Teologi. Studieleder: Lektor, lic.theol. Joakim Garff.

Transkript

1 Teologi Studieleder: Lektor, lic.theol. Joakim Garff. Teologi og religion er navnet på et åbent og vidtspændende fagområde, der beskæftiger sig med kristen tro og andre religiøse tilværelsesforståelser både i fortid og i nutid. Skønt kristen tradition er bibelsk funderet, og skønt bekendelse, læresætninger og trosforestillinger er blevet effektivt forvaltet af den kristne kirke, er det karakteristisk, at det kristne gudsbegreb altid har haft mange ansigter, og kristent livs- og menneskesyn har i tidens løb givet sig til kende i mangfoldige skikkelser og i direkte modstridende former. Målet med det teologiske studium er således ikke at oplære i kristen tro endsige da at indøve een bestemt tilværelsesforståelse, men derimod at videregive et sådant kendskab til kristendommens oprindelse, historiske udvikling og nutidige udtryksformer, at de studerende får mulighed for selvstændigt at beskæftige sig med den kristne tradition og for selv at tage stilling til denne ud fra nutidens spørgsmål og problemer. Det teologiske studium falder fra gammel tid i to hovedområder, nemlig en historisk og en systematisk del. Det er ikke muligt i dag at trække nogen klar grænse imellem de to dele, og det er sjældent heller ønskeligt; men af praktiske grunde opretholdes fortsat denne indholds? og arbejdsdeling, der betyder, at fagene Eksegese, dvs. tekstfortolkning af Gammel Testamente og Ny Testamente, samt Kirkehistorie først og fremmest beskæftiger sig med kristendommens baggrund, oprindelse og historiske udvikling, mens de systematiske fag, der omfatter Dogmatik, Etik og Religionsfilosofi, først og fremmest interesserer sig for, hvad kristendom betyder i dag. I de seneste år er fagområdet blevet udvidet af hensyn ikke mindst til besindelsen på en række nutidige problemstillinger; det gælder fx for disciplinen Hermeneutik eller Fortolknings? og Metodelære, og det gælder for de tværfaglige discipliner Kvindeteologi og Praktisk Teologi. Arbejdet med de teologiske fag og emner foregår begribeligvis ikke i et tomrum, lige så lidt som studiet for den enkelte kan tilrettelægges uafhængigt af hans eller hendes livsvilkår og hele forståelseshorisont, med alt hvad dette implicerer af særlige forudsætninger og interesser. Det er vigtigt på denne baggrund at fastholde det teologiske fagområdes åbne og vidtspændende karakter. Det betyder, at både fortid og nutid skal respekteres i arbejdet med fagene, og at studiet i praksis må forme sig som samtale og diskussion, som kritiske overvejelser og fornyet refleksion. Det er ikke een sandhed, der skal formidles, det er mange, og det er mange forskellige. Enhver teologisk position formuleres i afhængighed af den kulturelle og politiske situation, hvori formuleringen finder sted, og derfor gælder det om arbejdet med alle de teologiske fag og emner, at

2 en forståelse af baggrund og historiske forudsætninger ikke kan og heller ikke skal skilles fra besindelsen på den aktuelle situation i kultur og samfund og den debat, der foregår i dag om livsformer og livsværdier. Grundkurset Grundkurset består af 2 moduler, der hver især strækker sig over 10 møder: "Bibelfagene" udbydes om efteråret og "Kirkehistorie og systematik" om foråret. Bibelfagene Det gamle Testamente er en samling af litteratur, skrevet på hebraisk og med en lang og indviklet tilblivelseshistorie, der spænder over henved 1000 år af det israelitisk?jødiske folks historie. Kirken har overtaget denne litteratur fra jødedommen og betragter de gammeltestamentlige skrifter som den første og ældste del af den kristne bibel. Grundkurset vil give en indføring i den gammeltestamentlige tankeverden, i Israels og jødedommens livsopfattelse, trosforestillinger og moralbegreber. En række centrale grundtanker vil blive behandlet tematisk med udgangspunkt i udvalgte tekster, og der vil blive draget sammenligninger med tankeverdenen hos Israels nabo-folk. Det ny Testamente udgør den kristne bibels anden del og omfatter 27 skrifter, skrevet på den græske dialekt, der kaldes koine, i løbet af det 1. og 2. kristne århundrede. Skrifterne er blevet til i den kristne menighed; blandt de ældste er Paulus' breve, men de fire evangelier hviler for visse deles vedkommende på en tradition, der rækker tilbage til kredsen omkring Jesus. Arbejdet med de nytestamentlige skrifter har til formål at give et solidt kendskab til disse meget forskel-ligartede skrifter ud fra deres egne litterære, historiske og teologiske forudsætninger samt at give plads for nutidige fortolkningsmuligheder og interesser. Grundkurset vil indføre i en række metodeproblemer, der knytter sig til studiet af teksterne. Dernæst vil en række centrale grund-tanker og fortolkningsspørgsmål blive behandlet tematisk med udgangspunkt i udvalgte tekster. Den teologiske og kirkepolitiske udvikling inden for rammerne af Ny Testamente vil blive belyst, og en række kvindeteologiske spørgsmål vil blive taget op. Kirkehistorie og systematik Kirkehistorie er den teologiske videnskab, som beskæftiger sig med udforskningen og beskriv-elsen af kirkens historie fra apostlenes tid til nutiden. Det kristne budskab har påvirket de kultu-relle, sociale og politiske forhold i de enkelte lande i historiens løb, men det er også selv blevet påvirket i mødet med disse. I faget Kirkehistorie, som mht. metode ikke afviger fra al anden historisk forskning, beskæftiger man sig både med teologiens og med de kirkelige institutioners historie, og faget hænger således nøje sammen med de bibelske eller eksegetiske fag og med systematisk teologi. Et grundigt kendskab til kristen

3 tradition i historisk perspektiv er nødvendigt for at kunne fortolke de bibelske tekster og for at kunne gennemtænke og selvstændigt tage stilling til, hvilken betydning det kristne budskab har i nutiden. På grundkurset vil der blive givet et indtryk af de væsentligste begivenheder, personer og kristendomsfortolkninger i de enkelte historiske perioder. Det nævnte samspil mellem det kristne budskab og de historiske forhold vil blive understreget, ligesom der vil blive gjort rede for en række tværgående emner. Udvalgte tekster på dansk samt litteraturlister vil blive udleveret til deltagerne. Dogmatik beskæftiger sig med kristen forkyndelse i enhver form samt med den tilværelses-forståelse, den har givet og stadigvæk giver anledning til. Det dogmatiske studiums kilder er således de bibelske skrifter, de kirkelige bekendelser, forskellige kirkers og perioders forkyn-delse og fromhedslitteratur samt den teologiske tænknings historie i vekselvirkning med tænk-ningens historie som helhed. Etik beskæftiger sig med vurdering og normering af menneskelig adfærd, holdninger og sinde-lag. Formålet med Etik som teologisk fag er at belyse kristen tros forhold til menneskets etiske problemer, og her tages derfor i særlig grad sigte på de praktiske følger af et kristent liv og menneskesyn. Religionsfilosofi beskæftiger sig med en række områder inden for religion, filosofi og teologi ud fra vidt forskellige filosofiske og videnskabeligt udviklede forståelsesformer, som i dag gør sig gældende, dels som vanskeligheder ved, dels som muligheder for kristendomsfortolkning. Undervisningen i de systematiske fag på grundkurset vil samle sig om en række udvalgte motiver og problemstillinger, der vil blive behandlet både historisk og tematisk. Hovedvægten vil blive lagt på en gennemgang af dansk tradition med teksteksempler hentet fra danske teologer som Kierkegaard, Grundtvig, Jacob Knudsen, K.E. Løgstrup og Johs. Sløk. Emnekurser Efter fuldført grundkursus kan man følge emnekurser a 10 møder, hvor der vil være mulighed for at nå både længere omkring og dybere ned i mange af fagenes emner og spørgsmål. Interesserede opfordres til at komme med forslag til teologiske emner, man kunne tænke sig at få taget op; der vil så i videst muligt omfang blive taget hensyn hertil ved kursernes tilrettelæggelse. Som eksempler på, hvad der i de senere semestre har været udbudt, kan nævnes: - Lukasevangeliet - Søren Kierkegaards og nadveren - Menneskesynet i danske salmer - Jødedommens messiasforventninger og frelsesforestillinger - Danmarks kirkehistorie i det 19. århundrede / i det 20. århundrede

4 - Kalkmaleriværkstederne i senmiddelalderen - Bibelsk arkæologi og de første kristne Linjeopgave Efter deltagelse i grundkursus og mindst 4 emnekurser kan de, der er interesseret deri, få mulighed for at arbejde med en linjeopgave under vejledning af en af linjestudiets lærere. Ved tilfredsstillende besvarelse udstedes et linjebevis. Litteraturliste Vejledende litteraturliste for den, der vil orientere sig om faget. Speciallitteratur oplyses på de enkelte kurser. De bibelske fag Bibelleksikon. Ved Lisbeth og Mogens Müller. Politiken, Gads Bibelleksikon udgave. Gad, Kommentarer til bøgerne i Det Gamle og Det Nye Testamente. Det danske Bibelselskab Niels Peter Lemche: Det gamle Israel. Anis, Benedikt Otzen: Den antikke jødedom. Gad, B. Otzen, H. Gottlieb og K. Jeppesen: Myter i Det Gamle Testamente. Gad, Mogens Müller, red.: Dødehavsteksterne, essæerne og Det Nye Testamente. Anis, James C. VanderKam: Dødehavsrullerne. Anis, De apostolske Fædre. Det danske Bibelselskab, Carsten Breengaard: Kristenforfølgelser og Kristendom. Anis, Hans von Campenhausen: Den kristne bibel blir til. Aros, Lone Fatum: Kvindeteologi og arven fra Eva. Gyldendal, Niels Hyldahl: Den ældste kristendoms historie. Museum Tusculanum, M. Müller: Jesus-opfattelser i den nytestamentlige forskning. Nyt Nordisk, Arnold Busck, M. Müller: Kirkens første bibel. Anis, Sigfred Pedersen, red.: Den nytestamentlige tids historie. Aarhus Universitetsforlag, Sigfred Pedersen, red.: Skriftsyn og Metode. Aarhus Universitetsforlag, Krister Stendal: Paulus blandt jøder og hedninger. Aros, Gerd Theissen: Jesus-overleveringen og dens sociale baggrund. Hans Reitzel, Kirkehistorie Augustins Bekendelse. Oversat af Torben Damsholt. Sankt Ansgars Forlag, Jakob Balling: Kristendommen. Politiken, 1986.

5 Torben Bramming: Tidehvers historie. Anis, Leif Grane: Confessio Augustana. 2. udg. Gyldendal, Leif Grane: Kirken i historien. De første otte århundreder. Gyldendal, Leif Grane: Martin Luther. Den store Katekismus. Det danske Bibelselskab, Martin Schwarz Lausten: Danmarks kirkehistorie. 2. udg. Gyldendal, Martin Schwarz Lausten: Kirke og Synagoge. Akademisk Forlag, Martin Schwarz Lausten: Reformation i Danmark. 2. oplag. Akademisk Forlag, Jan Lindhardt: Mellem Djævel og Gud. En bog om Martin Luther. Gad, P.G. Lindhardt: Vækkelser og kirkelige retninger. Aros, Anna Marie Aagaard: Identifikation af kirken. Anis, De systematiske fag Rudolf Arendt: Tænkning og tro. Gad, Svend Bjerg: Århusteologerne. Lindhardt og Ringhof, Leif Grane: Den danske Folkekirkes Bekendelsesskrifter. Anis, N.H. Gregersen, red.: Fragmenter af et spejl. Anis, Knud Hansen: Den kristne tro. Gyldendal, Bengt Hägglund: Teologins historia. Malmø: Glerups, K.E. Løgstrup: Den etiske fordring. Gyldendal, Paul Müller: Søren Kierkegaard. Nyt Nordisk, Arnold Busck, Jens Glebe-Møller: Om moralen. Gad, Politikens filosofileksikon. red. Poul Lübcke. Politiken, Johs. Sløk: Teologiens elendighed. Centrum, Johs. Sløk: Det religiøse sprog. Centrum, H.C. Wind, red.: Religionen i krise 1-2. Berlingske, 1980