Planstrategi 2008 Vi satser på mennesker

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Planstrategi 2008 Vi satser på mennesker"

Transkript

1 Planstrategi 2008 Vi satser på mennesker Kommunalbestyrelsen, den 15. december 2008

2 INDHOLD SIDE PLANSTRATEGI FORORD 3 BALLERUP KOMMUNES VISION GRØN OG SUND PULS 6 BÆREDYGTIG TRAFIK 12 RAMMER FOR ET SPÆNDENDE BYLIV 15 ATTRAKTIVE BOLIGTILBUD 23 FØRSTE KLASSES ERHVERVSLIV OG UDDANNELSESMILJØER 27 PLANREDEGØRELSE 32 BEFOLKNINGSUDVIKLINGEN 33 BOLIGMARKEDET 36 ARBEJDSPLADSERNE 37 TRAFIKKEN 40 ØKONOMIEN OG OPGAVERNE 41 POLITIKKER OG PLANER 43 UDFORDRINGERNE DE AKTUELLE UDFORDRINGERS ÅRSAGER 46 ET SERVICENIVEAU DER MATCHER ØKONOMIEN 48 KOMMUNALE KERNEYDELSER MED HØJ KVALITET 51 EN STYRKET KOMMUNAL IDENTITET 57 STØRRE FOKUS PÅ BORGERINDDRAGELSE OG SAMARBEJDER 58 2

3 FORORD Kommuneplanen skal revideres Kommunalbestyrelsen har vedtaget en planstrategi for kommunens fremtidige udvikling. Samtidig har vi besluttet, at den gældende kommuneplan skal revideres i sin helhed. Den gældende kommuneplan er fra slutningen af 1990 erne. Det har været en god og robust plan, hvorfor vi ikke hidtil har fundet anledning til at ændre den væsentligt. I sidste valgperiode valgte vi i stedet at lave en overordnet Bypolitik, som udstak fælles pejlemærker for de kommunale sektorers mange politikker og planer. I lyset af de opgaver kommunen har overtaget ved kommunalreformen og ikke mindst på grund af de ønsker Kommunalbestyrelsen selv har til fremtiden, har vi nu fundet, at tiden er inde til at opdatere plangrundlaget for kommunens udvikling. Den aktuelle Planstrategi er første skridt på vejen mod en ny kommuneplan. Det er i planstrategien, at Kommunalbestyrelsen fremlægger sine bud på fremtidens kommune for borgerne. Når strategien har været til høring, og Kommunalbestyrelsen har vurderet, om der skulle være grunde til at tilrette den, går vi i gang med udarbejdelsen af et egentligt forslag til Kommuneplan Dette planforslag forventes udsendt til høring umiddelbart i starten af næste år, således at den endelige vedtagelse kan ske i Kommunalbestyrelsen inden sommerferien i Borgerinddragelse Kommunalbestyrelsen lægger stor vægt på inddragelsen af kommunens borgere i drøftelsen af alle betydende spørgsmål. For nylig har vi iværksat et projekt, der skal resultere i en strategi for nærdemokrati og borgerinddragelse. I forbindelse med udarbejdelsen af kommune- og lokalplaner har Ballerup Kommune en lang tradition for høringer og borgermøder. Det agter vi naturligvis at bygge videre på i den forestående kommuneplanlægning. Ballerup År 2000 Midt i 1980 erne gennemførte Kommunalbestyrelsen er omfattende debat om borgernes forventninger til fremtiden, kaldet Ballerup År Årtusindskiftet var en god anledning til at se fremad og der var stor aktivitet. Mange tusinde borgere var i et årstid engageret på borgermøder, i studiekredse, i foreningsarrangementer og meget andet. Spændende ideer blev bragt til torvs, og Kommunen modtog undervejs massevis af gode forslag. I de mellemliggende år har vi politikere haft stor glæde af denne idébank, og mange af forslagene er siden virkeliggjort. Som optakt til kommuneplanarbejdet har Kommunalbestyrelsen derfor overvejet, om vi kunne gentage succesen fra dengang. Men med brug af nutidens metoder og medier. Vision 2020 Kommunalbestyrelsen startede processen for godt et år siden med at få lavet en kritisk analyse af kommunens styrker og svagheder. Til at hjælpe os inviterede vi et bredt udvalg af repræsentanter for kommunens borgere, interesseorganisationer, virksomheder, ansatte m.fl., som ved deres deltagelse i 5 fokusgrupper bidrog med forskellige udviklings-scenarier. Kommunalbestyrelsen udarbejdede på denne baggrund 4 temaer som oplæg til en offentlig debat om en ny vision for Ballerup Kommune. I starten af oktober måned gik startskuddet til kampagnen. Visionsagenterne uddelte mere end sæt debatmateriale, og for at møde alle målgrupper var vi ude til mere end 40 arrangementer. Undervejs blev det elektroniske borgerpanel bedt om at forholde sig til visions- 3

4 scenarierne. Kommunalbestyrelsen modtog mere end 400 postkort fra deltagende borgere med visioner, og alt i alt blev det til mere end konkrete ideer at arbejde videre med. Nogle kan realiseres uden videre, mens andre kræver flere overvejelser og lang tids forberedelse. Det er vigtigt for borgerne, at de umiddelbart kan se, at deres mening spiller en rolle. Planstrategien bliver derfor et at de første svar på borgernes forventninger, og mange skulle gerne kunne genkende, at vi har lyttet til deres synspunkter. Planstrategien og vores Bæredygtighedsstrategi I planstrategien har Kommunalbestyrelsen søgt at udpege de indsatsområder, som vi vil prioritere i de kommende års videreudvikling af kommunen. Samtidig indkredser vi de temaer og lokaliteter, som den kommende kommuneplan må ændre på. Nogle ændringer skyldes, at kommunerne skal indarbejde bestemmelser, som tidligere lå i regionplanlægningen, andre at der i mellemtiden er kommet ny lovgivning på en række områder af betydning for den fysiske planlægning. Sidst, men ikke mindst, er der de ændringer, som skal foretages for at Kommunalbestyrelsen kan virkeliggøre de visioner, vi politisk ønsker at gennemføre på baggrund af borgernes tilkendegivelser. Til grund for strategien er der udarbejdet en redegørelse for den planlægning, som har fundet sted i ti-års perioden siden vedtagelsen af den gældende kommuneplan, ligesom materialet beskriver de planlægningsmæssige udfordringer, Kommunen i dag står over for. Vi skal heller ikke glemme vigtige problemstillinger fra den store verden omkring os. Bæredygtighedstanken er ikke ny for os i Ballerup, men bl.a. CO 2 -belastningen og klimapåvirkningerne er med et blevet mere nærværende også for en kommune som vores. Samtidig med planstrategien offentliggør Kommunalbestyrelsen en ny strategi for den lokale bæredygtigheds-indsats. Det der tidligere blev kaldt Agenda 21, som er det internationale begreb for den langsigtede indsats for reduktion af brugen af ressourcer i det 21. århundrede. Høringen Med planstrategien trækker Kommunalbestyrelsen en linie fra visionsdebatten til det mere handlingsorienterede. Vi har søgt at omsætte debattens resultater og give svar på de planmæssige udfordringer, vi i de kommende år står over for, og som der er redegjort for i den tilgrundliggende planredegørelse. Planstrategien har været udsendt til høring i en godt tre måneders periode fra maj til august. I lokalavisen Ballerup Bladet blev bragt en serie annonce-indlæg om strategiens temaer, og den 21. august 2008 blev der på Parkskolen afholdt fælles borgermøde om planstrategien og om Kommunalbestyrelsens strategi for bæredygtighed Til brug i debatten var der fremstillet en særlig pjece, som i hundredevis blev sendt til lokale råd, organisationer og foreninger med henblik på at stimulere de lokale diskussioner. I pjecen var der omtale dels af Kommunalbestyrelsens nye vision: Vi satser på mennesker dels af strategiens fem hovedtemaer: Vi forstærker den grønne og sunde profil, Vi arbejder for bæredygtig trafik, Vi skaber rammer om et spændende byliv, Vi gør plads til flere borgere, samt Vi satser på et stærkere uddannelses- og erhvervsliv. Ved høringsfristens udløb den 1. september 2008 var der modtaget 8 høringssvar fra borgere, lokale organisationer og myndigheder. Generelt lyder tilbagemeldingen, at der er tale om et godt og visionært grundlag for Kommunens fremtidige udvikling. Store dele af indlæggene er fortolkninger og uddybende kommentarer snarere end egentlige ændringsforslag. Det er positivt, at ikke mindst de lokale organisationer reflekterer over, hvorledes de selv kan være med til at realisere visionen. Flere tilbyder således at indgå samarbejde med Kommunen om flere af strategiens elementer. 4

5 De enkelte bidrag omhandler hver især typisk en række store og små emner, der knytter sig nogenlunde jævnt til strategiens overskrifter. Lidt flere om trafik og lidt færre om uddannelse og erhverv og kun ganske få uden for de fem temaer. Svarene har givet anledning til en række redaktionelle rettelser, men planstrategiens disposition og hovedsynspunkter fastholdes. Intet i svarene er så anderledes eller epokegørende, at det forudsætter en fornyet høring. Med de omtalte tilretninger har Kommunalbestyrelsen derfor på sit møde den 15. december 2008 kunnet vedtage sin planstrategi endeligt. Med venlig hilsen Ove E. Dalsgaard borgmester 5

6 BALLERUP KOMMUNES VISION 2020 Kommunalbestyrelsen har i april 2008 vedtaget en overordnet vision for kommunens fremtidige udvikling. En vision vi i den kommende planperiode skal arbejde for at virkeliggøre. Vi satser på mennesker I 2020 skal grundlaget for vores kommune være at skabe et sundt liv med fysisk og psykisk trivsel for alle. Vi vil være Danmarks sundeste kommune, hvor det sociale ansvar involverer alle. Derfor udfordrer vi hinanden og skaber nærhed og tryghed om den enkelte. Vi satser på grøn puls sund puls. Med fokus på mennesker og deres ressourcer er motion, idræt og sund kost højt prioriterede indsatsområder i hele kommunen. Vores store grønne områder med haver, parker, pladser, marker og skove skal indbyde til motion, rekreative og kulturelle aktiviteter. Vi går foran med bæredygtige løsninger og bekæmpelse af klimaforandringer for at skabe en grøn og sund puls i kommunen. Vi satser på kultur, der binder sammen. Et stærkt idræts- og kulturliv inviterer til livsudfoldelse og sammenhold. Også i institutions-, skole- og uddannelsespolitikken sætter vi sundhed og kultur på dagsordenen. Ambitionen er at skabe hele mennesker. Vi satser på viden, der vil frem. Vi bygger bro mellem skoler, uddannelsessteder, virksomheder og organisationer. Vi skaber sammenhæng mellem teori og praksis mellem uddannelserne og det virkelige liv på arbejdspladserne. Som en del af det gode, sunde liv i Ballerup, skal alle unge rustes til et godt arbejdsliv. 6

7 GRØN OG SUND PULS Forstærkning af kommunens grønne og sunde profil Ballerup Kommune er en af landets førende grønne kommuner. Gennem årene er der taget mange grønne initiativer og vi har haft mange projekter om grønne områder, økologi og bæredygtighed. Men der er bred enighed om, at det kan blive endnu bedre. En Grøn Plan er under udarbejdelse. Den skal bl.a. tilvejebringe et natur- og miljøfagligt grundlag, af vore grønne, rekreative og naturprægede områder i by og på land. Hele gartnervirksomheden skal styrkes for at få hele kommunen til at fremstå som en mere "grøn" by. Indsatsen skal dels have en opsøgende rolle i forhold til større grundejere i bolig- og erhvervsområder dels rette sig imod Kommunens virke som grundejer. Der skal udarbejdes en handlingsplan for modernisering af udearealer på skoler og institutioner. Balance mellem benyttelse og beskyttelse i de grønne kiler Kommunen har overtaget ansvaret for planlægningen af det åbne land. Med den nære afstand til byområderne og hele storbybefolkningen er de grønne kiler under stort pres. Visse steder kan man finde eksempler på uheldig arealanvendelse eller bebyggelse, så det er nødvendigt, at Kommunen strammer op. I kommuneplanlægningen vil vi have større fokus på afvejningen af de forskellige interesser, så vi sikrer en hensigtsmæssig balance mellem beskyttelse og benyttelse. Et af målene er i øvrigt at skabe et mere fintmasket net af rekreative forbindelser og korridorer til spredning af flora og fauna. 7

8 De fleste af kommunens mange havekolonier har opnået status som varige områder, hvilket nødvendiggør, at vi tilretter de hidtidige planbestemmelser. For fem år siden overtog Kommunen en privat ejendom med havelodder ved Højengen nordvest for Måløv. Hensigten var at få bedre styr på områdets udvikling og at beskytte stedets naturværdier. Tiden er nu kommet til at evaluere, hvorvidt havekolonien kan opretholdes. Grænsen mellem by og land skal markeres og de grønne byrum styrkes Der er mange ønsker om at etablere eller udvide aktiviteter på landejendomme. Når de grønne kiler ikke er større og bredere, risikerer vi, at grænsen mellem by og land efterhånden sløres. Hvis vi vil gøre os håb om at fastholde indtrykket af gennemgående landskabsstrøg med dyrkede marker og egentlig natur, må Kommunalbestyrelsen være mere tilbageholdende med at tillade anvendelse, som bedre hører hjemme i byområderne. Det kan også blive nødvendigt at fjerne uønsket og slørende bevoksning. I byområder der grænser op til landzonen, må Kommunen stille tydeligere krav til bebyggelsens udformning samt til hegning og beplantning. Grønne omgivelser handler ikke bare om skove og marker i det åbne land. Det er også vigtigt, at Kommunen sikrer de grønne elementer i byområder, hvor mange mennesker færdes. Så både langs færdselsårerne og på byens pladser, skal vi huske det grønne. 8

9 Målet om den sunde by skal understøttes og adgangen til kilerne forbedres Kommunen har ansvar for forebyggelse og sundhedsfremme. Folkesundhedsprogrammet omfatter bl.a. motion med særlig vægt på cykling. Det er derfor naturligt, at koble sundhed med muligheden for at benytte de grønne områder til motion. Motion er ikke noget, der nødvendigvis skal ske under organiserede former i særligt indrettede lokaler. Hvis der er mulighed for mere spontan aktivitet, er der også langt større chance for, at flere vil motionere. Rundt omkring i kommunen vil Kommunen derfor forsøge at etablere nye lege- og aktivitetspladser. Enten i tilknytning til de grønne områder og de rekreative stier. Eller indpasset på egnede steder på byens pladser og veje. Ved indretning af sådanne faciliteter skal der ligesom i øvrigt ved indretningen af kommunens institutioner, kultur- og fritidstilbud og anvendelse af de grønne områder tænkes på, at der skal være tilbud til alle sociale grupper, herunder handicappede. Næsten 40 % af kommunens areal er landzone, så borgerne er begunstiget af, at hovedparten af boligområderne ligger ganske tæt på åbne landskaber. Kommunalbestyrelsen må dog erkende, at ikke alle steder i de grønne kiler er lige tilgængelige. En oplagt måde at få flere til at bruge de landskabelige tilbud er at forbedre adgangen med etablering af nye eller bedre stiforbindelser. Vi skal også sikre landskabelig sammenhæng med kilerne uden for kommunen og søge at bryde nogle af de barrièrer, der besværliggør adgangen hertil. Dels til Vestskoven dels til Hjortespringkilen, der er forlænget gennem Flyvestation Værløse. 9

10 Friluftsaktiviteter i landskabet En anden måde at inspirere borgerne til at bruge det omliggende landskab er at placere friluftsaktiviteter, der lader sig indpasse under hensyntagen til øvrige natur- eller dyrkningsmæssige interesser. Derfor indgår der i Kommunalbestyrelsens strategiplan for udbygningen af Ballerup Idrætsby en idé om etablering af en golfbane i Harrestrup Ådal. I dialog bl.a. med de idrætslige og grønne organisationer har Kommunen iværksat en kortlægning af mulighederne for at etablere en ny bane. Der er mange modsatrettede interesser ved etablering af et sådant anlæg. Men det er klare forudsætninger, at baneanlægget både kan underordne sig natur- og miljøinteresserne, og at det lever op til borgernes forventninger om offentlig adgang til fritidslandskabet, så der samtidig sikres en flersidig anvendelse. Ud over arealerne mellem Idrætsbyen og Harrestrup Landsby er det hensigten at inddrage arealer vest for Ring 4 i overvejelserne. Her ved Haraldsminde var der tidligere tanker om, at etablere en større campingplads med tilhørende vandrehjem og badeland. Da der i mellemtiden er åbnet et hotel i Idrætsbyen, synes tiden moden til at kigge efter andre anvendelser. 10

11 Klima-aspektet inddrages Ballerup Kommune vil fortsat arbejde for at blive en bæredygtig kommune. Det betyder bl.a. at Kommunalbestyrelsen vil inddrage bæredygtighed i alle politikker og serviceområder, at vi er en af Danmarks Naturfredningsforenings Klimakommuner, og at vi inden udgangen af 2015 vil blive miljøcertificeret. Men bæredygtigheden skal også udbredes til borgere og virksomheder, og derfor vil Kommunalbestyrelsen informere om bæredygtig livsstil og indgå i samarbejder med både 11

12 borgere og virksomheder om, hvordan vi sammen kan fremme en bæredygtig udvikling af hele kommunen. Vi vil også stille miljøkrav til det private byggeri. Som omtalt i den nye Bæredygtigheds-strategi skal Ballerup Kommune bidrage positivt til det globale klima ved at begrænse udledningen af CO 2. Konkret skal der udarbejdes en klimaplan, der retter sig mod både borgere, virksomheder og ikke mindst Kommunen selv. 12

13 BÆREDYGTIG TRAFIK Ballerup Kommune fungerer som en aktiv del af storbyregionen. Det er derfor vigtigt, at alle har mulighed for nemt at bevæge sig rundt. Vores by påvirkes af den megen trafik. Men så længe metroen og hovedstadens øvrige kollektive transportsystem ikke er mere veludbyggede, så vil den individuelle biltrafik fortsat spille en væsentlig rolle for persontransporten i en kommune som vores. Sammen med en række andre kommuner har Ballerup Kommune indsendt et fælles bidrag til arbejdet i den statslige Infrastruktur-kommission. Forslagene indgår i Region Hovedstadens udviklingsplan. Udbygning af de kollektive systemer Et velfungerende kollektivt transportsystem er en forudsætning for, at en storbyregion kan fungere ordentligt. S-toget er rygraden, og med fem stationer er Ballerup rimeligt velbetjent. Men for at skabe et konkurrencedygtigt alternativ til bilen må den kollektive trafik udbygges med tilsvarende effektive ringforbindelser. Der er fortsat store afviklingsproblemer for trafikken i kommunerne langs ringvejene. Projektet til en letbane langs Ring 3 synes at være længst fremme. Men behovet for at komme på tværs er tilsvarende stort længere ude i regionen. Derfor ønsker Ballerup Kommune, at en letbane eller anden skinnebåren løsning langs Ring 4 tages med i den overordnede trafikstruktur. En metro- eller letbaneforbindelse over Gladsaxe og Herlev bør også føres helt frem til Ring 4- banen. I det store perspektiv forventer Kommunen også, at der i den nord-sydgående transportkorridor vest for Kildedal Station anlægges en ny baneforbindelse, som kan indgå i det internationale jernbanenet. Udbygning af det overordnede vejnet Vore trafikale problemer skyldes først og fremmest, at en unødvendig stor del af den gennemkørende trafik tvinges over på det lokale vejnet. Der er derfor et enormt behov for forbedring af det overordnede vejnet. Det altafgørende dilemma for Ballerup Kommunes planlægning er den manglende afklaring af spørgsmålet om den overordnede vejbetjening i Frederikssund-fingeren. I to omgange har Vejdirektoratet gennemført miljøkonsekvensvurderinger af alternative linieføringer. Ballerup Kommune er stærkt modstander af en løsning baseret på udbygning af den eksisterende Frederikssundsvej. En sådan Lyngbyvej-lignende udformning gennem eksisterende by- og boligområder vil fuldstændigt ødelægge den nuværende bystruktur, medføre betydelige miljømæssige gener for tusindvis af borgere, være til stor skade for bymiljøet og alvorligt begrænse de fremtidige udviklingsmuligheder i de centrale byområder. Derfor anbefaler Ballerup Kommune, at udbygningen af Frederikssund-motorvejen sker syd om Ballerup, uden direkte at berøre kolonihaveområderne og med lokale tilslutninger til Hold-an Vej, Smørum Parkvej og en ny 5. ringvej. For at sammenbinde det overordnede vejnet og aflaste de indre ringveje arbejder Kommunalbestyrelsen målrettet for at denne nye 5. tværforbindelse etableres. I første omgang sydpå fra Kildedal til Høje Taastrup og senere nordpå. På et tidspunkt vil der blive behov for udbygning af Ring 4 fra Toms-krydset nordpå mod Bagsværd. Kommunen forventer, at en sådan kan ske i det nuværende tracé. 13

14 Lokal servicebus Kommunerne har overtaget det økonomiske ansvar for den kollektive trafik. I den kommende planlægning vil Ballerup Kommune undersøge mulighederne for en forbedring af buslinier, der fører passagerer fra oplandet til stationer og andre trafikmål. Der er behov for, at vi ser på mulighederne for at forbedre parkeringsforholdene for pendlere, så vi kan få flere bilister over i togene. Det er Kommunalbestyrelsens ønske at sikre en optimal betjening af alle bydele. Da Kommunen selv skal afholde udgiften til lokale busruter, kan det betyde, at eksisterende linier må omlægges, men det åbner også mulighed for at en eller flere nye linier kan etableres. Aktuelt er der igangsat et forsøg med at forlænge en eksisterende rute gennem Idrætsbyen. For at kunne forbedre tilgængeligheden fra de lokale boligkvarterer til de vigtigste trafikmål i de tre bydele, f.eks. i forbindelse med indkøb, lægebesøg eller kultur- og fritidsaktiviteter, arbejdes der på at oprette en lokal servicebus. Den lokale biltrafik skal begrænses og stinettene forbedres Biltrafikken kan kun reduceres ved at Ballerup Kommune lokalt opbygger reelle alternativer. En servicebus kan muligvis overflødiggøre en del korte bilture. Men cyklen er givetvis det bedste transportmiddel til lokale ture. Det skal derfor gøres nemmere at bruge cyklen i hverdagen. Som led i Kommunens deltagelse i projektet: Bike City, skal der udarbejdes en cykelpolitik. Kommunens stinet bruges på forskellige måder. Til transport mellem bolig og arbejdssted, i det lokale byområde til skole, fritidsaktivitet og indkøbstur eller mere rekreativt gennem de 14

15 grønne områder. De fleste ture foregår i nærområdet, men stierne har også en funktion ved at binde områder i hele regionen sammen. Hele vores net skal gennemgås, så Kommunen kan få klarhed over, hvor der mangler forbindelser. Ved at udbygge hullerne skal vi sikre, at kommunen kan få et endnu bedre og mere sammenhængende stinet, også på tværs af kommunegrænsen. Samtidig kan vi sikre en god komfort, god belysning og god skiltning. Kommunen skal arbejde på at lave mere direkte stiforløb for cyklister og gående fra de omliggende boligområder til bymidterne og stationerne. Det samme gælder væsentlige trafikmål i nabokommunerne. Det skal være enkelt og overskueligt at komme rundt mellem de forskellige trafikmål, og vi skal revurdere, hvorvidt de dobbeltrettede stier er hensigtsmæssige i de centrale byområder. Mulighederne for cykelparkering skal forbedres. Det skæmmer bybilledet, når cyklerne efterlades helt tilfældigt, hvor andre skal passere. I bymidterne, ved stationer og butikscentre, og ikke mindst ved vores kultur- og fritidstilbud skal Kommunen sikre den fornødne dækning. Bilernes dominans i bybilledet skal mindskes Initiativer til at fremme anvendelsen af cykler vil nok ikke kunne undgå at begrænse bilisternes manøvre-muligheder og gøre bilturene lidt mindre bekvemme. Hvis fodgængere og cyklister skal have mere plads, kan det kun ske ved at reducere kørebaner og parkeringspladser. Kommunen hverken kan eller skal fjerne alle biler, men vi kan forsøge at dæmpe den barrièreeffekt bilernes tilstedeværelse betyder for vores omgivelser. F.eks. ved at reducere kørebaner, opdele større parkeringspladser, skærme eller beplante de store veje eller måske endda nedgrave særlige vejstykker, der generer bymidternes miljø. Kommunalbestyrelsen skal også se på, om vi ved hjælp af omlægninger af bil- og bustrafikken kan bidrage til at skabe mere attraktive og levende bymidter. Vejbetjening af det nye bykvarter og fritidslandskab på Flyvestation Værløse Furesø Kommune har planer om at udvikle et spændende område på den tidligere flyvestation. Under arbejdstitlen: Kulturstationen, er det tanken at omdanne hangarerne og de tidligere værkstedsbygninger til et moderne erhvervs- og kulturmiljø, bl.a. en filmby, ligesom det er tanken at opføre godt 400 nye boliger på arealerne vest for Jonstrup. Mens sidstnævnte skal vejbetjenes af en ny tilslutning til Jonstrupvangvej, er erhvervsdelen forudsat betjent via Bringevej og Jungshøjvej. For at undgå trafikale gener for de nuværende og kommende beboere langs Jungshøjvej, vil Ballerup Kommune arbejde for, at der kan etableres en mere hensigtsmæssig vejadgang fra den polske hangar direkte til Knardrupvej. 15

16 RAMMER FOR ET SPÆNDENDE BYLIV Prioritering af bedre by frem for mere by Snart vil der ikke være mere ledig jord i byzone tilbage, hvor der kan bygges nye bolig- og bykvarterer. I stedet må Kommunalbestyrelsen opprioritere de muligheder, der åbner sig for at omdanne, tilpasse og bygge nyt i de eksisterende byområder. Ikke alene til flere boliger, nye virksomheder og butikker, men også til nye former for offentlig service. Det er klart, at den fremtidige byomdannelse skal foretages under hensyntagen til markante kulturspor og værdierne i den oprindelige by. Foto: Benny Nielsen, fra fotokonkurrencen i forbindelsen med Vision

17 Bymidterne skal omdannes og de tre bydeles handels- og kulturliv styrkes Et gennemgående ønske i Vision 2020 har været at kunne skabe et mere attraktivt byliv. Det kan alene ske ved at tilføre flere mennesker og flere aktiviteter til bymidterne, som tiltrækker kunder og besøgende og i øvrigt inviterer til ophold. Fremtidens centerstruktur med tre bymidter afspejler, at kommunen historisk er udviklet omkring tre små bysamfund, der i dag udgør kerner i den samlede kommune. Ballerup bymidte fungerer alene i kraft af sin størrelse og sit indhold kommunens hovedcenter. Bymidterne skal ikke nødvendigvis have samme indhold og tilbyde de samme funktioner, men udvikles med hver sin karakter og sine funktioner. Det er vigtigt, at den fremtidige udvikling af bymidterne sker afbalanceret, og således at bymidterne i Skovlunde og Måløv tilgodeses ligeværdigt og i overensstemmelse med det befolkningsmæssige underlag. Kommunens centerstruktur passer meget godt til den købekraft og det befolkningsunderlag de forskellige centre har hver især. Kommunen ønsker ikke for enhver pris at tiltrække kunder udefra, da det straks vil medføre mere trafik og større parkeringsbehov. Så centrene kan ikke bare vokse. Der vil være grænser for, hvor mange butikker, caféer og anden service der kan tilføres. Men en løbende opgradering og tilpasning til markedet i den omgivende region skal der naturligvis være plads til. I den kommende kommuneplan skal vi afgrænse de tre bymidter og fastsætte rammer for maksimale detailhandelsareal. Den bedste måde at understøtte et dynamisk butiksliv på er ved at øge nærområdets befolkningstal. De kommende år skal Kommunen gennemgå de centrale byområder for at indkredse potentielle byggemuligheder. 17

18 Ballerup bymidte I Ballerup bymidte er mange initiativer allerede på vej. I bygningen, der før husede Parkskolen, vil der snart blive etableret et sundhedshus. Da det nu er afgjort, at kommunen ikke får et dommerkontor i Ballerup, skal der træffes beslutning om, hvad arealet på Rolighedsvej skal anvendes til. Statens ejendomsselskab Freja har til Vision 2020 udarbejdet et skitseforslag til ny bebyggelse på grunden, og desuden foreslår opførelse af randbebyggelser omkring hele bymidten; punktvis i form af lidt højere, identitetsskabende huse. I den skærpede konkurrence mellem omegnscentrene er der trods Ballerup Centrets seneste udvidelse og renovering behov for en løbende opgradering af de kommercielle tilbud. Også i resten af bymidten, hvor især bagsiden af ejendommene langs Centrumgaden lader meget tilbage at ønske. I det hele taget vil det være en gevinst for byen, hvis flere gadestrækninger, som Bydammen, Præstevænget, Gl. Rådhusvej og Linde Allé, blev bedre integreret i bymidten. Der er behov for at se kritisk på adgangs- og parkeringsforholdene omkring centret og stationen. Busterminalens placering er i Vision 2020 blevet kritiseret for at optage for meget plads på bekostning af mennesker, ligesom det opleves belastende, at trafikken på Linde Allé skal krydse Centrumgaden. I samme anledning er det foreslået, at flytte hele trafikpladsen om på den anden side af banen, til plænen mellem centret og Baltoppen. Så kunne man indrette et mere opholdsvenligt byrum og bebygge langs pladsens rand. Andre ønsker, at plænen ved Baltorpvej udvikles til en egentlig bypark, der kunne være et interessant omdrejningspunkt mellem butikscentrets kommercielle tilbud og Baltoppens kulturelle tilbud. En bypark her ville ligge bedre i forhold til brugerne end Damgårdsparken. 18

19 Med Kommunens overtagelse af den gamle gymnasiebygning på Baltorpvej er der åbnet mulighed for en central placering af nye borgerrettede aktiviteter. Der er fremkommet en række forslag om, at der i tilknytning til Baltoppen etableres et kulturcenter. Et sådant center skal konsolidere og udbygge kommunens kulturtilbud og derved sikre, at Ballerup Kommune fortsat er en engageret og engagerende kulturby. Kommunalbestyrelsen har allerede besluttet, at der synligt og centralt etableres en kulturbutik til information og koordination af kulturtilbudene i kommunen. For at bringe større klarhed og overblik over alle disse elementer, og for at kunne frembringe samlede løsningsforslag, overvejer Kommunen at udskrive en arkitektkonkurrence for hele området mellem Rådhuset og Baltoppen. 19

20 20

21 Skovlunde og Måløv bymidter I Skovlunde har Skovlunde Centrets ejer udtrykt ønske om at foretage en renovering af det ældre butikscenter. Hensigten er, at der samtidig med en bygningsmæssig fornyelse, skaffes plads til flere butikker, etableres bedre parkeringsforhold og opføres nye boliger. Forslaget stemmer godt overens med Kommunens tanker for omdannelse af de stationsnære områder til en kombination af boliger og centerformål. I de foreløbige overvejelser indgår også muligheden for at samle alle bydelscentrets butikker nord for Ballerup Boulevard og i stedet omdanne Center Syd til boliger og offentlige formål. For nylig opførtes en ny boligejendom på torvet ved Skovlunde Kirke. Såfremt det viser sig muligt at ombygge posthuset til et tilsvarende bolighus, vil det skabe mulighed for at afslutte omdannelsen af byens centrale torv. Planlægningsarbejdet med fornyelse og omdannelse af det centrale Skovlunde vil omfattet hele området mellem stationen og byparken. 21

22 I Måløv er opgaven at realisere projektet for Måløv-aksen, der skal forbinde det nye bykvarter Søndergård med handelsmiljøet langs den gamle hovedgade. Også her kan der udpeges arealer til nyt boligbyggeri. Særlige butikstyper kan placeres uden for centrene Uanset om det er dagligvare- eller udvalgsvarehandel er det planloven, der regulerer størrelsen af den enkelte butik. Alle butikker store som små - skal i princippet placeres i bymidterne og de andre centerområder. Nogle få butikstyper må undtagelsesvis placeres andre steder. Det gælder en snæver række af virksomheder, der udelukkende forhandler særligt pladskrævende varer: såsom bilforretninger, havecentre og tømmerhandlere. Sådanne butikker lader sig kun dårligt integrere i bymidternes bebyggelse. Andre store udvalgsvarebutikker med et bredere varesortiment: såsom boligudstyr, hårde hvidevarer, elektronik, isenkram og lignende, skal derimod placeres i bymidterne. Kommunens borgere skal naturligvis have mulighed for at kunne handle de omtalte varer uden nødvendigvis at tage til en anden kommune. Vi vil derfor udpege et eller flere, nemt tilgængelige områder i vores erhvervskvarterer, hvor den slags forretninger med fordel kan etableres. Umiddelbart synes området ved Tempovej og Energivej, at være det mest oplagte sted, da der allerede her er samlet en del udvalgsvareforretninger, f.eks. Ballerup Bilby. Centerområdet ved Måløv Station kunne ligesom et område ved Mileparken være velegnet til formålet. 22

Vi satser på mennesker Planstrategi 2008

Vi satser på mennesker Planstrategi 2008 Vi satser på mennesker Planstrategi 2008 indhold Fra vision til handling 3 Ballerup satser på mennesker 4 Vi forstærker den grønne og sunde profil 6 Vi arbejder for bæredygtig trafik 8 Vi skaber rammer

Læs mere

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603 9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Centerstruktur og detailhandel

Centerstruktur og detailhandel Centerstruktur og detailhandel Redegørelse - Centerstruktur og detailhandel Detailhandelsstrukturen i Vallensbæk skal fremme en velfungerende bymidte med et varieret butiksudbud, der dækker de lokale behov.

Læs mere

Den 19. november 2010. Aftale om dispositionsplan

Den 19. november 2010. Aftale om dispositionsplan Den 19. november 2010 Aftale om dispositionsplan Formålet med nærværende aftale er at bekræfte enigheden mellem Brabrand Boligforening og Århus Kommune om den endelige dispositionsplan for Gellerup og

Læs mere

TILLÆG NR. 29 TIL KOMMUNEPLAN 2011 KREATIVE ZONER. Vedtaget af Borgerrepræsentationen den 9. oktober 2014.

TILLÆG NR. 29 TIL KOMMUNEPLAN 2011 KREATIVE ZONER. Vedtaget af Borgerrepræsentationen den 9. oktober 2014. TILLÆG NR. 29 TIL KOMMUNEPLAN 2011 KREATIVE ZONER Vedtaget af Borgerrepræsentationen den 9. oktober 2014. HVAD ER ET KOMMUNEPLANTILLÆG? Kommuneplantillæg Kommuneplanen indeholder en hovedstruktur for den

Læs mere

Udbygning af den kollektive trafik i København

Udbygning af den kollektive trafik i København Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Landsplandirektiv om afgrænsning og ramme for anvendelse af den grønne kile gennem Flyvestation Værløse

Landsplandirektiv om afgrænsning og ramme for anvendelse af den grønne kile gennem Flyvestation Værløse Landsplandirektiv om afgrænsning og ramme for anvendelse af den grønne kile gennem Flyvestation Værløse Landsplandirektiv om afgrænsning og ramme for anvendelsen af den grønne kile gennem Flyvestation

Læs mere

Kommuneplantillæg 11/2009 for Taarbæk

Kommuneplantillæg 11/2009 for Taarbæk Kommuneplantillæg 11/2009 for Taarbæk Status Plannavn Område bydel Dato for forslagets vedtagelse i kommunalbestyrelsen Vedtaget Kommuneplantillæg 11/2009 for Taarbæk Taarbæk Taarbæk bydel 6. september

Læs mere

Strategi for detailhandlen i Lyngby-Taarbæk Kommune

Strategi for detailhandlen i Lyngby-Taarbæk Kommune Strategi for detailhandlen i Lyngby-Taarbæk Kommune Indhold Centrene i dag... 1 Gennemgang af centrene... 2 Strategi for detailhandlen... 8 Udarbejdet af Center for Miljø og Plan, godkendt i kommunalbestyrelsen

Læs mere

Kommuneplantillæg 14 Ringe 2002-2013. Område til boliger, golfcenter og restaurant syd for Gestelevvej i Ringe. Gestelevvej FORSLAG

Kommuneplantillæg 14 Ringe 2002-2013. Område til boliger, golfcenter og restaurant syd for Gestelevvej i Ringe. Gestelevvej FORSLAG Kommuneplantillæg 14 Ringe 2002-2013 Område til boliger, golfcenter og restaurant syd for Gestelevvej i Ringe Gestelevvej FORSLAG Kommuneplantillægets retsvirkninger Kommunalbestyrelsen skal efter Planlovens

Læs mere

Tillæg nr. 8 Til Kommuneplan 2002-2013

Tillæg nr. 8 Til Kommuneplan 2002-2013 RINGE KOMMUNE Forslag til Tillæg nr. 8 Til Kommuneplan 2002-2013 For et område til boligformål nord for Hestehavevej i Ringe side 2 For et område til boligformål nord for Hestehavevej i Ringe Formål Formålet

Læs mere

Erhverv og beskæftigelse

Erhverv og beskæftigelse Erhverv og beskæftigelse Redegørelse - Erhverv og beskæftigelse Erhverv Vallensbæk Kommune har gennem de senere år satset på at kunne tilbyde et stort og varieret udbud af boliger. Dette har betydet, at

Læs mere

LOKALPLAN 11-9: Centerområde Rådhuscentret i Vojens LOKALPLANGRUNDLAG

LOKALPLAN 11-9: Centerområde Rådhuscentret i Vojens LOKALPLANGRUNDLAG Erhvervs- og Borgerservice Plan og Byg Dato: 28.11.2014 Sags nr.: 14/5340 Sagsbehandler: Anne Buur Ogilvie LOKALPLAN 11-9: Centerområde Rådhuscentret i Vojens LOKALPLANGRUNDLAG Indledning Haderslev Kommune

Læs mere

Bevaringsværdige bygninger

Bevaringsværdige bygninger 18. Sig 18.01 Sig By 18.10 Åbent land Sig Bevaringsværdige bygninger Rammer 18.01 Sig By Status Sig er en lokalby med udviklingspotentiale indenfor bosætning og turisme. Byen ligger ca. 8 km nord for

Læs mere

Dansk byplan laboratorium. den 10. marts 2015

Dansk byplan laboratorium. den 10. marts 2015 Dansk byplan laboratorium den 10. marts 2015 1 Kilde: Kontur, Svendborg, 2013 Vi er blevet færre befolkningsudvikling i procentvis ændring, 2008-13 Kilde: kontur, Svendborg, 2013 og vi bliver ældre: procentvis

Læs mere

Aalborg Byråd. Teknik- og Miljøudvalget. Mødet den 03.11.2010, kl. 13:00. Mødelokale 142, Stigsborg Brygge 5

Aalborg Byråd. Teknik- og Miljøudvalget. Mødet den 03.11.2010, kl. 13:00. Mødelokale 142, Stigsborg Brygge 5 Aalborg Byråd Teknik- og Miljøudvalget Mødet den 03.11.2010, kl. 13:00 Mødelokale 142, Stigsborg Brygge 5 Punkt 5. Opsamling på fordebatten vedrørende Nyt Universitetssygehus i Aalborg. 2009-50389. Teknik

Læs mere

Nedenstående status over indflyttede boliger er udarbejdet ud fra Folkeregistrets oplysninger om indflyttede boliger pr. 1. december 2011.

Nedenstående status over indflyttede boliger er udarbejdet ud fra Folkeregistrets oplysninger om indflyttede boliger pr. 1. december 2011. Notat til dagsordenpunkt Bilag 3 Center Teknik & Miljø Sagsbehandler Lone Bechmann Jensen Dato 1. december 2011 Sagsnummer 1253-61628 Bemærkninger om tilgang af nye boliger Følgende opgørelse gør status

Læs mere

LOKALPLAN 108. Buddinge Trælasthandel Gladsaxe kvarter

LOKALPLAN 108. Buddinge Trælasthandel Gladsaxe kvarter LOKALPLAN 108 Buddinge Trælasthandel Gladsaxe kvarter GLADSAXE KOMMUNE 1997 HVORFOR LOKALPLAN? I Gladsaxe Kommune skal der normalt laves en lokalplan når dele af kommuneplanen skal realiseres, når der

Læs mere

SIKALEDDET. Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser.

SIKALEDDET. Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser. Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser. Ledige boliggrunde tæt på by, indkøbsmuligheder, S-tog og med direkte adgang til fælleden. Dato 6.06.205 Version 0 Revideret - SIKALEDDET

Læs mere

KOV1_Kvadrat_RØD BOLIGPOLITIK. Kolding Kommune 2010

KOV1_Kvadrat_RØD BOLIGPOLITIK. Kolding Kommune 2010 KOV1_Kvadrat_RØD BOLIGPOLITIK Kolding Kommune 2010 INDHOLD Indledning... 3 Boligudbuddet... 4 Politik... 4 Målsætninger og virkemidler... 4 Boligområder... 7 Politik... 7 Målsætninger og virkemidler...

Læs mere

NOTAT: Placering af nye almene boliger.

NOTAT: Placering af nye almene boliger. Sagsnr. 246187 Brevid. 194019 12. august 2014 NOTAT: Placering af nye almene boliger. Indledning: Der er behov for flere almene boliger, for at kommunens kan løse boligbehovet for udsatte befolkningsgrupper.

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 17 for Nørgaardsvej

Kommuneplantillæg nr. 17 for Nørgaardsvej Kommuneplantillæg nr. 17 for Nørgaardsvej Status Plannavn bydel Dato for forslagets vedtagelse i kommunalbestyrelsen Vedtaget Kommuneplantillæg nr. 17 for Nørgaardsvej Kgs. Lyngby 19. marts 2013 Dato for

Læs mere

Idékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby

Idékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby Idékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby Humleby Vi er 750 mennesker, der bor i 235 byggeforeningshuse, opført i perioden 1886-91 som arbejderboliger for B&W. Husene

Læs mere

KOMMUNEPLAN 13 Tillæg nr. 5 - FORSLAG. Udvidelse af område 1.B.4 til boligformål, Skaboeshusevej 103, Nyborg

KOMMUNEPLAN 13 Tillæg nr. 5 - FORSLAG. Udvidelse af område 1.B.4 til boligformål, Skaboeshusevej 103, Nyborg KOMMUNEPLAN 13 Tillæg nr. 5 - FORSLAG Udvidelse af område 1.B.4 til boligformål, Skaboeshusevej 103, Nyborg Redegørelse Nyborg Byråd ønsker at lave en byomdannelse på den tidligere entreprenørgrund, beliggende

Læs mere

Lokalplan 68. Ved Ahornvej

Lokalplan 68. Ved Ahornvej Lokalplan 68 Ved Ahornvej INDLEDNING Lokalplan nr. b$ omfatter et areal på ca. 4000 m2 på nordsiden af Ahornvej. Det afgrænses mod syd af Ahornvej, mod vest af en parcelhusgrund (matr.nr. 1ax), mod nord

Læs mere

Tillæg nr. 14 til Kommuneplan 2013 2025 for Lemvig Kommune

Tillæg nr. 14 til Kommuneplan 2013 2025 for Lemvig Kommune Tillæg nr. 14 til Kommuneplan 2013 2025 for Lemvig Kommune Tillæg nr. 14 til Kommuneplan 2013 2025 er udarbejdet med henblik på: At foretage teknisk tilpasning af kortgrundlagene for retningslinjerne skovrejsning

Læs mere

Lokalplanens redegørelse Lokalplanens baggrund 3 Lokalplanens forhold til anden planlægning 4

Lokalplanens redegørelse Lokalplanens baggrund 3 Lokalplanens forhold til anden planlægning 4 Lokalplan for et område ved Hovedgaden, Hårlev BRANDSKILDEGÅRDEN Indholdsfortegnelse Lokalplanens redegørelse Lokalplanens baggrund 3 Lokalplanens forhold til anden planlægning 4 Lokalplanens tekst Side

Læs mere

LOKALPLAN 81. Pileparken ll Mørkhøj kvarter

LOKALPLAN 81. Pileparken ll Mørkhøj kvarter LOKALPLAN 81 Pileparken ll Mørkhøj kvarter GLADSAXE KOMMUNE 1992 HVORFOR LOKALPLAN? I Gladsaxe Kommune skal der normalt laves en lokalplan når dele af kommuneplanen skal realiseres, når der gennemføres

Læs mere

Bilag nr. 3: Notat med behandling af høringssvar Forslag til tillæg nr. 24 til Kommuneplan 2013-2025 - Udvidelse af Butiksområde i Viborg Bymidte

Bilag nr. 3: Notat med behandling af høringssvar Forslag til tillæg nr. 24 til Kommuneplan 2013-2025 - Udvidelse af Butiksområde i Viborg Bymidte Bilag nr. 3: Notat med behandling af høringssvar Forslag til tillæg nr. 24 til Kommuneplan 2013-2025 - Udvidelse af Butiksområde i Viborg Bymidte Forslag til tillæg nr. 24 har været i offentlig høring

Læs mere

1B2 Boligbebyggelse på Sværdagergård i Jyllinge. '

1B2 Boligbebyggelse på Sværdagergård i Jyllinge. ' LOKALPLAN 1.35 1B2 Boligbebyggelse på Sværdagergård i Jyllinge. ' Lokalplanens baggrund og formål. Gundsø byråd har vedtaget denne lokalplan for ejendommen Sværdagergård i det gamle Jyllinge for at give

Læs mere

BORGERMØDE VED AMAGERBANEN SYD DEN 5. MAJ 2015

BORGERMØDE VED AMAGERBANEN SYD DEN 5. MAJ 2015 BORGERMØDE VED AMAGERBANEN SYD DEN 5. MAJ 2015 Det følgende er referatet fra et velbesøgt borgermøde arrangeret i fællesskab af Københavns Kommune, Lokaludvalget og grundejerne med deltagelse af disse

Læs mere

Udkast til udviklingsaftale. for området. Planlægning

Udkast til udviklingsaftale. for området. Planlægning Den 12. november 2013 Udkast til udviklingsaftale for området Planlægning 2014-2015 1 Indledning Aftalen indgås mellem Plan- og Byggeudvalget og centerchefen for Center for Plan og Erhvervsudvikling. Målet

Læs mere

Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt

Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt Fokuseret Vækstdagsorden er et interessefællesskab mellem de 46 kommuner og de to regioner i Østdanmark [og Region Skåne inkl. kommuner], der under

Læs mere

Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5

Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5 DEPARTEMENTET Dato 8. april 2010 Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5 Det fremgår af Aftalen om en grøn transportpolitik af 29. januar 2009, at der skal gennemføres en strategisk analyse

Læs mere

Kapitel 3 - Centerstruktur, detailhandel og privat service

Kapitel 3 - Centerstruktur, detailhandel og privat service Kapitel 3 - Centerstruktur, detailhandel og privat service Centerstruktur Centerstruktur Detailhandelsplanlægningen baserer sig i forslag til Kommuneplan 2009 på indholdet i detailhandelstillæg nr. 89

Læs mere

Visioner for fremtidens Køge Nord. Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035

Visioner for fremtidens Køge Nord. Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035 Visioner for fremtidens Køge Nord Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035. The triangle of growth Befolkningsudviklingen 2012-2030 (prog. 2011) God infrastruktur ved Køge

Læs mere

Kommuneplantillæg 13/2009 for Kanalvejsområdet nord

Kommuneplantillæg 13/2009 for Kanalvejsområdet nord Kommuneplantillæg 13/2009 for Kanalvejsområdet nord Status Plannavn bydel Dato for forslagets vedtagelse i kommunalbestyrelsen Vedtaget Kommuneplantillæg 13/2009 for Kanalvejsområdet nord Kgs. Lyngby 3.

Læs mere

Landsplandirektiv. Om beliggenheden af aflastningsområder i Århus, hvori der kan placeres udvalgsvarebutikker over 2.000 m 2

Landsplandirektiv. Om beliggenheden af aflastningsområder i Århus, hvori der kan placeres udvalgsvarebutikker over 2.000 m 2 Om beliggenheden af aflastningsområder i Århus, hvori der kan placeres udvalgsvarebutikker over 2.000 m 2 om beliggenheden af aflastningsområder i Århus, hvori der kan placeres udvalgsvarebutikker over

Læs mere

LOKALPLAN 4-15 Køge Tekniske Skole, Boholte

LOKALPLAN 4-15 Køge Tekniske Skole, Boholte LOKALPLAN 4-15 Køge Tekniske Skole, Boholte KØGE KOMMUNE 1988 LOKALPLAN 4-15 KØGE TEKNISKE SKOLE BOHOLTE INDHOLDSFORTEGNELSE REDEGØRELSE: Lokalplanens baggrund og formål... 3 Lokalplanens indhold... 3

Læs mere

Indhold Forord 3 Landdistrikterne i Ikast-Brande Kommune Byrådets visioner 4 Liste og kort over kommunens landsbyer Bosætning

Indhold Forord 3 Landdistrikterne i Ikast-Brande Kommune Byrådets visioner 4 Liste og kort over kommunens landsbyer Bosætning Landdistriktspolitikken for Ikast-Brande Kommune Visioner og indsatsområder August 2011 Indhold Forord 3 Landdistrikterne i Ikast-Brande Kommune 4 Byrådets visioner 4 Liste og kort over kommunens landsbyer

Læs mere

Nr. 3 Oktober 2008 11. årgang I N D H O L D

Nr. 3 Oktober 2008 11. årgang I N D H O L D Nr. 3 Oktober 2008 11. årgang I N D H O L D 1 Kære Grundejere, Jeg håber I/du har nydt sommeren, som nu er på vej retur. I år har der været en del rod på vejene i vores grundejerforening pga. arbejdet

Læs mere

Stevns kommune. Lokalplan nr, 46, Magleby Alderdomshjem

Stevns kommune. Lokalplan nr, 46, Magleby Alderdomshjem Stevns kommune Lokalplan nr, 46, I I J Magleby Alderdomshjem STEVNS KOMMUNE LOKALPLAN NFt. 46. Lokalplan for ejendommen Magleby Alderdomshjem. INDHOLDSFORTEGNELSE Lokalplanens baggrund Lokalplanens område

Læs mere

Status på indsatser fra forrige planstrategi (2011-2023)

Status på indsatser fra forrige planstrategi (2011-2023) Status på indsatser fra forrige planstrategi (2011-2023) Indsats Gennemført Under gennemførelse Passiv Kommentar I nærkontakt med verden Politisk og strategisk arbejde for beslutning om en fast HH-forbindelse

Læs mere

En ny Cykelpolitik. Thomas Lykke Pedersen Borgmester i Fredensborg Kommune. Lars Simonsen Formand for Plan-, Miljø og Klimaudvalget

En ny Cykelpolitik. Thomas Lykke Pedersen Borgmester i Fredensborg Kommune. Lars Simonsen Formand for Plan-, Miljø og Klimaudvalget Cykelpolitik En ny Cykelpolitik Det er med glæde at vi på Byrådets vegne kan præsentere Fredensborg Kommunes nye Cykelpolitik. En Cykelpolitik som fortæller, hvad vi mener om cykling i Fredensborg Kommune,

Læs mere

Trafikbestillerrollen

Trafikbestillerrollen Trafikbestillerrollen Hvordan har vi arbejdet med den i Ballerup Tina Wexøe Ertbjerg twe@balk.dk www.ballerup.dk Agenda Præsentation VORES bus Udfordringerne i den lokale trafikbestillerrolle Samarbejde

Læs mere

ODENSE LETBANE 1. ETAPE

ODENSE LETBANE 1. ETAPE 1 TILLÆG NR. 18 TIL KOMMUNEPLAN 2013-2025 FOR ODENSE KOMMUNE ODENSE LETBANE 1. ETAPE 0 3 2 1 4 6 7 11 10 8 5 9 HVAD ER EN KOMMUNEPLAN? I henhold til lov om planlægning skal der for hver kommune foreligge

Læs mere

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen Søvej 1 8600 Silkeborg Sendt via hjemmesiden under Din mening og pr. e-mail til teknikogmiljoe@silkeborg.dk Kirsten Kruckow Sorringvej 77, Voel 8600 Silkeborg

Læs mere

NOTATARK HVIDOVRE KOMMUNE

NOTATARK HVIDOVRE KOMMUNE Planstrategi 2011 - forslag til revideret tekst i cases for de tre stationsnære områder NOTATARK HVIDOVRE KOMMUNE Teknisk Forvaltning Plan- og Miljøafdelingen Sagsbehandler: Henrik Nielsen j.nr. 11/39550

Læs mere

Lokalplan 977, Boliger og Butik, Ceresbyen - Endelig

Lokalplan 977, Boliger og Butik, Ceresbyen - Endelig Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 21. november 2014 Lokalplan 977, Boliger og Butik, Ceresbyen - Endelig Endelig vedtagelse af Lokalplan nr. 977, Boligområde ved Dollerupvej,

Læs mere

- Lokal Agenda 21-strategi. Dit liv, din fremtid, dit job

- Lokal Agenda 21-strategi. Dit liv, din fremtid, dit job - Lokal Agenda 21-strategi Dit liv, din fremtid, dit job Den kommunale Agenda 21 opgave Ifølge planlovens kapitel 6a, 33 a skal byrådet forklare og udgive deres strategi for kommunens bidrag til en bæredygtig

Læs mere

UDKAST Frederikshavn Kommune. - et godt sted at bo

UDKAST Frederikshavn Kommune. - et godt sted at bo UDKAST Frederikshavn Kommune - et godt sted at bo Boligpolitik juni 2014 2 Indhold Frederikshavn Kommune -et godt sted at bo 4 Eksisterende boliger og boligområder 8 Nye boligområder 12 Almene boliger

Læs mere

Vallensbæk Kommune har en veludviklet infrastruktur. Kommunen har

Vallensbæk Kommune har en veludviklet infrastruktur. Kommunen har Vallensbæk Kommune har en veludviklet infrastruktur. Kommunen har nen gennemskæres af Holbækmotorvejen, Køge Bugt Motorvejen samt af S-banen. De to hovedfordelingsveje i kommunen er Vallensbæk Torvevej

Læs mere

Samlede indsigelser til forslag til lokalplan 06.10.L01

Samlede indsigelser til forslag til lokalplan 06.10.L01 Samlede indsigelser til forslag til lokalplan 06.10.L01 Varde Kommune har i forbindelse med den offentlige høring af forslag til lokalplan 06.10.L01 for et område omkring Helle Hallen modtaget bemærkninger

Læs mere

Kastanievejskarreen 1/746. Plannummer 1.1.01. Anvendelse specifik. Fremtidig zonestatus. Bebyggelsesprocent 110% Bebyggelsesprocent af

Kastanievejskarreen 1/746. Plannummer 1.1.01. Anvendelse specifik. Fremtidig zonestatus. Bebyggelsesprocent 110% Bebyggelsesprocent af 1.1.01 Kastanievejskarreen Plannummer 1.1.01 Plannavn Anvendelse generelt Anvendelse specifik Fremtidig zonestatus Zonestatus Plandistrikt Kastanievejskarreen Centerområde Bycenter Kgs. Lyngby Bebyggelsesprocent

Læs mere

Tillæg nr. 48 til Herning Kommuneplan 2009-2020

Tillæg nr. 48 til Herning Kommuneplan 2009-2020 Tillæg nr. 48 til Herning Kommuneplan 2009-2020 Rammeområde C2 Centerområde vest for Jyllandsgade 1. Tillæg nr. 48 til Herning Kommuneplan 2009-2020 Da lokalplanen for et område udlagt til centerformål

Læs mere

VALLØ KOMMUNE. Lokalplan nr. 4-11. for et område til tæt-lav boliger (Amtsskrivergården), Strøby

VALLØ KOMMUNE. Lokalplan nr. 4-11. for et område til tæt-lav boliger (Amtsskrivergården), Strøby VALLØ KOMMUNE Lokalplan nr. 4-11 for et område til tæt-lav boliger (Amtsskrivergården), Strøby Vedtaget af Kommunalbestyrelsen den 9. september 2004. INDHOLD Redegørelse 3 Indledning 3 Lokalplanområdet

Læs mere

LOKALPLAN 82. P. O. Pedersen Kollegiet Stengård kvarter

LOKALPLAN 82. P. O. Pedersen Kollegiet Stengård kvarter LOKALPLAN 82 P. O. Pedersen Kollegiet Stengård kvarter GLADSAXE KOMMUNE 1993 HVORFOR LOKALPLAN? I Gladsaxe Kommune skal der normalt laves en lokalplan når dele af kommuneplanen skal realiseres, når der

Læs mere

LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT. - strategi for et grønnere København

LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT. - strategi for et grønnere København LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT - strategi for et grønnere København Mål og visioner for et grønnere København I visionen for København som Miljømetropol har vi under overskriften En grøn og blå hovedstad

Læs mere

Harridslev. 14. Rammer, Harridslev. Harridslev set fra nordvest. Skolen ligger til venstre i billedet.

Harridslev. 14. Rammer, Harridslev. Harridslev set fra nordvest. Skolen ligger til venstre i billedet. 14. Rammer, set fra nordvest. Skolen ligger til venstre i billedet. set fra sydøst med byens nyeste boligområde ved Bækkevejen og Kildevældet i forgrunden. 101 14. Rammer, N Blandet bolig og erhverv Boligområde

Læs mere

Lokalplan 2.14 Klitmøller Område ved Havglimt/Pinbak

Lokalplan 2.14 Klitmøller Område ved Havglimt/Pinbak Lokalplan 2.14 Klitmøller Område ved Havglimt/Pinbak Ørhage Hanstholm kommune, Bådsgårdsvaj 2, 7730 Hanstholm Tlf.: 97961600 - Fax: 97961432 Indholdsfortegnelse Redegørelse: Baggrund for lokalplanen Lokalplanens

Læs mere

argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015

argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015 5 argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015 1. Regeringen bryder en klar aftale om Aalborg Letbane noget lignende er aldrig før set i Danmark 2. Aalborg Letbane

Læs mere

R E F E R A T ORIENTERINGSMØDE 4. JUNI 2015

R E F E R A T ORIENTERINGSMØDE 4. JUNI 2015 LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE Center for Miljø og Plan Journalnr. : 20150610087 Byggesag Dato : 23-06-2015 Byggesag Ref. : EVP Mødedato : Mødenr. : R E F E R A T ORIENTERINGSMØDE 4. JUNI 2015 Mødets dagsorden:

Læs mere

IDEOPLÆG. Foroffentlighed for planlægningen for et område til rideskole og gartneri ved Vestergade i Ikast VISION VESTERGADE

IDEOPLÆG. Foroffentlighed for planlægningen for et område til rideskole og gartneri ved Vestergade i Ikast VISION VESTERGADE IDEOPLÆG Foroffentlighed for planlægningen for et område til rideskole og gartneri ved Vestergade i Ikast VISION VESTERGADE Redegørelse Med dette idéoplæg indkalder byrådet i Ikast- Brande Kommune idéer

Læs mere

K O M M U N E P L A N

K O M M U N E P L A N K O M M U N E P L A N Hovedstruktur Retningslinier Kommuneplanrammer Bilag Planredegørelse Lokalplaner Andre planer Tillæg 1-011 for området omkring Lindholm Brygge Den 26. april 2010 har byrådet vedtaget

Læs mere

Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning

Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning Nyborg Kommune satser på at skabe attraktive bymiljøer og grønne og bæredygtige boligområder, så der skabes en positiv udvikling på bosætningsområdet

Læs mere

Forslag til Kommuneplantillæg - Ærø Kommune

Forslag til Kommuneplantillæg - Ærø Kommune Forslag til Kommuneplantillæg - Ærø Kommune Kommuneplantillæg nr. 8 Kommuneplanramme Ma. Bl3 2015 Offentlighedsperiode Forslag til Kommuneplantillæg nr. 8 var sammen med forslag til lokalplan 101-4 fremlagt

Læs mere

TÅRNBY KOMMUNE Teknisk Forvaltning

TÅRNBY KOMMUNE Teknisk Forvaltning TÅRNBY KOMMUNE Teknisk Forvaltning Til modtagere af planforslag pr. mail Dato Deres ref. Vores ref. Direkte nr. 29.06.2007 1077850 32471531 ksm Offentlig bekendtgørelse af forslag til lokalplan 75.1 (tillæg)

Læs mere

Erhvervsplanlægning i Holbæk Kommune. Planchef Kristian Nabe-Nielsen

Erhvervsplanlægning i Holbæk Kommune. Planchef Kristian Nabe-Nielsen Erhvervsplanlægning i Holbæk Kommune Planchef Kristian Nabe-Nielsen Kommuneplan 2013 Hvor er vi? 17. april: Byrådets holder temamøde 15. maj: Byrådet behandler forslag til Kommuneplan 2013 10 ugers offentlig

Læs mere

DEBATAVIS. udlægge et stort nyt erhvervsområde. Siden kommunens Plan- og Klimastrategi

DEBATAVIS. udlægge et stort nyt erhvervsområde. Siden kommunens Plan- og Klimastrategi ISHØJ KOMMUNE DEBATAVIS Deltag i debatten! Den avis, du sidder med her, er et debatoplæg. Vi skal udarbejde en ny kommuneplan for Ishøj Kommune, og det vil vi gerne fortælle om. Vi vil også gerne høre

Læs mere

2 Distrikt Holeby DISTRIKT HOLEBY

2 Distrikt Holeby DISTRIKT HOLEBY 2 Distrikt Holeby 17 2.1 Centerby - Holeby 18 Rammenr.: 355-C1 Rammenavn: Lokalcenter i Holeby Generelle anvendelsesbestemmelser: Lokalcenter - centerområde, butikker, boliger til helårsbeboelse, offentlige

Læs mere

Introduktion til byen Vinge. Levende by. Nærværende natur. 1

Introduktion til byen Vinge. Levende by. Nærværende natur. 1 Introduktion til byen Vinge Levende by. Nærværende natur. 1 2 Vinge Levende by. Nærværende natur. 3 4 Vinge Introduktion til byen Vinge Udgivelsen er baseret på helhedsplanen for Vinge udviklet af et tværfagligt

Læs mere

Hvordan ser. ud i Ballerup Kommune i 2020? Forside: Rubrik[titel]: Hvordan ser det gode liv ud i Ballerup Kommune i år 2020 Giv os dit bud

Hvordan ser. ud i Ballerup Kommune i 2020? Forside: Rubrik[titel]: Hvordan ser det gode liv ud i Ballerup Kommune i år 2020 Giv os dit bud Forside: Rubrik[titel]: Hvordan ser det gode liv ud i Ballerup Kommune i år 2020 Giv os dit bud [I bunden] Kampagnelogo og slogan Hvordan ser DET GODE LIV ud i Ballerup Kommune i 2020? Giv os dit bud Giv

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Forord...2. Lokalplanens retsvirkninger...2 Midlertidige retsvirkninger af lokalplanforslaget...3. 1. Redegørelsen...

Indholdsfortegnelse. Forord...2. Lokalplanens retsvirkninger...2 Midlertidige retsvirkninger af lokalplanforslaget...3. 1. Redegørelsen... Indholdsfortegnelse Side Forord...2 Lokalplanens retsvirkninger...2 Midlertidige retsvirkninger af lokalplanforslaget...3 1. Redegørelsen...4 Nuværende forhold...4 Fremtidige forhold...4 Kommuneplanlægning...5

Læs mere

Revision af kommuneplan

Revision af kommuneplan Revision af kommuneplan Arbejdet med at udarbejde en ny planstrategi for kommunen er i fuld gang, jf. den procesbeskrivelse Byrådet vedtog den 1. marts 2011. Der har i løbet af sommer og efteråret 2011

Læs mere

Hvidbog: Resumé og bemærkninger til høringssvar ifm. offentlig høring af forslag til kommuneplantillæg om kreative zoner

Hvidbog: Resumé og bemærkninger til høringssvar ifm. offentlig høring af forslag til kommuneplantillæg om kreative zoner KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Byudvikling NOTAT Hvidbog: Resumé og bemærkninger til høringssvar ifm. offentlig høring af forslag til kommuneplantillæg om kreative zoner Borgerrepræsentationen

Læs mere

Støjhandlingsplan for Ballerup 2008-2013 Udkast til offentlig høring

Støjhandlingsplan for Ballerup 2008-2013 Udkast til offentlig høring Støjhandlingsplan for Ballerup 2008-2013 Udkast til offentlig høring Forord Ballerup Kommune har udarbejdet et udkast til en støjhandlingsplan for trafikstøjen i kommunen. Planen skal gælde i 5 år. Støjhandlingsplanen

Læs mere

Videbæk i februar 1999 J. Nr. 27-11 -51.1 Revideret! marts 1999. Lokalplan nr. 51 tillæg nr. 1 for Videbæk Skole.

Videbæk i februar 1999 J. Nr. 27-11 -51.1 Revideret! marts 1999. Lokalplan nr. 51 tillæg nr. 1 for Videbæk Skole. Videbæk i februar 1999 J. Nr. 27-11 -51.1 Revideret! marts 1999 Lokalplan nr. 51 tillæg nr. 1 for Videbæk Skole. Videbæk Kommune Tillæg nr. 4 til Videbæk Kommuneplan 1997 Lokalplan nr. 51.tillæg nr. 1

Læs mere

Lokalplan nr. 93 for et offentligt område til Videbæk ny skole i tilknytning til Videbæk Idræts- og Fritidscenter.

Lokalplan nr. 93 for et offentligt område til Videbæk ny skole i tilknytning til Videbæk Idræts- og Fritidscenter. Videbæk i november 2002 D.nr. 24971 Lokalplan nr. 93 for et offentligt område til Videbæk ny skole i tilknytning til Videbæk Idræts- og Fritidscenter. Videbæk Kommune Lokalplan nr. 93 for et offentligt

Læs mere

Indledning Syddjurs Byråd drøftede på en temadag den 1. marts 2007 emner og indhold i Planstrategi 2007 for Syddjurs Kommune.

Indledning Syddjurs Byråd drøftede på en temadag den 1. marts 2007 emner og indhold i Planstrategi 2007 for Syddjurs Kommune. Syddjurs Kommune, Planafdelingen 21. marts 2007, Ejvind Bak Oplæg til emner og indhold i Syddjurs Planstrategi 2007 - på et sundt og bæredygtigt grundlag Indledning Syddjurs Byråd drøftede på en temadag

Læs mere

Bæredygtig trafik i Køge Kyst

Bæredygtig trafik i Køge Kyst 1 Bæredygtig trafik i Køge Kyst Vejforum 2011, 8. December Erik Basse Kristensen Illustration: Vandkunsten Agenda 2 Baggrund Lidt om eksisterende forhold Udfordringer Biltrafik og parkering Lette trafikanter

Læs mere

Klima og planlægning i Roskilde. Torben Jørgensen, formand for Teknik og Miljøudvalget Jan Bille, Planchef

Klima og planlægning i Roskilde. Torben Jørgensen, formand for Teknik og Miljøudvalget Jan Bille, Planchef Klima og planlægning i Roskilde Torben Jørgensen, formand for Teknik og Miljøudvalget Jan Bille, Planchef 1 Vigtige pointer: Sammenhængende politikker Handlingsorienteret Kan finansieres Opbakning 2 Indhold

Læs mere

Nyhedsbrev. Fast Ejendom. Den 17. april 2015, revideret 20. april 2015

Nyhedsbrev. Fast Ejendom. Den 17. april 2015, revideret 20. april 2015 Den 17. april 2015, revideret 20. april 2015 Nyhedsbrev Ændring af planloven op til 25 % almene boliger i nye lokalplanområder Folketinget vedtog den 26. februar 2015 ændringer i planloven, der giver kommunerne

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 15-110 Tønder Kommuneplan 2009-2021. Gårdbiogasanlæg ved Storde 1, Bredebro

Kommuneplantillæg nr. 15-110 Tønder Kommuneplan 2009-2021. Gårdbiogasanlæg ved Storde 1, Bredebro Kommuneplantillæg nr. 15-110 Tønder Kommuneplan 2009-2021 Gårdbiogasanlæg ved Storde 1, Bredebro TØNDER KOMMUNE Teknik og Miljø Oktober 2013 Kommuneplantillæg nr. 15-110 til Tønder Kommuneplan 2009-2021

Læs mere

VALLENSBÆKSTATIONSTORV Mennesker i centrum FORVENTET ÅBNING 1. SEPTEMBER

VALLENSBÆKSTATIONSTORV Mennesker i centrum FORVENTET ÅBNING 1. SEPTEMBER VALLENSBÆKSTATIONSTORV Mennesker i centrum FORVENTET ÅBNING 1. SEPTEMBER 2016 VALLENSBÆKSTATIONSTORV Vallensbæk byder erhvervslivet velkommen Henrik Rasmussen Borgmester Vallensbæk Kommune Jeg er rigtig

Læs mere

PARKPROGRAM FOR ÅRHUS Tæt på mennesker 2010-2019. Natur og Miljø Teknik og Miljø Århus Kommune

PARKPROGRAM FOR ÅRHUS Tæt på mennesker 2010-2019. Natur og Miljø Teknik og Miljø Århus Kommune PARKPROGRAM FOR ÅRHUS Tæt på mennesker 2010-2019 Natur og Miljø Teknik og Miljø Århus Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE Del 1: Århus Kommune Hvad vil vi? 3 Hvorfor udvikling? 4 Hvordan gør vi? 4 Hvad kan vi?

Læs mere

K O M M U N E P L A N

K O M M U N E P L A N Hovedstruktur Retningslinier Kommuneplanrammer Bilag Planredegørelse Lokalplaner Andre planer Tillæg 3.013 for et område ved Hasserisvej K O M M U N E P L A N Aalborg Byråd godkendte den 10. november 2014

Læs mere

Kommuneplan 2006. Udviklingsstrategier. Høje-Taastrup Kommune. tillæg til kommuneplan 2000, bind 1

Kommuneplan 2006. Udviklingsstrategier. Høje-Taastrup Kommune. tillæg til kommuneplan 2000, bind 1 1 Høje-Taastrup Kommune Udviklingsstrategier Kommuneplan 2006 tillæg til kommuneplan 2000, bind 1 Kommuneplan 2006, Bind 1 af 4 Udviklingsstrategier Tillæg til Kommuneplan 2000, bind 1 Udgivet 2006 Redaktion:

Læs mere

KIRKEBJERG BYDELSCENTER. projektmappe 27 09 2013 IKKE GÆLDENDE

KIRKEBJERG BYDELSCENTER. projektmappe 27 09 2013 IKKE GÆLDENDE KIRKEBJERG BYDELSCENTER projektmappe 27 09 2013 IKKE GÆLDENDE 1 KIRKEBJERG BYCENTER BELIGGENHED Med sin unikke placering er der mulighed for en fantastisk eksponering til de omkring 33.000 bilister, der

Læs mere

KEU, MD/ 28. oktober 2013. Bilag 2. Svendborg Kommunes boligstrategi baggrundsnotat og anbefalinger

KEU, MD/ 28. oktober 2013. Bilag 2. Svendborg Kommunes boligstrategi baggrundsnotat og anbefalinger KEU, MD/ 28. oktober 2013 Bilag 2 Svendborg Kommunes boligstrategi baggrundsnotat og anbefalinger Boligstrategien forholder sig til overudbuddet af boliger i den eksisterende boligmasse og behovet for

Læs mere

Stationsnære områder og stationsnære kerneområder

Stationsnære områder og stationsnære kerneområder Forvaltningen for Plan og Byg Stationsnære områder og stationsnære kerneområder Forslag til: Tillæg nr. 3 til Kommuneplan 2005 for Værløse Kommune og Tillæg nr. 18 til Kommuneplan 2001 for Farum Kommune

Læs mere

KOMMUNEPLAN 09 Tillæg nr. 20. Dagligvarebutik til lokalområdets daglige forsyning Skaboeshusevej 103, Nyborg samt naboarealer

KOMMUNEPLAN 09 Tillæg nr. 20. Dagligvarebutik til lokalområdets daglige forsyning Skaboeshusevej 103, Nyborg samt naboarealer KOMMUNEPLAN 09 Tillæg nr. 20 Dagligvarebutik til lokalområdets daglige forsyning Skaboeshusevej 103, Nyborg samt naboarealer Tillæg nr. 20 til KOMMUNEPLAN 09 Redegørelse Nyborg Byråd ønsker at skabe mulighed

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Bilag til LA 21-strategi og handlingsplan sendes i høring Dato: 10. maj 2011 Brevid: 1372548 Forslag til Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Administrationen Alléen 15 4180 Sorø Tlf.: 70 15 50 00 linnyb@regionsjaelland.dk

Læs mere

Indstilling. Endelig vedtagelse af forslag til lokalplan nr. 861. Boligområde ved Øster Kringelvej i Gl. Egå. Tillæg nr. 154 til Kommuneplan 2001

Indstilling. Endelig vedtagelse af forslag til lokalplan nr. 861. Boligområde ved Øster Kringelvej i Gl. Egå. Tillæg nr. 154 til Kommuneplan 2001 Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø Den 11. maj 2009 Endelig vedtagelse af forslag til lokalplan nr. 861. Boligområde ved Øster Kringelvej i Gl. Egå. Tillæg nr. 154 til Kommuneplan

Læs mere

306 - Snogebæk - Balka

306 - Snogebæk - Balka 306 - Snogebæk - Balka Mindre handels- og serviceby Fuglereservat Balkalyngen Balka havn Jollehavn Sandstrand Sommerhusområde i fyrreskov Hunsemyre Havnemiljø Byzone Afgrænset byområde Sandstrand Sommerhusområde

Læs mere

1. Bosætning. 2 stevns kommune

1. Bosætning. 2 stevns kommune Vision Stevns Kommune vil være kendt som et stærkt lokalsamfund i Øresundsregionen - i storslået natur, en alsidig kultur og med god plads til både at bo og leve i. 1 stevns kommune 1. Bosætning Stevns

Læs mere

FORSLAG TIL TILLÆG NR. 25 TIL KOMMUNEPLAN 2013-2025 FOR ODENSE KOMMUNE

FORSLAG TIL TILLÆG NR. 25 TIL KOMMUNEPLAN 2013-2025 FOR ODENSE KOMMUNE FORSLAG TIL TILLÆG NR. 25 TIL KOMMUNEPLAN 2013-2025 FOR ODENSE KOMMUNE ØSTERBRO 21 OG ØSTERBRO 41 COOP-GRUNDEN ÆNDRING AF KOMMUNEPLANOMRÅDE 2 10 11 Stige 9 Korup 8 Næsby Tarup Bolbro 0 Bymidten 1 Seden

Læs mere

Kommuneplantillæg 30. Kommuneplan Faaborg 1996-2007 Faaborgegnens Efterskole FORSLAG

Kommuneplantillæg 30. Kommuneplan Faaborg 1996-2007 Faaborgegnens Efterskole FORSLAG Kommuneplantillæg 30 Kommuneplan Faaborg 1996-2007 Faaborgegnens Efterskole FORSLAG Kommunalbestyrelsen skal efter Planlovens 12 virke for kommuneplanens gennemførelse. Kommuneplanens bestemmelser er således

Læs mere

Støtte efter byfornyelsesloven til tilpasning af nedslidte byer

Støtte efter byfornyelsesloven til tilpasning af nedslidte byer Støtte efter byfornyelsesloven til tilpasning af nedslidte byer Generelt om byfornyelsesloven Loven gælder for alle kommuner, og kan anvendes i alle byer og i det åbne land På Finansloven afsættes 280

Læs mere

LOKALPLANEN OG DEN ØVRIGE PLANLÆGNING

LOKALPLANEN OG DEN ØVRIGE PLANLÆGNING 2 LOKALPLANENS RETSVIRKNINGER Forandringer skal følge planen Efter byrådets endelige vedtagelse og offentliggørelse af lokalplanen må ejendommene i følge Planlovens 18 kun udstykkes, bebygges eller i øvrigt

Læs mere

Kommuneplan 2009 - Introduktion

Kommuneplan 2009 - Introduktion Kommuneplan 2009 - Introduktion Disposition: Forudsætninger for kommuneplanen Trekantområdets planstrategi og hovedstruktur Koldings egen strategi og hovedstruktur Områdeplanlægning Udviklingsperspektiver

Læs mere