Planstrategi 2008 Vi satser på mennesker

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Planstrategi 2008 Vi satser på mennesker"

Transkript

1 Planstrategi 2008 Vi satser på mennesker Kommunalbestyrelsen, den 15. december 2008

2 INDHOLD SIDE PLANSTRATEGI FORORD 3 BALLERUP KOMMUNES VISION GRØN OG SUND PULS 6 BÆREDYGTIG TRAFIK 12 RAMMER FOR ET SPÆNDENDE BYLIV 15 ATTRAKTIVE BOLIGTILBUD 23 FØRSTE KLASSES ERHVERVSLIV OG UDDANNELSESMILJØER 27 PLANREDEGØRELSE 32 BEFOLKNINGSUDVIKLINGEN 33 BOLIGMARKEDET 36 ARBEJDSPLADSERNE 37 TRAFIKKEN 40 ØKONOMIEN OG OPGAVERNE 41 POLITIKKER OG PLANER 43 UDFORDRINGERNE DE AKTUELLE UDFORDRINGERS ÅRSAGER 46 ET SERVICENIVEAU DER MATCHER ØKONOMIEN 48 KOMMUNALE KERNEYDELSER MED HØJ KVALITET 51 EN STYRKET KOMMUNAL IDENTITET 57 STØRRE FOKUS PÅ BORGERINDDRAGELSE OG SAMARBEJDER 58 2

3 FORORD Kommuneplanen skal revideres Kommunalbestyrelsen har vedtaget en planstrategi for kommunens fremtidige udvikling. Samtidig har vi besluttet, at den gældende kommuneplan skal revideres i sin helhed. Den gældende kommuneplan er fra slutningen af 1990 erne. Det har været en god og robust plan, hvorfor vi ikke hidtil har fundet anledning til at ændre den væsentligt. I sidste valgperiode valgte vi i stedet at lave en overordnet Bypolitik, som udstak fælles pejlemærker for de kommunale sektorers mange politikker og planer. I lyset af de opgaver kommunen har overtaget ved kommunalreformen og ikke mindst på grund af de ønsker Kommunalbestyrelsen selv har til fremtiden, har vi nu fundet, at tiden er inde til at opdatere plangrundlaget for kommunens udvikling. Den aktuelle Planstrategi er første skridt på vejen mod en ny kommuneplan. Det er i planstrategien, at Kommunalbestyrelsen fremlægger sine bud på fremtidens kommune for borgerne. Når strategien har været til høring, og Kommunalbestyrelsen har vurderet, om der skulle være grunde til at tilrette den, går vi i gang med udarbejdelsen af et egentligt forslag til Kommuneplan Dette planforslag forventes udsendt til høring umiddelbart i starten af næste år, således at den endelige vedtagelse kan ske i Kommunalbestyrelsen inden sommerferien i Borgerinddragelse Kommunalbestyrelsen lægger stor vægt på inddragelsen af kommunens borgere i drøftelsen af alle betydende spørgsmål. For nylig har vi iværksat et projekt, der skal resultere i en strategi for nærdemokrati og borgerinddragelse. I forbindelse med udarbejdelsen af kommune- og lokalplaner har Ballerup Kommune en lang tradition for høringer og borgermøder. Det agter vi naturligvis at bygge videre på i den forestående kommuneplanlægning. Ballerup År 2000 Midt i 1980 erne gennemførte Kommunalbestyrelsen er omfattende debat om borgernes forventninger til fremtiden, kaldet Ballerup År Årtusindskiftet var en god anledning til at se fremad og der var stor aktivitet. Mange tusinde borgere var i et årstid engageret på borgermøder, i studiekredse, i foreningsarrangementer og meget andet. Spændende ideer blev bragt til torvs, og Kommunen modtog undervejs massevis af gode forslag. I de mellemliggende år har vi politikere haft stor glæde af denne idébank, og mange af forslagene er siden virkeliggjort. Som optakt til kommuneplanarbejdet har Kommunalbestyrelsen derfor overvejet, om vi kunne gentage succesen fra dengang. Men med brug af nutidens metoder og medier. Vision 2020 Kommunalbestyrelsen startede processen for godt et år siden med at få lavet en kritisk analyse af kommunens styrker og svagheder. Til at hjælpe os inviterede vi et bredt udvalg af repræsentanter for kommunens borgere, interesseorganisationer, virksomheder, ansatte m.fl., som ved deres deltagelse i 5 fokusgrupper bidrog med forskellige udviklings-scenarier. Kommunalbestyrelsen udarbejdede på denne baggrund 4 temaer som oplæg til en offentlig debat om en ny vision for Ballerup Kommune. I starten af oktober måned gik startskuddet til kampagnen. Visionsagenterne uddelte mere end sæt debatmateriale, og for at møde alle målgrupper var vi ude til mere end 40 arrangementer. Undervejs blev det elektroniske borgerpanel bedt om at forholde sig til visions- 3

4 scenarierne. Kommunalbestyrelsen modtog mere end 400 postkort fra deltagende borgere med visioner, og alt i alt blev det til mere end konkrete ideer at arbejde videre med. Nogle kan realiseres uden videre, mens andre kræver flere overvejelser og lang tids forberedelse. Det er vigtigt for borgerne, at de umiddelbart kan se, at deres mening spiller en rolle. Planstrategien bliver derfor et at de første svar på borgernes forventninger, og mange skulle gerne kunne genkende, at vi har lyttet til deres synspunkter. Planstrategien og vores Bæredygtighedsstrategi I planstrategien har Kommunalbestyrelsen søgt at udpege de indsatsområder, som vi vil prioritere i de kommende års videreudvikling af kommunen. Samtidig indkredser vi de temaer og lokaliteter, som den kommende kommuneplan må ændre på. Nogle ændringer skyldes, at kommunerne skal indarbejde bestemmelser, som tidligere lå i regionplanlægningen, andre at der i mellemtiden er kommet ny lovgivning på en række områder af betydning for den fysiske planlægning. Sidst, men ikke mindst, er der de ændringer, som skal foretages for at Kommunalbestyrelsen kan virkeliggøre de visioner, vi politisk ønsker at gennemføre på baggrund af borgernes tilkendegivelser. Til grund for strategien er der udarbejdet en redegørelse for den planlægning, som har fundet sted i ti-års perioden siden vedtagelsen af den gældende kommuneplan, ligesom materialet beskriver de planlægningsmæssige udfordringer, Kommunen i dag står over for. Vi skal heller ikke glemme vigtige problemstillinger fra den store verden omkring os. Bæredygtighedstanken er ikke ny for os i Ballerup, men bl.a. CO 2 -belastningen og klimapåvirkningerne er med et blevet mere nærværende også for en kommune som vores. Samtidig med planstrategien offentliggør Kommunalbestyrelsen en ny strategi for den lokale bæredygtigheds-indsats. Det der tidligere blev kaldt Agenda 21, som er det internationale begreb for den langsigtede indsats for reduktion af brugen af ressourcer i det 21. århundrede. Høringen Med planstrategien trækker Kommunalbestyrelsen en linie fra visionsdebatten til det mere handlingsorienterede. Vi har søgt at omsætte debattens resultater og give svar på de planmæssige udfordringer, vi i de kommende år står over for, og som der er redegjort for i den tilgrundliggende planredegørelse. Planstrategien har været udsendt til høring i en godt tre måneders periode fra maj til august. I lokalavisen Ballerup Bladet blev bragt en serie annonce-indlæg om strategiens temaer, og den 21. august 2008 blev der på Parkskolen afholdt fælles borgermøde om planstrategien og om Kommunalbestyrelsens strategi for bæredygtighed Til brug i debatten var der fremstillet en særlig pjece, som i hundredevis blev sendt til lokale råd, organisationer og foreninger med henblik på at stimulere de lokale diskussioner. I pjecen var der omtale dels af Kommunalbestyrelsens nye vision: Vi satser på mennesker dels af strategiens fem hovedtemaer: Vi forstærker den grønne og sunde profil, Vi arbejder for bæredygtig trafik, Vi skaber rammer om et spændende byliv, Vi gør plads til flere borgere, samt Vi satser på et stærkere uddannelses- og erhvervsliv. Ved høringsfristens udløb den 1. september 2008 var der modtaget 8 høringssvar fra borgere, lokale organisationer og myndigheder. Generelt lyder tilbagemeldingen, at der er tale om et godt og visionært grundlag for Kommunens fremtidige udvikling. Store dele af indlæggene er fortolkninger og uddybende kommentarer snarere end egentlige ændringsforslag. Det er positivt, at ikke mindst de lokale organisationer reflekterer over, hvorledes de selv kan være med til at realisere visionen. Flere tilbyder således at indgå samarbejde med Kommunen om flere af strategiens elementer. 4

5 De enkelte bidrag omhandler hver især typisk en række store og små emner, der knytter sig nogenlunde jævnt til strategiens overskrifter. Lidt flere om trafik og lidt færre om uddannelse og erhverv og kun ganske få uden for de fem temaer. Svarene har givet anledning til en række redaktionelle rettelser, men planstrategiens disposition og hovedsynspunkter fastholdes. Intet i svarene er så anderledes eller epokegørende, at det forudsætter en fornyet høring. Med de omtalte tilretninger har Kommunalbestyrelsen derfor på sit møde den 15. december 2008 kunnet vedtage sin planstrategi endeligt. Med venlig hilsen Ove E. Dalsgaard borgmester 5

6 BALLERUP KOMMUNES VISION 2020 Kommunalbestyrelsen har i april 2008 vedtaget en overordnet vision for kommunens fremtidige udvikling. En vision vi i den kommende planperiode skal arbejde for at virkeliggøre. Vi satser på mennesker I 2020 skal grundlaget for vores kommune være at skabe et sundt liv med fysisk og psykisk trivsel for alle. Vi vil være Danmarks sundeste kommune, hvor det sociale ansvar involverer alle. Derfor udfordrer vi hinanden og skaber nærhed og tryghed om den enkelte. Vi satser på grøn puls sund puls. Med fokus på mennesker og deres ressourcer er motion, idræt og sund kost højt prioriterede indsatsområder i hele kommunen. Vores store grønne områder med haver, parker, pladser, marker og skove skal indbyde til motion, rekreative og kulturelle aktiviteter. Vi går foran med bæredygtige løsninger og bekæmpelse af klimaforandringer for at skabe en grøn og sund puls i kommunen. Vi satser på kultur, der binder sammen. Et stærkt idræts- og kulturliv inviterer til livsudfoldelse og sammenhold. Også i institutions-, skole- og uddannelsespolitikken sætter vi sundhed og kultur på dagsordenen. Ambitionen er at skabe hele mennesker. Vi satser på viden, der vil frem. Vi bygger bro mellem skoler, uddannelsessteder, virksomheder og organisationer. Vi skaber sammenhæng mellem teori og praksis mellem uddannelserne og det virkelige liv på arbejdspladserne. Som en del af det gode, sunde liv i Ballerup, skal alle unge rustes til et godt arbejdsliv. 6

7 GRØN OG SUND PULS Forstærkning af kommunens grønne og sunde profil Ballerup Kommune er en af landets førende grønne kommuner. Gennem årene er der taget mange grønne initiativer og vi har haft mange projekter om grønne områder, økologi og bæredygtighed. Men der er bred enighed om, at det kan blive endnu bedre. En Grøn Plan er under udarbejdelse. Den skal bl.a. tilvejebringe et natur- og miljøfagligt grundlag, af vore grønne, rekreative og naturprægede områder i by og på land. Hele gartnervirksomheden skal styrkes for at få hele kommunen til at fremstå som en mere "grøn" by. Indsatsen skal dels have en opsøgende rolle i forhold til større grundejere i bolig- og erhvervsområder dels rette sig imod Kommunens virke som grundejer. Der skal udarbejdes en handlingsplan for modernisering af udearealer på skoler og institutioner. Balance mellem benyttelse og beskyttelse i de grønne kiler Kommunen har overtaget ansvaret for planlægningen af det åbne land. Med den nære afstand til byområderne og hele storbybefolkningen er de grønne kiler under stort pres. Visse steder kan man finde eksempler på uheldig arealanvendelse eller bebyggelse, så det er nødvendigt, at Kommunen strammer op. I kommuneplanlægningen vil vi have større fokus på afvejningen af de forskellige interesser, så vi sikrer en hensigtsmæssig balance mellem beskyttelse og benyttelse. Et af målene er i øvrigt at skabe et mere fintmasket net af rekreative forbindelser og korridorer til spredning af flora og fauna. 7

8 De fleste af kommunens mange havekolonier har opnået status som varige områder, hvilket nødvendiggør, at vi tilretter de hidtidige planbestemmelser. For fem år siden overtog Kommunen en privat ejendom med havelodder ved Højengen nordvest for Måløv. Hensigten var at få bedre styr på områdets udvikling og at beskytte stedets naturværdier. Tiden er nu kommet til at evaluere, hvorvidt havekolonien kan opretholdes. Grænsen mellem by og land skal markeres og de grønne byrum styrkes Der er mange ønsker om at etablere eller udvide aktiviteter på landejendomme. Når de grønne kiler ikke er større og bredere, risikerer vi, at grænsen mellem by og land efterhånden sløres. Hvis vi vil gøre os håb om at fastholde indtrykket af gennemgående landskabsstrøg med dyrkede marker og egentlig natur, må Kommunalbestyrelsen være mere tilbageholdende med at tillade anvendelse, som bedre hører hjemme i byområderne. Det kan også blive nødvendigt at fjerne uønsket og slørende bevoksning. I byområder der grænser op til landzonen, må Kommunen stille tydeligere krav til bebyggelsens udformning samt til hegning og beplantning. Grønne omgivelser handler ikke bare om skove og marker i det åbne land. Det er også vigtigt, at Kommunen sikrer de grønne elementer i byområder, hvor mange mennesker færdes. Så både langs færdselsårerne og på byens pladser, skal vi huske det grønne. 8

9 Målet om den sunde by skal understøttes og adgangen til kilerne forbedres Kommunen har ansvar for forebyggelse og sundhedsfremme. Folkesundhedsprogrammet omfatter bl.a. motion med særlig vægt på cykling. Det er derfor naturligt, at koble sundhed med muligheden for at benytte de grønne områder til motion. Motion er ikke noget, der nødvendigvis skal ske under organiserede former i særligt indrettede lokaler. Hvis der er mulighed for mere spontan aktivitet, er der også langt større chance for, at flere vil motionere. Rundt omkring i kommunen vil Kommunen derfor forsøge at etablere nye lege- og aktivitetspladser. Enten i tilknytning til de grønne områder og de rekreative stier. Eller indpasset på egnede steder på byens pladser og veje. Ved indretning af sådanne faciliteter skal der ligesom i øvrigt ved indretningen af kommunens institutioner, kultur- og fritidstilbud og anvendelse af de grønne områder tænkes på, at der skal være tilbud til alle sociale grupper, herunder handicappede. Næsten 40 % af kommunens areal er landzone, så borgerne er begunstiget af, at hovedparten af boligområderne ligger ganske tæt på åbne landskaber. Kommunalbestyrelsen må dog erkende, at ikke alle steder i de grønne kiler er lige tilgængelige. En oplagt måde at få flere til at bruge de landskabelige tilbud er at forbedre adgangen med etablering af nye eller bedre stiforbindelser. Vi skal også sikre landskabelig sammenhæng med kilerne uden for kommunen og søge at bryde nogle af de barrièrer, der besværliggør adgangen hertil. Dels til Vestskoven dels til Hjortespringkilen, der er forlænget gennem Flyvestation Værløse. 9

10 Friluftsaktiviteter i landskabet En anden måde at inspirere borgerne til at bruge det omliggende landskab er at placere friluftsaktiviteter, der lader sig indpasse under hensyntagen til øvrige natur- eller dyrkningsmæssige interesser. Derfor indgår der i Kommunalbestyrelsens strategiplan for udbygningen af Ballerup Idrætsby en idé om etablering af en golfbane i Harrestrup Ådal. I dialog bl.a. med de idrætslige og grønne organisationer har Kommunen iværksat en kortlægning af mulighederne for at etablere en ny bane. Der er mange modsatrettede interesser ved etablering af et sådant anlæg. Men det er klare forudsætninger, at baneanlægget både kan underordne sig natur- og miljøinteresserne, og at det lever op til borgernes forventninger om offentlig adgang til fritidslandskabet, så der samtidig sikres en flersidig anvendelse. Ud over arealerne mellem Idrætsbyen og Harrestrup Landsby er det hensigten at inddrage arealer vest for Ring 4 i overvejelserne. Her ved Haraldsminde var der tidligere tanker om, at etablere en større campingplads med tilhørende vandrehjem og badeland. Da der i mellemtiden er åbnet et hotel i Idrætsbyen, synes tiden moden til at kigge efter andre anvendelser. 10

11 Klima-aspektet inddrages Ballerup Kommune vil fortsat arbejde for at blive en bæredygtig kommune. Det betyder bl.a. at Kommunalbestyrelsen vil inddrage bæredygtighed i alle politikker og serviceområder, at vi er en af Danmarks Naturfredningsforenings Klimakommuner, og at vi inden udgangen af 2015 vil blive miljøcertificeret. Men bæredygtigheden skal også udbredes til borgere og virksomheder, og derfor vil Kommunalbestyrelsen informere om bæredygtig livsstil og indgå i samarbejder med både 11

12 borgere og virksomheder om, hvordan vi sammen kan fremme en bæredygtig udvikling af hele kommunen. Vi vil også stille miljøkrav til det private byggeri. Som omtalt i den nye Bæredygtigheds-strategi skal Ballerup Kommune bidrage positivt til det globale klima ved at begrænse udledningen af CO 2. Konkret skal der udarbejdes en klimaplan, der retter sig mod både borgere, virksomheder og ikke mindst Kommunen selv. 12

13 BÆREDYGTIG TRAFIK Ballerup Kommune fungerer som en aktiv del af storbyregionen. Det er derfor vigtigt, at alle har mulighed for nemt at bevæge sig rundt. Vores by påvirkes af den megen trafik. Men så længe metroen og hovedstadens øvrige kollektive transportsystem ikke er mere veludbyggede, så vil den individuelle biltrafik fortsat spille en væsentlig rolle for persontransporten i en kommune som vores. Sammen med en række andre kommuner har Ballerup Kommune indsendt et fælles bidrag til arbejdet i den statslige Infrastruktur-kommission. Forslagene indgår i Region Hovedstadens udviklingsplan. Udbygning af de kollektive systemer Et velfungerende kollektivt transportsystem er en forudsætning for, at en storbyregion kan fungere ordentligt. S-toget er rygraden, og med fem stationer er Ballerup rimeligt velbetjent. Men for at skabe et konkurrencedygtigt alternativ til bilen må den kollektive trafik udbygges med tilsvarende effektive ringforbindelser. Der er fortsat store afviklingsproblemer for trafikken i kommunerne langs ringvejene. Projektet til en letbane langs Ring 3 synes at være længst fremme. Men behovet for at komme på tværs er tilsvarende stort længere ude i regionen. Derfor ønsker Ballerup Kommune, at en letbane eller anden skinnebåren løsning langs Ring 4 tages med i den overordnede trafikstruktur. En metro- eller letbaneforbindelse over Gladsaxe og Herlev bør også føres helt frem til Ring 4- banen. I det store perspektiv forventer Kommunen også, at der i den nord-sydgående transportkorridor vest for Kildedal Station anlægges en ny baneforbindelse, som kan indgå i det internationale jernbanenet. Udbygning af det overordnede vejnet Vore trafikale problemer skyldes først og fremmest, at en unødvendig stor del af den gennemkørende trafik tvinges over på det lokale vejnet. Der er derfor et enormt behov for forbedring af det overordnede vejnet. Det altafgørende dilemma for Ballerup Kommunes planlægning er den manglende afklaring af spørgsmålet om den overordnede vejbetjening i Frederikssund-fingeren. I to omgange har Vejdirektoratet gennemført miljøkonsekvensvurderinger af alternative linieføringer. Ballerup Kommune er stærkt modstander af en løsning baseret på udbygning af den eksisterende Frederikssundsvej. En sådan Lyngbyvej-lignende udformning gennem eksisterende by- og boligområder vil fuldstændigt ødelægge den nuværende bystruktur, medføre betydelige miljømæssige gener for tusindvis af borgere, være til stor skade for bymiljøet og alvorligt begrænse de fremtidige udviklingsmuligheder i de centrale byområder. Derfor anbefaler Ballerup Kommune, at udbygningen af Frederikssund-motorvejen sker syd om Ballerup, uden direkte at berøre kolonihaveområderne og med lokale tilslutninger til Hold-an Vej, Smørum Parkvej og en ny 5. ringvej. For at sammenbinde det overordnede vejnet og aflaste de indre ringveje arbejder Kommunalbestyrelsen målrettet for at denne nye 5. tværforbindelse etableres. I første omgang sydpå fra Kildedal til Høje Taastrup og senere nordpå. På et tidspunkt vil der blive behov for udbygning af Ring 4 fra Toms-krydset nordpå mod Bagsværd. Kommunen forventer, at en sådan kan ske i det nuværende tracé. 13

14 Lokal servicebus Kommunerne har overtaget det økonomiske ansvar for den kollektive trafik. I den kommende planlægning vil Ballerup Kommune undersøge mulighederne for en forbedring af buslinier, der fører passagerer fra oplandet til stationer og andre trafikmål. Der er behov for, at vi ser på mulighederne for at forbedre parkeringsforholdene for pendlere, så vi kan få flere bilister over i togene. Det er Kommunalbestyrelsens ønske at sikre en optimal betjening af alle bydele. Da Kommunen selv skal afholde udgiften til lokale busruter, kan det betyde, at eksisterende linier må omlægges, men det åbner også mulighed for at en eller flere nye linier kan etableres. Aktuelt er der igangsat et forsøg med at forlænge en eksisterende rute gennem Idrætsbyen. For at kunne forbedre tilgængeligheden fra de lokale boligkvarterer til de vigtigste trafikmål i de tre bydele, f.eks. i forbindelse med indkøb, lægebesøg eller kultur- og fritidsaktiviteter, arbejdes der på at oprette en lokal servicebus. Den lokale biltrafik skal begrænses og stinettene forbedres Biltrafikken kan kun reduceres ved at Ballerup Kommune lokalt opbygger reelle alternativer. En servicebus kan muligvis overflødiggøre en del korte bilture. Men cyklen er givetvis det bedste transportmiddel til lokale ture. Det skal derfor gøres nemmere at bruge cyklen i hverdagen. Som led i Kommunens deltagelse i projektet: Bike City, skal der udarbejdes en cykelpolitik. Kommunens stinet bruges på forskellige måder. Til transport mellem bolig og arbejdssted, i det lokale byområde til skole, fritidsaktivitet og indkøbstur eller mere rekreativt gennem de 14

15 grønne områder. De fleste ture foregår i nærområdet, men stierne har også en funktion ved at binde områder i hele regionen sammen. Hele vores net skal gennemgås, så Kommunen kan få klarhed over, hvor der mangler forbindelser. Ved at udbygge hullerne skal vi sikre, at kommunen kan få et endnu bedre og mere sammenhængende stinet, også på tværs af kommunegrænsen. Samtidig kan vi sikre en god komfort, god belysning og god skiltning. Kommunen skal arbejde på at lave mere direkte stiforløb for cyklister og gående fra de omliggende boligområder til bymidterne og stationerne. Det samme gælder væsentlige trafikmål i nabokommunerne. Det skal være enkelt og overskueligt at komme rundt mellem de forskellige trafikmål, og vi skal revurdere, hvorvidt de dobbeltrettede stier er hensigtsmæssige i de centrale byområder. Mulighederne for cykelparkering skal forbedres. Det skæmmer bybilledet, når cyklerne efterlades helt tilfældigt, hvor andre skal passere. I bymidterne, ved stationer og butikscentre, og ikke mindst ved vores kultur- og fritidstilbud skal Kommunen sikre den fornødne dækning. Bilernes dominans i bybilledet skal mindskes Initiativer til at fremme anvendelsen af cykler vil nok ikke kunne undgå at begrænse bilisternes manøvre-muligheder og gøre bilturene lidt mindre bekvemme. Hvis fodgængere og cyklister skal have mere plads, kan det kun ske ved at reducere kørebaner og parkeringspladser. Kommunen hverken kan eller skal fjerne alle biler, men vi kan forsøge at dæmpe den barrièreeffekt bilernes tilstedeværelse betyder for vores omgivelser. F.eks. ved at reducere kørebaner, opdele større parkeringspladser, skærme eller beplante de store veje eller måske endda nedgrave særlige vejstykker, der generer bymidternes miljø. Kommunalbestyrelsen skal også se på, om vi ved hjælp af omlægninger af bil- og bustrafikken kan bidrage til at skabe mere attraktive og levende bymidter. Vejbetjening af det nye bykvarter og fritidslandskab på Flyvestation Værløse Furesø Kommune har planer om at udvikle et spændende område på den tidligere flyvestation. Under arbejdstitlen: Kulturstationen, er det tanken at omdanne hangarerne og de tidligere værkstedsbygninger til et moderne erhvervs- og kulturmiljø, bl.a. en filmby, ligesom det er tanken at opføre godt 400 nye boliger på arealerne vest for Jonstrup. Mens sidstnævnte skal vejbetjenes af en ny tilslutning til Jonstrupvangvej, er erhvervsdelen forudsat betjent via Bringevej og Jungshøjvej. For at undgå trafikale gener for de nuværende og kommende beboere langs Jungshøjvej, vil Ballerup Kommune arbejde for, at der kan etableres en mere hensigtsmæssig vejadgang fra den polske hangar direkte til Knardrupvej. 15

16 RAMMER FOR ET SPÆNDENDE BYLIV Prioritering af bedre by frem for mere by Snart vil der ikke være mere ledig jord i byzone tilbage, hvor der kan bygges nye bolig- og bykvarterer. I stedet må Kommunalbestyrelsen opprioritere de muligheder, der åbner sig for at omdanne, tilpasse og bygge nyt i de eksisterende byområder. Ikke alene til flere boliger, nye virksomheder og butikker, men også til nye former for offentlig service. Det er klart, at den fremtidige byomdannelse skal foretages under hensyntagen til markante kulturspor og værdierne i den oprindelige by. Foto: Benny Nielsen, fra fotokonkurrencen i forbindelsen med Vision

17 Bymidterne skal omdannes og de tre bydeles handels- og kulturliv styrkes Et gennemgående ønske i Vision 2020 har været at kunne skabe et mere attraktivt byliv. Det kan alene ske ved at tilføre flere mennesker og flere aktiviteter til bymidterne, som tiltrækker kunder og besøgende og i øvrigt inviterer til ophold. Fremtidens centerstruktur med tre bymidter afspejler, at kommunen historisk er udviklet omkring tre små bysamfund, der i dag udgør kerner i den samlede kommune. Ballerup bymidte fungerer alene i kraft af sin størrelse og sit indhold kommunens hovedcenter. Bymidterne skal ikke nødvendigvis have samme indhold og tilbyde de samme funktioner, men udvikles med hver sin karakter og sine funktioner. Det er vigtigt, at den fremtidige udvikling af bymidterne sker afbalanceret, og således at bymidterne i Skovlunde og Måløv tilgodeses ligeværdigt og i overensstemmelse med det befolkningsmæssige underlag. Kommunens centerstruktur passer meget godt til den købekraft og det befolkningsunderlag de forskellige centre har hver især. Kommunen ønsker ikke for enhver pris at tiltrække kunder udefra, da det straks vil medføre mere trafik og større parkeringsbehov. Så centrene kan ikke bare vokse. Der vil være grænser for, hvor mange butikker, caféer og anden service der kan tilføres. Men en løbende opgradering og tilpasning til markedet i den omgivende region skal der naturligvis være plads til. I den kommende kommuneplan skal vi afgrænse de tre bymidter og fastsætte rammer for maksimale detailhandelsareal. Den bedste måde at understøtte et dynamisk butiksliv på er ved at øge nærområdets befolkningstal. De kommende år skal Kommunen gennemgå de centrale byområder for at indkredse potentielle byggemuligheder. 17

18 Ballerup bymidte I Ballerup bymidte er mange initiativer allerede på vej. I bygningen, der før husede Parkskolen, vil der snart blive etableret et sundhedshus. Da det nu er afgjort, at kommunen ikke får et dommerkontor i Ballerup, skal der træffes beslutning om, hvad arealet på Rolighedsvej skal anvendes til. Statens ejendomsselskab Freja har til Vision 2020 udarbejdet et skitseforslag til ny bebyggelse på grunden, og desuden foreslår opførelse af randbebyggelser omkring hele bymidten; punktvis i form af lidt højere, identitetsskabende huse. I den skærpede konkurrence mellem omegnscentrene er der trods Ballerup Centrets seneste udvidelse og renovering behov for en løbende opgradering af de kommercielle tilbud. Også i resten af bymidten, hvor især bagsiden af ejendommene langs Centrumgaden lader meget tilbage at ønske. I det hele taget vil det være en gevinst for byen, hvis flere gadestrækninger, som Bydammen, Præstevænget, Gl. Rådhusvej og Linde Allé, blev bedre integreret i bymidten. Der er behov for at se kritisk på adgangs- og parkeringsforholdene omkring centret og stationen. Busterminalens placering er i Vision 2020 blevet kritiseret for at optage for meget plads på bekostning af mennesker, ligesom det opleves belastende, at trafikken på Linde Allé skal krydse Centrumgaden. I samme anledning er det foreslået, at flytte hele trafikpladsen om på den anden side af banen, til plænen mellem centret og Baltoppen. Så kunne man indrette et mere opholdsvenligt byrum og bebygge langs pladsens rand. Andre ønsker, at plænen ved Baltorpvej udvikles til en egentlig bypark, der kunne være et interessant omdrejningspunkt mellem butikscentrets kommercielle tilbud og Baltoppens kulturelle tilbud. En bypark her ville ligge bedre i forhold til brugerne end Damgårdsparken. 18

19 Med Kommunens overtagelse af den gamle gymnasiebygning på Baltorpvej er der åbnet mulighed for en central placering af nye borgerrettede aktiviteter. Der er fremkommet en række forslag om, at der i tilknytning til Baltoppen etableres et kulturcenter. Et sådant center skal konsolidere og udbygge kommunens kulturtilbud og derved sikre, at Ballerup Kommune fortsat er en engageret og engagerende kulturby. Kommunalbestyrelsen har allerede besluttet, at der synligt og centralt etableres en kulturbutik til information og koordination af kulturtilbudene i kommunen. For at bringe større klarhed og overblik over alle disse elementer, og for at kunne frembringe samlede løsningsforslag, overvejer Kommunen at udskrive en arkitektkonkurrence for hele området mellem Rådhuset og Baltoppen. 19

20 20

21 Skovlunde og Måløv bymidter I Skovlunde har Skovlunde Centrets ejer udtrykt ønske om at foretage en renovering af det ældre butikscenter. Hensigten er, at der samtidig med en bygningsmæssig fornyelse, skaffes plads til flere butikker, etableres bedre parkeringsforhold og opføres nye boliger. Forslaget stemmer godt overens med Kommunens tanker for omdannelse af de stationsnære områder til en kombination af boliger og centerformål. I de foreløbige overvejelser indgår også muligheden for at samle alle bydelscentrets butikker nord for Ballerup Boulevard og i stedet omdanne Center Syd til boliger og offentlige formål. For nylig opførtes en ny boligejendom på torvet ved Skovlunde Kirke. Såfremt det viser sig muligt at ombygge posthuset til et tilsvarende bolighus, vil det skabe mulighed for at afslutte omdannelsen af byens centrale torv. Planlægningsarbejdet med fornyelse og omdannelse af det centrale Skovlunde vil omfattet hele området mellem stationen og byparken. 21

22 I Måløv er opgaven at realisere projektet for Måløv-aksen, der skal forbinde det nye bykvarter Søndergård med handelsmiljøet langs den gamle hovedgade. Også her kan der udpeges arealer til nyt boligbyggeri. Særlige butikstyper kan placeres uden for centrene Uanset om det er dagligvare- eller udvalgsvarehandel er det planloven, der regulerer størrelsen af den enkelte butik. Alle butikker store som små - skal i princippet placeres i bymidterne og de andre centerområder. Nogle få butikstyper må undtagelsesvis placeres andre steder. Det gælder en snæver række af virksomheder, der udelukkende forhandler særligt pladskrævende varer: såsom bilforretninger, havecentre og tømmerhandlere. Sådanne butikker lader sig kun dårligt integrere i bymidternes bebyggelse. Andre store udvalgsvarebutikker med et bredere varesortiment: såsom boligudstyr, hårde hvidevarer, elektronik, isenkram og lignende, skal derimod placeres i bymidterne. Kommunens borgere skal naturligvis have mulighed for at kunne handle de omtalte varer uden nødvendigvis at tage til en anden kommune. Vi vil derfor udpege et eller flere, nemt tilgængelige områder i vores erhvervskvarterer, hvor den slags forretninger med fordel kan etableres. Umiddelbart synes området ved Tempovej og Energivej, at være det mest oplagte sted, da der allerede her er samlet en del udvalgsvareforretninger, f.eks. Ballerup Bilby. Centerområdet ved Måløv Station kunne ligesom et område ved Mileparken være velegnet til formålet. 22

Vi satser på mennesker Planstrategi 2008

Vi satser på mennesker Planstrategi 2008 Vi satser på mennesker Planstrategi 2008 indhold Fra vision til handling 3 Ballerup satser på mennesker 4 Vi forstærker den grønne og sunde profil 6 Vi arbejder for bæredygtig trafik 8 Vi skaber rammer

Læs mere

Planstrategi 2008 Vi satser på mennesker

Planstrategi 2008 Vi satser på mennesker Planstrategi 2008 Vi satser på mennesker Kommunalbestyrelsen, den 28. april 2008 INDHOLD SIDE PLANSTRATEGI FORORD 3 BALLERUP KOMMUNES VISION 2020 5 GRØN OG SUND PULS 6 BÆREDYGTIG TRAFIK 12 RAMMER FOR ET

Læs mere

Overordnede rammer. Vision. Vi satser på viden, der vil frem.

Overordnede rammer. Vision. Vi satser på viden, der vil frem. Overordnede rammer Vision Ballerup Kommunes motto vi satser på mennesker dækker over kommunens vision frem mod 2020. Ballerup Kommune vil være en sund kommune, hvor det sociale ansvar involverer alle.

Læs mere

Beliggenhed Ballerup Kommune ligger i Region Hovedstaden. Kommunen afgrænses af Egedal, Furesø, Herlev, Glostrup og Albertslund Kommuner.

Beliggenhed Ballerup Kommune ligger i Region Hovedstaden. Kommunen afgrænses af Egedal, Furesø, Herlev, Glostrup og Albertslund Kommuner. Overordnede rammer 1. Vision Ballerup Kommunes motto vi satser på mennesker dækker over kommunens vision frem mod 2020. Ballerup Kommune vil være en sund kommune, hvor det sociale ansvar involverer alle.

Læs mere

Strukturbillede VIBY Sjælland

Strukturbillede VIBY Sjælland Strukturbillede VIBY Sjælland Indhold Forord 3 Visionen 4 Hovedstrukturen 5 Fra vision til plan 5 Boliger 5 Bymidten 6 Erhverv 7 Den grønne struktur 7 Trafikstruktur 7 Vedtaget af Roskilde Byråd den 18.

Læs mere

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603 9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Befolkning og boliger

Befolkning og boliger Befolkning og boliger Redegørelse - Befolkning og boliger Den levende by Den levende by skal udfoldes i Vallensbæk både i de eksisterende og de nye boligområder. Vallensbæk har et mangfoldigt udbud af

Læs mere

TILLÆG TIL KOMMUNEPLANEN

TILLÆG TIL KOMMUNEPLANEN 1 TILLÆG TIL KOMMUNEPLANEN Tillæg nr. 22 til Kommuneplan 2013 for Aarhus Kommune Kommuneplantillægget omhandler rammeområde 15.07.01 ER i Kommuneplan 2013 for Aarhus Kommune. Rammeområde 15.07.01 ER er

Læs mere

Politik for Nærdemokrati

Politik for Nærdemokrati Politik for Nærdemokrati oktober 2010 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 1.1 Baggrund... 3 1.2 Formål... 3 2 Rammer for nærdemokratiet... 4 2.1 Definition af lokalområder... 4 2.2 Lokal repræsentation...

Læs mere

Kommuneplan 2009. Vallensbæk - en levende by

Kommuneplan 2009. Vallensbæk - en levende by Kommuneplan 2009 Vallensbæk - en levende by Vallensbæk Kommune Marts 2010 Vallensbæk Kommune Høring Den 2. december 2009 blev Kommuneplan 2009 endeligt vedtaget af Vallensbæk Kommunes kommunalbestyrelse.

Læs mere

STENLØSE KOMMUNE KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 6 TIL KOMMUNEPLAN RAMMEOMRÅDE 1B8 STENLØSE SYD

STENLØSE KOMMUNE KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 6 TIL KOMMUNEPLAN RAMMEOMRÅDE 1B8 STENLØSE SYD STENLØSE KOMMUNE KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 6 TIL KOMMUNEPLAN 2002-2012 RAMMEOMRÅDE 1B8 STENLØSE SYD Vedtaget af byrådet den. 28. april 2004 Indholdsfortegnelse: Indledning... 2 Udbygningen af Stenløse Syd...

Læs mere

FORSLAG TIL KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 5

FORSLAG TIL KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 5 1 FORSLAG TIL KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 5 Tillæg til Kommuneplan 1998-2009 Ballerup Idrætsby Ballerup Kommunalbestyrelse juni 2004 Forslag til Tillæg nr. 5 til Kommuneplan 1998-2009 2 Dette forslag til Tillæg

Læs mere

Glostrup Kommunalbestyrelse har på sit møde den 10. april 2013 endeligt vedtaget: Udviklingsstrategi 2012 Glostrup en sund by i bevægelse

Glostrup Kommunalbestyrelse har på sit møde den 10. april 2013 endeligt vedtaget: Udviklingsstrategi 2012 Glostrup en sund by i bevægelse Glostrup Kommunalbestyrelse har på sit møde den 10. april 2013 endeligt vedtaget: Udviklingsstrategi 2012 Glostrup en sund by i bevægelse Udviklingsstrategien er det øverste styringsdokument for den samlede

Læs mere

Notat. Furesø Kommune FARUM ERHVERVSOMRÅDE. Forslag til vision. 27. maj NIRAS Konsulenterne A/S Sortemosevej 2 DK-3450 Allerød

Notat. Furesø Kommune FARUM ERHVERVSOMRÅDE. Forslag til vision. 27. maj NIRAS Konsulenterne A/S Sortemosevej 2 DK-3450 Allerød Notat NIRAS Konsulenterne A/S Sortemosevej 2 DK-3450 Allerød Furesø Kommune Telefon 4810 4711 Fax 4810 4712 E-mail niraskon@niraskon.dk CVR-nr. 20940395 FARUM ERHVERVSOMRÅDE Forslag til vision 27. maj

Læs mere

DEBATOPLÆG. De stationsnære områder i Herlev Kommune. Indkaldelse af ideer og forslag til udarbejdelse af tillæg til Kommuneplan

DEBATOPLÆG. De stationsnære områder i Herlev Kommune. Indkaldelse af ideer og forslag til udarbejdelse af tillæg til Kommuneplan DEBATOPLÆG De stationsnære områder i Herlev Kommune Indkaldelse af ideer og forslag til udarbejdelse af tillæg til Kommuneplan 2013-2025 Høringsperiode fra 19. januar til den 16. februar 2015 Indledning

Læs mere

DEBATOPLÆG. Kommuneplan Indkaldelse af ideer og forslag. til debat om Kommuneplan Høringsperiode fra 20. august til 3.

DEBATOPLÆG. Kommuneplan Indkaldelse af ideer og forslag. til debat om Kommuneplan Høringsperiode fra 20. august til 3. DEBATOPLÆG Kommuneplan 2013-25 Indkaldelse af ideer og forslag til debat om Kommuneplan 2013 Høringsperiode fra 20. august til 3. september 2013 Indledning Dette debatoplæg er opstarten til udarbejdelse

Læs mere

Miljøvurdering af Forslag til Kommuneplan 2009

Miljøvurdering af Forslag til Kommuneplan 2009 Vejle Kommune Miljøvurdering af Forslag til Kommuneplan 2009 Mål og rammer for lokalplanlægningen Januar 2009 Screening af ændrede rammer af Kommuneplan 2009 for Vejle Kommune Generelle rammer Emne Udvidelse

Læs mere

Vestegnen i udvikling byer i bevægelse. Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier

Vestegnen i udvikling byer i bevægelse. Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier Vestegnen i udvikling byer i bevægelse Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier 15. oktober 2007 Vestegnen i udvikling byer i bevægelse På Vestegnen er der lang tradition

Læs mere

Bygnings- og Arkitekturpolitik

Bygnings- og Arkitekturpolitik Forslag til Bygnings- og Arkitekturpolitik Middelfart Kommune Forord Denne politik Bygnings- og Arkitekturpolitikken er én af de politikker, Byrådet har besluttet at formulere i Middelfart Kommune. Formålet

Læs mere

Rammer og handlinger for udvikling af Ballerup Bymidte

Rammer og handlinger for udvikling af Ballerup Bymidte Rammer og handlinger for udvikling af Ballerup Bymidte Forslag 30. august 2011 1 Kommunalbestyrelsen har besluttet at skabe muligheder for udvikling og omdannelse af Ballerup Bymidte til en attraktiv by

Læs mere

Kommuneplan 2009 Udvidelse af bymidteafgrænsningen i Ringe med kolonihavegrunden

Kommuneplan 2009 Udvidelse af bymidteafgrænsningen i Ringe med kolonihavegrunden Kommuneplan 2009 Udvidelse af bymidteafgrænsningen i Ringe med kolonihavegrunden I forbindelse med revision af kommuneplanen i Faaborg-Midtfyn Kommune ønsker kommunen at udvide bymidten med et område,

Læs mere

UDVALGSPOLITIK FOR PLAN- OG BOLIGUDVALGET 2014-2018

UDVALGSPOLITIK FOR PLAN- OG BOLIGUDVALGET 2014-2018 UDVALGSPOLITIK FOR PLAN- OG BOLIGUDVALGET 2014-2018 Fokusområder 2016-2017 UDVALGSPOLITIK FOR PLAN OG BOLIGUDVALGET 2014 BAGGRUND Denne udvalgspolitik for Plan- og Boligudvalget er skabt i fællesskab af

Læs mere

BYUDVIKLING TOMMERUP VEST. November 2016

BYUDVIKLING TOMMERUP VEST. November 2016 BYUDVIKLING TOMMERUP VEST November 2016 BYSTRUKTUR Skovstrupvej - Livet på landet i byen Skolevej - LandsBYmidten Vestervangen - Parcelhusområdet Tommerup Vest inddeles i tre bebyggede områder, som knytter

Læs mere

BILAG 2. Afstemning om partiernes ændringsforslag til udkast til Planstrategi 2015-2027

BILAG 2. Afstemning om partiernes ændringsforslag til udkast til Planstrategi 2015-2027 BILAG 2 Afstemning om partiernes ændringsforslag til udkast til Planstrategi 2015-2027 Oversigten følger rækkefølgen i udkastet til planstrategi. Sidetalshenvisninger refererer til udkastet. Understreget

Læs mere

Centerstruktur og detailhandel

Centerstruktur og detailhandel Centerstruktur og detailhandel Redegørelse - Centerstruktur og detailhandel Detailhandelsstrukturen i Vallensbæk skal fremme en velfungerende bymidte med et varieret butiksudbud, der dækker de lokale behov.

Læs mere

Ændringer i kommuneplanen på baggrund af beslutninger i PLU april.

Ændringer i kommuneplanen på baggrund af beslutninger i PLU april. 15.4.2013 Ændringer i kommuneplanen på baggrund af beslutninger i PLU april. Nye formuleringer/ændringer i forslag til Kommuneplan 2013 efter PLU-mødet den 2. april 2013 Der indarbejdes mulighed for at

Læs mere

TILLÆG NR. 29 TIL KOMMUNEPLAN 2011 KREATIVE ZONER. Vedtaget af Borgerrepræsentationen den 9. oktober 2014.

TILLÆG NR. 29 TIL KOMMUNEPLAN 2011 KREATIVE ZONER. Vedtaget af Borgerrepræsentationen den 9. oktober 2014. TILLÆG NR. 29 TIL KOMMUNEPLAN 2011 KREATIVE ZONER Vedtaget af Borgerrepræsentationen den 9. oktober 2014. HVAD ER ET KOMMUNEPLANTILLÆG? Kommuneplantillæg Kommuneplanen indeholder en hovedstruktur for den

Læs mere

KOMMUNEPLANTILLÆG 13 til Kommuneplan 2013 for Furesø Kommune Ændring af den økologiske forbindelse Laanshøj Præstesø og kommuneplanramme 16B1

KOMMUNEPLANTILLÆG 13 til Kommuneplan 2013 for Furesø Kommune Ændring af den økologiske forbindelse Laanshøj Præstesø og kommuneplanramme 16B1 KOMMUNEPLANTILLÆG 13 til Kommuneplan 2013 for Furesø Kommune Ændring af den økologiske forbindelse Laanshøj Præstesø og kommuneplanramme 16B1 FORSLAG i offentlig høring fra den 5. december 2016 til den

Læs mere

Landsplandirektiv om afgrænsning og ramme for anvendelse af den grønne kile gennem Flyvestation Værløse

Landsplandirektiv om afgrænsning og ramme for anvendelse af den grønne kile gennem Flyvestation Værløse Landsplandirektiv om afgrænsning og ramme for anvendelse af den grønne kile gennem Flyvestation Værløse Landsplandirektiv om afgrænsning og ramme for anvendelsen af den grønne kile gennem Flyvestation

Læs mere

FREMTIDENS CYKELTRAFIK I FREDERIKSSUNDFINGEREN

FREMTIDENS CYKELTRAFIK I FREDERIKSSUNDFINGEREN FREMTIDENS CYKELTRAFIK I FREDERIKSSUNDFINGEREN 1 2 Dette hæfte er udarbejdet af: Den Fælleskommunale Projektgruppe vedr. Fremtidens Cykeltrafik i Frederikssundfingeren FOTO OG LAYOUT: NIRAS Konsulenterne

Læs mere

Tillæg nr. 20. til Kommuneplanen for Odense Kommune

Tillæg nr. 20. til Kommuneplanen for Odense Kommune Tillæg nr. 20 til Kommuneplanen 2013-2025 for Odense Kommune Odense Offentlige Slagtehuse Ændring af kommuneplanområde 0 0 3 2 1 4 6 7 11 10 8 5 9 Hvad er en Kommuneplan? I henhold til lov om planlægning

Læs mere

til Kommuneplan , for et område til centerformål, Nygade, Skjern

til Kommuneplan , for et område til centerformål, Nygade, Skjern Forslag til Tillæg nr. 74 til, for et område til centerformål, Nygade, Skjern Geodatastyrelsen og Ringkøbing-Skjern Kommune Ringkøbing-Skjern Kommune 28. september 2016 1 Forord Kommuneplantillægget fastlægger

Læs mere

Bilag Lokalplan nr. 1091 ODDER KOMMUNE TILLÆG NR. 38 TIL KOMMUNEPLAN 1994-2006 PLANLÆGNINGSAFDELINGEN, APRIL 2006

Bilag Lokalplan nr. 1091 ODDER KOMMUNE TILLÆG NR. 38 TIL KOMMUNEPLAN 1994-2006 PLANLÆGNINGSAFDELINGEN, APRIL 2006 Bilag Lokalplan nr. 1091 OER KOMMUNE TILLÆG NR. 38 TIL KOMMUNEPLAN 1994-2006 PLANLÆGNINGSAFELINGEN, APRIL 2006 FOROR Forslag til tillæg nr. 38 til kommuneplan 1994-2006 er en mindre ændring af planens

Læs mere

Fælles indspil om hovedstadsregionens trafikale udfordringer. Borgmester Kjeld Hansen, formand for KKR og Regionsrådsformand Vibeke Storm Rasmussen

Fælles indspil om hovedstadsregionens trafikale udfordringer. Borgmester Kjeld Hansen, formand for KKR og Regionsrådsformand Vibeke Storm Rasmussen Investeringer KKR HOVEDSTADEN i fremtiden Fælles indspil om hovedstadsregionens trafikale udfordringer Borgmester Kjeld Hansen, formand for KKR og Regionsrådsformand Vibeke Storm Rasmussen 21. april 2008

Læs mere

Kommuneplantillæg 11/2009 for Taarbæk

Kommuneplantillæg 11/2009 for Taarbæk Kommuneplantillæg 11/2009 for Taarbæk Status Plannavn Område bydel Dato for forslagets vedtagelse i kommunalbestyrelsen Vedtaget Kommuneplantillæg 11/2009 for Taarbæk Taarbæk Taarbæk bydel 6. september

Læs mere

Arkitekturstrategi for Odder Kommune September 2011

Arkitekturstrategi for Odder Kommune September 2011 Arkitekturstrategi 2011 1 Indhold Vision... 3 Arkitektur... 3 For byernes huse og rum vil byrådet:... 4 For nybyggeri vil byrådet:... 7 For bebyggelse i det åbne land vil byrådet:... 9 For erhvervsområder

Læs mere

BILAG C. Planstrategi 2011-2023

BILAG C. Planstrategi 2011-2023 BILAG C. Planstrategi 2011-2023 af byrådets afstemning om forelagte ændringsforslag til forslag til Planstrategi 2011-2023. Nedenstående oversigt over afstemningspunkter er kronologisk bygget op i forhold

Læs mere

Byrådscentret 27-02-2012

Byrådscentret 27-02-2012 NOTAT Byrådscentret 27-02-2012 Baggrundsnotat Kolonihaver Lovgivning og overordnede planer Planloven og statslige interesser i kommuneplanlægningen 2013 Kommuneplanen skal indeholde retningslinjer for

Læs mere

BALLERUP KOMMUNE LOKALPLAN NR. 020 FOR AREALET OMKRING STATIONSFORPLADS OG ROLIGHEDSVEJ (Vedtaget den 15. juni 1981)

BALLERUP KOMMUNE LOKALPLAN NR. 020 FOR AREALET OMKRING STATIONSFORPLADS OG ROLIGHEDSVEJ (Vedtaget den 15. juni 1981) BALLERUP KOMMUNE LOKALPLAN NR. 020 FOR AREALET OMKRING STATIONSFORPLADS OG ROLIGHEDSVEJ (Vedtaget den 15. juni 1981) INDLEDNING BAGGRUND FOR LOKALPLANEN Ballerup bymidte er i dag omfattet af i alt 7 byplanvedtægter.

Læs mere

Notat. Indledning. Den Udarbejdet af Planafdelingen

Notat. Indledning. Den Udarbejdet af Planafdelingen Notat Indledning På baggrund af beslutningen på fællesmødet mellem Planudvalget og Social- og Sundhedsudvalget den 5.oktober 2015 har administrationen undersøgt en række muligheder for placering af 80

Læs mere

Bornholms Udviklingsstrategi (BUS) 2016. Proces- og tidsplan

Bornholms Udviklingsstrategi (BUS) 2016. Proces- og tidsplan Bornholms Udviklingsstrategi (BUS) 2016 Proces- og tidsplan September 2014 Baggrund Bornholms udviklingsplan(bup) bliver omdøbt til Bornholms udviklingsstrategi (BUS), Bornholms udviklingsstrategi skal

Læs mere

Placering af et nyt bofællesskab med ca. 18 boliger forudsætter et nyt plangrundlag i form af lokalplan og evt. kommuneplantillæg.

Placering af et nyt bofællesskab med ca. 18 boliger forudsætter et nyt plangrundlag i form af lokalplan og evt. kommuneplantillæg. Notat om placering af nyt bofællesskab Notatet her indeholder primært en gennemgang af muligheder for placering af et nyt bofællesskab med ca. 18 boliger for voksne personer med varig nedsat psykisk og

Læs mere

Bæredygtighedsskema. Sådan gør du:

Bæredygtighedsskema. Sådan gør du: Bæredygtighedsskema Skemaet skal udfyldes i forbindelse med ansøgning om lokalplan. I skemaet skal du beskrive, hvilke bæredygtige tiltag dit projekt indeholder. Beskrivelsen er opdelt i emner, som svarer

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

TRAFIKANALYSE FOR SYDLEJREN, FLYVESTATION VÆRLØSE

TRAFIKANALYSE FOR SYDLEJREN, FLYVESTATION VÆRLØSE Til Furesø Kommune og Freja Ejendomme Dokumenttype Notat Dato Juli, 2015 TRAFIKANALYSE FOR SYDLEJREN, FLYVESTATION VÆRLØSE TRAFIKANALYSE FOR SYDLEJREN, FLYVESTATION VÆRLØSE Revision 4 Dato 2015-07-07 Godkendt

Læs mere

11. 16/11444 Principbeslutning om omfartsvej vest for Tommerup

11. 16/11444 Principbeslutning om omfartsvej vest for Tommerup 11. 16/11444 Principbeslutning om omfartsvej vest for Tommerup Indstilling: Direktøren for By, Land og Kultur indstiller: at der tages principiel beslutning om, om den udlagte vejreservation til en omfartsvej

Læs mere

Udbygning af den kollektive trafik i København

Udbygning af den kollektive trafik i København Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Kommuneplan 2013-2025 for Langeland Kommune. Langeland Kommune Fredensvej 1, 5900 Rudkøbing Telefon 6351 6000 www.langelandkommune.

Kommuneplan 2013-2025 for Langeland Kommune. Langeland Kommune Fredensvej 1, 5900 Rudkøbing Telefon 6351 6000 www.langelandkommune. Kommuneplan 2013-2025 for Langeland Kommune Udarbejdet og udgivet af: Langeland Kommune Fredensvej 1, 5900 Rudkøbing Telefon 6351 6000 www.langelandkommune.dk Ikrafttrædelsesdato: 14. april 2014 2 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Ballerup Kommune takker for Erhvervs- og Vækstministerens invitation til at indmelde konkrete og akutte ønsker til ændringer af Fingerplan 2013.

Ballerup Kommune takker for Erhvervs- og Vækstministerens invitation til at indmelde konkrete og akutte ønsker til ændringer af Fingerplan 2013. Erhvervs- og Vækstministeriet Slotsholmsgade 10-12 1216 København K att.: Erhvervsstyrelsen sendt pr. mail til: fingerplanrevision@erst.dk KOMMUNALBESTYRELSEN Rådhuset Hold-an Vej 7 2750 Ballerup Tlf:

Læs mere

Sjællandsprojektet. Møde 16. juni 2009

Sjællandsprojektet. Møde 16. juni 2009 Sjællandsprojektet Møde 16. juni 2009 60.000 30.000 0-2.000 2-5.000 5-30.000 Hovedpointer fra borgmester-interviewene Regional udvikling Del af en stærk Metropol med regionale forskelle Nye regionale konkurrenceparametre

Læs mere

Den 19. november 2010. Aftale om dispositionsplan

Den 19. november 2010. Aftale om dispositionsplan Den 19. november 2010 Aftale om dispositionsplan Formålet med nærværende aftale er at bekræfte enigheden mellem Brabrand Boligforening og Århus Kommune om den endelige dispositionsplan for Gellerup og

Læs mere

Aarhus Kommune har afvist at optage det fremsendte udviklingsområde (benævnt 30 og 71 på bilag 12) i kommuneplanen. Afslaget begrundes bl.a.

Aarhus Kommune har afvist at optage det fremsendte udviklingsområde (benævnt 30 og 71 på bilag 12) i kommuneplanen. Afslaget begrundes bl.a. 15105 Bæredygtig byudvikling, Mårslet Syd Emne: Fortræde for Teknisk Udvalg Dato: 08-05-2017 Aarhus Kommune har afvist at optage det fremsendte udviklingsområde (benævnt 30 og 71 på bilag 12) i kommuneplanen.

Læs mere

Tillæg nr. 74 til Herning Kommuneplan

Tillæg nr. 74 til Herning Kommuneplan Forslag Offentlig høring Tillæg nr. 74 til Rammeområde 42.B3 og 42.T1 Boligområde sydvest for Sinding Hovedgade Område til tekniske anlæg nordøst for Sinding Hovedgade Fremlægges fra den 15. september

Læs mere

K O M M U N E P L A N

K O M M U N E P L A N K O M M U N E P L A N Hovedstruktur Retningslinier Kommuneplanrammer Bilag Planredegørelse Lokalplaner Andre planer Tillæg 4-013 for området ved Vejgård Vandværk Byrådet godkendte den 14. juni 2010 kommuneplantillæg

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

Dansk byplan laboratorium. den 10. marts 2015

Dansk byplan laboratorium. den 10. marts 2015 Dansk byplan laboratorium den 10. marts 2015 1 Kilde: Kontur, Svendborg, 2013 Vi er blevet færre befolkningsudvikling i procentvis ændring, 2008-13 Kilde: kontur, Svendborg, 2013 og vi bliver ældre: procentvis

Læs mere

Skal kommuneplanens rammer for detailhandel i Rønne ændres? Høringsfrist 12. august 2013

Skal kommuneplanens rammer for detailhandel i Rønne ændres? Høringsfrist 12. august 2013 Skal kommuneplanens rammer for detailhandel i Rønne ændres? Høringsfrist 12. august 2013 Teknik & Miljø, juni 2013 1 DEBATOPLÆG - Skal kommuneplanens rammer for detailhandel i Rønne ændres? Baggrund Bornholms

Læs mere

Skovlund 19. SKOVLUND KOMMUNEPLAN 2013

Skovlund 19. SKOVLUND KOMMUNEPLAN 2013 Skovlund 19. SKOVLUND KOMMUNEPLAN 2013 VARDE KOMMUNE - RAMMEDEL - SEPTEMBER 2013 Kommuneplanens opbygning og retsvirkninger Kommuneplanens opbygning Kommuneplan 2013 består af: Hovedstruktur der angiver

Læs mere

Indstilling. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Den 22. april Aarhus Kommune

Indstilling. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Den 22. april Aarhus Kommune Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Den 22. april 2013 Endelig vedtagelse af forslag til Lokalplan nr. 924 Boligområde ved Nedergårdsvej i Gl. Skejby. Tillæg nr. 51 til Kommuneplan 2009. Aarhus

Læs mere

Håndværkerkvarteret. debatoplæg. april 2015

Håndværkerkvarteret. debatoplæg. april 2015 Håndværkerkvarteret debatoplæg april 2015 Baggrunden for dette debatoplæg Byen udvikler sig, og byomdannelsen nærmer sig Håndværkerkvarteret fra flere sider. Godsbanearealet vest for og Eternitten sydøst

Læs mere

Skal kommuneplanens rammer for detailhandelsareal i Rønne udvides?

Skal kommuneplanens rammer for detailhandelsareal i Rønne udvides? Indkaldelse af ideer og forslag Skal kommuneplanens rammer for detailhandelsareal i Rønne udvides? Høringsfrist 29. august Teknik & Miljø, 1. juli 2011 1 Indkaldelse af ideer og forslag Baggrund Bornholms

Læs mere

Forslag til tillæg nr. 23. til Kommuneplanen 2013-2025 for Odense Kommune

Forslag til tillæg nr. 23. til Kommuneplanen 2013-2025 for Odense Kommune Forslag til tillæg nr. 23 til Kommuneplanen 2013-2025 for Odense Kommune Sukkerkogeriet Ændring af kommuneplanområde 0 0 3 2 1 4 6 7 11 10 8 5 9 Hvad er en Kommuneplan? I henhold til lov om planlægning

Læs mere

Omdannelse af erhvervsområde ved Arresøvej og Lystrupvej

Omdannelse af erhvervsområde ved Arresøvej og Lystrupvej Planafdelingen Kalkværksvej 10, 8100 Aarhus C 30. januar 2017 Omdannelse af erhvervsområde ved Arresøvej og Lystrupvej Dette materiale omhandler et område nær dig. Området er udlagt til byomdannelse i

Læs mere

By- og Landskabsudvalget indstiller, at byrådet godkender ovennævnte planer endeligt.

By- og Landskabsudvalget indstiller, at byrådet godkender ovennævnte planer endeligt. Punkt 11. City Syd, syd for Vægten, Erhverv og Butikker. Kommuneplantillæg 3.012, Lokalplan 3-6-107 samt delvis ophævelse af lokalplan 05-028, Aalborg City Syd, sydvestlige del (2. forelæggelse). 2010-30893.

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

Vision for Rebild Kommune

Vision for Rebild Kommune Erhvervsudvikling Sammenhængskraft Vision Land og By Bosætning Sundhed og Klima Kvalitet i opgaverne Åbenhed Borgerinddragelse Borgerdeltagelse Vision for Rebild Kommune Indledning Det følgende er resultatet

Læs mere

4.10 Detailhandel HOVEDSTRUKTUR KOMMUNEPLAN 2009-2021 63. pladskrævende varegrupper

4.10 Detailhandel HOVEDSTRUKTUR KOMMUNEPLAN 2009-2021 63. pladskrævende varegrupper 4.10 Detailhandel pladskrævende varegrupper Kortbilag nr. 4.10.1 Beliggenhed af detailhandel i Sønderborg Kommune Analyse af detailhandlen Der er i forbindelse med kommuneplanen foretaget en analyse af

Læs mere

STRUER KOMMUNE. Visioner for den nye kommune. Planstrategi 07

STRUER KOMMUNE. Visioner for den nye kommune. Planstrategi 07 STRUER KOMMUNE Visioner for den nye kommune Planstrategi 07 1 2 KOM MED IDEERNE Vi er nu kommet godt i gang med den nye Struer Kommune. Det har været et stort arbejde at få Thyholm og Struer Kommune til

Læs mere

Forslag til ændrede rammebestemmelser for 13-B-04 i Planområde Gødvad, der udsendes i supplerende 8 ugers høring.

Forslag til ændrede rammebestemmelser for 13-B-04 i Planområde Gødvad, der udsendes i supplerende 8 ugers høring. TILLÆG 34 Forslag Forslaget til tillæg nr. 34 for erhvervsrammen Erhvervskorridoren i Gødvad, er fremlagt i offentlig høring fra 27. marts 2013 til 22. maj 2013 Silkeborg Kommune offentliggør hermed Forslag

Læs mere

Visioner for Ny by ved St. Rørbæk

Visioner for Ny by ved St. Rørbæk Visioner for Ny by ved St. Rørbæk Regionplanen I den første regionplan for fra 1973, blev området ved Store Rørbæk udpeget som byvækstområde første gang. Regionplan 2005 Den nye by er nu udpeget som et

Læs mere

Tillæg nr. 8 Til Kommuneplan 2002-2013

Tillæg nr. 8 Til Kommuneplan 2002-2013 RINGE KOMMUNE Forslag til Tillæg nr. 8 Til Kommuneplan 2002-2013 For et område til boligformål nord for Hestehavevej i Ringe side 2 For et område til boligformål nord for Hestehavevej i Ringe Formål Formålet

Læs mere

ADMINISTRATIONSGRUNDLAG

ADMINISTRATIONSGRUNDLAG ADMINISTRATIONSGRUNDLAG Retningslinjer vedrørende administration af planlovens bestemmelser om planlægning for almene boliger (blandet boligsammensætning) 1. Indledning Aarhus vokser hastigt i disse år.

Læs mere

REFERAT. Sagsnr. 2008-16883 4 Sag 2008-16883 Behandling af indlæg vedr. idéhøring af kommuneplanændring 2007.22 for Kjersing Øst erhvervsområde

REFERAT. Sagsnr. 2008-16883 4 Sag 2008-16883 Behandling af indlæg vedr. idéhøring af kommuneplanændring 2007.22 for Kjersing Øst erhvervsområde REFERAT Plan & Miljøudvalget den 08.12.2008 i mødelokale 2 Sagsnr. 2008-16883 4 Sag 2008-16883 Behandling af indlæg vedr. idéhøring af kommuneplanændring 2007.22 for Kjersing Øst erhvervsområde Indledning

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 1. Indledning. 2. Det åbne land og de rekreative værdier. 3. Grøn Strukturplan principper og målsætninger

Indholdsfortegnelse. 1. Indledning. 2. Det åbne land og de rekreative værdier. 3. Grøn Strukturplan principper og målsætninger Grøn Strukturplan - En rekreativ plan for Hillerød Kommune - 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Det åbne land og de rekreative værdier 3. Grøn Strukturplan principper og målsætninger 4. Grøn Strukturplan

Læs mere

Det gode liv på landet i Norddjurs Kommune

Det gode liv på landet i Norddjurs Kommune NORDDJURS KOMMUNE Det gode liv på landet i Norddjurs Kommune Landdistriktspolitik 2013 2016 1. Indhold 2. Indledning...2 3. Fakta om Norddjurs Kommune...3 4. Mål og udviklingstemaer...4 4.1. Dialog, samarbejde

Læs mere

Starup - Tofterup 22. TOFTERUP KOMMUNEPLAN 2013

Starup - Tofterup 22. TOFTERUP KOMMUNEPLAN 2013 Starup - Tofterup 22. TOFTERUP KOMMUNEPLAN 2013 VARDE KOMMUNE - RAMMEDEL - SEPTEMBER 2013 Kommuneplanens opbygning og retsvirkninger Kommuneplanens opbygning Kommuneplan 2013 består af: Hovedstruktur der

Læs mere

arkitekturpolitik for Ballerup Kommune

arkitekturpolitik for Ballerup Kommune arkitekturpolitik for Ballerup Kommune indhold 3 5 6 12 13 14 15 16 17 18 vision og idégrundlag arkitektoniske indsatsområder byens rum boligområder erhvervsområder landskaber og grønne områder bevaringsværdier

Læs mere

LOKALPLAN NR. 42 for Slangerup Foderstofforening ved Slagslundevej

LOKALPLAN NR. 42 for Slangerup Foderstofforening ved Slagslundevej Slangerup kommune LOKALPLAN NR. 42 for Slangerup Foderstofforening ved Slagslundevej Redegørelse for lokalplanens baggrund og indhold Redegørelse for lokalplanens forhold til anden planlægning Lokalplanens

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 4 til Kommuneplan 2013 25 for Holbæk Kommune

Kommuneplantillæg nr. 4 til Kommuneplan 2013 25 for Holbæk Kommune Kommuneplantillæg nr. 4 til Kommuneplan 2013 25 for Holbæk Kommune Ændring af rammeafgrænsning, bymidteafgrænsning og detailhandelsramme ved udvidelse af dagligvarebutik på Borgmester N. E. Hansensvej

Læs mere

Kommuneplantillæg 14 Ringe 2002-2013. Område til boliger, golfcenter og restaurant syd for Gestelevvej i Ringe. Gestelevvej FORSLAG

Kommuneplantillæg 14 Ringe 2002-2013. Område til boliger, golfcenter og restaurant syd for Gestelevvej i Ringe. Gestelevvej FORSLAG Kommuneplantillæg 14 Ringe 2002-2013 Område til boliger, golfcenter og restaurant syd for Gestelevvej i Ringe Gestelevvej FORSLAG Kommuneplantillægets retsvirkninger Kommunalbestyrelsen skal efter Planlovens

Læs mere

gladsaxe.dk Levende by i vækst Vækststrategi for Gladsaxe Kommune

gladsaxe.dk Levende by i vækst Vækststrategi for Gladsaxe Kommune gladsaxe.dk Levende by i vækst Vækststrategi for Gladsaxe Kommune Gladsaxe er en moderne og velfungerende bykommune. Vi vil udnytte Gladsaxes muligheder for vækst til at udvikle vores position som en moderne

Læs mere

Oplæg til Trafikpolitik - altid en grøn vej OPLÆG

Oplæg til Trafikpolitik - altid en grøn vej OPLÆG Oplæg til Trafikpolitik - altid en grøn vej Oktober 2014 Indledning Transport af mennesker og varer udløser trafik på gader, veje, stier og i kollektiv trafik og har betydning for os alle. Vi skal på arbejde,

Læs mere

De regionale udviklingsplaner. Niels Østergård, Skov- og Naturstyrelsen + Plan09 100mile-seminar, 31.august 2007

De regionale udviklingsplaner. Niels Østergård, Skov- og Naturstyrelsen + Plan09 100mile-seminar, 31.august 2007 De regionale udviklingsplaner Niels Østergård, Skov- og Naturstyrelsen + Plan09 100mile-seminar, 31.august 2007 Planlovsystemet 2007 Regionale vækstfora Erhvervsudviklingsstrategi Landsplanlægning Regeringens

Læs mere

Uddrag af kommuneplan 2009-2020. Genereret på www.silkeborgkommune.dk

Uddrag af kommuneplan 2009-2020. Genereret på www.silkeborgkommune.dk Uddrag af kommuneplan 2009-2020 Genereret på www.silkeborgkommune.dk Byfortætning og byomdannelse Mål Silkeborg Kommune vil: Skabe mulighed for yderligere byggeri i bymidten gennem fortætning og byomdannelse.

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen VISION VEJEN Din holdning - Jeres By - Vores Vejen Byerne driver fremtidens vækst. Befolkningstilvæksten foregår fortrinsvis omkring de større byer. Her sker også den største vækst i arbejdspladser, service,

Læs mere

Bevaringsværdige bygninger

Bevaringsværdige bygninger 07. Henne 07.01 Henne Stationsby 07.02 Henne Strand 07.03 Henneby 07.04 Stausø 07.05 Henne Kirkeby 07.10 Åbent land Henne Bevaringsværdige bygninger Rammer 07.01 Henne Stationsby Status Henne Stationsby

Læs mere

Det er et af planlovens hovedformål at sikre, at der ikke sker spredt bebyggelse i det åbne land.

Det er et af planlovens hovedformål at sikre, at der ikke sker spredt bebyggelse i det åbne land. Miljøudvalget 2013-14 MIU Alm.del Bilag 95 Offentligt J.nr. NST-101-01570 Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. E stillet af Folketingets Miljøudvalg Spørgsmål E: Vil ministeren på baggrund af henvendelsen

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 3

Kommuneplantillæg nr. 3 Kommuneplantillæg nr. 3 Tillæg til Kommuneplan 1998-2009 Kultur- og forlystelsesaktiviteter Ballerup Kommunalbestyrelse maj 2003 Tillæg nr. 3 til Kommuneplan 1998-2009 2 Dette tillæg nr. 3 til Kommuneplan

Læs mere

SIKALEDDET. Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser.

SIKALEDDET. Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser. Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser. Ledige boliggrunde tæt på by, indkøbsmuligheder, S-tog og med direkte adgang til fælleden. Dato 6.06.205 Version 0 Revideret - SIKALEDDET

Læs mere

Syddjurs Kommune vi gør det sammen

Syddjurs Kommune vi gør det sammen Syddjurs Kommune vi gør det sammen Vision for Syddjurs Kommune, vedtaget i byrådet den 26. november 2014 Vision og indsatsområder Vision og indsatsområder/temaer til Planstrategi Nedenstående vision blev

Læs mere

FORDEBAT BYVÆKST VED VIBORG BY

FORDEBAT BYVÆKST VED VIBORG BY FORDEBAT BYVÆKST VED VIBORG BY HAR DU FORSLAG OG IDÉER? Hvor skal Viborg by udvikle sig hen? Hvordan skal kommuneplanen være med til at understøtte vækst og et fortsat dynamisk erhvervsliv? Hvordan skal

Læs mere

Frederikssund Kommune Kommuneplan

Frederikssund Kommune Kommuneplan Forslag Frederikssund Kommune Kommuneplan 2009-2021 Kolofon Forslag til Frederikssund Kommuneplan 2009-2021 er udarbejdet for Frederikssund Kommune af By og Land. Layout: By og Land Tryk: PrintfoParitas

Læs mere

KOLLEGIE- OG UNGDOMSBOLIGER

KOLLEGIE- OG UNGDOMSBOLIGER TILLÆG NR. 25 TIL KOMMUNEPLAN 2011 KOLLEGIE- OG UNGDOMSBOLIGER GENERELLE BESTEMMELSER Vedtaget af Borgerrepræsentation den 10. april 2014. HVAD ER ET KOMMUNEPLANTILLÆG? Kommuneplantillæg Kommuneplanen

Læs mere

TILLÆG NR. 19 TIL KOMMUNEPLAN 2011 INDRE NORDHAVN. Vedtaget af Borgerrepræsentation den 28. november 2013. Center for Byudvikling, 12. december 2013.

TILLÆG NR. 19 TIL KOMMUNEPLAN 2011 INDRE NORDHAVN. Vedtaget af Borgerrepræsentation den 28. november 2013. Center for Byudvikling, 12. december 2013. TILLÆG NR. 19 TIL KOMMUNEPLAN 2011 INDRE NORDHAVN Vedtaget af Borgerrepræsentation den 28. november 2013. Center for Byudvikling, 12. december 2013. HVAD ER ET KOMMUNEPLANTILLÆG?? Kommuneplantillæg Kommuneplanen

Læs mere

århus kommune. Magistratens 2. Afdeling Stadsarkitektens Kontor. Rådhuset Århus C

århus kommune. Magistratens 2. Afdeling Stadsarkitektens Kontor. Rådhuset Århus C århus kommune. Magistratens 2. Afdeling Stadsarkitektens Kontor. Rådhuset. 8100 Århus C Side 1 Til Århus Byråd via Magistraten Den J.nr. Ref.: Tlf.nr. INDSTILLING 26. august 2004 Arne Bager 8940 2643 Kollegiebyggeri,

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 09-420 til Tønder Kommuneplan 2009-2021

Kommuneplantillæg nr. 09-420 til Tønder Kommuneplan 2009-2021 Kommuneplantillæg nr. 09-420 til Tønder Kommuneplan 2009-2021 Centerområde ved Hovedgaden Agerskov 420.71.5 420.71.4 420.51.2 420.41.1 420.11.3 420.51.1 420.11.2 420.11.1 420.71.3 420.31.7 420.11.5 420.71.2

Læs mere

Kira Maria Svankjær, chefkonsulent. Stormøde for lokale håndværkere 11. oktober 2016

Kira Maria Svankjær, chefkonsulent. Stormøde for lokale håndværkere 11. oktober 2016 Kira Maria Svankjær, chefkonsulent Stormøde for lokale håndværkere 11. oktober 2016 Jyllinge nyt halområde og boligudbygning Strategi bliver til virkelighed - i byudviklingen! Fortætning og byomdannelse

Læs mere

Bevaringsværdige bygninger

Bevaringsværdige bygninger 18. Sig 18.01 Sig By 18.10 Åbent land Sig Bevaringsværdige bygninger Rammer 18.01 Sig By Status Sig er en lokalby med udviklingspotentiale indenfor bosætning og turisme. Byen ligger ca. 8 km nord for

Læs mere

1 of 6. Strategi for Kalø Campus

1 of 6. Strategi for Kalø Campus 1 of 6 Strategi for Kalø Campus 2015-2016 2 of 6 Strategi for Kalø Campus 2015-16 Vision Vi skaber rammerne for, at Syddjurs Kommune får det bredest mulige udbud af attraktive uddannelses- og vidensinstitutioner

Læs mere