Orientering - Mentorforsøg med unge uden uddannelse

Transkript

1 Punkt 6. Orientering - Mentorforsøg med unge uden uddannelse Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen fremsender til beskæftigelsesudvalget orientering evalueringen af Mentorforsøget til udsatte unge. Beslutning: Til orientering kl Side 1 af 5

2 Baggrund Beskæftigelsesudvalget godkendte i begyndelsen af 2012, at Familie og Beskæftigelsesforvaltningen i perioden august november 2013 indgik samarbejde med Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering om at deltage i et kontrolleret forsøg med mentor til unge. Formålet med forsøget var at afdække effekten af at bruge social mentor i op til et år i forhold til at hjælpe udsatte unge tættere på primært uddannelse eller sekundært job. I alt deltog 13 kommuner i hele landet om Mentorstøtte til udsatte unge uden uddannelse og job. Målgruppen i forsøget var årige kontanthjælpsmodtagere uden erhvervskompetencegivende uddannelse, match 2. De deltagende jobcentre var: København, Holbæk, Kalundborg, Slagelse, Næstved, Haderslev, Sønderborg, Vejle, Herning, Silkeborg, Viborg, Aalborg og Hjørring. I Aalborg deltog 200 tilfældigt udvalgte unge mellem år 100 i en deltagergruppe, der fik mentor og 100 i en kontrolgruppe, der fik den almindelige indsats. Undervejs var der ugentlig kontakt mellem mentor og den unge fra deltagergruppen, og mentorforløbet blev afsluttet, når den unge var kommet i gang med uddannelse, dog senest efter et år. På landsplan deltog i alt 2600 unge i forsøget unge i deltagergruppen og 1300 i kontrolgruppen. I Aalborg deltog daværende Jobcenter Ung (unge mellem år) og daværende Jobcenter Øst (unge mellem år). Mentoropgaven blev lagt hos daværende Mentor- og Støttekorps i Familie- og Beskæftigelsesforvaltningens Socialafdelingen. I alt varetog i alt 4 mentorer opgaven i forhold til at yde mentorstøtte til de 100 unge i forsøget. For at kunne følge udviklingen og efterfølgende evaluere forsøget på landsplan var der krav om at registrere forskellige oplysninger i et særligt IT-værktøj. Mentorer skulle registrere hvor meget kontakt, der var med den unge hver uge herunder hvilken type kontakt (personligt eller telefonisk). Den unge skulle hver 3. måned registrere sin oplevede udvikling ud fra en række progressionsspørgsmål. Evaluering Efter forsøgets afslutning er hele forsøget blevet evalueret og resultater for deltagergruppen er blevet sammenholdt med resultater fra kontrolgruppen. Evalueringen er udarbejdet af Rambøll samt Michael Rosholm og Michael Svarer, som begge er professorer ved Institut for Økonomi på Aarhus Universitet. Selve evalueringen er baseret på resultaterne i alle de medvirkende kommuner og ser således ikke specifikt på Aalborgs resultater. Nedenfor gennemgås de væsentligste resultater med udgangspunkt i undersøgelsen. Der hvor det er relevant og findes vigtigt vil særlige forhold for Aalborg blive fremhævet. Dette vil fremgå i kursiv Effektevalueringen viser følgende: Effekten nås gennem en relativ begrænset indsats. I gennemsnit har der været ca. 1,5 times mentorstøtte om ugen i ca. 10 måneder. I Aalborg har den gennemsnitlige mentorstøtte om ugen været ca. 40 minutter. Evalueringen finder, at der er en positiv sammenhæng mellem intensiteten i mentorindsatsen i de enkelte kommuner i forsøget og effekten på uddannelsesomfanget. Sammenhængen implicerer, at godt 10 minutters ekstra mentor-indsats pr. deltager om ugen kan give en effekt på ca. 1 pct.-point på uddannelsesomfanget. Aalborg finder ikke at dette er dækkende. Ser man på nedenstående figur ses, at Aalborg er det jobcenter, der giver 2. lavest mentorstøtte i tid (aksen udad), mens effekten målt på uddannelse efter 52 uger (aksen opad) kun er bedre eller på niveau med Aalborg i 4 andre kommuner. Det vil med andre ord sige, at Aalborg bruger færre midler på mentor, men opnår samme effekt eller bedre end 8 af de andre jobcentre. Fx bruger Hjørring dobbelt så meget tid og dermed penge på mentor, men oplever den samme uddannelsesmæssige effekt som Aalborg. Denne viden er væsentlig fremadrettet i planlægning og prioritering af mentorindsatsen. kl Side 2 af 5

3 Figur 6. positiv sammenhæng mellem intensiteten i mentorindsatsen i de enkelte kommuner i forsøget og effekten på uddannelsesomfanget. Mentorstøtte bidrager til at flere udsatte unge kommer i gang med uddannelse eller i job. Positiv uddannelseseffekt: Målt et år efter forsøgsstart er 12 pct. af de unge i kontrolgruppen i gang med uddannelse. Det tilsvarende tal for deltagergruppen er 16 pct. Mentorindsatsen har dermed haft en signifikant positiv effekt på ca. 4 pct.-point på tilbøjeligheden til at påbegynde en SU-berettiget uddannelse. Positiv jobeffekt: Målt godt et år efter forsøgsstart er ca. 5 pct. af de unge i kontrolgruppen i job. Det tilsvarende til for deltagergruppen er ca. 7 pct. Mentorindsatsen har dermed haft en signifikant positiv jobeffekt på samlet set ca. 2 pct.-point. Mentorstøtte med det formål at få unge i gang med uddannelse eller arbejde er særlig gavnlig for gruppen af udsatte unge. Dvs. ikke stærke unge med god forældrebaggrund og ikke de helt svage unge, som ikke har fuldført folkeskolen. Hertil skal bemærkes, at det er vurderingen at mentorstøtte også kan have en positiv effekt for gruppen af svage unge, men at her er målet progression og udvikling og ikke nødvendigvis uddannelse eller job i første omgang. Der er den mest markante positiv uddannelseseffekt på 7-10 pct.-point. for udsatte unge der har fuldført folkeskolen med under 4 i karaktergennemsnit i 9.klasse. Der har været ansat 112 mentorer i forsøget fordelt på de 13 forsøgskommuner. Mentorernes gennemsnitsalder er ca. 46 år, hvilket dækker over, at ca. en tredjedel er under 40 år, en tredjedel i 40'erne, mens lidt mere end en tredjedel er 50 år eller derover. Der er en tendens til, at yngre mentorer (defineret som under 40 år) har en positiv indflydelse på, at de unge er i uddannelse. Det samme gælder, hvis mentoren har en mellemlang uddannelse frem for en lavere uddannelse. kl Side 3 af 5

4 I Aalborg var der 4 mentorer til at yde mentorstøtten. Til sammenligning havde fx Hjørring ansatte mentorer, og opnåede samme effekt som Aalborg. I Aalborg var 3 ud af 4 mentorer under 40 år altså lavere end gennemsnittet. Dette vurderedes at have en positiv effekt fordi de unge nemmere har kunnet spejle sig i deres mentor. Ca. 7 ud af 10 af mentorerne angiver at have en mellemlang videregående uddannelse, mens cirka 10 pct. angiver at have hhv. en kort videregående uddannelse og en lang videregående uddannelse. Positiv effekt på de unges progression. Evalueringen peger på, at mentorindsatsen har bidraget til at løfte de unges selvoplevede motivation ift. uddannelse og job, øget deres selvværd og tro på egne evner, løftet deres selvvurderede helbred, skabt bedre samarbejde mellem de unge og jobcentret og forbedret de unges hverdagsmestring. Sammenfatning og perspektiver i forhold til Jobcenter Aalborgs mentorindsats Det ser altså ud til, at mentorstøtte til unge, der er udsatte, men som har gennemført folkeskolen med et gennemsnit på minimum 4, har en vis virkning på uddannelseseffekten. Denne viden kan give anledning til at se på, hvem der tilbydes mentor blandt de unge og om der bør drøftes et differentieret serviceniveau, hvis det bliver nødvendigt at prioritere blandt målgrupperne. Aalborg ser desuden ud til at levere en gavnlig mentorindsats (målt på uddannelseseffekt) med langt færre ressourcer end hovedparten af de øvrige deltagende kommuner. Dette er særligt interessant, da mentorområdet generelt og ikke kun til unge de seneste år er blevet anvendt mere og mere, samtidig med at nye refusionsregler sætter loft over hvor meget statslig refusion kommunen kan få. Dertil kommer, at det antages at jo mere selvhjulpen den enkelte er og understøttes i at være, jo bedre er det for den enkelte. Derfor skal kommunen være påpasselig med ikke at komme til at tage ansvar på områder den enkelte selv kan. Ser man på flertallet af de øvrige deltagende kommuner kan det se ud til at de unge har fået for meget hjælp, hvilket kan have frataget dem eget råderum og initiativlyst. Tidsplan BSU d. 24/ Bilag Indsats og resultater i mentorforsøget - faktaark kl Side 4 af 5

5 Bilag: Beskæftigelsesudvalget Indsats og resultater i mentorforsøget - faktaark.doc kl Side 5 af 5