Udvidelse og videreudvikling af DeDrikkerDerhjemme
|
|
- Ejvind Klausen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Udvidelse og videreudvikling af DeDrikkerDerhjemme Københavns Kommunes åbne anonyme rådgivningstilbud Center for Unge og Misbrug, Borgercenter Børn og Unge, Socialforvaltningen Den åbne anonyme rådgivning DeDrikkerDerhjemme (DDD) er et veldokumenteret tilbud, der har eksisteret siden DDD er etableret efter Servicelovens 11, som et åbent anonymt rådgivningstilbud til børn og unge i familier med alkoholproblemer. Rådgivningen hører under Socialforvaltningen og ligger centralt placeret i lokaler i Suhmsgade 4, 3. sal i København K. DDD skal efter udvidelsen varetage: Anonyme samtaler/samtaleforløb med børn og unge op til 25 år samt gravide (telefonisk og personligt) Samtaleforløb med børn/unge henvist af myndighedssagsbehandlere Børnesamtaler med inddragelse af forældre Familie-/forældre-/pårørende-/netværkssamtaler med fokus på barnet/den unge - herunder samtaler med skilte forældre Rådgivning og sparring til professionelle og sikkerhedsplaner for barnet Deltagelse i netværksmøder (det professionelle og private netværk omkring barnet) Oplæg/undervisning for professionelle (frontpersonale, sagsbehandlere m.fl.) Information via hjemmesiden samt rådgivning via mail Brobygning til andre relevante tilbud i kommunen/privat regi Udvidelse af målgruppen Den nuværende målgruppe omfatter børn og unge op til 20 år, der påvirkes af forældrenes alkoholproblemer. Med udvidelsen går målgruppen op til 25 år, samt omfatter børn og unge i familier med stofbrug. DDD s målgruppe dækker børn/unge/familier, der enten selv henvender sig til tilbuddet eller er blevet henvist af kommunens børnefamilieenheder. Desuden henvises børn og unge via samarbejdspartnere. Det gælder for næsten halvdelen af børnene/de unge, at den anonyme rådgivning er deres første kontakt med hjælpesystemet. Målgruppen tilbydes således hjælp uanset om de er kendt af Socialforvaltningen i forvejen og uanset om deres forældre modtager rusmiddelbehandling. I DDD tages der udgangspunkt i børnene og de unge (primær målgruppe), men samtidig vægtes inddragelsen af forældrene og/eller andet relevant netværk (sekundær målgruppe) meget højt ud fra antagelsen om, at man hjælper barnet/den unge bedst ved også at hjælpe forældrene. Derudover rummer målgruppen også professionelle (tertiær målgruppe). Denne målgruppe tilbydes undervisning, supervision/sparring og vidensdeling. Samarbejde omkring tidlig opsporing DDD har fast samarbejde med kommunens børnefamilieenheder, hvor de bl.a. deltager med børnefaglig og rusmiddelfaglig ekspertise i to af kommunens seks enheders undersøgelsesgrupper/børne- og ungegrupper, foranstaltningsgrupper, deltager i partshøringssamtaler angående underretninger, familiesamtaler og giver sparring i vanskelige sager. Med henblik på tidlig opsporing og tidlig indsats samarbejder DDD s to medarbejdere desuden med skole- og daginstitutionssocialrådgivere, forebyggelsescentre, familiepleje og andre relevante i det omfang ressourcerne tillader. Med udvidelsen af DDD vil dette fremskudte og opsøgende arbejde kunne udbygges væsentligt. DDD søger desuden at imødekomme behovet for undervisning af professionelle (sagsbehandlere, daginsti- 1
2 tutionspersonale m.fl.) i rusmiddelproblemernes indvirkning på børnene, tidlige tegn på alkoholproblemer i familien og den nødvendige samtale. Desuden samarbejder de med Sundheds- og Omsorgsforvaltningen omkring informationskampagner, temamøder, filmfremvisninger m.m. for at sætte det tabubelagte emne på dagsordenen. I 2009 modtog DDD Børnesagsprisen for bedste initiativ til børn og unge. Priskomiteen lagde vægt på, at den åbne anonyme rådgivning er et helhedsorienteret tilbud, med en bred vifte af redskaber. Udvidelse af DDD s åbne anonyme rådgivning med tre medarbejdere vil betyde: At målgruppen udvides til at omfatte børn/unge op til 25 år (+ gravide/ufødte) At rådgivningen vil kunne rumme børn/unge i familier med såvel alkohol som rusmiddelproblemer At rådgivningen bliver et reelt bydækkende tilbud, der kan sikre opsporing af langt flere børn og unge end i dag Udvidelsen vil desuden betyde: At den systematiske deltagelse i de faste møder i børnefamilieenhedernes undersøgelsesgrupper udvides til at omfatte alle seks enheder (mod de nuværende to enheder/år) At samarbejdet med skole- og daginstitutionssocialrådgivere omkring tidlig opsporing styrkes At samspillet med andre kommunale enheder, der er i berøring med målgruppen styrkes At der kan sikres et samspil mellem DDD og Familieinstitutionen Wibrandtsvej At der er kapacitet til et samarbejde mellem de kommunale og private aktører (TUBA og Barnets Blå Hus) omkring en fælles rekrutteringsstrategi, henvisning og videndeling omkring målgruppen At der er kapacitet til at udvide arbejdet med oplæg og undervisning Kompetencer Rådgivningen DDD er pt. bemandet af to erfarne konsulenter. I forbindelse med rekruttering lægges vægt på, at de nye medarbejdere har en specialiseret viden om rusmidler, har børne- og familiefaglige kompetencer samt gerne særlig viden om bl.a. anbragte børn familiepleje og børn på institution. I det udvidede tilbud vil der, som nu, lægges vægt på sparring (primært fra enhedens egne erfarne konsulenter), samt på supervision af medarbejdergruppen. Supervisionen, der forventes varetaget af Birgit Trembacz (Cand. Psych., forfatter og specialist i psykoterapi og supervision), vil bl.a. gå tæt på håndteringen af vanskelige sager og understøtte kvalitetssikring og udvikling af såvel den enkelte medarbejders som enhedens samlede praksis. DDD s teoretiske fundament og metodiske tilgang Rådgivningens teoretiske tilgang og metoder er hentet fra en kombination af det systemiske, narrative, kognitive, adfærdsterapeutiske og udviklingspsykologiske område kaldet Integreret Systemisk Teori (IST, Trembacz 2002 og 2009). Dette grundlag omfatter også anvendelse af metoder fra bl.a. motivationssamtalen (Miller & Rollnick), ændringsteori og fra udviklingsteori (Øvreeide) og tilknytningsteori (Bowlby). DDD s arbejde tager overvejende udgangspunkt i veldokumenterede og forskningsbaserede tilgange og metoder med udgangspunkt i barnet/den unge og dennes familie/netværk. Integrationen af de forskellige teorier og metoder ses som værende nødvendig, når man skal kunne forstå og forholde sig til både det individuelle perspektiv (barnet/den unge/den med rusmiddelproblemet/partneren) samt det helhedsorienterede perspektiv (hele familien og det såvel personlige- som professionelle netværk). Inspirationskilder er desuden bl.a. Frid Hansen og Helle Lindgaard (se litteraturliste nedenfor). Grundlæggende principper for DDD s arbejde er: At have fokus på barnet/den unge i relevant kontekst 2
3 At involvere forældre og andre relevante personer i barnets/den unges netværk At møde hvert barn/ung/familie med lydhørhed, respekt og anerkendelse af deres specifikke situation samt at finde og styrke den enkelte og familiens motivation for ændring af rusmiddelproblemet Anerkendelse af, at alle forældre ønsker det bedste for deres børn, og at børn har allermest brug for kompetente forældre At have fokus på ressourcer og udviklingsmuligheder hos det enkelte barn/den unge/familien At sikre en helhedsorienteret indsats omkring barnet/den unge At yde rettidig hjælp ud fra mindsteindgrebsprincippet og med udgangspunkt i det enkelte barn/den unges behov Gennem samtalerne hos DDD får børn og unge hjælp til at håndtere de følelser og de udviklingsmæssige konsekvenser, som forældrenes rusmiddelforbrug skaber. De får hjælp til at bryde fastlåste mønstre og forholdemåder/synsvinkler, der kan udvikle sig til selv- og livsbegrænsende narrativer som f.eks. det er en hemmelighed, det er min skyld eller mine behov og ønsker er ikke vigtige. Børnene kæmper ofte med at have været vidner til traumatiske oplevelser og kan udvikle angst, katastrofefantasier eller søge at opnå kontrol. Gennem samtalerne får de mulighed for at sætte ord på og bearbejde følelser, få øje på egne ressourcer og, evt. sammen med forældre/netværk, finde veje til at tackle problemerne. Når den drikkende forælder deltager, vil et af målene altid være at hjælpe forælderen til at erkende og tage ansvar for rusmiddelproblemet ( Jeg har et alkohol/rusmiddelproblem, Det er mit ansvar at gøre noget ved det, Det er selvfølgelig ikke din skyld/dit ansvar ). Hermed brydes tabuet, og barnet frisættes for skyld og ansvar. Dette er et eksempel på en viden om, hvad der gavner børn bedst, på trods af svære opvækstvilkår (resiliensforskningen, Anne Borge ). Denne viden er med til at skabe retning i samtalen med barnet/den unge og forælderen. Barnet får nye udviklingsmuligheder, og måske styrkes forælderens motivation for forandring. DDD s fokus i rådgivningssamtalerne er bl.a.: At kortlægge problematikker og hjælpebehov hos barnet/den unge samt hos relevante familiemedlemmer. Her bruges bl.a. Frid Hansens metode til at afdække barnets/familiens problematik (metodehæftet). Motivere til at modtage hjælp, opbygge et tillidsforhold til børnene/de unge og at opnå deres fortrolighed. Hertil er hentet inspiration fra motivationssamtalen samt Øvreeides idéer om kommunikation med børn. At introducere viden om rusmidlernes skadevirkninger (psykoedukation). Italesætte rusmiddelproblemet og hjælpe barnet/den unge til at sætte ord på oplevelser og tanker. Dette gøres f.eks. gennem eksternaliserende samtaler, hvor barnet lærer at skelne mellem den berusede og ædru mor, således at barnets frustrationer, vrede, skuffelse etc. kan kobles på den mor, der drikker, og de varme, længselsfulde sørgmodige følelser kan blive koblet på den ædru mor. Dette er et eksempel på, at barnets modstridende og ambivalente følelser kan blive adskilt og målrettet til den forælder, som sender dobbeltsignaler grundet rusmiddelproblemet. Barnet opnår bedre overensstemmelse mellem sine indre følelser og den relevante kontekst. Barnet tegner og beskriver sine ønsker/drømme. Denne metode er især velegnet til yngre børn, hvor det verbale sprog ikke er fuldt udviklet. At normalisere følelser og reaktioner hos barnet/den unge. F.eks. ved at sætte barnets reaktioner ind i en kontekst, hvor de bliver meningsfulde ( der er god grund til, at du er ked af det, når man har oplevet at blive svigtet igen og igen, kan det være rigtig svært at tro på de voksne ). Denne tilgang forsøger at lede efter ressourcer, at undgå at gøre barnet til problemet, at gøre alkoholproblemet (og den forælder, der bliver ved med at invitere alkoholen/rusmidlet ind i familien), til problemet. Dette er et eksempel på, hvordan metoderne 3
4 normalisering, anerkendelse, reframing og eksternalisering anvendes med henblik på at give barnet nye muligheder for at udvikle sin måde at forstå sig selv, rusmiddelproblemet og relationen til forælderen på. At støtte barnet til at finde nye måder at forstå problemet på, at kunne sige fra og tackle problemerne. Her bruges metoder fra det narrative felt, hvor man leder efter nye mere udviklende historier om rusmiddelproblemet og barnets/den unges indflydelse i eget liv. At finde og eller styrke/skabe bevidsthed hos forældre/netværk omkring rusmiddelproblemets konsekvenser for barnet. At understøtte udviklingen af mentaliseringsevne og resiliens (modstandsdygtighed overfor udfordringer de møder i hverdagen). Dog er mange børn gode til at leve sig ind i forældrene, så der vil primært være fokus på at styrke barnets/den unges indlevelse i sig selv (finder egne behov, ønsker, grænser). At sætte fokus på, hvordan dysfunktionelle mønstre og destruktive relationer i familien kan ændres så barnet/den unge får bedre trivsel. F.eks. er der ofte et omvendt hierarki i familier med rusmiddelproblemer, der betyder, at barnet får alt for stort ansvar, forældrene kan skændes meget, partneren er mere optaget af alkoholproblemet end af barnets trivsel etc. Her kan man med hjælp fra systemisk strukturel metode udfordre familiens organisering og de dysfunktionelle samspilsmønstre på en måde, så en sundere struktur kan blive etableret. At understøtte, at helst begge forældre, men i hvert fald den ædru forælder tager ansvar for barnets sikkerhed og trivsel (bl.a. udarbejde fælles mål og sikkerhedsplaner for barnet). At styrke motivationen hos den, der har alkoholproblemet til at tage ansvar for sit problem og til at gå i behandling. Ved behov at henvise/brobygge til anden relevant behandling (til barnet/forældrene). At sikre en god proces for alle parter i tilfælde af underretning/sociale foranstaltninger. Afhængig af barnets/den unges alder anvendes forskellige niveauer af verbal kommunikation (jo yngre, jo mere konkret og billedlig). Der kan også anvendes f.eks. dukker, figurer, rollespil (monodrama) og brevskrivning i samtalerne. Dokumentation og evaluering Der er gennemført årlige statusrapporter. Desuden er der udarbejdet to større evalueringer af arbejdet i rådgivningen DDD (henholdsvis i 2012 og 2013). Disse evalueringer kan findes på ungrus.dk Se evt. mere om rådgivningen DDD på hjemmesiden dedrikkerderhjemme.kk.dk. 4
5 Litteraturhenvisning Bowlby, J.: En sikker base (1994), At knytte og bryde nære bånd (1996), Det lille Forlag Lindegaard, H. Familieorienteret alkoholbehandling: Et litteraturstudium af familiebehandlingens effekter. København, Sundhedsstyrelsen, 2006 Lindgaard, H. (2008): Afhængighed og relationer: De pårørendes perspektiv,center for Rusmiddelforskning, Aarhus Universitet Lindgaard, H. (2009): Afhængighed og relationer: Behandlingsperspektiver. Center for Rusmiddelforskning, Aarhus Universitet Lindgaard H. (2012 B): Familier med alkoholproblemer: Familieorienteret Alkoholbehandling med et særligt fokus på børnene, Kbh. Sundhedsstyrelsen Miller W.R. og Rollnick S. (2014): Den motiverende samtale (Reitzels Forlag) Sundhedsstyrelsen (2009): Metoder i familieorienteret alkoholbehandling om at inddrage partner og børn (Bl.a. Frid Hansen) Trembacz B. (2009): Vokset op med alkoholproblemer. Barndom - voksenliv; Konsekvenser, modstandskraft og frigørelse Psykologisk Forlag Trembacz B. (2002): Familier med alkoholmonstre - Forståelse respekt, forandring. Psykologisk Forlag Trembacz B. (2002): Min familie har et alkoholmonster - Alles lidelse, ingens skyld. Psykologisk Forlag Trembacz B. (2002): Det grønne alkoholmonster. Psykologisk Forlag Trembacz B. (2009): Når det er problemet, og ikke personen, der er problemet. DCCA - Nyt. Årgang 26, nr. 1, maj (kan downloades fra Trembacz B. (2008): Medafhængighed og alkoholmonstre. Udsat nr. 14, 5. årgang (kan downloades fra Trembacz B. (2004): Børn og unge er også pårørende. fra STOF nr.4 (kan downloades fra Øvreeide H. (2000): At tale med børn, København, Reitzels Forlag 5
Beskrivelse af indhold Familieorienteret alkoholbehandling
Beskrivelse af indhold Familieorienteret alkoholbehandling Et-årigt kursusforløb i ni moduler à to dage fra 22. maj 2012 til 27. februar 2013 1. Modul - 22. og 23. maj 2012 Introduktion, definitioner og
Læs mereHvorfor, hvornår og hvordan?
Hvorfor, hvornår og hvordan? Christiansborgkonferencen 19. januar 2015 Arrangeret af Blå Kors Birgit Trembacz, cand.psych. specialist og 1 3 Alle lider og har brug for hjælp. Et alkoholproblem rammer både
Læs mereNordre Strandvej 53 B, 3000 Helsingør Tel 20464441 trembacz@tdcadsl.dk www.trembacz.dk
trembacz.dk Cand. psych. Birgit Trembacz - Supervisor og specialist i psykoterapi samt forfattter Kursus i Par- og familieorienteret alkoholbehandling 28. maj til 25 september 2013 Nordsjællands Misbrugscenter
Læs meretrembacz.dk Cand. psych. Birgit Trembacz - Supervisor og specialist i psykoterapi
trembacz.dk Cand. psych. Birgit Trembacz - Supervisor og specialist i psykoterapi DIOPOLLONUDDANNELSE 2004/2005 Familier med alkoholproblemer samt børnene og de unge KURSUSPLAN 14. og 15. 3 2005: ALKOHOLPROBLEMER.
Læs mereKursusbeskrivelse Familieorienteret Alkoholbehandling
Kursusbeskrivelse Familieorienteret Alkoholbehandling Ét-årigt kursusforløb Som led i satspuljeprojektet Kvalitet i alkoholbehandlingen ved bl.a. familieorienteret alkoholbehandling tilbyder Sundhedsstyrelsen
Læs meremetode- og kompetenceudvikling og forankring af indsatsen
1 Model for døgnbehandling af gravide kvinder med rusmiddelproblemer som grundlag for metode- og kompetenceudvikling og forankring af indsatsen Følgende modelbeskrivelse er primært baseret på materiale
Læs mereTVÆRFAGLIGT-KURSUS Børn i familier med alkoholproblemer
TVÆRFAGLIGT-KURSUS Børn i familier med alkoholproblemer PROGRAM for dagene den 30. og 31.marts 2009 samt opfølgningen for nøglepersoner fra Gentofte Kommune Sted: Rådhuset, Bernstorffsvej 161, Charlottenlund
Læs mereMentorgruppe har positiv effekt. Socialrådgiverdage 2013 Pia Brenøe og Tina Bjørn Olsen. Njal Malik Nielsen og Finn Knigth
Mentorgruppe har positiv effekt Socialrådgiverdage 2013 Pia Brenøe og Tina Bjørn Olsen. Njal Malik Nielsen og Finn Knigth CAFA kort fortalt Alle opgaver med udsatte børn og unge i fokus Samarbejdspartner:
Læs mereUdvalgte perspektiver på
Udvalgte perspektiver på Behandling (Kurser) (Implementering) Kl s Misbrugskonference, Kolding, 2014 For mere deltaljeret beskrivelse af det teoretiske fundament og tilhørende metoder: Læs bøgerne Projektrapporter
Læs mereUdvalgte perspektiver på
Udvalgte perspektiver på Behandling (Kurser) (Implementering) Kl s Misbrugskonference, Kolding, 2014 For mere deltaljeret beskrivelse af det teoretiske fundament og tilhørende metoder: Læs bøgerne Projektrapporter
Læs mereStation Victor. Statusrapport 2013
Station Victor Statusrapport 2013 Udarbejdet af Pernille Hovaldt og Ellen Støve, februar 2013 Redigeret af: Anne Mette Michelsen, februar 2014 1 Indhold 1. Baggrund... 3 2. Målgruppe... 4 3. Mål for behandlingsindsatsen...
Læs mereSystemiske og narrativ tilgang i behandling af stofbrugende forældre og gravide
Systemiske og narrativ tilgang i behandling af stofbrugende forældre og gravide Ved psykologerne Rikke Lyngdam Pedersen & Louise Østergaard, FamilieVinklen, KABS 23.10.2006 Vores fokus i dag Hjælpe forælderen
Læs mereAlkoholbehandling i Lænke-ambulatorierne
Alkoholbehandling i Lænke-ambulatorierne - til gavn for hele familien I Lænke-ambulatorierne ønsker vi at yde en sammenhængende og helhedsorienteret indsats overfor personer med alkoholproblemer. Derfor
Læs mereTip en 13 ner. Svar på næste side
Tip en 13 ner Nr. Påstand Fact Myte 1 Ca. halvdelen af klienterne i alkoholbehandling, har stadig deres arbejde 2 Børn, som mistrives pga. alkoholproblemer, er synlige i hverdagen 3 Forældre bliver stødte
Læs mereKursusprogram (Hold 5)
Kursusprogram (Hold 5) Familieorienteret Alkoholbehandling Et-årigt kursusforløb på ni moduler á to dage fra 17. marts til 2. december 2015 1. Modul 17. og 18. marts 2015 Introduktion, definitioner og
Læs mereVelkommen Team børn af psykisk syge. Temadag mandag den 10. november 2008
Velkommen Team børn af psykisk syge Temadag mandag den 10. november 2008 Præsentation af teamet Sekretær Helle Pedersen Psykolog Louise Holm Socialrådgiver Lene Madsen Pædagog Jan Sandberg www.boernafpsykisksyge.dk
Læs mereSlagelse Kommunes børne- og ungepolitik 2014-2017
Slagelse Kommunes børne- og ungepolitik 2014-2017 Børn, Unge og Familie 2013 Slagelse Kommunes børne- og ungepolitik 2014-2017 - Alle børn og unge har ret til et godt liv Alle børn og unge har ret til
Læs mereModel U-turn. en introduktion
Model U-turn en introduktion 1 Indhold Unge og rusmidler... 3 U-turns tilbud et kontinuum af indsatser... 4 U-turn-modellen i korte træk... 5 Samarbejde er vigtigt... 8 Mål... 9 Dokumentation og formidling...
Læs mereSkal elever tilpasses skolen eller omvendt?
Skal elever tilpasses skolen eller omvendt? Kan man tale om at der findes stærke og svage elever? Eller handler det i højere grad om hvordan de undervisningsrammer vi tilbyder eleven er til fordel for
Læs mereRevideret: Udmøntning af puljen: Familieorienteret alkoholbehandling
Revideret: Udmøntning af puljen: Familieorienteret alkoholbehandling Som led i det sundhedspolitiske udspil Mere borger, mindre patient et stærkt fælles sundhedsvæsen blev der med finansloven 2014 afsat
Læs mereALKOHOL OG STOFFER I BØRNEFAMILIER. Ser du tegnene?
ALKOHOL OG STOFFER I BØRNEFAMILIER Ser du tegnene? Alkohol og stoffer kan give dårlig trivsel Som fagperson er det vigtigt, at du reagerer, når du oplever, at et barn ikke trives. Derfor skal du være opmærksom
Læs mereUNDERRETNING. En vejledning i, Hvordan man i praksis griber det an.
UNDERRETNING. En vejledning i, Hvordan man i praksis griber det an. Allerød kommune Familieafdelingen 2011 1 Indholdsfortegnelse: 1. Baggrunden for Familieafdelingens vejledning om underretningspligt S..3.
Læs mereSammenhæng i børn og unges liv Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2012-2016
Hvidovre 2012 sag: 11/54709 Sammenhæng i børn og unges liv Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2012-2016 Fælles ansvar for vores børn. Hvidovre Kommune vil i fællesskab med forældre skabe de bedste
Læs mereLokal udviklingsplan for
Lokal udviklingsplan for Trøjborg dagtilbud 2015 1 1 Indhold 2 Den lokale udviklingsplan hvad og hvorfor?... 3 2.1 Politiske beslutninger retningen for hele Børn og Unge... 3 2.2 Fælles indsatser i Område
Læs mereSenfølger af opvæksten i en alkoholramt familie
Senfølger af opvæksten i en alkoholramt familie Alex Kastrup Nielsen - 19. januar 2015 Om TUBA 1 Nyhenvendelser 2014 1833 Nyhenvendelser 32-14 år 2 % 166 14-17 år 11 % 676 18-25 år 45 % 343 26-30 år 23
Læs mereSammenhængende. Børne- og Ungepolitik
Sammenhængende Børne- og Ungepolitik 2 Forord Denne sammenhængende børne- og ungepolitik bygger bro mellem almenområdet og den målrettede indsats for børn og unge med behov for særlig støtte. Lovmæssigt
Læs mereTilbudsoversigt. Familie og Forebyggelse
Tilbudsoversigt Familie og Forebyggelse Forord Det er Byrådets ønske at sikre, at udsatte børn og unge kan opnå samme muligheder for personlig udvikling, sundhed og et selvstændigt voksenliv. Velfærd og
Læs mereBørne- og Ungepolitik
Sammenhængende Børne- og Ungepolitik Fredensborg Kommune 2 Forord Denne sammenhængende børne- og ungepolitik bygger bro mellem almenområdet og den målrettede indsats for børn og unge med behov for særlig
Læs mereAnsøgningerne skal være Sundhedsstyrelsen i hænde senest 28. april 2016 kl 12.00.
Udmøntning af satspuljen Styrket indsats for børn og unge som pårørende Regioner, kommuner og private organisationer inviteres hermed til at indsende ansøgninger om deltagelse i udvikling af styrkede indsatser
Læs mereLedelsesplan 2012. LedNytTUBA. 28. november 2011 JKL
Ledelsesplan 2012 LedNytTUBA 28. november 2011 JKL TUBAs idégrundlag og historie TUBA er en landsdækkende rådgivning for unge fra alkoholfamilier. Med udgangspunkt i et kristent menneskesyn, der fremhæver
Læs mereDEN SAMMENHÆNGENDE BØRNEPOLITIK
DEN SAMMENHÆNGENDE BØRNEPOLITIK DEN SAMMENHÆNGENDE BØRNEPOLITIK Håndbogens første kapitel indeholder Jammerbugt kommunes sammenhængende Børnepolitik. Politikken er det grundlæggende fundament for alt arbejde,
Læs mereTilbudsoversigt - Familie og Forebyggelse
Tilbudsoversigt - Familie og Forebyggelse C 2015 VELFÆRD OG SUNDHED Tilbudsoversigt Familie og Forebyggelse Forord Det er Byrådets ønske at sikre, at udsatte børn og unge kan opnå samme muligheder for
Læs mereSundhedsstyrelsens familiekurser
Sundhedsstyrelsens familiekurser Hvad er den overordnede hensigt? Hvad er essensen af det, behandlerne skal lære? Vingstedseminaret 21.05.14 Kirsten Mundt, projektleder Ill. Pia Thaulov Familieorienteret
Læs mereBørn i Familier med misbrug
Børn i Familier med misbrug Nøglepersonsuddannelse 7. 8. og 9. marts 2011 Medborgerhuset Brogaardsvej 2 6950 Ringkøbing Tilmelding senest 28 februar til elsebeth.rasmussen@rksk.dk Mandag d. 7 marts. Kl.
Læs mereRetningslinjer for det personrettede tilsyn med børn anbragt i plejefamilier jf. Servicelovens 148
Retningslinjer for det personrettede tilsyn med børn anbragt i plejefamilier jf. Servicelovens 148 Ansvar Det personrettede tilsyn er anbringende kommunes ansvar, både i generelt godkendte plejefamilier,
Læs mereBeskrivelse af indhold Familieorienteret Alkoholbehandling
Beskrivelse af indhold Familieorienteret Alkoholbehandling Et-årigt kursusforløb i ni moduler á to dage fra 24. maj 2011 til 15. februar 2012 1. Modul 24. og 25. maj 2011. Birgit Trembacz, Helene Bygholm
Læs mereMålsætning Børn og unge i Køge Kommune skal opleve en tryg barn- og ungdom uden vold og seksuelle overgreb
Beredskab til forebyggelse af vold og seksuelle overgreb mod børn og unge Målsætning Børn og unge i Køge Kommune skal opleve en tryg barn- og ungdom uden vold og seksuelle overgreb Børneudvalget og Skoleudvalget
Læs mereForslag til folketingsbeslutning om familieorienteret alkoholbehandling
2008/1 BSF 146 (Gældende) Udskriftsdato: 24. juni 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 27. marts 2009 af Karl H. Bornhøft (SF), Anne Baastrup (SF), Jonas Dahl (SF), Özlem Sara Cekic
Læs mereSTOF NR. 32 FORÅR 2019
50 Dorte Nissen er koordinator for Ungepanelet i BRUS og studerer cand. mag. i læring- og forandringsprocesser. Runa Bjørn er projektleder i BRUS og uddannet cand.scient.pol. Anne & Simones fædre drak
Læs mereForord. Indsættes senere
Veteranstrategi 2 Indhold Forord... 3 Målgruppe og baggrund for strategien... 4 Tilbud til veteraner i Greve Kommune... 5 Job eller uddannelse... 5 Familien... 6 Bolig... 6 Akuttilbud... 7 Hjælpemidler
Læs mereBurnham J. Familieterapi (1992): En introduktion til systemisk teori og praksis. (s. 35-54). København, Reitzel, 1992 (elektronisk via mail)
Grundlitteratur NB. Titler med fed orange er grundbøger, som man selv skal anskaffe som deltager i det ét-årige kursusforløb resten af grundlitteraturen udleveres på kurset. Burnham J. Familieterapi (1992):
Læs mereI Assens Kommune lykkes alle børn
I Assens Kommune lykkes alle børn Dagtilbud & Skole - Vision 0-18 år frem til 2018 I Assens Kommune har vi en vision for Dagtilbud & Skole. Den hedder I Assens Kommune lykkes alle børn og gælder for børn
Læs mereDen motiverende samtale
Den motiverende samtale v/birgitte Wärn Wärn Kompetenceudvikling warn.nu Program 1. Velkomst og præsentation 2. Hvad forstås ved den motiverende samtale? 1. Redskaber til at arbejde med motivation 2. Afrunding
Læs mereBørn bliver også påvirket, når forældrene drikker
Børn bliver også påvirket, når forældrene drikker Til personalet på skoler, daginstitutioner og dagpleje DENNE FOLDER SKAL SIKRE, AT MEDARBEJDERE I KOMMUNEN MEDVIRKER TIL At borgere med alkoholproblemer
Læs mereAktuel lovgivning. Kun den voksne med alkoholproblemet har et lovkrav på at blive behandlet for alkoholproblemet
Strategi for familieorienteret alkoholbehandling i Danmark Barnet og Rusen 2014 Sandefjord d. 24.09.14 Kirsten Mundt, projektleder Sundhedsstyrelsen Ill. Pia Thaulov Ill. Pia Thaulov Aktuel lovgivning
Læs mereVelkommen til modul 3. Madguides
Velkommen til modul 3 Madguides Dagens Program Kontekst Autopoiese Anerkendende kommunikation Domæne teori Pause Forandrings hjulet Den motiverende samtale Næste gang Hemmeligheden i al Hjælpekunst af
Læs mereNyborg Strand 8. oktober 2009. Hanne Pedersen Børnefamiliesagkyndig
Nyborg Strand 8. oktober 2009 Vi har et fælles ansvar Formål med temadagen At få børn i familier med alkoholproblemer sat på dagsordenen, også politisk At projektets ideer bliver forankret i kommunen
Læs mereSikkerhedsplaner når forældre og netværk skaber sikkerhed for barnet i hjemmet
Sikkerhedsplaner når forældre og netværk skaber sikkerhed for barnet i hjemmet Socialrådgiverdage 2013 Tove Holmgård Sørensen og Hanne Grinda Rasmussen, Københavns kommune KØBENHAVNS KOMMUNE Program for
Læs mereEt liv uden styrende rusmidler. Ung Revers. - et liv uden familiens rus
Ung Revers - et liv uden familiens rus Hvem er Ung Revers Ung Revers er et behandlingstilbud under Fonden Novavi til børn og unge vokset op i familier med alkohol og stoffer Gratis tilbud til børn og unge
Læs mereEvaluering af Udsatte-team Aarhus
Evaluering af Udsatte-team Aarhus FREMSKUDT KOORDINERET SAGSBEHANDLING - METODERNE OG EFFEKTEN Pixi-rapport Marts 2012 T var der, lige da jeg havde brug for et skub for ikke at falde ud over kanten. Han
Læs mereForældrerådgivning et tilbud til kommuner og forældre til børn med specielle behov
Forældrerådgivning et tilbud til kommuner og forældre til børn med specielle behov Det er sjovere at fejre små sejre end at fordybe sig i store nederlag! Løsningen ligger ofte i hjemmet vi skal bare have
Læs mere"Børn i familier med alkoholproblemer
Program for tværfagligt kursus "Børn i familier med alkoholproblemer Kurser Datoer Indhold Modul 1 D. 27.feb. 2008 & Børn i familier m. alkoholproblemer D. 28.feb. 2008 Samtalen med forældrene Modul 2
Læs mereUndervisningsvejledning vægtstoprådgiveruddannelsen
1 November 2011 Undervisningsvejledning vægtstoprådgiveruddannelsen 1. Indledning Følgende dokument er en kort vejledning til undervisere på vægtstoprådgiveruddannelsen. Dokumentet supplerer dokumenterne
Læs mereAlkoholpolitik for Køge Kommune. Borgere og ansatte
Alkoholpolitik for Køge Kommune Borgere og ansatte Alkoholpolitik for Køge Kommune Indledning Med strukturreformen i 2007 fik kommunerne ansvaret for den vederlagsfri alkoholbehandling og -rådgivning.
Læs mereDe kommunale muligheder
De kommunale muligheder Børn og unge med psykiske problemer kommunale løsningsmuligheder KL har gennemført i alt 11 telefoninterviews med de 7 deltagende kommuner i projektet, for at klarlægge, hvordan
Læs mereDen nødvendige koordination - BKF sætter fokus på den kommunale forpligtelse i indsatsen for handicappede børn og unge og deres familier
Notat Dato: 4. november 2007/jru/ami Den nødvendige koordination - BKF sætter fokus på den kommunale forpligtelse i indsatsen for handicappede børn og unge og deres familier I årsmødevedtagelsen Alle børn
Læs merePortfolio og formativ evaluering i matematikundervisningen
Projekttitel: Portfolio og formativ evaluering i matematikundervisningen Ansøgning om ressourcer til kompetenceudvikling inden for formativ evaluering i matematik undervisningen. Dette er en ansøgning
Læs mereFamiliecentrets virksomhedsplan 2015-2016
Familiecentrets virksomhedsplan 2015-2016 INDLEDNING Om centret Familiecentret er Aarhus Kommunes myndighedscenter for udsatte børn, unge og familier. Familiecentret er forankret i Socialforvaltningen/
Læs mereKvalitetsstandarder for alkohol- og stofmisbrugsbehandling efter Sundhedsloven 141, Sundhedsloven 142 og Serviceloven 101
Kvalitetsstandarder for alkohol- og stofmisbrugsbehandling efter Sundhedsloven 141, Sundhedsloven 142 og Serviceloven 101 Introduktion Greve Kommune skal tilbyde gratis alkoholbehandling til alle greveborgere
Læs mereHandleplan for elever, hvor der er iværksat særlige indsatser eller støtte
Handleplan for elever, hvor der er iværksat særlige er eller støtte NOTAT 19. september 2013 I forbindelse med arbejdet med inklusion i Frederikssund kommunes skoler, er det besluttet at der på alle kommunens
Læs mereMålgruppe... 3. Effekter... 3. Uddannelses- og kompetenceprofil hos medarbejderne... 3. Teoretisk Grundlag... 3. Metoder... 4. Empirisk grundlag...
1 Indhold Målgruppe... 3 Effekter... 3 Uddannelses- og kompetenceprofil hos medarbejderne... 3 Teoretisk Grundlag... 3 Metoder... 4 Empirisk grundlag... 4 Sparring... 5 Psykoedukation/konsulentfunktion...
Læs mereDer blev endvidere nedfældet i kontrakten at vi arbejder med målene:
Værdier i Institution Hunderup, bearbejdet i Ådalen. Sammenhæng: Vi har siden september 2006 arbejdet med udgangspunkt i Den Gode Historie for at finde frem til et fælles værdigrundlag i institutionen.
Læs mereLæseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab
Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Indhold Indledning 3 1. trinforløb for børnehaveklasse til 3. klassetrin 4 Sundhed og trivsel 4 Køn, krop og seksualitet 6 2. trinforløb
Læs mereAlkoholproblemer i børnefamilier - tal om det
Evaluering af pilotprojektet "Forebyggelse og opsporing af alkoholproblemer i børnefamilier" Introduktion Alkoholproblemer rammer ikke kun den, der drikker. Problemerne rammer også familien og i særdeleshed
Læs mereUngegrupper i Slagelse Kommune
Unge konference 7-8 maj 2012 Ungegrupper i Slagelse Kommune v/ Lise Lotte Olesen og Lisbet Kimer Alkoholenheden Metodegrundlag Metode tilgang er den systemiske, med inddragelse af elementer fra den narrative
Læs mereTidlig indsats i forhold til børn, unge og familier med behov for særlig støtte
Overordnet målsætning Alle medarbejdere i Furesø Kommune er forpligtet til at gøre en indsats overfor børn og unge, der viser tegn på behov for særlig støtte. Det forebyggende arbejde og en tidlig identificering
Læs mereDen socialpædagogiske. kernefaglighed
Den socialpædagogiske kernefaglighed 2 Kan noget så dansk som en fagforening gøre noget så udansk som at blære sig? Ja, når det handler om vores medlemmers faglighed Vi organiserer velfærdssamfundets fremmeste
Læs mereSlagelse Kommunes Personalepolitik 2015-2020
Slagelse Kommunes Personalepolitik 2015-2020 Tak for brug af billeder: Vibeke Olsen Hans Chr. Katberg Olrik Thoft Niels Olsen Indledning Med personalepolitikken som vejviser Så er den her den nye personalepolitik!
Læs mereBørne- og Ungepolitik
Børne- og Ungepolitik Ringsted Kommune Indledning Byrådet i Ringsted har vedtaget en samlet børne- og ungepolitik som gælder alle de kommunale institutioner, der har kontakt med børn og unge samt deres
Læs merePsykiatri. INFORMATION til pårørende
Psykiatri INFORMATION til pårørende VELKOMMEN Som pårørende til et menneske med psykisk sygdom er du en vigtig person både for patienten og for os som behandlere. For patienten er du en betydningsfuld
Læs mereFælles ansvar - fælles indsats VERSION 2.0
Fælles ansvar - fælles indsats VERSION 2.0 Indsatsområder for arbejdet med børn og unge i Hjørring Kommune 2016-2019 Indhold Hvorfor denne publikation? INDLEDNING Hvorfor denne publikation?... 2 Indledning...
Læs mereVirksomhedsgrundlag. Heldagshuset. Oktober 2013
Virksomhedsgrundlag Heldagshuset Oktober 2013 1 Målgruppe Målgruppen er normaltbegavede elever, der er præget af adfærdsmæssige, følelsesmæssige eller sociale problematikker; AKT-problematikker. Der er
Læs mereÅben Anonym Rådgivning. www.dedrikkerderhjemme.dk. Viden om børn og unge i familier med alkoholproblemer
Viden om børn og unge i familier med alkoholproblemer Åben Anonym Rådgivning for børn og unge i familier med alkoholproblemer Ca. hvert tiende barn eller ung i Danmark vokser op i familier med alkoholproblemer.
Læs mereForældrekompetenceundersøgelser i CAFA
Forældrekompetenceundersøgelser i CAFA Denne artikel beskriver, hvordan forældrekompetenceundersøgelser gennemføres i CAFA. Indledningsvis kommer der lidt overvejelser om betegnelsen for undersøgelsestypen,
Læs mereKursusbeskrivelse Familieorienteret Alkoholbehandling
Kursusbeskrivelse Familieorienteret Alkoholbehandling Ét-årigt kursusforløb Som led i satspuljeprojektet Kvalitet i alkoholbehandlingen ved bl.a. familieorienteret alkoholbehandling tilbyder Sundhedsstyrelsen
Læs mereMotivation. Menneske-til-menneske-forhold, fem faser. Fremvækst af identitet. Empati Sympati Gensidig forståelse
Menneske-til-menneske-forhold, fem faser. Det indledende møde med at andet menneske Fremvækst af identitet Empati Sympati Gensidig forståelse Karakteristiske handlinger. Vi foretager observationer og gennem
Læs mereTUBAs strategi 2015-2020. Terapi og rådgivning for Unge som er Børn af Alkoholmisbrugere
TUBAs strategi 2015-2020 Terapi og rådgivning for Unge som er Børn af Alkoholmisbrugere Vision, mission og værdier TUBAs vision: Et samfund, der arbejder på at forhindre, at børn vokser op i hjem, der
Læs mereDet udviklende samvær Men hvorvidt børn udvikler deres potentialer afhænger i høj grad af, hvordan forældrenes samvær med børnene er.
Også lærere har brug for anerkendelse (Jens Andersen) For et par måneder siden var jeg sammen med min lillebrors søn, Tobias. Han går i 9. klasse og afslutter nu sin grundskole. Vi kom til at snakke om
Læs mereDen gode overgang. fra dagpleje og vuggestue til børnehave
Den gode overgang fra dagpleje og vuggestue til børnehave Barnet skal ikke føle, at det er et andet barn, fordi det begynder i børnehave. Barnet er stadig det samme barn. Det er vigtigt at blive mødt på
Læs mereCAFAs tilbud om støtte og behandling i familier
CAFAs tilbud om støtte og behandling i familier Denne artikel beskriver CAFAs støtte- og behandlingstilbud til udsatte familier. Den beskriver CAFAs tilgange og teoretiske afsæt, som både danner baggrund
Læs mereSocialrådgiverdage. Kolding november 2013
Socialrådgiverdage Kolding november 2013 Program Ultrakort om TUBA Børnenes belastninger i alkoholramte familier Hvad har børnene/de unge brug for De unges belastninger og muligheder for at komme sig TUBA
Læs mereKØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde.
KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. Indledning: Følgende materiale udgør Klynge VE5 s fundament for det pædagogiske arbejde med børn og unge i alderen 0 5 år,
Læs mereAlkoholbehandlingens. tilbud. - til alle der er berørt af alkoholproblemer
Alkohols tilbud - til alle der er berørt af alkoholproblemer INDHOLDSFORTEGNELSE Alkohol i Holstebro Lemvig Struer....... 3 Tilbuddene er gratis................................. 3 Kontakt............................................3
Læs mereResultater. Har man fået øje på børnene? Projektets resultater præsenteres i forhold til de overordnede formål:
Resultater Projektets resultater præsenteres i forhold til de overordnede formål: At få øje på børnene At styrke de voksnes evne til at udfylde forældrerollen At styrke, at børnenes øvrige netværk inddrages
Læs mereBevar Barndommen Nøglepersonkursus 2016
Bevar Barndommen Nøglepersonkursus 2016 Børn af forældre med psykisk sygdom - eller udsatte af andre årsager Region Midtjylland Regionspsykiatrien Vest Bevar Barndommen. Nøglepersonkursus Baggrund for
Læs mereAugust 2014. Tilbud og ydelser. blaakors.dk
August 2014 Tilbud og ydelser blaakors.dk Se og læs mere på blaakors.dk Blå Kors og godt Denne lille oversigt og præsentation af Blå Kors Danmarks aktiviteter giver dig et hurtigt overblik over vores mange
Læs mereBørn og unge fra familier med rusmiddelproblemer
Børn og unge fra familier med rusmiddelproblemer - Hvordan hjælper vi som praktiserende læger? Tina Rathje, psykolog Katrine Nordbjærg, enhedsleder Lene Caspersen, klinisk overlæge Center for Rusmiddelbehandling
Læs mereInddragelse af barn, ung og forældremyndighedsindehaver under hele indsatsen
Standarder for sagbehandling Del II- den Sammenhængende Børn og Unge Politik Overordnet målsætning Forældrene spiller en central rolle for barnet og den unges trivsel og udvikling, og forældrene har altid
Læs mereNyhedsbrev Nr. 1 januar 2016
Tilbud i Sundhedshuset Vægttabstilbud Vi tilbyder vejledning, når du gerne vil: - gøre noget ved din vægt - stoppe med at ryge - i gang med motion - spise sundere - eller ønsker en samtale om hvordan du
Læs mereALSIDIG PERSONLIG UDVIKLING
Udviklingsprogrammet FREMTIDENS DAGTILBUD LÆRINGSTEMA ALSIDIG PERSONLIG UDVIKLING Indhold 3 Indledning 4 Barnets Alsidige personlige udvikling i Fremtidens Dagtilbud 6 Læringsområde Barnets Selvværd 8
Læs mereFAMILIERÅDGIVINGEN KOLDING KOMMUNE SELVVÆRD FOR UNGE. KOV1_Kvadrat_RØD
FAMILIERÅDGIVINGEN KOLDING KOMMUNE KOV1_Kvadrat_RØD SELVVÆRD FOR UNGE fam i li e rå d g ivning en INDLEDNING På lovområdet jf. Servicelovens bestemmelser i kapitel 11 og 12 vedr. særlig støtte til børn
Læs mereHJÆLP BØRNENE NÅR MOR OG FAR GÅR FRA HINANDEN - handleplan. Skilsmissebørn i Daginstitutionen Agtrupvej / Brunebjerg
HJÆLP BØRNENE NÅR MOR OG FAR GÅR FRA HINANDEN - handleplan Skilsmissebørn i Daginstitutionen Agtrupvej / Brunebjerg I vores institutionen vil vi gerne støtte børn og forældre, samt hjælpe med at tackle
Læs mereOPGAVE TIL KURSET REFLEKSIV OG ANERKENDENDE PÆDAGOGIK COLUMBUSSKOLEN, 2010-2011
OPGAVE TIL KURSET REFLEKSIV OG ANERKENDENDE PÆDAGOGIK COLUMBUSSKOLEN, 2010-2011 Af: Tore Neergaard Kjellow Farrevej 33, 8464 Galten tlf: 20 33 13 37 mail: tore@oaf.dk Indhold 1. Indledning... 1 2. Problemformulering...
Læs merex Skole(r)/kommune, der tidligere har arbejdet med evidensbaserede trivselsindsatser
Skema 2: Projektbeskrivelsesskema Styrket sundhedsindsats for socialt udsatte og sårbare grupper 1. Projektets titel: Styrket indsats for social udsatte og sårbare grupper fremme af mental sundhed og trivsel
Læs mereAftale om sårbare gravide og sårbare familier
Aftale om sårbare gravide og sårbare familier I forhold til den sårbare gravide og den sårbare familie er der behov for et tæt samarbejde imellem sygehuse, almen praksis og kommuner, idet disse borgere
Læs mereInddragelse af børn og forældre i sager om frivillige foranstaltninger
Ankestyrelsens praksisundersøgelser om Inddragelse af børn og forældre i sager om frivillige foranstaltninger April 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE Side Forord 1 1 Resume og anbefalinger 3 1.1 Ankestyrelsens
Læs mereDet forudsættes, at kommunens tilbud til børn og unge med særlige behov skal baseres på aktuel viden og dokumentation af effekt.
Standarder for sagsbehandlingen vedrørende opfølgning og evaluering af resultaterne af den konkrete indsats Politisk målsætning vedr. opfølgning og evaluering af resultaterne af den konkrete indsats Det
Læs mereKan vi fortælle andre om kernen og masken?
Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Det kan vi sagtens. Mange mennesker kan umiddelbart bruge den skelnen og den klarhed, der ligger i Specular-metoden og i Speculars begreber, lyder erfaringen
Læs mereX Tidlig opsporing af skadeligt alkoholforbrug
Skema 2: Projektbeskrivelsesskema 1. Projektets titel: En vej væk fra misbrug - arbejdsmarkedsrettet sundhedsindsats 2. Styrket sundhedsindsats for socialt udsatte og sårbare grupper Indsats(er) der ansøges
Læs mereProjekt Familieliv uden Vold
Projekt Familieliv uden Vold Erfaringer med et metodeudviklingsprojekt Da jeg fortalte om volden til min sagsbehandler, ringede hun til min far, og så fik jeg rigtig mange tæsk Jeg ved bare ikke hvordan
Læs mere