Uddannelsesbehov ved håndtering af farligt gods - lufthavn

Transkript

1 Uddannelsesbehov ved håndtering af farligt gods - lufthavn 1

2 Udarbejdet for Transporterhvervets Uddannelser

3 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Forord Om regler, vedrørende transport af farligt gods Uddannelseskrav, forbundet med de forskellige transportformer Vejtransport Jernbanetransport Søtransport Lufttransport Dansk bekendtgørelse om lufttransport af farligt gods ICAO Uddannelseskrav for personale, involveret i lufttransport (Bekendtgørelse og ICAO-TI) IATA Uddannelseskrav for forskellige personale, involveret i lufttransport (IATA- DGR) Uddannelsesbehov i Danmark, vedr. lufttransport af farligt gods Udbud af uddannelser i Danmark Private udbydere Offentligt finansieret udbud Bilag 1. Bek. om lufttransport af farligt gods Bilag 2. ICAO Medlemslande Bilag 3. IATA Medlemmer Flyselskaber Bilag 4. IATA-DGR Uddannelseskrav

4 4

5 1. Forord Brancheudvalget for lufthavn i TUR fik i 2010 bevilget ordinære udviklingsmidler til en undersøgelse af uddannelsesbehovet inden for farligt gods lufthavn. Det var brancheudvalgets ønske at få et billede af uddannelsesbehovet for de forskellige virksomheder og medarbejdergrupper med henblik på at kunne foretage en vurdering af kommende udviklingsbehov. Undersøgelsen er foretaget af faglærer Svend Erik Pedersen fra AMU Nordjylland og TURs sekretariat. Da de bevilgede udviklingsmidler er meget begrænsede og reduceret i forhold til det oprindelig ansøgte - vil undersøgelsen derfor ikke være dybdegående. Undersøgelsen har taget sigte på at klarlægge regelsættet for farligt gods inden for luftfart sammenholdt med regelsættene for tilgrænsende transportformer. Undersøgelsen tager udgangspunkt i selve kravene til uddannelse i forhold til håndtering mv. af farligt gods inden for luftfart. 5

6 2. Om regler, vedrørende transport af farligt gods Transport af farligt gods er generelt underlagt uddannelseskrav for involverede medarbejdere. Det gælder, hvad enten transporten foregår ad vej, jernbane, med skib eller fly eller i en kombination af disse transportformer. For alle transportformer foreligger der dansk bekendtgørelse, med reference til internationale regelsæt. Vejtransport af farligt gods er reguleret af Europæisk konvention om international transport af farligt gods ad vej der i daglig tale blot kaldes for ADR. ADR-konventionen er det primære internationale regelsæt for vejtransport af farligt gods. Jernbanetransport af farligt gods er reguleret af RID, der er en forkortelse af Regulations concerning the International carriage of Dangerous goods by rail, der fastlægger reglerne for international og national transport af farligt gods på jernbane. Søtransport af farligt gods er reguleret af Meddelelser fra Søfartsstyrelsen B, kapitel VII, afsnit A, der kræver, at sejlads med farligt gods i emballeret form skal finde sted i overensstemmelse med bestemmelserne i IMDG-Koden (International Maritime Dangerous Goods Code). Dette gælder uanset skibets størrelse. Lufttransport af farligt gods er reguleret af ICAO-TI (ICAO Technical Instructions for the Safe Transport of Dangerous Goods by Air): Organisationen for International Civil Luftfarts tekniske instruktioner for sikker lufttransport af farligt gods. Endvidere: Globalt regelsæt udarbejdet af IATA - en privat sammenslutning af flyselskaber ( International Air Transport Association Dangerous Goods Regulations ). IATA DGR er ikke lovgivningen, men et regelsæt udarbejdet af IATA, og som indeholder alle krav fra lovgivningen (ICAO-TI) suppleret med IATA's egne skærpelser. 6

7 3. Uddannelseskrav, forbundet med de forskellige transportformer 3.1 Vejtransport Med ganske få undtagelser, skal alle, der har opgaver eller ansvar forbundet med vejtransport af farligt gods, have uddannelse og/eller eksamen. Chauffører (køretøjers mandskab): Uddannelse, eksamen og udstedelse af ADR-bevis. Bekendtgørelse om vejtransport af farligt gods, nr. 818, af 28. juni ADR, kapitel 8.2 Uddannelserne dækker grunduddannelse og eventuelt et eller flere af følgende specialiseringskurser, Klasse 1, klasse 7 og tank. Repetitionsuddannelse Uddannelsen (ADR-beviset) har en gyldighedsperiode på fem år, og skal inden udløbsdato fornyes, ved deltagelse i repetitionsuddannelse, eksamen og påtegning i ADR-bevis. Registrering af gennemført uddannelse. Den kompetente myndighed i Danmark, Beredskabsstyrelsen, fører register over udstedte ADR-beviser, deres omfang og gyldighedsperiode. Dokumentation for gennemført uddannelse. Chaufføren får udstedt et ADR-bevis, der skal medbringes under transporten. Andre involverede, end ovennævnte chauffører: Uddannelse. Bekendtgørelse om vejtransport af farligt gods, nr. 818, af 28. juni ADR, kapitel 1.3 En kapitel 1.3 -uddannelse skal, afpasset den enkelte persons ansvarsområder og opgaver, indeholde følgende: Grunduddannelse. Personalet skal være bekendt med de generelle bestemmelser i reglerne vedrørende transport af farligt gods ad vej. Funktionsspecifik uddannelse. Personalet skal være uddannet i reglerne vedrørende transport af farligt gods ad vej i et omfang, som modsvarer deres opgaver og ansvarsområde. I tilfælde hvor transporten af farligt gods omfatter flere transportformer, skal personalet have kendskab til reglerne for de andre transportformer 1. 1 Dette kendskab giver ikke fritagelse for specifikke uddannelseskrav angivet i andre regelsæt 7

8 Sikkerhedsuddannelse. Personale skal i et omfang, som modsvarer risikoen for skade eller eksponering som følge af en hændelse, hvor farligt gods er involveret, være uddannet i risiciene og farerne forbundet med farligt gods. Den uddannelse, der tilbydes, skal tage sigte på at gøre personalet opmærksom på procedurerne for sikker håndtering og optræden i nødsituationer. Repetitionsuddannelse Uddannelsen skal periodisk suppleres med repetitionskurser for at tage højde for ændringer i reglerne. Men ingen fast angivelse af tidsinterval. Registrering af gennemført uddannelse. Der er ingen central registrering af personers gennemførte uddannelser. Dokumentation for gennemført uddannelse. Arbejdsgiveren skal opbevare dokumentation vedrørende gennemført uddannelse i henhold til ADR 1.3.3, og efter anmodning stille den til rådighed for medarbejderen eller den kompetente myndighed. Uddannelsesdokumentationen skal opbevares i en periode fastsat af den kompetente myndighed og kontrolleres ved påbegyndelsen af et nyt ansættelsesforhold. Sikkerhedsrådgivere: Uddannelse og eksamen. Bekendtgørelse om sikkerhedsrådgivere for transport af farligt gods, nr. 665, af 18. august 1999 ADR, kapitel Med enkelte undtagelser skal virksomheder, der transporterer farligt gods via jernbane eller vej, skal have en sikkerhedsrådgiver tilknyttet. Sikkerhedsrådgiveren skal medvirke til at forebygge uheld ved transport af farligt gods. Beredskabsstyrelsen registrerer virksomheders udpegning af sikkerhedsrådgivere og varetager sammen med Trafikstyrelsen administration af rådgivernes eksamensordning. Repetitionsuddannelse Uddannelsen skal med fem års intervaller ajourføres, og der skal gennemføres repetitionseksamen. Hvis denne bestås udsteder Beredskabsstyrelsen nyt sikkerhedsrådgiverbevis, gældende i 5 år. 8

9 Registrering af gennemført uddannelse. Beredskabsstyrelsen/Trafikstyrelsen fører register over eksaminerede sikkerhedsrådgivere. Dokumentation for gennemført uddannelse. Sikkerhedsrådgiveren får efter bestået eksamen udstedt sikkerhedsrådgiverbevis. 3.2 Jernbanetransport Med ganske få undtagelser, skal alle, der har opgaver eller ansvar forbundet med jernbanetransport af farligt gods, have uddannelse og/eller eksamen. Personer, ansat hos: afsendere, læssere, pakkere, påfyldere, operatører af tankcontainere, operatører af jernbanetankvogne, transportører, modtagere og aflæssere, og hvis opgaver vedrører transport af farligt gods, skal have uddannelse. RID, kapitel 1.3 En kapitel 1.3 -uddannelse skal, afpasset den enkelte persons ansvarsområder og opgaver, indeholde følgende: Grunduddannelse. Personalet skal være bekendt med de generelle bestemmelser i reglerne vedrørende transport af farligt gods. Funktionsspecifik uddannelse. Personalet skal være uddannet i reglerne vedrørende transport af farligt gods i et omfang, som modsvarer deres opgaver og ansvarsområde. I tilfælde hvor transporten af farligt gods omfatter flere transportformer, skal personalet have kendskab til reglerne for de andre transportformer 2. Transportørens og jernbaneinfrastrukturforvalterens personale skal desuden undervises i de særlige forhold vedrørende jernbanetrafik. Denne undervisning skal foregå som basisundervisning og fagspecifik udvidet undervisning. (For yderligere detaljer, se RID, kapitel ) Sikkerhedsuddannelse. Personale skal i et omfang, som modsvarer risikoen for skade eller eksponering som følge af en hændelse, hvor farligt gods er involveret, være uddannet i risiciene og farerne forbundet med farligt gods. Den uddannelse, der tilbydes, skal tage sigte på at gøre personalet opmærksom på procedurerne for sikker håndtering og optræden i nødsituationer. 2 Dette kendskab giver ikke fritagelse for specifikke uddannelseskrav angivet i andre regelsæt 9

10 Repetitionsuddannelse Uddannelsen skal periodisk suppleres med repetitionskurser for at tage højde for ændringer i reglerne. Men ingen fast angivelse af tidsinterval. Registrering af gennemført uddannelse. Der er ingen central registrering af personers gennemførte uddannelser. Dokumentation for gennemført uddannelse. Arbejdsgiveren skal opbevare dokumentation vedrørende gennemført uddannelse i henhold til RID 1.3.3, og efter anmodning stille den til rådighed for medarbejderen eller den kompetente myndighed. Uddannelsesdokumentationen skal opbevares i en periode fastsat af den kompetente myndighed og kontrolleres ved påbegyndelsen af et nyt ansættelsesforhold. Sikkerhedsrådgivere: Uddannelse og eksamen. Bekendtgørelse af lov om jernbane, nr. 969, af 8. oktober 2009 Bekendtgørelse om sikkerhedsrådgivere for transport af farligt gods, nr. 665, RID, kapitel Med enkelte undtagelser skal virksomheder, der transporterer farligt gods via jernbane eller vej, skal have en sikkerhedsrådgiver tilknyttet. Sikkerhedsrådgiveren skal medvirke til at forebygge uheld ved transport af farligt gods. Beredskabsstyrelsen registrerer virksomheders udpegning af sikkerhedsrådgivere og varetager sammen med Trafikstyrelsen administration af rådgivernes eksamensordning. Repetitionsuddannelse Uddannelsen skal med fem års intervaller ajourføres, og der skal gennemføres repetitionseksamen. Hvis denne bestås udsteder Beredskabsstyrelsen/Trafikstyrelsen nyt sikkerhedsrådgiverbevis, gældende i 5 år. Registrering af gennemført uddannelse. 10

11 Beredskabsstyrelsen/Trafikstyrelsen fører register over eksaminerede sikkerhedsrådgivere. Dokumentation for gennemført uddannelse. Sikkerhedsrådgiveren får efter bestået eksamen udstedt sikkerhedsrådgiverbevis. 3.3 Søtransport Bekendtgørelse om Meddelelser fra Søfartsstyrelsen B, kapitel VII, afsnit A, regel 3. IMDG-Code, Chapter 1.3 Landbaseret personale, der beskæftiger sig med transport af farligt gods, beregnet til at blive transporteret med skib, skal være uddannet i indholdet af farligt gods bestemmelserne, der svarer til deres ansvar. Ansatte skal være uddannet i overensstemmelse med bestemmelserne i IMDG, kapitel før de påtager sig ansvar. Og må kun udføre funktioner, som kræver uddannelse, der endnu ikke er gennemført, under direkte opsyn af en uddannet person. Uddannelse i specifikke krav til sikring af farligt gods i kapitel 1.4 skal indgå i uddannelsen. Uddannelseskravet er afstedkommet af en række ulykker, hvor en medvirkende årsag har været mangelfuld deklarering, pakning, mærkning, håndtering m.v. Kravene til uddannelse er fastlagt i IMDG-kodens kapitel 1.3, hvoraf det fremgår, at det bl.a. omhandler personale, der: klassificerer farligt gods, og identificerer korrekt godsbetegnelse mv. emballerer og pakker farligt gods; mærker farligt gods med påskrifter, etiketter og faresedler læsser/aflæsser CTU s (Cargo Transport Units) udarbejder transportdokumenter overdrager farligt gods til transport modtager farligt gods til transport håndterer farligt gods, ifm. transport forbereder læsning af farligt gods (stuveplaner) læsser/aflæsser farligt gods til/fra skibe transporterer farligt gods 11

12 i øvrigt er involveret i transport af farligt gods, som fastsat af den kompetente myndighed Dette personale skal uddannes i følgende: Generel bevidsthedstræning Hver person skal være uddannet i de almindelige bestemmelser for transport af farligt gods. Herunder: beskrivelse af de forskellige klasser af farligt gods påskrifter og faresedler på kolli og CTU s (Cargo Transport Units) dokumenter, og angivelser heri beskrivelse af nødberedskabsdokumenter Funktionsspecifik uddannelse Hver person skal være uddannet i de særlige farligt gods bestemmelser, der gælder for den funktion denne person udfører. (Se tabel for vejledende liste over typiske funktioner) Sikkerhedsuddannelse Hver person skal være sikkerhedsuddannet, i forhold til personens funktioner, herunder: Metoder og procedurer til forebyggelse af ulykker Oplysninger om nødberedskab, og hvordan man bruger det Generelle farer forbundet med de forskellige fareklasser, forebyggelse vedrørende disse farer, og hvor hensigtsmæssigt, anvendelse af personlige værnemidler og udstyr mv. Umiddelbare procedurer der skal følges i tilfælde af utilsigtet udslip af farligt gods. Herunder eventuelle beredskabsprocedurer, som ansvarlige for personlige værnemidler skal følge. Anbefalet uddannelsesbehov for landbaseret personale, involveret i transport af farligt gods, i henhold til IMDG-koden, (se tabeller næste sider): 12

13

14 14

15 Repetitionsuddannelse Uddannelsen skal med fem års intervaller ajourføres, og der skal gennemføres repetitionseksamen. Registrering af gennemført uddannelse. Beredskabsstyrelsen/Trafikstyrelsen fører register over eksaminerede sikkerhedsrådgivere. Dokumentation for gennemført uddannelse. Arbejdsgiveren skal opbevare dokumentation vedrørende gennemført uddannelse, og efter anmodning stille den til rådighed for medarbejderen eller den kompetente myndighed. Uddannelsesdokumentationen skal opbevares af arbejdsgiveren i en periode fastsat af den kompetente myndighed. 3.4 Lufttransport Når det gælder lufttransport af farligt gods, er der som for de andre transportformer gældende lovbestemmelser, i form af national bekendtgørelse og ICAO-TI. Endvidere er der et regelsæt, udarbejdet af IATA (International Air Transport Association), der er en privat sammenslutning af flyselskaber. Dette regelsæt kaldes IATA-DGR (International Air Transport Association-Dangerous Goods Regulations). IATA-DGR er ikke lovgivningen, men indeholder dog alle krav fra lovgivningen (ICAO-TI) samt IATA s egne skærpelser. I praksis gennemføres størstedelen af uddannelserne i overensstemmelse med IATA-DGR Dansk bekendtgørelse om lufttransport af farligt gods Luftfartsforetagender, afsendere, fragtagenter eller andre, som er beskæftiget med lufttransport af farligt gods, skal oprette og ajourføre uddannelsesprogrammer i overensstemmelse med ICAO-TI. Uddannelsesprogrammerne skal godkendes af Trafikstyrelsen (tidl. Statens Luftfartsvæsen, SLV). 15

16 Reglerne fremgår af Bekendtgørelse om lufttransport af farligt gods, nr. 763, af 11. juli 2008, kapitel 12. (bilag 1) I bekendtgørelsen henvises der i øvrigt til reglerne i ICAO-TI. (ICAO Technical Instructions for the Safe Transport of Dangerous Goods by Air) ICAO ICAO står for: International Civil Aviation Organization ICAO er en særlig organisation under De Forenede Nationer, der blev stiftet i 1944, for at fremme en sikker og ordentlig udvikling af den internationale civile luftfart i hele verden. Organisationen fastsætter standarder og forskrifter, der er nødvendige for luftfartssikkerhed, sikkerhed, effektivitet og regelmæssighed, samt for miljøbeskyttelse på luftfartsområdet. Organisationen fungerer som forum for samarbejdet på alle områder af civil luftfart blandt sine 191 medlemsstater. (landeoversigt, bilag 2) ICAO s bestemmelser for lufttransport af farligt gods er som nævnt ICAO-TI (ICAO-TI: ICAO s Technical Instructions for the Safe Transport of Dangerous Goods by Air) Uddannelseskrav for personale, involveret i lufttransport (Bekendtgørelse og ICAO-TI) Uddannelseskrav i forbindelse med lufttransport af farligt gods er, i højere grad end for de andre transportformer, opdelt/præciseret for de forskellige personalegrupper. I bekendtgørelsen og ICAO-TI er minimums uddannelseskrav for personalegrupper som følger: Luftfartsforetagender, afsendere, fragtagenter eller andre, der ikke har tilladelse til regelmæssigt at flyve med farligt gods, skal sikre, at personale som minimum er uddannet iht. flg. Tabel 1: 16

17 personale, der er beskæftiget med modtagelsen af farligt gods personale, der er beskæftiget med groundhandling og lastning af farligt gods på luftfartøjet personale, der er beskæftiget med fragt og bagagehandling Flyvebesætningsmedlemmer Passagerhandlingspersonale og øvrige besætningsmedlemmer Personale, der er beskæftiget med fragt og bagagehandling Besætningsmedlemmer og passagerhandlingspersonale Tabel 1 Uddannelsesemner 1 2 Generel introduktion X X Begrænsninger af transport af farligt gods X Mærkning af farligt gods X X Farligt gods i passagerers bagage X X Nødprocedurer X X x indikerer, at der skal undervises i emnet Luftfartsforetagender, afsendere, fragtagenter eller andre, der har tilladelse til regelmæssigt at flyve med farligt gods, skal sikre, at personale som minimum er uddannet iht. flg. Tabel 2: Tabel 2 Uddannelsesemner Generel introduktion X X X X X Begrænsning af transport af farligt gods X X X X Klassifikation af farligt gods X Liste over farligt gods X X X Krav til emballage og pakkeinstruktioner X Emballage specifikationer og mærkning X Mærkning og labels X X X X X Dokumentation fra afsender X Modtagelse af farligt gods, brug af checkliste X Procedurer i forbindelse med lastning X X X X Inspektion af beskadiget gods X X Bestemmelse om information til luftfartøjschefen X X X Farligt gods i passagerers bagage X X X X X Nødprocedurer X X X X X x indikerer at der skal undervises i emnet Luftfartforetagender, afsendere, fragtagenter eller andre, som er beskæftiget med lufttransport, skal sikre, at personalet får opfølgningsuddannelse med intervaller, der ikke er længere end 24 måneder. 17

18 Alle uddannelser skal afsluttes med en test, der skal afklare om de pågældende har forstået indholdet af uddannelsen. Uddannelsen skal kunne dokumenteres i henhold til ICAO-TI. Registrering af gennemført uddannelse. Der er ingen central registrering af enkelte personers gennemførte uddannelser (eksempelvis i Trafikstyrelsen). Men virksomheden skal kunne præstere dokumentation for medarbejdernes uddannelse. Hvilket kontrolleres ved eventuelt tilsyn IATA Dokumentation for gennemført uddannelse. Arbejdsgiveren skal opbevare dokumentation vedrørende gennemført uddannelse, og efter anmodning stille den til rådighed for den kompetente myndighed. I praksis gennemføres den overvejende del af lufttransport af farligt gods, i overensstemmelse med regler kaldet IATA-DGR (International Air Transport Association - Dangerous Goods Regulations). IATA-DGR er ikke lovgivningen, men indeholder dog alle krav fra lovgivningen (ICAO-TI) samt IATA s egne skærpelser. (Uddrag af IATA-DGR, vedrørende uddannelse, se bilag 4) IATA (International Air Transport Association) er en international brancheorganisation, skabt for mere end 60 år siden af en gruppe af luftfartsselskaber. I dag, repræsenterer IATA godt 240 flyselskaber (medlemsoversigt, bilag 3) der står for over 80 % af den samlede lufttrafik. Organisationen repræsenterer, leder og tjener luftfartsindustrien i almindelighed. Formelt medlemskab af IATA, er kun muligt for luftfartsselskaber, der udfører lufttransport. Professionelle rejseagenter og luftfragtsspeditører mv., kan blive associerede gennem IATA akkrediteringsprogrammer, og blive IATA-godkendt. IATA akkreditering kan således også gælde for kursusudbydere. En IATA akkrediteret kursusudbyder er en skole, hvis uddannelsesprogram har været sendt til IATA for gennemgang. Et team af luftfartsuddannelseseksperter gennemgår materialet og vurderer, om kurset lever op 18

19 til de minimumsstandarder, der er nødvendige for at blive en IATA godkendt skole. Derved fastlægger IATA en verdensomspændende minimumsstandard for farligt gods uddannelse. Bemærk dog, at nogle lande har højere standarder for uddannelse, og at nogle lande (herunder Danmark) kræver godkendelse af uddannelser og uddannelsesprogrammer, af den nationale kompetente myndighed. I Danmark er der ifølge IATA s hjemmeside to IATA-akkrediterede udbydere af farligt gods uddannelser, Dangerous Goods Management Denmark, og Bureau Veritas HSE Denmark, Endvidere udbydes uddannelser i lufttransport af farligt gods af Cantell og Spirit Cargo College Der til kommer, at flere operatører arrangerer interne kurser. Bemærk: Det er ikke et krav, at nødvendig uddannelse gennemføres ved en IATA akkrediteret eller IATA godkendt skole. I Danmark skal alle uddannelser og uddannelsesprogrammer være godkendt af Trafikstyrelsen Uddannelseskrav for forskellige personale, involveret i lufttransport (IATA-DGR) I henhold til IATA-DGR opdeles personalegrupper og deres minimums uddannelsesbehov, som det fremgår af følgende tabeller. 19

20 Tabel 1.5.A Tabel 1.5.A: Personale hos virksomheder, beskæftiget med lufttransport af farligt gods. Afsendere og pakkere Fragtagenter Luftfartsforetagener og ground handling agents Sikkerhedspersonale Uddannelsesemner Generel introduktion X X X X X X X X X X X X Begrænsning af transport af farligt gods X X X X X X X X X X X Generelle krav til afsendere X X X Klassificering X X X X X Liste over farligt gods X X X X X Generelle emballeringsregler X X X X Pakkeinstruktioner X X X X Mærkning og labels X X X X X X X X X X X X Dokumentation fra afsender X X X X X Procedurer for modtagelse/accept af X farligt gods Identifikation af ikke-deklareret farligt X X X X X X X X X X X X gods Håndtering og lastning af farligt gods X X X X Underretning af piloter X X X Bestemmelser for passagerer og X X X X X X X X X X X X besætning Nødprocedurer X X X X X X X X X X X X 1. Afsendere, personer der udfører opgaver for afsendere, herunder operatørers personale der fungerer som afsendere, samt operatørers personale der forbereder farligt gods som Company Materials (COMAT) 2. Pakkere 3. Personale hos fragtagenter, involveret i behandling af farligt gods 4. Personale hos fragtagenter, involveret i behandling af gods, post eller udstyr mv., (bortset fra farligt gods) 5. Personale hos fragtagenter, involveret i håndtering, opbevaring og læsning af gods, post eller udstyr mv. 6. Operatører og ground handling agenters personale, der accepterer farligt gods 7. Operatører og ground handling agenters personale, der accepterer gods, post eller udstyr mv., (bortset fra farligt gods) 8. Operatører og ground handling agenters personale, involveret i håndtering, opbevaring og læsning af gods, post eller udstyr mv. 9. Personale, med opgaver relateret til passagerbetjening 10. Flyve-besætningsmedlemmer og lastplanlæggere 11. Besætningsmedlemmer (andre end flyvebesætningsmedlemmer) 12. Sikkerhedspersonale, der kontrollerer passagerer og deres bagage, samt gods, post og andet, eksempelvis ved anvendelse af screeningsudstyr mv. 20

21 Tabel 1.5.B: Personale, hos operatører der ikke transporterer farligt gods som last, post eller udstyr mv., skal have uddannelse der svarer til deres opgaver og ansvar. Tabel 1.5.B Luftfartsforetagener og ground handling agents Uddannelsesemner Generel introduktion X X X X X Begrænsning af transport af farligt gods X X X X X Mærkning og labels X X X X X Dokumentation fra afsender X Identifikation af ikke-deklareret farligt gods X X X X X Bestemmelser for passagerer og besætning X X X X X Nødprocedurer X X X X X 7. Operatører og ground handling agenters personale, der accepterer gods, post eller udstyr mv., (bortset fra farligt gods) 8. Operatører og ground handling agenters personale, involveret i håndtering, opbevaring og læsning af gods, post eller udstyr mv. 9. Personale, med opgaver relateret til passagerbetjening 10. Flyve-besætningsmedlemmer og lastplanlæggere 11. Besætningsmedlemmer (andre end flyvebesætningsmedlemmer) NB! Al uddannelse skal ajourføres inden for 24 måneders intervaller. 21

22 3.4.4 Uddannelsesbehov i Danmark, vedr. lufttransport af farligt gods I henhold til Bekendtgørelse om lufttransport af farligt gods, nr. 763 af 11. juli 2008, med senere ændringer, er de danske uddannelseskrav: Luftfartsforetagender, afsendere, fragtagenter eller andre, der ikke har tilladelse til regelmæssigt at flyve med farligt gods, skal sikre, at personale som minimum er uddannet iht. flg. Tabel 1, side 17 Luftfartsforetagender, afsendere, fragtagenter eller andre, der har tilladelse til regelmæssigt at flyve med farligt gods, skal sikre, at personale som minimum er uddannet iht. flg. Tabel 2, side 17 Al uddannelse skal have et sådant omfang, at den sikrer et tilstrækkeligt kendskab til de risici, der er forbundet med lufttransport af farligt gods. Luftfartsforetagender, afsendere, fragtagenter eller andre, som er beskæftiget med lufttransport af farligt gods, skal oprette og ajourføre uddannelsesprogrammer i overensstemmelse med ICAO-TI. Uddannelsesprogrammerne skal godkendes af Trafikstyrelsen (tidligere Statens Luftfartsvæsen). Det har ikke været muligt at fastslå det eksakte antal personer, der er underlagt reglerne for uddannelse, jvnf. Bekendtgørelse om lufttransport af farligt gods, nr. 763 af 11. juli 2008, kapitel 12. Men det skønnes (forsigtigt), at godt personer udfører transportfunktioner i og i forbindelse med lufthavne, og dermed har behov for farligt gods uddannelse, målrettet luftfragt. Omfanget af den enkelte medarbejders uddannelsesbehov, afhænger af vedkommendes funktion(er) og ansvarsområde(r), og skal i alle tilfælde have et omfang, der sikrer et tilstrækkeligt kendskab til de risici der er forbundet med lufttransport af farligt gods og sætter vedkommende i stand til at udføre vedkommendes opgaver i forbindelse med lufttransport farligt gods. Det vil sige, at personalegrupper som minimum skal have den uddannelse der fremgår af tabellerne i bilaget til bekendtgørelsen, eller tabellerne relateret til IATA-DGR. 22

23 3.4.5 Udbud af uddannelser i Danmark Private udbydere De myndighedskrævede uddannelser, vedrørende lufttransport af farligt gods, kan p.t. alene erhverves gennem privat uddannelsesudbud. Der er som tidligere nævnt, fire udbydere af uddannelserne, hvor til kommer et antal operatører der arrangerer interne uddannelser. Flere organisationer arrangerer uddannelser for deres medlemmer, men typisk i samarbejde med en af de tidligere nævnte udbydere. De udbudte uddannelser er fortrinsvis uddannelser, dækkende nedennævnte kategorier (med reference til tabel): IATA/FLY Basisuddannelse (Categori 1 og 3) IATA/FLY Fornyelseskursus (Categori 1 og 3) IATA/FLY Pakkeuddannelse (Categori 2) IATA/FLY Acceptanceuddannelse (Categori 6) IATA/FLY Fornyelseskursus (Categori 6) IATA/FLY Pakkeuddannelse (Categori 2) IATA/FLY Cabin Crew uddannelse (Categori 11) IATA/FLY Flight Crew uddannelse (Categori 10) 23

24 Uddannelsernes varighed afhænger af omfanget, og varierer fra få timer til fem dage Offentligt finansieret udbud Erhvervsskoler og AMU uddannelsescentre udbyder uddannelser i form af AMU målet: Oplagring og forsendelse af farligt gods, EUD-Fag: 4672 Oplagring og forsendelse af farligt gods, I disse uddannelser indgår undervisning i reglerne for lufttransport af farligt gods. Men de opfylder ikke Trafikstyrelsens krav. Eleverne på disse uddannelser får kendskab til reglerne for transport af farligt gods, såvel ad vej (ADR), bane (RID), sø (IMDG) og luft (ICAO-TI og IATA- DGR). Men uddannelserne giver som enkeltstående uddannelse IKKE fritagelse for specifikke uddannelseskrav, som angivet i ADR, RID, IMDG, ICAO og IATA regelsæt. 24

25 Bilag 1. Bek. om lufttransport af farligt gods Bekendtgørelse om lufttransport af farligt gods BEK nr 763 af 11/07/2008 Gældende, Offentliggørelsesdato: Transportministeriet, Senere ændringer til forskriften, BEK nr 110 af 03/02/2009 I medfør af 85, stk. 2, i lov om luftfart, jf. lovbekendtgørelse nr. 731 af 21. juni 2007, og bekendtgørelse nr af 18. december 2007 om Statens Luftfartsvæsens opgaver og beføjelser, om kundgørelse af de af luftfartsvæsenet fastsatte forskrifter og om klageadgang, fastsættes: Kapitel 1 Definitioner 1. I denne bekendtgørelse forstås ved: 1) Afsender (Shipper): En person eller en virksomhed, der til en fragtagent, et fragthandlingsselskab eller direkte til et luftfartsforetagende indleverer farligt gods med henblik på hel eller delvis transport med luftfartøj. 2) Alvorlig kvæstelse (Serious injury): En kvæstelse, som en person har pådraget sig ved en ulykke, og a) som nødvendiggør indlæggelse på hospital i mere end 2 døgn, hvis indlæggelse sker senest 7 dage efter den dag, hvor personen blev kvæstet, eller b) hvorved der er sket knoglebrud (bortset fra ukomplicerede brud på fingre, tæer eller næse), eller c) hvorved der er fremkommet alvorlig blødning, nerve-, muskel- eller seneskade, eller d) hvorved der er sket kvæstelse af et indre organ, eller e) hvorved der er sket 2. eller 3. gradsforbrændinger eller forbrændinger, der dækker mere end 5 procent af kroppen, eller f) hvorved der er sket bevislig udsættelse for smitsomme stoffer eller skadelig stråling. 3) Besætningsmedlem (Crew member): En person, der er udpeget af et luftfartsforetagende til tjeneste om bord i et luftfartøj i forbindelse med en flyvning. 4) Chicago-konventionen (Convention on International Civil Aviation): Konventionen angående international civil luftfart, undertegnet i Chicago den 7. december 1944, med senere ændringer. 5) Container (Unit load device): Enhver type fragtcontainer, luftfartøjscontainer, luftfartøjspalet med net eller luftfartøjspalet med net over en plastboble. En sampakning betragtes ikke som en container. 6) Emballage (Packaging): Beholdere og andre dele eller materialer, der er nødvendige, for at beholderen kan opfylde sin funktion som transportbeholder, og som er nødvendige for at sikre opfyldelsen af de krav til emballering, der er fastsat i denne bekendtgørelse. 7) Emballering (Packing): Den metode og proces, ved hvilken genstande eller stoffer indpakkes og/eller forpakkes eller sikres på anden måde. 8) EU-OPS: Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1899/2006 af 12. december 2006 om ændring af Rådets forordning (EØF) nr. 3922/91 om harmonisering af tekniske krav og administrative procedurer inden for civil luftfart. 9) Farligt gods (Dangerous goods): Genstande eller stoffer, der kan medføre betydelig risiko for helbred, sikkerhed eller ejendom, når de transporteres med luftfartøj. 10) Flyvebesætningsmedlem (Flight crew member): Et certificeret besætningsmedlem, der er pålagt opgaver af betydning for føringen af et luftfartøj i flyvetiden. 25

26 11) FN-nummer (UN-number): Et fircifret tal, tildelt af FN s komite af eksperter om transport af farligt gods (United Nations Committee of Experts on the Transport of Dangerous Goods) med henblik på identifikation af et stof eller en bestemt gruppe af stoffer. 12) Forsendelse (Consignment): Et eller flere kolli med farligt gods, som et luftfartsforetagende har påtaget sig at transportere fra en bestemt afsender på et bestemt tidspunkt og på en bestemt adresse, som der er kvitteret for som et parti, og som transporteres til en bestemt modtager på en bestemt adresse. 13) Fragtagent (Freight forwarder): En person eller en virksomhed, der tilbyder at arrrangere lufttransport af farligt gods. 14) Fragtluftfartøj (Cargo aircraft): Ethvert luftfartøj, bortset fra passagerluftfartøj, som anvendes til transport af gods. 15) ICAO-TI (ICAO Technical Instructions for the Safe Transport of Dangerous Goods by Air): Organisationen for International Civil Luftfarts tekniske instruktioner for sikker lufttransport af farligt gods, dokument 9284-AN/905, i seneste udgave. 3 16) Kolli (Package): Det færdige produkt af indpakningsprocessen, dvs. emballage med indhold, således som dette foreligger klart til transport. 17) Korrekt teknisk betegnelse (Proper shipping name): Det navn, der skal anvendes til at beskrive en bestemt genstand eller et bestemt stof. 18) Luftfartsforetagende (Operator): En person, et selskab eller andet foretagende, der har til formål at beskæftige sig med flyvevirksomhed. 19) Luftfartøjschef (Pilot-in-command): Den pilot, der er ansvarlig for luftfartøjets føring og sikkerhed i flyvetiden. 20) Oprindelsesland (State of Origin): Det land, inden for hvis territorium godset først blev lastet på et luftfartøj. 21) Passagerluftfartøj (Passenger aircraft): Et luftfartøj, som transporterer en eller flere personer, bortset fra besætningsmedlemmer, ansatte i luftfartsforetagendet, der udfører arbejde for luftfartsforetagendet, officielle repræsentanter for vedkommende myndighed eller personer, der ledsager en forsendelse eller anden fragt. 22) Sampakning (Overpack): En pakke, der indeholder et eller flere kolli, og som udgør en enhed, der benyttes af samme afsender for at lette ekspedition og opbevaring. 23) Uheld med farligt gods (Dangerous goods incident): En begivenhed forårsaget af farligt gods, som transporteres med luftfartøj, bortset fra ulykke med farligt gods, når begivenheden sker under eller i forbindelse med transporten, og begivenheden resulterer i kvæstelse af person, skade på ejendom, brand, brækage, spild, udsivning af væske eller stråling eller andet bevis på, at emballagen er blevet beskadiget. Enhver begivenhed i forbindelse med transporten af farligt gods, som bringer luftfartøjet eller de ombordværende i alvorlig fare, anses også for et uheld med farligt gods. 24) Ulykke med farligt gods (Dangerous goods accident): En begivenhed forårsaget af farligt gods, som transporteres med luftfartøj, når begivenheden sker under eller i forbindelse med transporten, og den resulterer i dødsfald, alvorlig kvæstelse af person eller større skade på ejendom. Kapitel 2 Anvendelsesområde 2. Bekendtgørelsen gælder for transport af farligt gods med luftfartøj inden for dansk område samt for transport af farligt gods med dansk luftfartøj uden for dansk område. Stk. 2. Et luftfartøj betragtes som dansk, når det er dansk registreret, eller når det er udenlandsk registreret og opererer i henhold til en dansk driftstilladelse, jf. luftfartslovens 4, stk Dokumentet findes på Statens Luftfartsvæsens hjemmeside og kan endvidere købes ved henvendelse til Statens Luftfartsvæsen. 26

27 Stk. 3. Kapitlerne 3-12 i denne bekendtgørelse gælder ikke for luftfartsforetagender, der i henhold til Air Operators Certificate, jf. bestemmelserne i EU-OPS, har tilladelse til at transportere farligt gods. 3. Bekendtgørelsen gælder for alle genstande og stoffer, der er klassificeret som farligt gods, jf. kapitel 5, bortset fra de eksplosive stoffer samt krigsammunition, der er omfattet af bekendtgørelse nr. 527 af 23. juni 1995 om transport af våben, eksplosivstoffer, krigsmateriel og krigsammunition m.v. med civile luftfartøjer. Stk. 2. Bekendtgørelsen gælder dog ikke for genstande og stoffer, der er klassificeret som farligt gods, men som er nødvendige om bord på et luftfartøj for at opfylde luftdygtighedskrav og driftsbestemmelser eller bestemt til de særlige formål, som er angivet i ICAO-TI. Stk. 3. Hvis genstande eller stoffer, der er beregnet som erstatning for de genstande eller stoffer, der er omtalt i stk. 2, medføres på et luftfartøj, skal de transporteres i overensstemmelse med de bestemmelser, der er fastsat i denne bekendtgørelse. Dette gælder dog ikke, hvis transport af nævnte genstande eller stoffer er tilladt i henhold til ICAO-TI. Stk. 4. Genstande og stoffer, der er beregnet til passagerernes eller besætningsmedlemmernes personlige brug, er ikke omfattet af denne bekendtgørelse i det omfang, der er fastsat regler herom i ICAO-TI. Kapitel 3 Tilladelse 4. Transport af farligt gods, der skal udføres af et luftfartsforetagende, der ikke er omfattet af bestemmelserne i EU-OPS eller er hjemmehørende i en stat, der ikke har tilsluttet sig Chicagokonventionen, kræver en forud indhentet tilladelse fra Statens Luftfartsvæsen. Det samme gælder for ikkeerhvervsmæssig flyvevirksomhed, der udføres af en person, et selskab eller andet foretagende, der er hjemmehørende i Danmark eller i en stat, der ikke har tilsluttet sig Chicago-konventionen. Stk. 2. Ansøgning skal være Statens Luftfartsvæsen i hænde senest 5 dage, inden flyvningen påtænkes udført. Ansøgningen skal være ledsaget af fyldestgørende oplysninger om klassificering og emballering samt om den måde, hvorpå transporten påtænkes gennemført. Stk. 3. Lufttransport af 1) fissilt radioaktivt materiale, som er omfattet af særlige ekstra krav til emballering m.m. på grund af de fissile egenskaber, jf. ICAO-TI, og 2) radioaktivt stof a) i et type B(U) kolli, hvis indhold overstiger 3000 A 1 eller 3000 A 2 eller 1000 TBq, eller b) i et type B(M) kolli eller c) som gennemførelse af et særligt arrangement i transportreglernes forstand, kræver i alle tilfælde en forud indhentet tilladelse fra Statens Luftfartsvæsen. Ansøgning indsendes til Statens Institut for Strålehygiejne. Kapitel 4 Klassificering 5. En genstand eller et stof skal klassificeres i overensstemmelse med de bestemmelser, der er fastsat i ICAO-TI. Kapitel 5 Forbudt farligt gods 6. Genstande og stoffer, der udtrykkeligt er nævnt ved navn eller ved fællesbetegnelse i ICAO-TI som genstande eller stoffer, det under alle omstændigheder er forbudt at transportere med luftfartøj, må ikke transporteres med luftfartøj. 27

28 7. Genstande og stoffer, som er angivet i ICAO-TI som forbudte at transportere under normale omstændigheder, og levende dyr med infektioner, må ikke transporteres med luftfartøj. Dette gælder dog ikke, hvis det er anført i ICAO-TI, at de må transporteres i henhold til en godkendelse udstedt af oprindelseslandet. Kapitel 6 Emballering 8. Farligt gods skal emballeres i overensstemmelse med bestemmelserne i dette kapitel og i ICAO-TI. Stk. 2. Emballage til lufttransport af farligt gods skal være af god kvalitet og skal være konstrueret og sikkert lukket således, at lækage ikke kan opstå under normale lufttransportforhold ved forandringer i temperatur, fugtighed eller tryk eller ved rystelser. Stk. 3. Emballagen skal være egnet til indholdet. Emballage i direkte berøring med farligt gods skal være modstandsdygtig over for enhver kemisk eller anden påvirkning fra sådant gods. Stk. 4. Emballagen skal opfylde materiale- og konstruktionsspecifikationerne i ICAO-TI. 9. Emballage skal være afprøvet i overensstemmelse med bestemmelserne i ICAO-TI. Stk. 2. Emballage til lufttransport af farligt gods skal være typegodkendt af Teknologisk Institut, Emballage og Transport, medmindre den er typegodkendt af den kompetente myndighed i andet land. Dette gælder dog ikke, hvis emballagen er omfattet af overgangsreglerne i ICAO-TI. Stk. 3. Emballage, hvis hovedformål er at kunne indeholde væske, skal kunne modstå de tryk, som er angivet i ICAO-TI, uden at der opstår lækage. Stk. 4. Indvendig emballage skal være emballeret, sikret eller polstret således, at skader eller lækage forhindres og således, at deres bevægelser i den ydre emballage forhindres ved lufttransport under normale forhold. Støddæmpende eller absorberende materiale må ikke kunne forårsage en farlig reaktion med indholdet i beholderne. Stk. 5. Beholdere må ikke genbruges, før de er blevet kontrolleret og fundet fri for tæring eller anden skade. Hvis en beholder genbruges, skal der træffes alle nødvendige foranstaltninger for at forhindre forurening af det nye indhold. Stk. 6. Hvis ikke-rengjorte, tomme beholdere på grund af det tidligere indhold kan udgøre en risiko, skal de lukkes tæt til og behandles under hensyntagen til den risiko, de udgør. 10. Ydersiden af et kolli må ikke være forurenet med en skadelig mængde af et farligt stof. Kapitel 7 Mærkning 11. Hvert kolli med farligt gods skal forsynes med den/de korrekte fareseddel/faresedler, således som det er angivet i ICAO-TI. 12. Hvert kolli med farligt gods skal være mærket med indholdets korrekte tekniske betegnelse, herunder FN-nummer, hvis et sådant findes, samt sådanne andre mærkninger, som måtte være anført i ICAO-TI. 13. Emballage, som er fremstillet i overensstemmelse med en af de specifikationer, der er fastsat i ICAO-TI, skal være mærket herom. Ingen emballage må forsynes med mærkning om specifikationer, medmindre de opfylder de krav, der er angivet i ICAO-TI. 14. Mærkning af farligt gods skal være affattet på engelsk. Kapitel 8 28

29 Afsenders pligter 15. Forud for indlevering af et kolli eller en sampakning med farligt gods til lufttransport skal afsenderen sikre sig, 1) at det ikke er forbudt af transportere det farlige gods med luftfartøj, samt 2) at godset er korrekt klassificeret, emballeret, mærket og ledsaget af de fornødne, korrekt udfærdigede transportdokumenter for farligt gods som angivet i 16 og 17 i ICAO-TI. 16. Medmindre andet er fastsat i ICAO-TI, skal afsenderen af farligt gods til lufttransport udfylde og underskrive et transportdokument for farligt gods, som skal indeholde de oplysninger, der er krævet i ICAO- TI. Transportdokumentet skal gives til luftfartsforetagendet. Stk. 2. Transportdokumentet skal indeholde en erklæring underskrevet af afsenderen af det farlige gods til lufttransport om, 1) at det farlige gods er fuldstændigt og præcist beskrevet med angivelse af korrekt teknisk betegnelse, samt 2) at det er klassificeret, emballeret, mærket og i korrekt tilstand til lufttransport i henhold til de gældende bestemmelser. 17. Transportdokumenter for farligt gods skal være affattet på engelsk. Kapitel 9 Luftfartsforetagendets pligter 18. Et luftfartsforetagende må ikke modtage farligt gods til lufttransport, medmindre 1) det farlige gods er ledsaget af et udfyldt transportdokument for farligt gods, undtagen hvor det er angivet i ICAO-TI, at et sådant dokument ikke kræves, og 2) luftfartsforetagendet har kontrolleret kolliet, sampakningen eller fragtcontaineren med det farlige gods i overensstemmelse med de fremgangsmåder ved modtagelse, som er indeholdt i ICAO-TI. 19. Luftfartsforetagendet skal udarbejde og anvende en kontrolliste ved modtagelse af farligt gods i henhold til Kolli og sampakninger med farligt gods og fragtcontainere med radioaktive stoffer skal inspiceres for tegn på lækage eller skade, før de lastes på et luftfartøj eller i en container. Kolli, sampakninger eller fragtcontainere, som lækker eller er beskadigede, må ikke lastes på et luftfartøj. Stk. 2. En container med farligt gods må ikke lastes på et luftfartøj, medmindre den er inspiceret og fundet fri for ethvert tegn på lækage fra eller skade på det farlige gods. Stk. 3. Hvis et kolli med farligt gods, som er lastet på et luftfartøj, viser sig at være beskadiget eller utæt, skal luftfartsforetagendet sørge for, at det fjernes fra luftfartøjet. Foretagendet skal derefter sikre sig, at resten af ladningen er i korrekt tilstand til lufttransport, og at ingen andre kolli er blevet forurenet. 21. Kolli eller sampakninger med farligt gods og fragtcontainere med radioaktive stoffer skal ved losningen fra luftfartøjet eller containeren inspiceres for tegn på skade eller lækage. Stk. 2. Hvis der konstateres skade eller lækage, skal det sted i luftfartøjet, hvor det farlige gods eller containeren var placeret, inspiceres for skade eller forurening. 22. Farligt gods må ikke transporteres i et luftfartøjs passagerkabine, hvori der befinder sig passagerer, eller i cockpittet undtagen under omstændigheder, hvor det er tilladt efter bestemmelserne i ICAO-TI. 23. Enhver farlig forurening på et luftfartøj, der skyldes lækage eller skade på farligt gods, skal ufortøvet fjernes. 29

30 Stk. 2. Et luftfartøj, som er blevet forurenet af radioaktivt stof, skal straks tages ud af trafik. Det må ikke indsættes i trafik igen, før strålingsniveauet på enhver tilgængelig overflade og den forurening, der kan fjernes, ikke overstiger de værdier, der er angivet i ICAO-TI. 24. Kolli med farligt gods, som kan forårsage en farlig reaktion med hinanden eller med kolli med andet gods, skal i et luftfartøj stuves på en sådan måde, at kolliene i tilfælde af lækage ikke kan forårsage en farlig reaktion med hinanden. 25. Kolli med gift og smittefarlige stoffer skal på et luftfartøj stuves i overensstemmelse med bestemmelserne i ICAO-TI. 26. Kolli med radioaktive stoffer skal på et luftfartøj stuves således, at de er adskilt fra personer, levende dyr og ufremkaldte film i overensstemmelse med bestemmelserne i ICAO-TI. 27. Når farligt gods lastes på et luftfartøj, skal luftfartsforetagendet beskytte det farlige gods mod at blive beskadiget. Luftfartsforetagendet skal stuve godset om bord på luftfartøjet således, at kolliene ikke kan vælte eller forskubbe sig. Kolli med radioaktive stoffer skal stuves i overensstemmelse med bestemmelsen i Kolli med farligt gods, som ifølge mærkningen kun må transporters med fragtluftfartøj, skal lastes på en sådan måde, at et besætningsmedlem eller en anden autoriseret person kan identificere og håndtere samt, hvis størrelse og vægt tillader det, adskille sådanne kolli fra anden fragt under flyvningen, medmindre andet er foreskrevet i ICAO-TI. Kapitel 10 Fragtagenters pligter 29. En fragtagent, der påtager sig klassificering, emballering og mærkning af en forsendelse for en afsender, skal sikre sig, at bestemmelserne om klassificering, emballering og mærkning i denne bekendtgørelse samt i ICAO-TI er opfyldt, selvom afsender underskriver det i 16 omhandlede transportdokument. Kapitel 11 Informationspligt 30. Luftfartsforetagender, afsendere, fragtagenter eller andre, som har med lufttransport af farligt gods at gøre, skal give deres personale sådanne oplysninger, der gør det muligt for personalet at udføre sine pligter i forbindelse med transporten af farligt gods. Endvidere skal der gives personalet instruktioner om de forholdsregler, der skal træffes, hvis der opstår nødsituationer, som omfatter det farlige gods. Stk. 2. Luftfartsforetagendet skal i sin driftshåndbog opføre de oplysninger, der er nævnt i stk. 1, 1. pkt., som vedrører flyvebesætningsmedlemmerne. Stk. 3. Emergency Response Guidance for Aircraft Incidents involving Dangerous Goods, ICAOdokument 9481-AN/928, skal vedlægges den i stk. 2 nævnte driftshåndbog Hvis et luftfartøj skal medføre farligt gods, skal luftfartsforetagendet så tidligt som muligt før luftfartøjets start forsyne luftfartøjschefen med skriftlige informationer som angivet i ICAO-TI. 32. Ved passagertransport skal luftfartsforetagendet informere passagererne om de former for gods, som det ikke er tilladt dem at medføre om bord på et luftfartøj, hverken som håndbagage eller som indskrevet bagage. 4 Dokumentet findes på Statens Luftfartsvæsens hjemmeside og kan endvidere købes ved henvendelse til Statens Luftfartsvæsen. 30

31 33. Hvis der opstår en nødsituation under flyvningen, skal luftfartøjschefen informere vedkommende lufttrafiktjenesteenhed om, at der er farligt gods om bord. Hvis situationen tillader det, bør informationerne indeholde oplysning om korrekt teknisk betegnelse, klassificering, sekundære risici, som har krævet mærkning, forenelighedsgruppe i klasse 1, mængde og placering om bord på luftfartøjet. 34. Hvis et luftfartøj, som medfører farligt gods, havarerer, skal luftfartsforetagendet snarest muligt informere den stat, hvori havariet indtraf, om, at luftfartøjet medførte farligt gods, samt oplyse den korrekte tekniske betegnelse, klassificering, sekundære risici, som har krævet mærkning, forenelighedsgruppe i klasse 1, mængde og placering om bord på luftfartøjet. 35. Hvis et luftfartøj, som medfører farligt gods, bliver indblandet i en flyvehændelse, skal luftfartsforetagendet efter anmodning fra myndighederne i det land, i hvilket hændelsen skete, forsyne disse med de oplysninger, som kræves for mest muligt at begrænse de risici, en hvilken som helst skade på det farlige gods om bord på luftfartøjet kunne fremkalde. 36. Hvis der sker en ulykke eller et uheld med farligt gods, skal luftfartsforetagendet underrette vedkommende myndigheder i det land, hvori ulykken eller uheldet indtraf, i overensstemmelse med disse myndigheders krav. Stk. 2. Indtræffer ulykken eller uheldet med farligt gods inden for dansk område, skal Statens Luftfartsvæsen underrettes. Stk. 3. Danske luftfartsforetagender skal tillige give Statens Luftfartsvæsen meddelelse om ulykker og uheld med farligt gods, der indtræffer uden for dansk område. 37. Luftfartsforetagender, afsendere, fragtagenter og andre, der har med lufttransport af farligt gods at gøre, skal i tilfælde af udeklareret eller forkert deklareret farligt gods, give meddelelse herom til Statens Luftfartsvæsen i henhold til bestemmelserne i ICAO-TI. Kapitel 12 Uddannelse 38. Luftfartsforetagender, afsendere, fragtagenter eller andre, som er beskæftiget med lufttransport af farligt gods, skal oprette og ajourføre uddannelsesprogrammer i overensstemmelse med ICAO-TI. Uddannelsesprogrammerne skal godkendes af Statens Luftfartsvæsen. 39. Luftfartsforetagender, afsendere, fragtagenter eller andre, der ikke har tilladelse til regelmæssigt at flyve med farligt gods, skal sikre, 1) at personale, der er beskæftiget med fragt og bagagehandling, har modtaget den fornødne uddannelse til at udføre sine opgaver i forbindelse med farligt gods. Sådant personale skal som minimum have den uddannelse, der fremgår af kolonne 1 i tabel 1 i bilaget til denne bekendtgørelse, og 2) at besætningsmedlemmer og passagerhandlingspersonale har modtaget minimum den uddannelse, der fremgår af kolonne 2 i tabel 1 i bilaget til denne bekendtgørelse. Stk. 2. Uddannelsen skal have et sådant omfang, at den sikrer et tilstrækkeligt kendskab til de risici, der er forbundet med lufttransport af farligt gods. 40. Luftfartsforetagender, afsendere, fragtagenter eller andre, der har tilladelse til regelmæssigt at flyve med farligt gods, skal sikre, 1) at personale, der er beskæftiget med modtagelsen af farligt gods, har modtaget den fornødne uddannelse samt er kvalificeret til at udføre sine opgaver i forbindelse med farligt gods. Sådant personale skal som minimum have den uddannelse, der fremgår af kolonne 1 i tabel 2 i bilaget til denne bekendtgørelse, og uddannelsen skal have et sådant omfang, at personalet kan tage beslutning om at acceptere eller afvise lufttransport af farligt gods, 31