Periarfissaqarputit. Meeqqat imminnut tatiginerulersippagut. Grib muligheden. Vi giver børnene selvværd. Guide Enkle motionsøvelser, fitnesscenter

Transkript

1 L Periarfissaqarputit - peqqinnerulernissannut - for et sundere liv VI LEVER I verdens største fitnesscenter Smid smøgerne og føl dig fri Jeg har fundet mig selv Læs Pilutaqs historie om vejen til et godt liv Grib muligheden Ilitsersuut Sungiusaatit pisariitsunnguit angerlarsimaffinni sammisinnaasatit 5 KLLIMINERNIK NERISSSIORNERMI NJOQQUTSSIT MMRUNRTUT 5 lækre opskrifter på sund, grønlandsk mad Guide Enkle motionsøvelser, du kan lave derhjemme Meeqqat imminnut tatiginerulersippagut Vi giver børnene selvværd Imminut nassaaraanga Pitsaasumik inuuneqalernissamut Pilutap aqqutaanik oqaluttuaq atuaruk igarettitussaarit kiffaanngissuseqartutullu misigilerlutit w Nunarsuarmi timigissartarfiit annersaanni inuuvugut

2 INDHOLD NERIST TIMIP LTITTRNER IMIGSSQ PUJORTRTRNEQ KOST MOTION LKOHOL RYGNING IMRISI 16 Jeg føler mig fri Naqiterisitsisoq / Udgiver: Paarisa Suliarineqarfia / Produceret af: Mediehuset Sermitsiaq/G Rabotnik Volapyk Film 10 Iggarissorsuup kalaallit nerisassiassaataat nuannarilluinnarpai 12 Stjernekok elsker grønlandske råvarer 24 Verdens største fitnesscenter VI GIVER ØRNENE 44 Kiffaanngissuseqartutut 14 misigisimavunga SELVVÆRD Kiinarpaga maanna peersimavara 56 Nu har jeg smidt masken Ilusaa / Layout: Rune ødker, Rabotnik Sesil Knage, Rabotnik Oqaasertai / Tekst: Luise Falhof, Volapyk Film ndreas Lindqvist, freelance Inge S. Rasmussen, freelance peqqik.gl ssit / Fotos: Kristian Ægidius, Volapyk Film Leiff Josefsen Mads Pihl / Visit Greenland Karsten idstrup / Visit Greenland Naqiterneqarfia / Trykkeri: Toptryk Grafisk Naqiterneqarnera / Udgivelse: 1. udgave, 1. oplag, 2015 Meeqqat imminnut tatiginerulersippagut 22 Nunarsuarmi timigissartarfiit annersaat 36 DET ER SOOORLU 34 LDRIG FOR SENT PUJORTRTRUNNRNEQ PUMMI MKKRLUNI Grib muligheden - for et sundere liv Sundhed er nemt, hvis du tænker over, hvordan du bruger din krop, og hvad du spiser og drikker. Et sundt liv giver dig styrke og overskud i hverdagen. Der er altid en mulighed for at vælge en sundere vej, hvis du har hovedet med dig Periarfissaqarputit - peqqinnerulernissannut Peqqinnerulernissaq ajornanngilaq, timivit qanoq atortarnera, nerisartakkatit imertakkatillu eqqarsaatigisarukkit. Peqqinnartumik inuuguit nalinginnaasumik nakuussuseqarnerullutillu nukissaqarnerussaatit. Peqqinnarnerusumik inuuneqarnissamut aqqutissaqartuaannarpoq eqqarsarluartaruit.

3 Scan dig til et sundere liv Der er altid en mulighed for at vælge en sundere vej, hvis du har hovedet med dig. rug din smartphone til at scanne qr-koden - så kommer du ind på en side fuld af inspiration, gode råd, øvelser, fififilm og quizzer. Tæl dine skridt Vidste du, at du kan få en gratis skridttæller? Hvis du går skridt hver dag, får du faktisk tilpas med motion. Hold øje med dine skridt med en gratis skridttæller fra Sundhedsvæsenet. Du skal bare henvende dig i dit lokale sundhedscenter eller forhøre dig hos din lokale forebyggelseskonsulent. Faktisk er det ret sjovt at tælle sine skridt - du skulle prøve! Læs mere om skridttællere, og tæl dine skridt sammen med andre fra hele landet på llornitit kisikkit Nalunngiliuk allornernut kisitsissummik akeqanngitsumik pisinnaallutit? Ullut tamaasa riarlutit allortaruit naamaatumik timit aalatissavat. llornitit nakkutigikkit Peqqinnissaqarfimmit allornernut kisitsissummik pissarseriarlutit. Najukkanni peqqissaavimmut saaffiginniinnassaatit imaluunniit najukkanni pitsaaliuinermut siunnersorti paasiniaaffigalugu. llornernik kisitsineq nuannersuuvoq misilinniariuk! llornernut kisitsissutit pillugit annertunerusumik atuarsinnaavutit nunatsinnilu sunit tamaneersunik allornernik kisitseqateqarlutit uani, Scannerillutit peqqinnarnerusumik inuuneqalerit Peqqinnarnerusumik inuuneqarnissamut aqqutissaqartuaannarpoq eqqarsarluartaruit. Gr-kodip scannernissaanut smartphonit atoruk taava quppernermut pissaatit isumassarsisitaanissannut, isumassarsiatsialannik, sungiusaatinik, filminik eqquiniaanernillu ulikkaartumut. Rygestopkurser virker Erfaringer fra Kræftens ekæmpelse viser, at man har fire gange større chance for at lykkes med sit rygestop, hvis man tager et rygestopkursus. På Nuuk Transport afholdt man et år to rygestopkurser. Forholdsvist mange af medarbejderne var rygere, og mange tog imod det gratis tilbud. Vi var deltagere på hvert kursus, og alle holdt op med at ryge, også jeg, fortæller Fridrikur lahamar Hansen, operativ chef hos Nuuk Transport. Ja, alle, lige med undtagelse af chefen, altså, tilføjer han grinende. Hvis du gerne vil kvitte smøgerne kan du spørge din arbejdsgiver, om din arbejdsplads tilbyder rygestopkurser. Kender du familien Sussa? Familien Sussa er en almindelig familie, der ikke altid har helt styr på den sunde livsstil. Heldigvis er der gode råd at hente, så de skal nok lære det på et tidspunkt. Se de fire film om familien Sussa og få inspiration og gode råd til en sundere livsstil på peqqik.gl/gribmuligheden Pujortartarunnaarsitsiniarluni pikkorissartitsinerit iluaqutaapput Kræftimik kiuiniaqatigiiffiup misilittagaasa takutippaat pujortartarunnaarniarnerup iluatsinnissaa sisamariaammik annertunerusartoq pujortartarunnaarniarluni pikkorissarsimagaanni. Nuuk Transport ukiumi ataatsimi pujortartarunnaarsitsiniarluni marloriarluni pikkorissartitsivoq. Sulisut amerlajaarsuit pujortartartuupput, arlalissuillu neqeroorut akeqanngitsoq taanna qujaruppaat. Pikkorissartitsinerni taakkunani peqataasut iusarpugut, tamarmillu pujortartarunnaarput, aamma uanga taama oqaluttuarpoq Fridrikur lahamar Hansen, Nuuk Transport-imi operativ chefiusoq. ap, tamatta, pisortarput kisimi pinnani, illaatigaluni oqaqqippoq. Pujortartarunnaarusukkuit sulisitsisut aperisinnaavat sullivissi pujortartarunnaarniarluni pikkorissartitsinermik neqeroorsinnaanersoq. Ilaqutariit Sussakkut nalunngiligit? Ilaqutariit Sussakkut allatulli ipput, peqqinnartumillu inooriaaseqarnissaq ilaatigut aqukkuminaatsittarpaat. Qujanaqaarli isumassarsiatsialannik isumassarsisinneqarsinnaapput, taamaallutillu ilikkarumaarpaat. Ilaqutariit Sussakkut pillugit filmiliat sisamaasut takukkit peqqinnarnerusumillu inooriaaseqarnissamut isumassarsitinneqarlutit uani peqqik.gl/periarfissaqarputit

4 1 Squat uppatit/nullut eqaarsaartinnerat Squat uppatit/nullut eqaarsaartinnerat: Uppatit nullullu nukiinik nukittunerulersitsisartoq timillu inuuserinnerulersillugu. Erruiffiup tungaanut saallutit nikuigit Isikkatit imminnut ungasillitilaarlugit nikorfassaatit Qitit narlortissavat nissutit peqingatinnagit Erruiffiup sinaa tigulluarlugu seeqqutit arriitsumik peqikkiartussavatit uppatitit sanimorluinnaq inissinnissaata tungaanut Talitit nukkiortissanngilatit rriitsumik nikuikkiartuaaqqigit. Ullut tamaasa 15-eriarlutit taamaaliortassaatit. Sap. ak. pingasut missaasa qaangiunneranni angusat takusinnaalissavatit. 3 SIDE 6 4 TIMIP LTITTRNER Naat nukiinik eqaarsaartitsineq Naat nukii nukittortittarpai. Natermut nallarit Isikkatit natermut attuumatissavatit Timit seeqquit tungaanut kivissavat naavit nukii sukaatigalugit Sungiusaat ullormut 15-eriarlutit immaqaluunniit amerlanerusunik uteqqittassavat allakaatitassiaq nerisaqarneq aammalu timersorneq pillugu, uani isiginnaarsinnaavat: peqqik.gl/periarfissaqarputit 2 Lunges uppatit/nullut eqaarsaartinnerat Quttoqqat saavanni nulunilu nukiinik nukittunerulersitsisartoq makittarissinnaassutsillu sungiusarlugu. Nerriviusap eqqaanut sanimut saallutit nikuissaatit Isikkatit siffissavit sileqataanut inississavatit Nerriviusap sinaa tigummisinnaavat uppinnginniassagavit Isikkat talerperleq alloriarteruluussavat seeqqut saamerleq arriitsumik peqikkiartuutigalugu uppativit sanimuffaarik inissinnissaata tungaanut Seeqqut saamerleq isikkanni inussatit qaangerlugit inissinnaveersaassavat taamaalissaguit isikkat siumukartilaassavat Qitiit narlorissutinniassavat rriitsumik nikuikkiartuaassaatit. Planken Sakkortuumik sungiusaat nukinnik pingaarutilinnik tamanik nukittortitsisartoq. Natermi ikitsinnik isikkannilu inussannik napassaatit Timiit narlorissitillugu inississavat qitivit, naavit niuillu nukii sukaatigalugit Qitiit najunngartinnaveersaassavat nulutilluunniit tikkortinnagit allaqqaammut sekundini 20-ni taama inissisimasassaatit kingornalu piffissaq sivitsoriartuaartillugu. Niuit illuanut nuussaatit sungiusaat aammaarlutit uteqqillugu. Lunges ullormut nissunnut tamaasa immikkut eriarlutit sungiusaatigisassavat. Sungiusarninni imminut unammillerumaguit oqimaatsunik soorlu immummik literimik taamaaqataanilluunniit illuttut tigumiarsinnaavutit. Ilitsersuut Ullormut nalunaaquttap akunnerani ataatsimi Nerisaqarnermut Timigissarnermullu Siunnersuisoqatigiit kaammattuutigaat meeqqat inersimasullu ullormut nalunaaquttap akunnerani ataatsimi timiminnik aalatitsisarnissaat. Timi aalatilluartarukku oqimaappallaalersoornissat inooriaatsimillu patsiseqartumik nappaaterpassuit, soorlu assersuutigalugu type 2-mik sukkortunngorsinnaaneq pitsaaliorsinnaavatit. amma timip aalatittarnera uippakajaannginnerulersitsisinnaavoq tarnikkullu ilorrisimaarnerulersitsisinnaalluni. Taakku saniatigut nuannersunik misigisaqarnissaq inuttullu ataatsimooqatigiinneq misigisassaasarput. Timit aalatittarukku sivisunerusumik inuusinnaassaatit. amma timip aalassarissusianut iluaqutaassaaq, tamannalu peqqilluni utoqqalinissamut aallaavitsialaavoq. Pingaaruteqarpoq suliffinni sunngiffinnilu timivit aalatittarnissaa. ULLUT TMS LSSRINNEQ Ulluinnarni timip aalatittarnissaanut iliuusaasinnaasut arlaqarput. Timersortarnissaq imaluunniit timigissartarfiliarnissaq toqqarneqarsinnaapput, aammali timit aalatittarsinnaavat imaaliorlutit: Tummeqqat atortarlugit Suliartornermi atuariartornermiluunniit pisuttarluni sikkilerluniluunniit Pinngortitarsuaq pinneqisoq avatangiiserisarput imatut atortarlugu: Pisuttuarfigalugu arpaffigalugulu Piniarfigalugu aalisarfigalugulu Sisorarfigalugu Silami pinnguarfigalugu MEEQQT MM EQQMLLUGIT ngajoqqaatut akisussaaffigivat meeqqavit peqqinnartumik ileqqoqalernissaminik ineriartortitsinissaa. Meeqqannut maligassiuisussaavutit, taamaattumik ajornannginnerpaajuvoq illit nammineq timit atorluartarukku. Meeqqat angajoqqaamik iliuusaat malikkajuttarpaat. ngajoqqaatut meeqqatillu sammisinnaasasi amerlaqaat. Meeqqatit ilagalugit pisuttuarsinnaavusi, sisorarsinnaavusi, qamutinik sisoorluni, pinnguarsinnaavusi, taamaalillusilu ilaqutariit tamarmiullusi timersi aalatissavarsi. Timissinnik atuinissinni allornernik kisitsissuteqarussi allornisi kisissinnaavasi immaqalu unammissutigisinnaallugu. Peqqik.gl-imi takusinnaavat allornernik kisitsissummik akeqanngitsumik sumi pisinnaanersutit. TIMIP LTITTRNER SIDE 7 m llornernut kisitsisartoq annerusumik paasisaqarfigiuk qupperneq 4 aamma 5-mi.

5 SIDE 8 MOTION MOTION SIDE 9 Guide En time om dagen Ernærings- og Motionsrådet anbefaler, at børn og voksne er i bevægelse mindst 1 time om dagen. Er du fysisk aktiv, kan du forebygge overvægt og en lang række livsstilssygdomme som for eksempel type 2 diabetes. Fysisk aktivitet kan også mindske stress og give dig et bedre psykisk velbefindende. Derudover kan det give dig gode oplevelser og et socialt fællesskab. Er du fysisk aktiv, kan det forlænge levetiden. Det kan også forbedre kroppens bevægelighed, som er et godt udgangspunkt for en sund aldring. Det er vigtigt, at du bevæger dig både på dit arbejde og i din fritid. 1 2 Squat lår/balle-øvelse Strammer op på musklerne i lår og baller og giver en rankere holdning. Stil dig med front mod køkkenvasken Stå med lidt afstand mellem fødderne Sørg for at holde ryggen rank og underbenene lige Hold fast i vaskens kant og bøj langsomt i knæene, til dine lår er vandrette Spænd ikke i armene Gå langsomt op i stående stilling. Gentag øvelsen 15 gange hver dag. Efter ca. 3 uger kan du se resultater. Lunges - lår/balleøvelse Strammer op på musklerne på forsiden af låret og i ballerne og træner din balanceevne. Stil dig med siden til køkkenbordet Placér fødderne i hoftebredde Hold evt. ved bordkanten, så du ikke mister balancen Tag et stort skridt frem med højre fod, mens du langsomt fører venstre knæ ned mod gulvet, til højre lår er vandret Sørg for at venstre knæ ikke kommer ud over dine tåspidser - hvis det gør, så flyt foden lidt frem Hold ryggen rank og oprejst Kom langsomt op i oprejst stilling. Skift ben og gentag øvelsen. Lav lunges på hvert ben dagligt. Hvis du vil udfordre dig selv, kan du tage noget tungt - en liter mælk, en vandflaske el. lign - i hver hånd, mens du laver øvelsen. KTIV HVER DG Der er flere måder, du kan være fysisk aktiv på i dagligdagen. Du kan vælge at gå til sport eller fitness, men du kan også være fysisk aktiv i dagligdagen ved at: Tage trappen Gå eller cykle til arbejde og skole rug den smukke natur som omgiver os til: gå- og løbeture jagt og fiskeri skiture udendørsleg 3 Mavebøjning Strammer mavemusklerne op. Læg dig på ryggen på gulvet Hold fødderne i gulvet Hæv overkroppen op mod dine knæ, mens du spænder i mavemusklerne Gentag øvelsen 15 gange hver dag - gerne flere gange dagligt HUSK OGSÅ ØRNENE Som forælder har du et ansvar for, at dit barn udvikler sunde vaner. Du er dit barns rollemodel. Det er derfor lettest, hvis du selv er fysisk aktiv. ørn gør som oftest det, deres forældre gør. Som forælder er der mange ting, du kan gøre sammen med dine børn. Du kan gå ture sammen med dine børn, stå på ski, kælke, lege og så videre, og derved kommer hele familien i bevægelse. Hvis I oven i løbet har en skridttæller på, når I bevæger jer, kan I tælle jeres skridt og måske lave en lille konkurrence ud af det. Se på peqqik.gl hvor du kan få udleveret en gratis skridttæller. m Læs også mere om skridttællere på opslagstavlen her i bladet. Side Planken Meget intens øvelse, som styrker alle centrale muskler. Stil dig på albuer og tåspidser på gulvet Hold kroppen som en lige planke, mens du spænder i ryg-, mave- og benmusklerne Sørg for ikke at svaje i ryggen eller stritte med numsen Start med at holde positionen i 20 sekunder og forøg tiden efterhånden. m Se udsendelsen om kost og motion på peqqik.gl/gribmuligheden

6 SIDE 10 NERIST NERIST SIDE 11 Iggarissorsuup kalaallit nerisassiassaataat nuannarilluinnarpai Rune ollin nunarsuatsinni avannarpasinnerpaat ilaanni nunani avannarlerni igariaatsimik nutaajusumik neriniartarfimmi Nipisami Nuummiittumi ingerlatsisuuvoq. Tassani pinngortitap pissarititai suulluunniit igasarpai. Najukkami pissarsiarisinnaasat nunarsuup illuatungaaniit assartukkanut taarsiullugit tunngaviusumik atortarneri tunngaviuvoq pitsaalluinnartoq. RUNE OLLIN, IGGRISSORSUQ Rune ollin, arlaleriarluni Kalaallit Nunaanni igasut pikkorinnersaattut toqqarneqartarsimasoq nunatsinni nerisassiassat pitsaalluinnartut amerlaqisut iganissaaannik nuannarinnilluinnartuuvoq. Manifestet for Det Ny Nordiske Køkken (Nunani avannarlerni nerisassiortarneq nutaaq pillugu nalunaarut) atsioqataaffigisimallugu Københavnimi Nordatlantens ryggemi neriniartarfiup Nomap tusaamaneqalissutaatut ingerlanneqarnera assigalugu sulivoq tassa ukiup qanoq ilinera naapertorlugu nerisassiassat najukkami pissarisiarisinnaasat atorlugit igasarneq. Naallu Michelin-guiden imaluunniit Restaurant Magazine, arlaleriarlutik Nomamik nunarsuarmi neriniartarfiit pitsaanersaattut toqqaasarsimasut Nuulianngisaannarsimagaluartut neriartortartut suminngaanneersuugaluilluunniit isumaqatigiissutigaat: Kalaallit Nunaata pissarititaanik nerisassiat akimanersaannik nererusukkaanni Rune ollinip Nuup kangerlua isikkivigalugu neriniartarfiutaa neqeroorutaasinnaasut pitsaanerpaartaasa ilagaat. NERISSSISST NJUKKMI PISSRSISINNST MMRUNRLUINNRTUT Najukkami pissarsiarisinnaasat nunarsuup illuatungaaniit assartukkanut taarsiullugit tunngaviusumik atortarneri tunngaviuvoq pitsaalluinnartoq. Isumaqarpunga nunarsuaq inuuffigisarpugut taama iliorfigisariaqaripput. Oqanngilanga tamakku allat aamma atortassanngikkigut tamanna pinngitsoorneqarsinnaanngilaq eqqarsarluarlutali atortassavagut. Pingaartumik ulluinnarni nalinginnaasumik nerisartakkakkatsinnik najukkami pissarsiassat atorlugit nerisassiortassaagut, taama isumaqarpoq Rune ollin. ssersuutigalugu nammineq neriniartafimmini atugassaminik naatitanik najukkami naatitsisartut nutaajulluinnartunik arriitsumillu nunatta issuani naajartorujoorsimasunik pilersuisuunissaannik isumaqatigiissuteqarfigai. PITSNERPRPT Soorunami naatitat tikisitat ukiuunerani pisiarisarnissaat pisariaqarsinnaavoq, taamaattorli assersuutigalugu naatsiiat Kalaallit Nunaanni naatitat ukiariarsuarmut pisiarineqarsinnaapput, nunat allaneersut akeqatigingajataat. Ileqqoriinnarlugu nunanit allaneersut pisiarisarnerat sianiilikaarneruvoq. Naatitat Kalaallit Nunaanneersut pitsaalluinnartuupput akiminnullu naleqquttumik naliitsumik mamassuseqarput. Taamaattut amerlanerujussuit pisiarerusunnarput, illaatigaluni oqarpoq. amma neqit aalisakkallu maanngaanneersut nalissaqanngitsuupput, tamatumanilu Rune ollin isumaqarpoq niuerniaraangatta maanngaanneersut ukiullu qanoq ilinera naapertorlugu takkuttartut pisiarinissaat pikkoriffigigipput. KLLIRQ PITSNERUVOQ Isumaqarpunga kalaaliaraq atorluaripput, atorluarnerulersinnaavarpulli. Kalaaliaqqamukaraangama inuit kikkulluunniit naapittarpakka kikkorparujussuit tassani pisiniartarput. ammami neqinit qerisunit ukiut marluk ajortunngoratik uninngasinnaasunit rugsenimeersunit kalaaliaqqameersut pitsaaneroqaat. Naluarpulluunniimmi poortoqqeriarlugit suli ukiut marluk uninngasinnaasutut nioqqutigineqartarnersut. Nerisassat isumannaatsuunissaanni immaqa tamanna ajornartorsiutaanngikkaluarpoq, pitsaassusaalli eqqarsaatigalugu neriniartarfimmi atorusunngilakka, Rune ollin oqarpoq. UMIMMP NEQ NUNNRILLUINNRP Neqilli aalisakkallu najukkaneersut nangaanartoqartinngivippai. Neriniartarfiutaanilu pitsaalluinnartumi suut tamangajavimmik nerisassiarineqarsinnaapput. Ersarissumilli nuannarisaqarpoq. Imminut iluatatsissaguma aqissiliornissara qularnanngivippoq. joraluartumilli pissarsiariuminaapput, mamassusaalli naliitsuuvoq mamarluinnaqqissaartuugamik aamma neqaata pissusaa pitsaalluinnartuugami. Uummatiga nalerortarpaa. ammali Naatitat Kalaallit Nunaanneersut pitsaalluinnartuupput akiminnullu naleqquttumik naliitsumik mamassuseqarput. RUNE OLLIN, IGGRISSORSUQ umimmaat tuttullu neqaat ajoriinnagassaanngillat, nuannarineruaralu quttoqqap ilivitsunngorlugu nerisassiarinissaa. Imaluunniit uumasoq angisuujuppat qimerlua. alisakkat eqqaassagaanni suluppaagaq qularutissaanngitsumik mamarinersaavara. Nerpia kinertuuvoq, mamarluinnartuuvoq, aammalu qanorluunniit iganeqarnissaminut tulluartuuvoq, iggarissorsuaq oqarpoq. NJUKKNEERSUNIT NERISSSIT NUNNIT LLNEERSUTUT MMSSUSILLIT Nunat ilarpassui ilisarnaatiminnik nerisassiaqarput, Kalaallillu Nunaanni tassaagunarpoq puisip neqaa suaasalik, taama isumaqarpoq Rune ollin. Pissariarisinnaasagut atortarpagut. Isumaqarpunga siunissami Kalaallit Nunaanni igariaatsimi aalajangiusimaneqassasoq najukkatsinni pissarsiassanik neriuarnissarput, najukkatsinneersunik nerisassiornermi najoqqutassat nunarsuarmioqatitta pissarititaannik akoorlugit iganeqarsimasut. Tassaasinnaapput Thailandimiutut nerisassiat tuttup neqaanik neqitallit imaluunniit suluppaagaq bambusilerlugu aalartitaq karrymik aappalaartumik miseqqigaq. Sukkasuumik nerisassiat mamarluinnaqqissaartut, nunatta pissarititaanik akullit, Rune ollin oqarpoq. Nipisami siornatigut sassaalliutaasarsimasut ilaat oqaatigineqarsinnaasut tassaapput tuttup uummataanit risottoliaq, suluppaagaq soyamut kinitaq, umimmaap neqaa simersianik kuannilik, puisip neqaa pujuugaq mattammik baconilerlugu, qaleralimmik tatariliaq aamma uiluinnit pujuukkanit carpaccioliaq.

7 SIDE 12 KOST KOST SIDE 13 Stjernekok elsker grønlandske råvarer Rune ollin driver en af verdens nordligste forposter for det nye nordiske køkken med restauranten Nipisa i Nuuk. Her tilbereder han alt, hvad naturen byder på. Rune ollin VIDSTE DU T kartofler, gulerødder, majroer, knoldselleri, persillerødder, pastinakker og rødbeder er sundere end fx agurk og tomat. Rodfrugterne indeholder langt flere kostfibre, som giver god mæthed med færre kalorier, og så er de smækfyldte med vitaminer som og. SPIS GROFT Hvid pasta og spaghetti indeholder næsten intet andet end tomme kulhydrater. Spis det maksimalt én gang om ugen. rug i stedet fuldkornsris og grovpasta som tilbehør. Eller bønner og linser, hvis du kan skaffe det. Helt grundlæggende er det et fedt princip at bruge lokale råvarer i stedet for noget, der er sejlet ind fra den anden side af jordkloden. RUNE OLLIN, HEFKOK Rune ollin, der flere gange har vundet titlen som Grønlands bedste kok, elsker at lave mad med de gode råvarer, landet er så rigt på. Som en af medunderskriverne af Manifestet for Det Ny Nordiske Køkken, arbejder han ud fra samme filosofi, som har gjort Noma på Nordatlantens rygge i København berømt lokale sæsonbetonede råvarer. Og selv om hverken Michelin-guiden eller Restaurant Magazine, som flere gange har kåret netop Noma til verdens rættet er altså bedre end at gå i rugsen og komme frosset kød i kurven med en holdbarhed på to år. RUNE OLLIN, HEFKOK bedste restaurant, nogensinde er fundet til Nuuk, er gæsterne fra nær og fjern enige: Hvis du vil smage det ypperste, det grønlandske køkken og spisekammer kan tilbyde, er Rune ollins restaurant med udsigt over Nuuk-fjorden blandt de allerbedste bud. LÆKRE LOKLE RÅVRER Helt grundlæggende er det et fedt princip at bruge lokale råvarer i stedet for noget, der er sejlet ind fra den anden side af jordkloden. Det mener jeg, at vi skylder os selv og den verden, vi lever i. Jeg siger ikke, at vi ikke også skal bruge det andet det kan vi ikke undgå men vi skal gøre det med omtanke. Og især hverdagsmaden bør vi bygge op omkring det lokale, mener Rune ollin. Når det gælder hans egen restaurant, har han for eksempel aftaler med lokale grøntsagsproducenter for at få helt friske og sprøde råvarer, som har vokset langsomt i den grønlandske topmuld. SUPERHØJ KVLITET Det kan selvfølgelig være nødvendigt at købe importerede grøntsager hen over vinteren, men for eksempel kan du jo blive ved med at købe grønlandske kartofler langt ud på efteråret, stort set til samme pris som de danske og udenlandske. Så er det fjollet at købe de udenlandske af vanens magt. De grønlandske grøntsager har en superhøj kvalitet og en fantastisk smag til en rigtig god pris. Det vil vi gerne se langt mere af, siger han grinende. Også vores lokale kød og fisk er i en klasse for sig, og her synes Rune ollin, at vi er rigtig gode til at gå efter det lokale og sæsonbetingede, når vi skal handle. RÆTTET ER RE EDRE Jeg synes vi er gode til at bruge brættet, men vi kan sagtens blive bedre. Når jeg kommer på brættet, møder jeg alle mulige mennesker det er gud og hver mand, der handler dernede. Og det er altså bedre end at gå i rugsen og komme frosset kød i kurven med en holdbarhed på to år. Og så ved vi ikke engang om det er blevet pakket om og har fået to år mere. Der er måske ikke noget problem med fødevaresikkerheden, men hvad angår kvaliteten ville jeg ikke bruge det i restauranten, siger Rune ollin. PJTTET MED MOSKUS Den slags reservationer har han til gengæld ikke hvad angår lokal kød og fisk. Næsten alt kan blive til en ret på hans toprestaurant. Men han har en klar favorit. Hvis jeg skal forkæle mig selv, er det helt klart en rype, jeg vil lave. Det er desværre svært at skaffe, men smagen er unik den smager helt vildt godt - og strukturen i kødet er også god. Det går lige i hjertet. Men jeg er også pjattet med moskus- og rensdyr, hvor jeg helst laver hele stykker fra køllen. Eller ryg, hvis det er et stort dyr. Når det gælder fisk, er det helt klart rødfisk, som er min favorit. Den er fast i kødet, har en supergod smag, og så egner den sig til stort set alle tilberedningsmetoder, siger stjernekokken. LOKLT MED INTERNTIONLT TWIST Mange lande har deres egen nationalret, og i Grønland må nationalretten være en god omgang sæl-suaasat, mener Rune ollin. Vi bruger det, som er tilgængeligt. Jeg tror, fremtiden for det grønlandske køkken bliver, at vi holder fast i, at vi spiser lokalt, men at selve opskrifterne vi laver med vores råvarer vil have et internationalt twist. Det kunne for eksempel være thairetter med rensdyr eller bambusdampet rødfisk med rød karrysauce. Hurtig mad, som smager fantastisk, hvor vi bruger vores egne ingredienser, siger Rune ollin. landt tidligere retter på Nipisas menukort kan nævnes risotto med rensdyrhjerte, soyamarineret rødfisk, moskusfilet med syltede kvaner, røget sæl med 'bacon' af mattak, tatar af hellefisk og carpaccio af røget kammusling.

8 SIDE 14 PUJORTRTRNEQ PUJORTRTRNEQ SIDE 15 Ernerma ilaanni aperaanga: naana, toqorusuppit? Ila sakkortoqaaq TIN THORLEIFSEN, PUJORTRTRUNNRSIMSOQ Kiffaanngissuseqartutut misigisimavunga Ukiut 30-t pujortartartooreerluni 44-nik ukiulik Tina Thorleifsen pujortartarunnaarsimavoq. Ullumikkut uggorinerpaavaa meeqqani mikigallarmata pujortarfigisarsimagamigit. Tinap pujortartarunnaarniartunut siunnersuutai: IMMINUT EQQRSTIGIGIT! Illit kisivit pillutit unitsiguk. Meeqqat, aningaasat, peqqissuseq allalluunniit peqqutiginagit. Taamaaliorit illit nammineq pitsaanerusumik inuuneqarusukkavit. Illit kiffaanngissuseqarusukkavit. PIREERSRIT! alajangersimasumik ulluliigit. Iluaqutissarpassui eqqarsaatigikkit: Niaqorlunnani ullaakkut itertarneq, atisat tipigissut, assaat anernerlu tupasunninngitsut, aningaasarpassuit sipaagassat. TTTIINNRUK! Illit inuuneraat illillu aalajangerneruat. Eqqaamajuk pujortartarallaravit qanoq innerlutit. Malugiullu maanna qanoq iluartigisoq. Pujortartarunnaarnissannut ugguuna tapersersorneqarit peqqik.gl Tina isertorluni pujortartoq naammattoortuarlugu qatsutivikkamiuk angutaata qanorsuaq pujortarnissaanut akuerisimavaa. Taamani apersortingajalerluni eqqaamavaa. Nalunngikkarluarpara meeqqat pujortartussaanngitsut. Taamaammanuna isertorlunga pujortartartunga. ngajoqqaakkali tamarmik pujortartuupput, taamaammallu uannut nalinginnaaginnarsimavoq, taama oqaluttuarpoq Tina Thorleifsen, ullumikkut 44-nik ukioqartoq pujortartarunnaarsimasorlu. Suliffimmini pujortartarunnaarnissamut pikkorissartitsisoqarnerata kingorna pujortassaarsimavoq. Tassungali killinnginnermini iluaagusuutit nalorninerillu pujortartartut amerlanersaasa inuunerminni aqqusaartagaat Tinap aqqusaaqqaarsimavai. rlaleriarlungami soraaruttarsimagaluarpara. merlaqataanilli nakkaqqittoortarsimavunga. ngajullermik naartuninni pujortarneq ajorpunga, ukiunilu marlunni pujortartarnanga. Ullulli ilaanni ataasiarlunga cigarettimik millussivunga ilaa taama sianiitsigisoqarsinnaava? Tina aperivoq isinilu aarlortillugit. NN TOQORUSUPPIT? Tina anaananngoramili pujortartuunini assorsuaq ilerasuutigisarsimavaa. Meeqqakka pillugit arlaleriarlunga imminut pinngitsaalillunga soraarunniartarsimagaluarpara. Pingaartumik anginerulerlutik pujortartarneq peqqissuserlu pillugit atuarfimmi sammisaqareersullu. Ernerma ilaanni aperaanga: naana, toqorusuppit? Ila sakkortoqaaq, Tina oqaluttuarpoq, eqqarsaatigiinnarlugulu assut killitsittoq nalunarani. Taamaniluunniit pujortartarunnaanngilanga. appassaanik naartunermini ilaannikkooriarluni ataatsimik cigarettitortarpoq. Naak nalunngikkaluarlugu imminut naartuminullu ajoqutaaqisoq. Malugisinnaavara timima iluarinngikkaa. Merianngulersarpunga iluaalliulerlungalu. Taamaattorli unitsissinnaasimanngilara. Pujortarneq nuannarigaanni pujortartuunermilu aalajangersimasunik ileqqoqarluni, inersimasuunerlu tamaat pujortartarsimagaanni unitsinnissaa ajornartorujussuuvoq. NNILNGLERPUNG Suliffiata, Nuuk Transportip, pujortartarunnaarnissamut pikkorissartitsineq neqeroorutigaa, ukiunilu 30-ni pujortartartooreerluni tassani nukissanik sakkussanillu tunineqarpoq. Neqeroorut piffissap tulluarnerpaaffiani takkuppoq. Suut tamarmik soorlu katersuuttutut ilersimapput. Pujortartartuunera aatsaat iluamik ilerasuutigilersimavara. igarettisigaangama imminut avoqqaarisarpunga. Malugisinnaasarpara nalinginnaasumik pujortartakkakka ataasiinnannguamik sipporaangakkit aqaguani timera iluaalliortarpoq puakkalu anniarisarlugit. Tassa soraaruttariaqarluinnalersimavakka, Tina eqqaamasalersaarpoq, pujortartarunnaarnissamillu neqeroorut qujarutingaarpaa. Pikkorissartitsinermi ulloq siulliuinnartoq qularutigiunnaarluinnarpaa eqqortuliornini. Puaat sulisinnaassusaannik uuttuut supisiffigisussaavarput. Suleqatiga uannit utoqqaanerusoq uannillu pujortarnerujussuaq uannit pitsaanerusumik angusaqarpoq. Tassani annilaaqaanga. Fjernsynikkut takusimasakka napparsimalersimagamik anersaartuummik nassataqartariaqartut eqqarsaatigilerpakka. Naamerluinnaq, maanna unitsittariaqarpakka, Tina oqaluttuarpoq. SIUNNERSUUTITSILK Ullumikkut ullut tamaasa Tinap pujortartartuunani inuunerilersimasani nuannaarutigiuarpaa. Ullaakkut iteraangama misigisaq. Niaqorlugani. Pujortagunnani. Ullup ingerlanerani assakka naamallattaartarpakka, qaqorsaatisunnialaannguit. Iluamik anersaartorsinnaalluni iluarusunnaqaaq. Timiga iluarusuppoq, kiffaanngissuseqartutut misigisimavunga, Tina qungujuppoq, taamaattorli suli ilerasuppoq. Ernera pujortartarpoq. Tamanna ajuusaarutigeqaara. Meeraanermini cigarettit uumigilluinnarsimavai nalunagulu peqqinnanngitsuusut, Tina oqaluttuarpoq ernumarpasilluni. Mikisuunerani eqqarsaatigisimanngilara ileqqupalaama immaqa tuniluussinnaanera. Pujortartartuunerali isigiuartarsimavaa, uagulli angajoqqaajusugut meeqqatsinnut maligassiuisussaavugut. Misigisimavunga ernerma pujortartarneranut assut pisuussuteqarlunga. Saavani pujortartarsimanngikkaluaruma immaqa pujortartalersimassanngikkaluarpoq. Tinap takorloorsinnaanngilaa piffissaq utertillugu tupap pujuata inuunermini peqanngilluinnarsimanissaa. Meeqqama saavanni pujortartarsimassanngikkaluarama. Taama kissaateqaraluaqaanga. Tamanna siunnersuutigisinnaavara angajoqqaanut inuusuttunut. Meeqqassi saavanni pujortartaqinasi.

9 SIDE 16 RYGNING RYGNING SIDE 17 f Jeg føler mig fri Efter 30 år som ryger er det lykkedes 44-årige Tina Thorleifsen at kvitte smøgerne. I dag er hendes største fortrydelse, at hun røg foran sine børn, da de var små. Da Tinas far efterhånden var blevet træt af igen og igen at tage hende i at ryge i smug, gav han hende lov til at ryge løs. Det var lige før hendes konfirmation, husker hun. Jeg vidste egentlig godt, at rygning ikke var noget for børn. Det var jo derfor, jeg først røg i smug. Men begge mine forældre røg, så det var jo nærmest det normale for mig, fortæller Tina Thorleifsen, der i dag er 44 år og lykkelig ex-ryger. Hun holdt op med at ryge efter et rygestopkursus på arbejdet. Men før det kom så langt, skulle Tina gennem alle de gener og dilemmaer, som de fleste rygere oplever i deres liv. Jeg er jo stoppet flere gange. Og faldet i lige så mange gange. Med mit ældste barn stoppede jeg under graviditeten og røg ikke i to år. Men så en dag tog jeg ét sug af en cigaret Hvor dum kan man være? spørger Tina og himler med øjnene. VIL DU DØ, MOR? Tina har gennem hele sin tid som mor og ryger haft en bidende dårlig samvittighed. Jeg har flere gange prøvet at tvinge mig selv til at holde op for mine børns skyld. Især da de blev større og havde om rygning og sundhed i skolen. Min søn spurgte mig: Vil du dø, mor? Puha, det var hårdt, fortæller Tina, synligt berørt ved tanken. Men ikke engang dér lykkedes det. Under sin anden graviditet kunne hun godt finde på at tage en enkelt cigaret ind imellem. Selv om hun vidste, at det var skidt for både hende og for babyen i hendes mave. Jeg kunne godt mærke, at min krop ikke kunne lide det. Jeg fik kvalme og ubehag. Men alligevel kunne jeg ikke lade være. Når man kan lide at ryge, har nogle faste vaner omkring rygning og har røget i hele sit voksenliv - ja så er det simpelthen bare virkelig svært. JEG LEV NGE Det var et tilbud om rygestopkursus på hendes arbejdsplads, Nuuk Transport, der gav hende styrken og redskaberne til at holde op efter 30 år med røg. Og tilbuddet kom på det helt rigtige tidspunkt. Det hele havde ligesom hobet sig op. Jeg nyder at trække vejret ubesværet. Jeg har det godt i kroppen. Jeg føler mig fri TIN THORLEIFSEN, EX-RYGER Jeg begyndte for alvor at få dårlig samvittighed over at ryge. Jeg var irriteret på mig selv, når jeg købte cigaretter. Jeg kunne mærke, at hvis jeg fik bare én cigaret mere, end jeg plejede, fik jeg ubehag i kroppen og ondt i lungerne dagen efter. Det skulle bare være slut nu, husker Tina, der tog imod tilbuddet om rygestopkursus med kyshånd. Og allerede fra kursets første dag, blev hun blot mere og mere sikker i sin sag. Vi skulle puste i sådan en maskine, der måler på lungerne. En ældre kollega, som røg langt mere end jeg, fik et bedre resultat, end jeg gjorde. Der blev jeg bange. Jeg kom til at tænke på dem, jeg har set i fjernsynet, som må gå med iltapparat, fordi de er blevet syge. Nej, nu skulle jeg stoppe, siger Tina. ET GODT RÅD I dag glæder Tina sig stadig dagligt over sit nye liv uden røg. Den der følelse når jeg vågner om morgenen. Ingen hovedpine. Ingen rygetrang. I løbet af dagen kan jeg gå og snuse til mine hænder, der bare dufter af sæbe. Jeg nyder at trække vejret ubesværet. Jeg har det godt i kroppen. Jeg føler mig fri, smiler Tina, der dog stadig plages af samvittigheden. Min søn ryger. Det er jeg så ked af. Han hadede cigaretter som barn og var så opmærksom på, at der er usundt, fortæller Tina med bekymrede furer i panden. I alle de år da han var lille, tænkte jeg slet ikke på, at min dårlige vane måske ville smitte af. Men han har jo set mig ryge, og som forældre er vi rollemodeller for vores børn. Jeg føler, at jeg har et stort ansvar, for at min søn ryger. Hvis jeg ikke røg foran ham, var han nok slet ikke startet. Tina kan ikke forestille sig at skrue tiden tilbage og helt slette røgen fra sit liv. Men jeg ville ønske, at jeg ikke havde røget foran børnene. Det ville jeg virkelig ønske. Det råd kan jeg give videre til unge forældre. Ryg i det mindste ikke foran børnene. Tinas råd til RYGESTOP GØR DET FOR DIG SELV! Stop for din egen skyld. Ikke for børnene, pengene, sundheden eller andet. Gør det, fordi du vil have et bedre liv. Fordi du vil være fri. FORERED DIG! Sæt en fast dato. Tænk på alle de gode ting: t vågne om morgenen uden hovedpine, tøjet dufter dejligt, hænder og ånde dufter frisk, alle de penge man sparer. HOLD FST! Det er dit liv og din beslutning. Husk hvordan du havde det, da du røg. Og mærk, hvor godt du har det nu. Få støtte til dit rygestop på peqqik.gl

10 SIDE 18 LKOHOL IMIGSSQ SIDE 19 Test - LKOHOL/HSH Misiliut - IMIGSSQ/HSHI 1: Intet alkoholforbrug er risikofrit for helbredet. Hvis man følger anbefalingerne, har man en lavere risiko for at blive syg af alkohol. Hvad er anbefalingerne pr. uge? Kvinder højst 7 genstande pr. uge, mænd højst 14 genstande pr. uge 20 genstande pr. uge for både mænd og kvinder Så mange genstande man vil, bare man ikke er fuld mere end én gang 2: lkohol kan få folk til at gøre dumme ting. Hvor mange genstande bør man højst drikke ved én lejlighed? Man kan drikke, til man bliver fuld Max 4 Max 14 3: ørn og unge tager i særlig grad skade af alkohol. Hvad er vigtist, hvis børn og unge skal undgå alkohol? t de unge er kloge og tænker sig om t forældrene drikker med måde, og at unge under 18 år helt skal undgå alkohol t skolen har regler mod alkohol 4: Man kan blive afhængig af alkohol. Hvad kan være et tegn på, at man er afhængig af alkohol? Man kommer til at kalde sine børn for Vodka, Øl og reezer Man ser små ølflasker for sine øjne, når man hører klirrende glas Man sætter alkohol højere end fx samvær med sine børn 5: De fleste, der drikker alkohol, har mulighed for at hjælpe sig selv til et lavere alkoholforbrug. Hvordan gør man det? Ved at undgå alle sociale sammenkomster Ved at finde en erstatning for alkohol, fx slik og chips Ved fx at undgå alkohol på hverdage, undgå at indkøbe alkohol i større mængder og ved festlige lejligheder at udskifte hver anden genstand med vand 6: Gravide bør ikke drikke alkohol. Hvorfor ikke? Fordi det skader barnet, der får øget risiko for bl.a. dødfødsel, hjerneskade og misdannelser Fordi den gravide får ondt i maven Fordi gravide skal spare penge sammen til at købe bleer og tøj til barnet 7: ørn påvirkes, når forældrene er fulde eller påvirket af hash. Hvordan? ørn føler sig forsømte, omsorgssvigtede og har risiko for selv at blive misbrugere ørn får leverskader ørn bliver glade, fordi forældrene er i festligt humør 8: Unge, som enten selv har et alkoholproblem, eller som er vokset op med forældre, der drikker alkohol, har en selvmordsrisiko, som er Lavere end andre Uændret i forhold til andre Højere end andre 9: Det er ikke normalt, at børn drikker alkohol eller ryger hash. Hvor mange 14-årige børn har aldrig drukket alkohol eller røget hash? 2 børn ud af 4 børn 3 børn ud af 4 børn 1 barn ud af 4 børn 10: Forældre og andre voksne kan hjælpe børn og unge til at undgå alkohol. Hvordan? Ved at forbyde de unge at gå til fest Ved at være gode forbilleder og undgå at drikke i nærheden af de unge Ved at inddrage de unges lommepenge 1: Imigassat suulluunniit peqqissutsimut akornutaasinnaapput. Kaammattuutit malikkaanni imigassamik pissuteqartumik napparsimalersinnaaneq annikinnerussaaq. Sapaatip akunneranut kaammattuutit suuppat? rnanut amerlanerpaamik ataasinnguit sapaatip akunneranut 7, angutinullu amerlanerpaamik sapaatip akunneranut 14-it ngutinut arnanullu sapaatip akunneranut ataasinnguit 20-t Piumagaanni qassilluunniit, ataasiaannarani aalakuunngikkaanni ajunngilaq 2: Imigassap inuit sianiitsuliortissinnaavai. Pisumi ataatsimi qassit imernissaat kaammattuutigineqarpa? alakuulernissaq tikillugu imertoqarsinnaavoq merlanerpaamik 4 merlanerpaamik 14-it 3: Meeqqat inuusuttullu pingaartumik imigassamit ajoquserneqartarput. Suna pingaarnerpaava meeqqat inuusuttullu imigassaq ingalassimaniassappassuk? Inuusuttut silatusaarlutik eqqarsarluarnissaat ngajoqqaat imigassaq aqussinnaallugu atorsinnaagaat, aammalu inuusuttut 18-it inorlugit ukiullit imigassartunngilluinnassasut tuarfiup imigassaq pillugu maleruagassaqarnissaa 4: Imigassamik pinngitsuuisinnaajunnaartoqarsinnaavoq. Imigassamik pinngitsuuisinnaajunnaarsimanermut suut ersiutaasinnaappat? Meeqqat Vodkamik, immiaaqqamik reezerimilluunniit taagortooraanni Immiartorfiit avilualaarneri tusaagaanni immiaaqqat takorluulersaraanni ssersuutigalugu meeqqami ilaginissaaniit imigassaq pingaarnerutittaraanni 5: Imigassartortartut amerlanersaat annikinnerusumik imigassartulernissaminnut imminnut ikiorsinnaapput. Qanoq iliorluni? Katerisimaaqatigiinnerni peqataassanani Imigassaq mamakujuttunik chipsinillu taarserlugit ssersuutigalugu ulluinnakkut imigassaq pinngitsoorniartarlugu, amerlanaarlugit imigassarsissanani, nalliuttorsiualaarnermilu imigassat imikkat affaat imermik taarserlugit 6: Naartusut imigassartortussaanngikkaluarput. Soormita? Pissutigalugu naartoq ajoquserneqartarmat, toqungalluni inuusinnaammat, qaratsamigut ajoquserneqarsinnaammat imaluunniit iloqiaalluni inunngorsinnaammat Pissutigalugu naartusoq nasserisarmat 7: Meeqqat sunnertittarput angajoqqaatik aalakooraangata imaluunniit ikiarooraangata. Qanoq ilillutik? Meeqqat paarinerlugaasutut sumiginnagaasutullu misigisimasarput, namminnerlu atornerluisunngorsinnaallutik Meeqqat tingummikkut ajoquserneqartarput Meeqqat nuannaalersarput angajoqqaatik nuannaarmata 8: Inuusuttut namminneq imigassamik ajornartorsiuteqartut imaluunniit angajoqqaaminni imigassartortartuni peroriartorsimasut imminut toqunnissamut qaninnerusarput, imatut... llanit appasinnerusumik llanut naleqqiullutik allaanerunngitsumik llanit annertunerusumik 9: Nalinginnaanngilaq meeqqat imigassartortarnerat imaluunniit hashimik pujortartarnerat. Meeqqat 14-inik ukiullit qassit imigassartunngisaannarsimappat imaluunniit hashimik pujortanngisaannarsimappat? Meeqqat sisamaagaangata meeqqat marluk Meeqqat sisamaagaangata meeqqat pingasut Meeqqat sisamaagaangata meeraq ataaseq 10: ngajoqqaat inersimasullumi allat meeqqat inuusuttullu imigassartunnginnissaannut ikiorsinnaavaat. Qanoq? Inuusuttortatik festeriarnissaannut inertertarlugit Maligassiuilluarnermikkut, inuusuttortatillu isigitillugit imertaratik Inuusuttut kaasarfimmiussaannik arsaartarlugit Pissutigalugu naartusoq aningaasanik sipaartariaqarmat, meeqqap nangissaanut atisassaanullu akissaqarniassagami [1:, 2:, 3:, 4:, 5:, 6:, 7:, 8:, 9:, 10:]

11 SIDE 20 KOST NERIST SIDE 21 w Hval på spyd med barbequesovs asisopskrift til 4 personer Til opskriften kan også man bruge andre af de røde kødtyper som sæl, lam, rensdyr eller moskus. wrferup neqaa kapuutaasanut kappussuussaq barbeque-mik miseqqigaq Nerisassiornermi tunngaviusutut najoqqutassiaq inunnut 4-nut naapertuuttoq Iganermi taartunik neqillit allat suulluunniit neqaat aamma atorneqarsinnaapput: puisip, savaaqqap, tuttup imaluunniit umimmaap neqaa. Kød: 500 g hvalkød 1 spsk. rugmel 1/2 tsk. salt 2 spsk. rapsolie til stegning 2 spsk. honning 1 tsk. paprika Sovs: 1 spsk. rapsolie 1 ds. tomatpure 1 spsk. honning 1/2 dl ketchup 6 dl vand 1 spsk. eddike 1 terning kyllingeboullion 1/2 spsk. paprika 1 tsk. sød chili 1/2 tsk. hvidløgspulver 1 tsk. oregano 400 g frossen amerikansk grøntsagsblanding eller majs (optøet) Skær kødet i 4x4 cm store tern. land rugmel og salt i en skål og vend kødet i blandingen. Sæt kødstykkerne på spyd (kan også steges løst). Sæt risene over. Følg vejledningen på risposen. rune ris skal koge længere end hvide ris. Hæld olien i en middelvarm gryde og tilsæt tomatpure som svitses let. Tilsæt de øvrige ingredienser til sovsen og skru ned til laveste varme, når det koger. Lad sovsen simre under låg, mens du tilbereder kødet. Varm panden op ved næsthøjeste varme. Hæld olie på panden og steg kødet på alle sider til det bliver gyldent. Tilsæt honning og paprika og skru lidt ned for varmen. Vend spyddene så honning og paprika dækker kødet. Lad det simre i nogle minutter. Servér spyddene sammen med sovs og ris. Neqi: rferup neqaa 500 g lussaat 1 qajuusat iffialiassat lussaateeqqap affaa taratsut lussaatit 2 rapsolie siatsisissaq lussaatit 2 honning lussaateeraq 1 paprika Miseraq: lussaat 1 rapsolie Qillertuusaq 1 tomatpure lussaat 1 honning 1/2 dl ketchup 6 dl imeq lussaat 1 seernaq Kipparissuaraq 1 kyllingebouillon lussaateeqqap affaa paprika lussaateeraq 1 sød chili lussaateeqqap affaa hvidløgspulver lussaateeraq 1 oregano 400 g amerikansk grønsagsblanding imaluunniit majsit qerisut (aattoorsikkat) Neqi 4x4 cm-isut angitigisunngorlugu aggorneqassaaq. Qajuusat taratsullu skålimut kueriarlugit neqit tassunga akulerunneqassapput. Neqit kapuutaasanut takisuunut kappussuunneqassapput (aamma kappussuunnagit sianneqarsinnaapput). Qaqorteqqasut ikkutikkit. Puuanni ilitsersuut maliguk. Qaqorteqqasut kajortut qaqortunit sivisunerusumik uunneqartarput. Uulia igamut akunnattumik kissassusilimmut kuineqassaaq tomatpurelu akuliunneqarluni annikitsumillu siaasalaarneqarluni. Miseqqap akussai allat tamaasa akuliutikkit qallaserpatalu sakkukinnerpaaffissaanut sakkukillillugu. Iga matullugu miseraq qalaarterusaarneqassaaq neqit suliarinerini. Siatsivik kissarnerpaaffissaata tulliani kissanneqassaaq. Uulia kuineqassaaq neqillu siallugit kajortinnissaasa tungaanut. Honning paprikalu akulerunneqassapput sakkukillilaarlugulu. Kapuutaasat assakalatinneqassapput honning paprikalu neqimut tamarmut tarnunniassammata. Minuttialunni qalatserusaarneqassapput. 4 dl ris, gerne brune ris

12 SIDE 22 TIMIP LTITTRNER VIJP SIUNNERSUUTITSILI: TIMIP LTITTRNER SIDE 23 Ullormut sivikinnerpaamik nal. akunnerani ataatsimi aalasarit ngerlarsimaffinni sungiusarneq tillerninnillu qaffatsitsisumik silami susaqarneq paarlakaajaatikkit Piumaffiginnissinnaasumik tapersersortigisinnaasannillu peqatissarsiorit, ass. sungiusaqatigisartagassannik Piviusorsiortunik imminut angusassigit, imminut inorsinnak. lloriarnerit ataasiakkaarlugit Timip aalatinnissaa killiliisutut isiginagu timikkut tarnikkullu ilorrisimaalernissamut periarfissatsialattut isigiuk Ulluinnarni inuuninnut timivit aalatinnissaa ilanngutiguk Nunarsuarmi timigissartarfiit annersaat Pinngortitaq timigissartarfissuuvoq, kikkulluunniillu, nunaqarfimmiuugaanni illoqarfimmiuugaannilu atorneqarsinnaalluni, ullut tamaasa timiminnik atuinissaminnut periarfissanik ulikkaarput. ULLUINNRNI TIMIP LTINNISSNUT ILIUUSERISINNST NTERMIK SNEQ PISUTTURNEQ MEEQQT TTORTTEQTIGINERI PINIRIRNEQ SISORRNEQ NERISSSIUUTIGLUNI EQRSRNEQ TUMMEQQTIGOORNEQ IILERNI USSERNILUUNNIIT PISUNNEQ TLLIT KIVITTRNERT LLTULLUUNNIIT NGERLRSIMFFIMMI SUNGIUSRNEQ PEQQIK.GL LLNIK ISUMSSRSIORFIGIUK Timip atornera qangaaniilli kalaallit ileqqoraat, pissutissaqanngilarlu timerput ajunngitsuliorfigiunnaarlugu aalajunnaarnissatsinnut. Taama isumaqarpoq viaaja Geisler, Kalaallit Nunaanni Timersoqatigiit Kattuffianni ineriartortitsinermut siunnersorti. Qangarsuaaniilli piniarneq ileqqorisimavarput, inuit unissanatik inuullutik. Nerisassagut piniarnikkut nammineq pisarisarsimavagut, imertartarluta, illuikkiorluta il.il. Pinngortitaq ataasioqatigisimavarput. Ullutsinni timersortarfeqarlutalu katersortarfeqarpugut, inuppassuit timersornikkut kateriffigisartagaat naapittarfiit, inuttullu sammeqatigiiffiusartut, ilutigisaanillu timerput aalatittarlugu, oqaluttuarpoq. UTOQQTSISSUTISSQNNGILQ viaaja Geisler isumaqanngilaq ulluinnarni timitta aalatittannginnissaanut utoqqatsissutissaqartugut. amma qanorluunniit ulapitsigigaluarutta, sila ajoraluarpat, timigissartarfimmut ungasissumi najugaqaraluarutta, imaluunniit qanorluunniit allanik utoqqatsissutissarsioraluarutta. Illoqarfiit tamarmik timersortarfeqarput katersortarfeqarlutilluunniit atorneqarsinnaasunik, aamma amerlanerni arsaattarfeqarpoq sorpassuarnik sammisaqarfiusinnaasunik, qungujulalluni oqarpoq tallini qaqqat tungaannut siaajutigalugit: ammami pinngortitarsuarmik avatangiiseqarpugut timitta atornissaanut periarfissarpassualimmik. Matutta silatinnguaniippoq silarsuarmi timigissartarfiit annersaat. Ullut tamaasa qaqqamut angalaartoqarsinnaavoq, minuttit 30-t ilummukariarluni minuttit jornartuusariaqanngilaq annikitsunnguamik pilluni aamma ajunngilaq. VIJ GEISLER SIUNNERSORTI,GIF 30-t uterluni, tamannalu naammappoq Nerisaqarnermut Timersornermullu Siunnersuisoqatigiit timimik aalatitsisarnissamut kaammattuutaannut. amma qimusserneq, arpanneq, qajartorneq, nal. akunnerani ataatsimi apummik milloorneq imaluunniit attortaanneq taamaaqatigaat. JORNNNGILQ Ullormut minuttini 60-ini timip aalatinnissaa assigiinngitsorpassuarnik iliuuseqarluni katiterneqarsinnaavoq. Pisiniarfiliarneq, natermik asaaneq, tallit atorlugit quleriarluni kivittaarneq, nerisassiuutigaluni squatserneq, allallu, taama siunnersuuteqarpoq viaaja Geisler, erseqqissarlugulu nal. akunnera ataaseq imminut anertikkartilaartaraanni soqutaanngitsoq qanoq iliorluni imminut anertikkartinneq. jornartuusariaqanngilaq annikitsunnguamik pilluni aamma ajunngilaq. TIMIP LTINNERTIGUT NUNNLERIT Ullut tamaasa timi atortaraanni iluaqutissartaqaqaaq. Ullut tamaasa nal. akunnerani ataatsimi tillerneq qaffatsittaraanni, misigineqassaaq iluarusunnerulerneq timikkut tarnikkullu. Tassa qaratsami pisoqartarpoq tarnikkut ilorrisimaarnitsinnut iluaqutaasumik. Taama pisoqartarpoq timip atornerinnaaniunngitsoq, aammali kingorna nuannaarneq misigineqartarpoq, viaaja Geisler oqaluttuarpoq, taanna sunngiffimmini piniartarpoq sulorartarlunilu. amma timip aalatinneratigut saarngit, avatit, nukiit uummallu nukittuallattarput. Oqimaappallaalernissaq inooriaatsimillu patsiseqartumik napparsimalernissaq annikinnerulertarput, viaaja Geisler oqarpoq. Naatsumik oqaatigalugu: Timit aalatittarukku nuannaalissaatit, imminut tatiginerulerlutik imminullu naleqartinnerulerlutit. Taamaattumik pingaarpoq timinnik aalatitsisarnissat.

13 SIDE 24 MOTION MOTION SIDE 25 Verdens største fitnesscenter Vores natur er ét stort fitnesscenter, og alle - både bygde- og byboere - har masser af muligheder for at være fysisk aktive hver dag. IDEER TIL MOTION I HVERDGEN VSK GULV GÅ EN TUR LEG FNGELEG MED DINE ØRN TG PÅ JGT STÅ PÅ SKI LV ØVELSER, MENS DU LVER MD TG TRPPEN GÅ I STEDET FOR T TGE IL ELLER US LV RMØJNINGER OG NDRE ØVELSER, DU KN LVE I HJEMMET FÅ MERE INSPIRTION PÅ PEQQIK.GL Fysisk aktivitet har altid været en del af den grønlandske tradition, og der er ingen grund til, at vi ikke skal fortsætte med at bevæge os og gøre gode ting for vores krop. Det mener viaaja Geisler, udviklingskonsulent i Grønlands Idrætsforbund, GIF. Vi er jo en gammel fangerkultur, hvor folk altid har været i bevægelse. Vi fangede selv vores føde ved at gå på jagt, vi hentede vand, byggede jordhytter og igloer osv. Vi var ét med naturen. I dag har vi idrætshaller og forsamlingshuse, hvor fysisk aktivitet er et samlingspunkt for mange mennesker - et sted hvor man mødes og har sit sociale netværk, samtidig med at man er fysisk aktiv, fortæller hun. INGEN UNDSKYLDNINGER viaaja Geisler mener ikke, der er nogen undskyldning for ikke at bevæge sig hver dag. Heller ikke selv om man har travlt, det er dårligt vejr, man bor langt fra et fitnesscenter, eller hvad man nu kan finde på af undskyldninger. lle byer har en hal eller et forsamlingshus, man kan bruge, og de fleste steder er der også en fodboldgrusbane, man kan lave mange aktiviteter på, siger hun smilende og slår armene ud mod fjeldet omkring sig: Og så har vi jo vores storslåede natur, hvor der er uendeligt mange muligheder for at være fysisk aktiv. Det er verdens største fitnesscenter lige uden for vores dør. lene det at gå en rask tur i fjeldet hver dag - bare 30 minutter ud og 30 minutter hjem - er nok til at man får den mængde motion, som Ernæringsog Motionsrådet anbefaler. Det samme gælder en hundeslædetur, en løbetur, en tur med kajak eller en times sneboldkamp eller fangeleg. Faktisk kan ens daglige 60 minutters bevægelse sammensættes af alle mulige aktiviteter. En gåtur til butikken, en gulvvask, 10 armbøjninger, løb op ad trappen, hent vand i dunke, lav squats mens du laver aftensmad eller andre ting, foreslår viaaja Geisler og understreger, at bare pulsen kommer op, og man bliver let forpustet 1 time hver dag, så er det lige meget, hvordan man gør det. Det behøver ikke være så svært lidt kan også gøre det. LIV GLD F MOTION Der er kun fordele ved at bruge sin krop hver dag. Når man får pulsen op i 1 time hver dag, vil man opleve, at man får det bedre - både fysisk og psykisk. Der sker simpelthen nogle kemiske processer i hjernen, der har en positiv indflydelse på vores psykiske velvære. Det betyder, at man ikke alene føler sig glad, mens man er fysisk aktiv, men også bagefter, fortæller viaaja Geisler, der selv går på jagt, vandrer og spiller badminton i sin fritid. Fysisk aktivitet styrker også ens knogler, led, muskler og hjerte. Risikoen for overvægt og livstilssygdomme mindskes, påpeger viaaja Geisler. Kort sagt: Fysisk aktivitet gør dig glad, og giver bedre selvtillid og større selvværd. Derfor er det vigtigt, at du bevæger dig. VIJS GODE RÅD: Vær i bevægelse mindst 1 time dagligt Skift mellem hjemme-øvelser og bevægelse udendørs, som får din puls op Find en, der kan presse dig og støtte dig, fx en træningsmakker Sæt realistiske mål for dig selv og stil ikke for højt. Et skridt ad gangen Se ikke fysisk aktivitet som en begrænsning, men som et hav af muligheder for at få det godt både fysisk og psykisk Tænk fysisk aktivitet ind i din hverdag Karsten idstrup - Visit Greenland

14 SIDE 26 IMIGSSQ IMIGSSQ SIDE 27 Nukissaqarluarneq Imminut paarilluarluni imigassartorpallaaranilu inuuneq tassa aatsaat inuuneq. Inuuneq nammineq ilaquttatillu peqatigalugit nuannersunik misigisaqarnissamut kiffaanngissusiliisoq nukissaqarfiusorlu. Eqqarsaatigiuk ullaakkut itertutit peqqissutut misigisimallutit. Inuunerit nukissaqarfigalugu, aamma ajornartorsiuteqaraluarlutit unammilligassaqaraluarlutillu. Ilaquttatit ilorrisimaaqatigalugit meeqqavillu nuannaarnerat misigalugu. Meeqqatit takutillugit nuannersumik inuuneqarnerup qanoq ittuuneranik. Tamakku eqqarsaatigigukkit taava inuuneq imigassartorpallaarfiunngitsoq eqqarsaatigissavat. Nalinginnaasumik imigassamik atuisuuneq pitsaaquteqaannarpoq. joqutissartaqanngilaq. Inuunermi suut tamarmik ajornannginnerusarput imerpallaartanngikkaanni, taama erseqqissaavoq Grethe Kramer erthelsen. Taanna Katsorsaavimmi, atornerluisuusunut katsorsaaviusumi aqutsisuuvoq, ukiumullu inuppassuit imigassamik ikiaroornartumilluunniit atuinerminnik aqutsisinnaajunnaarsimasut ikiortarpai. Kikkulluunniit kissaatigisarpaat imigassamik atuivallaarujussuarnani imaluunniit atornerluisuunani inuuneqarnissaq. Tamannali ajornakusoorsinnaavoq allatut inuuneqarnissaq misiginngisaannarsimagaanni. Taava ilinniartariaqarpoq nalinginnaasumik pitsaasumillu inuuneq, annertuallaamik imigassamik atuiffiunngitsoq. Grethe Kramer erthelsen atuagassiap rnanut 2006-imi rnatsialattut toqqarpaa, amerlaqisut qujamasuutigimmassuk pitsaasumik naleqarluartumillu imigassartaqanngitsumik inuuneqarnissamut ikiorneqarsimagamik. IMIGSSRTQNNGITSUMIK NUNNISRNEQ Imigassamik atuinerup annikillisinnissaa ajornakusoortorujussuusinnaavoq, aamma atornerluisuunngikkaluaraanniluunniit, immaqali ilaannikkut imerpallaartaraanni. Pingaartumik nalinginnarisamik annertuumik imertartut akornanniittartuugaanni. Meeraanermi annertuumik imerfiusumi peroriartorsimagaanni taava imerujussuartarneq nalinginnarineqassaaq. llatut inuuneqarnissaq ilisimaneq ajorpaat, Grethe Kramer erthelsen oqarpoq, oqaluttuarlunilu aamma meeqqat ukiukitsuararsuit Katsorsaavimmi katsorsarneqartartut, angajoqqaamik kinnganerisartagaasa imertarnerisigut pinngitsuuisinnaajunnaarsimasut. Pingaarluinnarporli oqassalluni: Pissusissamisuunngilaq imernerujussuaq. amma ajornartorsiutitit imernikkut aaqqinneqarneq ajorput. Tarnip pissusaanik ilisimasalik Kunuunnguaq Iversen tamatumani isumaqataalluinnarpoq: alakoortilluta misinnartarpoq ilungersortariaqarata, ajornartorsiutit eqqarsaatigivallaarnissaat pisariaqanngitsoq allaanngilaq kikkut tamarmik tassanngaannaq nuannarilertaraatigut, suullu tamarmik oqinnerulaalersut. jornartorsiutilli peerunneq ajorput imernitsigut. Inuttut pitsaanerulerneq ajorpugut aalakoortilluta. kerlerluinnaanik pisoqartarpoq. Taamaattumik imigassartaqanngitsumik nuannisarnissaq ilinniartariaqarparput, taanna taama erseqqissaavoq. IMIGSSQ MQSINNGILT Imigassaq inuunermut akuutinnianngikkaanni pissutsit imernermik kinguneqartussaagaluit allamik taarsertariaqarput. ssersuutigalugu tallimanngornermi unnukkut ilaqutariit tamaasa imigassartaqanngitsunik imeruersaasiuunneqarsinnaapput, imaluunniit imigassaq akuutinnagu nuannersunik sammisaqartitsisoqarsinnaavoq. Imigassartaqanngitsumik inuuneqartut ilagaat qissiaq Møller Mathiassen, Nuummeersoq. ngajoqqaanngunngikkallaramilli peeqqanilu imigassartussaarluinnarsimapput, aappariittullu, kingornalu ilaqutariinnguatut naleqarluartumik inuuneqarput. Sapaatip akunnerata naanerani erneerara makiaaqatigisinnaavara ilagerujoorlugulu. qagutaarnanga nukissaqarluarlungalu. Uannut pingaarutilerujussuuvoq sunngiffinni nukissaqarluarnissara, taama oqaluttuarpoq qissiaq Møller Mathiassen, ilaannikkooriarluni assersuutigalugu ilaquttani imigassartaqanngitsunik imeruersaasiuuttarpai imaluunniit arfininngornermi ullaaralaaq ernini pisuttuaqatigisarlugu. llanut kaammattuutigiinnarsinnaavaa allat namminermisut peeqqamisullu iliornissaat tassalu imigassartussaarnissaq. Imigassaq maqaasinngilluinnarparput. Fistertuni allatulluunniit pisoqarfiusuni allat peqatigilluarsinnaavagut nuannisartaqaagullu imigassartortannginnattalu aqaguani ullaakkut peqqilluta itertarpugut angajoqqaajulluarsinnaalluta nuannisaaqatigiillutalu. Tamanna ilorrisimaarutigilluinnarparput. UNITSIRIT! peqqutit ilaannut angersinnaaguit imigassanik aalakoornartulinnik atuinerit eqqarsaatigisariaqarpat: Meeqqatit allanut paaritikulasarpigit nammineq imerniassagavit? ngerlarsimaffinni imigassaateqartuaannarpit? Ulluinnarni imertarpit? Imertillutit silaaruttarpit, eqqaamasaarullutit imaluunniit imminut aqussinnaajunnaarlutit? Misigisimavit inuuninni ajornartorsiutit anigorniarlugit imigassartortariaqarlutit? Sulinngiffinni eqqissisimaarniarlutit imigassatortarpit? Misigisimavit imminut naleqartinnerit annertunerusartoq imeraangavit? INUUNEQ TORLURUK! Inuunerit imigassartaqanngitsumik atorlugu misiliguk. Inuunerit pilersaarusioruk imigassartortarnak, imigassamullu taarsiullugu allanik nuannaarutigisinnaasannik immikkullu ittumik misigisaqarfigisassanik, ilaqutariit tamassiullusi peqataaffigisinnaasassinnik pilersitsigit. Nerinissassinnut iluasaarlugu nerriviliorlusi nerrivik qalilerlugu, serviettilerlusi naneruuserlusilu. Ilaqutariit imigassartaqanngitsumik katerisimaartinniarlugit qaaqqusillusi, paarnanit imeruersaasiat, kaagit mamarunartut, kaffi/tii sassaalliutigalugit. Oqaluttuaqattaannissamut qaaqqusillusi paarlakaajaallusilu oqaluttuaqattaallusi. alajangersimasumik sammisaqarlusi unnussiuaaritsi. Sanileq qaaqqullugu feriarnerminit assiutaanik isiginnaartitillugu, ilaqutariiullusi pinnguaatinik pinnguarlusi, nipilersornermik erinarsornermillu akullugu unnussiuaartitsillusi, sapangaaqqerillusi, nuersaallusi allatulluunniit soqutigisassinnik sammisaqarlusi. Illoqarfissinni peqatigiiffilerinermut peqataagit. Nammineq aamma aallartitsisinnaavutit, soorlu pisuttuaqatigiittarlusi, qajartoqatigiittarlusi, nuersaasarlusi, qalipaasarlusi, aalisariartarlusi imaluunniit erinarsoqatigiittarlusi. Illoqarfissinni kulturikkut aaqqissuussisoqarnissaa innuttaasunillu ataatsimiisitsinerit alaatsinaakkit peqataaffigalugillu. Ikinngutitit ilagalugit nerisassioqatigiittaritsi nerisassat nuannisaaqatigiinnerlu qitiutillugit imigassartorasi.

15 SIDE 28 LKOHOL LKOHOL SIDE 29 Fuld af energi Et liv, hvor man passer godt på sig selv og ikke drikker for meget alkohol, er et godt liv. Et liv med frihed og energi til at gøre gode ting for dig selv og din familie. STOP OP! Hvis du kan svare ja til nogle af disse spørgsmål, bør du stoppe op og tænke over dit alkoholforbrug: liver dine børn ofte passet af andre, for at du skal kunne drikke? Har du altid alkohol i hjemmet? Drikker du på hverdage? Oplever du black out, hukommelsestab eller kontroltab, når du drikker? Føler du, at du skal have alkohol for at klare problemerne i dit liv? ruger du alkohol til at slappe af på dine fridage? Føler du, at dit selvværd er bedre, når du drikker? Tænk på at vågne op om morgenen og føle dig frisk. t kunne overskue dit liv, også selvom du har problemer og udfordringer at slås med. t hygge med din familie og opleve dine børns glæde. t vise dine børn, hvordan man lever et godt liv. Tænk på de ting - så tænker du på et liv uden for meget alkohol. Der er kun fordele ved at have et sundt, normalt alkoholforbrug. Ingen ulemper. lt i livet bliver nemmere, når man ikke drikker for meget, understreger Grethe Kramer erthelsen. Hun er leder af Katsorsaavik, et behandlingshjem for folk med misbrugsproblemer, og hjælper årligt mange mennesker, for hvem et forbrug af alkohol eller hash er kommet ud af kontrol. lle ønsker jo et liv uden overforbrug eller misbrug af alkohol. Men det kan være svært, når man ikke kender til andet. Så skal man lære, at et normalt, godt liv ikke indebærer et stort alkoholforbrug. Grethe Kramer erthelsen blev i 2006 udnævnt til Årets Kvinde af rnanut, fordi så mange var taknemmelige for at have fået hjælp til et godt og værdifuldt liv - uden alkohol. SJOV UDEN LKOHOL Det kan være meget svært at skære ned på sit alkoholforbrug, også hvis man ikke er misbruger, men måske drikker for meget i ny og næ. Især hvis man socialt er del af et miljø, hvor det er normalt at drikke meget. Hvis man som barn er vokset op i et hjem, hvor der blev drukket meget, så bliver druk det normale. Man kender ikke til andre måder at leve på, siger Grethe Kramer erthelsen og fortæller, at hun på Katsorsaavik også har helt unge børn i behandling, fordi de er blevet afhængige af at drikke de sjatter, som forældrene altid efterlader derhjemme. Men det er så vigtigt at sige: Det er ikke normalt at drikke meget. Og det løser ikke dine problemer. Psykolog KunUunguaq Iversen er helt enig: "Når vi er alkoholpåvirkede, kan det føles som om, vi ikke skal anstrenge os så meget, ikke behøver at tænke så meget over problemerne - som om alle pludseligt godt kan lide os, og alting er lidt lettere. Men problemerne forsvinder ikke, fordi vi drikker. Vi bliver ikke bedre mennesker af at være fulde. Tværtimod. Derfor skal vi lære at have det sjovt uden alkohol, understreger han. SVNER IKKE LKOHOL En god måde at undgå alkohol i sit liv, er at erstatte alkoholen og de situationer, hvor man ellers ville drikke, med noget andet. Man kan fx lave festlige alkoholfri drinks til hele familien fredag aften, eller man kan planlægge sjove og hyggelige aktiviteter, som ikke indebærer alkohol. En af dem, der nyder et liv uden alkohol, er qissiaq Møller Mathiassen fra Nuuk. llerede før de blev forældre valgte han og kæresten at droppe alkohol helt, og det har givet dem et værdifuldt liv som par og senere hen som familie. I weekenderne kan jeg stå tidligt op med min lille søn og være sammen med ham. Jeg har ingen tømmermænd og er fuld af energi. Det betyder meget for mig at have energi i min fritid, fortæller qissiaq Møller Mathiassen, der fx kan finde på at lave alkoholfrie drinks til familien eller tage på ture med sin søn tidligt lørdag formiddag. Han kan kun anbefale andre at gøre det samme som ham og hans kæreste - at droppe alkohol. Vi savner slet ikke alkohol. Vi kan sagtens være sammen med andre til fester og den slags, og vi kan have det rigtig sjovt - og fordi vi ikke drikker alkohol, er vi friske næste morgen og kan være gode forældre og have det godt sammen. Det nyder vi meget. NYD LIVET! Prøv at nyde dit liv uden alkohol. Planlæg dit liv, så du undgår alkohol, og erstat alkohol med andre ting, der giver dig nydelse og skaber en særlig oplevelse, som hele familien kan være del af. Dæk pænt op til middag med servietter, dug og lys på bordet. rranger en familiesammenkomst uden alkohol men med gode smoothies, lækre kager og kaffe/the. Hold fortælleaftener, hvor I på skift fortæller historier. rranger en tema-aften. Inviter naboen til at vise billeder fra sin ferie, spil et brætspil sammen i familien, hold musik-aften, hvor I spiller og synger sammen eller hold en aften med perlebroderi, strikning eller en anden hobby. Deltag i foreningsarbejde i din by. Start evt. selv en forening, hvor I går ture, tager ud i kajak, strikker, maler, fisker eller synger. Hold øje med de kulturelle arrangementer og borgermøder, der er i din by og deltag i dem. Lav en madklub med dine venner, hvor I fokuserer på maden og hyggen og ikke drikker alkohol.

16 SIDE 30 NERIST NERIST SIDE 31 Nerisassanik ilisimasaqarluartoq: Ukiukkut sikugaangat peqqinnartunik ima nerisassaatit Peqqinnartunik pitsaasunillu ukioq naallugu qanoq nerisaqassavit, sumiluunniit najugaqaraluaruit? Inuussutissalerinermik ilinniarfimmi Inuilimi ilinniartitsisoq matumani pitsaasunik isumassarsisitsiniarpoq. ningaasaateqarluaruit illoqarfiillu angisuut sikuneq ajortumiittut arlaanni najugaqarlutit, ukioq naallugu peqqinnartunik nerisaqarnissaq ajornartorsiutaanngilaq. Taava illit ilaquttavillu kalaalimineerniarfimmi tuniniakkat pitsaanerpaat naatitanik allanillu, Islandimiillu immunnit nioqqutissianik timmisartukkut tikisitanik tapertalersorsinnaavasi, ukiup taarnerpaaffiani allaat pingaartinnissaat eqqaamagussiuk. Nioqqutissalli tikisiortukkat akisuut akissaqartinngikkaanni ajornartorsiutaasinnaavoq. Peqqinnartumillu inuuneqarnissaq aatsaat tassa ajornakusoorsisinnaavoq allarpassuartulli nunap ilaani avinngarusimanerusumi najugaqaraanni. Pingaartumik ukiamiit ukiumut ikaarsaarnermi qerititsivillu imaarukkiartulerpat, umiarsuarlu nutaartugassanik najukkanni Pilersuisumut pajuttoq kingulleq qangalili aqqusaarsimappat. GULERUUJUNIK UNINNGSUUTISSNNIK PISIORTORIT Eqqarsallaqqilaaraannili tunngaviusumillu ilisimasaqarluni nerilluartarnissaq ajornanngilaq, naak aningaasaateqarpallaanngikkaluarluni pisiassallu killeqaralurtut, taama naqissusiivoq Inuussutissalerinerimik ilinniarfimmi Inuilimi ukiuni qulini ilinniartitsisuusoq, Gudmund Heinsen, ukiorpassuarni iffiortutut umiarsuarnilu igasutut misilittagaqarluartoq. Nunatsinni sumiluunniit peqqinnartunik igaassanik, uumasunit pisunik peqaqaaq imaani pisarineqarsinnaasut suulluunniit, aamma neqit peqqinnartuupput ajorisassaanngitsut. Naatitat sorlaat, rodfrugtit, qungulerillu, kålit, sivisuumik asiunatik piusinnaasut atorluarneqartariaqarput. GUDMUND HEINSEN, INUILI Imaaneersut orsui pitsaalluinnartuupput. Taamaattumillu ajornartorsiut tassaniinngilaq. Naatitalli amigaatigaagut, isumaqarpungalu tamatumani naatitat sorlaat, rodfrugtit, qungulerillu, kålit, sivisuumik asiunatik piusinnaasut atorluarneqartariaqartut, Gudmund Heinsen oqarpoq. Naatitat rodfrugtit, soorlu naatsiiat, guleruujut, ruuat, knoldselleri, persillerødder, pastinak rødbedillu peqqissutsimut pitsaanerupput naatitanit imertaqarnerusunut asiujasunut naleqqiullugit. Naatitat rodfrugtit kostfiberinik amerlanerujussuarnik akoqarput qaarsilaartitsilluarsinnaanerullutik kaloriaqarpallaaratillu, aammalu vitaminerpassuaqarput -nik -nillu. Naatsiiat eqqaassanngikkaanni aamma uunnagit nerineqarsinnaapput, assersuutigalugulu aserorterlugit aggorlugilluunniit salatinut akulerunneqarsinnaallutik. Kålit, soorlu rødkål, hvidkål, savoykål, spidskål, rosenkål aamma grønkål aamma taamatulli peqqinnartigaat vitamininillu mineralinillu ulikkaarlutik, soorlu aamma niuertarfinni asiujanngitsuusut. amma salatiliaralugit pitsaalluinnartuupput, soorlu aamma imermi qalattumi tukaallatsillugit nerisanut akugilluarneqarsinnaasut. NMMINEQ IFFIORIT SEQUNNERLUTTUNIK KUSNIK ammali fiberinik -vitamininillu pinerusariaqarpugut, taakkulu pineqarluarsinnaapput iffianit qajuusat seqummaarissuunngitsut, soorlu grahamsmel aamma fuldkornsmel atorlugit nammineq iffiukkanit. Iffiorfiit iffiugaat tusaamanerlunneqarput annertuumik taratserneqartarmata asiujaannginnissaat siunertaralugu. Taamaattullu peqqinnartuunngillat qajuusat annertussusaannut naleqqiullugu taratsut annerpaamik 1½ procentiusariaqarmata (qajuusanut kiilumut ataatsimut annerpaamik 15 gram, meeqqanullu mikisunut annikinneralaarsuussallutik, aaqq.), Gudmund Heinsen oqarpoq. Nerisassat akussaannut atatillugu nerisassanik ilisimasaqarluartup qaqorteqqasut qaqortut aammalu pastaskruit spaghettillu qaqortut nalinginnaat mianersoqqussutigai taakku akutuaraat kulhydratit inuussutissartaqanngitsut, annerpaamillu sapaatip akunneranut ataasiarluni taakku nerineqartariaqarput. Qaqorteqqasut pastallu qajuusanik sequnnerluttunik akullugit sanaat pissarsiassaappata, taakku pitsaanerulluinnarput aammalu sivisunerusumik qaarsilaartitsisarlutik. PRNNIK SNERNI KTERSUKKNIK QERITITSIVIK IMMERSIUK Naak qajuusanik sequnnerluttunik akullugit sanaat tamaasa pissarsiarisinnaanngikkaluarlugit niuerniartilluni peqqinnartunik toqqaanissaq ajornanngilaq. Taava qaqorteqqasut parboiled toqqartariaqarput taakku naqitsinermi qalataapput vitaminitaannik annaasaqannginnerunissaq anguniarlugu. Pitsaanerpaajuvorli qaqorteqqasut kajortut toqqaraanni, Gudmund Heinsen oqaaqqissaarivoq. Naatitat qerisut, qillertuusaniittut igalaaminerniittullu vitamineqarluarlutillu mineraleqarluartuupput. GUDMUND HEINSEN, INUILI Mamakujuttut sodavandillu ulluinnarni pinaveersaartariaqarput, aamma taamaappoq iffiat punneqarpallaat, pomfrittit qerisut, pizzat qerisut nerisassallu allat kissariaannaat. Naatitalli qerisut, qillertuusaniittut igalaaminerniittullu igaanut akuliunneqarnissaat ajunngilluinnarpoq, vitamineqarluarlutillu mineraleqarluartuugamik. Pitsaanerpaajuvoq qerititsivik paarnanik pinngortitameersunik nerisassiornermi iffiornermilu atorneqarsinnaasunik aamma immersinnaagaanni. NLUNNGILIUK naatsiiat, guleruujut, ruuat, knoldselleri, persillerødder, pastinak rødbedillu assersuutigalugu agurkinit tomatinillu peqqinnarnerummata. Naatitat rodfrugtit kostfiberinik amerlanerujussuarnik akoqarput qaarsilaartitsilluarsinnaanerullutik kaloriaqarpallaaratillu, aammalu vitaminerpassuaqarput -nik -nillu. SEQUNNERLUTTUNIK KULINNIK NERISRIT Pastat spaghettillu qaqortut akutuaraat kulhydratit inuussutissartaqanngingajattut. Taakku annerpaamik sapaatip akunneranut ataasiaannarluni nerineqartariaqarput. Taakkununnga taarsiullugit fuldkornsris aamma grovpasta nerisassanut akugitittakkit. Imaluunniit eertat amitsukujuut linsillu, taakku pissarsiarisinnaagukkit.

17 SIDE 32 KOST KOST SIDE 33 Kosteksperten: G SELV DIT RØD Hjemmebagt brød er nemt, når man kommer ind i vanen - og er meget sundere end købebrød. rug grovere meltyper som grahamsmel og fuldkornsmel. Og spar på saltet, max 15 g/kilo - og meget mindre til små børn. Sådan spiser du sundt, når isen lægger sig Hvordan spiser du sundt og godt året rundt, uanset hvor du bor? En faglærer fra levnedsmiddelskolen Inuili giver her sine bedste tips. Hvis du har masser af penge og bor i en af de store åbenvandsbyer, er det ikke noget problem at spise sundt året rundt. Så kan du og din familie supplere det bedste fra brættet med flyfriske grøntsager, perlespelt og islandske mejeriprodukter selv i den allermørkeste vintertid hvis I ellers husker at prioritere det. Men står der mindre på kontoen, end de dyre importerede produkter koster, er det straks sværere. Og rigtig udfordrende på sundhedsfronten bliver det, hvis du som tusinder af andre bor i et af landets mindre samfund. Især når efteråret bliver til vinter, fryseren langsomt tømmes, og det efterhånden er lang tid siden, skibet har været forbi med friske forsyninger til din lokale Pilersuisoq. KØ ET LGER F GULERØDDER Men med lidt snilde og baggrundsviden kan det lade sig gøre at spise ordentligt, selv om pengene er små eller udvalget begrænset, understreger faglærer på levnedsmiddelskolen Inuili gennem 10 år, Gudmund Heinsen, som gennem en lang karriere har prøvet lidt af hvert som bager og skibskok. Overalt i landet har man masser af sunde råvarer, når det gælder animalske produkter alt hvad man kan fange i havet, og også kødet, er jo sundt og godt. De marine fedtstoffer er rigtig gode. Så det er ikke der, problemet er. Men vi mangler grøntsagerne, og der synes jeg, man skal sørge for at bruge rigtig mange rodfrugter og kål, som har en ekstrem lang holdbarhed, siger Gudmund Heinsen. Rodfrugter som kartofler, gulerødder, majroer, knoldselleri, persillerødder, pastinakker og rødbeder er faktisk bedre Man skal sørge for at bruge rigtig mange rodfrugter og kål, som har en ekstrem lang holdbarhed. Det ligger lige til højrebenet. GUDMUND HEINSEN, INUILI for sundheden end de 'vandede' grøntsager med kort holdbarhed. Rodfrugterne indeholder langt flere kostfibre, som giver god mæthed med færre kalorier, og så er de smækfyldte med vitaminer som og. ortset fra kartoflerne kan de endda spises rå og for eksempel rives eller skæres til salat. Kål som rødkål, hvidkål, savoykål, spidskål, rosenkål og grønkål er mindst lige så sunde og er fulde af vitaminer og mineraler, ligesom de også har en god holdbarhed i forretningen. De kan også blive til gode salater eller blancheres som tilbehør. G DIT EGET GROVRØD Men vi skal have flere fibre og -vitamin, og en god måde at få dem på er gennem brød, som man skal bage selv med grovere meltyper som grahamsmel og fuldkornsmel. rødet, som forretningerne bager, har man jo hørt grumme historier om, fordi de kommer mere salt i for at forlænge holdbarheden. Og det er jo ikke sundt man skal sørge for at holde saltprocenten på maksimalt 1½ procent af melmængden (maksimalt 15 gram per kilo mel, væsentligt mindre til små børn, red.), siger Gudmund Heinsen. Når det gælder tilbehøret, advarer kosteksperten mod de evigt populære hvide ris og de almindelige hvide pastaskruer og spaghettier de indeholder næsten intet andet end tomme kulhydrater, og skal maksimalt indtages en gang om ugen. Hvis det er til at få fingre i fuldkornsris eller fuldkornspasta er det langt bedre og så mætter det både mere og længere. FYLD FRYSEREN MED SOMMERENS ÆR Selv om man ikke kan få fat på alt i fuldkorn, kan man godt træffe sunde valg, når man handler. Så skal man i hvert fald som minimum vælge de ris, som hedder 'parboiled' de er kogt under tryk for at få vitaminerne ind i stivelseskomplekset. Men allerhelst skal man bruge de brune fuldkornsris, formaner Gudmund Heinsen. Slik og sodavand skal man holde sig fra i det daglige, og det samme gælder for meget smør på brødet, pomfritterne fra frysedisken, frostpizzaerne og alle de andre færdiglavede madvarer. Frosne grøntsager og grøntsager på dåse og glas kan man til gengæld godt hælde i gryden de indeholder mange vitaminer og mineraler. Endnu bedre er det, hvis det også er lykkes at fylde fryseren op med for eksempel sommerens bær fra naturen, som kan bruges både i maden og brødbagningen.

18 SIDE 34 PUJORTRTRNEQ PUJORTRTRNEQ SIDE 35 KINGUSINNNGISNNRPOQ PSISSUTISST MERLNERUSUT UNI NSSRINEQRSINNPPUT: m VOX POPULI 1 DØGN Taqqat milittoorsinnaanerat annikinnerulissaaq. ap amermut ingerlaarnera pitsaanerulissaaq, assanni isikkannilu inussatit kissarnerulissapput. Puaat imminnut salilissapput (quersornermik nassataqarsinnaavoq). 2 DØGN Mamassusersiisinnaaneq naamasinnaanerlu pitsaanerulissaput. Kulilti timimiit peerutissaaq taammaattumillu qasujaallinerussaatit. 3 DØGN Torluup puannut atassutai qasukkalissapput. nersaartorneq pitsaanerulissaaq UGER ap kaaviiaarnera pitsanngoriartuaassaaq MÅNEDER meq nalinginnaasumik sukkassuseqarluni utoqqaliartulissaaq (eqisalunnerit). Quersorneq annikinnerulersimassaaq anersaartorniarnerlu 10%-imik pitsanngoriaateqarsimassaaq. Meerartaarsinnaassuseq pitsaanerulerimassaaq. 1-2 ÅR Taqqat milittoorsinnaanerat affaannanngorsimassaaq ÅR Taqqat milittoorsinnaanerat pujortanngisaannarsimasutulli ilissaaq. 10 ÅR Puatsigut kræfteqalersinnaaneq pujortartartunut naleqqiullugu affaannanngorsimassaaq. viaaja Frederiksen 20-t Pujortartarpit? ap, ullormut cigarettit 5-10 pujortartarpakka. Sooq pujortartarpit? Ilaa soormitaava, inuusuttuaraallunga pujortartalerpunga taamanimiillu ingerlatiinnarsimallugu. joraluartumik. Soraaruttariaqaraluarparali, meeraqaramami maligassiuilluartuunissara pisariaqarluni. Soraarunniarukku qanoq iliussagaluarpit? Ikilisikkiartuaarlugit aallartissagaluarpunga. igarettit ullormiit ullormut ikilisikkiartuaarlugit. Tassanngaannartumik unitsitsineq uannut iluarpallaanngilaq. Maannamut arlaleriarlunga misilissimagaluarpara, iluatsinngisaannarsimavorli. PUJORTRTRUNNRNEQ SOOORLU PUMMI MKKRLUNI Illit nammineq allaluunniit ilisarisimasat kinguneqanngitsumik pujortarunnaarniarsarisimagussi nalunngilat qanoq ajornakusoortigisoq. Kisianni periarfissaqarpoq. amma ilinnut. Ileqqutoqaq peqqinnanngitsoq nutaamik peqqinnartumik taarserniaraanni aallaqqaammut ajornakusoortarpoq. jornannginneruleriartortarporli misiliinerit tamaasa, taama oqaluttuarpoq tarnip pissusaanik ilisimasalik Kunuunnguaq Iversen. Takorlooruk ullut ilaanni allamut nikikkusullutit. qqutitoqqat toqqissisimanarlunilu aqqutigiuminartoq pisarnittut aqqutigerusunngilat. llamukarniarputit taamaattumillu allamik aqqusiortariaqarlutit. puteqaqaarli, siullermillu misiliigavit orluvutit. Immaqa aamma tullianik aammalu tullianik. Orninniakkannulli nutaamut aqqutaani taamaanniarluni aput ima ninissimatigissaaq aqqutissaqalissallutit ingerlavigisinnaasannik. Taava ornitannut nutaamut ingerlanissaq ajornarunnaassaaq. amma taamaappoq pujortartarunnaarniaraanni, Kunuunnguaq Iversen oqarpoq. 6 PUJORTSSRNIRNINNI TUNNGVIUSUMIK MLITSST 1. Ulloq unitsitsiffissaq aalajangersimasoq sapaatip akunnerisa marluk-pingasut qaangiunneranni siumut ulluleruk. 2. Piareersarluarit ass. Pujortassaarniarnermi ilitsersuut peqqik.gl-imiittoq atuarlugu. 3. Pujortassaarniarnerit sapaatip akunnerini tulliuttuni pilersaarutinni pingaarnersaatiguk. 4. Qaniginerpaasannit tapersersorneqarnissat siunnersorneqarnissallu ujartoruk. Peqqik. gl-imi Pujortassaarit! iserfigalugu peqataaniarnerit nalunaarutigiuk, taava pujortassaarniarninni aqqutaa tamaat mobilikkut tapersersorneqassaatit. 5. Pujortassaarninni imminut akilertarit ullut tamaasa. 6. Eqqaamajuk: - igaretti ataasiinnavik naammappoq utersaaqqinnissamut. SIUNNERSUUTITSILT Ullormi pujortarunnaarfinni tupat tamaasa igikkit. alajangersimaninnut ullut tamaasa imminut nersualaartarit. ningaasat pujortannginnikkut sipaakkatit isigisinnaasannut inissikkit. Eqqissiveerukkaangavit pisuttuartarit. Igaatit iluasaarunnerusalikkit. Suut tamarmik mamassuseqarnerulersarput. Nerereerniariaruit nikuittarit. Pujortaguleraangavit kigutitit salittakkit. Kaffisuutigalutit tiituutigalutilluunniit pujortartaruit allamik imigaqarlutit misiliguk. Pujortaguleraangavit sukkoqanngitsunik orsoqanngitsunillu, soorlu anernerissaatinik, paarnanik naatitanilluunniit nerisarit taava puallassanngilatit. Sukkulaatit, mamakujuttut chipsillu nerinaveersaakkit. Sapaatip akunneri pingasut qaangiuppata qangali pilerigisimasannik imminut akilerit. Manassi Mølgaard 54-it Pujortartarpit? ap, ullormut cigarettit 12-it missaat pujortartarpakka. Sooq pujortartarpit? Naluara. Qanoq oqassalluni nalunarpoq. Ileqquuvoq anigoruminaatsoq. amma imaassinnaavoq uippakajaartarnermut tunngassuteqartoq, taama ilimagaara. Soraarunniarukku qanoq iliussagaluarpit? Marloriarlunga unitseriartarsimagaluarpara. Misiliinerma aappaani qaammatit pingasorpakka, aallarteqqillungali. Unitsitsinissannut patsisissaaleqivunga, taamaattumik ajornakusoorpoq. Merete smussen 35-t Pujortartarpit? Pujortartarunnaarnikuuvunga, ukiuinili 22-ni pujortartarsimavunga inuusuttuaraararsuullungali aallartissimagama. Sooq pujortartarpit? Meeraqalernikuuvuunga, ilaanni isiginnaarpara pujortartarnermik peqquteqartumik kræfteqarnermik toqquteqartunik meeqqat angajoqqaaverussimasut pillugit aallakaatitaq. Eqqarsarpungalu: meeqqama tamanna misigissanngilaat. Soraarunniarukku qanoq iliussagaluarpit? Siunnersuutissakka amerlagaluaqaat, pingaarnerpaarli unaavoq: Tunniutiinnassanngilatit. Pujortaguleraangavit imminut noqittarit, cigarettimik tigusissanngilatit, tassami nikotinimik perusunneq utersaaqqiinnassaaq. Sapaatip akunneri 3-4 ingerlareeraangata ajornersaa qaangiuttarpoq. Taamaattumik imminut noqiinnarit!

19 SIDE 36 RYGNING RYGNING SIDE 37 m VOX POPULI viaaja Frederiksen 20 år Ryger du? Ja, jeg ryger 5-10 smøger om dagen. Hvorfor ryger du? Tjah, jeg startede som teenager og her siden da blevet ved med det. Desværre. Men jeg burde holde op, for jeg har et barn, som jeg er nødt til at være et godt forbillede for. Hvad ville du gøre, hvis du skulle stoppe? kold tyrker virker ikke særligt godt på mig. Det har jeg prøvet flere gange nu, og det er aldrig lykkedes. Manassi Mølgaard 54 år Ryger du? Ja, jeg ryger omkring 12 cigaretter om dagen. Hvorfor ryger du? Jeg ved det faktisk ikke. Det er svært at sige. Det er en vane, som er svær at slippe. Og det kan også have noget at gøre med stress, tror jeg. Hvad ville du gøre, hvis du skulle stoppe? Jeg har prøvet at stoppe to gange. Den ene gang holdt jeg tre måneder, men startede alligevel igen. Jeg kan ikke finde en særlig grund til at stoppe, og så er det svært. RYGESTOP SOM T GÅ I DY SNE Hvis du eller nogen, du kender, forgæves har prøvet at stoppe med at ryge, ved du, at det er svært. Men det er muligt. Også for dig. Når man skal erstatte en gammel, usund vane med en ny, sund vane er det svært i starten. Men det bliver nemmere for hver gang, man prøver, fortæller psykolog Kunuunguaq Iversen. Forestil dig, at du en dag gerne vil gå et nyt sted hen. Du vil ikke gå ad den sti, som du plejer, og som ellers er tryg og nem at gå hen ad. Nu vil du et nyt sted hen og skal derfor træde en ny sti. Men sneen er dyb, og første gang du prøver, snubler og falder du. Det gør du måske også næste gang og næste gang. Men efterhånden er sneen på vej hen til dit nye sted trådt så meget ned, at der er en sti, du kan gå ad. Så er det nemt at komme hen til dit nye sted. Sådan er det også med et rygestop, siger Kunuunguaq Iversen. Du skal ikke give op. Du skal nok få lavet stien og nå dit nye sted. DET ER LDRIG 6 GRUNDREGLER FOR DIT RYGESTOP 1. Sæt en fast stop-dag 2-3 uger frem i tiden. FOR SENT 2. Forbered dig grundigt fx ved at læse Rygestop-guiden på peqqik.gl 3. Gør rygestop til dit vigtigste projekt de næste uger. 4. Hent støtte og gode råd hos dine nærmeste. Tilmeld dig Røgfri Nu! på peqqik.gl, så får du støtte hele vejen gennem dit rygestop direkte på din mobil. 5. eløn dig selv for at stoppe - hver dag. 6. Husk: - Én cigaret er nok til at blive afhængig igen. Se mere på GODE RÅD Smid al tobak ud samme dag, du har stoppet. Ros dig selv hver dag for din beslutning. Læg de penge, du sparer ved ikke at ryge, til side et synligt sted. Gå en tur, når du bliver rastløs. Gør mere ud af at tilberede din aftensmad. lting smager af mere nu. Rejs dig fra bordet, så snart du har spist. ørst tænder, når du får lyst til en cigaret. Hvis du plejer at ryge, når du drikker en kop kaffe eller te, så prøv at drikke noget andet i stedet for. Spis pastiller, frugt eller andet uden fedt og sukker, når du får rygetrang - så tager du ikke på i vægt. Hold dig fra chokolade, slik og chips. Efter 3 uger - beløn dig selv med noget, du har ønsket dig længe. Merete smussen 35 år Ryger du? Jeg er hold op nu, men jeg har røget i 22 år, siden jeg var helt, helt ung. Hvad fik dig til at holde op med at ryge? Jeg har jo fået børn, og en dag så jeg et program om børn, som havde mistet deres forældre på grund af ryge-relateret kræft. Og jeg tænkte: Dét skal mine børn ikke opleve. Har du et godt råd til andre, som gerne vil stoppe? Jeg har faktisk rigtig mange gode råd, men det vigtigste er: Giv ikke op. Når du står og har lyst til en smøg, så hold fast, tag ikke den cigaret for så kommer nikotintrangen tilbage. Der går lige 3-4 uger, så er det værste overstået. Så hold ud! 1 DØGN Risiko for blodpropper er mindsket. Der kommer mere blod til huden og bedre varme i fingre og tæer. Lungerne begynder at rense sig (det kan give hoste). 2 DØGN Smags- og lugtesanserne er bedre. Kulilten er ude af kroppen, og konditionen er derfor bedre. 3 DØGN ronkierne begynder at slappe af. Vejrtrækningen bliver bedre. 3-9 MÅNEDER Huden ældes i normalt tempo (rynker). Der er mindre hoste, og vejrtrækningen er forbedret med 10%. Frugtbarheden er forbedret UGER Kredsløbet forbedres gradvist 1-2 ÅR Risikoen for blodpropper er halveret ÅR Risikoen for blodpropper tilsvarer dem, som aldrig har røget. 10 ÅR Risikoen for lungekræft er halveret

20 SIDE 38 RYGNING PUJORTRTRNEQ SIDE 39 Test - RYGNING Misiliut - PUJORTRTRNEQ 1: Man kan få gratis hjælp til sit rygestop. Hvor? Hos sin forebyggelseskonsulent og på I det lokale supermarked Gratis hjælp findes ikke 2: Mobiltelefonen kan hjælpe folk med at holde op med at ryge. Hvordan? Man kan pille ved telefonen, hvis man bliver rygetrængende Man kan tilmelde sig Røgfri nu! på peqqik.gl og få sms-støtte til rygestop Man kan tale i telefon det meste af dagen, så man ikke har tid til at ryge 3: ørn og unge bliver hurtigere afhængige af cigaretter end voksne. På hvilken måde? Fordi deres lunger er mindre Fordi de ikke ved bedre Fordi de er mere følsomme og bliver afhængige efter blot få cigaretter 4: Voksne kan hjælpe børn og unge til at undgå at bruge tobak. Hvordan? Ved at fortælle dem om alle de sygdomme, rygning kan forårsage Ved at være gode forbilleder og undgå at udsætte børn og unge for røg Ved at inddrage deres lommepenge 5: Det er skadeligt for børn og unge at bo i et hjem, hvor der bliver røget. Hvordan? 7: Det er unormalt, at børn ryger. Hvor stor en del af alle børn på 13 år har aldrig røget? 1 barn ud af 3 børn 2 børn ud af 3 børn 3 børn ud af 3 børn 8: Kan man forhindre cigaretternes skadelige virkning, når man ryger? Nej, cigaretter vil altid være skadelige for dit helbred (rigtig) Ja, hvis man spiser ½ kilo broccoli dagligt, opvejer man cigaretternes skadelige virkning Ja, hvis man spiser sundt og ryger light-cigaretter er det ikke usundt at ryge 9: Rygning er dyrt! Hvad koster det om året at ryge 20 cigaretter dagligt? ca kr. ca kr.t ca kr. 10: liver man tyk af at holde op med at ryge? Ja, for stofskiftet ændrer sig Ja, for rygning sætter forbrændingen op, som når man dyrker motion Nej, ikke hvis man fx spiser sukkerfrit tyggegummi i stedet for slik og kage for at tage rygetrangen 1: Pujortartarunnaarniaraanni akeqanngitsumik ikiuisoqarsinnaavoq. Sumi? Pitsaaliuinermi siunnersortimit aamma Niuertarfinni keqanngitsumik ikiortiffissaqanngilaq 2: Oqarasuaatip angallattakkap inuit pujortartarunnaarnissamut ikiorsinnaavai. Qanoq? Oqarasuaat passunneqarsinnaavoq pujortaguleraanni Peqqik.gl-imi Pujortassaarit!-mut ilannguttoqarsinnaavoq pujortartarunnaarnissamullu sms-ikkut tapersersorneqarluni Ullup ilarujussua oqarasuaatikkut oqaluussaqarluni, taava pujortarnissamut piffissaqartoqassanngilaq 3: Meeqqat inuusuttullu inersimasunut naleqqiullutik cigarettinik pinngitsuuisinnaalertornerusarput. Qanoq? Pissutigalugu puaat mikinerugamik Pissutigalugu ilisimasakinnerugamik Pissutigalugu malussarinnerugamik cigarettillu ikittuinnaat pigaangamikkik pinngitsuuisinnaajunnaartaramik 4: Inersimasut meeqqat inuusuttullu tupamik atuilinnginnissaannut ikiorsinnaavaat. Qanoq? Pujortarnermik pissuteqartumik nappaaterpassuit oqaluttuarinerisigut Maligassiuilluarnikkut aammalu meeqqat inuusuttullu tupamit pujormiutinnaveersaalugit ningaasaataannik arsaariffigalugit 5: ngerlarsimaffimmi pujortarfiusumi najugaqarnikkut meeqqat inuusuttullu peqqissusaat akornuserneqartarpoq. Qanoq? tisamik tipinnerannik qinngasaarneqartaramik 7: Nalinginnaasuunngilaq meeqqat pujortartarnerat. Meeqqat 13-ileereersimasut tamarmik ilaat qanoq amerlatigisut pujortarsimanngisaannarpat? Meeqqat pingasuugaangata ataaseq Meeqqat pingasuugaangata marluk Meeqqat pingasuugaangata tamarmik 8: igarettit sunniutaat ajortut pujortartilluni pinngitsoortinneqarsinnaappat? Naamik, cigarettit peqqissutsinnut akornutaajuaannartussaapput ap, broccolit kiilup affaa ullut tamaasa nerisaraanni, cigarettit sunniutaat ajortut taarsersinnaavaat. ap, peqqinnartunik nerisaraanni light-cigarettinillu pujortartaraanni pujortartarneq peqqinnarpoq 9: Pujortartarneq akisoqaaq! Ullormut cigarettit 20-t pujortartaraanni ukiumut qanoq akeqarpat? kr. miss kr. miss kr. miss. 10: Pujortartarunnaaraanni puallartoqartarpa? ap, stofskifte allanngortarami ap, inuussutissat timimi nukissanngortinneqartarnerat sukkanerusumik ingerlasarmat, soorlu timip aalatinneratigut aamma taamaattartoq Naamik, pujortagunneq anigorniarlugu assersuutigalugu sukkoqanngitsunik tyggegummitortaraanni mamakujunnut kaaginullu taarsiullugu Fordi de bliver drillet med, at deres tøj lugter Fordi de risikerer mellemørebetændelse, forkølelse, astma, allergi, kræft og at lide vuggedøden af passiv rygning Fordi de mister deres lugtesans Tupap pujuanik pissuteqartumik siuserisartunngorsinnaagamik, nuffasikulallutik, astmaqalerlutik, sapigaqalerlutik, kræfteqalerlutik aammalu naalungiarsuutillutik toqusinnaallutik Naamasinnaajunnaartaramik 6: Vennernes rygevaner og gruppepres er en stor årsag til, at et ungt menneske begynder at ryge. Hvordan kan det undgås? Ved at forældrene forbyder den unge at være sammen med de venner, som ryger Ved at forældre og andre ikke-rygende venner giver den unge selvtillid og støtter den unge i at sige nej til tobak Ved at forældrene ringer og skælder de venner ud, som ryger 6: Ikinngutit pujortartarnerat ataatsimoorlutillu pinngitsaaliisarnerat annertuumik patsisaavoq inuusuttut pujortartalertarnerannut. Tamanna qanoq iliornikkut pinngitsoortinneqarsinnaava? Ikinngutit pujortartartut ilagisannginnissaannik angajoqqaat inuusuttaminnut inerteqquteqarnerisigut ngajoqqaat ikinngutillu allat pujortarneq ajortut inuusuttumik imminut tatigilersitsinerisigut, aammalu inuusuttup tupamut naaggaarnissaanut tapersersorneratigut ngajoqqaat meeqqap ikinngutaat pujortartartut sianerfigalugit naveersinerisigut [1:, 2:, 3:, 4:, 5:, 6:, 7:, 8:, 9:, 10:]