avisen NR. 2 JUNI 2014

Transkript

1 TIL VIRKSOMHEDER I BRØNDBY KOMMUNE avisen NR. 2 JUNI 2014 Ny højhastighedsbane gi'r trafikale udfordringer i Brøndby side 2

2 Ny højhastighedsbane gi'r trafikale udfordringer i Brøndby Veje omlægges, broer bygges, og tunneller graves. Banedanmarks arbejde med at anlægge Danmarks hurtigste jernbane gennem Brøndby Kommune er nu godt i gang og sætter sit tydelige præg i landskabet. Af Mads Ullerup, Banedanmark Foruden Brøndby Kommune skærer Den nye bane sig vej gennem ni sjællandske kommuner mellem Ny Ellebjerg Station i København over den nye Køge Nord Station og videre til Ringsted. Der skal etableres mere end 80 nye broer og konstruktioner på strækningen, og en lang række veje skal omlægges for at skabe plads til banen. I Brøndby skal banen blandt andet krydse Avedøre Havnevej, Holbækmotorvejen, Motorring 3, Brøndbyøstervej samt Søndre Ringvej. For at løfte denne enorme anlægsopgave med færrest mulige gener for trafikanter og naboer, lægger Banedanmark stor vægt på det gode samarbejde med kommuner, myndigheder og organisationer. Vores anlægsarbejde i og omkring Brøndby berører dagligt tusindvis af trafikanter, og derfor skal arbejdet koordineres med blandt andre Brøndby Kommune og Vejdirektoratet, der er to helt uundværlige samarbejdspartnere for os, siger anlægschef fra Banedanmark, Jette Aagaard. Anlægsbudgettet for Den nye bane København-Ringsted lyder på ca. 10 mia. kroner, og banen forventes færdig i Vi bringer her en status på projektet i Brøndby Kommune, og giver dig et overblik over den trafikale situation langs banestrækningen fra øst mod vest. Avedøre Havnevej Der anlægges en ny vejbro på Avedøre Havnevej ved Holbækmotorvejens nordvendte rampeanlæg. Konkret består arbejdet i, at Avedøre Havnevej fjernes, én halvdel ad gangen, og der etableres en vejbro, således at banen i fremtiden kan passere under vejen. Når den første halvdel af broen er bygget, reetableres vejen og derefter bygges den anden halvdel. Til sidst graves der ud under broen, så der er fri passage til banen. Trafik: Antallet af vejbaner på Avedøre Havnevej opretholdes, men vejbanerne er indsnævret for at skabe plads til arbejdet, hvilket giver lidt længere rejsetid. Arbejdet betyder desuden, at til- og frakørsel mellem Allingvej og Avedøre Havnevej er lukket frem til sommeren Allingvej vil imidlertid være åben for cyklister og fodgængere i hele perioden. Broarbejdet ved Avedøre Havnevej forventes afsluttet i efteråret 2014, hvorefter trafiksituationen igen normaliseres. Brøndbyøstervej og Holbækmotorvejen Banen skal føres under Brøndbyøstervej og Holbækmotorvejen, og derfor etableres en ny Brøndbyøstervej, som skal hæves og føres over Holbækmotorvejen og Den nye bane på to vejbroer. Arbejdet forventes at finde sted fra maj 2014 til efteråret Trafik: Brøndbyøstervej lukkes for gennemkørende trafik mellem Park Allé og Kettevej i perioden fra den 1. maj 2014 og frem til efteråret Adgang til Den Muslimske Gravplads, Hulegården Pensionat samt Psykiatrisk Center Hvidovre sker fra Park Allé ad Brøndbyøstervej. Adgang til nyttehaverne ved Avedøresletten sker via Stavnsbjergvej. Fra sommeren 2014 forlægges Holbækmotorvejen til en midlertidig motorvej, mens banetunnel under den eksisterende motorvej etableres. Antallet af kørespor opretholdes, men der vil være hastighedsnedsættelse, så der må forventes længere rejsetider på strækningen. Motorvejen forventes lagt tilbage i sensommeren Motorring 3 og Brøndbyvester Boulevard Den nye bane skal føres gennem Vestvolden og under Motorring 3 og motorvejsrampen (M3- M11), hvorefter banen føres over Brøndbyvester Boulevard på en ny jernbanebro. Trafik: Arbejdet på Motorring 3 vil blive udført Indhold side 2 side 4 side 5 side 6 side 7 side 8 Ny højhastighedsbane gi'r trafikale udfordringer i Brøndby PCB i lysarmaturer og anden elektronik Undgå ftalater i produkter Emballage er ingen hindring Ny litteratur Kort nyt side 9 Nye miljøprojekter om PCB side 10 LN UNOCO En virksomhed i vækst i Brøndby side 12 Trappemodel giver rabat på vandafledningsbidraget Forsidefoto: Luftfoto der viser de indledende arbejder langs Holbækmotorvejen. Til venstre ses kolonihaverne i Brøndby Haveby. 2

3 Billedet er taget fra broen på Søndre Ringvej, der krydser Den nye bane København-Ringsted. De er ved at etablere truget, som Danmarks første højhastighedstog skal køre i fra december på samme måde som ved Avedøre Havnevej. I perioden fra begyndelsen af 2015 til efteråret 2016 vil trafikken skiftevis blive omlagt fra det østlige til det vestlige spor, mens arbejdet med at etablere vejbroen over den kommende bane står på. Der vil være nedsat hastighed til 80 km/t, reduceret sporbredde og ingen nødspor. Der må som følge af arbejdet forventes kø på strækningen. Trafikken på motorvejsrampe (M3-M11/ Lufthavnsrampen) vil i perioden fra vinteren 2014 til sommeren 2015 blive omlagt til en midlertidig rampe, mens den eksisterende rampe ombygges og hæves. Hastigheden på rampen nedsættes i perioden til 50 km/t. Der må forventes kø i perioden. Fra sommeren 2015 og ca. et år frem omlægges trafikken på den eksisterende Brøndbyvester Boulevard til en midlertidig vej fra Sydgårdvej til krydset ved Ny Midlergårdsvej. Der vil være hastighedsnedsættelse til 50 km/t. Trafikomlægningen foretages for, at den eksisterende Brøndbyvester Boulevard kan sænkes og for at kunne etablere en jernbanebro henover vejen. Søndre Ringvej Fredag d. 31. januar åbnede Søndre Ringvej atter op for trafik i begge spor, som hidtil på skift har været spærret i krydset ved Sydgårdsvej. De periodevise spærringer af vejbanerne skyldtes arbejdet med vejbroen, som banen føres under. Anlægsarbejdet er nu kommet så langt, at trafikomlægningerne på Søndre Ringvej er afsluttet. For nyligt blev der desuden gravet ud under den nye bro, så der nu er fri passage til Den nye bane under Søndre Ringvej. Trafik: Trafikken afvikles igen som normalt. Brøndbyvej Den nye bane skal passere over Brøndbyvej på en ny jernbanebro. I den forbindelse skal det stykke af Brøndbyvej, der går fra Vallensbækvej til Mosebjergvej omlægges. Trafik: I forbindelse med anlægsarbejdet lukkes Brøndbyvej under Holbækmotorvejen (M11) mellem Vallensbækvej og Mosebjergvej for trafik fra januar 2014 og frem til december Der vil i hele anlægsperioden være omkørsel via Vallensbækvej, Vallensbæk Torvevej og Brøndbyvej. Adgang til Brøndby Haveby kommer i anlægsperioden til at ske via indkørsel fra Vallensbæk Torvevej. Der vil være fri passage for fodgængere og cyklister i hele perioden. OBS! Tidsplanen er vejledende, og der tages forbehold for ændringer. Kort om projektet: Banedanmark anlægger i disse år en ny dobbeltsporet, elektrificeret jernbane mellem København og Ringsted over Køge. Banen bygges til hastigheder på op til 250 km/t. for persontog, og er Danmarks første jernbane, som kan betjene højhastighedstog. I Brøndby føres Den nye bane parallelt med Holbækmotorvejen, og den skal undervejs krydse flere større og mindre veje, som i et samarbejde med Vejdirektoratet og Brøndby Kommune derfor lægges om. Banen forventes færdig i slutningen af Læs mere om projektet på Banedanmarks hjemmeside: 3

4 PCB i lysarmaturer og anden elektronik PCB er en miljøgift, der findes i betydelige mængder i byggeri. PCB findes blandt andet i elektriske og elektroniske komponenter. Ud over at udgøre et affaldsproblem ved nedrivning og renovering, kan PCB-holdige komponenter udgøre et sundhedmæssigt problem på grund af afgivelse af dampe til indeluften. Af Ole Lützen, Miljøavissamarbejdet I perioden fra omkring 1950 til omkring 1980 blev der fremstillet blandt andet kondensatorer til lysstofrørarmaturer med et betydeligt indhold af PCB. I oktober 1986 blev import og salg af PCB samt genstande og apparater, der indeholdt PCB, forbudt i Danmark. Kondensatorer Det var imidlertid ikke alle elektriske og elektroniske komponenter med PCB, der blev forbudt i Lovgivningen vedrørte kun udstyr m.m., hvor indholdet af PCB - fx i transformatorolie eller i isoleringen i kondensatorer - indholdt mere end 50 mg pr. kg PCB. Derfor kan der lovligt være importeret og anvendt udstyr med et indhold på op til 50 ppm PCB indtil 2004, hvor en EU-forordning om en række skadelige stoffer trådte i kraft (POP-forordningen). EU-forordningen tillader ikke nogen grænse for indholdet af PCB. Produkter, der var i anvendelse ved forordningens ikrafttræden, kunne dog fortsat forblive i anvendelse, og der kan derfor stadig findes elektriske og elektroniske komponenter med et indhold på op til 50 mg pr. kg. Lysarmaturer De mest almindeligt forekommende kilder til PCB i elektriske og elektroniske komponenter er ældre lysarmaturer til lysstofrør. Sådanne armaturer har en lang levetid, hvorfor de i mange tilfælde ikke er blevet udskiftet. Der kan også findes kondensatorer med PCB i ventilatorer, hårde hvidevarer, pumper m.m. Lysarmaturer til natriumlamper og kviksølvlamper kan især findes i industribygninger og er tillige blevet anvendt til oplysning af pladser samt til gadebelysning. De kondensatorer, der sidder i lysarmaturer, indeholder typisk mellem 10 og 30 gram ren PCB. Nogle kondensatorer kan dog indeholde op til 100 gram ren PCB. I nogle tilfælde sidder kondensatoren separat i armaturet, mens den i andre tilfælde kan være sammenbygget med andre elektroniske komponenter i armaturet. Glimtændere I lysstofrørarmaturer sider der også en såkaldt glimtænder (i nogle nyere modeller findes denne ikke). Det kan ikke udelukkes, at der kan være PCB i glimtænderen, men glimtændere har en forholdsvis kort levetid, og det må formodes, at de fleste glimtændere er blevet udskiftet i tidens løb, og derfor efter al sandsynlighed ikke indeholder PCB. Bortskaffelse og indeluften PCB en kan skade miljøet, hvis udstyr med PCB ikke bortskaffes korrekt. PCB holdigt materiale skal bortskaffes efter de anvisninger, kommunen giver. Fortsættes side 9 } Separat kondensator i lysstofrørarmatur. Datering på kondensator. Glimtænder med datering. Datering på kondensator. 4

5 Undgå ftalater i produkter Vejledning udarbejdet af Miljøstyrelsen og en række brancher. Af Ole Lützen, Miljøavissamarbejdet Miljøstyrelsen og en række brancher har i fællesskab udarbejdet en vejledning om, hvordan problematiske ftalater, der anvendes som blødgørere i især PVC, kan undgås. Hvor er der ftalater? Ftalater anvendes som blødgørere i plastprodukter. Nogle ftalater er klassificerede som skadelige for reproduktionen og optaget på Kandidatlisten under REACH, og andre er på Godkendelseslisten under REACH, og der skal, som listens navn antyder, ansøges om godkendelse, såfremt stofferne skal anvendes i EU. Vejledningen henvender sig først og fremmest til virksomheder, som markedsfører produkter i Danmark. Målgruppen er indkøbere, handelsagenter og detailhandlere i danske virksomheder, som importerer, men også udenlandske virksomheder, som eksporterer til Danmark, er en vigtig målgruppe. Vejledningen derfor både i en dansk og engelsk udgave. på, hvilke materialer og produkter, der med en vis sandsynlighed kan indeholde blødgørere. Der nævnes fx: Hegn Vandhaner Plast gulvfliser, plastgulve PVC gulvbelægning PVC profiler og slanger Luftrensere Tætningslister til vinduer og lignende Ventilationskanaler Kabel- og ledningsisolering af PVC i elektriske produkter Hovedtelefoner, head sets, mus, tastatur Symaskiner, vaskemaskiner, støvsugere, scannere, printere faxmaskiner, netværk kameraer, projektorer, klimaanlæg, Tilbehør til foto, video, audio, computer, telekommunikation (tasker, kabler, adaptorer, stativer, lagringsmedier, billedrammer) Lamineret PVC plader Notesbog med omslag af farvet plast Opbevaringskasser Emballagemateriale i PVC eller andet plast Blisterpakninger i plast Plastfolie Vejledning til virksomheder om ftalater Hvordan kan din virksomhed begrænse problematiske ftalater i produkter? Ved udarbejdelse af vejledningen har Miljøstyrelsen, DI, Dansk Erhverv, DI ITEK, BFE, Batteri Foreningen, ITB og FEHA medvirket. Der er i vejledningen en lang række nyttige links, hvor der kan fås mere viden om kemikalielovgivningen m.m. I vejledningen, der er på 32 sider, beskrives det blandt andet, hvilke krav en virksomhed kan stille til leverandører af produkter, så der undgås skadelige virkninger af blødgørerne. Det beskrives desuden, hvordan man bør bede leverandørerne dokumentere materialesammensætningen ved fx testrapporter, ligesom virksomheden, der modtager produkterne, bør verificere oplysningerne fra leverandøren. I vejledningen gøres der opmærksom på, at det nogle gange kan være nødvendigt at teste materialerne og deres indhold af skadelige stoffer selv, da der er konstateret falske testrapporter. Eksempler på produkter I vejledningen er der en lang række eksempler 5

6 Emballage er ingen hindring Nu kan også organisk affald med emballage indsamles til bioforgasning. N.C. Miljø i Ørbæk på Fyn har løst problemet med bioaffald, der er indpakket i emballage. De har en maskine, der kan frasortere emballagen, før det organiske affald bliver bioforgasset. Af Dorte Nejrup, Miljøavissamarbejdet Siden december 2012 har Coop fået behandlet det organiske affald på N.C. Miljøs anlæg. Først fra butikkerne på Fyn, og siden bliver ordningen skridt for skridt udvidet til resten af landet. Mængden fra disse butikker vil ved fuld implementering være i omegnen af tons affald på årsbasis, der i stedet for at blive forbrændt går til biogas. Affaldet fra Føtex, Bilka og Netto har siden sommeren 2013 også fundet vej til anlægget. Herfra leveres et sted mellem og tons på årsbasis. Sortering af affaldet Alt affaldet hældes i en maskine, hvor der tilsættes lidt vand. Herefter sendes plast, metal og glas ud i hver sin beholder, mens den organiske fraktion pumpes over i en tank. Der er alene tale om mekanisk behandling af affaldet - dvs. ingen opvarmning, trykkogning, tilsætning af enzymer eller anden forbehandling. Vandet, der bruges ved processen, er spildevand fra en nærliggende fødevarevirksomhed. Virksomheden kan på denne måde genbruge spildevandet, inden det ledes til kloakken. En af målsætningerne i regeringens ressourcestrategi er, at organisk affald fra bl.a. dagligvarehandlen i langt højere grad skal indsamles og udnyttes til biogas. Så ud over at øge genanvendelsen af affaldet, er løsningen også billigere for virksomhederne i forhold til at sende det til forbrænding. Mindre virksomheder M. Larsen indsamler i dag det organiske affald fra Dansk Supermarked og leverer det til anlægget på Fyn. M. Larsen tilbyder ligeledes ordningen til øvrige dagligvarebutikker foreløbigt i Storkøbenhavn, men på længere sigt også i Greve og Solrød. Løsningen er, at der opstilles beholdere fra 240 til 660 liter, der fores med en plastsæk, der kan bioforgasses sammen med resten af affaldet. Renovatøren sætter ny plastsæk i beholderen efter tømning. Beholderne tømmes som udgangspunkt én gang om ugen. Løsningen vil ud over til dagligvarebutikker også være oplagt for fx bagere, grønthandlere og blomsterhandlere. En løsning til fiskehandlere, som også vil kunne få indsamlet fiskeaffald til bioforgasning, vil af hensyn til lugtproblemer være lidt anderledes nemlig i tønder, fortæller Lisa Ulriksen, der står for aftalerne om indsamling af affald til bioforgasning hos M. Larsen. Med eller uden emballage Lisa Ulriksen fortæller endvidere, at kunderne kan vælge mellem to former for indsamling med og uden emballage, hvor det uemballerede affald vil være lidt billigere at komme af med i forhold til det emballerede. Alt i alt er begge løsninger dog billigere med hensyn til behandlingsafgiften sammenlignet med at få affaldet forbrændt. Emballeret affald kan være affald i dåser, plast, glas eller vacuumpakket, der alt sammen kan håndteres i anlægget på Fyn. Kontakt Lisa Ulriksen for mere information om indsamlingsløsninger på tlf eller lu@mlarsen.dk. 6

7 Ny litteratur Land-by erhvervspartnerskaber Rapporten er en eksempelsamling, der beskriver og analyserer en række partnerskaber mellem erhverv i landdistrikter på den ene side og aktører i byer på den anden side. Rapporten bygger på elleve danske eksempler på land-by erhvervspartnerskaber. Samarbejdsområderne er blandt andet fødevarer, film, green care, medier, detailhandel, telearbejde, uddannelse og turisme. Formålet med rapporten har været at identificere og kategorisere kendetegn ved land-by erhvervspartnerskaber og at sætte fokus på, hvordan de opstår og udvikles, samt hvilke ydelser der udveksles i partnerskaberne, og hvordan de udveksles. Formålet har desuden været at skabe en forståelse af udbyttet af partnerskabet både i byen og på landet ud fra den antagelse, at både land og by har nytte heraf. Partnerskaberne rækker langt ud over en simpel udveksling af varer fra landet mod byen og betaling den anden vej. Land-by erhvervspartnerskaber. Anne-Mette Hjalager og Hanna Barbara Rasmussen, Center for Landdistritsforskning, Syddansk Universitet, SLF Rapport 32/2014, Hvor langt på literen 2014 Person- og varebiler står for ca. 70 % af den samlede CO2-udledning på transportområdet. Ved en række indsatser kan forbrugerne spare både penge og CO2 gennem energirigtig kørsel, og dermed nedbringe denne udledning væsentligt. Trafikstyrelsen har i en ny folder Hvor langt på literen 2014 beskrevet de mulige indsatser i forhold til dette. Folderen indeholder information om bilers energi- og dækmærkning samt en oversigt over de nyeste og mest energieffektive biler på markedet, herunder el-biler og plug-in hybridbiler, som forventes at få en langt større rolle på fremtidens bilmarked. Folderen indeholder desuden Trafikstyrelsens 10 grønne køreråd, som beskriver en kørestil, som kan spare trafikanter både penge og CO2. Hvor langt på literen. Trafikstyrelsens center for biler og grøn transport, April Delebiler til erhverv Et projekt gennemført af Delebilfonden og støttet af Trafikstyrelsen og Region Hovedstaden har vist, at virksomheder er klar til at bruge delebiler i større skala. Som en del af projektforløbet, er der gennemført 672 interviews, som har vist, at der er et stort potentiale for delebiler i virksomheder og offentlige institutioner. Det har samtidig vist, at der for mange, især små og mellemstore virksomheder, er store besparelser forbundet med at benytte delebiler. De mange interviews har dog også vist, at der forsat er store barrierer for udbredelsen af delebiler til virksomheder. De største barrierer er et manglende kendskab til delebiler og delebilordningernes sparsomme geografiske udbredelse. På baggrund af projektets erfaringer vurderes det, at et tæt samarbejde mellem kommunerne, regionerne og delebilorganisationer er afgørenede for en hurtigere udbredelse i de enkelte byer. Delebilfonden er en non-profit erhvervsdrivende fond, som har til formål at fremme grøn transport og udbrede delebiler. Delebilfonden driver delebilordningen Letsgo. Igennem projektforløbet har LetsGo, oplevet en væsentlig medlemstilgang af erhverv, og har i perioden øget antallet af erhvervsmedlemmer med 455 eller med over 100 %. Projektet er gennemført af Delebilfonden og støttet af Trafikstyrelsen og Region Hovedstaden: Søg under publikationer. Delebiler til erhverv. Trafikstyrelsens Center for biler og grøn transport. April Rapporten kan hentes på: Vælg: "Grøn Transport" i bjælken. "Forsøgspuljen" i venstre spalte. Forsøgs pro jekter/adfærd og mobilitet/delebiler i virksomheder. 7

8 Kort nyt Skrotpræmie for biler blev 1. februar 2014 ændret Siden 1. februar 2014 er skrotpræmien for gamle biler, der bliver skrottet hos en godkendt ophugger nedsat fra til kr. Miljøbidraget, som bilejerne hvert år indbetaler til ordningen, blev samtidigt sat op fra 60 kr. til 101 kr. Indsamlingsordningen er etableret som et samarbejde mellem frivillige NGO er offentlige og private parter efter et initiativ fra NGO en Quercus. Quercus oplyser til ENDs Daily, at plasten fra diskene i dag sendes til genanvendelse som ny plast i udlandet. /nyheder Ændringerne blev vedtaget af Folketinget lige inden jul med henblik på at sikre, at der fortsat kan være en velfungerende ordning for skrotbiler. Ordningen har nemlig været så stor en succes, at antallet af skrotbiler er øget markant. Det har til gengæld betydet, at der ikke længere er penge til at kunne udbetale den tidligere skrotpræmie på kr. Miljøordning for Biler har siden ordningens start 1. juli 2000 og frem til 31. december 2012 udbetalt skrotningsgodtgørelser til ca biler, heraf næsten i Indsamling af CD er Portugal har for nylig indført en ny indsamlingsordning for CD er og DVD er. Indsamlingen foregår ved, at et portugisisk postfirma indsamler de brugte CD er og DVD er fra firmaer og private, når de alligevel er ude med posten. Vasker nogle virksomheder sig grønne? Ifølge Harvardprofessor Robert G.Eccles er der en stærk sammenhæng mellem virksomheders robusthed og overlevelsesevne og deres adfærd med hensyn til bæredygtighed. Efter hans opfattelse skal man lede længe efter virksomheder, der reelt drejer virksomheden i en bæredygtig retning og det på trods af, at man aldrig tidligere har haft så stor viden om, at bæredygtig tænkning styrker virksomhedernes overlevelse på længere sigt. Efter Robert G. Eccles opfattelse er investorernes krav om kortsigtede resultater højere end nogensinde, og virksomhedslederne får kort snor til at opfylde kravene. Stadig mere forskning viser, at en langsigtet bæredygtigt tænkning styrer virksomheden fri af fatale kollaps, men det 20. århundredes ledelseslogik går i modsat retning. Mange virksomheder fremhæver deres grønne og sociale sider, men efter professorens mening er dette ofte buldren på tomme tønder. Bæredygtighedsfolk sidder typisk i en lille afdeling uden prestige og ressourcer. De har intet at gøre med selve ledelsen af virksomheden. Det er som to verdener, der ikke har noget med hinanden at gøre. Der er efter professorens mening ofte tale om ren greenwashing. Kilde: Mandag Morgen den Kommunerne søgte om 780 solcelleanlæg Der har været en stor interesse for ny kommunal solcellepulje. Landets kommuner søgte om lov til at lave i alt 780 solcelleanlæg på skoler, børnehaver, rådhuse mv., da der blev åbnet for en ny 20 megawatt kommunal solcellepulje via Energinet.dk. med ansøgningsfrist d. 31. marts Den nye solcellepulje giver kommuner dispensation fra eksisterende regler i elforsyningsloven. Kommunerne får lov til at bruge den strøm, de selv producerer, og slipper for at oprette et selvstændigt selskab til at administrere elproduktionen fra solcelleanlæggene. Kilde: Energinet.dk Indsamlingsordningen forventes at blive udvidet snarligt til også at omfatte indsamlingsbeholdere i supermarkeder og på genbrugspladser. 8

9 } Fortsat fra side 4 Imidlertid er der eksempler på, at PCB fra gamle lysarmaturer kan spredes i de bygninger, hvor de findes. Spredningen sker ved, at indkapslingen af kondensatorerne med tiden bliver utæt, og da elektronikken ofte bliver varm ved brug, kan PCB en fordampe og spredes til hele bygningen, hvor den fortrinsvis vil fortættes på kolde ydermure, lofter mv., men også findes i indeluften. Det kan medføre sundhedsproblemer for de mennesker, der færdes i bygningerne. Derfor bør virksomheder undersøge, om især lysstofrørarmaturerne indeholder PCB og om kondensatorindkapslingerne stadig er tætte. Indeholder lysstofrørsarmaturerne PCB? Ofte kan den størrelse lysstofrøret har, give et fingerpeg om, hvorvidt der er tale om armaturer, der indeholder PCB. Lysstofrør med en diameter på 16 mm sidder i armaturer, der ikke indeholder PCB, og nye typer af lysarmaturer indeholder ikke kondensatorer. Ældre armaturer med PCB bruger lysstofrør med en diameter på over 16 mm. Der findes dog også nye armaturer, der anvender lysstofrør med en diameter på mere end 16 mm, så hvis det er usikkert, hvornår armaturerne er producerede, kan armaturerne åbnes, og herved kan eventuelle datoer og andre angivelser på kondensator eller anden elektronik undersøges. Hvis produktionsdatoen ikke kan fastslås, er det fornuftigst at antage, at armaturerne indeholder PCB. Ny vejledning i høring Miljøstyrelsen har netop sendt et udkast til vejledning om PCB-holdige kondensatorer i lysarmaturer i høring. Udkastet findes på: hoeringsportalen.dk/hearing/details/ Titlen er Vejledning om håndtering af PCB-holdige kondensatorer i lysarmaturer, Miljøstyrelsen Fotos: Vejledning om håndtering af PCB-holdige kondensatorer i lysarmaturer, Miljøstyrelsen Kondensator i armatur til kviksølvlampe. Kondensator i armatur til natriumlampe. Nye miljøprojekter om PCB PCB forurening i jord I projektet har det været formålet at undersøge udvalgte lokaliteter for PCB-forurening i jorden for at afklare, hvilke niveauer der findes på steder, hvor der pga. PCB i bygningsmassen er risiko for en forureningsspredning til de omkringliggende arealer. Undersøgelsen blev gennemført på tre ejendomme med en kendt forekomst af PCB i de udvendige byggematerialer (fx fuger). Undersøgelserne er udført med henblik på at belyse forekomsten af PCB i jorden. Der er påvist PCB i jorden på alle tre lokaliteter. Sammenholdt med kriterierne i fx Norge og Sverige overskrider værdierne på en af lokaliteterne kvalitetskriteriet for anvendelse af jorden til boligformål. På den ene lokalitet er koncentrationen op til 4,45 mg PCB-7/kg TS, hvilket er næsten en faktor 10 højere end de hidtil højst målte værdier i danske jorder. Det er usikkert, hvad kilden er til forureningen er på stedet. Erfaringsmaterialet har været ret begrænset, og det vurderes, at der, for at give et mere sikkert billede af forekomsten af PCB-forurenede ejendomme, skal udføres undersøgelser på et større antal ejendomme. Miljøprojekt nr. 1548, PCB forurening i jord, Miljøstyrelsen Kortlægning af PCB i jord I en anden undersøgelse var formålet ligeledes at undersøge koncentrationen af PCB i den terrænnære jord på lokaliteter med PCB-holdige bygninger. Undersøgelsen omfatter et stort antal bygninger fordelt på forskellige kommuner og udgør dermed et væsentligt datagrundlag for vurdering af, om PCB i bygninger kan medføre en påvirkning af omgivelserne, der kan udgøre en risiko for mennesker og miljø. Ved undersøgelsen er der analyseret 96 jordprøver fra i alt 25 lokaliteter. De udvalgte lokaliteter er også undersøgt for indholdet af PCB i bygningsmaterialer og indeluft. Der er konstateret PCB-koncentrationer over detektionsgrænsen i 50 % af de analyserede jordprøver. Højest påviste koncentration er på 0,42 mg PCB-7/kg TS. (I miljøprojekt 1548 var den højeste koncentration på 4,45 mg PCB-7/kg TS). Miljøprojekt nr. 1549, Kortlægning af PCB i jord, Miljøstyrelsen

10 LN UNOCO En virksomhed i vækst i Brøndby Service, kvalitet og faglig ekspertise er nogle af de vigtigste nøgleord udtaler Klaus Willendrup, fabrikschef hos LN Unoco. Af Pernille Jensen, Brøndby Kommune I 2011 valgte virksomhederne LN Unoco og Lausen & Nielsen at fusionere. Lausen & Nielsen havde deres virksomhed i Brøndby og LN Unoco deres i Rødovre. Når 2 virksomheder bliver til én Virksomhederne var konkurrenter indenfor spåntagende metalindustri, men samarbejdede dog lidt ind imellem. Årsagen til, at virksomhederne valgte at fusionere, var hovedsagligt på grund af finanskrisen. Der var røde tal på bundlinjen fra begge virksomheder, og antallet af medarbejdere blev reduceret, delvist fordi en del af vores kunder valgte at handle med østen. LN Unoco startede tilbage i 1952 i Rødovre og Lausen & Nielsen i Begge virksomheder har en lang erfaring indenfor den spåntagende metalindustri. Fabrikschef Klaus Willendrup (th) og Maskinarb. og sikkerhedsrepræsentant Flemming Poulsen (tv) ved deres store intelligent / Multi-Tasking maskine. Vi valgte, at virksomheden skulle ligge i Brøndby hvor Lausen & Nielsen lå, dels fordi vi her har gode produktionslokaler, og der er en god infrastruktur. Vi ligger tæt på motorvejen, og god synergi med det bedste fra begge virksomheder. Vi har i dag ISO certificering, dygtige sælgere, fantastiske teknikere og en bedre maskinpark. ny kundekreds til virksomhedens produkter. Han fik kontakt til firmaer i Norge med tilknytning til Offshore branchen boreplatforme, olie og gasindustri. Vi ligger tæt på motorvejen og der er gode bus- og togforbindelser. der er gode bus- og togforbindelser udtaler Klaus Willendrup og fortsætter; Vi er stadig i gang med den fysiske sammenlægning. Den sidste maskine flyttes til Brøndby i løbet af april måned 2014, og så er sammenlægningen færdig. Det, vi har opnået ved at lægge to virksomheder sammen, er, at vi har opnået en Virksomheden er i dag en metalvirksomhed med speciale indenfor bearbejdning af store emner som aksler, skibsskruer og specialprodukter til offshore branchen. I forbindelse med sammenlægningen søgte den administrerende direktør Gert Hilgart efter en Inden for den branche er der store krav til kvalitet, stabilitet og høje krav til dokumentation for deres produkter. Alt sammen noget som LN Unoco kan tilbyde. De nye kunder betyder, at de røde tal igen er blevet sorte, og virksomheden er vokset. Der er i dag ansat 36 medarbejdere. Sikkerhed og miljø er vigtigt På virksomheden har vi har et ventilationssystem, der sikrer et godt indeklima for vores 10

11 Sortering af metalspåner. Komponent til en borerig. medarbejdere. Vi genindvinder det meste af den varme, der suges ud. Vi sorterer vores metalspåner i flere fraktioner, afhængigt af hvilket metal vi arbejder med. Der er skilte på alle vores containere, så vi på den måde sikrer, at vi får en god pris for vores affald udtaler Klaus Willendrup. Tidligere blev der brugt skæreolier, hvor der var mange skadelige tilsætningsstoffer i. I dag bruges en type skæreolie med langt mindre indhold af skadelige tilsætningsstoffer. For at sikre kvaliteten af skæreolien, tages der hver 4. uge prøver for at se, om der er bakterievækst. Det er meget vigtigt for virksomheden, at deres medarbejdere føler sig trygge, og at arbejdsmiljøet er godt. Kunder tjekker os det er positivt Vores kunder, laver audit hos os. De tjekker, om vi overholder miljø- og arbejdsmiljøkravene, og om der ved miljø- og arbejdsmiljøtilsynene har været bemærkninger. Der kikkes på, om vi har de værnemidler og sikkerhedsudstyr, der skal til. Vi afleverer også statistikker for eventuelle Det, vi har opnået ved at lægge to virksomheder sammen, er, at vi har opnået en god synergi med det bedste fra begge virksomheder. arbejdsulykker, sikkerhed og arbejdsmiljø. Vi afleverer hver måned en Health Safety and Enviroment rapport til en af vore kunder. Da vi er underleverandør, forventer vores kunder, at der er styr på sikkerhed og arbejdsmiljø samt at vi overholder lovpligtige eftersyn m.m., udtaler Klaus Willendrup. Kontakten med kommunen Brøndby Kommunes miljøafdeling har været meget imødekommende og har givet en kompetent rådgivning og vejledning. Det, der er vigtigt for os som virksomhed, er, at det er nemt for os at komme i kontakt med de relevante personer, og at vi føler, vi får en konstruktiv og positiv dialog samt den nødvendige hjælp fortæller Klaus Willendrup. Service i højsædet Nøgleordene for virksomheden er: fleksibilitet, kvalitet, service, stabilitet og faglig ekspertise. Vi tilstræber os på at optræde som partnere for vores kunder, så vi påtager os præcis den rolle, der er behov for slutter fabrikschef Klaus Willendrup. 11

12 Trappemodel giver rabat på vandafledningsbidraget - til erhvervskunder med højt vandforbrug. Folketinget har besluttet at ændre den variable del af vandafledningsbidraget for erhvervsvirksomheder. Der er indført en trappemodel, der betyder, at prisen falder ved stigende vandforbrug. Rabatten gælder for ejendomme, hvorfra der drives erhverv på markedsvilkår. Disse ejendomme kan få reduceret vandafledningsbidraget, hvis årsforbruget af vand er større end 500 m³. Tjek vores hjemmeside hofor.dk for yderligere information om trappemodellen. Miljøavisen i Brøndby udgives 4 gange om året og er rettet mod virksomheder Redaktion: Brøndby Kommune, Teknisk Forvaltning, Miljøafdelingen Ansvarshavende redaktør: Kathleen Johman Kjærulff Kontakperson: Lene Bisgaard, lbh@brondby.dk Miljøavisens indhold tilrettelægges i et samarbejde mellem Brøndby Kommune og Albertslund, Ballerup, Glostrup, Greve, Herlev, Hvidovre, Roskilde og Solrød Kommuner Oplag: stk. Design og grafisk produktion: Kailow Graphic A/S. Kailow er certificeret under følgende internationale standarder: ISO miljøcertificering, ISO 9001 kvalitetscertificering, DS CSR-certificering (den danske udgave af ISO for social ansvarlighed) og OHSAS arbejdsmiljøcertificering. Kailow er tilsluttet Global Compact.