic Sea Day Den marts 2005 afholdes for sjette gang International Østersødag i Skt. Petersborg; jf. bilag Arrangementet er åbent for parlamentarikere fra Østersølandene. Invitationen er desuden sendt til det danske, finske og svenske parlament. Udvalget tog informationen til efterretning og udpegede Ásta Jóhannesdóttir og Kari Højgaard til at repræsentere udvalget ved arrangementet. Desuden forventes deltagelse af Sinikka Bohlin og Satu Taiveaho uden omkostninger for Miljøudvalget. 7.2 Fællesmøde med Baltisk Forsamlings Miljøudvalg den 28. april 2005 i Pärnu I forbindelse med Nordisk Råds fællesmøde med Baltisk Forsamling i Pärnu i april 2005 er der afsat ca. 2 timer til et fællesmøde mellem de to miljøudvalg. Det foreslås, at fællesmødet bliver en opfølgning på Østersøen som PSSA-område, og at der inviteres eksperter og ministre til at redegøre for status for ansøgningen til IMO om Additional Protective Measures. Der henvises desuden til udvalgets drøftelser på mødet den 9. december 2004 i Oslo. Med hensyn til fremtidigt samarbejdstemaer har Baltisk Forsamling desuden foreslået energipolitik og skovpolitik. Nordisk Råd kunne måske i tillæg foreslå EU s kemikalielovgivning, REACH. På baggrund af fællesmødet i Pärnu vil det formentlig være muligt at udarbejde en aktuel fællesudtalelse og en revideret samarbejdsaftale. Dokumenterne kunne evt. underskrives ved et kort fællesmøde mellem udvalgene evt. i september. Udvalget tog informationen til efterretning og bemyndigede sekretariatet til i samarbejde med Baltisk Forsamling at planlægge mødet, samt at formanden bemyndiges til eventuelt at indbyde (repræsentanter fra) Baltisk Forsamlings Miljøudvalg til et kort fællesmøde i forbindelse med udvalgsmødet i september i Karlstad, Sverige alternativt at Udvalget lader sig repræsentere på BA-udvalgets møde i Riga den september (hvor der bl.a. drøftes spørgsmålet om skovpolitik.) 7.3 Konference om kystfiskeriets fremtid i Grenå, Danmark den maj Foreløbigt oplæg om afholdelse af en konference om kystfiskeriets fremtid i Norden 5

6 Udvalget nedsatte tidligere en arbejdsgruppe til forberedelse af konferencen bestående af Kristen Touborg, Lasse Wiklöf og Arnbjörg Sveinsdóttir. Gruppen har holdt et møde og er nu blevet suppleret med repræsentanter fra Ministerrådet og 7 nordiske og nordatlantiske kystfiskerorganisationer. Storgruppen holdt sit første (og eneste) møde den 25. januar 2005 i København. Sekretariatet refererede hovedtræk fra planlægningen. Formålet med konferencen skal være at samle kystfiskerne i Norden, sætte fokus på erhvervet og sammen at finde lovende og bæredygtige fremtidsmuligheder for erhvervet samt at identificere eventuelle relevante politiske initiativer. (Konferencen bør fortrinsvis handle om politiske og økonomiske rammebetingelser og kun i beskedent omfang om fiskebestande, fiskeredskaber og lignende). I flere nordiske lande er der intern uro mellem fiskerne i forhold til, om man identificerer sig som kystfisker (mindre kapitalintensiv, korte fangstrejser) eller som havfisker (meget kapitalintensiv, længere fangstrejser). Den aktuelle konference skal koncentrere sig om kystfiskeriets vilkår og udviklingsmuligheder. Det vil på baggrund af konferencen være muligt at tage politiske initiativer, såvel for Nordisk Råd, Nordisk Ministerråd som for de nordiske kystfiskerorganisationer. Kystfiskeriorganisationerne føler sig svigtet af politikerne og man ønsker en dialog med parlamentariker og ministre på konferencen. Kari Højgaard orienterede om, at Vestnordisk Råd den juni 2005 vil afholde en konference i Torshavn, og at denne konference vil have mere fokus på det kommercielle fiskeri for nogle områder, hvor fiskeriet har en afgørende rolle i samfundsøkonomien. Grenå-konferencen kunne give indspil til denne konference. Lyly Rajala og Simo Rundgren henledte opmærksomheden på et indbygget skisma i forbindelse med det ålandske laksefiskeri og fiskeriet ved kysten af den Botniske bugt. I det omfang Grenå-konferencen kommer til at berøre dette spørgsmål, bør begge aspekter fremføres. Agne Hansson og Asmund Kristoffersen slog til lyd for, at så mange som muligt af udvalgets medlemmer bør være tilstede ved Grenå-konferencen. Udvalget tog informationen til efterretning og besluttede, at afholde et udvalgsmøde den 3. maj om eftermiddagen i tilknytning til konferencen. 7.4 Konference om nationalparker, friluftsliv og helse den maj 2005 i Island Programme Outline: National Parks, Outdoor Life and Health Som opfølgning på sidste års drøftelser med de nordiske friluftsorganisationer afholdes i maj måned en nordisk konference om forvaltning af natur- og kulturmiljø og indflydelse på friluftsliv og menneskelig sundhed. Konferencen arrangeres af 6

7 Nordisk Ministerråd, Islands miljøministerium og islandske natur- og friluftsorganisationer. Det bemærkes, at Nordisk Ministerråds nye miljøhandlingsprogram prioriterer emnet miljø og sundhed. Udvalget tog informationen til efterretning og udpeger Gunilla Tjernberg til at deltage i konferencen (desuden forventes deltagelse fra Sinikka Bohlin uden rejseomkostninger for Miljøudvalget). 8. Miljø- og Naturresurseudvalgets arbejdsprogram og budget Udkast til Miljø- og Naturresurseudvalgets arbejdsprogram for Udkast til Miljø- og Naturresurseudvalgets budget for 2005 På baggrund af udvalgets seneste drøftelse har sekretariatet udarbejdet udkast til arbejdsprogram, se bilag 8.1 og budget for 2005, se bilag 8.2. Udvalget godkendte arbejdsprogrammet og budgettet med tilføjelse at sommermødets vigtigste emner burde ligge den august. 9. Opfølgning af REACH-seminaret Indhold REACH står for Registration, Evaluation and Authorisation of Chemicals. Herved samles alle EU s ca. 40 forskellige love om kemikalier i en lovgivning. Det væsentligste nye med REACH er, at viden om de basale egenskaber nu skal være en forudsætning for, at kemiske stoffer kan markedsføres, og at der samtidig indføres en autorisationsordning for de mest skadelige kemiske stoffer. Som bekendt er der mange af de kemikalier, der er på markedet, der har giftige egenskaber, der kan være til skade for industriens medarbejdere, følgeindustrierne, forbrugerne og miljøet. Formålet med REACH er at få større kontrol med kemikalier, som mennesker og miljø udsættes for i dagligdagen. Procedure i EU EU-kommissionen udsendte i februar 2001 en hvidbog om kemireformen og oversendte sit endelige reformforslag til Rådet og EU-parlamentet i oktober Disse to instanser behandler sagen parallelt i Det planlægges at den ny kemikalielovgivning vedtages i I Rådet er det erhvervs- og industriministrene, der behandler sagen, mens det i Parlamentet er Miljø-komiteen, der har hovedansvaret. I alt er ca. 7 af Parlamentets stående komiteer involveret. Det planlægges, at Miljøkomiteen kan sammenfatte holdningerne i slutningen af Med udgangspunkt i de generelt gældende nordiske holdninger på området havde Sekretariatet udarbejdet en skitse til udvalgsforslag om REACH 7

8 Konklusionen heri lyder således: Næringsudvalget, Medborger- og Forbrugerudvalget samt Miljø- og Naturresurseudvalget foreslår, at Nordisk Råd rekommanderer Nordisk Ministerråd at Nordisk Ministerråd og de nordiske landes regeringer alene og i samarbejde prioriterer en styrkelse og vedtagelse af REACH og REACH+ som et naturligt, nødvendigt og indiskutabelt led i målsætningen om at fremme sundhed og forbrugerindsyn i forbindelse med kemikalieanvendelse. Målsætningen med rekommandationen er at udtrykke støtte til Nordisk Ministerråd og regeringernes indsats for at fremme en stringent og stærk kemikalielovgivning i EU, der tager udgangspunkt i sundhed og miljø. Agne Hansson og Sinikka Bohlin fandt, at Nordisk Råd bør bakke op om regeringernes arbejde og vedtage alment formulerede rekommandationer på området. Satu Taiveaho og Simo Rundgren foreslog, at rekommandationen desuden omfatter et udvidet nordisk samarbejde om gennemførelse af tests og udveksling af testresultater navnlig hvad angår resultater af dyreforsøg. Asmund Kristoffersen konkluderede, at der var almen interesse for, at nordisk samarbejde om kompetenceopbygning i alle led og uddannelse af kontrollører m.fl. burde indgå i rekommandationen. Udvalget tog informationen fra seminaret til efterretning og besluttede at anmode Sekretariatet om at udarbejde et endeligt udkast til udvalgsforslag med henblik på vedtagelse på det kommende møde i Pärnu i april Opfølgning af Seminar om biopolitik Der henvises til det fælles seminar om biopolitik den 26. januar 2005 i København, inkl. separat udsendt program. Seminaret er blevet til på baggrund af en arbejdsgruppe med deltagelse af Nordisk Råds udvalg. Fra Miljø- og Naturresurseudvalget deltager Agne Hansson i arbejdsgruppen. Sinikka Bohlin og Agne Hansson udtrykte skuffelse over, at seminaret ikke i højere grad havde omhandlet spørgsmålet om GMO afgrøder i landbruget. Satu Taiveaho var enig heri, men fandt, at etik-diskussionen på seminaret havde været en vigtig baggrund for udvalgets mere fokuserede interesse på GMO. 8

9 Udvalgets repræsentant i Biopolitik-arbejdsgruppen bemyndiges til på baggrund af et forventeligt oplæg fra sekretariatet - at fremføre udvalgets synspunkter til det videre arbejde. 11. Udvalgets fortsatte arbejde med energispørgsmål Gennem de seneste par år har Udvalget arbejdet med energispørgsmål i en række tilfælde. Satu Taiveaho, Sinikka Bohlin og Agne Hansson gav udtryk for stor tilfredshed med den trilaterale energikonference i Oslo i december Der var bred tilslutning til, at Udvalget bør opretholde sit engagement i energispørgsmål og søge konkret dialog med øvrige parlamentariske energiudvalg. Udvalget besluttede at etablere af en arbejdsgruppe bestående af Asmund Kristoffersen og Barbro Felzing (med mulighed for senere supplering). Gruppen skal forestå en konkret dialog om udviklingen i energipolitikken med relevante nordiske parlamenters energiudvalg, Baltisk forsamlings energiudvalg og/eller EU- Parlamentets energiudvalg. 12. Eventuelt Mødet afsluttedes. Asmund Kristoffersen Jens Nytoft Rasmussen Ordförande Rådgivare 9

10 Bilaga 1 till protokoll från mötet i miljö- och naturresursutskottet den 27 januari 2005, Köpenhamn Deltagarförteckning Medlemmar: Socialdemokratiska gruppen Asmund Kristoffersen (A), Norge, ordförande Ásta Jóhannesdóttir (A), Island Sinikka Bohlin (s), Sverige Satu Taiveaho (SDP), Finland Mittengruppen Agne Hansson (c), Sverige Gunilla Tjernberg (kd), Sverige Kari Højgaard, Færøerne Simo Rundgren, Finland Konservativa gruppen Lyly Rajala, Finland Vänstersocialistiska gruppen Inge Ryan, Norge Udenfor Partigrupperne Øyvind Korsberg, Norge Partigruppsekreterare: Terhi Tikkala, politisk sekreterare, mittengruppen Øyvind Slåke, politisk sekretær, Socialdemokratiske gruppe Gøril Tennes, Politisk sekretær, venstresocialisk-grønne gruppe Geir Mo, Sekretariatsleder, Fremskrittspartiet, Norge Sekretariat: Ulla Stegemüller, Danmark Magnus Eriksson, Finland Bjørn Andreassen, Norge Eric Hultén, Sverige Høgni Joensen, Færøerne Jens Nytoft Rasmussen, rådssekretariatet Anne Holst, rådssekretariatet 10