Ansøgningsfrist 10. februar 2014 GENERELLE OPLYSNINGER

Transkript

1 Social-, Børne- og Integrationsministeriet Metodeprogram for stofmisbrugsbehandling Ansøgning sendes til: Social-, Børne- og Integrationsministeriet, Puljestyring, A Projektets/aktivitetens titel: Skriv titel her: Metodeprogrammet B I hvilken kommune har projektet postadresse i? Skriv kommunenavn her: Randers Kommune C Ansøger: Sæt kryds: Ansøgningsfrist 10. februar 2014 GENERELLE OPLYSNINGER x Kommunal Frivillig forening Regional Selvejende institution Privat Anden Ansøgers identifikation: Udfyld kun dette felt, hvis I ikke har et CVR-nummer: CVR-nummer: eller Tilskudsansvarliges CPR-nummer: Ansøgers* navn Rusmiddelcenter Randers Gadenavn, nr. Tolbodgade 3, plan 4 Postnr. & By 8900 Randers Telefonnummer Tine.horn@randers.dk *En ansøger defineres her som kommune, region, selvejende institution, frivillig forening, privat eller anden. D Tilskudsansvarliges* underskrift: Dato Underskrift Tilskudsansvarliges navn Tine Horn *En tilskudsansvarlig defineres her som den person, der har det fulde økonomiske og retlige ansvar for projektet, der gives tilskud til. Side 1 af 9

2 E Hvilket beløb søges der om fra puljen? Udfyldes kun for perioder i overensstemmelse med projektperioden. Se afsnit om projektperiode i vejledningen. Fra Til Beløb i kr. Dag Md. År Dag Md. År I alt Specificeret budget skal udfyldes ved hjælp af regnearket, som er omtalt i vejledningens afsnit Budget i Praktiske oplysninger. PROJEKTOPLYSNINGER 1 Projektets formål: Beskriv kort projektets formål. Hvilket problem skal projektet løse for målgruppen, og hvilken forandring skal det medføre for målgruppen. Se afsnit om projektets formål i vejledningen. I metodeprogrammet skal konkrete og udvalgte metoder til stofmisbrugsbehandling med dokumenteret effekt afprøves i den primære stofmisbrugsbehandling over for unge. Et væsentligt element i metodeafprøvningen er at fastholde målgruppen i behandling og således sikre så gode behandlingsresultater som muligt. Dvs. stoffrihed eller reduktion i deres stofmisbrug samt forbedring i de belastninger, der ikke er direkte stofrelaterede, fx psykisk belastning og job/uddannelsestilknytning. Et væsentligt problem i behandlingen er tilbagefaldsproblematikken, som søges forebygget med den opfølgende behandling i programmet. Den opfølgende behandling skal også medvirke til at fastholde øvrige positive behandlingsresultater. I Mads Uffe Pedersens undersøgelse Hvorfor søger de unge ikke behandling og hvordan får vi fat i dem? fremgår det at konsekvenserne ved brug af hash blandt unge mellem år blandt andet kommer til udtryk i form af manglende koncentration i skole og på arbejde, at de glemmer vigtige begivenheder,at de har konflikter med familie/venner, at de har problemer med loven, samt økonomiske problemer forårsaget af forbrug. Familie/venner/kolleger/lærere opfodrer til at nedsætte forbruget. Et af de store problemer er, at de unge oplever barrierer for at søge behandling, det kan både være ydre og indre barrierer. Manglende motivation Jeg var ikke parat til at stoppe mit forbrug Ydre forhindringer: struktur/organisering Jeg vidste ikke, hvor eller hvordan jeg skulle søge behandling/rådgivning, jeg kunne ikke finde den type rådgivning/behandling, som jeg ønskede. Tabu/flovhed/undskyldninger Jeg synes ikke, mit problem var stort nok til at opsøge behandling, jeg troede, at jeg var stærk nok til at håndtere det alene. Self change Jeg stoppede ved egen hjælp, venner og familie hjalp mig med at stoppe. I metodeprojektet skal vi arbejde med denne problemstilling og her tænker vi rekrutteringsdelen til projektet ind som der hvor vi skal arbejde med brobygning og med at sænke dørtærsklen til rusmiddelcentret. Side 2 af 9

3 2a Projektets målgruppe: Beskriv kort og præcist den målgruppe, der er omfattet af projektet. Se afsnit om målgruppe i vejledningen. Målgruppen er unge og unge voksne mellem år med et behandlingskrævende forbrug af cannabis, centralstimulerende stoffer og/eller hallucinogener, som er i målgruppen for ambulant behandling efter 101 i serviceloven. De unge i målgruppen kan ikke have svære psykiatriske lidelser (psykoser), meget svære adfærdsproblemer (inkluderende vold og truende adfærd) eller være så kognitivt funktionshæmmede, at de ikke vil være i stand til at indgå i den form for samtalebehandling, der indgår i projektet. Der er i Rusmiddelcenter Randers lavet en målgrupperapport fra 2013 der siger noget om de årige på baggrund af ASI kortlægning. Her ses en klar tendens til, at de unge er mere psykisk belastede end de ældre. Mens de ældre i gennemsnit har haft 16 dage med psykiske belastninger i måneden op til deres indskrivning, så har de unge haft næsten 20 dage. 92 % af de borgere der er indskrevet i stofmisbrugsbehandlingen i Rusmiddelcenter Randers er på en eller anden form for overførselsindkomst. De unge vi ser i Rusmiddelcentret er belastede. Der er afbrudt skolegang, svage netværk, problemer i basisfamilien, generelt mange konflikter med omgivelserne. En del af de unge er startet med at ryge hash i en tidlig alder, det indebærer, at de i en ung alder har udviklet et mere alvorligt misbrug. Det er unge der er vanskelige at motivere til forandring, og de mangler håb for fremtiden. 2b Antal forskellige brugere*: Hvor mange forskellige brugere er omfattet af projektet? Antallet angives for hvert projektår og fordeles på køn. En bruger defineres her som en person, som projektet har til formål at hjælpe, og som deltager i projektet. 2014: 20 personer, 15 mænd og 5 kvinder. 2015: 50 personer, 40 mænd og 10 kvinder. 2016: 50 personer, 40 mænd og 10 kvinder. 2017: 50 personer, 40 mænd og 10 kvinder. 2018: 50 personer, 40 mænd og 10 kvinder. Der er indskrevet 60 unge mellem 15 og 25 år i Rusmiddelcenter Randers. Ved at lave en målrettet rekrutteringsindsats vurderer vi at potentialet for unge i behandling i Rusmiddelcentret er langt større, og vi Side 3 af 9

4 vurderer derfor, at det nævnte årlige antal er realistisk. 2c Projektets mål på brugerniveau. Konkretiser projektets formål og forventede resultater på brugerniveau. Se puljevejledning for yderligere information. For at sikre en helhedsorienteret indsats indgår Rusmiddelcentret i et tæt samarbejde med mange aktører. Jobcentret er en væsentlig samarbejdspartner, særligt Uddannelseshuset for de under 30 årige med andre problemer end ledighed. Vi har lavet samarbejdsaftale om, at Uddannelseshuset henviser relevante unge til projektet. Ved behov for bekræftelse af denne kan leder Pia Bendtzen kontaktes på tlf Produktionsskolerne i Randers bliver en fødekæde, ligesom Ungdomsskolen, heltidsundervisningen, daghøjskolen og UU vejledningen er vigtige samarbejdspartnere. Ungebasen i Randers Kommune har kontakt til mange af de unge der har misbrugsproblemer. Ungebasen rummer boliger, opsøgende medarbejdere med fingeren på pulsen i fht unge, der misbruger rusmidler, også her er der et samarbejde. Derudover er vi i et tæt samarbejde med Familieafdelingen. Der er planlagt to formiddage hvor Rusmiddelcentret skal undervise rådgiverne i familieafdelingen i rusmiddelafhængighed og betydningen i familien. Vi har afholdt samarbejdsmøde med PPR fremskudt myndighed mhp brobygning for de unge, der spottes i skolerne. I Rusmiddelcentret er der ansat en medarbejder med særligt fokus på skoleområdet og ungdomsuddannelserne. En del af de ressourcer vi her har til rådighed, vil vi prioritere i forhold til at sikre rekruttering af unge til projektet. Medarbejderen vil være brobygger fra skolerne til projektet og fra den unge til Rusmiddelcentret. Endelig har Rusmiddelcentret kontakt med både kommunale og regionale botilbud til unge og centret har forskellige indsatser i gang dels med rådgivning af unge og i fht opkvalificering af medarbejdere. 3 Kommunens behandlingsmetoder og arbejdsgange: Beskriv hvilke metoder og arbejdsgange kommunen anvender i den ambulante stofmisbrugsbehandling overfor målgruppen. Beskriv desuden centrale aktiviteter som gennemføres. Beskriv sammenhæng mellem aktiviteter og opnåelse af mål/resultater. I år 2011 blev stofmisbrugsbehandlingen lagt sammen med alkoholbehandlingen og kom til at hedde Rusmiddelcenter Randers. Den tidligere stofbehandling har ikke arbejdet systematisk med evidensbaserede metoder. På misbrugsområdet har medarbejderne i høj grad været selvstyrende i forhold til valg af metode, indhold i behandlingen samt længden af det enkelte behandlingsforløb. Rusmiddelcentrets historie afspejler, hvordan misbrugsfeltet har set ud i Danmark. Der har ikke været nationale kvalitetsstandarder, der har manglet opfølgning af ydelser og opmærksomhed på den generelle effekt af behandlingen. Dette gøres der op med netop i disse år. Regeringen, KL, social og sundhedsstyrelsen er kommet med mange oplæg til en styrkelse af misbrugsområdet. Stofmisbrugspakken er et godt eksempel. I Rusmiddelcentret har der været flere tiltag i fht at implementere mere dokumenterede metoder, men der har ikke været ledelseskraft til at få en metodeklarhed til at slå igennem. Den 1. juni 2013 fik Rusmiddelcentret ny leder. Ledelsen har sat en udvikling i gang, der betyder at vi grundlæggende ændrer den måde Rusmiddelcentret behandlingsmæssigt fungerer på. I den ambulante behandling skal der arbejdes med Side 4 af 9

5 målsætninger med henblik på at skabe forandring i borgerens forhold til stoffer og/eller alkohol. Forandringerne skal kunne måles over tid. Ledelsesmæssigt har vi arbejdet på 3 arenaer: Det faglige, det organisatoriske og det personalemæssige. Med inspiration fra den engelske sundhedsstyrelses retningslinjer Nice Guidelines implementeres der i Rusmiddelcenter Randers en faseinddelt behandling med fokus på alkohol og/eller stofmålsætning i forhold til målgruppe. Der skelnes i mellem 3 målsætninger: Afholdenhed Reduceret forbrug Skadesreduktion Vi er således i gang med at implementere en faseinddelt behandling med fokus på målgruppe, tidsbegrænsning, alkohol/stof målsætning, anbefaling af alkohol/stof stop for de der kan. For at styre behandlingen er der ved at blive udarbejdet et system af guidelines for de enkelte ydelser. Guidelines vil understøtte kvalitet og ensartethed i behandlingen. Indsatsen skal adressere de forskellige målgrupper centret rummer, og metoderne skal være klart definerede. Behandling i Rusmiddelcenter Randers skal tage afsæt i de metoder, der i disse år er bedst dokumenterede: 1. Motivational Interviewing 2. Kognitiv adfærdsterapi 3. Familieorienteret misbrugsbehandling 4. Recoveryorienteret tilgang Ad. 1. MI I MI arbejder man på at fremkalde personens egne argumenter og gode grunde til at lave en forandring. Det handler om at finde ud af, hvilke forandringer personen selv er motiveret til. MI er en evidensbaseret samtalemetode. Metoden har vist sig særlig virksom ved samtaler om ændring af adfærd f.eks. ved samtaler med rygere, stofmisbrugere, alkoholmisbrugere mv. Ofte er grunden til, at en person ikke ændrer adfærd, at man sidder fast i en ambivalent tilstand, at man både vil ændre og ikke ønsker at ændre. Mange mennesker kender det i forbindelse med livstilsændringer. MI er en god metode og tilgang i den første fase af et behandlingsforløb, hvor vi kan afklare og måle graden af motivation for ændring. Ad. 2. Kognitiv Adfærdsterapi Den kognitive terapi er den bedst dokumenterede og mest effektive i forhold mennesker med alvorlige misbrugsproblemer. Metoden har fokus på de negative tanker, der aktiveres i særlige højrisikosituationer. Tankerne medfører nedsat oplevelse af kompetence og en øgning af de positive forventninger til rusen. Denne mentale lås er den psykologiske afhængighed, som hos de fleste er meget stærk og selvkørende eller selvforstærkende, når den først er i gang. Den kognitive terapi hjælper personen med at få øje på dette mønster hos sig selv og få sat ord på det, herunder også de kropslige reaktioner, der følger med. Desuden arbejdes der med at udvikle startegier mod den afhængige tankegang og følelsespåvirkning, og der opbygges nye værdier for et liv uden afhængighed. 3. Familieorienteret misbrugsbehandling Formålet med at inddrage hele familien i behandlingen er at give familien et samlet behandlingstilbud og derved mulighed for at indgå i en fælles forandringsproces. Derudover er der følgende behandlingsmål: At ændre alkohol/stofvaner og reducere risikoen for og konsekvenserne af tilbagefald. At sikre at der er brandplaner for børnene ved forældrenes tilbagefald. At bryde tabuet om alkohol/stoffer i familien. At give familien støtte og råd. At styrke familiens relationsmønstre. At træne kommunikationen indenfor familien. At forebygge næste generations risiko for at udvikle misbrugsproblemer. At øge hvert familiemedlems livskvalitet. I den familieorienterede misbrugsbehandling suppleres metoderne MI og kognitiv terapi med systemisk tænkning. 4. Recoveryorienteret tilgang Misbrugsbehandling skal være en del af et samlet rehabiliteringsforløb i Randers Kommune. Værdierne i en recoveryorienteret tilgang indebærer, at vi i organisationen, helt fra borgeren træder ind over dørtærsklen, har fokus på at se borgere, der søger behandling, som unikke. At behandlerne tror på og understøtter borgerens muligheder og styrker, lytter og udviser en ikke dømmende adfærd, der lægger op til samarbejde. Side 5 af 9

6 I januar måned har vi i Rusmiddelcenter Randers påbegyndt et internt kompetenceforløb for hele organisationen. Forløbet består af fire dele. Undervisning i fokuseret hash behandling, 3 dages undervisning i MI, 3 dages undervisning i Kognitiv adfærdsterapi og 2 dages undervisning i Familieorienteret Misbrugsbehandling med fokus på, hvordan borgerens relationer inddrages i behandlingen. Målet med det samlede forløb er at nå frem til et fællesfagligt udgangspunkt, der består af evidensbaserede metoder. De metoder, der skal anvendes i metodeprojektet, er de samme, og der vil være optimale muligheder for at få metodemæssig sammenhæng i centret og dermed optimalt udbytte af deltagelse i projektet. Vouchermodellen vil være ny for os, men vil være spændende at afprøve i fht til fastholdelse i behandlingen. Ledelsen har orienteret hele medarbejdergruppen om vores interesse i Metodeprojektet, herunder hvad vi forventer at kunne få ud af at deltage. Fire medarbejdere er valgt til at deltage i projektet, to af de fire medarbejdere deltog i mødet med Socialstyrelsen og Center for Rusmiddelforskning 12. nov i Odense. Hele organisationen og særligt de fire medarbejdere er mere end motiverede for at deltage i projektet. Vi forventer os, at projektdeltagelse vil give os et kvalitetsløft, der vil understøtte og styrke den udvikling, vi har sat i gang. Det, at behandlingen er manual baseret, lægger sig fint op ad den måde, vi skal arbejde på i vores nye behandlingstilgang. I forberedelsen af den nye behandlingstilgang arbejder vi med at bevæge organisationen fra, at enhver af behandlerne selv vælger metode, behandlingslængde, måde at skrive og registrere på i journalen, hvordan der laves behandlingsplaner mv. Vi er således i gang med at etablere et fællesfagligt udgangspunkt, der også indebærer guidelines for udførelse af de enkelte ydelser i centret samt afholdelse af audit mhp kvalitetssikring. Som ledelse ser vi et stort potentiale i at være med i metodeprojektet. Vi får løftet vores behandling af unge, vi får styrket de metoder vi allerede er ved at implementere, vi gør os erfaringer med en manualbaseret metode, som vil få indflydelse på hele Rusmiddelcentrets måde at arbejde på. Vi genererer erfaring med at arbejde med en tidsfaktor, og da vi er ved at implementere en tidsafgrænset behandling spiller det rigtig godt sammen og kan give inspiration til konkret behandlingsindhold til andre dele af behandlingen. Udfordringen ved at indføre manualbaserede metoder vil være at holde fast i det, man skal gøre og ikke lade sig friste til at gøre noget andet. Men dette anses ikke for at være et uoverstigeligt problem, da vi som ledelse arbejder med den enkelte behandlers måde at arbejde på. Gevinsten ved at arbejde manualbaseret vil være, at det ligger i faste rammer, hvordan behandlerne skal arbejde, og at vi får afprøvet og implementeret en manualbaseret behandling med stor metodestringens. 4a Projektets organisation og ledelse: Beskriv kort projektets organisationsstruktur og opgavefordeling. Se vejledning for nærmere beskrivelse af, hvad der skal indgå i beskrivelsen. Det vil være lederen af Rusmiddelcentret Tine Horn der vil have den overordnede ledelse af projektet, dette i et tæt samarbejde med den faglige leder Kirsten Kok som varetager den daglig faglige sparring af medarbejderne. Projektledelsen har ansvaret for at projektet er i fremdrift og at alle de øvrige kommunale aktører løbende bliver orienteret om projektet således at rekruttering til projektet hele tiden følges og følges op. Ledelsen vil følge arbejdet tæt og sikre, at de fire medarbejdere arbejder på den beskrevne måde og ledelsen har ansvaret for at manualerne overholdes. Projektledelsen: Tine Horn Uddannet socialrådgiver. Har været projektleder igennem fem år i det daværende Center for Små Handicapgrupper. Erfaring som proceskonsulent for Socialministeriet i forbindelse med tværkommunalt projekt der havde til formål at højne kvaliteten på handicapområdet. Har de seneste 10 år været leder på misbrugsområdet og har erfaring med udviklingsarbejde på feltet, her kunne nævnes Familieorienteret Alkoholbehandling i Center for Alkoholbehandling i Aarhus Kommune. Denne ydelse blev best practice i Socialstyrelsens regi. Kirsten Kok Uddannet psykolog har i de seneste to år været faglig leder i Rusmiddelcenter Randers. Er den daglig faglige sparring for medarbejderne. Er certificeret MCMI udreder og har dermed stor viden om og behandlingsmæssig erfaring med udredning og behandling af unge og voksne med personlighedsforstyrrelser. Er endvidere en erfaren supervisor. Side 6 af 9

7 De fire behandlere: Amanda Hosie Uddannet socialrådgiver. Har de seneste år haft sit særlige fokus på behandling af unge med et behandlingskrævende forbrug af hash og andre stoffer. Har derudover: En 4-årig psykoterapeutisk uddannelse fra tidligere. Deltaget i et systemisk forløb v. MacMann Berg. En Pædagogisk Diplomuddannelse fra VIA i Pædagogisk psykologi, Helle Andreassen Uddannet socialpædagog har de seneste år haft sit særlige fokus på behandling af unge med et behandlingskrævende forbrug af hash og andre stoffer. Har derudover: 4-årig psykoterapeutisk uddannelse v. Eva Hildebrandt Institut, Tværfaglig kursusforløb i kognitiv terapi v. Kognitiv Terapicenter Risskov. 2-årig systemisk efteruddannelse v. MacMann Berg Janne Andreassen Uddannet sygeplejerske. Har arbejdet med behandling særligt med fokus på motivationsgruppe og efterbehandling. Har derudover: Kognitiv grunduddannelse og supervision i metoden tilrettelagt af Aarhus amt. Kognitiv misbrugsuddannelse v. Kognitiv Terapicenter i Risskov. Grunduddannelse i systemisk metode og KOMPAS, en videreuddannelse i systemisk metode. Martin Jensby Jørgensen Uddannet socialrådgiver. Har erfaring med arbejdet med unge fra ansættelse i Aarhus kommune. Arbejder bl.a. med gruppebehandling hvor de fleste ligger indenfor aldersgruppen år. Har derudover: Uddannelse i systemisk metode og LØFT (løsningsfokuseret tilgang) Pædagogisk diplomuddannelse i supervision og vejledning Tilnyttet projektet, Anja Dal Er uddannet lærer fra 2001, ansat i en lille enhed i Rusmiddelcenter Randers, viden og forebyggelse. Arbejder med skoler og ungdomsuddannelser og tilknyttes projektet i forbindelse med rekruttering af unge til projektet. Tilgangen til behandling i stofafdelingen er hovedsageligt unge med et behandlingskrævende forbrug af hash og andre stoffer. Rusmiddelcentret har igennem længere tid haft fokus på ungegruppen og har som et pejlemærke haft udvikling af behandlingen til unge. Metodeprojektet ville være et vigtigt element i arbejdet med at højne kvaliteten i vores behandling af unge. Rusmiddelcenter Randers varetager behandlingen af unge fra 15 år. Aktuelt er 60, årige, indskrevet i behandling i centret. Vi udreder de unge under 18 år med Ung Map. Alle andre borgere i centret bliver kortlagt ved hjælp af ASI. Når en ung under 18 år henvender sig i Rusmiddelcentret, er det meget ofte på baggrund af bekymring fra forældrene, fra skolen, fra en mentor el. lign. Behandleren bruger to samtaler på at udrede den unge med Ung Map. Det viser sig ofte, at den unge ikke ser hash som et problem, og de unge har ikke i udgangspunktet et ønske om forandring. Behandleren starter derfor med psykoedukation, hvad er risikoen og de mulige konsekvenser ved at ryge hash, på kort sigt og på lang sigt. Behandleren er nysgerrig og undersøgende ifht hvad det giver den unge at ryge hash. Det er vigtigt at behandleren netop møder den unge på denne måde for ikke at komme i samme position som forældrene, lærerne eller hvem, der i øvrigt er omkring den unge. En sådan position ville skabe modstand hos den unge, der tages også højde for, at de unge under 18 år samtidig er i puberteten med alt hvad det indebærer i fht at være i konflikt med de omgivende voksne. Formålet i denne fase er, om det er muligt, at skabe interesse for, at den unge, sammen med behandleren, kigger på, hvilken betydning hash har for ham eller hende. Generelt kan man sige om denne gruppe unge, at de er usikre på sig selv, de bruger hash til at stive sig af så det bliver lettere at indgå i sociale sammenhænge. Det er unge, der er psykisk sårbare, og de er i risiko for at udvikle mere alvorlige psykiske problemer. Behandleren arbejder med at bringe den unge ind i en overvejelsesfase bl. a. ved at kigge på fordele og ulemper ved at ryge hash. Denne bevægelse kan bringe den unge til at få øje på, at det ikke blot er uproblematisk at ryge hash. Pointen er at få den unge til at se og erkende, at han/hun bruger hash til mere end blot hygge. En af udfordringerne med de helt unge er at fastholde dem i behandlingen. Det er helt afgørende at etablere et godt og forpligtende samarbejde med de voksne der omgiver den unge, de skal medvirke til at den unge kommer til samtalerne, og de skal støtte op derhjemme, i skolen, og hvor det måtte være. De voksne kan have behov for at få viden om hvad det vil sige at være afhængig af hash, hvilke symptomer er der, hvilken betydning har det? Hvad sker der med den unge ved et stop med hash, viden om mulige abstinenser mv. Side 7 af 9

8 Anderledes ser det ud med de over 18 årige, når de møder op er der et andet udgangspunkt. De kommer ofte af egen drift og er derfor mere motiverede. Behandleren har fokus på hvad drivkraften er i at opsøge behandling, hvad er det den unge gerne vil opnå. I behandlingen planlægges og konsolideres beslutningen om forandring. Der bygges på tidligere positive erfaringer med at lave forandring. Det er væsentligt at de unge får gang i andre ting i livet, det kan være at komme i beskæftigelse, at genoptage et skoleforløb el. lign. dette kan understøtte muligheden for et vellykket behandlingsforløb. I Rusmiddelcenter Randers har vi individuelbehandling, motivationsgruppe, intensiv gruppebehandling inspireret af hash og kokainprojektet i København, efterbehandlingsgruppe samt pårørendegruppe. Alle behandlere i centret har fået undervisning i Aarhus Kommunes koncept for hashbehandling, og her er der megen inspiration at hente både i forhold til gruppebehandling og et individuelt behandlingsforløb. Der er ingen tvivl om at Metodeprojektet vil have betydning i fht fremtidig behandling i Rusmiddelcenter Randers. Det at teste og implementere de valgte metoder i en form hvor der gives kompetenceudvikling, implementeringsstøtte, monitorering og evaluering vil fremme metodestringensen i centeret. Et projekt med den volumen og af den længde vil præge hele centrets måde at arbejde på. 4b Videreførelse af projektets aktiviteter efter tilskudsperiodens udløb: Beskriv kort hvordan I vil videreføre projektets aktiviteter efter tilskudsperiodens udløb. Vi vil efter projektperioden kombinere de metoder, som evalueringen peger på virker. Vi vil implementere den manualbasered behandling som et fast tilbud til unge. Vi vil også vurdere implementering af de manualbaserede metoder i behandlingen i øvrigt, dvs. til personer over 25 år. I forhold til Motivational Interviewing er det en tilgang, som er anvendelig i forhold til alle borgere, som henvender sig i Rusmiddelcentret. Vi forestiller os også, at metoden kan anvendes både individuelt og i gruppesammenhæng. Hvis det viser sig, at voucher-modellen medvirker til at fastholde de unge i behandlingen, skal det undersøges, om og hvordan en sådan model kan videreføres i rusmiddelcentret. Hvis det viser sig, at opfølgningsbehandlingen har den forventede effekt, vil vi justere i den nuværende efterbehandling med udgangspunkt i principperne i opfølgningsbehandlingen. 5 Er kommunen indstillet på at bidrage til den centrale evaluering af initiativet? Projektkommunerne forpligter sig til at medvirke aktivt til evalueringsarbejdet i overensstemmelse med evaluators retningslinjer. Der vil bl.a. være tale om hyppige registreringer af projektdeltagernes resultater samt møder og samarbejde med evaluator. Sæt kryds: x Ja Nej 6 Husk at vedlægge dokumentation for politisk godkendelse. Side 8 af 9

9 Side 9 af 9