Klinisk håndtering af patienter med kroniske smerter

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Klinisk håndtering af patienter med kroniske smerter"

Transkript

1 Klinisk håndtering af patienter med kroniske smerter En grundig smerteanalyse og en systematisk klinisk undersøgelse er en forudsætning for, at fysioterapeuten vælger det rigtige behandlingstilbud til den kroniske smertepatient AF BJARNE RITTIG-RASMUSSEN OG HANNE LISBY FOTO IMAGES/CORBIS indgang indgang Fysioterapeuten skal kunne differentiere mellem de forskellige smertetyper for at kunne yde en optimal behandling. Artiklen har fokus på smerter med udgangspunkt i den fysioterapeutiske praksis. Patienter med kroniske smerter udgør en væsentlig del af de patienter, som fysioterapeuter beskæftiger sig med og er en stor faglig udfordring. Problematikken hos den kroniske smertepatient er meget kompleks og stiller krav om såvel specifik viden om smertemekanismer som en nuanceret forståelse for deres situation. Denne artikel beskriver den kliniske håndtering af patienter med kroniske smerter og sætter fokus på ny viden om mekanismerne bag smerter, differentieringen mellem de forskellige smertetyper og valg af behandling. Artiklen gennemgår også relevante punkter i den kliniske undersøgelse og smerteanalyse. AKUT/KRONISK Den akutte smerte eller den potentielle skade er nødvendig for at hjælpe os med at overleve samt bidrager til at undgå og reducere omfanget af en skade. Den akutte smerte har et klart og brugbart formål, hvilket ikke gør sig gældende for den kroniske smerte. Oplevelsen af smerte sætter spor i nervesystemet, som kan medføre adfærdsmæssige ændringer, så eventuelle fremtidige farer kan undgås (1). Akutte smerter aftager normalt i løbet af nogle uger, men når smerterne bliver ved i mere end tre måneder, er der tale om kroniske smerter. Flere studier peger på, at intensiteten af den akutte smerte har betydning for den kroniske problematik og har dermed indflydelse på den kroniske udvikling (2). Dette lægger op til, at akutte smerter skal reduceres hurtigt og mest muligt. Kroniske smerter kan også defineres som smerter, der bliver ved ud over normal ophelingstid, men denne definition er ikke klinisk anvendelig. Ud fra førnævnte kan forskellen mellem akutte og kroniske smerter være rimelig klar, men af og til kan en patient med kroniske smerter præsentere sig som en patient med akutte smerter. Her kan der ofte og sandsynligvis være tale om en forværring eller opblussen af de kroniske smerter (2). For både patient og behandler er det vigtigt at være bevidst om, at akutte smertemekanismer kan - men ikke nødvendigvis behøver - være fortsat aktive i det kroniske stadie. Her er anamnesen vigtig, da kroniske smerter skal behandles anderledes end akutte smerter. Generelt kan man sige, at ved akutte smerter er behandleren den primært aktive og patienten den passive modtager af behandlingen, men ved mødet med en kronisk smertepatient skal det tilstræbes at vende dette forhold, så patienten bliver den aktive og behandleren den passive. SENSIBILISERING I løbet af de sidste to årtier er vores viden om smertesystemets neurobiologi markant forøget, og vi ved i dag, at vedvarende smertestimulering kan medføre plastiske forandringer i både det perifere og centrale nervesystem. Patienter med kroniske smerter udviser ændringer i deres regulering af smertesignaler, og der er i forskellige videnskabelige studier påvist en sensibilisering af det smertemodulerende system, såkaldt nociceptiv sensibilisering af både det perifere og centrale nervesystem (2,3,4). I begyndelsen er disse plastiske forandringer formodentlig reversible, men jo længere tid den nociceptive stimulation foregår, jo mere sandsynligt er det, at de neuroplastiske forandringer og dermed smerterne bliver irreversible. I det følgende vil begrebet sensibilisering blive beskrevet, og for at øge forståelsen vises de hyppigst anvendte smertedefinitioner i tabel 1. Normalt er smerter eller nociceptiv aktivitet kortvarig, men varer smerten ved, kan der opstå mere eller mindre reversible neuroplastiske forandringer i nervesystemet på både perifere, spinale og supraspinale niveauer (2,3,4). I den perifere nerve kan vedvarende smertestimu- 22

2 verdenskongres 23

3 Tabel 1 Allodyni Hyperalgesi Meddelt smerte/refereret smerte Projiceret smerte Nociceptive smerter Neuropati Funktionelle lidelser Smerte fremkaldt af ikke-nociceptive stimuli (berøring, let tryk, varme eller kulde) Overfølsomhed over for nociceptive stimuli Smerte i et væv meddeles til et andet væv (muskel, hud) inden for samme rygmarvsegment Smerten lokaliseres efter proksimal stimulation til distalt innervationsområde (hånd, fod) svarende til større kortikal repræsentation Vævssmerte eller somatisk smerte; skyldes stimulering af nociceptorer i et intakt nervesystem Smerte forårsaget af skade eller dysfunktion i nervesystemet; smerte i et skadet nervesystem Kropslige symptomer, smerter, træthed, svimmelhed o.l., som ikke kan forklares ud fra nogen kendt og traditionelt defineret kropslig sygdom lering føre til en aktivering af nervevækstfaktorer, som igen fører til en sensibilisering og opregulering af receptorer og ionkanaler, der klinisk viser sig som en øget smertefølsomhed - hyperalgesi. Endvidere kan der opstå et såkaldt fænotypeskifte, hvor de enkelte celler ændrer responskarakteristika. Dette viser sig ved, at afferente nervefibre, som normalt formidler information om berøring eller bevægelse, begynder at udtrykke neuropeptider, som normalt kun hører til smerteformidlende nervefibre. Dette kan medføre, at stimuli, der normalt ikke er smertefulde, bliver opfattet som smerte (allodyni). På rygmarvsniveau kan den vedvarende smertestimulation påvirke centrale transmissionsceller i baghornet, som blandt andet kan aktivere og forstyrre funktionen i de såkaldte NMDA-receptorer, der efterfølgende kan forstærke de indkomne smertestimuli med op til 20 gange (5). Nervernes nociceptive respons vil herefter kunne aktiveres ved andre stimuli, få en lavere aktiveringstærskel end normalt samt få en højere spontan hvileaktivitet. Supraspinalt sker der ligesom på de lavere niveauer lignende forandringer med sensibilisering og plastiske forandringer til følge. Den vedvarende smertestimulation kan føre til en kortikal reorganisering, så modtageområdet for de neuroner, der normalt bearbejder smerten i det sensoriske cortex, bliver større og inddrager områder, som normalt kun aktiveres ved stimuli fra andre områder. Ovenstående sensibilisering af nervevævet medfører øget smerte, men har også en negativ effekt på flere andre områder, eksempelvis: nedsat muskelfunktion og bevægekvalitet, dårlig søvn og nedsat koncentration. Summen af denne perifere og centrale sensibilisering er en meget sandsynlig årsag til den behandlings- og træningsresistens, som de kroniske smertetilstande ofte udviser. NEUROMATRIX Melsacks Neuromatrix model kan med fordel illustrere, hvordan initiering og generering af smerter foregår. Denne model giver os en ny forståelsesramme for kroniske smertemekanismer (6). Det grundlæggende i modellen er, at smerter er betinget af mere og andet end perifere input. Melsack argumenterer for, at hjernen er hjemsted for vores opfattelse af smerte, uanset om den har et fysisk input eller ej. Eksempler fra Melsacks teorier og forskning viser, at smerter kan opleves som fantomsmerter både i tilfælde, hvor der er amputeret, og hvor personen er født uden pågældende arm eller ben. Smerteoplevelsen styres således af neurale netværk, der som udgangspunkt er genetisk bestemt og senere formet af de sensoriske input, hjernen registrerer. Det vil populært sige, at smerten som udgangspunkt allerede er i hjernen, men skal trigges for at blive aktiveret. I sin model opererer Melsack med tre forskellige systemer, som alle er flettet ind i hinanden og er indbyrdes påvirkelige: 1. Det sensorisk-diskriminative system, hvor opmærksomheden er knyttet til smerteintensitet, kvalitet, lokalisering og adfærd. 2. Det affektiv-motivationelle system, hvor opmærksomheden er rettet mod de følelsesmæssige reaktioner. 24

4 3. Det evaluative-kognitive system, hvor opmærksomheden er rettet mod tanker om problemet, præget af tidligere erfaringer og viden. Mange forskellige biologiske, psykologiske og sociale faktorer har dermed indflydelse på følsomheden eller sensibiliseringen af neuromatrix. SMERTETYPER OG VALG AF BEHANDLING Smertetyper Smerte defineres af International Association for the Study of Pain som en sensorisk og emotionel oplevelse, som kan korreleres til en virkelig eller potentiel vævsskade eller udtrykkes som en sådan skade. Smerter er dermed en subjektiv oplevelse og er, ud over de sensoriske diskriminative komponenter, også uløseligt forbundet med affektive, emotionelle og kognitive kvaliteter (6,7). For at kunne behandle smerter på passende vis skal der indledningsvis laves en smerteanalyse, da forskellige typer af smerter kræver helt forskellige former for behandling. Samtidig er det vigtigt at være bevidst om, at der kan forekomme blandingstilstande af de forskellige typer af smerter. Smertetyperne er nedenfor beskrevet i følgende kategorier: nociceptive smerter, neuropatiske smerter og funktionelle lidelser. Somatiske nociceptive smerter Nociceptive smerter udløses ved aktivering af frie nerveender/nociceptorer, som responderer på mekaniske, kemiske og termiske stimuli i et intakt og ikke skadet nervesystem. Denne smertetype er det fysiologiske svar på truende eller aktuel vævsskade. Smerterne kan beskrives som dybe murrende smerter, der er vellokaliserede og i god korrelation med de årsagsgivende strukturer. Smerterne viser sig ved konsistente lokale og regionale smerter. Denne korrelation skal sammenholdes med referenceområderne, som er velkendte ved meddelte/refererede smerter. Akutte nociceptive smerter responderer vanligvis godt på primære analgetica, som for eksempel paracetamol, NSAID og opioider (1,8). I det kroniske stadie er det vigtigt at være opmærksom på forstærkede smertereaktioner i form af allodyni eller hyperalgesi, som er tegn på central sensibilisering, der kan medføre en manglende behandlingseffekt (2). Fysisk aktivering/træning og information til patienten om de bagvedliggende smertemekanismer har en god dokumenteret effekt og er den primære behandling. Denne patientaktiverende tilgang kan suppleres med elementer fra kognitiv terapi i form af graded exposure og pacing (7). Graded exposure hjælper med at håndtere de aktiviteter, som patienten undgår eller frygter at udføre på grund af smerter, eller som patienten tror, vil udløse smerte eller yderligere vævsskade. Et eksempel: en patient, der er bange for at bøje forover på grund af rygsmerter, kan indledningsvis starte med at bøje ryggen i liggende og progrediere til siddende foroverbøjninger. Pacing er en strategi, der gør patienten i stand til at kontrollere forværring eller opblussen af smerterne ved, at patienten lærer at regulere forholdet mellem fysisk aktivitet og restitution mere effektivt. Et eksempel: Når patienten har opnået et niveau af fysisk aktivitet, som ikke giver forværring eller opblussen af smerter, skal patienten gradvis progrediere træningen til den planlagte målsætning. Overordnet skal overaktivitet, som giver smerte og efterfølgende passivitet, undgås. Den aktive tilgang kan yderligere suppleres med analgetica i form af paracetamol, NSAID og akupunktur. Neuropatiske smerter Neuropatiske smerter omfatter kroniske smertetilstande, som skyldes skader eller funktionsforstyrrelser i det perifere eller centrale nervestem (1). Neuropatiske smerter er ofte kendetegnet ved abnorm sensibilitet og allodyni (1,2). Eksempler på neuropatiske smerter: kompressionsneuropatier, postoperative neuralgier, diabetisk neuropati og smerter efter blodpropper i nervesystemet. Neuropatiske smerter kan opstå som følge af stimuli, men kan også forekomme uafhængigt af stimuli. Smerterne viser sig som dybe, borende smerter eller brændende, sviende smerter og være med eller uden jagende smerter langs nervens udbredelse (neuralgier). Neuropatiske smerter optræder ofte forsinket efter et interval på op til seks måneder. Der er vanligvis ingen synlige tegn på vævsbeskadigelse, men neurologiske tegn på nerveskade. Neuropatiske smerter giver øget smerte ved gentagen stimulation (summation), og der er meddelte smerter til f.eks. muskler og led. Samtidig er det karakteristisk, at smerterne fortsætter efter ophør af smertestimulationen (eftersensationer). 25

5 Neuropatiske smerter kan svare til den hjernemæssige repræsentation af en afficeret legemsdel eller en nerves innervationsområde. For eksempel ved nerverodstryk eller carpaltunnelsyndrom, hvor smerterne opleves distalt for det sted, hvor nerven er påvirket (projicerede smerter) og har i disse tilfælde en meget vellokaliseret neuroanatomisk smerteudbredelse. Neuropatiske smerter kan skyldes nerveskader, myelindefekter eller defekt inhibition. Neuropatiske smerter kan være sympatikus-afhængige eller sympatikus-uafhængige. Er der påvirkning fra sympatikus vil dette ikke adskille sig fra det kliniske billede, der ses ved kronisk regionalt smertesyndrom 1 og 2 (CRPS). Kronisk regionalt smertesyndrom erstatter den tidligere betegnelse refleksdystrofi. Det sympatiske nervesystem har en tæt kontakt med de perifere nociceptorer og kan via udskillelse af stresshormoner sensibilisere de perifere nociceptorer. Sædvanligvis er det sympatiske nervesystem inaktivt, men kan aktiveres ved kroniske smertetilstande med eller uden nervelæsion. Disse smerter, vedligeholdt af sympatikus, er bl.a. karakteriseret ved: ændret hudtemperatur, ændret gennemblødning af huden, trofiske forstyrrelser med ødem, ændret knoglestruktur og hudforandringer. Selvom der hyppigt forekommer blandingstilstande af nociceptive og neuropatiske smerter, er det vigtigt, at de neuropatiske smerter diagnosticeres, da de skal behandles anderledes end de nociceptive smerter. Sensibilitetsforstyrrelser er vanligvis relateret til neuropatiske smerter, men kan også forekomme ved nociceptive smerter. For eksempel kan sensibilitetsforstyrrelser være vedligeholdt af det nociceptive input fra artrose. I sidstnævnte tilfælde er de sensoriske forandringer dog mindre konstante og mere variable (2). Behandlingen af neuropatiske smerter varetages oftest af specialafdelinger, hvor der behandles tværfagligt med medicinske, psykologiske og fysioterapeutiske interventioner. Ved neuropatiske smerter behandles der primært medicinsk med antidepressiva og/eller antikonvulsiva. Funktionelle lidelser Kropslige symptomer, smerter, træthed, svimmelhed og lignende, som ikke kan forklares ud fra nogen kendt og traditionelt defineret kropslig sygdom, kaldes for funktionelle lidelser (9). Psykiske fænomener i form af tanker og følelser er biologiske processer, som har en gensidig påvirkning med det kropslige. Andre betegnelser for samme lidelser er somatoforme tilstande, psykosomatiske lidelser, ondt i livet etc. Symptomerne er reelle for patienterne, selvom der ikke med eksisterende undersøgelsesmetodik kan findes nogen patofysiologisk årsag. I praksis er der blandingstilstande af somatiske og psykologiske faktorer, men patienten med funktionelle symptomer præsenterer sig ofte med et diffust og ukarakteristisk symptombillede, hvor der ikke er sammenhæng med den eller de somatiske diagnoser, der er under mistanke. Der er tilsyneladende uoverensstemmelse mellem patientens subjektive klager og det objektive indtryk af f.eks. patientens funktionsniveau. Samtidig har patienten svært ved at beskrive symptomernes intensitet, kvalitet og tidsmæssige profil. Dermed adskiller denne patient sig fra patienten med nociceptive eller neuropatiske smerter på baggrund af en somatisk lidelse. Disse patienter er som regel meget præcise i beskrivelsen af deres symptomer. Patienter med smerter relateret til en funktionel lidelse insisterer derfor ofte på at finde kropslige forklaringer, hvilket medfører unødige undersøgelser, behandlinger og operationer (9). Patienter, der præsenterer sig med atypiske smerter, skal indledningsvis udredes for somatiske årsager. Egen læge bør være tovholder for relevant udredning/behandling, der kan bestå af medicinsk behandling med antidepressiva, psykologisk behandling og ressourceorienteret fysioterapi. Samtidig er det vigtigt at hindre en ond cirkel med irrelevante undersøgelser og behandlingsforsøg. Det er vigtigt at understrege, at ovenstående ikke må forveksles med de depressive symptomer, der kan være en naturlig konsekvens af kroniske nociceptive og neuropatiske smerter. KLINISK DIAGNOSTIK OG SMERTEANALYSE Overordnet er en biopsykosocial tilgang vigtig, da især de psykosociale faktorer bedre kan forudsige udbyttet af behandlingen end vævsorienterede og fysiske/biomedicinske kliniske fund (7,10). Samtidig er den indledende diagnostik betinget af en screening, hvor neurologiske lidelser, tumorer, frakturer, biomekanisk instabilitet og inflammatoriske lidelser udelukkes. Diagnostisk og behandlingsmæssigt er det indledningsvis relevant, at smerterne kategoriseres overordnet som enten akutte eller kroniske. Herefter kategoriseres det, om smerterne er domineret af nociceptive, neuro- 26

6 patiske årsager eller er relateret til en funktionel lidelse, da de forskellige kategorier som tidligere nævnt kræver forskellig behandling (2). Ved den kliniske beskrivelse af smerter er det relevant, at der differentieres mellem smertens intensitet og smertens ubehag og dermed nuanceres mellem smertens sensoriske og psykologiske komponenter. Ved akutte og eksperimentelle smerter fylder smerternes sensoriske komponenter mest for patienten, og ved kroniske smerter er det smertens ubehag eller affektive komponenter, der er dominerende (11). Patienter med store smerter kan vurdere smerteintensiteten forholdsvis lavt. Dette skyldes måske, at smerterne har en lille sensorisk komponent, men et stort affektivt ubehag. Smertens sensoriske komponenter (intensitet, lokalisering, frekvens og varighed). Smertens ubehag eller affektive komponenter (emotionelle og plagsomme oplevelser). Smertens kognitive komponenter (personens konsekvensanalyse, som påvirker personens adfærd i forhold til smerterne). Indholdet i den kliniske undersøgelse afstemmes ud fra de mulige årsager og smertetyper. Generelt foretages der altid en grundig anamnese og en klinisk undersøgelse, som er tilpasset den enkelte patients behov. Diagnostikken skal således ses i et bredt perspektiv, hvor de forskellige biopsykosociale elementer hele tiden er in mente. Smerteanalysen er vigtig og skal give en differentieret beskrivelse af følgende karakteristika (2): Almen status: hjerte, lunger, blodtryk, neurologi og psyke. Bevægelighed, ømhed/smerteprovokation, kraft, refleks og sensibilitetsundersøgelse. Sidstnævnte er særlig detaljeret ved mistanke om neuropati. Ved mistanke om organisk lidelse, traume eller reumatologisk lidelse henvises til læge. Indledningsvis udarbejdes en differentieret beskrivelse af smertens karakteristika (1,2,7) ved at beskrive: smertens lokalisering eventuelt ved hjælp af smertetegning. Dette hjælper med at vurdere om det er et lokalt, regionalt eller generaliseret smerteproblem smertens intensitet (sensorisk), der kan vurderes med visuel analog skala (VAS) smertens psykologiske komponenter (gene/ubehag), der kan vurderes med VAS. smertens kvalitet, som er en beskrivelse af patientens smerteopfattelse bliver nedenfor vist med eksempler fra McGill Pain Questionnaire : - Sensoriske ord: stikkende, murrende, huggende, jagende, svidende, skarp. - Affektive ord: trættende, kvalmende, frygtelige, nederdrægtige. - Evaluerende ord: irriterende, intense, pinagtige, uudholdelige. - Blandede sensoriske ord: udstrålende, gennemborende, stram, følelsesløs. - Blandede affektive ord: nagende, væmmelige, torterende. smertens temporale profil, der fortæller om variationer i døgnet; værst nat eller dag, eller efter belastning. modulerende faktorer (smerteprovokerende /smertelindrende). andre tegn: Patientens mestringsstrategier (aktive/ passive) og bedømmelse af egne evner (self-efficacy), forventninger til smertelindring, konkurrerende sygdom, misbrug, arbejde, miljø, kultur, psykologiske symptomer. Adfærdsændringer - herunder er begrebet Fear avoidance et vigtigt element. Fear avoidance er patientens bekymring eller frygt for at forværre eller vedligeholde smerterne ved at udføre bestemte funktioner eller fysiske aktiviteter. Ovenstående smerteanalyse er med til at registrere lokaliseringen, omfanget, kvantiteten og kvaliteten af smerterne og kan ikke mindst være med til at fakta om... Denne artikel er den fjerde artikel om diagnosticering og behandling af smerter. De foregående har været bragt i Fysioterapeuten nr. 12 og 16 samt på fysio.dk->fysioterapeuten->artikelbilag til Fysioterapeuten nr. 16. kunne kategorisere, hvilken smertetype der er mest sandsynlig. Uanset hvilken smertetype det drejer sig om, skal både de biologiske, psykologiske og sociale faktorer være in mente. Den kliniske håndtering af kroniske smertepatienter gøres mere overskuelig ved at supplere med relevante målemetoder, som er relateret til International Classification of function (ICF) (12). ICF evaluerer smerter og funktion på henholdsvis kropsniveau, aktivitetsniveau og deltagelsesniveau. Eksempler på kliniske evalueringsmetoder findes under måleredskaber på PERSPEKTIVERING For at behandle kroniske smerter optimalt er det vigtigt, at der differentieres mellem de forskellige smertetyper med henblik på valg af den bedst dokumenterede 27

7 behandling. En grundig smerteanalyse hjælper os til at identificere de bagvedliggende smertemekanismer og giver os mulighed for at evaluere på smertens forskellige komponenter og interfererende psykosociale faktorer. Der er ofte blandingstilstande af de forskellige smertetyper, og den kliniske undersøgelse skal derfor hjælpe med at uddifferentiere den mest dominerende smertetype for at kunne målrette behandlingen bedst muligt. Endvidere skal der altid laves en grundig klinisk diagnostik, som sikrer at væsentlige somatiske og neurologiske fund ikke bliver overset. Når der er tale om kroniske smerter, er det sandsynligt, at årsagen til smerterne er at finde i et sensibiliseret nervesystem eller neuromatrix. Neuromatrix modellen kan være en god hjælp, da det er vigtigt for både patienter og behandlere at vide, at smerten ikke nødvendigvis skal relateres til fejlfunktioner og skader i muskler og led, men kræver en mere overordnet forståelse af de bagvedliggende smertemekanismer. Patientgruppen med kroniske nociceptive smerter udgør en stor del af det fysioterapeutiske klientel, og BLÅ BOG Bjarne Rittig-Rasmussen er master i Medical Science, specialist i muskuloskeletal fysioterapi og praktiserende fysioterapeut. Han er faglig koordinator og underviser i Danske Fysioterapeuters Faggruppe for Akupunktur. Bjarne Rittig-Rasmussen er sideløbende engageret ved Dansk Smerteforskningscenter, Aarhus Universitetshospital. Her er han medarbejder på et klinisk studie om kognitiv terapi til patienter med symptomer efter whiplash og ved at udarbejde en protokol til et ph.d.-projekt om nakkesmerter, motorik og kortikal plasticitet. Fysioterapeut Hanne Lisby har indtil august 2007 været lektor ved Fysioterapeutuddannelsen i Aalborg. Et af hendes fokusområder i undervisningen har været kronisk smerte. Hun har udviklet dette tema på baggrund af egne erfaringer og har samarbejdet med såvel Aalborg Universitets smerteforskningsafdeling og Tværfagligt Smertecenter på Aalborg Sygehus. Hun er fra 1. august i år ansat som leder af det Tværfaglige Kliniske Studieafsnit ved ortopædkirurgien, Nordjylland. Hanne Lisby er master i Etik og Værdier i Organisationer. Hanne Lisby var sammen med Bjarne Rittig-Rasmussen i planlægningsgruppen for Danske Fysioterapeuters temadage om Fysioterapi og Smerter i august måned. især til disse patienter kan fysioterapeuter bidrage med professionel vejledning om behandling og fysisk træning. Behandling og træning bør tage højde for de forskellige bagvedliggende smertemekanismer og psykosociale faktorer, og her har fysioterapeuter muligheden for at bidrage med klinisk diagnostik, smerteanalyse og professionel vejledning, som kan hjælpe patienterne i den mest sikre vej væk fra smerterne. REFERENCER 1. Staehlin Jensen T, Dahl J.B., Arendt Nielsen L. Smerter en lærebog. København: FADL, Lundberg D. et al. Metoder för behandling av långvarig smärta en systematisk litteraturöversigt. Statens beredning för medicinsk utvärdering. SBU nr. 177/ DeLeo JA, Winkelstein BA. Physiology of chronic spinal pain syndromes: from animal models to biomechanics. Spine 2002;27: Mohr Drewes A. Smertefysiologi statusartikel. Ugeskr læger 168/20, 15. maj Coderre TJ, Katz J, Vaccarino AL et al. Contribution of central neuroplasticity to pathological pain: review of clinical and experimental evidence. Pain 1993;52: Melzack R, Katz J. A conceptual Framework for Understanding Pain in the Human. In: Waldman, Steven D.: Pain Management. Saunders. USA Gifford L, Thacker M, Jones M. Physiotherapy and pain. In: McMahon S, Koltzenburg M. Wall & Melsack - Textbook of pain. 5. edition, Churchill Livingstone, Börjesson M, Karlsson J, Mannheimer C. Smärta. html 9. Fink P. Funktionelle lidelser fysiske symptomer og sygdomme uden kendt kropslig årsag. København: Psykiatrifondens forlag, 1. oplag Waddell G. The Back Pain Revolution. Edinburgh: Churchill Livingstone, Price DD, Harkins SW, Baker C. Sensory-affetive relationships among different types of clinical and experimental pain. Pain 1987;28: Dahl T, Schiøler G. International Klassifikation af Funktionsevne, Funktionsnedsættelse og Helbredstilstand. København: Munksgaard, 1. udgav, 2. oplag

Patienter med kroniske smerter

Patienter med kroniske smerter Moderne smertefysiologi implementering i klinisk praksis Bjarne Rittig Rasmussen Fysioterapeut, Phd. studerende Dansk Smerteforskningscenter, Aarhus Universitetshospital Patienter med kroniske smerter

Læs mere

Velkommen til Tværfagligt Smertecenter - TSC. Introduktionsmøde

Velkommen til Tværfagligt Smertecenter - TSC. Introduktionsmøde Velkommen til Tværfagligt Smertecenter - TSC Introduktionsmøde Universitetshospitalet i Region Nordjylland Aalborg Universitetshospital INTRODUKTIONS-MØDE - afstemning af forventninger o Vi forudsætter

Læs mere

Gitte Handberg. Specialeansvarlig overlæge Smertecenter Syd, OUH Gitte.Handberg@ouh.regionsyddanmark.dk Telefon: 65413869

Gitte Handberg. Specialeansvarlig overlæge Smertecenter Syd, OUH Gitte.Handberg@ouh.regionsyddanmark.dk Telefon: 65413869 Gitte Handberg Specialeansvarlig overlæge Smertecenter Syd, OUH Gitte.Handberg@ouh.regionsyddanmark.dk Telefon: 65413869 Oversigt Det ender meget konkret! Hvem er vi i Smertecenter Syd Hvem er patienterne

Læs mere

Smerter. Smerter & medicin mod smerter. Underviser : Majbrith Schioldan Kusk SOPU Hillerød 1

Smerter. Smerter & medicin mod smerter. Underviser : Majbrith Schioldan Kusk SOPU Hillerød 1 Smerter Smerter & medicin mod smerter Underviser : Majbrith Schioldan Kusk 03-10-2016 SOPU Hillerød 1 Læringsmål Opnå viden om smerter Viden om virkningen af medicin til behandling af smerter Viden om

Læs mere

Sådan tackler du kroniske smerter

Sådan tackler du kroniske smerter Sådan tackler du kroniske smerter 800.000 danske smertepatienter døjer med kroniske smerter, der har varet mere end seks måneder. Smerter kan være invaliderende i hverdagen, men der er meget, du selv kan

Læs mere

Mål. Smerte. www.videnomsmerter.dk HYPOTESE

Mål. Smerte. www.videnomsmerter.dk HYPOTESE www.videnomsmerter.dk Smerte Sundhedspsykologi - forår 2012 Health Psychology (7 th edition) Kapitel 10 & 11 Morten Høgh, PT DipMT Specialist i Muskuloskeletal Fysioterapi Specialist i Idrætsfysioterapi

Læs mere

Optageområde: Region Hovedstaden (Byen, Syd og Bornholm), Færøerne og Grønland Højt specialiseret funktion: bagstrengsstimulation

Optageområde: Region Hovedstaden (Byen, Syd og Bornholm), Færøerne og Grønland Højt specialiseret funktion: bagstrengsstimulation Jette Højsted, specialeansvarlig overlæge Thomas Larsen, fysioterapeut Elsa Bencke, psykolog Optageområde: Region Hovedstaden (Byen, Syd og Bornholm), Færøerne og Grønland Højt specialiseret funktion:

Læs mere

CRPS. Komplekst Regionalt Smertesyndrom. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Ergoterapien, MT

CRPS. Komplekst Regionalt Smertesyndrom. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Ergoterapien, MT CRPS Komplekst Regionalt Smertesyndrom Regionshospitalet Silkeborg Center for Planlagt Kirurgi Ergoterapien, MT Denne pjece er til personer, hvor der er mistanke om CRPS, eller hvor CRPS er diagnosticeret.

Læs mere

Smerter, hvad er det og hvordan behandler vi det?

Smerter, hvad er det og hvordan behandler vi det? Smerter, hvad er det og hvordan behandler vi det? Smertesygeplejerske Mette Vagn-Hansen Allévia, Tværfagligt Smertecenter Ved Privathospitalet Mølholm Smerte Smerte er en mester, der gør os små, En ild

Læs mere

Palliativt Team Roskilde Sygehus. Sygeplejerske Helle Jensen Okt.2013

Palliativt Team Roskilde Sygehus. Sygeplejerske Helle Jensen Okt.2013 Palliativt Team Roskilde Sygehus Sygeplejerske Helle Jensen Okt.2013 Hvem er Palliativt Team. Vi er en tværfagligt team bestående af: 2 overlæger 4 sygeplejersker, 1 klin. oversygeplejerske 2 fysioterapeuter

Læs mere

Har du behov for smertebehandling?

Har du behov for smertebehandling? Allévia tilbyder flere former for smertebehandling Ved det første møde med teamet lægges der en individuel plan, udarbejdet efter vores faglige vurdering men vi medinddrager også dine ønsker og forventninger

Læs mere

Fra akut til kronisk - psykologisk set

Fra akut til kronisk - psykologisk set Fra akut til kronisk - psykologisk set v. Karina Røjkjær, Cand. Psych. Aut. Danske Fysioterapeuters Fagfestival den. 30. oktober 2014 Biopsykosocial forståelse Psykologiske faktorer Adfærd Følelser Tanker

Læs mere

ALT OM SMERTER. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ALT OM SMERTER. www.almirall.com. Solutions with you in mind ALT OM SMERTER www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DET? Smerter er beskrevet som en ubehagelig sensorisk og følelsesmæssig oplevelse, der er forbundet med en skadelig stimulus. Smerter

Læs mere

Spændingshovedpine. Instruks. Formål: Beskrivelse af diagnose, udredning og behandling. Forkortelser: NSAID (non-steroide antiinflammatoriske midler)

Spændingshovedpine. Instruks. Formål: Beskrivelse af diagnose, udredning og behandling. Forkortelser: NSAID (non-steroide antiinflammatoriske midler) Spændingshovedpine Instruks Senest revideret d. 15.03.2016 Forfattere: Shabnam Ezzatian og Lars Bendtsen Referenter: Flemming Bach og Helge Kasch Godkender Lars Bendtsen, redaktionsgruppe F Formål: Beskrivelse

Læs mere

Gitte Juhl, Overlæge Palliationsenheden Herlev Hospital

Gitte Juhl, Overlæge Palliationsenheden Herlev Hospital Gitte Juhl, Overlæge Palliationsenheden Herlev Hospital 26-05-2011 Disposition Faser/behandlingsmål Hvilke typiske senfølger ser vi? Tværfaglig indsats Hvordan vurderer vi patienten og effekten af den

Læs mere

Smerte & Samfund Dilemmaer og muligheder

Smerte & Samfund Dilemmaer og muligheder Aalborg Kommune Ældre- og Handicapforvaltningen Fredag den 19. februar 2016 Smerte & Samfund Dilemmaer og muligheder Morten Høgh www.videnomsmerter.dk Fysioterapeut, MSc Pain, DipMT, RISPT Specialist i

Læs mere

Fysioterapi Rigshospitalet Tværfagligt smertecenter

Fysioterapi Rigshospitalet Tværfagligt smertecenter Fysioterapi Rigshospitalet Tværfagligt smertecenter Thomas Friis Larsen, PT Lene Møller Schear Mikkelsen, PT, MR Henvisning til Fysioterapi Inklusion: Skal være stabilit medicineret Muskuloskeletale problemer

Læs mere

Smerte. et helhedsperspektiv INSTITUT FOR KOMMUNIKATION OG HANDICAP SPECIALRÅDGIVNINGEN. Morten Høgh

Smerte. et helhedsperspektiv INSTITUT FOR KOMMUNIKATION OG HANDICAP SPECIALRÅDGIVNINGEN. Morten Høgh INSTITUT FOR KOMMUNIKATION OG HANDICAP SPECIALRÅDGIVNINGEN Smerte et helhedsperspektiv Morten Høgh www.videnomsmerter.dk Fysioterapeut, MSc Pain, DipMT, RISPT Specialist i Muskuloskeletal Fysioterapi Specialist

Læs mere

Smertepatienten i almen praksis et overblik til brug ved konsultationen

Smertepatienten i almen praksis et overblik til brug ved konsultationen Smertepatienten i almen praksis et overblik til brug ved konsultationen Langvarige udredningsforløb risikerer at medvirke til en kronificering af smertepatienter. En målrettet indgriben i almen praksis

Læs mere

Visitation og behandling af kroniske smertepatienter

Visitation og behandling af kroniske smertepatienter Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16 SUU Alm.del Bilag 555 Offentligt Visitation og behandling af kroniske smertepatienter Jette Højsted Specialeansvarlig overlæge Hvorfor skal vi opleve smerter? Vi oplever

Læs mere

Funktionelle Lidelser

Funktionelle Lidelser Risskov 2011 Psykiater Lone Overby Fjorback lonefjor@rm.dk Psykiater Emma Rehfeld emmarehf@rm.dk Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser, Aarhus Universitetshospital www.funktionellelidelser.dk Funktionelle

Læs mere

Nye kurser for fysioterapeuter

Nye kurser for fysioterapeuter SMERTEFYSIOTERAPI Kursuskatalog 2011/12 Nye kurser for fysioterapeuter Læs mere på videnomsmerter.dk HVAD ER SMERTEFYSIOTERAPI? Der er tre årsager til, at patienter henvender sig til fysioterapeuter: 1.

Læs mere

Smerter i relation til PTSD

Smerter i relation til PTSD Smerter i relation til PTSD Bjarne Rittig Rasmussen Master of medical science,pt Phd student Danish Pain Research Center, Aarhus University Hospital BRR@ki.au.dk PTSD og smerter Somatisering og smerter

Læs mere

Kroniske smerter og terapeutiske fordele ved medicinsk cannabis

Kroniske smerter og terapeutiske fordele ved medicinsk cannabis Kroniske smerter og terapeutiske fordele ved medicinsk cannabis Link til artiklen: http://www.medicaljane.com/2014/06/13/chronic-pain-and-the-theraputic-benefitsof-medical-cannabis/ Hvad er kroniske smerter?..

Læs mere

KRONISKE SMERTER I ALMEN PRAKSIS. IRF 05.02.2009. Mette Wanning Almen praksis Tværfagligt smerteteam

KRONISKE SMERTER I ALMEN PRAKSIS. IRF 05.02.2009. Mette Wanning Almen praksis Tværfagligt smerteteam KRONISKE SMERTER I ALMEN PRAKSIS IRF 05.02.2009. Mette Wanning Almen praksis Tværfagligt smerteteam ca.800000 voksne ~ ca 200 /praktiserende læge 6-7.000 nye/år Eriksen J,. & al: Epidemiology of chronic

Læs mere

Inddragelse af forsknings-/erfaringsviden samt patientens værdier i den kliniske beslutningsproces

Inddragelse af forsknings-/erfaringsviden samt patientens værdier i den kliniske beslutningsproces Inddragelse af forsknings-/erfaringsviden samt patientens værdier i den kliniske beslutningsproces Inge Ris, PT, MR, PhD.-stud. Forskningsenheden for Muskuloskeletal Funktion og Fysioterapi Syddansk Universitet,

Læs mere

2. Opgaver som fysioterapeuten kan varetage for lægen- opdelt i afgrænsede grupper af patienter. Kompetencer på det muskuloskeletale område

2. Opgaver som fysioterapeuten kan varetage for lægen- opdelt i afgrænsede grupper af patienter. Kompetencer på det muskuloskeletale område Notat Danske Fysioterapeuter Til: Cc: Opgavebeskrivelse og kompetenceprofil- For fysioterapeuter ansat som hjælpepersonale i lægepraksis Dato: 7. april 2015 Kontaktperson: Gurli Petersen 1. Baggrund 2.

Læs mere

Har du smerter! Den officielle definition på smerter er ifølge IASP International Association for the Study of Pain:

Har du smerter! Den officielle definition på smerter er ifølge IASP International Association for the Study of Pain: Har du smerter! Disse informationer om smerter er inspireret af en temadag om smerter afholdt af Gigtforeningen, samt fra info-aftener med GynObs fysioterapeut Laila Breum for medlemmer af Endometriose

Læs mere

Model for risikovurdering modul 4 og 6

Model for risikovurdering modul 4 og 6 Modul 4 Aktuelt sygeplejeproblem Teoretisk begrundelse for risici Aktuelt sygeplejeproblem Teoretiske begrundelser for risici Epidemiologiske belæg for risici og forhold, der forstærker risici Eksempelvis:

Læs mere

Jan Bjørn Nielsen, Palliativt Team Temadag, Holstebro 21. maj 2014

Jan Bjørn Nielsen, Palliativt Team Temadag, Holstebro 21. maj 2014 Jan Bjørn Nielsen, Palliativt Team Temadag, Holstebro 21. maj 2014 Smertebehandling Smertetyper Nociceptive smerter Neurogene smerter Skyldes vævsbeskadigelse Skyldes læsion af det perifere eller centrale

Læs mere

Fysioterapi til patienter med smerter

Fysioterapi til patienter med smerter Fysioterapi til patienter med smerter Bjarne Rittig Rasmussen Dansk Smerteforskningscenter BRR@ki.au.dk 1 BRR 2013 2 1 Effekt træning/fysioterapi Statistisk signifikant vs. klinisk relevant effekt Bertozzi

Læs mere

oplevelse Hvad er smerte (ikke)? www.videnomsmer ter.d k Når smerte ikke svarer til nociception bliver vores kliniske modeller sat på en prøve

oplevelse Hvad er smerte (ikke)? www.videnomsmer ter.d k Når smerte ikke svarer til nociception bliver vores kliniske modeller sat på en prøve Adapteret fra David Hume (1748) SMERTE OPLEVELSE? Hvad er smerte (ikke)? Nociception Videnomsmerter.dk? www.videnomsmer ter.d k Når smerte ikke svarer til nociception bliver vores kliniske modeller sat

Læs mere

Model for risikovurdering modul 4, 6 og 8

Model for risikovurdering modul 4, 6 og 8 Modul 4 Aktuelt sygeplejeproblem Teoretisk begrundelse for risici Aktuelt sygeplejeproblem Teoretiske begrundelser for risici Epidemiologiske belæg for risici og forhold, der forstærker risici Eksempelvis:

Læs mere

Mål. Smerte. Er smerte. www.videnomsmerter.dk

Mål. Smerte. Er smerte. www.videnomsmerter.dk www.videnomsmerter.dk Smerte Sundhedspsykologi - efterår 2014 Klinisk Sundhedspsykologi Kapitel 8 Morten Høgh, PT MSc Pain, DipMT Specialist i Muskuloskeletal Fysioterapi, Specialist i Idrætsfysioterapi,

Læs mere

Forskere og praktikere

Forskere og praktikere Forskere og praktikere Palle Ørbæk AMI 20-11-2006 Videnskab og praksis Videnskab Forenkling, perspektiv analyse, modeller, distance Forklaring, bagvedliggende årsager Almen gyldighed universelle løsninger

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 1. Smerter en introduktion 11 Smertedefinition 11 Smerteinddeling 12 Epidemiologi 13 Behandling 13 Smerteområdet i fremtiden 13

Indholdsfortegnelse. 1. Smerter en introduktion 11 Smertedefinition 11 Smerteinddeling 12 Epidemiologi 13 Behandling 13 Smerteområdet i fremtiden 13 Indholdsfortegnelse 1. Smerter en introduktion 11 Smertedefinition 11 Smerteinddeling 12 Epidemiologi 13 Behandling 13 Smerteområdet i fremtiden 13 2. Smerteanatomi og fysiologi 15 Smertebegreber 15 Basale

Læs mere

Hvordan vil du forklare hvad smerte er?

Hvordan vil du forklare hvad smerte er? Forventninger PERCEPTION Opmærksomhed Placebo Nocebo Hvordan vil du forklare hvad smerte er? Venner, viden og Verdensbillede Erfaringer Gener Immunforsvar Kultur og opvækst og meget mere? Nociception Videnomsmerter.dk

Læs mere

Kommentarer til udarbejdelse af Nationale Kliniske Retningslinjer Overordnede samt praktiske overvejelser:

Kommentarer til udarbejdelse af Nationale Kliniske Retningslinjer Overordnede samt praktiske overvejelser: Kommentarer til udarbejdelse af Nationale Kliniske Retningslinjer Fra FAKS s side er vi som udgangspunkt særdeles positive overfor udarbejdelsen af de nationale kliniske retningslinjer for generaliserede

Læs mere

Modul 8 FN10-C + D. (Svarprocent 78%) Hvor tilfreds er du samlet set med modul 8?

Modul 8 FN10-C + D. (Svarprocent 78%) Hvor tilfreds er du samlet set med modul 8? 1 Modul 8 FN10-C + D. (Svarprocent 78%) Hvor tilfreds er du samlet set med modul 8? Redegøre for skadesmekanismer i bevægeapparatet, herunder humant vævs biomekaniske egenskaber og teorier om fysisk stresspåvirkning

Læs mere

Faglig temadag d. 2. marts 2010 Psykolog Anne Helene Andersson

Faglig temadag d. 2. marts 2010 Psykolog Anne Helene Andersson Faglig temadag d. 2. marts 2010 Psykolog Anne Helene Andersson www.socialmedicin.rm.dk De forskellige slags belastningsreaktioner Akut belastningsreaktion En forbigående reaktion på en svær belastning.

Læs mere

Symptomer ved kropslig stresstilstand/bodily distress syndrom

Symptomer ved kropslig stresstilstand/bodily distress syndrom Symptomer ved kropslig stresstilstand/bodily distress syndrom Almene symptomer 1. Koncentrationsbesvær 2. Hukommelsesbesvær 3. Træthed 4. Hovedpine 5. Svimmelhed Symptomer fra hjerte, lunge og kroppens

Læs mere

Kiropraktik for hunde. Af: Dyrlæge Charlotte Frigast, lic. med. vet. Kiropraktor

Kiropraktik for hunde. Af: Dyrlæge Charlotte Frigast, lic. med. vet. Kiropraktor Kiropraktik for hunde Af: Dyrlæge Charlotte Frigast, lic. med. vet. Kiropraktor Hvad er Kiropraktik? Selve ordet kiropraktik stammer fra græsk. Det græske ord cheir betyder hånd og praktike betyder at

Læs mere

WHIPLASH - PISKESMÆLD

WHIPLASH - PISKESMÆLD Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del Bilag 324 Offentligt WHIPLASH - PISKESMÆLD Lars Uhrenholt lektor, ph.d., kiropraktor lu@retsmedicin.au.dk FOLKETINGETS SUNDHEDS- OG FOREBYGGELSESUDVALG

Læs mere

Model med flydende overgang

Model med flydende overgang Model med flydende overgang Somatisk Psykisk Todimensionel model Somatisk Psykisk Tredimensionel (bio-psyko-social) model Somatisk Psykisk Social KRONIFICERINGSFAKTORER BIOLOGISK NIVEAU Dispositioner Tidligere

Læs mere

Klinisk ræsonnering i Muskuloskeletal Fysioterapi. Hans Kromann Knudsen Lektor UCL, MScR, Specialist i muskuloskeletal Fysioterapi, DipMT

Klinisk ræsonnering i Muskuloskeletal Fysioterapi. Hans Kromann Knudsen Lektor UCL, MScR, Specialist i muskuloskeletal Fysioterapi, DipMT Klinisk ræsonnering i Muskuloskeletal Fysioterapi Hans Kromann Knudsen Lektor UCL, MScR, Specialist i muskuloskeletal Fysioterapi, DipMT Klinisk ræsonnering i Muskuloskeletal Fysioterapi Et kvalitetssikringsprojekt

Læs mere

VISUALISERING & LIVSKVALITET. Lær at lindre. ubehag og smerte. 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE.

VISUALISERING & LIVSKVALITET. Lær at lindre. ubehag og smerte. 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE. VISUALISERING & LIVSKVALITET Lær at lindre ÇLær ubehag og smerte Ç 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE Rosinante HVaD er VisuaLisering? Visualisering er en psykologisk teknik,

Læs mere

Smerteseminar AUH d. 28. februar 2012. Børnesmertecenter Børneafdelingen

Smerteseminar AUH d. 28. februar 2012. Børnesmertecenter Børneafdelingen Smerteseminar AUH d. 28. februar 2012 Børnesmertecenter Børneafdelingen Baggrund Kroniske smerter er en folkelidelse Øget forbrug af smertestillende medicin blandt børn og unge Der henvises ca. 40-50 børn

Læs mere

Redegøre for skadesmekanismer i bevægeapparatet, herunder humant vævs biomekaniske egenskaber og teorier om fysisk stresspåvirkning (LM 1)Kan du:

Redegøre for skadesmekanismer i bevægeapparatet, herunder humant vævs biomekaniske egenskaber og teorier om fysisk stresspåvirkning (LM 1)Kan du: Hvor tilfreds er du samlet set med modul? Særdeles godt % Godt % Mindre godt % 6 Dårligt % Redegøre for skadesmekanismer i bevægeapparatet, herunder humant vævs biomekaniske egenskaber og teorier om fysisk

Læs mere

WHIPLASH - PISKESMÆLD

WHIPLASH - PISKESMÆLD WHIPLASH - PISKESMÆLD Lars Uhrenholt lektor, ph.d., kiropraktor lu@retsmedicin.au.dk FOLKETINGETS SUNDHEDS-OG FOREBYGGELSESUDVALG - høring om funktionelle lidelser 19. marts 2014 EMNER Diagnosen placering

Læs mere

Velkommen til Lægedage

Velkommen til Lægedage Velkommen til HOVEDPINE PROGRAM, DEL 1 Anatomi Anamnese Hovedpinedagbog Primære hovedpinetyper PROGRAM, DEL 2 Sekundære hovedpineformer Medicinoverforbrug Blødninger Infektiøs meningit Tumor ANAMNESE Systematik

Læs mere

2. Har den modulansvarlige introduceret dig til de formulerede læringsmål for modulets tema ved modulets start

2. Har den modulansvarlige introduceret dig til de formulerede læringsmål for modulets tema ved modulets start FN2012s svarprocent 92 1. Hvor tilfreds er du samlet set med modul 6? 2. Har den modulansvarlige introduceret dig til de formulerede læringsmål for modulets tema ved modulets start 3. Redegøre for ætiologi

Læs mere

Gitte Juhl Palliativ Enhed Onkologisk og Palliativ Afdeling Nordsjællands Hospital

Gitte Juhl Palliativ Enhed Onkologisk og Palliativ Afdeling Nordsjællands Hospital Gitte Juhl Palliativ Enhed Onkologisk og Palliativ Afdeling Nordsjællands Hospital 09-04-2016 Senfølger er hyppige Efter kirurgi 42% har kronisk smerte efter mastektomi (Peuckmann) Efter kemoterapi 13-100%

Læs mere

Mål. Smerte. Er smerte.

Mål. Smerte. Er smerte. www..dk Smerte Sundhedspsykologi - efterår 2015 Klinisk Sundhedspsykologi Kapitel 8 Er smerte Morten Høgh, PhD-stud PT MSc Pain, DipMT Specialist i Muskuloskeletal Fysioterapi Specialist i Idrætsfysioterapi

Læs mere

Kroniske smerter. Patientinformation. Fysioterapi og smerteklinik Tagtækkervej 8, 5.sal 5230 Odense M 66 104100. www.fysioterapiogsmerteklinik.

Kroniske smerter. Patientinformation. Fysioterapi og smerteklinik Tagtækkervej 8, 5.sal 5230 Odense M 66 104100. www.fysioterapiogsmerteklinik. Kroniske smerter Patientinformation Fysioterapi og smerteklinik Tagtækkervej 8, 5.sal 5230 Odense M 66 104100 www.fysioterapiogsmerteklinik.dk Kroniske smerter en svær lidelse Smertens mange former Alle

Læs mere

Smerte er en ubehagelig, sensorisk og emotionel sansning,

Smerte er en ubehagelig, sensorisk og emotionel sansning, Smerte er en ubehagelig, sensorisk og emotionel sansning, oplevelse fornemmelse følelse forbundet med aktuel eller potentiel vævsbeskadigelse, eller beskrevet i vendinger svarende til en sådan beskadigelse.

Læs mere

Træthed efter apopleksi

Træthed efter apopleksi Træthed efter apopleksi, Apopleksiafsnit F2, Århus Universitetshospital, Århus Sygehus Træthed efter apopleksi Hyppigt problem, som er tilstede hos 39-72 % af patienterne (Colle 2006). Der er meget lidt

Læs mere

Ny diagnose Modic? Hvad er Modic forandringer? Viden om Modic forandringer. Modic forandringer på MR-skanning. Modic forandringer på MR-skanning

Ny diagnose Modic? Hvad er Modic forandringer? Viden om Modic forandringer. Modic forandringer på MR-skanning. Modic forandringer på MR-skanning Ny diagnose Modic? Modic - kroniske rygsmerter - Fagfestival for Fysioterapeuter Region Syddanmark, DipMT, MSc, PhD, Specialist i muskuloskeletal fysioterapi, Odense www.cfmf.dk Viden, uvidenhed og medier

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Bodily Distress Syndrome (BDS)

Bodily Distress Syndrome (BDS) Bodily Distress Syndrome (BDS) Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser Aarhus Universitetshospital 1 Lidt om Bodily Distress Syndrome (BDS) Bodily Distress Syndrome er en ny diagnose der bruges i

Læs mere

Fysioterapeutuddannelsen UCN. Modulprøve modul 6

Fysioterapeutuddannelsen UCN. Modulprøve modul 6 Fysioterapeutuddannelsen UCN Modulprøve modul 6 MODULPRØVE 6 1 Forudsætninger for deltagelse i prøven Den studerende skal være studieaktiv og har deltagelsespligt i den teoretiske og praktiske undervisning

Læs mere

CURRICULUM VITAE. McKenzie Credentialling Examination, april 1996 (Cert. MDT) Manuel Terapi- eksamen, Del 1, 25. maj 1997.

CURRICULUM VITAE. McKenzie Credentialling Examination, april 1996 (Cert. MDT) Manuel Terapi- eksamen, Del 1, 25. maj 1997. CURRICULUM VITAE PERSONLIGE DATA Navn Inge Merete Husum Bopæl: Jagtvej 15, 9000 Aalborg Telefon: 98124484/20974484 Mail: jagtvej-15@stofanet.dk UDDANNELSE OG EKSAMINER Autorisation som fysioterapeut fra

Læs mere

Formålsbeskrivelse Ryghold. Navn: Ølstykke Fysioterapi Johannedalsvej 17 3650 Ølstykke olstykkefys.dk

Formålsbeskrivelse Ryghold. Navn: Ølstykke Fysioterapi Johannedalsvej 17 3650 Ølstykke olstykkefys.dk Formålsbeskrivelse Ryghold Navn: Ølstykke Fysioterapi Johannedalsvej 17 3650 Ølstykke olstykkefys.dk Formålsbeskrivelse Knæhold Forord INDLEDNING I Ølstykke Fysioterapi & Træning arbejdes der med rygpatienter

Læs mere

Fysioterapi til patienter med smerter

Fysioterapi til patienter med smerter Fysioterapi virker Fysioterapi til patienter med smerter Fysioterapi er en central del af den tværprofessionelle rehabilitering af de fleste patienter med smerter. Et optimalt forløb har fokus på vejledning,

Læs mere

Smertehåndtering. Ved smertesygeplejerske Mette Vagn-Hansen Allévia, Tværfagligt Smertecenter

Smertehåndtering. Ved smertesygeplejerske Mette Vagn-Hansen Allévia, Tværfagligt Smertecenter Smertehåndtering Ved smertesygeplejerske Mette Vagn-Hansen Allévia, Tværfagligt Smertecenter Smerte Smerte er en mester, der gør g r os små, En ild der brænder os fattigere, Som adskiller os fra vort eget

Læs mere

Smertekursus. Program. Hvad er smerte (ikke)? en fælles forståelse af smerteårsager

Smertekursus. Program. Hvad er smerte (ikke)? en fælles forståelse af smerteårsager Morten Høgh PT DipMT MSc Specialist i Muskuloskeletal Fysioterapi Specialist i Idrætsfysioterapi Blog: www.videnomsmerter.dk Program Smertekursus Onsdag den 20. august 2014 12:45-14:00 Hvad er smerter

Læs mere

Anden etnisk baggrund og smertebehandling. Charlotte Rehling, overlæge indvandrermedicinsk klinik OUH

Anden etnisk baggrund og smertebehandling. Charlotte Rehling, overlæge indvandrermedicinsk klinik OUH Anden etnisk baggrund og smertebehandling Charlotte Rehling, overlæge indvandrermedicinsk klinik OUH Kroniske sygdom? Hjerte-kar sygdom Sukkersyge, overvægt og metabolisk syndrom (hyperlipidæmi og hypertension)

Læs mere

Smerter. Hvad er det? Og hvad kan jeg gøre?

Smerter. Hvad er det? Og hvad kan jeg gøre? Smerter Hvad er det? Og hvad kan jeg gøre? 1 Hvad er smerter? Smerter er den hyppigste årsag til henvendelser til sundhedsvæsenet. Smerter forstyrrer dagligdagen, koncentrations-og præstationsevnen, fysisk,

Læs mere

Særligt Sensitive Børn. ved psykolog Lene S. Misfeldt, fysioterapeut Paul Misfeldt Sensitiv Eksistens

Særligt Sensitive Børn. ved psykolog Lene S. Misfeldt, fysioterapeut Paul Misfeldt Sensitiv Eksistens Særligt Sensitive Børn ved psykolog Lene S. Misfeldt, fysioterapeut Paul Misfeldt Sensitiv Eksistens For følsom Ængstelig Sart Sårbar Bekymre sig Genert Tilbageholdende Indadvendt Frygtsom Hæmmet Neurotisk

Læs mere

Smerteforståelse Smertetackling

Smerteforståelse Smertetackling Smerteforståelse Smertetackling Faglig temadag d. 2. marts 2010 Psykolog Finn Vestergård www.socialmedicin.rm.dk Det lægeligt uforklarlige Smerteniveauet kan hos flertallet af de kronisk smerteramte ikke

Læs mere

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger Indhold Stress og Hovedpine Bruno Vinther, Cand. Psych. Aut. Dansk Hovevdpinecenter Neurlogisk afdeling Glostrup Hospital Stress, afklaring, udredning og behandling Trods- og acceptadfærd Den kognitive

Læs mere

ANGSTENS SMERTE EL SMERTENS ANGST

ANGSTENS SMERTE EL SMERTENS ANGST ANGSTENS SMERTE EL SMERTENS ANGST Af Maja Hvorfor skal børns frygt og angst tages alvorligt i behandlingen af smerter ØVELSE STIK DIN SIDEMAND HVORFOR? ANGST OG BEKYMRING Mere end hvert 10. barn og ung

Læs mere

Medicinsk uforklarede symptomer og funktionelle lidelser

Medicinsk uforklarede symptomer og funktionelle lidelser Medicinsk uforklarede symptomer og funktionelle lidelser Program 10.30-12.30 12.30 Definitioner Udredning og behandling af MUS Refleksion Pause Om stepped care og socialmedicin Håndtering af svære funktionelle

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED GENERALISERET ANGST I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED GENERALISERET ANGST I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED GENERALISERET ANGST I COLLABRI Behandlingsvejledning ved generaliseret angst i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. generaliseret angst i Collabri er udarbejdet med baggrund

Læs mere

Kommunikationsvanskeligheder efter hjerneskade med fokus på afasi

Kommunikationsvanskeligheder efter hjerneskade med fokus på afasi Kommunikationsvanskeligheder efter hjerneskade med fokus på afasi Ved Charlotte Lønnberg Audiologopæd Konsulent Center for Hjerneskade Københavns Universitet Amager Hvad bruger vi kommunikation til - hvad

Læs mere

Behandling af cancersmerter

Behandling af cancersmerter Behandling af cancersmerter Smertebehandling til mennesker ramt af kræftsygdomme IRF 5.2.2009 Overlæge Gerd Leikersfeldt Palliativ medicinsk afdeling P20, Bispebjerg hospital gldoc@dadlnet.dk 1 IASP International

Læs mere

Bilag 3 til kontrakt mellem Danske Regioner og private leverandører der udfører tværfaglig smertebehandling under det udvidede frie sygehusvalg.

Bilag 3 til kontrakt mellem Danske Regioner og private leverandører der udfører tværfaglig smertebehandling under det udvidede frie sygehusvalg. N O T A T Bilag 3 til kontrakt mellem Danske Regioner og private leverandører der udfører tværfaglig smertebehandling under det udvidede frie sygehusvalg. 1. Omfattende sygehuse Dette bilag gælder for

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI Behandlingsvejledning ved depression i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. social fobi i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Den kognitive model og DoloTest

Den kognitive model og DoloTest Den kognitive model og DoloTest I udviklingen af DoloTest har vi sørget for, at den tager udgangspunkt i den kognitive model, da det er af stor betydning for anvendeligheden i den pædagogiske indsats med

Læs mere

Det er på tide at tage funktionelle lidelser alvorligt. Marianne Rosendal, Lektor, praktiserende læge, PhD, Forskningsenheden for Almen Praksis, SDU

Det er på tide at tage funktionelle lidelser alvorligt. Marianne Rosendal, Lektor, praktiserende læge, PhD, Forskningsenheden for Almen Praksis, SDU Det er på tide at tage funktionelle lidelser alvorligt Marianne Rosendal, Lektor, praktiserende læge, PhD, Forskningsenheden for Almen Praksis, SDU Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17 SUU Alm.del Bilag

Læs mere

Om mennesket bag smerten, om psykosomatik,

Om mennesket bag smerten, om psykosomatik, Hvad er det så med den smerte? Om mennesket bag smerten, om psykosomatik, smertetyper, PTSD og nervesystemet. Sanne Rimpler/ Fysioterapeut/ Psykoterapeut ved Terapivagten.dk/ Underviser og kropsterapeut

Læs mere

Klinisk Ræsonnering. Kvalitetsudviklingsprojekt DFFMT. Hans Kromann Knudsen, Kristoffer Dalsgaard, Inge Ris

Klinisk Ræsonnering. Kvalitetsudviklingsprojekt DFFMT. Hans Kromann Knudsen, Kristoffer Dalsgaard, Inge Ris Klinisk Ræsonnering Kvalitetsudviklingsprojekt DFFMT Hans Kromann Knudsen, Kristoffer Dalsgaard, Inge Ris Dagens plan! 1700 1810: Introduktion Hvad ved vi??? Egen og andres viden, erfaringer 1810-1830:PAUSE

Læs mere

Smertelindring i hospice og udgående hospiceteam. Suzi Kongsager Hanne Heegaard

Smertelindring i hospice og udgående hospiceteam. Suzi Kongsager Hanne Heegaard Smertelindring i hospice og udgående hospiceteam Suzi Kongsager Hanne Heegaard Smerter Definition: - subjektiv - ubehagelig - sansemæssig og følelsesmæssig oplevelse - forbundet med en aktuel eller truende

Læs mere

UNDERSØGELSE AF RYGGEN

UNDERSØGELSE AF RYGGEN UNDERSØGELSE AF RYGGEN Smertetyper Belastningsrelaterede rygsmerter Triaden igangsætningsbesvær, lindring, forværring Inflammatoriske rygsmerter Morgenstivhed Vågner pga smerter Lindring ved aktivitet

Læs mere

Information om Lyrica (pregabalin)

Information om Lyrica (pregabalin) Information om Lyrica (pregabalin) Denne brochure er til dig, der er i behandling med lægemidlet Lyrica, og er et supplement til den information om din sygdom og medicin, som du har fået af din læge. Hvilke

Læs mere

RATIONEL SMERTEBEHANDLING

RATIONEL SMERTEBEHANDLING Anæstesiologisk afdeling R Nr.: RATIONEL SMERTEBEHANDLING SM 6 CANCERSMERTEPATIENTEN OG KRONISKE IKKE- MALIGNE SMERTETILSTANDE Udarbejdet af: Michael Crawford og Jette Skiveren Godkendt af: Kvalitetsudvalget

Læs mere

Om smertebehandling med rygmarvsstimulation Juni 2015 Tværfagligt Smertecenter Rigshospitalet. Smertebehandling med rygmarvsstimulation

Om smertebehandling med rygmarvsstimulation Juni 2015 Tværfagligt Smertecenter Rigshospitalet. Smertebehandling med rygmarvsstimulation Om smertebehandling med rygmarvsstimulation Juni 2015 Tværfagligt Smertecenter Rigshospitalet. Smertebehandling med rygmarvsstimulation 2 Målgruppe Denne information er primært rettet til dig som patient

Læs mere

Trigeminusneuralgi og andre kranielle smertetilstande

Trigeminusneuralgi og andre kranielle smertetilstande Sygehistorie 1 Trigeminusneuralgi og andre kranielle smertetilstande Lars Bendtsen, overlæge, Ph.D., dr.med. Dansk Hovedpinecenter Neurologisk afd., Glostrup Hospital Hovedpine Temadag, Skejby, 26. november

Læs mere

Smertebehandling af mennesker med middelsvær til svær demens

Smertebehandling af mennesker med middelsvær til svær demens Smertebehandling af mennesker med middelsvær til svær demens Ulla Helsted Klinisk oversygeplejerske Holmegårdsparken (www.holmegaardsparken.dk) Hvad vil jeg fortælle om? Baggrunden for at dette projekt

Læs mere

TERM-modellen. Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser Århus Universitet. Forskningsenheden for Almen Praksis

TERM-modellen. Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser Århus Universitet. Forskningsenheden for Almen Praksis TERM-modellen En oversigt shospital Almen Medicin, Odense, Nov 2007, dias 2 TERM Baggrund og formål Læringsprincipper Behandlingsmodel shospital Almen Medicin, Odense, Nov 2007, dias 3 Baggrund Funktionelle

Læs mere

Henvisning til fysioterapi

Henvisning til fysioterapi Samarbejdet med fysioterapeuten begrænser sig for nogle af os til en henvisning med et journalnotat, hvoraf det fremgår, hvad patienten fejler, og hvilken behandling der ønskes. Forfatterne har en række

Læs mere

www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro

www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Majeed Version af 2016 1. HVAD ER MAJEED 1.1 Hvad er det? Majeed er en sjælden genetisk sygdom. Børn med denne sygdom lider af CRMO (kronisk rekurrent multifokal

Læs mere

Psykosociale faktorers betydning for outcome hos patienter, der skal opereres for en degenerativ lidelse i nakke eller ryg - et litteraturstudie

Psykosociale faktorers betydning for outcome hos patienter, der skal opereres for en degenerativ lidelse i nakke eller ryg - et litteraturstudie Psykosociale faktorers betydning for outcome hos patienter, der skal opereres for en degenerativ lidelse i nakke eller ryg - et litteraturstudie Fagligt Selskab for Neurosygeplejersker 2. Nationale NeuroKonference

Læs mere

EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I. MedIS/Medicin 3. semester. Torsdag den 8. januar 2015

EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I. MedIS/Medicin 3. semester. Torsdag den 8. januar 2015 AALBORG UNIVERSITET EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I MedIS/Medicin 3. semester Torsdag den 8. januar 2015 4 timer skriftlig eksamen Evalueres efter 7-skalen. Ekstern censur Vægtning af eksamenssættets

Læs mere

Diagnoser, symptomer mv.

Diagnoser, symptomer mv. Psykotraumatologi Diagnoser, symptomer mv. Kognitiv Terapi Stress og Traumer Thomas Iversen, aut. psykolog Personalepsykolog, ekstern lektor F 43 Reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktioner F

Læs mere

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks David Glasscock, Arbejds- og Miljømedicinsk Årsmøde Nyborg d. 17. marts 2011 Klinisk vejledning: Tilpasnings- og belastningsreaktioner

Læs mere

Patientinformation SMERTEDAGBOG. Velkommen til Middelfart Sygehus. Smertecenter Lillebælt. Middelfart Sygehus. - en del af Sygehus Lillebælt

Patientinformation SMERTEDAGBOG. Velkommen til Middelfart Sygehus. Smertecenter Lillebælt. Middelfart Sygehus. - en del af Sygehus Lillebælt Patientinformation SMERTEDAGBOG Velkommen til Middelfart Sygehus Smertecenter Lillebælt Middelfart Sygehus - en del af Sygehus Lillebælt Indledning Denne smertedagbog er beregnet til at hjælpe dig og dine

Læs mere

Overlæge Kirstine Amris, udpeget af Dansk Reumatologisk Selskab Overlæge dr. med. Niels Henrik Valerius, udpeget af Dansk Pædiatrisk

Overlæge Kirstine Amris, udpeget af Dansk Reumatologisk Selskab Overlæge dr. med. Niels Henrik Valerius, udpeget af Dansk Pædiatrisk N O T A T j.nr. 7-203-01-85/1/CHH Oplæg til det videre arbejde med struktur for patienter med kronisk træthedssyndrom/cfs/me (CFS) Baggrund nedsatte medio 2008 i forlængelse af specialeplanlægningsarbejdet

Læs mere

Region Hovedstaden September 2014

Region Hovedstaden September 2014 Region Hovedstaden September 2014 Varighed /tidligere episoder Bensmerter Smerteintensitet Røde flag Tidligere eller aktuel cancer Uforklaret vægttab Ingen ændring gn. 1 måned eller mere Traume Konstante

Læs mere

EKSAMEN. NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester. Onsdag den 5. januar 2011

EKSAMEN. NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester. Onsdag den 5. januar 2011 AALBORG UNIVERSITET EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester Onsdag den 5. januar 2011 4 timer skriftlig eksamen Evalueres efter 7-skalen. Ekstern censur Vægtning af eksamenssættets

Læs mere

Opgave. Vævsundersøgelse. Dagsorden. Repetition ANATOMI. Columna(Ryggen) Dag 2 Anatomi og patologi 05-08-2014. Hvilke af truncus muskler bliver brugt

Opgave. Vævsundersøgelse. Dagsorden. Repetition ANATOMI. Columna(Ryggen) Dag 2 Anatomi og patologi 05-08-2014. Hvilke af truncus muskler bliver brugt Opgave Columna(Ryggen) Dag 2 Anatomi og patologi Københavns Massageuddannelse Hvilke af truncus muskler bliver brugt ved. 1. Roning 2. Når man trækker sig op i et reb 3. Når man skal løfte en baby fra

Læs mere