Bilag 1: Projektets teoretiske referenceramme

Transkript

1 Bilag 1: Projektets teoretiske referenceramme I det følgende beskrives projektets teoretiske referenceramme: Dokumenteret viden om betydningen af fysisk aktivitets betydning for sundhedstilstanden Kulturteoretisk tilgang Sundhedspædagogisk tilgang Implementeringsteoretisk tilgang Dokumenteret viden om betydningen af fysisk aktivitets betydning for sundhedstilstanden Fysisk sundhed Det er veldokumenteret, at fysisk aktivitet mindsker risikoen for en række livsstilssygdomme, herunder hjertekarsygdomme, type 2 diabetes, knogleskørhed, muskel-skeletsygdomme og visse former for kræft. Desuden har fysisk aktive mennesker færre lidelser i bevægeapparatet, samt en nedsat risiko for at lide af andre fysiske skavanker 1. I forhold til at nedsætte risikoen for livsstilssygdomme er en god kondition mere afgørende end vægten, det vil sige, at det er mere hensigtsmæssigt at være overvægtig og aktiv end normalvægtig og inaktiv. Det farlige ved at være svært overvægtig ligger i, at svært overvægtige bevæger sig mindre end normalvægtige, og fysisk aktivitet kan dermed siges at have en selvstændig betydning for helbredet 2. Mental sundhed Fysisk aktivitet gavner desuden den mentale sundhed, da fysisk aktivitet har en positiv effekt på de kognitive processer i hjernen og dermed på den måde man tænker, føler og handler på 3. Mennesker, der er fysisk aktive, vil opleve, at de bliver bedre til at slappe af og til at tackle stress i hverdagen. Dette skyldes, at stresshormonet cortisol udskilles i mindre grad hos fysisk aktive i forhold til inaktive, og under fysisk aktivitet frigives desuden endorfiner, der resulterer i øget velvære. Arbejdspladsen 1 Larsen FB, Nordvig L og Søe D (2006). Hvordan har du det? Sundhedsprofil for region og kommuner i Region Midtjylland. Center for Folkesundhed. 2 Pedersen BK (2003). Hellere fed og fit end tynd og tam. I: Ugeskrift for læger, 2003;165(51): Gerlach J (red) (2005). Motion og psyke. Psykiatrifondens Forlag.

2 Fysisk aktivitet kan være med til at udvikle netværk og sammenhold, da projektet lægger op til, at medarbejderne deltager i hold på tværs af køn, afdelinger og status på arbejdspladsen. Dermed udvikles teamfølelse og mulighed for et bedre samarbejde. Disse elementer indgår i et godt arbejdsmiljø, og fysisk aktivitet kan derfor potentielt være medvirkende til at nedbringe sygefraværet, da det har vist sig, at lavt sygefravær hænger sammen med et godt arbejdsmiljø 4, og at fysisk aktive har væsentlig færre sygedage fra arbejdet set i forhold til inaktive 5. Sygefraværet er en kompleks størrelse, og der er mange forskellige faktorer, der har betydning for antallet af sygedage. Det er derfor svært at dokumentere, om et eventuelt nedsat sygefravær er fremkommet som følge af indsatserne i projektet, eller om der kan være andre årsager, der har haft indflydelse. I forbindelse med projektets opstart vil der derfor overvejes metoder til dokumentation for projektindsatsens reducering af sygefraværet. Kulturteoretisk tilgang Al tale om kultur er meget kompleks og på ingen måde entydig. Det vidner et utal af definitioner på. Et bud på en kulturdefinition er, at kultur er individers aktive skabelse af mening ud fra de værdier, der er på spil i en given gruppe. Dette betyder, at kultur aldrig er statisk. Kultur er hele tiden i bevægelse og under forandring, fordi den skabes af mennesker, der relaterer sig til den. Kultur er både indhold og proces. Kultur som indhold betyder det at forstå verden på en bestemt måde; at skabe mening ud fra et netværk af kulturelle koder normer, værdier og symboler som tilsammen gør de enkelte individer i stand til at navigere i verden. På den måde giver kultur det enkelte menneske identitet. Kultur er også proces, fordi måden at forstå verden på til stadighed udfordres og udvikles af de mennesker, der tilhører kulturen såvel som andre kulturers forestillinger om os. Man kan sige, at vi alle er både kulturbærere og kulturskabere. Netop det, at kultur ikke er statisk, betyder, at kulturen kan forandres og påvirkes i en ønskelig retning. Med andre ord kan det lade sig gøre at sætte skub i tilblivelsen af nye kulturer. Men det er også åbenbart, at en kulturændring tager tid og kræver tålmodighed 6. I projektet skal der arbejdes systematisk med at udvikle en kultur, hvor fysisk aktivitets betydning for sundheden har øget fokus. I sammenhæng hermed skal kulturbegrebet yderlige oprationaliseres og tilpasses projektet. 4 Personalestyrelsen (2008). Sygefravær i staten. 5 Juel K, Sørensen J og Brønnum-Hansen H (2008). Risikofaktorer og folkesundhed i Danmark. Statens Institut for Folkesundhed. Udarbejdet for Sundhedsstyrelsen. 6

3 Sundhedspædagogisk tilgang I projektet konkretiseres sundhedsfremme og forebyggelse pædagogisk. Det betyder, at der arbejdes systematisk med de sundhedspædagogiske udfordringer i forhold til målgruppen ud fra en erkendelse af, at det er helt afgørende at nå dem, der hvor de er, for at de kan tage vare på egen sundhed. Konkret er projektets pædagogiske tilgang forankret i kognitiv-social læringsteori 7. Det gennemgående princip er inddragelse og aktivering af målgruppen samt erfaringsudveksling og netværksdannelse på arbejdspladsen for at fremme troen på egne evner og ressourcer samt tage ejerskab for livsstilsændring. Aktiviteterne er tilrettelagt ud fra en vurdering af, at der vil være behov for en differentieret indsats i forhold til målgruppen I det følgende konkretiseres den pædagogiske tilgang i forhold til nogle af projektets aktiviteter: Oplæg I forbindelse med oplæg på arbejdspladsen, hvor der bl.a. vil blive givet information om risici ved inaktivitet, vil der blive lagt op til dialog med målgruppen om deres opfattelse af sundhed og sygdom 8. Risikokommunikation skal altid tilpasses målgruppen, da der udstikkes normer for, hvad der er normalt og unormalt 9. Samtidig er det vigtigt, at der også er fokus på velværedimensionen og de direkte positive gevinster ved at dyrke motion. Der ligger en særlig sundhedspædagogisk udfordring i at få alle i målgruppen til dels at deltage i motionsaktiviteter og dels fastholde en ændret livsstil. Det er velkendt, at forudsætningen for enhver læreproces er motivation og villighed til forandring 10. Sagt på en anden måde forudsætter livsstilsændringer som eksempelvis fysisk aktivitet, at inaktivitet opleves som et problem 11 samt tro på egne ressourcer og evne til at gennemføre en handling (self-efficacy) 12. Det er centralt at gøre viden om fysisk aktivitet efterspurgt frem for at moralisere. Derfor skal der arbejdes systematisk 7 Illeris K (2000). Læring aktuel læringsteori i spændingsfeltet mellem Piaget, Freud og Marx. Roskilde Universitetsforlag 8 Kommunikation om forebyggelse og sygdomsrisici - et temahæfte, Risikokommunikation i relation til forebyggelse og sundhedsfremme, Illeris K (2000). Læring aktuel læringsteori i spændingsfeltet mellem Piaget, Freud og Marx. Roskilde Universitetsforlag 11 Lindelof A (2005). Overvægtige børn og deres forældres oplevelse og forståelse af barnets overvægt. Ugeskrift for læger; (167/2). 12 Bandura A (1986). Social foundations of thought and action: A social and cognitive theory. New Jersey: Englewood Cliffs Nj. Prentice-Hall

4 med medarbejdernes bevidstgørelse om, hvad sundhed og sygdom er, motionsvaner og motivation for forandring. Motivationssamtaler Motivationssamtalen er en metode til at fremme indre motivation for forandring ved at udforske og afklare ambivalens. Formålet med samtalen er at hjælpe medarbejdere fri af en fastlåst situation og sætte forandringsprocessen i gang. De diskrepanser, der udforskes og udvikles, handler om uoverensstemmelser mellem medarbejderens egne oplevelser og værdier i forbindelse med motion. Rådgiveren forsøger at fremkalde og styrke forandringsudsagn og reagerer på en eventuel modstand på en måde, der har til hensigt at mindske modstanden. Dette ud fra den antagelse at forandring kun opstår, hvis den er relevant set ud fra medarbejderens egne værdier og ønsker 13. Modellen over motivationscirklen (se ovenfor) illustrerer vigtigheden af at afdække medarbejdernes motivation, da det er væsentlig forudsætning for at facilitere læreprocesser. Modellen anvendes til 13 Miller WR og Rollnick S (2004). Motivationssamtalen. København: Hans Reitzels Forlag

5 at vælge den rette indsats til medarbejderne på et givet tidspunkt. Desuden medtænkes det, at de fleste mennesker gennemgår den flere gange, før det lykkes dem at ændre livsstil. Implementeringsteoretisk tilgang Implementering skal ske på både ledelsesniveau og praktikerniveau, dvs. alle berørte parter skal involveres. Ved at investere ressourcer i udarbejdelse af en implementeringsplan skabes der bedre mulighed for, at implementeringen lykkes. Når der skal implementeres noget, som indebærer forandringer for de implicerede, er der tale om læring. Implementeringen skal fremme denne læreproces. Derved skærpes blikket på særlige udfordringer og opmærksomhedspunkter. Implementeringsplanen skal være anvendelig og mulig at forankre i praksis. Implementeringen af projektet tager udgangspunkt i John P. Kotters model om forandringsprocessens otte faser 14 : 1) Etablering og synliggørelse af oplevelsen af nødvendigheden af forandringen 2) Nedsættelse af styregruppe 3) Vision og strategi 4) Kommunikationsplan 5) Mulighed for at forfølge visionen 6) Skab kortsigtede succeser 7) Forankring og konsolidering 8) Kulturændring 14 Kotter JP (1999). I spidsen for forandring. Peter Asschenfeldts Nye Forlag A/S, København.