avisen Minimering af affald betaler sig side 9 MiljøCenter Greve 2014 nu med klippekort side 3 TIL VIRKSOMHEDER I GREVE KOMMUNE Greve Kommune

Transkript

1 TIL VIRKSOMHEDER I GREVE KOMMUNE Greve Kommune avisen NR. 1 Marts 2014 Minimering af affald betaler sig side 9 MiljøCenter Greve 2014 nu med klippekort side 3

2 Administrationsgebyr 2014 Gebyret for administration af affald er et lovpligtigt gebyr, der dækker Greve Kommunes udgifter til planlægning og administration i forbindelse med virksomhedernes affald. Der er mulighed for at søge om fritagelse, hvis virksomheden opfylder visse krav. Af Bettina Osmark, Greve Kommune Regeringen indførte i 2010, at alle virksomheder skulle betale for deres andel af kommunernes administration af affaldsområdet. Gebyret dækker kommunens udgifter til for eksempel affaldsplaner og regulativer, indberetning af affaldsdata til Staten samt information og besvarelse af henvendelser med mere. Desuden skal gebyret dække Miljøstyrelsens AffaldsData- System (ADS) og Regulativ Databasen. Gebyret dækker ikke omkostninger for brug af genbrugspladsen eller afhentning af virksomhedens affald. Det skal din virksomhed selv betale for. I januar 2014 har alle virksomhederne modtaget et brev fra Greve Kommune, der oplyser om, at visse virksomheder har mulighed for at søge om fritagelse for gebyret. For at få fritagelse skal din virksomhed opfylde et af disse krav: Virksomheden kan dokumentere, at den Branchekode havde en omsætning på under kr. Alle virksomheder har en branchekode, som i 2012 fortæller noget om, hvad virksomheden laver. Virksomheden producerer ikke affald. Det I det Centrale Virksomheds Register www. betyder, at der arbejdes fra din bopæl, du har cvr.dk kan du finde information om, hvilken ingen ansatte og din virksomhed laver ikke branchekode din virksomhed er registreret med. væsentligt mere affald, end din husholdning Hvis virksomhedens registrerede branchekode normalt gør. ikke stemmer overens med det, virksomheden primært laver, skal branchekoden ændres i Hvis din virksomhed er berettiget til at få CVR (det centrale virksomhedsregister). Dette fritagelse, skal du søge på Greve Kommunes kan ske ved at kontakte Erhvervsstyrelsen på hjemmeside Der er ansøgningsfrist den 24. marts Danmarks Statistik på SKAT på eller Kommunale institutioner Kommunen har fået rigtig mange henvendelser I Greve Kommune er der over 100 skoler, centre fra virksomheder, som står registreret med en og institutioner. De skal alle betale gebyr for forkert branchekode, så vi opfordrer virksomhederne til at gå ind og tjekke, om administration af affald, da de ikke opfylder branchekoden kravene for at få fritagelse. er rigtig. Indhold side 2 Administrationsgebyr 2014 side 3 side 4 side 5 side 6 side 7 side 8 MiljøCenter Greve 2014 nu med klippekort Mindre affald skaber øget værdi Madspild i kantiner kan begrænses PCB i lysarmaturer og anden elektronik Nye miljøprojekter om PCB Produktionen stiger energiforbruget falder side 8 side 8 side 9 Flere elbiler på vejene Genbrug af mursten er miljømæssigt godt Minimering af affald betaler sig side 10 Tømning af olieudskiller er overgået til Leif M. Jensen side 11 Olie og benzinudskiller side 12 Præsentation af medarbejdere 2

3 MiljøCenter Greve 2014 nu med klippekort Siden 1. januar 2014 har det været muligt for virksomheder at købe klippekort til MiljøCenter Greve. Som virksomhed kan du dermed enten købe klippekort eller tilmelde dig abonnementsordningen. Af Bettina Osmark, Greve Kommune Efter ønske fra flere virksomheder er det blevet besluttet politisk, at det nu skal være muligt at benytte MiljøCenter Greve enten med abonnementsordning eller med klippekort. Klippekortsordningen kan være en fordel for de håndværker-/anlægsgartnerbiler, der kommer sjældnere end ca. én gang om ugen, og øvrige virksomheder der kommer sjældnere end ca. én gang om måneden på MiljøCenter Greve. Det koster 231,25 kr. inkl. moms pr. klip. I Greve Kommune kan du købe enten 3 klip eller 10 klip ad gangen. Priser i 2014 Gebyrerne for brug af MiljøCenter Greve vil i 2014 inkl. moms være: Håndværker pr. bil Øvrige virksomheder pr. bil Klippekort 3 klip Klippekort 10 klip ,75 kroner 3.188,75 kroner 693,75 kroner 2.312,50 kroner MiljøCenter Greve. Tilmelding Hvis virksomheden ønsker at tilmelde sig Miljø- Center Greve i 2014, skal der sendes en mail til mail@gsforsyning.dk med følgende oplysninger: Virksomhedens cvr.nummer og p-nummer Virksomhedens navn Adresse Postnummer og by Navn og telefonnummer til kontaktperson Registreringsnummer på bilen (bilerne) Når Greve Solrød Forsyning har modtaget din mail, vil du modtage en mail retur med oplysninger om, hvortil betaling skal ske. Når betalingen er registreret hos Greve Solrød Forsyning, vil der blive fremsendt et adgangskort og en mærkat til påsætning i bilens forrude. MiljøCenter Greve Virksomheder kan aflevere de affaldsfraktioner, som modtages på MiljøCenter Greve. Der kan dog ikke afleveres dagrenovation. Affald skal afleveres i klare sække. Der gælder dog særlige regler vedrørende farligt affald. Du kan læse mere om, hvad du kan aflevere på MiljøCenter Greve på Adresse og åbningstider MiljøCenter Greve Ventrupparken Greve Mandag-fredag kl Weekend og helligdage kl Lukket den 24., 25. og 31. december samt den 1. januar 3

4 Rundvisning på NUPOs lager. Oplæg ved DAKOFA. Mindre affald skaber øget værdi At interessere sig for affald kan være en god gevinst både for miljøet men også for virksomhedens bundlinje. Det var budskabet til et temamøde i Klimanetværket for virksomheder i Greve Kommune. Af Christian Rahbek, Erhvervsklimakonsulent Greve Kommune Affald og genanvendelse af ressourcer var i januar emnet på temamødet i Klimanetværket for Virksomheder i Greve Kommune. Det er Greve Kommune og ErhvervsCentret, der står bag netværket, som er et gratis tilbud til alle virksomheder i kommunen, der ønsker at nedbringe omkostninger til energi, transport, affald og ressourcer, etc. Netværket mødes 3-4 gange om året til temamøder, hvor de deltagende virksomheder har mulighed for at få og dele viden og erfaringer med andre lokale virksomheder og førende eksperter inden for et givent emne, som virksomhederne selv har bestemt. Nupos grønne omstilling Mødet foregik denne gang hos slankemiddelproducenten Nupo A/S, som er en af de virksomheder, der har sat affald på dagsordenen. Sammen med Greve Kommunes erhvervsklimakonsulent og genvindingsselskabet Stena Recycling, har virksomheden reduceret affaldsmængden med 74 %, svarende til 40 ton. Det har givet en årlig besparelse på ca kr. Omstillingen krævede blot et par screeninger af virksomhedens affaldshåndtering og så har hele forløbet tilmed været gratis. Ressourcestrategi og leasede jeans På mødet hørte de deltagende om alt fra, hvad de kan forvente af fremtidens lovgivning den kommende ressourcestrategi, til hvordan fremtidens produkter kan fremstilles af affald eller genanvendes i en uendelighed. Af de mere opsigtsvækkende eksempler var leasing af jeans, hvor tøjfibrene genanvendes, når bukserne kommer retur. Der er også opfundet en erstatning for flamingo, som består af træflis og svampesporer alt er 100 % biologisk nedbrydeligt. Der var også gode eksempler på lokale virksomheder. Én af dem er Prima Frugt, som du kan læse mere om på side 9. En anden virksomhed er GREENtech Denmark. Virksomheden køber brugt IT-udstyr, som andre virksomheder udskifter. Udstyret serviceres, så det bliver som nyt, hvorpå det sælges igen. Forretningsmodellen gør, at den virksomhed, der sælger det brugte udstyr, tjener penge på en maskine, de ellers skulle smide ud. GREENtech Denmark tjener penge på service og videresalg. Køberen får dermed en markant billigere maskine end ved køb af en ny. Miljønørderne er fremtidens vindere Det blev flere gange på mødet fremhævet, at fremtidens succesfulde virksomheder er dem, der formår at udnytte ressourcerne bedst. En påstand der ikke er grebet ud af den blå luft, for i perioden er de globale råvarepriser gennemsnitligt steget 147 procent. Priserne stiger hovedsageligt pga. øget global efterspørgsel, men også fordi det er stadig sværere og dyrere at skaffe yderligere ressourcer. Hvis resten af jordens befolkning havde samme ressourceforbrug som en gennemsnitlig dansker, skal der 4.6 jordkloder til for at have tilstrækkeligt med ressourcer. Totaløkonomisk gør disse forhold, at det i dag koster lige så meget at producere, som det gjorde under industrialiseringens start. Udnyttelsen af ressourcerne er derfor en af de vigtigste fremtidige konkurrenceparametre. Det gælder i et vist omfang om at bruge mindre men vigtigere, at bruge smartere! Yderligere oplysninger Vil din virksomhed gerne arbejde med affald og genanvendelse så book en gratis og uforpligtende screening eller et møde med erhvervsklimakonsulent Christian Rahbek på eller crb@greve.dk Din virksomhed kan også få gratis hjælp og vejledning. Gennem Klimanetværket er der mulighed for at få foretaget uforpligtende screeninger af fx belysning, varme, ventilation og affald. 4

5 Madspild i kantiner kan begrænses Madspild er et ressource- og miljøproblem. En undersøgelse har vist, at omkring en tredjedel af alle madvarer bliver serveret i restaurations branchen, i kantiner, fra storkøkkener mv. Samtidig har det vist sig, at omkring 18 kg madaffald pr. indbygger pr. år fra restaurationsbranchen, kantiner, storkøkkener mv. kunne undgås. Af Ole Lützen, Miljøavissamarbejdet Madaffald kan opdeles i uundgåeligt madaffald og i madaffald, som kan undgås. Til den første gruppe hører fx æggeskaller, kaffegrums, ben og skræller fra nogle grøntsager. Til den sidste gruppe hører affald af mad, der på et tidspunkt var spiseligt, fx afskårne brødskiver og rester på serverings- og buffetfade. Men dette mad er alligevel blevet kasseret hovedsageligt på grund af manglende styring af fødevarestrømmen. Det anslås, at ton spiselige fødevarer hvert år kasseres i fødevaresektoren. Fra danske husholdninger kasseres ton. Det samlede årlige madspild i Danmark er anslået til ton. Værdien af det samlede danske madspild vurderes til mindst 8,4 milliarder kroner om året. Initiativgruppe mod madspild Der er i Danmark oprettet en initiativgruppe mod madspild. Gruppen har formuleret forskellige mål for at undgå madspild. Gruppen består af repræsentanter for blandt andet ministerier, fødevarebranchen, detailhandelen og kommuner. Vejledninger til at undgå madspild Der findes en del vejledninger om, hvordan storkøkkener og kantiner m.m. kan undgå madspild. Gennemgående for vejledningerne er, at de anbefaler en kortlægning af indkøb og affald, at affaldet registreres, at der skal etableres gode håndteringsrutiner, og at medarbejderne skal involveres og informeres. Nordisk ministerråd har fx i 2012 udgivet en vejledning om, hvordan især storkøkkener undgår madspild. Vejledningen indeholder en lang række simple råd, der let kan anvendes af køkkenerne. Vejledningen kan findes på: Vejledningen indeholder praktiske tips til, hvordan storkøkkener kan forhindre og reducere madspild og fortæller, hvordan der kan opnås besparelser ved at smide mindre mængder mad ud og samtidig skåne miljøet. Vejledningen indeholder også råd om, hvordan arbejdet med at reducere madspild kan organiseres og om, hvordan medarbejderne kan motiveres til at forhindre madspild. Kantinen på Albertslund Rådhus har formindsket madspildet Et eksempel på en kantine, der har formindsket madspildet, er kantinen på Albertslund Rådhus. Kantinen besøges hver dag af mellem 100 og 120 gæster, og madspildet fra en kantine af denne størrelse ville normalt være omkring kg om året. Kantinen på Albertslund Rådhus kasserer imidlertid kun 700 kg madaffald om året. Størstedelen af madaffaldet anvendes til dyrefoder. Den lille del, der ikke kan anvendes som dyrefoder, bortskaffes som dagrenovation. Hemmeligheden bag den lille mængde madspild ligger i en effektiv udnyttelse af råvarerne. Næsten intet mad går til spilde. Næsten alt fra råvarerne anvendes i madlavningen. Niels Bilbo i køkkenet. Pickles til dagens buffet i kantinen. Er der alligevel mad tilovers, sælges overskydende retter til kommunens ansatte som take-away efter lukketid. Der sælges bakker om dagen, og der er stor efterspørgsel efter resterne, så alt bliver solgt. Mængden af madspild er også blevet reduceret ved, at produktionen af mad løbende tilpasses efterspørgslen, så der ikke produceres mere, end der erfaringsmæsigt er efterspørgsel efter. Virksomheder er velkomne til at tage kontakt med Kantineleder Niels Bilbo, Albertslund Kommune, tlf , og få råd og vejledning, hvis de ønsker at undgå madspild i deres kantiner. 5

6 PCB i lysarmaturer og anden elektronik PCB er en miljøgift, der findes i betydelige mængder i byggeri. PCB findes blandt andet i elektriske og elektroniske komponenter. Ud over at udgøre et affaldsproblem ved nedrivning og renovering, kan PCB-holdige komponenter udgøre et sundhedmæssigt problem på grund af afgivelse af dampe til indeluften. Af Ole Lützen, Miljøavissamarbejdet I perioden fra omkring 1950 til omkring 1980 blev der fremstillet blandt andet kondensatorer til lysstofrørarmaturer med et betydeligt indhold af PCB. I oktober 1986 blev import og salg af PCB samt genstande og apparater, der indeholdt PCB, forbudt i Danmark. Kondensatorer Det var imidlertid ikke alle elektriske og elektroniske komponenter med PCB, der blev forbudt i Lovgivningen vedrørte kun udstyr m.m., hvor indholdet af PCB - fx i transformatorolie eller i isoleringen i kondensatorer - indholdt mere end 50 mg PCB pr. kg. Derfor kan der lovligt være importeret og anvendt udstyr med et indhold på op til 50 mg PCB indtil 2004, hvor en EU-forordning om en række skadelige stoffer trådte i kraft (POP-forordningen). EU-forordningen tillader ikke nogen grænse for indholdet af PCB. Produkter, der var i anvendelse ved forordningens ikrafttræden, kunne dog fortsat forblive i anvendelse, og der kan derfor stadig findes elektriske og elektroniske komponenter med et indhold på op til 50 mg PCB pr. kg. Lysarmaturer De mest almindeligt forekommende kilder til PCB i elektriske og elektroniske komponenter er ældre lysarmaturer til lysstofrør. Sådanne armaturer har en lang levetid, hvorfor de i mange tilfælde ikke er blevet udskiftet. Der kan også findes kondensatorer med PCB i ventilatorer, hårde hvidevarer, pumper m.m. Lysarmaturer til natriumlamper og kviksølvlamper kan især findes i industribygninger og er tillige blevet anvendt til oplysning af pladser samt til gadebelysning. De kondensatorer, der sidder i lysarmaturer, indeholder typisk mellem 10 og 30 gram ren PCB. Nogle kondensatorer kan dog indeholde op til 100 gram ren PCB. I nogle tilfælde sidder kondensatoren separat i armaturet, mens den i andre tilfælde kan være sammenbygget med andre elektroniske komponenter i armaturet. Glimtændere I lysstofrørarmaturer sider der også en såkaldt glimtænder (i nogle nyere modeller findes denne ikke). Det kan ikke udelukkes, at der kan være PCB i glimtænderen, men glimtændere har en forholdsvis kort levetid, og det må formodes, at de fleste glimtændere er blevet udskiftet i tidens løb, og derfor efter al sandsynlighed ikke indeholder PCB. Bortskaffelse og indeluften PCB en kan skade miljøet, hvis udstyr med PCB ikke bortskaffes korrekt. PCB holdigt materiale skal bortskaffes efter de anvisninger, kommunen giver. Separat kondensator i lysstofrørarmatur. Datering på kondensator. Glimtænder med datering. Datering på kondensator. 6

7 Imidlertid er der eksempler på, at PCB fra gamle lysarmaturer kan spredes i de bygninger, hvor de findes. Spredningen sker ved, at indkapslingen af kondensatorerne med tiden bliver utæt, og da elektronikken ofte bliver varm ved brug, kan PCB en fordampe og spredes til hele bygningen, hvor den fortrinsvis vil fortættes på kolde ydermure, lofter mv., men også findes i indeluften. Det kan medføre sundhedsproblemer for de mennesker, der færdes i bygningerne. Derfor bør virksomheder undersøge, om især lysstofrørarmaturerne indeholder PCB og om kondensatorindkapslingerne stadig er tætte. Indeholder lysstofrørsarmaturerne PCB? Ofte kan den størrelse lysstofrøret har, give et fingerpeg om, hvorvidt der er tale om armaturer, der indeholder PCB. Lysstofrør med en diameter på 16 mm sidder i armaturer, der ikke indeholder PCB, og nye typer af lysarmaturer indeholder ikke kondensatorer. Ældre armaturer med PCB bruger lysstofrør med en diameter på over 16 mm. Der findes dog også nye armaturer, der anvender lysstofrør med en diameter på mere end 16 mm, så hvis det er usikkert, hvornår armaturerne er producerede, kan armaturerne åbnes, og herved kan eventuelle datoer og andre angivelser på kondensator eller anden elektronik undersøges. Hvis produktionsdatoen ikke kan fastslås, er det fornuftigst at antage, at armaturerne indeholder PCB. Ny vejledning i høring Miljøstyrelsen har netop sendt et udkast til vejledning om PCB-holdige kondensatorer i lysarmaturer i høring. Udkastet findes på: hoeringsportalen.dk/hearing/details/ Titlen er Vejledning om håndtering af PCB-holdige kondensatorer i lysarmaturer, Miljøstyrelsen Fotos: Udkast til vejledning om håndtering af PCB-holdige kondensatorer i lysarmaturer, Miljøstyrelsen Kondensator i armatur til kviksølvlampe. Kondensator i armatur til natriumlampe. Nye miljøprojekter om PCB PCB forurening i jord I projektet har det været formålet at undersøge udvalgte lokaliteter for PCB-forurening i jorden for at afklare, hvilke niveauer der findes på steder, hvor der pga. PCB i bygningsmassen er risiko for en forureningsspredning til de omkringliggende arealer. Undersøgelsen blev gennemført på tre ejendomme med en kendt forekomst af PCB i de udvendige byggematerialer (fx fuger). Undersøgelserne er udført med henblik på at belyse forekomsten af PCB i jorden. Der er påvist PCB i jorden på alle tre lokaliteter. Sammenholdt med kriterierne i fx Norge og Sverige overskrider værdierne på en af lokaliteterne kvalitetskriteriet for anvendelse af jorden til boligformål. På den ene lokalitet er koncentrationen op til 4,45 mg PCB-7/kg TS, hvilket er næsten en faktor 10 højere end de hidtil højst målte værdier i danske jorder. Det er usikkert, hvad kilden er til forureningen er på stedet. Erfaringsmaterialet har været ret begrænset, og det vurderes, at der, for at give et mere sikkert billede af forekomsten af PCB-forurenede ejendomme, skal udføres undersøgelser på et større antal ejendomme. Miljøprojekt nr. 1548, PCB forurening i jord, Miljøstyrelsen Kortlægning af PCB i jord I en anden undersøgelse var formålet ligeledes at undersøge koncentrationen af PCB i den terrænnære jord på lokaliteter med PCB-holdige bygninger. Undersøgelsen omfatter et stort antal bygninger fordelt på forskellige kommuner og udgør dermed et væsentligt datagrundlag for vurdering af, om PCB i bygninger kan medføre en påvirkning af omgivelserne, der kan udgøre en risiko for mennesker og miljø. Ved undersøgelsen er der analyseret 96 jordprøver fra i alt 25 lokaliteter. De udvalgte lokaliteter er også undersøgt for indholdet af PCB i bygningsmaterialer og indeluft. Der er konstateret PCB-koncentrationer over detektionsgrænsen i 50 % af de analyserede jordprøver. Højest påviste koncentration er på 0,42 mg PCB-7/kg TS. (I miljøprojekt 1548 var den højeste koncentration på 4,45 mg PCB-7/kg TS). Miljøprojekt nr. 1549, Kortlægning af PCB i jord, Miljøstyrelsen

8 Produktionen stiger energiforbruget falder Siden 1996 har energiforbruget i industrien været faldende. Industriproduktionen har i perioden 2007 til 2009 været faldende, men er steget fra 2009 til Mellem 2009 og 2012 er industriens produktion steget med fire procent, mens energiforbruget i samme periode faldt med 5 procent, viser tal fra Danmarks Statistik. Der er ikke en entydig forklaring på faldet i energiforbrug. Udflytning af produktion til udlandet har en indflydelse, men også energiselskabernes spareindsats har haft betydning. Alene i 2012 fandt energiselskaberne energibesparelser inden for produktionen svarende til 68 procent af det samlede fald i industriens energiforbrug i perioden Energiselskabernes spareindsats har, ifølge Dansk Energi, haft en nettoværdi efter investeringer på 1,8 mia. Industriens produktion og energiforbrug Kilde: Danmarks Statistik Flere elbiler på vejene Energistyrelsen uddeler godt 30 millioner kroner til offentlige og private elbilsprojekter. Det betyder, at omkring nye elbiler kommer på gaden, så det samlede antal kommer op på godt elbiler. Der bliver med projekterne sat gang i fire elbilspartnerskaber, samtidig med, at et el-baseret delebilsprojekt, der også støttes af Region Hovedstaden, vil sørge for ladeinfrastruktur til 400 delebiler i Københavnsområdet. Det forventes, at Region Hovedstadens elbilpartnerskab i samarbejde med private virksomheder og kommunerne i regionen vil sætte over 500 elbiler på vejene. I projektet indgår, at postomdelingen i hele København K og på Bornholm elektrificeres. I trekantområdet samarbejder Dansk Elbil Alliance med kommuner, virksomheder og organisationer om at øge antallet af elbiler med knap 100. Et partnerskab med et leasingfirma har udviklet et koncept, der er målrettet kommuner og virksomheder. Her forventes det, at projektet vil omfatte 400 nye elbiler. Herudover vil 15 andre mindre forsøgsprojekter også sørge for, at der kommer elbiler på gaden. I 2014 vil der være 14 millioner kroner til uddeling i elbil partnerskabspuljen og 5 millioner kroner til elbilforsøgsordningen. Kilde: Genbrug af mursten er miljømæssigt godt Et projekt fra Miljøstyrelsen fastslår, at det miljømæssigt er en bedre idé at genbruge gamle mursten til husfacader end at nedknuse murstenene og genanvende dem til vejbyggerier som vejfyld. I projektet er der opstillet 3 scenarier; Et genanvendelsesscenarie, hvor gamle mursten leveres til knuseværk for efterfølgende at blive brugt som vejfyld. Et scenarie hvor tilsvarende mursten genbruges som facadesten, og et 3. scenarie hvor mursten genbruges som bagsten. Miljøprojekt nr. 1512, LCA af genbrug af mursten, Miljøstyrelsen

9 Minimering af affald betaler sig Prima frugt A/S er en af de virksomheder i Greve Kommune, der har arbejdet intensivt med affald. Men hvad der startede som et ledelsesstyret økonomisk miljøprojekt, er i dag overtaget af medarbejderne. Af Christian Rahbek, Klimakonsulent og Marianne Fiirgaard Nielsen, Civilingeniør, Greve Kommune Prima frugt blev grundlagt i 2009, og som navnet antyder, er virksomheden leverandør af frugt og grønt. Virksomheden havde fra starten ikke et særligt fokus på affald til trods for, at årsregnskabet for 2010 afslørede en omkostning på kr. til affaldshåndtering. Affaldet blev ikke sorteret, for alt blev presset sammen i en komprimator, inden det blev hentet. Det var en dyr og miljøbelastende men let måde at håndtere sit affald på. Administrerende direktør Tonny Christensen og indkøbsdirektør Francisco Fernandez kontrollerer, at aspargesen er i orden, inden den sendes ud engangspaller Engangspallerne, som varerne fra Holland blev leveret på, fyldte meget i affaldsmængden. Som forsøg blev pallerne sorteret fra, selvom der ikke umiddelbart var en aftager. Den økonomiske gevinst kunne hurtigt ses i regnskabet for Omkostningerne faldt med 18 %, svarende til kr. Men virksomheden havde skabt et nyt problem mængden af opmagasinerede paller havde rundet stk. For at komme af med pallerne blev de givet væk til ansatte og bekendte. Man lavede sågar opslag i Den Blå Avis. Men den administrative byrde var stor og mængderne, der forsvandt, var lille. Det hjalp dog lidt, at en medarbejder i nabovirksomheden aftog en større mængde i lastbil. Indsatsen kunne ses i årsregnskabet for 2012, hvor Prima frugt yderligere reducerede affaldsomkostningerne med 25 %, svarende til knapt kr. Optimismen begynder Det gav for alvor blod på tanden, men ledelsen havde næsten opgivet at finde en aftager til pallerne, indtil de blev kontaktet af en person, der havde set annoncen i Den Blå Avis. Han kendte til Troost, en Hollandsk logistikvirksomhed, som kunne tage 400 paller med retur, da deres lastbiler alligevel var tomme på turen hjem fra Danmark. Og så var de tilmed villige til at betale for at hente pallerne. Med fokus på miljøpolitik og økonomi gik ledelsen fuldt og helt ind i at gøre noget ved affaldsmængderne. I samarbejde med genvindingsvirksomheden Stena Recycling blev virksomhedens affaldshåndtering screenet. Det afslørede, at der var basis for frasortering af klar film og folie, pap og organisk affald. I 2012 var den årlige omkostning til affaldshåndtering på kr. Målet for 2013 var derfor relativt simpelt - at opnå en bedre sortering og reducere antallet af tømninger. Projektet tager fart Gennem bedre sortering lykkedes det at reducere affaldsmængden med 104 tons, og dermed gå fra 24 til 12 årlige tømninger. Det gav en yderligere besparelse på 41 %, svarende til kr. Tilbage er ca. 145 tons organisk affald, som virksomheden frem til 2015 vil forsøge at sortere bedre. Denne sidste udsortering vil måske koste penge, men socialt og miljømæssigt giver det mening for virksomheden. Mindre sygdom og større social ansvarlighed For ledelsen tog affaldsprojektet undervejs en stærk uventet drejning. Hvor medarbejderne i starten skulle opmuntres til at sortere, er det i dag ilde set at sjuske. Medarbejderne har taget så meget ejerskab, at de selv kommer med forslag til ledelsen om, hvor der kan findes forbedringer. Også den sociale ansvarlighed er blevet styrket, og medarbejderne viser større omsorg for hinanden. Og i kombination med, at medarbejderne nu også går mere op i hygiejne end tidligere, har det bragt sygefraværet yderligere ned. 9

10 Tømning af olieudskiller er overgået til Leif M. Jensen Solrød Kommune har sammen med bl.a. Greve Kommune været på besøg hos Leif M. Jensen. Leif M. Jensen er det firma, der siden 1. september 2013 har stået for tømning af de olie- og benzinudskillere, som er tilmeldt den kommunale tømningsordning. Af Anne-Mette Jansen, Solrød Kommune Ved besøget blev der bl.a. fremvist, hvordan en pejling og tømning foregår samt, hvordan der kontrolleres for eventuelle utætheder. Billedserien herunder viser, hvordan arbejdet udføres. Brønddækslet vippes nemt til siden, når man har det rigtige værktøj. For at pejle brønden og vurdere, hvor meget olie der er, anvendes en Scully olie/vand detector. Pejling af bundslam udføres med slamspade, der føres til/over bund for pejling af slamlag. Så er der klar til, at olie og vand kan suges. Koalescensfiltret bliver kontrolleret for defekter og skylles. Brønden bliver fyldt med nyt vand til sædvanligt niveau. 10

11 Olie og benzinudskiller En olie- og benzinudskiller er en beholder, hvor der løber olie- og benzinholdigt spildevand igennem. Hvis den ikke tømmes og passes korrekt, kan den forurene spildevand og jord. Af Anne-Mette Jansen, Solrød Kommune og Bettina Osmark, Greve Kommune På virksomheder og anlæg, hvor der er risiko for, at der kan forekomme spild af olie, benzin eller lignende til kloakken, skal virksomheden sørge for at etablere en olie- og benzinudskiller. Det er fx ved autoværksteder, vaskepladser, benzinstationer og parkeringskældre. Hvis spildevandet også indeholder faste stoffer, skal der også være et sandfang tilknyttet udskilleren. Hvis du er i tvivl om, du skal have en olie- og benzinudskiller eller et sandfang, kan du kontakte Teknik og Miljø i Greve Kommune på teknik@greve.dk eller tlf Sådan fungerer en olie- og benzinudskiller Beholderens udformning gør, at olien og benzinen tilbageholdes, mens det resterende spildevand ledes videre til det offentlige kloaknet. Olieprodukter er lettere end vand og vil derfor flyde opad og lægge sig ovenpå vandet. Olien bliver tilbageholdt, mens vandet får lov at løbe videre ud i kloakken. Der er forskellige typer af olieudskillere, derfor er det vigtigt at vide, hvad olieudskilleren skal bruges til. Man skal fx vide, om der anvendes højtryksspuler, hedvandsrenser eller vaskemidler, da det kan have betydning for, om oliens partikler bliver slået i stykker og bliver så små, at de har sværere ved at blive tilbageholdt. Jo længere tid vandet opholder sig i udskilleren, Sandfang Olie- og benzinudskiller Målebrønd des bedre kan olien blive udskilt fra vandet. Man skal derfor vide, hvor meget vand der løber igennem olieudskilleren, for jo større vandmængde des hurtigere løber vandet igennem, og olien har sværere ved at nå at blive udskilt. Tømning og pejling I Greve Kommune er der en ordning for tømning af olie- og benzinudskillere. Den er fastlagt i regulativet for erhvervsaffald, som kan læses på Virksomheder har pligt og ret til at bruge ordningen. Der er dog mulighed for at få dispensation for 4 år ad gangen, hvis man har en tilsvarende ordning. Dette vil dog typisk være benzinstationer, som har deres egen ordning. Virksomheden skal anmelde det til Greve Kommune, hvis: virksomheden etablerer en olie- og benzinudskiller, der sker væsentlige ændringer i mængde eller sammensætning af spildevandet virksomheden vil sløjfe en olie- og benzinudskiller Sand Vandfase Olie/benzin lag Flydelukke Hvis olieudskilleren ikke anvendes længere, men ikke er sløjfet, skal den stadig pejles én gang om året. Det er Kara/Noveren, der står for ordningen med at tømme og pejle udskillere og sandfang. Hvor tit de skal komme, aftales mellem virksomheden, Greve Kommune og Kara/Noveren. Det skal dog være mindst én gang om året. Det er Leif M. Jensen, der tømmer og pejler udskillerne for Kara/Noveren. Ved en tømning suges alt olie og vand op. Bagefter fyldes udskilleren op med vand igen. Ved en pejling måler man, hvor meget olie og vand der er i olieudskilleren, eller hvor meget fast stof der er i sandfanget. Omkostningerne ved tømning og/eller pejling opkræver Kara/Noveren direkte hos virksomheden. 11

12 Marianne Fiirgaard Nielsen - miljømedarbejder i Natur & Miljø fortæller: Jeg er uddannet civil ingeniør med fagprofil i spildevandsrensning og har arbejdet inden for miljøområdet i knap 15 år. Først et år i Frederiksborg Amt, hvor jeg arbejdede i vandkvalitetssektionen med spildevandsrensning, tilsyn med renseanlæg og udarbejdelse af udledningstilladelser. Herefter 8 år i en stor emballagevirksomhed som kvalitets- og miljøchef, hvor jeg sad som mange af jer på den anden side af bordet og havde dialogen med myndighederne om ret og rimeligt i de miljøkrav, lovgivningen har. De seneste knap 6 år har jeg arbejdet i Greve Kommune med stort set alt inden for miljøområdet, men mine primære opgaver er tilsyn og godkendelse af virksomheder, samt spildevand herunder klimatilpasning, spildevandsplanlægning, tilslutnings- og udledningstilladelser. Karen Knudsen - miljømedarbejder i Natur & Miljø fortæller: Jeg er uddannet miljø tekniker og har arbejdet inden for natur- og miljøområdet i knap 33 år. Inden jeg kom til Greve Kommune, har jeg arbejdet i to mindre kommuner og på Steins Laboratorium. Mit arbejde er en blandet landhandel, hvor dagene aldrig er ens. Jeg har i årenes løb arbejdet med de fleste opgaver indenfor natur- og miljøområdet. I øjeblikket arbejder jeg mest med virksomheder, støj og et klima- og natur genopretningsprojekt i Karlslunde Mose. Jeg har besøgt mange forskellige virksomheder og landbrug i tidens løb. Det er altid en fornøjelse at besøge jer og se jeres særlige virksomhed, opleve jeres kompetencer og få muligheden for, at vi i fællesskab kan have en god dialog omkring jeres daglige rutiner og håndtering af affald, spildevand etc. GREVE Kommunes Miljøavis udgives 4 gange årligt Redaktion: Greve Kommune, Natur & Miljø, Ansvarshavende redaktør: Bettina Osmark - bos@greve.dk Miljøavisens indhold tilrettelægges i et samarbejde mellem Greve Kommune og Albertslund, Ballerup, Brøndby, Glostrup, Herlev, Hvidovre, Roskilde og Solrød Kommuner. Oplag: stk. Design og grafisk produktion: Kailow Graphic A/S. Kailow er certificeret under følgende internationale standarder: ISO miljøcertificering, ISO 9001 kvalitetscertificering, DS CSR-certificering (den danske udgave af ISO for social ansvarlighed) og OHSAS arbejdsmiljøcertificering. Kailow er tilsluttet Global Compact.