Til voksne INFORMATION OM MEDICIN MOD PSYKOSER. Psykiatri og Social psykinfomidt.dk
|
|
- Jesper Mogens Henriksen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Til voksne INFORMATION OM MEDICIN MOD PSYKOSER Psykiatri og Social psykinfomidt.dk
2 INDHOLD 03 Hvad er en psykose? 05 Hvad er medicin mod psykoser? 06 Hvordan indtager man medicinen? 07 Hvilken medicin passer til dig? 07 Hvordan kontrollerer man behandlingen? 08 Fasespecifik behandling 09 Er medicinen skadelig? 09 Forebyg tilbagefald: Kend de tidlige tegn 10 Udlevering af medicin Denne pjece handler om medicin mod psykoser. Den er skrevet til dig, der er i behandling i psykiatrien i Region Midtjylland, og til dine pårørende. Pjecen beskriver, hvad psykoser er, og hvordan man kan behandle psykoser med medicin. Vi håber, at pjecen kan være en hjælp til, at du og dine pårørende bliver klogere på medicin mod psykoser. Med venlig hilsen Region Midtjyllands psykiatri Tingvej 15, 8800 Viborg Tlf
3 HVAD ER EN PSYKOSE? En psykose forandrer måden, man opfatter sig selv, andre og verden på. Når man har en psykose, bliver ens virkelighedsopfattelse forvrænget. Man kan være optaget af, om der er ved at ske et eller andet, som nogen har sat i gang. Og man kan føle, at man bliver inddraget i en iscenesættelse af begivenheder. Det kan føre til forvirring og afmagt, men det kan også føre til, at man ret pludseligt bliver klar over en sandhed om, hvordan det hele hænger sammen. Det kan virke skræmmende på nogle. For andre kan det virke beroligende, fordi man har oplevelsen af at have forstået tingenes rette sammenhæng. Det kan give anledning til konflikt, når andre mennesker viser sig at være af en anden opfattelse. Under psykosen ses ofte hallucinationer på syn, hørelse, lugt, smag og berøring. Man kan høre, at nogen taler om en, selvom der ikke er andre mennesker til stede. Måske ser man skygger eller mere livagtige ting, som andre ikke kan se. Man kan have en oplevelse af, at maden smager anderledes, at drikkevandet har en underlig lugt, og at der er noget, der rører ved en, selvom der ikke er noget i nærheden. Ofte vil man have underlige fornemmelser fra kroppen, som at noget trykker indefra, eller at tankerne skubbes fra side til side. Hvis man oplever disse hallucinationer gennem længere tid, vil man ofte udvikle forklaringer på hallucinationerne, som handler om, at nogen er i gang med at påvirke en udefra. Det kan give anledning til forfølgelsesforestillinger eller andre typer af vrangforestillinger. Tankeforstyrrelser Mange med psykoser har oplevelsen af, at deres tanker påvirkes eller manipuleres. Man kan opleve, at der kommer lyd på ens tanker, at ens tanker overføres til andre mennesker, eller at andre menneskers tanker overføres til en, så man får et eller flere ekstra sæt tanker at holde styr på. Man kan også have en oplevelse af, at ens tanker fjernes (tanketyveri), at ens tanker stopper (tankestop), eller at ens tanker gentager sig (tankeekko). Oplevelserne kan betyde, at man trækker sig fra andre mennesker og forsøger at beskytte sig med solbriller eller en hue ned over ørerne. Man bruger mange ressourcer på at være opmærksom på sit indre tankeunivers. Nogen kan opleve, at de bliver styret af en anden magt. De mærker helt konkret, at nogen eller noget tænker deres tanker, føler deres følelser, taler med deres stemme eller bevæger deres krop, f.eks ved at skrive med deres hånd. Tidlige tegn på psykose Forud for en psykose oplever man ofte uro og irritation - en følelse af at noget er på vej. Man kan opleve, at lyset ændrer intensitet, og at lyde bliver skarpere 3Medicin mod psykoser
4 eller svagere. Man kan føle sig fremmed i forhold til sin egen krop og sine tanker. Man kan opleve, at omgivelserne ændrer udseende, og at nogle sanseindtryk bliver stærkere, mens andre bliver svagere. Man kan få problemer med at sove og have en følelse af, at drøm glider over i virkelighed. Man kan få sværere ved at klare dagligdagens opgaver og vil ofte trække sig socialt. Enten fordi man er optaget af sit indre univers, eller fordi man er angst for at være sammen med andre. VIDSTE DU.. At du som patient eller pårørende kan kontakte psykiatrisk rådgivningstelefon, hvis du står i en akut psykiatrisk krise? Telefonen er åben døgnet rundt. Den psykiatriske Rådgivningstelefon Former for psykoser Alle mennesker kan få en psykose. Hvis man har prøvet at have høj feber, hvor man taler i vildelse eller ser ting, som ikke er der, har man prøvet at være psykotisk. Disse psykotiske tilstande er ofte af forbigående karakter og forsvinder af sig selv, efterhånden som feberen aftager. Psykotiske tilstande udløst af fysisk syg- Skizofreni Forstyrrelser i tænkning og virkelighedsopfattelse. Man kan opleve hallucinationer, vrangforestillinger og tankepåvirkning. Paranoid psykose Psykisk lidelse som først og fremmest er præget af vrangforestillinger, men ikke hallucinationer. Skizo-affektive psykose Optræder sammen med mani eller depression. Misbrugsudløst psykose Et misbrug af hash eller andre stoffer kan udløse en psykose. dom bliver behandlet i somatikken, det vil sige på de ikke-psykiatriske hospitaler. I psykiatrien behandler man skizofreni, paranoide psykoser, skizo-affektive psykoser og akutte og forbigående psykotiske tilstande. Hvad oplever pårørende? Familiemedlemmer og andre pårørende vil ofte opleve en psykose som ganske skræmmende. De kan ikke kende personen mere, fordi hans /hendes væremåde har ændret sig og nu bærer præg af svingende humør, underlige udsagn og andre vaner og rutiner. Måske kommer det til at knibe med den personlige hygiejne, og der er ikke så meget kontakt. I andre situationer kan den, der har en psykose, opsøge sine pårørende rigtig meget. Personen kan virke fjendtlig eller blive vred, hvis der stilles spørgsmål til hans/ hendes opfattelse af virkeligheden. Det anbefales, at man som pårørende lader være med at stille spørgsmålstegn ved personens oplevelser. Man skal ikke forsøge at korrigere virkelighedsopfattelsen, men i stedet lytte og vise sin medfølelse.
5 HVAD ER MEDICIN MOD PSYKOSER? Når man har en psykose, er der ubalance af det signalstof i hjernen, som hedder dopamin. I nogle områder er der for meget dopamin, i andre områder er der for lidt. Når der er for meget dopamin i de områder af hjernen, som tager sig af tænkning, sansning og samling af bevidstheden, opstår de velkendte symptomer på psykose. Man får forskellige typer af hallucinationer og en forstyrret oplevelse og tolkning af virkeligheden. Medicin mod psykoser virker primært ved at stabilisere hjernens dopamin. Når man mærker virkningen af medicinen sætte ind, får man en mere klar tænkning og færre hallucinationer. Man kan f.eks. opleve, at stemmerne bliver svagere eller helt forsvinder. Man kan også opleve, at de forestillinger, man troede var 100 procent sande, nu kan udfordres og nuanceres. Var man f.eks. tidligere fuldt overbevist om, at naboen havde onde hensigter, bliver man nu mere i tvivl og mere fleksibel i sin tankegang. Man bliver i stand til at finde andre forklaringer på det, som man tidligere var overbevist om ikke kunne være anderledes. Eksempler på medicin mod psykose Olanzapin Quetiapin Clozapin Zuclopenthixol Loxapin Disse typer af medicin har, udover den antipsykotiske virkning, også en god effekt på angst og søvnproblemer. De hyppigste bivirkninger til denne type medicin er øget appetit, svimmelhed, træthed og ændringer i kroppens omsætning af sukker og fedtstoffer. Clozapin Clozapin er et særligt lægemiddel mod psykoser. Det virker stærkere end alle andre lægemidler mod psykose. Det er dog aldrig førstevalg i behandlingen på grund af sjældne, men alvorlige bivirkninger med påvirkning af knoglemarv og hjertemuskulatur. Haloperidol Risperidon Paliperidon Amisulprid Perphenazin Ziprasidon Lurasidon Disse typer af medicin har en antipsykotisk effekt og er som regel ikke appetitøgende eller sløvende. De hyppigste bivirkninger til denne type medicin er stivhed i muskulaturen, ufrivillige bevægelser og rysten. Ved generende bivirkninger fra muskler og led kan man anvende lægemidlet Orphenadrin. Orphenadrin hjælper med at dæmpe generne fra bevægeapparatet. 5Medicin mod psykoser
6 Derudover ses seksuelle bivirkninger med menstruationsforstyrrelser og brystspænding hos kvinder, rejsningsbesvær hos mænd. Aripiprazol Dette lægemiddel har udover den antipsykotiske virkning også en humørstabiliserende effekt. Den hyppigste bivirkning til Aripiprazol er en følelse af indre uro og rastløshed, hos de fleste personer dog kun i starten af behandlingen. HVORDAN INDTAGER MAN MEDICINEN? Alle lægemidler fås som tabletter, og mange fås også som smeltetabletter, der hurtigt bliver opløst i munden. Enkelte tabletter (Ziprasidon og Aripiprazol) skal indtages sammen med mad for at blive korrekt optaget i kroppen. Mange lægemidler (Olanzapin, Ziprasidon og Aripiprazol) fås som akutvirkende indsprøjtning, og et enkelt lægemid- del (Loxapin) fås som inhalationsmedicin for hurtigvirkende effekt. Flere lægemidler (Haloperidol, Perphenazin, Risperidon, Olanzapin, Paliperidon, Aripiprazol) fås som depotmedicin, det vil sige en langtidsvirkende indsprøjtning, som man får hver 14. dag eller én gang pr. måned. 6
7 HVILKEN MEDICIN PASSER TIL DIG? Din behandler vil som første valg benytte de lægemidler, der er kendt for at have de færreste bivirkninger. Det varierer fra person til person, hvilket stof der virker bedst og samtidig har færrest bivirkninger. Det er derfor umuligt at sige på forhånd, hvilken medicin der passer bedst til dig. Det kan ofte være nødvendigt at skifte fra en type medicin til en anden for at opnå den bedst mulige effekt og færrest mulige bivirkninger. Heldigvis er det ikke alle, der får bivirkninger af behandlingen. Når man får bivirkninger, er det i varie- Når du er i medicinsk behandling mod psykose, vil det altid være en behandlingsansvarlig læge, som fornyer dine recepter og sørger for, at retningslinjerne for din behandling bliver fulgt. Lægen vil blandt andet spørge ind til medicinens effekt og bivirkninger, bestille og tolke rende grad og oftest afhængig af, hvor stor en dosis man får. For nogle kan det derfor være en god ide at sænke dosis, frem for at skifte til et andet lægemiddel. Som hovedregel bliver du behandlet med én type medicin mod psykose ad gangen. En undtagelse kan være, at du i perioder har brug for ekstra medicin udover din grundbehandling. Her kan du, efter aftale med din behandler, få en ordination på et antipsykotisk lægemiddel i en mindre dosis (pn medicin), som du kan tage efter behov 2 4 gange dagligt. HVORDAN KONTROLLERER MAN BEHANDLINGEN? blodsprøvesvar, måle udvikling i vægt og livvidde og bestille og tolke hjertekardio gram (EKG). Hvis du er i behandling med flere former for medicin på samme tid, vil lægen holde øje med, at lægemidlerne fungerer godt sammen. 7Medicin mod psykoser
8 FASESPECIFIK BEHANDLING Man inddeler behandling af psykoser i forskellige faser. En akut tilstand bliver behandlet som beskrevet under akutfasen og stabiliseringsfasen, mens en længevarende tilstand bliver behandlet som beskrevet under stabiliseringsfasen og vedligeholdelsesfasen. Akutfasen: I akutfasen oplever man en række psykosesymptomer som hørehallucinationer, paranoia og påvirkning af sine tanker. Man fungerer dårligere i hverdagen, har nedsat evne til at passe på sig selv, og svært ved at varetage almindelige dagligdags gøremål. Man kan være angst og urolig og have svært ved at holde sig i ro. Behandlingen retter sig mod de akutte psykosesymptomer, og man får ofte tilbudt et lægemiddel med sløvende virkninger. Der er dog i akutfasen gode erfaringer med at bruge antipsykotisk medicin, som ikke primært er sløvende, men som virker hurtigt og effektivt. F.eks. hurtigtvirkende indsprøjtning eller inhalation. Stabiliseringsfasen: I stabiliseringsfasen har man fortsat psykosesymptomer, men der er faldet mere ro over én, og behandlingen begynder at virke. Man får drukket, spist og sovet og er bedre i stand til at kommunikere med sin omverden. Det er ofte i denne fase, at man bliver udskrevet til opfølgning i regionspsykiatrien, hos praktiserende læge og/eller kommunen. Stabiliseringsfasen er en sårbar fase, hvor sammenhængende behandling er vigtig. Den medicinske behandling gives ud fra et fremadrettet perspektiv, og der vil ofte være et skift til et mindre sløvende lægemiddel og en justering af dosis, alt efter effekt og bivirkninger. I denne fase får mange tilbud om depotmedicin, det vil sige medicin mod psykose, der gives som sprøjte én gang hver 14. dag eller én gang månedligt. Vedligeholdelsesfasen: I vedligeholdelsesfasen lærer man sin sygdom at kende og bliver bedre til at passe på sig selv. Man er ofte i et ambulant forløb, hvor man taler med sin behandler om de tidlige advarselstegn på psykose for at undgå tilbagefald. Hos nogle er der fortsat symptomer på psykose, som man lærer at leve med. Man får undervisning om sin sygdom og symptomer på psykose. Den medicinske behandling bliver løbende kontrolleret, og man får justeret sin behandling til mindst mulige effektive dosis. Det kan være, at man skal skifte lægemiddel, f.eks. pga. bivirkninger. HVOR LÆNGE SKAL DU HAVE MEDICIN? Er det første gang, du har en psykose? 1-2 års behandling Har du tidligere haft én psykose? 2-5 års behandling Har du tidligere haft flere psykoser? Mindst 5 års behandling 8
9 ER MEDICINEN SKADELIG? Det er ikke skadeligt at tage medicin mod psykose heller ikke gennem længere tid. Der er ikke risiko for tilvænning eller udvikling af afhængighed. Man får heller ikke abstinenssymptomer ved brat ophør med medicinen. FOREBYG TILBAGEFALD: KEND DE TIDLIGE TEGN Det er vigtigt at forebygge psykose-tilbagefald. Tilbagefald øger risikoen for, at man bliver dårligere til at fungere socialt, og man kan miste sin evne til at løse en række opgaver. Man kan få sværere ved at klare sin hverdag, og der kan være problemer med at varetage sin personlige hygiejne, at klare rengøring, oprydning og indkøb. Et tilbagefald kan betyde brud på relationer, idet det bliver sværere at passe sit arbejde eller sin uddannelse og at være sammen med andre mennesker. TIDLIGE ADVARSELSTEGN: Søvnløshed Virker irritabel Tendens til isolation Mindre kontakt til venner Rastløshed Koncentrationsbesvær Tankemylder Depression Anspændthed og nervøsitet Manglende livsglæde Der er ikke beskrevet skadevirkninger på hjernevæv ved længere tids brug af medicin mod psykoser, og bivirkningerne forsvinder generelt hurtigt, når man stopper med medicinen. Ophør med medicin er den hyppigste årsag til tilbagefald. Hvis man stopper med at tage sin medicin indenfor det første år, vil der være en risiko for tilbagefald på 75 procent. Det er derfor vigtigt, at man allerede ved første psykose ser på, om der er faktorer, som kan gøre det svært at huske at få taget sine tabletter dagligt, og om der skal overvejes behandling med depotmedicin. Når man skal forebygge et tilbagefald, arbejder man med tidlige advarselstegn. Manglende appetit Manglende interesse for ting Hukommelsesbesvær Føler sig dårligt tilpas uden umiddelbar grund Følelse af opstemthed Hører stemmer eller se syner Mindreværdsfølelse Følelse af at være forfulgt, at andre taler om en, at blive latterliggjort 9Medicin mod psykoser
10 Der er ofte de samme tidlige advarselstegn forud for en ny psykose. Det er derfor vigtigt, at du kender dine tidlige advarselstegn og har opstillet en kriseplan sammen med din behandler i psykiatrien. Ved tegn på tilbagefald ser man på, om ydre stressfaktorer er en mulig forklaring, f.eks. brud på parforhold, konflikter med pårørende, høje krav på uddannelsen/i arbejdet, misbrug etc. Man ser også på om manglende overholdelse af lægens ordination, kan være årsag til det begyndende tilbagefald. Man ser på, om der kan være behov for, at man får hjælp til at tage sin medicin via doserings æsker, dosispakket medicin fra apoteket eller reminders om tid til medicin på mobiltelefonen. Man overvejer også om et skift til depotmedicin kunne være en mulighed. UDLEVERING AF MEDICIN 10 Hvis du er indlagt på et hospital, får du din medicin administreret og udleveret af personalet på afdelingen. I god tid inden du bliver udskrevet, bliver der lagt en plan for din fremtidige medicin, og der bliver søgt om relevante medicinbevillinger som enkelttilskud og kronikerbevilling. Hvis du har fået medicin som indsprøjtning (depotmedicin) under indlæggelsen, bliver der lagt en plan for, hvor du kan få medicinen efter udskrivelsen. Det kan f.eks være i det ambulante psykiatriske behandlingstilbud, hos din praktiserende læge eller i et sundhedscenter i kommunen. Hvis du starter på medicin, mens du er i et ambulant forløb i psykiatrien, får du lavet recepter på dit behandlingssted, som indløses på apoteket. Personalet på den afdeling, du bliver behandlet på, er ansvarlig for relevante tilskudsansøgninger og samarbejdet med din praktiserende læge via det fælles medicinkort (FMK). Hvis du får flere forskellige lægemidler på samme tid, eller hvis du har svært ved at huske at tage din medicin, kan det være en hjælp med doseringsæsker eller dosispakket medicin fra apoteket. Mange får depotmedicin, der gives som indsprøjtning i det ambulante behandlingstilbud, hos egen læge eller i et sundhedscenter. Særlige patientgrupper har ordninger om, at de kan få medicin uden betaling. Den såkaldte vederlagsfri medicin bliver udleveret efter aftale med regionen. Det er patienter med dom til behandling og patienter med nydiagnosticeret skizofreni i de to første behandlingsår, der kan bruge ordningen. Ordningen om vederlagsfri medicin gælder udelukkende medicin mod psykose og ikke den øvrige medicinske behandling. Recepter i den vederlagsfri ordning bliver varetaget af den ambulante behandler i psykiatrien. Medicinen kan blive sendt til det ambulante behandlingssted, hjem til patienten, til egen læge eller til et sundhedscenter.
11 Tak til forfatter overlæge Charlotte Emborg, OPUS - klinik for skizofreni, Afdeling P, Aarhus Universitetshospital, Risskov. Medicin mod psykoser Tak til faglig ansvarlig professor Ole Mors, Forskningsenhed P, Aarhus Universitetshospital, Risskov. Hvor kan du søge MERE INFORMATION psykinfomidt.dk Her kan du også finde pjecer om de psykiatriske diagnoser på forskellige sprog min.medicin.dk Scan QR-koden og få adgang til mere viden om medicin mod psykoser, nyttige links, videoer, bøger m.m.
12 Udgave Psykiatri og Social psykinfomidt.dk
Til voksne INFORMATION OM MEDICIN MOD PSYKOSER. Psykiatri og Social psykinfomidt.dk
Til voksne INFORMATION OM MEDICIN MOD PSYKOSER Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er en psykose? 05 Hvad er medicin mod psykoser? 06 Hvordan indtager man medicinen? 07 Hvilken medicin
Læs mereInformation om MEDICIN MOD ADHD Til børn og unge
Til forældre og unge Information om MEDICIN MOD ADHD Til børn og unge Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er ADHD? 04 Hvordan behandler man ADHD? 05 Medicin mod ADHD 06 Opstart af medicin
Læs mereInformation om STEMNINGSSTABILISERENDE MEDICIN - ved bipolar lidelse
Til voksne Information om STEMNINGSSTABILISERENDE MEDICIN - ved bipolar lidelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er bipolar lidelse? 03 Hvorfor behandle bipolar lidelse? 04 Hvordan behandler
Læs mereInformation om MEDICIN MOD DEPRESSION
Til voksne Information om MEDICIN MOD DEPRESSION Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er en depression? 04 Hvad er medicin mod depression? 04 Typer af medicin 06 Hvilken medicin passer til
Læs mereInformation om BEHANDLING MED ECT
Til voksne Information om BEHANDLING MED ECT Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er ECT? 03 Hvem kan behandles med ECT? 05 Hvordan virker ECT? 05 Hvem møder du i ECT-teamet? 06 Forundersøgelse
Læs mereGS Online. Information om. Sygdommen, behandling og forebyggelse K O R R E K T U R. Psykiatri og Social psykinfomidt.dk
Information om Depression hos voksne Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Hver morgen er der ca. 200.000 danskere, der går dagen i møde med en depression. Det påvirker
Læs mereHvad er skizofreni? Symptomerne på skizofreni og diagnosen
Hvad er skizofreni? Skizofreni er en psykisk sygdom en sygdom i hjernen - som giver en række karakteristiske symptomer: hallucinationer, vrangforestillinger, forstyrret tænkning og tab af færdigheder med
Læs mereInformation om PSYKOTERAPI
Til voksne Information om PSYKOTERAPI Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er psykoterapi? 03 Hvad er kognitiv terapi? 04 Hvem kan få kognitiv terapi? 04 Den kognitive diamant 06 Hvordan
Læs mereSkizofreni Skizofreni 1 April 2017 Underviser: Majbrith Schioldan Kusk
Skizofreni Skizofreni April 2017 1 Myter om skizofreni Flere personligheder Kriminelle, farlige, forudsigelige Skyldes dårlig opdragelse, forkælelse, dovenskab Skyldes dårlige forældre Kan ikke helbredes
Læs mereInformation om skizofreni Til patienter og pårørende
1 2 Information om skizofreni Til patienter og pårørende Hvad er skizofreni? Skizofreni er en psykisk sygdom, der påvirker hjernens normale funktion. Sygdomsbilledet er meget varierende, men påvirker ofte
Læs mereInformation til unge om depression
Information til unge om depression Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Indhold 03 Hvad er depression? 03 Hvad er tegnene på depression? 05 Hvorfor får nogle unge depression?
Læs merePsykoseteamet BUP-Odense. Mia Høj, ambulantsygeplejerske Anne Dorte Stenstrøm, overlæge, ph.d. Ung med psykose
Psykoseteamet BUP-Odense Mia Høj, ambulantsygeplejerske Anne Dorte Stenstrøm, overlæge, ph.d. Ung med psykose Symptomer, behandling og samarbejde med primærsystemet belyst via case 1 Samarbejde, samarbejde,
Læs mereUdarbejdet af Gitte Rohr og AMJ
Skizofreni Fysioterapeuter Forår 2011 Udarbejdet af Gitte Rohr og AMJ Epidemiologi 1 ud af 100 personer udvikler skizofreni 25.000 i DK 500 nye hvert år Debut oftest i 18-25 års alderen Starter 3 år tidligere
Læs mereSKizofreNi viden og gode råd
Skizofreni viden og gode råd Hvad er skizofreni? Skizofreni er en alvorlig psykisk sygdom, som typisk bryder ud, mens man er ung. Men det er ikke automatisk en livstidsdom. Hver femte kommer sig af sygdommen
Læs mereGODE RÅD TIL DIG - OG DINE PÅRØRENDE
GODE RÅD TIL DIG - OG DINE PÅRØRENDE Som ung med skizofreni har du måske oplevet at føle dig magtesløs, frustreret eller fortabt at livet føles kaotisk. Men der er ting, man kan gøre for at få det bedre.
Læs merePsykiatri. VELKOMMEN til OPUS - et behandlingstilbud for unge med psykose
Psykiatri VELKOMMEN til OPUS - et behandlingstilbud for unge med psykose 2Billederne i pjecen viser patienter og medarbejdere i situationer fra hverdagen i Region Hovedstadens Psykiatri. Navn: Kontaktlæge:
Læs mereKlinikforberedelse Psykiatri. Færdighedstræning
Klinikforberedelse Psykiatri Færdighedstræning Psykopatologi Logos = læren om Pathos = lidelse Psyke = sjæl (Følelser, humør, stemning, tanker, kognition,...) Hvor sidder psyken, det psykiske, psykiske
Læs mereDen første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse
Den første psykose Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Oversigt Den første psykose og vejen til behandling Relationer og Psykose Hvordan påvirker psykosen familien? Hvad
Læs mereSkizofreni- Et kort oplæg om sygdommen og dens konsekvenser for den enkelte Martina Fisker Psyk- info Maj 2018
Skizofreni- Et kort oplæg om sygdommen og dens konsekvenser for den enkelte Martina Fisker Psyk- info Maj 2018 Skizofreni En hjernesygdom. En multifaktuel sygdom, forstås på den måde at der er flere symptomer
Læs mereFra indlagt til udskrevet
Fra indlagt til udskrevet Gode råd om at vende tilbage til hverdagen, når du har været indlagt på psykiatrisk afdeling Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Målet med din indlæggelse er at blive rask og
Læs mereBehandling af Crohn s sygdom med lægemidlet Methotrexat
Hillerød Hospital Kirurgisk Afdeling Behandling af Crohn s sygdom med lægemidlet Methotrexat Patientinformation April 2011 Forfatter: Gastro-medicinsk ambulatorium Hillerød Hospital Kirurgisk Afdeling
Læs mereAnvendelse: At pårørende opnår en grundlæggende viden om delir, som kan gøre det nemmere at være til stede sammen med den delirøse patient.
Hospice Delirium Information til pårørende om delir Oprettet d. 28.02.2011 af: VKA, BBJ, SMM Sidst revideret d. 28.02.2011 af: VKA, BBJ, SMM Godkendt d. 06.02.2012 af: LAL,KV, HLE Skal revideres d. 06.02.2014
Læs merePsykiatri. Information om DEPRESSION hos børn og unge
Psykiatri Information om DEPRESSION hos børn og unge 2 HVAD ER DEPRESSION hos børn og unge? Depression er en sygdom, der påvirker både sind og krop. Børn og unge med depression oplever at være triste,
Læs mereVelkommen til Temaaften om skizofreni. Katrine Lindebjerg Birthe Bruun Olsen Karin Bonde Jessen
Velkommen til Temaaften om skizofreni Katrine Lindebjerg Birthe Bruun Olsen Karin Bonde Jessen Hvad er OPUS? Startede 1998 som projekt Intensiv psykosocial behandling Tidlig intervention virker 2-årigt
Læs mereDEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 28-1 - 2015
DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 28-1 - 2015 Arbejdet med mennesker med psykiske lidelser gennem mange år. Undervist både
Læs mereSmerter. Aarhus Universitetshospital. Forord. Årsagen til smerter
Smerter Forord Pjecen henvender sig til alvorligt syge patienter og deres pårørende. Ikke alle alvorligt syge patienter har smerter, men mange er bange for at få smerter. Alle kan derfor med fordel læse
Læs mereNår det gør ondt indeni
Når det gør ondt indeni Temahæfte til udviklingshæmmede, pårørende og støttepersoner Sindslidelse Socialt Udviklingscenter SUS & Videnscenter for Psykiatri og Udviklingshæmning 1 Sygdom Når det gør ondt
Læs mereLæs i dette nyhedsbrev om:
Læs i dette nyhedsbrev om: Skift af antipsykotikabehandling Praktiske råd ved skift af antipsykotika Antipsykotika skifteark Skift af antipsykotika hvad skal du være opmærksom på? Det er tit vanskeligt
Læs mere100 dage på Stoffer Christoffer en stofmisbrugende mand der søger misbrugsbehandling
Dobbeltdiagnoser hvad er muligt på et kommunalt misbrugscenter? John Schmidt, psykiater 100 dage på Stoffer Christoffer en stofmisbrugende mand der søger misbrugsbehandling Stoffer - 23 år gammel - Hash
Læs mereBehandlingsvejledning for medicinsk behandling af psykotiske tilstande
Behandlingsvejledning for medicinsk behandling af psykotiske tilstande Fagudvalg under Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin, RADS, er et rådgivende udvalg, som udarbejder udkast til behandlingsvejledning
Læs merePsykiatri. Information om BIPOLAR SYGDOM
Psykiatri Information om BIPOLAR SYGDOM 2 HVAD ER BIPOLAR SYGDOM? Som navnet antyder, berører bipolar sygdom polerne eller yderpunkterne i det menneskelige sind, fra depression i den ene ende af skalaen
Læs mereKort og godt! Råd og tips til hverdagen, når du har Parkinsons sygdom!
Kort og godt! Råd og tips til hverdagen, når du har Parkinsons sygdom! Januar 2011 Indholdet i denne pjece er en oversættelse af udvalgte afsnit af Guide to living with Parkinson s Disease en pjece udgivet
Læs mereBipolar affektiv lidelse
Bipolar affektiv lidelse Ved Louise Bækby Hansen og Signe Brodersen www.regionmidtjylland.dk Program for i aften Velkomst og præsentation Den bipolare lidelses udtryk og forløb Depression Hypomani Mani
Læs mereSkizofreni og psykose At miste grebet om virkeligheden
Skizofreni og psykose At miste grebet om virkeligheden Odense Efterår 2011 Udarbejdet af cand. med. Huong Hoang Epidemiologi Myter og fordomme om skizofreni Hvad er psykose? Symptomer på skizofreni Case
Læs mereDEPRESSION DEPRESSION. både arv og de påvirkninger, du får gennem livet.
Depression DEPRESSION Alle mennesker oplever kortvarige skift i deres humør. Det er helt normalt. Ved en depression derimod påvirkes både psyken og kroppen, og humøret svarer ikke til det, man normalt
Læs mereVejledning om behandling med antipsykotiske lægemidler til personer over 18 år med psykotiske lidelser
VEJ nr 9276 af 06/05/2014 (Gældende) Udskriftsdato: 28. juni 2016 Ministerium: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Journalnummer: Sundhedsstyrelsen, j.nr. 5-1010-186/1 Senere ændringer til forskriften
Læs mereAt holde balancen - med bipolar lidelse. Et oplæg ved PsykInfo og Psykiater Anne Rask og Erfaringsekspert Mads Trier-Blom Haslev den 1.
At holde balancen - med bipolar lidelse Et oplæg ved PsykInfo og Psykiater Anne Rask og Erfaringsekspert Mads Trier-Blom Haslev den 1. februar 2018 Et oplæg ved PsykInfo og Psykiater Anne Rask og Erfaringsekspert
Læs mereSOLISTEN - psykose på det store lærred
SOLISTEN - psykose på det store lærred PsykInfo 5. marts 2013 Ledende overlæge, Psykiatrien Øst Region Sjælland Litteratur Skizofreni og andre psykoser Psykiatrifonden 2011 ISBN: 978-87-90420-79-6 Litteratur
Læs mere6/ Brørup. Psykinfo arrangement om skizofreni. v/annette Gosvig overlæge
1 6/11 2017 Brørup Psykinfo arrangement om skizofreni 2 v/annette Gosvig overlæge Myter om skizofreni Flere personligheder Kriminelle, farlige uforudsigelige 3 Skyldes dårlig opdragelse, forkælelse, dovenskab
Læs mereSkizofreni. Til mennesker med skizofreni, pårørende og andre. Udarbejdet af Kent Eldov. Udgivet af SIND Landsforeningen for psykisk sundhed
Skizofreni Til mennesker med skizofreni, pårørende og andre Udarbejdet af Kent Eldov Udgivet af SIND Landsforeningen for psykisk sundhed SIND 2015 Skizofreni indhold.indd 1 30/07/15 15.57 Skizofreni Til
Læs mereHvordan måler vi kvaliteten i behandlingen af skizofreni?
Hvordan måler vi kvaliteten i behandlingen af skizofreni? I det danske sundhedsvæsen har man valgt at organisere behandlingen af skizofrene patienter på forskellige måder. Alle steder bestræber man sig
Læs mereTjek på beboerens medicin
Dette er et redskab til at afdække mulige problemer og tegn på problemer med beboerens medicin. De mulige problemer, som er listet på de følgende sider, er udvalgt på basis af litteratur om emnet, på anerkendte
Læs mereTOP- Tidlig Opsporing af Psykose
TOP- Tidlig Opsporing af Psykose Hvem er TOP teamet? TOP-teamet består af tre sygeplejersker Karina Gulstad Lise Bjørkbom Lotte Jensen og en psykolog Mette Damsgaard Hansen Alle har bred erfaring fra psykiatrien
Læs mereHvordan sikrer vi optimal medicinsk behandling af patienter med skizofreni og andre psykoser?
Hvordan sikrer vi optimal medicinsk behandling af patienter med skizofreni og andre psykoser? Videndeling og budskaber fra Lægemiddelindustriforeningens konference 4. juni 2013 Juli 2013 Indledning Psykiske
Læs mereBehandlingsvejledning inklusiv lægemiddelrekommandation for medicinsk behandling af psykotiske tilstande hos børn og unge
Behandlingsvejledning inklusiv lægemiddelrekommandation for medicinsk behandling af psykotiske tilstande Fagudvalg under Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin, RADS, er et rådgivende udvalg, som udarbejder
Læs mereLøb og styrk din mentale sundhed
Løb og styrk din mentale sundhed Af Fitnews.dk - torsdag 25. oktober, 2012 http://www.fitnews.dk/artikler/lob-og-styrk-din-mentale-sundhed/ Vi kender det alle sammen. At have en rigtig dårlig dag, hvor
Læs mereTidlige tegn ved Psykose
Tidlige tegn ved Psykose Ulrik Haahr Overlæge Kompetencecenter for debuterende psykose. Psykiatrien Øst, Region Sjælland 06-03-2012 PsykInfo 29-02-2012 1 Tidlige tegn ved psykose Velkommen 06-03-2012 PsykInfo
Læs mereHvornår er antipsykotisk medicin nødvendig?
Hvornår er antipsykotisk medicin nødvendig? Hvordan kan forbruget af antipsykotisk medicin nedsættes? Demensdagene 8.-9.5.2017 Annette Lolk Psykiatrisk afd. Odense og Demensklinikken OUH Hvad siger Sundhedsstyrelsen?
Læs mereDEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 23-4 2014
DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 23-4 2014 Arbejdet med mennesker med psykiske lidelser gennem mange år. Undervist både ramte
Læs mereTAK TIL Kollegaer og patienter der har været behjælpelig med kritisk gennemlæsning. copyright: SIG smerte FSK
KRÆFT OG SMERTER TEKST OG IDÈ SIG-smerte Speciel Interesse Gruppe Under Fagligt Selskab for Kræftsygeplejersker Februar 2006 Nye pjecer kan rekvireres ved henvendelse til SIG smerte på email: aka@rc.aaa.dk
Læs mereNår skizofreni er en del af familien roller og muligheder
Når skizofreni er en del af familien roller og muligheder Jens Einar Jansen Psykolog og Ph.d.-studerende Kompetencecenter for debuterende psykose jenj@regionsjaelland.dk Oversigt Syn på Skizofreni tidligere
Læs mereInformation om behandling for Generaliseret angst
Information om behandling for Generaliseret angst sykiatri og Social Regionspsykiatrien Viborg-Skive Team for OCD og Angstlidelser Du er henvist til behandling for generaliseret angst i en af angstklinikkerne
Læs merePsykiatri. VELKOMMEN til ADHD klinikken information til forældre
Psykiatri VELKOMMEN til ADHD klinikken information til forældre 2Billederne i pjecen viser patienter og medarbejdere i situationer fra hverdagen i Region Hovedstadens Psykiatri. Navn: Behandlingsansvarlig
Læs mereBørnelægeklinikken v/elise Snitker Jensen Boulevarden 9 9000 Aalborg Tlf. 98130100. Information til forældre om astma
Information til forældre om astma Hvad er astma? Astma er en tilstand med en kombination af irriterede og hævede slimhinder i luftrørene og kramper i musklerne omkring luftrørene. De hævede slimhinder
Læs mereSkal søvnløshed behandles med sovemedicin? Hanne Vibe Hansen Overlæge, speciallæge i psykiatri Demensdagene d. 12. maj 2015
Skal søvnløshed behandles med sovemedicin? Hanne Vibe Hansen Overlæge, speciallæge i psykiatri Demensdagene d. 12. maj 2015 Nationalt Videnscenter for Demens Rigshospitalet Medicin Hvorfor ikke bare behandle
Læs merePsykoser forskelle og ligheder. Overlæge Ulrik Haahr Kompetencecenter for debuterende psykose
Psykoser forskelle og ligheder Overlæge Ulrik Haahr Kompetencecenter for debuterende psykose Oversigt Hvad er en psykose? Hvordan opstår den? En oversigt over de vigtigste psykoseformer Hvad er en psykose?
Læs merePsykiatri. VELKOMMEN til F-ACT team Fleksibel udgående og opsøgende psykiatrisk behandling
Psykiatri VELKOMMEN til F-ACT team Fleksibel udgående og opsøgende psykiatrisk behandling 2 Navn: Kontaktlæge: Kontaktperson(er): Telefon: VELKOMMEN F-ACT teams er en måde at organisere det psykiatriske
Læs mereDIN GUIDE TIL ARIPIPRAZOL
DIN GUIDE TIL ARIPIPRAZOL Informationsbrochure til patient/plejepersonale Introduktion Din læge har stillet diagnosen bipolar lidelse type I og ordineret Aripiprazol. Denne brochure vil hjælpe dig og din
Læs mereInformation om skizofreni hos børn og unge Sygdommen, behandling og forebyggelse
Til forældre og unge Information om skizofreni hos børn og unge Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Indhold 03 Hvad er skizofreni? 05 Hvorfor får nogle børn og unge
Læs merePsykiatri. Information om ANGST
Psykiatri Information om ANGST 2 HVAD ER ANGST? Angst er først og fremmest en naturlig menneskelig og normal måde at reagere på, når man udsættes for fare. Angstfølelsen får kroppen til at være i alarmberedskab
Læs mereJanssen-Cilag A/S Hammerbakken Birkerød Tlf Fax Fordelene ved langtidsvirkende behandling af skizofreni
Janssen-Cilag A/S Hammerbakken 19 3460 Birkerød Tlf. +45 4594 8282 Fax. +45 4594 8283 Fordelene ved langtidsvirkende behandling af skizofreni INTRODUKTION Det er vigtigt at undgå tilbagefald Denne folder
Læs mereHvilke typer antipsykotisk medicin er tilgængelige?
Hvilke typer antipsykotisk medicin er tilgængelige? Indhold 1. Hvilke typer antipsykotisk medicin er tilgængelige? 2. Gamle eller såkaldte typiske antipsykotika 3. Nyere eller såkaldte atypiske antipsykotika
Læs mereFREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED
FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED PSYKIATRIFONDENS PROGRAM ANGST ANGST 1 PROGRAM Viden om: Hvad er angst? Den sygelige angst Hvor mange har angst i Danmark? Hvorfor får man angst? Film Paulinas historie
Læs mereHelbredsangst. Patientinformation
Helbredsangst Patientinformation Hvad er helbredsangst? Helbredsangst er en relativt ny diagnose, der er karakteriseret ved, at du bekymrer dig i overdreven grad om at blive eller være syg, og dine bekymrende
Læs mereFordelene ved langtidsvirkende behandling af skizofreni
Fordelene ved langtidsvirkende behandling af skizofreni INTRODUKTION Denne folder er skrevet for at hjælpe dig, når du overvejer om en langtidsvirkende behandling mod skizofreni kan gavne din tilstand.
Læs mereKvalitetssikring af behandlingen med antipsykotisk medicin
Kvalitetssikring af behandlingen med antipsykotisk medicin Psykiatri og Social Region Midtjylland 2016 Baggrund Behandling med antipsykotisk medicin skal som alt andet medicin følges nøje. I forhold til
Læs mereInformation til forældre om astma
Information til forældre om astma Børnelægeklinikken v/elise Snitker Jensen Hvad er astma? Astma er en tilstand med en kombination af irriterede og hævede slimhinder i luftrørene og kramper i musklerne
Læs mereSIG til! ved kvalme og opkastning
SIG til! ved kvalme og opkastning Forord Denne pjece er udarbejdet af SIG Emesis, en landsdækkende gruppe af sygeplejersker, der beskæftiger med problematikker indenfor kvalme og opkastning. Pjecens indhold
Læs mereEvaluering af NADA-akupunktur
Evaluering af NADA-akupunktur Et 14 ugers gruppeforløb 2013 Evalueringsrapporten er udarbejdet december 2013 Manja Jurkofsky 1 Indhold RESUME:... 3 OPSTILLEDE EFFEKTMÅL FOR DELTAGERNE:... 3 DEN INDSAMLEDE
Læs mereOverdødelighed af livsstilssygdomme blandt mennesker med sindslidelse
Møde i arbejdsgruppe vedr. fælles strategi for forebyggelse og behandling af livsstilssygdomme blandt mennesker med en sindslidelse. Fredericia d. 25.1.2012 Overdødelighed af livsstilssygdomme blandt mennesker
Læs mereReagér altid på bivirkninger
Reagér altid på bivirkninger Det er vigtigt, at du taler med din læge, hvis du oplever bivirkninger ved din medicin. Men du kan også selv melde bivirkninger til Sundhedsstyrelsen på www.meldenbivirkning.dk.
Læs mereInformation til pårørende. Lavt blodsukker (hypoglykæmi) Hvad du bør vide som familiemedlem til en person med type 1-eller type 2-diabetes
Information til pårørende Lavt blodsukker (hypoglykæmi) Hvad du bør vide som familiemedlem til en person med type 1-eller type 2-diabetes 2 Forord Når du lever sammen med en person, som har diabetes, kan
Læs mereBehandling. Rituximab (Mabthera ) med. Aarhus Universitetshospital. Indledning. Palle Juul-Jensens Boulevard Aarhus N Tlf.
Behandling med Rituximab (Mabthera ) Indledning Sidst revideret: 28.08.2019 Side 1 af 6 Palle Juul-Jensens Boulevard 99 8200 Aarhus N Tlf. 7845 5810 Blodsygdomme Denne vejledning skal give dig og dine
Læs mereFunktionelle Lidelser
Risskov 2011 Psykiater Lone Overby Fjorback lonefjor@rm.dk Psykiater Emma Rehfeld emmarehf@rm.dk Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser, Aarhus Universitetshospital www.funktionellelidelser.dk Funktionelle
Læs mereSkizofreni. PsykInfo 12. marts Uddannelseslæge i psykiatrien, Katrine Johnsen
Skizofreni PsykInfo 12. marts 2019 Uddannelseslæge i psykiatrien, Katrine Johnsen Program de næste 45 min.. Skizofreni: Historisk perspektiv Forekomst Årsager Symptomer Behandling Faser og forløb Katrine
Læs mereKarin Sønderbo Førslev Klinisk psykolog, ph.d. Autoriseret, specialist. Psykiatrien Region Sjælland, Roskilde
Karin Sønderbo Førslev Klinisk psykolog, ph.d. Autoriseret, specialist. Psykiatrien Region Sjælland, Roskilde Karin.foerslev@gmail.com NORMALE/ALVORLIGE REAKTIONER: Tudetur: almindelig, normalpsykologisk
Læs merePsykiatri. INFORMATION til pårørende til børn og unge
Psykiatri INFORMATION til pårørende til børn og unge VELKOMMEN Som forælder til et barn eller en ung med psykisk sygdom har du et naturligt ansvar for din datter eller søn, og du er samtidig en betydningsfuld
Læs mereFREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED
FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED PSYKIATRIFONDENS PROGRAM DEPRESSION DEPRESSION 1 PROGRAM Viden om: Hvad er en depression? Hvor mange har en depression? Hvornår har man egentlig en depression? Film om depression
Læs mereBenzodiazepinerne spøger stadig
farma Benzodiazepinerne spøger stadig 6 pharma juni 2012 pharma juni 2012 7 > farma Farmaceut Birgit Signora Toft har netop udgivet en bog om benzodiazepiner, og hvis man tror, at der for længst er kommet
Læs merePsykiatri RYGNING ALKOHOL MOTION
Psykiatri RYGNING ALKOHOL MOTION KRAM RYGNING OG PSYKISK SYGDOM Undersøgelser viser at: Mennesker med psykisk sygdom lever med en større risiko for at udvikle tobaksrelaterede sygdomme som kræft, hjerte-karsygdom
Læs merePsykInfo arrangement Lokalpsykiatri Tønder. Februar Velkommen. Præsentation Formål (Mere viden skaber forståelse) Program
PsykInfo arrangement Lokalpsykiatri Tønder Februar 2019 Velkommen Præsentation Formål (Mere viden skaber forståelse) Program 1 Angst Angst er en tilstand af frygt, rædsel, uro og anspændthed ledsaget af
Læs mereAfdækning af symptomer og stressfaktorer øvelsen er delt i opgave A og opgave B
Afdækning af symptomer og stressfaktorer øvelsen er delt i opgave A og opgave B Opgave A: Symptomer på stress Et vigtigt skridt i forhold til at forebygge og håndtere stress er at blive opmærksom på egne
Læs mereKarin Sønderbo Førslev Klinisk psykolog, ph.d. Autoriseret, specialist. Psykiatrien Region Sjælland, Distrikt Roskilde ksf@regionsjaelland.
Karin Sønderbo Førslev Klinisk psykolog, ph.d. Autoriseret, specialist. Psykiatrien Region Sjælland, Distrikt Roskilde ksf@regionsjaelland.dk FØDSELSDEPRESSION SYMPTOMER SYGDOM BEHANDLING UDBREDELSE AF
Læs mereNår autismen ikke er alene
Når autismen ikke er alene Psyk-Info temaaften d. 20. marts 2018 Psykolog Sine Kjeldsen og pædagogisk konsulent Anne Pind, Autismefokus Program Autisme og komorbiditet Angst OCD Psykotiske tilstande Opmærksomhedsforstyrrelser
Læs mereNår autismen ikke er alene
Når autismen ikke er alene Psyk-Info temaaften d. 30. oktober 2017 Psykolog Sine Kjeldsen og pædagogisk konsulent Anne Pind, Autismefokus Program Autisme og komorbiditet Angst OCD Psykotiske tilstande
Læs mereBORGERE MED PSYKISKE LIDELSER I DE ALMENE BOLIGER GREVE, 11. MARTS 2017 V/ PSYKOLOG HENRIETTE CRANIL
BORGERE MED PSYKISKE LIDELSER I DE ALMENE BOLIGER GREVE, 11. MARTS 2017 V/ PSYKOLOG HENRIETTE CRANIL PROGRAMPUNKTER Forståelse af de psykiske udfordringer der ligger til grund, når en beboer skiller sig
Læs merePsykofarmakaepidemien kan bekæmpes
Psykofarmakaepidemien kan bekæmpes Hvis vi skal det voldsomme overforbrug af antidepressiva til livs, er der behov for en holdningsændring hos de praktiserende læger. De skal indse, at medicinens bivirkninger
Læs merePjecen trykkes i 6.000 eksemplarer. Udgivelsesår: 2010. www.epilepsiforeningen.dk epilepsi@epilepsiforeningen.dk
ældre og epilepsi Ældre og epilepsi er forfattet af specialeansvarlig overlæge, Birthe Pedersen, Epilepsihospitalet i Dianalund, og sygeplejerske, Helene Meinild, og udgivet af Dansk Epilepsiforening med
Læs mereAloïse Corbaz: Jean 23 Pâtissier
Aloïse Corbaz: Jean 23 Pâtissier Ofte læser man, at Hvad er skizofreni? Men hvad ligger bag alle symptomerne? Symptomer ved skizofreni Psykose-symptomer (positive symptomer) Hallucinationer (stemmer, syner)
Læs mereAT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital
AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital Gennem de seneste årtier er: opfattelser af kronisk sygdom forandret vores forventninger til behandling og til
Læs mereInformation om spørgeskemaet Om din epilepsi
Information om spørgeskemaet Om din epilepsi Vi har indført et digitalt spørgeskemasystem, der skal give dig et bedre og mere fleksibelt tilbud i Ambulatorium for Epilepsi. Hvis du i øvrigt har det godt
Læs mereSubakutte tilbud, mobilteams samt speciallægelig rådgivning i den regionale psykiatri. Psykiatrisk Rådgivningstelefon
Subakutte tilbud, mobilteams samt speciallægelig rådgivning i den regionale psykiatri Psykiatrisk Rådgivningstelefon Patienter og pårørende, der står i en akut psykiatrisk krise, kan ringe til Psykiatrisk
Læs merePersonlighedsforstyrrelse og Mentaliseringsbaseret behandling. ved Tom Skaarup-Hille og Karen Sandahl, psykologer i Psykiatrisk Klinik i Næstved
Personlighedsforstyrrelse og Mentaliseringsbaseret behandling ved Tom Skaarup-Hille og Karen Sandahl, psykologer i Psykiatrisk Klinik i Næstved Program Hvad er emotionelt ustabil personlighedsstruktur
Læs mereBipolar Lidelse. Marianne Borch Anne-Lene Kjeldmann
Bipolar Lidelse Marianne Borch Anne-Lene Kjeldmann 1 Forekomst af bipolar lidelse Ca. 40-80.000 danskere har en bipolar lidelse Risikoen for at udvikle en bipolar lidelse i løbet af livet er ca. 2-3 %
Læs mereFødselsreaktioner. Vores sårbarhed som nybagte forældre er forskellige
Fødselsreaktioner Vores sårbarhed som nybagte forældre er forskellige Hvad er en fødselsreaktion * Efter en fødsel gennemlever mange forældre både en psykisk og legemlig forandring. * Stiller store krav
Læs mereKognitive vanskeligheder Hvad kan du selv gøre?
Kognitive vanskeligheder Hvad kan du selv gøre? Depressionsforeningen GF 26 marts Valby Klinisk psykolog Krista Nielsen Straarup Klinik for Mani og Depression Århus Universitetshospital, Risskov krisstra@rm.dk
Læs mereInformation om behandling for Panikangst og agorafobi
Information om behandling for anikangst og agorafobi sykiatri og Social Regionspsykiatrien Viborg-Skive Team for OCD og Angstlidelser Du er henvist til behandling for panikangst og/eller agorafobi på en
Læs mereSamarbejde mellem psykiatri og somatik - set med psykiatriens øjne
Samarbejde mellem psykiatri og somatik - set med psykiatriens øjne Hvorfor er samarbejdet med de somatiske afdelinger sås vigtigt? Patienter med psykiatrisk lidelse har væsentlig kortere levetid end andre
Læs mereKlinikforberedelse Psykiatri. Færdighedstræning
Klinikforberedelse Psykiatri Færdighedstræning Mål i dag En ide om ICD-10: hvorfor og hvordan Psykisk sygdom / psykiske symptomer stemningslejet (humør) psykose (opfattelse af virkeligheden) Hvordan vi
Læs mere