Teologi. Studieleder: Lektor, lic.theol. Joakim Garff.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Teologi. Studieleder: Lektor, lic.theol. Joakim Garff."

Transkript

1 Teologi Studieleder: Lektor, lic.theol. Joakim Garff. Teologi og religion er navnet på et åbent og vidtspændende fagområde, der beskæftiger sig med kristen tro og andre religiøse tilværelsesforståelser både i fortid og i nutid. Skønt kristen tradition er bibelsk funderet, og skønt bekendelse, læresætninger og trosforestillinger er blevet effektivt forvaltet af den kristne kirke, er det karakteristisk, at det kristne gudsbegreb altid har haft mange ansigter, og kristent livs- og menneskesyn har i tidens løb givet sig til kende i mangfoldige skikkelser og i direkte modstridende former. Målet med det teologiske studium er således ikke at oplære i kristen tro endsige da at indøve een bestemt tilværelsesforståelse, men derimod at videregive et sådant kendskab til kristendommens oprindelse, historiske udvikling og nutidige udtryksformer, at de studerende får mulighed for selvstændigt at beskæftige sig med den kristne tradition og for selv at tage stilling til denne ud fra nutidens spørgsmål og problemer. Det teologiske studium falder fra gammel tid i to hovedområder, nemlig en historisk og en systematisk del. Det er ikke muligt i dag at trække nogen klar grænse imellem de to dele, og det er sjældent heller ønskeligt; men af praktiske grunde opretholdes fortsat denne indholds? og arbejdsdeling, der betyder, at fagene Eksegese, dvs. tekstfortolkning af Gammel Testamente og Ny Testamente, samt Kirkehistorie først og fremmest beskæftiger sig med kristendommens baggrund, oprindelse og historiske udvikling, mens de systematiske fag, der omfatter Dogmatik, Etik og Religionsfilosofi, først og fremmest interesserer sig for, hvad kristendom betyder i dag. I de seneste år er fagområdet blevet udvidet af hensyn ikke mindst til besindelsen på en række nutidige problemstillinger; det gælder fx for disciplinen Hermeneutik eller Fortolknings? og Metodelære, og det gælder for de tværfaglige discipliner Kvindeteologi og Praktisk Teologi. Arbejdet med de teologiske fag og emner foregår begribeligvis ikke i et tomrum, lige så lidt som studiet for den enkelte kan tilrettelægges uafhængigt af hans eller hendes livsvilkår og hele forståelseshorisont, med alt hvad dette implicerer af særlige forudsætninger og interesser. Det er vigtigt på denne baggrund at fastholde det teologiske fagområdes åbne og vidtspændende karakter. Det betyder, at både fortid og nutid skal respekteres i arbejdet med fagene, og at studiet i praksis må forme sig som samtale og diskussion, som kritiske overvejelser og fornyet refleksion. Det er ikke een sandhed, der skal formidles, det er mange, og det er mange forskellige. Enhver teologisk position formuleres i afhængighed af den kulturelle og politiske situation, hvori formuleringen finder sted, og derfor gælder det om arbejdet med alle de teologiske fag og emner, at

2 en forståelse af baggrund og historiske forudsætninger ikke kan og heller ikke skal skilles fra besindelsen på den aktuelle situation i kultur og samfund og den debat, der foregår i dag om livsformer og livsværdier. Grundkurset Grundkurset består af 2 moduler, der hver især strækker sig over 10 møder: "Bibelfagene" udbydes om efteråret og "Kirkehistorie og systematik" om foråret. Bibelfagene Det gamle Testamente er en samling af litteratur, skrevet på hebraisk og med en lang og indviklet tilblivelseshistorie, der spænder over henved 1000 år af det israelitisk?jødiske folks historie. Kirken har overtaget denne litteratur fra jødedommen og betragter de gammeltestamentlige skrifter som den første og ældste del af den kristne bibel. Grundkurset vil give en indføring i den gammeltestamentlige tankeverden, i Israels og jødedommens livsopfattelse, trosforestillinger og moralbegreber. En række centrale grundtanker vil blive behandlet tematisk med udgangspunkt i udvalgte tekster, og der vil blive draget sammenligninger med tankeverdenen hos Israels nabo-folk. Det ny Testamente udgør den kristne bibels anden del og omfatter 27 skrifter, skrevet på den græske dialekt, der kaldes koine, i løbet af det 1. og 2. kristne århundrede. Skrifterne er blevet til i den kristne menighed; blandt de ældste er Paulus' breve, men de fire evangelier hviler for visse deles vedkommende på en tradition, der rækker tilbage til kredsen omkring Jesus. Arbejdet med de nytestamentlige skrifter har til formål at give et solidt kendskab til disse meget forskel-ligartede skrifter ud fra deres egne litterære, historiske og teologiske forudsætninger samt at give plads for nutidige fortolkningsmuligheder og interesser. Grundkurset vil indføre i en række metodeproblemer, der knytter sig til studiet af teksterne. Dernæst vil en række centrale grund-tanker og fortolkningsspørgsmål blive behandlet tematisk med udgangspunkt i udvalgte tekster. Den teologiske og kirkepolitiske udvikling inden for rammerne af Ny Testamente vil blive belyst, og en række kvindeteologiske spørgsmål vil blive taget op. Kirkehistorie og systematik Kirkehistorie er den teologiske videnskab, som beskæftiger sig med udforskningen og beskriv-elsen af kirkens historie fra apostlenes tid til nutiden. Det kristne budskab har påvirket de kultu-relle, sociale og politiske forhold i de enkelte lande i historiens løb, men det er også selv blevet påvirket i mødet med disse. I faget Kirkehistorie, som mht. metode ikke afviger fra al anden historisk forskning, beskæftiger man sig både med teologiens og med de kirkelige institutioners historie, og faget hænger således nøje sammen med de bibelske eller eksegetiske fag og med systematisk teologi. Et grundigt kendskab til kristen

3 tradition i historisk perspektiv er nødvendigt for at kunne fortolke de bibelske tekster og for at kunne gennemtænke og selvstændigt tage stilling til, hvilken betydning det kristne budskab har i nutiden. På grundkurset vil der blive givet et indtryk af de væsentligste begivenheder, personer og kristendomsfortolkninger i de enkelte historiske perioder. Det nævnte samspil mellem det kristne budskab og de historiske forhold vil blive understreget, ligesom der vil blive gjort rede for en række tværgående emner. Udvalgte tekster på dansk samt litteraturlister vil blive udleveret til deltagerne. Dogmatik beskæftiger sig med kristen forkyndelse i enhver form samt med den tilværelses-forståelse, den har givet og stadigvæk giver anledning til. Det dogmatiske studiums kilder er således de bibelske skrifter, de kirkelige bekendelser, forskellige kirkers og perioders forkyn-delse og fromhedslitteratur samt den teologiske tænknings historie i vekselvirkning med tænk-ningens historie som helhed. Etik beskæftiger sig med vurdering og normering af menneskelig adfærd, holdninger og sinde-lag. Formålet med Etik som teologisk fag er at belyse kristen tros forhold til menneskets etiske problemer, og her tages derfor i særlig grad sigte på de praktiske følger af et kristent liv og menneskesyn. Religionsfilosofi beskæftiger sig med en række områder inden for religion, filosofi og teologi ud fra vidt forskellige filosofiske og videnskabeligt udviklede forståelsesformer, som i dag gør sig gældende, dels som vanskeligheder ved, dels som muligheder for kristendomsfortolkning. Undervisningen i de systematiske fag på grundkurset vil samle sig om en række udvalgte motiver og problemstillinger, der vil blive behandlet både historisk og tematisk. Hovedvægten vil blive lagt på en gennemgang af dansk tradition med teksteksempler hentet fra danske teologer som Kierkegaard, Grundtvig, Jacob Knudsen, K.E. Løgstrup og Johs. Sløk. Emnekurser Efter fuldført grundkursus kan man følge emnekurser a 10 møder, hvor der vil være mulighed for at nå både længere omkring og dybere ned i mange af fagenes emner og spørgsmål. Interesserede opfordres til at komme med forslag til teologiske emner, man kunne tænke sig at få taget op; der vil så i videst muligt omfang blive taget hensyn hertil ved kursernes tilrettelæggelse. Som eksempler på, hvad der i de senere semestre har været udbudt, kan nævnes: - Lukasevangeliet - Søren Kierkegaards og nadveren - Menneskesynet i danske salmer - Jødedommens messiasforventninger og frelsesforestillinger - Danmarks kirkehistorie i det 19. århundrede / i det 20. århundrede

4 - Kalkmaleriværkstederne i senmiddelalderen - Bibelsk arkæologi og de første kristne Linjeopgave Efter deltagelse i grundkursus og mindst 4 emnekurser kan de, der er interesseret deri, få mulighed for at arbejde med en linjeopgave under vejledning af en af linjestudiets lærere. Ved tilfredsstillende besvarelse udstedes et linjebevis. Litteraturliste Vejledende litteraturliste for den, der vil orientere sig om faget. Speciallitteratur oplyses på de enkelte kurser. De bibelske fag Bibelleksikon. Ved Lisbeth og Mogens Müller. Politiken, Gads Bibelleksikon udgave. Gad, Kommentarer til bøgerne i Det Gamle og Det Nye Testamente. Det danske Bibelselskab Niels Peter Lemche: Det gamle Israel. Anis, Benedikt Otzen: Den antikke jødedom. Gad, B. Otzen, H. Gottlieb og K. Jeppesen: Myter i Det Gamle Testamente. Gad, Mogens Müller, red.: Dødehavsteksterne, essæerne og Det Nye Testamente. Anis, James C. VanderKam: Dødehavsrullerne. Anis, De apostolske Fædre. Det danske Bibelselskab, Carsten Breengaard: Kristenforfølgelser og Kristendom. Anis, Hans von Campenhausen: Den kristne bibel blir til. Aros, Lone Fatum: Kvindeteologi og arven fra Eva. Gyldendal, Niels Hyldahl: Den ældste kristendoms historie. Museum Tusculanum, M. Müller: Jesus-opfattelser i den nytestamentlige forskning. Nyt Nordisk, Arnold Busck, M. Müller: Kirkens første bibel. Anis, Sigfred Pedersen, red.: Den nytestamentlige tids historie. Aarhus Universitetsforlag, Sigfred Pedersen, red.: Skriftsyn og Metode. Aarhus Universitetsforlag, Krister Stendal: Paulus blandt jøder og hedninger. Aros, Gerd Theissen: Jesus-overleveringen og dens sociale baggrund. Hans Reitzel, Kirkehistorie Augustins Bekendelse. Oversat af Torben Damsholt. Sankt Ansgars Forlag, Jakob Balling: Kristendommen. Politiken, 1986.

5 Torben Bramming: Tidehvers historie. Anis, Leif Grane: Confessio Augustana. 2. udg. Gyldendal, Leif Grane: Kirken i historien. De første otte århundreder. Gyldendal, Leif Grane: Martin Luther. Den store Katekismus. Det danske Bibelselskab, Martin Schwarz Lausten: Danmarks kirkehistorie. 2. udg. Gyldendal, Martin Schwarz Lausten: Kirke og Synagoge. Akademisk Forlag, Martin Schwarz Lausten: Reformation i Danmark. 2. oplag. Akademisk Forlag, Jan Lindhardt: Mellem Djævel og Gud. En bog om Martin Luther. Gad, P.G. Lindhardt: Vækkelser og kirkelige retninger. Aros, Anna Marie Aagaard: Identifikation af kirken. Anis, De systematiske fag Rudolf Arendt: Tænkning og tro. Gad, Svend Bjerg: Århusteologerne. Lindhardt og Ringhof, Leif Grane: Den danske Folkekirkes Bekendelsesskrifter. Anis, N.H. Gregersen, red.: Fragmenter af et spejl. Anis, Knud Hansen: Den kristne tro. Gyldendal, Bengt Hägglund: Teologins historia. Malmø: Glerups, K.E. Løgstrup: Den etiske fordring. Gyldendal, Paul Müller: Søren Kierkegaard. Nyt Nordisk, Arnold Busck, Jens Glebe-Møller: Om moralen. Gad, Politikens filosofileksikon. red. Poul Lübcke. Politiken, Johs. Sløk: Teologiens elendighed. Centrum, Johs. Sløk: Det religiøse sprog. Centrum, H.C. Wind, red.: Religionen i krise 1-2. Berlingske, 1980

Menighedsfakultetets tilbud om. foredrag

Menighedsfakultetets tilbud om. foredrag Menighedsfakultetets tilbud om foredrag 1 Bestil en taler fra Menighedsfakultetet Menighedsfakultetet uddanner teologer for kirkens skyld. Derfor stiller vore lærere, så langt tid og ressourcer rækker,

Læs mere

Teologisk Voksenundervisning i Aalborg Stift

Teologisk Voksenundervisning i Aalborg Stift Teologisk Voksenundervisning i Aalborg Stift Formål Formålet med Teologisk Voksenundervisning i Aalborg Stift er at give en bred og grundig orientering om kristendommens idé-indhold og historie. Undervisningen

Læs mere

Teologisk Voksenundervisning

Teologisk Voksenundervisning Teologisk Voksenundervisning Aalborg Stift Vinteren 2013 2014 Teologisk Voksenundervisning i Aalborg Stift Formål Formålet med Teologisk Voksenundervisning i Aalborg Stift er at give en bred og grundig

Læs mere

Studieordning af 14. okt. 1997 for

Studieordning af 14. okt. 1997 for Studieordning af 14. okt. 1997 for Institut for Teologi Ilisimatusarfik Revideret juni 1999 og december 2006 1 Adgangskrav 01.01.2004 GU/HF/HHX/HTX-eksamen, lærereksamen eller anden tilsvarende uddannelse.

Læs mere

TEOLOGI PÅ KØBENHAVNS UNIVERSITET

TEOLOGI PÅ KØBENHAVNS UNIVERSITET københavns universitet det teologiske fakultet Dyk ned i livets store spørgsmål TEOLOGI PÅ KØBENHAVNS UNIVERSITET og bliv klogere på historie, sprog, religion, filosofi, litteratur, etik og samfund Jeg

Læs mere

Program for overbygningen - Forår 2016

Program for overbygningen - Forår 2016 TEOLOGI FOR LÆGFOLK Program for overbygningen - Forår 2016 Evangelierne læst som litteratur/ Hvad gør vi!? - Etik i teori og praksis/ De gnostiske evangelier/ Litteratur og teologi/ Johannesbrevene og

Læs mere

DET TEOLOGISKE STUDIUM Bacheloruddannelsen

DET TEOLOGISKE STUDIUM Bacheloruddannelsen DET TEOLOGISKE STUDIUM Bacheloruddannelsen 2012-ordningen i henhold til bekendtgørelse af 29. juni 20 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne Gældende fra 1. september 2012 STUDIENÆVNET

Læs mere

Religion på Rygaards skole

Religion på Rygaards skole Religion på Rygaards skole FAGFORMÅL: Formålet med undervisningen i religion er: At eleven opnår forståelse for den religiøse dimensions betydning for livsopfattelsen hos det enkelte menneske og dets forhold

Læs mere

Fra årsplan til emneudtrækning

Fra årsplan til emneudtrækning Fra årsplan til emneudtrækning Tema Problemstilling Tekster/andre udtryksformer Udvalgte Færdighedsog vidensmål Bibelske fortællinger/lig- nelser Hvad er lignelser og hvad kendetegner denne udtryksform?

Læs mere

Teologisk Voksenundervisning

Teologisk Voksenundervisning Teologisk Voksenundervisning Aalborg Stift Vinteren 2014 2015 Teologisk Voksenundervisning i Aalborg Stift Formål Formålet med Teologisk Voksenundervisning i Aalborg Stift er at give en bred og grundig

Læs mere

Årsplan Skoleåret 2012/13 Kristendom. Skolens del og slutmål i kristendom kan læses på skolen hjemmeside.

Årsplan Skoleåret 2012/13 Kristendom. Skolens del og slutmål i kristendom kan læses på skolen hjemmeside. Årsplan Skoleåret 2012/13 Kristendom Skolens del og slutmål i kristendom kan læses på skolen hjemmeside. Årsplan Kristendomskundskab 1. årgang 2012/2013 Periode og emne Materialer Metode/arbejdsform Mål

Læs mere

Studieleder: Undervisningsadjunkt, mag.art. & cand.mag. Peter Busch-Larsen.

Studieleder: Undervisningsadjunkt, mag.art. & cand.mag. Peter Busch-Larsen. Idéhistorie Studieleder: Undervisningsadjunkt, mag.art. & cand.mag. Peter Busch-Larsen. Vor opfattelse af os selv og vore omgivelser er i vid udstrækning historisk betinget. Uden at vi altid ved af det,

Læs mere

Bibelske fortællinger Undervisningen giver eleven mulighed for at kunne tolke grundlæggende værdier ud fra centrale bibelske fortællinger.

Bibelske fortællinger Undervisningen giver eleven mulighed for at kunne tolke grundlæggende værdier ud fra centrale bibelske fortællinger. Religion Der undervises i religion på 2.- 8. klassetrin. Fra 5.- 8. klasse afholdes en ugentlig fagtime, hvor det i 2.- 4. klasse er integreret i den øvrige undervisning. Kompetencemål efter 9. klasse

Læs mere

Årsplanen er lavet med udgangspunkt i Fælles mål 2009 - trinmål for faget kristendomskundskab og læseplan 2. forløb, der dækker 4.- 6. klassetrin.

Årsplanen er lavet med udgangspunkt i Fælles mål 2009 - trinmål for faget kristendomskundskab og læseplan 2. forløb, der dækker 4.- 6. klassetrin. Årsplan for 5A kristendomskundskab skoleåret 2012-13 IK Årsplanen er lavet med udgangspunkt i Fælles mål 2009 - trinmål for faget kristendomskundskab og læseplan 2. forløb, der dækker 4.- 6. klassetrin.

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Lektionskatalog. Forårssemestret 2015

Lektionskatalog. Forårssemestret 2015 Lektionskatalog Forårssemestret 2015 Maannguaq Dalager og Minik Schmidt blev bachelorer i Teologi i henholdsvis 2005 og 2011 de er nu begge præster i Den grønlandske Kirke, i Nuuk og Paamiut Ansatte, forår

Læs mere

ANIS. En e-bog fra. Se flere titler på www.anis.dk

ANIS. En e-bog fra. Se flere titler på www.anis.dk En e-bog fra ANIS Se flere titler på www.anis.dk Denne e-bog indeholder et digitalt vandmærk. Der er ved dit køb indlejret et digital mærke, som kan vise tilbage til dig som køber. Du skal derfor passe

Læs mere

Ateisterne VEJLEDNING OG OPGAVER. Kristendommen møder modstand. Gud er død! Religion er opium for folket! Gud er menneskets spejlbillede!

Ateisterne VEJLEDNING OG OPGAVER. Kristendommen møder modstand. Gud er død! Religion er opium for folket! Gud er menneskets spejlbillede! VEJLEDNING OG OPGAVER Knud Erik Andersen Ateisterne Kristendommen møder modstand Gud er død! Gud er menneskets spejlbillede! Gud er menneskets sutteklud! Religion er opium for folket! Religion er undertrykkelse!

Læs mere

Kristendom delmål 3. kl.

Kristendom delmål 3. kl. Kristendom delmål 3. kl. Livsfilosofi og etik tale med om almene tilværelsesspørgsmål med brug af enkle faglige begreber og med en begyndende bevidsthed om det religiøse sprog samtale om og forholde sig

Læs mere

TEOLOGI FOR VOKSNE I HADERSLEV STIFT

TEOLOGI FOR VOKSNE I HADERSLEV STIFT TEOLOGI FOR VOKSNE I HADERSLEV STIFT 8 lørdage med»viden om tro «Kursusår 2015 Velkommen til Teologi for voksne! Dette nye tilbud om gedigen teologisk undervisning for alle interesserede er Haderslev Stifts

Læs mere

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Kristendom Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Kristendom Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger Årsplan Skoleåret 204/205 Kristendom Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 4/5. Skolens del og slutmål følger folkeskolens fællesmål slut 2009. Årsplan for kristendom FAG: Kristendom

Læs mere

Filosofi. Studieleder: Lektor, mag.art. Poul Lübcke.

Filosofi. Studieleder: Lektor, mag.art. Poul Lübcke. Filosofi Studieleder: Lektor, mag.art. Poul Lübcke. Vi er alle i en vis forstand filosoffer, idet vi ofte tvinges til at gøre os de forudsætninger klare, hvorpå vor stilling til livets tilskikkelser og

Læs mere

Kristendommen i nutid (til læreren burger måske uddrag, men i så fald bliver det skrevet om til 4. kl. niveau)

Kristendommen i nutid (til læreren burger måske uddrag, men i så fald bliver det skrevet om til 4. kl. niveau) Årsplan for kristendom i 4. klasse 2011/2012 Formål Formålet med undervisningen i kristendomskundskab er, at eleverne opnår kundskaber til at forstå den religiøse dimensions betydning for livsopfattelsen

Læs mere

Jeg læser teologi, men hvilke bøger bør jeg egentlig læse?

Jeg læser teologi, men hvilke bøger bør jeg egentlig læse? Jeg læser teologi, men hvilke bøger bør jeg egentlig læse? På MF s studentermøde 2002 opfordrede de studerende MF s faglærere til at udarbejde en liste over væsentlige bøger, som en teologistuderende bør

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2014-15 Institution HF og VUC Fredericia Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold hfe Religion C-niveau

Læs mere

Menighedsfakultetets akademiske overbygningsprogram i kirke og teologi. Efteruddannelse på masterniveau

Menighedsfakultetets akademiske overbygningsprogram i kirke og teologi. Efteruddannelse på masterniveau Menighedsfakultetets akademiske overbygningsprogram i kirke og teologi Efteruddannelse på masterniveau Fire moduler Uddannelsen består af fire fag, som kan tages enkeltvis eller i et samlet forløb: Foråret

Læs mere

Eksamensordning for Menighedsfakultetets bachelorstudium i teologi (almen) (2013-ordningen)

Eksamensordning for Menighedsfakultetets bachelorstudium i teologi (almen) (2013-ordningen) Eksamensordning for Menighedsfakultetets bachelorstudium i teologi (almen) (2013-ordningen) Forklaring: 24-timers opgave senest kl. 9 den efterfølgende dag 36-timers opgave senest kl. 21 den efterfølgende

Læs mere

I 4.-6.-klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler.

I 4.-6.-klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler. I 4.-6.-klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler. Det skal medvirke til, at eleverne bliver i stand til at

Læs mere

Category. 20.80 Kristendom kristendom mystik gamle_teologisk_litteratur 20.90 Kristendom helgener historie biografie middelalder

Category. 20.80 Kristendom kristendom mystik gamle_teologisk_litteratur 20.90 Kristendom helgener historie biografie middelalder Decimal classification 01.56 Forfatter Leksikoner Danmark 01.62 Aszetische Literatur 03.00 Leksikoner og ordbøger 03.50 Leksikoner og ordbøger Teologiske Lexsika 03.81 Leksikoner og ordbøger Græske og

Læs mere

Gudstjeneste og sabbat hører sammen. Sabbatten er dagen for gudstjeneste. Når der derfor i en bibelsk sammenhæng tales om sabbatten, må gudstjenesten

Gudstjeneste og sabbat hører sammen. Sabbatten er dagen for gudstjeneste. Når der derfor i en bibelsk sammenhæng tales om sabbatten, må gudstjenesten I. Indledning Gudstjeneste og sabbat hører sammen. Sabbatten er dagen for gudstjeneste. Når der derfor i en bibelsk sammenhæng tales om sabbatten, må gudstjenesten tænkes med. Sabbatten spiller en stor

Læs mere

Eleven kan udtrykke sig nuanceret om den religiøse dimensions indhold og betydning ud fra grundlæggende tilværelsesspørgsmål og etiske principper

Eleven kan udtrykke sig nuanceret om den religiøse dimensions indhold og betydning ud fra grundlæggende tilværelsesspørgsmål og etiske principper Kompetencemål Kompetenceområde Efter klassetrin Efter 6. klassetrin Efter 9. klassetrin Livsfilosofi og etik om den religiøse dimension ud fra og etiske principper nuanceret om den religiøse dimensions

Læs mere

Religion C. 1. Fagets rolle

Religion C. 1. Fagets rolle Religion C 1. Fagets rolle Faget religion beskæftiger sig hovedsageligt med eskimoisk religion og verdensreligionerne, og af disse er kristendom, herunder det eskimoisk-kristne tros- og kulturmøde, obligatorisk.

Læs mere

Forslag til spørgeark:

Forslag til spørgeark: Forslag til spørgeark: Tekst 1 : FAIDON linieangivelse 1. Hvad er dialogens situation? 2. Hvad er det for en holdning til døden, Sokrates vil forsvare? 3. Mener han, det går alle mennesker ens efter døden?

Læs mere

Årsplan for kristendom i 2.a

Årsplan for kristendom i 2.a Årsplan for kristendom i 2.a Fællesmål: Formålet med undervisningen i kristendomskundskab er, at eleverne opnår kundskaber til at forstå den religiøse dimensions betydning for livsopfattelsen hos det enkelte

Læs mere

Selam Friskole. Religion. Målsætning og læseplan

Selam Friskole. Religion. Målsætning og læseplan Selam Friskole Religion Målsætning og læseplan September 2009 Religionsundervisning Formål for faget Formålet med undervisningen i kundskab til islam er, at eleverne erkender og forstår, at den religiøse

Læs mere

DET GAMLE TESTAMENTE AARHUS UNIVERSITET ARTS ELSE KRAGELUND HOLT LEKTOR TEOLOGI FOR LÆGFOLK 27. AUGUST 2016

DET GAMLE TESTAMENTE AARHUS UNIVERSITET ARTS ELSE KRAGELUND HOLT LEKTOR TEOLOGI FOR LÆGFOLK 27. AUGUST 2016 DET GAMLE TESTAMENTE BIBELSYN 1 Menighedsfakultetet bygger på Bibelen og vor kirkes bekendelse og vil virke ud fra det syn på Bibelen, som er Bibelens eget, og som altid har været kirkens: Den er Guds

Læs mere

4. Tycho Brahe. Årsplan (Kristendom MVM)

4. Tycho Brahe. Årsplan (Kristendom MVM) Årsplan for 4 T.B i bibelhistorie 2016/2017./ Malene von der Maase Grundlaget for tilrettelæggelse, gennemførelse og evaluering af bibelhistorie i 4 klasse, er de mål og trinmål, som står beskrevet i Fælles

Læs mere

Studieordning for bacheloruddannelsen i Teologi og bifag i Religion ved Institut for Kultur, Sprog og Historie

Studieordning for bacheloruddannelsen i Teologi og bifag i Religion ved Institut for Kultur, Sprog og Historie Studieordning for bacheloruddannelsen i Teologi og bifag i Religion ved Institut for Kultur, Sprog og Historie Ilisimatusarfik Grønlands Universitet University of Greenland!1 Indholdsfortegnelse 1. Præambel

Læs mere

Modul 10: Kristendomsfaglig fordybelse

Modul 10: Kristendomsfaglig fordybelse Modulbeskrivelse Modul 10: Kristendomsfaglig fordybelse 3. studieårs tema: Det tværkulturelle arbejde og tværprofessionelt samarbejde Hold 3K 2013 Modulbeskrivelse - Modul 10 - Oktober 2015 Udarbejdet

Læs mere

Læreplan for faget kristendomskundskab

Læreplan for faget kristendomskundskab Læreplan for faget kristendomskundskab Signalement af faget kristendomskundskab Der undervises i kristendomskundskab på 0.-10. klassetrin bortset fra 7. klasse, hvor konfirmationsforberedelsen finder sted.

Læs mere

Vestjysk Kirkehøjskole- Teologi for alle

Vestjysk Kirkehøjskole- Teologi for alle Vestjysk Kirkehøjskole- Teologi for alle Temaet for Vestjysk Kirkehøjskole i 2012 Kristendommens billedsprog Formiddagene er åbne for alle og kræver ingen andre forudsætninger end nysgerrighed på livet.

Læs mere

TEOLOGI FOR LÆGFOLK. Program for OVERBYGNINGEN

TEOLOGI FOR LÆGFOLK. Program for OVERBYGNINGEN TEOLOGI FOR LÆGFOLK Program for OVERBYGNINGEN Efterår 2013 TEOLOGI FOR LÆGFOLKs OVERBYGNING OVERBYGNINGEN forudsætter kendskab til eller interesse for teologiske emner og begreber, samt lyst til at ville

Læs mere

Bøvling Friskole Fagplan for kristendom (Faget er obligatorisk) Formål Centrale kundskabs- og færdighedsområder

Bøvling Friskole Fagplan for kristendom (Faget er obligatorisk) Formål Centrale kundskabs- og færdighedsområder Bøvling Friskole Fagplan for kristendom (Faget er obligatorisk) Formål Formålet med undervisningen i kristendomskundskab er at styrke elevernes forståelse af kristendommen som grundlæggende for vor livsanskuelse

Læs mere

Årsplan for kristendom i 5. klasse 2011/2012 af Helene Dyssegaard Jensen. Årsplan for kristendom i 5. klasse 2011/2012

Årsplan for kristendom i 5. klasse 2011/2012 af Helene Dyssegaard Jensen. Årsplan for kristendom i 5. klasse 2011/2012 Årsplan for kristendom i 5. klasse 2011/2012 Formål Formålet med undervisningen i kristendomskundskab er, at eleverne opnår kundskaber til at forstå den religiøse dimensions betydning for livsopfattelsen

Læs mere

Tale til Ung Liga d Skriften alene

Tale til Ung Liga d Skriften alene Tale til Ung Liga d. 12.01.11 Skriften alene ved Daniel Præstholm Varighed: ca. 35 minutter Målgruppe: Ung Liga (25-30 år) Emne: Skriften alene Forslag til sange: Første gang jeg læste teksten (FS 54)

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj/juni 2011/12 Institution VUC Holstebro/Struer Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hf Religion C Camilla

Læs mere

Relation til Fælles Mål

Relation til Fælles Mål Fagårsplan 10/11 Fag: Kristendom Fagområde/ emne Periode Mål Eleverne skal: Det gamle testamente 33-40 Vi går dybere ned i der ligner? Det gamle testamente 43-48 Vi går dybere ned i der ligner? Lave rollespil

Læs mere

Religionshistorie. Studieleder: ekstern lektor, ph.d. Søren Christian Lassen

Religionshistorie. Studieleder: ekstern lektor, ph.d. Søren Christian Lassen Religionshistorie Studieleder: ekstern lektor, ph.d. Søren Christian Lassen Religionernes betydning Religioner har efter alt at dømme været en del af menneskets kultur siden forhistorisk tid, og det er

Læs mere

Enkeltfag Åben Uddannelse 3K/VIA UC

Enkeltfag Åben Uddannelse 3K/VIA UC Enkeltfag Åben Uddannelse 3K/VIA UC Det kristendomsfaglige område Februar 2015 3K-uddannelsen ved VIA University College udbyder indenfor loven om åben uddannelse en række enkeltfag. Udbuddet indenfor

Læs mere

Enkeltfag Åben Uddannelse 3K/VIA UC

Enkeltfag Åben Uddannelse 3K/VIA UC Enkeltfag Åben Uddannelse 3K/VIA UC Det kristendoms- og kirkefaglige område 2016 3K-uddannelsen ved VIA University College udbyder indenfor loven om åben uddannelse en række enkeltfag. Udbuddet indenfor

Læs mere

Landsmøde i Kirkeligt Centrum Lørdag den 5. oktober 2013 i Viborg domsogns sognegård. Formandens beretning

Landsmøde i Kirkeligt Centrum Lørdag den 5. oktober 2013 i Viborg domsogns sognegård. Formandens beretning Landsmøde i Kirkeligt Centrum Lørdag den 5. oktober 2013 i Viborg domsogns sognegård Formandens beretning Søren Kierkegaard fejres dette år i anledning af 200 årsdagen d. 5. maj. Hans store filosofiske,

Læs mere

Litteratur om reformationen

Litteratur om reformationen 1 Arendt, Niels Henrik Frihed. Martin Luther i bogform. Forlaget Anis 2015. 85 sider. Litteratur om reformationen Med afsæt i fem temaer lægger Frihed Martin Luther i kortform op til en refleksion over

Læs mere

KØN I HISTORIEN. Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff. Redigeret af. Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g

KØN I HISTORIEN. Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff. Redigeret af. Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g KØN I HISTORIEN Redigeret af Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g Køn i historien Køn i historien Redigeret af Agnes S. Arnórsdóttir & Jens A. Krasilnikoff

Læs mere

TEOLOGI FOR LÆGFOLK. Program for OVERBYGNINGEN

TEOLOGI FOR LÆGFOLK. Program for OVERBYGNINGEN TEOLOGI FOR LÆGFOLK Program for OVERBYGNINGEN Efteråret 2011 TEOLOGI FOR LÆGFOLKs OVERBYGNING OVERBYGNINGEN forudsætter kendskab til eller interesse for teologiske emner og begreber, samt lyst til at ville

Læs mere

Hvad er dit næste skridt?

Hvad er dit næste skridt? Hvad er dit næste skridt? KURSER I EFTERÅRET September - November 2014 kursus-hæfte-a5.indd 1 21/06/14 18.39 Efterårskurser VEJLE PINSEKIRKE INVITERER TIL EN RÆKKE SPÆNDENDE EFTERÅRSKURSER. KURSERNE ER

Læs mere

Kategori / Category Hoved kategori / Category Underkategori 1 / Subcategory 1 Underkategori 1 / Subcategory 1

Kategori / Category Hoved kategori / Category Underkategori 1 / Subcategory 1 Underkategori 1 / Subcategory 1 decimal Klasser /Decimal Classfication DK5 Hoved kategori / Category 01.56 Forfatter Leksikoner Danmark 01.62 Aszetische Literatur 02.90 Leksikoner i almindelighed 03.00 Leksikoner og ordbøger 03.50 Leksikoner

Læs mere

Indhold. Forord Indledning... 17

Indhold. Forord Indledning... 17 Indhold Forord... 14 Indledning... 17 I. Forståelsen af sandhed (virkelighed og erkendelse) i den postmoderne kultur... 28 1. De store fortællingers fallit... 29 2. Afvisning af den rationelle sandhedsforståelse...

Læs mere

Fra Jerusalem til Folkekirken

Fra Jerusalem til Folkekirken Fra Jerusalem til Folkekirken Indledning. Oversigt over program. Formål Hvad er kirke? 0 400 Fra huskirke til statskirke. 3. Bibelen Kirkemøder og bekendelser. Kanon 451 og 1054 Bibeloversættelser Øst

Læs mere

Kære selvstuderende i: Filosofi B. Herunder ser du det materiale, der udgør dit eksaminationsgrundlag. Jeg træffes i tidsrummet: kl.

Kære selvstuderende i: Filosofi B. Herunder ser du det materiale, der udgør dit eksaminationsgrundlag. Jeg træffes i tidsrummet: kl. Kære selvstuderende i: Filosofi B Herunder ser du det materiale, der udgør dit eksaminationsgrundlag. Jeg træffes i tidsrummet: kl. 13-16 På mailadressen: ch@kvuc.dk Eller telefonnr.:27343483/88824795

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 13-14 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HF &VUC Vestegnen Hf 2. år Kulturfag (religionsfagligt

Læs mere

Frihed for Loke saavelsom for Thor

Frihed for Loke saavelsom for Thor Frihed for Loke saavelsom for Thor N.F.S. Grundtvigs syn på åndelig frihed i historisk og aktuelt perspektiv Esben Lunde Larsen Erhvervs Ph.d.- afhandling, Afdeling for Systematisk Teologi, Det Teologiske

Læs mere

1. samling Hvorfor luthersk? Er det ikke nok at være kristen?

1. samling Hvorfor luthersk? Er det ikke nok at være kristen? 1. samling Hvorfor luthersk? Er det ikke nok at være kristen?»først og fremmest beder jeg om, at man vil tie med mit navn og ikke kalde sig lutherske, men kristne. Hvad er Luther? Læren er dog ikke min

Læs mere

Kristendoms kundskab Livsoplysning. lars - henrik schmidt helle krogh madsen mikael rothstein svend andersen john rydahl

Kristendoms kundskab Livsoplysning. lars - henrik schmidt helle krogh madsen mikael rothstein svend andersen john rydahl Kristendoms kundskab Livsoplysning lars - henrik schmidt helle krogh madsen mikael rothstein svend andersen john rydahl Kristendomskundskab/livsoplysning Kristendomskundskab/ livsoplysning Lars-Henrik

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Årstid/årstal Institution Uddannelse Hf/hfe/hhx/htx/st x/gsk/gif/fagpakke/hf+ Fag og niveau Fagbetegnelsen

Læs mere

Kristne Kerneværdier 2012 2013

Kristne Kerneværdier 2012 2013 Troen kommer altså af det, der høres, og det, der høres, kommer i kraft af Kristi ord Rom 10,17 Se i dette program om der skulle være kursustilbud, du har lyst til at deltage i! En kursusaftens forløb:

Læs mere

Studieordning for Kateketuddannelsen

Studieordning for Kateketuddannelsen Studieordning for Kateketuddannelsen Biskopeqarfik Kalaallit Nunaat Hans Egedesvej 9, Postboks 90 3900 Nuuk Tlf: 321134 Fax: 321061 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Formål... 3 Studiets faglige

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015.docx 14-05-2015 side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015.docx 14-05-2015 side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20. 14-05-2015 side 1 Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20. Det går ikke altid så galt som præsten prædiker! Sådan kan man sommetider høre det sagt med et glimt i øjet. Så kan præsten

Læs mere

På Skt. Josefs Skole er undervisningen delt op i 3 faser:

På Skt. Josefs Skole er undervisningen delt op i 3 faser: Kristendomskundskab Formål: Formålet med undervisningen i kristendomskundskab er, at eleverne får kendskab til, at den religiøse dimension har betydning for livsopfattelsen hos det enkelte menneske og

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni, 2014 HF

Læs mere

Det følgende er en meget let bearbejdet version af det oplæg, jeg holdt på temadagen. 2

Det følgende er en meget let bearbejdet version af det oplæg, jeg holdt på temadagen. 2 Forløsning fra synd, død og djævel på nudansk tak! [Temadag om dåb, torsdag den 29. oktober kl. 9-15, Markus Kirken 1 ] Svend Andersen (teosa@cas.au.dk) Hvis der er problemer med dåben i den danske folkekirke,

Læs mere

LITTERATUR PÅ DANSK OM MARTIN LUTHER OG REFORMATIONEN

LITTERATUR PÅ DANSK OM MARTIN LUTHER OG REFORMATIONEN LITTERATUR PÅ DANSK OM MARTIN LUTHER OG REFORMATIONEN Arendt, Niels Henrik Frihed. Martin Luther i bogform. Forlaget Anis 2015. 85 sider. Med afsæt i fem temaer lægger Frihed Martin Luther i kortform op

Læs mere

Haderslev-artiklerne 2007

Haderslev-artiklerne 2007 Haderslev-artiklerne 2007 Indledning I foråret 2006 udfoldede der sig i de kirkelige medier en voldsom diskussion om Den augsburgske Bekendelse. Den augsburgske Bekendelse er det dokument, som de lutherske

Læs mere

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati FAABORGEGNENS FRISKOLE PRICES HAVEVEJ 13, 5600 FAABORG TLF.: 6261 1270 FAX: 6261 1271 Kursusforløb 6-8. klasse ENGHAVESKOLEN D. 07-01-2009 Sideløbende med historieundervisningen i 6.-9.kl. er der i 6.

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2016 Institution HF & VUC København Syd Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hfe Religion C Tina

Læs mere

Læseplan for Religion

Læseplan for Religion Formål Læseplan for Religion Formålet med religionsundervisningen er At styrke elevernes identitet og deres syn på fremtiden. At eleverne skal opnå en viden om deres egen religion og have kendskab til

Læs mere

Decimal klassification - DK5. Kategori 2. kategori 3. kategori

Decimal klassification - DK5. Kategori 2. kategori 3. kategori Decimal klassification - DK5 Kategori 2. kategori 3. kategori 01.56 Forfatter Leksikoner Danmark 01.62 Aszetische Literatur 03.00 Leksikoner og ordbøger 03.50 Leksikoner og ordbøger Teologiske Lexsika

Læs mere

endegyldige billede af, hvad kristen tro er, er siger nogen svindende. Det skal jeg ikke gøre mig til dommer over.

endegyldige billede af, hvad kristen tro er, er siger nogen svindende. Det skal jeg ikke gøre mig til dommer over. Mariæ Bebudelsesdag, den 25. marts 2007. Frederiksborg slotskirke kl. 10. Tekster: Es. 7,10-14: Lukas 1,26-38. Salmer: 71 434-201-450-385/108-441 - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -

Læs mere

Årsplan for kristendom 2011/2012

Årsplan for kristendom 2011/2012 33-41 Kort introforløb om faget kristendom og prøven i faget Eleverne gøres bekendte med trinmålene for faget samt vejledningen til den mundtlige prøve i kristendom Livsfilosofi og etik Sokres, Plon og

Læs mere

Årsplan for kristendom i 5. klasse 14/15

Årsplan for kristendom i 5. klasse 14/15 Årsplan for kristendom i 5. klasse 14/15 Formål: Formålet med undervisningen i kristendom er, at eleverne erkender og forstår, at den religiøse dimension har betydning for livsopfattelsen hos det enkelte

Læs mere

Forenklede Fælles Mål v. John Rydahl

Forenklede Fælles Mål v. John Rydahl - PROGRAM: Forenklede Fælles Mål v. John Rydahl -Rids af fagets udvikling - Ændringer i beskrivelsen af faget - Den nye portal - Materialer Dannelse Skolen og religionsundervisningen i 200 år Kundskabsformidling

Læs mere

Signe Luisa Hjorth Olsen, Merete Jagd Esmarch & Pernille Mosholm Boye Thulstrup

Signe Luisa Hjorth Olsen, Merete Jagd Esmarch & Pernille Mosholm Boye Thulstrup Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 2014-2015 Institution Herning HF & VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HFe Religion C Signe

Læs mere

menneske- OG DIAKOnISYn blaakors.dk

menneske- OG DIAKOnISYn blaakors.dk menneske- OG DIAKOnISYn blaakors.dk 1 Forord Blå Kors Danmark er en diakonal organisation, som arbejder på samme grundlag som folkekirken: Bibelen og de evangelisk-lutherske bekendelsesskrifter. I Blå

Læs mere

Moderne Kristendom - Malik Christian Reimer Larsen - TOTEM nr. 34, efterår Side 1 af 8 TOTEM

Moderne Kristendom - Malik Christian Reimer Larsen - TOTEM nr. 34, efterår Side 1 af 8 TOTEM Moderne Kristendom - Malik Christian Reimer Larsen - TOTEM nr. 34, efterår 2014 - Side 1 af 8 TOTEM Tidsskrift ved Religionsvidenskab, Institut for Kultur og Samfund, Aarhus Universitet Nummer 34, efterår

Læs mere

Arbejdsform: Klasseundervisning og samtale, gruppearbejde og individuelle øvelser.

Arbejdsform: Klasseundervisning og samtale, gruppearbejde og individuelle øvelser. Årsplan 6-7. klasse 2016/2017 Eleverne har 2 lektioner om ugen i skoleåret. I faget religion vil der i løbet af året bliver arbejdet med nedenstående temaer. Undervisningen er bygget op omkring clio online

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til sidste s.e.helligtrekonger 2016 17-01-2016 side 1

Lindvig Osmundsen. Prædiken til sidste s.e.helligtrekonger 2016 17-01-2016 side 1 17-01-2016 side 1 Prædiken til sidste s. e. Hellig 3 Konger 2014. Tekst: Johs. 12,23-33. Det er vinter og sidste søndag efter helligtrekonger. I år, 2016, falder påsken meget tidligt, det er palmesøndag

Læs mere

TEOLOGI FOR LÆGFOLK. Program for OVERBYGNINGEN

TEOLOGI FOR LÆGFOLK. Program for OVERBYGNINGEN TEOLOGI FOR LÆGFOLK Program for OVERBYGNINGEN Efteråret 2012 TEOLOGI FOR LÆGFOLKs OVERBYGNING OVERBYGNINGEN forudsætter kendskab til eller interesse for teologiske emner og begreber, samt lyst til at ville

Læs mere

Årsplan for kristendom i 6. klasse 14/15

Årsplan for kristendom i 6. klasse 14/15 Årsplan for kristendom i 6. klasse 14/15 Formål: Formålet med undervisningen i kristendom er, at eleverne erkender og forstår, at den religiøse dimension har betydning for livsopfattelsen hos det enkelte

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til sidste s.e.helligtrekonger 2015.docx 25-01-2015 side 1

Lindvig Osmundsen. Prædiken til sidste s.e.helligtrekonger 2015.docx 25-01-2015 side 1 25-01-2015 side 1 Prædiken til sidste s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Matt. 17,1-9 Hvem skal vi tro på? Moses, Muhammed eller Jesus? I 1968 holdt Kirkernes Verdensråd konference i Uppsala i Sverige,

Læs mere

MØDEREFERAT DET TEOLOGISKE FAKULTET

MØDEREFERAT DET TEOLOGISKE FAKULTET DET TEOLOGISKE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET Medlemmer af Studienævnet for Teologi: Stud. theol. Casper Gregers Bangert Stud. theol. Frederik Poulsen (næstformand) Stud. theol. Niels Valdemar Vinding

Læs mere

Protestantisme og katolicisme

Protestantisme og katolicisme Protestantisme og katolicisme Protestantisme og katolicisme er begge en del af kristendommen. Men hvad er egentlig forskellen på de to kirkeretninger? Bliv klogere på det i denne guide, som giver dig et

Læs mere

Folkekirkens Skoletjeneste, København Frederiksberg Årsrapport 2012

Folkekirkens Skoletjeneste, København Frederiksberg Årsrapport 2012 Folkekirkens Skoletjeneste, København Frederiksberg Årsrapport 2012 Generelt Klasserne modtager i forbindelse med de enkelte projekter et undervisningsoplæg (evt. med tilhørende cd, plakat eller andet)

Læs mere

Præsten: fanget mellem eliten og medlemmerne - Anne Lundahl Mauritsen - TOTEM nr. 38, efterår Side 1 af 7 TOTEM

Præsten: fanget mellem eliten og medlemmerne - Anne Lundahl Mauritsen - TOTEM nr. 38, efterår Side 1 af 7 TOTEM 2016 - Side 1 af 7 TOTEM Tidsskrift ved Religionsvidenskab, Institut for Kultur og Samfund, Aarhus Universitet Nummer 38, efterår 2016 Tidsskriftet og forfatterne, 2016 Moderne Kristendom Præsten: fanget

Læs mere

ETIK I TEORI OG PRAKSIS

ETIK I TEORI OG PRAKSIS ETIK I TEORI OG PRAKSIS - Hvad gør vi?! Etik og Kristen etik i en bioetisk sammenhæng Ved Anne Mette Fruelund Andersen Bioetik Definition: Overvejelser over etiske problemer i tilknytning til udvikling

Læs mere

EFTERÅRSPROGRAM 2016

EFTERÅRSPROGRAM 2016 EFTERÅRSPROGRAM 2016 Når reformationen fortolker sig selv. Fejringer gennem 400 år. Foredrag v. Carsten Bach-Nielsen, lektor kirkehistorie, AU Da det første hundrede år var gået, siden reformationen tog

Læs mere

En e-bog fra ANIS. Se flere titler på

En e-bog fra ANIS. Se flere titler på En e-bog fra ANIS Se flere titler på www.anis.dk Denne e-bog indeholder et digitalt vandmærk. Der er ved dit køb indlejret et digital mærke, som kan vise tilbage til dig som køber. Du skal derfor passe

Læs mere

Årsplan Team Vega Danmark i Verden 2014 / 2015

Årsplan Team Vega Danmark i Verden 2014 / 2015 Årsplan Team Vega Danmark i Verden 2014 / 2015 Faget Danmark i Verden skal støtte imødegå børnenes nysgerrighed. Undervisningen skal lede frem mod, at børnene tilegner sig en viden, som sætter dem i stand

Læs mere

Studieordning Teologiimi Bachelorinngorniarfik Bacheloruddannelsen i Teologi

Studieordning Teologiimi Bachelorinngorniarfik Bacheloruddannelsen i Teologi Studieordning Teologiimi Bachelorinngorniarfik Bacheloruddannelsen i Teologi Kulturimik, Oqaatsinik Oqaluttuarisaanermillu Ilisimatusarfik Institut for Kultur, Sprog & Historie Ilisimatusarfik Grønlands

Læs mere

ÅNDEN SOM MENTOR 24/7

ÅNDEN SOM MENTOR 24/7 Joh 16,5-15, s.1 Prædiken af Morten Munch 4 s e påske / 28. april 2013 Tekst: Joh 16,5-15 ÅNDEN SOM MENTOR 24/7 Fordel eller ulempe Det er det bedste for jer, at jeg går bort, sådan siger Jesus til disciplene.

Læs mere

Prædiken holdt i Haderslev Domkirke af sognepræst Henning Wehner / ,4 672 Dom kl s.e.tr. 17. juli 2016 Matt.

Prædiken holdt i Haderslev Domkirke af sognepræst Henning Wehner / ,4 672 Dom kl s.e.tr. 17. juli 2016 Matt. Prædiken holdt i Haderslev Domkirke af sognepræst Henning Wehner 743 300 336 / 701 10,4 672 Dom kl.10.00 8.s.e.tr. 17. juli 2016 Matt.7,22-29 BØN: I Faderens, Sønnens og Helligåndens navn! AMEN. I disse

Læs mere

ANSGAR. på mission blandt vikinger VEJLEDNING OG OPGAVER

ANSGAR. på mission blandt vikinger VEJLEDNING OG OPGAVER Knud Erik Andersen ANSGAR på mission blandt vikinger VEJLEDNING OG OPGAVER Knud Erik Andersen: Ansgar på mission blandt vikinger. Vejledning og opgaver Serie: Tro møder tro Haase & Søns Forlag 2012 Forlagsredaktion:

Læs mere