Vejledning i udredning af ikkeprogredierende
|
|
- Silje Bagge
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Vejledning i udredning af ikkeprogredierende dysartri Resume Vejledningen indeholder anbefalinger til hvad der er god praksis i logopædisk udredning af ikke-progredierende dysartri hos voksne mennesker. Anbefalingerne er evidensbaserede (niveau IV), dvs. forankret i forsknings- og lærebogslitteratur, samt i professionel konsensus. 1 Anbefalingerne er desuden sat ind i en ICF-baseret forståelsesramme for at sikre en fælles terminologi såvel mono- som tværfagligt. En kort beskrivelse af ICF kan ses i bilag 1c. Vejledningen giver anbefalinger til de elementer der bør indgå i en logopædisk udredning af ikke-progredierende dysartri. Da de dysartriske vanskeligheder ofte udvikler sig, vil det fortsat være op til logopædens professionelle skøn, hvilke elementer i undersøgelsen der på et givet tidspunkt bør have størst fokus. De konkrete anbefalinger er markeret med Vejledningen er udarbejdet af: Jytte Kjærgaard Isaksen (formand), Kommunikationscentret, Ribe Amt Hjørdis Rendrup, Center for Specialundervisning for Voksne, Københavns Kommune Hanne Wallentin, Kommunikationscentret, Frederiksberg Kommune Elin Bertelsen, Tale- Høre- Syn, Vestsjællands Amt Annesofie Nielsen, Afsnit for Traumatisk Hjerneskade, Hvidovre Hospital. Bente Hollerup, Taleinstituttet, Århus amt Lovgrundlag Denne vejledning omfatter som udgangspunkt alene voksne med kommunikationsvanskeligheder, som modtager tilbud i henhold til Lovbekendtgørelse lov nr. 658 af 3. juli 2000, med de ændringer der følger af 62 i lov nr. 145 af 25. marts Senest med lov: L 592 af 24. juni 2005 med ikrafttræden 1. januar Desuden henvises til de til enhver tid gældende Generelle Retningslinjer, senest tiltrådt af Amternes Tale-Høre Samråd den 15. marts Formål Formålet med denne vejledning er at: 1. sikre fælles terminologi på dysartriområdet 2. beskrive god praksis i den logopædiske undersøgelse af borgere med dysartri 1 Royal College of Speech and Language Therapists: Clinical Guidelines
2 3. anbefale tests og undersøgelsesmateriale på dysartriområdet 4. beskrive anbefalede faglige kompetencer (viden og praktisk kunnen) Terminologi og definitioner Begreber i den auditive vurdering: I vejledningens anbefalinger om auditiv vurdering anvendes begreberne tydelighed, forståelighed og naturlighed. Definition af begreberne ses i bilag 1a. Subtypeklassifikation: Dysartri inddeles ofte i subtyper, der kan være noget varierende. Arbejdsgruppen anbefaler at logopæden anvender Freeds inddelinger (Freed, 2000). Det drejer sig om dysartrityperne: slap, spastisk, unilateral øvre motorneuron, ataktisk, hypokinetisk, hyperkinetisk og blandet dysartri (se bilag 1b). Argumentation: Freeds inddeling af subtyper er velbeskrevne. I modsætning til de fleste andre dysartriklassifikationer medtager han unilateral øvre motorneuron dysartri, hvilket gruppen finder er en vigtig subtype. Endvidere anvendes Freeds inddeling på audiologopædiuddannelserne på hhv. Syddansk og Københavns Universitet. Reference: Professionel konsensus Freed (2000) Anbefalinger Formålet med udredning er at afdække vanskelighedernes art og sværhedsgrad samt personens eventuelle behov for logopædisk intervention. Desuden kan en udredning danne baggrund for visitation og tilrettelæggelse af et logopædisk undervisningsforløb. Omfanget af den anbefalede udredning vil være afhængig af dysartriens sværhedsgrad, fase, ledsagende fænomener samt øvrige kliniske observationer. Gruppens anbefalinger er i bilag 2 sat ind i ICF-referencerammen sammen med de udredningsmetoder, der er tilgængelige i Danmark. Arbejdsgruppen anbefaler, at logopæden inddrager følgende områder i udredningen af ikke-progredierende dysartri: 1. Baggrund for den logopædiske dysartriudredning 2. Anamnese 3. Fysiologisk vurdering 4. Auditiv vurdering 5. Psykosociale følger 2
3 6. Kommunikationsevne 7. Sammenfatning Nedenfor beskrives de enkelte områder nærmere. 1. Baggrund for den logopædiske dysartriudredning (ICF-niveau: krop) Det anbefales, at der før den logopædiske dysartriudredning foreligger information om: - Dysartriens debut og årsag - Skadens neurologiske placering, på baggrund af resultater fra skanning, kranienervetest mv. - Andre funktionsnedsættelser - Præmorbidt funktionsniveau - Medicinering - Øvrig motorisk funktion - Syn, hørelse og tandstatus - Dysfagi - Udtrætning - Labilitet - Mentalt funktionsniveau, herunder kognitive funktioner - Logopædisk differentialdiagnostik 1 Disse oplysninger kan for eksempel indhentes fra hospitalsjournal. Undersøgelsesresultater fra neurolog, øre-, næse-, halslæge, neuropsykolog, ergoterapeut mv. kan indgå. Argumentation For at logopæden kan danne sig et helhedsindtryk af den dysartriramtes ressourcer og nedsatte funktioner, er det vigtigt at indhente ovenstående informationer forud for første møde. Fordelen ved at have oplysningerne på forhånd er, at logopæden kan rette fokus på selve udredningen og at den dysartriramte ikke skal bruge tid på at gentage tidligere oplyste informationer. Reference Professionel konsensus i arbejdsgruppen (2006) 2. Anamnese (ICF-niveau: alle) I anamneseoptagelsen anbefales det, at der indhentes informationer om ovenstående punkter i det omfang, det er muligt, såfremt det ikke har kunnet skaffes forud for første møde. Hvis den dysartriramte ikke selv er i stand til at afgive de relevante oplysninger, kan informationer indhentes hos pårørende. 3
4 Udover evt. information om eller verificering af baggrundsoplysningerne, anbefales det, at logopæden i anamnesen indhenter information indenfor følgende ICF-niveauer: Krop: - Respiration, fonation, artikulation, resonans og prosodi Aktivitet og deltagelse: - Læse-, stave- og skrivefærdigheder i dagligdags aktiviteter - Tale og kommunikative kompetencer i dagligdags aktiviteter Personlige faktorer: - Den dysartriramte persons vurdering af tale og kommunikation i forhold til præmorbid funktion - Motivation for logopædisk forløb - Den dysartriramte persons forventninger til logopædisk forløb Omgivelsesfaktorer: - Teknologiske hjælpemidler - Kommunikativt miljø - Støtte og holdning til den ændrede tale fra omgivelserne Argumentation Anamneseoptagelse giver den dysartriramte mulighed for med egne ord at beskrive dysartrien. Anamnesen giver desuden information om mennesket med dysartri, interesser, oplevelse af og bekymringer om vanskelighederne. Dette giver et samlet billede (jf. ICF s model) af den dysartriramte persons ressourcer og begrænsninger. Den dysartriramte og de pårørendes opfattelse af vanskelighederne er vigtige indikatorer for intervention, både hvad angår behov, omfang og tilgang herunder motivation. Ligeledes er en bred vifte af information vigtig for den logopædiske hypotesedannelse, der ligger til grund for den øvrige udredning Referencer Professionel konsensus i arbejdsgruppen (2006) Freed (2000), Yorkston et al. (1999) 3. Fysiologisk vurdering 2 (ICF-niveau: krop) Det anbefales at foretage en fysiologisk vurdering, hvor logopæden ser på talemuskulaturens strukturer og funktion. Det sker vha. fx funktionsprøver og observation. I den fysiologiske vurdering anbefales det at vurdere de talemotoriske elementer: - Respiration - Fonation - Resonans 3 - Artikulation 4 - Prosodi 5 samt forholdet mellem delelementerne. 4
5 Desuden anbefaler arbejdsgruppen at logopæden vurderer følgende parametre i talemuskulaturen: - Hastighed - Styrke - Bevægelsesspændvidde - Præcision - Stabilitet - Tonus Foruden elementerne: - Mimik - Dysfagi - Spytflåd Argumentation Det samlede billede af den dysartriramtes ressourcer og begrænsninger i taleproduktionen fremkommer via den fysiologiske vurdering. Både kropsstrukturer og deres funktion udredes. En del af den fysiologiske vurdering er baseret på nonverbale aktiviteter, og resultaterne kan sige noget om vigtige funktioner af betydning for talen, f.eks. kranienervernes funktion. Referencer Freed (2000), Yorkston et al. (1999) 4. Auditiv vurdering 6 (ICF-niveau: aktivitet og deltagelse) På baggrund af en lydoptagelse anbefales det, at logopæden beskriver de afvigende talekarakteristika, der måtte være til stede. 7 Desuden anbefales en vurdering af den dysartriramtes tale foretaget på enkeltords- og sætningsniveau i såvel oplæsning som spontantale. Her ses der på talekarakteristikaenes indflydelse på talens: - Tydelighed - Forståelighed - Naturlighed, herunder prosodi og taletempo Argumentation Formålet med den auditive vurdering er at beskrive talen, som den opfattes af lytterne. Den auditive vurdering er et uvurderligt logopædisk redskab, fordi den giver et billede af den dysartriramtes verbale funktion. Metoden er ligeledes vigtig, fordi det er det lettest tilgængelige logopædiske redskab. Inddragelse af en lydoptagelse er afgørende for at bedømme talen på et naturligt grundlag, men med mulighed for detaljeret og dybdegående vurdering. Metoden beskriver de forhold på aktivitets- og deltagelsesniveau, som forårsages af de tidligere beskrevne funktionsnedsættelser på kropsniveau. Desuden er denne vurdering vigtig som dokumentation for interventionsbehov og i forbindelse med rådgivning og vejledning af den dysartriramte og de pårørende. 5
6 Referencer Professionel konsensus Darley et al. (1975), Duffy (1995), Yorkston et al. (1999) 5. Psykosociale følger (ICF-niveau: aktivitet og deltagelse, personlige og omgivelsesfaktorer) Gruppen anbefaler, at logopæden er opmærksom på potentielle psykologiske, sociale og følelsesmæssige konsekvenser af dysartrien sideløbende med de talemotoriske og med opmærksomhed på de problematikker, der kan opstå i en familie, hvor et familiemedlem rammes af dysartri. En egentlig vurdering kan være svær at foretage og er måske udenfor logopædens arbejdsfelt, men områder som fx tab, adfærdsændringer, emotionelle reaktion og rolleforskydning i familien kan observeres. Argumentation Dysartriens psykosociale følger for såvel den ramte som de pårørende bør afklares, for at sikre en effektiv støtte og håndtering af disse vanskeligheder. Udredning af vanskeligheder er afgørende i dannelsen af det samlede billede af den dysartriramtes situation. Gruppen anbefaler, at logopæder er opmærksomme på de psykosociale følger efter dysartri på trods af, at litteraturen om dysartri ikke giver dem meget opmærksomhed. Referencer Professionel konsensus i arbejdsgruppen (2006) Lubinski (2001) 6. Kommunikationsevne (ICF-niveau: aktiviteter og deltagelse, personlige faktorer og omgivelsesfaktorer) I forlængelse af den auditive vurdering anbefales det, at logopæden vurderer den dysartriramtes samlede kommunikation. Ikke blot den kommunikation, der knytter sig til det akustiske signal og forholdende omkring det verbale udtryk (semantik, syntaks mv.), men også nonverbal kommunikation som fx gestik og mimik. Arbejdsgruppen anbefaler at logopæden vurderer følgende: - Den dysartriramtes styrker og svagheder i kommunikationen - Den dysartriramtes kommunikation i de daglige omgivelser - Samtalepartneres kommunikation med den dysartriramte - Omgivelsesmæssige faktorer, der hæmmer eller støtter kommunikation Det anbefales, at logopæden foretager sin egen vurdering af den dysartriramtes færdigheder samt indhenter den dysartriramtes og de pårørendes vurderinger. 6
7 Argumentation Det er vigtigt at udrede alle forhold omkring kommunikationen, for at identificere ressourcer og begrænsninger hos såvel den dysartriramte som i omgivelserne. Resultaterne er med til at give et samlet billede af den dysartriramte jf. ICF. Ud fra dette billede kan eventuelle indsatsområder udvælges. Referencer Berry & Saunders (1983), Yorkston et al. (1996), Yorkston et al. (1999) 7. Sammenfatning (ICF-niveau: alle) Gruppen anbefaler, at en dysartriudredning ender med en sammenfatning af de fund, som udredningen har vist. Her sammenfattes såvel muligheder som begrænsninger på krops-, aktivitets- og deltagelsesniveau sammen med de personlige og omgivelsesmæssige faktorers indflydelse på dysartrien. Det er vigtigt at både logopædens observationer/resultater og den dysartriramte og de pårørendes vurdering bidrager til sammenfatningen og oplægget til den videre visitation. Gruppen anbefaler ligeledes at der indgår en subtypeklassifikation (når dette er muligt) samt vurdering af dysartriens sværhedsgrad. Den dysartriramte person modtager kopi af sammenfatningen. Argumentation Sammenfatningen er nødvendig, for at kunne danne sig et hurtigt overblik over hele den dysartriramtes situation på alle ICF-niveauer. En sammenfatning er desuden af betydning i formidlingen af det logopædiske indsatsområde til vores tværfaglige samarbejdspartnere, visitatorer mv. Subtypeklassifikation og gradsangivelse er desuden vigtig i såvel kommunikationen med samarbejdspartnere som i logopædens videre arbejde med den dysartriramte. Referencer Professionel konsensus i arbejdsgruppen (2006) Freed (2000), Yorkston et al. (1999) Tests Der findes i Danmark kun et begrænset udvalg af publicerede dysartritests, hvoraf ingen er standardiserede. Yorkston et al. (1999: ) fremsætter, at standardisering af dysartritests ikke er så betydningsfuld som ved andre former for tests. Det skyldes, at dysartritestning ofte er en dynamisk udredning, der formes undervejs alt efter fund. Yorkston et al. finder derimod anvendelsen af procedurer, der kan gentages og dokumenteres på konsistent vis, langt vigtigere. I bilag 2 er de to udgivne dysartritests på dansk kort beskrevet sammen med en tjekliste for dysartriudredning, der ligeledes er publiceret. Testen Talepædagogisk dysartriudredning (TDU) er en auditiv og fysiologisk vurdering, mens testen Test af fonetisk forståelighed (TFF) kun er auditiv. 7
8 Tjeklisten fra A91-materialet er ligeledes baseret på såvel fysiologisk som auditiv vurdering. 8 Gruppen finder udvalget af danske tests og tjeklister meget utilstrækkelige i udredningen af de anbefalede punkter, hvilket får os til at anbefale, at der i Danmark udvikles et dynamisk testapparat på dysartriområdet. Relevant faglig viden og evidens Mange af anbefalingerne savner forsat verifikation fra empiriske undersøgelser (Yorkston et al., 1999:198). Indtil da er anbefalingerne kun verificerede gennem professionel konsensus fra klinisk praksis og lærebogslitteratur, altså evidensniveau IV. Medarbejderkompetencer Det anbefales, at man forud for udredningen af dysartri som minimum har et kendskab til området, der svarer til det niveau der præsenteres i lærebøger om emnet (fx Duffy, 1995; Freed, 2000; Murdoch, 1998; Yorkston et al., 1999). Desuden anbefales mulighed for praksisoplæring (Yorkston et al., 1999:199). Litteratur Henvisninger fra bøger og artikler Berry, W.R. & Saunders, S.B. (1983). Environmental education: The universal management approach for adults with dysarthria. I: Berry, W.R. (red.). Clinical dysarthria. San Diego: College-Hill Press. Darley, F. L., Aronson, A. E., & Brown, J. R. (1969a). Differential diagnostic patterns of dysarthria. I: Journal of Speech and Hearing Research, 12, s Darley, F. L., Aronson, A. E., & Brown, J. R. (1969b). Clusters of deviant speech dimensions in the dysarthrias. I: Journal of Speech and Hearing Research, 12, s Darley, F.L., Aronson, A.A. & Brown, J.R. (1975). Motor speech disorders. Philadelphia: W.B. Saunders Company. Duffy, J.R. (1995). Motor speech disorders. Substrates, differential diagnosis, and management. St. Louis: Mosby. Freed, D. (2000). Motor speech disorders. Diagnosis and treatment. San Diego: Singular Thomson Learning. Lozano, R. (2001). Comanagement of disordered speech motor control: The roles of the neurologist and the speech-language pathologist. I: Vogel, D. & Cannito, M.P. (red.) (2. udg.). Treating disordered speech motor control. Austin: Pro-ed. 8
9 Lubinski, R. (2001). Dysarthria: A breakdown in interpersonal communication. I: Vogel, D. & Cannito, M.P. (red.) (2. udg.). Treating disordered speech motor control. Austin: Pro-ed. Murdoch, B.E. (1998) (red.). Dysarthria. A physiological approach to assessment and treatment. Cheltenham: Stanley Thornes (Publishers) Ltd. Sundhedsstyrelsen og Marselisborgcentret (2005) ICF Den Danske Vejledning og Eksempler fra Praksis. Marselisborgcentret 2005 Verdenssundhedsorganisationen WHO (2003): ICF International Klassifikation af Funktionsevne, Funktionsevnenedsættelse og Helbredstilstand. Sundhedsstyrelsen Munksgaard Yorkston, K.M., Beukelman, D.R. & Bell, K.R. (1987). Clinical Management of Dysartric Speakers. London: Taylor & Francis. Yorkston, K.M., Strand, E.A. & Kennedy, M.K. (1996). Comprehensibility of dysarthric speech: Implications for assessment and treatment planning. I: American Journal of Speech-Language Pathology, volume 5, 1, s Yorkston, K.M. et al. (1999). Management of motor speech disorders in children and adults. Austin: Pro-ed. Henvisninger til tests o.l. Dansk afasiundersøgelse af 1991 A91 (1992). Herning: Special-pædagogisk forlag. Enderby, P.M. (1983). Frenchay Dysarthria Assessment. Boston: College-Hill Press. Nielsen, R. & Petersen, E. (1993). Dysartrikompendium. København: KKSV, Logopædisk Afdeling, Københavns Skolevæsen. Petersen, E.F. (1997). Dysartritesten Test af Fonetisk Forståelighed. Valby: INHAKO. Petersen, E.F (1998) Behandling af Dysartri. ALF ( Tydelighedsskala p. 29) Yorkston, K.M & Beukelman, D.R. (1984). Computerized asessement of dysartric speech. Tigard OR: CC Publications. 9
10 Supplerende litteratur: Isaksen, J.K. (2005). Logopædisk behandling af dysartri. Et speciale om logopæders dysartribehandling ud fra gennemgang af teorier og undersøgelse af praksis. (Ikke-udgivet speciale fra Københavns Universitet) Kent, R.D., Weismar, G., Kent, J.F. & Rosenbek, J.C. (1989). Toward phonetic intelligibility testing in dysarthria. I: Journal of Speech and Hearing Disorders, 54, s Robin, D.A., Yorkston, K.M. & Beukelman, D.R. (1996) (red.). Disorders of motor speech. Assessment, treatment, and clinical characterization. Baltimore: Paul H. Brookes Publishing Co. Till, J.A., Yorkston, K.M. & Beukelman, D.R. (1994) (red.). Motor speech disorders. Advances in assessment and treatment. Baltimore: Paul H. Brookes Publishing Co. Vogel, D. & Cannito, M.P. (2001) (red.) (2. udg.). Treating disordered speech motor control. Austin: Pro-ed. Yorkston, K.M., Beukelman, D.R. & Bell, K.R. (1987). Clinical management of dysartric speakers. London: Taylor & Francis. Yorkston, K.M., Dowden, P.A. & Beukelman, D.R. (1992). Intelligibility measurement as a tool in the clinical management. I: Kent, R.D. (red.). Intelligibility in speech disorders. Amsterdam: John Benjamins Publishing Company. Bilag Bilag 1a: Bilag 1b: Bilag 1c: Bilag 2: Bilag 3: Terminologi og definitioner/tydelighed, forståelighed og naturlighed Terminologi og definitioner/subtypeklassifikation af dysartri Terminologi og definitioner/icf Oversigt: sammenhængen mellem udredningselementer, ICF og udredningsmetode Testbeskrivelser Links Marselisborgcentret: ICF Den Danske Vejledning og eksempler fra Praksis, Royal College of Speech and Language Therapists Clinical Guidelines : 10
11 Fodnoter 1 Forud for udredning af dysartri, bør der finde en differential diagnostisk udredning sted. Dysartri ofte optræder sammen med andre logopædisk relevante diagnoser. Hyppigste eksempler er afasi, taleapraksi og/eller kognitive kommunikationsvanskeligheder. Disse sammenfaldende diagnoser kan være mere eller mindre fremtrædende i forhold til hinanden. Den differentialdiagnostiske udredning anbefales foretaget af en logopæd. 2 I den fysiologiske vurdering kan der anvendes udredningsmetoder af instrumentel karakter. Der være sig fx nasalflowmeter, udstyr til lungefunktionsprøve, stroboskopi og fiberskopi.. 3 Resonans er her et udtryk for velopharyngeal funktion (Yorkston et al., 1987). 4 Artikulation kan bredt defineres som alle bevægelser i talestrukturerne, der anvendes i produktionen af lyd. I vejledningen defineres artikulation smallere som bevægelser af tunge, læber og kæber, der former den orale kavitet under vokalproduktionen, samt bevægelser, der begrænser eller hæmmer den stemte eller ustemte luftstrøm i konsonantproduktionen (Yorkston et al., 1987). 5 Prosodi kan som det eneste talemotoriske delelement ikke vurderes fysiologisk, men kun auditivt. Gruppen har alligevel valgt at bibeholde termen under den fysiologiske vurdering, da prosodi altid i litteraturen står opført sammen med de andre delelementer (fx Freed, 2000). Delelementet optræder derfor igen under den auditive vurdering i punktet naturlighed. 6 Auditiv vurdering kan som den fysiologiske vurdering være støttet af en instrumentel metode - her en lydoptagelse. 7 Darley et al. (1969a+b, 1975) har som de første lavet omfattende klassfikationer af dysartrisk tale. Termen talekarakteriskta henviser til beskrivelser i omtalte arbejder. Eksempler kunne være hypernasalitet, upræcise konsonanter og luftfyldt stemmekvalitet. 8 Som tidligere nævnt gives et overblik over de eksisterende danske tests set i relation til ovennævnte anbefalinger samt ICF-niveau i bilag 2. 11
12 Termer og definitioner: Bilag 1 a Tydelighed, forståelighed og naturlighed Den engelsksprogede dysartrilitteratur anvender begreberne intelligibility og comprehensibility i forbindelse med lytterens opfattelse af en dysartriramts tale (bl.a. Duffy, 1995; Yorkston et al., 1999). Intelligibility kan oversættes til både tydelighed og forståelighed. Begrebet kan forveksles med udelukkende at omfatte artikulation og fonologi, men det handler om en blanding af interaktive processer, som inkluderer fonation, artikulation, resonans og prosodi. Gennem vejledningen har gruppen valgt at oversætte intelligibility til tydelighed, da vi gennem mange diskussioner har erfaret, at den anden oversættelsesmulighed, forståelighed, anvendes med en anden og udvidet betydning. Taletydelig kan også påvirkes af andet end det akustiske signal. Hermed opstår en ny og udvidet forståelse af begrebet taletydelighed nemlig det engelske ord comprehensibility, der også kan oversættes til forståelighed eller alternativt begribelighed. Gruppen har valgt at anvende termen forståelighed, ligeledes efter en del diskussioner, da termen begribelighed på nuværende tidspunkt sjældent er anvendt i dansk dysartripraksis. Forståelighed kan defineres, som det omfang, hvori en lytter forstår ytringer, som produceret af en dysartriramt i en naturlig kommunikation. Forståelighed er altså også lytterens opfattelse af talerens intenderede mening, dog ikke kun vha. akustiske signaler, men også såkaldt signaluafhængig information (fx semantisk og syntaktisk kontekst). I vejledningen anvendes også begrebet naturlighed... (færdiggøres når vi har modtaget bestilt litteratur om emnet og indarbejdes efter høringsrunden). 12
13 Termer og definitioner: Bilag 1b Subtypeklassifikation af dysartri I vejledningen anvendes Freeds (2000) subtypeklassifikation. Han beskriver syv forskellige typer: Slap dysartri Slap dysartri skyldes skader i de nedre motorneuroner, dvs. forskellige steder i og omkring kranie- og/eller spinalnerver. Seks kranienerver er af interesse for logopæden, hvis de beskadiges (nr. V: n. trigeminus, nr. VII: n. facialis, nr. IX: n. glossopharyngeus, nr. X: n. vagus, nr. XI: n. accessorius og nr. XII: n. hyppoglossus), da de hver især bidrager til tale foruden de spinalnerver, som innerverer respirationsmuskulaturen (Freed, 2000). Alt efter hvilke nerver, der er afficeret, kan de dysartriske talekarakteristika fx være hypernasalitet, upræcise konsonanter og luftfyldt stemmekvalitet (Darley et al., 1975). Mange lidelser kan forårsage slap dysartri, blandt de hyppigste er kranietraumer, hjernestammeapopleksi og myasthenia gravis. Spastisk dysartri Bilaterale skader i øvre motorneuroner, dvs. både pyramidal- og/eller ekstrapyramidalbanerne, kan forårsage spastisk dysartri. Skadede pyramidalbaner giver svaghed og langsomhed i talemuskulaturen, mens afficerede ekstrapyramidalbaner kan resultere i svaghed, forøget muskeltonus (spasticitet) og unormale muskelreflekser. Hyppige talekarakteristika er bl.a. upræcise konsonanter, manglende prosodi og reduceret trykbetoning. Spastisk dysartri kan forårsages af dobbeltsidig apopleksi (måske erhvervet på to forskellige tidspunkter eller fx i hjernestammen), ALS, MS og traumer (Freed, 2000; Lozano, 2001). Unilateral øvre motorneuron dysartri Denne dysartriform er ofte udeladt i andre forfatteres typeinddeling. Typen er som regel en mild til moderat dysartri og er placeret samme sted som spastisk dysartri, men kun unilateralt. Upræcise konsonanter er hyppigst forekommende talekarakteristika sammen med bl.a. skurrende stemmekvalitet. Ofte er denne dysartritypes symptomer meget milde. Apopleksi, tumorer og kranietraumer nævnes som eneste årsager til unilateral øvre motorneuron dysartri (Freed, 2000). Ataktisk dysartri Ataktisk dysartri skyldes normalt skader i cerebellum eller de cerebellare peduncler. Skader dér kan give talen en ustabil og sløret kvalitet. Den slørede og ustabile kvalitet skyldes upræcise konsonanter, ændret trykbetoning, artikulatoriske sammenbrud m.fl. Degenerative sygdomme, som fx Friedreichs ataksi og olivopontocerebellar degeneration, kan sammen med apopleksi, 13
14 forgiftningstilstande pga. medicin o.l., tumorer og ganske mange andre sygdomme forårsage ataktisk dysartri (Freed, 2000; Lozano, 2001). Hypokinetisk dysartri Hypokinetisk dysartri adskiller sig ved at være eneste dysartri, hvor forøget talehastighed kan være et symptom, og hvor næsten alle afficerede har samme ætiologiske faktor, nemlig Parkinsons sygdom. Dysartrien opstår, når sygdommens symptomer påvirker taleorganernes muskler. De parkinsonssymptomer, der har størst indflydelse på tale, er muskelrigiditet, reduceret bevægelsesomfang og langsomme bevægelser. Symptomerne skyldes manglende nerveledning i basalgangliernes synapser som følge af nedsat dopaminproduktion. Talekarakteristika forbundet med hypokinetisk dysartri er hyppigst reduceret stemmestyrke, en skurrende eller luftfyldt stemmekvalitet samt unormal talehastighed (både nedsat og forøget) (Freed, 2000; Lozano, 2001). Hyperkinetisk dysartri Hyperkinesi betyder for megen bevægelse og er karakteriseret af ufrivillige bevægelser i forskellige dele af kroppen. Chorea, myoclonus, tics, dystoni og essentiel tremor er alle hyperkinetiske bevægelseslidelser. De ufrivillige bevægelser blandes med de frivillige og de tilfælde, hvor dette sker i forbindelse med taleproduktionen, er resultatet hyperkinetisk dysartri. Upræcise konsonanter, forvrængede vokaler og skurrende stemmekvalitet er alle eksempler på talekarakteristika forårsaget af hyperkinesi. Sygdomme, der kan give hyperkinetisk dysartri, har kun meget lidt til fælles, men de fleste ser ud til at skyldes dysfunktion i basalganglierne (Freed, 2000; Lozano, 2001). Blandet dysartri Denne subtype er en samlebetegnelse for dysartrier, hvor elementer fra mindst to rene dysartrier indgår. Af den årsag kan det konkluderes, at skadens placering forekommer i mindst to områder i det motoriske system, samt at talekarakteristikaene er varierende alt efter involverede typer. Det er almindeligt, at en dysartriramt med en progredierende lidelse, fx ALS, går fra at have en ren dysartri til at have blandet dysartri, som følge af ætiologiens neurologiske udviklingsforløb. Ikke progredierende lidelser kan også give blandet dysartri, da mange hjerneskader er diffuse og ikke kun er begrænset til et område eller én struktur (Freed, 2000; Lozano, 2001). 14
15 Terminologi og definitioner: Bilag 1c ICF-terminologi Den ICF-baserede forståelsesramme i udredningen er delt i to. Første del behandler funktionsevne, mens anden del dækker kontekstuelle faktorer. Hver del består af to elementer: 1. Funktionsevne: Funktionsevne er en overordnet term for kroppens funktioner og anatomi samt personens muligheder for aktiviteter og deltagelse. Termen angiver aspekter mellem en person og personens kontekstuelle faktorer (dvs. omgivelsesfaktorer og personlige faktorer, se nedenfor) Funktionsevne vurderes i forhold til personens bevarede ressourcer og funktionsevnenedsættelse vurderes i forhold til funktionsnedsættelse på kropsniveau og begrænsninger på aktivitets og deltagelsesniveau a. Kroppens funktioner og anatomi Definition: Kroppens funktioner er de fysiologiske og psykologiske funktioner i kroppens systemer. Anatomi defineres som kroppens forskellige dele: organer, lemmer eller enkeltdele af disse. - mentale funktioner, herunder sprog - sanser, f. eks syn og hørelse - stemme og tale - respiration - bevægeapparatet b. Aktiviteter og deltagelse Definition: Aktivitet er en persons udførelse af en opgave eller handling mens deltagelse defineres som en persons involvering i dagliglivet. - læring og anvendelse af viden - almindelige opgaver og krav - kommunikation - bevægelse og færden - omsorg for sig selv - husførelse - interpersonelt samspil og kontakt - vigtige livsområder, f. eks uddannelse, job, familieliv - samfundsliv, socialt liv og medborgerskab 2. Kontekstuelle faktorer: De kontekstuelle faktorer vurderes i dikotomien hæmmende/fremmende faktorer i forhold til personens muligheder for aktiviteter og deltagelse. 15
16 a. Omgivelsesfaktorer Definition: Omgivelsesfaktorer er de fysiske, sociale og holdningsmæssige omgivelser, som mennesker bor og lever i. - produkter og teknologi - naturlige omgivelser og menneskeskabte ændringer i omgivelserne - støtte og kontakt - holdninger - tjenester, systemer og politikker a. Personlige faktorer Definition: Personlige faktorer er faktorer, der er knyttet til personen selv som f. eks alder, køn, social status, mestringsevne, livssyn og livserfaring. Bemærk: personlige faktorer klassificeres ikke i ICF, men bør inddrages i udredningen da f. eks mestringsevne har stor betydning for, hvordan personen selv forsøger at kompensere for en funktionsevnenedsættelse. 16
17 Oversigt Bilag 2 Anbefalet ICF-niveau Udredningsmetode udredningselement Baggrund for logopædisk udredning Krop Indhentelse af journaloplysninger og resultater fra samarbejdspartnere Anamnese Alle Samtale med dysartriramt og pårørende Fysiologisk vurdering Krop TDU samt tjekliste fra A91. Auditiv vurdering Psykosociale følger Kommunikationsevne Aktiviteter og deltagelse Aktiviteter og deltagelse, personlige og omgivelsesfaktorer Aktiviteter og deltagelse, personlige og omgivelsesfaktorer Punkterne kan kun delvis udredes med dansk publiceret materiale. Del af TDU, TFF samt tjekliste fra A91. Tydelighedsskala (Petersen 1998) Punkterne kan kun delvis udredes med dansk publiceret materiale. TDU og TFF vurderer kun produktion af enkeltord. På engelsk findes en test, der vurderer sætningsproduktion (Yorkston & Beukelman, 1984). Observation og samtale. Der mangler et materiale, der anbefaler hvilke psykosociale følger, man som logopæd bør være opmærksom på. Observation af og samtale med dysartriramt og pårørende. Der mangler et materiale, der beskriver hvilke områder i kommunikationen logopæden bør være opmærksom på. Ligesom fx et vurderingsskema vedr. kommunikationsevner og -begrænsninger til dysartriramt og pårørende er ønskeligt. 17
18 Oversigt over danske tests og tjekliste Bilag 3 Talepædagogisk dysartriundersøgelse TDU (Nielsen og Petersen, 1993) Denne test er en oversat og fordansket version af Frenchay Dysarthria Assessment (Enderby, 1983). Testen tager udgangspunkt i tre aspekter hos personer med dysartri: forstyrrelse, reduktion og handicap, dvs. WHO s klassifikation. Testen undersøger dels dysartriens forstyrrelsesgrad (undersøgelse af synkerefleks, respiration, læber, kæbe, gane, larynx og tunge), dels reduktionsgrad, som influerer på tydelighed. Den engelsksprogede version er modsat den danske standardiseret og har høj interbedømmer-reliabilitet og er valid ved differentiering af dysartrisubtyperne. De danske forfattere nævner svaghedspunkter ved testen så som manglende vurdering af prosodi og talenaturlighed og svagheder i tydelighedsdelen. Test af fonetisk forståelighed TFF (Petersen, 1997) Denne test har til formål at give et reliabelt og validt mål for dysartriramtes forståelighed (Petersen, 1997). Det gøres ved at teste, hvor mange enkeltord en dysartriramt kan udtale på en fonetisk så distinkt måde, at en normalthørende lytter kan udpege dem blandt fonetisk beslægtede distraktorer. A91-tjekliste (Dansk afasiundersøgelse af 1991 (1992)) Trods betegnelsen dysartriundersøgelse kan denne bedre betegnes som en tjekliste, der i overskriftsform oplister vigtige emner i dysartriudredningen. Tjeklistens forslåede informationer indhentes ved hjælp af iagttagelse gennem samtale, funktionsprøver samt observationer af mundmotorik. Således er der både fysiologiske og auditive udredningselementer i undersøgelsen. Listen medtager de hyppigst forekommende elementer/forstyrrelser inden for dysartrifeltet. Undersøgelsen kommer udover forslag til nogle funktionsprøver ikke med konkrete anvisninger til udførelse af tjeklistens punkter, ligesom forslag til opgørelse af resultaterne heller ikke er angivet. 18
Kommunikationsvanskeligheder efter hjerneskade med fokus på afasi
Kommunikationsvanskeligheder efter hjerneskade med fokus på afasi Ved Charlotte Lønnberg Audiologopæd Konsulent Center for Hjerneskade Københavns Universitet Amager Hvad bruger vi kommunikation til - hvad
Læs mereDysartri. Information til dysartriramte og deres pårørende
Dysartri Information til dysartriramte og deres pårørende 2013 Pjecen er udarbejdet af Charlotte Aagaard Kommunikationscentret Skansevej 2D 3400 Hillerød Hvad er dysartri? Ordet dysartri kommer af det
Læs mereYdelseskatalog 20. Odense Kommune. Taleafdelingen
Ydelseskatalog 20 Odense Kommune Taleafdelingen TALEAFDELINGEN Ydelser pr. 1.1.2016 INDHOLD Basisydelse - Abonnement T 1 Logopædisk udredning efter erhvervet hjerneskade... 4 T 2 Eneundervisning af voksne
Læs mereDysartri. en motorisk taleforstyrrelse. Taleinstituttet og Hjerneskadecenter Nordjylland
Dysartri en motorisk taleforstyrrelse Taleinstituttet og Hjerneskadecenter Nordjylland Hvad er dysartri? Ordet dysartri kommer af det græske dys + athroun, som frit oversat betyder nedsat evne til at tale
Læs mereICF International Klassifikation af Funktionsevne
Oversættelsen: Engelsk Functioning Disability Health Dansk Funktionsevne Funktionsevnenedsættelse Helbredstilstand Lene Lange 2007 1 Hvilket behov skal ICF dække? Standardiserede konklusioner om funktionsevne
Læs mereinklusion social inklusion inklusion (formidlingsterm) Foretrukken term eksklusion social eksklusion eksklusion (formidlingsterm) Foretrukken term
1 af 5 16-12-2013 09:12 Artikler 15 artikler. inklusion tilstand, hvor et objekt er inddraget i et fællesskab eller en sammenhæng social inklusion inklusion (formidlingsterm) inklusion, hvor en person
Læs merehttp://ss.iterm.dk/showconcepts.php
Side 1 af 5 15 artikler. Artikler Tilbage til liste Ny søgning Flere data Layout Gem som fil Udskriv inklusion tilstand, hvor et objekt er inddraget i et fællesskab eller en sammenhæng eksklusion tilstand,
Læs mereVejledning i udredning af ikke-progredierende dysartri
Vejledning i udredning af ikke-progredierende dysartri Resumé Vejledningen indeholder anbefalinger til, hvad der er god praksis i den logopædiske udredning af ikke-progredierende dysartri hos voksne. Der
Læs mereDysartri en talemotorisk forstyrrelse
Hanne Fuglsang Kloster, Speciallærer og Talepædagog, Taleinstituttet, Aalborg. Bearbejdet fra eksamensopgave til artikel af Birgit Trolle Hansen, redaktionen Dysartri en talemotorisk forstyrrelse For mennesker,
Læs mereKvalitetsstandard. Kvalitetsstandard. Erhvervet hjerneskade og kommunikation. jf. Lov om specialundervisning for voksne
Kvalitetsstandard Kvalitetsstandard Erhvervet hjerneskade og kommunikation jf. Lov om specialundervisning for voksne Politisk godkendt januar 2016 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Lovgrundlag...
Læs mereInformation om dysartri
Kommunikationscentret Information om dysartri 1 2 Hvad er dysartri? Ordet dysartri kommer af det græske "dys" og "athroun" og betyder nedsat evne til at tale tydeligt. Dysartri er således betegnelsen for
Læs mereInformation om dysartri
Information om dysartri 1 ERHVERVET HJERNESKADE Hvad er dysartri? Ordet dysartri kommer af det græske "dys" og "athroun" og betyder nedsat evne til at tale tydeligt. Dysartri er således betegnelsen for
Læs mereIndhold Indledning... 4 Voksne med erhvervet hjerneskade... 7 Specialrådgivning og hjælpemidler... 25
B 3 Indledning... 4 Rammeaftalen for 2016 og Visitationsaftalen... 4 Bilaterale aftaler... 4 Uændret timetakst... 4 Ydelsernes omfang... 5 Dialog og samarbejde på tværs... 5 Individuelle forløb... 5 Det
Læs mereLPU Logopædisk Parkinson Udredning Registreringsark side 1 af 5
LPU Logopædisk Parkinson Udredning Registreringsark side 1 af 5 Indledende samtale - anamnese Dato:... Undersøger:... Sted:... Tilstede:... PERSONLIGE DATA Cpr.nr.:... Navn:... Adresse:... Postnr./By:...
Læs mereSundhed & Omsorg Katalog over indsatsområder. Indsatsområde: Udvikling/træning
Sundhed & Omsorg Katalog over indsatsområder Indsatsområde: Udvikling/træning 1.2.1 At kommunikere Indsats med henblik på at afhjælpe og begrænse de handicappende virkninger af funktionsnedsættelser, der
Læs mereT1 Logopædisk udredning efter erhvervet hjerneskade... 3
TALEAFDELINGEN Ydelseskatalog 2012 INDHOLD T1 Logopædisk udredning efter erhvervet hjerneskade... 3 T2 Eneundervisning af voksne med afasi... 3 T3 Eneundervisning af voksne med dysartri... 4 T4 Holdundervisning
Læs mereAnsvar. Personlige faktorer. Terapeuter fordeler historik samt supplerer ved behov. Terapeuter fordeler historik samt supplerer ved behov
Bilag 3 Rehabiliteringsplan Rehabiliteringsplan senhjerneskadede Ansvar for andre faggrupper - resume Nøgleord (term) navn Nøgleord anvendt i skabeloner Indledning Primærjournal n dikterer, at der skal
Læs mereHøringsnotat - national klinisk retningslinje for øvre dysfagi opsporing, udredning og udvalgte indsatser
NOTAT Høringsnotat - national klinisk retningslinje for øvre dysfagi opsporing, udredning og udvalgte indsatser Sundhedsstyrelsen har udarbejdet en national klinisk retningslinje for øvre dysfagi opsporing,
Læs mereICF anvendt i Dansk kvalitetsmodel på det sociale område
ICF anvendt i Dansk kvalitetsmodel på det sociale område ICF/ICF-CY Netværksdag 9. Marts 2011 Dias 1 ICF anvendt i Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Dansk kvalitetsmodel på det sociale område
Læs mereKommunikative forstyrrelser... og om hvordan man bedst kommunikerer
Kommunikative forstyrrelser... og om hvordan man bedst kommunikerer Ved Trine Thyrsted Klinkby Audiologopæd Center for Hjerneskade Hvilke kommunikative forestyrrelser kan forekomme som følge af en hjerneskade?
Læs mereRegionsfunktion for Affektive lidelser, Autismepektumforstyrrelser
Journal nr.: 12/13856 Dato: 28. juni 2012 Børne- og ungdomspsykiatrien Regionsfunktion for Affektive lidelser, Autismepektumforstyrrelser Definition Undersøgelser og procedure indeholdt i forløbet Aldersgruppe:
Læs mereForældrekompetenceundersøgelser i CAFA
Forældrekompetenceundersøgelser i CAFA Denne artikel beskriver, hvordan forældrekompetenceundersøgelser gennemføres i CAFA. Indledningsvis kommer der lidt overvejelser om betegnelsen for undersøgelsestypen,
Læs mereVejledning til udfyldelse af evalueringsskema
Vejledning til udfyldelse af evalueringsskema 1. Stamoplysninger Patientjournalen skal indeholde stamoplysninger, som navn, CPR.nr. og bopæl. Hvis du mener, at det er relevant og nødvendigt at journalføre
Læs mereDansk oversættelse og reliabilitetstest af Chapel Hill Multilingual Intelligibility Test
Dansk oversættelse og reliabilitetstest af Chapel Hill Multilingual Intelligibility Test Et evalueringsmateriale til voksne med verbal apraksi i dansk audiologopædisk praksis Formål Hvordan kan en dansk
Læs mereTaleafdelingen. Ydelseskatalog 2009. Sprog- og talevanskeligheder efter hjerneskade. Til de fynske kommuner
Taleafdelingen Ydelseskatalog 2009 Sprog- og talevanskeligheder efter hjerneskade Til de fynske kommuner Udredning & Sundhedsloven ( 5) Voksne med sprog-/tale- eller kommunikationsproblemer efter erhvervet
Læs mereBørneungecenter for Rehabilitering
2016-01............ Børne unge center for Rehabilitering Børneungecenter for Rehabilitering Ydelseskatalog 2016 Børneungecenter for Rehabilitering Kongevejen 256 2830 Virum www.bucr.dk Administration mandag
Læs mereAnbefalinger af bedste praksis for afasi
Anbefalinger af bedste praksis for afasi Afasi er en erhvervet kommunikationsforstyrrelse forårsaget af en skade i de sprogdominante områder i hjernen. Apopleksi (blodprop eller blødning i hjernen) er
Læs mereCENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE
Bilag 5: Resume Titel: Struktureret anfaldsobservation af epileptiske og non-epileptiske anfald. Arbejdsgruppe Pia Lentz Henriksen, Udviklingssygeplejerske, Center for Neurorehabilitering Kurhus, Trine
Læs mereTur til Taleinstituttet 18. maj 2015.
Tur til Taleinstituttet 18. maj 2015. 18. Maj var vi omk. 40, som besøgte Taleinstituttet på Borgmester Jørgensens vej i Aalborg. Det var et interessant og givtigt møde. Vi blev budt velkommen af stedets
Læs mereInternational Classification of Functioning, Disability and Health Engelsk
1 af 6 15-01-2015 13:50 Artikler 17 artikler. ICF International Classification of Functioning, Disability and Health Engelsk International klassifikation af funktionsevne, funktionsevnenedsættelse og helbredstilstand
Læs mereEvaluering af journal. Indhold Ja Nej Ikke relevant
Evaluering af journal Indhold 1. Stamoplysninger 1.a Henvisningsdiagnose 2. Oplysninger ifm. konkret patientkontakt 2.a Undersøgelse 2.b Klinisk ræsonnering 2.c Mål på alle ICF niveauer Kropsniveau Aktivitetsniveau
Læs mereArtikler
1 af 6 09/06/2017 13.49 Artikler 17 artikler. kontekstuel faktor faktor, der omfatter den samlede baggrund og betingelserne for en persons liv og levevilkår Kontekstuelle faktorer er de sociale, fysiske,
Læs mereFag Emne nr. Indhold Litteratur
Fag Emne nr. Indhold Litteratur Anatomi -Terminologi Udleverede kopier Anatomi 2 - Muskellære Udleverede kopier Anatomi 3 - Støttevæv og biomekaniske egenskaber Udleverede kopier Anatomi 4 - Ledlære Udleverede
Læs mereDANSK APOPLEKSIREGISTER
DANSK APOPLEKSIREGISTER Datadefinitioner Vejledning til første ergoterapeutiske undersøgelse og vurdering af patient med akut apopleksi Marts 2012 Dansk Apopleksiregister er en landsdækkende klinisk kvalitetsdatabase,
Læs mereIb Hedegaard Larsen, afdelingsleder og cand. pæd. psych., Østrigsgades Skole, København. Afskaf ordblindhed!
Ib Hedegaard Larsen, afdelingsleder og cand. pæd. psych., Østrigsgades Skole, København Afskaf ordblindhed! Forældre kræver i stigende grad at få afklaret, om deres barn er ordblindt. Skolen er ofte henholdende
Læs mereGENSTART TRIVSEL EFTER HJERNESKADEN
GENSTART TRIVSEL EFTER HJERNESKADEN SÅDAN ER FORLØBET... Din kommune koordinerer et forløb, der skal hjælpe dig Du udskrives og skal have hjælp fra din kommune og pårørende tilbage til hverdagen Hospitalet
Læs mereDANSK APOPLEKSIREGISTER
DANSK APOPLEKSIREGISTER Datadefinitioner Vejledning til første fysioterapeutiske undersøgelse og vurdering af patient med akut apopleksi Marts 2012 Dansk Apopleksiregister er en landsdækkende klinisk kvalitetsdatabase,
Læs mereUdfordringer med vurderingen af patienter til specialiseringsniveauet rehabilitering på specialiseret niveau
Udfordringer med vurderingen af patienter til specialiseringsniveauet rehabilitering på specialiseret niveau Ved udviklingsansvarlig fysioterapeut Camilla Biering Lundquist, Hammel Neurocenter Plan Specialiseringsniveau
Læs mere25. Marts 2015, Fredericia. Psykologisk udredning af ADHD patienter/ børn- og unge
25. Marts 2015, Fredericia Psykologisk udredning af ADHD patienter/ børn- og unge Præsentation Emily Dean Weisenberg, Cand. Psych. 2005, autoriseret 2009 2005-2006: PPR - Heldagsskole for børn med socioemotionelle
Læs mereForslag til Kvalitetsstandard for støttekontaktperson jf. Servicelovens 85 den 1. september 2015
Forslag til Kvalitetsstandard for støttekontaktperson jf. Servicelovens 85 den 1. september 2015 1. Hvad er ydelsens lovgrundlag? 2. Hvad er formålet med 3. Hvilke aktiviteter indgår i Kommunalbestyrelsen
Læs mereNeuropædagogisk efterudddannelse, VISS.dk, Landsbyen Sølund
Neuropædagogisk efterudddannelse,, Landsbyen Sølund Begrebet neuropædagogik er en konstruktion af begreberne neuro, som henviser til nerve og pædagogik, der henviser til opdragelseskunst. Neuropædagogik
Læs mereKom godt fra start hvordan kvalitetssikrer vi arbejdet med at beskrive funktionsevnen? Apopleksi Stroke - Slagtilfælde
Kom godt fra start hvordan kvalitetssikrer vi arbejdet med at beskrive funktionsevnen? Session 4: Skal vi kvalitetssikre beskrivelse af funktionsevnen i overgangen mellem sygehus og kommune for patienter/borgere
Læs mereBorgeren som midtpunkt for det tværfaglige samarbejde
Borgeren som midtpunkt for det tværfaglige samarbejde Esbjerg-modellen Vibse Bjerrum, sygeplejerske og specialeansvarlig for kræftrehabilitering i Esbjerg kommune. Forløbskoordinator, psykoterapeut og
Læs mereICF - modellen. Socialrådgiverdage 2013 Rehabilitering og ICF Margrethe Bennike
ICF - modellen 1 Bogstaverne i koderne beskriver hovedområdet b: Body functions, s: body Structure, d: Daily life (aktivitet og deltagelse), e: Environment - omgivelser Socialrådgiverdage 2013 Rehabilitering
Læs mereUDREDNING OG FOREBYGGELSE AF INDLÆGGELSE
EVIDENSBASERET INSTRUKS UDREDNING OG FOREBYGGELSE AF INDLÆGGELSE FORMÅL Systematisk identifikation af pludselig nedsat funktionsevne hos ældre medicinske patienter/borgere med risiko for indlæggelse på
Læs mereCerebral Parese. William Little 1860 (Little s Diease) Prænatalt motoriske vanskeligheder, epilepsi, mental retardation, visuelle vanskeligheder
Historisk Cerebral Parese William Little 1860 (Little s Diease) Iltmangel under fødslen motoriske vanskeligheder Sigmund Freud 1897 Prænatalt motoriske vanskeligheder, epilepsi, mental retardation, visuelle
Læs mereKommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for behandling af angst hos børn og unge
KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske for behandling af angst hos børn og unge Baggrund og formål Forekomsten af angstlidelser for voksne i Danmark er vurderet til at være 13-29
Læs mereLaveste debutalder 100/10 5 ~ 5500pt 1 62 år >15 år 22. Incidens Prævalens Debutalder Overlevelse
TABEL 1: Hyppigheden af AP og PD fremgår af tabel 1: Parkinsons syge MSA PSP CBD Incidens Prævalens Debutalder Overlevelse Ca 15/10 5 ~ 450 nye /år 3.0 /10 5 ~ 55 nye /år 5.3 /10 5 ~ 97 nye / år 0.92/10
Læs mereTaleafdelingen. Ydelseskatalog 2009. Stemme- og talevanskeligheder. Til de fynske kommuner
Taleafdelingen Ydelseskatalog 2009 Stemme- og talevanskeligheder Til de fynske kommuner Logopædisk udredning af stemme-/talevanskeligheder Borgere med stemme- og/eller talevanskeligheder, der er organisk
Læs mereTeksten stammer fra Spastikerforeningens's hjemmeside: www.spastikerforeningen.dk 2004
Page 1 of 7 Cerebral Parese Teksten stammer fra Spastikerforeningens's hjemmeside: www.spastikerforeningen.dk 2004 Cerebral Parese Hvad er CP? Cerebral betyder 'vedrørende hjernen' - Parese betyder 'lammelse'
Læs mereKommissorium for udarbejdelse af den nationale kliniske retningslinje for behandling af anoreksi
KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af den nationale kliniske retningslinje for behandling af anoreksi Baggrund og formål Anoreksi (anorexia nervosa) er en sygdom, som især rammer unge piger/kvinder.
Læs mereADHD UNGE PÅ KANTEN ANNE LINDHARDT FORMAND PSYKIATRIFONDEN
ADHD UNGE PÅ KANTEN ANNE LINDHARDT FORMAND PSYKIATRIFONDEN HVAD ER ADHD? En klinisk diagnose. (amerikansk ) En betegnelse for en tilstand som har været kendt til alle tider i alle kulturer og som kendetegner
Læs mereAt støtte borger/pårørende i at få rådgivning og vejledning.
Indsatsområde: 1.1.2.2. Udredning og støtte til borgere med demens eller mistanke herom. Afdække behovet for udviklende, støttende og kompenserende indsatser således borgere med demens og borgere med en
Læs mereBilag E er bilag til kontrakt af 1. september 2014 mellem Danske Regioner og leverandøren.
N O T A T Bilag E til kontrakt mellem Danske Regioner og leverandører der udfører hurtig udredning vedr. udredningsforløb i børne- og ungdomspsykiatrien 1.9.2014 Dette bilag gælder for private leverandører,
Læs mereICF-baseret afklaring
ICF-baseret afklaring På Instituttet for Blinde og Svagsynede arbejder vi ud fra ICF (International Klassifikation af Funktionsevne, Funktionsevnenedsættelse og Helbredstilstand). I denne rapport er de
Læs mereVejledning i udredning af høreproblemer hos voksne
Vejledning i udredning af høreproblemer hos voksne Resume Vejledningen indeholder anbefalinger til hvad der er god praksis i audiologopædisk udredning af høreproblemer hos voksne borgere samt deres pårørende.
Læs mereSprogets byggeklodser og hjernens aktivitet ved sproglige processer Regionshospitalet Hammel Neurocenter
Sprogets byggeklodser og hjernens aktivitet ved sproglige processer Lisbeth Frølund, cand. mag. i audiologopædi Formål med sprog Udtrykke behov Give/modtage information Udveksle holdninger, følelser m.m.
Læs merePsykiatri. INFORMATION til pårørende
Psykiatri INFORMATION til pårørende VELKOMMEN Som pårørende til et menneske med psykisk sygdom er du en vigtig person både for patienten og for os som behandlere. For patienten er du en betydningsfuld
Læs mereDet er målet, at den studerende gennem integration af praksiserfaring og udviklingsorientering
Pædagogisk diplomuddannelse SPECIALPÆDAGOGIK Mål for læringsudbytte skal kunne håndtere specialpædagogiske problemstillinger i sit professionelle virke inden for almenpædagogiske praksisfelter, såvel som
Læs mereMini-ordbog Ord du kan løbe ind i, når du arbejder med peer-støtte
Peer-Støtte i Region Hovedstaden Erfaringer, der gør en forskel Mini-ordbog Ord du kan løbe ind i, når du arbejder med peer-støtte Her kan du blive klogere på hvad peer-støtte er, og læse om de begreber
Læs mereDen aktive borger under rehabilitering
Den aktive borger under rehabilitering Fokus på rehabiliteringen af mennesker i den erhvervsaktive alder Civiløkonom, ergoterapeut Jette Schjerning, HA, HD, MScOT Innovation & Samarbejde Rehabilitering
Læs mereNational klinisk retningslinje Træning af håndfunktion. CPOP dag 2015. Helle S. Poulsen Ergoterapeut, Cand. scient. san.
National klinisk retningslinje Træning af håndfunktion CPOP dag 2015 Helle S. Poulsen Ergoterapeut, Cand. scient. san. National klinisk retningslinje Klinisk retningslinje for fysioterapi og ergoterapi
Læs mereEKSAMEN. NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester. Fredag den 6. januar 2012
AALBORG UNIVERSITET EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester Fredag den 6. januar 2012 4 timer skriftlig eksamen Evalueres efter 7-skalen. Ekstern censur Vægtning af eksamenssættets
Læs mereYdelseskatalog for individuel socialpædagogisk støtte. Rudersdal Kommune 2015
Ydelseskatalog for individuel socialpædagogisk støtte. Rudersdal Kommune 2015 Ydelseskatalog for individuel socialpædagogisk støtte. Ydelseskatalog for individuel socialpædagogisk støtte.... 2 Forord...
Læs mereOm løbsk tale - information om løbsk tale hos børn, unge og voksne Dorte Hansen Dansk Videnscenter for Stammen
Om løbsk tale - information om løbsk tale hos børn, unge og voksne Dorte Hansen 1 Dansk Videnscenter for Stammen Dorte Hansen Om løbsk tale - information om løbsk tale hos børn, unge og voksne Tegninger:
Læs mereGENSTART TRIVSEL EFTER ERHVERVET HJERNESKADE
GENSTART TRIVSEL EFTER ERHVERVET HJERNESKADE GENSTART I NORDDJURS KOMMUNE DU STÅR NU MED EN BROCHURE, DER BESKRIVER NORDDJURS KOMMUNES INDSATS I FORHOLD TIL ERHVERVET HJERNESKADE. VI VIL I NORDDJURS KOMMUNE
Læs mereHjerneskadecentret, Fyns Amt, Rytterkasernen 11, 5000 Odense C ERGOTERAPEUTISK BEHANDLING PÅ HJERNESKADECENTRET
ergoterapeut Karen Margrethe Madsen ERGOTERAPEUTISK BEHANDLING PÅ HJERNESKADECENTRET Den ergoterapeutiske behandling er en del af et tværfagligt tilbud, som Hjerneskadecentret (HSC), Fyns Amt, giver senhjerneskadede
Læs mereDefinition af svære specifikke sprogvanskeligheder
Definition af svære specifikke sprogvanskeligheder Ulla Lahti Cand. mag., logopæd, ekstern lektor Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab, Københavns Universitet Oversigt 1. Sprogbeskrivelse 2.
Læs mereKommunikative forstyrrelser
Kommunikative forstyrrelser Ved Trine Thyrsted Klinkby Audiologopæd Center for Hjerneskade Afasi Dysartri - hvad er hvad? Dysartri Definition Dysartri er en forstyrrelse af taleproduktionen, som skyldes
Læs mereDet skal vi vide på erhvervsskolerne om elever med diagnoser
Det skal vi vide på erhvervsskolerne om elever med diagnoser Det skal vi vide på erhvervsskolerne om elever med diagnoser Undersøgelser viser, at der er en kønsfordeling på 60 % drenge og 40 % piger, der
Læs mereGENSTART TRIVSEL EFTER HJERNESKADEN
GENSTART TRIVSEL EFTER HJERNESKADEN SÅDAN ER FORLØBET... Du udskrives og skal have hjælp fra din kommune og pårørende Hospitalet informerer kommunen om dit behov for genoptræning Din fysiske og mentale
Læs meredeltagelsesbegrænsning
Mar 18 2011 12:32:44 - Helle Wittrup-Jensen 47 artikler. funktionsevnenedsættelse nedsat funktionsevne nedsættelse i funktionsevne, der vedrører kroppens funktion, kroppens anatomi, aktivitet eller deltagelse
Læs mere- herunder afdækning af kommunikative ressourcer og afdækning af forudsætninger for brugerinddragelse
Vejledning Dokumenttype: Vejledning Anvendelsesområde: Sociale tilbud i Region Hovedstadens Psykiatri Målgruppe: Ledelse og medarbejdere på sociale tilbud i Region Hovedstadens Psykiatri Nøgleord / Søgeord:
Læs mereKvalitetsstandarden for socialpædagogisk støtte efter Lov om Social Service 85
Kvalitetsstandarden for socialpædagogisk støtte efter Lov om Social Service 85 Introduktion Greve Kommune bevilger socialpædagogisk støtte efter Lov om Social Service 85. Kvalitetsstandarden for socialpædagogisk
Læs mereIndhold Indledning... 4 Voksne med tale- og stemmevanskeligheder... 7
3 BIndledning... 4 Rammeaftalen for 2015 og Visitationsaftalen... 4 Bilaterale aftaler... 4 2BUændret timetakst... 4 Dialog og samarbejde på tværs... 5 Individuelle forløb... 5 Det faglige fokus i 2015...
Læs mereUndersøgelse af tilrettelæggelsen, indholdet og kvaliteten i den vedligeholdende træning i kommunerne.
Undersøgelse af tilrettelæggelsen, indholdet og kvaliteten i den vedligeholdende træning i kommunerne. En undersøgelse foretaget af MEGAFON for Ergoterapeutforeningen, Danske Fysioterapeuter og Ældre Sagen
Læs mereBAGGRUNDSTEKST DIAGNOSER I FOKUS ADHD, DEPRESSION OG SAMLEBETEGNELSEN FUNKTIONELLE LIDELSER SIDE 1
DIAGNOSER I FOKUS ADHD, DEPRESSION OG SAMLEBETEGNELSEN FUNKTIONELLE LIDELSER SIDE 1 INDHOLD DIAGNOSER I FOKUS ADHD, DEPRESSION OG SAMLEBETEGNELSEN FUNKTIONELLE LIDELSER 3 ADHD 4 DEPRESSION 5 FÆLLESBETEGNELSEN
Læs mereRehabilitering dansk definition:
17-04-2018 Infodag den 9.4 og 11.4 2018 Rehabilitering dansk definition: Rehabilitering er en målrettet og tidsbestemt samarbejdsproces mellem en borger, pårørende og fagfolk. Formålet er at borgeren,
Læs mereFysioterapi og ergoterapi til voksne med nedsat funktionsevne som følge af multipel sklerose
Fysioterapi og ergoterapi til voksne med nedsat funktionsevne som følge af multipel sklerose Anbefalinger og evidens: En forklaring af de anvendte symboler Foran anbefalingerne i de kliniske retningslinjer
Læs mereFaaborg-Midtfyn Kommune. Ydelseskatalog Taleafdelingen. Taleafdelingen
Faaborg-Midtfyn Kommune Ydelseskatalog 2019 Taleafdelingen Taleafdelingen TALEAFDELINGEN Ydelser pr. 1.1.2019 INDHOLD Basisydelse - Abonnement T 1 Logopædisk udredning efter erhvervet hjerneskade... 5
Læs mereModul 12. Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS. Fysioterapeutuddannelsen I Odense University College Lillebælt Gældende fra 1.8.
Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS Fysioterapeutuddannelsen I Odense University College Lillebælt Gældende fra 1.8.2012 Modulbeskrivelse modul 12, justeret 29.5.13 Side 1 Modulets tema. Modulet
Læs mereArtikler
1 af 6 09/06/2017 13.40 Artikler 34 artikler. Kilde til term: kommunikation PUB: ICF : International klassifikation af funktionsevne, funktionsevnenedsættelse og helbredstilstand - Sundhedsstyrelsen proces,
Læs mereHjerneskaderehabilitering på CSU-Slagelse. et tillæg til Kommunikationsafdelingens årsrapport 2012
Hjerneskaderehabilitering på CSU-Slagelse et tillæg til Kommunikationsafdelingens årsrapport 2012 2 Hjerneskaderehabilitering Hjerneskaderehabilitering på CSU-Slagelse hvad får kommunerne for pengene?
Læs mereØvre dysfagi. opsporing, udredning og udvalgte indsatser. Pixi-udgave Øvre pi
Øvre dysfagi opsporing, udredning og udvalgte indsatser Pixi-udgave Øvre pi Enhed for kvalitet Har som formål at understøtte og koordinere kvalitetsudvikling i den fysioterapeutiske praksissektor. Læs
Læs mereDANSK APOPLEKSIREGISTER
DANSK APOPLEKSIREGISTER Datadefinitioner Vejledning til første fysioterapeutiske undersøgelse og vurdering af patient med akut apopleksi Januar 2016 Dansk Apopleksiregister er en landsdækkende klinisk
Læs mereOdense Kommune. Ydelseskatalog Taleafdelingen. Taleafdelingen
Odense Kommune Ydelseskatalog 2018 Taleafdelingen Taleafdelingen TALEAFDELINGEN Ydelser pr. 1.1.2018 INDHOLD Basisydelse - Abonnement T 1 Logopædisk udredning efter erhvervet hjerneskade... 5 T 2 Eneundervisning
Læs mereIDENTIFICERING AF SPISEVANSKELIGHEDER EFTER APOPLEKSI
Kommune X, enhed Z LOGO EVIDENSBASERET INSTRUKS IDENTIFICERING AF SPISEVANSKELIGHEDER EFTER APOPLEKSI FORMÅL Systematisk identifikation af vanskeligheder med at spise hos borgere /patienter > 65 år efter
Læs mereStress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks
Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks David Glasscock, Arbejds- og Miljømedicinsk Årsmøde Nyborg d. 17. marts 2011 Klinisk vejledning: Tilpasnings- og belastningsreaktioner
Læs mereHandicapbegrebet i dag
Handicapbegrebet i dag Elisabeth Kampmann sociolog www.elisabethkampmann.dk Det medicinske handicapbegreb Klinisk perspektiv med fokus på den enkeltes defekt eller funktionsnedsættelse Funktionsnedsættelsen
Læs mereSprogprogrammet. et tilbud om sprogtræning på Center for Hjerneskade
Sprogprogrammet et tilbud om sprogtræning på Center for Hjerneskade Hjerneskade og sproglige vanskeligheder En hjerneskade kan medføre vanskeligheder med at kommunikere. Sproget og det talemotoriske kan
Læs mereYdelseskatalog 20. Ærø Kommune. Taleafdelingen
Ydelseskatalog 20 Ærø Kommune Taleafdelingen TALEAFDELINGEN Ydelser pr. 1.1.2016 INDHOLD Basisydelse - Abonnement T 1 Logopædisk udredning efter erhvervet hjerneskade... 4 T 2 Eneundervisning af voksne
Læs mereModel for fysioterapeutens arbejdsjournal
J. nr. 6.2.6 FIA_30-09-09 los/ebo Model for fysioterapeutens arbejdsjournal Fysioterapeutuddannelsen i Århus Den Sundhedsfaglige Højskole VIA University College Gældende fra september 2009 1 Model for
Læs mereTalesprog skriftsprog taleprocessering
Talesprog skriftsprog taleprocessering Disposition Introduktion til min undersøgelse, 2003 Undersøgelsen og resultater fokus på udvalgte dele Praksis eksempler Talepædagogen og læsepædagogen som vigtige
Læs mereSundhed & Omsorg Katalog over indsatsområder
Indsatsområde: Lovgrundlag Hvem kan få Mål 1.1.2.2. Demensfaglig Udredning og støtte til borgere med demens eller mistanke herom. Afdække behovet for udviklende, støttende og kompenserende indsatser således
Læs mereICF - CY. International Klassifikation af funktionsevne funktionsevnenedsættelse ttelse og Helbredstilstand og unge
ICF - CY International Klassifikation af funktionsevne funktionsevnenedsættelse ttelse og Helbredstilstand hos børn b og unge WHO klassifikationer ICD-10 sygdomme -diagnoser ICF-CY funktionsevne ICF ICF
Læs mereFagområdebeskrivelse. Fagområde Fagområdets officielle betegnelse. Gastrointestinal endoskopi
Fagområde Fagområdets officielle betegnelse Gastrointestinal endoskopi Baggrund Det kliniske fagområde beskrives bredt, dels historisk dels funktionsmæssigt med vægt på områdets udgangspunkt, udvikling
Læs mereSom led i projekt Styrket rehabilitering og genoptræning af borgere med erhvervet hjerneskade i Ringkøbing-Skjern Kommune.
Rehabilitering og hjerneskade Som led i projekt Styrket rehabilitering og genoptræning af borgere med erhvervet hjerneskade i Ringkøbing-Skjern Kommune. Skjern Kulturcenter 10.04.2013 Præsentation for
Læs mereRegionsfunktion for affektive lidelser (Autismepektumforstyrrelser)
Børne- og ungdomspsykiatrien Regionsfunktion for affektive lidelser (Autismepektumforstyrrelser) Definition Aldersgruppe: Fra 4 år til 19+ år o Autismespektrum-forstyrrelser består af forstyrrelser indenfor
Læs mereBilag 1: beskrivelse af programmerne der afprøves i projektet
Bilag 1: beskrivelse af programmerne der afprøves i projektet Programmet der afprøves i dette projekt er udviklet i Canada og England 1. De er baseret på kognitiv færdighedstræning og har vist sig særdeles
Læs mereCerebral parese (spastisk lammelse).
Cerebral parese (spastisk lammelse). Hvad er cerebral parese? En gruppe af varige udviklingsforstyrrelser i forhold til bevægelse og holdning, der medfører aktivitetsbegrænsning og som er forårsaget af
Læs mere