årsberetning 2009 KØBENHAVNS BRANDVÆSEN

Transkript

1 årsberetning 2009 KØBENHAVNS BRANDVÆSEN

2 udrykningsområde T Ø UDRYKNINGSOMRÅDE FOR KØBENHAVNS BRANDVÆSEN I KØBENHAVNS KOMMUNE Hovedbrandstationen Christianhavns Brandstation Fælledvejens Brandstation Tomsgårdens Brandstation F Vesterbros Brandstation Østerbros Brandstation 1 Kortet er gengivet med tilladelse fra Stads kon duk tør em bedet i København D Frederiksberg Kommune FB V H C Dæmningens Brandstation Frederiksberg Brandvæsen

3 Cyclus 140 gram - 100% dansk genbrugspapir - indholdsfortegnelse BEREDSKABSCHEFENS FORORD 3 DEN POLITISKE LEDELSE AF KØBENHAVNS BRANDVÆSEN 3 REGNSKAB SELVFORVALTNINGSAFTALE 7 Forretningsplaner i Serviceafdelingen PERSONALE 10 Refleksion over personalesituationen Fokus på arbejdsmiljøet Mangfoldighed og socialt ansvar Miljøarbejde FOREBYGGENDE ARBEJDE 18 Brandsyn i København Fyrværkerieftersyn har gavnlig effekt DR-byen et stort byggeri står færdigt Udannelsescenteret og kurser Eget beredskab Ny uddannelse - beredskabslederuddannelsen Tivoli fik sin egen brandbil BEREDSKABET 28 Ny struktur i ambulancetjenesten og sygetransporten Alarm- og Vagtcentralen Beredskabsforum udvikler fremtidens redningsberedskab Topmøder Større Indsatser Nye køretøjer Oversigt over køretøjer ÅRET I GLIMT 46 Brandvæsenets Dag 125 års jubilæum på Fælledvejen Besøg fra New York WPFG 2009 i Vancouver Bamseprojektets brandsårslejr Brandvæsenets Orkester 70 år Juletræstænding med pedalkraft Ny hjemmeside til brandmuseet PORTRÆT AF EN AFGÅET BRANDCHEF 48 ORGANISATIONSDIAGRAM 49 KØBENHAVNS BRANDVÆSEN ÅRSBERETNING 2008 ISSN: Oplag: 750 Redaktion: Københavns Brandvæsen H. C. Andersens Boulevard København V Telefon: Fax: [email protected] Internet: Layout: Tryk: Fotos: Kailow Graphic A/S Kailow Graphic A/S Kelly Hansen, Dan E. Nielsen, Katrine Bech, Bjarne Bergius Hansen, DR pressefoto, Per Morten Abrahamsen, Erik Weinreich, Videogruppen, Københavns Brandvæsen ÅRSBERETNING 2009 KØBENHAVNS BRANDVÆSEN 2

4 beredskabschefens forord Afslutningen af det første årti i det nye årtusinde betød store ændringer for Københavns Brandvæsen, men det blev samtidigt startskuddet til en ny fremtid. År 2009 var præget af tabet af dele af ambulancetjenesten med de virkninger som en så voldsom personalereduktion har på en organisation. Samtidigt blev der arbejdet på at give brandvæsenet mulighed for fremadrettet at give konkurrencedygtige tilbud ved udbud af opgaver, der kan relateres til beredskabsområdet. Dette arbejde har mundet ud i en såkaldt selvforvaltningsaftale, der sikrer brandvæsenet den fornødne fleksibilitet, så vi fortsat kan udvikle brandvæsenet, og derved forblive en ikke uvæsentlig aktør på beredskabsområdet. Hermed vil brandvæsenet også fremover være med til at gøre København til en tryg og sikker by. Efterårets topmøder løftede medarbejderne i Københavns Brandvæsen i flok. Det ekstraordinære beredskab betød, at der både planlægningsmæssigt og ressourcemæssigt var store opgaver, der skulle løses, og brandvæsenet klarede sig flot igennem. Erfaringerne fra topmøderne har dannet grundlag for en masse læringspunkter, som organisationen skal analysere Den politiske ledelse af Københavns Brandvæsen Københavns Brandvæsen er en kontraktstyret virksomhed under Økonomiforvaltningen, og refererer dermed direkte til København Kommunes Beredskabskommission og Økonomiudvalg.

5 og inkorporere i de kommende år, så Københavns borgere har det bedste beredskab i forhold til at beskytte mennesker, dyr og værdier i kommunen. Ved udgangen af 2009 fratrådte brandvæsenets brandchef gennem 13 år, Jan Axlev, og undertegnede tiltrådte i funktionen med en ny stillingsbetegnelse som beredskabschef. Den nye titel indikerer, at den opgave, der fremover skal løftes, er koordinationen af hele Københavns kommunes beredskab på tværs af forvaltningerne og i samarbejde med beredskabets andre aktører. Det er en opgave jeg glæder mig meget til at løfte sammen med de engagerede og altid professionelle medarbejdere i Københavns Brandvæsen. Jeg vil desuden gerne takke vores samarbejdspartnere og leverandører gennem året, og ønske alle god fornøjelse med læsningen af brandvæsenets årsberetning for Jakob Vedsted Andersen Beredskabskommissionen havde i 2009 følgende medlemmer*: Overborgmester Ritt Bjerregaard, formand (A) Teknik- og Miljøborgmester Klaus Bondam (B) Børne- og Ungdomsborgmester Bo Asmus Kjeldgaard (F) Sundheds- og Omsorgsborgmester Mogens Lønborg (C) Kultur- og Fritidsborgmester Pia Allerslev (V) Socialborgmester Mikkel Warming (Ø) Beskæftigelses- og integrationsborgmester Jacob Hougaard (A) Politidirektør Hanne Bech Hansen (til 1. juli 2009) Politidirektør Johan Reimann (fra 1. juli 2009) Koncerndirektør Region Hovedstaden, Svend G. Hartling Sikringschef Claus Friis, Det Kongelige Bibliotek (Observatør for de frivillige organisationer) I henhold til Beredskabsloven skal Beredskabskommissionen varetage den umiddelbare forvaltning af redningsberedskabet. * Som følge af kommunalvalget i november 2009 er der er pr. 1. januar 2010 kommet ny politisk ledelse i Københavns Kommune og dermed i sammensætningen af Beredskabskommissionen. Se mere herom på kommunens hjemmeside ÅRSBERETNING 2009 KØBENHAVNS BRANDVÆSEN 4

6 5

7 regnskab (1.000 kr) Økonomi Budget Regnskab Diff Løn Drift Betaling fra BSK Indtægter I alt Personale Budget Regnskab Diff Styrken Service Administration I alt ÅRSBERETNING 2009 KØBENHAVNS BRANDVÆSEN 6

8 selvforvaltningsaftale forretningspla serviceafdelin 7 I 2009 blev der i samarbejde med Økonomiforvaltningen udarbejdet et oplæg til en selvforvaltningsaftale for Københavns Brandvæsen. Aftalen blev behandlet og godkendt i Borgerrepræsentationen i november, og med virkning fra 2010 træder aftalen mellem Københavns Kommunes Økonomiudvalg og Københavns Brandvæsen i kraft. Ideen om en selvforvaltningsaftale kom som en refleksion over, at Københavns Brandvæsen tabte dele af ambulancetjenesten ved Region Hovedstadens udbud i Et tab som dermed også betød tabet af et væsentligt indtægtsgrundlag for brandvæsenet. Formålet med selvforvaltningsaftalen er således at styrke Københavns Brandvæsens konkurrenceevne, så vi fremadrettet har større muligheder for at agere på relevante markeder og vinde udbud. Det handler om at styrke og understøtte Københavns Brandvæsens kerneydelser, så vi fortsat kan udvikle vores ydelser og levere en høj kvalitet i den service, vi yder byens borgere. I kølvandet på selvforvaltningsaftalen er det samtidig besluttet, at Københavns Brandvæsen skal overgå til at styre efter omkostningsbaserede regnskabsprincipper. Et af de tiltag, der har udmøntet sig som følge af selvforvaltningsaftalen, er en forretningsudvikling i Serviceafdelingen et arbejde der så småt blev sat i gang allerede i Formålet er at udnytte Serviceafdelingens værkstedsfaciliteter optimalt til gavn både for Københavns Kommunes øvrige forvaltninger og til støtte for andre kommunale beredskaber. Der er udarbejdet forretningsplaner, der bl.a. viser, at Serviceafdelingen kan levere serviceydelser til Københavns Kommunes forvaltninger og institutioner inden for primært autovedligeholdelse. Ydelserne er konkurrencedygtige og derfor til fordel for både brandvæsenet og for kommunens forvaltninger. I 2009 indgik Serviceafdelingen en serviceaftale med Børneog ungdomsforvaltningen (BUF) om vedligeholdelse af forvaltningens ca. 90 børneinstitutionsbusser. Aftalen omfatter forebyggende vedligeholdelseseftersyn, klargøring af busserne til

9 ner for gen lovpligtige syn, og lovpligtige kontroller af fartskrivere mv., ligesom brandvæsenet reparerer færdselsskader, udskifter frontruder mm. Serviceafdelingen lave også såkaldt flådestyring, dvs. indkalde busserne til eftersyn og syn og administrerer reservebusser. Opgaven er økonomisk fordelagtig for både brandvæsenet og BUF, der også gerne skulle opleve en bedre kvalitet, da brandvæsenet ofte kan levere en hurtig service ligesom akutte fejl kan udbedres uden for normal åbningstid. Vi har for eksempel kørt en reservebus til Tappernøje, hvor en bus fyldt med børn var gået i stå. Vi byttede bussen, så de kunne komme videre, og tog den defekte bus med hjem til reparation. Forretningsplanerne viser også, at Serviceafdelingen fortsat kan levere konkurrencedygtige ydelser til andre kommunale beredskaber indenfor autoservice, levering og pointstyring af mundering samt montering og vedligeholdelse af radiomateriel, herunder Tetra/SINE materiel. ÅRSBERETNING 2009 KØBENHAVNS BRANDVÆSEN 8

10

11 personale Refleksion over personalesituationen Fokus på arbejdsmiljøet Mangfoldighed og socialt ansvar Miljøarbejde ÅRSBERETNING 2009 KØBENHAVNS BRANDVÆSEN 10

12 Refleksion over personalesituationen I 2009 har mange vidtrækkende ændringer på personaleområdet kendetegnet alle afdelinger og arbejdsområder i Københavns Brandvæsen. Hvordan vi håndterede de mange ændringer var således en meget vigtig faktor for, hvordan den enkelte medarbejder kom gennem året, og brandvæsenets succes i det hele taget. stilling til det der skete, velvidende at det at ignorere situationen, kun ville forværre både moral, effektivitet og motivation. Derfor har ændringerne på personaleområdet i 2009 aktivt involveret alle medarbejdere og har synliggjort, at det er en personlig opgave for hver enkelt at bidrage til helheden og til forandringsprocesserne i organisationen. Den måde, brandvæsenet reagerede på situationen efter ambulanceudbuddet, og de konklusioner, vi i kølvandet nåede frem til, bestemte i allerhøjeste grad, hvordan den enkelte medarbejder taklede de efterfølgende ændringer i organisationen. Vi valgte at tage aktivt Brandvæsenet anerkender til fulde, hvor store menneskelige ressourcer det kræver at stå forandringsprocesserne igennem i en tid, hvor det på andre områder også har været nødvendigt at se på balancen mellem kortsigtet overlevelse og længerevarende strategier. FOKUS PÅ ARBEJDSMILJØET FOKUS PÅ STRESS OG KRÆNKENDE ADFÆRD fald i sygefraværet. Regeringens sygefraværsreform og tilta- Brandvæsenet iværksatte i 2009 nye tiltag til politikker inden gene heri er allerede en del af politikken i brandvæsenet, og På grund af de mange forandringer i organisationen i 2009, for områderne stress og krænkende adfærd (mobning, chikane formålet med politikken er klart at få medarbejderne tilbage og de manglende hænder efter personalereduktionerne, ople- mv.). Politikkerne skal bidrage til brandvæsenets løbende fokus til arbejdet og brandvæsenet. 11 vede brandvæsenet flere steder et fald i trivslen blandt medarbejderne. Dette resulterede i, at Arbejdstilsynet gav et påbud i administrationen og i Serviceafdelingen omkring det psykiske arbejdsmiljø. Begge steder er der iværksat handlingsplaner, som skal imødekomme de udfordringer medarbejderne står overfor, men der er også blevet arbejdet med arbejdsmiljøet generelt i brandvæsenet, bl.a. ved fokus på sygefravær, seniorpolitik, stress og krænkende adfærd. Alle dele med stort initiativ og deltagelse af både brandvæsenets medarbejdere og de faglige organisationer. på arbejdsmiljøet. Vi har den holdning, at uanset hvilken form for krise eller udfordring, vi står over for, må arbejdsmiljøet ikke overses eller glemmes. Jo bedre og sundere vores arbejdsplads er, desto mere motiverede og engagerede er medarbejderne. SYGEFRAVÆRET FALDT Københavns Brandvæsen har i samarbejde med de faglige organisationer, mellemledere og ledere samt alle medarbejderne fået en fraværspolitik, der gennem systematiske omsorgssamtaler, handleplaner og opfølgning har bevirket et markant SENIORPOLITIK En arbejdsgruppe bestående af repræsentanter for medarbejdere og ledelse har sammen udarbejdet en seniorpolitik. Seniorpolitikken skal bidrage til, at brandvæsenet er en attraktiv arbejdsplads, hvor der er mulighed for at give medarbejdere udfordringer og vilkår, som passer ind i den livsfase, de befinder sig i. Seniormedarbejdere kan have meget forskellige behov og interesser, og seniorpolitikken indeholder derfor både idéer til udvikling og muligheder for aftrapning.

13 Hvad gjorde Serviceafdelingen ved et påbud fra Arbejdstilsynet? Autoværkstedet, en af serviceafdelingens sektioner, modtog i foråret en afgørelse fra Arbejdstilsynet, der pålagde dem at udarbejde en tids- og handlingsplan for at forebygge stor arbejdsmængde og stort tidspres. Autoværkstedet var på dette tidspunkt med vejledning fra Arbejdsmiljø København i færd med at sammenlægge værkstederne, der dengang lå på to adresser, Frederikssundsvej 83 B og Enghavevej 84. case Autoværkstedets sikkerhedsgruppe udarbejdede derefter engageret og systematisk en handlingsplan, der klarlagde årsagerne til problemerne og de nødvendige aktioner, der skulle udføres for at fjerne årsagerne. Planen blev godkendt af Arbejdstilsynet og er efterfølgende blevet gennemført med en mærkbar forbedring af det psykiske arbejdsmiljø. Planen blev godkendt af Arbejdstilsynet og er ved at blive gennemført for at opnå en mærkbar forbedring af det psykiske arbejdsmiljø. Ledelse og medarbejdere gennemført i 2009 desuden et LEAN-projekt, der yderligere skal medvirke til et bedre arbejdsmiljø gennem effektivisering af arbejdsgange og bedre planlægning af arbejdsopgaverne. ÅRSBERETNING 2009 KØBENHAVNS BRANDVÆSEN 12

14 MANGFOLDIGHED OG SOCIALT ANSVAR Af nye projekter, der er igangsat i 2009, kan nævnes, at vi har ÅBENT HUS PÅ BRANDSTATIONERNE deltaget i en proces vedrørende ny ligebehandlingspolitik og Et andet koncept, som vi også i 2009 har brugt til at involvere I Københavns Brandvæsen søger vi bevidst mangfoldigheden ny handicappolitik for Københavns kommune. Foreningen lokalsamfundet og vise byens borgere, hvad brandvæsenet er, og lysten til at gøre en forskel - og at tage et socialt ansvar Nydansker har desuden interviewet tre personer fra brandvæ- er Åbent hus på vores brandstationer, som vi holder to gange 13 er en naturlig del af brandvæsnets kultur. I brandvæsenet senet med henblik på udgivelse af en folder i samarbejde med om året forår og efterår. mener vi, at alle individer skal behandles ligeværdigt med Integrationsministeriet. Brandvæsenet var udvalgt sammen respekt for individuelle værdier og kultur. med 13 andre danske virksomheder til at fortælle om sin Om foråret ligger arrangementerne lørdag formiddage, så alle mangfoldige arbejdsplads. borgere har mulighed for at komme forbi og møde brand- Selv om 2009 har været præget af personaletilpasninger og mænd og ambulancefolk, se stationen, køretøjer og materiel deraf følgende afmatning i antallet af rekrutteringer, har vi På SSP-området arbejder vi videre med nogle af de projekter, og stille en masse spørgsmål. alligevel ansat 2 nye medarbejdere i 2009 med anden etnisk der blev søsat i årene forinden. Blandt andet Haraldsgade- baggrund end dansk, og samtidig er der igangsat flere projek- kvarterets Områdeløft, som hver sommer arrangerer besøg på I efteråret er arrangementerne reserveret til børnehaver og ter der også i fremtiden vil afspejle vores aktive mangfoldig- Fælledvejens Brandstation for områdets børn, mange hvor af institutioner, der - som de har været vant til det gennem flere hedsindsats. er af anden etnisk oprindelse end dansk. På autoværkstedet år kan besøge en brandstation en formiddag midt i ugen. har vi haft flere unge i praktikstillinger ofte med rigtig gode Datoer og program for åbent hus-arrengementerne kan ses på resultater til følge.

15 To af brandvæsenets ansatte med anden etnisk baggrund end dansk, fortæller her om deres bedste arbejdsoplevelse i Københavns Brandvæsen. Elvan Akun, 34 år, er fra Tyrkiet og har boet i Danmark i 9 år. Elvan arbejder på materieldepotet i Serviceafdelingen på Dæmningens Brandstation og kører rundt med materiel til alle stationerne: Jeg har gået i skole i syv år og har arbejdet mange år som lastbilchauffør, og jeg er meget glad for at arbejde i Københavns Brandvæsen. Min bedste arbejdsoplevelse var i det første år, jeg var ansat. Vi var ved at vaske brandslanger, og så skal de hejses højt op i et tårn. En af mine kolleger, Henrik, råbte hejs, som jeg udtalte som hest. Det morede vi os alle over, og i dag siger alle kun hest, når slangerne skal hejses. Københavns Kommune betragter mangfoldighed som et aktiv. Det betyder, at medarbejdernes forskelligheder i køn, alder, race, religion, etnisk oprindelse, seksualitet, uddannelse, personlighed og livsopfattelse værdsættes og bruges aktivt. Grundholdningen på Københavns Kommunes arbejdspladser er, at vi opnår bedre servicering af borgerne og større inddragelse og motivering af medarbejderne ved at tage afsæt i medarbejdernes forskelle. Ved at bruge disse aktivt og lade medarbejdere og ledelse udvikle deres respektive kompetencer, vil man i højere grad komplementere og supplere hinanden. fakta Amornluck Jiropas Christensen, 35 år, er fra Thailand og har boet 5½ år i Danmark. Hun har en bachelorgrad fra Thailand med hovedfag i engelsk og bifag i bibliotekskundskab og informatik. Amornluck arbejder i HR-afdelingen på Hovedbrandstationen: Det er meget svært at sige, hvad min bedste arbejdsoplevelse i Københavns Brandvæsen er. Jeg har så mange gode arbejdsoplevelser; den gode stemning, søde, hjælpsomme og forstående kolleger, sjove og spændende opgaver. Samtidig har jeg også mulighed for at udvikle mine kompetencer i forbindelsen med en kontoruddannelse og andre relevante kurser. Med hensyn til sproget får jeg meget opbakning fra chefer og kolleger, og mit ordforråd bliver større dag for dag. Jeg har ansvaret for at tage referat fra vores afdelingsmøder - en udfordring, som jeg er meget glad for. I det hele tage synes jeg, at Københavns Brandvæsen er en rigtig god arbejdsplads. ÅRSBERETNING 2009 KØBENHAVNS BRANDVÆSEN 14

16 MILJØARBEJDE KOMMUNIKATION OM MILJØ og vi har nu en plads i årets Green Team, der omfatter landets Brandvæsenet lægger stor vægt på at fortælle om vores mil- 5 bedste indkøbere. Det var specielt ledelsens opbakning og I 2009 er miljøarbejdet blevet samlet i 5 miljømål og en ny jøarbejde til omverdenen, så vi kan inspirere andre til at fokus på miljørigtige indkøb, der var årsag til vores gode pla- vision er kommet til. Brandvæsenets interne miljøkoordinato- arbejde med miljø, men miljøkommunikationen skal også være cering. rer var den drivende kraft bag ideoplægget til de nye mål, effektiv internt i brandvæsenet, derfor udgives der løbende som blev godkendt af brnadvæsenetsledelse i begyndelsen af historier om nye miljøtiltag samt status på miljømål. Ved den I efteråret blev brandvæsenet også nomineret til Climate Cup året. Vi er i 2009 kommet godt i gang med at indfri miljømå- sidste eksterne miljørevision roste revisorerne organisationens i kategorien Reduktionsprisen. Vi blev dog ikke nummer et ved lene, der strækker sig over 4 år: meget store engagement og de mange forslag til miljøforbed- præmieoverrækkelsen i Bella Centeret, men der var stor ros BRANDVÆSENET MILJØ PÅ HJUL I slutningen af året blev der indkøbt 4 el-biler med tilskud fra ringer, der kommer fra medarbejderne. RESSOURCEFORBRUG fra dommerkomiteen til alle de nominerede for at gå foran på miljøområdet og vise vejen for andre virksomheder i Danmark. Energistyrelsen. To af bilerne skal bruges i Service afdeling - Også i 2009 har der været fokus på at spare på ressourcerne VUGGE TIL VUGGE 15 enmens de to andre bruges af administrationen på Hoved - brandstationen på H.C. Andersens Boulevard. Brandvæsenet el, vand og varme. Særligt på el-området er brandvæsenet kommet langt i Det er lykkedes at spare 15 % af elfor- I 2009 begyndte vi så småt at tænke Vugge til Vugge konceptet ind i brandslukningsprocessen. Brandvæsenet deltager skal levere oplysninger til Energistyrelsen om f.eks. hvordan bruget i forhold til 2005 ved at skifte til armaturer og hvide- således i en ansøgning om midler til et innovationsprojekt bilerne bliver brugt, og om vi har særlige problemer, fordi biler- varer med lavere energiforbrug, justere ventilationen og redu- sammen med Force Teknologi, hvor brandslukningsprocessen ne kører på el. cere antallet af servere. gennemgås for muligheden for at udføre dele af slukningsar- I løbet af 2009 har vi desuden anskaffet 16 nye tjenestecykler. 6 har monteret anhænger, så brandmændene kan have deres køjesække med, når de vælger at cykle mellem brandstationerne på en vagt. MILJØRIGTIGE INDKØB - PRISER OG NOMINERINGER Københavns Brandvæsen er helt i top. Det var meldingen fra Panelet for professionelle miljøbevidste indkøbere, da brandvæsenet modtog en pris for vores arbejde med grønne indkøb, bejdet miljøneutralt.

17 VISION Københavns Brandvæsen vil gå foran og være et godt eksempel på miljøområdet. MILJØMÅL Brandvæsenet - miljø på hjul Kommunikation om miljø Ressourceforbrug Miljørigtige indkøb Kortlægning af miljøbelastningen ved slukningsvand fakta ÅRSBERETNING 2009 KØBENHAVNS BRANDVÆSEN 16

18 17

19 forebyggende arbejde Brandsyn i København Fyrværkerieftersyn har gavnlig effekt DR-byen et stort byggeri står færdigt Uddannelsescenteret og kurser Eget beredskab Ny uddannelse - beredskabslederuddannelsen Tivoli fik sin egen brandbil ÅRSBERETNING 2009 KØBENHAVNS BRANDVÆSEN 18

20 BRANDSYN I KØBENHAVNS KOMMUNE I 2009 var brandvæsenet involveret i både planlægningen og Den strikse opfyldelse af lovgivningens bestemmelser om gennemførelsen af tre markante begivenheder, som fandt sted brandsikkerhed, som brandvæsenet ved disse brandsyn kon- Det er ikke kun arrangementer som IOC og COP15, der træk- i København: sommerens World Outgames, efterårets olympi- trollerer at andre lever op til, har vi derfor for første gang ker mange mennesker til København. Antallet af store arran- ske IOC- kongres samt december måneds klimatopmøde ikke selv formået at efterleve. Af det konstant stigende antal gementer eller events er i vækst, og det er helt i overensstem- COP 15. Brandvæsenets opgaver var mangeartede, og eftersynsobjekter udgjorde de pligtige brandsyn i melse med kommunens mål om at kunne markere sig som en Forebyggende afdeling sørgede for, at kongrescentre, banket- Heraf er 872 brandsyn ikke blevet udført. by, hvor der er gang i den. De mange bygninger, der er ble- lokaler mm. blev godkendt til forskellige arrangementer. vet ledige efter Carlsbergs udflytning, udnyttes flittigt til diverse kreative aktiviteter, men også fra etablerede steder som f. eks. Kødbyen og Rådhuset indløber en stadig strøm af Festområder og udendørsarrangementer blev efterset, opstilling af telte godkendt og midlertidige overnatningsarrangementer for de mange tilrejsende blev sikrede. Som man måske kunne have forventet, har den økonomiske krise i 2009 ikke resulteret i nedgang i antallet af sager, hvor brandvæsenet assisterer fakta ansøgninger om events, som forudsætter en brandmæssig kommunens byggemyndighed. Antallet af nye byg- behandling. Ud over de mere etablerede steder og de drevne Den spændende, men ekstraordinære arbejdsopgave, hvor gesager har ligget konstant de seneste år, mens der eventmagere tiltrækker byen og dens mangfoldige muligheder alle i brandvæsenet har måttet yde en ekstra indsats, fik knytter sig mere og mere opfølgende arbejde og også personer og arrangementer, der opererer på et græsrods betydning for udførelsen af andre arbejdsopgaver og var indledende dialog til de mange spændende og kom- niveau. medvirkende til, at brandvæsenet ikke kunne gennemføre alle plekse byggeprojekter i kommunen. lovpligtige brandsyn i 2009.

21 Statistik over ABA-anlæg Antal udrykninger til ABA-anlæg Blinde alarmer Antal tilsluttede ABA-anlæg Brande meldt fra ABA-anlæg Anden årsag Omkomne ved brand: Brandsyn Kategori Fredede bygninger (88) Hoteller m.v., plejehjem (70) Forsamlingslokaler (296) Undervisningslokaler (45) Butikker (70) Daginstitutioner (174) Brandfarlige virksomheder og oplag (51) F-gas anlæg- og oplag m.v (6) Anlæg og oplag af gasser under tryk (5) Andre brandfarlige virksomheder (66) Garageanlæg (1) I alt (872) Brandsyn i alt Tallene i parentes er brandsyn, der ikke blev gået. ÅRSBERETNING 2009 KØBENHAVNS BRANDVÆSEN 20

22 FYRVÆRKERIEFTERSYN HAR GAVNLIG EFFEKT Samlet antal fyrværkerisager Fyrværkeri tilladelser for festfyrværkeri Efter at brandvæsenet i november 2005 overtog behandlingen Antal arrangementer for festfyrværkeri af sager og kompetencen til at give tilladelser på fyrværke- Fyrværkeri tilladelser for scenefyrværkeri riområdet er der nu gået 4 år. Ud fra statistikken kan vi posi- Tilladelser til andre pyrotekniske artikler tivt konstatere, at brandvæsenets eftersyn af oplag og salg af nytårsfyrværkeri ser ud til at have en gavnlig effekt. Sager for oplag i containere vedr. nytårsfyrværkeri Sager for salgssteder i det fri vedr. nytårsfyrværkeri I forhold til mængden af sager, som stille og roligt er steget, Sager vedr. anmeldelse fra oplag/salg i detailleddet, konsumfyrværkeri er der sket et fald i antallet af politianmeldelser. I 2009 blev Sager vedr. anmeldelse fra oplag/salg i detailleddet, småfyrværkeri 3 8 der således indgivet 7 politianmeldelser mod i alt 12 året før. Eftersyn af containere Tallene skal ses i relation til mængden af sager vedrørende Eftersyn af salgssteder i det fri anmeldelse fra oplag i detailleddet, konsumfyrværkeri, det vil Eftersyn af butikker der har anmeldt fyrværkerioplag / salg sige, hvor der i 2008 var grundlag for politianmeldelse af Politianmeldelser ,46 % af sagerne, fandt brandvæsenet kun grundlag for anmeldelse af 7,37 % af de samlede sager i Det er fald Eftersyn af festfyrværkeri på 49 % i mængden af politianmeldelser og således også i Eftersyn af scenefyrværkeri mængden af kendte lovovertrædelser. Den positive udvikling ses også i forhold til eftersynene, hvor flere og flere tager ved lære i forhold til den vejledning de får Det havde dog en anden butikskæde, som anmeldte oplag og salg af fyrværkeri til brandvæsen for første gang. Denne butikskæde blev politianmeldt af brandvæsenet i fire tilfælde, og der Der kommer nye bekendtgørelser for fyrværkeri, da lovgivningen omkring fyrværkeri harmoniseres i forhold til EU. De første regler er allerede trådt i kraft fakta - for eksempel blev en butikskæde ved nytåret 2008 politian- blev beslaglagt i alt ca. 111 kg NEM fyrværkeri (NEM = Netto med udgangen af 2009 og de øvrige skal træde i meldt i 6 tilfælde, men i 2009 havde butikskæden ikke længe- Eksplosivmængde, som er mængden af krudt i fyrværkeriet). De kraft medio Du kan læse mere om de nye re væsentlige problemer i nogen af sine forretninger. 111 kg var den mængde fyrværkeri, som butikskæden havde ud bekendtgørelser og reglerne for fyrværkeri hos over den mængde, det var tilladt for dem at have. Sikkerhedsstyrelsen

23 DR BYEN ET STORT BYGGERI STÅR FÆRDIGT Med sine ca m² er DR Byen et af de største byggerier i København. Brandvæsenets sagsbehandling af DR Byen har foreløbig stået på siden 2002 med et skønnet tidsforbrug svarende til ca. ¾ til et helt årsværk. Byggeriet er en af de første funktionsbaserede sager i Københavns Kommune med store og høje rum, og der indgår mange brandtekniske installationer i byggeriets brandsikkerhed samt brandtekniske simuleringer, som indgår i brandvæsenets sagsbehandling. DR Byen består af 4 segmenter og en indre gade, som forbinder bygningerne som en bro, eller som DR selv beskriver den, som DR Byens rygrad. TV- og radioproduktion er samlet i DR Byen og rummer mange forskellige funktioner i brandhenseende; kontorer, værksteder, depoter og forsamlingslokaler herunder koncertsale. Den sidste bygning i DR Byen, Koncerthuset, også kaldet segment 4, blev taget i brug ved årsskiftet til Åbnings - koncerten fandt sted den 17. januar 2009 i Koncertsalen, blandt andet med deltagelse af Kongehuset og regeringen. ÅRSBERETNING 2009 KØBENHAVNS BRANDVÆSEN 22

24 UDDANNELSESCENTERET OG KURSER Københavns Brandvæsens Uddannelsescenter har i 2009 haft næsten eksterne kursister. Omkring blev undervist eksternt, mens godt kursister var på Uddannelsescenteret. Dertil kommer undervisningen af alle brandvæsenets egne brand- og ambulancefolk. Det er Uddannelsescenterets instruktører samt Projektsektionen, der afholder og udvikler kurserne og uddannelserne. Instruktørerne er alle uddannet inden for brand, redning og ambulance/førstehjælp og har flere års praktisk og teoretisk erfaring. UDDANNELSESCENTERET HAR I 2009 AFHOLDT KURSER INDEN FOR FØLGENDE OMRÅDER: Brand og redning: Ambulance og førstehjælp: Brand og redning: Grund- og Funktionsuddannelse Førstehjælpsgrunduddannelse Hjælpeinstruktør Redningsdykkeruddannelse Genoplivning Faginstruktør Højderedning Hjertestarterkursus Holdleder Hjælperøgdykkerkursus Modulopbygget førstehjælp Røgdykkerinstruktør 23 Vedligeholdelse af hjælperøgdykkerkurset Slangevindekursus Foredrag om førstehjælp Overtændingsinstruktør Kredsløbsrøgdykkerinstruktør Beredskabslederuddannelse Kurser og uddannelser for Indsatsleder eller Holdleder som teknisk Slukkertilsyn instruktører: indsatsleder. Varmt arbejde Ambulance/førstehjælp: Dykkerinstruktør Trykluftapparatbruger kursus Hjælpeinstruktør. Højderedningsinstruktør Elementær brandslukning Faginstruktør. Brandteknisk byggesagsbehandlere Elementær brandslukning udvidet med Forflytningsinstruktør handlebane Lægeassistent og paramediciner?? Brand- og evakueringsøvelser PHTLS-instruktør?? Foredrag

25 Statistik 2009 over kurser for eksterne kunder: Antal førstehjælpskurser for eksterne kunder = 109 kurser - samlet antal undervisningstimer = 735 timer fakta Antal brandkurser for eksterne kunder = 243 kurser - samlet antal undervisningstimer = 759 timer Antal hjælperøgdykker- og vedligeholdelseskurser for eksterne kunder = 10 kurser - samlet antal undervisningstimer = 160 timer Antal foredrag om førstehjælp/brandslukning for eksterne kunder = 8 foredrag - samlet antal undervisningstimer = 24 timer Antal diverse kurser uden fast timetal = 43 diverse kurser Antal kursister på samtlige eksterne kurser og foredrag = kursister - heraf kursister på Uddannelsescentret = kursister og - heraf kursister ude hos kunderne = kursister ÅRSBERETNING 2009 KØBENHAVNS BRANDVÆSEN 24

26 DELTAGERNE FRA DEN FØRSTE UDDANNELSE VAR: Beredskabsleder Annette Havstreym, Statens Serum Institut, sikringschef Claus Friis, Det kongelige Bibliotek, sikringsteknisk chef Ninna Auvinen, Folketinget, driftsleder Bjarne Hansen, Københavns Kommune, Beskæftigelses- og Integrations Forvaltningen, afdelingsleder Stig Nordmark, Tivoli A/S, driftsleder Michael Bloch, IT-Universitet i København, risikoingeniør Peter Frank Andersen, TrygVesta, sikkerhedschef Søren Sjøgren Stoklund, DR, sikringstekniker Henrik Wissing, Alm. Brand. EGET BEREDSKAB - HJÆLP TIL SELVHJÆLP skellige bygninger med forskellige processer og arbejdsgange. somheden, som har ansvar for brandsikkerheden, dog kan Bygningerne er bygget over en periode fra ca til 2008, andre, der har med brandsikkerhed at gøre, også deltage på Som en del af brandvæsenets forebyggende indsats udviklede hvilket gav mange spændende og udfordrende vinkler ved uddannelsen. Uddannelsen strækker sig over 7 moduler, og der Københavns Brandvæsen i 2001 projektet Eget Beredskab. udarbejdelsen af beredskabsplanen. indgår en del praktik på uddannelsen. For eksempel skal delta- Eget Beredskab, som drives af Projektsektionen på Uddannelsescenteret, indebærer, at større virksomheder og institutioner kan indgå en aftale med Københavns Brandvæsen om at oprette deres eget brandberedskab. Ideen er, at virksomhedens eget beredskab fungerer som støtte for brandvæsenet både operativt og forebyggende - altså en slags hjælp til selvhjælp. Københavns Brandvæsen uddanner virksomhedens personale - typisk vagt- og servicepersonale - til hjælperøgdykkere og beredskabsvagter. EGET BEREDSKAB I DR BYEN En af de virksomheder, som har Eget Beredskab, er DR Byen, der som en del af brandsikkerheden har et særligt brandkorps, DR Firefigthers. DR Firefigthers kan betegnes som DRs hjælperøgdykkere, der har fokus på det forebyggende arbejde samt indsatsmæssige forhold. DR Firefigthers består af to mand på døgnvagt, som foretager førsteindsats samt slukning af mindre brande i DR Byen. En specielt udviklet brandbil er placeret i byggeriets indre gade og anvendes i brandslukningen. gerne selv ud at gå et brandsyn, udarbejde en beredskabsplan, og indgå i ledelsen af et skadested. HVAD ER PROJEKTSEKTIONEN? Projektsektionen er en sektion under Uddannelses - centeret der, som navnet indikerer, driver projekter om udvikling af tilbud til virksomheder og institutioner inden for brandforebyggelse og beredskab. fakta 25 Eget beredskab har udviklet sig til en succes, og siden 2001 er der støt kommet flere og flere virksomheder til. I 2009 blev der udarbejdet 112 beredskabsplaner og mapper og i samarbejde med Uddannelsescenteret afholdt en del kurser, blandt andet hjælperøgdykkerkurser, slangevindekurser, beredskabsvagtkurser samt vedligeholdelseskurser. En af de mere specielle opgaver var udarbejdelsen af en beredskabsplan til Statens Serum Institut, som har ca. 60 for- Derudover er DR Firefigthers brandvæsenets forebyggende ambassadører, idet en af deres primære opgaver er at foretage daglige brandsyn, herunder eftersyn af forsamlingslokaler ved arrangementer og uddanne og informere personalet. Endelig varetager DR Firefigthers brandvagter og samarittervagter. NY UDDANNELSE BEREDSKABSLEDERUDDANNELSEN I 2009 så en helt ny uddannelse, Beredskabslederuddannelsen, dagens lys. Uddannelsen henvender sig til de personer i virk- Projektsektionen tilbyder følgende for institutioner, virksomheder m.fl.: Udarbejdelse af beredskabsmapper og beredskabsplaner Generel brandrådgivning Brandtekniske bygningsgennemgange Brandtekniske vurderinger (brandsyn som ikke er lovpligtige) Foredrag om brand og forebyggelse

27 Driftsleder Bjarne Hansen, Beskæftigelses- og Integrations Forvaltningen: Jeg er føler mig bedre klædt på til at få afholdt øvelser samt til at orientere mig i vores beredskabsplan. Uddannelsen har givet mig megen viden og fremover vil jeg fokusere langt mere på det forebyggende arbejde, og jeg vil kunne medvirke til at sikre, at vi som virksomhed er meget bedre forberedt, hvis uheldet er ude. Sikringschef Claus Friis fra Det Kongelige Bibliotek: Beredskabslederuddannelsen retter sig direkte mod den leder, der har ansvaret for virksomhedens eget beredskab. På kurset får deltagerne en gennemgang af den nødvendige lovgivning på brand- og beredskabsområdet, byggelovgivningen, bygningsreglementer og tekniske forskrifter, så man er rustet til praksis. Uddannelsen har været rigtig spændende, lærerig og fagligt udfordrende. Jeg har fået en viden, som jeg direkte kan anvende i mit daglige virke og som en sidegevinst har jeg fået udvidet mit netværk både på det ledelsesog beredskabsmæssige om råde. TIVOLI FIK SIN EGEN BRANDBIL Et af de mere spektakulære projekter, som Projektsektionen var involveret i 2009, var opbygningen og implementeringen Københavns Brandvæsen, såvel i det daglige som i forbindelse med Tivolibrandbilen. I Tivolisæsonen 2009 var Tivolibrandbilen i aktion mange af Tivolis egen brandbil. Tivolibrandbilen betjenes af et hold gange, men den største indsats var nok den 24. maj, hvor der Tivolibrandmænd, som er uddannet af Københavns opstod kraftig ildløs i Påfuglens Bistro. Tivolibrandbilens Sikringsteknisk chef Ninna Auvinen fra Folketinget: Før denne uddannelse var jeg ikke klar over, hvor meget lovgivning der var på området. Jeg har tidligere fået uddannelse i sikring, men der har aldrig været et uddannelsestilbud, der dækker netop denne del med både teori og praksis. Den viden, man får på uddannelsen, er enorm, og "lærerne" evner endda at få lovgivningen til at fremstå levende og vedkommende. Det har været en forrygende uddannelse, som man kan glæde sig til. Brandvæsen, eftersom en stor del af Tivolibrandmændenes arbejde er det brandforebyggende arbejde. Københavns Brandvæsen står også for at vedligeholde uddannelsen af Tivolibrandmændene. Brandbilen blev indviet på Tivolis åbningsdag den 8. april med optog gennem byen og velkomsttaler på Plænen ved daværende brandchef Jan Axlev og Tivolis direktør Lars Liebst. Begge roste de det gode samarbejde mellem Tivoli og mandskab udlagde B/C slanger, som mandskabet fra Københavns Brandvæsen kunne anvende til slukningsarbejdet. Tivolis brandbil er bygget til at have et mandskab på 2 brandmænd og et ekstra sæde til en passager samt pumpe. Magasinerne indeholder brandmateriel bl.a. til at udlægge en B/C udlægning, som kan få vandforsyning fra en brandhane eller suge an for åbent vand. fakta ÅRSBERETNING 2009 KØBENHAVNS BRANDVÆSEN 26

28

29 beredskabet Ny struktur i ambulancetjenesten og sygetransporten Alarm- og Vagtcentralen Beredskabsforum udvikler fremtidens redningsberedskab Topmøder Større Indsatser Nye køretøjer Oversigt over køretøjer ÅRSBERETNING 2009 KØBENHAVNS BRANDVÆSEN 28

30 NY STRUKTUR I AMBULANCETJENESTEN OG SYGETRANSPORTEN Den 1. september 2009 trådte de nye ambulancekontrakter i Region Hovedstaden i kraft efter et landsdækkende udbud i alle regioner i Regionen Hovedstaden indgik kontrakter med Falck, Frederiksberg Brandvæsen og Københavns Brandvæsen. Københavns Brandvæsen indgik kontrakt om området Bispebjerg Hospital, hvor der skulle etableres et beredskab på 4 døgnambulancer, som senere blev øget med yderligere 12 timers ambulance. En af ambulancerne skulle desuden bemandes med en paramediciner. Kravene til driften af ambulancetjenesten betød, at arbejdstiden for ambulancemandskabet blev ændret fra 24 timers vagter til 12 timers vagter. Desuden overtog Region Hovedstaden styringen af alle ambulancer og sygetransportkøretøjer på en midlertidig vagtcentralplacering hos Falck i Smørum. Vagtcentralen vil senere blive flyttet til Herlev Hospital. 29 Sygetransporten blev ligeledes sendt i udbud med ikrafttrædelse 1. september På grund af forhindringer blev udbuddet for området Byen udskudt. Københavns Brandvæsen vandt det nye udbud og skulle frem til 1. februar 2010, hvor den nye kontrakt trådte i kraft, fortsætte med at køre et beredskab på 6 køretøjer i dag- og aftentimerne på de eksisterende betingelser, som omfattede at beredskabet både kunne anvendes til sygetransport og til ambulancekørsel. Fra 1. februar 2010 er sygetransportberedskabet fortsat på 6 vogne, men opgaven er udelukkende at køre sygetransport. Opgaveændringen betyder blandt andet ændrede krav til køretøjer og mandskabets kompetencer, som ikke skal være så store som i ambulancetjenesten.

31 Ambulancetjenestens gennemsnitlige responstider (Ambulancestatistik 1/ til 31/8-2009) min. 43 sek. 4 min. 40 sek. 4 min. 49 sek. 5 min. 04 sek. 5 min. 16 sek. 5 min. 19 sek. 5 min. 20 sek. Akutambulancekørsel (Ambulancestatistik 1/ til 31/8-2009) Akutture med udrykning (K1) Akutture uden udrykning (K2) I alt Sygetransportkørsel (Ambulancestatistik 1/ til 31/8-2009) Sygetransportkørsel i alt Heraf kørt af akutambulancer Statistik for ambulancekørsel og sygetransportkørsel fra den 1. september 2009 opgøres fremover af Region Hovedstaden. Se regionens hjemmeside: ÅRSBERETNING 2009 KØBENHAVNS BRANDVÆSEN 30

32 31 Alarm- og Vagtcentralen Det forgange år har, ligesom i resten af brandvæsenet, budt på omvæltninger og forandringer for Alarm og Vagtcentralen. Først og fremmest i forbindelse med, at Region Hovedstaden overtog vagtcentralfunktionen for disponering af ambulancer i hele regionen. Indtil 1. september 2009 var det Alarm og Vagtcentralen i Københavns Brandvæsen, der disponerede ambulancer og sygetransporter*. Efter den 1. september er det regionens vagtcentral i Smørum, der disponerer og afsender ambulancer og sygetransporter, hvilket naturligt nok har budt på nogle vanskeligheder. Vanskelighederne er dog blevet løst, og der blev med udgangen af 2009 etableret en god dialog mellem brandvæsenet og Regionen - en dialog som skal være med til at sikre et konstruktivt samarbejde så vi fortsat leverer den bedste service og kvalitet til vores borgere. Internt har Regionens overtagelse af vagtcentralen betydet, at brandvæsenet har været nødt til at foretage nogle personalemæssige tilpasninger på Alarm- og vagtcentralen. TILPASNING AF TEKNOLOGIEN Alarmcentralen har i 2009 haft fokus på at udvikle og tilpasse teknologien, således at vores håndtering af alarmsystemet vi i gang med en større opdatering og udvikling af Alarmcentralens vejregister, som bruges hver gang vi modtager et opkald. hele tiden lever op til de krav om kvalitet og service, som vores borgere kan forvente. Der er flere projekter i gang som alle har til formål at forbedre vores styringssystemer, f.eks. er * Det er stadig brandvæsenets vagtcentral, som disponerer alle ildløskøretøjer i Storkøbenhavn. Tabel: 112 opkald til Alarmcentralen for Storkøbenhavn (tallet for september 2007 er anslået pga. fejl i TDC måleudstyr) Januar Februar Marts April Maj Juni Juli August September Oktober November December I alt

33 På baggrund af opkaldene afgav Alarmcentralen for Storkøbenhavn i 2009 nedenstående antal udrykningsmeldinger til beredskabsaktørerne i hovedstadsområdet fordelt på hovedkategorier af udrykningstyper. Udrykningsmeldinger 2009 fra Alarmcentralen for Storkøbenhavn Ambulance Brand Redning Forurening Udr. pr. mdr. Januar Februar Marts April Maj Juni Juli August September Oktober November December I alt Årligt antal udrykninger i Storkøbenhavn År Antal ÅRSBERETNING 2009 KØBENHAVNS BRANDVÆSEN 32

34 33 BEREDSKABSFORUM UDVIKLER FREMTIDENS REDNINGSBEREDSKAB I STORKØBENHAVN Samarbejdet mellem redningsberedskaberne i Storkøbenhavn fungerer rigtig godt. I regi af Beredskabsforum Storkøbenhavn, som er et samarbejde mellem de storkøbenhavnske kommuners beredskabschefer, er der fælles fokus på hele tiden at udvikle redningsberedskabet for de over en million borgere, der bor i det storkøbenhavnske område. SINE I forbindelse med implementeringen af det landsdækkende radiokommunikationssystem, SINE, har der i de storkøbenhavnske kommuner været talt meget om, hvordan vi med Alarmcentralen hos Københavns Brandvæsen som fortsat omdrejningspunkt kan implementere SINE. Målet er at sikre, at den nuværende opgave som koordinerende Alarmcentral fortsætter, så vi opretholder den bedst mulige disponering af redningsberedskaberne i Storkøbenhavn. For at sikre en effektiv planlægning er der nedsat en arbejdsgruppe, som skal understøtte implementeringen af SINE på Alarmcentralen. Vi forventer, at en fuldt fungerende platform er på plads i PLANLÆGNING AF DEN RISIKOBASEREDE DIMENSIONERING Der er desuden igangsat et arbejde med at se på, i hvilket omfang der kan opnås mere fællesskab og synergi i planlægningen af den risikobaserede dimensionering af redningsberedskaberne. Med et større samarbejde forventer vi blandt andet at kunne få et endnu bedre overblik over de forskellige væseners særlige materiel og kompetencer, ligesom vi forventer at kunne styrke det operative ledelsessamarbejde især med henblik på store og komplicerede ulykker. Det kommunale civile beredskab har endvidere været et emne, der fremover vil få meget fokus i samarbejdet.

35 ÅRSBERETNING 2009 KØBENHAVNS BRANDVÆSEN 34

36 TOPMØDER I 2009 var København rammen om tre store begivenheder: World Outgames, IOC kongres og COP 15, klimatopmødet, af hvilke den sidste nok må siges at være den største ikke kun for brandvæsenet, men for hele Danmark. Hvad angår planlægning og gennemførelse var det i hvert fald den, der beredskabsmæssigt krævede mest. Selve klimatopmødet blev afholdt i Bella Centret, hvor tusindvis af statschefer, politikere, embedsmænd, pressefolk og NGO er deltog i det to uger lange topmøde fra december. 35 BRANDSTATION I BELLA CENTRET Brandvæsenet mandede op på alle områder, så vi var i stand til at møde de øgede krav, der blev stillet til os i perioden. For eksempel etablerede vi en brandstation i Bella Centret, hvor der var placeret en sprøjte med mandskab, en fleksibel enhed og en indsatsleder i et kommandostade i hele perioden. Brandvæsenets overordnede taktik var at gøre som vi plejer, det vil sige følge velkendte instrukser, som vi ved virker under større hændelser og begivenheder. Hele november trænede mandskabet store hændelser. Selv om der var flere demonstrationer og små brande i løbet af perioden, så forløb topmødet, set fra brandvæsenets side, uden de store hændelser, hvilket ikke mindst må tilskrives det omfattende planlægningsarbejde. Der var ingen større hændelser, der krævede brandvæsenets tilstedeværelse, og beredskabet viste sig derfor at være fuldt tilstrækkeligt. Samarbejdet med myndigheder og andre organisationer fungerede ligeledes godt, og den løbende information til ansatte og samarbejdspartnere kom hurtigt ind i et målrettet flow.

37 fakta Aktiviteter i hele byen Det officielle Klimatopmøde indeholdt masser af aktiviteter i hele byen. Blandt andet bliver der holdt møder for NGO ere i kødbyen, og Rådhuspladsen fungerede i hele perioden som en slags festplads med udstillinger, musik og taler. Oven i det normale topmøde blev der på Københavns Rådhus afholdt topmøde for en række borgmestre fra hele verden samt møde for en række fremtrædende erhvervsledere. DEN NYE KOMMANDOCENTRAL Klimatopmødet i december 2009 var ilddåben for kommunens splinternye kommandocentral, som blev indviet kun få måneder inden den store begivenhed der løb af staben i København. Kommandocentralen stod færdig i midten af august måned 2009, hvor den blev indviet med intern øvelse i Københavns Kommunes kriseledelsesorganisation. Herefter har Kommandocentralen været aktiveret og bemandet under den nationale Kriseledelsesøvelse KRISØV2009, og i de 14 dage under klimatopmødet. Borgerrepræsentationen i Københavns Kommune vedtog den 30. november 2006 at etablere en kommandocentral. Af budgetforliget af 21. september, 2007 fremgår det, at der blev afsat 5 mio. kr. til etablering af Kommandocentralen og 0,5 mio. kr. p.a. til drift. Arbejdet med etablering af Kommandocentralen skulle være afsluttet august Kravspecifikkationerne blev udarbejdet af Sikkerhed & Beredskab i Københavns Brandvæsen, mens en god lokalitet blev fundet i samarbejde med Beredskabs - samordningen i Københavns Kommune (som bl.a. består af repræsentanter fra kommunens 7 forvaltninger) og Københavns Ejendomme. Kommando - centralen ligger på Enghavevej kun få kilometer fra Rådhuset. fakta Kommandocentralen blev bygget for at sikre de bedste arbejdsforhold for kommunens krisestyrings- og kriseledelsesorganisation. Den nyeste teknologi til krisestyring anvendt i kommandocentralen, så der under en eventuel ekstraordinær hændelse til alle tider er kontakt og koordination mellem Rådhuset, politiet, borgere og virksomheder i kommunen. Erfaringerne fra øvelserne og klimatopmødet viste, at Kommandocentralen kan måle sig med de bedste kommandocentraler i andre hovedstæder i Europa og de skandinaviske lande, og i national henseende er Kommandocentralen i en klasse for sig selv. Det betyder, at alle der bor, arbejder eller på anden vis opholder sig i Københavns Kommune kan føle sig sikre på, at der sker en god koordination imellem det civile beredskab og resten af beredskabet fundamentet er i hvert fald i top med den nye kommandocentral, som kommunen og Københavns Brandvæsen er meget stolte af. ÅRSBERETNING 2009 KØBENHAVNS BRANDVÆSEN 36

38 STØRRE INDSATSER Den 14. april 2009 kl. 23:21 - Kapelvej, 16. april 2010 kl. 19:05 - Prags Boulevard + Kraftig lejlighedsbrand på 4.og 5. sal på Nørrebro Amagerbrogade, Ild i tag Ved brandvæsenets ankomst hænger 3 personer ud af vindu- Ved brandvæsenets ankomst var der udbrudt brand fra tag- erne på 4. Sal. Springpude blev omgående gjort klar. Alle 3 skægget på gårdsiden Prags Boulevard 2 og Amagerbrogade 37. personer blev reddet ned i sidste øjeblik af drejestigen. Der Der blev udlagt B/C udlægning med 3 C-rør. Alle brandfolk blev blev indsat 6 røgdykkerhold til eftersøgning samt begræns- indsat fra gårdsiden via køkkentrapperne. Der blev ligeledes ind- ning og slukning af ildløs, og flere døre blev brudt op i forbin- sat et C-rør i hver af opgangene. To drejestiger med vandkanon delse med eftersøgning af personer. Ca. 50 personer fra 4 blev rejst på hjørnet af Prags Boulevard og Amagerbrogade for opgange blev evakueret. Fem personer blev bragt på hospita- sikring af kobbertårnet. På et tidspunkt var der risiko for brand- let med røgforgiftning og symptomer herpå. En brandmand spredning til Amagerbrogade 39 og 41. Yderligere sprøjte og måtte desværre også på hospitalet, efter at en skorsten vælte- drejestige blev tilkaldt for at sikre disse adresser. På et senere de ned over ham i forbindelse med slukningsindsatsen på tidspunkt blev Kobbertårnet "angrebet" med "vådt vand" og taget. Der blev rejst 2 drejestiger samt foretaget indvendigt tågesøm, og det lykkedes at få slukket branden i kobbertårnet. slukning, lavet standsningslinier til begrænsning af yderligere To personer blev reddet ned af røgdykkere via trapperne, mens brandspredning til ejendommen samt nabobygninger. En spe- ca. 20 beboere blev evakueret til politibus. Ingen person kom til april 2009 kl. 01:45 Valkendorfsgade, 37 cialbus blev rekvireret til opsamling og hvor alle evakuerede løbende blev orienteret. Diverse bygningsdele på tagkon- skade. To marsvin, en kat og en kanin blev ligeledes reddet ned af røgdykkere. Ingen af dyrene kom til skade, og blev alle over- Kraftig tagbrand i indre København Brandvæsenet konstaterede hurtigt, at der var fare for brand- struktionen blev taget ned for at sikre mod brandspredning. leveret til ejerne. Brandvæsenet fik oplyst, at der var et tændt spredning til flere omkringliggende beboelsesejendomme. 35 Der blev ligeledes foretaget eftersyn med termiske kameraer. I gaskomfur/frituregryde i restaurant beliggende i stueetagen. Et beboere fra i alt fra 6 opgange blev i samarbejde med politiet alt havde brandvæsenet indsat 60 brand- og ambulancefolk, par brandfolk blev sendt ind for at slukke disse. Omkring kl. evakueret og flere døre blev sprængt for adgang til lejligheder- brugt 7 C-rør, 2 højtryksrør samt 2 vandkanoner havde brandvæsenet 15 køretøjer og 50 mand indsat for ne. En specialbus blev tilkaldt til opsamling af de evakuerede Skadesomfang: 2 lejligheder på hver ca. 100 m² samt spids- at bekæmpe branden. beboere, som løbende blev orienteret om forholdene på brand- loft/tagkonstruktion på ca. 300 m² udbrændte. Tre lejligheder Skadesomfang: Ca. 400 m2 tag og tre lejligheder på i alt ca. stedet. Da branden var på sit højeste havde brandvæsenet ind- på hver ca. 100 m² blev brand- og sodskadet og der blev kon- 350 m2 blev stærkt brandskadet. Kobbertårnet på ca. 10 m i sat 56 brandmænd og 16 køretøjer. Skadestedet blev overdraget stateret vandskader på de 3 øverste etager. Skadesstedet diameter og ca. 10 m højt blev også stærkt brandskadet. Der til politiet, skadeservicefirma samt bygningsmyndighederne. overdraget til politiet, hjemmeværnet samt skadeservicefirma. var en del vandskader i flere lejligheder samt røgskader på Skadesomfang: Tagkonstruktion, ca. 200 m² udbrændte. To lejlig- loftet. Hele området var afspærret af politiet. Det sidste køre- heder på ca. 100 m² blev kraftigt brand- og røgskadet, og under- tøj fra brandvæsenet kørt hjem kl liggende lejligheder i ejendommen blev sod- og vandskadet.

39 16. APRIL 2009 KL. 19:05 - PRAGS BOULEVARD + AMAGERBROGADE Juni 2009 kl. 04:39 - Frederikssundsvej, Kollegium. Ild i bygning. Kraftig ildløs i kollegiums værelse på 2. Sal Da brandvæsenet ankom, stod der i vinduerne 6 personer, som ikke selv kunne komme ned. De blev alle straks reddet af drejestigen. Der blev indsat to HT-rør på 2. sal og et C-rør til etagen over brandstedet, idet ildløsen havde spredt sig til et værelse på den overliggende etage. Der blev tilkaldt en ekstra station for eftersyn og evakuering af personer på 4., 5. og 6. sal. På hver af de seks etager var der 16 lejligheder, som skulle efterses. I alt foretog brandvæsenet eftersyn i 96 lejligheder, hvor det var nødvendigt at bryde mange af dørene op. Brandvæsenet reddede i alt 34 personer ud i det fri, hvor de blev tilset af læge og ambulancepersonel. Heldigvis blev kun to personer kørt på hospitalet til observation for røgforgiftning. Resten af de evakuerede blev placeret i politiets bus, indtil de kunne vende tilbage til deres lejligheder eller blive genhuset. Skadesomfang: Et kollegieværelse på ca. 25m2 udbrændte totalt. Gangen på ca. 45m2 blev kraftigt varme- og røgskadet og 16 værelser blev røg- og sodskadet. Ligeledes var opgangen kraftigt sod- og røgskadet. På etagen over brandstedet udbrændte et værelse delvist, mens gangen blev lettere sodskadet. Brandvæsenet havde i alt 8 køretøjer og 29 brandmand på brandstedet. 27.juni 2009 kl. 19:09 - Borups Plads, ild på trappe Ved ankomst kunne brandvæsenet konstatere en kraftig brand øverst på bagtrappen på Borups Plads nr. 26 med brandspredning til lejligheden ved siden af til venstre. Desuden kunne det konstateres, at branden havde spredt sig til tagkonstruktionen, idet der var kraftig røgudvikling fra taget over Borups Plads 30, 28 og 26, Lundtoftegade 2 og Stefansgade 62. Der blev rejst en drejestige på hjørnet Borups Plads og Stefansgade for at kunne angribe med skæreslukker samtidig med, at der blev lavet B/C-udlægning med angreb til tag via bagtrapper samt til bagtrappen, Borups alle 26. Desuden blev branden angrebet via hovedtrappen. I alt blev der udlagt 6 C-rør samt et HT-rør. Kort efter brandvæsenets ankomst gik ÅRSBERETNING 2009 KØBENHAVNS BRANDVÆSEN 38

40 branden gennem taget, hvorfor skæreslukkeren ikke nåede at hurtigt slået ned. En brandmand blev forbrændt på sin højre Ved branden deltog i alt 12 køretøjer og 41 brandmand. komme i anvendelse. Bagtrappen til Borups Plads styrtede skulder i forbindelse med slukningsarbejdet, og måtte efter- Politiets brandafdeling har efterfølgende konstateret, at bran- sammen fra 4. sal til 2. sal efter ca. 20 minutter. Der blev rejst følgende på hospitalet. Skadestedet blev overdraget til politi- den med stor sandsynlighed er startet i en affaldsspand under en drejestige for sikring af brandmur ved Lundtoftegade 2-4. et samt Hjemmeværnet. Brandvæsenet havde i alt indsat 36 en køkkenvask, formentlig grundet en cigaret. brandfolk fra 4 brandstationer til slukningsarbejdet. Skadesomfang: Brandvæsenets hurtige og effektive indsats Effekten af de indvendige angreb betød, at branden blev Skadesomfang: Et udstillingslokale på ca. 220 m² i stueetagen medførte, at ejendommen på trods af de manglende brand- begrænset i tagkonstruktionen til kun at omfatte ca. 200 m². udbrændte. To eksklusive biler udbrændte og samtlige vinduer mure helt kunne undgå brand- og følgeskader i lejlighederne i Der blev evakueret i alt 8 opgange i samarbejde med politiet. i udstillingslokalet var varmesprængt. Et overliggende lokale 10 ud af 13 opgange. I de resterende 3 opgange blev 12 ud af Flere døre blev sprængt for adgang til lejlighederne og politiet på ca. 100 m² udbrændte delvist, mens resten af 2. etage blev 18 lejligheder vandskadet. Lejligheden på ca. 120 m², hvor rekvirerede busser til opsamling af de evakuerede beboere. røg- og sodskadet. 3. etage blev lettere sodskadet. Flere par- branden med stor sandsynlighed startede, udbrændte helt. Skadestedet blev overdraget til politiet og skadeservicefirma. kerede biler udfor udstillingslokalet blev varmeskadet. Brandvæsenet foretog efterslukning til omkring kl samt oktober 2009 kl. 05:55 - Tagensvej, eftersyn på bandstedet søndag morgen omkring kl juli 2009 kl. 19:23 - Rosenvængets Allé, 2. sal tv. Ild i taglejlighed og spidsloft Skadesomfang: Tagkonstruktion, ca. 200 m² udbrændt. ild i lejlighed Brandvæsenet kunne via termisk kamera konstatere varmeud- Lejlighed på ca. 100 m² kraftig brand- og røgskadet. Brandvæsenet blev alarmeret til Ild i lejlighed på 2. sal i en vikling i spidsloftet over en lejlighed i tagetagen. Der var des- 39 Bagtrappe i Borups Plads 26 bortbrændt fra 2./3. sal. Øvrige lejligheder i nr. 26 vandskadede. tre-etagers ejendom. Før brandvæsenets ankomst nåede ilden at brede sig til taget. Mandskab fra Østerbro og Fælledvejen uden røgudvikling fra tagskægget på gårdsiden. Der blev indsat røgdykkere med HT-rør til umiddelbar slukning i lejligheden rejste en 12-meters stige for at redde en mand fra en altan samt på spidsloftet. Det viste sig, at der i toppen af hovedtrap- 8. juli 2009 kl. 23:40 Æbeløgade, røg fra lejlighed på 2. sal. Manden blev undersøgt af ambulancemandskab og pen fandtes en adgang til spidsloftet via en loftslem. Politiet Denne nat formåede brandvæsenet at redde Østerbros tøm- akutlæge, men var ikke kommet til skade. Der var ingen andre evakuerede beboere fra i alt 36 lejligheder, og beboerne blev merhandel fra at blive flammernes bytte, da en kraftig brand tilskadekomne ved branden. samlet i en bus. Der blev rekvireret yderligere 2 sprøjter samt 1 hærgede nabobygningen - en udstillings- og kontorbygning i drejestige til at begrænse brandens spredning over opgang 21 3 etager, hvor 3. og delvist 2. etage stod tomme. Der blev Det lykkedes brandvæsenet at forhindre, at branden bredte sig og 25. Der blev rejst en stige med skæreslukker for eftersyn og opbrudt tre porte til tømmerhandlen for adgang og slangeud- videre i ejendommen. Den kunne begrænses til lejligheden, slukning gennem tagkonstruktionen over opgang 23 og 25. lægninger, til sikring mod at branden spredte sig til tømmer- hvor den startede, samt til tagkonstruktionen over tre opgan- Branden blev dog hurtigt slukket uden at skæreslukkeren blev handlen. I alt var der indsat 6 røgdykkerhold ved branden. ge. Den U-formede ejendom har i alt 13 opgange, og den er taget i brug. Loftet blev skåret i stykker og loftsbrædder taget Som følge af en hurtig og omfattende indsats blev branden bygget som en stor enhed uden opdeling med brandmure. ned, så der kunne foretages efterslukning. Skadestedet blev overdraget til politi og skadeservicefirma.

41 28. JULI 2009 ROSENVÆNGETS ALLE Skadesomfang: Lejlighed på 5. sal brandskadet, ca. 20 m² trækonstruktion i spidsloft samt etageadskillelse mellem taglejlighed og spidsloft brandskadet oktober 2009 kl. 05:44 - Gammel Køge Landevej, ild i lejlighed på 2. Sal Ved brandvæsenets ankomst stod flammerne ud af et vindue på 3. sal. Der blev hurtigt udlagt et HT-rør til slukning og eftersøgning. En dør blev sprængt for adgang til lejligheden, ud i det fri. Brandvæsenet foretog eftersyn på samtlige etager som blev gennemsøgt og slukket. Hele etagen blev eftersøgt og sprængte 12 døre for eftersyn af låste værelser. Ingen personer blev fundet. Tre personer blev tilset af akutlæge, og 1 for personer, da der ra gaden kune ses en person i vinduet ved siden af det brændende værelse. Springpuden blev taget frem, person blev indbragt til Rigshospitalet med røgforgiftning. men ikke benyttet, da røgdykkerne fik iført personen en paratmaske og derefter kunne bringe vedkommende ud i det fri. En etagen røg-og sodskadet. På 1. og 2. sal omfattende vandska- Skadesomfang: Værelse på ca. 12 m² udbrændt, og resten af anden person var flygtet til etagen over brandstedet. de på grund af et varmesprængt vandrør. Vedkommende fik ligeledes en paratmaske på og blev bragt Alle døgnrapporter fra brandvæsenets indsatser kan ses på vores hjemmeside ÅRSBERETNING 2009 KØBENHAVNS BRANDVÆSEN 40

42 41 NYE KØRETØJER IT-kontor med blå blink Københavns Brandvæsen sendte i november 2009 en helt ny indsatsledervogn på gaden. Et rullende it-kontor, kunne man kalde den, hvor der er mulighed for at hente alle mulige data på vej til en hændelse. For eksempel kan indsatslederen hente luftfoto og tekniske data om den bygning, de er på vej til, og på selve skadestedet kan vognen laves om til et lille kontor, hvor indsatslederen med kort og whiteboard kan tegne og illustrere indsatsen for redningsmandskabet. Desuden er bilen opbygget så chaufføren/radiooperatøren kan kommunikere både via det traditionelle analoge radiosystem samt via den nye Tetra teknologi. Indsatsledervognen blev opbygget af brandvæsenets Serviceafdeling i samarbejde med Beredskab og Planlægningsafdelingen og IT-afdelingen. NYE KEMIKALIEBEREDSKABSVOGNE Københavns Brandvæsen har i 2009 fået to nye kemikalieberedskabsvogne: En MAN TGL lastbil med glasfiberopbygget kasse, hvor der er personligt udstyr til 4 kemikaliedykkere, fælles udstyr til at håndtere alle typer af kemikalieindsatser samt faciliteter til omklædning, informationssøgning, taktisk gennemgang før indsats mv. Køretøjet har benævnelsen I4 og er placeret på Tomsgårdens Brandstation. Den anden nye kemikalievogn er en Ford Transit kassevogn, hvor der er personligt udstyr til 4 kemikaliedykkere samt fælles udstyr til at kunne håndtere en mindre kemikalieindsats. Køretøjet har benævnelsen KE5 og er placeret på Østerbros Brandstation. EL-BILER I efteråret blev der indkøbt 4 elbiler med støtte fra Energistyrelsen. 2 Citroen C1 og 2 Fiat Fiorino Combi. Bilen kører på el og oplades ved en ladestation opsat på brandstationerne. Bilen oplades med almindelig 220 Volt og kan derfor tilsluttes enhver stikkontakt. Citroen C1 er ladetiden ca. 6 timer og kan give kilometer blandet kørsel. Bilen er udstyret med 2 lithiumion batterier, der giver motoren cirka 40 HK. En fuld opladning bruger 13,5 kilowatt timer og tager ca. 6 timer. Desuden har bilen automatgear eller rettere kun 2 gear frem og tilbage. Bilen er lidt kold at køre i om vinteren da varmeapparatet ikke er så effektivt. Fiat Fiorino Combi en kan køre 100 km i timen og har en rækkevidde på en fuld opladning på 100 km. En fuld opladning tager ca. 6 timer. Brugerne synes, det minder meget om at køre i en benzindreven bil, den er blot lidt mere sløv i optrækket, men til gengæld lydløs. 16 TJENESTECYKLER De er miljøvenlige, personalet får motion og ofte kommer man meget hurtigere gennem den københavnske trafik med

43 Foreviget til Brandvæsenets julekort. Det skabte mange nysgerrige blikke og en del moro hin kolde efterårsdag på Esplanaden. dem. Derfor var 2009 også året, hvor brandvæsenet investerede i 16 tjenestecykler, som bruges af både brandfolk og administrationen, når vi skal rundt på stationerne, på brandsyn mv. KLARGØRING AF AMBULANCER TIL NY KONTRAKT Serviceafdelingen klargjorde i sommeren 2009 i samarbejde med Beredskabs- og Planlægningsafdelingen brandvæsenets ambulancer til den nye kontrakt med Region Hovedstaden. Klargøringen gik bl.a. ud på at ombygge 4 ambulancer, så de alle kan medtage de samme båretyper, ombygge 4 andre ambulancer, så de kan medtage elektriske trappemaskiner, montering af partikelfiltre i 2 ambulancer, så de overholder miljøkravene, og at coate ambulancerne i de nye grønne og gule farver og med Region Hovedstadens tekst og logo. NY REDNINGSKRAN Københavns Brandvæsen fik i 2009 også en helt ny redningskran, I1. Den tidligere redningskran er gået på pension efter 33 års udrykningstjeneste. Den nye redningskran er en MKG kran, model HMK 550 Ta3-a4K, bygget på et MAN TGA chassis. Kranarmen er 28 meter når den er fuldt udskudt, og den kan løfte op til 12 tons. Kranen skal bruges til bjærgningsopgaver, f.eks. tilskadekomne personer på svært tilgængelige steder, køretøjer i vand mv. samt løft ved færdselsuheld og brande. Kranen er også udstyret med grab til brug f.eks. i forbindelse med ventilering af brandgasser, ved tagbrand samt nedrivning af bygningskonstruktioner ved efterslukning. ÅRSBERETNING 2009 KØBENHAVNS BRANDVÆSEN 42

44 ALARM 112 ALARM 112 ALARM 112 ALARM 112 ALARM 112 ALARM 112 ALARM 112 ALARM 112 ALARM 112 ALARM 112 ALARM 112 ALARM 112 ALARM 112 ALARM 112 ALARM 112 ALARM 112 ALARM 112 ALARM 112 ALARM 112 RENSEPLADS KØBENHAVNS BRANDVÆSEN KØBENHAVNS BRANDVÆSEN ALARM 112 ALARM 112 Udrykningsberedskabet Vagthavende brandinspektør Holdleder Brandmand Ambulancemand H Hovedbrandstationen Vagthavende inspektørvogn Automobilsprøjte Drejestige Ambulance Reserve-ambulance Vagthavende Bagvagthavende Reserve Redningskøretøj Redningskøretøj Redningskran brandchef brandinspektør Inspektørvogn Reserve redningskøretøj C Christianshavn Kredsløbssprøjte Drejestige F Fælledvej Automobilsprøjte Afprodsstige Akutambulance Akutambulance Reserve Akutambulance T Tomsgården Automobilsprøjte Drejestige Akutambulance Akutambulance Reserve Akutambulance Kemikaliekøretøj V Vesterbro Automobilsprøjte Afprodsstige Røgtender Rensetrailer Ventepladskøretøj Ø Østerbro Automobilsprøjte Drejestige Dagsprøjte Lille kemikaliekøretøj 43 D Dæmningen Automobilsprøjte Drejestige Dagsprøjte Følgeskadevogn RESERVE ENGHAVEVEJ 82 Reserve Automobilsprøjte Reserve Automobilsprøjte Reserve Automobilsprøjte Reserve Drejestige Reserve Afprodsstige Reserve Røgtender Reserve redningskøretøj Reserve Akutambulance Reserve Akutambulance STT Sygetransporttjenesten STT-vogn STT-vogn STT-vogn STT-vogn STT-vogn STT-vogn STT-vogn Reserve STT-vogn Reserve STT-vogn Reserve STT-vogn Reserve STT-vogn Psyk. ambulance

45 ÅRSBERETNING 2009 KØBENHAVNS BRANDVÆSEN 44

46

47 året i glimt Brandvæsenets Dag 125 års jubilæum på Fælledvejen Besøg fra New York WPFG 2009 i Vancouver Bamseprojektets brandsårslejr Brandvæsenets Orkester 70 år Juletræstænding med pedalkraft Ny hjemmeside til brandmuseet ÅRSBERETNING 2009 KØBENHAVNS BRANDVÆSEN 46

48 BRANDVÆSENETS DAG næsten 600 gæster, der var mødt op for at høre de tos øjen- BRANDVÆSENETS ORKESTER 70 ÅRS JUBILÆUM Udover Åbent hus på stationerne er vores årlige arrangement vidneberetninger fra den skæbnesvangre dag. Budskabet fra Der var gang i hornene, da Københavns Brandvæsens Orkester i Brandvæsenets Dag på Rådhuspladsen i København blevet en Louis og Jim var klart: når det går galt, så er det afgørende at oktober kunne fejre 70 års fødselsdag. Med besøg af venskabsor- stor publikumssucces. I år var ingen undtagelse. Med en helt have en kriseplan, og de overlevende skal have professionel kestre fra Oslo og Bergen blev der givet fælles koncerter og ny indretning af pladsen og flere ny attraktioner, bl.a. røgdyk- psykologhjælp - for deres egen, deres familiers og deres kolle- afholdt reception på Hovedbrandstationen. Københavns kerbane og kemikalieopvisning, var der flere tusinde besøgen- gers skyld. Brandvæsens Orkester er et harmoniorkester på omkring 45 de på pladsen fra start til slut. Vi glæder os til at byde byens borgere og andre interesserede til Brandvæsenets Dag den 1. august WPFG 2009 VANCOUVER WPFG, World Police and Fire Games, fandt sted i Vancouver, Canada. Endnu gang en sportslig succes for brandvæsenet, der musikere, der spiller i Københavns Brandvæsens paradeuniform. Orkesteret blev grundlagt i 1939 som et rent brandmandsorkester, men består nu også af musikere med andre baggrunde. JUBILÆUM PÅ FÆLLEDVEJENS BRANDSTATION høstede hele 13 medaljer: 4 guld, 5 sølv og 4 bronze. JULETRÆSTÆNDING MED PEDALKRAFT Den 22. oktober var der fest på Fælledvejens Brandstation. I Ergometerafdelingen og cykelafdelingen vandt hver 5 medal- Der blev trampet godt i pedalerne, da byens juletræ traditio- anledning af stationens 125 års jubilæum var alle sejl sat til. jer, atletik/motionsafdelingen 2 og svømning én. Det bedste nen tro blev tændt første søndag i advent. I lyset af det fore- Dagen startede med optog gennem Nørrebro til brandstatio- resultat siden Barcelona stående klimatopmøde var det traditionsrige arrangement nen, hvor der var åbningstaler ved overborgmester Ritt gjort klimavenligt i form af cyklende politikere og andre ken- Bjerregaard og politidirektør Jens Henrik Højbjerg, som var Ved de nordiske mesterskaber i Stockholm vandt brandmand disser, der trampede gang i strømmen til lysene på juletræet. inviteret i anledning af, at Politimuseet, der deler adresse med Steen Hovmand en flot sølvmedalje i terrænløb. Julemanden tændte det store træ, der på behørig vis forinden 47 brandstationen, ligeledes kunne fejre sit 125 års jubilæum. Herefter var der reception for borgere, politikere, samarbejdspartnere og medarbejdere. En festlig og vellykket dag, som ikke mindst skyldes det store planlægningsarbejde, som brandfolkene på stationen havde lagt i arrangementet, bl.a. med en flot udstilling om brandstationen og dens brandfolk, lavet af brandvæsenets museumsforening. BAMSEPROJEKTETS BRANDSÅRSLEJR I september holdt Bamseprojektet for første gang i 10 år en lejr for børn med brandsår. Fjorten glade og forventningsfulde børn og 8 voksne drog til Skallerup Klit Feriecenter for at holde en forlænget weekend. En stor succes - lige fra vandland og til makrelmadder. Formålet med brandsårslejren var, at børnene fik lov til at blev hyldet med julemusik fra brandvæsenets orkester og juleoptog fra Kgs. Nytorv til Rådhuspladsen med veteranbrandbiler, nissemor og nissebørn som altid arrangeret af Københavns Brandvæsen. NY HJEMMESIDE TIL BRANDMUSEET Københavns Brandvæsens Museumsforening er en meget aktiv forening, som gør meget for at bevare historien om brandvæ- BESØG FRA NEW YORK være sammen med jævnaldrende, som har været samme tur senet og vores over 300 års virke. I 2009 fik Brandmuseet en I september havde to af vores brandmænd, Per Rasmussen og med brandsår igennem. Årets lejrtur blev finansieret af over- helt ny hjemmeside, som indehol- Henrik Hansen, arrangeret et uofficielt besøg med to ameri- skuddet fra salget ved Børnehjælpsdagens julelotteri. Planen der et væld af information om brandvæsenets historie - både kanske brandmænd, Louis Cacchioli og Jim Carney, som begge er, at der hvert andet år fremover afholdes en lignende week- i tekst og billeder. Brandmuseet, som ligger på Dæmningens oplevede World Trade Center katastrofen i Fire spæn- endtur ét eller andet sted i landet, hvis der kan rejses midler Brandstation i Valby, har åbent hver tirsdag kl eller dende dage i København blev det til, bl.a. med æresreception til det. Bamseprojektet er et frivilligt samarbejde mellem efter forudgående aftale. på rådhuset, hvor de overrakte overborgmester Ritt idrætsforeningerne ved Odense, Århus, Aalborg og Bjerregaard en officiel venskabshilsen fra New Yorks borgme- Københavns brandvæsener. Læs mere på ster Michael Bloomberg. Højdepunktet var foredraget for de

49 MENNESKET FØRST - PORTRÆT AF EN AFGÅET BRANDCHEF Jan Axlev begyndte sin karriere som premierløjtnant fra Hærens Officersskole i I 1980 blev han kaptajn, i 1987 major og i 1993 oberstløjtnant. fakta Efter 13 år ved roret valgte brandchef Jan Axlev med udgangen af december måned 2009 at sige farvel som chef for Københavns Brandvæsen. Jan Axlev har aldrig lagt skjul på, at 60 år var en god afgangs - alder, og selv om han først bliver 60 i 2010, valgte han at stoppe med den begrundelse, at en ny chef ville have de bedste muligheder for at være med fra start, når der fra årsskiftet kom ny overborgmester og en ny beredskabskommission i København. Brandvæsenets godt 700 ansatte har gennem mange år haft en leder, for hvem det menneskelige aspekt har været holdepunktet i mødet med organisationen. Mennesker er altid lige meget værd det er udgangspunktet i forhold til alt arbejde. Vi bestrider blot som individer forskellige job. Dette motto var essensen af brandchef Jan Axlevs ledelsesfilosofi og baggrunden for den åbne dørs politik, som gør at dørene hos ledere i brandvæsenet altid står åbne, så alle medarbejderne kan henvende sig og få afklaret et spørgsmål eller få sig en hurtig snak. Jan Axlev formåede at styre Københavns Brandvæsen igennem både gode, men også meget turbulente tider senest udbuddet af ambulancetjenesten, som i 2008 og 2009 sendte brandvæsenet ud i sin levetids vel nok største omvæltning. Selvom det var en barsk tid, og mange kolleger og gode medarbejdere måtte afskediges, formåede brandchefen at holde modet oppe hos sine medarbejdere og fastholde troen på, at slaget ikke var tabt. Københavns Brandvæsen takker Brandchef Jan Axlev for 13 års tro tjeneste. Han gjorde tjeneste tre år ved Danske Livregiment i Vordingborg, og var næstkommanderende i C- Kompagniet ved Den Danske FN-Styrke på Cypern i inden han i 1980 vendte tilbage til Livregimentet som eskadronchef. I 1981 kom han til Forsvarets ABC-skole i Farum, hvor han først var sagsbehandler og siden chef for udviklingsafdelingen i perioden I 1984 tog han pædagogisk kursus ved Forsvarsakademiet og fungerede i perioden som kursusleder og konsulent i ledelsestræning ved Forsvarets Center for Lederskab. Han var desuden Danmarks repræsentant i NATO vedrørende atomar, biologisk og kemisk krigsførelse. I 1993 blev han udnævnt til projektchef ved Forsvarskommandoen ind til han i 1996 kom til Københavns Brandvæsen som brandchef. ÅRSBERETNING 2009 KØBENHAVNS BRANDVÆSEN 48

50 organisation og adresser Direktion Serviceafdelingen Forebyggende Afdeling Beredskab og Planlægning HR-afdelingen Økonomiafdelingen Udrykningsafdelingen IT Køretøjstjenesten Driftssektionen Alarm- og vagtcentralen Uddannelsescenteret Bygningstjenesten Distrikt Nord Sikkerhed og beredskab Projektsektionen Munderingsdepotet Distrikt Syd Brand- og redning Station H Materieltjenesten Ambulancetjenesten Station V og C Teknisk tjeneste Korpslægefunktionen Station D og F Ambulance- og røgdykkerdepotet Kontoret for beskyttelsesrum Station Ø og T 49 Direktionen H.C. Andersen Boulevard København V IT-afdelingen H.C. Andersen Boulevard København V Udrykningsafdelingen H.C. Andersen Boulevard København V Økonomiafdelingen H.C. Andersen Boulevard København V HR-afdelingen H.C. Andersen Boulevard København V Beredskab og Planlægning H.C. Andersen Boulevard København V Forebyggende Afdeling H.C. Andersen Boulevard København V Serviceafdelingen Frederikssundsvej 83 C 2400 København NV Stationerne Station H H.C. Andersen Boulevard København V Station C Markmandsgade København S Station D Hansstedvej Valby Station F Fælledvej 20 A 2200 København N Station V Enghavevej København SV Station T Frederikssundsvej 83 B 2400 København NV Station Ø Østbanegade København Ø

51 Brandstationer i København Hovedbrandstationen, Station H H.C. Andersens Boulevard 23, 1553 København V Christianhavns Brandstation, Station C Markmandsgade 15, 2300 København S Fælledvejens Brandstation, Station F Fælledvej 20 A, 2200 København N Tomsgårdens Brandstation, Station T og Sygetransporttjenesten Frederikssundsvej 83 B, 2400 København NV Vesterbros Brandstation, Station V Enghavevej , 2450 København SV Østerbros Brandstation, Station Ø Østbanegade 89, 2100 København Ø Dæmningens Brandstation, Station D og Brand- og Redningsskolen Hansstedvej 7, 2500 Valby ÅRSBERETNING 2009 KØBENHAVNS BRANDVÆSEN 50

52 En virksomhed i KØBENHAVNS KOMMUNE KØBENHAVNS BRANDVÆSEN