Bilag 2. redegørelse vedr. samarbejdsrelationer mellem rusmiddelbehandlingen og andre relevante parter omkring unge mellem 15 og 25.

Transkript

1 Bilag 2. redegørelse vedr. samarbejdsrelationer mellem rusmiddelbehandlingen og andre relevante parter omkring unge mellem 15 og 25. Der lægges i vejledningen til puljen vægt på, at kommunerne har fokus på en helhedsorienteret indsats overfor unge-gruppen. Der er en række aktører, som arbejder sammen om dette mål, og dette bilag har til formål at beskrive disse og sammenhængen med rusmiddelbehandlingen under og over 18 år. Alle omtalte parter i redegørelsen er blevet kontaktet i denne sammenhæng og har bidraget med input. Der er generel enighed om, at det er relevant og væsentligt at søge at styrke det konkrete samarbejde omkring unge med rusmiddelproblemer. Silkeborg Kommunes Ungestrategi. Silkeborg Kommune har vedtaget en ungestrategi, som er en samlende ramme om indsatserne for de årige. Strategien sigter mod at hæve andelen af unge Silkeborgensere i ovennævnte aldersgruppe der gennemfører en ungdomsuddannelse. Metoderne er at udvikle konkrete helhedsorienterede og koordinerede tiltag, som fremmer de unges muligheder herfor. Det foregår med en bred vifte at målrettede indsatser afhængig af, hvilke barrierer de enkelte unge har. For at sikre at indsatserne er koordinerede er der nedsat et udvalg på lederniveau som mødes jævnligt og forholder sig til, hvilke nye tiltag der måtte være behov for. Unges misbrug og at sætte ind heroverfor er en naturlig del af det problemkompleks, som ungestrategien retter sig mod og derfor ligger det godt i tråd med den tænkning der arbejdes ud fra i Ungestrategien at iværksætte en tværgående indsats heroverfor. Unge-enheden Silkeborg Kommune etablerer pr. 1. februar 2014 en ny ungeenhed. Alle sagsbehandlere, der arbejder med unge mellem 18 og 30 år, der modtager uddannelseshjælp eller er selvforsørgende, flytter sammen med UU ud til en ny ungeenhed i lokaler lejet hos Teknisk skole og beliggende på samme område som skolen. Der er flere formål hermed: At etablere et endnu tættere samarbejde mellem UU og sagsbehandlerne omkring den unge, herunder i den udvidede visitation, samt tættere samarbejde med uddannelsesinstitutioner i Silkeborg At kunne servicere uddannelsesinstitutionerne og de unge, der er i gang med en ordinær uddannelse, så unge, der er udfaldstruede, fastholdes. Dette er en udvidelse af Garantiskolen, hvor uddannelsesinstitutionerne, jobcentret og UU i forvejen arbejder tæt sammen om at fastholde unge i uddannelse. At der åbnes mulighed for at relevante samarbejdspartnere, eks. Rusmiddelcentret Sundhedshuset og Socialsektionen fast er tilstede i enheden mhp. sparring med sagsbehandlerne/uu samt fælles møder med den unge. At møde den unge i et anderledes og understøttende miljø, hvor der tilbydes holdforløb omkring uddannelsesvejledning, sundhed (rygestopkurser, motion, sund mad til billige penge, etc.), misbrug, økonomi, etc. Endvidere etableres åben rådgivning. Der er konkret truffet aftale om at Rusmiddelcenter Silkeborg hver uge har faste træffetider for såvel sparring med Jobcentermedarbejdere, som konkrete afklarende samtaler med unge. Beskrivelse af samarbejdsrelationer m.v. omkring ungeindsatsen

2 Way in og forebyggelsesenheden Rusmiddelcenter Silkeborg har etableret opsøgende virksomhed på erhvervskolerne i Silkeborg. Indsatsen består dels af projekt Way in som er støttet af Socialstyrelsen til oprettelse af hashgrupper på 3 erhvervsskoler. Støtten til way in udgør ca 30% af de ressourcer som i forbindelse med projektets implementering blev afsat til opsøgende og forebyggende indsatser overfor unge, primært på erhvervsskoler. Der er i dag et spirende samarbejde om unge med risikoadfærd, og som er i fare for at falde ud af uddannelsessystemet. Det er erfaringen, at erhvervsskolerne og produktionshøjskolen rummer en række unge, som trods forskellige grader af problemer med rusmidler, ikke af sig selv henvender sig i behandling. At behandlingssystemet er synligt og tilgængeligt på uddannelsesstedet er af afgørende betydning i denne sammenhæng. Støtte- og Vejledningsteamet Teamet er udfører i Socialsektionen og arbejder med bostøtte efter 85 i LSS og mentor efter 78 i LAB. Der er 30 ansatte, bostøtter og mentorer, som beskæftiger sig med målgruppen af udsatte borgere. Én af funktionerne er at undersøge et eventuelt behov for behandling i det etablerede misbrugsregi, motivere til opstart og følgemed-funktion, når behandlingen er startet. Der er et særligt øje for at misbrug er en hindring for mange af de mål borgeren har og at deltagelse i behandling er afgørende. Derfor er der også et fokus på tæt samarbejde med Rusmiddelcentret og på at de to indsatser støtter hinanden. Lederen af støtte og vejledningsteamet indgår i Social-sektionens ledergruppe sammen med bl.a. ledere fra Rusmiddelcentret Social-Teamet Teamet varetager Socialsektionens myndighedsopgaver på socialområdet for borgere over 18 år, og er tovholdere i de mere komplicerede sociale sager. Socialteamet visiterer til forskellige ydelser såsom tildeling af bostøtte i Støtte og vejledningsteamet, Rusmiddelcentret eller andre relevante aktører, samt kort- eller langvarige døgnanbringelser i og udenfor kommunen. Socialteamet deltager altid i og godkender Rusmiddelcentrets visitation til døgnbehandling for stofog alkoholmisbrug. Lederen af social-teamet indgår i Social-sektionens ledergruppe sammen med bl.a. ledere fra Rusmiddelcentret UU UU' s Indsats i relation til de årlige er at kvalificere dem til deres uddannelsesvalg, med speciel vægt på unge med særligt behov for vejledning. Vejlederne tager særlig hånd om den gruppe af unge, som har svært ved at gennemføre en ungdomsuddannelse, og møder også unge, hvor rusmidler er en større eller mindre del af problemet. UU' s overordnede mål er at give unge muligheder for at reflektere over egne muligheder og begrænsninger samt blive bevidste om aktivt at arbejde med egen udvikling. UU vil i vejledningsarbejdet medvirke til at unge kan navigere i en kompleks og foranderlig uddannelsesverden, og at de får den rette hjælp i rette tid, eksempelvis i form af rusmiddelbehandlng. UU samarbejder med såvel Unge-centret og Rusmiddelcentret, og vil også være en del af det nye sparrings- og udredningsforum som etableres i samarbejde med Rusmiddelcentret og den nye ungeenhed. Garantiskolen Garantiskolen er et forpligtende samarbejde i Silkeborg Kommune omkring fastholdelse af elever i uddannelse. Garantiskolen består af repræsentanter fra alle ungdomsuddannelserne, VUC, Silkeborg Produktionshøjskole og relevante aktører i Silkeborg Kommune. Beskrivelse af samarbejdsrelationer m.v. omkring ungeindsatsen

3 Når en ung er optaget på en ungdomsuddannelse eller er indmeldt på produktionshøjskolen er vedkommende automatisk omfattet af garantiskolen. Hvis eleven undervejs i sin uddannelse er frafaldstruet eller ønsker omvalg, kan eleven støttes gennem garantiskoleaktiviteter. Aktiviteterne aftales med undervisere, vejledere og andre aktører (UU, jobcenter, rusmiddelcenter, ungecenter, familieafdeling o. lign.). Hvis eleven er frafaldstruet pga forbrug af rusmidler vil misbrugsbehandling altid være en del af den unges forløbsplan på skolen med det formål at den unge kan gennemføre en ungdomsuddannelse. Garantiskolen har ofte drøftet misbrug hos unge, og der er enighed om, at det er en af de væsentlige risici og frafaldsårsager og samtidigt et område, hvor det er særdeles vanskeligt for lærere og vejledere at hjælpe den unge. Det er af stor betydning, at rusmiddelbehandlingen foregår på og i et tæt samarbejde med uddannelsesinstitutionerne. Psykiatrien Der er i dag et fungerende samarbejde mellem RCS og Regions-psykiatrien omkring unge der har både psykiatriske og misbrugsmæssige problemstillinger. Der er etableret et såkaldt fællesteam mellem Rusmiddelcenter og Lokal-psykiatri, hvor foruden læger og behandlere, også myndighed på socialområdet samt socialpsykiatrien er repræsenteret. Her drøftes hver 2. uge konkrete sager, hvor der er tale om dobbeltbelastning/dobbeltdiagnose. Teamet drøfter sager vedr, borgere over 18 år. Også i dette forum kommer der sager med borgere i alderen Behandling etableres sædvanligvis som parallel-forløb, således at den psykiatriske behandling gives sideløbende med misbrugsbehandling, hvis borgeren indvilliger deri. Ungecentret har samarbejde med ungdomspsykiatrien i enkelte sager, men har ikke et formaliseret samarbejde. Ungecentret har i det følgende beskrevet en række samarbejdsrelationer til aktører, som møder de unge, og som der konkret er samarbejde med omkring misbrugsindsatsen. Ungdomsskolen Der er i Silkeborg Kommune et formaliseret samarbejde med Ungdomsskolen, herunder Højmarksskolen, som indeholder specialtilbud til elever i 8. til 10. klasse, der ikke kan gennemføre en almindelig skolegang. Det er elever, der som oftest har psykosociale problemstillinger, men er normalt begavede. Samarbejdet er en del af den helhedsorienterede indsats i Silkeborg Kommune, og kommer til udtryk ved et tæt samarbejde mellem kontaktlærerne og de rusmiddelbehandlere, som er tilknyttet den unge. Endvidere er der nogle gange, efter behov, en videreformidling af viden / rådgivning af rusmiddelproblematikker for lærerne på Ungdomsskolen. Der er et ønske fra såvel Ungdomsskole og Ungecenter om at øge informationsindsats overfor lærere samt at styrke det konkret opsøgende arbejde. Folkeskolerne Lignende tiltag er også under udvikling på folkeskolerne i kommunen. Indsatsen er pt. koncentreret om rådgivning i forbindelse med konkrete grupperinger af unge, som indtager stoffer. Denne rådgivning udvikles løbende i forhold til de unge, samt lærere og forældre. Samarbejdet er vigtigt, fordi det betyder, at unge med stofproblematikker kan blive spottet tidligere, og om nødvendigt kan tilbydes relevant behandling. Behovet vurderes at være stigende, og specielt formidling af viden om problemerne til lærere og skoleledelser kan med fordel opprioriteres, Beskrivelse af samarbejdsrelationer m.v. omkring ungeindsatsen

4 Klubberne Samme udvikling er i gang i et samarbejde med ungdomsklubberne i kommunen. Her er een specifik klub omdrejningspunktet for udviklingen af samarbejdet. Klubben ligger i et socialt belastet boligområde, og er inddraget i udarbejdelsen af en boligsocial helhedsplan for området. Samarbejdet med klubben består foruden ovennævnte tiltag, i at rusmiddelmedarbejderne fra UC jævnligt kommer forbi med henblik på at afmystificere indsatsen og for at komme i dialog med evt. unge der kunne have behov for en behandlingsindsats. Vi ville gerne have dette samarbejde til at udvikle sig yderligere og mere systematisk, og at andre klubber på samme måde vil komme til at indgå i et mere formaliseret samarbejde. SSP Der har gennem en årrække været et tæt samarbejde mellem UngeCentret, og SSP. Samarbejdet finder sted i forskellige fora, og understøtter den sammenhængende og helhedsorienterede indsats overfor unge med rusmiddelproblematikker. Familierådgivningen Samarbejdet med Familierådgivningen, herunder det rådgivende team, som er første skanse i myndighedsudøvelsen i kommunen, er kendetegnet ved en hurtig og smidig indsats. Det er familierådgivningen som står for bevillingen af rusmiddelbehandlingen i UngeCentret. Ungecentrets øvrige indsats. Ungecentret yder indsats for en række unge i Silkeborg Kommune; også unge som ikke har, eller ikke selv mener at have, problemer med rusmidler. Ungecentrets søger at fastholde og motivere unge til at søge den rette behandling for sådanne problemer, og på denne vis bliver ungecentrets generelle arbejde med unge én af de vigtige indgange til Ungecentrets Rusmiddelrådgivning. Som oftest er rusmidler i sig selv jo ikke det primære problem, men andre problemstillinger i livet, som kræver en helhedsorienteret indsats i tilgift til en eventuel misbrugsbehandling. Beskrivelse af samarbejdsrelationer m.v. omkring ungeindsatsen

5 Bilag 1. Silkeborg. - Beskrivelse af behandlingstilgang Ansøgningen om deltagelse i metodeprogrammet er udformet i fælleskab mellem Unge-centret i Silkeborg og Rusmiddelcenter Silkeborg. I det følgende beskrives to organisationers behandlingstilgang, som den ser ud i dag. Rusmiddelcenter Silkeborg varetager stof- og alkoholbehandling for voksne i Silkeborg Kommune. Tilbuddene spænder vidt fra forebyggende indsatser over traditionel ambulant og døgnmæssig alkohol- og stofmisbrugsbehandling, til substitutionsbehandling, bostøtte, SKParbejde, skæve boliger og gadesygepleje. RCS har ca. 38 medarbejdere, hvoraf 7 hovedsagelig beskæftiger sig med indsats overfor unge-gruppen. UngeCentret er et tilbud til Unge mellem 14 og 23 år i Silkeborg Kommune. Tilbuddet består af socialpædagogisk indsats / behandling - herunder behandling af unge med misbrugsproblematikker samt mulighed for anonym rådgivning på rusmiddelområdet. Indsatsen kan udover rusmiddelbehandling og rådgivning bestå af: Botræning, fastholdelse i job / udd., bearbejdelse af personlige problemstillinger o.a.. Ungecentret har 24 medarbejdere heraf har 6 medarbejdere opgaver i Rusmiddelbehandlingen. Rusmiddelcenter Silkeborg. Kort beskrivelse af behandlingstilgang i RCS I RCS er behandlingsindsatsen delt i en længerevarende og en korterevarende indsats. Den længerevarende sigter primært mod understøttelse, vedligeholdelse, og skadesreduktion, og retter sig mod målgrupper med langvarigt og kraftigt misbrug. Her er bl.a substitutionsbehandling for opioid-misbrugere, bostøtte, skæve boliger, SKP-indsats og gadesygepleje placeret. Den korterevarende indsats har forandring som nøgleord, hvor stoffrihed eller et stærkt reduceret forbrug er målet. Det er her, vi finder målgruppen for projektet- også aldersmæssigt. Borgeren den unge møder RCS til en eller flere afklarende samtaler, hvor motivation og behandlingsparathed afdækkes. Den metodiske tilgang i den afklarende samtale bygger på principperne i Motivational Interviewing, hvor den unge hjælpes til selv at formulere sine behov og ønsker til et behandlingsforløb. Er der enighed om indskrivning, foretages der ASI-udredning, som ikke skal beskrives nærmere her, da den forudsættes bekendt, og der udarbejdes en foreløbig behandlingsplan. Herefter visiteres den unge til en primær behandler, som sammen med den unge udfærdiger en mere detaljeret plan for indsatsen i forhold til spørgsmål om individuel behandling eller deltagelse i gruppebehandling, behandlingsintensitet, målsætning og temaer i indsatsen. Det Beskrivelse af behandlingstilgang i UC og RCS

6 afklares endvidere, hvem der kan inddrages i behandlingen, da det tilstræbes at gøre indsatsen så helhedsorienteret som muligt. I den individuelle behandling arbejdes struktureret med rushistorie, højrisikosituationer og tilbagefaldsforebyggelse. Den aktuelle gruppebehandlingsindsats i RCS for målgruppen består af et struktureret og manualiseret hashgruppetilbud med 6 ugers forberedelse til at modne beslutningen og et 12 ugers forløb med indbygget fælles rygestopdato efter 5 uger, hvorefter der arbejdes tilbagefaldsforebyggende i gruppen. Der er endvidere mulighed for at deltage i dagbehandlingstilbud, hvis man er stoffri. For unge, der ikke magter at skabe forandring i et ambulant forløb, tilbydes døgnbehandlingsforløb, evt med efterfølgende ophold i RCS s stoffri botilbud. Behandlingstilgangen i den korterevarende indsats er, at der er tale om hjælp-til-selvhjælp, der forudsætter både evne og vilje til at ville en forandring. Den professionelle behandler kan ikke træffe valg på den unges vegne, men forsøge at tilvejebringe et grundlag, som gør det lettere for den unge at overskue konsekvenserne af valget. Indsatsen er endvidere fremadskuende med fokus på afhængighed. Endelig sigter behandlingen i RCS på at have dobbeltfokus, hvilket betyder, at psykiske symptomer skal udredes og medtages i behandlingsovervejelserne, f.eks. strategier ved forskellige former for personlighedsforstyrrelser. Metodevalget er som udgangspunkt evidensbaseret og/eller hvilende på best practice oparbejdet gennem tiden. Den overordnede metodiske motorvej er den kognitive adfærdsterapi med fokus på tankernes betydning for relationer og adfærd. Der benyttes endvidere elementer af den såkaldte 3. bølge indenfor den kognitive terapi, som f.eks. ACT, som inddrager den unges accept af sin situation og kobler det til de underliggende værdier for den unge. Ofte kan systemiske elementer inddrages i f.eks. familiesamtaler for at synliggøre uhensigtsmæssige mønstre i de indbyrdes relationer. I den motiverende del bruges som nævnt Motivational Interviewing, hvor hensigten er at få den unge selv til at ræsonnere sig frem til et ønske om forandring. Her er behandlerens indsats tilbagelænet og afventende i modsætning til den kognitive tilgang, som er langt mere direktiv uden at være konfronterende. Der indgår også elementer af coaching både i den motiverende del men også hvor, der er behov for en løsningsfokuseret tilgang. Der foretages løbende ASI-opfølgninger på alle behandlingsforløb mhp at måle effekten af indsatsen. Ungecentret i Silkeborg Beskrivelse af struktur, metoder, ydelser og kompetencer i Ungecentrets rusmiddelbehandling. Struktur i behandlingsarbejdet: Rusmiddelbehandlingen er opdelt i følgende faser: Afklaring, Motivation, behandling og tilbagefaldsforebyggelse. Beskrivelse af behandlingstilgang i UC og RCS

7 Afklaring/kortlægning: Et interview, som afklarer / kortlægger den unges misbrug, samt ønsker og behov i den videre behandling. Motivation: Den motiverende fase er essentiel for behandlingsarbejdet og i denne fase forsøges afklaret, i hvilket omfang den unge er motiveret for at gøre noget ved sin rusmiddelproblematik. Rusmiddelbehandlerne vurderer, hvornår den unge er motiveret for at fortsætte i næste fase. Motivationsarbejdet kan / vil tage udgangspunkt i projekt KM (Kognitiv motivation), som vi er i gang med at tilpasse i UC regi og kan indbefatte f.eks. fordele / ulempe skemaer, afklaring af hvor den unge har sine ressourcer og motivation. Endvidere kan / vil der i motivationsfasen benyttes metoder som Signs of safety / de tre huse. Behandling: Hyppige målsætninger / delmål. Fra uge til uge, hvad vil du fremadrettet. Hjemmearbejde. Netværksarbejde inddrage netværket i behandlingen. Årsag og sammenhæng i forhold til misbruget. Behandlingsfasen indebærer, at den unge og rusmiddelbehandleren ved hjælp af forskellige metoder, arbejder hen imod de mål der er sat for behandlingen. Vi arbejder typisk med en kognitiv / systemisk tilgang, hvor den unges mål for behandling er i fokus, og forældrene inddrages i størst mulig omfang. Er det et stop, er det et nedsat forbrug? Behandlerne udarbejder i samarbejde med den unge, en plan for målene, dette også for, at visualiserer for den unge, hvad aftalerne er. I denne fase forsøges det, at den unge tilegner sig andre handlemuligheder, som kan sættes i stedet for forbruget / misbruget. En del af behandlingsarbejdet indebærer, at den unges pårørende involveres i behandlingsarbejdet og bliver tilbudt forældreaftner og rådgivning. Rådgivning tilbydes endvidere respektive samarbejdspartnere og andre f.eks. anden familie, kæreste eller en nær ven. Tilbagefaldsforebyggelse: Nye vaner, ny livsstil, nyt livsindhold, hvad skal dit liv nu indeholde? Fastholde en ændret adfærd. Ambivalens i forhold til beslutning. Fremtidsplaner / drømme / håb. Værdi-vedligeholdelse. Social færdighedstræning. Opbygge nyt netværk. Inddragende netværksmøde, med overskriften fremtid. Metoder: Anerkendende tilgang: Her kan man diskutere om det er en metode eller en tilgang. Uagtet hvad, møder vi den unge, der hvor den unge er. Altså åbent og fordomsfrit. Den unge tager stoffer, fordi den unge syntes det giver mening, eller fordi det har givet mening på et tidligere tidspunkt. Relationelt: Her kunne man måske også tale om kemi mellem den unge og misbrugsbehandleren. Erfaringen viser dog, at når der er opbygget en relation med den unge, kan relationen i sig selv virke motiverende for at fortsætte i behandlingen. Relationen kan også betyde, at den unge er mere lydhør for de råd, anvisninger og i det hele taget, er mere modtagelig for støtten / behandlingen. Systemisk: I den systemiske tilgang / metode får den unge mulighed for at for forståelse for, hvilke konsekvenser / påvirkninger, misbruget har på omverdenen og hvordan omverdenen påvirker den unge. Der arbejdes med, hvordan dette påvirker de forskellige relationer / institutioner som den unge Beskrivelse af behandlingstilgang i UC og RCS

8 interagerer med. F.eks. misbruget forårsager fravær fra uddannelse, hvad betyder dette i forhold til forældre, klassekammerater o.lign.. Altså, at støtte den unge i at skabe mening og sammenhæng i deres forståelse af verden/deres livssituation de er med til at konstruere den verden de lever i. Kognitiv: Med denne metode forsøges, at bibringe den unge en erkendelse af, andre handlemuligheder ved hjælp af, forskellige skematiske hjælpemidler. F.eks. fordele / ulempeskema, situationsanalyse, kædeanalyse o.lign. Der ud over, arbejdes der med spejling, assesment og livshistorie. Overskrifter fra KM.: Problemerkendelse, mestring, værdiafklaring, følelseshåndtering, vaner, højrisikosituationer, ambivalens og afklaring af, hvor den unge har sine ressourcer og motivationspunkter, f.eks. den unges netværk. Signs of safety / de tre huse: Signs of safety / de tre huse: Kort fortalt. Hvad vil du med en specifik problemstilling i dit misbrug. Formålet er at indsamle og dele informationer, og finde fælles mål og skabe et fælles udgangspunkt for holdbare løsninger, på de bekymringer eller udfordringer, som den unge står overfor. Ligeledes er formålet at styrke og understøtte samarbejdet mellem den unge, familien og netværket. For yderligere information henvises til hjemmesiden: Nada. (Akupunktur) Vi tilbyder NADA behandling, med henblik på at dæmpe trang og abstinenser. Samle tankerne og skabe ro generelt. Øvrige ydelser: Anonym rådgivning: Den anonyme rusmiddel rådgivning har åbent mandag og torsdag fra kl Rådgivningen tilbydes: Unge med rusmiddelproblemer, forældre / pårørende, samarbejdspartnere o.a. mulige interessenter. Der tilbydes op til 3 samtaler. Der er mulighed for at modtage rådgivning andre steder end i UC, f.eks. uddannelsesinstitutioner. Desuden ydes der i rådgivningsregi, undervisning for andre professionelle, f.eks. lærerne i bl.a. stofedukation. Gruppeforløb: Er under kontinuerlig overvejelse, det er dog ikke lykkedes, at få et gruppeforløb startet op endnu. Forældreaftener: Her bliver der taget et af behandlerne udvalgt tema op, som kan medvirke til, at forældrene kan blive bedre til, at håndterer den problematik det er, at have et barn med et misbrug /forbrug af stoffer. Der ud over får forældrene mulighed for, at møde andre i samme situation. Forældrene vil her desuden kunne tilbydes supervision / coaching i forhold til problematikkerne ved at have et barn / en ung med et misbrug. Beskrivelse af behandlingstilgang i UC og RCS

9 Social-, Børne- og Integrationsministeriet Metodeprogram for stofmisbrugsbehandling Ansøgning sendes til: Social-, Børne- og Integrationsministeriet, Puljestyring, A Projektets/aktivitetens titel: Skriv titel her: Ansøgningsfrist 10. februar 2014 GENERELLE OPLYSNINGER Deltagelse i metodeprogram for stofmisbrugsbehandling. Arbejdstitel; Projekt Vend om stofmisbrugsbehandling for unge. B I hvilken kommune har projektet postadresse i? Skriv kommunenavn her: Silkeborg Kommune C Ansøger: Sæt kryds: x Kommunal Frivillig forening Regional Selvejende institution Privat Anden Ansøgers identifikation: Udfyld kun dette felt, hvis I ikke har et CVR-nummer: CVR-nummer: eller Tilskudsansvarliges CPR-nummer: Ansøgers* navn Rusmiddelcenter Silkeborg ( og Ungecentret i Silkeborg) Silkeborg Kommune Gadenavn, nr. Chr d. 8 s vej 2a Postnr. & By 8600 Silkeborg Telefonnummer Rusmiddelcenter@Silkeborg.dk eller palle.havskov@silkeborg.dk *En ansøger defineres her som kommune, region, selvejende institution, frivillig forening, privat eller anden. D Tilskudsansvarliges* underskrift: Undertegnede forpligter sig til at ville overholde betingelserne for et eventuelt tilskud. 7. februar 2014 Palle Havskov Jensen Centerleder RCS Dato Underskrift Tilskudsansvarliges navn - maskinskrevet eller blokbogstaver *En tilskudsansvarlig defineres her som den person, der har det fulde økonomiske og retlige ansvar for projektet, der gives tilskud til. Side 1 af 7

10 E Hvilket beløb søges der om fra puljen? Udfyldes kun for perioder i overensstemmelse med projektperioden. Se afsnit om projektperiode i vejledningen. Fra Til Beløb i kr. Dag Md. År Dag Md. År I alt Specificeret budget skal udfyldes ved hjælp af regnearket, som er omtalt i vejledningens afsnit Budget i Praktiske oplysninger. PROJEKTOPLYSNINGER 1 Projektets formål: Beskriv kort projektets formål. Hvilket problem skal projektet løse for målgruppen, og hvilken forandring skal det medføre for målgruppen. Se afsnit om projektets formål i vejledningen. Puljens overordnede formål er angivet i ansøgningsbetingelserne. - at styrke det metodiske og systematiske arbejde i den kommunale stofmisbrugsbehandling - fremme anvendelsen af behandlingsmetoder i stofmisbrugsbehandlingen i Danmark, der har dokumenteret effekt i forhold til de enkelte målgrupper. Når Silkeborg Kommune ønsker at deltage i metodeprogrammet, er det fordi vi deler denne målsætning. Vi vil gerne deltage i en systematisk implementering af de faste metodikker, som en manualbaseret tilgang medfører. Silkeborg Kommune benytter i nogen omfang samme evidensbaserede metoder, som man skal benytte i projektet, men ikke med samme stringens, som der lægges op til i projektet. Der ligger også i formålet en afprøvning af forskellige kombinationer af behandlingsformer, som er defineret centralt af Socialstyrelsen. Fordi der skal laves forskning på dokumentationen af behandlingen randomiseres denne behandling, således at det ved lodtrækning afgøres hvilken behandling den unge skal modtage. Det forudsættes at de beskrevne behandlingsmetoder implementeres og afprøves de næste 4 år, og at projektet leverer de ønskede data til CRFs undersøgelser og evalueringer.. Foruden de overordnede formål er der også lokale formål i Silkeborg Kommune; Vi ønsker at benytte projektet som et fælles fagligt afsæt til at udbygge og konsolidere samarbejdet mellem Rusmiddelcenter Silkeborg og Ungecentret i Silkeborg, som henholdsvis varetager behandling for over og under 18 årige. Således etableres der en tværgående behandlingsenhed mellem de to organisationer. Vi forventer, at projektet vil give grobund for udvidet samarbejde ud over projektet. (Detaljer om behandlingen som den ser ud p.t. er beskrevet i ansøgningens bilag1.) Vi deler i høj grad den målsætning at skabe en sammenhængende og fælles indsats overfor unge stofmisbrugere også overfor de unge, som af den ene eller anden grund ikke kan eller vil indgå i projektet. Dette forventer vi kommer til udtryk gennem konkret samarbejde om hashbehandlingsgrupper, individuel behandling, afgiftningsforløb etc. Det er således et fælles mål at etablere behandlingsmetoder og behandlingsindsatser, som ikke tager udgangspunkt i om den unge er under eller over 18 år. Det er et kerneformål at øge formidlingen af viden og informatione om mulighederne for behandling til relevante samarbejdspartnere og øge tilgængelighed til den rette behandling for unge mellem 15 og 25. Deltagelse i metodeprogrammet er en lejlighed til yderligere at fokusere på og øge indsatsen i det opsøgende arbejde, bl.a. på uddannelsesinstitutioner. Projektet skal understøtte de bestræbelser der allerede er i gang i forhold til at sikre en tidligere opsporing og den rette hjælp i rette tid. Stofmisbrug hos unge er sjældent kun et spørgsmål om stoffer, men har oftest udgangspunkt i andre problemstillinger i de unges liv. Det er essentielt at der samarbejdes tværfagligt med de instanser, Side 2 af 7

11 som danner støttenetværk for disse unge, og at indsatsen tager udgangspunkt i en helhedsorienteret vurdering af den enkelte unge. 2a Projektets målgruppe: Beskriv kort og præcist den målgruppe, der er omfattet af projektet. Se afsnit om målgruppe i vejledningen. Målgruppen for behandlngsindsatsen er præcist beskrevet i vejledningen, ligesom eksklusionskriterierne også er beskrevet - Unge mellem 15 og 25 med behandlingskrævende forbrug af hash, centralstimulerende stoffer eller hallucinogener. Målgruppen for projektet er primært de unge, som selv søger eller som henvises til udredning og behandling i én af de to organisationer. Projektet aktualiserer dog også en øget opsøgende indsats, bl.a. på uddannelsesinstitutioner, ungdomsskole, m.v. og unge med konstateret risikoadfærd er således også en del af målgruppen. I Silkeborg kommune blev der i 2012 og 13 indskrevet ganske få i alderen med et misbrug/forbrug af morfika. Det er udgangspunktet at denne målgruppe også kan være omfattet af et projekt i Silkeborg. Det er sjældent at unge i aldersgruppen indgår i substitutionsbehandling, men skulle dette være aktuelt, indgår disse unge ikke i projektet. 2b Antal forskellige brugere*: Hvor mange forskellige brugere er omfattet af projektet? Antallet angives for hvert projektår og fordeles på køn. En bruger defineres her som en person, som projektet har til formål at hjælpe, og som deltager i projektet. Der er foretaget et skøn over det forventede antal brugere. Skønnet er baseret på antallet af indskrevne i henholdsvis Ungecentrets rusmiddelbehandling og Rusmiddelcentrets behandlingsindsatser i 2012 og 2013, samt et skøn over forventet udvikling. I alt forventer vi at have et rekrutteringsgrundlag på ca unge årligt. Vi forventer at antallet vil være let stigende som følge af øget fokus på opsøgende arbejde. Vi forventer en stigning på % i rekrutteringsgrundlaget i løbet af de 4 projektår, således at antallet af potentielle deltagere overstiger 100 årligt. Af disse forventes ca 35 at være under 18 år. Vi forventer, at unge indgår i projektet årligt. tallet forventes at stige en smule i løbet af de 4 projektår, men det er ikke sikkert, at denne stigning når at blive markant indenfor de 20 måneder som udgør dataindsamlingsperioden. For at nå dette tal er det vigtigt, at formidlingen af information om projektet til de unge og de der er i kontakt med de unge er så god som mulig. For både over og under 18-årige gælder det, at der hidtil har været tale om 80% mænd og 20% kvinder, og vi forventer ikke at denne kønsfordeling forandrer sig væsentligt. Opsøgning, rekruttering og samarbejde I dag er en relativt stor del af både voksne og unge, som søger behandling, såkaldte selvmødere, som angiver at komme på eget initiativ. Vi forventer at dette fortsat vil være tilfældet, men vi tror også samtidigt, at det er muligt at øge fokus på at rekruttere unge til behandling på et tidligere tidspunkt end det sker i dag. Vi ønsker aktivt at øge fokus på at rekruttere de årige til behandling. Deltagelse i metodeprogrammet er en konkret anledning til at italesætte problematikken såvel administrativt som i det politiske system. Redegørelsen i Bilag 1 handler om de mange samarbejdsrelationer, som er i spil omkring de unge i målgruppen. Bilaget giver overblik over Silkeborg Kommunes indsatser og strategi i forhold til gruppen af unge. Alle omtalte parter er blevet kontaktet i forbindelse med denne ansøgning, og alle giver udtryk for villighed til at samarbejde konkret om målgruppen. Der er naturligvis allerede i dag et udbredt samarbejde om mange ting mellem disse aktører, men netop det strukturerede samarbejde med og viden om tilbuddene på rusmiddelområdet omtales, som noget vi med fordel kan udvikle på. Silkeborg Kommune har politisk vedtaget en ungestrategi, som er en samlende ramme om indsatserne for de årige. Strategien sigter mod at hæve andelen af unge Silkeborgensere i ovennævnte aldersgruppe der gennemfører en ungdomsuddannelse. Metoderne er at udvikle konkrete helhedsorienterede og koordinerede Side 3 af 7

12 tiltag, som fremmer de unges muligheder herfor. Det foregår med en bred vifte at målrettede indsatser afhængig af, hvilke barrierer de enkelte unge har. For at sikre at indsatserne er koordinerede er der nedsat et udvalg på lederniveau som mødes jævnligt og forholder sig til, hvilke nye tiltag der måtte være behov for. Unges misbrug og at sætte ind heroverfor er en naturlig del af det problemkompleks, som ungestrategien retter sig mod og derfor ligger det godt i tråd med den tænkning der arbejdes ud fra i Ungestrategien at iværksætte en tværgående indsats heroverfor. Det følgende er en liste over de parter der har samarbejde omkring målgruppen og som kan være med til at rekruttere unge til behandling, og som har roller at spille i den helhedsorienterede og tværfaglige indsats (listen uddybes i bilag 2.) - Folkeskoler, klubber samt Ungdomsskolen - SSP - Ungdomsuddannelser og erhvervsskoler - Garantiskolen - Hashgrupper på erhvervskoler ( projekt way in ) og forebyggelsesenheden - Den nye unge-enhed, oprettet i forbindelse med kontanthjælpsreformen - UU - Familierådgivningen (myndighed under 18) - Socialteam (myndighed over 18) - Støtte og vejledningsteam. (mentorer og bostøtter) - Ungecentrets øvrige indsatser - Lokal-psykiatrien Et velfungerende tværfagligt samarbejde mellem disse aktører i de unges liv styrker rekrutteringen af relevante unge med behov for hjælp til at slå et misbrug af banen. Samtidigt sikrer samarbejdet, at der også tages hånd om de øvrige sider af og problemer i tilværelsen, således at hjælpen er sammenhængende og helhedsorienteret. Misbrug af rusmidler kan i mange tilfælde være et symptom på andre mere grundlæggende problemer i den unges tilværelse, og det er vigtigt at alle relevante kræfter spiller sammen. Konkrete nye initiativer for at opspore og rekruttere: 1. februar flytter jobcentrets kontanthjælpsafdeling samt UU ud af Jobcentret og ind i bygninger ved siden af Teknisk Skole. Det er i forbindelse med denne projekt-ansøgning aftalt med kontanthjælp at Rusmiddelcenter Silkeborg får faste ugentlige tider i denne bygning, således at dels Sagsbehandlerne i kontanthjælp dels sagsbehandlere i UU, kan booke sparrings-møder og/eller indledende og afklarende borgersamtaler hos rusmiddelbehandlere til afklaring og afdækning af motivation og behandlingsbehov. På denne vis sikres let adgang til afklaring og udredning for de unge, uanset om de i uddannelse og tilknyttet UU, eller er i kontanthjælpssystemet og tilknyttet jobcentrets sagsbehandler. Også andre samarbejdsparter forventes at få fast træffetid i unge-enheden. 2c Projektets mål på brugerniveau. Konkretiser projektets formål og forventede resultater på brugerniveau. Se puljevejledning for yderligere information. Projektets hoved-mål på brugerniveau er givet i vejledningen.. De unge der deltager i projektet opnår stoffrihed eller reduktion af deres stofmisbrug og der sker ligeledes forbedring i de belastninger der ikke er direkte stofrelaterede, fx psykisk belastning og job/uddannelsestilknytning. Indsatsgruppen (stofmisbrugsbehandlere) leverer en metodisk stringent (ensartet), helhedsorienteret stofmisbrugsbehandling med udgangspunkt i evidensbaserede metoder til primær behandling i tæt samarbejde med andre aktører på området. Desuden afprøves en model til opfølgende stofmisbrugsbehandling. Der er ud over de givne mål en række lokale mål Evalueringer af ASI og ASI opfølgninger viser, at der er et relativt stort frafald blandt borgere i behandling i alderen år. Vi har en formodning om at den tidsafgrænsede behandlingsindsats i projektet, kan være mere overskuelig for målgruppen, end en behandling, hvor der ikke er et fastsat sluttidspunkt. Det er således et lokalt mål som det også er det nationalt - at øge antallet af planmæssigt gennemførte forløb. Det er et lokalt mål er at øge graden af sammenhæng i behandlingsindsatsen overfor unge Side 4 af 7

13 henholdsvis under og over 18 år. Denne vil komme naturligt i forhold til unge der er tilknyttet metodeprogrammet. Det er målsætningen at sammenhængen i indsatsen også gælder de unge som ikke kan eller vil deltage i projektets metodeprogram. Der opleves til tider bekymring hos de unge når de fylder 18 år og skal skifte behandlingsregi. Det er et mål at denne overgang afmystificeres og lettes gennem et målrettet samarbejde mellem de to organisationer. Det er et lokalt mål at skabe større viden i tilgrænsende systemer om hvad misbrugsbehandling for unge i Silkeborg Kommune er, og derigennem skabe en nemmere og mere direkte adgang til behandling. Der vil blive øget fokus på opsøgende indsats på ungdomsuddannelserne og erhvervsskoler samt konkret øget samarbejde med Jobcenter og UU. Der er et ønske at blive skarpere på hvilken behandlingsindsats der tilbydes til hvilke borgere. Det er en udvikling som er i gang, og som deltagelse i metodeprogrammet kan sætte yderligere skub i. Der arbejdes i dag evidensbaseret i den ambulante stof- og alkoholbehandling i RCS, idet hovedsporet er kognitiv adfærdsterapi og MI. Behandlingen er dog ikke manualiseret og modulopdelt. RCS har i 2013 etableret evidensbaseret og manualiseret hashgruppe-behandling, og ønsker at fortsætte udviklingen af denne sammen med Ungecentret og sideløbende med den individuelle behandling i projektet, for de grupper af unge, som ikke er med i projektet. Der arbejdes også manualbaseret i gruppeforløb for de mest belastede brugere i RCS (På vej til et bedre liv), og den manualbaserede tilgang er således ikke ubekendt for medarbejdere og ledere. RCS har erfaring med ASI og opfølgningsskemaer, samt øvrige dokumentationstyper på rusmiddelområdet. Ungecentret har tidligere deltaget i projekt med CRF omkring udredning og plan og har derfor konkret viden om og erfaring med UNG-MAP, som har inspireret den ramme om udredningen som man bruger i Rusmiddelrådgivningen. 3 Kommunens behandlingsmetoder og arbejdsgange: Beskriv hvilke metoder og arbejdsgange kommunen anvender i den ambulante stofmisbrugsbehandling overfor målgruppen. Beskriv desuden centrale aktiviteter som gennemføres. Beskriv sammenhæng mellem aktiviteter og opnåelse af mål/resultater. I det følgende gives en meget kort overordnet beskrivelse af de 2 organisationer som står bag ansøgningen. Uddybende information omkring organisationerne og eksisterende behandlingstilgang kan ses i bilag 1. Rusmiddelcenter Silkeborg. RCS varetager stof- og alkoholbehandling for voksne i Silkeborg Kommune. Tilbuddene spænder vidt fra forebyggende indsatser over traditionel ambulant og døgnmæssig alkohol- og stofmisbrugsbehandling, til substitutionsbehandling, bostøtte,skp-arbejde, skæve boliger og gadesygepleje. UngeCentret UngeCentret (UC) er et tilbud til Unge mellem 14 og 23 år i Silkeborg Kommune. Tilbuddet består af socialpædagogisk indsats / behandling - herunder behandling af unge med misbrugsproblematikker samt mulighed for anonym rådgivning på rusmiddelområdet. Indsatsen kan udover rusmiddelbehandling og rådgivning bestå af: Botræning, fastholdelse i job / udd., bearbejdelse af personlige problemstillinger o.a.. Rusmiddelbehandlingen varetages af op til 6 medarbejdere, Ansvarsfordeling Ansvaret for behandling af under 18 årige ligger i Ungecentret, som er forankret i Børn og Familieafdelingen med reference til byrådets Børn og unge udvalg. Ansvaret for behandling af over 18 årige ligger i Rusmiddelcenter Silkeborg som er forankret i Job og Borgerserviceafdelingen med politisk reference til Sundheds- og Forebyggelsesudvalget. Der er ikke planer om at ændre i denne formelle opgavefordeling. Der er dog et ønske om at etablere et tættere samarbejde mellem organisationerne; en fælles tilgang til behandling og et fælles afsæt for at udvikle den helhedsorienterede indsats overfor målgruppen. Der arbejdes løbende med at afdække og mindske problemer med snitfladerne, og overgangen når den unge fylder 18. Det er forventningen at et fælles projekt, vil skabe en tættere sammenhæng mellem de to organisationer, og at sammenhængen og samarbejdet også omfatter de relevante grupper af unge, som af den ene eller den anden grund ikke er omfattet af eller ønsker at medvirke i metodeprojektet. 4a Projektets organisation og ledelse: Beskriv kort projektets organisationsstruktur og opgavefordeling. Se vejledning for nærmere beskrivelse af, hvad der skal indgå i beskrivelsen. Side 5 af 7

14 Det er Rusmiddelcenter Silkeborg som formelt har ansvar for projektet. Der er dog enighed om, at ejerskabet af projektet er delt mellem de 2 organisationer, og at den daglige faglige ledelse foregår i et samarbejde, og at væsentlige ledelsesmæssige beslutninger træffes i styregruppen, som udover de 2 afdelingsledere omfatter lederne af henholdsvis Ungecentret i Silkeborg og Rusmiddelcenter Silkeborg. Den daglige faglige ledelse og styring af projektet varetages i fællesskab af 2 afdelingsledere, én fra Ungecentret og én fra Rusmiddelcenter Silkeborg. De 4 medarbejdere, (2 fra ungecentret og 2 fra Rusmiddelcenter Silkeborg) fortsætter med at referere til deres respektive leder, men får til huse under samme tag. Behandlingen er i dag helt adskilt, men det skønnes nødvendigt i forbindelse med deltagelse i projektet, at etablere en tværgående behandlingsenhed. De pågældende medarbejdere er ikke udpeget endnu, men vil være erfarne behandlere med socialfaglig uddannelse og efteruddannelse i misbrugsbehandling, og som i dag arbejder med stofmisbrugsbehandling af unge. Alle 4 medarbejdere vil kunne indgå i behandlingsindsatsen for hele målgruppen, og varetage behandlingsforløb med unge og unge voksne i alderen Der er enighed om at det skal prioriteres at de 4 medarbejdere, hvorfra 2 kommer fra Ungecentret og 2 fra Rusmiddelcentret, kommer til at dele lokaler. Det er ikke muligt at etablere et selvstændigt sted til projektet, og behandlingen skal derfor foregå i henholdsvis Ungecentrets lokaler på Vestergade samt i det nye Rusmiddelcenter på Kejlstruplund, som tages i brug pr. 1. september. Det er aftalt, at behandlingen i projektets første 8-10 måneder har til huse i Ungecentret, hvorefter behandlingen flytter til det nye Rusmiddelcenter i en tilsvarende periode. Erfaringerne evalueres herefter, og der træffes på baggrund heraf beslutning om fremtidig placering. Der nedsættes en følgegruppe til projektet for at sikre den brede forankring blandt aktører som arbejder med målgruppen, samt sikre bred ledelsesmæssig forankring; følgegruppen består foruden ledere fra rusmiddelområdet af sektionslederen for Socialsektionen,(som lederen af RCS refererer til) sektionsleder for familieafdelingen(som lederen af UC refererer til), en repræsentant fra UU, en repræsentant fra Jobcenter/kontanthjælp, en repræsentant fra garantiskolen samt en repræsentant fra SSP. Følgegruppen afholder 2 årlige møder. Selve indholdet i behandlingsindsatsen er defineret centralt, og vil ikke her blive beskrevet nærmere. Det er udgangspunktet at indgangen til behandlingssystemet fortsat vil være den samme. Dvs. at unge under 18 år afklares og indskrives i ungecentret, og unge over 18 år indskrives via Rusmiddelcentrets visitation med udfyldelse af ASI, VBGS m.v.. Først efter indskrivning foretages randomisering af behandling og behandler. I projektet vil vi søge at øge fokus på rekruttering og helhedsorienteret indsats på følgende måde. - Der etableres fast ugentlig tilstedeværelse af misbrugsbehandler i kontanthjælp og UU, til sparring for sagsbehandlere samt afklarende og motiverende samtaler med relevante unge - Rusmiddelcenter Silkeborg og Ungecentret i Silkeborg vil 1 gang om året i fællesskab arrangere en tema-konferencer for ledelse og lærere på erhvervsskoler og ungdomsuddannelser under Garantiskolen, således at tendenser, problemstillinger og løsninger kan synliggøres og drøftes. Der vil løbende være mulighed for sparring og rådgivning. - Deltagelse i projektet vil tage unge fra de igangværende behandlingstiltag, som for en dels vedkommende er gruppebaseret. Der skal etableres samarbejde om deltagelse i hashgruppebehandling på tværs af det 18. år, for at kunne fastholde tilstrækkelig volumen til at udviklingen af den manualbaserede hash-behandling kan fortsætte. Der skal også udvikles et tættere samarbejde om den individuelle behandling samt evt. afgiftningsforløb. 4b Videreførelse af projektets aktiviteter efter tilskudsperiodens udløb: Beskriv kort hvordan I vil videreføre projektets aktiviteter efter tilskudsperiodens udløb. Det er vores forventning, at der vil ske rigtigt meget i løbet af projektperioden. Der er ikke blot tale om et skifte i metodetilgang, men iværksættelse af et udvidet samarbejde mellem Ungecentret og Rusmiddelcenter Silkeborg. Det er her før projektets igangsættelse meget vanskeligt at sige hvorledes situationen vil være i 2018, men der forventes ikke problemer med videreførelse af de dele af projektet som evalueringen måtte vise relevante. Da projekt-støtten primært går til uddannelse og implementeringsstøtte og ikke indeholder lønkroner, vil medarbejderressourcerne fortsat være tilstede ved projektets afslutning, og derfor sikre muligheden Side 6 af 7

15 for videreførelse af de elementer som måtte være relevante Der forventes løbende administrativ og politisk fokus på, hvorledes indsatsen overfor unge varetages, og der er ingen forventninger om neddrosling af aktiviteter efter projektafslutning. P.t. kender vi jo af gode grunde ikke virkningerne af en manualbaseret tilgang, og en beslutning om hvorledes behandlingstilbuddet skal tilrettelægges og hvad det skal indeholde efter projektets ophør, er det ikke muligt at træffe på nuværende tidspunkt. 5 Er kommunen indstillet på at bidrage til den centrale evaluering af initiativet? Projektkommunerne forpligter sig til at medvirke aktivt til evalueringsarbejdet i overensstemmelse med evaluators retningslinjer. Der vil bl.a. være tale om hyppige registreringer af projektdeltagernes resultater samt møder og samarbejde med evaluator. Sæt kryds: X Ja Nej 6 Husk at vedlægge dokumentation for politisk godkendelse. Deltagelse i metodeprogrammet skal godkendes i to politiske udvalg i Silkeborg Byråd; Børne- og Ungeudvalget samt Sundheds- og Forebyggelsesudvalget. På grund af at de to udvalg lige er konstitueret kommer sagen ikke til udvalgenes behandling før efter ansøgningsfristens udløb. Ansøgningen sker derfor under forudsætning af udvalgenes godkendelse deraf. Sagen behandles på møder i udvalgene henholdsvis den 4. marts og 11. marts Efter udvalgenes behandling fremsendes dokumentation for den politiske godkendelse. Side 7 af 7

16 Ansøgning Navn og adresse på tilskudsansvarlig Skriv navn og adresse for den tilskudsansvarlige i projektet. Palle Havskov Jensen - Palle.havskov@silkeborg.dk Organisationens navn og CVR-nummer Her anføres den ansøgende organisations navn og CVR-nummer. (Findes evt. på Hvis I ikke har CVR-nummer anføres cpr-nummer på den tilskudsansvarlige. Rusmiddelcenter Silkeborg, silkeborg Kommune - cvr nr Projektets/aktivitetens titel Her skrives: Løft af ældreområdet samt kommunens navn Implementering af hjemløsestrategi - Silkeborg Kommune Vælg fra listen Silkeborg Ansøger type Vælg fra listen Kommune Øvrige aktuelle tilskud til projektet Hvis der er søgt tilskud fra andre puljer eller tilskudsgivere til projektet, angives år, ansøgt og evt. opnået beløb samt tilskudsgiver her. Projektets formål Beskriv kort projektets formål. Se afsnit 7.1. punkt 1 i vejledningsmaterialet. Indledende bemærkning vedr. særlig situation i Silkeborg. Silkeborg Kommunes eventuelle deltagelse i implementering af erfaringerne fra hjemløseindsatsen, skal ses som en del af en større ændring af udsatte-området i kommunen. Kommunen opsagde i oktober 2013 driftsoverenskomsten med Godrum-gruppen, som driver pladser i Silkeborg Kommune, og Kommunens socialudvalg besluttede, at kommunen skal oprette egne tilbud på 110 området. Det er samtidig besluttet at man skal øge sammenhængen mellem de forskellige indsatser overfor udsatte borgere, herunder skæveboliger, plejetilbud, bo-støtte, væresteder, gadeplansarbejde, sundhedsindsats for udsatte samt rusmiddelbehandling og skadesreduktion. Det er naturligt, at inddrage erfaringerne fra hjemløsestrategien i forbindelse med denne omlægning, med henblik på at finde den rette balance mellem 110 institutionspladser og Housing First indsatser og bostøtte. Silkeborg Kommune er meget interesseret i yderligere at kvalificere vores bostøtteindsats, ved at benytte de mere målrettede og manualiserede typer af bostøtte, som man har afprøvet i hjemløsestrategien. Det analysearbejde, som skal danne udgangspunkt for hvorledes balancen mellem institutionspladser og Housing First elementer er endnu ikke færdigt. Der er endnu ikke truffet konkrete beslutninger om dimensioneringen af fremtidige 110 tilbud, og om hvorledes indsatsen fremadrettet organiseres og forankres. Det er derfor på nuværende tidspunkt vanskeligt i detaljer at

17 beskrive hvilken konkret rolle Housing First principperne kommer til at få i den fremtidige indsats. Deltagelse i projektet har således flere formål : Det primære formål er at nedbringe antallet af hjemløse i Silkeborg Kommune. Det er også et vigtigt formål at se om unødige ophold på 110 tilbud kan undgås, ved at benytte principperne i Housing First. Det er et mål, når institutionsophold ikke kan undgåes, at Silkeborg kommunes borgere har så korte ophold på 110 boformer som muligt, og at der er en systematisk indsats for at udsluse 110 brugere til egen bolig, samt at færre borgere får brug for senere at blive genindskrevet på 110 boformer, fordi de får den rette hjælp og støtte til at fastholde egen bolig. Det er et vigtigt formål, at blive skarpere på den konkrete faglighed i bostøtte-opgaven. Deltagelse i projektet vil sikre, at et antal medarbejdere bliver opkvalificeret til at kunne varetage én eller flere af de omtalte evidensbaserede bostøtteformer. Det er et mål, at deltagelse i projektet kan medvirke til at Silkeborg Kommune kan finde den rette balance mellem 110 institutionspladser og øvrige indsatser, herunder Housing First. Når projektet udløber har Silkeborg kommune implementeret housing first elementer i et sammenhængende system af indsatser på udsatte-området. Nyt budget Udfyld budgetskemaet. Angiv udgifternes fordeling på året så realistisk som muligt. Der kan tidligst budgetteres med udgifter fra april Se Nyt budget bilag Projektets målgruppe Beskriv kort og præcist projektets målgruppe. Se afsnit 7.1., punkt 2 i vejledningsmaterialet. Se i øvrigt afsnit 2 i vejledningsmaterialet. Silkeborg kommune havde j.f. hjemløsetællingen 2013 i den givne uge 56 hjemløse som fordelte sig således. 0 gadesovere 41 på herberger eller forsorgshjem 1 på hotel 11 som overnatter hos familie og venner 1 i kriminalforsorgs-pension 2 uoplyste Det er p.t. uvist hvor mange af de 41 borgere på herberger eller forsorgshjem, der på indskrivningstidspunktet rent faktisk havde en egen bolig, selvom de lod sig optage på et forsorgshjem. Der var borgere med ophold på forsorgshjem og herberger, og til og med november 2013 var tallet 135. Det vides ikke præcist hvor mange af disse der reelt var uden egen bolig på tidspunktet for opholdet på en 110 boform. Tallene viser, at hjemløshed ikke blot er et spørgsmål om ikke at have sit navn på en lejekontrakt, men at borgere godt kan være funktionelt hjemløse på grund af bl.a. psykiatriske problemstillinger, misbrug og sociale problemer, og på trods af at have egen bolig alligevel kan se sig nødsaget til at tage ophold på midlertidige boformer. I Silkeborg kommune er det meget sjældent manglen på en bolig, som skaber en hjemløs, men oftest en række andre problemer såsom psykiske problemer og psykisk sygdom, ikke sjældent i kombination med misbrug af alkohol eller narkotika, tunge sociale problemer og manglende tilknytning til arbejdsmarkedet eller velfungerende netværk. Selvom vi ikke har præcise tal, så er det vores vurdering, at der er en relativ stort andel af funktionelle hjemløse, blandt brugerne af 110 tilbud. Der er i januar 2014 i forbindelse med arbejdet med at skabe et sammenhængende system på udsatte-området lavet en analyse af de målgrupper der har benyttet 110 tilbud i 2012 og Undersøgelsen, som iværksat for at skaffe tilstrækkelig viden om målgrupperne, med henblik på at danne en sammenhængende udsatte-indsats er vedlagt ansøgningen til orientering. Antal forskellige brugere Hvor mange forskellige brugere er omfattet af projektet? Antallet angives for hvert projektår og fordeles på køn. En bruger defineres her som en person, som projektet har til formål at hjælpe, og som deltager i projektet. Principielt er alle Silkeborg-borgere som benytter 110 tilbud potentielt brugere i en Housing First/bostøtte-strategi. Hertil kommer et antalt borgere, som allerede i dag modtager bostøtte, som

18 er med til at forebygge at boligen mistes. Silkeborg Kommune har stort set ikke gadesovere, men har et mindre antal borgere, som bor midlertidigt hos venner eller familie. Nogle af disse vil kunne være del af målgruppen for projektet. Unge, som i tilgift til deres sociale, psykiske eller misbrugsmæssige problemer også mangler en bolig udgør også målgruppe. Den nyligt indfasede kontanthjælpsreform vil kunne indebære en stigning i antallet af unge uden bolig, da der sandsynligvis ikke findes tilstrækkeligt med boliger i en prisklasse, som disse grupper vil have råd til med den reducerede ydelse. Der er analysearbejde i gang, i forhold til at vurdere omfanget af dette problem, men det er p.t. for tidligt at konkludere noget på baggrund af analysen. Det er vores vurdering, at denne samlede bruttomålgruppe udgør ca 200 personer. Af disse forventer vi, at lidt mere end halvdelen vil have behov for en længerevarende støtte, mens de øvrige vil kunne klare sig med korterevarende foranstaltninger, og enkelte uden særlig støtte. Der vil også fortsat være et antal borgere, som det vil være nødvendigt at tilbydeophold på en 110 boform, skæve boliger eller særlige plejetilbud. Det er afgørende, at der samtidig med støttens iværksættelse etableres forbindelse til andre støtte- og behandlingsforanstaltninger såsom misbrugsbehandling, psykiatri, beskæftigelsessystemet m.v. efter den enkeltes behov. Før nævnte undersøgelse vedr. 110 viser at ca 80 % af borgerne er mænd og 20% kvinder. Af de 63 der i dag modtager bostøtte på udsatteområdet er ca 70% mænd og 30% kvinder. Kønsfordelingen i projektet forventer vi nogenlunde vil følge dette mønster. Der er i Silkeborg ikke grundlag for at lave særligt tilrettelagte indsatser overfor borgere med anden etnisk baggrund. Hvordan opgøres antallet af brugere? Beskriv på hvilken måde antal brugere vil blive opgjort. Beskriv systematikken i registrering af brugere. Antallet af brugere opgøres allerede i dag systematisk, idet alle borgere på 110 institutioner eller borgere med bostøtte er omfattet af dokumentationsarbejde. Silkeborg Kommune har ikke grupper af ikke-registrerede hjemløse/gadesovere. Det fremgår af vejledningen til puljen, at kommunen forpligter sig på at benytte et dokumentationsredskab, som stilles til rådighed af Socialstyrelsen. Vi har prøvet at få detaljer om dette dokumentationssystem, for at kunne danne os overblik over indholdet, men kan forstå at opgaven p.t. er i udbud, og den endelige udformning ikke er fastlagt. Det forventes, at dette dokumentationsredskab foruden vore egne opgørelser tilsammen vil kunne dokumentere indsatsen, herunder antallet af brugere. Beskriv hidtidige erfaringer med Housing First og bostøttemetoderne ACT,CTI og ICM. Se vejledningsmaterialet afsnit 7.1, punkt 3. Silkeborg Kommune har ikke konkrete erfaringer med Housing First metoderne ACT, CTI og ICM. Rusmiddelcentret varetager dog i dag bostøtte for 63 udsatte borgere med misbrug i kombination med andre belastninger og problemstillinger. I relation til de tungest belastede benyttes i dag ACT- lignende metoder, idet der eksempelvis ydes medicinsk substitutionsbehandling og social-behandling, bo- og personstøtte samt fremskudt sundhedsindsats i et tværfagligt samarbejde indenfor Rusmiddelcentrets team for længerevarende indsats. I al væsentlighed er det dog oftest en ICM lignende bostøtte der bedrives, hvor bostøtten fungerer som koordinerende tovholder og giver social og praktisk støtte. RCS har mangeårig erfaring med dette, men vi finder det yderst relevant at søge at kompetence-udvikle medarbejdere mere målrettet. Der har ikke systematisk været anvendt CTI indsatser. I et fremtidigt mere sammenhængende hjælpesystem i forhold til udsatte borgere, vil der blive satset mere på at give den rette støtte i den til tider svære overgang fra 110 boform til egen bolig. Vore undersøgelser viser, at kun 4-5 af de borgere som modtager eller har modtaget bostøtte, har haft ophold på 110 institioner i 2012 og Som det også viser sig i erfaringerne på landsplan, så tyder det på, at de pågældende borgere i kraft af bostøtte-indsatsen i høj grad formår at fastholde egen bolig.

19 Mål på brugerniveau Konkretiser projektets formål og forventede resultater på brugerniveau. Se vejledningsmaterialet afsnit 47.1, punkt 4. De primære mål er at - Sikre hjemløse borgere en egen blivende bolig -..dernæst gennem målrette t støtte at fastholde borgeren i boligen. Det er vigtigt for Silkeborg Kommune at sikre muligheden, når det er relevant, at tilbyde borgerne støtte som er mindre indgribende end institutionsophold på et 110 tilbud. I vejledningen betones vigtigheden af et såkaldt mindshift til i højere grad at tage udgangspunkt i borgernes oplevede behov, og i en styrkelse af borgerens selvstændighed ved at borgeren tager større ansvar for og styring af eget liv. Silkeborg kommune har i efteråret vedtaget en social-politik, som i høj grad understøtter bestræbelsen mod at borgerne så vidt muligt skal gives muligheden for at tage styring på og ansvar for eget liv. Mål på organisatorisk niveau Beskriv målene. Se vejledningsmaterialet afsnit 7.1, punkt 5. Som omtalt i indledningen er dette projekt et led i en større omlægning og tilrettelæggelse af udsatte-indsatsen i Silkeborg kommune. Specifikt udgør projektet en vigtigt element i forhold til at finde den rette balance og rette mix mellem meget indgribende foranstaltninger som 110 institutioner, skæve boliger eller pleje-tilbud og så en housing First tilgang, hvor indsatsen går på at understøtte den enkelte borgers ressourcer i egen bolig. Det organisatoriske mål for Silkeborg Kommune er at vi i løbet af projektperioden har etableret et gennemtænkt og sammenhængende system på udsatteområdet, og har det rette miks af tilbud i forhold til vore borgeres behov, herunder også housing firstelementer Ikke alle disse mål ligger indenfor dette projekt, men projektet kan vise sig at være eet væsentligt element. Silkeborg Kommune vil meget gerne udnytte muligheden for at modtage den rådgivning og konsulentbistand fra rejseholdet, som vil kunne følge med en deltagelse. Vi håber at rådgivningen vil kunne medvirke til, at vi kan finde den rigtige sammensætning af tilbudsviften på udsatte-området. Aktiviteter Beskriv aktiviteter i projektet. Se afsnit 7.1, punkt 6 i vejledningsmaterialet. Aktiviterne i projektet består hovedsagelig af uddannelse af medarbejdere i to af bostøtteformerne (CTI og ICM), og implementering af disse i eksisterende og kommende bostøtte- teams. Der vil blive tale om at rekruttere yderligere til bostøtte- og Housing First aktiviteterne, men som nævnt har man endnu ikke truffet endelige beslutninger om dimensionering, ligesom der ikke er truffet beslutninger om organisering og forankring. Det forventes at ca 10 medarbejdere skal arbejde målrettet og fuldtids med CTI og ICM. Det er ikke vores vurdering, at der vil være borgere nok til at etablere et egentligt ACT-team. Som nævnt arbejder dele af rusmiddelcentrets team for længerevarende indsats med ACT inspireret tværfagligt samarbejde, så når der foreligger konkrete bud på uddannelsesaktiviteter i relation ACT vil vi vurdere om det giver mening at enkelte medarbejdere kan deltage i uddannelse heri, for at drage erfaringer til den ACT-relaterede aktivitet der i forvejen foregår. En afgørende aktivitet i projektet er at fastlægge og udbygge samarbejdet med boliganvisningen. Det er afgørende at opnås enighed om principperne for at anvise boliger til denne type af borgere, og at der er bevidsthed om vigtigheden af dette samarbejde. Herudover vil samarbejdet med boligforeningerne skulle udvikles, idet der nogen gange vil opstå komplikationer i forbindelse med anvisning til disse målgrupper. Boliganvisningen er forankret i samme sektion og i samme afdeling som udsatte-indsatsen, og der er tilkendegivelse fra chef-niveau om at ville prioritere en smidig boliganvisning, og at lægge de nødvendige kræfter i at samarbejde med boligselskaberne om opgaven. Herudover er der betydelig politisk bevågenhed i forhold til boligsituationen. Kontanthjælpsreformen risikerer utilsigtet at skabe problemer med at skaffe boliger for yngre målgrupper, på grund af den nedsatte ydelse, og den deraf følgende mangel på

20 boliger, som borgeren reelt har råd til. Tidsplan Projektkommunerne arbejder efter tids- og aktivitetsplanen for puljen. Beskriv centrale aktiviteter og tidsplan for aktiviteter. Beskriv sammenhæng mellem aktiviteter og opnåelse af mål/resultater. Se afsnit 7.1, punkt 7 i vejledningen. Projektets tidsplan er afhængig af 2 elementer ; dels puljens tids- og aktivitetsplan - herunde r uddannelsesaktiviteter og hvor omfang og tidspunkter ikke er kendt endnu - men som naturligvis følges, dels det overordnede arbejde med at skabe af en sammenhængende udsatte-indsats i Silkeborg Kommune. Man har forpligtet sig til at have et 110 tilbud klar til 1. oktober 2014, og det forudsættes at Housing First elementet indtænkes Projektkommunen forpligter sig til at deltage aktivt i dokumentations-, analyse- og evalueringsaktiviteter. Vælg fra listen Ja Indsendelse af årlig projekterklæring Projektkommunen indsender årligt en udfyldt projekterklæring, jf. afsnit 7.2 i vejledningen. Vælg fra listen. Ja Organisation og ledelse Beskriv kort projektets organisationsstruktur og opgavefordeling. Se afsnit 7, punkt 8 i vejledningsmaterialet. Som det er beskrevet andetsteds er udsatte-området under udvikling og omlægning i Silkeborg Kommune. Hvorledes det samlede udsatteområde organiseres og forankres er der på nuværende tidspunkt ikke taget stilling til. Projektet er organiseret under Socialsektionen i Job- og Borgerservice. Socialsektionen varetager myndighedsopgaver på socialområdet, integrationsindsats, bostøtte, mentoropgaver samt stof- og alkoholbehandling. Udsatteindsatsen varetages i dag hovedsagelig af Rusmiddelcenter Silkeborg i form af bostøtte og personstøtte, fremskudt syge- og tandpleje, opsøgende SKP arbejde, skæve boliger m.v. Projektledelsen placeres hos ledelsen af den fremtidige udsatte-indsats, som refererer til lederen af social-sektionen. Forankring af projektets aktiviteter efter tilskudsperiodens udløb. Beskriv kort hvordan I vil forankre projektets aktiviteter efter tilskudsperiodens udløb. Se afsnit 7.1, punkt 9 i vejledningen. Hele projektet er et implementerings- og forankringsprojekt. Der er ingen forventning om at aktiviteterne stopper med udløbet af projektet. Vedhæft politisk godkendelse af projektet Upload et dokument med godkendelse af projektet. Note vedr. politisk godkendelse, Silkeborg.docx