Referat af Friluftsrådets generalforsamling. torsdag den 28. april 2011 i Ingeniørforeningen, Kalvebod Brygge, København V

Transkript

1 Referat af Friluftsrådets generalforsamling torsdag den 28. april 2011 i Ingeniørforeningen, Kalvebod Brygge, København V (Deltagerliste følger bagest) Dagsorden: 1. Valg af dirigent 2. Beretning om Friluftsrådets virksomhed i det forløbne år, herunder administration af Tips- og Lottomidler til Friluftslivet 3. Valg i henhold til vedtægternes 6 - Bestyrelsen 4. Planer for det kommende år og bestyrelsens reviderede budget for indeværende år - samt planer og budgetforslag for det kommende år til drøftelse 5. Fremlæggelse af Friluftsrådets regnskab til godkendelse 6. Optagelse af medlemmer i henhold til 3 7. Indkomne forslag 8. Fastsættelse af kontingent for Valg af 2 suppleanter 10. Valg af revisor 11. Eventuelt Velkomst v/ formand Lars Mortensen Jeg vil gerne byde jer rigtig hjertelig velkommen til vores årlige generalforsamling, som vi altid ser frem til i bestyrelsen. Hvor vi jo også som vanligt har godt vejr og skal sidde indendørs. Vi vil gerne starte med en sang. Sidste år havde vi ingen sang, og da var der store protester. Nu har vi fundet en sang og sekretariat har øvet sig, så vi er sikre på at der er nogen der synger med. Man skal altid rette sig efter en generalforsamling, det er en erfaring jeg har gjort i mit organisatoriske liv, så derfor skal vi selvfølgelig synge. Vi skal synge "Kom maj du søde milde", maj måned er jo lige omkring hjørnet. Vær så god Terkel at stemme i. Mere formelt vil jeg også gerne sige hjertelig velkommen til jer, både som medlemsorganisationer, vi er glade for fremmødet og ser frem til en god debat, men også til vores gæster som møder frem og som er interesseret i vores arbejde. Vi glæder os også over at der er godt fremmøde fra kredsene, som jo er en vigtig del af vores arbejde, også velkommen til jer. Ad1: Valg af dirigent Vi har et forslag, nemlig Eva Møller, som vil være kendt af forsamlingen. Jeg tænkte på j:\word\bestyrelse\generalf2011\referat gf 2011.docx

2 forleden dag, hvor mange der i virkeligheden ved hvorfor Eva Møller er her og hvilken baggrund hun egentlig har for at være her, fordi hun har været her i så mange år. Så man måske kun kender hende som dirigent ved Friluftsrådets generalforsamling. Men hun har sådan set en organisationsbaggrund nemlig fra Det Danske Spejderkorps, det er vel det som har ledt til det, og som så også har ført til mange ting både ledelsen i Det Danske Spejderkorps, i Dansk Folkeoplysningssamråd og Eva har såmænd også været folketingsmedlem, så der er god frivillig og parlamentarisk baggrund til at have dig som dirigent her. Så jeg vil høre, efter jeg har lavet en varm præsentation her, om der er nogle andre der har et forslag. Som dirigent blev Eva Møller foreslået og valgt med akklamation. Eva Møller takkede for valget og konstaterede, at generalforsamlingen, i henhold til vedtægterne, var lovligt indkaldt og dermed beslutningsdygtig. Forklarede proceduren med afgivelse af stemmer, og som stemmetællere blev foreslået og valgt revisor Pia Lund Lillebæk fra Mazars, og Ilsebeth Schlæger og Trine Skov fra Friluftsrådets sekretariat. Dirigenten gav herefter ordet til Lars Mortensen til aflæggelse af den mundtlige beretning. Ad2: Beretning om Friluftsrådets virksomhed i det forløbne år, herunder administrations af Tips- og Lottomidler til Friluftslivet Lars Mortensen indledte med følgende: Der er tre beretninger fra Friluftsrådets bestyrelse. De to korte skriftlige, der ligger på hjemmesiden og denne mundtlige. Vi synes det går godt i Friluftsrådet. Der er gang i rigtig mange aktiviteter. Og nye er på vej... Det er en spændende, men også udfordrende tid vi er i. De projekter, som Friluftsrådet gennemfører, er vores måde at levere konkrete initiativer til det virkelige liv. Initiativer der kan realisere ideer, tanker og grønne drømme. Det har især gjort noget indtryk på os, at folk udefra kommer til os med ideer til projekter. De mener både, at vi kan levere, og at vi er gode samarbejdspartnere. Det er vi tilfredse med, ja ligefrem stolte af. Der er behov for yderligere konkrete friluftsaktiviteter og naturoplevelser. Denne opgave er rigtig vigtig og det er også vigtigt at vi står i spidsen for det. Men Friluftsrådet har ikke kun konkrete projekter som opgave, vi har også politiske målsætninger, der skal indfries. Og det er her, på det politiske område vi møder modstand og udfordringer. Jeg tror ikke man siger noget forkert ved at sige, at den politiske dagsorden har ikke fokus på friluftsliv og naturbeskyttelse. Det har den ikke haft længe. Det er en vigtig opgave, som Friluftsrådet skal forholde sig til. Så vil jeg også sige der sker jo en udvikling i vores samfund, der gør, at vi skal og også er indstillet på at tænke anderledes. Når jeg kigger indad, er der nogle ting vi selv skal ændre på. Vi vil derfor i de næste år bruge tid på at se fremad, og indad. Det er tid til at evaluere, og stille os selv nogle vigtige spørgsmål, før vi går videre. Med vi mener jeg Side 2

3 hele Friluftsrådet, den enkelte medlemsorganisation, den enkelte kredsrepræsentant i vores kredse, sekretariatet, bestyrelsen og generalforsamlingen. Vi skal se os selv efter i sømmene, så vi kan blive både skarpere og bedre rustet til fremtidens udfordringer. Friluftsrådets bestyrelse er gået i gang med at udvikle grundlaget for fremtidens Friluftsråd. Vi vil som bestyrelse tage ansvar for processen, men det er ikke noget vi kan eller skal gøre alene - vi skal gøre det sammen med jer. Vi skal sammen klarlægge vores mission, vision og værdier, og med udgangspunkt i dette, skabe en fælles strategi. Det vender jeg tilbage om senere. Kredsarbejdet Kredsene har nu fungeret i 5 år, og deres arbejde har givet mange gode resultater, så friluftslivet fremmes i kommunerne. Kredsene gør et rigtig godt stykke arbejde og et godt eksempel på dette er, hvad vi lige har gennemført nemlig at vi har indsendt 102 høringssvar, som kredsene har udarbejdet i forbindelse med forslagene til Natura 2000 planerne. Så man må sige der arbejdes jo i kredsene. I efteråret holdt vi årets fællesmøde for kredsformændene. Her talte bestyrelsen og de 23 formænd om resultaterne af en evaluering af den nuværende decentrale struktur. Det overordnede budskab fra mødet det var, at strukturen virker, og langt størstedelen af kredsbestyrelserne føler sig godt klædt på til opgaven. Men intet er jo perfekt og der er også problemer mange steder. Og derfor er det også, at evalueringen vil bidrage til at forbedre og styrke det frivillige arbejde og indsatsen i kredsene. Dette arbejde er vigtigt og vi værdsætter og anerkender det som en vigtig del af Friluftsrådets virke. Det er ikke nogen hemmelighed, at det er svært at engagere frivillige i bestyrelsesarbejdet, men lad os, medlemsorganisationer og bestyrelse, inspirere hinanden til at styrke vores kredsbestyrelser. Derfor vil jeg også gerne opfordre jer medlemsorganisationer til at bakke op og udpege frivillige til vores 23 kredse. Gennem "Tips- og Lottomidler til Friluftslivet" har I, i organisationerne, mulighed for at søge tilskud til afholdelse af temamøder om friluftspolitiske emner. Det gælder om at passe på vores kredsrepræsentanter, så de har tid og lyst til at deltage. Mange af jer skal være stolte af jeres repræsentanter de gør et stort og uegennyttigt arbejde for friluftsliv og natur i Danmark. Frivillighed Det frivillige engagement strækker sig bredt ind i Friluftsrådets verden. Både os i bestyrelsen, jer i medlemsorganisationerne og vores kredse drives af en frivillig virkelyst er udnævnt som europæisk frivillighedsår af Europa-Kommissionen. Det ser jeg som en mulighed, for at lægge vægt og værdi i Friluftsrådet frivillige engagement. Vi skal bruge året til at udvikle os, få inspiration fra andre, og blive opmærksom på den udvikling frivillighedsbegrebet er i - Så kom nu, vi skal ikke sidde stille. Mød op til arrangementer, og undersøg om der ikke er noget der kan gøres, for at vi bliver bedre rustet, alle hver især. Det er vigtigt, at også vi byder ind. Vi kan med fordel dele vores viden om Side 3

4 organisering af det frivillige arbejde. Her er vores Inspirationskataloget til uddannelse af frivillige et godt redskab. Vi har nu åbnet det op for andre, blandt andet de frivillige i Danmarks Naturfredningsforening og Dansk Ornitologisk Forening. Og på samme måde har Danmarks Naturfredningsforening også åbnet for deres uddannelse af frivillige for os. Projekter og programmer Vi har rigtig mange gode og spændende projekter i gang. I år vil jeg fremhæve tre projekter, der særligt har haft betydning i 2010, men som også fremadrettet vil få betydning for friluftslivet i Danmark. I denne sammenhæng er det også værd at nævne de fonde, som gør det muligt for os at udføre disse projekter. Især Nordeafonden, Arbejdsmarkedets Feriefond og puljen til lokale grønne partnerskaber har været os venligt stemt. Ofte kan vi få medfinansiering fra "Tips- og Lottomidler til Friluftslivet". Men der skal naturligvis være den rigtige ide at søge penge til. Og når vi er så gode til at søge penge hjem til projekter, ja - så er det fordi vi faktisk får nogle rigtig gode ideer, som vi er i stand til at omsætte til spændende og holdbare projekter. Margueritruten fyldte den 21. april i år 20 år. De sidste 3 år har vi haft ansvaret for at genoprette og modernisere ruten, så den forsat kan inspirere til friluftsliv, natur og kultur. 20 år og voksen, Margueritruten flytter hjemme fra. Fra 2012 overdrager vi Margueritruten til den nye Naturstyrelse, der får ansvaret for at administrere ruten, og det er vi stolte af og glade for at kunne gøre. For første gang indgik Friluftsrådet sidste år i Naturens Dag. Det projekt, Danmarks Naturfredningsforening startede i Friluftsrådet gik i 2010 ind i samarbejdet med særligt fokus på at åbne naturen for børnene, og det var en succes. Mere end danskere deltog i arrangementer landet over, hvor blandt andet 25 af Friluftsrådets medlemsorganisationer var repræsenteret. Derudover var der mange fra børneinstitutioner, som via de Grønne Spirer også deltog i Naturens Dag og Naturens Uge. Jeg synes generelt der var en god opbakning, og jeg ser frem til, at vi også i år kan samles om denne dag. Som prikken over i'et vandt Naturens Dag publikumsprisen på Dansk Kommunikationsforenings Kom-dag 10. Også i 2011 er vi således med i samarbejdet med Danmarks Naturfredningsforening, søndag den 11. september afholdes Naturens Dag, og befolkningen bydes igen på friluftsaktiviteter og naturoplevelser. Denne gang bliver temaet 'Naturens Dag mærk vandet' der lægger op til aktiviteter, inspiration og oplevelser ved kyster, søer og vandløb. Vi vil gerne opfordre vores medlemsorganisationer til i 2011 at lave såvel store som små arrangementer i naturens vandland. Ved at invitere til naturoplevelser i hele landet, synliggør vi både naturen og friluftslivet. Det sidste projekt jeg vil nævne er projekt Danmarksrejsen som blev lanceret her i april, det er en dannelsesrejse. En rejse til naturperler i Danmark med fokus på formidling, besøg og oplevelser. Friluftsrådet vil med dette initiativ sammen med firmaet Condidact give danskerne en indsigt i naturens værdier og de påvirkninger den har gennemløbet i tidens løb. Side 4

5 Her får I en introduktion til Danmarksrejsen ved et lille filmklip. (screendump-video 3 min)(efterfulgt af klapsalver). Jeg håber, der er mange der får glæde af Danmarksrejsen, og vi med denne kan sætte fokus på nogle nye sider af den danske natur. Undervisning og formidling Grønt Flag Grøn Skole, Grønne Spirer, Blå Flag, Bæredygtig Organisation og Naturvejledning. Ja, her nævner jeg blot nogle, af de tiltag vi har gang i, hvor undervisning og formidling spiller en vigtig rolle. Her bliver der formidlet og undervist i naturbeskyttelse, miljø, friluftsliv og bæredygtig udvikling. Naturen er en resurse, der skal tages et integreret hensyn til, både i forhold til fritid, skolegang og arbejdsliv. Undervisning og formidling er en vigtig del af Friluftsrådets måde at opnå synlighed og ansvarstagen for vores miljø på, både internationalt og nationalt. I de kommende år vil Grønt Flag - Grøn Skole arbejde for at udbrede kendskabet til miljøordningen ved også at inddrage gymnasieskoler og efterskoler rundt om i landet. Det er gået rigtig godt for Grøn Flag Grøn Skole, og der er nu over 300 skoler med i netværket. Men det kræver en særlig indsats. Kommunerne har en svær økonomi, og mange skoler trues af lukning. Vi mærker dog en voksende interesse for vores program, idet flere kommuner ser programmet som en samlet pakke til miljøundervisning i grundskolen. Efterskolerne kan få en endnu større fordel af programmet, da de kan integrere bæredygtighed både i undervisningen og i den daglige hverdag efter skoletid. Friluftsrådet bruger undervisning og viden til at engagere befolkningen i natur, miljø og sundhed. Alle ved, at vi lægger grundstenene til vores liv i barndommen. Undervisning er derfor et godt redskab til at udbrede viden til børn og unge. Behovet herfor er voksende, da vores børn tilbringer rigtig meget tid inde i institutionerne. Fremtiden ligger ikke i, hvordan vi altid har gjort, men derimod i, hvordan vi vil gøre. Med undervisning og formidling i miljø, natur og friluftsoplevelser kan vi påvirke en udvikling og holdningsdannelse af fremtidens generationer. Internationalt ansvar Som ansvarlig organisation, betyder vores status, at vi har en forpligtelse, der rækker ud over vores egne grænser. De bredeste skuldre må bære. Derfor mener jeg, at hvis man kan hjælpe og har muligheden for det, så bør man. Friluftsrådet har selv fået meget inspiration i udlandet både til naturvejledningen, men også til udviklingen af nationalparker. Derfor vil vi også gerne være med til at bidrage til en international vidensdeling og erfaringsudveksling. Vores primære kompetencer er miljøundervisning og kapacitetsopbygning af ngo'er. Vi benytter især Grøn Flag Grøn Skole programmet som projektbærer. Det er derfor med glæde, at vi nu starter et nyt projekt op i Tanzania. Sådan et nyt projekt er udtryk for, at vi også i vores internationale projekter har et godt flow. Side 5

6 Fremadrettet er vi nu i dialog med Danida om udvikling af en programaftale. I stedet for løbende at udvikle enkelte projekter, ser både Danida og Friluftsrådet fordele i et større samarbejde. Det er en tillidserklæring der her er givet os og som har vist, at vi kan levere. En sådan programaftale vil forbedre det tværgående samarbejde både i mellem samarbejdspartnere og mellem projekterne. En programaftale vil også skabe kontinuitet og stabilitet i en administrativ og økonomisk sammenhæng. I vores internationale samarbejdsorganisation FEE, hvor Friluftsrådet har præsidentposten ved direktør Jan Eriksen, besluttede generalforsamlingen i 2010, at de internationale programkoordinationer på forsøgsbasis skal samles i FEE sekretariatet i Friluftsrådet. I 2011 flytter også den internationale Green Key koordination til Danmark. Det betyder at Friluftsrådet er vært for en international sekretariatsfunktion, der omfatter Blue Flag, Eco-School, Young Reporters og senere i år Green Key. På længere sigt er det en klar målsætning, at FEE sekretariatet skal placeres uafhængigt af Friluftsrådet med udgangen af Altså selvstændiggøres og skilles ud. Det er sket i en udvikling igennem de seneste 5 år, at FEE er blevet så stærkt og bæredygtigt, at det kan få eget sekretariat som er uafhængigt af nogen moderorganisation eller værtsorganisation. Det er meget tilfredsstillende, at det er sket. Tips- & Lotto Friluftsrådet har haft ansvaret for uddeling af Tips- og Lottomidler til Friluftslivet i næsten 20 år. Næste år vil vi nå milliarden af uddelte midler og mere end støttede projekter. Længe har Danske Spil været udsat for en stor ulovlig konkurrence. Den vil med en delvis liberalisering af spillemarkedet forhåbentlig ophøre. Overskuddet til organisationerne skal, når loven er igennem EU systemet, alene basere sig på heldspillene (Lotto, Skrab, osv.). Vi ser dog med bekymring på en vigende tendens i netop denne del af markedet. Til at fremme forståelsen for brugen af tips- og lottomidlerne til gode formål, er det vigtigt, at også vi fastholder at markedsføre tips og lotto som resurserne bag de mange støttede projekter. I forbindelse med den nye lov vil Friluftsrådet og de fleste øvrige overskudsmodtagere forlade bestyrelsen til fordel for en mindre og mere professionaliseret bestyrelse som det hedder sig. Heldigvis fortsætter Dansk Idræts-Forbund og Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger som mindretalsaktionærer og herigennem vil det gode samarbejde mellem overskudmodtagerne blive videreført. Det er i hvert fald intensionen. Uddelingen 61 mio. kroner er der uddelt af tipsmidlerne i Vi ligger fortsat med en imødekommelsesprocent på lidt under 60 - det er i den høje ende blandt tilskudsordningerne, må man sige. Vi vil fortsat bestræbe os på at forbedre vores kommunikation omkring vilkår og betingelser, så andelen af tilsagn bliver endnu større. Noget af det, vi gør i stigende grad, er at formulere temaer for tipsmidlerne. Det skal være tydeligt for dem, der ansøger, hvilke temaer, der prioriteres højest for tiden. De aktuelle temaer er nævnt i vores folder "Tips- og Lottomidler til Friluftslivet", som I har modtaget. Nøgle- Side 6

7 ordene for tipsmidlerne er som altid: Friluftsliv og naturforståelse. Om "Friluftslivets effekter på naturen" Vi har længe ventet på at få nogle velunderbyggede udsagn om friluftslivets effekter på den natur, vi færdes i - og som vi også har forpligtet os på at beskytte. Nu ligger de her - bedre sent end aldrig. Projektet "Friluftslivets effekter på naturen" udarbejdet af Københavns Universitet LIFE er ved vejs ende, og et af resultaterne er en publikation der rummer 39 vidensblade om konsekvenserne af vores aktiviteter i naturen. Nu har vi med andre ord forskernes ord for, hvad der er op og ned i denne langstrakte debat om, og hvor meget det egentlig betyder for naturen, at vi færdes i den. Og som vi nok havde forventet er det ikke så slemt endda, når bare vi bærer os fornuftigt ad. Det er naturligvis et fragmenteret udsnit af virkeligheden, men det er nu en god begyndelse. Så lad fornuften sejre - det er også budskabet i projektets anden leverance, som er et katalog over forvaltningsmetoder. Dette skal sørge for, at myndighederne kan forvalte friluftsliv på en effektiv og fornuftig måde, så vi kan være i naturen med minimale følgevirkninger. Naturpolitik på den politiske agenda? Vi har desværre kunnet konstatere, at naturen ikke har en fremtrædende plads på den politiske dagsorden til trods for at naturen bliver mere og mere presset. Gang på gang ser vi, at hensynet til naturen ikke kommer først i regeringens politik. Vi mangler at se handling bag ordene i den del af Grøn Vækst, der indebærer en bedre og mere tilgængelig natur for offentligheden. De dele der gavner landbruget er gennemført på forskellig vis, og netop som man skal tage hensyn til naturen, miljøet og friluftslivet, er der ikke længere politisk opbakning. Vi er glade for nationalparkerne og vores eget projekt om naturparker det ser lovende ud, men det er jo eksisterende natur. En anden, helt konkret udfordring er også, at kommunerne i de kommende år skal bruge så mange penge på at følge op på Natura2000-planerne, at det vil tømme deres økonomi på naturområdet. Det betyder, at der ikke er økonomiske resurser til natur og friluftsliv uden for Natura 2000-områder. Vi kan også være bekymret for, at den finansielle situation kan føre til øget salg af offentlig jord blandt andet salg af stats- og kommuneskov. Sker det, skal vi sikre offentlig adgang svarende til de hidtidige vilkår. Den individuelle adgang kan vi sikre via tinglysning og klausuler, men dette er desværre ikke muligt på samme måde for den organiserede færdsel. Vi vil ikke acceptere, at offentlighedens muligheder for at færdes og opholde sig i naturen, forringes ved et ejerskifte fra offentlig til privat. Større krav om klare budskaber Den manglende politiske prioritering af naturen, den finansielle krise men også samfundets og mediernes udvikling stiller større og større krav til, at vi som interesseorganisation kan trænge igennem med vores budskaber. Derfor bliver det også i den kommende tid en udfordring at formulere de klare budskaber og kommunikere dem ud. Hensynet til naturen og miljøet drukner i politiske problemstillinger som 2020-plan og velfærdssamfundets finansiering. I 2011 er vi nødt til at sætte miljø og natur forrest på Side 7

8 dagsorden som et grundvilkår for al snak om vækst. Det er ikke bæredygtighed at skabe vækst for egen vinding bæredygtighed er at bruge vores fælles resurser i et omfang og på en måde, der også sikrer resurser til de kommende generationer. Bæredygtighed er at værne om vores fælles goder på lang sigt. Vi vil have et samfund i balance, og derfor skal natur og miljø veje tungere. I al snakken om vækst som forudsætning for fremtidens velfærd må vi ikke glemme, at i velfærd indgår også oplevelser med natur og friluftsliv, der giver både fysisk og mental sundhed og øger menneskers livskvalitet. Derfor skal vi have adgang til naturen og derfor skal der være mere og bedre natur. Vi vil ikke have et samfund, hvor man skal køre i sin bil for at lufte hunden, drikke vand fra flaske i stedet for hanen eller bruge maske fordi luften er forurenet. Friluftsrådet skal blive ved at fortælle dette budskab også på en ny og anderledes måde, for på den måde at nå flere målgrupper. Dilemmaer Det er kendetegnende for Friluftsrådet, der arbejder for balance mellem benyttelse og beskyttelse, at der er en række dilemmaer, vi skal håndtere i det daglige arbejde. Jeg behøver bare at nævne de nye store vindmølletestcentre. Vi vil gerne udbygge og støtte vedvarende energi, men omvendt går det også ud over naturoplevelsen, landskabet og det æstetiske perspektiv. Et andet eksempel er vildsvin. Vildsvinet ses oftere og oftere i Sønderjylland, så måske er der allerede en bestand i Danmark, selv om det er forbudt adgang til Danmark. Men hvad kommer det til at betyde Dyrene gavner biodiversiteten ved at rode jorden godt igennem. Jagt på vildsvin vil muligvis generere forøgede jagtlejeindtægter, og gavne jægernes jagtoplevelse. Men der er også nogle udfordringer der ikke er belyst, på grund af manglende viden. Særligt i forhold til friluftsliv, ved vi ikke hvordan det vil påvirke udviklingen. Her kan jeg blot nævne hundeluftning, ridning, orienteringsløb med mere. Grundlæggende er vores holdning, at vilde dyr skal leve som vilde dyr. Derfor skal vi også evne at finde forvaltningstiltag, der sikrer en balance mellem menneskelig færden og naturens udfoldelse. Et andet dilemma er, at vores medlemsorganisationer repræsenterer en meget bred vifte af interesser. På grund af Danmarks lille areal er vi blevet rigtig gode til at se muligheder i dilemmaerne, således at f.eks. det samme areal kan indfri flere ønsker. Nogle bruger fine ord som multifunktionel, flersidig anvendelse eller sameksistens. Men det handler i bund og grund om at tænke kreativt og konstruktivt. Vi skal stå sammen, hvis vi vil have gennemslagskraft og sætte dagsordenen. Trods forskellighed er vores styrke bredden af interesser, og det at være god til at se muligheder. Her tænker jeg for eksempel på de militære øvelsesterræner og golfbaner. De er vidt forskellige, men i stedet for at lade sig begrænse, udvikles der nye muligheder. Nye initiativer og åbenhed om golfbanerne har ført til, at der kan åbnes arealer op for offentligheden, og at der også fra golfspillernes side, er en stigende interesse for mere og bedre natur. Friluftsrådet har i år igennem et nordisk samarbejde bidraget til at udvikle en guide, der skal inspirere både golfklubber og interesseorganisationer til et samarbejde baseret på gensidige fordele. De militære øvelsesterræner har historisk set været lukket for offentligheden. Men det Side 8

9 har ændret sig. De store arealer er åbnet op, og man kan nu følge med i høringen af drifts- og plejeplanerne, hvor adgang og rekreation prioriteres højt. Her får vi adgang til fantastiske naturoplevelser i et hidtil lukket landskab. Adgang til skoven og det åbne land Landbrug og skovbrug er de to jordbrug, der optager størstedelen af det danske areal. Landbrugsjorden udgør i Danmark 60,8 %, mens det samlede træbevoksede areal fylder 14,3 %. Så med et jordbrug, der fylder 75 % af landet, bør der være flere og bedre muligheder for friluftsoplevelser i disse områder. En undersøgelse fra KU-LIFE viser, at der årligt er 75 millioner besøg i skovene. Det gør dem hermed til Danmarks største friluftsresurser. Vi har gode muligheder for friluftsliv i skovene, men dermed ikke sagt, at der ikke er udfordringer. Disse udfordringer har Friluftsrådet især mødt i det Det Skovpolitiske Udvalg, et udvalg miljøminister Karen Ellemann nedsatte i Friluftsrådet var fra starten meget positiv over for at medvirke i et Skovpolitisk Udvalg, der ifølge sit kommissorium skulle "Fastholde og udvikle skoven som et velfærdsgode, hvor befolkningen sikres muligheder for friluftsliv og naturoplevelser i skoven". Men det er vi ikke længere, og trækker os derfor fra Udvalget. Arbejdet i udvalget har udviklet sig i en retning, hvor der bruges flere kræfter på at drøfte driftsøkonomiske problemer for enkelte dele af det private skovbrug, end på at forholde sig til rammerne for udvalgets arbejde. Friluftsrådet kan ikke forsvare at være medafsender på anbefalinger om dansk skovbrug, der i høj grad handler om at sikre økonomiske fordele for private skovejere, medmindre befolkningen samtidig får øgede muligheder for at bruge skovene til friluftsliv og naturoplevelser, og der sikres en rig natur i skovene. For ti år siden kunne Adgangsudvalget, herunder både skovejere og myndigheder bakke op om den såkaldte anemoneregel. En regel der giver borgerne mulighed for at færdes i umiddelbar nærhed af vej og sti i de private skove. Men i dag, ti år senere, når vi igen tager problemstillingen op, bremses denne udvikling af en række repræsentanter fra det private skovbrug. Vi finder det trist, at Skovpolitisk Udvalg ikke har kunnet forny og udvikle det politiske fokus. Vi har igennem længere tid haft stigende fokus på landbruget og driften i det åbne land. Vi konstaterer, at økonomien i mange landbrugsbedrifter har det skidt, at der dyrkes arealer, som reelt ikke yder noget stort udbytte, men ville være bedre tjent som natur, og at opfyldelse af miljøkrav trækkes i langdrag. Sidst men ikke mindst konstaterer vi, at adgangen i det åbne land forringes. Op mod 50 % af de danske markveje er forsvundet siden 1954! En helt aktuel undersøgelse lavet af KU-LIFE viser, at antallet af markveje stadig er kontinuerligt faldende. Markvejene forsvinder, hyppigst på de dårligste jorde, men det er også her, de fleste markveje var at finde. Analysen viser at en del af markvejene er erstattet af ikke-permanente kørespor inde i marken, og dermed ikke længere kan fungere som rekreative veje. Men hvorfor er det så vigtigt med de her markveje? Jo, fordi, det er her man kan gå i fred og ro og få naturoplevelser, man ellers aldrig ville få. Landevejene har hverken fortov eller cykelstier, og trafikken giver ikke mange oplevelser med en fornemmelse af at være tæt på naturen Side 9

10 Grøn Vækst skulle give bedre adgang til naturen, men hverken i randzoner langs vandløb og søer bliver offentlig adgang tilladt, selvom store dele af Folketinget netop ønskede dette ført ind i loven. Heller ikke i den støtteordning fra Fødevareerhverv om tilskud til adgang langs læhegn, kan man sikre adgang til landbrugslandskabet. Ikke en eneste sti kan dokumenteres. Det går ikke fremad for friluftslivet i det åbne land. Adgangspolitisk handlingsplan På sidstes års generalforsamling gjorde jeg status på vores adgangspolitiske handlingsplan. Siden da har vi arbejdet med vores politiske indsatsområde Stier og vores politiske udviklingsområde Ridning. Stier og planlægning af stier er afgørende for friluftsliv. Gode stier binder muligheder og oplevelser sammen, og kan målrette og styre færdslen og friluftslivet i naturen. Med indsatsområdet har vi udgivet en sti-håndbog med støtte fra Realdania her er den, den ligger klar på jeres plads den henvender sig til alle, der arbejder, eller vil arbejde med stier. Det kan være i forbindelse med planlægning, udvikling eller nytænkning af stisystemer. Det er rigtig dejligt, at man kan inspirere andre til at forbedre vilkårene for friluftslivet på denne måde. Som formand for Danske skov- og Landskabsingeniører Henrik Steffensen Bach udtrykker det i organisationens årsberetning, "...det er min klare opfattelse, at Friluftsrådet med dette udspil viser vejen til en forbedring af friluftslivets vilkår. Jeg håber, at de af Danske skov- og Landskabsingeniørers medlemmer, der enten arbejder med arealforvaltning eller med friluftsliv, vil benytte bogen som inspiration, så vi får flere besøgende i det åbne land...". De ord kan vi kun selv tilslutte os. Helt konkret har vi selv tænkt os at understøtte nogle af rapportens konklusioner via Tipsmidlerne. Der vil særligt være fokus på det frivillige engagement, f.eks. omkring stiernes vedligeholdelse, eller etablering af anlæg og faciliteter. Men også i det omfang der er behov for udviklingsinitiativer og nytænkning vil vi være opmærksomme på behovene. Jeg vil dog godt sige, at selv om vi putter tipsmidler i det, så er det ikke vores hensigt, at vi skal erstatte kommunale eller statslige forpligtelser på dette område. Opgaven med Ridning som politisk udviklingsområde har været udfordrende, men også i høj grad udviklende, oplysende og konstruktiv. I udviklingsområdet har vi sammen med Dansk Islandshesteforening, Dansk Ride Forbund og Danmarks Idræts-Forbund været ude i mange hjørner, men der er stadig behov for en yderligere afklaring. Derfor vil vi den 10. maj 2011 holde et møde på formandskabsniveau om problemstillingerne. Men nu til noget helt andet. Jeg har glædet mig til at skulle præsentere vores strategiproces for jer her i dag. Strategi For mange år siden var Friluftsrådet en inspiration for nordisk friluftsliv. Det har med- Side 10

11 ført en meget stærk organisationsudvikling i Norge og Sverige. Dette vil generalsekretær Ulf Silvander, der lidt senere holder et oplæg om sine erfaringer fra Svensk Friluftsliv, fortælle os om. Jeg tror vi kan blive inspireret her. Det er efterhånden 15 år siden vi udviklede Friluftspolitisk handlingsprogram, og nu er det tid til at se fremad og undersøge, hvad det er vi vil på længere sigt. Vi skal klarlægge vores vision, mission, værdier og strategi. Tiden er inde til, at vi i de kommende år i fællesskab gennemfører denne proces, og jeg glæder mig til at se, hvor det bærer hen. Hvad vil det sige? Arbejdet med en ny strategi skal tjene mange formål. Vi skal undersøge om vi investerer vores resurser de rigtige steder, og vi skal analysere de nye muligheder der er i samfundet, organisationerne og befolkningen. Her er frivillighed som en del af naturforvaltningen, blandt andet et af de aktuelle emner. Der er også en række trusler, der skal identificeres og imødekommes. Ambitionsniveauet er sat højt for denne strategiproces, og resultatet kan derfor have konsekvenser for alle områder af Friluftsrådets virke. Hvor er vi nu? Vi har fastsat nogle succeskriterier for strategien, dem vil jeg ikke læse op, men jeg kan sige at vi har sat os et ambitiøst mål for denne strategi. Vi vil gerne i Friluftsrådet være trendsættere for friluftsliv fremover. Vi vil via den her strategi give os selv en fremtrædende og klar defineret rolle i udviklingen af dansk natur og friluftsliv. Vi vil i den strategi omfatte både det organiserede og uorganiserede friluftsliv, altså ikke kun os der sidder her, men også den store brede befolknings friluftsliv. Samtidig vil vi selvfølgelig også med den strategi være realistiske og tage en konsekvens både i forhold til, hvordan vi organiserer os rent strukturelt i Friluftsrådet, men også i den sekretariatsmæssige organisering i lyset af de opgaver som kommer ud af vores strategi. Vi har også nogle kommunikationsønsker, idet den gerne skulle kunne forstås og forholde sig og den skulle også gerne bruge de nye sociale medier som nu eksisterer og vi vil med dette øge kendskabet til Rådets holdning og indsats. Vi vil i strategien forsøge at indarbejde de skal nye aktuelle strømninger som både er her i landet og i udlandet inden for friluftsliv og natur. Endelig skal vi selvfølgelig forholde os til, at vi i dag har mange forskellige områder vi arbejder med og har forskellige roller både som paraply, tipsfordeler osv. Det må vi arbejde med. Vi har også lavet nogle succeskriterier for selve processen, der skal lede frem til strategien. Her er det hensigten at mobilisere alle vores interne venner i processen, det vil Side 11

12 både sige medlemsorganisationerne, vores bestyrelse selvfølgelig, kredse og medarbejdere. Det er ret vigtigt for os, at der er et fælles ejerskab og at der er på den måde en involvering af hele vores store organisation. Men vi vil også forsøge at inddrage vores nuværende og potentielle samarbejdspartnere eksternt, så vi i en dialog med dem og udfordret af dem, er med til at fastlægge hvad der bliver vores strategi og dermed får de mulighed for at kommentere vores ideer og bidrage på den måde til hvad det er vi gerne vil. Processen skal selvfølgelig være åben for dynamikken i Rådets omverden og det vil sige, at godt nok har vi lavet en plan og vi har også nogle tanker på forhånd, men den er fleksibel i den forstand at vi skal kunne lade os påvirke af det som måtte opstå i processen. Endelig skal vi også være åbne for, at konsekvenserne kan føre til ændringer i Friluftsrådet, både strukturelt og organisatorisk og dermed påvirke os på den ene eller anden måde, altså vi er ikke fastlåst i vores opfattelse af, at det skal ske på en ganske bestemt måde. Så er det klart, at bestyrelsen er dem der påtager sig ansvaret både for at drive processen, at man involverer jer, at det bliver konstruktivt udfordrende, og at vi når succesen. Det er altså det ansvar vi som bestyrelse har fastlagt og som vi nu er gået i gang med. Vi har en tidsplan for disse forskellige elementer. I kan se, at succeskriterierne er vi færdige med (vises som billede). I bestyrelsen er vi nu i gang med at formulere vision og mission, men selvfølgelig ikke på en måde, så vi er færdige nu, fordi processen indebærer at medlemsorganisationerne og kredsene nu bliver involveret. Vi skal til at se på værdierne nu, og senere vil vi blive mere konkrete ved at vi udvælger nogle focusindsatsområder, som bliver det der bliver kernen og det vi skal arbejde med i de kommende år og til sidst vil vi så i løbet af 2012 lave en egentlig strategiplan, hvor vi også fastsætter de mål, som vi vil arbejde med. Som det sidste kan der blive en konsekvens i forhold til vedtægterne, som jo er ret gamle og som vi ikke har nogen tradition for at ændre hvert andet år, og der kan vi komme til at se på det, om vores struktur passer, om det er den måde vi skal være organiseret på. I vil også kunne se, at processen kommer til at løbe både i 2011 og Vi regner først med at være færdige ved generalforsamlingen i Vi har også en tidsplan (vises som billede) for, hvornår vi vil involvere jer på den ene eller anden måde. Og hvordan vi vil involvere kredsene og samarbejdspartnerne. Vi har involveret vores kredse i første runde på et kredsseminar, som vi holdt i begyndelsen af april. På de følgende sommermøder i kredsene vil vi igen involvere dem. I oktober holdes det årlige fællesmøde med vores kredsformænd, som her også vil diskutere strategien. Vi indbyder jer til konsultationsmøder fra slutningen af august og frem til oktober. Det er 5 møder vi har planlagt, hvor vi vil invitere bredt, således ikke gruppere jer, men vi vil gerne have I blander jer. I kan melde jer til disse møder, vælge de tider der passer jer Side 12

13 bedst og møde de andre også. I slutningen af året vil vi holde møde med vores samarbejdspartnere. I 2012 har vi forhåbentlig, også med medlemsorganisationerne, identificeret fokus og temaer. Det sker i første halvdel af året og vi vil ved generalforsamlingen holde en slags midtvejs status, hvor vi afrapporterer, - hvad vi har nået, - hvad vi ser som muligheder, således at vi i august kan holde en medlemskonference, hvor vi gerne skulle mødes alle sammen med henblik på at diskutere hvad der ligger og dermed få et grundlag for at vi i 2013 kan lave den endelige strategi. Det bliver en lang proces, som vi alle sammen skal være med i. Når jeg siger vi, så er det fordi vi i bestyrelsen ikke kender alle svarene, vi skal finde dem sammen med jer. Når vi bruger så lang tid, så er det simpelthen fordi, vi gerne vil have tiden til også at sikre, at det bliver et kvalitetsprodukt, der kommer ud af det, at vi ikke japper noget, men at vi tænker grundigt over det, at vi involverer jer og får en diskussion af de ting, som vi har med. Vi håber derfor, I vil tage imod vores indbydelse til disse møder, der som sagt vil finde sted efter sommerferien. Hvor skal vi ende? Det bliver jo spændende. Det har vi ikke svar på nu, det vil processen vise. Det er klart, at der er selvfølgelig nogle ideer vi har, men vi glæder os til at kunne præsentere fremtidens Friluftsråd. Afrunding Her til slut vil jeg meget kort opsummere min beretning ud fra tre punkter. Det er vi glade for: Det går godt med vores projekter Vi har gode samarbejdsrelationer Friluftsrådet har god omtale og vi inddrages i mange sammenhænge Det er vi kede af: Den naturpolitiske dagsorden nedprioriteres Regeringen sætter ikke handling bag ordene i for eksempel Grøn Vækst og Skovpolitisk Udvalg Det ser vi frem til: Strategiprocessen Spændende projekter til gavn for friluftslivet En politiske ansvarstagen for friluftsliv, natur og miljø Hjemmeside (vises som billede) Kommunikation er en vigtig del og vores hjemmeside har vi arbejdet med. Den vil snart åbne, så vi får en ny hjemmeside der bliver lidt mere moderne, end den vi har nu og Side 13

14 som nogle nok også har konstateret ikke er helt så fornyet og så hurtig opdateret, som den burde være, men det hjælper nu med den nye. Den nye hjemmeside giver mange muligheder, og det bliver nemt for os på den måde at formidle nyheder om alle Friluftsrådets aktiviteter og udmeldinger, som kunne have jeres interesse. Hold øje med lanceringen af den nye hjemmeside i løbet af de næste måneder. Tak TAK til alle vore 91 medlemsorganisationer, for jeres støtte og deltagelse i arbejde. TAK til vore mange samarbejdspartere, som spænder bredt og med hvem vi har mange forskellige former for samarbejde og relationer. TAK til vore 23 kredsformænd og jeres bestyrelser for et rigtig godt arbejde og resultater, vi godt kan være stolte af. En særlig tak til generalsekretær Ulf Silvander fra Svenskt Friluftsliv, som har sagt ja til at komme i dag, Jeg vil om lidt, efter debatten, give ordet til dig. Også tak til sekretariatet, der på både professionel og engageret vis yder er stor og dygtig indsats. Og til sidst et stor TAK til mine bestyrelseskolleger for den aktive indsats og det gode samarbejde. Det er en fornøjelse. En særlig tak til vores to bestyrelsesmedlemmer, Erik Preisler og Egon Østergaard, der ikke genopstiller. Erik siger, at nye kræfter skal til i organisationen og Egon kandiderer til formandsposten i Dansk Ornitologisk Forening. Held og lykke til jer begge. Dirigenten takkede for beretningen og lagde den herefter ud til debat. Gunnar Brüsch, Kreds Storkøbenhavn Nord, takkede for beretningen. Det var en fornøjelse at høre på. Havde skimmet den skriftlige beretning for at se, hvad der stod om kredsene, (hvilket de var glade for). Nævnte, at kredsene har den samme bekymring som formanden, om hvordan man skal klare sig ude i landet. Kommunerne mister mange af deres midler, der skal gå til Natura Dette samarbejde var der brugt mange kræfter på. I forbindelse med seminaret for kredsbestyrelser i Esbjerg, blev kredsformændene enige om, hvad de ville sige i fællesskab. Kredsformændene påpegede to ting, det ene en tak og det andet en kraftig opfordring. Vores tak skal i år gå til - udover vores kredssektion for det rigtig gode seminar, til tipsafdelingen. Igennem mange år har vi oplevet de små konflikter, som der nødvendigvis kommer imellem de meget engagerede frivillige og professionelt ansat personale i Friluftsrådet. Den handske har man taget op i tipsafdelingen og vi har rundt omkring ikke i alle kredsene men i alle vores regioner - haft besøg af tipsafdelingen og administrationen. Det er væsentligt, at vi bevarer en god debat, da problemer bedst løses ved, at vi taler sammen og ikke skælder ud på hinanden. Håber den rundrejse vi har haft i år vil være starten på endnu en Danmarksrejse - kan man sige - for tipsafdelingen. Det andet punkt er den stærke opfor- Side 14

15 dring, som kommer fra samtlige kredsformænd, vi mangler simpelthen kredsrepræsentanter. Der er mange måder at prøve at skaffe nye kredsrepræsentanter på. En del arbejde skal foregå lokalt med, at vi i kredsene skal anskaffe vores egne afløsere, en del af os er lidt grå i toppen og har været med i rigtig mange år, men i den sidste ende pålægges det altså medlemsorganisationerne at finde kredsrepræsentanter og give meddelelse om det ud til kredsene. Vi ved, det er en vanskelig opgave, men der må kunne findes en måde, således der er væsentlige flere kredsrepræsentanter til rådighed. I visse kredse kan man dårligt stille en bestyrelse, ikke fordi der ikke er kredsrepræsentanter nok, men fordi der ikke er nok der vil gøre en indsats. Vi synes, ud fra den debat vi havde på vores formandsmøde, at det er synd for organisationerne, at de ikke bruger den mulighed de har for indflydelse. Der foregår ting ude i kredsene, og man sætter sig uden for den indflydelse og uden for den meningsdannelse, som der foregår i kredsbestyrelsen. Med disse få men velmente ord vil jeg bede jer om at gå hjem og arbejde kraftigt for sagen. Takkede for ordet. Michael Boon Pedersen, LandboUngdom, takkede for den mundtlige og den skriftlige beretning, som blev læst med stor begejstring. I forbindelse med Grøn Vækst nævner Friluftsrådet, at de vil have åbnet randzonerne, de nye randzoner der nu bliver lavet. Det ser jeg ikke på med så glade øjne, som Friluftsrådet selv gør, i og med jeg har min daglige gang i et jagtvæsen her på Sjælland, hvor agerhøns og harer sætter deres kyllinger og killinger. Hvis vi skal have åbnet op for ret meget mere færdsel ude omkring i de her randområder, får vi nok ikke så meget succes med de kyllinger, som vi egentlig gerne vil have. Hvis alle der færdes i naturen var ligesom alle os der sidder her, så er der ingen problemer med det. For I ved jo godt, hvordan man skal gebærde sig derude. Men en stor del af Danmarks befolkning har aldrig læst eller hørt om Naturbeskyttelsesloven, og vi har en opgave i at få lært den almene danske befolkning om, hvordan man færdes i naturen. Som lodsejer er jeg sikker på, at hvis alle sammen gik derude på en ordentlig måde, så var der ingen problemer. Men da vi ser rigtig mange løse hunde og folk som går igennem ting og sager, de nok ikke burde gå igennem, så vil lodsejerne stille sig på bagbenene, hvis der skal åbnes ret meget mere natur. Men derfor, hvis der skal åbnes for mere natur, skal vi have lavet en samlet løsning eller en måde hvorpå Danmarks befolkning informeres om, hvordan man gebærder sig derude. Vi har nok en større udfordring end vi egentlig går og tror vi har. Har været med i indsatsgruppen til det nye katalog omkring stier i landskabet, og takkede gruppen Fyn og Østjylland, som der blev arbejdet sammen med. Var gået ind i arbejdet med en vis skepsis omkring det, men har fået et andet syn på mange ting. Er utrolig glad for det arbejde der blev lavet sammen og er utrolig stolt af resultatet, som Friluftsrådet har sat sammen. Tilføjede håb og tro på, at lodsejere, brugere, kommuner med flere kan og vil bruge værktøjet. Som det fremgår i kataloget, skal man sørge for at få en god dialog med lodsejerne rundt omkring, så kan Spor i Landskabet og alting godt lade sig gøre, for lodsejerne har ikke så meget imod folk i naturen, hvis bare man kommer og spørger om hvad man har lyst til, så gives der lov til næsten det hele. Takkede for ordet. Ib W. Jensen, Landbrug & Fødevarer, takkede for invitationen og for en god beretning. Glæder sig over, at Friluftsrådet synes, det går rigtig godt og at den nye struktur har Side 15

16 været med til at fremme friluftsinteresser ude i de enkelte kommuner. I den forbindelse vil jeg gerne på landbrugets vegne sige mange tak for det fremragende samarbejde vi også har med Friluftsrådet ude omkring i de Grønne Råd. Er selv med i Odense Grønne Råd, hvor de har et godt samarbejde med Friluftsrådet. Glæder sig også over Danmarksrejsen, som der blev omtalt og som nu er kommet op at stå, da den fortæller om mange ting der er lige til at gå til i hele landet og nu er sat i system. Refererede til formandens bekymring om, at der måske blev solgt ud - i disse krisetider - af offentlige arealer og at det måske vil blive svært at få adgang fremadrettet. Fra landbrugets side er der ingen problemer med, at disse arealer hvis de bliver solgt har en eller anden servitut på, så vil prisen selvfølgelig være anderledes. Har det fint med, hvis Friluftsrådet kan få gennemført det. Har det derimod ikke godt med, at vi skal til at have fri færdsel langs hegn og vandløb. Kender også til derhjemme, at det er utrolig træls - især på denne årstid - at møde mennesker, der går udenfor markvej med store hunde der render frit. Beder man dem om at få hunden i snor, bliver man nærmest overfuset med, at det skal man ikke blande sig i. Landbruget er generelt kede af det med den frie færdsel. Omvendt har vi det fint med, at man laver aftaler med nogle lodsejere, ligesom der er nogle der har fri adgang til deres haver, har jeg det også fint med, at man laver aftaler med lodsejere omkring adgang langs hegn eller vandløb. Var lidt ked af at høre, at formanden i dag meddelte, at I har valgt at melde jer ud af Skovpolitisk Udvalg. Kender, om nogen, til at sidde i udvalg, hvor jeg har det svært og ikke får alle mine ting igennem og synes måske jeg næsten ikke får noget, men derfra til og springe ud, synes jeg er meget langt. Men naturligvis respekterer jeg jeres beslutning. Synes det er lidt trist, at I har valgt ikke at være med og til at prøve at påvirke. Du talte også om den mere og mere pressede natur, hvilket nok er rigtigt nogen steder, men det er heldigvis langt fra generelt. Både hos os derhjemme og hos mange af mine kolleger går det den stik modsatte vej. Vi har jo i de senere år plantet mange læhegn, vi har lavet vildtremiser, vi har vildt-striber i markerne. Det er stadigvæk lidt kringlet med EU reglerne, men vi må have vildt-striber på op til seks meters bredde. Derhjemme har vi plantet en lille pile-banke det er også nogle muligheder som måske kan komme mere i spil, hvis man indrettede EU reglerne lidt efter at det var muligt at lave den slags tiltag, uden man kunne risikere at komme op og hænge på det. Tror der er mange landmænd, der gerne vil være med til at fremme biodiversiten, hvis man fik reelle muligheder i det lovsæt der er. Takkede for det gode samarbejde i det forgangne år og håber det fortsætter fremadrettet. Takkede for ordet. Niels Reventlow, Dansk Skovforening, takkede for invitationen, beretningen og vores løbende samarbejder. Vi har jo rigtig mange samarbejder på forskellige niveauer, i forskellige udvalg og i forskellige råd. Kender Flemming og andre fra Vildtforvaltningsrådet og også andre, hvor vi har et godt og tæt samarbejde. Præsenterede sig selv som skovejer. Som nogle også sagde med de fine ord, skovene er jo multifunktionelle og har mange anvendelsesmuligheder, det er noget af det der er utroligt spændende og en af de udfordringer vi har. På en tilbygning til min skovejendom, driver jeg camping og har en turbåd, hvor jeg sejler folk til Romsø. Jeg har mange aktiviteter og er det, som man med et andet fint ord kan kalde en konsekvensekspert, hvad angår færdsel i det åbne land og kender problemstillingerne rigtig godt. Vi har mange der færdes og jeg har nogle områder, hvor jeg arbejder intenst på at der kommer flere. Har derfor også bidt mærke Side 16

17 i jeres meldinger omkring Skovpolitisk Udvalg og deler landbrugets synspunkt om at det er ærgerligt. Synes man lige skal fortælle forhistorien og måske forklare, hvorfor I træder ud. Baggrunden for Skovpolitisk Udvalg rækker helt tilbage til Skovloven i 2004, hvor der var lagt op til nogle problemstillinger, specielt omkring habitat direktivet, hvor udøvningen af habitat direktivet omkring beskyttelse af flagermus og de omkostninger som ligger på det blev sendt til skovbruget. Det måtte vi også acceptere og det gjorde vi, hvor vi diskuterede med politikere om, hvordan vi forholder os. For det er jo nok ikke det sidste og det er nok naivt at tro, med de problemstillinger der ligger, hvor vi skal gøre rigtig meget for naturen, hvordan vi finansierer det. Det er formentlig naivt at forestille sig, at man bare kan sende regningerne ud i det åbne land og forvente de bliver betalt. Vi synes, man burde have en diskussion om, hvordan løser vi de her problemer og hvordan ser vi på erhvervet og dem der oplever det, og hvordan vi får finansieret de her problemer. Det var baggrunden for Skovpolitisk Udvalg. Derfor var det også anerkendt fra starten, at man skulle se at kommissoriet var en bæredygtig vurdering, men i det bæredygtige lå jo også den økonomiske vurdering og analyse af de økonomiske forhold både i skoven og det åbne land om, hvordan skal vi finansiere den grønne fest, eller hvad vi nu synes vi skal have gang i. Der ligger en række udfordringer som ikke er gratis og det var baggrunden for at se på, hvordan løser vi den her udvikling. Det er nogle konflikter der opstår, når der kommer bindinger og nogle omkostninger der er i at gøre nogle tiltag for naturen. Samtidig kommer der på den anden side også nogle begrænsninger i muligheden for at udnytte resursen, så det rammer en økonomisk på begge sider. Det er den diskussion, man skulle have i Skovpolitisk Udvalg. Det er klart et økonomisk spørgsmål. Vi har diskuteret de problemstillinger og der ligger jo en række udfordringer foran os beslutningen om at bruge mere biomasse er et af de krav der stilles og hvordan gør vi det bæredygtigt. Der er jo også et stigende behov for at komme ud i naturen og flere naturinteresser på alle mulige leder. Man må også sige, at tiden ændrer sig på den måde, at vi oplever en meget kraftig urbanisering, som man må forudse fortsætter i kombination med langt flere interesser om intensivt udnyttede interesser, dermed bliver problemer fokuseret i stigende grad på nogle færre steder ofte bynære områder. Derfor bliver det en opgave at løse de her problemer. De generelle løsninger er knap så oplagte længere, fordi det er og det er et af de steder jeg tror vi går fejl af hinanden den generelle adgang har det nogen betydning. Ja det har kolossal både retslig og hvordan man oplever det som mig, men også økonomisk betydning. Der får man i virkeligheden for lidt for pengene, det kommer som en omkostning ligesom renter som habitat direktiv og andre. Men det er også en ikke kosteffektiv måde at løse problemerne på, fordi man får sådan set for lidt for måske at løse nogle - med den brede pensel problemer, også nogle steder hvor der ikke er problemer, frem for måske at forsøge at få løst dem der hvor de i stigende grad er en intensiv brug. Der kan være måder at dyrke naturen på som er mere intensiv også omkring byen, så der er brug for nogle nye løsninger. Og i alt det synes jeg, at det du indledte med som er frivilligheden er jeg meget enig i. At frivilligheden er et vigtigt begreb i det her og selvfølgelig en side af frivilligheden hvor trægt det går. Men det er nok i frivilligheden og i nogle mere konkrete løsninger, der hvor de specielle problemer er. Selvfølgelig skal vi jo arbejde videre med de her ting og det er nogle problemstillinger, som ikke går væk. Takkede for indsatsen. Side 17

18 Jens Loft Rasmussen, Dansk Cyklistforbund, takkede for en god beretning. Dansk Cyklistforbund er nogle af dem, som støtter op om Friluftsrådets bestræbelser for, at vi bevarer og udbygger adgangen til vores fantastiske natur. Det er meget bekymrende at høre, at 50 % af stierne er forsvundet de seneste 50 år og derfor er det fantastisk godt, at man nu har taget fat på det, også denne her bog om stierne, og hvordan vi sikrer at vi har adgang til vores natur og at de også bakker op om Naturens Dag, hvor mennesker er ude og opleve naturen. Jeg går ikke ud fra, at de alle sammen har meget store hunde med som render og generer landmænd og andre. Det er en ynk at høre på landbrug og skovbrug, for at vi skal bevare vores natur, skal vi lære at færdes i den fra vi er små, man skal lære at holde af naturen for at passe på den. Man lærer ikke at holde af naturen, hvis man ikke kan komme ud i naturen. Det vil være fantastisk, hvis landbruget tænkte lidt mere på kvalitet i stedet for kvantitet. Med hensyn til naturen oplever vi det, at turismen i Danmark falder. Når vi skal ud og opleve natur tager vi til udlandet. Vores medlemmer tager ned langs de tyske floder og så videre. Hvorfor bruger vi ikke vores danske natur noget mere? Det handler også om økonomi - hvad skal vi leve af i Danmark? Turismeindtægten falder. Hvis vi havde en bedre adgang til naturen, så havde vi noget bedre at byde på i Danmark, hvormed vi kunne tjene meget mere på turisme. Det kunne også være med til at gavne erhvervslivet, altså bønder og skovejere i landdistrikter. Nu skal jeg ikke skære dem alle sammen over en kam, der er meget stor forskel på de enkelte. Så vil jeg også sige, og det er en opfordring til Friluftsrådet, at vi skal kunne komme ud og opleve naturen, og der er det vigtigt at man kan komme det som vandrer og cyklist. Der har vi nogle problemer. Jeg nævnte også problemet for et par år siden, da amterne forsvandt med strukturreformen fra 2007, hvor svaret var, at det må I tage jer af i Cyklistforbundet, vi er jo 91 medlemsorganisationer, så I kan nok løfte den. Vi gør det også så godt vi kan, vi har lavet guidebøger, kort og er i gang med noget der hedder Open Street Map, blandt andet i samarbejde med flere der sidder i lokalet her, lokale og regionale turismeselskaber. Vi har hundrede frivillige, der er i gang med at finde frem til flere af de ruter der er tilbage. Men vi mangler faktisk driftsmidler til at gøre det, der egentlig er nødvendigt, hvor vi søgte Friluftsrådet for cirka et år siden om driftstilskud, for Dansk Cyklistforbund var ikke driftstilskudsberettiget; vi er åbenbart ikke en friluftsorganisation i den henseende. I jeres svar var det nævnt, at man ikke kan få både fra kulturministeriet og fra Friluftsrådet, det vidste vi godt. Fra kulturministeriet er vi i gruppe med nogle, der hedder Pindsvinenes venner og nogle andre. Af vores omsætning får vi under 1 % i driftstilskud fra tipsmidlerne der er kr. Hvor vi havde håbet, at vi kunne få 2 millioner kr. fra Friluftsrådet, og dermed ville vi rigtig kunne gøre noget, hvis vi var på linje med nogle af de andre på samme størrelse. Men da svarede I bare, at det kan I ikke få og at der ikke var ændret noget i tingene, der blev fastlagt for mange år siden. Nu hørte jeg dig sige noget om, at man ikke skal fastlåse ting, man skal også være åben over for nytænkning. Det vil jeg så opfordre til. Takkede for Friluftsrådets indsats for, at man kan komme ud og bruge vores fantastiske natur i Danmark. Niels-Christian Levin Hansen, Danmarks Idrætsforbund, roste for en god beretning. Ikke alene var beretningen godt skrevet og fremført, men I gør det faktisk rigtig godt, både bestyrelsen og medarbejderne i Friluftsrådet. Fremhævede et par enkelte punkter, som er relevant at give en kommentar med på vejen. Det første, som jeg hilser vel- Side 18

19 kommen, er at I fra år til år får en skarpere friluftspolitisk profil, hvilket er demonstreret her på generalforsamlingen med udmeldingerne og inden for de sidste par uger i pressen. Det er helt afgørende, at Friluftsrådet som paraplyorganisation markant kan sætte vores interesser på dagsorden i landet, og det har jeg hilst velkommen, at det gør du skarpere og skarpere for hvert år der går. Tak for det. Det andet jeg gerne vil sige tak for, er jeres arbejde med at tilvejebringe faglig viden, hvor I har udgivet de her vidensblade. Ofte når vi snakker friluftsliv, begrænsninger, brugere og interesser og hvad betyder det egentlig at vi er derude, så bliver vi mødt med mavefornemmelser og måske også nogle fordomme om hvad det betyder. Det bidrag, Friluftsrådet gør på vidensområdet til at sørge for at diskussionen om brugere og beskyttere bliver saglig og faglig, er helt afgørende. Tak for det. Som noget helt særligt vil jeg fremhæve det arbejde I har haft omkring politiske udviklingsgrupper - og især sti og ridning har været i centrum. Jeg vil godt rose jer for, at I har medinddraget medlemsorganisationerne. Et stykke af vejen har det været nyt for jer, det har været udviklende og helt klart frugtbart for os alle at få sådan en ramme at diskutere de forskellige friluftspolitiske udfordringer vi har. Det at vi kan mødes og det at vi som medlemsorganisationer kan drøfte, er at blive bragt fra individuelle holdninger til fælles enighed, det er vigtigt, og den rolle Friluftsrådet spiller som paraplyorganisation er for os uvurderlig. Også efterfølgende den rolle som paraplyorganisation for os friluftsbrugere, når I skal arbejde for at varetage vores interesser, den er helt afgørende. Så mere af det og jeg har en liste i lommen med emner, hvis I skal bruge dem. Som det første kunne det være noget om, hvordan opdrager vi brugerne til at være ansvarlige friluftsbrugere, til at bruge naturen på fornuftig vis. Af de mere kontroversielle vil jeg gerne snakke støjende friluftsaktiviteter med dig på et tidspunkt, hvor vi jo ser, at så længe vi behandler støjende friluftsaktiviteter individuelt hver eneste sted, så ender vi med at der er nogen der helt vil forsvinde ud af friluftsområdet, hvilket ingen af os kan være tjent med. Men det skal selvfølgelig være på ansvarlig vis. Sidst har jeg noteret mig, at I har sat strategiarbejdet i gang, det bliver spændende og forhåbentlig udviklende. Jeg er glad for, at I også her har lagt op til tæt inddragelse af alle medlemsorganisationerne, og Danmarks Idrætsforbund bidrager naturligvis gerne til det arbejde, der hvor I mener det er relevant. Tak. Bent Falck, Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur, takkede for invitationen, hvilket er sket på opfordring for at landsforeningen skulle melde sig ind i Friluftsrådet. Det er måske lidt mærkeligt, at vi som paraplyorganisation melder os ind i en anden paraplyorganisation. Vi har haft et par gode møder, som har resulteret i at jeg står her. En af årsagerne er, at vi har haft en sag på Brorfelde i Vestsjælland, som har kørt med et af jeres bestyrelsesmedlemmer, Flemming Larsen. Brorfelde er det tidligere observatorium der er blevet forladt af universitetet og de er blevet bygningsfredet. Efter en bygningsfredning hvad skal der så ske med sådanne bygninger? Skal de så være fredet, så de står og forfalder? I starten havde Flemming måske en anden holdning, men han har virkelig taget det til sig og kæmpet for, at bebyggelsen skal aktiveres og gøres noget ved. Det har også gjort, at landsforeningens mange medlemsorganisationer og jeres mange lokalforeninger, vil kunne få et samarbejde. I formandens beretning har der ikke været nævnt et ord om en bygning nogen steder; det er ligesom om at kultur og bygninger ligger jer ret fjernt, hvilket vi må have gjort noget ved, for det er jo en væsentlig del af landskabet og det der hører sig til - og det skal vi samarbejde om. Jeg glæ- Side 19

20 der mig rigtig meget til det. Dette var kun en orientering, da vi er et punkt på dagsordenen. Vi håber, I vil optage os i Rådet. Tak. Jens Erik Larsen, Foreningen Frie Fugle, takkede for en spændende beretning og ikke mindst for det fantastiske udviklingsarbejde, der har været i Friluftsrådet. Det er spændende at se, når man har været med i et kvart århundrede, hvordan tingene har udviklet sig med nye strategier, en masse nye projekter og internationalt arbejde og så videre. Det er meget flot at se, hvor meget der er sket. Med hensyn til adgang til skovene arbejdede Foreningen Frie Fugle en gang for mange år siden med at lave teltpladser og få lov til at overnatte i skove. I starten fik vi at vide, nej ud af skovene med jer, dette er en fabrik der producerer træ og så videre. Der er jo sket fantastisk meget for Friluftsrådet, den omstilling der har været er meget positiv. Hvilket fik mig til at tænke på, da landbruget fylder 60,8 % af arealerne, om Friluftsrådet kan lave en tilsvarende omstilling af landbruget. Træproduktionen og produktionen af korn og så videre har vel ikke så stor økonomisk betydning, andet end at landbruget skal se sig om efter andre indtægtsmuligheder, også indenfor turisme og så videre. Så der skal nogle andre boller på suppen. Det er selvfølgelig synd for agerhøns der kommer gående, men det problem skal nok blive løst. Det er nogle andre større visioner der skal til i årene frem, for at få ændret friluftsliv i forhold til landbruget. Vi skal have nogle eksempelsamlinger på nogle multifunktionelle landbrug, noget fra udlandet, nogle nye opfindelser og så videre. Det vi har lavet i år med stier, er selvfølgelig et udmærket lille værktøj, men der skal nogle større ting til fremover. Der var nationalparker det eneste værktøj. Denne gang blev der ikke nævnt så meget om nationalparker. Jeg har lige været indblandet i en debat i Nordsjælland, om der skulle laves en grøn korridor mellem den østlige og vestlige del af parken, men det har Gribskov kommune droppet, det stiforløb som jeg kaldte missing link. Det er utroligt, at sådanne prioriteringer bliver lavet nede i en teknisk forvaltning i en kommune, uden at andre hører noget om det. Også når man læser oplægget til Skjern Å nationalpark, er det meget vattet på en eller anden måde, hvad der kan komme af friluftsliv og forandringer i det. Så der er altså stadigvæk arbejde tilbage at gøre der. Nævnte to ting mere; den ene er de store vindmølleparker, hvor man skal passe på det ikke ødelægger noget for naturen, hvilket jeg er fuldstændig enig i, men man skal også huske oprydningen i eksisterende vindmøller. Det kan være, at én stor vindmølle kan erstatte hundrede der ikke kører rundt, der står og ser grimme ud i naturen. Til allersidst vil jeg sige, at du nævnte, der var vildsvin der kom over grænsen nede ved Sønderjylland. Men nu har regeringen tænkt sig at indføre grænsekontrol, så det problem bliver måske løst. Flemming Hansen, Dansk Automobilsportsunion, ja vi kan jo lave et skilt til de her vildsvin hvor der står adgang forbudt, det må vel være det. Udtrykte en tak til alle fra bilsportsfolket. Vi kommer fra en udtryksfuld sportsgren, en sportsgren der også bruger noget energi. Men tak til alle jer, som medvirker til at vi kan køre i skov og natur og hvor vi ellers synes vi skal slå vores folder henne. Det er ikke sådan, at forbud hjælper inden for den gren, jeg repræsenterer. Hvis de ikke kan køre et sted, hvor vi kan kontrollere tingene og vi har styr på det, så kører de alligevel. Og det værste er, at man kan så slå ting ihjel eller folk kommer til skade, hvis ikke man kan komme til at køre steder, der er beregnet til at køre stærkt. Det er en opgave som vi samfundsmæssigt skal tage Side 20