SOS-NYT 1/2015 SÅDAN TALER DU MED BØRN OM DET SVÆRE SOS-MOR VERONICA OM SIT SVÆRE VALG

Transkript

1 SOS-NYT 1/2015 BAGGRUND: DERFOR BLIVER BØRN FORLADT SOS BØRNEBYERNE starter landsindsamling Meld dig som indsamler og SÅDAN TALER DU MED BØRN OM DET SVÆRE SOS-MOR VERONICA OM SIT SVÆRE VALG TEMA FORLADTE BØRN AT VÆRE UDEN MOR OG FAR

2 LEDER Brug to timer på at give børn en mor Det lyder måske lidt tosset. Kan man give børn en mor? For dem, der ikke kender SOS Børnebyerne, vil budskabet måske være svært at forstå. Men for dig, der støtter SOS Børnebyerne og måske gennem mange år har fulgt indsatsen rundt om i verden, giver det mening. Det er rent faktisk muligt at genskabe den familie, mange børn har mistet. Gennem SOS-modellen, der har over 60 år på bagen, får børn en ny familie, i langt de fleste lande med en SOS-mor, der træder i forældrenes sted, som omdrejningspunkt. I dette nummer af SOS-NYT kan du møde SOS-mor Veronica fra Kenya, og du kan også læse om, hvad grundene er til, at der stadig er alt for mange børn, som bliver efterladt alene. Det er hård kost, og antallet af børn, som kommer i den frygtelige situation, er ikke blevet mindre. Derfor håber jeg, at du og mange andre SOS-støtter vil gå på gaden til SOS Børnebyernes landsindsamling søndag den 10. maj. På to timer kan en indsamler ofte nå at få 1000 kroner i indsamlingsbøtten og de penge kommer vi langt for, når vi skal give børn en mor. Uanset om det er i børnebyen eller som en del af det forebyggende arbejde. Så sæt kryds i kalenderen søndag den 10. maj, som sigende nok også er Mors Dag. På bagsiden af bladet kan du læse mere om, hvordan du kan melde dig. Vær med til at gøre Mors Dag i år til en dag, der kan få verdens forældreløse og udsatte børn til at kalde hver dag mors dag. Paula Guillet de Monthoux Direktør, SOS Børnebyerne INDHOLD TEMA: Forladte børn 04 DERFOR BLIVER BØRN ALENE 12 MØD SOS BØRNEBYERNES NYE BESTYRELSESMEDLEM 16 SOS-MOR VERONICA: VI RØRER VED LIVET 18 NYT SAMARBEJDE SIKRER LÆGEHJÆLP TIL UDSATTE FAMILIER I KENYA BLIV INDSAMLER SØNDAG DEN 10. MAJ! REMEE: DET VAR ET LIVSBEKRÆFTENDE MØDE MED BØRNEBYEN Foto: Jens Honoré Foto: Les Kaner 2

3 FORLADTE BØRN BRINGER HÅB TIL UDSATTE BØRN I LAOS OG CAMBODJA SOS Børnebyerne sætter de næste to år særligt fokus på at hjælpe de mest udsatte børn i Laos og Cambodja. I Cambodja har knapt et ud af 10 børn mistet en eller begge sine forældre. Disse børn er blandt de mest udsatte og sårbare, og de kan let ende på gaden eller i farligt børnearbejde, hvis de ikke får hjælp. Til trods for en positiv økonomisk udvikling i Sydøstasien er Cambodja og Laos stadig fanget i fattigdom. I Cambodja må hver fjerde klare sig for under syv kroner om dagen, og i Laos er det en tredjedel, der lever i ekstrem fattigdom. Mere hjælp til børnene Den alvorlige situation har fået SOS Børnebyerne til at gøre en ekstra indsats for børnene i de to lande. Rundt om i landet samler frivillige ind, og SOS Børnebyerne har produceret et tv-spot, der ruller over tv-skærmene fra februar, og som skal få flere til at få øjnene op for udfordringerne i Cambodja. Støtten fra de frivillige skal sikre en tryg familie og barndom til forældreløse børn i SOS-børnebyen i Xiengkhouang-provinsen i Laos, et program til underernærede børn i samme provins, skolegang for både SOS-børn og lokale børn i byen Luang Prabang i Laos og SOS-ungdomshuse i Phnom Penh i Cambodja. HVIS DU VIL HJÆLPE SMS Børn til 1231 og støt med 50 kroner + alm. SMS-takst Bliv frivillig: Meld dig ved at skrive til frivilligkoordinator Charlotte Henriques på ch@sosbørnebyerne.dk SÅ LANGT RÆKKER PENGENE For 5 kr. om dagen kan du blive fadder for et barn i Laos eller Cambodja For 50 kr. kan du give et udsat barn en skoletaske og skolebøger til et skoleår For 200 kr. kan du give mad til en familie i en måned For 1000 kr. kan du sende et barn i skole i et år SÅ STORT ER BEHOVET I Laos og Cambodja er det kun fire ud af 10 børn, der går i skole i mere end seks år I Cambodja er mere end hvert tredje barn under 14 år børnearbejder Cambodja lider stadig efter Pol Pot-regimet; mange voksne er selv vokset op som forældreløse I Laos har børn mistet en eller begge forældre I Cambodja og Laos er flere end hvert fjerde barn underernæret Foto: Marcus Frendberg Foto: Ma dberg rcus Fren Det er barske skæbner, mange af Cambodjas børn har bag sig. Disse to piger stod i en alt for ung alder alene, uden forældreomsorg. I dag vokser de op i en SOS-børneby i Cambodja, hvor de har fået en SOS-mor, der tager sig kærligt af dem.

4 FORLADTE BØRN DERFOR BLIVER BØRN ALENE Hvad gemmer sig bag de store tal? 24 millioner børn svarende til cirka 1 procent af alle verdens børn bor alene eller med deres mindreårige søskende, uden forældre eller anden tilstrækkelig voksenomsorg. Grundene er forskellige fra land til land og på forskellige kontinenter. Her kan du læse om nogle af de mest typiske årsager til, at børn bliver alene. SYDAMERIKA: VOLD OG SVIGT To uger efter Carmelitas far slog hendes mor ihjel, flyttede hun og hendes fem yngre søskende ind i et familiehus i børnebyen i Pachacamac, Peru. En barndom fyldt med vold havde tvunget den dengang 14-årige Carmelita til at blive voksen alt for hurtigt. I starten var jeg utrolig ked af at være i børnebyen. Min mor var lige død og alt føltes fremmed. Efter et stykke tid gik det op for mig, at det at flytte ind i børnebyen gav os en masse mulig heder, som vi ellers ikke ville have. Vi fik en mor. Og en hverdag. Jeg fik også chancen for at synge i kor. Jeg er meget taknemlig, fortæller Carmelita. I dag er hun 17 år og håber på snart at læse International Business på universitetet. Foto: Till-Muellenmeister Ifølge FN er Sydamerika verdens mest volde lige kontinent. I spidsen ligger El Salvador, Guatemala og et land som Honduras, hvor der næsten sker et mord i timen. AFRIKA: SYGDOM OG KRIG Uden for et lille, støvet lerhus i Rwanda er 14-årige Thacienne i gang med at forberede aftensmad. Begge hendes forældre er døde af aids, så nu er det op til Thacienne at forsørge sig selv, sin lillesøster og lillebror. For at brødføde sine søskende arbejder hun som babysitter for familier i nabolaget. Hun får betaling i fødevarer, men det er ikke hver dag, de får noget at spise. Det store ansvar, Thacienne må tage for at udfylde forældrenes plads, har haft alvorlige konsekvenser for hendes uddannelse. Hun har måttet droppe ud af skolen, og i dag, som 14-årig, kan hun knapt læse en sætning på engelsk. Thacienne og hendes søskende får nu støtte gennem SOS Børnebyernes familieprogram, så Thacienne igen kan begynde i skole og få hjælp til at tage sig af sine søskende. Foto: SOS Børnebyerne 4 Ifølge FN har næsten 18 millioner børn verden over mistet én eller begge forældre til aids. Mere end 15 millioner af disse børn bor i afrikanske lande syd for Sahara. I 2013 blev 198 millioner mennesker smittet med malaria. 90 procent af alle, der døde af sygdommen, var bosat i Afrika. Også krig og interne stridigheder efterlader børn alene i Afrika. I lande som Sydsudan, Congo og Uganda er eller har det været grunden til, at mange af børnene kommer til børnebyerne.

5 FORLADTE BØRN 5 ASIEN: NATURKATA STROFER, MIGRATION OG SOCIAL EKSKLUSION For ti år siden ramte en altødelæggende tsunami Indien, Indonesien, Thailand og en række andre lande i Det Indiske Ocean. Jeg plejede at blive bange, når jeg kiggede ud mod havet, men det er jeg ikke længere, fortæller 15-årige Avani, der bor i børnebyen i Nagapattinam i det sydlige Indien. EUROPA: SVIGT, MISBRUG OG SOCIAL EKSKLUSION Den morgen tsunamien kom, legede Avani på stranden. Pludselig begyndte folk at løbe. Min bedstemor samlede mig op og løb mod det nærmeste tempel. Jeg græd. Agim græder stille. En sygeplejerske tager ham op. Hans små buttede fingre griber fat i hendes uniform og vil ikke give slip. Avani nåede i sikkerhed, men mistede begge sine forældre. Det har taget hende ti år at komme sig over traumerne fra tsunamien. Som nyfødt blev Agim forladt på hospitalet i Pristina, Kosovo. Det er nu 48 dage siden, og myndighederne har stadig ikke fundet en familie, der vil adoptere ham. Hans situation er ikke enestående. Hospitalet oplever hvert år, at mellem 30 og 40 nyfødte babyer bliver forladt. Da tsunamien ramte Asiens kyster med meter De mødre, der forlader deres børn på hospitalet, er sjældent fra Pristina. De kommer ofte fra traditionsbundne familier og risikerer at familien slår hånden af dem, hvis de får børn uden for ægteskab, fortæller Fru Loxhaj-Bicaj, der er socialrådgiver på hospitalet. I andre europæiske lande flytter børn også Foto: Katerina Ilievska ind i børnebyer, fordi de bliver udsat for overgreb eller svigt i hjemmet, ofte fordi deres forældre er misbrugere. I Europa er børnebyerne lokalt finan sierede, hovedsageligt gennem myndighederne. Asien har de senere år været ramt af flere naturkata strofer. I mange lande er unge pigers angst for at blive udstødt på grund af gra viditeter uden for ægteskab også grunden til, at børn efterlades alene. De senere år har forældrenes migration og så ført til, at børn flytter ind i børnebyerne. Foto: Firoz Ahmad Firoz høje bølger mellem jul og nytår i 2004, blev op mod mennesker slået ihjel. SOS Børne byerne hjalp familier, der havde mistet alt i vand masserne gennem uddeling af mad, telte, tæpper, medicin, tøj, skolematerialer og økonomisk støtte. Cirka mennesker blev hjulpet.

6 6 FORLADTE BØRN PATRICK FIK EN NY FAMILIE Fem år efter jordskælvet er en ny generation af SOS-børn flyttet ind i en helt ny SOS-børneby i Haiti. D a et jordskælv bogstaveligt talt vendte op og ned på hverdagen i Haiti i 2010, var det med en altødelæggende styrke syv på Richterskalaen. I dagene efter jordskælvet ankom 400 uledsagede børn til SOS-børnebyen i Santo nær hovedstaden Port-au-Prince. I katastrofer ændres mange af de sædvanlige retningslinjer i sådanne situationer er det bare om at træde til: SOS-mødre, der allerede stod med ansvaret for omkring ni børn hver, åbnede deres hjem og arme for op mod 30 drenge og piger. 106 børn uden familie Telte blev slået op for at give husly til de mange børn, SOS Børnebyerne arbejdede sammen med sociale myndigheder og andre organisationer for at finde børnenes familier. Det lykkedes at finde overlevende familiemedlemmer til de fleste børn. Efter jordskælvet blev mange genforenet med deres familier, men 106 børn havde ikke længere familie at vende hjem til. Af dem fik 43 børn et hjem i Haitis to eksisterende børnebyer, mens det blev besluttet at opføre en helt ny børneby til de resterende børn. Nu er de endelig rykket ind i den nye SOS-børneby i Les Cayes, hvor der er plads til i alt 140 forældreløse og udsatte børn. FAKTA: I dag huser SOS Børnebyerne knap 550 forældreløse og udsatte børn i tre børnebyer i Haiti. Derudover har SOS Børnebyerne bygget skoler og 42 små socialcentre; de fleste startet i kølvandet på jordskælvet. Omkring udsatte børn får hjælp via centrene. SOS har arbejdet i Haiti siden DEN BARSKE VIRKELIGHED: IKKE ALLE BØRN KAN FÅ HJÆLP Foto: Line Grove Hermansen Antallet af børn, der vokser op uden en mor eller far måske har mistet dem begge kan tælles i millioner. Hvordan beslutter de ansatte i SOS Børnebyerne, hvilke børn de skal hjælpe, når behovet er så stort? F or fem år siden var Vince et af de forældreløse børn, som der er mange af i Rwanda. Han boede hos sin blinde bedstemor i en lille lerklinet, faldefærdig hytte i det østlige Rwanda. I dag stortrives han med sin familie i børnebyen i Kayonza. Hvordan kan det være, at det lige var Vince og hans søster, der flyttede ind, og ikke nogle af de mange, mange andre børn? Rose Ilyiade, medarbejder hos SOS-Rwanda, fortæller: Det er meget, meget svære beslutninger. For listen med børn er lang, og vi har ikke plads til alle. Det hårdeste spørgsmål, som tit må være udslags givende, er: Vil det her barn kunne klare sig et halvt eller helt år uden os? Altså, vil barnet stadig leve, hvis vi efterlader det i den situation, det er i nu? Rose sænker stemmen ved tanken. Et formelt udvalg For Rose Ilyiade er en af de svære opgaver for SOS Børnebyerne i Rwanda netop at skulle vælge, hvilke børn der får muligheden for at flytte ind i børnebyen. I alle de lande, der har en eller anden form for fungerende myndigheder, begynder optagelsesprocessen som regel med en henvendelse fra en socialarbejder. I nogle tilfælde er SOS Børnebyerne selv blevet opmærksomme på et problem gennem arbejdet i SOS-socialcentrene, og så går dialogen den anden vej.

7 Foto: Danielle Pereira FORLADTE BØRN Dit liv er ikke forbi En af dem, der lige er flyttet ind i den nye SOSbørneby i Les Cayes er Patrick, der nu er ni år. Han havde mistet begge forældre under jordskælvet. Efter jordskælvet fik alle SOS-medarbejdere og mødre træning i at tage sig af de børn, der havde traumer efter tabet af deres familier. Og det tog tid før, Patrick igen var tilpas. Patricks SOS-mor Nicole støttede ham, så godt hun kunne: Jeg plejede at sige til ham; Dit liv er ikke forbi. Dine forældre er borte, men du må leve videre, fortæller Nicole Princivil, der er SOS-mor til otte andre børn foruden Patrick. Den nye børneby i Les Cayes blev indviet d. 10. januar 2015, to dage før årsdagen for jordskælvet i Haiti. SOS-børnebyen er støttet af danske bidrag, blandt andet kr. fra Galleri Draupner. I dag er Patrick (øverst i billedet) en glad dreng, der elsker at spille fodbold med sine søskende. Her er de to nye søskende ved indgangen til deres nye hjem i Les Cayes. Et udvalg bestående af forskellige fagpersoner går sammen om beslutningen. Kompetencerne er ikke så forskellige på tværs af kontinenter, og langt fra Rwanda, i Letland, fortæller børneby leder Edjis Petersons: mens det for andre børn kan være en anden løsning, der vil være det bedste. Enhver beslutning omkring barnet tages på baggrund af det enkelte barns behov. Vi har et udvalg sammensat af børnebylederen, en psykolog, en socialarbejder og en repræsentant for SOS-mødrene. Ansøgninger kommer primært ind gennem sociale myndigheder. Først spørger vi ind til de basale informationer omkring barnet: alder, søskende, helbred og familieproblemer, fortæller børnebyslederen, Edjis Petersons. Hvis der er plads til barnet og eventuelle søskende i børnebyen er næste skridt, at udvælgelseskomiteen besøger barnet. For ikke at give barnet falske forhåbninger fortæller de aldrig, at de er fra SOS Børnebyerne, men tager en uformel snak med barnet for at fornemme, hvilken SOS-familie, der vil være den bedste for barnet. Her er den måskekommende SOS-mor også til stede for at møde barnet. Det samme gør sig gældende i Rwanda. Barnets behov i centrum Et lille plaster på såret Efterspørgslen er så stor, at jeg kunne åbne endnu en børneby bare her i Valmiera. Desværre kan vi ikke have mere end 70 børn, og når tusindvis mangler et hjem kan det føles som et lille plaster på såret. Men derfor er det også vigtigt, at vi målretter vores hjælp rigtigt, siger Edjis Petersons. Foto: Li ne Gro ve Her manse n Foto: Ann-Sofie Warnich SOS Børnebyerne mener, at børn som udgangspunkt har det bedst i deres biologiske familie, hvis forældrene har tilstrækkelige ressourcer. Men i de situationer, hvor børnene ikke kan bo hos deres biologiske familie, kan en SOSbørneby være et godt alternativ for nogle børn, Der er tusindvis af SOS-familier rundt om i verden, hvor børn får en tryg opvækst. Men hvordan bliver det afgjort hvem der lige præcis skal flytte ind i den lettiske SOS-familie eller i Vinces familie fra Rwanda? 7

8 SOS-AMBASSADØR REMEE: DET VAR ET LIVS B EKRÆFTENDE MØDE MED BØRNEBYEN Det var en livsændrende oplevelse for SOS Børnebyernes ambassadør Remee, da hitmageren i november besøgte SOS-børnebyen i Nairobi, Kenya. For det blev også til et møde med den musikalske 8-årige dreng Rei, der mindede Remee om sig selv. D En stor pose penge til forældreløse børn et var en kold novembernat, da Remee satte kursen mod Kastrup Lufthavn. Som SOSambassadør skulle Remee for første gang besøge en SOS-børneby. Der stod Nairobi, Kenya på boardingpasset, for der ligger den børneby, som Remee skulle overrække kroner. Med sig i baggagen havde SOS-ambassadøren medbragt en check på kroner fra Edith og Godtfred Kirk Christiansens Fond. Den store check, som Remee overrakte til SOS Børnebyerne, skal gå til SOS-børnebyen i Nairobis arbejde for forældreløse og udsatte børn i og uden for børnebyens trygge mure og til SOS Børnebyernes træningscenter i forstaden Karen, hvor SOS-mødre, socialarbejdere og børne by-personale fra hele Østafrika bliver uddannet. Jeg havde glædet mig til at besøge en børneby, siden jeg blev SOS-ambassadør. Jeg havde selvfølgelig læst en masse om SOS børnebyernes fantastiske arbejde, men det var vigtigt for mig at se det med mine egne øjne. Jeg valgte at betale for en ekstra billet til min kæreste Mathilde, for det var en oplevelse, jeg ville dele med hende, fortæller Remee om sin rejse. Det er meget livsbekræftende at se, hvor godt børnene i børnebyen klarer sig. Især når jeg så kommer ud i slumområderne og oplever, at børn går rundt på bare tæer og i lort til knæene, siger Remee og fortsætter: Det var især mødet med børnene og sit eget fadder-barn, 8-årige Rei, som Remee havde glædet sig til. Det var en livsforandrende oplevelse for mig og min kæreste at opleve børneby-børnene og de forhold, forældreløse og udsatte børn må klare sig under, uden SOS Børnebyernes hjælp. oré Foto: Jens Hon oré Det var helt fantastisk at møde børnene. Straks som jeg ankom, kastede mit eget fadderbarn sig i armene på mig. Det viste sig, at vi har en masse tilfælles. Rei er blandt andet super rytmisk. Det er underligt at være i stand til at se så meget af mig selv i et barn, jeg aldrig har mødt før, og som bor tusindvis af kilometer borte. Foto: Jens Hon 8 or e i Nairobi, hv børn. umområdern sl og af er ili et r m fa ge med udsatte Remee besø er jd be ar e yern SOS Børneb Musik kan sa mle på tværs af kulturer; de trommer for fuld skrue m r bliver spillet ed Remees SOS -fadder barn, Rei.

9 SOS-AMBASSADØR 9 Jeg er et anderledes menneske efter den tur Remee om sit besøg i SOS-børnebyen. HVAD ER REGLERNE FOR BESØG I EN BØRNEBY? Hvert år udnævner SOS Børnebyerne nye ambassadører i anledning af den internationale familiedag. SOS-ambassadørerne skal bidrage til at skabe opmærksomhed om og penge til SOS Børnebyernes arbejde. Andre SOS-ambassadører er mangeårige støtter, der bidrager med det særlige, de kan. Remees rejse som SOS-ambassadør er støttet af Edith og Godtfred Kirk Christiansens Fond. Se film med Remee og andre af SOS Børnebyernes ambassadører på SOS Børnebyernes Youtube-kanal. Foto: Jens Honoré Fadderbesøg vækker stor glæde hos børnene og kan være en dejlig afveksling i den daglige rutine. Alligevel er det ind i mellem nødvendigt at begrænse antallet af gæster i børnebyerne for at sikre en rolig hverdag. Vi kan derfor ikke love, at det er muligt at besøge SOS-børnebyen på et bestemt tidspunkt. SOS Børnebyernes personale gør deres bedste for at tage sig af gæster, så besøget bliver en god oplevelse. Derfor skal du mindst fire uger før besøget informere det nationale SOS-børneby kontor i det land, du vil besøge. Et besøg i børnebyen varer typisk et par timer, og man skal overholde et simpelt regelsæt under besøget. Læs mere på w ww.sosbornebyerne.dk SOS BØRNEBYERNES AMBASSADØRER

10 10 S T O R T O G S M Å T BØRNEBOG FOR 3-6-ÅRIGE GOD LÆSNING Frivilligaktiviteter kan have mange former. I Nordjylland har Iben Kjølby Korneliussen, der til daglig er pædagog, brugt en stor del af sin fritid de sidste to år på at lave bogen Afrikanske børnestreger. Sammen med børn i SOS-børnehaven på Zanzibar har Iben givet et lille indblik i, hvordan det er at være barn i Afrika. og afrikanske børn i mellem, er mange trods forskellige kulturelle rammer og livsvilkår, siger Iben Kjølbye, der blandt andet har brugt crowdfunding til at finansiere projektet og udgivelsen. Ligheder har været omdrejningspunktet for børne bogsprojektet og børnebogen kan forhåbentlig give anledning til nogle gode snakke om dig, mig og alle os. Lighederne, danske Det betyder blandt andet, at hun har kunnet sende bogen ud til samtlige landets kommuner gratis. Bogen kan købes på Saxo.com for 149 kroner. Overskuddet går til SOS Børnebyerne. Salum 6 år Jeg synes, at der manglede et hus, og derfor byggede jeg et. Så kan løven og elefanten bo i huset og lade mig være i fred jeg er nemlig bange for løver og elefanter. Jeg synes, der skulle flotte farver på husets tag. Løven og elefanten synes, taget er meget pænt. Nu kan jeg lege i fred uden at være bange. FOR FADDERE Hvis du er fadder, modtager du i perioden november til januar en årlig vinter rapport direkte fra din børneby. I den kan du læse om, hvad der er sket i børnebyen det seneste år, og flere børnebyer vælger også at fortælle om et eller flere af de børn, der bor i børnebyen. Hvis du er fadder for et barn, så vil mange børne byer også tilføje en helt kort opdatering om dit SOS-barn. Med rapporten får du også et nyt foto af dit barn, eller din SOS-børneby, hvis du er børneby-fadder. Det er vigtigt for os, at alle vores faddere får vinterrapporten. Derfor vil vi gerne høre fra dig, hvis den ikke er kommet. Du kan kontakte os på info@sosbornebyerne.dk eller på Så sørger vi for, at du får rapporten tilsendt. Foto: Jonatan Jerichow VINTERRAPPORT MED NYT FRA DIN SOS-BØRNEBY DANMARKS INDSAMLING: 100 MIO. KR. TIL KAMPEN MOD URETFÆRDIGHED RETTIGHEDER Den 31. januar samlede hele Danmark ind for at bekæmpe uretfærdighed gennem 12 konkrete projekter. I år satte Danmarks Indsamling 2015 fokus på uretfærdighed. Uret færdighed har mange udspring, men fælles for dem er, at det er verdens mest udsatte mennesker, de rammer hårdest. Et af projekterne er SOS Børnebyernes i Cambodja. Måske hørte du om nogle af børnene, da P3 og P4 i ugen op til showet den 31. januar sendte fra Battambang. I alt støttede danskerne med mere end 100 millioner kr. tusind tak for det til alle jer, som deltog eller gav! SOS Børnebyerne vil bruge sin del til at sikre, at færre børn i Cambodja bliver udnyttet, og at flere børn får en uddannelse.

11 HVIS DIN SKOLE OGSÅ HAR LYST TIL AT STARTE EN ELEVGRUPPE FOR AT STØTTE SOS BØRNEBYERNE, kan du kontakte frivilligkoordinator Charlotte Henriques på Prinsesse Benedikte var imponeret over det engagement, der blev lagt for dagen i Herlufsholms elevgruppe, som året igennem bruger tid på events, der kan skaffe penge til den gode sag KR. FRA HERLUFSHOLM PRINSESSE-BESØG Julen blev ekstra sød i Botswana og i Næstved. For i forbindelse med Herlufsholm Skoles årlige julebasar i december kunne eleverne overlevere en flot donation til børnebyen i Francistown i Botswana. Her har et af familiehusene navn efter Herlufsholm, der i sin tid støttede opførelsen. Og nu har børnene i House Herlufsholm også fået hjælp til at renovere børnebyen. HKH Prinsesse Benedikte tog som protektor imod donationen på vegne af SOS Børnebyerne, under overværelse af skolens elever og ansatte. I alt er det blevet til en fantastisk flot støtte på næsten en million danske kroner fra Herlufsholm til SOS Børnebyerne gennem årene. FLERE KAN BLIVE FADDER FÆLLESSKAB SOS Børnebyerne har internationalt besluttet at øge antallet af faddere for hvert barn i børnebyen. Et barn kan nu principielt have op til 12 faddere fra lande rundt om i verden ud fra, at alle udgifter skal dækkes. Tidligere var tallet 10. I realiteten er antallet dog langt mindre i dag har hvert barn i gennemsnit fire faddere. For SOS-børnene er det, at de har flere faddere fra forskelige lande, spændende; de får hilsner fra mange lande og ved, at der er mennesker rundt om i verden, som interesserer sig for dem. Ud over pengene fra fadderne, finansieres udgifterne i mindre grad også af lokale bidrag i det land, hvor børnene bor. I Europa og i lande som Sydkorea og Pakistan er det lykkedes SOS Børnebyerne at rejse alle pengene lokalt, så her er det ikke muligt for danskere at tegne fadderskaber. OPERATION DAGSVÆRK SAMLER IND TIL SOS BØRNEBYERNE I SOMALILAND SÆT KRYDS Du kan allerede nu sætte kryds i kalenderen den 4. november, hvor tusindvis af gymnasieelever trækker i arbejdstøjet for SOS Børnebyerne og unge i Somaliland. Hvert år vælger gymnasieeleverne et projekt, som de gerne vil støtte, og i år blev det SOS Børnebyerne. Så hvis du allerede nu ved, at der er havearbejde eller oprydning som venter, så kan du for minimum 300 kroner købe fem timers arbejdskraft af en dansk gymnasieelev og give unge i et af verdens mest underudviklede lande en bedre fremtid. SOS Børnebyerne og Operation Dagsværk vil blandt andet arbejde for, at unge kvinder kommer i skole og træne 800 unge i Somaliland til at blive talspersoner for deres generation. Læs mere på Foto: Herlufsholm / Christina Elvira Dahl S T O R T O G S M Å T 11

12 12 INTERVIEW Der er ikke noget instant ved udvikling. Det eneste, der er 'instant' i verden, det er instant coffee. Jakob Simonsen Foto: Jens Honoré. Rundt om i verden diskuterer beslutningstagere og organisationer, hvilke mål, verden skal sætte sig, når 2015 Målene i år udløber. I november sidste år deltog Jakob Simonsen og SOS Børnebyernes direktør Paula Guillet de Monthoux, da en række internationale børneorganisationer afholdt møde i New York for at få de mest udsatte børn og den ulighed, de oplever, på dagsordenen. BØRN UDEN FORÆLDREOMSORG SKAL MERE CENTRALT PÅ DAGSORDENEN Jakob Simonsen har haft en lang karriere i UNDP, der er FN s Udviklingsprogram. Da han gik på pension fra FN, sagde han ja til at bruge noget af sin fritid som ulønnet bestyrelsesmedlem hos SOS Børnebyerne. Her fortæller han om hvorfor og om sit håb for verdens udsatte børn. Jakob Simonsen har arbejdet i Honduras, Panama, Nicaragua, Peru, USA og Tyrkiet. Bare for at nævne nogle af stederne. Og så har han været chef for 150 medarbejdere som direktør for FN s Udviklingsprogram (UNDPs) nordiske kontor i København. Nu er han konsulent og altså også SOS-bestyrelsesmedlem. Da FN-pensionerede mig, og det gør de allerede, når man fylder 60 år -, var en af de ting, jeg ville, at finde en eller flere ngo er, hvis mandat og vision jeg delte, og som kunne drage nytte af mine erfaringer. Og SOS Børnebyernes fundament, nemlig at have fokus på det udsatte barn, er et fantastisk vigtigt område som stemte med mine visioner, siger den erfarne tidligere FN-topchef. Samtidig mødte jeg en dansk organisation med så mange dygtige mennesker fra det private erhvervsliv, der alle har noget at bidrage med. Det, i kombination med, hvad jeg kan, nemlig viden om, hvad der virker og ikke virker i udviklingslandene -, fandt jeg spændende i forhold til at forbedre forholdene for udsatte børn i udsatte samfund. Endelig er det for mig også essentielt at føle passion for sagen, og det ser jeg til overflod hos alle i SOS Børnebyerne fra direktør til de frivillige, siger Jakob Simonsen. Lokalt ejerskab Jakob Simonsen kommer med en stærk tro på, at partnerskaber og lokalt ejerskab er vejen frem. Og her har SOS Børnebyerne allerede et stærkt fundament med lokale organisationer i langt over 100 lande. Beslutningerne skal ikke træffes i 2015 BLIVER ET SKELSÆTTENDE ÅR FOR VERDEN: VÆRD AT VIDE OM 2015 MÅLENE OG DERES AFLØSERE Hvad er 2015 Målene? I 2000 skrev verden under på otte 2015 Mål som skulle give mennesker i udviklingslande bedre liv. Målene var blandt andet at halvere fattigdom og sikre alle børn skolegang. Til september skal verdens lande blive enige om, hvilke mål der skal sættes for de næste 15 år. Er målene nået? En del af de mål, der blev sat, har mange lande nået. F.eks. er fattigdommen blevet mindre, men børn dør stadig om dagen, alt for mange

13 INTERVIEW 13 BAG OM JAKOB SIMONSEN Jakob Simonsen har haft en livslang karriere i FNsystemet. Han har været involveret i opbygningen af nye stater i Østeuropa post Murens fald, siddet i UNDP øverste ledelse samt ikke mindst arbejdet mange år i Latinamerika. Her har Jakob Simonsen f.eks. befundet sig i Panama op til den amerikanske invasion i 80 erne samt ledet FN i Peru gennem perioden med Den Lysende Sti i 90 erne. Det var også i Peru, at Jakob Simonsen i december 1996 var ved at komme for sent til en reception på den japanske ambassade i Lima i anledning af kejserens fødselsdag. Han nåede det, og knap var velkomstdrinken skænket, før bevæbnede Tupac Amaru-partisaner stormede ambassaden og tog 450 gæster som gidsler herunder Jakob Simonsen, der efter seks dage som gidsel kom til at fungere som FNs forhandler i de 126 dage, dramaet varede. København, men i et partnerskab med lokale og direkte berørte. Og i Danmark er en af styrkerne de mange lokalgrupper og frivillige, mener Jakob Simonsen, der blandt andet blev tiltrukket af SOS Børnebyernes vilje til udvikling og forandring, både internationalt og i Danmark. Der bliver stillet store krav til organisationerne i dag. De skal være globale, og de skal være klar til at indgå nye partnerskaber, siger den garvede udviklings-mand, der dog også ser en styrke i SOS Børnebyernes 60 år gamle grundlag: Eksistensberettigelsen er uændret. Børn har stadig brug for de trygge rammer og kontinuerlig voksenkontakt, som en familie kan give. Det er klart, at SOS i dag arbejder nogle helt andre steder i verden ikke længere kun europæiske lande, men i nogle af de mest udsatte områder i de fattigste af de fattige lande. Derfor er SOS Børnebyerne også i gang med at udvikle et bredere udsyn, andre redskaber og en anden forståelse. I dag handler det også om, at lande selv skal stilles mere til ansvar, samtidig med, at de skal tages mere med på råd, siger han. Nye globale mål Det at stille verdens lande til ansvar er også centralt i forhold til at skabe de nye mål, der skal afløse 2015 Målene, som udløber i år. Jakob Simonsen har fem voksne børn hvoraf to bonus. Han er gift og bosiddende i New York. Jeg håber først og fremmest, at vi får nye, globale udviklingsmål med vægt på lighed og bæredygtighed. For 2015 Målene har været en fantastisk vigtig løftestang for verden de sidste 15 år. I diskussionen skal SOS Børnebyerne tale for de børn, som er vores mandat. Det er en absolut nødvendighed at få de udsatte børn og børn uden forældreomsorg mere centralt på dagsordenen, mener Jakob Simonsen. Og så handler det også om lokalt ejerskab. Vi bliver nødt til at få landene til selv at fokusere. Vi kan støtte lande, som vil skabe lighed og bedre forhold for børn i SOS Børnebyernes målgruppe. Ingen kan skabe forandringen alene, slutter Jakob Simonsen. SOS Børnebyerne over hele verden fra Uruguay til Malawi, fra Albanien til Sri Lanka arbejder det kommende halve år for, at verdens mest udsatte børn ikke bliver glemt, når verdens ledere fastlægger de nye mål for fremtiden. Læs hele interviewet med Jakob Simonsen og Paula Guillet de Monthoux tale fra New York på af dem som helt spæde og af sygdomme, der kunne være kureret. Hvordan finder verdens lande de nye mål? Allerede nu er landene og mange interessenter i gang med diskussionerne. Til september skal danske Mogens Lykketoft guide diskussionerne igennem, når han tiltræder som formand for FN s generalforsamling. Hvad mener SOS Børnebyerne? For SOS Børnebyerne er det især vigtigt at få fokus på forældreløse børn og børn fra de fattigste familier, gadebørn og papirløse. Vi er forpligtigede til at hjælpe dem, og det vil kunne løfte verdens udvikling, hvis den svageste gruppe ikke falder igennem alle sikkerhedsnet. Læs mere på

14 14 I N T E R N AT I O N A LT N Y T Foto: Daniel van Moll EBOLA: BØRN HAR MISTET MOR ELLER FAR FORÆLDRELØSE Over mennesker er døde af den frygtede ebolavirus, som de sidste mange måneder har hærget Sierra Leone, Liberia og Guinea, oplyser Verdenssundhedsorganisationen WHO. FN vurderer, at mere end børn har mistet én eller begge forældre. Det er vigtigt, at vi husker, at hver smittet person gemmer på en historie. For hver person, der er død af ebola, er der nogen, som har mistet en mor, en far eller et barn. Det er ofte noget, folk glemmer, siger George Kordahi, direktør for SOS Børnebyerne i Liberia. Forude venter et stort arbejde for SOS Børnebyerne med at finde et hjem til en del af de børn, der er blevet forældreløse på grund af den dødbringende virus, blandt andet ved at opspore deres familiemedlemmer. Binta er ti år. I november døde hendes far af ebola. Hun savner ham frygtelig meget, men heldigvis har Binta stadig sin mor. De bor i Westpoint, som er en af de største fattige slumråder i Monrovia, Liberias hovedstad. SÅDAN TALER DU MED BØRN OM DET SVÆRE Syge mennesker og død. Sådan ser meget af nyhedsdækningen ofte ud med barneøjne. I vores informationssamfund er det umuligt at skærme børn. Men der findes en række gode råd om, hvordan du kan tale med børn om skræmmende nyheder på en konstruktiv måde. I den bedste af alle verdener burde børn under ti år slet ikke se nyheder. Med det informationssamfund, vi har i dag, er det dog uundgåeligt, at det sker, men undlad f.eks. at se nyheder, lige inden dit barn skal i seng. Bring ikke ebola og andet skræmmende på bane, indtil barnet selv tager emnet op. Svar kun på det, barnet spørger om. Voksnes fornemmeste opgave er at berolige børn ved at give dem en følelse af, at der er styr på det. Det gør du bedst ved at forenkle forklaringerne. Drejer det sig om børn under ti år, så drop nuancerne. Det eneste, børnene har brug for, eksempelvis i forhold til ebola er en forsikring om, at ebola ikke rammer dem selv og deres familie. Sig, at ebola findes i Vestafrika, der ligger langt væk fra Danmark, og at sygdommen ikke kommer hertil. I forhold til ebola vil de lidt ældre børn nok bide mærke i nyhederne om, at der har været ebola-tilfælde i USA og Europa. Til dem kan du forklare, at risikoen for at blive smittet er forsvindende lille, og at man kun kan blive smittet med ebola ved meget tæt kontakt med en, der er smittet. De få, der er blevet smittet i Europa og USA, har været læger og sygeplejersker, og de er hurtigt blevet isoleret og har fået behandling. Og lægerne i Danmark er rigtig dygtige og skal nok hjælpe. Kilde: Børnepsykolog John Halse

15 I N T E R N AT I O N A LT N Y T 15 SOS-HJEM TIL SYRISKE FLYGTNINGEBØRN Til marts har borgerkrigen i Syrien varet i fire år. FN vurderer, at 12,2 millioner mennesker har brug for hjælp alene i Syrien, 5,6 millioner af dem er børn. SOS Børnebyerne arbejder for at hjælpe syriske flygtninge børn flere steder i Syrien samt i Libanon. Foto: SOS Børnebyerne NYT HÅB I december åbnede SOS Børnebyerne et midlertidigt SOShjem i Damaskus for 20 syriske børn. Børnene er alle blevet adskilt fra deres forældre og familier, som ikke kan spores på grund af situationen, men SOS-personalet i Damaskus vil løbende forsøge at genforene børnene med deres familier. Mange af børnene blev fundet rystende af kulde alene på gaden, men nu har de fået et midlertidigt hjem, hvor der er varmt og trygt. Seks SOS-mødre har været gennem masser af øvelser for at forberede sig på at tage imod børnene, og de har været lige så utålmodige og nervøse, som børnene selv. Nogle af børnene har ting og sager med sig fra deres liv, fra før krigen brød ud. Billeder af familie og søskende kan bidrage til, at de føler sig hjemme. Foto: Jens Honoré NIGERIA RAMT AF TERROR 453 GANGE TAK FRA BATTAMBANG SOS-SKOLE På vegne af 453 skoleelever siger vi tusind tak for støtten til SOS-skolen i Battambang, Cambodja. I juni-udgaven af SOSNYT fortalte Shrey Leak på 17 år om, hvordan hun siden syv-års alderen havde solgt blomster på gaden for at forsørge sin familie. Nu går hun i skole på et legat fra SOS Børnebyerne, ligesom flere hundrede andre børn. Alle jer, der gav et bidrag ved at benytte girokortet, der kommer sammen med bladet, har hjulpet Shrey Leak og børn som hende. Støtten er med til at sikre skolegang, bøger, blyanter og skoleuniformer til 453 SOS-børn og fattige børn fra lokalområdet. SOS-skolen er en af områdets mest populære skoler, og alle 37 børn der gik ud af skolen sidste år, er i gang med at tage en videregående uddannelse i dag. I har været med til at sikre, skolen fortsat kan give børnene i Battambang en uddannelse. Tusind tak for det! TERROR Boko Haram har rystet verden med en række meget brutale angreb på landsbyer og skoler i Nigeria, og flere tusind skønnes dræbt. Men gruppen huserer i den fjerneste, nordlige del af landet, hvor der ikke ligger SOS-børnebyer. SOS Børnebyerne har fire børnebyer i Nigeria, to i nærheden af hovedstaden Lagos, som ligger i den anden ende af landet i forhold til terroren. Én nogenlunde midt i Nigeria og én lidt mere nordpå. Fra denne SOS-børneby er der mere end 1500 km til det område, hvor Boko Haram hærger. Alligevel har SOS Børnebyerne valgt at øge sikkerheden omkring byerne. Samtidig hjælper SOS-Nigeria fordrevne familier. Det har virkelig været en traumatisk oplevelse for dem. Flere var gravide eller flygtede med meget små børn, og de større børn kan ikke længere komme i skole, fortæller en SOSmedarbejder i Nigeria, hvor SOS Børnebyerne hjælper enlige fordrevne mødre med 221 børn. Nigeria er et enormt land. I 2010 skønnedes befolkningen at være på 150 millioner mennesker og der er en befolkningstilvækst på knap 3 procent om året. Ud over de fire børnebyer har SOS Børnebyerne drevet familieprogrammer i landet siden Familieprogrammerne hjælper de mest udsatte familier med at klare sig selv.

16 16 M Ø D E N S O S - M O R Foto: Jens Honoré Veronica har været SOS-mor for børn i børnebyen i Nairobi i otte år; her foregår en del af den daglige leg i skyggen af blomstrende jacaranda-træer. JEG VIL SE MINE BØRN LYKKES Man kan ikke undgå at blive imponeret. Veronica Kipyego har valgt de børn til, som andre har valgt fra. Børn som har oplevet forfærdelige ting. Samtidig har hun sat sit eget liv på standby. H endes børn har været udsat for overgreb. Set deres mor blive myrdet. Eller oplevet det ultimative svigt at blive forladt af deres forældre. Veronica Kipyego er SOS-mor, og hun er der altid for sine børn. Klar til at støtte, give kærlighed og forvandle dem til børn igen, når livet kræver for meget. I november besøgte hun Danmark for at deltage i SOS Børnebyernes årlige frivilligseminar, hvor hun holdt et oplæg om livet som SOS-mor og fik mulighed for at møde de frivillige, som hvert år er med til at samle ind til SOS Børnebyernes arbejde. Men hvis det stod til Veronicas yngste søn på fem år, der blev forladt af sine forældre som spæd og kom til børnebyen bare tre måneder gammel, var hun ikke kommet af sted. I tre nætter insisterede han på at sove hos hende, fordi han var bange for, at hun ikke kom tilbage. Det gør ondt at være mor Du har at gøre med børn, som har haft nogle meget hårde og voldsomme oplevelser, så under uddannelsen kan du ikke undgå at tænke; Vil jeg være i stand til at tage mig af disse børn? Hjælpe et barn, der er blevet udsat for overgreb? Og det er hårdt at komme igennem, siger Veronica. I otte år har hun arbejdet som SOS-mor, og heldigvis er det gået lettere, end hun turde håbe på. Men på trods af sin erfaring, så fylder børnenes problemer og personlige kampe stadig alt i hende. Du har set dem vokse op du er en del af det. Så hvis der er noget, der forhindrer børnene i at lykkes i livet, FAKTA Foto: SOS Børnebyerne Veronica er 43 år og har tidligere arbejdet på et børnehjem. Hun blev interesseret i uddannelsen som SOS-mor, da hun så en annonce, som fortalte om jobbet. Efter et besøg i en børneby var hun ikke i tvivl og heldigvis slap hun igennem nåleøjet.

17 Foto: SOS Børnebyerne Foto: SOS Børnebyernet M Ø D E N S O S - M O R 17 Veronica så Prinsesse Benedikte og mange andre holde oplæg på årets frivillig-seminar. Hun optog film undervejs, så hun kunne vise sine børn og de andre SOS-mødre i børnebyen, hvad hun oplevede. Prinsesse Benedikte deltog i det årlige frivilligseminar. I sin tale, hvor nedenstående citat er fra, roste hun blandt andet SOS-mødrene. Her hilser hun på SOS-mor Veronica. så gør det ondt på dig. Mit største problem lige nu er, at skulle fortælle mit yngste barn at han ikke er mit biologiske barn. Det er et mareridt for mig, for han har kun kendt mig, siger hun. det er ikke udelukkende tiden, der er skyld i, at Veronica har fravalgt kærligheden uden for børnebyen. Hun er ganske enkelt bange for ikke at prioritere børnene højt nok. Det er vigtigt at koble af Han kan jo også blive syg og hvem vil du så tage dig af? Børnene eller din mand? Personligt har jeg ikke lyst til at få en kæreste nu. Måske senere, men når børnene er så små, er du nødt til at kunne koncentrere dig hundrede procent om dem, siger Veronica. Når man er mor til børn med så barske baggrunde, så kan det ikke undgås, at tankerne indimellem hober sig op. Er problemerne store, så bliver de vendt til det månedlige møde for børnebyens mødre, som Veronica leder, og ellers gælder det om at huske at tage en pause. Nogle gange har du behov for at glemme bekymringerne bare et øjeblik. Så sover du, læser en bog, eller dyrker motion, så du kan svede det hele ud. Men det kan være svært at få tid til den slags, siger Veronica. Jeg er meget imponeret over og har den dybeste respekt for de SOS-mødre, der giver børnene Nu er der især et spørgsmål, der presser sig på: Er det ikke et meget stort offer for et job? Jo, det er et usædvanligt stort offer, ene eller anden grund. De får en men det er heller ikke et almindeligt job. tryg opvækst, og sammenholdet i Børnene ved ikke, familien holder hele livet. Med en god at du er ansat du uddannelse kommer de fint fra start. er deres mor og ikke Nogle dage kan hun andet. Det er en Prinsesse Benedikte nå at koble af en time dedikation, det er et eller to, men ellers sker det udelukkende, når hun offer og vi elsker det. Vi rører ved livet, og det efter en måneds arbejde har fire dages fri. er meget stort. Når mit liv engang er slut, så ved jeg, at jeg har gjort noget noget nobelt, slutter Der er ikke plads til en mand Veronica. Den sparsomme fritid er også medvirkende til, at Veronica har fravalgt at have en mand. Men en familie, de ikke har haft af den

18 18 PA R T N E R S K A B E R EN RASK MOR ER EN BEDRE FORÆLDER Foto: Jens Honoré Et samarbejde mellem medicinalvirksomheden Xellia og SOS Børnebyerne sikrer de næste tre års drift af SOSlægeklinikken i Eldoret i Kenya. I Kenya gik 33-årige Emily og skrantede. Hendes kræfter svandt, og hun havde svært ved at drage omsorg for sine to piger og samtidig passe sin grøntsagsbod på markedet. Da Emiliy, som er enke, blev undersøgt på SOS-lægeklinikken, opdagede lægen, at hun både havde forstadier til livmoderhalskræft og var smittet med hiv. I dag har Emily det godt og er i fast behandling. Hun har genvundet sine kræfter og er igen en glad mor for sine børn. Caleb er otte år og lider af gigtfeber. Han har i perioder slet ikke kunnet gå og blev nødt til at blive båret af sin mor på ryggen. Forældrene havde knap penge til medicinen, men så fik de hjælp på SOS-lægeklinikken, og nu er udgifterne til at klare for de hårdtarbejdende forældre. I dag har Caleb med støtte fra lægeklinikken fået det bedre. Gigtfeber er en sygdom, der næsten ikke findes i et land som Danmark, men som stadig kan være dødelig for børn i Kenya. Medicinalvirksomheden Xellia Pharmaceuticals og SOS Børnebyerne er gået sammen om at hjælpe endnu flere mennesker som alenemoren Emily. De næste tre år finansierer Xellia SOS Børnebyernes lægeklinik i Eldoret i Kenya. Xellia er førende inden for produktion af lægemidler til bekæmpelse af infektioner, og administrerende direktør Carl-Åke Carlsson ser frem til det nye partnerskab: land, hvor 42 procent af befolkningen lever under fattigdomsgrænsen. De har kun lidt over syv kroner om dagen at leve for. SOS Børnebyernes administrerende direktør, Paula Guillet de Monthoux, understreger, at SOS-lægeklinikkernes arbejde når langt bredere ud end til de patienter, klinikkerne behandler. Når vi for eksempel får en mor på benene igen, hjælper vi samtidig hendes børn, der var i fare for at miste en forælder. Sammen med partnere som Xellia, der tager et langsigtet engagement, får vi bedre muligheder for at skabe bæredygtig social og økonomisk udvikling i de lande, hvor SOS Børnebyerne er til stede. Det ligger i vores DNA at hjælpe mennesker i livstruende situationer. Derfor er det naturligt, at vi nu tager skridtet videre og går sammen med SOS Børnebyerne for at hjælpe mennesker, der har allermest brug for det. Langsigtet engagement Kenya har en af verdens værste hiv- og aids-epidemier. 6 procent af befolkningen er smittet med hiv, og 1 millioner børn er blevet forældreløse på grund af aids. Samtidig er Kenya et meget fattigt SOS-lægeklinikken i Eldoret behandler årligt over patienter fra lokalområdet udover at give lægehjælp til SOS-familierne i børnebyen i Eldoret. Foto: Morten Schuster Rossel. DANSKE SKOLEELEVER VENDTE JULEN PÅ HOVEDET 3.A på Guldberg Skole i København var én af de mere end 600 skoleklasser, der i december deltog i SOS Børnebyernes Omvendte Julekalender. OMVENDT JULEKALENDER Danske skoleelever fra klasse vendte i december op og ned på julen. For i stedet for at få gaver gjorde skolelever landet over gode gerninger og indsamlede penge til udsatte børn i Rwanda som en del af SOS Børnebyernes Omvendte Julekalender. Sideløbende med de gode gerninger åbnede klasserne hver skoledag en ny låge med en fortælling om et forældreløst og udsat barn fra forskellige verdensdele.

19 Foto: Jens Honoré PA R T N E R S K A B E R 19 SUNDHED FOR DE SVAGESTE I områder, hvor der ikke er gode lægeklinikker eller sygehuse, opfører SOS Børnebyerne lægeklinikker i tilknytning til børnebyen. På verdensplan driver SOS Børnebyerne pt. 75 SOS-lægeklinikker, der hjælper de mest udsatte familier med adgang til gratis eller meget billig lægehjælp, medicin og viden og gode vaner om hygiejne og sundhed. DIREKTØR Paula Guillet de Montheux ANSVARSHAVENDE Line Grove Hermansen REDAKTION Ida Mørck Anders Bobek Lisbeth Svalgaard TRYK Stibo Graphic Oplag: GRAFISK DESIGN OG PRODUKTION Westring kbh FORSIDEFOTO Daniel van Moll PROTEKTOR Hendes Kongelige Højhed Prinsesse Benedikte BESTYRELSEN Formand Lars Munch Bestyrelsesformand JP/Politikens hus m.fl. Næstformand Lars Ole Kornum Direktør Jacob Grønlykke Direktør Hanne Høiberg Journalist, forfatter Esther Jensen Restauratør, SOS-frivillig i Holstebro De fleste, som kommer og besøger lægeklinikken har brugt timevis på at komme frem ad røde jordveje. Kasper Kanstrup International direktør, SOS Kinderdorf International Ann Karstoft Efterskolelærer, SOS-frivillig i Vejen Jess Myrthu Kommunikationsrådgiver, journalist Julekalenderens låger er blevet diskuteret flittigt i klasserne. Det fortæller Maria Voigt, der er lærer for 3.A på Guldberg Skole i København: Julekalenderen har givet anledning til nogle rigtig gode snakke i klassen og et kendskab til hinandens følelser om nogle dybere emner, som man ikke så tit får talt om til hverdag. Det er vigtigt at snakke om, så børnene kan få en fornemmelse af, hvordan de selv har det i forhold til andre børn i verden, siger hun. I alt samlede eleverne mere end kroner ind TAK til alle, der har deltaget! Vi håber, endnu flere klasser vil være med i Omvendt Julekalender næste år. Jakob Simonsen Direktør Anette Brøndholt Sørensen Management Consultant SOS Børnebyernes bestyrelse er ulønnet. Foto: Jens Honoré Patienterne kommer ofte langt væk fra; størsteparten har omkring 40 km transport til lægeklinikken, men mange rejser så langt som 100 km for at blive tilset af lægen, fortæller Celestine Mukite, der er klinisk ansvarlig. Hun er stolt over, at lægeklinikken redder mindst 10 liv om året og hjælper tusindvis af patienter fra både lokalsamfundet og SOS-børnebyen. UDGIVER SOS Børnebyerne i Danmark Amerikavej 15 C, 2. sal 1756 København V Tlf.: Gironr: info@sosbornebyerne.dk TELEFON OG KONTORTID Mandag til torsdag kl Fredag kl BILLEDPOLITIK SOS Børnebyerne ønsker at beskytte børnene. Derfor skal børnene have lov til at være anonyme. Det betyder blandt andet, at vi ikke forbinder navn med billede, så man kan genkende barnet. Fotos og navne kan derfor være ændrede. SOS Børnebyernes regler er i overensstemmelse med EU s regler om databeskyttelse. FØLG SOS BØRNEBYERNE PÅ

20 Foto: Jens Honoré LÆS MERE OG TILMELD DIG PÅ BLIV INDSAMLER PÅ MORS DAG! Den 10. maj 2015 afholder SOS Børne byerne for første gang nogensinde en landsindsamling. Til det har vi brug for din og mange andres hjælp til at stemme dørklokker. Allerede nu kan du tilmelde dig som indsamler på dagen og tag gerne hele familien med. Som noget helt nyt kan du selv vælge lige den rute, der passer dig, men du skal være hurtig, for vi regner med at blive rigtig mange! Hos SOS Børnebyerne ved vi, at mor og far er de bedste i verden, når det handler om at give et udsat barn de bedste betingelser for et godt liv. Men hver dag mister børn over hele verden deres mor og far på grund af for eksempel krig, sygdom eller hungersnød. På verdensplan vokser millioner af børn op uden en mor, der kan putte dem, sende dem i skole eller fejre deres fødselsdage. Derfor gør vi Mors Dag til en landsdækkende opmærksomhedskampagne. Vi samler ind i hele landet for at sikre, at endnu flere børn kan få den omsorg og tryghed, der i dag betyder en god barndom for børn, der bor med deres SOS-mor og søskende i en SOS-børneby i 134 lande. Du kan også være med til at give børn en mor. Bliv indsamler til landsindsamlingen på Mors Dag d. 10. maj. (Og husk også at tage far med )