Definition af svære specifikke sprogvanskeligheder

Transkript

1 Definition af svære specifikke sprogvanskeligheder Ulla Lahti Cand. mag., logopæd, ekstern lektor Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab, Københavns Universitet Oversigt 1. Sprogbeskrivelse 2. Definitioner 3. Massive sprogvanskeligheder 4. Ikke-sproglige følger af massive sprogvanskeligheder 5. Hvad er så specifikke sprogvanskeligheder? 6. Intervention ved massive sprogvanskeligheder Sprogbeskrivelse Mange måder at beskrive et barns sprog på Vigtigt at holde sig for øje, at sprog kun er en del af barnets kompetencer Hvis det var at have boldøje, at synge rent eller at have en skarp lugtesans der blev anset for at være essentielle kompetencer, ville det være andre børn, der havde brug for særlig hjælp indhold form brug indhold: hvad betyder ordet? semantik form: de formmæssige aspekter ordbygning (fonologi) ordbøjning (morfologi) ordføjning (syntax) brug: de sproglige trafikregler pragmatik WHOs ICD-10 International Classification of Diseases (version 10) er oversat til dansk, så diagnosekategorierne alle har danske navne. hver diagnose har et bogstav cifre fx F80.2 Den diagnostiske klassifikation repræsenterer, hvad internationale eksperter gennem WHO er enige om, er den for tiden rigtigste og bedste opfattelse af alskens lidelser og tilstande. www3.who.int/icd/vol1htm2003/fr-icd.htm 1

2 F80-89: Psykiske udviklingsforstyrrelser De forstyrrelser og tilstande, som er samlet i F80-89, har følgende fælles træk: begyndelsestidspunkt i barndommen mangelfuld eller forsinket udvikling af funktioner, som er nært knyttet til den biologiske modningsproces i centralnervesystemet et kontinuerligt forløb uden tilbagefald. F80-89: Psykiske udviklingsforstyrrelser Sædvanligvis har den mangelfulde eller forsinkede udvikling været til stede fra den tidligste barndom - eller så tidligt som det kan lade sig gøre at påvise den med sikkerhed - og vil sædvanligvis aftage efterhånden, som børnene vokser til, omend lettere defekter ofte kan bestå i voksenalderen. F80 Specifikke udviklingsforstyrrelser af tale og sprog Forstyrrelser af de normale mønstre for sprogerhvervelse, som optræder fra de tidligste udviklingsstadier. Forstyrrelserne kan ikke alene tilskrives neurologisk lidelse abnormalitet af taleapparatet sansedefekter mental retardering eller miljøfaktorer. F80 Specifikke udviklingsforstyrrelser af tale og sprog Disse tale- og sprogforstyrrelser er ofte ledsaget af andre forstyrrelser såsom indlæringsforstyrrelser kontaktforstyrrelser emotionelle forstyrrelser og adfærdsforstyrrelser F80.0 Specifik sprogartikulationsforstyrrelse Specifik sprogartikulationsforstyrrelse, hvor barnets anvendelse af talelyde er tilbagestående i forhold til dets mentale alder, men hvor der i øvrigt er normal udvikling af sprogfærdigheder. F80.1 Sprogudtryksforstyrrelse, ekspressiv dysfasi En specifik udviklingsforstyrrelse, hvor barnets evne til at udtrykke sig med talesprog er tilbagestående i forhold til det normale niveau for dets mentale alder, men hvor sprogopfattelsen er inden for normale grænser. Kan eventuelt ledsages af artikulationsforstyrrelse. 2

3 F80.2 Sprogopfattelsesforstyrrelse, impressiv dysfasi En specifik udviklingsforstyrrelse, hvor barnets sprogforståelse er tilbagestående i forhold til det normale niveau for dets mentale alder. Ledsages praktisk talt altid af ekspressiv dysfasi og ofte af forstyrrelse af ord- og lyddannelsen.... andre tale-/sprogforstyrrelser... F80.8 Andre udviklingsforstyrrelser af tale og sprog læspen F80.9 Udviklingsforstyrrelse af tale og sprog, uspecificeret (NOS) F98.5 Stammen F98.6 Støden (alias løbsk tale) Skelnen Børn med specifikke vanskeligheder Børn med udtalevanskeligheder (F80.0) Børn med sproglige vanskeligheder (F F80.2) ekspressive (produktive) vanskeligheder impressive (receptive) vanskeligheder Børn med uspecificerede vanskeligheder (F80.9) Det er i virkeligheden dem, der er flest af... I Danmark får man hjælp uanset diagnosen. Massive sprogvanskeligheder Eksempler: Markus ordforråd Mortens fonologitest Lines extracta-test Nicklas bagvendte verden Kriterium for massivitet : færre end 50% korrekte konsonanter i spontantalen Markus (3.6 år) kun ganske få aktive ord: av, hov, dyt, ad. Derudover siger han /a/ i betydningen ja og /a-a/ i betydningen nej. Yndlingslyden er æng, der ledsager næsten alle Markus handlinger.... pegninger med betydningen de(m), der(hen), deres, din, du, han(s), hendes, her(hen), hun, jeg, min, ud. Markus (3.6 år)... Hovedryst og nik bruges adækvat for hhv. nej/ ikke og ja. Mimik bruges adækvat for at udtrykke emotioner og vurderinger. Tegnforråd på 38 aktive tegn.... det samlede aktive ordforråd er på ca. 60 tegn, pegninger, ord og lyde. 3

4 Ikke-sproglige følger Inde i barnet dårligt selvværd og dårlig selvtillid usikkerhed ensomhed; frivillig og ufrivillig tristhed vrede Rundt om barnet manglende sociale kompetencer emotionel umodenhed konflikter (eksempel: Markus og sandkagerne) Markus og sandkagerne... Markus og yndlingslegekammeraten laver sandkager. De finder grene, som de putter i som lys. Vi spiser af kagerne med skovle (det forstår Markus godt nu, efter at vi har leget den leg flere dage i træk). Den anden dreng fylder en vandkande med sand - det er saft, forklarer han - Markus forstår det ikke og blir meget vred, da han får hældt sand op i sin kop. Tale-/sprogbarnet har brug for... at være sammen med andre jævnaldrende børn med sammenlignelige sproglige vanskeligheder jeg er ikke den eneste, der har det svært han har det faktisk sværere end mig! at være sammen med andre børn uden sproglige vanskeligheder jeg vil gerne lege med ham jeg vil gerne blive lige så dygtig som ham at undgå en psykologisk overbygning på de sproglige vanskeligheder! Tale-/sprogbarnet har brug for... at kunne træne det, som er svært, sammen med en voksen, der kan specialdesigne samværet nyindlæring at kunne bruge det nye, som er blevet trænet og lært, med jævnaldrende automatisering F80 Specifikke udviklingsforstyrrelser af tale og sprog Forstyrrelser af de normale mønstre for sprogerhvervelse, som optræder fra den tidligste udviklingsstadier. Forstyrrelserne kan ikke alene tilskrives neurologisk lidelse abnormalitet af taleapparatet sansedefekter mental retardering eller miljøfaktorer. Udelukkelseskriterier (SLI) Hvis barnet skal have diagnosen specifik sprogforstyrrelse, må der ikke være tale om Lav IQ Høretab eller langvarige mellemørebetændelser Neurologiske sygdomme eller hovedtraumer Alvorlig miljømæssig deprivation Emotionelle afvigelser Fysiske malformationer af artikulatorer Prevalenstallene svinger fra ½-1 af alle børn til 7% af alle 5-årige

5 20. Det påhviler kommunalbestyrelsen at oprette børnehaveklasser og at sørge for undervisning i grundskolen og 10. klasse, herunder specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand, af børn og unge under 18 år, der bor eller opholder sig i kommunen, og hvis forældre ønsker dem optaget i folkeskolen, jf. 54. Endvidere påhviler det kommunalbestyrelsen at sørge for specialpædagogisk bistand til børn, der endnu ikke har påbegyndt skolegangen. 20. Det påhviler kommunalbestyrelsen (...) at sørge for (...) specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand af børn og unge under 18 år, der bor eller opholder sig i kommunen (...). Endvidere påhviler det kommunalbestyrelsen at sørge for specialpædagogisk bistand til børn, der endnu ikke har påbegyndt skolegangen. Stk. 2. Uden for Københavns og Frederiksberg Kommuner påhviler det dog amtsrådet at sørge for specialundervisning af børn og unge under 18 år, der bor eller opholder sig i amtskommunen, og hvis udvikling kræver en særlig vidtgående hensyntagen eller støtte. Tilsvarende påhviler det amtsrådet at sørge for specialpædagogisk bistand til børn, der endnu ikke har påbegyndt skolegangen. Stk. 2. (...) påhviler det (...) amtsrådet at sørge for specialundervisning af børn og unge, (...) hvis udvikling kræver en særlig vidtgående hensyntagen eller støtte. Tilsvarende påhviler det amtsrådet at sørge for specialpædagogisk bistand til børn, der endnu ikke har påbegyndt skolegangen. Der er altså to niveauer primærkommunal foranstaltning amtskommunal foranstaltning 20.1-tilbud Hensyntagende undervisning støtte for den almene pædagogik kommunal foranstaltning Parallel: den alment praktiserende læge, der skal kunne klare det mest almindelige uden dog nødvendigvis at være ekspert på specifikke områder generalist 5

6 Kommunale tale-sprogbørn har fx fonologiske vanskeligheder sproglige vanskeligheder hørevanskeligheder læsevanskeligheder læbekæbeganespalte stemmeproblemer ikke-flydende tale flere sprog kognitive vanskeligheder sociale vanskeligheder alskens syndromer Kommunale tale-sprogbørn Eksempel 153 børn er indstillet til talepædagogisk bistand i henhold til 20.1 Der er 1,6 fuldtidsstillinger til at læse timerne det svarer til 35,2 ugentlige lektioner der igen svarer til 26 timer og 24 minutter om ugen Hvert indstillet barn kan således gennemsnitligt modtage talepædagogisk bistand i lidt over 10 minutter om ugen tilbud Særlig vidtgående hensyntagen eller kompenserende undervisning i stedet for den almene pædagogik amtskommunal foranstaltning kommunal enkeltintegrering Parallel: speciallægen, der har dybdegående speciel og specifik viden inden for et afgrænset felt specialist Amtsligt tilbud For førskolebørnenes vedkommende er de amtslige tilbud typisk i form af gruppeundervisning 2-3 gange om ugen à 3 eller 4 lektioner Dét batter adskilligt mere end 10 minutter om ugen! Når amterne forsvinder, hvad så? Der vil stadig være brug for et speciallist-lag! Der vil stadig være brug for fagfolk, der har dyb og specialiseret viden OG praksiserfaring! Der vil stadig være brug for at sende børn i amtslige tilbud! Der vil stadig være børn, der har så store vanskeligheder, at den kommunale talepædagog ikke er dygtig nok - eller har tid nok! Der vil stadig være børn, der har så sjældne vanskeligheder, at den kommunale talepædagog ikke har rutine nok! Litteratur Bertelsen, Aksel (red.) (1995): WHO ICD-10. Psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser. Klassifikation og diagnostiske kriterier; Munksgaard, København. Bishop, Dorothy V.M. (1997): Uncommon Understanding. Development and disorders of language comprehension in children; Psychology Press, Hove, UK. Leonard, Laurence B. (1998): Children with specific language impairment; Massachusetts Institute of Technology, USA. 6