Klinisk håndtering af patienter med kroniske smerter

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Klinisk håndtering af patienter med kroniske smerter"

Transkript

1 Klinisk håndtering af patienter med kroniske smerter En grundig smerteanalyse og en systematisk klinisk undersøgelse er en forudsætning for, at fysioterapeuten vælger det rigtige behandlingstilbud til den kroniske smertepatient AF BJARNE RITTIG-RASMUSSEN OG HANNE LISBY FOTO IMAGES/CORBIS indgang indgang Fysioterapeuten skal kunne differentiere mellem de forskellige smertetyper for at kunne yde en optimal behandling. Artiklen har fokus på smerter med udgangspunkt i den fysioterapeutiske praksis. Patienter med kroniske smerter udgør en væsentlig del af de patienter, som fysioterapeuter beskæftiger sig med og er en stor faglig udfordring. Problematikken hos den kroniske smertepatient er meget kompleks og stiller krav om såvel specifik viden om smertemekanismer som en nuanceret forståelse for deres situation. Denne artikel beskriver den kliniske håndtering af patienter med kroniske smerter og sætter fokus på ny viden om mekanismerne bag smerter, differentieringen mellem de forskellige smertetyper og valg af behandling. Artiklen gennemgår også relevante punkter i den kliniske undersøgelse og smerteanalyse. AKUT/KRONISK Den akutte smerte eller den potentielle skade er nødvendig for at hjælpe os med at overleve samt bidrager til at undgå og reducere omfanget af en skade. Den akutte smerte har et klart og brugbart formål, hvilket ikke gør sig gældende for den kroniske smerte. Oplevelsen af smerte sætter spor i nervesystemet, som kan medføre adfærdsmæssige ændringer, så eventuelle fremtidige farer kan undgås (1). Akutte smerter aftager normalt i løbet af nogle uger, men når smerterne bliver ved i mere end tre måneder, er der tale om kroniske smerter. Flere studier peger på, at intensiteten af den akutte smerte har betydning for den kroniske problematik og har dermed indflydelse på den kroniske udvikling (2). Dette lægger op til, at akutte smerter skal reduceres hurtigt og mest muligt. Kroniske smerter kan også defineres som smerter, der bliver ved ud over normal ophelingstid, men denne definition er ikke klinisk anvendelig. Ud fra førnævnte kan forskellen mellem akutte og kroniske smerter være rimelig klar, men af og til kan en patient med kroniske smerter præsentere sig som en patient med akutte smerter. Her kan der ofte og sandsynligvis være tale om en forværring eller opblussen af de kroniske smerter (2). For både patient og behandler er det vigtigt at være bevidst om, at akutte smertemekanismer kan - men ikke nødvendigvis behøver - være fortsat aktive i det kroniske stadie. Her er anamnesen vigtig, da kroniske smerter skal behandles anderledes end akutte smerter. Generelt kan man sige, at ved akutte smerter er behandleren den primært aktive og patienten den passive modtager af behandlingen, men ved mødet med en kronisk smertepatient skal det tilstræbes at vende dette forhold, så patienten bliver den aktive og behandleren den passive. SENSIBILISERING I løbet af de sidste to årtier er vores viden om smertesystemets neurobiologi markant forøget, og vi ved i dag, at vedvarende smertestimulering kan medføre plastiske forandringer i både det perifere og centrale nervesystem. Patienter med kroniske smerter udviser ændringer i deres regulering af smertesignaler, og der er i forskellige videnskabelige studier påvist en sensibilisering af det smertemodulerende system, såkaldt nociceptiv sensibilisering af både det perifere og centrale nervesystem (2,3,4). I begyndelsen er disse plastiske forandringer formodentlig reversible, men jo længere tid den nociceptive stimulation foregår, jo mere sandsynligt er det, at de neuroplastiske forandringer og dermed smerterne bliver irreversible. I det følgende vil begrebet sensibilisering blive beskrevet, og for at øge forståelsen vises de hyppigst anvendte smertedefinitioner i tabel 1. Normalt er smerter eller nociceptiv aktivitet kortvarig, men varer smerten ved, kan der opstå mere eller mindre reversible neuroplastiske forandringer i nervesystemet på både perifere, spinale og supraspinale niveauer (2,3,4). I den perifere nerve kan vedvarende smertestimu- 22

2 verdenskongres 23

3 Tabel 1 Allodyni Hyperalgesi Meddelt smerte/refereret smerte Projiceret smerte Nociceptive smerter Neuropati Funktionelle lidelser Smerte fremkaldt af ikke-nociceptive stimuli (berøring, let tryk, varme eller kulde) Overfølsomhed over for nociceptive stimuli Smerte i et væv meddeles til et andet væv (muskel, hud) inden for samme rygmarvsegment Smerten lokaliseres efter proksimal stimulation til distalt innervationsområde (hånd, fod) svarende til større kortikal repræsentation Vævssmerte eller somatisk smerte; skyldes stimulering af nociceptorer i et intakt nervesystem Smerte forårsaget af skade eller dysfunktion i nervesystemet; smerte i et skadet nervesystem Kropslige symptomer, smerter, træthed, svimmelhed o.l., som ikke kan forklares ud fra nogen kendt og traditionelt defineret kropslig sygdom lering føre til en aktivering af nervevækstfaktorer, som igen fører til en sensibilisering og opregulering af receptorer og ionkanaler, der klinisk viser sig som en øget smertefølsomhed - hyperalgesi. Endvidere kan der opstå et såkaldt fænotypeskifte, hvor de enkelte celler ændrer responskarakteristika. Dette viser sig ved, at afferente nervefibre, som normalt formidler information om berøring eller bevægelse, begynder at udtrykke neuropeptider, som normalt kun hører til smerteformidlende nervefibre. Dette kan medføre, at stimuli, der normalt ikke er smertefulde, bliver opfattet som smerte (allodyni). På rygmarvsniveau kan den vedvarende smertestimulation påvirke centrale transmissionsceller i baghornet, som blandt andet kan aktivere og forstyrre funktionen i de såkaldte NMDA-receptorer, der efterfølgende kan forstærke de indkomne smertestimuli med op til 20 gange (5). Nervernes nociceptive respons vil herefter kunne aktiveres ved andre stimuli, få en lavere aktiveringstærskel end normalt samt få en højere spontan hvileaktivitet. Supraspinalt sker der ligesom på de lavere niveauer lignende forandringer med sensibilisering og plastiske forandringer til følge. Den vedvarende smertestimulation kan føre til en kortikal reorganisering, så modtageområdet for de neuroner, der normalt bearbejder smerten i det sensoriske cortex, bliver større og inddrager områder, som normalt kun aktiveres ved stimuli fra andre områder. Ovenstående sensibilisering af nervevævet medfører øget smerte, men har også en negativ effekt på flere andre områder, eksempelvis: nedsat muskelfunktion og bevægekvalitet, dårlig søvn og nedsat koncentration. Summen af denne perifere og centrale sensibilisering er en meget sandsynlig årsag til den behandlings- og træningsresistens, som de kroniske smertetilstande ofte udviser. NEUROMATRIX Melsacks Neuromatrix model kan med fordel illustrere, hvordan initiering og generering af smerter foregår. Denne model giver os en ny forståelsesramme for kroniske smertemekanismer (6). Det grundlæggende i modellen er, at smerter er betinget af mere og andet end perifere input. Melsack argumenterer for, at hjernen er hjemsted for vores opfattelse af smerte, uanset om den har et fysisk input eller ej. Eksempler fra Melsacks teorier og forskning viser, at smerter kan opleves som fantomsmerter både i tilfælde, hvor der er amputeret, og hvor personen er født uden pågældende arm eller ben. Smerteoplevelsen styres således af neurale netværk, der som udgangspunkt er genetisk bestemt og senere formet af de sensoriske input, hjernen registrerer. Det vil populært sige, at smerten som udgangspunkt allerede er i hjernen, men skal trigges for at blive aktiveret. I sin model opererer Melsack med tre forskellige systemer, som alle er flettet ind i hinanden og er indbyrdes påvirkelige: 1. Det sensorisk-diskriminative system, hvor opmærksomheden er knyttet til smerteintensitet, kvalitet, lokalisering og adfærd. 2. Det affektiv-motivationelle system, hvor opmærksomheden er rettet mod de følelsesmæssige reaktioner. 24

4 3. Det evaluative-kognitive system, hvor opmærksomheden er rettet mod tanker om problemet, præget af tidligere erfaringer og viden. Mange forskellige biologiske, psykologiske og sociale faktorer har dermed indflydelse på følsomheden eller sensibiliseringen af neuromatrix. SMERTETYPER OG VALG AF BEHANDLING Smertetyper Smerte defineres af International Association for the Study of Pain som en sensorisk og emotionel oplevelse, som kan korreleres til en virkelig eller potentiel vævsskade eller udtrykkes som en sådan skade. Smerter er dermed en subjektiv oplevelse og er, ud over de sensoriske diskriminative komponenter, også uløseligt forbundet med affektive, emotionelle og kognitive kvaliteter (6,7). For at kunne behandle smerter på passende vis skal der indledningsvis laves en smerteanalyse, da forskellige typer af smerter kræver helt forskellige former for behandling. Samtidig er det vigtigt at være bevidst om, at der kan forekomme blandingstilstande af de forskellige typer af smerter. Smertetyperne er nedenfor beskrevet i følgende kategorier: nociceptive smerter, neuropatiske smerter og funktionelle lidelser. Somatiske nociceptive smerter Nociceptive smerter udløses ved aktivering af frie nerveender/nociceptorer, som responderer på mekaniske, kemiske og termiske stimuli i et intakt og ikke skadet nervesystem. Denne smertetype er det fysiologiske svar på truende eller aktuel vævsskade. Smerterne kan beskrives som dybe murrende smerter, der er vellokaliserede og i god korrelation med de årsagsgivende strukturer. Smerterne viser sig ved konsistente lokale og regionale smerter. Denne korrelation skal sammenholdes med referenceområderne, som er velkendte ved meddelte/refererede smerter. Akutte nociceptive smerter responderer vanligvis godt på primære analgetica, som for eksempel paracetamol, NSAID og opioider (1,8). I det kroniske stadie er det vigtigt at være opmærksom på forstærkede smertereaktioner i form af allodyni eller hyperalgesi, som er tegn på central sensibilisering, der kan medføre en manglende behandlingseffekt (2). Fysisk aktivering/træning og information til patienten om de bagvedliggende smertemekanismer har en god dokumenteret effekt og er den primære behandling. Denne patientaktiverende tilgang kan suppleres med elementer fra kognitiv terapi i form af graded exposure og pacing (7). Graded exposure hjælper med at håndtere de aktiviteter, som patienten undgår eller frygter at udføre på grund af smerter, eller som patienten tror, vil udløse smerte eller yderligere vævsskade. Et eksempel: en patient, der er bange for at bøje forover på grund af rygsmerter, kan indledningsvis starte med at bøje ryggen i liggende og progrediere til siddende foroverbøjninger. Pacing er en strategi, der gør patienten i stand til at kontrollere forværring eller opblussen af smerterne ved, at patienten lærer at regulere forholdet mellem fysisk aktivitet og restitution mere effektivt. Et eksempel: Når patienten har opnået et niveau af fysisk aktivitet, som ikke giver forværring eller opblussen af smerter, skal patienten gradvis progrediere træningen til den planlagte målsætning. Overordnet skal overaktivitet, som giver smerte og efterfølgende passivitet, undgås. Den aktive tilgang kan yderligere suppleres med analgetica i form af paracetamol, NSAID og akupunktur. Neuropatiske smerter Neuropatiske smerter omfatter kroniske smertetilstande, som skyldes skader eller funktionsforstyrrelser i det perifere eller centrale nervestem (1). Neuropatiske smerter er ofte kendetegnet ved abnorm sensibilitet og allodyni (1,2). Eksempler på neuropatiske smerter: kompressionsneuropatier, postoperative neuralgier, diabetisk neuropati og smerter efter blodpropper i nervesystemet. Neuropatiske smerter kan opstå som følge af stimuli, men kan også forekomme uafhængigt af stimuli. Smerterne viser sig som dybe, borende smerter eller brændende, sviende smerter og være med eller uden jagende smerter langs nervens udbredelse (neuralgier). Neuropatiske smerter optræder ofte forsinket efter et interval på op til seks måneder. Der er vanligvis ingen synlige tegn på vævsbeskadigelse, men neurologiske tegn på nerveskade. Neuropatiske smerter giver øget smerte ved gentagen stimulation (summation), og der er meddelte smerter til f.eks. muskler og led. Samtidig er det karakteristisk, at smerterne fortsætter efter ophør af smertestimulationen (eftersensationer). 25

5 Neuropatiske smerter kan svare til den hjernemæssige repræsentation af en afficeret legemsdel eller en nerves innervationsområde. For eksempel ved nerverodstryk eller carpaltunnelsyndrom, hvor smerterne opleves distalt for det sted, hvor nerven er påvirket (projicerede smerter) og har i disse tilfælde en meget vellokaliseret neuroanatomisk smerteudbredelse. Neuropatiske smerter kan skyldes nerveskader, myelindefekter eller defekt inhibition. Neuropatiske smerter kan være sympatikus-afhængige eller sympatikus-uafhængige. Er der påvirkning fra sympatikus vil dette ikke adskille sig fra det kliniske billede, der ses ved kronisk regionalt smertesyndrom 1 og 2 (CRPS). Kronisk regionalt smertesyndrom erstatter den tidligere betegnelse refleksdystrofi. Det sympatiske nervesystem har en tæt kontakt med de perifere nociceptorer og kan via udskillelse af stresshormoner sensibilisere de perifere nociceptorer. Sædvanligvis er det sympatiske nervesystem inaktivt, men kan aktiveres ved kroniske smertetilstande med eller uden nervelæsion. Disse smerter, vedligeholdt af sympatikus, er bl.a. karakteriseret ved: ændret hudtemperatur, ændret gennemblødning af huden, trofiske forstyrrelser med ødem, ændret knoglestruktur og hudforandringer. Selvom der hyppigt forekommer blandingstilstande af nociceptive og neuropatiske smerter, er det vigtigt, at de neuropatiske smerter diagnosticeres, da de skal behandles anderledes end de nociceptive smerter. Sensibilitetsforstyrrelser er vanligvis relateret til neuropatiske smerter, men kan også forekomme ved nociceptive smerter. For eksempel kan sensibilitetsforstyrrelser være vedligeholdt af det nociceptive input fra artrose. I sidstnævnte tilfælde er de sensoriske forandringer dog mindre konstante og mere variable (2). Behandlingen af neuropatiske smerter varetages oftest af specialafdelinger, hvor der behandles tværfagligt med medicinske, psykologiske og fysioterapeutiske interventioner. Ved neuropatiske smerter behandles der primært medicinsk med antidepressiva og/eller antikonvulsiva. Funktionelle lidelser Kropslige symptomer, smerter, træthed, svimmelhed og lignende, som ikke kan forklares ud fra nogen kendt og traditionelt defineret kropslig sygdom, kaldes for funktionelle lidelser (9). Psykiske fænomener i form af tanker og følelser er biologiske processer, som har en gensidig påvirkning med det kropslige. Andre betegnelser for samme lidelser er somatoforme tilstande, psykosomatiske lidelser, ondt i livet etc. Symptomerne er reelle for patienterne, selvom der ikke med eksisterende undersøgelsesmetodik kan findes nogen patofysiologisk årsag. I praksis er der blandingstilstande af somatiske og psykologiske faktorer, men patienten med funktionelle symptomer præsenterer sig ofte med et diffust og ukarakteristisk symptombillede, hvor der ikke er sammenhæng med den eller de somatiske diagnoser, der er under mistanke. Der er tilsyneladende uoverensstemmelse mellem patientens subjektive klager og det objektive indtryk af f.eks. patientens funktionsniveau. Samtidig har patienten svært ved at beskrive symptomernes intensitet, kvalitet og tidsmæssige profil. Dermed adskiller denne patient sig fra patienten med nociceptive eller neuropatiske smerter på baggrund af en somatisk lidelse. Disse patienter er som regel meget præcise i beskrivelsen af deres symptomer. Patienter med smerter relateret til en funktionel lidelse insisterer derfor ofte på at finde kropslige forklaringer, hvilket medfører unødige undersøgelser, behandlinger og operationer (9). Patienter, der præsenterer sig med atypiske smerter, skal indledningsvis udredes for somatiske årsager. Egen læge bør være tovholder for relevant udredning/behandling, der kan bestå af medicinsk behandling med antidepressiva, psykologisk behandling og ressourceorienteret fysioterapi. Samtidig er det vigtigt at hindre en ond cirkel med irrelevante undersøgelser og behandlingsforsøg. Det er vigtigt at understrege, at ovenstående ikke må forveksles med de depressive symptomer, der kan være en naturlig konsekvens af kroniske nociceptive og neuropatiske smerter. KLINISK DIAGNOSTIK OG SMERTEANALYSE Overordnet er en biopsykosocial tilgang vigtig, da især de psykosociale faktorer bedre kan forudsige udbyttet af behandlingen end vævsorienterede og fysiske/biomedicinske kliniske fund (7,10). Samtidig er den indledende diagnostik betinget af en screening, hvor neurologiske lidelser, tumorer, frakturer, biomekanisk instabilitet og inflammatoriske lidelser udelukkes. Diagnostisk og behandlingsmæssigt er det indledningsvis relevant, at smerterne kategoriseres overordnet som enten akutte eller kroniske. Herefter kategoriseres det, om smerterne er domineret af nociceptive, neuro- 26

6 patiske årsager eller er relateret til en funktionel lidelse, da de forskellige kategorier som tidligere nævnt kræver forskellig behandling (2). Ved den kliniske beskrivelse af smerter er det relevant, at der differentieres mellem smertens intensitet og smertens ubehag og dermed nuanceres mellem smertens sensoriske og psykologiske komponenter. Ved akutte og eksperimentelle smerter fylder smerternes sensoriske komponenter mest for patienten, og ved kroniske smerter er det smertens ubehag eller affektive komponenter, der er dominerende (11). Patienter med store smerter kan vurdere smerteintensiteten forholdsvis lavt. Dette skyldes måske, at smerterne har en lille sensorisk komponent, men et stort affektivt ubehag. Smertens sensoriske komponenter (intensitet, lokalisering, frekvens og varighed). Smertens ubehag eller affektive komponenter (emotionelle og plagsomme oplevelser). Smertens kognitive komponenter (personens konsekvensanalyse, som påvirker personens adfærd i forhold til smerterne). Indholdet i den kliniske undersøgelse afstemmes ud fra de mulige årsager og smertetyper. Generelt foretages der altid en grundig anamnese og en klinisk undersøgelse, som er tilpasset den enkelte patients behov. Diagnostikken skal således ses i et bredt perspektiv, hvor de forskellige biopsykosociale elementer hele tiden er in mente. Smerteanalysen er vigtig og skal give en differentieret beskrivelse af følgende karakteristika (2): Almen status: hjerte, lunger, blodtryk, neurologi og psyke. Bevægelighed, ømhed/smerteprovokation, kraft, refleks og sensibilitetsundersøgelse. Sidstnævnte er særlig detaljeret ved mistanke om neuropati. Ved mistanke om organisk lidelse, traume eller reumatologisk lidelse henvises til læge. Indledningsvis udarbejdes en differentieret beskrivelse af smertens karakteristika (1,2,7) ved at beskrive: smertens lokalisering eventuelt ved hjælp af smertetegning. Dette hjælper med at vurdere om det er et lokalt, regionalt eller generaliseret smerteproblem smertens intensitet (sensorisk), der kan vurderes med visuel analog skala (VAS) smertens psykologiske komponenter (gene/ubehag), der kan vurderes med VAS. smertens kvalitet, som er en beskrivelse af patientens smerteopfattelse bliver nedenfor vist med eksempler fra McGill Pain Questionnaire : - Sensoriske ord: stikkende, murrende, huggende, jagende, svidende, skarp. - Affektive ord: trættende, kvalmende, frygtelige, nederdrægtige. - Evaluerende ord: irriterende, intense, pinagtige, uudholdelige. - Blandede sensoriske ord: udstrålende, gennemborende, stram, følelsesløs. - Blandede affektive ord: nagende, væmmelige, torterende. smertens temporale profil, der fortæller om variationer i døgnet; værst nat eller dag, eller efter belastning. modulerende faktorer (smerteprovokerende /smertelindrende). andre tegn: Patientens mestringsstrategier (aktive/ passive) og bedømmelse af egne evner (self-efficacy), forventninger til smertelindring, konkurrerende sygdom, misbrug, arbejde, miljø, kultur, psykologiske symptomer. Adfærdsændringer - herunder er begrebet Fear avoidance et vigtigt element. Fear avoidance er patientens bekymring eller frygt for at forværre eller vedligeholde smerterne ved at udføre bestemte funktioner eller fysiske aktiviteter. Ovenstående smerteanalyse er med til at registrere lokaliseringen, omfanget, kvantiteten og kvaliteten af smerterne og kan ikke mindst være med til at fakta om... Denne artikel er den fjerde artikel om diagnosticering og behandling af smerter. De foregående har været bragt i Fysioterapeuten nr. 12 og 16 samt på fysio.dk->fysioterapeuten->artikelbilag til Fysioterapeuten nr. 16. kunne kategorisere, hvilken smertetype der er mest sandsynlig. Uanset hvilken smertetype det drejer sig om, skal både de biologiske, psykologiske og sociale faktorer være in mente. Den kliniske håndtering af kroniske smertepatienter gøres mere overskuelig ved at supplere med relevante målemetoder, som er relateret til International Classification of function (ICF) (12). ICF evaluerer smerter og funktion på henholdsvis kropsniveau, aktivitetsniveau og deltagelsesniveau. Eksempler på kliniske evalueringsmetoder findes under måleredskaber på PERSPEKTIVERING For at behandle kroniske smerter optimalt er det vigtigt, at der differentieres mellem de forskellige smertetyper med henblik på valg af den bedst dokumenterede 27

7 behandling. En grundig smerteanalyse hjælper os til at identificere de bagvedliggende smertemekanismer og giver os mulighed for at evaluere på smertens forskellige komponenter og interfererende psykosociale faktorer. Der er ofte blandingstilstande af de forskellige smertetyper, og den kliniske undersøgelse skal derfor hjælpe med at uddifferentiere den mest dominerende smertetype for at kunne målrette behandlingen bedst muligt. Endvidere skal der altid laves en grundig klinisk diagnostik, som sikrer at væsentlige somatiske og neurologiske fund ikke bliver overset. Når der er tale om kroniske smerter, er det sandsynligt, at årsagen til smerterne er at finde i et sensibiliseret nervesystem eller neuromatrix. Neuromatrix modellen kan være en god hjælp, da det er vigtigt for både patienter og behandlere at vide, at smerten ikke nødvendigvis skal relateres til fejlfunktioner og skader i muskler og led, men kræver en mere overordnet forståelse af de bagvedliggende smertemekanismer. Patientgruppen med kroniske nociceptive smerter udgør en stor del af det fysioterapeutiske klientel, og BLÅ BOG Bjarne Rittig-Rasmussen er master i Medical Science, specialist i muskuloskeletal fysioterapi og praktiserende fysioterapeut. Han er faglig koordinator og underviser i Danske Fysioterapeuters Faggruppe for Akupunktur. Bjarne Rittig-Rasmussen er sideløbende engageret ved Dansk Smerteforskningscenter, Aarhus Universitetshospital. Her er han medarbejder på et klinisk studie om kognitiv terapi til patienter med symptomer efter whiplash og ved at udarbejde en protokol til et ph.d.-projekt om nakkesmerter, motorik og kortikal plasticitet. Fysioterapeut Hanne Lisby har indtil august 2007 været lektor ved Fysioterapeutuddannelsen i Aalborg. Et af hendes fokusområder i undervisningen har været kronisk smerte. Hun har udviklet dette tema på baggrund af egne erfaringer og har samarbejdet med såvel Aalborg Universitets smerteforskningsafdeling og Tværfagligt Smertecenter på Aalborg Sygehus. Hun er fra 1. august i år ansat som leder af det Tværfaglige Kliniske Studieafsnit ved ortopædkirurgien, Nordjylland. Hanne Lisby er master i Etik og Værdier i Organisationer. Hanne Lisby var sammen med Bjarne Rittig-Rasmussen i planlægningsgruppen for Danske Fysioterapeuters temadage om Fysioterapi og Smerter i august måned. især til disse patienter kan fysioterapeuter bidrage med professionel vejledning om behandling og fysisk træning. Behandling og træning bør tage højde for de forskellige bagvedliggende smertemekanismer og psykosociale faktorer, og her har fysioterapeuter muligheden for at bidrage med klinisk diagnostik, smerteanalyse og professionel vejledning, som kan hjælpe patienterne i den mest sikre vej væk fra smerterne. REFERENCER 1. Staehlin Jensen T, Dahl J.B., Arendt Nielsen L. Smerter en lærebog. København: FADL, Lundberg D. et al. Metoder för behandling av långvarig smärta en systematisk litteraturöversigt. Statens beredning för medicinsk utvärdering. SBU nr. 177/ DeLeo JA, Winkelstein BA. Physiology of chronic spinal pain syndromes: from animal models to biomechanics. Spine 2002;27: Mohr Drewes A. Smertefysiologi statusartikel. Ugeskr læger 168/20, 15. maj Coderre TJ, Katz J, Vaccarino AL et al. Contribution of central neuroplasticity to pathological pain: review of clinical and experimental evidence. Pain 1993;52: Melzack R, Katz J. A conceptual Framework for Understanding Pain in the Human. In: Waldman, Steven D.: Pain Management. Saunders. USA Gifford L, Thacker M, Jones M. Physiotherapy and pain. In: McMahon S, Koltzenburg M. Wall & Melsack - Textbook of pain. 5. edition, Churchill Livingstone, Börjesson M, Karlsson J, Mannheimer C. Smärta. html 9. Fink P. Funktionelle lidelser fysiske symptomer og sygdomme uden kendt kropslig årsag. København: Psykiatrifondens forlag, 1. oplag Waddell G. The Back Pain Revolution. Edinburgh: Churchill Livingstone, Price DD, Harkins SW, Baker C. Sensory-affetive relationships among different types of clinical and experimental pain. Pain 1987;28: Dahl T, Schiøler G. International Klassifikation af Funktionsevne, Funktionsnedsættelse og Helbredstilstand. København: Munksgaard, 1. udgav, 2. oplag

Patienter med kroniske smerter

Patienter med kroniske smerter Moderne smertefysiologi implementering i klinisk praksis Bjarne Rittig Rasmussen Fysioterapeut, Phd. studerende Dansk Smerteforskningscenter, Aarhus Universitetshospital Patienter med kroniske smerter

Læs mere

Palliativt Team Roskilde Sygehus. Sygeplejerske Helle Jensen Okt.2013

Palliativt Team Roskilde Sygehus. Sygeplejerske Helle Jensen Okt.2013 Palliativt Team Roskilde Sygehus Sygeplejerske Helle Jensen Okt.2013 Hvem er Palliativt Team. Vi er en tværfagligt team bestående af: 2 overlæger 4 sygeplejersker, 1 klin. oversygeplejerske 2 fysioterapeuter

Læs mere

ALT OM SMERTER. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ALT OM SMERTER. www.almirall.com. Solutions with you in mind ALT OM SMERTER www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DET? Smerter er beskrevet som en ubehagelig sensorisk og følelsesmæssig oplevelse, der er forbundet med en skadelig stimulus. Smerter

Læs mere

Kroniske smerter og terapeutiske fordele ved medicinsk cannabis

Kroniske smerter og terapeutiske fordele ved medicinsk cannabis Kroniske smerter og terapeutiske fordele ved medicinsk cannabis Link til artiklen: http://www.medicaljane.com/2014/06/13/chronic-pain-and-the-theraputic-benefitsof-medical-cannabis/ Hvad er kroniske smerter?..

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 1. Smerter en introduktion 11 Smertedefinition 11 Smerteinddeling 12 Epidemiologi 13 Behandling 13 Smerteområdet i fremtiden 13

Indholdsfortegnelse. 1. Smerter en introduktion 11 Smertedefinition 11 Smerteinddeling 12 Epidemiologi 13 Behandling 13 Smerteområdet i fremtiden 13 Indholdsfortegnelse 1. Smerter en introduktion 11 Smertedefinition 11 Smerteinddeling 12 Epidemiologi 13 Behandling 13 Smerteområdet i fremtiden 13 2. Smerteanatomi og fysiologi 15 Smertebegreber 15 Basale

Læs mere

Har du smerter! Den officielle definition på smerter er ifølge IASP International Association for the Study of Pain:

Har du smerter! Den officielle definition på smerter er ifølge IASP International Association for the Study of Pain: Har du smerter! Disse informationer om smerter er inspireret af en temadag om smerter afholdt af Gigtforeningen, samt fra info-aftener med GynObs fysioterapeut Laila Breum for medlemmer af Endometriose

Læs mere

Kroniske smerter. Patientinformation. Fysioterapi og smerteklinik Tagtækkervej 8, 5.sal 5230 Odense M 66 104100. www.fysioterapiogsmerteklinik.

Kroniske smerter. Patientinformation. Fysioterapi og smerteklinik Tagtækkervej 8, 5.sal 5230 Odense M 66 104100. www.fysioterapiogsmerteklinik. Kroniske smerter Patientinformation Fysioterapi og smerteklinik Tagtækkervej 8, 5.sal 5230 Odense M 66 104100 www.fysioterapiogsmerteklinik.dk Kroniske smerter en svær lidelse Smertens mange former Alle

Læs mere

Kiropraktik for hunde. Af: Dyrlæge Charlotte Frigast, lic. med. vet. Kiropraktor

Kiropraktik for hunde. Af: Dyrlæge Charlotte Frigast, lic. med. vet. Kiropraktor Kiropraktik for hunde Af: Dyrlæge Charlotte Frigast, lic. med. vet. Kiropraktor Hvad er Kiropraktik? Selve ordet kiropraktik stammer fra græsk. Det græske ord cheir betyder hånd og praktike betyder at

Læs mere

Funktionelle Lidelser

Funktionelle Lidelser Risskov 2011 Psykiater Lone Overby Fjorback lonefjor@rm.dk Psykiater Emma Rehfeld emmarehf@rm.dk Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser, Aarhus Universitetshospital www.funktionellelidelser.dk Funktionelle

Læs mere

WHIPLASH - PISKESMÆLD

WHIPLASH - PISKESMÆLD Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del Bilag 324 Offentligt WHIPLASH - PISKESMÆLD Lars Uhrenholt lektor, ph.d., kiropraktor lu@retsmedicin.au.dk FOLKETINGETS SUNDHEDS- OG FOREBYGGELSESUDVALG

Læs mere

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger Indhold Stress og Hovedpine Bruno Vinther, Cand. Psych. Aut. Dansk Hovevdpinecenter Neurlogisk afdeling Glostrup Hospital Stress, afklaring, udredning og behandling Trods- og acceptadfærd Den kognitive

Læs mere

Smertehåndtering. Ved smertesygeplejerske Mette Vagn-Hansen Allévia, Tværfagligt Smertecenter

Smertehåndtering. Ved smertesygeplejerske Mette Vagn-Hansen Allévia, Tværfagligt Smertecenter Smertehåndtering Ved smertesygeplejerske Mette Vagn-Hansen Allévia, Tværfagligt Smertecenter Smerte Smerte er en mester, der gør g r os små, En ild der brænder os fattigere, Som adskiller os fra vort eget

Læs mere

Model med flydende overgang

Model med flydende overgang Model med flydende overgang Somatisk Psykisk Todimensionel model Somatisk Psykisk Tredimensionel (bio-psyko-social) model Somatisk Psykisk Social KRONIFICERINGSFAKTORER BIOLOGISK NIVEAU Dispositioner Tidligere

Læs mere

WHIPLASH - PISKESMÆLD

WHIPLASH - PISKESMÆLD WHIPLASH - PISKESMÆLD Lars Uhrenholt lektor, ph.d., kiropraktor lu@retsmedicin.au.dk FOLKETINGETS SUNDHEDS-OG FOREBYGGELSESUDVALG - høring om funktionelle lidelser 19. marts 2014 EMNER Diagnosen placering

Læs mere

Ny diagnose Modic? Hvad er Modic forandringer? Viden om Modic forandringer. Modic forandringer på MR-skanning. Modic forandringer på MR-skanning

Ny diagnose Modic? Hvad er Modic forandringer? Viden om Modic forandringer. Modic forandringer på MR-skanning. Modic forandringer på MR-skanning Ny diagnose Modic? Modic - kroniske rygsmerter - Fagfestival for Fysioterapeuter Region Syddanmark, DipMT, MSc, PhD, Specialist i muskuloskeletal fysioterapi, Odense www.cfmf.dk Viden, uvidenhed og medier

Læs mere

Om smertebehandling med rygmarvsstimulation Juni 2015 Tværfagligt Smertecenter Rigshospitalet. Smertebehandling med rygmarvsstimulation

Om smertebehandling med rygmarvsstimulation Juni 2015 Tværfagligt Smertecenter Rigshospitalet. Smertebehandling med rygmarvsstimulation Om smertebehandling med rygmarvsstimulation Juni 2015 Tværfagligt Smertecenter Rigshospitalet. Smertebehandling med rygmarvsstimulation 2 Målgruppe Denne information er primært rettet til dig som patient

Læs mere

Medicinsk uforklarede symptomer og funktionelle lidelser

Medicinsk uforklarede symptomer og funktionelle lidelser Medicinsk uforklarede symptomer og funktionelle lidelser Program 10.30-12.30 12.30 Definitioner Udredning og behandling af MUS Refleksion Pause Om stepped care og socialmedicin Håndtering af svære funktionelle

Læs mere

CURRICULUM VITAE. McKenzie Credentialling Examination, april 1996 (Cert. MDT) Manuel Terapi- eksamen, Del 1, 25. maj 1997.

CURRICULUM VITAE. McKenzie Credentialling Examination, april 1996 (Cert. MDT) Manuel Terapi- eksamen, Del 1, 25. maj 1997. CURRICULUM VITAE PERSONLIGE DATA Navn Inge Merete Husum Bopæl: Jagtvej 15, 9000 Aalborg Telefon: 98124484/20974484 Mail: jagtvej-15@stofanet.dk UDDANNELSE OG EKSAMINER Autorisation som fysioterapeut fra

Læs mere

Klinisk Ræsonnering. Kvalitetsudviklingsprojekt DFFMT. Hans Kromann Knudsen, Kristoffer Dalsgaard, Inge Ris

Klinisk Ræsonnering. Kvalitetsudviklingsprojekt DFFMT. Hans Kromann Knudsen, Kristoffer Dalsgaard, Inge Ris Klinisk Ræsonnering Kvalitetsudviklingsprojekt DFFMT Hans Kromann Knudsen, Kristoffer Dalsgaard, Inge Ris Dagens plan! 1700 1810: Introduktion Hvad ved vi??? Egen og andres viden, erfaringer 1810-1830:PAUSE

Læs mere

Bodily Distress Syndrome (BDS)

Bodily Distress Syndrome (BDS) Bodily Distress Syndrome (BDS) Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser Aarhus Universitetshospital 1 Lidt om Bodily Distress Syndrome (BDS) Bodily Distress Syndrome er en ny diagnose der bruges i

Læs mere

Anden etnisk baggrund og smertebehandling. Charlotte Rehling, overlæge indvandrermedicinsk klinik OUH

Anden etnisk baggrund og smertebehandling. Charlotte Rehling, overlæge indvandrermedicinsk klinik OUH Anden etnisk baggrund og smertebehandling Charlotte Rehling, overlæge indvandrermedicinsk klinik OUH Kroniske sygdom? Hjerte-kar sygdom Sukkersyge, overvægt og metabolisk syndrom (hyperlipidæmi og hypertension)

Læs mere

VISUALISERING & LIVSKVALITET. Lær at lindre. ubehag og smerte. 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE.

VISUALISERING & LIVSKVALITET. Lær at lindre. ubehag og smerte. 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE. VISUALISERING & LIVSKVALITET Lær at lindre ÇLær ubehag og smerte Ç 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE Rosinante HVaD er VisuaLisering? Visualisering er en psykologisk teknik,

Læs mere

værd at vide om whiplash

værd at vide om whiplash værd at vide om whiplash 2 værd at vide om whiplash Hvad er whiplash? Begrebet whiplash eller piskesmæld, som det også kaldes, har to vigtige betydninger. Det henviser både til den konkrete ulykkesmekanisme,

Læs mere

værd at vide om ulykker

værd at vide om ulykker værd at vide om ulykker 2 værd at vide om ulykker Hvad er en ulykke? Over 80.000 danskere har store daglige gener som følge af en alvorlig ulykke. Ulykkerne sker hovedsageligt i hjemmet og i forbindelse

Læs mere

værd at vide om ulykker

værd at vide om ulykker PTU arbejder for at skabe ligeværdige vilkår og øget livskvalitet for de over 100.000 danskere, som har alvorlige skader efter en ulykke eller sygdom. Meld dig ind i foreningen på www.ptu.dk/stoet eller

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI Behandlingsvejledning ved depression i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. social fobi i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens

Læs mere

fysioterapeuten nr. 09 maj 2009 Ved at bruge pacing lærer patienter at tage kontrollen over deres smerter

fysioterapeuten nr. 09 maj 2009 Ved at bruge pacing lærer patienter at tage kontrollen over deres smerter side 06 fysioterapeuten nr. 09 maj 2009 Ved at bruge pacing lærer patienter at tage kontrollen over deres smerter side 07 AF: FYSIOTERAPEUTERNE LOTTE RECHTER OG SANNE STÆHR NIELSEN, ERGO- OG FYSIOTERAPIAFDELINGEN,

Læs mere

Opgave. Vævsundersøgelse. Dagsorden. Repetition ANATOMI. Columna(Ryggen) Dag 2 Anatomi og patologi 05-08-2014. Hvilke af truncus muskler bliver brugt

Opgave. Vævsundersøgelse. Dagsorden. Repetition ANATOMI. Columna(Ryggen) Dag 2 Anatomi og patologi 05-08-2014. Hvilke af truncus muskler bliver brugt Opgave Columna(Ryggen) Dag 2 Anatomi og patologi Københavns Massageuddannelse Hvilke af truncus muskler bliver brugt ved. 1. Roning 2. Når man trækker sig op i et reb 3. Når man skal løfte en baby fra

Læs mere

Diagnoser, symptomer mv.

Diagnoser, symptomer mv. Psykotraumatologi Diagnoser, symptomer mv. Kognitiv Terapi Stress og Traumer Thomas Iversen, aut. psykolog Personalepsykolog, ekstern lektor F 43 Reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktioner F

Læs mere

Psykologisk smertehåndtering af kroniske smerter

Psykologisk smertehåndtering af kroniske smerter Psykologisk smertehåndtering af kroniske smerter Tescha Maria Quist Cand.psych., autoriseret Psykolog Mejlgade 19, 1. sal 8000 Aarhus C www.psykologenaarhus.dk Tlf. 3024 2551 Tescha@psykologenaarhus.dk

Læs mere

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger.

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger. 5 Forord Formålet med denne bog er at overbevise dig om, at der ofte er naturlige og medicinfri løsninger på tilstande som depression, nedtrykthed og modløshed. Jeg vil ikke forsøge at gøre mig klog på

Læs mere

Hvad kan den psykologiske undersøgelse? Hvornår er det relevant at inddrage psykologen?

Hvad kan den psykologiske undersøgelse? Hvornår er det relevant at inddrage psykologen? Hvad kan den psykologiske undersøgelse? Hvornår er det relevant at inddrage psykologen? Faglig temadag d. 2. marts 2010 Ledende psykolog Joanna Wieclaw Psykolog Rikke Lerche Psykolog Finn Vestergård www.socialmedicin.rm.dk

Læs mere

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks David Glasscock, Arbejds- og Miljømedicinsk Årsmøde Nyborg d. 17. marts 2011 Klinisk vejledning: Tilpasnings- og belastningsreaktioner

Læs mere

Vejledning til psykologens afklaringssamtale med sygemeldte

Vejledning til psykologens afklaringssamtale med sygemeldte Vejledning til psykologens afklaringssamtale med sygemeldte [Skriv tekst] Vejledning til psykologens afklaringssamtale med sygemeldte Hvornår finder samtalen sted Psykologens afklarende samtale finder

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

SPORTSSKADE KURSUS DEL 2 1 OVERBELASTNINGSSKADER OG TRÆNING OVERBELASTNINGSSKADER BELASTNING

SPORTSSKADE KURSUS DEL 2 1 OVERBELASTNINGSSKADER OG TRÆNING OVERBELASTNINGSSKADER BELASTNING OVERBELASTNINGSSKADER OG TRÆNING OVERBELASTNINGSSKADER Håndled Skulderled Albueled Nakke smerter Ryg smerter Hofte og lyske Træthedsbrud Forreste knæsmerter Løberknæ Knæskalssene Skinneben Achillessene

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI Behandlingsvejledning ved panikangst i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. panikangst i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens

Læs mere

TERM-modellen. Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser Århus Universitet. Forskningsenheden for Almen Praksis

TERM-modellen. Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser Århus Universitet. Forskningsenheden for Almen Praksis TERM-modellen En oversigt shospital Almen Medicin, Odense, Nov 2007, dias 2 TERM Baggrund og formål Læringsprincipper Behandlingsmodel shospital Almen Medicin, Odense, Nov 2007, dias 3 Baggrund Funktionelle

Læs mere

Information om skizofreni Til patienter og pårørende

Information om skizofreni Til patienter og pårørende 1 2 Information om skizofreni Til patienter og pårørende Hvad er skizofreni? Skizofreni er en psykisk sygdom, der påvirker hjernens normale funktion. Sygdomsbilledet er meget varierende, men påvirker ofte

Læs mere

TAK TIL Kollegaer og patienter der har været behjælpelig med kritisk gennemlæsning. copyright: SIG smerte FSK

TAK TIL Kollegaer og patienter der har været behjælpelig med kritisk gennemlæsning. copyright: SIG smerte FSK KRÆFT OG SMERTER TEKST OG IDÈ SIG-smerte Speciel Interesse Gruppe Under Fagligt Selskab for Kræftsygeplejersker Februar 2006 Nye pjecer kan rekvireres ved henvendelse til SIG smerte på email: aka@rc.aaa.dk

Læs mere

visualisering & Afhjælp angst 3 effektive øvelser

visualisering & Afhjælp angst 3 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Afhjælp angst OG NERV Ø SI T E T 3 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n te ANGSTTILSTANDE Man skelner

Læs mere

Mennesker med kroniske smerter IC foreningen 1. maj 2012

Mennesker med kroniske smerter IC foreningen 1. maj 2012 Mennesker med kroniske smerter IC foreningen 1. maj 2012 www.gitte-stagis.dk Sygeplejerske Anne Pickering, Tværfagligt Smertecenter, Herlev Hospital 1 Disposition: 1. Kroniske smerter og smertebehandling

Læs mere

Stress - definition og behandling

Stress - definition og behandling Stress - definition og behandling fra en psykologs vindue Af Aida Hougaard Andersen Stress er blevet et af vor tids mest anvendte begreber. Vi bruger det i hverdagssproget, når vi siger: vi er stressede

Læs mere

Mit liv efter HPV Vaccinen.

Mit liv efter HPV Vaccinen. Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2012-13 SUU Alm.del Bilag 474 Offentligt Lone Busk Pedersen Mit liv efter HPV Vaccinen. 1. Jeg er en kvinde på 32 år, jeg bor i Randers samme med min Familie. Jeg er

Læs mere

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken...

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken... INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET Ondt i nakken... Det er meget almindeligt at have ondt i nakken... Nakkesmerter skal behandles aktivt Det er meget almindeligt at have ondt i nakken, og det kan give meget

Læs mere

Betydningen af bevægeapparatssygdomme i forhold til udstødning

Betydningen af bevægeapparatssygdomme i forhold til udstødning Betydningen af bevægeapparatssygdomme i forhold til udstødning Arbejdsmarkedskommissionens seminar 10. juni 2008 Poul Frost, overlæge, PhD Århus Universitetshospital Århus Sygehus Arbejdsmedicinsk Klinik

Læs mere

DANSK FIBROMYALGI-FORENINGS GENNEMGANG AF UDKAST TIL NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR UDREDNING OG

DANSK FIBROMYALGI-FORENINGS GENNEMGANG AF UDKAST TIL NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR UDREDNING OG DANSK FIBROMYALGI-FORENINGS GENNEMGANG AF UDKAST TIL NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR UDREDNING OG BEHANDLING AF GENERALISEREDE SMERTER I BEVÆGEAPPARATET Indholdsfortegnelse DANSK FIBROMYALGI-FORENINGS

Læs mere

Sansepåvirkning, der kan stresse

Sansepåvirkning, der kan stresse Sansepåvirkning, der kan stresse Autismeforeningen, Region Østjylland Onsdag d. 18. september 2013 Kirsten Bundgaard og Inge Moody Frier Opfattelse af verden Når hjernen skal skabe en relevant virkelighedsopfattelse,

Læs mere

Kognitive vanskeligheder Hvad kan du selv gøre?

Kognitive vanskeligheder Hvad kan du selv gøre? Kognitive vanskeligheder Hvad kan du selv gøre? Depressionsforeningen GF 26 marts Valby Klinisk psykolog Krista Nielsen Straarup Klinik for Mani og Depression Århus Universitetshospital, Risskov krisstra@rm.dk

Læs mere

Smertemanual REGION NORDJYLLAND. side 1

Smertemanual REGION NORDJYLLAND. side 1 Smertemanual Håndbog om smertelindring med opioider REGION NORDJYLLAND side 1 Indhold Hovedbudskaber ved smertelindring med opioider.... 2 Smertekvaliteter... 4 Opioidbehandling (i henhold til rekommandationer)...

Læs mere

Danish Headache Center. Hovedpine. Song Guo, læge, ph.d.-studerende. Dansk Hovedpinecenter Neurologisk afdeling Glostrup Hospital.

Danish Headache Center. Hovedpine. Song Guo, læge, ph.d.-studerende. Dansk Hovedpinecenter Neurologisk afdeling Glostrup Hospital. Hovedpine Song Guo, læge, ph.d.-studerende Dansk Hovedpinecenter Neurologisk afdeling Glostrup Hospital Sted 22-03-2015 og dato (Indsæt Song Guo Dias 1 International Classification of Headache Disorders

Læs mere

Fear avoidance adfærd

Fear avoidance adfærd Fear avoidance adfærd KOGNITIV TILGANG I MANAGEMENT AF DEN KRONISKE SMERTEPATIENT Inge Ris, iris@fosk.dk PT, MR, DipMT, PhD.-stud. Specialist i Muskuloskeletal Fysioterapi, Kognitiv tilgang: Graded activity

Læs mere

Har du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen?

Har du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen? Udviklingsprojekt Har du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen? [Resultat:22 borgere med Medicinsk Uforklarede Symptomer har fået et 8 ugers kursus i mindfulness, kognitiv terapi

Læs mere

INDHOLD. Indledning 5 Forfattere 6

INDHOLD. Indledning 5 Forfattere 6 INDHOLD Indledning 5 Forfattere 6 Opslagsdel: Angst 8 Appetitløshed 11 Ascites 13 Blødning 15 Den døende patient 18 Depression 23 Diarré 27 Dysfagi 29 Dyspnø 31 Familiesamtalen 34 Fatigue (træthed) 37

Læs mere

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind ALT OM TRÆTHED www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DET? Træthed defineres som en følelse af mangel på fysisk og/eller psykisk energi, hyppigt oplevet som udmattelse eller træthed. Det er

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse.

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Ikke en lægelig veldefineret tilstand. Nogle oplever det i forbindelse med behandling

Læs mere

Mennesker med demens kan sprogligt have svært ved at udtrykke, at de har smerter. Dette præsenterer en betydning plejemæssig udfordring, for at

Mennesker med demens kan sprogligt have svært ved at udtrykke, at de har smerter. Dette præsenterer en betydning plejemæssig udfordring, for at Mennesker med demens kan sprogligt have svært ved at udtrykke, at de har smerter. Dette præsenterer en betydning plejemæssig udfordring, for at forhindre underbehandling af de demente. Der tages udgangspunkt

Læs mere

Information til forældre om astma

Information til forældre om astma Information til forældre om astma Børnelægeklinikken v/elise Snitker Jensen Hvad er astma? Astma er en tilstand med en kombination af irriterede og hævede slimhinder i luftrørene og kramper i musklerne

Læs mere

Farligt? Her er sandheden om smertestillende piller

Farligt? Her er sandheden om smertestillende piller Farligt? Her er sandheden om smertestillende piller Der er både gavnlige effekter og farlige bivirkninger ved et stort forbrug af smertestillende piller. Få piller ofte er særligt farligt Af Trine Steengaard

Læs mere

Børnelægeklinikken v/elise Snitker Jensen Boulevarden 9 9000 Aalborg Tlf. 98130100. Information til forældre om astma

Børnelægeklinikken v/elise Snitker Jensen Boulevarden 9 9000 Aalborg Tlf. 98130100. Information til forældre om astma Information til forældre om astma Hvad er astma? Astma er en tilstand med en kombination af irriterede og hævede slimhinder i luftrørene og kramper i musklerne omkring luftrørene. De hævede slimhinder

Læs mere

Resume af forløbsprogram for depression

Resume af forløbsprogram for depression Resume af forløbsprogram for depression Forløbsprogram for depression indeholder en række anbefalinger. I det følgende beskrives centrale anbefalinger. Derefter opsummeres kommunernes ansvar- og opgaver.

Læs mere

Komorbiditet og ADHD Hvor meget, hvornår og hvorfor?

Komorbiditet og ADHD Hvor meget, hvornår og hvorfor? Komorbiditet og ADHD Hvor meget, hvornår og hvorfor? ADHD konferencen 2014, Kolding Christina Mohr Jensen Psykolog Forskningsenheden for Børne- og Ungdomspsykiatri Aalborg Vi skal se på følgende emner:

Læs mere

Symptomer manglende fysisk funktionalitet hos et barn.

Symptomer manglende fysisk funktionalitet hos et barn. Osteopati ved indlæringsvanskeligheder. Om indlæringsvanskeligheder. Indlæringsvanskeligheder kan hindre et barn i at udvikles optimalt. På trods af at alle børn er selvstændige individer med hver sine

Læs mere

MSB og Intelligent motion

MSB og Intelligent motion DI A- Miljø Konference 22. jan. 13 MSB og Intelligent motion Partssamarbejdet om MSB DI s erfaringer med Intelligent motion Øvelser i praksis Erfaringer fra Scandinavian Tobacco Group 20 års ergonomisk

Læs mere

Sygdomslære Hjerteinsufficiens og kardiogent shock

Sygdomslære Hjerteinsufficiens og kardiogent shock Hjerteinsufficiens og kardiogent shock Redegøre for symptomer i forbindelse med de enkelte sygdomme Beskrive undersøgelser og behandlingsprincipper for de enkelte sygdomme Redegøre for organismens reaktioner/kompensationsmuligheder

Læs mere

KROPSTERAPI. I KKUC s traumebehandling

KROPSTERAPI. I KKUC s traumebehandling 8 si brochure kropsterapiny:layout 1 19/09/13 13.27 Page 2 KROPSTERAPI I KKUC s traumebehandling Helhed og forskellighed KKUC s traumebehandling tager udgangspunkt i det hele menneske. At mennesket er

Læs mere

Infraktioner - revner i tænder tænde ne rne

Infraktioner - revner i tænder tænde ne rne Infraktioner - revner i tænderne Infraktioner (revner) i tænderne Infraktioner (revner) i tænderne er et hyppigt forekommende problem og som behandlere ser vi dem næsten hver dag her på klinikken. Vi har

Læs mere

Et samvær med mor og far kan også være omsorgssvigt!

Et samvær med mor og far kan også være omsorgssvigt! Anna Rosenbeck Candy Psych.Klinisk Psykolog Specialist i børnepsykologi og supervision. Gl. Hareskovvej 329 Hareskovby 3500 Værløse Tel +45 24600942 annarosenbeck@gmail.com www.psykologannarosenbeck.dk

Læs mere

Information om strålebehandling efter operation for brystkræft

Information om strålebehandling efter operation for brystkræft Information om strålebehandling efter operation for brystkræft Denne information er et supplement til vores mundtlige information om behandlingen. I pjecen har vi samlet de vigtigste informationer om strålebehandling

Læs mere

PAS PÅ RYGGEN. Fra rygpatient til rygbetjent

PAS PÅ RYGGEN. Fra rygpatient til rygbetjent PAS PÅ RYGGEN Fra rygpatient til rygbetjent Træning eller genoptræning er i mange tilfælde centrale elementer i behandlingen af lidelser og sygdomme i ryg og nakke. Derfor tilbyder Center for Rygkirurgi

Læs mere

Spiseforstyrrelser. Fysioterapeuter Forår 2011. Udarbejdet af Gitte Rohr. Red. Af AMJ

Spiseforstyrrelser. Fysioterapeuter Forår 2011. Udarbejdet af Gitte Rohr. Red. Af AMJ Spiseforstyrrelser Fysioterapeuter Forår 2011 Udarbejdet af Gitte Rohr. Red. Af AMJ Diagnoser Adfærdsændringer forbundet med fysiologiske forstyrrelser: Spiseforstyrrelser anorexi Bulimi Søvnforstyrrelser

Læs mere

UNGE OG DEPRESSION. Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing. Klinisk psykolog

UNGE OG DEPRESSION. Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing. Klinisk psykolog UNGE OG DEPRESSION Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing Klinisk psykolog Krista Nielsen Straarup krisstra@rm.dk Ambulatorium for Mani og Depression Aarhus Universitetshospital Risskov Dagsorden Forekomst og forløb

Læs mere

6.8.2. Lundbergs aspekt af behandling... 23 6.8.3. Lundbergs forskningsprojekt... 24 6.9. Delkonklusion ud fra problemstilling 1... 25 7.

6.8.2. Lundbergs aspekt af behandling... 23 6.8.3. Lundbergs forskningsprojekt... 24 6.9. Delkonklusion ud fra problemstilling 1... 25 7. Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 1. Problembaggrund... 4 2. Formål... 6 3. Problemformulering... 6 3.1. Problemstillinger... 6 4. Opgavens opbygning... 7 5. Litteraturgennemgang... 7 6. Teoriafsnit...

Læs mere

"Whip-lash" - skade Piskesmældsskade af nakken Træningsprogram for tilskadekomne Finn Johannsen, speciallæge i reumatologi, fysiurgi og idrætsmedicin

Whip-lash - skade Piskesmældsskade af nakken Træningsprogram for tilskadekomne Finn Johannsen, speciallæge i reumatologi, fysiurgi og idrætsmedicin "Whip-lash" - skade Piskesmældsskade af nakken Træningsprogram for tilskadekomne Finn Johannsen, speciallæge i reumatologi, fysiurgi og idrætsmedicin Hvad er Whip-lash En whip-lash skade opstår oftest

Læs mere

Indhold på vores KRANIO SAKRAL TERAPI uddannelse:

Indhold på vores KRANIO SAKRAL TERAPI uddannelse: Indhold på vores KRANIO SAKRAL TERAPI uddannelse: Kranio Sakral Terapi 1 Indblik i Kranio Sakral Terapiens historie og den bagvedliggende filosofi. Den nødvendige teoretiske anatomi og fysiologi for forståelsen

Læs mere

ALT OM SEKSUELLE PROBLEMER. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ALT OM SEKSUELLE PROBLEMER. www.almirall.com. Solutions with you in mind ALT OM SEKSUELLE PROBLEMER Solutions with you in mind www.almirall.com HVAD ER DET? Seksuelle problemer hos patienter med MS defineres som de emotionelle/psykologiske og fysiologiske sygdomme, der gør

Læs mere

Senfølger af Polio og Post Polio Syndrom

Senfølger af Polio og Post Polio Syndrom Senfølger af Polio og Post Polio Syndrom Merete Bertelsen Afd. Fysioterapeut i poliogruppen / PTU PTUs Sundhedsdag d. 25.9.08 Polioens 4 faser 1. Akut fase 2. Rehabiliteringsfasen 3. Stabil fase 4. Senfølger

Læs mere

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet Sådan styrker du samarbejdet med lægen - og får bedre behandling og livskvalitet Det handler om indsigt og kontrol I dette hæfte finder du vejledning og konkrete værktøjer til, hvordan du styrker samarbejdet

Læs mere

Store Praksisdag 2014

Store Praksisdag 2014 Store Praksisdag 2014 Anne Heurlin Ovl. Børne- og ungdomspsykiatri, Klinik 2 Roskilde Bernadette Buhl-Nielsen Ovl. Børne- og ungdomspsykiatri, klinik for psykoterapi, Roskilde Kontroverser Er det vigtigt

Læs mere

Demenskonsulent i hospitalsregi

Demenskonsulent i hospitalsregi Demenskonsulent i hospitalsregi Øget faglig opmærksomhed gjorde det muligt at skelne bedre mellem demens og delir Tekst af Sebastian Swiatecki, journalist Foto Claus Haagensen/Chili Foto - Efter at have

Læs mere

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en

Læs mere

Udfyldningsaftale for Diabetes type 2

Udfyldningsaftale for Diabetes type 2 Udfyldningsaftale for Diabetes type 2 Patienter med type 2-diabetes er oftest karakteriserede ved diabetesdebut efter 30 års alderen. Årsagen til type 2-diabetes er i princippet for lidt insulindannelse

Læs mere

Etiske regler. Etiske regler i forbindelse med kurser afholdt af Danske Fysioterapeuters Fagforum for Muskuloskeletal Terapi:

Etiske regler. Etiske regler i forbindelse med kurser afholdt af Danske Fysioterapeuters Fagforum for Muskuloskeletal Terapi: Etiske regler 0,00 Etiske regler i forbindelse med kurser afholdt af Danske Fysioterapeuters Fagforum for Muskuloskeletal Terapi: Under henvisning til straffelovens paragraf 264a-d omhandlende privatlivets

Læs mere

Eksamen ved. Københavns Universitet i. Neuro- og informationspsyk, seminarhold incl. forelæsning. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet

Eksamen ved. Københavns Universitet i. Neuro- og informationspsyk, seminarhold incl. forelæsning. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Eksamen ved Københavns Universitet i Neuro- og informationspsyk, seminarhold incl. forelæsning Det Samfundsvidenskabelige Fakultet 27. oktober 2010 Eksamensnummer: 250 27. oktober 2010 Side 1 af 5 1. Afasi

Læs mere

haft en traumatisk barndom og ungdom.

haft en traumatisk barndom og ungdom. 8 si brochureny:layout 1 06/03/14 14.43 Page 2 Helhedsorienteret misbrugsbehandling for psykisk og socialt udsatte mennesker Traumeterapi i KKUC er et ambulant psykodynamisk behandlingstilbud til voksne

Læs mere

Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk. Træning & Praksis. www.tentsproject.eu

Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk. Træning & Praksis. www.tentsproject.eu Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk Stress Træning & Praksis www.tentsproject.eu Post-traumatisk Stressforstyrrelse (PTSD): Diagnose Ask Elklit, Denmark 2 Kort oversigt over traumets historie Railway

Læs mere

Angst i kølvandet på en kræftsygdom

Angst i kølvandet på en kræftsygdom Angst i kølvandet på en kræftsygdom Foredrag i Senfølgergruppen Onsdag den 29. februar 2012 Psykolog Gitte Bowman Bak, Kræftens Bekæmpelse Kræftrådgivningen i København Hvad vil det sige at være angst?

Læs mere

Hvem kan visiteres til Quick Care? -et opslagsværk til sagsbehandlere

Hvem kan visiteres til Quick Care? -et opslagsværk til sagsbehandlere Hvem kan visiteres til Quick Care? -et opslagsværk til sagsbehandlere 1 Forord I denne folder har vi oplistet en række af de diagnoser, lidelser og problematikker, vi har stor erfaring med at håndtere

Læs mere

Psykiatri og søfart. - om lægeundersøgelse af søfolk og fiskere og psykiske lidelser

Psykiatri og søfart. - om lægeundersøgelse af søfolk og fiskere og psykiske lidelser Psykiatri og søfart - om lægeundersøgelse af søfolk og fiskere og psykiske lidelser Oplægeholder: Ledende embedslæge, Ph.D., Henrik L Hansen Lægefaglig sagkyndig i Ankenævnet for Søfartsanliggender MSSM

Læs mere

Overspisning Teori og Praksis

Overspisning Teori og Praksis Overspisning Teori og Praksis Supervision på et kognitivt grundlag Foredrag torsdag den 21/5-2015 Ved: Psykolog Peter Nattestad Fobiskolen.dk Noter til foredraget findes på: www.fobiskolen.dk Målsætning

Læs mere

Hjerte- og lungefysioterapi:

Hjerte- og lungefysioterapi: Beskrivelse af specialet Hjerte- og lungefysioterapi Specialets problemfelter og metoder Specialet omhandler specifikke problemfelter og benytter sig af specifikke metoder. Specialet dækker en række problemfelter

Læs mere

Information om Multipel Sclerose

Information om Multipel Sclerose Information om Multipel Sclerose - til den praktiserende læge Hvad er Multipel Sclerose Side 2 Sygdomsforløb ved Multipel Sclerose Side 3 Typiske symptomer ved Multipel Sclerose Side 4 Medicinske behandlingsmuligheder

Læs mere

Slidgigt Værd at vide om slidgigt

Slidgigt Værd at vide om slidgigt Patientinformation Slidgigt Værd at vide om slidgigt Ortopædkirurgisk Ambulatorium Forord Vi får alle slidgigt. Slidgigt er den hyppigste ledsygdom. Symptomer på slidgigt er smerter, hævede og/eller stive

Læs mere

Funktionsattest ASK 230 Nakke/hals

Funktionsattest ASK 230 Nakke/hals Funktionsattest ASK 230 Nakke/hals afgivet i henhold til Lov om arbejdsskadesikring 35 og 37 Udfyldes af rekvirenten Navn på tilskadekomne:........ Cpr.nr.:.. -. Adresse:.. Postnr.: By:.. Stilling eller

Læs mere

Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen Stress og sclerose. hvordan håndteres det af den enkelte og i familien?

Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen Stress og sclerose. hvordan håndteres det af den enkelte og i familien? Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen I SAMARBEJDE MED SCLEROSEFORENINGEN hvordan håndteres det af den enkelte og i familien? Henrik Lyng Cand.psych., autoriseret krise- og

Læs mere

MERE OM MS (MULTIPEL SKLEROSE)

MERE OM MS (MULTIPEL SKLEROSE) MERE OM MS (MULTIPEL SKLEROSE) Udarbejdet i samarbejde med læge Anna Tsakiri Neurologisk afdeling, Glostrup Hospital. Indhold Hvordan kommer jeg videre? 4 Hvad er MS? 5 Almindelige typer af MS 6 Hvordan

Læs mere

Fremtidens kliniske uddannelse på sygeplejerskeuddannelsen. Ét bud: Tværfagligt Klinisk Studieafsnit

Fremtidens kliniske uddannelse på sygeplejerskeuddannelsen. Ét bud: Tværfagligt Klinisk Studieafsnit Fremtidens kliniske uddannelse på sygeplejerskeuddannelsen Ét bud: Tværfagligt Klinisk Studieafsnit Bekendtgørelsesbestemt: Fra Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelorer: 1. Formålet med

Læs mere

HUKOMMELSESTAB - MANGEL PÅ KONCENTRATIONEN

HUKOMMELSESTAB - MANGEL PÅ KONCENTRATIONEN ALT OM HUKOMMELSESTAB - MANGEL PÅ KONCENTRATIONEN Solutions with you in mind www.almirall.com HVAD ER DET? Hukommelsestab og tab af koncentration er almindelige kognitive problemer hos patienter med sklerosems

Læs mere

Når syn og hørelse svigter samtidigt!

Når syn og hørelse svigter samtidigt! Når syn og hørelse svigter samtidigt! Ole E. Mortensen centerleder Videncentret for Døvblindblevne Bettina U. Møller Informationsmedarbejder Videncentret for Døvblindblevne Syns- og høreproblemer er i

Læs mere