1: INDLEDNING : PROBLEMFORMULERING : FREMGANGSMÅDE : TEORI OG ANALYSE KONKLUSION ET KRITISK BLIK...

Transkript

1 Indholdsfortegnelse: 1: INDLEDNING : PROBLEMFORMULERING : FREMGANGSMÅDE : MÅLGRUPPE : AFGRÆNSNING : MENTAL STYRKETRÆNING : TEORI OG ANALYSE : RISIKOFAKTORER : POSITIV ADAPTATION : SÅRBARHEDS- OG BESKYTTENDE FAKTORER KONKLUSION ET KRITISK BLIK PERSPEKTIVERING LITTERATURLISTE: BILAG 1-3: BILAG 1: BESKRIVELSE AF TEMAERNE I MENTAL STYRKETRÆNING BILAG 2: BESKRIVELSE AF DE FORSKELLIGE FORLØB I MENTAL STYRKETRÆNING BILAG 3: EXAMPLES OF PROMOTIVE AND PROTECTIVE FACTORS

2 1: Indledning Det Nationale Forskningscenter for Velfærd udgav I 2014 rapporten: BØRN OG UNGE I DANMARK, Velfærd og trivsel. Af denne rapport fremgår det, at der på særligt to områder er sket en forværring af børn og unges trivsel. Det ene forhold er, at de socialt dårligst stillede børn og unge er blevet mere udsatte. Det andet forhold er, at der er et stadigt voksende antal unge, der rapporterer om psykisk mistrivsel. Dette gælder især piger. Om det er fordi piger taler mere om deres problemer end drenge gør vides ikke (Ottosen, Andersen, Dahl, Hansen, Laustsen & Østergaard, 2014). For omkring 4 år siden stiftede jeg sammen med en forretningspartner virksomheden People- House. Vores vision var at skabe et sted for unge, der af forskellige årsager har psykosociale problemer, som bevirker, at de ikke har opnået en fast tilknytning til hverken uddannelsessystemet eller arbejdsmarkedet, og som sandsynligvis heller ikke vil opnå det i fremtiden med mindre der bliver gjort en indsats. Netop denne målrettede indsats arbejder vi med i People-House. Inden vi gennemførte vores pilotprojekt i 2012, udviklede vi vores metode, som vi kalder Mental Styrketræning. Vi var og er stadig styret af den overbevisning, at det er helt afgørende at arbejde metodisk og med dokumentation for at sikre, at den indsats der bliver gennemført, også har den ønskede effekt. Målet med metoden er, at vores deltagere skal opnå en højere grad af resiliens. Kort fortalt skal denne øgede resiliens bevirke, at vores deltagere kan overkomme de udfordringer livet har budt på, og som livet fortsat vil byde på, ved at de kan opnå og fastholde uddannelse og arbejde og dermed selvforsørgelse. Indtil nu har vi dokumenteret effekten af vores metode ved selvevalueringer via spørgeskemaer til deltagerne. I denne opgave vil jeg vurdere metoden ud fra teoretiske overvejelser. Dette vil jeg konkret gøre ved at sammenholde indholdet i metoden med udvalgte teorier om resiliens. 2

3 2: Problemformulering Kan unge og voksne med psykosociale problemer opnå mere resiliens ved hjælp af metoden Mental Styrketræning? 3: Fremgangsmåde Opgaven indledes med en konkretisering og afgrænsning af problemformuleringens målgruppe, samt en definition af begrebet resiliens. Dernæst beskrives metoden Mental Styrketræning kortfattet. Herefter analyseres metoden Mental Styrketræning ud fra valgte teorier om resiliens, for dernæst at besvare problemformuleringen i konklusionen. Sluttelig indeholder opgaven et kritisk blik på resiliensforskning og de valgte teorier. Dette er efterfulgt af en perspektivering. 3.1: Målgruppe Vores deltagere i People-House er unge og voksne i alderen år med psykosociale problemer. Problemerne viser sig bl.a. som barrierer for at kunne starte og fastholde uddannelse eller arbejde. Mange af vores deltagere har tidligere startet på uddannelse uden at kunne gennemføre, og har typisk mange nederlag ift. skole generelt. En større gruppe har ikke gennemført folkeskolen. Det er både mænd og kvinder fra forskellige geografiske områder. 3.2: Afgrænsning Som ordet indikerer er psykosociale problemer nogle, der berører et menneskes psykologiske såvel som sociale liv. Vores deltagere er påvirket psykologisk på forskellige måder. Nogle har oplevet potentielt traumatiserende hændelser i deres opvækst 1, eksklusion fra fællesskaber, blevet diagnosticeret med eksempelvis ADHD, emotionel ustabilitet, depression, angst, spiseforstyrrelse m.v. Ud over disse diagnoser, der er defineret i diagnosesystemet, lider mange af vores deltagere af social isolation, manglende selvværd og afhængighed (hash, søvn, mad, kontrol, 1 A stressor is defined as traumatic when it threatens an individual s life or physical integrity and elicits a subjective response of fear and helplessness. (American Psyciatric Association, 2000) 3

4 computer m.v.). Socialt er vores deltagere alle påvirkede på flere måder. De har en lav social status ved at være offentligt forsørgede og økonomisk dårligt stillede, og mange af dem har mangel på netværk, eller også har de et netværk, som er med til at fastholde dem i forskellige destruktive mønstrer såsom misbrug. Kompleksiteten i udfordringerne hos vores deltagere er ofte høj, eftersom de har flere både psykologiske og sociale problemer, der i høj grad påvirker deres liv negativt. Denne mangesidede modgang over tid medfører en høj risikofaktor for at udvikle negative former for tilpasning (Wright, Masten, & Narayan, 2013), ved at deres overskud og resiliens er blevet mindre over tid. Det er denne negative udvikling vi har til formål at bremse og ændre ved hjælp af vores metode, Mental Styrketræning. Der er mange definitioner på resiliens, som fokuserer forskelligt på sammenhænge mellem individet, omverdenen, kulturer m.v. Jeg har valgt nedenstående definition, eftersom den vægter det individuelle såvel som den familiemæssige, samfundsmæssige og kulturelle kontekst. Årsagen til valget af denne definition er, at den er i tråd med tilgangen i Mental Styrketræning. In the context of exposure to significant adversity, whether psychological, environmental, or both, resilience is both the capacity of individuals to navigate their way to health-sustaining resources, including opportunities to experience feelings of well-being, and a condition of the individual s family, community and culture to provide these health resources and experiences in culturally meaningful ways. (Ungar, 2008, p. 225) Til min forståelse af resiliens hører også, at den er dynamisk og skiftende når vilkårene i livet ændrer sig (Sommer, 2011; Wright et al., 2013). Jeg tager udgangspunkt i følgende centrale begreber ift. resiliens: risikofaktorer, positiv adaptation og sårbarheds- og beskyttende faktorer (Sommer, 2011). Disse begreber linker sammen med min definition af resiliens, eftersom de peger ind i både det individuelle, familiemæssige, samfundsmæssige og kulturelle niveau. I den fjerde, og nyeste, bølge indenfor resiliensforskning, 4

5 fokuseres der endvidere på det biologiske niveau, hvor forskningen fortsat er relativ begrænset og meget ny (Sommer, 2011; Wright et al., 2013). Denne fjerde bølge beskæftiger jeg mig kun helt kortfattet med i denne opgave. 3.3: Mental Styrketræning Metoden, Mental Styrketræning, er bygget op omkring kognitiv færdighedstræning med fokus på to spor: 1) afklaring af fremtidig selvforsørgelsesmuligheder 2) udvikling/styrkelse af hensigtsmæssige og konstruktive mønstrer og vaner på både adfærds- og tankeplan samt i relation til regulerede emotioner. Metoden består overordnet set af fem temaer: 1) Søvn, kost & motion 2) Tanker & følelser 3) Kommunikation 4) Opmærksomhed 5) Relationer. Vi er her inspireret af dialektisk adfærdsterapi (Kåver & Nilsonne, 2004). Af bilag 1 fremgår en mere udførlig beskrivelse af temaerne. Som deltager i People-House får man tilbudt undervisning i temaerne. Undervisningen foregår i grupper på mellem deltagere. Derudover tilbydes deltagerne individuelle samtaler, fysisk træning og evt. anden individuel aktivitet. Målet med at være i et forløb hos os er, at opnå mere resiliens med henblik på at opnå selvforsørgelse via uddannelse eller arbejde. Vi har tre forskellige typer forløb: Motivationsforløb, Hovedforløb og Fastholdelsesforløb. For en nærmere beskrivelse af forløbene henvises til bilag 2. 4: Teori og analyse Som nævnt ovenfor tager jeg udgangspunkt i følgende centrale begreber indenfor resiliensforskningen: risikofaktorer, positiv adaptation og sårbarheds- og beskyttende faktorer (Sommer, 2013). Jeg vil analysere begreberne et ad gangen og sammenholde dem med metoden Mental Styrketræning, herunder de fem temaer, for til sidst at konkludere samlet på problemformuleringen. 5

6 4.1: Risikofaktorer Risikofaktorer ses som en statistisk sandsynlighed. Jo højere risiko jo højere sandsynlighed for mangelfuld tilpasning på afgørende udviklingsområder (Sommer, 2011). Hvad der ses som høj risikofaktorer, er der ikke en klar definition på, grundet dens naturlige kompleksitet (Wright et al., 2013), men der er visse faktorer der går igen i litteraturen. Disse faktorer er: vold i hjemmet, dårlig skolegang, fattigdom, manglende opbakning i nære relationer, psykisk sygdom hos omsorgspersoner, manglende oplevelse af at være i kontrol, svækket realistisk selvvurdering af styrker og begrænsninger samt manglende meningsfuldhed og manglende tro på en positiv fremtid med en særlig høj risikofaktor, når flere af disse faktorer er i spil samtidig over tid (Ungar, 2008; Klasen, Daniels, Oettingen, Post, Hoyer, 2010; Wright et al. 2013; Sommer, 2011; Bonanno, 2009). Vores deltagere er generelt set ramt af flere af disse risikofaktorer, hvorfor jeg vurderer, at de er i høj risiko for mangelfuld tilpasning på afgørende udviklingsområder. Denne høje risiko har haft en indvirkning på vores deltagere, hvor de på forskellige måder ikke har tilpasset sig udviklingsmæssigt. Det de har tilfælles er, at de ikke har udviklet evner og færdigheder så de er i stand til at opnå og fastholde selvforsørgelse i form af uddannelse og arbejde. Endvidere har de det tilfælles, at de har svært ved at regulere egne emotioner, og de har et handlingsmønster, hvor de er impulsstyrede i større eller mindre grad. Der er en del af risikofaktorerne, som ligger i fortiden, og som vi ikke kan ændre på. Det er eksempelvis vold og omsorgssvigt i hjemmet. Der er samtidig risikofaktorer, der kan være taget med ind i nutiden, og som kan være opstået grundet de dysfunktionelle omstændigheder, der har været i opvæksten. Det kan være manglende opbakning i nære relationer, social isolation, oplevelsen af manglende kontrol, negative selvvurderinger, manglende oplevelse af mening, destruktive mønstrer såsom misbrug, cutting, spiseforstyrrelser, selvmordsforsøg m.v. Disse negative, nutidige eksisterende mønstrer kan vi være med til at bevidstgøre hos den enkelte ved hjælp af metoden Mental Styrketræning. Endvidere arbejder vi målrettet med at skabe alternativer, som er mere konstruktive og positive for den enkelte. I arbejdet med denne forandring arbejder vi ud fra to teoretiske retninger: 1) kognitiv terapi, særligt det kognitive system (Oestrich, 2002) 2) narrative samtaler, herunder at finde sprækker i de dominerende, negative historier og fortykne de mere positive undtagelser (Morgen, 2005). 6

7 Dette arbejde peger i særlig høj grad ind i følgende temaer i Mental Styrketræning: tanker & følelser og opmærksomhed. Endvidere kan vi være med til at påvirke vore deltageres tendens til at ruminere som en risikofaktor (Bonanno, 2009). Deltagernes ruminationer drejer sig ofte om negative tanker om sig selv og egen formåen. Ofte er fokus her på bekymringer om fremtiden eller fortrydelser i fortiden. Dette arbejder vi konkret med i temaet om opmærksomhed, hvor vi bl.a. fokuserer på indefra kommende udfordringer i form af negativt selvbillede og negative analyser af egen ageren. Vi gør det ved at deltagerne træner to ting. Det ene er at vælge hvornår man vil ruminere, og hvornår man vil stoppe sine tanker (Bonanno, 2009). Det kan man konkret gøre ved at foretage sig noget der afleder ens tanker. Afledningen kan være fysisk træning, lytte til musik m.v. Det er en træning af det metakognitive (Garland, Fredrickson, Kring, Johnson, Meyer & Penn, 2010). Det andet er at meditere, hvor metoder indenfor mindfullness viser sig at være effektive til at undgå ruminationer, og skabe flere positive tanker og følelser (Garland et. al. 2010). Opsummerende kan metoden Mental Styrketræning mindske flere risikofaktorer, og dermed skabe bedre rammer for at unge og voksne med psykosociale problemer kan opnå mere resiliens. Der er elementer, hvor vi konkret kan arbejde med at skabe positive forandringer nu og her, som ovenfor beskrevet, og der er andre elementer, som først kan ændres i fremtiden. Det er bl.a. forbedret skolegang, selvforsørgelse, og stabil økonomi/undgå relativ fattigdom. 4.2: Positiv adaptation Positiv adaptation handler om en tilpasning, som er signifikant bedre end forventet, når man kender personens udsættelse for risikofaktorer (Sommer, 2011). Good recovery after the traume has ended (Wright et al., 2013, s. 302). Hvad der defineres som signifikant bedre eller good recovery siges der ikke noget entydigt om i teorierne om positiv adaptation og resiliens. Jeg tilslutter mig opfattelsen, der bygger på, at positiv adaptation er til stede, når mennesker kan opretholde deres liv med uddannelse/arbejde, vedligeholde relationer, og generelt tilpasse sig situationer på trods af negative, potentielt 7

8 traumatiserende oplevelser (Bonanno, 2009; Ungar 2008). the ability to adjust to the shifting demands of different situations. (Bonanno, 2009, s. 82). Vores deltagere har overordnet set ikke mestret denne positive adaptation, da de ikke er selvforsørgende. Dog er dette en forsimplet måde at se positiv adaptation og resiliens på. Domænespecifik resiliens peger på, at man kan være adapteret positivt indenfor bestemte områder af sit liv (Sommer, 2011). Dette blik har jeg med, når jeg analyserer metoden Mental Styrketræning ift. positiv adaptation. Endvidere læner jeg mig op af den opfattelse, at mennesker er udstyret med en form for resiliens, hvor vi som udgangspunkt kan tilpasse os udfordrende situationer, og netop udleve den fleksibilitet der er påkrævet for at cope med situationer (Bonanno, 2009; Wright et al., 2013). the human brain is capable of many functions and responds to life situations in a multitude of adaptive ways. (Wright et al., 2013, p. 302). I arbejdet med vores deltagere, fokuserer vi konkret ind på de domæner, hvor vores deltagere med fordel kan styrkes i at opbygge mere resiliens, ved at sikre en højere grad af positiv adaptation. Samtidig fokuserer vi på de domæner i deres liv, hvor de har haft en høj grad af positiv adaptation, og hvor de dermed har erfaringer med at bruge og aktivere den resiliens der er en del af den menneskelige natur. Dette peger igen ind i den narrative tilgang, og specifikt ind i at finde sprækker i de dominerende historier og fortykne disse (Morgen, 2005). Det fokuserer vi særlig på i temaerne omkring tanker og følelser, opmærksomhed samt kommunikation. Endvidere fokuserer vi her ind på temaet omkring relationer, eftersom følelsesmæssig opbakning og hjælp påvirker menneskelig coping positivt (Bonanno, 2009; Ungar, 2008). Konkret arbejder vi med at opbygge tillidsfulde relationer mellem deltagerne, så de har en oplevelse af at kunne give og modtage støtte og opbakning fra hinanden. Det gør vi ved at arbejde målrettet for at skabe en god gruppedynamik på holdene. Her gør vi flere ting. Holdene på Hovedforløbene er lukkede hold, da løbende optag af nye deltagere erfaringsmæssigt har vist sig at svække gruppedynamikken. Endvidere har vi som en fast del af undervisningen refleksionsøvelser i mindre grupper, hvor formålet er at sparre om hvordan oplæggene i undervisningen kan bruges konkret i den enkelte deltagers liv. Vi har desuden samtaler i mindre grupper mellem undervisningsgangene, og den fysisk træning foregår også ind imellem i mindre grupper. Denne gruppebaserede tilgang har vi valgt netop for at skabe relationer, tillid og åbenhed mellem deltagerne. Ud over at fokusere på 8

9 relationerne i gruppen, har vi også fokus på deltagernes relationer udenfor People-House. Her arbejder vi konkret med balancen mellem mål, selvrespekt og den gode relation, og vi arbejder konkret med at træne assertive kommunikationsformer i temaet omkring kommunikation, for netop at styrke deltagerne i at være åbne, ærlige og direkte for at kunne fastholde og styrke deres private relationer. Søvn, kost og motion er tillige et centralt tema her, da vores fysiske helbred også påvirker vores evne til at cope positivt (Bonanno, 2009). Vi har et samarbejde med fitness.dk, og vi har en ansat, der træner med deltagerne, og som samtidig giver gode råd til en sund og billig kost. Vi har gode erfaringer med, at stabil fysisk træning også stabiliserer søvnrytmen og sundere kostvaner. Opsummerende kan vi med metoden Mental Styrketræning arbejde konkret og domænespecifikt med at styrke den enkeltes positive adaptationsprocesser indenfor bestemte livsdomæner. Dog er der også domæner vi ikke kan påvirke direkte. Eksempelvis har vi en del deltagere, der er boligløse, hvilket helt åbenlyst påvirker adaptationsprocesserne. Dette problem kan vi ikke afhjælpe. Et andet eksempel er, at mange af vores deltagere lever socialt isolerede og de har typisk et meget spinkelt, privat netværk. Manglende opbakning og støtte er med til at påvirke adaptationsprocesserne negativt (Bonanno, 2009). Vi fokuserer på at danne relationer mellem vores deltagere. Samtidig er vi bevidste om, at det kan være svært at opbygge følelsesmæssigt stærke relationer på den korte tid, deltagerne er i People-House. 4.3: Sårbarheds- og beskyttende faktorer Sårbarhedsfaktorer er forhold der forstærker/forværrer de negative effekter af risikofaktorerne. Beskyttende faktorer både begrænser effekten af risiko samt kanaliserer udviklingsprocessen i en mere positiv retning (Sommer, 2011). De beskyttende faktorer eksisterer på flere niveauer: Individ, privatsfæren, nærmiljø og samfund (Sommer, 2011). Det betyder, at det ikke giver mening at tale om resiliens og beskyttende faktorer udelukkende som psykologiske mekanismer, der bor og udvikler sig i det enkelte menneske. Because adaptation is embedded within a context of multiple systems of interactions, including 9

10 the family, school, neighborhood, community, and culture, a child s resilience is very dependent upon other people and other systems of influence (Wright et al., 2013, s. 308). Resiliens og sårbarhed er ikke noget mennesker er eller har. Det er faktorer som er domænespecifikke og som kan ændre sig i takt med et menneskes udvikling og kan desuden ændre sig, hvis omgivelserne ændrer sig (Wright et al., 2013; Sommer, 2011). Sommer illustrerer dette ved at fokusere på en sårbarhedspol og en resilienspol, for at vise at man ikke enten er det ene eller det andet, men at der er grader af begge dele, og at man kan være placeret forskelligt på skalaen afhængigt af hvilke livstemaer der er tale om (Sommer, 2011, s. 381): Sårbarhedspol Resilienspol I denne komplekse og holistiske forståelse af resiliens og sårbarhed, er det ikke meningsfuldt at søge efter enkeltårsager til et menneskes placering på skalaen. Der er mange faktorer der påvirker et menneskes udvikling af resiliens og sårbarhed (Klasen et al., 2010; Sommer, 2011). Flere forskere indenfor området har udarbejdet lister over de faktorer, der påvirker resiliens, og som opbygger/nedbryder de beskyttende faktorer. Disse lister indeholder både individuelle faktorer såvel som faktorer i det omkringliggende miljø (bilag 3). I udviklingen og i arbejdet med metoden Mental Styrketræning, er vi opmærksomme på vigtigheden af at arbejde på flere niveauer for at opbygge og styrke den enkelte deltagers resiliens i forskellige livsdomæner. På individniveau arbejder vi indgående med alle de faktorer, der er nævnt på listen. De peger ind i forskellige temaer i Mental Styrketræning, med en særligt vægtning på relationstemaet samt tanker og følelser. Eksempelvis arbejder vi konkret med udvikling af kognitive evner, med henblik på at træne den enkelte deltagers fleksibilitet i at håndtere udfordringer på nye måder. Hvor deltagerne ofte bruger selvdestruktive metoder til at håndtere udfordringer, når de starter hos os, definerer de i forløbet nye adfærdsformer for dem selv. De har endvidere haft mulighed for at afprøve og evt. justere disse nye adfærdsformer med hjælp, støtte og opbakning fra os professionelle i People-House samt fra de andre deltagere. Som eksempel kan det være at erstatte et hashmisbrug med fysisk træning, og det kan være at erstatte et 10

11 computermisbrug med at deltagere i flere sociale arrangementer. Kognitivt arbejder vi også indgående med at skabe håb for fremtiden, ved at deltagerne arbejder med at definere konkrete mål og delmål for dem selv, og vi arbejder systematisk med at definere og redefinere negative selvbilleder og selvforståelser. Efter individniveauet skitseres det omkringliggende miljø på listen over beskyttende faktorer. Her arbejder vi ikke så systematisk som med individniveauet. Vi inddrager familie, kærester og venner, når vi sammen med deltagerne finder det relevant. Endvidere undersøger vi ind imellem hvilke beskyttende faktorer, der kan være i lokalmiljøet. Det kan eks. være sociale arrangementer, klubber hvor man kan mødes med andre m.v. Eftersom vi arbejder med unge og voksen over 18 år, er det ikke en naturlig del af sagsgangen at inddrage forældre og andre familiemedlemmer. Dog vurderer jeg ud fra listen over beskyttende faktorer, at det vil være relevant at arbejde mere systematisk med denne involvering i et samarbejde med den enkelte deltager, da de nære relationer fortsat har en stor betydning for at rykke sig tættere på resilienspolen. Uddannelse og arbejde er også en del af listen over beskyttende faktorer, som fører til en højere grad af resiliens. Netop derfor fokuserer vi på beskæftigelse samtidig med at vi arbejder med de psykologiske og sociale faktorer. Ligeledes spiller sundhed en rolle. Metoden Mental Styrketræning bygger i metaperspektiv på tre elementer: Sundhed Beskæqigelse Psykologiske/ sociale forhold Når vi arbejder med sårbarheds- og beskyttende faktorer, er vi opmærksomme på, at disse enkelte faktorer ikke lever isoleret, men at de kan sætte gang i henholdsvis nedadgående- og opadgående spiraler. Hvor negative følelser fører til indsnævret opmærksomhed, stress og flere negative følelser, fører positive følelser til en udvidelse af opmærksomheden, positive revurderinger af en stressfuld situation, som igen giver flere positive følelser (Garland, E. L. et al., 2010). Den nyeste 11

12 forskning indenfor resiliens, også kaldet den fjerde bølge, fokuserer bl.a. på neurobiologien (Wright et al., 2013; Sommer, 2011; Garland et al., 2010). Der er empiriske undersøgelser der viser, at vores følelser påvirker og ændrer vores neurobiologi. initial empirical support for the speculation that repeated experiences of positive emotions may stimulate durable neurobiological changes (Garland et al., 2010, s. 853). Narrativt og kognitivt arbejder vi i Mental Styrketræning med positive reformuleringer af fortiden, så tanker om fortiden ikke bliver domineret af negative nederlagsfølelser og negative ruminationer. Endvidere arbejder vi med håbefulde og positive fortællinger om hvad fremtiden vil bringe, og vi arbejder konkret med motivation, herunder mod og tro på egne evner til at nå ønskede mål. Denne opmærksomhed på det positive kan være med til at starte positive spiraler hos vores deltagere, og måske være med til at ændre neurobiologiske processer, som et element i at fastholde og styrke de positive spiraler. Opsummerende arbejder vi indgående med individuelle psykologiske, sociale og sundhedsmæssige faktorer hos de enkelte deltagere. Vi har fokus på at starte positive spiraler, ved at generere flere positive tanker og følelser omkring fortid og fremtid. Vi kan med fordel have mere fokus på at arbejde konkret og mere systematisk med de beskyttende faktorer, der eksisterer i det omkringliggende miljø, og som er afgørende for individets opbygning og styrkelse af en høj grad af resiliens. 5. Konklusion Jeg har I min analyse fokuseret på teorier om resiliens og sammenholdt disse med metoden Mental Styrketræning, for at besvare min problemformulering: Kan unge og voksne med psykosociale problemer opnå mere resiliens ved hjælp af metoden Mental Styrketræning? Min konklusion er, at unge og voksne med psykosociale problemer kan opnå mere resiliens på flere måder. For det første ved at mindske risikofaktorer i og omkring det enkelte menneske. Vi kan med metoden Mental Styrketræning være med til at ændre nutidige eksisterende mønstrer, som er destruktive. Det kan være misbrug m.v. Endvidere kan vi være med til at træne evnen til ikke at ruminere i en grad, hvor det fører til flere negative tanker og følelserne hos den enkelte 12

13 deltager. Med et fremtidsperspektiv kan vi være med til at fremme mulighederne for selvforsørgelse, hvilket ligeledes mindsker risikofaktorerne. For det andet kan unge og voksne med psykosociale problemer opnå mere resiliens ved at styrke den enkeltes positive adaptationsprocesser. Vi kan med metoden Mental Styrketræning være med til at styrke disse processer indenfor bestemte domæner bl.a. ved at sætte fokus på at opbygge og styrke gode relationer, samt ved at arbejde med forbedret fysisk sundhed. Der er dog samtidig domæner vi ikke kan hjælpe direkte med. Det er eksempelvis boligløshed og manglende familiemæssig opbakning. For det tredje er det væsentligt at arbejde med at minimere sårbarhedsfaktorer og maksimere beskyttende faktorer både i og omkring det enkelte menneske. Mental Styrketræning er som metode stærk i at arbejde med de individuelle psykologiske, sociale og sundhedsmæssige faktorer, og her igennem skabe positive spiraler hos den enkelte. Metoden er knap så stærk i at arbejde med de faktorer, der er i det omkringliggende miljø, og som er essentielle for at sikre solide beskyttende faktorer. Ud fra dette kan jeg konkludere, at unge og voksne med psykosociale problemer kan opnå mere resiliens ved at være i et forløb i People-House, hvor vi arbejder ud fra metoden Mental Styrketræning. Samtidig vil en videreudvikling af metoden muligvis kunne styrke denne proces yderligere, særligt ved at inddrage det omkringliggende miljø mere. Resiliens eksisterer, når der sker et sammenfald af og samvirke imellem mange beskyttende faktorer i og omkring individet. Jo flere af disse man kan identificere og aktivere, desto større er chancen for at skabe resiliens (Sommer, 2011, s. 387). 6. Et kritisk blik Resiliens er et bredt felt, som indeholder mange aspekter. Jeg har udvalgt, og dermed indsnævret feltet, så jeg i min analyse og konklusion holder fokus på følgende parametre: risikofaktorer, positiv adaptation og sårbarheds/beskyttende faktorer. Af andre aspekter kunne jeg eksempelvis have valgt at fokusere på trivsel, herunder positiv emotion, engagement, mening, positive 13

14 relationer og præstation, som en vej til mere resiliens (Seligman, 2014), og jeg kunne som eksempel have valgt at fokusere på self-efficacy, som reducerer stress og mindsker sårbarheden bl.a. ved depressioner (Bandura, 1994). Ud fra de teorier jeg læner mig op af i denne opgave, vil jeg her fremhæve tre kritikpunkter: 1) Teorierne benytter begreber, der ikke er defineret konkret. Eksempelvis er risikofaktorer et begreb, der går igen, uden at det er sat ind i en konkret og tydelig ramme. Det betyder, at tolkningen af hvilke faktorer i et menneskes liv, der er risikofaktorer, til dels er subjektivt. Herved er min brug af begrebet i denne opgave farvet af min subjektive vurdering. Når flere af begreberne ikke er klart definerede betyder det desuden, at forskningen indenfor området er vanskelig at bruge i intervention og forebyggelse (Sommer, 2011) 2) Positiv adaptation omtales ind imellem som elementer man kan løsrive fra hinanden, og at man kan arbejde systematisk med positiv adaptation indenfor bestemte livsområder. Kritikken af dette lyder på, at disse processer er langt mere komplekse end det. that adaptation arises from complex processes not easily labeled. (Wrigth et al., 2013, s. 20). 3) Den sidste kritik jeg vil rejse her er, at der i de benyttede teorier kun er et spinkelt fokus på de biologiske aspekter af resiliens. Teorierne beskæftiger sig stort set ikke med medfødte, biologiske vilkår, der påvirker den enkeltes opnåelse og fastholdelse af resiliens. Ligeledes beskæftiger teorierne sig kun overfladisk med samspillet mellem det genetiske, neurobiologiske, individ og miljø. Flere af teorierne nævner dog dette som væsentligt og som noget det er vigtigt at kigge nærmere på i fremtidig forskning (Sommer, 2011; Wright et al., 2013; Garland et al., 2010) 7. Perspektivering I People-House gør vi os mange tanker om videreudvikling af metoden Mental Styrketræning. For det første overvejer vi, om metoden kan bruges til at forebygge, at socialt dårligt stillede børn og unge bliver endnu mere udsatte, end de er i forvejen. Endvidere om metoden kan bruges til at bremse den bekymrende udvikling, hvor et stadigt voksende antal unge, rapporterer om psykisk mistrivsel. For at afprøve dette kan et nyt perspektiv i vores arbejde være, at arbejde med børn i folkeskolerne, og unge i gymnasier og på andre ungdomsuddannelser, særligt i socialt udsatte områder. Dette arbejde kan både være direkte med børnene, og det kan være at træne lærere, 14

15 pædagoger, SSP medarbejdere, og andre relevante fagpersoner i at arbejde ud fra metoden Mental Styrketræning. For det andet overvejer vi, om metoden med fordel kan bruges til andre målgrupper. Konkret er vi i dialog med Soldaterlegatet, hvor vi muligvis skal arbejde med hjemvendte krigsveteraner. Soldaterlegatet giver udtryk for, at der mangler konkrete rehabiliteringstilbud til denne målgruppe. 42% af de hjemvendte soldater ender på offentlig forsørgelse (Clausen, 2015). For det tredje går vi med tanker om at bruge Mental Styrketræning på arbejdspladser som en metode til at sikre en høj grad af resiliens hos de ansatte, som forebyggelse af stress, udbrændthed og manglende motivation. Ved brug af metoden her, vil vi fokusere målrettet på både de psykologiske faktorer, samt de omkringliggende faktorer i den konkrete kontekst. Her kan det være relevant at arbejde med at sikre resilienskulturer i organisationer. Disse tanker er fortsat flygtige og endnu ikke konkretiserede. I alle disse forskellige kontekster vil det være relevant at holde os orienteret omkring den videre forskning indenfor resiliens. Den fjerde bølge med fokus på neurobiologien finder jeg yderst interessant, eftersom det giver adgang til at arbejde med resiliens ud fra endnu flere vinkler end beskrevet i denne opgave. 15

16 8. Litteraturliste: American Psychiatric Association (2000). Diagnostic and statitical manual og mental disorders: DCM-IV-TR (4th ed.). Washington, DC: author Bonanno, G. (2009). The Other Side of Sadness - What the New Science of Bereavement Tells Us About Life After Loss. Basic Books. Clausen, T. (2015). Svigt. Krigsveteraner ender på kontanthjælp. Politiken, Debat, 12. december. Garland, E. L., Fredrickson, B., Kring, A. M., Johnson, D. P., Meyer, P. S. & Penn, D. L. (2010). Upward spirals of positive emotions counter downward spirals of negativity: Insights from the broaden-and-build theory and affective neuroscience on the treatment of emotion dysfunctions and deficits in psychopathology. Clinical Psychology Review 30, pp Klasen, F., Daniels, J., Oettingen, G., Hoyer, M. P. & Hoyer, C. (2010). Posttraumatic Resilience in Former Ugandan Child Soldiers. Child Development, July/August, Volume 81, Number 4, Pages Kåver, A. & Nilsonne, Å. (2004). Grundbog i dialektisk adfærdsterapi- teori, strategi og teknik Dansk psykologisk Forlag. Udgave: 1. Oplag: 4 Morgen, A. (2005). Narrative samtaler en introduction. Hans Reitzels Forlag. Oestrich, I. H. (2002). Kognitiv terapi i klinisk praksis. Munksgaard. Ottosen, M. H. et al. (2014). BØRN OG UNGE I DANMARK, Velfærd og trivsel. Det Nationale Forskningscenter for Velfærd. Seligman, M. E. P. (2014). At lykkes. En perspektivrig positiv psykologi om lykke og trivsel. Forlaget Mindspace Sommer, D. (2011). Resiliens. Forskning Begreber Modeller. Psyke & Logos, 2011, 32, Ungar, M. (2008). Resilience across Cultures. British Journal of Social Work 38, Wright, M. O., Masten, A. S. & Narayan, A. J. (2013). Resilience prosesses in Development: Four Waves of Research on Positive Adaption in the Context of Adversity. In: S. Goldstein and R. B. (eds.) Handbook of Resilience in Children. New York: Springer Science + Business Media 16

17 9. Bilag 1-3: Bilag 1: Beskrivelse af temaerne i Mental Styrketræning 1. Søvn, kost & motion: Temaet har til formål, at deltagerne lærer om og erfarer sammenhænge mellem søvn, kost og motion. Målet er at deltageren får et stabilt mønster og således øger energiniveauet fysisk og mentalt. Alle deltagere får tilbudt fysisk træning og medlemsskab i Fitness.dk samt personlig træning med psykolog og mentaltræner Mathias Krogsgaard Nielsen. Målet er, at deltagerne får skabt gode, strukturerede træningsrutiner og fællesskaber, der omsættes til overskud i hverdagslivet og varer ved. Den fysiske træning er nøje kædet sammen med den øvrige Mentale Styrketræning. 2. Tanker og følelser: Temaet har til formål, at deltagerne lærer at registrere, identificere og regulere positive og negative tanker, følelser, adfærd og kropslige reaktioner. Målet er at deltageren oparbejder mentale strategier, der er konstruktive og øger vilje, evnen og paratheden til at skabe relevante forandringer i eget liv. Der arbejdes fokuseret med at bryde tidligere mønstre, hvor deltageren har været styret af negative mønstre. 3. Kommunikation: Temaet har til formål at træne deltagernes bevidsthed og evne til at kommunikere åbent, ærligt og direkte. Formålet er at opnå egne mål uden hverken at undertrykke omgivelserne eller selv blive undertrykt ved ikke at kunne sige til og fra. Vi har her fokus på både tale og kropssprog og både den indre og ydre kommunikation. 4. Opmærksomhed: Temaet har til formål, at deltagerne træner evnen til at registrere, acceptere og forholde sig til de signaler og behov, som kommer indefra. Deltagernes nærvær i nutiden trænes, og der fokuseres desuden på en sund balance mellem følelser og fornuft. 5. Relationer: Temaet træner deltagernes sikkerhed i forhold til andre mennesker og træner dem i at nå deres mål og grundlæggende sige fra over for relationer som påvirker deltageren negativt. Målet er at deltageren opnår kompetencer til at kunne opnå mål/forandringer, pleje gode relationer, sige fra på en assertive måde overfor svære relationer samt oparbejde/bevare egen selvrespekt i relation til andre mennesker og sig selv. 17

18 Bilag 2: Beskrivelse af de forskellige forløb i Mental Styrketræning 18

19 19

20 20

21 Master i Positiv Psykologi, Modul 1, Katrine Sejersen-Permin Bilag 3: Examples of promotive and protective factors (Wright et al., 2010, p. 21) 21