MINIMALISME I BYFORNYELSEN

Transkript

1 MINIMALISME I BYFORNYELSEN Arkitektfirmaet Friborg og Lassen A/S Byfornyelse København s.m.b.a Arkitekt Leif Rønby Pedersen MAA Arkitekt Erik Brandt Dam MAA PAR

2 Udviklingsprojekt MINIMALISME I BYFORNYELSEN Indhold Baggrund og mål 2 Minimalisme og grundrum 2 Målsætning 3 Skitser - boliger / indvendige arbejder 4 1. STRUKTUR & FLEKSIBILITET 6 2. PLAN & FUNKTION 6 3. RUM & TEKNIK 16 Skitser bygning / udvendige arbejder 25 TAG 26 FACADER 27 VINDUER 28 KÆLDER 29 Brugere profiler 31 Brugerprofiler generelt 32 Brugerprofiler opdelt i typer 33 Beskrivelse af fællesfaciliteter 35 September

3 Baggrund og mål Udgangspunktet for Minimalisme i byfornyelsen var By- og Boligministeriets og Kulturministeriets arkitekturpolitiske idèkatalog fra oktober 1998, hvor der blev efterlyst udviklingsprojekter for eksisterende bebyggelser, som "tager udgangspunkt i et minimalistisk design af boligernes indretning for at nå frem til en bedre og tidssvarende udnyttelse" Et andet tema i idèkataloget var arkitekturudvikling i et "dogmekoncept" som siden blev omsat i Charter 99 - Arkitekturens grundrum Med udgangspunkt i disse to temaer er idèen at udvikle og afprøve nye og enkle løsninger i byfornyelsen - både i boligindretning og -design og i den måde, bygningen i øvrigt behandles på. De to temaer er forskellige, men ikke uforenelige. De belyser opgaven fra forskellige vinkler og giver dermed et bredere spektrum af løsningsmuligheder og et grundlag for en idépræget men udogmatisk nytænkning. Minimalisme og grundrum Udvikling af en minimalistisk byfornyelse er ikke kun blevet efterlyst fra politisk, men også fra fagligt hold. Formuleret som en reaktion på 80 ernes og 90 ernes byfornyelse hvor ejendommenes facader er blevet pietetsfuldt renoveret og bygningernes alder prioriteret som et afgørende arkitektonisk udtryksmiddel. Også bag facaderne er det historien, der prioriteres. Trapperum males op, så de står som dengang, og nye køkkener og baderum skal så vidt muligt se ud, som om de altid har været der. Men respekten for historien og den nænsomme behandling kan blive så overvældende, at nutidens industrielle og reelle muligheder ikke udnyttes. Og det selv om de fleste ejendomme ikke er opført som arkitekturværker, men som solide bygmesterhuse i datidens byggeskik. Ved at anskue de nedslidte ejendomme som det de reelt er, gedigne hovedkonstruktioner, opstår der nye muligheder for udvikling af det arkitektoniske sprog i byfornyelsen. Dette sprog skal ikke nødvendigvis være minimalistisk. Men minimalismen kan være én blandt flere inspirationer til at skabe ny retning og dynamik i fornyelsen af byen og dens bygninger og rum. Ud over enkelhed i form og forløb, kompakte og gennemtænkte komponenter og skærpet opmærksomhed på ressourceforbrug, kan en minimalistisk vinkel bidrage til et mindre traditionelt syn på de gamle bygninger og deres muligheder, og til at gå mere friskt og uhøjtideligt til renoveringsopgaven. En minimalistiske tilgang til fornyelsen af en bygning kunne tage udgangspunkt i en prioritering af, hvilke dele der skal fornyes, og hvilke der skal bevares - og en markering af denne skelnen og prioritering inden for en arkitektonisk helhedsløsning. Hvor nye bygningsdele gives en nutidig udformning i høj teknisk, funktionel og designmæssig kvalitet - uden forsøg på at iklæde dem 100 år gamle bygningsudtryk. Og hvor bevarede bygningsdele får lov at stå med de spor, 100 års brug har sat. En helhedsløsning, men ikke noget perfektionistisk forsøg på at foregive, at historien slutter her. Bygningen betragtes som noget, der bruges, præges og ændres over tid. Fornyelsens opgave bliver så at give den en karakter og en robusthed, der kan danne ramme om denne proces. Hvis en minimalisme skal være mere end blot trend og manér, må den også være en forenkling af byggetekniske løsninger og processer. Én væsentlig forudsætning for en enkel renoveringsmåde er, at man identificerer og respekterer bygningens hovedkonstruktion og -struktur som ramme for indretning og installationer. En anden, at man træder et skridt tilbage og revurderer renoveringsløsninger, som har haft en tendens til at blive mere og mere omfattende og komplicerede. En tredje, at de nye bygningsdele og komponenter, der tilføjes, udformes så de både er enkle at producere og montere og robuste og fleksible i brug. 2

4 Et nyt arkitektonisk sprog i byfornyelsen må ligeledes introducere en anden måde at tænke rum på. Ud fra en konstatering af, at vor tids arkitektur er fattig på markante og betydningsfulde rumoplevelser, introducerede Charter 99 grundrummet som ethvert projekts primære niveau, skabt af arkitekturens blivende elementer - bygningens konstruktion. Dette er også aktuelt for byfornyelsen, hvor man i de gængse løsninger kan komme til at forringe boligernes rumlige kvaliteter og fastlåse beboernes anvendelsesmuligheder i et uinspirerende mønster. En introduktion af rummet som primært tema i byfornyelsen skal skærpe opmærksomheden omkring det at skabe rum og rumforløb, som har arkitektonisk kvalitet og styrke til at gå i dialog med kommende brugeres forskellige krav og ønsker til brug og indretning Målsætning De ovenfor beskreven intentioner er omsat i følgende 10-punkts målsætning for Minimalisme i Byfornyelsen - hvor de første tre handler om minimalisme, de næste tre om behandlingen af nyt og gammelt, så tre om grundrum og endelig ét om det altid aktuelle spørgsmål, byfornyelsens pris: 1. tilstræbe maksimal kvalitet - i form og funktion - med de enklest mulige midler 2. minimere ressourceforbrug i anlæg og drift 3. forenkle metoder og materialevalg til renovering og fornyelse, både i industrielle og håndværksmæssige løsninger 4. lade fungerende bygningsdele stå med de spor, 100 års brug har sat på dem 5. udskifte og supplere ikke-fungerende/manglende bygningsdele med nye i nutidig udformning 6. skabe en ny arkitektonisk og funktionel helhed med nye og bevarede dele og en sammenhæng i løsningerne fra helhed til detalje 7. skabe/bevare gode rum og rumforløb og optimere anvendelsesmuligheder og fleksibilitet 8. optimere lysforhold, inde/ude-kontakt, indeklima og andre brugsværdi-faktorer 9. give bygning og boliger karakter og robusthed til at danne ramme om brugernes prægning 10. bidrage til de bestræbelser, der i øvrigt gøres for at forbedre forholdet mellem kvalitet og byggepris i byfornyelsen 3

5 Skitser - boliger / indvendige arbejder I det følgende er beskrevet og illustreret tre trin i en fremgangsmåde til at nå de beskrevne mål i fornyelsen af typiske boligtyper i etageejendomme fra de sidste årtier i forrige og første årtier i sidste århundrede. I første trin STRUKTUR & FLEKSIBILITET opstilles principdiagrammer for rummenes karakter og sammenhæng og for prioritering af indsatsen i de forskellige dele af bygningen / boligen. I andet trin PLAN & FUNKTION omsættes principdiagrammerne til principplaner og snit, med vægten lagt på de rumlige kvaliteter og på funktion/anvendelighed og fleksibilitet. I tilknytning hertil er beskrevet de særlige forhold og muligheder, der ligger i yderetagerne tag-, stue- og kælderetage. Hvor første trins forudsætning vil være bygningen, må der i andet trin også gøres forudsætninger om, hvem den skal være funktionel og anvendelig for hvilke brugerprofiler den er tænkt til Principplanerne under PLAN & FUNKTION er tænkt til de brugerprofiler, der er beskrevet sidst i dette hæfte. I tredje trin RUM & TEKNIK sammenfattes planer og snit i tre-dimensionale modeller af de nye elementer / komponenter, der lægges ind i bygningens grundstruktur / boligernes grundrum, og der skabes hermed et grundlag for at vurdere, om de tilstræbte rumlige kvaliteter og sammenhænge faktisk ser ud til at kunne opnås med de skitserede løsninger. I tredje trin peges desuden på komponenttyper til køkken og bad og på trappe- og installationsløsninger, som dels knytter sig til de skitserede boligplaner, dels har en kvalitet og en enkelthed, som følger projektets målsætning. De tre trin er beskrevet for bygnings- og boligtyper, men ikke specifikt for konkrete bygninger og boliger. Formålet med at holde dette abstraktionsniveau har været at udvikle idégrundlaget så langt, at det kan danne ramme for en konkret projektering for en given bygning - som vil være det naturlige fjerde trin. Og at det her som projekteringsgrundlag kan give så klar en retning, at de mange delløsninger sammenfattes til en helhed, som realiserer projektets idéer om minimalisme og grundrum Til illustration af de tre trin er valgt de to mest udbredte boligtyper i brokvartererne: 2-værelses lejligheden - med bitrappen trukket helt eller delvis ud fra gårdfacaden - og 3-værelses lejligheden - med indeliggende bitrappe og et lille pigekammer i tilknytning til køkkenet. 4

6 5

7 1. STRUKTUR & FLEKSIBILITET Første trin i processen har været opstilling af diagrammatiske løsningsmodeller for de to lejlighedstyper. Ejendommene anskues som fleksible og robuste grundstrukturer, der understøtter projektets rumlige hovedsigte: at skabe en sammenhæng af generelt anvendelige rum. For at opnå den generelle anvendelighed, lægges der op til en fri (af nuværende indretning) omdisponering af rummene mod gården. Rummene mod gaden bibeholdes stort set som de er, men får en anden funktion mere privat / intern i konsekvens af etablering af det åbne rum mod gården. Mulighederne for at bevæge og indrette sig så frit som muligt i og mellem rummene og lys/gennemlysning i boligen er vigtige parametre for de rumlige valg. Den forskellige bearbejdning, med henholdsvis minimale og maksimale indgreb i rum mod gade og gård, accentuerer den forskel, der fra husenes opførelse har være på gård- og gadesiden, både i eksteriør og interiør. En forskel, som alt andet lige gør gadesiden mere bevaringsværdig, mens mange gårdsider lægger op til at bygge videre og tilføje nye kvaliteter De diagrammatiske løsningsmodeller er vist nedenfor og overfor. Med disse løsningsmodeller opnås tre byboligtyper/størrelser: 3½ værelseslejligheden bliver til en medium på ca. 75 m 2, og 2-værelses-lejlighederne bliver enten en small på ca. 50 m 2 eller sammenlagt til en large på ca. 100 m 2. 6

8 7

9 2. PLAN & FUNKTION I andet trin er principdiagrammerne bearbejdet til planløsninger. Planernes hovedstruktur er givet af bygningens bærende vægge. Inden for disse er bearbejdningen koncentreret om de markerede områder i diagrammerne fra første trin. I disse områder placeres køkken og wc/bad samt de lodrette forbindelser: installationer og trapper. Bitrapperne inddrages i alle lejlighedstyper som et tillægsareal, der giver større frihed i plandisponeringen Køkken og wc/bad - lejlighedernes nye, faste indretning - placeres centralt i lejlighederne og udforme, så installationsføringen kan gøres så enkel som mulig (nærmere beskrevet under RUM & TEKNIK) og de forskellige funktioner kan rummes på det mindst mulige areal Den langsgående skillevæg er i planløsningerne skillelinie mellem bevarede rum mod gaden og fleksible og åbne rum mod gården. De åbne rum mod gården kan fungere sammen med og adskilt fra køkkenet. Wc/bad har adgang fra (åben/lukket)entré. I de åbne rum mod gårdene fjernes alle vinduesbrystninger, og der isættes glasdøre, der knytter rummene tæt til gårdrummene og giver et rigt dagslysindfald. På gårdfacaden er der mulighed for at montere altaner og derved tilføre lejlighederne nye kvaliteter og udvide deres brugsmuligheder. Large & small For 2-værelses lejlighederne er der skitseret løsninger med og uden sammenlægning løsninger som kan placeres over hinanden i samme opgang. For sammenlægningsløsningen er principløsningen omsat i en lejlighedsplan med en central køkken/bad-zone, der på én gang sammenbinder og adskiller rummene mod gården. En løsning, der giver meget varierede anvendelsesmuligheder. For de ikke sammenlagte lejligheder er søgt opnået så meget og så bredt anvendeligt beboelsesareal som muligt inden for de givne rammer. Rummet mod gården - som tidligere var boligens mest interne (sove)værelse - bliver et mere åbent rum med proportioner, der giver det en række anvendelsesmuligheder, samtidig med at det har/giver adgang til den centrale køkken/bad-zone og til rummet mod gaden, som nu bliver boligens mest interne. Medium 3-værelses lejlighederne er disponeret med et stort rum mod gården, der medvirker til at skabe et varieret rumforløb med god kontakt på tværs i planen og centralt beliggende køkken/badzone. Det større areal i disse lejligheder muliggør dels enklere og lidt mindre kompakte køkken- og wc/bad-løsninger, dels et bredt spektrum af anvendelses-, indretnings- og eventuelt opdelingsmuligheder i det store rum. I de viste lejlighedsplaner vender basisindretningen af køkkenet ud mod og er en del af det åbne rum med mulighed for at udvide det med både bord- og skabsplads og lade det stå mere eller mindre åbent mod resten af rummet. 8

10 Tag- stue- og kælderetage I tag-, stue- og kælderetage er der særlige byggetekniske forhold og anvendelsesmuligheder og -begrænsninger, som må vurderes samlet med henblik på også her at opnå den enklest mulige helhedsløsning. I det følgende er nævnt nogle særlige anvendelsesmuligheder for disse etager hvor det i et konkret projekt må vurderes, hvilke der er aktuelle. Tagrum Det er oplagt at udbygge eller ombygge boliger i tagetagen således, at de særlige kvaliteter ved denne placering udnyttes. Tagetagen lægger op til en endnu mere enkel og åben boligindretning end de øvrige etager. I eksisterende tagboliger - hvor skråvægge giver trange og mørke rum ved en normal indretning - vil fjernelse af skillevægge (inkl. hovedskillevæg, som ikke er bærende her) og åbning mod spidsloft give oplevelsen af det samlede tagrum og muligheden for at skabe en meget lys bolig. Tilsvarende vil nye boliger kunne indrettes i ubeboede tagrum, med wc/bad og køkken som eneste faste indretning. I de Københavnertage, hvor der ikke er højde til at indrette en bolig, kan (dele af) tagrummet inddrages til hems og/eller dobbelthøje rum i de underliggende lejligheder. Alternativt kan der ved lægning af ny tagdækning som selvbærende konstruktion etableres den fornødne loftshøjde til egentlig boligindretning i tagetagen. Etablering af tagboliger var i foråret 2000 emnet for en konkurrence. Forslag herfra vil indgå som inspiration til løsninger i dette udviklingsprojekt. Stueetage For de fleste vil stueetagen være den mindst attraktive til boligformål (mindst lys og indkig fra gade). Derfor kunne en del af stueetagen - især i opgange med små boliger anvendes til nogle af de funktioner, der ikke er plads til i boligen. Det kunne eksempelvis være vaskemaskine og frostboxe, som der næppe bliver plads til i en kompakt indretning af wc/bad og køkken i boligerne rum til møder og fester legerum for børn værksted (individuelt/fælles) overnatningsmulighed for gæster arbejds- og studiepladser erhverv Behovet for disse funktioner er nærmere beskrevet i oplæg til brugerprofiler I nogle tilfælde f.eks. ved en sydvendt gårdfacade kan stueetagens gårdside inddrages i boligerne på første sal, mens gadesiden anvendes til andre formål. 9

11 Kælder Kælderen gøres så tør som det er muligt med enkle midler (behandles under udvendige arbejder på bygningen) og anvendes til pulterrum (evt. hævet på riste e.l. og friholdt fra ydervægge hvis fugtforhold kræver dette) og installationer (varmecentral, ventilation, regnvandsopsamling,...). Friarealer Indretningen af en ejendom med minimalboliger vil også omfatte de nære friarealer, hvor der er behov for opholds- og i nogle tilfælde også lege-arealer, cykelparkering, affaldssortering mv. (se nærmere herom i oplæg om brugerprofiler). Gode løsninger for stue- og kælderetage og friarealer vil bedst kunne opnås ved samlet tilrettelægning, etablering og drift fælles for en række opgange. Ved nedlæggelse af bitrapperne etableres adgang til gårdrummet fra hovedtrappen gennem stue- eller kælderetage. På de følgende sider er vist plan med 2 x 2-værelses lejligheder på etage ( small ) snit med mulige kombinationer af 2 x 2- og 1 x 4-værelses lejligheder i normaletagerne og 1 x 4 værelses taglejlighed planer 1 x 4-værelses lejlighed ( large ) i normal- og tagetage snit med 2 x 3-værelses lejligheder i normal- og tagetage planer 2 x 3-værelses lejlighed ( medium ) i normal- og tagetage 10

12 11

13 12

14 13

15 14

16 15

17 3. RUM & TEKNIK I tredje trin er planløsninger og snit bearbejdet til rumlige modeller, hvor bearbejdningen igen er koncentreret om de nye elementer / komponenter, der lægges ind i bygningens grundstruktur - med henblik på at illustrere de rum, der skabes, og den åbenhed og gennemlysning og den frihed til egen videreindretning, der på den måde opnås i boligerne. I det nye, åbne rum mod gårdsiden etableres et solidt gulv (genanvendt eller nyt), og der udføres byggeteknisk reparation af vægge og lofter - så overfladerne er hele, men ikke nødvendigvis uden spor af lejlighedernes tidligere indretning. Gårdfacaden åbnes mest muligt ved at fjerne brystninger og isætte altandøre - med mulighed for (individuelt) at få monteret altaner og på den måde opnå et sammenhængende inde/uderum. I taglejlighederne placeres køkken og wc/bad som i de øvrige etager, resten af arealet er åbent fra gade- til gård og med hems på en del af hanebåndet (så en 3-værelses og 4-værelses lejlighed i tagetagen har samme areal som i de øvrige etager, men er ikke rumdelt på samme måde) Køkken og wc/bad Køkken og wc/bad udføres som enkle komponentløsninger - hvor enkelheden gælder både opbygning og udtryk. Der kan hertil hentes både inspiration og erfaringer fra udviklingsprojekter fra Projekt Renovering (bl.a. projekt 255 ID-konceptet og projekt Komponentbad i rustfrit stål) Fælles for disse projekter er, at de er udviklet så langt, at de realistisk kan danne grundlag for en prissætning og en projektering - men at der i denne projektering må afsættes ressourcer til at optimere løsningerne, både ud fra de erfaringer der er gjort i udviklingsforløbene og ud fra de krav og ønsker der er til form og funktion i det aktuelle projekt. Installationer Principløsningerne i første og andet trin har forudsat en placering af de lodrette installationsføringer hvor etageadskillelserne i forvejen er/har været gennembrudt af bitrappe og skorstene, så indgrebene i bygningens konstruktioner minimeres. Installationsprincipperne er vist for en af lejlighedstyperne ( small /2x2) på de følgende sider For at luftskifte og opvarmning fungerer optimalt, skal luft ind- og udtag placeres længst muligt fra hinanden. For vand og afløb forholder det sig modsat - jo kortere føringer i lejligheden, des bedre. Derfor er de to installationstyper behandlet hver for sig. Varme og luftskifte. I bearbejdningen af lejlighedsplanerne er det overvejet, hvordan der kunne opnås det bedst mulige luftskifte med mindst mulig mekanisk hjælp. Idéen er her at tage forvarmet, frisk luft ind i beboelsesrummene via de skorstene (eller nye kanaler placeret på dette sted), der typisk er placeret hvor hovedskillevæggen møder bygningens gavl + en ekstra midt i 3-værelses lejlighederne. Det antages (baseret på målinger udført i Projekt Renovering nr Centralt placerede varmeanlæg ), at luftindtag her, kombineret med en radiator eller anden opvarmningsenhed, kan give tilstrækkelig varme og god komfort og luftskifte i rummene. Forudsætningen er, at vinduespartierne gives en høj isoleringsværdi - og blandt fordelene er, at man ikke skal installere radiatorer her, med betydelige følgearbejder i vinduesnicher og etageadskillelser. 16

18 Skitser bygning / udvendige arbejder For at illustrere en minimalistisk tilgang til de udvendige bygningsarbejder er valgt to typiske Vesterbro-ejendomme, som er under byfornyelse. For disse ejendomme er udført registrering af den aktuelle tilstand og udarbejdet projektforslag og prisoverslag til renovering. Eskildsgade Eskildsgade 42 / Istedgade I det følgende er beskrevet de udvendige bygningsdeles aktuelle tilstand det foreliggende forslag til løsning alternative løsningsmodeller, som dels har en minimalistisk tilgang, dels modsvarer de forslag til anvendelse og tag- og kælderetage, som er beskrevet i skitser til minimalistiske løsninger - boliger / indvendige arbejder 25

19 TAG Bygningsdel Eskildsgade Istedgade / Eskildsgade 42 Foreliggende løsningsforslag / skitser / forslag til alternative løsninger Saddeltag Saddeltag med nedslidt skiferdækning Der er beboelse i tagetage spidsloft ubenyttet. 1. Foreliggende løsningsforslag Nyt, fast, papdækket undertag over dette lægges naturskifer. Isolering i skråvægge og hanebånd 2. En alternativ løsning kunne være: Ny tagdækning udføres med præfabrikerede, isolerede kassetter Tagkassetter kan oplægges mellem eksisterende spær eller spænde fra lejlighedsskel til lejlighedsskel (op til 7,5 m) Kassetter beklædes med zink. I tagfladen monteres præfabrikerede skrå- og ateliervinder og karnap / altan-elementer Københavnertag Københavnertag med nedslidt skiferdækning på skrå del og pap på flad del Der er ikke beboelse i tagetage (loftshøjde ca. 1,7 m. 1. Foreliggende løsningsforslag Nyt, fast, papdækket undertag over dette lægges naturskifer på skrå tagflader. 2. En alternativ løsning kunne være: Tagetagen kan anvendes til hems/dobbelthøje rum i de underliggende lejligheder. Ny tagdækning udføres med kassetter som beskrevet ovenfor: Ved anvendelse af tagkassetteløsningen som selvstændig konstruktion er der mulighed for at øge loftshøjden i tagrummet, så den kan anvendes til egentlige boligrum. 26

20 FACADER Bygningsdel Eskildsgade Istedgade / Eskildsgade 42 Foreliggende løsningsforslag / skitser / forslag til alternative løsninger Gadefacade - pudset Underfacade med puds i dårlig stand og med flere malingslag Over- og underfacade er pudset og med en del dekorationer. Malet med olie- og plastmaling 1. Foreliggende løsningsforslag Kemisk afrensning af malingslag. Nypudsning af underfacader, delvis nypudsning af overfacader. Malerbehandling med silicatmaling. 2. En alternativ løsning kunne være: Malingslag fjernes til fast grund. Løs puds udskiftes. Facaden kommer til at fremstå som repareret, men med forskellig overflade på afskallede/ikke-afskallede og pudsreparerede/ikke-pudsreparerede felter - klar til malerbehandling, hvis brugerne ønsker dette. Gadefacade blank mur Overfacade i snavset / patineret murværk, mindre skader på vinduesbrystninger, ellers i byggeteknisk god stand. 1. Foreliggende løsningsforslag Kemisk afrensning og omfugning. 2. En alternativ løsning kunne være: Reparation ved skadede sten og fuger. Ingen afrensning - det vil kunne ses, hvor der er repareret, og hvor der ikke er. Gårdfacade pudset Facaden er pudset og malet, med afskalninger i maling Facaden er pudset og malet, med afskalninger i puds og maling 1. Foreliggende løsningsforslag Afrensning og filtsning med indfarvet mørtel. 2. En alternativ løsning kunne være: Reparation Som beskrevet for pudset gadefacade Gårdfacade blank mur De fleste gårdfacader står i blank mur alternativ løsning som beskrevet for gadefacade i blank mur. 27

21 VINDUER Bygningsdel Eskildsgade Istedgade / Eskildsgade 42 Foreliggende løsningsforslag / skitser / forslag til alternative løsninger Vinduer gadeside Dannebrogsvinduer i dårlig stand Dannebrogsvinduer i dårlig stand, nogle udskiftet. 1. Foreliggende løsningsforslag Vinduer udskiftes, hvor dette ikke allerede er sket. 2. En alternativ løsning kunne være: I eksempelejendommene er vinduerne for dårlige til genanvendelse Hvor oprindelige vinduer er i bedre stand vurderes økonomi, holdbarhed og funktion i en løsning, hvor vinduerne renoveres og der monteres forsatsvinduer (i den placering og udformning, som giver den bedste energi-økonomi) Vinduer - gårdside Dannebrogsvinduer i dårlig stand Dannebrogsvinduer i dårlig stand 1. Foreliggende løsningsforslag Vinduer udskiftes 2. En alternativ løsning kunne være: Vinduer udskiftes ikke til traditionelle Dannebrogsvinduer, men til vinduer og altandøre, som indgår i den nye helhed med åbne, lyse rum og mulighed for montering af altan, som beskrevet under Skitser til minimalistiske løsninger boliger / indvendige arbejder 28

22 KÆLDER Bygningsdel Eskildsgade Istedgade / Eskildsgade 42 Foreliggende løsningsforslag / skitser / forslag til alternative løsninger Kælder Fugtig kælder, loftshøjde 1,9 m. Kældergulv i beton og mursten. Opfugtede vægge Fugtig kælder under erhverv. Øvrige kælder har loftshøjde 1,4 m uegnet til oplag - foreslås opfyldt 1. Foreliggende løsningsforslag Udvendig lodret fugtisolering af kælderydervægge. Nyt terrændæk. Vandret fugtisolering indpresset i alle murede kældervægge 2. En alternativ løsning kunne være at spille med i stedet for at spille imod naturlovene. Ikke prøve at lave en fugtstandsning - som sjældent (ved)bliver tæt hele vejen rundt. I stedet søge at opnå en temperatur / fugt - balance, som er acceptabelt til nogle formål Nyt varme/ventilations-system kan muligvis medvirke til at reducere fugt i kælder. Kælder anvendes til opbevaring og tekniske installationer. Opbevaring kan etableres i ventilerede bokse, som friholdes fra kældevægge- og -gulve. 29

23 30

24 Brugere profiler Fremtiden for boligsektoren styres af den samfundsmæssige udvikling de kommende år. Hvis der skal være kunder til lejlighederne, skal pris og kvalitet svare til forventningerne på boligmarkedet. Et boligmarked som via nye trafikforbindelser, broer, veje og jernbaner bliver større og mere varieret. Et boligmarked, som kan modsvare boligtagernes ønske om fleksibilitet, service og tryghed. I København er der en betydelig andel af husstande som udgøres af enlige. I 1997 udgjorde antallet af enlige over i henhold til oplysninger fra Danmarks Statistik. Det er halvdelen af husstandene i København der kun består af en person. Dette mønster hvor en betydelig andel befolkningen bor alene har været gældende de sidste 25 år. Der er tale om en ret konstant andel af voksne der bor alene. I det følgende forudsættes det at dette forhold vil være uændret de kommende år. De enlige bor overvejende i mindre lejligheder på 1-3 rum. Der bør derfor være et bredt grundlag for at finde beboere, som ønsker sig en mindre byfornyet bolig - en minimalbolig. Københavnsområdet vil de kommende år sikkert opleve at endnu flere som ønsker at bo i området. Funktionen som hovedstad og med den forøgelse af oplandet og trafikken som Øresundsforbindelsen indebære vil underbygge denne tendens. Der er mangel på boliger i København i disse år og nyrenoverede lejligheder vil have manges interesse. Selv om der som nævnt er mange enlige som kunne tænkes at søge minimalboligen, vil der også være par som vil finde en centralt beliggende minimalbolig attraktiv. De boliger som er mellem 75m² til 100 m² vil i særlig grad også tiltrække par. Alt afhængig af de enkelte boligers beliggenhed og fleksibilitet vil par med børn sikkert også søge minimalboliger. Fremtidens bolig vil være præget af den teknologiske udvikling. De betyder at det i og omkring boligen skal sikres, at den teknologi som forefindes fungerer optimalt. Opsplitningen mellem en række elektroniske apparater vil forsvinde og PC er, telefon, fjernsyn, Internet m.v. vil smelte sammen til sammenhængende systemer. Disse systemer vil også være tilgængelige til at yde service omkring boligen, registrerer forbrug af varme, vand og el. Der vil i år 2000 blive indledt forsøg med at installere et helt nyt netværk i et større alment byggeri på ca. 500 husstande. Dette netværk vil kunne overføre langt større mængder data i en langt større hastighed end hidtil set. Sådanne en facilitet vil kommende beboere i stigende grad er tilstede i nye eller renoverede lejligheder. Udviklingen vil endvidere medføre af arbejdstiden for beboerne bliver meget mere fleksibel. Mange beboere vil arbejde hjemme og som sådan vil boligen skulle indrettes så den reelt kan bruges som arbejdsplads. Der vil sandsynligvis være mange der bliver løbende uddannet i store dele af deres aktive arbejdsliv og dette vil sikkert også delvis foregå over nettet i hjemmet. Ved mindre boliger kan der eventuelt etableres studieceller som beboerne kan benytte i fællesskab. De nye måder at organisere arbejdet på, fleksibel tilrettelæggelse af arbejdet og længere perioder med ferie og frihed stiller nye krav til boligen, ikke kun som arbejdsplads, men også som udgangspunkt for rekreative perioder, hvor børnepasning m.v. er prioriteret. For minimalboligen betyder den øgede fleksibilitet, at der skal være gode fællesrum til familiefester, møder, fællesspisning og gæsterum. Den øgede fleksibilitet vil sikkert betyde at den enkelte vil tage på længere ferier og dermed vil boligerne stå tomme i længere perioder, hvor der vil være behov for at andre overvåger og sikre boligen. Der vil udvikle sig endnu flere krav om at boligerne skal fungere miljømæssigt optimalt. Nye metoder til måling af varme-, el og ikke mindst vandforbrug skal sikre at den enkelte økonomisk belønnes for en miljørigtig adfærd. De kollektive affaldssystemer og drift og vedligeholdelse af fællesarealerne skal signalere boligens miljømæssige profil. Der skal etableres gode rammer for indretning med den nyeste teknologi, netværk o.s.v. og muligheden for at brugen boligen som arbejdsplads og i orlovstider til børnepasning skal sikres. De mange enlige forsørgere eller enlige med delebørn vil stille krav til arealerne omkring boligen. Her kommer de rekreative fællesarealer ind i billedet og de må indrettes hensigtsmæssigt og sikkert, så der er gode legemuligheder. 31

25 Der vil være en større fleksibilitet geografisk på arbejdsmarkedet de kommende år. Der vil stadig være en række personer, som i kortere eller længere tid vil søge til København for at arbejde, gennemgå uddannelsesforløb, praktik o.s.v. Behovet for midlertidige boliger til disse mennesker vil yderligere give behov for gode små boliger. Selv om det primært forudsættes, at det er enlige der søger boligerne, vil der også være tendenser til at par der vil finde tilbuddet attraktivt. Her kan man forestille sig at studerende vil vælge dette, især hvis fællesfaciliteterne rummer muligheder for at studiearbejdet delvis kan henlægges hertil. Endvidere kan andre par som f.eks. har sommerbolig tænkes at vælge minimalboligen i vinterperioden. Der vil i de kommende år være en del ældre som sælger deres parcelhus og lejligheder i byen. Denne nye gruppe har ofte en formue og kan forventes at stille krav om plads og kvalitet til deres bolig. I det følgende en oplistning af hvilke der kunne tænkes at søge minimalboliger. Der er ikke taget stilling til økonomi og ejerformen. I den skematiske oversigt er der givet et bud på hvilken af de tre boligstørrelser ( 50m², 75m², 100m²) de enkelte typer boligsøgende formodes at vælge. Generelt må det antages, at de dyreste boliger ikke søges af personer med relativt lave indkomster, så som studerende og pensionister. På den anden side er det ikke nødvendigvis sådan at relativt velstillede vælger den billige bolig fra, hvis den ligger attraktivt eller hvis boligen rummer muligheder for, at man selv investere i forbedringer og yderligere udstyr. Brugerprofiler generelt Beskrivelse af beboerprofil Krav til bolig Krav til fællesfaciliteter indretning/ funktion til den enkelte kollektive Enlige generelt. Der er en betydelig andel af voksne enlige i København. Halvdelen af alle boliger bebos kun af en person. En del af disse enlige vil finde minimalboligen attraktiv som ramme for deres liv. Betegnelsen enlig dækker over mange forskellige sociale, erhvervsmæssige og aldersmæssige kategorier. I denne række gennemgås generelle krav. Krav som gælder alle grupper. Nedenfor gennemgås mere specifikke enlige grupper Generelt. Som ramme om den enkeltes liv skal alle dagligdags funktioner kunne foregå i boligerne. Generelt. Gæsterum til overnatning skal være et tilbud. Der skal være mulighed for at låne lokaler til familiefester o.s.v. Generelt. Der skal være fællesvaskeri, gør det selv værksteder. Fælleslokaler til hygge, fællesspisning og fester for beboerne, men også møder m.v.. Par generelt. Hovedstadsområdet vil også tiltrække samboende og ægtepar de kommende år. Profilen på disse par vil afhænge meget af lejlighedens størrelse, pris og beliggenhed. Den vil også afhænge af om parrene har hjemmeboende børn. Generelt. Lejligheden skal være i sin indretning, so antallet af rum kan tilpasses alt afhængig af om der er børn eller ej. Større familier vil eventuelt efterspørge muligheden for nemt at sammenlægge flere boliger. Generelt. Som ovenfor, men forventningen til fleksible fællesrum, som eventuelt kan lejes over længere tid som supplement til boligen vil være tilstede. Generelt. På baggrund af lejlighedernes størrelse må det forventes, at par vil have behov for en bred vifte af fællesfaciliteter alt afhængig af familiens situation. 32

26 Brugerprofiler opdelt i typer Beskrivelse af beboerprofil Krav til bolig Krav til fællesfaciliteter indretning/funktion til den enkelte kollektive Studerende som i dag søger hybler, kollegier. København har mange store uddannelsesinstitutioner som tiltrækker mennesker fra hele landet og i et vist omfang også fra Skandinavien og det øvrige Europa. Der er og vil fremover være et betydeligt boligbehov til denne gruppe og specielt for de længerevarende studier, hvor indtægterne suppleres med arbejdsindkomster vil minimalboligen være attraktiv. De traditionelle boliger til studerende kan ofte kun lejes så længe den enkelte rent faktisk studerer og her vil en mere traditionelt boligtilbud betyder at man kan blive boende, selv om der er perioder med pause i studierne Boligen vil også kunne bibeholdes efter studierne og til egentlig familie stiftes. Der vil sikkert være relativt mange som vælger at bo 2 sammen i små boliger medens de studerer. Størrelse: m2 Studerende vil typisk ikke have store krav til boligens indretning. Det er i højere grad vigtigere at boligen er billig i anskaffelse/leje og rummer mulighed for at man ved snilde og kreativitet kan indrette resten selv. Der skal dog være gode muligheder for IT arbejdsplads m.v. Hvis der bor flere studerende i samme bolig, vil der være behov for supplerende studiefaciliteter, så som studieceller m.v. Dette behov for fleksibilitet vil være endnu større hvis parret har børn. Værksteder til cykler og måske biler er ligeledes faciliteter som den enkelte studerende vil kunne bruge. Enlige med samkvemsret. En række enlige har børn som de har samkvemsret med. Disse personer vil have specielle krav til boligerne. Størrelse: m2 Sikkerheden i lejligheden omkring køkkener, vinduer m.v. skal være optimal. Når der er tale om samkvem med mindre børn kan der med fordel forberedes mulighed for gæsteseng. Der skal være gæsterum, som der kan disponeres over flere dage af gangen når større børn i teenagealderen er på besøg. Legefaciliteter ude og inde som er trygge og sikre skal forefindes. Arbejdsophold. Der er en samfundsmæssig tendens til mere fleksible arbejdssituationer. Der vil være en række personer som i længere perioder skal arbejde i København, enten for at løse opgaver eller som led i udveksling, uddannelse m.v. Disse personer har lønindkomster. Størrelse: m2 Lejligheden skal have en god kvalitet og umiddelbart kunne tages i brug. Den skal være således indrettet, at der ikke er det store behov for selv at medbringe møbler m.v. Der skal være absolut gode installationer til IT, telefon og TV kanaler. Som generel beskrivelse Som generel beskrivelse 33

27 Beskrivelse af beboerprofil Krav til bolig Krav til fællesfaciliteter indretning/funktion til den enkelte kollektive Enlige og par. Personer som er blevet enlige og eller par som kommer fra større ejerboliger som f.eks. parcelhuse og ønsker at flytte tilbage til byen, i nærheden af familie og venner. Større boliger som er minimalt istandsat kan eventuelt tiltrække par i denne situation Blandt par som har boet i forstæderne medens de havde hjemmeboende børn vil der også være interesse for lejlighed i byen. Størrelse: m2 Disse mennesker vil typisk have en formue og en række ting med fra den tidligere bolig. Der skal derfor være mulighed for selv at indrette og præge boligen f.eks. med at medbringe komfur m.v. Ud over de generelle krav er kravet til opbevaringsplads til overskydende møbler m.v. er stort for denne kategori. Denne gruppe vil typisk have krav til gode faciliteter til bilen i form at parkering/ carport. Mange fra parcelhuset har haft eget værksted og vil derfor have behov for sådanne faciliteter og aflåsning af egne maskiner m.v. Par uden børn både unge, midaldrende og ældre være mulige brugere. Størrelsen af boligen afhænger af deres økonomiske status og øvrige supplerende bomuligheder (kolnihave/sommerhus) m² Det er meget individuelt og efter økonomi og prioritering, hvilke krab disse par vil stille. Indretning og funktion vil følge de variationer der er i de øvrige grupper. Som generel beskrivelse af behov for par. Som generel beskrivelse af behov for par Enlige og par - midaldrende og ældre der ønsker en form for bofællesskab. Der har de sidste år vist sig en betydelig interesse for at flytte i bofællesskab. Mange enlige ønsker at have tættere relationer til deres naboer og have fællesskab med andre i hverdagen. Dette skyldes blandt andet, at den enkelte mener at have behov for at støtte sig til andre efterhånden som man bliver ældre. Minimalboligen kan måske blive en light form for bofælleskab. Størrelse: m2 Lejlighederne og adgangsforholdene skal være hensigtsmæssige for gangbesværede. Elevatorer er dyre, men der kan eventuelt arbejdes med lette svalegangsløsninger, hvor en elevator kan betjene flere opgange. Fleksibel sammenlægning af lejligheder er et behov. Handicapvenlig indretning, fleksible rum med mulighed for at sammenlægge lejligheder ved interne døre mellem lejlighederne. Ved en eller anden form for bofællesskab stiller der krav til at fælleskøkken og spiserum og andre fælles møderum kan bruges hver dag. Par med børn. Tilflyttere til Hovedstadsområdet og nystiftede familier vil søge minimalboliger. Disse par må forventes at efterspørge de større minimalboliger. 34 Størrelse: m2 Lejlighederne skal kunne indrettes så der både er plads til børnenes udfoldelse (børneværelse) og gode fællesrum. Barnevognsrum, cykelkældre, vaskerum og tørrerum som er sikre bliver efterspurgt af børnefamilierne. Hvis der er unge i familierne vil der være behov for supplementsrum hvor den unge kan have en relativ selvstændig bolig. Børnefamilier vil forvente gode og sikre faciliteter til aktivitet og leg. Dette gælder udendørs, men ved relativt små lejligheder vil der også være behov for indendørs lege og aktivitetsrum.

28 Beskrivelse af fællesfaciliteter Rum med fleksibel anvendelse for den enkelte Minimalboligen med få rum og enkel indretning afføder behov for, at de enkelte beboere kan disponere over supplerende arealer i kortere eller længere tidsrum. Disse behov arealbehov må opfyldes i eksisterende disponible rum eller ved etablering af nye rum/bygninger i forbindelse med renoveringen. Der er gennem de sidste år etableret en række bofællesskaber for ældre, som brugerne selv har været med til at planlægge. Erfaringerne fra disse bofællesskaber for ældre, vil kunne give et fingerpeg om hvad fællesarealer i minimalboligerne skal indeholde, hvad de bruges til og hvor mange der er deler fællesarealerne. Her har man typisk været små boliger om de fællesarealer der er etableret. Disse fællesarealer udgør normalt ca. 10 % af boligerne og beboerne betaler en del af deres husleje til disse arealer. Der viser sig behov for at etablere gæsterum eller beboerhotel, som giver mulighed for overnattende gæster. Rummene vil også kunne anvendes som supplerende værelser til større børn eller unge i familierne enten permanent eller i de perioder, hvor et barn eller en ung, hvor forældrene er skilt, bor hos den part, der har en minimalbolig. Supplerende rum eller disponible rum på vil også kunne anvendes som hjemmearbejdsplads eller f.eks. syværksted, hvis der er sådanne behov blandt beboerne. Anvendelsen, som er beskrevet ovenfor, betyder, at der er behov for at indrette mindre rum. Behovet for toilet og bad vil være til stede eventuelt til fælles anvendelse for rummenes brugere. Rum til helt eller delvist kollektiv brug I stueetagen og i visse tilfælde i kælderen kan der indrettes rum, som helt eller delvist kan anvendes kollektivt. Traditionelle fællesfaciliteter som vaske- og tørrerum bør indrettes her. Hvis boligerne har en størrelse, som betyder, at der forventes enlige eller par med børn som beboere, kan disse fællesrum også indrettes, så børn og unge kan opholde sig der, snakke sammen, lege og f.eks. spille på computere og se TV. Minimalboligen giver i sig selv grænser for, hvor mange der kan samles i den enkelte lejlighed. De fælles rum vil derfor også kunne anvendes ved fester, sammenkomster og møder. Hvis der er tale om en eller anden grad af bofællesskab(er), vil der måske også være behov for, at rummene kan anvendes til fællesspisning og fælles opholdsrum. De ovenstående anvendelsesmuligheder betyder, at der indrettes relativt store rum suppleret med gode opbevaringsmuligheder for det udstyr og de materialer, der skal være tilstede, alt afhængig af rummenes aktuelle anvendelse. Børnenes legetøj, computere m.v. skal af vejen, og porcelæn og borde skal frem, når anvendelsen skifter fra legerum til festsal. Anvendelsen til f.eks. legerum, private sammenkomster og eventuelle fællesarrangementer betyder, at der må være adgang til et fælles køkken og ligeledes toiletter. Erfaringerne fra bofællesskaberne for ældre viser også et stort behov for værksteder, hvor beboerne har mulighed for at reparere cykler, ordne møbler m.v. Denne funktion stiller krav til gode installationer og måske lydisolering. Der vil også her være behov for plads til at opbevare værktøj og materialer, eventuelt i individuelt aflåste skabe m.v. Arealerne i gadeniveau kan også anvendes til små erhvervsvirksomheder, forretninger m.v. som enten kan udlejes til beboerne eller som selvstændigt erhvervslejemål. Egentlige kælderrum kan anvendes til nogle af de nævnte aktiviteter, som f.eks. værksted og opbevaring. Udendørs fællsarealer Gårdsiden af minimalboligerne bliver den naturlige ramme om det fælles udendørs liv. Der kan indrettes terrasser og småbørnslegepladser i umiddelbar nærhed af og gerne i direkte forbindelse med fællesarealerne i stueetagen. Der skal være plads til affaldssorteringssystemer, med mindre at der kan etableres sådanne faciliteter som et element i gadeudstyret ved facaden eller langs kørebanen. Der vil også være behov for cykel- og barnevognsrum m.v. alt afhængig af størrelsen af de enkelte ejendommes øvrige fællesarealer, kældre m.v. 35